Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
L 156 Bilag 1
Offentligt
2983650_0001.png
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af en række
love på børne- og undervisningsområdet, socialområdet,
det familieretlige område, skatteområdet,
beskæftigelsesområdet, udlændinge- og
integrationsområdet og ældreområdet (Forbud mod
anvendelse af personer under 18 år som tolke m.v.)
29. november 2024
Sagsnr.: 24/34397
Juridisk Kontor
jesch1
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Indholdsfortegnelse
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
2. Høringssvarene
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Tilkøb af tolkebistand
2.2.2. Lette og uproblematiske forhold af praktisk eller dagligdags
karakter
2.2.3. Konsekvenser af overtrædelse af forbuddet
2.2.4. Adgang til tolkebistand
2.2.5. Gebyr for tolkebistand efter sundhedsloven
2.2.6. Brug af mindreårige som tolke i samtaler med pædagogiske
vurderinger
2.2.7. Myndighedernes pligt til at sikre, at en anvendt tolk ikke er
under 18 år
2.2.8. Retsvirkning ved 1. instans myndigheds brug af oplysninger,
indgivet af tolke, som er under 18 år
3. Lovforslaget i forhold til udkastet til lovforslag
2
2
2
13
14
14
14
14
16
16
17
17
17
18
18
Telefon: +45 33 92 50 00
Mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
L 156 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2983650_0002.png
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af en række love på børne- og
undervisningsområdet, socialområdet, det familieretlige område,
skatteområdet, beskæftigelsesområdet, udlændinge- og
integrationsområdet og ældreområdet (Forbud mod anvendelse af
personer under 18 år som
tolke) har i perioden fra den 14. oktober til den 11. november 2024 (29
dage) været sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer
m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 14. oktober 2024 endvidere sendt til
Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget,
Skatteudvalget, Socialudvalget, Udlændinge- og Integrationsudvalget og
Ældreudvalget til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen
den 14. oktober 2024.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er
modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft
bemærkninger til udkastet til lovforslag.
Høringspar
t
Høringssva
r modtaget
Bemærknin
ger
Ingen
bemærknin
ger
Ønsker
ikke at
afgive
høringssva
r
Side 2/18
Adoption &
Samfund
Advokatsa
mfundet
Akademiker
ne
AmiAmi
Amnesty
Internationa
l
Ankestyrels
en
Arbejdsbev
ægelsens
Erhvervsråd
Asylret
X
X
X
X
L 156 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2983650_0003.png
Bedsteforæl
dre for Asyl
Beskæftigel
sesrådet
Borger- og
retssikkerhe
dschefen i
Skatteforval
tningen
Børne- og
Kulturcheffo
reningen
Børne- og
Ungdomsp
ædagogern
es
Landsforbu
nd (BUPL)
Børne- og
Ungdomsp
ædagogern
es
Landsforbu
nd (BUPL) –
Lederforeni
ngen
Børnenes
Bureau
Børnerådet
Børnesagen
s Fællesråd
Børns Vilkår
Centralorga
nisationern
es
Fællesudval
g
CEPOS
CEVEA
Daginstituti
onernes
Lands-
Organisatio
n
Danes
Worldwide
Danish
Internationa
X
X
Side 3/18
X
X
X
X
X
X
X
X
L 156 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2983650_0004.png
l Adoption
(DIA)
Danmarks
Biblioteksfo
rening
Danmarks
Evalueringsi
nstitut
Danmarks
Idrætsforbu
nd
Danmarks
Kordegnefo
rening
Danmarks
Lærerforeni
ng
Danmarks
Private
Skoler –
grundskoler
og
gymnasier
Danmarks
Rejsebureau
Forening
Danner
Danmarks
Statistik
Dansk
Arbejdsgive
rforening
Dansk
Blindesamfu
nd
Dansk
Center for
Undervisnin
gsmiljø
Dansk
Erhverv
Dansk
Flygtningeh
jælp
Dansk
Flygtningeh
jælp
Ungdom
X
X
X
X
Side 4/18
X
X
L 156 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2983650_0005.png
Dansk
Folkeoplysn
ings
Samråd
Dansk
Handicap
Forbund
Dansk
Industri
Dansk
Kvindesamf
und
Dansk
Metal
Dansk
Psykolog
Forening
Dansk
Skoleidræt
Dansk
Socialrådgiv
erforening
Dansk
Ungdoms
Fællesråd
Danske
Advokater
Danske A-
kasser
Danske
Dagbehandl
ingstilbuds
Netværk
Danske
Døves
Landsforbu
nd
Danske
Erhvervsskol
er- og
Gymnasier –
Bestyrelsern
e
1
Danske
Erhvervsskol
er- og
1
Side 5/18
X
X
Der er modtaget et høringssvar fra DEG. Det er ikke angivet, om høringssvaret er fra
bestyrelsessektionen eller ledersektionen. Høringssvaret er registreret under
bestyrelsessektionen.
L 156 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2983650_0006.png
Gymnasier –
Lederne
Danske
Familieadvo
kater
Danske
Forlag
Danske
Gymnasieel
evers
Sammenslut
ning
Danske
Gymnasier
Danske
Gymnastik-
og
Idrætsforeni
nger
Danske
Handicapor
ganisatione
r
Danske HF
og VUC –
Bestyrelsern
e
Danske HF
og VUC –
Lederne
Danske
Landbrugss
koler
Danske
Musik- og
Kulturskoler
Danske
Rederier
Danske
Regioner
Danske
Seniorer
Danske
Skoleelever
Danske
SOSU-
skoler –
Bestyrelsern
e
X
X
Side 6/18
L 156 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2983650_0007.png
Danske
SOSU-
skoler
De
Anbragtes
Vilkår
De Danske
Sprogcentre
Den Danske
Europabev
ægelse
Den Danske
Helsinki-
Komité for
Menneskere
ttigheder
Den
Katolske
Kirke i
Danmark
Den
Uvildige
Konsulentor
dning på
Handicapo
mrådet
Det
Centrale
Handicaprå
d
Det
Nationale
Integrations
råd
Deutscher
Schul- und
Sprachverei
n für
Nordschles
wig
DIGNITY –
Dansk
Institut mod
Tortur
Efterskolefo
reningen
Erhvervsskol
elederne
X
X
Side 7/18
L 156 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2983650_0008.png
Erhvervsskol
ernes
ElevOrganis
ation
Fagbevægel
sens
Hovedorga
nisation
Familieretsh
uset
FGU
Danmark
Finans
Danmark
Flygtningen
ævnet
FOA
Folkehøjsko
lernes
Forening i
Danmark
Foreningen
af Døgn- og
Dagtilbud
for udsatte
børn og
unge
Foreningen
af Frie
Fagskoler
Foreningen
af katolske
skoler i
Danmark
Foreningen
af Kristne
Friskoler
Foreningen
af
Udlændinge
retsadvokat
er
Foreningen
Danske
Revisorer
Foreningen
Far
Foreningen
for
X
X
X
X
X
X
Side 8/18
L 156 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2983650_0009.png
Forældre til
Elever i Fri-
og
Privatskoler
Foreningen
til gavn for
børn og
unge (fobu)
Foreningsf
ællesskabet
Ligeværd
Foreningen
af Døgn- og
Dagtilbud
for udsatte
børn og
unge
(FADD)
Forhandling
sfællesskab
et
Forældrene
s
Landsorgani
sation
(FOLA)
Frie Skolers
Lærerforeni
ng
Friskolerne
FSR –
danske
revisorer
Færøernes
Landsstyre
HOME-
START
Familiekont
akt
GLS-A
HK
Danmark
HvorErDerE
nVoksen
Indvandrerr
ådgivninge
n
X
X
X
X
Side 9/18
L 156 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2983650_0010.png
Institut for
Menneskere
ttigheder
Justitia
Kirkernes
Integrations
tjeneste
Klagenævne
t for
Specialunde
rvisning
KL
Kommunale
Velfærdsch
efer
KRAKA
Kvindernes
Internationa
le Liga for
Fred og
Frihed
Kvinderådet
Landsforeni
ngen af
Forsvarsadv
okater
Landsforeni
ngen af 10.
klasseskoler
i Danmark
Landsforeni
ngen af
Ungdomssk
oleledere
(LU)
Landsforeni
ngen Børn
og Samvær
Landsorgani
sationen af
Kvindekrise
centre
(LOKK)
Landsorgani
sationen for
sociale
tilbud (LOS)
Landssamm
enslutninge
X
X
Side 10/18
L 156 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2983650_0011.png
n af
Foreninger
for
Selvstændig
e
Børnepasser
e
Landssamm
enslutninge
n af
Handelsskol
eelever
Landsorgani
sationen
Danske
Daginstituti
oner (LDD)
Landssamrå
d for PPR-
chefer
Landsskatte
retten
2
Lev uden
Vold
Lilleskolerne
Lærernes
Centralorga
nisation
Mandecentr
et
Manderådet
Mellemfolk
eligt
Samvirke
Modstrøm
Mødrehjælp
en
Naalakkersu
isut
OpenDenm
ark
Parasport
Danmark
Plums Fond
for Fred,
Økologi og
X
X
Side 11/18
2
Fælles høringssvar med Skatteankestyrelsen.
L 156 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2983650_0012.png
Bæredygtig
hed
Provstefore
ningen
Præsidente
n for Vestre
Landsret
Præsidente
n for Østre
Landsret
Præsteforen
ingen
Red Barnet
Refugees
Welcome
Retspolitisk
Forening
Rådet for
Børns
Læring
Rådet for
de
Grundlægg
ende
Erhvervsrett
ede
Uddannelse
r
Røde Kors
Rådet for
Socialt
Udsatte
Sammenslut
ningen af
Steinerskole
r i Danmark
Skolelederf
oreningen
Selveje
Danmark
Selvejende
og private
institutioner
s forening
(Spifo)
Skatteankes
tyrelsen
3
3
Side 12/18
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Fælles høringssvar med Landsskatteretten.
L 156 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2983650_0013.png
Skattereviso
rforeningen
Skole og
Forældre
Socialpæda
gogernes
Landsforbu
nd
SOS
Racisme
Team
Danmark
Udbetaling
Danmark
Uddannelse
sforbundet
Uddannelse
slederne
Udlændinge
nævnet
Ungdomsri
ngen
Ungdomssk
oleforening
en
Ungdomsu
ddannelser
nes
Vejlederfore
ning
UNHCR
UNICEF
VISO
Ægteskab
uden
grænser
Ældresagen
X
X
X
X
X
X
Side 13/18
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar
om udkastet til lovforslag.
Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger til høringssvarene,
herunder om der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er
skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i
forhold til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også
L 156 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
ændringer, som ikke har baggrund i modtagne høringssvar, men er
foretaget på Børne- og Undervisningsministeriets egen foranledning.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Den offentlige høring viste, at der generelt er opbakning til lovforslaget.
Således bakker
Bedsteforældre for Asyl, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børnerådet, Danmarks Lærerforening, Danske
Regioner, Den Katolske Kirke i Danmark, FGU Danmark, Friskolerne,
KL, Røde Kors, SOS Racisme
og
Ungdomsuddannelsernes
Vejlederforening
op om forslaget om at indføre et forbud mod brug af
personer under 18 som tolke. Ingen af de afgivne høringssvar udtaler sig
imod at indføre forbuddet.
Børne- og Undervisningsministeriet har noteret sig opbakningen til
forslaget om at indføre et forbud mod brug af personer under 18 som tolke.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Tilkøb af tolkebistand
FGU Danmark
anfører, at indførelsen af forbuddet mod at anvende
personer under 18 år som tolke kan medføre en økonomisk belastning i
form af et øget behov for tilkøb at tolkebistand.
Friskolerne
anfører, at foreningen har et ønske om gratis og tilgængelig
tolkebistand, i det omfang det vurderes afgørende for kommunikation
med hjemmet.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at offentlige myndigheder
allerede efter gældende ret er forpligtede til at gøre sig forståelige over for
borgerne, og at det ikke bør bero på brugen af personer under 18 år som
tolke, medmindre der er tale om lette og uproblematiske tilfælde. Med den
foreslåede løsning vil offentlige myndigheder fortsat kunne tillade, at
personer under 18 år tolker i lette og uproblematiske tilfælde. Ministeriet
vurderer derfor ikke, at lovforslaget vil have økonomiske konsekvenser for
offentlige myndigheder, herunder FGU-institutioner m.v. FGU-institutioner
er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning og som sådan
omfattet af bl.a. forvaltningsloven, jf. § 2, stk. 1, i lov om institutioner for
forberedende grunduddannelse. Ønsket om generel udbredelse af gratis og
tilgængelig tolkebistand falder uden for den politiske aftale af 29.
september 2022 om forbud mod at bruge børn og unge under 18 år som
tolke og dermed lovforslaget.
2.2.2. Lette og uproblematiske forhold af praktisk eller dagligdags
karakter
Bedsteforældre for Asyl
savner en tydelig afgrænsning af, hvad der har
»praktisk karakter«.
Samtidig ønskes en differentiering af gruppen af »mindreårige«, der må
bruges som tolke i samtaler af »praktisk karakter«, sådan at denne skelner
Side 14/18
L 156 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
mellem et totalt forbud mod at bruge mindreårige under 15 år som tolke
uden for samtaler af praktisk karakter og et situationsbestemt forbud
mod at bruge mindreårige mellem 15 og 18 år som tolke, alt efter
samtalens indhold og den enkelte mindreåriges forudsætninger.
Børnerådet
anerkender, at der generelt kan være behov for supplerende
mundtlige beskeder, som foregår via overleveringer, hvor børn
oversætter. Det er afgørende, at disse beskeder reelt er »uproblematiske
forhold af dagligdags karakter«, og det stiller store krav til, hvilke
eksempler der bruges i lovens bemærkninger. Rådet finder, at nogle af
eksemplerne i lovforslagets bemærkninger rammer ved siden af.
Danmarks Private Skoler
har en vis bekymring for, hvordan begreberne
»dagligdags« og »uproblematisk« vil blive fortolket i udmøntningen af
loven. Foreningen frygter, at fortolkningen kan blive så snæver, at der
ikke efterlades tilstrækkelig rummelighed i anvendelsen.
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening
finder, at formuleringen
»Personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et
uproblematisk forhold af dagligdags karakter« er vanskelig at håndtere,
idet det ikke altid er let at forudsige om en samtale undervejs bevæger
sig ud over at dreje sig om uproblematiske forhold af dagligdags
karakter.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at formålet med den
foreslåede undtagelsesbestemmelse, hvorefter en person under 18 år må
anvendes som tolk, når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags
karakter, er at give mulighed for en vis fleksibilitet i den daglige
kommunikation.
På den ene side er formålet med lovforslaget at tage hensyn til børn og
unge, styrke deres retssikkerhed og undgå, at de sættes i svære
tolkesituationer. På den anden side er undtagelsesbestemmelsen et udtryk
for en erkendelse af, at et fuldstændigt forbud, dvs. uden en
undtagelsesbestemmelse, vil volde praktiske vanskeligheder for både
myndigheder og borgere i den daglige kommunikation.
Som det fremgår af den politiske aftale af 29. september 2022 om forbud
mod at bruge børn og unge under 18 år som tolke er formuleringen af
undtagelsesbestemmelsen inspireret af formuleringen af § 4, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 855 af 23. juni 2018 om tolkebistand efter
sundhedsloven.
Den nærmere beskrivelse af undtagelsesbestemmelsen i lovforslagets
bemærkninger er formuleret, sådan at der – afhængigt af den konkrete
situation – er rum for myndighedens fortolkning af, om situationen er
omfattet af undtagelsesbestemmelsen eller ej.
Side 15/18
L 156 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
Den nærmere beskrivelse af undtagelsesbestemmelsen er endvidere
formuleret, sådan at den bedst lever op til intentionerne i den politiske
aftale af 29. september 2022 om forbud mod at bruge børn og unge under
18 år som tolke. Det fremgår bl.a. af aftaleteksten, at formålet med
forbuddet er at tage hensyn til børnene og de unge, styrke deres
retssikkerhed og undgå, at de sættes i svære tolkesituationer. Det fremgår
endvidere af aftaleteksten, at forbuddet som udgangspunkt skal gælde
tolkning i alle situationer, hvor det offentlige er i mundtlig kontakt med
borgere.
Desuden skal forbuddet gælde offentlige myndigheder på tværs af sektorer,
hvor mange af de ansatte ikke nødvendigvis vil have forudsætningerne eller
det nødvendige kendskab til barnets forhold til at kunne vurdere, om en
konkret situation eller indhold er omfattet af undtagelsen til forbuddet, hvis
andre kriterier end samtalens indhold og om samtalen vurderes belastende,
lægges til grund.
Den ansatte kan beslutte, at undtagelsen til forbuddet kan finde
anvendelse, når vedkommende vurderer, at tolkning omfatter lette og
uproblematiske tilfælde af dagligdags eller praktisk karakter, og ikke er
belastende for barnet. Heri ligger også et vist skøn, som må forventes at
give et tilstrækkeligt fortolkningsrum i anvendelsen, som kan blive anvendt
forskelligt, alt efter hvilket område der er tale om. Der vil for eksempel være
områder, hvor den offentligt ansatte som udgangspunkt vurderer, at en
samtale ofte vil være mere belastende for barnet end på andre områder,
f.eks. hvis barnet selv er part i sagen, og alligevel ville skulle deltage i et
møde på kommunen.
2.2.3. Konsekvenser af overtrædelse af forbuddet
Refugees Welcome
anfører, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvilke
konsekvenser overtrædelse af forbuddet har.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af
lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.7, at en overtrædelse af
forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke ikke foreslås
selvstændigt sanktioneret.
2.2.4. Adgang til tolkebistand
Refugees Welcome
anfører, at en forudsætning for at komme brugen af
børn som tolke til livs og løse de situationer, der er nævnt som eksempler
i lovforslaget, bedst muligt, sådan at alle sagens parter kan kommunikere
og forstå hinanden, er nem adgang til voksne, professionelle tolke. Andre
problematikker er den praktiske adgang til at bestille en tolk samt
manglende kvalitetssikring for hele tolkeerhvervet. Foreningen anfører, at
hele tolkeområdet trænger til en gennemgang og opkvalificering.
Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening
er enig i, at det af
retssikkerhedsmæssige grunde er væsentligt, at tolkebistanden er af høj
kvalitet. Det bør påhvile myndighederne at finde sådanne tolke ligesom
Side 16/18
L 156 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
myndighederne bør sikre, at såvel den skriftlige som den mundtlige
kommunikation, myndighederne har med alle borgere, er klar og
forståelig for borgerne. Hvis dette sikres, vil det ikke kun være til glæde
for borgere med et andet modersmål end dansk, men også for f.eks.
dyslektiske borgere med dansk som modersmål.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at spørgsmål om adgang til
tolkning, bestilling af tolkeydelser og kvalitetssikring af tolkeerhvervet
falder uden for den politiske aftale af 29. september 2022 om forbud mod
at bruge børn og unge under 18 år som tolke og dermed lovforslaget.
2.2.5. Gebyr for tolkebistand efter sundhedsloven
Danske Regioner, Refugees Welcome
og
Røde Kors
opfordrer til, at
gebyr for tolkebistand efter sundhedsloven bliver afskaffet.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at forslaget om at afskaffe
gebyr for tolkebistand efter sundhedsloven falder uden for den politiske
aftale af 29. september 2022 om forbud mod at bruge børn og unge under
18 år som tolke og dermed lovforslaget.
2.2.6. Brug af mindreårige som tolke i samtaler med pædagogiske
vurderinger
Bedsteforældre for Asyl
anfører, at det fremgår af lovforslaget, at der vil
kunne anvendes tolke under 18 år i
»samtaler som led i den pædagogiske
vurdering af udlændingens forudsætninger og mål med uddannelsen«
og
spørger i den forbindelse, hvordan pædagogiske vurderinger kan
betragtes som tilfælde af praktisk karakter.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at der er tale om en
misforståelse af lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor den
pædagogiske vurdering på danskuddannelsesområdet fremgår som et
eksempel under gældende ret på en situation, hvor tolkebistand efter
omstændighederne kan være nødvendig, jf. pkt. 2.5.3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger. Det fremgår derimod af bemærkningerne til
lovforslagets § 47, at »Det [forbuddet] gælder bl.a. samtaler mellem en
kommune eller aktør og en udlænding om udlændingens rettigheder og
pligter i henhold til danskuddannelsesloven, herunder f.eks. i
tilrettelæggelsen af tilbud eller i forbindelse med sprogudbyderens
indplacering af udlændingen på danskuddannelsen.« Forbuddet omfatter
således også den pædagogiske vurdering. Der vurderes på den baggrund
ikke behov for ændring af lovforslaget.
2.2.7. Myndighedernes pligt til at sikre, at en anvendt tolk ikke er under
18 år
Udlændingenævnet
anfører, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan
myndighederne forventes at sikre, at en tolk er myndig, herunder f.eks. i
forbindelse med telefonisk kontakt.
Side 17/18
L 156 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det ikke er vurderet
hensigtsmæssigt at fastsætte en detaljeret lovregulering af, hvordan en
myndighed sikrer sig, at der ikke anvendes personer under 18 år som tolke.
Forvaltningsmyndigheder forudsættes i almindelighed at være forpligtet til
at sikre, at der foreligger de oplysninger, som er nødvendige for at der kan
træffes afgørelse i en sag, samt at der foretages de nødvendige
undersøgelser hertil (officialprincippet). Det kan f.eks. ske ved at pålægge
borgeren at opgive de relevante oplysninger, såsom f.eks. hvorvidt en
anvendt tolk er over eller under 18 år.
2.2.8. Retsvirkning ved 1. instans myndigheds brug af oplysninger,
indgivet af tolke, som er under 18 år
Udlændingenævnet
anfører, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvilken
retsvirkning det vil skulle have, hvis eksempelvis en styrelse i 1. instans i
en afgørelse har anvendt oplysninger, der er indgivet af en tolk under 18
år på vegne af ansøgeren.
Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det ikke er vurderet
hensigtsmæssigt at fastsætte en detaljeret lovregulering af retsvirkningen
af, at behandlingen af en sag i 1. instans baserer sig helt eller delvist på
oplysninger, som er indgivet via. en tolk som er under 18 år.
Retsvirkningen af, at en sagsbehandling i 1. instans baserer sig helt eller
delvist på oplysninger, som er indkommet på retsstridig vis, må afgøres
konkret ud fra de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om
rekurs m.v.
Side 18/18
3. Lovforslaget i forhold til udkastet til lovforslag
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring,
indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige
ændringer:
Beskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger om ret til
tolkebistand efter en række internationale konventioner er udgået, da
lovforslaget ikke omhandler retten til tolkebistand.
I lovforslagets almindelige bemærkninger er der indsat et punkt om
forholdet til Danmarks internationale forpligtelser (FN’s
børnekonvention).
Det er i lovforslagets almindelige bemærkninger præciseret, at
oversættelse af skriftlige henvendelser, f.eks. breve og elektronisk
kommunikation, ikke vil være omfattet af forbuddet.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og
lovteknisk karakter.