Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
L 153 Bilag 1
Offentligt
2982911_0001.png
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0002.png
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0003.png
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0004.png
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0005.png
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0006.png
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0007.png
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0008.png
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0009.png
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
DK 1015 København K
Att.
Thomas Voigt Lund
Svar på høring over Lov om ændring af lov om akkredite-
ring af videregående uddannelsesinstitutioner
18. december 2024
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har den 21. november 2024 via Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet modtaget Uddannelses- og Forskningsministe-
riets høring af 20. november 2024 vedrørende udkast til lovforslag om nye ram-
mer for akkreditering.
Indledningsvist ønsker DTU at bemærke, at universitetet finder det meget positivt,
at der med lovforslaget lægges op til fortsat at gennemføre systematiske akkredite-
ringer af de danske videregående uddannelsesinstitutioner. Det er DTU’s opfat-
telse, at om end ressourcekrævende, så er akkrediteringsprocessen værdiska-
bende for universitetet. Universitetet håber derfor, at niveauet for en institutionsak-
kreditering fremadrettet fastholdes, og noterer positivt, at man fortsat vil tage ud-
gangspunkt i ESG’erne og opretholde de standarder, der sikrer medlemskab af
ENQA (European Association for Quality in Higher Education) og optagelse i
EQAR (European Quality Assurance Register).
I forlængende af ovenstående, så kan DTU kan efter omstændighederne aner-
kende en forlængelse af gyldigheden af en institutionsakkreditering fra 6 til 8 år,
men kun fordi DTU som led i sin kvalitetsstyring gennemfører en selvevaluering
midt i akkrediteringsperioden. For de institutioner, der gives en 8-årig akkreditering,
anbefaler DTU, at der stilles krav om en selvevaluering i løbet af akkrediteringspe-
rioden. Videregående uddannelsesinstitutioner er underlagt mange politiske initiati-
ver og reformer, der løbende kræver justeringer i form og indhold af uddannel-
serne, justeringer af arbejdsgange og ikke mindst justeringer af kvalitetssystemet.
Universiteterne er desuden dynamiske arbejdspladser med løbende udvikling i an-
svarsområder for den enkelte medarbejder og med løbende udveksling i medarbej-
derstaben. Otte år er derfor lang tid, hvor udskiftning på næsten alle niveauer i en
organisation kan nå at ske og dermed udfordrer kontinuitet i forbindelse med en så
stor opgave, som en institutionsakkreditering er.
Journal nr. 24/1018933
chtra
CVR-nr. DK 30 06 09 46
Danmarks Tekniske Universitet
Ledelse og Administration
Anker Engelunds Vej 1
Bygning 101
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. 45 25 25 25
Dir. 45257825
Fax 45 88 17 99
[email protected]
www.dtu.dk
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0010.png
Endelig ønsker universitetet at bemærke, at det for de uddannelsesinstitutioner,
der jf. den gældende akkrediteringslov står over for snart at skulle i gang med
tredje runde institutionsakkreditering, haster det med en udmelding/afgørelse om
en evt. forlængelse af akkrediteringsperioden og det justerede akkrediteringskon-
cept.
DTU har derudover følgende specifikke kommentarer til lovforslaget og de tilhø-
rende bemærkninger:
Forlængelse af gyldigheden af en institutionsakkreditering (Lovforslaget § 9a
samt bl.a. side 16, 27 & 28 i de tilhørende bemærkninger).
Lovforslagets §9a indeholder formuleringen:
”Akkrediteringsrådet kan træffe afgørelse om at forlænge en positiv instituti-
onsakkreditering i 2 år for institutioner, der inden den 1. juli 2025 har opnået
to positive institutionsakkrediteringer”.
Ovenstående kan forstås som, at en forlængelse af akkrediteringsperioden
er en mulighed, men ikke en garanti. I kommentarerne til lovforslaget står der
på side 16, 4. afsnit følgende kommentar:
”Det nye justerede akkrediteringskoncept vil skulle finde anvendelse, når in-
stitutionerne skal påbegynde den tredje runde af institutionsakkreditering.
Den forlængede akkrediteringsperiode vil betyde, at de første institutioner
forventes at skulle påbegynde den tredje akkrediteringsproces i 2028.”
Kommentaren giver, modsat den foreslåede lovtekst, indtryk af, at de institu-
tioner, der opfylder kriteriet om to positive institutionsakkrediteringer inden 1.
juli 2025, pr. automatik får forlænget perioden for seneste positive instituti-
onsakkreditering med to år.
Den uklarhed som altså er i lovforslagsteksten § 9a:
”Akkrediteringsrådet
kan træffe afgørelse om at forlænge en positiv instituti-
onsakkreditering……”,
bør ændre til: ”Institutioner,
der inden den 1. juli 2025
har opnået to positive institutionsakkrediteringer får ad Akkrediteringsrådet
forlænget deres positive positiv institutionsakkreditering i 2 år ”.
Lovforslagets § 9 stk. 2 kan som følge heraf udgå.
Side 2 af 5
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0011.png
Rådets sammensætning (§4, stk. 1 og 3)
Universitet beklager, at man reducerer antallet af medlemmer i Akkredite-
ringsrådet fra 8 til 6. Akkrediteringsrådets medlemmer skal have kompeten-
cer til at dække alle videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark og
dermed have indsigt i arbejdsmarkedsforholdene for dimittender og arbejds-
markedets behov for kompetencer indenfor en meget bred vifte af uddannel-
ser. 8 medlemmer (og en formand) snarere end 6 anbefales derfor som en
fortsat god sammensætning.
Universitet ønsker derudover at udtrykke en skepsis ved, at ministeren udpe-
ger alle medlemmer af Akkrediteringsrådet (3 ud af 7 medlemmer dog efter
indstilling fra relevante organisationer, §4, stk. 3 og bemærkninger side 24,
afsnit 8). Universitetet foreslår, at alle medlemmer udpeges efter indstilling
fra relevante organisationer, og at der sikres repræsentation for alle uddan-
nelsesniveauer indenfor det videregående uddannelsessystem.
Kriterier for institutionsakkreditering (§3, stk. 4)
§3, stk. 4:
”Sekretariatet udarbejder akkrediteringsrapporter til brug for Akkre-
diteringsrådets afgørelser om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og
uddannelserne. Akkrediteringen foretages ud fra centralt fastsatte kriterier”.
DTU vil understrege, at det for uddannelsesinstitutionerne er afgørende, at
der i forbindelse med lovændringen hurtigst muligt derefter kommer udmel-
ding om evt. ændrede kriterier for institutionsakkreditering.
I 2019, da seneste større ændring af akkrediteringsloven blev gennemført,
kom bekendtgørelse og vejledning til institutionsakkreditering samtidig med
at de første institutioner (herunder DTU) gik i gang med anden runde instituti-
onsakkreditering. På DTU nåede vi at holde opstartsmøde med Danmarks
Akkrediteringsinstitution inden
Vejledning om Institutionsakkreditering
var
klar. Vi nåede også at have afviklet begge akkrediteringspanelbesøg før Ak-
krediteringsrådet meldte ud om de faktiske kriterier for en positiv institutions-
akkreditering i det sene efterår 2020. Selvom DTU fik en positiv institutions-
akkreditering, så vanskeliggjorde denne langsommelige proces, hvor ram-
men for en institutionsakkreditering først lå klar så meget sent, dele af det
samlede akkrediteringsforløb.
Side 3 af 5
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0012.png
Sekretariatets uafhængighed (§3, stk. 3 i lovforslaget)
DTU ønsker at udtrykke en vis bekymring ved, at Akkrediteringsrådet skal
betjenes af et sekretariat, der udgør en enhed i Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet eller en statslig myndighed under ministeriet (§ 3 stk. 3 i lovforsla-
get).
Bekymringen er rettet mod den organisatoriske uafhængighed, som
ESG’erne lægger vægt på. Især formuleringerne på side 10, afsnit 8 i be-
mærkningerne til lovforslaget understøtter bekymringen:
”Organisatorisk varetages sekretariatsfunktionerne således af en anden myn-
dighed end Akkrediteringsrådet, men sekretariatet vil i varetagelsen af sine
opgaver funktionelt blive betragtet som en del af det organ, det betjener, dvs.
Akkrediteringsrådet.”,
og side 13, afsnit 4 i bemærkningerne til lovforslaget:
”På grund af institutionsakkrediteringens cykliske konstruktion er det ministe-
riets vurdering, at arbejdsbelastningen for sekretariatet vil kunne variere en
del målt over et arbejdsår. Af hensyn til et hensigtsmæssigt ressourceforbrug
i perioder med få akkrediteringsopgaver vil det efter ministeriets opfattelse
være hensigtsmæssigt, hvis sekretariatets medarbejdere i relevant omfang
også kan udføre andre arbejdsopgaver for den myndighed, hvor sekretariatet
er placeret”.
Afslutningsvis bemærker DTU, at det af bemærkningerne til lovforslaget side 16,
afsnit 4 fremgår at:
Det er hensigten, at konceptet for tredje runde vil blive mindre omfattende end de
forudgående akkrediteringsrunder og vil have mere fokus på udviklingspotentialer
for institutionernes arbejde med sikring af uddannelsernes kvalitet og relevans.
Konceptet vil skulle tage udgangspunkt i institutionernes allerede veletablerede
kvalitetssikringssystemer og samtidig afspejle den kapacitet, som fremover vil blive
afsat til akkrediteringsopgaven. Det forventes, at udviklingen af konceptet vil ske
med inddragelse af relevante interessenter, herunder særligt de videregående ud-
dannelsesinstitutioner”.
DTU har interesse i, at kvaliteten af en institutionsakkreditering fortsat er høj og in-
ternationalt anerkendt. For DTU er behovet derfor ikke, at et akkrediteringspanel
har fokus på udviklingspotentialer, men at panelet kigger på om det eksisterende
kvalitetssystem er velfungerende og baseret på veletableret praksis.
Endelig vil DTU i den sammenhæng bemærke, at universitetet i forbindelse med
den seneste institutionsakkreditering af DTU i 2021 brugte utrolig meget tid på at
rette og korrigere akkrediteringspanelets rapport, som indeholdt et stort antal fejl,
Side 4 af 5
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0013.png
mangler og misforståelser. DTU foreslår derfor, at der fremadrettet kommer et
langt større fokus på processen omkring etablering af akkrediteringspanelet, her-
under især hvilke krav/kompetencer, der stilles til panelets medlemmer og ikke
mindst, hvordan sekretariatet uddanner panelet til at forstå den organisation, de får
ansvar for at akkreditere.
Venlig hilsen
Lars D. Christoffersen
Dekan
Side 5 af 5
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0014.png
Høringssvar
16. december 2024
Ref.: TFS
J.NR.: 2015-0073/253733
Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Att. [email protected]
Danske Professionshøjskoler
Vester Voldgade 107
1552 København K
Tel. 9292 3575
[email protected]
Høringssvar: Høring over udkast til lovforslag om nye rammer for akkredite-
ring
Danske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over udkast til lovforslag om nye rammer for
akkreditering. Vi har følgende bemærkninger:
Danske Professionshøjskoler har ingen bemærkninger til de foreslåede lovændringer, som ligger i forlæn-
gelse af de forenklinger af akkrediteringssystemet, som tidligere er udmeldt i forbindelse med regeringens
forslag til politisk prioriteret opgavebortfald og fremadrettet afbureaukratisering.
Danske Professionshøjskoler finder det positivt med en længere kadence mellem institutionsakkrediteringer.
Danske Professionshøjskoler bemærker positivt planerne om udvikling af et justeret og mindre omfattende
koncept for tredje runde af institutionsakkrediteringer, og kvitterer for den planlagte inddragelse af de videre-
gående uddannelsesinstitutioner i udviklingsarbejdet.
Danske Professionshøjskoler henstiller til, at det nye koncept for tredje runde af institutionsakkreditering har
som særskilt fokus at forenkle og afbureaukratisere akkrediteringsprocessen for de videregående uddannel-
sesinstitutioner.
Danske Professionshøjskoler vil gerne henlede opmærksomheden på, at der sikres gennemsigtighed i Ak-
krediteringsrådets nye sekretariats arbejde som fagligt uafhængigt organ, samt en fælles linje i sekretariatets
bedømmelser på tværs af de enkelte institutionsakkrediteringer.
Med venlig hilsen
Inge Friis Svendsen
Direktør
Danske Professionshøjskoler
1
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0015.png
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0016.png
KØBENHAVNS UNIVERSITET
SAGSNOTAT
3. DECEMBER 2024
Vedr.
Høringssvar fra Københavns Universitet til Forslag til Lov
om ændring af lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner
UDDANNELSER & STUDERENDE
UDDANNELSESSTRATEGI &
ANALYSE
Sagsbehandler
Uddannelser & Studerende
KRYSTALGADE 25
KØBENHAVN K
Københavns Universitet kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar
vedr. ’Forslag til Lov om ændring af lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner’.
Universitetet støtter de forslag til ændringer af loven, som er angivet i
lovforslaget, og hilser det velkomment, at arbejdet med akkreditering af de
videregående uddannelsesinstitutioner og uddannelser bliver tilpasset og
reduceret.
Vi vil fremhæve vigtigheden af, at Akkrediteringsrådet forbliver et
uafhængigt organ, således at man fortsat lever op til de internationale
standarder, som er en del af Danmarks forpligtelser i forhold til
Bolognasamarbejdet.
Vi ser frem til at blive inddraget i det kommende arbejde med at udvikle et
mindre omfattende og justeret akkrediteringskoncept i de kommende år.
[email protected]
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0017.png
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0018.png
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0019.png
Danske Universiteter
Rektorsekretariatet
[email protected]
Høring over udkast til lovforslag om nye rammer for
akkreditering
SDU skal hermed takke for muligheden for at indsende bemærkninger til ovennævnte
høring.
SDU har med interesse læst lovforslaget og vil gerne fremhæve følgende bemærknin-
ger:
Ad side 6 pkt. 2.1 Nedlæggelse af Danmarks Akkrediteringsinstitution
SDU finder det helt overordnet afgørende, at akkrediteringsprocessen er båret af
transparens og uafhængighed af hensyn til tilliden til systemet.
Nedlæggelsen af Danmarks Akkrediteringsinstitution som selvstændig og uaf-
hængig kvalitetssikringsoperatør, herunder den væsentlige ændring af vilkårene for
Akkrediteringsrådets arbejde, risikerer at svække denne transparens og uaf-
hængighed, og det er uklart, hvordan lovforslaget tager højde for dette.
Ad side 5, pkt. 1 Indledning, midt - forslag om, at Akkrediteringsrådet fremover be-
tjenes af et sekretariat, der er en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet
eller i en statslig myndighed under ministeriet
SDU finder det uklart, hvordan armslængdeprincippet mellem Uddannelses- og
Forskningsministeriet (UFM) og Akkrediteringsrådets sekretariatsbetjening vil blive
sikret, dels når sekretariatsbetjeningen foreslås indlejret i UFM's organisation, dels
når det anføres, at medarbejdere i sekretariatet forventeligt vil skulle løse opgaver
for andre enheder i UFM.
Armslængdeprincippet ses som afgørende for en objektiv og fagligt funderet
12. december 2024
Sagsnr. 24/53184
LIP/jat
[email protected]
T +45 6550 1304
M +45 2137 9022
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M
T +45 6550 1000
www.sdu.dk
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0020.png
akkrediteringsproces.
Når akkrediteringsarbejdet ikke længere gennemføres af en uafhængig operatør,
vil der være en fare for, at politiske ønsker kan implementeres i akkrediteringsar-
bejdet uden relevant faglig kvalificering.
SDU anbefaler, at UFM sikrer transparente proces- og ansvarsbeskrivelser for den
kommende sekretariatsbetjening af Akkrediteringsrådet
Ad side 5, pkt. 1 Indledning, nederst - forslag om, at afgørelser om institutionsak-
kreditering fremover skal gælde i 8 år mod i dag 6 år
SDU hilser den forlængende gyldighedsperiode fra 6 til 8 år velkommen, idet SDU
igennem en længere årrække har opbygget en stærk kvalitetskultur og -organisa-
tion, hvormed SDU som institution selv driver kontinuerlige kvalitetsforbedringer på
alle organisatoriske niveauer.
SDU vil kunne benytte den forlængede gyldighedsperiode til en grundig implemen-
tering af den nyligt vedtagne politik for uddannelseskvalitet og opfølgningsproces,
som netop sigter mod at understøtte uddannelseskvalitetsudvikling i et langsigtet
perspektiv.
SDU ser positivt på at blive inddraget i den videre proces og SDU indgår gerne i yderli-
gere dialog med UFM om, hvordan nye rammer for akkreditering også kan være med til
at reducere det samlede ressourceforbrug.
SDU håber, at disse bemærkninger vil blive taget i betragtning i den videre behandling
af lovforslaget. SDU står naturligvis til rådighed for yderligere dialog og uddybning af
universitetets synspunkter.
Med venlig hilsen
Lisbeth Broegaard Pedersen
Chefjurist
Side 2
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0021.png
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
DK 1015 København K
Att.
Thomas Voigt Lund
Svar på høring over Lov om ændring af lov om akkredite-
ring af videregående uddannelsesinstitutioner
18. december 2024
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har den 21. november 2024 via Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet modtaget Uddannelses- og Forskningsministe-
riets høring af 20. november 2024 vedrørende udkast til lovforslag om nye ram-
mer for akkreditering.
Indledningsvist ønsker DTU at bemærke, at universitetet finder det meget positivt,
at der med lovforslaget lægges op til fortsat at gennemføre systematiske akkredite-
ringer af de danske videregående uddannelsesinstitutioner. Det er DTU’s opfat-
telse, at om end ressourcekrævende, så er akkrediteringsprocessen værdiska-
bende for universitetet. Universitetet håber derfor, at niveauet for en institutionsak-
kreditering fremadrettet fastholdes, og noterer positivt, at man fortsat vil tage ud-
gangspunkt i ESG’erne og opretholde
de standarder, der sikrer medlemskab af
ENQA (European Association for Quality in Higher Education) og optagelse i
EQAR (European Quality Assurance Register).
I forlængende af ovenstående, så kan DTU kan efter omstændighederne aner-
kende en forlængelse af gyldigheden af en institutionsakkreditering fra 6 til 8 år,
men kun fordi DTU som led i sin kvalitetsstyring gennemfører en selvevaluering
midt i akkrediteringsperioden. For de institutioner, der gives en 8 årig akkreditering,
anbefaler DTU, at der stilles krav om en selvevaluering i løbet af akkrediteringspe-
rioden. Videregående uddannelsesinstitutioner er underlagt mange politiske initiati-
ver og reformer, der løbende kræver justeringer i form og indhold af uddannel-
serne, justeringer af arbejdsgange og ikke mindst justeringer af kvalitetssystemet.
Universiteterne er desuden dynamiske arbejdspladser med løbende udvikling i an-
svarsområder for den enkelte medarbejder og med løbende udveksling i medarbej-
derstaben. Otte år er derfor lang tid, hvor udskiftning på næsten alle niveauer i en
organisation kan nå at ske og dermed udfordrer kontinuitet i forbindelse med en så
stor opgave, som en institutionsakkreditering er.
Journal nr. 24/1018933
chtra
CVR-nr. DK 30 06 09 46
Danmarks Tekniske Universitet
Ledelse og Administration
Anker Engelunds Vej 1
Bygning 101
2800 Kgs. Lyngby
Tlf. 45 25 25 25
Dir. 45257825
Fax 45 88 17 99
[email protected]
www.dtu.dk
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0022.png
Endelig ønsker universitetet at bemærke, at det for de uddannelsesinstitutioner,
der jf. den gældende akkrediteringslov står over for snart at skulle i gang med
tredje runde institutionsakkreditering, haster det med en udmelding/afgørelse om
en evt. forlængelse af akkrediteringsperioden og det justerede akkrediteringskon-
cept.
DTU har derudover følgende specifikke kommentarer til lovforslaget og de tilhø-
rende bemærkninger:
·
Forlængelse af gyldigheden af en institutionsakkreditering (Lovforslaget § 9a
samt bl.a. side 16, 27 & 28 i de tilhørende bemærkninger).
Lovforslagets §9a indeholder formuleringen:
”Akkrediteringsrådet kan træffe afgørelse om at forlænge en positiv instituti-
onsakkreditering i 2 år for institutioner, der inden den 1. juli 2025 har opnået
to positive institutionsakkrediteringer”.
Ovenstående kan forstås som, at en forlængelse af akkrediteringsperioden
er en mulighed, men ikke en garanti. I kommentarerne til lovforslaget står der
på side 16, 4. afsnit følgende kommentar:
”Det nye justerede akkrediteringskoncept vil skulle finde anvendelse, når in-
stitutionerne skal påbegynde den tredje runde af institutionsakkreditering.
Den forlængede akkrediteringsperiode vil betyde, at de første institutioner
forventes at skulle påbegynde
den tredje akkrediteringsproces i 2028.”
Kommentaren giver, modsat den foreslåede lovtekst, indtryk af, at de institu-
tioner, der opfylder kriteriet om to positive institutionsakkrediteringer inden 1.
juli 2025, pr. automatik får forlænget perioden for seneste positive instituti-
onsakkreditering med to år.
Den uklarhed som altså er i lovforslagsteksten § 9a:
”Akkrediteringsrådet
kan træffe afgørelse om at forlænge en positiv instituti-
onsakkreditering……”,
bør ændre til:
”Institutioner,
der inden den 1. juli 2025
har opnået to positive institutionsakkrediteringer får ad Akkrediteringsrådet
forlænget deres positive positiv institutionsakkreditering i 2 år
”.
Lovforslagets § 9 stk. 2 kan som følge heraf udgå.
Side 2 af 5
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0023.png
·
Rådets sammensætning (§4, stk. 1 og 3)
Universitet beklager, at man reducerer antallet af medlemmer i Akkredite-
ringsrådet fra 8 til 6. Akkrediteringsrådets medlemmer skal have kompeten-
cer til at dække alle videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark og
dermed have indsigt i arbejdsmarkedsforholdene for dimittender og arbejds-
markedets behov for kompetencer indenfor en meget bred vifte af uddannel-
ser. 8 medlemmer (og en formand) snarere end 6 anbefales derfor som en
fortsat god sammensætning.
Universitet ønsker derudover at udtrykke en skepsis ved, at ministeren udpe-
ger alle medlemmer af Akkrediteringsrådet (3 ud af 7 medlemmer dog efter
indstilling fra relevante organisationer, §4, stk. 3 og bemærkninger side 24,
afsnit 8). Universitetet foreslår, at alle medlemmer udpeges efter indstilling
fra relevante organisationer, og at der sikres repræsentation for alle uddan-
nelsesniveauer indenfor det videregående uddannelsessystem.
·
Kriterier for institutionsakkreditering (§3, stk. 4)
§3, stk. 4:
”Sekretariatet
udarbejder akkrediteringsrapporter til brug for Akkre-
diteringsrådets afgørelser om akkreditering af uddannelsesinstitutionerne og
uddannelserne. Akkrediteringen foretages ud fra centralt fastsatte kriterier”.
DTU vil understrege, at det for uddannelsesinstitutionerne er afgørende, at
der i forbindelse med lovændringen hurtigst muligt derefter kommer udmel-
ding om evt. ændrede kriterier for institutionsakkreditering.
I 2019, da seneste større ændring af akkrediteringsloven blev gennemført,
kom bekendtgørelse og vejledning til institutionsakkreditering samtidig med
at de første institutioner (herunder DTU) gik i gang med anden runde instituti-
onsakkreditering. På DTU nåede vi at holde opstartsmøde med Danmarks
Akkrediteringsinstitution inden
Vejledning om Institutionsakkreditering
var
klar. Vi nåede også at have afviklet begge akkrediteringspanelbesøg før Ak-
krediteringsrådet meldte ud om de faktiske kriterier for en positiv institutions-
akkreditering i det sene efterår 2020. Selvom DTU fik en positiv institutions-
akkreditering, så vanskeliggjorde denne langsommelige proces, hvor ram-
men for en institutionsakkreditering først lå klar så meget sent, dele af det
samlede akkrediteringsforløb.
Side 3 af 5
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0024.png
·
Sekretariatets uafhængighed (§3, stk. 3 i lovforslaget)
DTU ønsker at udtrykke en vis bekymring ved, at Akkrediteringsrådet skal
betjenes af et sekretariat, der udgør en enhed i Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet eller en statslig myndighed under ministeriet (§ 3 stk. 3 i lovforsla-
get).
Bekymringen er rettet mod den organisatoriske uafhængighed, som
ESG’erne
lægger vægt på. Især formuleringerne på side 10, afsnit 8 i be-
mærkningerne til lovforslaget understøtter bekymringen:
”Organisatorisk
varetages sekretariatsfunktionerne således af en anden myn-
dighed end Akkrediteringsrådet, men sekretariatet vil i varetagelsen af sine
opgaver funktionelt blive betragtet som en del af det organ, det betjener, dvs.
Akkrediteringsrådet.”,
og side 13, afsnit 4 i bemærkningerne til lovforslaget:
”På
grund af institutionsakkrediteringens cykliske konstruktion er det ministe-
riets vurdering, at arbejdsbelastningen for sekretariatet vil kunne variere en
del målt over et arbejdsår. Af hensyn til et hensigtsmæssigt ressourceforbrug
i perioder med få akkrediteringsopgaver vil det efter ministeriets opfattelse
være hensigtsmæssigt, hvis sekretariatets medarbejdere i relevant omfang
også kan udføre andre arbejdsopgaver for den myndighed, hvor sekretariatet
er placeret”.
Afslutningsvis bemærker DTU, at det af bemærkningerne til lovforslaget side 16,
afsnit 4 fremgår at:
Det er hensigten, at konceptet for tredje runde vil blive mindre omfattende end de
forudgående akkrediteringsrunder og vil have mere fokus på udviklingspotentialer
for institutionernes arbejde med sikring af uddannelsernes kvalitet og relevans.
Konceptet vil skulle tage udgangspunkt i institutionernes allerede veletablerede
kvalitetssikringssystemer og samtidig afspejle den kapacitet, som fremover vil blive
afsat til akkrediteringsopgaven. Det forventes, at udviklingen af konceptet vil ske
med inddragelse af relevante interessenter, herunder særligt de videregående ud-
dannelsesinstitutioner”.
DTU har interesse i, at kvaliteten af en institutionsakkreditering fortsat er høj og in-
ternationalt anerkendt. For DTU er behovet derfor ikke, at et akkrediteringspanel
har fokus på udviklingspotentialer, men at panelet kigger på om det eksisterende
kvalitetssystem er velfungerende og baseret på veletableret praksis.
Endelig vil DTU i den sammenhæng bemærke, at universitetet i forbindelse med
den seneste institutionsakkreditering af DTU i 2021 brugte utrolig meget tid på at
rette og korrigere akkrediteringspanelets rapport, som indeholdt et stort antal fejl,
Side 4 af 5
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0025.png
mangler og misforståelser. DTU foreslår derfor, at der fremadrettet kommer et
langt større fokus på processen omkring etablering af akkrediteringspanelet, her-
under især hvilke krav/kompetencer, der stilles til panelets medlemmer og ikke
mindst, hvordan sekretariatet uddanner panelet til at forstå den organisation, de får
ansvar for at akkreditere.
Venlig hilsen
Lars D. Christoffersen
Dekan
Side 5 af 5
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0026.png
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Jura
Bredgade 40-42, Kbh K
Høring over udkast til lovforslag om nye rammer for
akkreditering – høringssvar fra Copenhagen Business School
Copenhagen Business School (CBS) takker for muligheden for at indgive
høringssvar til udkastet for lovændringer på akkrediteringsområdet.
CBS har ingen kommentarer til følgende ændringsforslag:
Bortfald af visse opgaver, der hidtil er blevet varetaget af Danmarks
Akkrediteringsinstitution (DAI), f.eks. muligheden for at påtage sig opgaver
som kvalitetssikringsoperatør uden for Danmark.
Akkrediteringsrådets mulighed for at træffe afgørelse om at forlænge en
positiv institutionsakkreditering i 2 år for institutioner, der inden den 1. juli
2025 har opnået to positive institutionsakkrediteringer.
Reduktion af antallet af medlemmer i Akkrediteringsrådet fra 8 til 6 personer.
Justering af reglerne om udpegning af rådets medlemmer og om rådets
sammensætning.
I forhold til forslaget om nedlæggelse af DAI og oprettelse af et sekretariat, der er
en enhed i Uddannelses- og Forskningsministeriet eller i en statslig myndighed
under ministeriet, noterer CBS sig, at sekretariatets faglige uafhængighed i
opgavevaretagelsen vil være sikret. Dette er af afgørende betydning for
legitimiteten af akkrediteringssystemet i samfundet og blandt institutionerne. Det
er desuden afgørende for, at det danske akkrediteringssystem lever op til
internationale standarder på området.
CBS ser positivt på forslaget om at forlænge akkrediteringsperioden fra 6 til 8 år,
da det vil give universitetet endnu bedre muligheder for at arbejde langsigtet med
både konsolidering og optimering af systemet og processerne for kvalitetssikring
af universitetets uddannelser.
Det fremgår, at sekretariatet, der afløser DAI, fortsat skal samle national og
international erfaring af betydning for akkreditering. CBS sætter spørgsmålstegn
ved dette. DAI’s arbejde på dette område har ikke haft reel værdi for
uddannelsesinstitutionerne. Desuden fremstår det selvmodsigende at reducere
22 November 2024
[Case no./file no.]
Copenhagen Business School
Educational Development and
Quality
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg
Dorthe Stadsgaard
Tel.: 4185 2639
[email protected]
www.cbs.dk
1/2
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0027.png
antallet af medarbejdere i DAI/sekretariatet betydeligt og samtidig opretholde
flertallet af de nuværende opgaver. Det kommende sekretariats vigtigste opgave
må være at gennemføre institutionsakkrediteringer.
CBS noterer sig, at den grundlæggende model for akkreditering (institutions-
akkreditering, centralt fastsatte kriterier, akkrediteringsrapporter og besluttende
akkrediteringsråd) fortsættes.
I forlængelse heraf støtter CBS, at der udvikles et justeret akkrediteringskoncept
fra 2028 med den hensigt, at konceptet bliver mindre omfattende og får mere
fokus på udviklingspotentialer for institutionernes arbejde med sikring af
uddannelsernes kvalitet og relevans. CBS understreger vigtigheden af, at
institutionerne inddrages i dette arbejde, og at det sker på et tidligt tidspunkt i
processen frem mod et nyt koncept. Institutionerne har lang erfaring med
kvalitetssikring og akkreditering og har opbygget en betydelig viden på området.
Det er afgørende, at det nye koncept kan få legitimitet og opbakning ude på
institutionerne som noget, der reelt bidrager til kvalitetsudvikling.
Med venlig hilsen
Anna Thomasson
Uddannelsesdekan
2/2
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0028.png
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Christian Balslev van Randwijk
Danske Universiteter
Lene Rehder
ITUs kommentarer til høring om udkast til lovforslag om nye rammer for akkreditering
12. december 2024 09:56:08
You don't often get email from [email protected].
Learn why this is important
Kære folk i Danske Universiteter,
Nedenfor ITUs korte kommentarer til udkastet til lovforslag om nye rammer for
akkreditering.
Kommentarer:
ITU finder det positivt at man bibeholder den samme grundmodel for akkreditering som er
baseret på institutionsakkreditering og afgørelse af akkreditering hos Akkrediteringsrådet.
Det er en velkendt og velimplementeret model.
Samtidig finder ITU det produktivt at når Akkrediteringsinstitutionen nedlægges, erstattes
den af et sekretariat i, eller under en myndighed under, Uddannelses- og
Forskningsministeriet. Dette har potentiale til fremadrettet at reducere risikoen for
dobbeltstyring, ift. eksempelvis den Strategiske Rammekontrakt og andre
styringsredskaber. Det er også positivt, og vigtigt, at dette sekretariat nyder den samme
faglige uafhængighed som har været gældende for Akkrediteringsinstitutionen.
Den sammenlagt nedbragte administrative byrde forbundet med at forlænge
akkrediteringsperioden fra 6-8 år betragter ITU også som en gevinst.
Endelig ser ITU meget frem til at blive inddraget i udviklingen af et nyt, justeret
akkrediteringskoncept, og håber at denne inddragelse sker på et tidligt tidspunkt i
processen.
Bedste hilsener, Christian van Randwijk
Christian Balslev van Randwijk
Quality Coordinator, PhD
Student Affairs and Programmes
IT University of Copenhagen
Rued Langgaards Vej 7
DK-2300 Copenhagen S
Tel: 7218 5153
The IT University of Copenhagen may process personal data about you.
Read more about our processing in our
privacy policy.
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0029.png
Til Uddannelses- og Forskningsministeriet
Sendt til:
[email protected]
Høringssvar: Udkast til lovforslag om ændring af lov om
akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (nye
rammer for akkreditering)
Det Kongelige Akademi takker indledningsvist for muligheden for at komme med
bemærkninger til nærværende høring.
Det Kongelige Akademi finder det meget positivt, at det foreslås at arbejde med
otte år mellem institutionsakkrediteringerne for de institutioner, der har opnået
positiv akkreditering. Institutionsakkrediteringerne lægger beslag på mange
ressourcer på institutionerne, og et velfungerende og velfunderet
kvalitetssikringssystem må antages at kunne fungere så længe uden behov for
eftersyn.
Det Kongelige Akademi ser heller ingen problemer i, at Danmarks
Akkrediteringsinstitution nedlægges som selvstændig enhed og flyttes ind under
Uddannelses- og Forskningsministeriet, så længe beslutningen om godkendelse
fortsat ligger hos det uafhængige akkrediteringsråd.
Det Kongelige Akademi vil dog gerne påpege, at det er afgørende, at det
kommende akkrediteringssekretariat fortsat får mulighed for at fastholde og
udvikle deres akkrediteringsfaglighed og -metode. Med en beskåret
medarbejderstab, som ovenikøbet – som det anføres – skal kunne påtage sig
andre opgaver i ministeriet, kan man godt være bekymret for, om der kan
opretholdes et fagligt miljø og tilstrækkeligt fokus. I en uddannelsesverden i
konstant udvikling er det vigtigt at akkrediteringsinstrumentet er responsivt og
fleksibelt, hvis det skal bevare sin relevans og mening.
Dato:
17.12.24
Journal nr.:
63384
Udarbejdet af:
Lykke Devantier Højsteen
Boisen
Med venlig hilsen
Lykke Devantier Højsteen Boisen
Direktionskonsulent
Kommunikation og ledelsessekretariatet
M:
+45 4170 1915
E:
[email protected]
–––––––––––––––––––––––––––
Det Kongelige Akademi –
Arkitektur, Design, Konservering
Philip de Langes Allé 10, 1435 København K
T:
+45 4170 1500
M:
[email protected]
W:
kglakademi.dk
1/2
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0030.png
–––––––––––––––––––––––––––
Philip de Langes Allé 10, 1435 København K
T:
+45 4170 1500
M:
[email protected]
W:
kglakademi.dk
2/2
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0031.png
17. december 2024
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Att.: Thomas Voigt Lund
Bredgade 40-42
1260 København K
Vedr. Høring over udkast til lovforslag om nye rammer for akkreditering
DI takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med ovenstående lovforslag.
For DI er det afgørende, at de videregående uddannelser er af høj kvalitet. Derfor er der behov for
et velfungerende og effektivt kvalitetssikringssystem.
Det fremgår af lovforslaget, at det er hensigten, at der ikke skal ændres grundlæggende på
modellen for akkreditering. Uddannelsesinstitutioner og uddannelser skal fortsat akkrediteres, og
afgørelser om akkreditering skal som hidtil træffes af Akkrediteringsrådet. DI bakker op om dette.
Lovforslaget indebærer, at Akkrediteringsinstitutionen nedlægges, og at Akkrediteringsrådet
fremover skal betjenes af et sekretariat i ministeriet. DI finder det fornuftigt, at der værnes om
sekretariatets faglige uafhængighed, herunder at sekretariatet ikke er underlagt uddannelses- og
forskningsministerens instruktionsbeføjelse, og at sekretariatet skal leve op til internationale
standarder.
DI hæfter sig derudover ved, at sekretariatet også fremover kan foretage vurderinger af ikke-
offentligt anerkendte uddannelsers niveau i forhold til kvalifikationsrammen for livslang læring.
DI noterer sig, at en positiv institutionsakkreditering fremover maksimalt gælder i otte år mod seks
år i dag. Begrundelsen er, at det er ministeriets opfattelse, at institutionerne i dag har
veletablerede kvalitetssikringssystemer og generelt har en kvalitetskultur og en praksis for
kvalitetssikring, der understøtter uddannelsernes kvalitet og relevans. DI vil i den forbindelse
opfordre til, at lovændringen evalueres med henblik på at vurdere, om ændringen fra seks til otte
år har haft en betydning for uddannelsesinstitutionernes kvalitetssikringssystemer.
DI noterer sig, at der skal udvikles et justeret akkrediteringskoncept, som skal finde anvendelse for
institutioner, der skal påbegynde den tredje runde af institutionsakkreditering. Det fremgår af
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
(+45) 3377 3377
[email protected]
di.dk
CVR-nr.: 16077593
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
lovforslaget, at konceptet skal være mindre omfattende og skal afspejle den kapacitet, der
fremover vil blive afsat til akkrediteringsopgaven. DI bakker op om forenklingen, men vil samtidig
gøre opmærksom på, at kapacitetsbegrænsninger ikke må medføre, at der gås på kompromis med
akkrediteringsopgaven og dermed i sidste ende kvaliteten af de videregående uddannelser. Vi har
brug for et stærkt akkrediteringssystem, som bygger på faglighed og grundighed.
DI noterer sig, at antallet af medlemmer af Akkrediteringsrådet reduceres fra ni til syv. DI finder
det fornuftigt, at ministeren udpeger medlemmerne af rådet, og at det forudsættes, at ministeren
indhenter forslag til kvalificerede kandidater fra relevante organisationer, herunder
aftagerorganisationer.
Med venlig hilsen
Mette Nielsen
Fagleder for uddannelse
Dansk Industri
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0033.png
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af lov om akkreditering af
videregående uddannelsesinstitutioner (Nye rammer for akkreditering)
Danske Erhvervsakademier takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til
lov om ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye
rammer for akkreditering).
Nærværende høringssvar er formuleret på baggrund af bemærkninger indsamlet fra er-
hvervsakademierne.
Danske Erhvervsakademier ser positivt på intentionen om at skabe et enklere og min-
dre ressourcetungt akkrediteringssystem. Samtidig er vi bekymrede for at nedlæggel-
sen af Danmarks Akkrediteringsinstitution og nedjusteringen i Akkrediteringsrådet kan
have negative indvirkning på de videregående uddannelsers akkrediteringsproces, især
hvad angår uafhængighed, forflyttet arbejdsbelastning til institutionerne og reduceret
repræsentation i Akkrediteringsrådet.
I følgende uddybes Danske Erhvervsakademier begrundelser:
Uafhængighed
Danske Erhvervsakademier bemærker, at forslaget indebærer, at det nye sekretariats
medarbejdere kan påtage sig andre opgaver for den myndighed, hvori de er placeret.
Dette har til hensigt at sikre et effektivt ressourceforbrug som følge af akkrediterings-
processens cykliske karakter. Danske Erhvervsakademier er bekymret for, at denne
konstruktion have uhensigtsmæssig virkning på den uafhængighed og autonomi, jf. ESG
2015, og dermed det dedikerede fokus på akkrediteringsopgaven.
18. december 2024
Danske
Erhvervsakademier
Danske
Erhvervsakademier
Vester Voldgade 109
1552 København V
www.dkea.dk
Katrine Merlach
Politisk konsulent
Telefon: 41 91 49 32
E-mail:
[email protected]
Side 1 af 3
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
Ressourceforbrug og flytning af opgaver til institutionerne
Danske Erhvervsakademier er bekymret for, at en reduktion i sekretariatets dedikerede medarbejderres-
sourcer kan medføre en øget arbejdsbyrde for institutionerne. Erfaringer med særligt fra anden runde af
akkrediteringsprocessen viste, at intentioner om at mindske arbejdsbelastningen i akkrediteringssystemet
kan resultere i, at institutionerne pålægges ekstra opgaver, herunder produktion af dokumenter målrettet
akkrediteringsprocessen. Det er afgørende, at en eventuel forenkling af akkrediteringsprocessen ikke util-
sigtet øger ressourceforbruget hos de enkelte institutioner.
Kadence og dokumentationskrav
Danske Erhvervsakademier er positive overfor forslaget om at forlænge akkrediteringskadencen fra 6 til 8
år samt for intentionen om, at tredje runde af akkreditering bliver mindre omfattende med dertilhørende
reduceret arbejdsbelastning for sekretariat og institutioner. Det er dog afgørende, at dette ikke fører til
uklarhed i dokumentationskravene, hvilket tidligere har resulteret i en uhensigtsmæssig flytning af ressour-
ceforbruget til institutionerne. Ved tidligere forsøg på at minimere ressourceforbruget blev der i forbin-
delse med anden runde af akkreditering indført en målsætning om at begrænse dokumentationsmængden
i akkrediteringsprocesserne. Flere institutioner oplevede i den forbindelse, at de ikke længere kunne afle-
vere de dokumenter, der eksisterede på institutionerne, men var nødsaget til at producere nye og forkor-
tede dokumenter, der var målrettet akkrediteringsprocessen, da læsemængden for Akkrediteringsinstituti-
onen skulle nedsættes. Således blev ressourceforbruget flyttet til institutionerne.
Danske Erhvervsakademier opfordrer i den forbindelse til, at institutionernes erfaringer inddrages i udar-
bejdelsen af det justerede akkrediteringskoncept, samt at der foretages en midtvejsevaluering af sekretari-
atet arbejde for at udpege uhensigtsmæssige processer, der kan påvirke institutioner uforholdsmæssigt
hårdt.
Studerendes repræsentation i Akkrediteringsrådet
Til slut bemærker Danske Erhvervsakademier, at man med lovforslaget vil reducere antallet af medlemmer i
Akkrediteringsrådet udpeget efter indstilling fra de studerende fra to til ét medlem. Det ligger i forlængelse
af reduktionen i antal medlemmer i rådet fra 8 til 6. Forholdsmæssigt reduceres andelen af udpegede i rå-
det efter indstilling fra studerende, og de studerendes stemme i rådet vil alt andet lige blive mere sårbar for
sygdom eller frafald. Den enlige repræsentant for de studerende, der tillige har kortere udpegningsperiode
end de øvrige medlemmer, vil forventeligt få en stor og svær opgave. Der bør derfor i sekretariatet være
særligt fokus på at understøtte denne repræsentants opgavevaretagelse i rådet (fx gennem on-boarding og
løbende sekretariatsbistand).
Danske Erhvervsakademier opfordrer i det lys til at fastholde et råd på 8 medlemmer, heraf to repræsen-
tanter valgt af studerende, for at sikre at der tages højde for hele spektret af danske videregående uddan-
nelser. Hvis en reduktion til 6 medlemmer fastholdes, bør der stilles klare krav til balancen mellem repræ-
sentanter fra forskellige sektorer og institutionstyper.
Side 2 af 3
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
Danske Erhvervsakademier ser frem til en fortsat dialog om, hvordan vi kan implementere ændringerne på
en måde, der gavner hele sektoren – både små og store institutioner, og vi stiller os gerne til rådighed for
inddragelse i processen for udpegning af medlemmer af Akkrediteringsrådet.
Med venlig hilsen
Stefan Lezuik
Direktør
Danske Erhvervsakademier
Side 3 af 3
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0036.png
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0037.png
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0038.png
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0039.png
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0040.png
L 153 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskninsgministeren
2982911_0041.png