L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

EAN-nr.:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid - reception:

man-fre kl. 9.00-15.00

Åbningstid - telefon:

man-tir kl. 9.00-15.00

ons lukket

tor-fre kl. 9.00-15.00

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Tværtimod fremgår der følgende vedrørende den foreslåede ordning,

side 9;

”Hvis den dokumentation, der er vedlagt ansøgningen på

ansøgningstidspunkt, ikke udgør fyldestgørende dokumentation for, at

den uddannelsessøgende er diagnosticeret med den varige

funktionsnedsættelse, der søges SU-handicaptillæg på baggrund af, og

hvis den ikke udgør fyldestgørende og aktuel dokumentation for,

hvordan den varige funktionsnedsættelse påvirker den

uddannelsessøgendes erhvervsevne ved siden af uddannelsen, kan

styrelsen anmode den uddannelsessøgende om at indsende den

manglende dokumentation herfor. Det er ikke hermed tanken, at der

skal påbegyndes en udredning af en eventuel ikke-diagnosticeret

funktionsnedsættelse, men alene at den uddannelsessøgende skal have

mulighed for at godtgøre, at funktionsnedsættelsen allerede er

diagnosticeret.”

(Ankenævnets understregning).

På baggrund af oplysningerne om, at nogle studerende oplever

udfordringer med at fremskaffe relevante oplysninger, samt

ankenævnets erfaring med, at studerende oplever ikke selv at kunne

indhente relevant dokumentation fra hospitalerne, er ankenævnet

bekymret for, om det for nogle vil blive umuligt at fremskaffe den

nødvendige dokumentation.

Dette vil særligt vedrøre oplysninger om funktionsnedsættelsens

betydning for erhvervsevnen, da denne ofte kun vil være beskrevet i

allerede eksisterende dokumentation, hvis den studerende har haft en

forsikringssag eller har været igennem kommunens system i forhold til

arbejdsafklaring eller lignende.

Almindelige journalnotater, som de studerende som oftest har adgang til,

vil som regel ikke indeholde en fyldestgørende beskrivelse af

funktionsnedsættelsens betydning for den studerendes funktionsniveau,

herunder en uddybende beskrivelse af symptomer og

funktionsbegrænsninger, samt en lægelig vurdering af funktionsniveauet.

Sådanne oplysninger kan, såfremt oplysningerne skal indhentes andre

steder fra end ansøgerens læge, efter ankenævnets erfaring alene

indhentes, såfremt en myndighed anmoder herom.

Hvis lovændringen får den betydning, at SU-styrelsen afviser

ansøgninger, der ikke indeholder en beskrivelse af, hvordan den varige

funktionsnedsættelse påvirker erhvervsevnen, uden at de som

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

myndighed vil fremsende en anmodning til hospitalet, er det

ankenævnets bekymring, at flere studerende vil havne i en situation,

hvor de ikke kan fremskaffe relevant dokumentation, og derfor vil få et

afslag på handicaptillæg.

Diagnosekrav

Ankenævnet bemærker,

at følgende fremgår af ”Bemærkninger

til

lovforslagets enkelte bestemmelser, Til § 1, Til nr. 3”, side 25;

”Den

foreslåede bemyndigelse forventes endvidere anvendt til at

fastsætte regler om, at den uddannelsessøgende på

ansøgningstidspunktet skal være diagnosticeret med den varige

funktionsnedsættelse, der søges SU-handicaptillæg på baggrund af.

Mistanke om en diagnose eller oplysning om et tidligere eller

igangværende udredningsforløb for en funktionsnedsættelse vil således

ikke være tilstrækkeligt som lægefaglig dokumentation.” (Ankenævnets

understregning).

Ankenævnet bemærker til ovenstående markeret med understregning, at

der ikke hidtil har været et diagnosekrav i henhold til reglerne om

handicaptillæg. Der har alene været krav om, at den studerende har en

varig funktionsnedsættelse. Der er således heller ikke i de foreslåede

ændringer af loven indsat et diagnosekrav.

Ankenævnet finder det bekymrende, hvis der via bemærkningerne til

loven indføres et diagnosekrav, og hvis den studerende afskæres fra at

søge om handicaptillæg, til en igangværende udredning er afsluttet.

Ankenævnet bemærker i den forbindelse, at der kan være lang ventetid

på en udredning, ligesom en udredning kan tage lang tid. Ankenævnet

bemærker desuden, at når en studerende henvises til udredning, vil der

ofte være dokumentation fra egen læge eller skadestue, der kan

indikere, om den studerende har en funktionsnedsættelse.

Ankenævnet bemærker endeligt, at mange studerende med psykisk

funktionsnedsættelse først udredes efter gymnasiet, hvor de forventes at

påbegynde en videregående uddannelse, hvorfor udredning ofte først

foretages samtidig med studiet, og at varigheden af et studie for langt

de fleste alene er en kortere årrække.

Ankenævnet bemærker, at der bør kunne skelnes imellem tilfælde, hvor

udredning/diagnosticering har karakter af en formalitet, herunder i

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

tilfælde hvor der forinden foreligger klart beskrevne symptomer på en

varig funktionsnedsættelse, og tilfælde hvor der er usikkerhed om,

hvorvidt den studerende faktisk har en varig funktionsnedsættelse.

Ankenævnet finder, at beskrivelsen af ”aktuel og fyldestgørende

lægefaglig dokumentation” (side 27 øverst) er brugbart, såfremt der ikke

opstilles et egentlig diagnosekrav, og hvis der udarbejdes udførlig

vejledning til lægerne angående kravene til dokumentationen.

Varig funktionsnedsættelse

Ankenævnet bemærker, at følgende fremgår af de almindelige

bemærkninger, kapitel 2.1.1.

”Gældende

ret”, side 5;

”En

varig funktionsnedsættelse er som udgangspunkt en

funktionsnedsættelse, der hverken af sig selv eller ved behandling vil

kunne bedres væsentligt inden for en længere årrække.” (Ankenævnets

understregning).

Ankenævnet bemærker til ovenstående markeret med understregning, at

denne definition på en varig funktionsnedsættelse ikke er i

overensstemmelse med ankenævnets praksis.

Ankenævnet bemærker i den forbindelse, at efter ankenævnets praksis

anses en funktionsnedsættelse, der ikke allerede ved sin debut kan

anses for kronisk, som udgangspunkt for varig i SU-lovens forstand, hvis

den har haft eller vil få en varighed på omkring et år. Det gælder

eksempelvis for studerende med alvorlig hjernerystelse. Baggrunden for

denne praksis skal endvidere ses i lyset af den varighed, som et studie

sædvanligvis har.

Yderligere opståede funktionsnedsættelser / symptomer

Ankenævnet bemærker, at følgende fremgår af

”Bemærkninger

til

lovforslagets enkelte bestemmelser, Til § 1, Til nr. 3”, side 26;

”Endvidere

vil styrelsen alene vurdere retten til SU-handicaptillæg i

forhold til den eller de funktionsnedsættelser, som den

uddannelsessøgende søger på baggrund af, uanset om der i

dokumentationen nævnes andre forhold, der ikke er omfattet af

ansøgningen.” (Ankenævnets understregning.)

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ankenævnet bemærker til ovenstående markeret med understregning, at

det er uklart, om en varig funktionsnedsættelse, som den studerende

udvikler under sagens behandling, eller som først bliver symptomgivende

under sagens behandling, kan inddrages i ansøgningen.

Ankenævnet bemærker i den forbindelse, at det i visse tilfælde kan være

svært at skelne imellem, hvornår en ny funktionsnedsættelse i realiteten

er symptom på en allerede eksisterende funktionsnedsættelse, og

hvornår en ny funktionsnedsættelse er en selvstændig

funktionsnedsættelse.

Ankenævnet bemærker i øvrigt, at såfremt det er hensigten, at den

studerende skal søge igen i tilfælde af, at den studerende under sagens

behandling udvikler en ny funktionsnedsættelse, eller at en eksisterende

funktionsnedsættelse bliver symptomgivende under sagens behandling,

vil der versere to sager om handicaptillæg i styrelsen.

Dette vil, efter ankenævnets opfattelse, forudsætte, at styrelsen, i

tilfælde af klage til ankenævnet over afgørelse på den første ansøgning,

oplyser ankenævnet om, at klagen alene skal behandles i forhold til den

studerendes erhvervsevne frem til, at den nye funktionsnedsættelse er

udviklet / blevet symptomgivende.

Allerede eksisterende funktionsnedsættelser / symptomer

Ankenævnet bemærker, at følgende fremgår af

”Bemærkninger

til

lovforslagets enkelte bestemmelser, Til § 1, Til nr. 3”, side 26;

”Endvidere vil styrelsen alene vurdere retten til SU-handicaptillæg

forhold til den eller de funktionsnedsættelser, som den

uddannelsessøgende søger på baggrund af, uanset om der i

dokumentationen nævnes andre forhold, der ikke er omfattet af

ansøgningen.”

(Ankenævnets understregning).

Ankenævnet bemærker til ovenstående markeret med understregning, at

dette forudsætter, at styrelsen kan vurdere, om de nævnte forhold reelt

er en anden selvstændig funktionsnedsættelse, eller om de nævnte

forhold er symptomer på eller følger af den funktionsnedsættelse, der

oprindeligt er søgt på baggrund af.

Arbejde ved siden af uddannelse

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ankenævnet bemærker, at følgende fremgår af

”Bemærkninger

til

lovforslagets enkelte bestemmelser, Til § 1, Til nr. 3”, side 24;

”Den

foreslåede bemyndigelse forventes som hidtil anvendt til at

fastsætte regler om, at styrelsen kan bestemme, at der gives SU-

handicaptillæg ud fra en vurdering af arten og graden af

funktionsnedsættelsen og denne funktionsnedsættelses betydning for

den uddannelsessøgendes evne til at påtage sig et erhvervsarbejde ved

siden af

uddannelsen.”

(Ankenævnets understregning).

Ankenævnet bemærker til ovenstående markeret med understregning, at

det bør indskrives i loven, at vurderingen angår erhvervsarbejde ved

siden af uddannelsen.

Det bør i den forbindelse præciseres, om der i vurderingen er tale om

den erhvervsevne, som ligger ud over de ressourcer, som den

studerende bruger på studiet.

Venlig hilsen

Anne Berg

Formand for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses – og forskningsministeriet

Bredgade 40-42

1260 København K

Den XX. XX XXXX

Vedrørende sagsnr.: 455801

Høringssvar vedr. Forslag til ændring af SU-loven (Fastsættelse af minimumskrav til

dokumentation m.v. ved ansøgning om SU-handicaptillæg m.v. anvendelse af kunstig intelligens til

understøttelse af sagsbehandling m.v.)

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) er positive overfor initiativerne til at nedbringe

den lange sagsbehandlingstid for tildeling af SU-handicaptillæg.

DEG har som udgangspunkt ikke bemærkninger til, at uddannelses- og forskningsministeren får en

bredere bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om SU-handicaptillæg, men mener dog, at

relevante parter fortsat bør blive inddraget.

På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Astrid Thilkjær Frier

Rådgivning og politikudviklingskonsulent

7. januar 2025

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4

1015 København K

Høringssvar fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning vedrørende

“Forslag til ændring af SU-loven (Minimumskrav)”

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) kvitterer for høringen og har følgende

bemærkninger:

Fastsættelse af minimumskrav for dokumentation

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning ser overordnet med begejstring på ønsket om at

forkorte sagsbehandlingstiden for ansøgninger til SU-handicaptillæg. Vi har dog nogle

bekymringer med hensyn til det fremsendte forslag, som bør tages til efterretning.

DGS ser det med stor bekymring på den foreslåede ændring af tildelingstidspunktet, der rykkes

fra ansøgningstidspunktet til indsendelse tidspunktet for, hvad sagsbehandlere skønner som

“fyldestgørende og aktuel dokumentation” For selvom det er positivt, at uddannelsessøgende

der afvises pga. utilstrækkelig dokumentation har mulighed for at søge igen, så er vi bekymrede

for, at effekten bliver, at afviste-genansøgere vil miste retsmæssige udbetalinger af

SU-handicaptillæg. Dette gælder særligt, når de nuværende sagsbehandlingstider ligger mellem

7 og 10 måneder, hvor ikke uvæsentlige summer kan gå tabt, men det gælder også ved de

ønskede reducerede sagsbehandlingstider. Det kan have stor betydning for den enkelte

studerende, at gå glip af tillæg, når ens muligheder for at deltage i supplerende erhvervsarbejde

er hæmmede, så økonomien er lille.

I forlængelse heraf finder DGS, at det ikke altid for den enkelte uddannelsessøgende er let at

gennemskue, hvad “fyldestgørende og aktuel dokumentation” betyder, særligt for de

uddannelsessøgende, der netop pga. funktionsnedsættelser kan have svært ved at forstå og

kravene og søge den krævede dokumentation, og som ikke nødvendigvis kan få støtte af andre.

Af disse grunde finder DGS det favorabelt – og mere retfærdigt – at man foruden at bevare

tildelingen med tilbagevirkende kraft til ansøgningstidspunktet, hvis ansøgningen i øvrigt

godkendes, at der burde være en bedre vejledning og kommunikation til de

uddannelsessøgende, hvad der menes med “fyldestgørende og aktuel dokumentation”.

Anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at understøtte

sagsbehandlingen

DGS ser et potentiale i brugen af kunstig intelligens og andre digitale løsninger til understøttelse

af sagsbehandling, og håber det kan medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiden. Dog vil vi

understrege, at det er vigtigt, at det er hjælpemidler til understøttelse, og at menneskelige

ansatte stadig gennemtjekker alle ansøgninger for at sikre korrekt sagsbehandling. På

nuværende tidspunkt har diverse AI modeller stadig problemer med at hallucinere og svare

ukorrekt uden at vide det.

Desuden er det umådeligt vigtigt, at der tages strenge hensyn til håndtering af persondata, så

uautoriserede personer ikke kan tilgå persondata, ej heller på tidspunkter, der ikke er direkte

forbundet med den bestemte uddannelsessøgendes ansøgning. Det

skal

gælde i al

almindelighed, hvis kunstig intelligens skal støtte sagsbehandling af SU-ansøgninger og særligt,

når det gælder ansøgninger til SU-handicaptillæg, hvor dokumentationen nu skal indeholde

følsomme personoplysninger og sundhedsoplysninger, hvilket skal ses som skærpende

omstændigheder. Derfor ser DGS det som positivt, at der er sat afgrænsninger i lovforslaget for

brugen af kunstig intelligens, og det skal være et fortsat opmærksomhedspunkt.

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4

1015 København K

Præcisering af regler i SU-loven i forhold til SU til solistuddannelsen og

pastoralseminarieuddannelsen

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning ser positivt på, at bevare den udvidede SU ramme til

solist- og pastoralseminaruddannelsen, da de ligger i direkte forlængelse af en afsluttet

kandidatgrad. Dette er særligt vigtigt, når maks-rammen for SU-klip reduceres fra 70 klip til 58

klip, hvilket DGS stadig stiller sig yderst kritisk overfor.

Med venlig hilsen

______________________________

Joachim Stærk Ekstrand Federspiel

Forperson, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

tel. 50 77 48 01

mail. [email protected]

Vibevej 31

2400 København NV

www.gymnasieelever.dk

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Til Uddannelses- og Forskningsministeriet

7. januar 2025 / kwk_dh

Sag 20-2024-00424

Dok. 662485

Høringssvar

til lov om ændring af SU-loven (Fastsættelse af minimumskrav til

dokumentation m.v. ved ansøgning om SU-handicaptillæg, anvendelse af kunstig

intelligens til understøttelse af sagsbehandling m.v.)

Indledende bemærkninger

SUMH og DH har været repræsenteret i ”Taskforce for ny administration af SU-

handicaptillæg” i 2023-2024 og har bidraget til anbefalingerne om, hvordan

administrationen af SU handicaptillæg kan indrettes, så sagsbehandlingstiden kan

forkortes.

Vi forstår derfor nærværende udkast til lovforslag, som en del af en større helhed af

anbefalinger på området. Vores udgangspunkt ved udarbejdelsen af anbefalingerne har

været, at den samlede sagsbehandlingstid for ansøgere om handicaptillæg falder, og at

de studerende, som er i målgruppen for handicaptillæg, kan få det så hurtigt og smidigt

som muligt, Det mener vi, anbefalingerne som helhed bidrager til. Vi ved nemlig, at

usikkerhed om det økonomiske grundlag øger risikoen for frafald fra uddannelsen.

Dette lovforslag om minimumskrav til dokumentation skal således ses i sammenhæng

med de øvrige anbefalinger fra Taskforcen. Vi nævner dem her, selvom de ikke er en del

af nærværende lovforslag, da de er en forudsætning for, at lovforslaget får den ønskede

virkning, herunder anbefalinger om at afholde webinarer mv. og bedre information til

de studerende før og efter ansøgning om handicaptillæg, Det skal hjælpe de studerende

til at indsende den nødvendige information og relevant dokumentation, første gang de

søger om handicaptillæg, hvilket forhåbentlig vil medvirke til at forkorte

sagsbehandlingstiden.

Det er derfor vigtigt at have et blik for helheden i Taskforcens anbefalinger, da disse er

en forudsætning for, at minimumskravet om dokumentation kan virke hensigtsmæssigt.

Gør man ikke dette, kan det risikere at blive utilsigtet ekskluderende overfor studerende

med handicap.

Minimumskrav til dokumentation

Minimumskrav til dokumentation kan bidrage til, at det er studerende med en

funktionsnedsættelse, der ansøger samt at de studerende fremsender den nødvendige

dokumentation ved ansøgningstidspunktet. Det vil reducere styrelsens administration

hvilket vil forkorte den samlede sagsbehandlingstid. Det finder vi positivt.

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det er vigtigt for os at understrege, at et minimumskrav til dokumentation i

sagsbehandlingen ikke må ekskludere studerende med handicap fra en god sagsgang til

handicaptillæg.

Vores primære bekymringer omkring minimumskrav for dokumentation omhandler tre

forskellige typer af ansøgere:

Først og fremmest er der en gruppe af studerende med handicap, som alene har ældre

lægepapirer, fordi deres udredning, diagnosticering eller afklaring er fra deres barndom

eller tidlig ungdom, og eftersom deres funktionsnedsættelse er stabil, har yderligere

lægefaglig dokumentation ikke været nødvendig. Det kan eksempelvis være studerende

med udviklingsforstyrrelser som adhd eller autisme, eller studerende med fysiske

handicap som fx cerebral parese. Det betyder, at de ikke har en aktuel dokumentation

for deres handicap og arbejdsevne. Samtidigt er de studerendes muligheder for selv at

fremskaffe denne dokumentation meget begrænsede: Styrelsen godtager ikke en

udtalelse fra den studerendes egen læge og der er meget lange ventelister for at

komme til hos en speciallæge/psykiater.

Det er helt afgørende, at denne gruppe studerende ikke blive frasorteret, fordi deres

lægelige dokumentation ikke er af nyere dato. Der er derimod vigtigt, at styrelsen

hurtigst muligt bidrager med at indhente eventuelle supplerende oplysninger, Specielt

når vi ved, at mange af dem har en tidlig afklaring på deres handicap og deraf også

sandsynliggjort og oplyst deres funktionsniveau i tilstrækkelig grad til, at styrelsen kan

sagsbehandle og understøtte yderligere oplysning af sagen.

Den anden gruppe studerende er de, der er usikre på, hvordan man navigerer i diverse

sundhedsregistre eller forvaltninger med ens journaler. Det kan være en stor

problematik for unge med handicap, at de løbede skal lære, hvordan de skal håndtere

deres handicap og agere sagsbehandler i eget liv. Der er utroligt mange indgange til

offentlige systemer, og mange veje er uigennemskuelige. Derfor kan det være svært helt

præcist at vide, hvor man tilgår hvad, og hvad det præcist er, hver myndighed

efterspørger. Særligt kan dette gælde en gruppe med meget nylige diagnoser, som

endnu ikke er velbevandrede i offentlige sagsbehandlinger. Denne gruppe skal

nødvendigvis understøttes.

Endeligt er der den tredje gruppe studerende, som har komplicerede sager, diagnoser

og handicap, og hvor diagnosticering eller udredninger er besværliggjort af

handicappets natur. Multiple diagnoser kan være svær at oplyse for den enkelte, da

flere udredninger, afklaringer og attester kan belyse forskellige aspekter af ens

diagnoser og funktionsniveau. Studerende med en sådan kompleksitet skal kunne bede

om tilstrækkelig hjælp til at danne et overblik over deres relevante dokumentation, eller

hvor eksempelvis egen læge kan spille en rolle i yderligere oplysning af vedkommendes

situation.

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Imødekommes disse bekymringer og følges dette minimumskrav for dokumentation af

tilstrækkelig vejledning og kommunikation jf. Taskforcens øvrige anbefalinger vil

Lov om

ændring af SU-loven (Fastsættelse af minimumskrav til dokumentation m.v. ved

ansøgning om SU-handicaptillæg, anvendelse af kunstig intelligens til understøttelse af

sagsbehandling m.v.)

kunne danne grundlag for en hurtigere og mere hensigtsmæssig

sagsbehandling. Det er vores vurdering, at når den enkelte støttes i at indsende de

nødvendige, relevante oplysninger i første ansøgning, vil det søge hastigheden i

sagsbehandlingen for både den enkelte og for andre ansøgere og samlet give hurtigere

handicaptillæg til dem, som er berettiget til det.

Tildelingstidspunkt for SU

Forslaget om, at tildelingstidspunktet for handicaptillæg til SU skal flyttes fra

ansøgningstidspunktet til det tidspunkt, hvor styrelsen vurderer, at der er fremsendt

tilstrækkelig

aktuel og fyldestgørende lægefaglig dokumentation,

ikke

en del af

Taskforcens anbefalinger og vi er meget kritiske overfor denne del af lovforslaget.

Vi er særligt bekymrede for, at det vil ramme de ovennævnte grupper af studerende

med handicap, der er forskellige årsager, ikke råder over ”aktuel og fyldestgørende

lægefaglig dokumentation”, for hvordan vil dette blive fortolket? Med den nuværende

lange sagsbehandlingstid risikerer de at gå glip af mange måneders handicaptillæg til

SU, mens de venter på, at Styrelsen fremskaffer den nødvendige dokumentation, da de

som nævnt ovenfor ofte ikke selv har mulighed for at tilvejebringe denne. Det skal

studerende med handicap ikke bøde for.

Anvendelse af kunstig intelligens i sagsbehandlingen

Vi er positive overfor at inddrage kunstig intelligens, som fx screeningsværktøjer i

sagsbehandlingen, med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden. Det skal dog

understreges, at der skal være tale om en

understøttelse

i sagsbehandlingstiden, som

det også er nævnt i bemærkningerne til loven.

Venlig hilsen

Thorkild Olesen, formand for DH & William Korte, formand for SUMH

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

7. januar 2025

Dansk Psykolog Forenings høringssvar til høring: Forslag til ændring af

SU-loven (Fastsættelse af minimumskrav til dokumentation m.v. ved an-

søgning om SU-handicaptillæg, anvendelse af kunstig intelligens til under-

støttelse af sagsbehandling m.v.)

Hovedbudskab

•

Dansk Psykolog Forening opfordrer til, at der i ambitionen om at fastsætte et mini-

mumskrav for dokumentation udvises forsigtighed og omtanke, så forslaget ikke med-

fører, at en sårbar gruppe mennesker pålægges en for omfangsrig bevisbyrde.

Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar til Uddannelses- og forsk-

ningsministeriets høring vedr. forslag til ændring af SU-loven (Fastsættelse af minimumskrav til doku-

mentation m.v. ved ansøgning om SU-handicaptillæg, anvendelse af kunstig intelligens til understøt-

telse af sagsbehandling m.v.).

Overordnet har vi i Dansk Psykolog Forening forståelse for behovet for et minimumskrav til dokumen-

tation ifbm. handicaptillæg, men under henvisning til foreningens handicappolitik, mener vi desuden,

at der skal arbejdes for at fremme og sikre vilkårene for psykologistuderende med en langvarig funk-

tionsnedsættelse, der medfører begrænsninger i hverdagen og arbejdslivet. Derfor vil vi opfordre til,

at der tages højde for en række omstændigheder i fastsættelse af minimumskrav for dokumentation:

For det første bør der udvises omtanke med at pålægge en i forvejen udsat gruppe mennesker en større

bevisbyrde og det kan i denne sammenhæng overvejes, hvordan der kan tages højde for forskellige

ansøgergruppers forskellige funktionsniveau.

For det andet vil vi gøre opmærksom på, at der kan forekomme lang ventetid i sundhedsvæsenet her-

under i psykiatrien, ift. at blive udredt og dermed indhente den relevante dokumentation. Dette kan

medføre, at studerende med nedsat funktionsniveau og nedsat erhvervsevne, i tiden fra udredningen

påbegyndes til dokumentationen foreligger, ikke vil modtage støtte i form af handicap-tillægget. Vi an-

befaler, at der i håndteringen af sagerne tages højde for dette forhold. Dertil vil vi understrege betyd-

ningen af, at psykolog- og lægefaglige erklæringer anerkendes som tilstrækkelig dokumentation.

Med venlig hilsen

Dea Seidenfaden

Forperson i Dansk Psykolog Forening

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Jura

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

København den 6. januar 2025

Høring over udkast til lovforslag om ændring af SU-loven

(fastsættelse af minimumskrav til dokumentation m.v. ved

Ansøgning om SU-handicaptillæg, anvendelse af kunstig

Intelligens til understøttelse af sagsbehandling m.v.)

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne kvitterer hermed for muligheden

for at afgive høringssvar i høring over udkast til lovforslag om ændring af SU-loven.

Foreningerne støtter, at der som foreslået fastsættes tydelige regler til dokumentation for

funktionsnedsættelse mhp. ansøgning om handicaptillæg til SU. Vi imødeser, at tiltaget vil bi-

drage til større transparens og dermed lette processen for alle ansøgere ligesom, der fremad-

rettet kan spares ressourcer på behandling af ansøgninger, der ikke lever op til dokumentati-

onskravet.

Tilsvarende finder foreningerne det hensigtsmæssigt, at der fastsættes rammer for anvendelse

af kunstig intelligens til screening af ansøgning om handicaptillæg m.v. En kortere sagsbehand-

lingstid for ansøgere, der lever op til dokumentationskravene, vil være et plus.

Foreningerne har ikke øvrige bemærkninger til det fremsendte udkast til lovforslag.

Med venlig hilsen

På foreningernes vegne

e.b.

Michael Kümmel

chefkonsulent

Bestyrelserne

Ny Vestergade 17, 2. sal

•

1471 København K

42 41 35 01

•

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af SU-loven

Danske Studerendes Fællesråd

Jernbanegade 4, 2. tv.

DK-1608 København V

www.dsfnet.dk

Telefon:

e-mail:

(+45) 2819 4502

Levevilkårspolitisk næstforperson

Michella Ravn Søndergaard

Side 1 af 2

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske Studerendes Fællesråd

Jernbanegade 4, 2. tv.

DK-1608 København V

www.dsfnet.dk

Telefon:

e-mail:

(+45) 2819 4502

Levevilkårspolitisk næstforperson

Michella Ravn Søndergaard

Side 2 af 2

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Fra:

Til:

Cc:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Tine Klovborg Schou

Danske Universiteter

Lena Scotte

KU høringssvar SU-lov

3. januar 2025 13:08:05

image001.png

Kære Lena

Hermed følger bemærkninger fra KU til høring over ændringer af SU-loven.

Overordnet mener KU, at ændringerne af SU-loven ser fornuftige ud, og at Uddannelses- og

Forskningsministeriet bør forholde sig til følgende opmærksomhedspunkter:

1) Københavns Universitet opfordrer til at udvide hjemlen til at fastsætte regler om brug af

personoplysninger til udvikling af

brug af kunstig intelligens til

universiteternes

administration, naturligvis indenfor AI Acts rammer.

2) Med henvisning til myndighedsguidens afsnit 5.2, 6. og 7. afsnit opfordrer Københavns

Universitet til at man overvejer, hvorledes myndighedens særhjemmel til at afkræve

dokumentation, der koster borgeren penge, indskrives i loven:

”Oplysninger, som kræver en særlig indsats eller er forbundet med omkostninger, f.eks.

sagkyndige erklæringer, kan derimod normalt kun kræves, hvor der er særlig hjemmel til det.

Den enkelte part må ikke pålægges krav med hensyn til sagsoplysningen, som f.eks. alene vil

kunne opfyldes af personer med særlige forudsætninger i form af uddannelse, særlig

sprogkundskaber e.l., eller som nødvendiggør, at parten må søge sagkyndig bistand.

Er en part ikke i stand til at efterkomme myndighedens krav til sagsoplysning, må

myndigheden normalt selv sørge for eller bistå med at fremskaffe sagens oplysninger.

Efter

vejledningspligten

kan det være påkrævet, at myndigheden tilbyder parten konkret

hjælp til at bidrage med oplysninger.”

Se endvidere

https://www.ombudsmanden.dk/find-viden/myndighedsguiden/generel-

forvaltningsret/8-officialprincippet#heading11

Ombudsmanden har udtalt, at myndighederne skal kunne modtage atypisk, men gyldig

dokumentation og må ikke begrænse sig til én slags, fordi det er nemmere for myndigheden.

4) Ved myndighedens brug af AI- og robotværktøjer til screening gør vi opmærksom på, at der

kan ske en udviskning af grænserne i skønsudøvelsen, og at der skal tages hensyn til

magtfordrejningslæren (læren om saglige hensyn). Robotværktøjerne bør bruges til borgerens

fordel, så borgeren fx ikke skal vente i måneder for at få at vide, at der mangler et bilag.

Mvh Tine

Tine Klovborg Schou

Specialkonsulent

Cand.mag

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Københavns Universitet

Uddannelsesstrategi & Analyse

Frue Plads 1

1168 København K

DIR 35 33 14 69

Sådan beskytter vi persondata

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Mette Buhl

Danske Universiteter

Aarhus Universitets høringssvar over forslag til ændring af SU-loven (Minimumskrav)

3. januar 2025 12:41:28

Du får ikke ofte mails fra [email protected].

Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt

Til Uddannelses- og Forskningsministeriet,

Via Danske Universiteter

Aarhus Universitet takker for høringsmuligheden over udkast til lovforslag om ændring af SU-

loven (Fastsættelse af minimumskrav til dokumentation m.v. ved ansøgning om SU-

handicaptillæg, anvendelse af kunstig intelligens til understøttelse af sagsbehandling m.v.)

Universitetet har noteret, at de foreslåede ændringer skal være med til at sikre en hurtigere

sagsbehandlingstid af ansøgninger om SU-handicaptillæg. Dette støtter universitetet op om, og

hilser derfor de forslåede ændringer velkomne. Det er universitetets ønske, at minimumskravene

ved implementeringen bliver tydeligt formidlet, så det bliver nemmere at vejlede de studerende.

Universitetet hilser ligeledes den foreslåede ændring om, at der kan fastsættes regler om

anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøttelse af

sagsbehandling efter SU-loven velkommen. Universitetet ser frem til, hvordan disse ændringer

implementeres.

Med venlig hilsen

Mette Buhl

Teamkoordinator

Uddannelsesjura

Direkte tlf: 21 65 67 04

E-mail: [email protected]

Kvalitet, Legalitet og Optagelse

Afdeling for Kvalitet og Legalitet

AU Uddannelse

Uddannelsesjura

Aarhus Universitet

Fredrik Nielsens Vej 5

8000 Aarhus C

Tlf: 8715 0000

http://www.au.dk/om/organisation/administration

Vær opmærksom på, at

denne mail kan indeholde personoplysninger.

Det betyder, at du dels skal

sikre, at personoplysningerne ikke unødigt tilgår andre, samt at oplysningerne straks slettes, når

oplysningerne ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, de er fremsendt.

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske Universiteter

Fiolstræde 44, 1. th

1711 København K

Sendes via e-mail: [email protected]

Høring over forslag til ændring af SU-loven

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har den 2. december 2024 via Danske Uni-

versiteter modtaget Uddannelses- og Forskningsministeriets høring af 2. december

2024 vedrørende forslag til ændring af SU-loven.

DTU har ingen bemærkninger til høringen, bortset fra at DTU finder forslaget i §

39a, hvor uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om anvendel-

sen af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøttelse af sags-

behandling efter SU-loven, positivt.

20-12-2024

Journal nr. 24/1019130

vjoha

Med venlig hilsen

Jørgen Jensen

Uddannelsesdirektør

Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS)

CVR-nr. DK 30 06 09 46

DTU

Afdelingen for Uddannelse og

Studerende

Anker Engelunds Vej 101

Bygning 101

2800 Kongens Lyngby

Tel. 45 25 25 25

Dir. 93 51 16 64

www.dtu.dk

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Fra:

Til:

Emne:

Dato:

Vedhæftede filer:

Annika Yderstræde

Danske Universiteter

SV: Høring: Forslag til ændring af SU-loven (Fastsættelse af minimumskrav til dokumentation m.v. ved

ansøgning om SU-handicaptillæg m.v. anvendelse af kunstig intelligens til understøttelse af sagsbehandling

m.v.)

18. december 2024 12:25:26

image001.png

Kære Danske Universiteter

CBS hilser en hurtigere og mere digitaliseret proces for handicaptillæg meget velkommen.

CBS har ingen yderligere bemærkninger.

Venlig hilsen / Kind regards

Annika Yderstræde

Executive Assistant to the Dean of Education

Executive Support and Communications

Copenhagen Business School

Kilen, Kilevej 14A

2000 Frederiksberg

Denmark

Mob: +45 41852150

Email:

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Bredgade 40 Børsgade 4

1260 København K

Sendt til:

Sendt i kopi til:

20. december 2024

J.nr. 2024-11-0238

Dok.nr. 673634

Sagsbehandler

Rikke Madsen

Høring over udkast forslag til lov om ændring af SU-loven

(Fastsættelse af minimumskrav til dokumentation m.v. ved

ansøgning om SU-handicaptillæg, anvendelse af kunstig intelligens

til understøttelse af sagsbehandling m.v.)

Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 2. december 2024 anmodet om Datatilsy-

nets eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 3, at SU-lovens § 10 a, stk. 3, affattes med følgende

ordlyd:

”Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tillæg

efter stk. 1, herunder om fremgangsmåden ved tildeling af tillæg, nærmere krav

til den dokumentation, der skal vedlægges ansøgningen, tidspunktet der kan

modtages tillæg fra og muligheden for afvisning af ansøgninger som følge af

manglende indsendelser af dokumentation.”

Det er Datatilsynets forståelse, at det ikke er hensigten med forslaget, at der skal behandles

flere eller andre typer af oplysninger end tidligere, men at der blot skabes en mulighed for at

fastsætte regler for, hvilke oplysninger, der kræves for, at Uddannelses- og Forskningsstyrel-

sen har de nødvendige oplysninger for at kunne behandle en ansøgning om handicap-tillæg.

Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at tilsynet forudsætter at blive hørt i forbindelse med

udarbejdelse af bekendtgørelser eller lignende generelle forskrifter i medfør af lovforslaget,

hvis disse vil have betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af

personoplysninger, jf. databeskyttelseslovens § 28.

Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 4, at der indføres en bestemmelse i form af § 39 a i SU-

loven, som har følgende ordlyd:

”Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af

kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøttelse af sagsbe-

handling efter SU-loven, herunder om behandling af personoplysninger i forbin-

delse hermed.”

Af pkt. 2.2.2. i de almindelige bemærkninger fremgår følgende:

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

datatilsynet.dk

CVR 11883729

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

”Der er i dag ikke bestemmelser i SU-loven, som forholder sig til anvendelsen af

kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at understøtte sagsbehand-

lingen efter SU-loven.

Der stilles efter gældende ret samtidig krav til klarheden af det nationale rets-

grundlag for behandling af personoplysninger i driften af en løsning, der anven-

der kunstig intelligens: Jo mere indgribende behandlingen af personoplysninger

i den pågældende løsning er for borgeren, desto større krav stilles til retsgrund-

lagets klarhed.

Med henblik på at have et klart retsgrundlag for at behandle personoplysninger i

forbindelse med anvendelse af løsninger med kunstig intelligens eller lignende

digitale løsninger til at understøtte sagsbehandlingen efter SU-loven, foreslås

det, at der indføres en bemyndigelse i SU-loven til, at uddannelses- og forsk-

ningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan anvendes kunstig intelligens

eller lignende digitale løsninger til at understøtte sagsbehandlingen efter SU-

loven, herunder om behandling af personoplysninger i forbindelse hermed.

Med begrebet lignende digitale løsninger tages højde for anvendelse af løsnin-

ger med tilsvarende karakteristika som kunstig intelligens, uden at en sådan løs-

ning nødvendigvis falder ind under definitionen af kunstig intelligens.

[…]

Det er hensigten med bemyndigelsen, at der alene kan fastsættes regler om an-

vendelse af kunstig intelligens til at understøtte sagsbehandlingen efter SU-

loven. Det er ikke hensigten, at bemyndigelsen skal kunne anvendes til at fast-

sætte regler om anvendelse af løsninger, der anvender kunstig intelligens til

f.eks. profilering af borgere eller med henblik på at træffe automatiske afgørelser.

Arbejdet med anvendelse af konkrete løsninger vil forudsætte, at de generelle

regler i databeskyttelsesforordningens og databeskyttelsesloven iagttages.

Der lægges dog også op til med bemyndigelsen at give uddannelses- og forsk-

ningsministeren mulighed for at fastsætte regler om behandling af personoplys-

ninger i forbindelse med anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale

løsninger. Det er således tanken, at der kan fastsættes regler, der supplerer de

generelle databeskyttelsesretlige regler i databeskyttelsesforordningen og data-

beskyttelsesloven, med henblik på at sikre overholdelse af disse regler, f.eks.

regler om passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registre-

redes grundlæggende rettigheder og interesser.”

Det er Datatilsynets forståelse, at bestemmelsens formål er at understøtte kortere sagsbe-

handlingstid i administrationen af handicaptillæg. Det er endvidere angivet, at anvendelsen af

kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger vil være relevant inden for andre dele af

administrationen efter SU-loven.

Datatilsynet bemærker, at tilsynet på baggrund af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse

ikke kan foretage en vurdering af, om retsgrundlaget er tilstrækkeligt klart og præcist, og tilsy-

net skal derfor opfordre til, at Uddannelses- og Forskningsministeriet, ved udnyttelsen af be-

myndigelsesbestemmelsen, er særligt opmærksom på disse krav. Datatilsynet skal i denne

Side 2 af 3

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

sammenhæng henvise til afsnit 5.2.2 i tilsynets vejledning ”Offentlige myndigheders brug af

kunstig intelligens: Inden I går i gang”.

Af databeskyttelseslovens § 28 følger bl.a., at ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer

eller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbin-

delse med behandling af personoplysninger, skal der indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.

Ved udnyttelsen af den ovenfor nævnte bemyndigelsesbestemmelse forudsættes det således,

at Datatilsynet høres på ny.

Datatilsynet forudsætter desuden, at der, inden en kunstig intelligens-løsning tages i brug, vil

blive foretaget den risikovurdering, som den dataansvarlige skal foretage. Risikovurderingen

er afsættet for at kunne implementere passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger

ved brugen af kunstig intelligens efter databeskyttelsesforordningens artikel 24, stk. 1.

Datatilsynets forudsætter ligeledes, at der udarbejdes en konsekvensanalyse forud for at be-

handlingen igangsættes, såfremt risikovurderingen viser, at behandlingen sandsynligvis vil

medføre høj risiko for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, jf. databeskyttelses-

forordningens artikel 35, stk. 1.

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Rikke Madsen

Side 3 af 3

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

-- AKT 534027 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar - Forslag til ændring af SU-loven (minimumskrav) ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag:

Høringssvar ([email protected])

Lise Møller Eriksson ([email protected]), Jan Gjettermann ([email protected])

Lykke Devantier Højsteen Boisen ([email protected])

Høringssvar - Forslag til ændring af SU-loven (minimumskrav)

10-12-2024 09:55

Høringsbrev - Lovforslag om ændring af SU-loven (Minimumskrav).pdf; Høringsliste - Lovforslag om ændring af

SU-loven (Minimumskrav).pdf; Udkast til lovforslag om ændring af SU-loven (Minimumskrav).pdf;

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Til Uddannelses- og Forskningsministeriet

På vegne af det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design og Konservering, takker jeg for muligheden for at komme

med bemærkninger til nærværende høring over forslag til ændring af SU-loven (fastsættelse af minimumskrav til

dokumentation mv. ved ansøgning om SU-handicaptillæg m.v. anvendelse af kunstig intelligens til understøttelse af

sagsbehandling mv.). Akademiet har ingen bemærkninger til udkastet.

Med venlig hilsen

–––––––––––––––––––––––––––

Lykke Devantier Højsteen Boisen

Direktionskonsulent

Kommunikation og ledelsessekretariatet

+45 4170 1915

[email protected]; [email protected]; [email protected];

–––––––––––––––––––––––––––

Det Kongelige Akademi –

Arkitektur, Design, Konservering

–––––––––––––––––––––––––––

www.kglakademi.dk

–––––––––––––––––––––––––––

Facebook LinkedIn

Vimeo Instagram

–––––––––––––––––––––––––––

Fra:

Silvia Fernandez <[email protected]>

Sendt:

2. december 2024 12:11

Til:

Ankestyrelsen <[email protected]>;

Akademisk Arkitektforening

<[email protected]>;

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Danske Universiteter <[email protected]>; Datatilsynet

<[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Kommunernes Landsforening <[email protected]>;

Pædagogstuderendes Landssammenslutning <[email protected]>;

Maj Vingum Lundø (MVL - Konsulent - RKMU <[email protected]>;

Studievalg

<[email protected]>;

ATP <[email protected]>; FM Digitaliseringsstyrelsen <[email protected]>;

Rigsrevisionen <[email protected]>; Postkasse Sekretariatet <[email protected]>

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Emne:

Høring: Forslag til ændring af SU-loven (Fastsættelse af minimumskrav til dokumentation m.v. ved ansøgning

om SU-handicaptillæg m.v. anvendelse af kunstig intelligens til understøttelse af sagsbehandling m.v.)

Du får ikke ofte mails fra

[email protected]. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt

Uddannelses- og Forskningsministeriet sender hermed udkast til forslag til ændring af SU-loven (Fastsættelse

minimumskrav til dokumentation m.v. ved ansøgning om SU-handicaptillæg m.v. anvendelse af kunstig intelligens til

understøttelse af sagsbehandling m.v.)

i høring. Der henvises til vedhæftede bilag.

Høringsmaterialet er ligeledes offentliggjort på Høringsportalen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovudkastet senest:

Den 7. januar 2025, kl. 12.00.

Høringssvar bedes sendt til

med angivelse af ”Forslag til ændring af SU-loven (Minimumskrav)”

i emnefeltet.

Venlig hilsen

Silvia Fernandez

Specialkonsulent

Center for Jura og Støtte

Direkte telefon: +45 7231 8031

E-mail:

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Departementet

Bredgade 40-42

DK-1260 København K

Telefon: +45 3392 9700

E-mail:

www.ufm.dk

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

-- AKT 532347 -- BILAG 1 -- [ Re Høring Forslag til ændring af SU-loven (Fastsættelse af minimumskrav til dokumen… --

Silvia Fernandez ([email protected])

Klaus Pedersen ([email protected])

Re: Høring: Forslag til ændring af SU-loven (Fastsættelse af minimumskrav til dokumentation m.v. ved

ansøgning om SU-handicaptillæg m.v. anvendelse af kunstig intelligens til understøttelse af sagsbehandling m.v.)

Sendt:

02-12-2024 15:21

Til:

Fra:

Titel:

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Kære Silvia,

Tak for høringen.

FADL har ikke bemærkninger til høringen.

Venlig hilsen

Klaus Pedersen - Juridisk konsulent og Forhandlingsleder

Foreningen af Danske Lægestuderende

Blegdamsvej 26, 2200 København N

[email protected] | fadl.dk

---------- Forwarded message ---------

Fra:

'Silvia Fernandez' via Hovedforeningen

<[email protected]>

Date: man. 2. dec. 2024 kl. 12.11

Subject: Høring: Forslag til ændring af SU-loven (Fastsættelse af minimumskrav til dokumentation m.v. ved

ansøgning om SU-handicaptillæg m.v. anvendelse af kunstig intelligens til understøttelse af sagsbehandling

m.v.)

To: Ankestyrelsen <[email protected]>,

<[email protected]>, Akademisk Arkitektforening

<[email protected]>,

<[email protected]>, Danske Erhvervsskoler og -

Gymnasier <[email protected]>,

<[email protected]>, Danske Universiteter <[email protected]>, Datatilsynet

<[email protected]>, Kommunernes Landsforening

<[email protected]>, Pædagogstuderendes Landssammenslutning <[email protected]>,

<[email protected]>, Maj Vingum Lundø (MVL - Konsulent - RKMU

<[email protected]>,

<[email protected]>, Studievalg <[email protected]>,

<[email protected]>, ATP <[email protected]>, FM Digitaliseringsstyrelsen <[email protected]>, Rigsrevisionen

<[email protected]>, Postkasse Sekretariatet <[email protected]>

Uddannelses- og Forskningsministeriet sender hermed udkast til forslag til ændring af SU-loven

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

(Fastsættelse

af minimumskrav til dokumentation m.v. ved ansøgning om SU-handicaptillæg m.v.

anvendelse af kunstig intelligens til understøttelse af sagsbehandling m.v.)

i høring. Der henvises til

vedhæftede bilag.

Høringsmaterialet er ligeledes offentliggjort på Høringsportalen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovudkastet

senest:

Den 7. januar 2025, kl. 12.00.

Høringssvar bedes sendt til

med angivelse af ”Forslag til ændring af SU-loven

(Minimumskrav)” i emnefeltet.

Venlig hilsen

Silvia Fernandez

Specialkonsulent

Center for Jura og Støtte

Direkte telefon: +45 7231 8031

E-mail:

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Departementet

Bredgade 40-42

DK-1260 København K

Telefon: +45 3392 9700

E-mail:

www.ufm.dk

Læs om ministeriets behandling af personoplysninger

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Bredgade 40-42

1260 København K

Sendt til

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

DIREKTE 9132 5685

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 24/02742-3

3. JANUAR 2025

HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL FORSLAG OM

ÆNDRING AF SU-LOVEN (FASTSÆTTELSE AF

MINIMUMSKRAV TIL DOKUMENTATION VED

ANSØGNING OM SU-HANDICAPTILLÆG MV.)

Uddannelses- og Forskningsministeriet har ved e-mail af 2. december

2024 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af SU-loven

(Fastsættelse af minimumskrav til dokumentation mv. ved ansøgning

om SU-handicaptillæg, anvendelse af kunstig intelligens til

understøttelse af sagsbehandling mv.).

Instituttet har alene bemærkninger til den del af lovforslaget, som

vedrører dokumentationskrav ved ansøgning om SU-handicaptillæg.

Instituttet anser det for positivt, at SU-loven ændres med henblik på at

nedbringe sagsbehandlingstiden i sager om SU-handicaptillæg.

Den nuværende sagsbehandlingstid i disse sager var ifølge lovforslagets

bemærkninger oppe på ca. 6,5 måneder i 2023, hvilket kan betyde, at

personer med handicap, der søger om tillægget, i en længere periode

oplever usikkerhed om deres økonomiske situation. Det kan potentielt

øge deres risiko for frafald på deres uddannelse.

KORT OM DEN MENNESKERETLIGE RAMME

FN’s Handicapkonventions artikel 24 bestemmer, at personer med

handicap har ret til uddannelse, og at Danmark skal sikre et

inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer.

Et af Handicapkonventionens overordnede formål er at bidrage til at

nedbryde de barrierer, personer med handicap møder, og som

forhindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod

med andre (konventionens artikel 1 og 4).

1/3

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Nogle personer kan have vanskeligere ved at passe et fuldtidsstudium

samtidig med, at de skal forsørge sig selv ved et deltidsarbejde, på

grund af handicap. Reglerne om SU-handicaptillæg bidrager således til

at opfylde Danmarks internationale forpligtelse til at sikre lige

muligheder for at tage en uddannelse for personer med handicap.

INSTITUTTETS BEMÆRKNINGER

Lovforslaget vil bl.a. bemyndige uddannelses- og forskningsministeren

til at fastsætte regler om kravene til den dokumentation, der skal

vedlægges en ansøgning om SU-handicaptillæg. Ministeren bemyndiges

desuden til at bestemme, at hvis ansøgningen ikke indeholder denne

dokumentation, så vil borgeren kunne få afvist sin ansøgning eller først

blive tildelt tillægget fra den måned, hvor borgeren har indsendt

dokumentationen.

Forslaget gennemfører en af anbefalingerne fra taskforcen for ny

administration af SU-handicaptillæg fra marts 2024. Taskforcen

bemærkede, at dette forslag vil stille større krav end i dag til den

studerendes ansvar for at oplyse egen sag. Taskforcen understregede

derfor, at forslaget skulle ses i tæt sammenhæng med taskforcens

anbefalinger om bedre information til og vejledning af ansøger før og

efter ansøgningsstart (taskforcens rapport side 46-47).

Instituttet forudsætter, at taskforcens andre anbefalinger gennemføres,

da det er afgørende for, at de nye minimumskrav til dokumentationen

ikke reelt bliver en barriere for de uddannelsessøgende.

Instituttet anser det for problematisk, at SU-handicaptillæg fremover

først vil blive tildelt fra den måned, hvor borgeren har indsendt

fyldestgørende og aktuel lægefaglig dokumentation. Det risikerer at

føre til, at personer, der er i målgruppen for at modtage tillægget, går

glip af tillægget i månedsvis.

Forslaget risikerer for eksempel at ramme borgere, der er i tvivl om,

hvilken dokumentation de skal indsende, eller som afventer tid hos en

speciallæge eller lignende. For borgere med komplekse eller sjældne

diagnoser vil det ikke nødvendigvis være indlysende, hvilken

dokumentation som vil være tilstrækkelig. Rapporten fra taskforcen for

ny administration af SU-handicaptillæg viser også, at læger i nogle

tilfælde kan være i tvivl om, hvad en lægeerklæring skal indeholde.

Forslaget risikerer således at stille nogle ansøgere ringere end andre,

fordi de eksempelvis har vanskeligere ved at fremskaffe den

nødvendige dokumentation.

2/3

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Konsekvensen vil desuden være, at styrelsens sagsbehandlingstid vil

komme borgeren til skade, hvis styrelsen er længe om at meddele

borgeren, at den indsendte dokumentation er utilstrækkelig.

Forslaget fraviger det almindelige udgangspunkt om, at støtte tildeles

fra det tidspunkt, borgeren henvender sig til myndigheden. Dette

udgangspunkt sikrer blandt andet, at myndighedens sagsbehandlingstid

ikke går ud over borgeren. Forslaget indeholder ikke nogen begrundelse

for, hvorfor dette udgangspunkt fraviges for SU-handicaptillæg.

Instituttet noterer sig også, at taskforcen for ny administration af SU-

handicaptillæg ikke har anbefalet denne regel.

De situationer, hvor borgeren selv bidrager til, at sagsbehandlingstiden

trækker ud, kan i stedet håndteres ved, at styrelsen meddeler borgeren,

hvilken dokumentation der mangler, og giver borgeren en rimelig frist

for at sende dokumentationen. Styrelsen vil herefter – med de

foreslåede regler – kunne afvise ansøgningen, hvis borgeren ikke svarer.

Dette sikrer dels, at borgeren ved, hvilken dokumentation styrelsen

efterspørger, og har tid til at indhente og sende den, dels at

sagsbehandlingstiden ikke trækker uforholdsmæssigt længe ud.

Instituttet anbefaler derfor:

•

At ministeriet ændrer forslaget, så SU-handicaptillæg som hidtil

tildeles fra ansøgningstidspunktet.

Der henvises til ministeriets referencenummer 455801.

Med venlig hilsen

Peter Kristian Hjaltason

SPECIALKONSULENT

3/3

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

-- AKT 537326 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar Forslag til ændring af SU-loven ] --

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Silvia Fernandez ([email protected])

Christian Bille-Sandø ([email protected])

Høringssvar Forslag til ændring af SU-loven

19-12-2024 13:12

[EKSTERN E-MAIL]

Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Kære Silvia Fernandez

Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 2. december 2024 sendt Forslag til ændring af SU-loven i høring.

Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101

af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.

Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det/den ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten

eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.

Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.

Med venlig hilsen

Christian Bille-Sandø

Specialkonsulent

Logo Rigsrevisionen

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir.+45 33 92 86 50