L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2024-25
L 152 Bilag 1
Offentligt

Notat

Modtager(e)

> Uddannelses- og Forskningsudvalget

Høringsnotat om forslag til lov om ændring af SU-loven

(Minimumskrav til dokumentation m.v. ved ansøgning om SU-handi-

captillæg, anvendelse af kunstig intelligens til understøttelse af sags-

behandling m.v.)

1. Høringen

Et udkast til forslag til lov om ændring af SU-loven (Minimumskrav til dokumentation

m.v. ved ansøgning om SU-handicaptillæg, anvendelse af kunstig intelligens til un-

derstøttelse af sagsbehandling m.v.) har i perioden fra den 2. december 2024 til den

7. januar 2025 (36 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder, organi-

sationer m.v.

Udkastet til lovforslag blev endvidere offentliggjort på Høringsportalen den 2. de-

cember 2024.

Nedenfor er en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.

Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget hørings-

svar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkastet til lov-

forslag.

Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte myndig-

heder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt bemærkninger til

udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i oversigten markeret med*.

Høringspart

Hørings-

svar mod-

taget

Bemærk-

ninger

Ingen

bemærk-

ninger

Ønsker

ikke at af-

give hø-

ringssvar

11. februar 2025

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

2024-4476

Ankenævnet for Statens

Uddannelsesstøtteord-

ninger

Akademikerne

Akademisk Arkitektfor-

ening

Aarhus Universitet

Dansk Magisterforening

Copenhagen Business

School

Danmarks Tekniske Uni-

versitet

Danske Erhvervsakade-

mier

Side 1/12

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske Erhvervsakade-

miers Studenterorgani-

sation (DESO)

Danske Erhvervsskoler

–Gymnasier

Danske Gymnasieele-

vers Sammenslutning

Danske Handicaporgani-

sationer

Danske Landbrugsskoler

Danske Professionshøj-

skoler

Dansk Psykolog For-

ening*

Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne*

Danske Studerendes

Fællesråd

Danske Universiteter

Datatilsynet

Det Centrale Handicap-

råd

Det Kongelige Akademi

–

Arkitektur, Design,

Konservering

Djøf

Erhvervsskolernes Elev-

organisation

Foreningen af Danske

Lægestuderende

Frit Forum

–

Socialde-

mokratiske Studerende

Ingeniørforeningen IDA

Institut for Menneskeret-

tigheder

KL (Kommunernes

Landsforening)

Københavns Universitet

Landssammenslutnin-

gen af Handelsskoleele-

ver

Lærerstuderendes

Landskreds

Organisation for Profes-

sionshøjskolestuderende

Pædagogstuderendes

Landssammenslutning

Side 2/12

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Rektorkollegiet for de

kunstneriske og kultu-

relle uddannelser

Rektorkollegiet for de

maritime uddannelser

Rigsrevisionen

Sammenslutningen af

Danske Socialrådgiver-

studerende

Sammenslutningen af

Unge med Handicap

Studenterrådgivningen

Studievalg Danmark

Sygeplejestuderendes

Landssammenslutning

Udbetaling Danmark

2. Høringssvarene

Nedenfor gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger i de indkomne

høringssvar om udkastet til lovforslag.

2.1. Generelle bemærkninger

Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

Danske Gymnasieelevers Sammen-

slutning (DGS)

ser generelt positivt på ønsket om at forkorte sagsbehandlingsti-

den for ansøgninger om SU-handicaptillæg og ønsket om at handle på det.

Danske Handicaporganisationer (DH)

Sammenslutningen af Unge Med

Handicap (SUMH),

som har været repræsenteret i Taskforce for ny administration

af SU-handicaptillæg, bemærker i et fælles høringssvar, at de forstår lovforslaget

som en del af en større helhed af anbefalinger på området, og at lovforslaget der-

for skal ses i sammenhæng med de øvrige anbefalinger fra taskforcen, da det er

en forudsætning for, at lovforslaget får den ønskede virkning og kan virke hen-

sigtsmæssigt.

Danske Universiteter, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Dan-

marks Tekniske Universitet

Copenhagen Business School

hilser overord-

net de foreslåede ændringer velkommen.

2.2. Minimumskrav til dokumentation m.v. ved ansøgning om SU-handicaptil-

læg

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne (DEG-L)

er positive over for

initiativerne til at nedbringe den lange sagsbehandlingstid for tildeling af SU-handi-

captillæg. DEG-L har som udgangspunkt ikke bemærkninger til, at uddannelses-

og forskningsministeren får en bredere bemyndigelse til at fastsætte nærmere reg-

ler om SU-handicaptillæg, men mener, at relevante parter fortsat bør blive inddra-

get.

Side 3/12

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne

støtter, at der

fastsættes tydelige regler til dokumentation for funktionsnedsættelse med henblik

på ansøgning om SU-handicaptillæg. Foreningerne imødeser, at tiltaget vil bi-

drage til større transparens og dermed lette processen for alle ansøgere, ligesom

der fremadrettet kan spares ressourcer på behandling af ansøgninger, der ikke le-

ver op til dokumentationskravet.

Minimumskrav til dokumentation og vejledning

Aarhus Universitet (AU)

hilser ændringerne velkommen og ønsker, at mini-

mumskravene til dokumentation ved implementeringen bliver tydeligt formidlet, så

det bliver nemmere at vejlede de studerende.

Danske Handicaporganisationer (DH)

Sammenslutningen af Unge Med

Handicap (SUMH)

bemærker i deres fælles høringssvar, at minimumskrav til do-

kumentation kan bidrage til, at det er studerende med en funktionsnedsættelse,

der ansøger, samt at de studerende fremsender den nødvendige dokumentation

ved ansøgningstidspunktet. Det vil reducere Uddannelses- og Forskningsstyrel-

sens administration og forkorte den samlede sagsbehandlingstid, hvilket DH og

SUMH finder positivt.

DH og SUMH understreger, at minimumskrav til dokumentation i sagsbehandlin-

gen dog ikke må ekskludere studerende med handicap fra handicaptillæg.

DH og SUMH udtrykker, for så vidt angår lovforslagets del om minimumskrav for

dokumentation, potentiel bekymring for tre forskellige typer af ansøgere. Den ene

type er studerende, som f.eks. alene har ældre lægepapirer, fordi deres udred-

ning, diagnosticering eller afklaring er fra deres barndom eller tidlig ungdom, og ef-

tersom deres funktionsnedsættelse er stabil, har yderligere lægefaglig dokumenta-

tion ikke været nødvendig. Her er det afgørende, at denne gruppe af studerende

ikke bliver frasorteret, fordi deres lægelige dokumentation ikke er af nyere dato.

Den anden type er studerende, som kan være usikre på, hvordan man navigerer i

diverse sundhedsregistre eller forvaltninger med ens journaler, hvorfor denne

gruppe af studerende nødvendigvis skal understøttes. Den tredje type er stude-

rende, som har komplicerede sager, diagnoser og handicap, og hvor diagnostice-

ring eller udredninger er besværliggjort af handicappets natur. Studerende med en

sådan kompleksitet skal kunne bede om tilstrækkelig hjælp til at danne et overblik

over deres relevante dokumentation, eller hvor eksempelvis egen læge kan spille

en rolle i yderligere oplysning af vedkommendes situation.

DH og SUMH bemærker, at imødekommes disse bekymringer og følges fastsæt-

telse af minimumskrav for dokumentation med tilstrækkelig vejledning og kommu-

nikation, jf. taskforcens øvrige anbefalinger, vil lovforslaget kunne danne grundlag

for en hurtigere og mere hensigtsmæssig sagsbehandling.

Det er DH og SUMH’s

vurdering, at når den enkelte støttes i at indsende de nødvendige, relevante oplys-

ninger i første ansøgning, vil det øge hastigheden i sagsbehandlingen for både

den enkelte og for andre ansøgere og samlet give hurtigere handicaptillæg til dem,

som er berettiget til det.

Side 4/12

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

er bekymret for muligheden for at afvise

ansøgninger med manglende dokumentation.

DSF bemærker endvidere, at der ikke i dag findes eller findes meget lidt vejled-

ning om, hvilke forventninger der er til dokumentation i ansøgning om SU-handi-

captillæg, hvorfor dette bør gøres tydeligt i kommunikationen til og med stude-

rende i forhold til, hvad der menes med ”fyldestgørende og aktuel dokumentation”.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutninger (DGS)

bemærker i samme ret-

ning, at der bør være en bedre vejledning og kommunikation til de uddannelsessø-

gende i forhold til,

hvad der menes med “fyldestgørende og aktuel dokumenta-

tion”.

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger

bemærker blandt andet,

at lovforslaget ikke tager højde for, at der for nogle uddannelsessøgende kan

være udfordringer i graden af tilgængelighed i de informationer, der er vigtige for,

at den uddannelsessøgende kan indsende en så oplyst sag som muligt. Anke-

nævnet er bekymret for, om det for nogle studerende vil blive umuligt at fremskaffe

den nødvendige dokumentation. Ankenævnet anfører, at dette særligt vil vedrøre

oplysninger om funktionsnedsættelsens betydning for erhvervsevnen. Ankenæv-

net anfører, at hvis lovændringen får den betydning, at Uddannelses- og Forsk-

ningsstyrelsen afviser ansøgninger, der ikke indeholder en beskrivelse af, hvordan

den varige funktionsnedsættelse påvirker erhvervsevnen, uden at styrelsen som

myndighed vil fremsende en anmodning til hospitalet, er det ankenævnets bekym-

ring, at flere studerende vil havne i en situation, hvor de ikke kan fremskaffe rele-

vant dokumentation, og derfor vil få et afslag på handicaptillæg.

Ankenævnet finder det endvidere bekymrende, hvis der via bemærkningerne til lo-

ven indføres et diagnosekrav, og hvis den studerende afskæres fra at søge om

handicaptillæg, til en igangværende udredning er afsluttet. Ankenævnet bemærker

i den forbindelse, at der kan være lang ventetid på en udredning, ligesom en ud-

redning kan tage lang tid.

Dansk Psykolog Forening

har overordnet forståelse for behovet for minimums-

krav til dokumentation i forbindelse med handicaptillæg, men opfordrer til, at der i

ambitionen om at fastsætte et minimumskrav for dokumentation udvises forsigtig-

hed og omtanke, så forslaget ikke medfører, at en sårbar gruppe mennesker på-

lægges en for omfangsrig bevisbyrde. Dansk Psykolog Forening gør endvidere

opmærksom på, at der kan forekomme lang ventetid i sundhedsvæsenet herunder

i psykiatrien, i forhold til at blive udredt og dermed indhente den relevante doku-

mentation. Derudover understreger Dansk Psykolog Forening betydningen af, at

psykolog- og lægefaglige erklæringer anerkendes som tilstrækkelig dokumenta-

tion.

Ministeriet bemærker overordnet, at lovforslaget hovedsageligt følger op på arbej-

det fra Taskforce for ny administration af SU-handicaptillæg, som skulle komme

med anbefalinger til en fremtidig indretning af SU-handicapstillægsordningens ad-

ministration, der skal understøtte en kortere sagsbehandlingstid på området.

Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det

–

med henblik på at kunne ned-

bringe sagsbehandlingstiden

–

er intentionen med lovforslaget og den foreslåede

Side 5/12

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

ændring af SU-lovens § 10 a, stk. 3, at understøtte, at SU-handicaptillæg gives til

uddannelsessøgende, hvor det er konstateret, at den uddannelsessøgende har en

varig funktionsnedsættelse, og samtidig gøre det klart, at en udredning af en even-

tuel ikke-diagnosticeret funktionsnedsættelse ikke skal ske via SU-administratio-

nen. Det er således hensigten at understøtte, at diagnosticering af den varige

funktionsnedsættelse, der søges SU-handicaptillæg på baggrund af, som ud-

gangspunkt skal være sket, inden der ansøges om SU-handicaptillæg.

Ministeriet bemærker, at det må antages, at ansøgere, som er diagnosticeret med

en varig funktionsnedsættelse, som udgangspunkt vil have eller kunne tilveje-

bringe lægefaglig dokumentation for den varige funktionsnedsættelse, som kan

vedlægges ansøgningen.

Ministeriet bemærker i den forbindelse, at de regler om minimumskrav til doku-

mentation, der forventes fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen, forven-

tes at indebære og forudsætte, at den uddannelsessøgende har mulighed for

nemt og uden betaling at kunne tilvejebringe denne dokumentation, da dokumen-

tationen forventes allerede at være tilgængelig for den uddannelsessøgende på

ansøgningstidspunktet. Det vil f.eks. kunne være dokumentation i form af journal-

oplysninger fra praktiserende læge eller hospital, epikrise eller behandlingsplan,

som den uddannelsessøgende har tilgængeligt via sundhed.dk eller har ret til at få

udleveret fra behandlingssted i sundhedsvæsenet, ved sin praktiserende læge el-

ler privatpraktiserende speciallæge. Det samme gælder for speciallægeerklærin-

ger og helbredsattester, der er indhentet i forbindelse med forløb på jobcenter, i

forsikringssager m.v.

Hvis den dokumentation, der er vedlagt ansøgningen på ansøgningstidspunktet,

ikke udgør fyldestgørende dokumentation for, at den uddannelsessøgende er di-

agnosticeret med den varige funktionsnedsættelse, der søges SU-handicaptillæg

på baggrund af, kan styrelsen anmode den uddannelsessøgende om at indsende

den manglende dokumentation herfor inden for en af styrelsen nærmere fastsat

frist. Styrelsen vil i den forbindelse uddybende kunne vejlede den uddannelsessø-

gende om, hvilken dokumentation, der kan fremsendes, som rækker ud over det,

som den uddannelsessøgende allerede har indsendt i forbindelse med sin ansøg-

ning.

Hvis den uddannelsessøgende ikke indsender fyldestgørende og aktuel lægefag-

lig dokumentation for at være diagnosticeret med en varig funktionsnedsættelse,

vil styrelsen kunne træffe afgørelse om afslag på SU-handicaptillæg som følge

heraf. Den uddannelsessøgende vil som hidtil kunne indgive en ny ansøgning om

SU-handicaptillæg, herunder f.eks. når den fornødne dokumentation for, at den

uddannelsessøgende er diagnosticeret med varig funktionsnedsættelse foreligger.

I tilfælde hvor den uddannelsessøgende har et medfødt handicap, eller er blevet

udredt i barndommen, kan styrelsen indhente supplerende lægefaglige oplysnin-

ger i sundhedssektoren i form af lægeattest, speciallægeerklæring m.v. Det forud-

sætter fortsat, at den uddannelsessøgende har en diagnosticeret varig funktions-

nedsættelse og kan dokumentere dette.

Side 6/12

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeriet er enig i flere høringsparters bemærkninger om, at der skal foreligge

klar og tydelig vejledning om, hvilke former for dokumentation uddannelsessø-

gende kan indsende sammen med ansøgning om SU-handicaptillæg med henblik

på at kunne møde kravene om minimumsdokumentation. Derfor er der også i for-

længelse af anbefalingerne fra Taskforce for ny administration af SU-handicaptil-

læg allerede igangsat en række informations- og kommunikationstiltag, der skal

gøre det klart og forståeligt for den uddannelsessøgende, hvad der kan og skal

indsendes af lægefaglig dokumentation til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i

forbindelse med ansøgning om SU-handicaptillæg. Der er således en klar sam-

menhæng mellem de nye informations- og kommunikationstillæg og formålet og

intentionen med de foreslåede ændringer af SU-lovens § 10 a, stk. 3.

Det skal hertil bemærkes, at der på www.su.dk, som administreres af Uddannel-

ses- og Forskningsstyrelsen, allerede findes omfattende vejledning til de uddan-

nelsessøgende om f.eks. betingelserne for at få SU-handicaptillæg, hvordan man

søger SU-handicaptillæg, om dokumentation og hvordan Uddannelses- og Forsk-

ningsstyrelsen vurderer ansøgninger om SU-handicaptillæg. Dette vil blive udbyg-

get yderligere i forlængelse af nærværende lovforslag.

Ministeriet bemærker herudover, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som

supplement til fastsættelsen af de nærmere regler om kravene til den dokumenta-

tion, der skal vedlægges ansøgningen om SU-handicaptillæg, vil udstede en vej-

ledning, der skal orientere de uddannelsessøgende om reglernes indhold, herun-

der hvad der f.eks. forstås ved aktuel lægefaglig dokumentation m.v.

I forhold til den anførte bekymring fra Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtte-

ordninger for, hvis der via bemærkningerne til loven indføres et diagnosekrav, be-

mærkes, at der med lovforslaget lægges op til at etablere hjemmel til, at der blandt

andet kan fastsættes regler om, at den vedlagte dokumentation skal vise, at den

uddannelsessøgende er diagnosticeret med den varige funktionsnedsættelse, der

søges SU-handicaptillæg på baggrund af. Dette vil i givet fald følge af de regler,

som udstedes med hjemmel i den nyaffattede § 10 a, stk. 3.

I forhold til den af Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger udtrykte

bekymring for, at uddannelsessøgende ikke kan tilvejebringe dokumentation, der

indeholder en beskrivelse af, hvordan den varige funktionsnedsættelse påvirker

erhvervsevnen, har ministeriet fundet anledning til at justere lovforslagets be-

mærkninger, således at det fremgår, at de krav der forventes fastsat til minimums-

dokumentation, alene omhandler lægefaglig dokumentation, der vedrører den ud-

dannelsessøgendes diagnosticerede varige funktionsnedsættelse.

Tildelingstidspunkt for SU-handicaptillæg

Institut for Menneskerettigheder

anser det for positivt, at SU-loven ændres med

henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden i sager om SU-handicaptillæg. Insti-

tuttet anser det dog for problematisk, at SU-handicaptillæg fremover først vil blive

tildelt fra den måned, hvor borgeren har indsendt fyldestgørende og aktuel læge-

faglig dokumentation. Instituttet anfører, at det risikerer at føre til, at personer, der

er i målgruppen for at modtage tillægget, går glip af tillægget i månedsvis. Institut-

Side 7/12

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

tet anbefaler derfor, at Uddannelses- og Forskningsministeriet ændrer lovforsla-

get, så SU-handicaptillæg som hidtil tildeles fra ansøgningstidspunktet.

Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

Danske Gymnasieelevers Sammen-

slutninger (DGS)

er bekymret for den foreslåede ændring, der omhandler tilde-

lingstidspunktet for SU-handicaptillæg. DSF og DGS bemærker, at tildelingstids-

punktet for SU-handicaptillæg med lovforslaget rykkes fra ansøgningstidspunktet

til indsendelsestidspunktet for, hvad sagsbehandlere vurderer og skønner som

”fyldestgørende og aktuel dokumentation”.

DSF og DGS finder, at man bør bevare

tildelingen af SU-handicaptillæg med tilbagevirkende kraft til ansøgningstidspunk-

tet.

Danske Handicaporganisationer (DH)

Sammenslutningen af Unge Med

Handicap (SUMH)

er meget kritiske over for forslaget om, at tildelingstidspunktet

for handicaptillæg til SU skal flyttes fra ansøgningstidspunktet til det tidspunkt,

hvor Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vurderer, at der er fremsendt tilstræk-

kelig aktuel og fyldestgørende lægefaglig dokumentation. DH og SUMH er særligt

bekymret for, at det vil ramme grupper af studerende med handicap, der af for-

skellige

årsager ikke råder over ”aktuel og fyldestgørende lægefaglig dokumenta-

tion”.

DH og SUMH bemærker, at med den

nuværende lange sagsbehandlingstid

risikerer disse grupper at gå glip af mange måneders handicaptillæg til SU, mens

de venter på, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen fremskaffer den nødven-

dige dokumentation, da de studerende ofte ikke selv har mulighed for at tilveje-

bringe denne dokumentation.

Ministeriet bemærker, at lovforslaget blandt andet på baggrund af høringssvarene

er justeret, så det fremgår klart, at det fortsat er udgangspunktet, at SU-handicap-

tillæg tildeles fra ansøgningstidspunktet. Der kan dog fastsættes regler om, at hvis

den varige funktionsnedsættelse, der søges om SU-handicaptillæg på baggrund

af, først diagnosticeres efter indsendelse af ansøgningen, men inden styrelsen har

truffet afgørelse i sagen, og den lægefaglige dokumentation ikke viser, at funkti-

onsnedsættelsen var til stede på ansøgningstidspunktet, så kan SU-handicaptil-

læg tildeles fra den måned, hvor den lægefaglige dokumentation viser, at den va-

rige funktionsnedsættelse er diagnosticeret.

Øvrige bemærkninger

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger

bemærker i forhold til

vurderingen af en varig funktionsnedsættelse, at ankenævnet betragter funktions-

nedsættelser som varige i SU-lovens forstand, hvis den har haft eller vil få en va-

righed på omkring et år.

Ankenævnet bemærker endvidere for så vidt angår den uddannelsessøgendes

evne til at påtage sig et erhvervsarbejde, at det bør indskrives i loven, at vurderin-

gen angår erhvervsarbejde ved siden af uddannelsen. Ankenævnet bemærker, at

det i den forbindelse bør præciseres, om der i vurderingen er tale om den er-

hvervsevne, som ligger ud over de ressourcer, som den studerende bruger på stu-

diet.

Side 8/12

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ankenævnet bemærker herudover, at det blandt andet er uklart, om en varig funk-

tionsnedsættelse, som den studerende udvikler under sagens behandling, eller

som først bliver symptomgivende under sagens behandling, kan inddrages i an-

søgningen. Ankenævnet bemærker i den forbindelse, at det i visse tilfælde kan

være svært at skelne imellem, hvornår en ny funktionsnedsættelse i realiteten er

symptom på en allerede eksisterende funktionsnedsættelse, og hvornår en ny

funktionsnedsættelse er en selvstændig funktionsnedsættelse.

Ministeriet bemærker for så vidt angår det anførte fra Ankenævnet for Statens Ud-

dannelsesstøtteordninger om vurderingen af en varig funktionsnedsættelse, at mi-

nisteriet har præciseret formuleringen i lovforslagets bemærkninger om, hvornår

en funktionsnedsættelse efter praksis anses for varig.

Ministeriet har på baggrund af det anførte fra Ankenævnet for Statens Uddannel-

sesstøtteordninger om vurderingen af den studerendes erhvervsevne ligeledes

præciseret i lovforslagets bemærkninger, at der i vurderingen af ansøgninger om

SU-handicaptillæg alene indgår en vurdering af den uddannelsessøgendes evne

til at påtage sig erhvervsarbejde. Der henvises i øvrigt til ministeriets bemærknin-

ger under minimumskrav til dokumentation og vejledning.

Ministeriet har på baggrund af det anførte fra Ankenævnet for Statens Uddannel-

sesstøtteordninger om yderligere opståede funktionsnedsættelser/symptomer

præciseret i lovforslagets bemærkninger, at der forventes fastsat regler om, at sty-

relsen som udgangspunkt alene vurderer retten til SU-handicaptillæg i forhold til

den eller de diagnosticerede varige funktionsnedsættelser, som den uddannelses-

søgende søger på baggrund af, selvom der i ansøgningen og under sagens be-

handling eventuelt nævnes andre mulige funktionsnedsættelser, der ikke er diag-

nosticeret. Hvis den uddannelsessøgende under behandlingen af sagen indsender

fyldestgørende dokumentation for en anden diagnosticeret varig funktionsnedsæt-

telse, som ikke er nævnt i ansøgningen, vil denne funktionsnedsættelse også blive

inddraget i sagen.

2.3. Anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til at

understøtte sagsbehandling

Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne

finder det hen-

sigtsmæssigt, at der fastsættes rammer for anvendelse af kunstig intelligens til

screening af ansøgning om handicaptillæg m.v. Foreningerne finder, at en kortere

sagsbehandlingstid for ansøgere der lever op til dokumentationskravene vil være

et plus.

Datatilsynet

bemærker at denne del af lovforslaget, efter tilsynets forståelse, har

til formål at understøtte en kortere sagsbehandlingstid i administrationen af handi-

captillæg. Datatilsynet bemærker, at tilsynet på baggrund af den foreslåede be-

myndigelsesbestemmelse ikke kan foretage en vurdering af, om retsgrundlaget er

tilstrækkeligt klart og præcist, og tilsynet opfordrer derfor til, ved udnyttelsen af be-

myndigelsesbestemmelsen, at Uddannelses- og Forskningsministeriet er særligt

opmærksom på disse krav. Datatilsynet henviser i den sammenhæng til afsnit

5.2.2 i tilsynets vejledning ”Offentlige myndigheders brug af Side 3 af 3

kunstig in-

telligens: Inden I går i gang”.

Side 9/12

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

Datatilsynet bemærker endvidere, at det forudsættes, at tilsynet høres på ny i for-

bindelse med udnyttelsen af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse.

Datatilsynet forudsætter desuden, at der, inden en kunstig intelligens-løsning ta-

ges i brug, vil blive foretaget den risikovurdering, som den dataansvarlige skal fo-

retage efter databeskyttelsesforordningens artikel 24, stk. 1. Tilsynet forudsætter

ligeledes, at der udarbejdes en konsekvensanalyse forud for at behandlingen

igangsættes, såfremt risikovurderingen viser, at behandlingen sandsynligvis vil

medføre høj risiko for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, jf. databe-

skyttelsesforordningens artikel 35, stk. 1.

Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

Danske Gymnasiers Sammenslut-

ning (DGS)

anerkender og ser potentialet i optimering af sagsbehandling ved brug

og anvendelse af kunstig intelligens, men mener at det ikke skal være på bekost-

ning af korrekt sagsbehandling og retten til at et menneske behandler og gennem-

går ansøgninger for at sikre korrekt sagsbehandling. DSF og DGS ser derfor posi-

tivt på, at det i lovforslaget er beskrevet og afgrænset, at anvendelse af kunstig in-

telligens skal fungere som understøttelse af sagsbehandlingen. DSF bemærker, at

det desuden er vigtigt, at der tages særligt hensyn til persondata ved anvendelse

af kunstig intelligens, også i henhold til risiko for bias i afgørelser. DSF ser det der-

for positivt, at der er sat afgrænsninger i lovforslaget for anvendelse af kunstig in-

telligens.

Danske Handicaporganisationer (DH)

Sammenslutningen af Unge Med

Handicap (SUMH)

er positive over for at inddrage kunstig intelligens, som f.eks.

screeningsværktøjer i sagsbehandlingen, med henblik på at nedbringe sagsbe-

handlingstiden. DH og SUMH understreger, at der skal være tale om en

understøt-

telse

ved sagsbehandlingen, som DH og SUMH dog bemærker også er nævnt i

bemærkningerne til lovforslaget.

Danske Universiteter

finder det positivt, at der lægges op til mulighed for anven-

delse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøttelse af sags-

behandlingen efter SU-loven. Danske Universiteter ser gerne, at dette også bliver

en mulighed på andre administrative sagsområder.

Københavns Universitet

opfordrer til at udvide hjemlen til at fastsætte regler om

brug af personoplysninger til udvikling af og brug af kunstig intelligens til universite-

ternes administration inden for AI Acts rammer. Med henvisning til myndigheds-

guidens afsnit 5.2, 6. og 7. afsnit opfordrer KU til at man overvejer, hvorledes myn-

dighedens særhjemmel til at afkræve dokumentation, der koster borgeren penge,

indskrives i loven.

Ministeriet bemærker, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil inde-

bære, at uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til, inden for ram-

merne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, at kunne fast-

sætte regler om, at der kan anvendes kunstig intelligens eller lignende digitale løs-

ninger til at understøtte sagsbehandlingen efter SU-loven. Arbejdet med anven-

delse af konkrete løsninger, herunder udarbejdelse og etablering af regler herom

Side 10/12

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

på bekendtgørelsesniveau, vil således forudsætte, at de generelle regler i databe-

skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven overholdes.

Ministeriet bemærker, at der forud for høring over lovforslaget har været dialog

mellem Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Datatilsynet i forhold til udvikling

af en AI-løsning til sagsbehandling på SU-området.

Ministeriet bemærker herudover, at relevante parter, herunder Datatilsynet, vil

blive inddraget i forbindelse med udarbejdelse af reglerne.

Ministeriet bemærker for så vidt angår Danske Universiteters bemærkning om, at

anvendelse af kunstig intelligens eller lignende digitale løsninger til understøttelse

af sagsbehandlingen også gerne må blive en mulighed på andre administrative

sagsområder, samt Københavns Universitet forslag om at udvide hjemlen til at

fastsætte regler om brug af personoplysninger til udvikling af og brug af kunstig in-

telligens til universiteternes administration, at dette ligger udenfor lovforslagets

område. Disse forslag medtages derfor ikke i lovforslaget.

2.4. Præcisering af regler i forhold til SU til solistuddannelsen og pastoralse-

minarieuddannelsen

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og Danske Gymnasieelevers Sammen-

slutning (DGS)

ser positivt på at bevare den udvidede SU-ramme til solistuddan-

nelsen og pastoralseminarieuddannelsen, da disse uddannelser ligger i forlæn-

gelse af afsluttet kandidatgrad. Der er især vigtigt at bevare, når maksrammen for-

kortes fra 70 til 58 klip, hvilket DSF og DGS fortsat stiller sig kritisk overfor.

Ministeriet bemærker, at der med det foreslåede er tale om en præcisering af gæl-

dende ret om SU til videregående uddannelser, hvorefter solist- og pastoralsemi-

narieuddannelsen er godkendt som uddannelser, der giver ret til SU.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder det

fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:

•

Bemærkningerne vedrørende § 1, nr. 3, er justeret således, at det frem-

går, at de krav, der forventes fastsat til minimumsdokumentation, alene

vedrører lægefaglig dokumentation for den uddannelsessøgendes diagno-

sticerede varige funktionsnedsættelse.

Bemærkningerne vedrørende § 1, nr. 3, er justeret, så det fremgår, at det

fortsat er udgangspunktet, at SU-handicaptillæg tildeles fra ansøgnings-

tidspunktet, men at der dog kan fastsættes regler om, at hvis den varige

funktionsnedsættelse, der søges om SU-handicaptillæg på baggrund af,

først diagnosticeres efter indsendelse af ansøgningen, men inden styrel-

sen har truffet afgørelse i sagen, og den lægefaglige dokumentation ikke

viser, at funktionsnedsættelsen var til stede på ansøgningstidspunktet,

kan SU-handicaptillæg tildeles fra den måned, hvor den lægefaglige doku-

mentation viser, at den varige funktionsnedsættelse er diagnosticeret.

•

Side 11/12

L 152 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren

•

Bemærkningerne vedrørende § 1, nr. 3, er præciseret i forhold til, hvornår

en funktionsnedsættelse efter praksis anses for varig.

Bemærkningerne vedrørende § 1, nr. 3, er præciseret, således at det

fremgår, at der i vurderingen af ansøgninger om SU-handicaptillæg i for-

hold til erhvervsevne alene indgår en vurdering af den uddannelsessøgen-

des evne til at påtage sig erhvervsarbejde.

Bemærkningerne vedrørende § 1, nr. 3, er præciseret, således at det

fremgår, at der forventes fastsat regler om, at styrelsen som udgangs-

punkt alene vurderer retten til SU-handicaptillæg i forhold til den eller de

diagnosticerede varige funktionsnedsættelser, som den uddannelsessø-

gende søger på baggrund af, selvom der i ansøgningen og under sagens

behandling eventuelt nævnes andre mulige funktionsnedsættelser, der

ikke er diagnosticeret. Hvis den uddannelsessøgende under behandlingen

af sagen indsender fyldestgørende dokumentation for en anden diagnosti-

ceret varig funktionsnedsættelse, som ikke er nævnt i ansøgningen, vil

denne funktionsnedsættelse dog også blive inddraget i sagen.

Der er i lovforslaget herudover foretaget præciseringer af sproglig, redaktionel og

lovteknisk karakter.

Side 12/12