L 154 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, fra digitaliseringsministeren

Udvalget for Digitalisering og It 2024-25
L 154 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat

Høringsnotat om forslag til lov om supplerende

bestemmelser til forordningen om kunstig

intelligens

1. Høringen

1.1. Høringsperiode

Et udkast til forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om

kunstig intelligens har i perioden fra den 1. november til den 29. november

2024 (28 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder,

organisationer m.v.

Udkastet til lovforslaget blev den 1. november 2024 endvidere sendt til

Udvalget for Digitalisering og It til orientering.

Herudover blev udkastet til lovforslaget offentliggjort på Høringsportalen den 1.

november 2024.

29. november 2024

KDRT/KHV/INGHEI

J. nr. 2024 - 6806

1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og

organisationer m.v.

Advokatsamfundet, AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Akademikerne,

ATP, Danske Advokater, Danske Iværksættere, Dansk Industri, Den Danske

Dommerforening, Erhvervshus Midtjylland, Erhvervshus Nordjylland,

Erhvervshus Sjælland, Erhvervshus Sydjylland, Erhvervshus Fyn, Erhvervshus

Hovedstaden, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), FDIH, Institut for

Menneskerettigheder, Ingeniørforeningen IDA, IT-Politisk Forening, KMD, KL –

Kommunernes Landsforening, Prosa, KOMBIT, Landbrug & Fødevarer, Rådet

for Socialt Udsatte, SMV Danmark, Teleindustrien, Dansk IT, Digital Lead,

Dataetisk Råd, DIGST/ERST Sekretariat, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Erhverv, Danske Universiteter, Danske Regioner, DIRA (Dansk Robot Netværk),

Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, F & P, Fonden Dansk Standard, FSR,

GTS-foreningen, HK Danmark, IBIZ-center, IT-Branchen, MADE, Nets DanID,

NNIT, Odense Robotics, Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Rigsombudsmanden i

Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne Rådet for Digital Sikkerhed,

Datatilsynet og Domsstolsstyrelsen.

Side 1 af 24

L 154 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, fra digitaliseringsministeren

2. Høringssvarene

Der er modtaget høringssvar fra følgende parter:

•

IDA

ATP

IT-Branchen

Danske Advokater

F&P

Finans Danmark

Dansk Erhverv

Akademikerne

Dataetisk Råd

Dansk Industri

Forbrugerrådet Tænk

Institut for Menneskerettigheder

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Danske Regioner

Datatilsynet

Domsstolsstyrelsen

Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om

udkastet til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig

intelligens.

Det bemærkes, at en række høringssvar angår forhold, som ikke vedrører dette

lovforslag, men i stedet vedrører kommende lovforslag om supplerende regler

til forordningen om kunstig intelligens i sin helhed, herunder regler om

højrisiko-AI-systemer. Nærværende lovforslag har til formål at skabe rammer

for det danske tilsyn med forbudte former for AI-systemer. Det indebærer

herunder udpegning af Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet som

markedsovervågningsmyndigheder samt tildeling af nødvendige

tilsynskompetencer. Bemærkninger som ikke vedrører dette lovforslag

eksempelvis fordi de relaterer sig til de dele af forordningen, som vedrører høj-

risikoanvendelse, medtages ikke og besvares ikke i nærværende høringsnotat,

da de ikke giver anledning til ændringer i lovforslaget.

Digitaliseringsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der

er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.

Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til

det udkast af lovforslaget, som har været i offentlig høring. Her omtales også

ændringer, som ikke har baggrund i de modtagne høringssvar, men er

foretaget på Digitaliseringsministeriets egen foranledning.

Side 2 af 24

L 154 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, fra digitaliseringsministeren

2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget

IDA

IDA er overordnet meget positive over for forordningen om kunstig intelligens

og støtter udpegningen af Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet som

markedsovervågningsmyndigheder i henhold til forordningen. IDA bakker

desuden op om de håndhævelsesbeføjelser, som myndighederne er tillagt i

henhold til lovforslagets kapitel 3 og 4.

Digitaliseringsministeriets kommentarer

Digitaliseringsministeriet kvitterer for det indkomne høringssvar fra IDA.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

ATP

ATP støtter udpegningen af Digitaliseringsstyrelsen som bemyndigende

myndighed samt udpegningen af Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet som

markedsovervågningsmyndigheder, men anbefaler en præcisering af

samarbejdsstrukturen mellem dem.

ATP anerkender nødvendigheden af, at markedsovervågningsmyndighederne

har vidtrækkende beføjelser til at indhente oplysninger og gennemføre

kontrolbesøg, men fremhæver vigtigheden af klare retningslinjer og procedurer

for anvendelsen heraf. Desuden udtrykker ATP et ønske om specificering af

samarbejdet mellem markedsovervågningsmyndighederne ved tilsyn hos

aktører, som kan være omfattet af både forordningen om kunstig intelligens og

anden relevant lovgivning, herunder databeskyttelsesforordningen (GDPR).

ATP understreger behovet for en enkel og praktisk tilgang til

overensstemmelsesvurdering, så udbydere og idriftsættere af AI-systemer kan

opfylde kravene på en effektiv måde gennem en overskuelig og brugervenlig

proces, som både små og store aktører kan efterleve uden unødvendige

omkostninger. ATP ønsker også vejledning med konkrete eksempler for at lette

planlægning og gennemførelse af overensstemmelsesvurderinger med færrest

mulige administrative byrder.

Side 3 af 24

L 154 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, fra digitaliseringsministeren

Afslutningsvist opfordrer ATP til klare rammer og retningslinjer for

administrative bødeforelæg for at sikre proportionalitet og retssikkerhed, især

da offentlige myndigheder som ATP kan blive omfattet af forordningen og

sanktioneret.

Digitaliseringsministeriets kommentarer

Digitaliseringsministeriet bemærker, at fordelingen mellem Datatilsynet og

Digitaliseringsstyrelsen på forbudskategoriernes område nu er præciseret

nærmere i lovforslaget. Digitaliseringsministeriet er opmærksom på

forordningens relation til reglerne om databeskyttelse, og den fremtidige

koordinering af tilsynet sker i samarbejde med Datatilsynet.

Digitaliseringsministeriet understreger i forhold til de vidtrækkende

håndhævelsesbeføjelser i lovforslaget, at anvendelsen heraf er underlagt en

række retningslinjer og procedurer. Beføjelserne i §§ 5 og 6 kan under alle

omstændigheder kun anvendes, når det er proportionalt og nødvendigt for

markedsovervågningsmyndighedens virksomhed. Digitaliseringsministeriet

påpeger i den forbindelse, at kontrolbesøg efter § 6 almindeligvis vil

forudsætte, at markedsovervågningsmyndighederne forinden har forsøgt at

indhente oplysninger efter lovforslagets § 5. For så vidt angår kontrolbesøg

uden retskendelse, er der desuden tilføjet yderligere argumentation for

beføjelsens nødvendighed i bemærkningerne.

Digitaliseringsministeriet er opmærksom på, at i det omfang der fastsættes

nærmere regler om udstedelse af administrative bødeforelæg, forudsætter det

klare rammer og retningslinjer. Fastsættelse af regler om administrative

bødeforelæg sker efter forhandling med justitsministeren.

For så vidt angår forordningens krav til overensstemmelsesvurdering, vil

Digitaliseringsministeriet i det videre implementeringsarbejde tage højde for

det udtrykte behov for enkle og praktiske tilgange samt vejledning med

konkrete eksempler.

It-Branchen

IT-Branchen støtter generelt en harmoniseret og teknologineutral tilgang til

regulering af kunstig intelligens og finder det afgørende, at reguleringen i videst

muligt omfang ikke påfører danske virksomheder unødige administrative eller

økonomiske byrder. Derfor ser IT-Branchen et stort behov for klare vejledninger

samt hjælp til virksomhederne med hensyn til de kommende standarder for

kunstig intelligens.

Side 4 af 24

L 154 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, fra digitaliseringsministeren

Derudover udtrykker IT-Branchen bekymring over den manglende adgang til

ankemuligheder i forbindelse med afgørelser truffet af nationale kompetente

myndigheder.

Det understreges desuden, at markedsovervågningsmyndigheder skal være

tilstrækkeligt kvalificerede til at varetage deres opgaver, og det påpeges, at

delegation af myndighedsopgaver til private aktører kan rejse bekymringer om

deling af forretningskritiske oplysninger og konkurrencehensyn.

IT-Branchen

anerkender

nødvendigheden

markedsovervågnings-

myndigheders adgang til data for at kunne føre et effektivt tilsyn, men lægger

vægt på proportionalitet i denne adgang. I den forbindelse udtrykkes der

bekymring over formuleringen i § 5, der giver adgang til "alle oplysninger," idet

dette kan føre til, at myndigheder kræver flere oplysninger end nødvendigt,

hvilket vil være ressourcekrævende for virksomhederne. Branchen foreslår

derfor, at bestemmelsen ændres, så der alene kræves adgang til "nødvendige

oplysninger."

Endelig fremhæver IT-Branchen positivt, at der i lovforslaget åbnes op for

offentliggørelse af afgørelser om forbudt anvendelse af AI-systemer. Branchen

anbefaler imidlertid, at det tydeliggøres, hvilke systemer der henføres til

forskellige risikoniveauer, herunder de systemer, der klassificeres som

forbudte.

Digitaliseringsministeriets kommentarer

Digitaliseringsministeriet bemærker, at det alene er administrativ rekurs, som

afskæres ved lovforslaget, og at den almindelige adgang til at indbringe sager

for domstolene efter grundlovens § 63 fortsat er gældende. Det følger hertil af

lovforslagets specielle bemærkninger til § 3, at afgørelser kan indbringes

direkte for domstolene. En henvisning til grundlovens § 63 er på baggrund af

det fremsendte høringssvar indarbejdet i de specielle bemærkninger.

For så vidt angår markedsovervågningsmyndighedernes kompetencer,

fremhæves det, at forordningen om kunstig intelligens artikel 70, stk. 3.,

kræver, at de nationale kompetente myndigheder tilføres tilstrækkelige

tekniske, finansielle og menneskelig ressourcer og infrastruktur til, at de kan

udføre deres opgaver effektivt i henhold til forordningen. Der er hertil påkrævet

at medlemsstaterne årligt skal vurdere og om nødvendigt ajourføre

kompetence- og ressourcebehovet.

Krav vedrørende nationale akkrediteringsorganer følger af artikel 8 i

forordningen om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse

med markedsføring af produkter, som finder anvendelse efter artikel 28, stk. 2

Side 5 af 24

L 154 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, fra digitaliseringsministeren

i forordningen om kunstig intelligens. Akkrediteringsorganer skal blandt andet

have passende procedurer til at garantere en fortrolig behandling af de

modtagne oplysninger samt organisation og drift skal være tilrettelagt på en

sådan måde, at organet kan udøve sin virksomhed objektivt og uvildigt.

Digitaliseringsministeriet gør derfor gældende, at der allerede foreligger

tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger ved anvendelsen af delegation til

private institutioner i forordningen.

I forbindelse med oplysningspligten fremhæver Digitaliseringsministeriet, at

muligheden for at afkræve oplysninger efter lovforslagets § 5 er formuleret

som følgende, ”Markedsovervågningsmyndigheden kan […] afkræve alle

oplysninger, som er nødvendige […]”(Digitaliseringsministeriets

understregning). Der er således allerede i den foreslåede bestemmelse indlagt

en proportionalitetsvurdering, hvorefter markedsovervågningsmyndighederne

ikke kan kræve oplysninger ud over de oplysninger, som er nødvendige for at

føre et effektivt tilsyn. Det fremgår ligeledes af de specielle bemærkninger til §

5, at vurderingen af, hvilke oplysninger der vil blive indhentet, altid vil bero på

en proportionalitetsvurdering, og at karakteren af den dokumentation, der kan

kræves, vil variere fra sag til sag.

Med hensyn til tydelig kategorisering af hvilken risikokategori et AI-system

henføres til, vil Digitaliseringsministeriet i videst muligt omfang imødekomme

dette behov ved de vejledningsindsatser, der allerede er påbegyndt og vil blive

igangsat. Hertil afventes der yderligere vejledningsmateriale fra Europa-

Kommissionen, som vil hjælpe med at belyse denne kategorisering. Det

bemærkes dog generelt, at klassificering af et AI-system altid vil bero på en

konkret vurdering.

Danske Advokater

Danske Advokater anerkender regeringens indsats for at implementere den

nationale ramme for håndhævelse og administration af forordningen om

kunstig intelligens, men finder det nødvendigt at påpege enkelte forhold, som

kan skabe usikkerhed for de aktører, der bliver underlagt reglerne i

forordningen om kunstig intelligens og lovforslaget.

Danske Advokater bemærker, at udpegningen af Digitaliseringsstyrelsen og

Datatilsynet som markedsovervågningsmyndigheder rejser spørgsmål om

afgrænsningen af deres kompetenceområder i forhold til aktørers overholdelse

af forordningen. Selvom Digitaliseringsstyrelsen er udpeget som central

myndighed, er det uklart, om Datatilsynets rolle begrænses til behandling af

personoplysninger eller omfatter en bredere kontrol. For at undgå overlap og

forskellige standarder anbefales det, at lovforslaget præciserer

myndighedernes roller og indfører regler for koordination.

Side 6 af 24

L 154 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, fra digitaliseringsministeren

Danske Advokater bemærker, at Digitaliseringsstyrelsen skal udføre deres

opgaver uafhængigt af politisk eller anden indblanding, jf. artikel 70 i

forordningen om kunstig intelligens og bemærker i denne forbindelse, at

Digitaliseringsstyrelsen ikke er organiseret med samme uafhængighed som

Datatilsynet. Danske Advokater anbefaler at ændre Digitaliseringsstyrelsens

uafhængighed, således at den svarer til organiseringen af Datatilsynet.

Hertil bemærker Danske Advokater, at de udpegede nationale kompetente

myndigheder skal besidde de nødvendige faglige kompetencer og ressourcer til

at påtage sig opgaven efter forordningen om kunstig intelligens artikel 70. Det

anbefales at ansætte medarbejdere med ekspertise i AI og med praktisk

erfaring på området, samt indskrive at der årligt skal foretages en revurdering

af tilstrækkeligheden af kompetencer og ressourcer hos

markedsovervågningsmyndighederne.

Danske Advokater bemærker slutteligt, at adgang uden retskendelse, som

foreslås i lovforslagets § 6, er meget indgribende og anbefaler derfor, at

justitsministeren sikrer rammer for brugen af denne tilsynsbeføjelse. Hertil

foreslås en præcisering af de almindelige bemærkninger til § 6.

Digitaliseringsministeriets kommentarer

Digitaliseringsministeriet hæfter sig ved Danske Advokaters høringssvar og har

blandt andet på baggrund heraf i lovforslaget tilføjet en beskrivelse af hvilke

dele af artikel 5 i forordningen om kunstig intelligens, som henholdsvis

Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen skal føre tilsyn med.

Digitaliseringsstyrelsen skal føre tilsyn med de forbudte former for AI-praksis,

der er omfattet af artikel 5, stk. 1, litra a-c, og litra e-f, mens Datatilsynet skal

føre tilsyn med de forbudte former for AI-praksis, der er omfattet af artikel 5,

stk. 1, litra d og litra g, i forordningen om kunstig

intelligens. Digitaliseringsministeriet bemærker hertil, at regler om

koordination mellem de to tilsyn kan løses ved samarbejde imellem

myndighederne og klar vejledning, hvorfor der ikke ses et behov for

fastlæggelsen af lovbestemte regler herom.

Efter forordningen om kunstig intelligens skal

markedsovervågningsmyndighederne udøve deres beføjelser uafhængigt,

upartisk og uden bias for derved at beskytte objektiviteten i deres aktiviteter og

opgaver og for at sikre anvendelsen og gennemførelsen af forordningen.

Det er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, at

markedsovervågningsmyndighedernes uafhængighed er funktionel, således at

myndighederne kan udføre deres opgaver uden politisk indblanding. Det

indebærer, at regeringen ikke kan instruere

Side 7 af 24

L 154 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, fra digitaliseringsministeren

markedsovervågningsmyndighederne i konkrete sager eller påvirke

myndighedernes prioriteringer og vejledningsindsatser.

Markedsovervågningsmyndighedernes uafhængighed understøttes desuden af

inhabilitetsregler efter dansk forvaltningsret.

Digitaliseringsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at kravene til

uafhængighed i forordningen om kunstig intelligens ikke er lige så omfattende

som i databeskyttelsesforordningen. Databeskyttelsesforordningen kræver fx,

at hver medlemsstats tilsynsmyndighed vælger og råder over sit eget

personale, der alene er under ledelse af den pågældende tilsynsmyndighed.

Sådanne krav gælder ikke efter forordningen om kunstig intelligens.

I stedet skal der drages paralleller til andre EU-regler, som fx

markedsovervågningsforordningen og forordningen om digitale tjenester

(DSA).

Digitaliseringsministeriet vurderer ud fra ovenstående betragtninger, at den

foreslåede bestemmelse i § 3 i lovforslaget tilstrækkeligt sikrer

markedsovervågningsmyndighedernes uafhængighed.

I forbindelse med bemærkninger til kompetenceniveauet henvises til

ovenstående svar til IT-Branchen, hvorefter der ikke vurderes at være et behov

for yderligere bestemmelser herom i lovforslaget. Forordningen er direkte

gældende, hvorfor en gengivelse af forordningens bestemmelser ikke er

nødvendig.

Digitaliseringsministeriet understreger i forhold til lovforslagets § 6 om adgang

til kontrolbesøg uden retskendelse, at bestemmelsen kun kan anvendes, når

det er proportionalt og nødvendigt for markedsovervågningsmyndighedens

tilsynsvirksomhed. Digitaliseringsministeriet påpeger i den forbindelse, at

kontrolbesøg efter § 6 almindeligvis vil forudsætte, at

markedsovervågningsmyndighederne forinden har forsøgt at indhente

oplysninger efter lovforslagets § 5. Der er tilføjet yderligere beskrivelse af

beføjelsens nødvendighed i bemærkningerne.

F&P

F&P udtrykker bekymring over afskæring af klageadgangen, da der typisk vil

være tale om større og komplekse straffesager og foreslår derfor, at klager

henlægges til et ankenævn for at sikre to-instans behandling.

F&P fremhæver behovet for ensartet håndhævelse på tværs af lande og

sektortilsyn, når flere markedsovervågningsmyndigheder forventes udpeget i

den fremtidige implementering af forordningen. F&P støtter en sektorbaseret

Side 8 af 24

L 154 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, fra digitaliseringsministeren

tilgang til tilsynet, da en række af de elementer, som følger af højrisikoreglerne,

kræver domæne- og branchekendskab. F&P anbefaler Finanstilsynet som

tilsynsmyndighed for forsikrings- og pensionsbranchen.

F&P gør desuden opmærksom på en række uklarheder og usikkerheder i

forordningen om kunstig intelligens, hvor der er et stort tolkningsrum, som kan

skabe usikkerheder i implementeringen. F&P fremhæver også, at den

risikobaserede og proportionelle tilgang skal fastholdes i vejledninger og

standarder for at undgå unødige byrder.

Digitaliseringsministeriets kommentarer

Digitaliseringsministeriet påpeger, at adgangen til at indbringe klager for

overordnede administrative myndigheder er afskåret med henblik på at sikre

markedsovervågningsmyndigheders uafhængighed. I øvrigt henvises der til

svaret til IT-branchen om muligheden for at indbringe sager for domstolene

efter grundlovens § 63.

For så vidt angår bemærkningen om det sektorbaserede tilsyn vil

Digitaliseringsministeriet tage højde herfor i det videre

implementeringsarbejde.

De i øvrigt påpegede uklarheder vedrører forordningen om kunstig intelligens

og relaterer sig ikke til det konkrete lovforslag. Det bemærkes, at

Kommissionen og Digitaliseringsstyrelsen arbejder på at udarbejde vejledning,

der skal skabe klarhed om begreber i forordningen og andre udestående. Et

arbejde som det offentlige, brancheorganisationer, arbejdsmarkedets parter,

civilsamfundet samt vidensinstitutioner også er og bliver inddraget i gennem

en følgegruppe.

Finans Danmark

Finans Danmark er positive overfor, at der kommer supplerende danske

bestemmelser og er optagede af, at der kommer en afklaring af udpegning af

relevante tilsynsmyndigheder.

Finans Danmark undrer sig desuden over, at Finanstilsynet ikke er nævnt som

tilsynsmyndighed, da Finanstilsynet har annonceret deres forventede rolle i

tilsynet med højrisiko-AI-systemer i den finansielle sektor. Finans Danmark

efterlyser også generelt mere transparens omkring samarbejdet mellem

myndighederne på tilsynsområderne, samt påvirkning af og sammenspil med

markedsovervågningsmyndighedernes eksisterende beføjelser.

Side 9 af 24

L 154 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, fra digitaliseringsministeren

Endelig ønsker Finans Danmark mere indsigt i processerne omkring

straffebestemmelserne i §§ 10-11, især i forhold til hvordan bødeindstillingen i

forordningen om kunstig intelligens vil blive håndhævet.

Digitaliseringsministeriets kommentarer

Digitaliseringsministeriet bemærker, at det alene er Digitaliseringsstyrelsen,

Datatilsynet og Domsstolsstyrelsen, der udpeges som

markedsovervågningsmyndigheder for forbudte former for AI-praksis med

dette lovforslag. Øvrige markedsovervågningsmyndigheder tiltænkes udpeget

med det næste lovforslag, der blandt andet vil vedrøre tilsynet med højrisiko-AI-

systemer.

Digitaliseringsministeriet bemærker desuden, at de bødeindstillinger, der

følger af forordningens artikel 99, stk. 3 og 5 skal følges. I øvrigt skal

strafudmålingen for overtrædelser omfattet af § 10, stk. 1, følge artikel 99, stk.

7, i forordningen om kunstig intelligens. Det indebærer, at der i hver enkelt sag

skal tages behørigt hensyn til de oplistede hensyn i artikel 99, stk. 7, i

forordningen om kunstig intelligens. Der skal eksempelvis tages hensyn til

overtrædelsens art, grovhed og varighed, om der er andre skærpende eller

formildende faktorer ved sagens omstændigheder såsom opnåede

økonomiske fordele eller undgåede tab som direkte eller indirekte følge af

overtrædelsen, og den måde, hvorpå de nationale kompetente myndigheder fik

kendskab til overtrædelsen, navnlig om operatøren har underrettet om

overtrædelsen og i givet fald i hvilket omfang. Straffelovens § 51, stk. 3 og 10.

kapitel om straffens fastsættelse finder i øvrigt anvendelse.

Digitaliseringsministeriet bemærker endvidere, at anvendelsen af adgang til

kontrolbesøg efter lovforslagets § 6, er udfoldet og præciseret i nærværende

lovforslag. Beføjelserne tillagt markedsovervågningsmyndighederne gælder for

tilsyn med AI-systemer og ses som supplement til myndigheders eksisterende

beføjelser på øvrige områder. Markedsovervågningsmyndighedernes

eksisterende beføjelser påvirkes derfor ikke af forordningen om kunstig

intelligens eller nærværende lovforslag.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv bemærker, at det er afgørende, at implementeringen af

forordningen om kunstig intelligens sker strategisk med fokus på at balancere

regulering og innovation for at styrke Europas globale position inden for kunstig

intelligens.

Dansk Erhverv finder det i den forbindelse afgørende, at implementeringen af

forordningen om kunstig intelligens sker ensartet på tværs af EU’s

Side 10 af 24

L 154 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, fra digitaliseringsministeren

medlemsstater for at undgå juridisk usikkerhed og unødige barrierer for

danske og europæiske virksomheders muligheder for at udvikle og anvende AI-

teknologi. Dansk Erhverv opfordrer derfor Digitaliseringsstyrelsen til at

prioritere at bidrage til harmonisering gennem tæt samarbejde i relevante EU-

fora og sikre, at Danmark deltager aktivt i udviklingen af fælles standarder,

vejledninger og håndhævelsesmekanismer.

Dansk Erhverv ser positivt på, at Digitaliseringsstyrelsen er koordinerende

myndighed, da det sikrer en centraliseret og helhedsorienteret tilgang til AI-

regulering og implementering. Dog bemærker Dansk Erhverv, at

opgavefordeling og samarbejdet mellem Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet

er uklart beskrevet i lovforslaget. Dansk Erhverv anbefaler, at myndighedernes

roller præciseres for at reducere administrative byrder, skabe større

forudsigelighed og styrke virksomhedernes tillid til myndighedernes

håndhævelse af forordningen om kunstig intelligens.

Dansk Erhverv finder herudover, at beføjelsen til kontrolbesøg i lovforslagets §

6 er for vidtgående og ikke-proportionel, og at kontroladgangen kan vise sig

særdeles problematisk for virksomhedernes retssikkerhed. Dansk Erhverv

påpeger, at der som udgangspunkt bør foreligge en retskendelse, der tildeler

myndigheden en sådan adgang.

Dansk Erhverv forholder sig desuden kritisk til administrative bødeforelæg med

tanke på, at der er tale om et nyt teknologisk område, der ikke tidligere har

været lovreguleret. Selvom Dansk Erhverv anerkender behovet for effektive

sanktioneringsmuligheder, finder Dansk Erhverv det afgørende af hensyn til

virksomhedernes retssikkerhed, at administrative bødeforelæg udelukkende

anvendes på områder, hvor domstolene har fastlagt en praksis. For at sikre

virksomhedernes retssikkerhed og opretholde uafhængig kontrol med

anvendelsen af sanktioner bør domstolene inddrages i alle sager, hvor

myndigheden indstiller til bøder.

Dansk Erhverv efterlyser til slut en præcisering af begrebet

forretningshemmelighed, der er anvendt i lovforslagets bemærkninger.

Digitaliseringsministeriets kommentarer

Digitaliseringsministeriet kan bekræfte, at Digitaliseringsstyrelsen allerede

samarbejder med øvrige myndigheder på EU-plan blandt andet gennem aktiv

deltagelse i Kommissionens AI board og de arbejdsgrupper, der er nedsat

herunder, samt i arbejdet med udvikling af fælles standarder. Samarbejdet på

EU-plan er netop et fokusområde for blandt andet at sikre harmonisering.

Side 11 af 24

L 154 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, fra digitaliseringsministeren

Digitaliseringsministeriet bemærker desuden, at fordelingen mellem

Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen på forbudskategoriernes område nu er

præciseret nærmere i lovforslaget. Det forudsættes, at tilsynsmyndighederne

indbyrdes drøfter spørgsmål af mere principiel karakter og snitflader, således

at der sker den fornødne koordinering mellem tilsynsmyndighederne. Der

henvises i øvrigt til Digitaliseringsministeriets bemærkninger til høringssvar fra

Danske Advokater.

For så vidt angår det anførte om kontrolbesøg uden retskendelse, er der tilføjet

yderligere beskrivelse af beføjelsens nødvendighed i bemærkningerne. Der

henvises i øvrigt til Digitaliseringsministeriets bemærkninger til høringssvaret

fra Danske Advokater.

Herudover bemærker Digitaliseringsministeriet, at lovforslaget kun giver

hjemmel til at fastsætte nærmere regler om udstedelse af administrative

bødeforelæg efter forhandling med justitsministeren. Det er en betingelse for

fastsættelse af regler om administrative bødeforelæg, at der skal være tale om

sager, der er enkle og ukomplicerede uden bevistvivl og uden tvivl om

sanktionsniveau for normalbøder i førstegangstilfælde i forskellige situationer.

Digitaliseringsministeriet påpeger, at begrebet forretningshemmeligheder nu

er præciseret i lovforslagets bemærkninger.

Akademikerne

Akademikerne bakker op om, at Digitaliseringsstyrelsen udpeges som

markedsovervågningsmyndighed, samt at Digitaliseringsstyrelsen udpeges som

centralt kontraktpunkt og foreslår i denne forbindelse, at myndighederne

tilføres de nødvendige ressourcer til at varetage disse opgaver.

Akademikerne fremhæver desuden, at effektiv håndhævelse kræver, at der

kan udføres kontrolbesøg, og at der ved overtrædelse gælder sanktions- og

straffebestemmelser. I den forbindelse støtter Akademikerne, at straffeansvar

skal følge straffelovens regler om straffeansvar for juridiske personer, og at

sager kan afgøres uden retssag, hvis den person, som sagen vedrører, erklærer

sig skyldig og er villig til inden for den angivne frist at betale bøden.

Akademikerne mener tillige, at sager om forbud relateret til forordningen om

kunstig intelligens bør offentliggøres for at kunne følge udviklingen og

retspraksissen på området.

Digitaliseringsministeriets kommentarer

Side 12 af 24

L 154 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, fra digitaliseringsministeren

Digitaliseringsministeriet bemærker, at lovforslaget kun giver hjemmel til at

fastsætte nærmere regler om udstedelse af administrative bødeforelæg efter

forhandling med justitsministeren. Lovforslaget hjemler således ikke i sig selv,

at sager kan afgøres uden retssag, hvis den person, som sagen vedrører,

erklærer sig skyldig og er villig til inden for den angivne frist at betale bøden.

Dette forudsætter fastlæggelse af nærmere regler herom.

Slutteligt bemærker Digitaliseringsministeriet, at sager om forbudte AI-

systemer kan offentliggøres i henhold til lovforslagets § 7.

Dataetisk Råd

Dataetisk Råd bemærker en fortsat bekymring for placering af

markedsovervågningen i Digitaliseringsstyrelsen, og anbefaler, at regeringen

genovervejer sin beslutning om at udpege både Digitaliseringsstyrelsen og

Datatilsynet som markedsovervågningsmyndigheder for forordningen for

kunstig intelligens. Rådet anbefaler, at Datatilsynet alene varetager

tilsynsopgaven for at sikre uafhængighed, tillid og sammenhæng med

databeskyttelsesforordningen samt det eksisterende tilsyn med

databeskyttelsesforordningen.

Dataetisk Råd anfører, at en placering af tilsynet hos Datatilsynet vil bygge på

dets eksisterende erfaring og ekspertise, som er afgørende for at håndtere et

komplekst område som kunstig intelligens. Hvis den delte model fastholdes,

opfordrer rådet til klarhed og gennemsigtighed om ansvarsfordelingen mellem

Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet.

Dataetisk Råd forholder sig desuden kritisk til, om § 3, stk. 1, i lovforslaget

sikrer tilsynsmyndighedernes reelle uafhængighed. Rådet mener, at

bestemmelsen og lovbemærkningerne til dels fremstår som en

hensigtserklæring, der ikke adresserer praktiske udfordringer ved

konstruktionen.

Rådet anfører endvidere, at forordningen om kunstig intelligens kræver, at

tilsynsmyndigheder handler uafhængigt og uden bias, men at reel

uafhængighed også kræver beskyttelse mod indirekte usaglig påvirkning.

Datatilsynets organisatoriske ophæng vurderes af Dataetisk Råd bedre egnet

til at sikre tillid og legitimitet end Digitaliseringsstyrelsens placering under

ressortministeriet.

Rådet opfordrer til præcisering af, hvordan uafhængighed kan sikres i praksis,

især for ansatte og funktioner i en myndighed, der refererer direkte til

ministeriet i visse sammenhænge.

Side 13 af 24

L 154 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, fra digitaliseringsministeren

Dataetisk Råd påpeger, at § 3, stk. 2, som udelukker administrativ

klageadgang, kan skabe unødig usikkerhed for virksomheder, da domstolene

som eneste klageinstans har lange sagsbehandlingstider og mangler teknisk

ekspertise. Dataetisk råd påpeger ydermere, at bestemmelsen potentielt kan

udgøre en barriere for udbredelsen af kunstig intelligens i Danmark.

Rådet anbefaler, at myndighederne prioriterer tidlig og grundig vejledning for at

reducere juridisk usikkerhed, især da forordningen allerede stiller omfattende

krav til aktørerne.

Rådet ser positivt på § 7’s mulighed for at offentliggøre afgørelser om forbudt

AI-praksis, da gennemsigtighed kan skabe klarhed og styrke tilliden til

myndighedernes praksis.

Digitaliseringsministeriets kommentarer

Digitaliseringsministeriet henviser for så vidt angår uafhængighed til

bemærkningerne til Danske Advokaters høringssvar.

I forbindelse med Dataetisk Råds opfordring til placering af tilsynet alene hos

Datatilsynet, bemærkes det, at forordningen om kunstig intelligens lægger op

til en sektorbaseret tilgang til tilsyn, hvorefter det ikke alene skal placeres hos

de nationale datatilsynsmyndigheder.

I forbindelse med afskæring af administrativ rekurs kvitterer

Digitaliseringsministeriet for den indkomne bemærkning om domstolsprøvelse.

Hensynet til uafhængighed vurderes dog i denne sammenhæng at veje

tungere, hvorfor det anses for hensigtsmæssigt og nødvendigt at afskære

administrativ rekurs. Det bemærkes i øvrigt, at en sådan afskæring af

administrativ rekurs også bliver brugt på andre lovgivningsområder, herunder i

§ 5, stk. 3 i lov om håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om et indre marked for digitale tjenester.

Digitaliseringsministeriet er enig i vigtigheden af tidlig og grundig vejledning og

kan bekræfte, at Digitaliseringsstyrelsen allerede har påbegyndt dette arbejde.

De nationale vejledningsindsatser skal desuden understøtte de større

vejledningsinitiativer, som Europa-Kommissionen leder.

Dansk Industri

Dansk Industri betænker sig ved, at både Digitaliseringsstyrelsen og

Datatilsynet udpeges som markedsovervågningsmyndigheder. DI bemærker, at

det er afgørende med ensartet fortolkning på tværs af myndigheder, da det

ellers kan skabe unødig kompleksitet og usikkerhed for virksomheder, og

Side 14 af 24

L 154 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, fra digitaliseringsministeren

opfordrer derfor til en præcisering af ansvarsfordelingen for at undgå tvivl om

myndighedsansvaret.

DI anbefaler derfor, at lovforslaget revideres med henblik på at skabe en mere

entydig og transparent ansvarsdeling mellem de involverede myndigheder, for

at minimere risikoen for ineffektivitet og usikkerhed.

DI kritiserer, at lovforslaget mangler en begrundelse for kontrol uden

retskendelse og mener, at det er retssikkerhedsmæssigt problematisk. DI

foreslår, at § 6 ændres, så kontrol alene kan ske efter forudgående

retskendelse og med behørig legitimation. Det pointeres af DI, at den

foreslåede mulighed forudsætter et krav om forudgående retskendelse for at

respektere grundlovens § 72.

DI fremhæver i forbindelse med bøder, at der mangler fortolkningspraksis, og

understreger behovet for proportionalitet i bødeudmålingen.

DI forholder sig kritisk til lovforslaget § 11 om adgang til fastsættelsen af

nærmere regler i forbindelse med administrative bødeforelæg. Det anbefales i

denne forbindelse, at § 11 fjernes i det opdaterede lovforslag.

Digitaliseringsministeriets kommentarer

Digitaliseringsministeriet bemærker, at en ensartet fortolkning på national plan

kan løses ved samarbejde imellem myndighederne og klar vejledning.

Digitaliseringsministeriet bemærker, at tilsynsfordelingen mellem Datatilsynet

og Digitaliseringsstyrelsen for tilsynet med forbudte former for AI systemer i det

nuværende udkast til lovforslaget er præciseret. Der henvises i denne

forbindelse til Digitaliseringsministeriets kommentarer til Danske Advokaters

høringssvar.

I forhold til Dansk Industris høringssvar vedrørende kontrolundersøgelser

henvises til Digitaliseringsministeriets bemærkninger til høringssvaret fra ATP.

DI har fremhævet behovet for proportionalitet i bødeudmålingen samt tydelig

fortolkningspraksis. Digitaliseringsministeriet bemærker i den forbindelse, at

bøder efter lovforslagets § 10 pålægges af de retshåndhævende myndigheder,

hvilket indebærer, at selve bødeudmålingen også foretages af de

retshåndhævende myndigheder. Det bemærkes endvidere, at artikel 99, stk. 7,

i forordningen om kunstig intelligens oplister en række hensyn, der skal

inddrages ved bødeudmålingen. Dette sikrer, at der i hver enkelt sag tages

behørigt hensyn til de relevante kriterier som anført i artikel 99, stk. 7.

Side 15 af 24

L 154 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, fra digitaliseringsministeren

Med den foreslåede § 11 i lovforslaget kan der på nuværende tidspunkt ikke

udstedes administrative bødeforelæg. Dette skyldes, at der er tale om et nyt

regelsæt og et område, hvor der endnu ikke foreligger retspraksis. Derfor

foreslås en model, hvor der efter forhandling med justitsministeren kan

indføres regler om administrative bøder, hvis der etableres tilstrækkelig klar og

præcis retspraksis, der understøtter behovet herfor. Adgangen til at fastsætte

regler om administrative bøder efter lovforslagets § 11 gælder kun ved

åbenbare og objektivt konstaterbare overtrædelser, som er ensartede,

ukomplicerede, og uden bevismæssig tvivl, hvor bødeudmålingen er fastlagt.

Digitaliseringsministeriet vurderer, at den foreslåede ordning har den fornødne

proportionalitet og sikrer retssikkerheden.

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk forholder sig overordnet positivt til lovforslaget, og

bemærker særligt, at det er positivt, at der fastsættes en forældelsesfrist på 5

år efter lovforslaget § 10, stk. 5, henset til sagernes komplicerede natur.

Forbrugerrådet Tænk bemærker hertil, at lovforslaget bør præcisere i

lovteksten, at videregivelse af oplysninger skal ske i overensstemmelse med

gældende lovgivning, fremfor at blive nævnt som en overvejelse i

bemærkningerne. På den måde kan lovforslaget sikre, at personoplysninger

behandlet i denne forbindelse ikke har unødig eller uforsvarlig karakter.

Digitaliseringsministeriets kommentarer

Digitaliseringsstyrelsen påpeger, at oplysninger altid kun kan indhentes i

medfør af lovforslagets § 5 i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.

Det følger hertil af artikel 78, stk. 2, i forordningen om kunstig intelligens, at

markedsovervågningsmyndigheden kun må anmode om data, der er strengt

nødvendige for at vurdere den risiko, som AI-systemer udgør, og for at udøve

deres beføjelser i henhold til databeskyttelsesforordningen. Der vurderes

således ikke at være behov for præcisering heraf i lovteksten.

Institut for Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget,

hvad Digitaliseringsstyrelsens eller Datatilsynets områder er i relation til

forordningen om kunstig intelligens, herunder hvordan der sikres en

koordinering, opgavefordeling og ensartet praksis blandt de nationale

kompetente myndigheder. Dette er blandt andet nødvendigt ud fra en

betragtning af de beføjelser, som tildeles de kompetente myndigheder, samt

for retssikkerheden. Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at

Digitaliseringsstyrelsen i lovudkastet tydeliggør, hvordan den foreslåede delte

Side 16 af 24

L 154 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, fra digitaliseringsministeren

håndhævelse af tilsynet med forordningen om kunstig intelligens skal fungere i

praksis.

Institut for Menneskerettigheder påpeger, at selvom kravet om uafhængighed

er beskrevet i lovudkastet, vil de nationale myndigheder fortsat være

organisatorisk underlagt ressortministeriet, hvorved der vil bestå et

over/underordnelsesforhold mellem styrelser og ministerier. Det er derfor

afgørende at sikre den nødvendige respekt for kravet om uafhængighed i

praksis, især for myndigheder uden funktionel uafhængighed.

Digitaliseringsministeriets kommentarer

Digitaliseringsstyrelsen bemærker, at fordelingen mellem Datatilsynet og

Digitaliseringsstyrelsen på forbudskategoriernes område nu er præciseret

nærmere i lovforslaget.

For så vidt angår de nationale kompetente myndigheders uafhængighed,

henviser Digitaliseringsstyrelsen til bemærkninger til høringssvaret fra Danske

Advokater.

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) gør først en række observationer

gældende i forbindelse med kunstig intelligens og medarbejderrettigheder,

herunder risici for skader på arbejdsmiljøet og arbejdsforholdene.

Hertil bemærker FH vigtigheden af tydelig kommunikation til virksomheder og

producenter, der udvikler og anvender AI-produkter, herunder inden for

personaleadministration. Selv hvis et AI-produkt er lovligt i henhold til

forordningen om kunstig intelligens, skal dets funktion og anvendelse

overholde regler om saglig ledelsesret og arbejdsmiljø. FH foreslår, at disse

aspekter fremhæves tydeligt i lovforslagets bemærkninger.

FH fremhæver vigtigheden af effektiv kontrol med forbudte anvendelser af AI,

især forbuddet mod at bruge AI-systemer til følelsesgenkendelse på

arbejdspladser, som træder i kraft den 2. februar 2025. FH opfordrer til, at

myndighederne hurtigt efter lovens ikrafttræden informerer virksomheder om

forbuddet og iværksætter kontrol for at sikre overholdelse.

Slutteligt bemærker FH, at der ikke foreligger sanktionsregler eller kompetente

tilsynsmyndigheder i Danmark, når reglerne om forbudt AI-praksis træder i kraft

2. februar 2025. Lovforslagets bestemmelser om

markedsovervågningsmyndigheder og strafregler træder først i kraft den 2.

Side 17 af 24

L 154 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, fra digitaliseringsministeren

august 2025, hvilket betyder, at forbuddene ikke kan håndhæves i de første

seks måneder.

Digitaliseringsministeriets kommentarer

I forbindelse med FH’s observationer omkring kunstig intelligens på

arbejdsmarkedet mere generelt, kvitterer Digitaliseringsministeriet for

høringssvaret, men hæfter sig ved, at disse observationer ikke vedrører det

materielle indhold af det aktuelle lovforslag, og derfor ikke behandles

nærmere.

Digitaliseringsministeriet vurderer ikke, at vejledning om forordningens

produktkrav, samt sammenspil med øvrige krav i anden lovgivning, såsom

arbejdsmiljølovgivningen, bør uddybes i bemærkningerne til dette lovforslag.

Fortolkning og vejledning vedrørende forordningens krav betragtes som et

særskilt, men relateret spor, der allerede håndteres gennem

Digitaliseringsstyrelsens igangværende vejledningsarbejde og det arbejde, der

pågår i EU-Kommissionen.

Digitaliseringsministeriet vurderer, at FH’s bemærkninger om hurtig vejledning

af virksomhederne om forbudskategorierne og iværksættelse af kontrol er i

overensstemmelse med både det nuværende lovforslag samt den

igangværende og planlagte vejledningsindsats.

I forbindelse med FH’s bemærkninger om perioden mellem ikrafttrædelsen af

forordningens bestemmelser om forbudte former for AI-praksis den 2. februar

2025 og lovforslagets foreslåede ikrafttrædelsesdato den 2. august 2025,

bemærker Digitaliseringsministeriet, at ifølge artikel 113 i forordningen om

kunstig intelligens træder kapitlerne om kompetente myndigheder og deres

beføjelser først i kraft den 2. august 2025, selvom reglerne om forbudte

former for AI-systemer allerede gælder fra 2. februar 2025. Ikrafttræden for

håndhævelsesreglerne er således forordningsbestemte. Da forordningen har

direkte anvendelse i dansk ret, gør Digitaliseringsministeriet opmærksom på,

at eventuelle sager vedrørende forbudte AI-systemer kan indbringes for

domstolene i den mellemliggende periode.

Danske Regioner

Danske Regioner bemærker, at det er positivt, at Datatilsynet udpeges som

markedsovervågningsmyndighed i henhold til forordningen om kunstig

intelligens art. 70, stk. 1, da det er vigtigt for retssikkerheden, at der sikres en

fortolkning af forordningen om kunstig intelligens, som er i overensstemmelse

med databeskyttelsesforordningen. Der er hertil afgørende, at der skabes en

ensartet fortolkning af forordningen og undgås, at udbydere og anvendere

Side 18 af 24

L 154 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, fra digitaliseringsministeren

bliver underlagt forskellige krav afhængigt af, hvilken myndighed der fører

tilsynet.

Danske Regioner gør i denne forbindelse opmærksom på, at der savnes en

afklaring af, hvordan myndighederne løser deres opgaver i relation til

markedsovervågning i et harmonisk sammenspil mellem forordningen om

kunstig intelligens og Databeskyttelsesforordningen.

Danske Regioner gør gældende, at der er behov for en afklaring af

Digitaliseringsstyrelsens og Datatilsynets respektive kompetencer som

markedsovervågningsmyndigheder for at mindske usikkerhed om

rollefordelingen mellem dem og henviser i denne forbindelse til lovforslagets §

Til lovforslaget § 2, stk. 1 sammenholdt med § 2, stk. 3, anfører Danske

Regioner, at det forekommer uklart, om Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet

alene er markedsovervågningsmyndigheder i forhold til forbudte former for AI-

praksis, jf. art. 5 i forordningen om kunstig intelligens, eller om de også kan

betragtes som markedsovervågningsmyndigheder, når kap. III i forordningen

om kunstig intelligens om højrisiko-AI-systemer træder i kraft, samt hvorvidt

Digitaliseringsstyrelsen kan afsætte allerede udpegede bemyndigede

myndigheder og markedsovervågningsmyndigheder.

Danske Regioner anfører, at lovforslagets § 7 hjemler, at følsomme oplysninger

kan offentliggøres i visse situationer ved offentliggørelse af afgørelser og

efterlyser klarhed om, hvilke situationer det skulle være nødvendigt, samt

hvorvidt dette harmonerer med proportionalitetsprincippet. Hertil bemærker

Danske Regioner, at det alene fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 10

om bøder, at det ikke er tiltænkt, at offentlige myndigheder skal kunne

pålægges bøder, hvilket forstås som, at der ikke er taget endelig stilling hertil.

Danske Regioner foreslår, at det klargøres i selve lovteksten, at der er tale om

en afgrænset implementering af forordningen om kunstig intelligens, fremfor

alene i bemærkningerne.

Slutteligt gør Danske Regioner gældende, at der allerede nu bør påbegyndes

forberedende arbejde med vejledninger samt rådgivningsmateriale, der støtter

regionerne i implementeringen af forordningen om kunstig intelligens, samt

synliggør samspillet med anden lovgivning som Databeskyttelsesforordningen

og Medical Device Regulation. Hertil bør det sikres, at de udpegede

markedsovervågningsmyndigheder får de nødvendige ressourcer og økonomi

til at håndtere både nye og eksisterende opgaver effektivt.

Digitaliseringsministeriets kommentarer

Side 19 af 24

L 154 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, fra digitaliseringsministeren

Digitaliseringsministeriet gør gældende, at en ensartet fortolkning primært

sikres gennem Europa-Kommissionens fortolkningsarbejde og dernæst

gennem det allerede igangsatte vejledningsarbejde udført af

Digitaliseringsstyrelsen i rollen som centralt kontaktpunkt.

Digitaliseringsministeriet bemærker, at fordelingen af opgaver mellem

Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen fsva. forbudskategorierne er blevet

yderligere præciseret i lovforslaget.

I forhold til lovforslagets § 2 og den relaterede uklarhed om udpegningen af

Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet som

markedsovervågningsmyndigheder, bemærkes det, at ansvarsområderne for

begge myndigheder nu er præciseret. Samtidig er § 2, stk. 3, udeladt, idet der

tages højde for dette i kommende lovforslag som vil omfatte de supplerende

bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens i sin helhed, herunder

bestemmelser relateret til højrisiko-AI-systemer. På den måde tydeliggøres

lovens formål, nemlig at etablere de nødvendige bestemmelser for tilsynet med

forbudte AI-systemer.

I forbindelse med bemærkningerne til lovforslagets § 7 er det nu præciseret

yderligere i lovforslaget, hvordan offentliggørelsesordningen forholder sig til

følsomme oplysninger samt fortrolige oplysninger. Det bemærkes hertil, at

forordningen om kunstig intelligens pålægger en fortrolighedsforpligtelse. Det

bemærkes, at den foreslåede bestemmelse om oplysningspligt alene anvendes

ved legitime mål og skal respektere indholdet af retten til databeskyttelse, da

behandlingen skal være betinget af nødvendighed.

I forbindelse med bøder til det offentlige efter lovforslagets § 10, præciseres

det nu, at bøder alene kan udstedes til offentlige myndigheder i anledning af

overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksomhed, der svarer til eller kan

sidestilles med virksomhed udøvet af private. Offentlige myndigheder kan

således alene ifalde strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5, i det

omfang myndigheden optræder på en måde, der kan sammenlignes med

virksomhed, der udøves af en privatperson eller af et selskab, det vil sige i

egenskab af driftsherre.

Datatilsynet

Datatilsynet bemærker, at lovforslaget ikke redegør nærmere for, hvilke

områder eller konkrete bestemmelser i forordningen om kunstig intelligens

Datatilsynet skal varetage som markedsovervågningsmyndighed, eller hvilke

opgaver Datatilsynet forventes at have i den forbindelse. Datatilsynet henstiller

derfor, at det i lovforslagets § 2, stk. 1, tydeliggøres, hvilke opgaver der er

forbundet med, at Datatilsynet skal varetage denne rolle.

Side 20 af 24

L 154 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, fra digitaliseringsministeren

Hertil forholder Datatilsynet sig kritisk over for lovforslagets § 6, stk. 5, samt §

8, stk. 1, hvorefter det foreslås, at Datatilsynet, efter forhandling med

Digitaliseringsstyrelsen, kan fastsætte nærmere regler på en række områder.

Det bemærkes, at Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet skal betragtes som

ligestillede markedsovervågningsmyndigheder, hvorfor Datatilsynet er

uforstående over for den forskel, der foreslås i lovforslaget. Datatilsynet

henstiller derfor, at der generelt fastsættes ensartede regler for både

Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet samt eventuelle andre

markedsovervågningsmyndigheder, jf. lovforslagets § 5, stk. 1-4, § 6, stk. 5,

samt § 8, stk. 1.

Datatilsynet bemærker endvidere, at tilsynet vil få pålagt opgaver, som det på

nuværende tidspunkt ikke udfører. Derfor henstiller Datatilsynet, at

Digitaliseringsstyrelsen genovervejer sin vurdering af lovforslagets økonomiske

konsekvenser for det offentlige og inddrage de økonomiske konsekvenser, som

lovforslaget vil medføre for Datatilsynet.

Afslutningsvis bemærker Datatilsynet, at reglerne i

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven vil blive overholdt ved

enhver behandling af personoplysninger foranlediget af lovforslaget.

Digitaliseringsministeriets kommentarer

Digitaliseringsministeriet bemærker, at fordelingen af opgaver mellem

Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen på området for forbudskategorier er

blevet præciseret i lovforslaget.

På baggrund af høringssvar og interne overvejelser er der desuden foretaget

ændringer i de øvrige bestemmelser, som Datatilsynet har henvist til i deres

høringssvar. Det foreslås således nu i lovforslaget, at

markedsovervågningsmyndigheder kan fastsætte regler efter forhandling med

Digitaliseringsministeriet og ikke Digitaliseringsstyrelsen.

Endvidere er det præciseret i bemærkningerne til lovforslagets økonomiske

konsekvenser, at Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen og Domstolsstyrelsen

som markedsovervågningsmyndigheder har udgifter relateret til tilsynet med

forbudte AI-systemer, som knytter sig til forordningen om kunstig intelligens.

Domsstolsstyrelsen

Domstolsstyrelsen bemærker, at henholdsvis Domstolsstyrelsen og

domstolene bør være markedsovervågningsmyndigheder for domstolenes brug

af både forbudte og højrisiko-AI-systemer, da det vil være uforeneligt med

domstolenes uafhængighed, såfremt en administrativ myndighed uden for

Side 21 af 24

L 154 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, fra digitaliseringsministeren

Danmarks Domstole skal føre tilsyn med domstolenes brug af AI-systemer, jf.

grundlovens § 3.

Domsstolsstyrelsen påpeger på den baggrund, at der bør indsættes en

bestemmelse i lovudkastet på lignende vis som databeskyttelseslovens § 37.

Alternativt bemærker Domsstolsstyrelsen, at domstolene og Domstolsstyrelsen

bør indsættes på samme vis som Digitaliseringsstyrelsen og Datatilsynet i

lovudkastets § 2, stk. 1.

Afslutningsvist bemærker Domstolsstyrelsen, at varetagelse af tilsynsopgaven

ikke kan udføres inden for nuværende økonomiske rammer og henviser til, at

forordningen om kunstig intelligens vil medføre betydelige økonomiske

konsekvenser for kompetente myndigheder, som skal føre tilsyn.

Digitaliseringsstyrelsens kommentarer

Digitaliseringsministeriet bemærker, at Domsstolsstyrelsen og domstolene på

baggrund af det indkomne høringssvar i lovforslaget er tilføjet som

tilsynsansvarlige for domstolenes brug af AI-systemer. Domstolsstyrelsen bliver

udpeget som markedsovervågningsmyndighed for de dele af tilsynet med

forbudte former for AI-systemer, som vedrører domstolenes administrative

anvendelse af AI-systemer. Afgørelser om domstolenes anvendelse af AI-

systemer, når disse anvendes som led i domstolenes judicielle funktioner,

træffes dog af vedkommende ret.

Endvidere er det tilføjet i lovforslagets bemærkninger, at også

Domsstolsstyrelsen som markedsovervågningsmyndighed vil have udgifter

relateret til tilsynet med forbudte AI-systemer, som knytter sig til forordningen

om kunstig intelligens.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Høringen af lovforslaget om supplerende bestemmelser til forordningen om

kunstig intelligens har givet anledning til en række ændringer i lovforslaget. En

del af disse ændringer er af lovteknisk karakter og skyldes både

høringssvarene og interne overvejelser. Disse vil ikke blive behandlet nærmere

her. De øvrige ændringer, der er af materiel karakter, kan sammenfattes som

følger:

Der er foreslået ændringer i flere af lovforslagets hjemler til bekendtgørelser,

således at disse fremover skal udstedes af Digitaliseringsministeriet frem for

markedsovervågningsmyndighederne. Formålet med denne ændring er at sikre

en ligestilling mellem markedsovervågningsmyndighederne og følger den

Side 22 af 24

L 154 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, fra digitaliseringsministeren

gængse praksis, hvor bekendtgørelseshjemler normalt tildeles ministerier frem

for styrelser, medmindre særlige omstændigheder tilsiger andet.

I denne forbindelse er lovforslagets § 2, stk. 3, udeladt for at tydeliggøre lovens

primære formål, som er at etablere de nødvendige bestemmelser for tilsynet

med forbudte AI-systemer. Udpegningen af øvrige kompetente myndigheder til

tilsyn med højrisiko-AI-systemer vil blive behandlet i et kommende lovforslag,

som vil omfatte de supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig

intelligens i sin helhed, herunder bestemmelser relateret til højrisiko-AI-

systemer.

Som følge af flere modtagne høringssvar er lovforslaget blevet præciseret, så

det nu tydeligt fremgår, hvilke artikler og tilknyttede områder henholdsvis

Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen skal føre tilsyn med i relation til

forbudte AI-systemer. Digitaliseringsstyrelsen udpeges som

markedsovervågningsmyndighed for de forbud, der følger af artikel 5, stk. 1,

litra a-c og artikel 5, stk. 1, litra e-f i forordningen om kunstig intelligens, mens

Datatilsynet udpeges som markedsovervågningsmyndighed for de forbud, der

følger af artikel 5, stk. 1, litra d og artikel 5, stk. 1, litra g. Datatilsynet er dog

kun markedsovervågningsmyndighed for de dele af artikel 5, stk. 1, litra d og g,

som ikke er omfattet af det danske retsforbehold. Vurderingen af hvilke

systemer, der er omfattet af retsforbeholdet, henhører under Justitsministeriets

ressort.

Flere af høringssvarene rejser spørgsmål om, hvordan lovforslaget sikrer de

kompetente myndigheders uafhængighed. På baggrund heraf er der tilføjet et

afsnit i bemærkningerne til lovforslaget, hvor kravene til uafhængighed i

forordningen om kunstig intelligens præciseres, herunder især i relation til

databeskyttelsesforordningen.

Endvidere har høringssvarene vist, at der består en vis usikkerhed om

konsekvenserne ved afskæring af administrativ rekurs. For at adressere dette,

er der i bemærkningerne til lovforslaget tilføjet en præcisering af, at

muligheden for domstolsprøvelse i henhold til grundlovens § 63 fortsat er

gældende. Det er endvidere præciseret i lovforslagets bemærkninger, at det er

nødvendigt for at sikre markedsovervågningsmyndighedernes uafhængighed,

at en afgørelse truffet af markedsovervågningsmyndigheden ikke kan omgøres

eller ændres af myndighedens sædvanlige overordnede myndigheder.

For at redegøre for adgangen til at foretage kontrolundersøgelser uden

retskendelse, som foreslået i lovforslagets § 6, er bemærkningerne udvidet

med yderligere forklaring. Desuden er adgangen til at fastsætte nærmere

Side 23 af 24

L 154 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar vedr. forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens, fra digitaliseringsministeren

regler for gennemførelsen af kontrol og politiets bistand, jf. § 6, stk. 4 og 5,

fjernet.

Begrebet forretningshemmeligheder er præciseret i lovforslagets

bemærkninger, hvor det nu fremgår, at det vedrører oplysninger om tekniske

indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold

el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller

virksomhed, oplysningerne angår, at oplysningerne ikke videregives.

Herudover er lovforslaget ændret således, at Domstolsstyrelsen udpeges som

markedsovervågningsmyndighed for de dele af tilsynet med forbudte former for

AI-systemer, som vedrører domstolenes administrative anvendelse af AI-

systemer. Afgørelser om domstolenes anvendelse af AI-systemer, når disse

anvendes som led i domstolenes judicielle funktioner, træffes dog af

vedkommende ret.

Endelig er der foretaget en række mindre ændringer i lovforslaget. Disse

omfatter blandt andet en præcisering af de økonomiske konsekvenser for

Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen og Domsstolsstyrelsen i forbindelse med

deres tilsynsopgaver, en afgrænsning af oplysningspligten i § 5, hvorefter

oplysningspligten ikke vil omfatte de berørte personer, som defineret i artikel 2,

stk. 1, litra g, i forordningen om kunstig intelligens, en uddybning af de

administrative konsekvenser på baggrund af høringsvar fra Erhvervsstyrelsens

Område for Bedre Regulering (OBR), en uddybning af ordningen vedrørende

bøder til det offentlige i de specielle bemærkninger til § 10, en uddybning af

forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesretten, en

præcisering af lovforslagets forhold til EU-retten og indholdet fra den

forhenværende forslåede bestemmelse i § 10, stk. 2, hvorefter

strafudmålingen for overtrædelser omfattet af § 10, stk. 1 skal følge artikel 99,

stk. 7, i forordningen om kunstig intelligens, er flyttet til de specielle

bemærkninger til § 10.

Side 24 af 24