Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 156:

Forslag til lov om ændring af en række love på børne- og undervisningsområdet, socialområdet, det familieretlige område, skatteområdet, beskæftigelsesområdet, udlændinge- og integrationsområdet og ældreområdet. (Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 27.02.2025).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. I den kommune, jeg voksede op i, var der rigtig mange unge knægte og piger, specielt med tyrkisk baggrund, som havde en lidt anden barndom end os andre. For når min mor skulle til lægen, min mor og far skulle til skole-hjem-samtale eller min mor og far havde et møde med kommunen, tog de det selv. De havde ikke behov for, at jeg blev involveret i de voksnes verden. Det forholdt sig anderledes for nogle af de tyrkiske drenge og piger, som jeg kendte omkring skøjtebanen i Holbæk eller fodboldbanen i Vipperød. De blev nemlig involveret i de voksnes verden, nogle gange på ugentlig basis. For de skulle jo tolke for deres forældre, som måske var kommet hertil eller var født her, men ikke havde tillært sig det danske sprog. De blev dermed en del af en verden, som de ikke hørte til i, i en alt for tidlig alder.

Det, vi gør med lovforslaget i dag, er, at vi sætter en tyk, fed streg under, at børn er børn, og at børn skal beholde deres barndom, lige indtil de bliver myndige. Det betyder, at børn ikke skal tolke på vegne af deres forældre eller på vegne af andre i forbindelse med mundtlig kommunikation med offentlige myndigheder. Det kunne være en skole-hjem-samtale, en jobcentersamtale eller en telefonsamtale med en sagsbehandler fra kommunen. Det er vigtigt, fordi det sikrer optimale forhold for børn i Danmark og samtidig sikrer, at det forbliver og bliver endnu mere attraktivt for mennesker, der kommer hertil, at lære det danske sprog, fordi man ikke kan bruge sine børn som nogen, man kan skubbe foran sig i situationer, hvor man skal kommunikere med det offentlige.

Med dagens lovforslag ændrer vi mange af de, hvad skal man sige, unøjagtigheder og usikkerheder, der er i en række lovgivninger, og som i dag har skabt en gråzone, i forhold til hvordan offentlige myndigheder på tværs af forskellige ressortområder skal håndtere synet på børn som tolke. Det udløber af en aftale, som Socialdemokratiet indgik i 2022 med Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet. Det er en god lovgivning. Der kommer til at være en lille dispensationsmulighed, hvis der er tale om uproblematisk kommunikation i nogle helt særlige tilfælde. Derudover er det selvfølgelig også vigtigt at sige, at der kun er tale om mundtlig kommunikation og ikke skriftlig.

Jeg håber, og vi håber i Socialdemokratiet, at den her lovgivning kan være med til at sikre, at børn i fremtiden bliver behandlet som børn i alle dele af det offentlige system, i alle situationer, hvor voksne skal kommunikere med offentlige myndigheder, og derfor er det en god dag i dag at sende det her lovforslag videre fra første behandling. Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt.

Vi kommer til at stemme for det her forslag, men der er noget, der undrer mig, for det her er jo noget, der første gang bliver lanceret af Socialdemokratiet i »Retfærdig og realistisk« i 2018. Jeg bifalder fuldstændig hr. Frederik Vads betragtninger om, hvor vigtigt det er, at børn skal være børn, og også om risikoen for, at myndighederne i øvrigt ikke får en rigtig tolkning osv., altså i forhold til om der bliver løjet i samtalen, hvem der er den mest loyale, og alt det der.

Men fru Mette Frederiksen bliver jo statsminister i 2019, og der sker ingenting. Så fremsætter Dansk Folkeparti et forslag i 2021 om, at vi gerne vil have, at Socialdemokratiet realiserer det, man havde lovet tilbage i 2018. Nu befinder vi os så i 2025. Sent er jo bedre end aldrig, men når hr. Frederik Vad mener, at det er så vigtigt, og når vi er enige om det, hvad er det så, der gør, at der går 7 år, fra Socialdemokratiet får idéen, til det her bliver fremsat i Folketinget? Der går 6 år, fra man får statsministerposten, til man handler på det. Altså, hvad er det, der gør, at man har så lidt travlt med at vedtage noget, som ifølge ordføreren er så vigtigt?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, det er helt rigtigt, hvad hr. Morten Messerschmidt siger. Den her aftale blev indgået den 29. september 2022. Det vil sige, at det jo ikke er voldsomt mange år efter, at Socialdemokratiet får regeringsmagten, at man faktisk aftaler det her. Så er det rigtigt, at lovbehandlingen ligger rimelig sent, men der var jo et folketingsvalg i løbet af efteråret 2022. Radikale Venstre trak støtten til den socialdemokratiske etpartiregering og kastede alt op i luften, og det betød, at de aftaler, som lå før folketingsvalget, på en eller anden måde skulle genbekræftes, og så skulle de blive en del af sådan det almindelige lovgivningsarbejde herinde. Så faktisk blev det her aftalt i 2022, og hvis ikke Radikale Venstre havde væltet regeringen, havde det måske været lovgivning i dag.

Spørgeren.

Jo, men det er jo ikke første gang, at Radikale Venstre optræder på den forkerte side af historien. Det er ligesom et faktum. Men man kan jo ikke som socialdemokrat fralægge sig ansvaret. Altså, Socialdemokratiet har haft statsministerposten og har siddet i regering i det her land, ovenikøbet på de her områder, siden 2019.

Hvis man lavede en aftale i 2022, hvad afholdt så regeringen fra, at man, så snart man kom om på den anden side af valget og fik regeringen på plads – måske allerede i starten af 2023, altså for 2 år siden – kunne have fremsat det her forslag? Er der måske et parti i regeringen, som modarbejder den her slags ting?

Ordføreren.

Jeg synes, at det er lidt mere nuanceret end som så. Så vidt jeg husker, er det mine ordførerkollega hr. Mohammad Rona, som kom med forslaget om, at vi skulle forbyde fætter-kusine-ægteskaber, og så er der andre områder, f.eks. i forhold til udvisninger osv., hvor vi i Socialdemokratiet presser på for, at tonen skal være lidt hårdere i regeringen. Så de der processpørgsmål synes jeg er svære at svare på. Altså, jeg går ud fra, at så snart man har processeret det i regeringen, fremlægger man det her i Folketingssalen.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste er fru Anni Matthiesen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det, formand. Børn skal ikke bruges som tolke for deres venner og familie. Derfor er det også utrolig positivt, at vi nu får indført et formelt forbud mod, at børn og unge under 18 år anvendes som tolke i mødet med det offentlige. Det her lovforslag udmønter en bred aftale, som faktisk blev indgået tilbage i 2022, og jeg er rigtig glad for, at så mange partier også bakker op om det her vigtige emne.

Børn skal have lov til at være børn. At tolke i situationer, hvor der er svære beskeder, kan have følelsesmæssige konsekvenser for et barn. Jeg må sige, at jeg sagtens kan sætte mig ind i, hvordan det må være, hvis man pludselig netop skal med f.eks. sin mor eller sin far til læge og tolke, eller hvis man for den sags skyld skal tages med på jobcenteret for at tolke på vegne af sin mor. Jeg synes, at det er stort ansvar, man lægger på et barns skuldre, og derfor er jeg rigtig glad for, at vi med det her lovforslag nu får gjort det ulovligt.

Børn skal som sagt have lov til at være børn og ikke på den måde presses ind i forskellige situationer, hvor de jo kommer til at stå med et kæmpe ansvar. Venstre støtter derfor også dette lovforslag, fordi vi ikke mener, at børn skal have ansvaret for at tolke for hverken familie eller venner.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det, formand. Jeg skal lige have talerpulten ned. Jeg er jo ikke så høj. Ellers skal jeg i hvert fald have en ølkasse at stå på.

Det er jo rigtigt nok, som det er sagt, at det her forslag udmønter en politisk aftale, som er meget bred, som netop skal indføre et forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke til oversættelse af fremmedsprog i forbindelse med mødet med offentlige myndigheder. Forbuddet vil også gælde for private aktører ved udførelse af opgaver for det offentlige, og forbud vil gælde på følgende områder: børne- og undervisningsområdet, dagtilbud og grundskole, udlændinge- og integrationsområdet, social- og ældreområdet, beskæftigelsesområdet og skatteområdet.

Det er jo helt rigtigt, som en kollega har sagt, at børn ikke skal bruges som tolke. Kunne man forestille sig, at et barn møder ind på et krisecenter med en af sine forældre og skal forklare, hvad der er sket i hjemmet, eller hvad den ene part har været udsat for? At oversætte for deres forældre er ikke noget, børn skal.

Noget andet er, at jeg faktisk godt vil give min kollega hr. Morten Messerschmidt ret. Da jeg sad og forberedte det her, kunne jeg se, at der var sendt en pressemeddelelse ud den 29. september 2022, og nu står vi her i 2025, og så er det, jeg tænker: Hold da op. Det er da noget langsommeligt herinde i Folketingssalen, i forhold til når ting skal blive en realitet. Ting går for langsomt.

Vi har fået en henvendelse i Børne- og Undervisningsudvalget, og jeg vil godt have, at ministeren hører efter nu. Der er flere, som skriver til os, at de gerne have, at vi har fokus på tegnsprogstolkning i forhold til det her lovforslag. Henvendelsen går på, og jeg citerer:

Vi skal på den baggrund opfordre Børne- og Undervisningsudvalget til at bede børne- og undervisningsministeren om at bekræfte ideelt set ved en tilkendegivelse i en betænkning til lovforslaget, at der ikke gøres forskel på tolkning af talte sprog og tegnsprogstolkning, og at det derfor heller ikke vil være tilladt at anvende personer under 18 år som tegnsprogstolke efter de foreslåede regler.

Det er en henvendelse, som jeg har fået, og her vil jeg bare appellere til ministeren. Jeg stiller det også som et spørgsmål under udvalgsbehandlingen, og så håber jeg ministeren vil præcisere det her.

I Danmarksdemokraterne støtter vi det her forslag, og jeg skulle hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at det gør de også.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Claus Jørgensen fra SF. Velkommen.

Det er allerede blevet sagt: Børn skal ikke være tolke. Er din mor indlagt, er det ikke dig, der skal oversætte lægens ord for hende. Er du til skole-hjem-samtale, skal du have lov til at være der som barn og elev og ikke med en tolketjans oveni. Og du skal som barn ikke hives med til din fars eller onkels møder i jobcenteret for at oversætte.

Børn og unge skal ikke sættes i en situation, hvor de skal tolke for deres forældre og andre familiemedlemmer. Det kan give dårlige oversættelser, men mest af alt er det også urimeligt over for børnene. Børn skal ikke have at vide fra lægen, at deres mor er alvorligt syg – det skal de have at vide af deres mor, når det er passende. Børn skal ikke have at vide nede i jobcenteret eller i banken, at familien mangler penge – det skal de i virkeligheden nok slet ikke bekymre sig om. Og børn skal ikke kunne camouflere lærerens ord til en skole-hjem-samtale over for forældrene. Det skaber et dårligt skole-hjem-samarbejde, hvis alt filtreres gennem barnet, ikke mindst hvis der er problemer. Det er ikke børnene, som skal stå mellem forældrene og det offentlige. Det kan vi ikke byde børnene og faktisk heller ikke forældrene.

Det her lovforslag skal gøre op med, at børn er tolke i det offentlige. Det er godt, og vi er i SF glade for, at det nu endelig bliver til lovgivning. Det er som allerede nævnt en udmøntning af en aftale fra 2022, som SF er med i. Læser man lovforslaget, er det et overvældende antal love og paragraffer, som skal ændres, ikke fordi det er meget kompliceret, men fordi det skal stå mange steder, når vi ændrer reglerne hele vejen rundt på de områder, hvor man i dag kan risikere at skulle tolke som barn.

Aftalen har til formål at tage hensyn til børnene og de unge og undgå, at de sættes i svære tolkesituationer, men vi har i den forbindelse en bekymring, som også går igen i høringssvarene, nemlig at det fremgår af lovforslaget, at personer under 18 år må anvendes som tolke, når det vedrører et uproblematisk forhold af dagligdags karakter. Det kan give mening. En skole skal ikke hyre en tolk i en time, fordi læreren skal sige til forældrene, at de skal huske motionsdagen næste fredag. Det bliver for rigidt. Men det er også vigtigt, at vi løbende følger med i, at det her ikke bliver et smuthul til fortsat at bruge børn som tolke. Derfor håber vi, at ministeren, ligesom man kender det fra sundhedsloven, om nødvendigt vil indskærpe reglerne, hvis vi i fremtiden ser tilfælde, hvor børn bruges som tolke i problematiske situationer.

Det her lovforslag bringer os et godt stykke vej hen imod, at vi får stoppet brugen af børn som tolke. Nu skal vi sørge for, at det rent faktisk også kommer til at ske i virkeligheden. SF støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Børn og unge skal ikke bære ansvaret for at tolke i situationer, hvor vigtig information skal videreformidles mellem deres forældre eller andre familiemedlemmer og de offentlige myndigheder. Det er en byrde, voksne skal tage sig af, og derfor er vi i Liberal Alliance også en del af den aftale, som det her lovforslag er en udmøntning af. Børn skal have lov til at være børn. At skulle oversætte vigtige beskeder mellem deres forældre og myndighederne kan være en stor psykisk og emotionel belastning, der risikerer at skabe konflikter i familierne, og vigtige oplysninger kan gå tabt. Det er de voksnes ansvar at kunne kommunikere med de offentlige myndigheder.

Dette forslag sikrer, at børn ikke pålægges det ansvar, de ikke bør have. Vi i Liberal Alliance stemmer for. Dette skaber klare skillelinjer og understreger, at voksne skal tage ansvaret for deres egen kommunikation med myndighederne.

Tak til ordføreren. Så er den næste hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak for det, formand. Det lovforslag, vi behandler i dag, handler, som det allerede er blevet sagt, i bund og grund om at tage børns perspektiv alvorligt og sikre, at vi som samfund ikke pålægger dem et ansvar, de ikke bør bære. Det er en grundlæggende præmis i Danmark, at det er de voksne, der har ansvaret. Og kan børn og unge under 18 år fungere som tolke i mødet mellem deres familie og offentlige myndigheder? Det vil i hvert fald i mange situationer være problematisk. Det kan være i skole-hjem-samtaler, i møder med jobcenteret eller i andre sammenhænge, hvor det offentlige har en forpligtelse til at kommunikere klart og forståeligt med borgerne.

Så med det her lovforslag sætter vi en klar grænse. Børn skal ikke være tolke i disse situationer. Det handler ikke kun om, at de ikke skal komme til at tolke forkert i komplicerede sager, men også om deres egen trivsel og udvikling. Det er ikke rimeligt at sætte dem i situationer, hvor de får indsigt i voksnes, det kan være økonomiske udfordringer, familiemæssige konflikter eller andre følsomme emner, som kan skabe bekymringer, de ikke bør have. Der er også en undtagelse for uproblematiske forhold, så børn stadig kan hjælpe med små praktiske beskeder, hvor der ikke er risiko for, at de bliver trukket ind i belastende eller komplicerede samtaler.

Så lovforslaget er et vigtigt skridt for at beskytte børn og unge mod en rolle, de ikke bør have, og derfor stemmer Moderaterne også for forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Mai Villadsen fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det, formand. Børn skal have ret til at være børn. Det er helt urimeligt at pålægge børn det ansvar at agere tolk for voksne i alvorlige situationer. Det kan være hospitalsbesøg, det kan være møder med myndighederne med alvorligt indhold, men det kan også være den skole-hjem-samtale, som egentlig skulle handle om barnet, og hvor barnet så i stedet ender med at blive tolk. Det kan have store konsekvenser og skabe usunde dynamikker i familier. Det er et for stort ansvar at pålægge børn, og derfor synes jeg også, at det er et vigtigt og godt forslag, som regeringen her fremsætter, og som vi fra Enhedslisten kan bakke op om.

Jeg vil samtidig gerne sige, at vi fra Enhedslistens side selvfølgelig fortsat er meget kritiske over for det tolkegebyr, der findes i vores sundhedsvæsen i dag, og det ønsker vi selvfølgelig fortsat at få afskaffet. Men det ændrer ikke på opbakningen til dette lovforslag, for børn har retten til at være børn.

Jeg vil i lighed med ordføreren fra Danmarksdemokraterne rejse spørgsmålet om tegnsprogstolkning, som ikke bliver berørt i lovforslaget, og jeg håber, at man fra ministerens side vil tilkendegive, at tegnsprogstolkning bliver ligestillet med anden mundtlig kommunikation, for lige nu er der lidt et vakuum i det lovforslag, hvis man i hvert fald forstår den henvendelse, vi har fået i udvalget, ret.

Så skal jeg hilse fra Radikale Venstre og sige, at de ikke går ind for, at børn skal være tolke, men de er modstandere af tolkegebyret og stemmer derfor gult.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det her er jo endnu et problem, som vi for få årtier siden ikke havde forestillet os at Folketinget skulle behandle. Hvad er der galt i, at lille Hans kommer gå med op til kommunen, hvis mormor er blevet blind eller døv og han er den eneste, som kan hjælpe hende med at forstå, hvad der sker? Men på grund af den muslimske indvandring, hvor integrationen er slået fuldstændig fejl, blev problemet lige pludselig akut og stort.

Igennem lang tid har mit parti advokeret for at få forbudt børnetolke, fordi det helt åbenlyst, som også hr. Frederik Vad var inde på, frarøver mange børn deres barndom, derved at de pludselig skal sidde og høre måske endda ganske intime forhold omkring deres forældres eller bedsteforældres tilværelse. Det bringer også barnet i et habilitetsforhold. For hvem skal man egentlig tolke til fordel for – sagsbehandleren eller lægen, der sidder på den ene side, eller forældren på den anden side?

Så hævet over enhver tvivl vil jeg sige, at det er et godt forslag. Det er jo et forslag, som blev fremført i 2018 i det katalog over udlændingestramninger, som Socialdemokratiet lancerede som led i sit skifte – man kan sige – sin erkendelse, altså den gradvise erkendelse i retning af at muslimsk indvandring destabiliserer det danske samfund. Som man bemærkede før over for hr. Søren Søndergaard, hilser jeg det altid velkommen, når folk kommer til erkendelser, der bringer dem i retning af Dansk Folkepartis bekendelser. Derfor skal det, retfærdigt og realistisk, på ingen må have andet end lovsang herfra.

Men det bliver jo ikke ved pamfletterne. Hvis vi reelt skal forandre det Danmark, som uansvarlige socialister har overladt til os, med en fuldstændig forfejlet udlændingepolitik og give vores børn og generationerne efter dem håb om at kunne leve i et samfund uden det her vanvittige kultursammenstød med vold og islamisme og undertrykkelse af jøder og kvinder osv., dvs. alt det, som er konsekvensen af den muslimske indvandring – hvis vi skal give et perspektiv om det – så bliver vi nødt til at have andet end pamfletterne frem.

Derfor ærgrer det mig og undrer det mig sådan set også, at det skal have taget så lang tid, før det her er blevet til et lovforslag. Det undrer mig, at man fremsætter det eller får erkendelsen, så at sige, i 2018, overtager Statsministeriet i 2019, og at intet sker. I 2021 bliver Dansk Folkeparti så så rastløse over, at intet sker, at vi fremsætter et beslutningsforslag, hvor vi opfordrer Socialdemokratiet til at gennemføre sin politik. Det stemmer man nej til. Så indgår man ifølge hr. Frederik Vad, det har jeg ikke grund til at mistro, en aftale om det i 2022, som man dog først finder anledning til at implementere i lovgivningen i 2023. Der er jo ikke ligefrem et billede af et Socialdemokrati, der er ivrigt efter at få gennemført sin egen politik.

Det er ikke, fordi jeg mistror hensigterne, men det er jo ikke nok, at man taler. Det er jo ikke nok, at man står på den her talerstol og bekender sine nye erkendelser. Jeg vil nærmest sige, at brøden ved at gøre det forkerte bliver desto større, hvis man ved, man gør noget forkert. Jeg vil næsten sige til Radikale Venstre, som jeg ikke lige kan se om er til stede i dag, at ingen jo rigtig kan bebrejde dem, for de har ikke forstået det. De hører til i en helt anden erkendelse – en helt anden bekendelse, dvs. et eller andet ateistisk fænomen, hvor kultur og de større magter osv., som vi ikke må tale om her på talerstolen, er noget, man kan vælge til og fra. Der er vi andre et andet sted. Og nogle er kommet dertil før end andre.

Men hvis man agerer som det Radikale Venstre, selv om man er på et andet erkendelsesniveau, så er man jo en større synder end Radikale Venstre, der ikke har forstået det. Så handler man jo med forsæt imod det gode. Og det er der, hvor jeg undrer mig over, at Socialdemokratiet er så langsomt til at implementere de mange ting, som vi så tilbage i 2018, nemlig udrejsecenter, loft over ikkevestlig indvandring, forbud mod donationer til moskéer osv. Det ærgrer mig, og det undrer mig, for så er man jo i virkeligheden en større del af problemet end dem, der ikke har forstået, at der er et problem.

Så vi støtter det her forslag. Det er fint. Bedre sent end aldrig osv. Men jeg vil godt mane til, at de, der styrer Socialdemokratiet, og der mener jeg altså ikke kommunikationsafdelingen, selv om man kunne forledes til at tro det, men faktisk den politiske ledelse, måske også tager deres egen erkendelser lidt mere alvorligt og forstår, at Danmark befinder sig i en ellevte time og det hele ikke er spin og valgkamp. Tak, formand.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Frederik Vad.

Det er interessant, altså det der med at vide, hvad det gode er, og så gøre det er dårlige. Jeg kom til at tænke på hr. Søren Krarups bog »Fordringen«, da jeg hørte hr. Morten Messerschmidts indlæg, for der står en hel del om det; det er meget interessant.

Men er forskellen på Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet ikke, at Socialdemokratiet faktisk gør det gode, bare lidt for langsomt til at være Dansk Folkepartis kop te? Og er det ikke også det, som den lovgivning, vi behandler i dag, er udtryk for?

Ordføreren.

Nej, forskellen på Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet på det her område er, at der er nogle socialdemokrater, som har indset, hvor man gerne vil hen, men ikke kan få lov til det, fordi man har nogle andre principper i forhold til internationale regler, som man kalder det, som forhindrer, at man kan komme derhen. Og i valget men hensyn til at gøre det rigtige og bryde med internationale regler, falder man hele tiden tilbage på de internationale regler.

Vi havde jo diskussionen tidligere i dag. Der er 2 artikler i den europæiske menneskerettighedskonvention, som består af 59 artikler, som forhindrer os i at føre en udlændingepolitik, der ville få opbakning, tror jeg, fra 80-90 pct. af danskerne – 2 artikler. Men Socialdemokratiet viger tilbage. Ja, så udpeger man en halvtidsambassadør, som kan tage ud og tale med andre folk, men man viger tilbage fra at gøre det rigtige. Og det er jo ikke bare menneskerettighedskonventionen; det er statsborgerretskonventionen, det er statsløsekonventionen – det er alle de her konventioner, som aldrig nogen sinde skulle have set dagens lys, for det er på dem, Danmarks dødsattest kommer til at blive skrevet. Og der svigter, desværre, hr. Frederik Vads parti.

Spørgeren.

Men er det at have et langsommere tempo end Dansk Folkeparti, fordi man tager en mere kringlet vej, udtryk for at gøre det forkerte? I dag forbyder vi børn at være tolke for deres forældre. Vi har lige strammet udvisningsreglerne. Vi har lige annonceret et forbud mod fætter-kusine-ægteskaber. Der kommer en strafreform lige om lidt. Er det ikke udtryk for, at man gør det rigtige bare i et langsommere tempo end det, hr. Morten Messerschmidt synes om?

Ordføreren.

Men det er ikke et spørgsmål om, hvad jeg synes om. Det er et spørgsmål om, hvad der er nødvendigt for at løse de problemer, som hr. Frederik Vad i hvert fald giver indtryk af at vi begge to ser. Men når man gør det for langsomt og gør det så langsomt, at problemerne stadig vokser i omfang, så er det jo ikke nok. Så kan det godt være, at det er nok til at blive genvalgt til Folketinget; det kan også godt være, at det er nok til at få meningsmålinger til at stige osv. Men i den store bog, i den historiske opgørelse var det ikke nok, fordi man gjorde ubodelig skade på det land, der er vores, og ikke gjorde det tilstrækkelige, da man havde muligheden.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste er fru Christina Olumeko fra Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. I Alternativet mener vi, at lovforslaget er et skridt i den rigtige retning, men vi må også være ærlige og sige, at det ikke løser problemet. Det, vi har brug for, er en langt mere grundlæggende reform af tolkeområdet i det offentlige. I årevis har vi se, hvordan sproglige barrierer i det offentlige har haft alvorlige konsekvenser for borgere, der ikke har haft tilstrækkelig adgang til kvalificeret tolkning. Det gælder særlig på sundhedsområdet, hvor sproglige barrierer har ført til fejldiagnoser, til dårlig behandling og ikke mindst til en grundlæggende ulighed i sundhed. Og det er uacceptabelt.

Tolkegebyret har i praksis gjort det sværere for patienter med anden sproglig baggrund at få den rette behandling. Og vi mener, at det skal afskaffes fuldstændigt. Det at kunne forstå beskeder om behandlingen og afgørelser fra det offentlige er en grundlæggende rettighed, og ingen skal få en dårligere behandling af det offentlige, fordi de ikke har råd til en tolk.

For os at se er afskaffelsen af tolkegebyret kun en del af løsningen. Vi skal også sikre, at de tolke, der anvendes, er kvalificerede. Derfor foreslår vi, at der indføres en certificeringsordning for tolke, der sikrer, at alle, der arbejder med sårbare patienter, har de nødvendige både sproglige og også faglige kompetencer til at bistå tolkningen. Det vil ikke bare sikre bedre behandling, men også styrke tilliden til de tolkede samtaler. Og på den måde kan vi forebygge de fejl og misforståelser, der kan opstå, når uautoriserede tolke anvendes.

Så skal vi også se på den generelle tilgængelighed af tolke i Danmark. Mange steder i landet er der ikke nok kvalificerede tolke til rådighed, og det betyder, at patienter enten får mangelfuld hjælp eller må vente i længere tid på en behandling. Det er heller ikke holdbart.

Så har vi også i sundhedsvæsenet et særskilt problem med det, der bliver kaldt for etniske smerter. Vi ved, at patienter med minoritetsbaggrund oftere oplever, at deres symptomer ikke bliver taget alvorligt. Og vi ved, at der stadig eksisterer en blindhed i sundhedsvæsenet, hvor visse patientgrupper bliver mødt med mistillid eller manglende forståelse, når de fortæller om det, de oplever på deres krop. Det er en ulighed, vi skal have gjort op med, og det starter altså med tolkesystemet.

Så ja, vi kommer til at stemme for lovforslaget, og vi er i Alternativet også med i aftalen, men vi ser det som et første skridt og ikke som en endelig løsning. Vi opfordrer derfor regeringen og resten af Folketinget til at tage ansvar for den ulighed, som stadig hersker i vores velfærdssystem. Alle uanset sprogkompetencer skal få den behandling, de har ret til. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det børne- og undervisningsministeren. Velkommen.

Tak til alle ordførere for en god debat, og tak til partierne for at bakke op omkring lovforslaget. Min forgænger og den socialdemokratiske regering indgik i september 2022 en aftale med Venstre, SF, Konservative, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet om et forbud mod at bruge personer under 18 år som tolke. Aftalen har til formål at tage hensyn til børnene og de unge og undgå, at de sættes i svære tolkesituationer.

Danmark skal ikke have børnetolke. Børn og unge skal ikke sættes i en situation, hvor de skal tolke for deres forældre og andre familiemedlemmer til f.eks. skole-hjem-samtaler eller ved møder i jobcenteret. Det foreslås derfor at indsætte et forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke til oversættelse af fremmedsprog i forbindelse med mødet med offentlige myndigheder i en række love på børne- og undervisningsområdet, på socialområdet, på det familieretlige område, på skatteområdet, beskæftigelsesområdet, udlændinge- og integrationsområdet og på ældreområdet.

Der eksisterer i dag ikke et egentligt forbud mod, at myndighederne eller den, der udfører en opgave på vegne af myndigheden, konkret benytter en person under 18 år til at varetage tolkeopgaven. Hvorvidt det sker i praksis, må antages bl.a. at bero på myndighedens vurdering af, hvorvidt personen under 18 år vil være i stand til at tolke på en indholdsmæssigt forsvarlig måde. Med lovforslaget foreslås det som noget nyt at indføre et egentligt forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke til oversættelse af fremmedsprog i forbindelse med mødet med den offentlige myndighed eller den, der udfører en opgave på vegne af myndigheden.

Forbuddet vil gælde tolkning i situationer, hvor offentlige myndigheder eller den, der udfører en opgave på vegne af myndigheden, er i mundtlig kontakt med borgere, og hvor personer under 18 år og potentielt tolker i dag. Det kan være ved forældresamtaler i skolen, vejledningssamtaler om repatriering eller samtaler i jobcenteret. Ved mundtlig kontakt forstås al slags mundtlig kommunikation mellem offentlige myndigheder og borgere, herunder f.eks. telefonisk kommunikation. Oversættelse af skriftlige henvendelser, f.eks. breve og elektronisk kommunikation, som borgere f.eks. modtager via digitale platforme, vil altså ikke være omfattet af forbuddet, da der her ikke er tale om mundtlig kommunikation. Forbuddet vil også gælde for private aktører ved udførsel af opgaver for det offentlige. Det kan være private dagtilbud, frie grundskoler og danskuddannelser til voksne udlændinge. Forbuddet vil både gælde i forbindelse med afgørelsessager og i forbindelse med faktisk forvaltningsvirksomhed.

Forældre, som sædvanligvis har ladet deres børn bistå sig i mødet med offentlige myndigheder, kan opleve, at kontakten til de offentlige myndigheder konkret bliver lidt mere besværlig, men her tror jeg, det er godt, at vi tager børnenes parti. Dog er der i lovforslaget mulighed for konkret at gøre en undtagelse fra forbuddet i dagligdags og praktisk forekommende situationer, når tolkningen vedrører uproblematiske forhold.

Det skal understreges, at det som hidtil er den enkelte offentlige myndigheds ansvar at sikre sig, at den er i stand til at forstå og blive forstået af borgere, som henvender sig. Personer under 18 år bør helt generelt ikke have byrden af at skulle tolke. Den pågældende risikerer at få indsigt i forhold, som vedkommende ikke er moden til at forstå, at få oplysninger om økonomi, bekymringer, konflikter m.v. eller utilsigtet at få en rolle, som unødigt kan udfordre den pågældendes loyalitet i forhold til forældre eller andre omsorgspersoner som f.eks. pædagoger. Sådan nogle situationer kan have indvirkning på det psykiske velbefindende og på trivslen, og jeg er derfor glad for, at der er så bred opbakning til lovforslaget, og ser frem til eventuelle spørgsmål her eller under udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren. Indtil videre er der en enkelt kort bemærkning, og det er fra fru Karina Adsbøl.

Tak for ministerens tale. Som jeg nævnte i min ordførertale, har vi fået en henvendelse fra børn af døve forældre, som rejser en bekymring, i forhold til om det her kan give misforståelser, netop fordi lovforslaget gennemgående anvender formuleringen mundtlig kommunikation. Det er derfor, de har henvendt sig til Børne- og Undervisningsudvalget, og jeg citerer der, hvor de siger:

»Vi skal på den baggrund opfordre Børne- og Undervisningsudvalget til at bede børne- og under-visningsministeren om at bekræfte – ideelt set ved en tilkendegivelse i betænkningen til lovforslaget – at der ikke gøres forskel på tolkning af talte sprog og tegnsprogstolkning, og at det derfor heller ikke vil være tilladt at anvende personer under 18 år som tegnsprogstolke efter de foreslåede regler.«

Jeg vil bare lige høre, om ministeren kan bekræfte det – netop fordi de gør opmærksom på, at der hele vejen igennem lovforslaget står mundtlig kommunikation ret mange gange.

Ministeren.

Tak for det relevante spørgsmål. Og jeg vil gerne bekræfte, at tegnsprogstolkningen vil blive betragtet ligesom mundtlig kommunikation. Det er så hermed ført til Folketingets protokol. Og hvis vi skal gå med livrem og seler, vil jeg også opfordre til bare lige for god ordens skyld at stille spørgsmålet skriftligt. Så vil jeg også svare skriftligt, og så kan det svar blive optrykt i betænkningen. For det skal selvfølgelig ikke være sådan, at folk, der benytter sig af tegnsprog som erstatning for mundtlig kommunikation, kommer i klemme i den her forbindelse.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Og er der ingen, der gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.