L 150 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 150 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende lov om ændring af lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v. og barselsloven (Udvi-

det ret til dagpenge til iværksættere og ba-

gatelgrænse for arbejde i selvstændig virk-

somhed med fulde barselsdagpenge)

Februar 2025

J.nr.

DEP: 2024

–

5115

STAR: 2024-3949

JAS/JVR

1. Indledning

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

barselsloven (Udvidet ret til dagpenge til iværksættere og bagatelgrænse for ar-

bejde i selvstændig virksomhed med fulde barselsdagpenge) har været sendt i eks-

tern høring i perioden 6. december 2024 - 15. januar 2025.

Der er modtaget høringssvar fra:

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dan-

ske A-kasser, Danske Regioner, Erhvervsstyrelsen, Ankestyrelsen, FOAs A-kasse,

HK-Privat, Dansk Psykolog Forening, Dansk Journalistforbund, Udbetaling Dan-

mark, ATP og Tænketanken EQUALIS.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar.

Følgende har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

Ankestyrelsen, Danske Regioner, Erhvervsstyrelsen.

2. Overordnede og politiske bemærkninger

FH anfører, at det overordnet er positivt, at reglerne for ret til dagpenge udvides så-

ledes, at nystartede iværksættere i højere grad kan gøre brug af den tryghed, som

dagpengesystemet udgør.

FH, HK Privat, Dansk Journalistforbund, Dansk Psykolog Forening og Tænketan-

ken EQUALIS er overordnet tilfredse med forslaget om at indføre en bagatel-

grænse for arbejde i selvstændig virksomhed med fulde barselsdagpenge, men har

bemærkninger, som er behandlet nedenfor.

DA støtter indførelsen af en bagatelgrænse for arbejde, der gør det muligt for selv-

stændige at arbejde og løse helt basale arbejdsopgaver i virksomheden 3�½ time pr.

uge under barslen, uden at det anses som egentlig genoptagelse af arbejdet, og har

i øvrigt ingen bemærkninger til lovforslaget.

L 150 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Danske A-kasser støtter ønsket om at styrke iværksætternes mulighed for at få dag-

penge. De peger samtidig på, at det er helt afgørende, at ændringer i dagpengesy-

stemet udmøntes med respekt for det gældende dagpengesystem og i overensstem-

melse med gældende rammer

–

så der dermed bygges videre og oven på det system

og de regler og principper, vi allerede har.

Danske A-kasser er derfor meget tilfredse med, at man har valgt at udmønte forsla-

get om selve retten til dagpenge til iværksættere som en forlængelse af optjenings-

perioden. Selv om der lægges op til et sæt meget komplekse regler med en lang

række betingelser, der skal være opfyldt, er forslaget om forlængelsen helt overord-

net i overensstemmelse med de gældende regler og principper i dagpengesystemet.

Det betyder meget for implementeringen i a-kasserne, men også for medlemmer-

nes, dvs. her iværksætternes, muligheder for at gennemskue deres rettigheder i dag-

pengesystemet. Danske A-kasser er også meget tilfredse med, at man har valgt at

bruge den gældende definition af selvstændig virksomhed i dagpengesystemet til at

definere iværksætterne, og at man i udmøntningen har valgt, at aktivitetskravet

ikke skal dokumenteres ved en revisorerklæring

–

men ved opslag i registre evt.

suppleret og sammenholdt med medlemsoplysninger, igen i overensstemmelse med

gældende regler og principper.

FH og Danske A-kasser har herudover en række bemærkninger til lovforslaget,

som er behandlet nedenfor.

3. Konkrete bemærkninger til lovforslaget

3.1. Udvidet ret til dagpenge til iværksættere

FH, FOAs A-kasse og HK Privat anfører, at det ikke fremgår klart af lovforslaget,

hvad der menes med den nettoomsætning, der stilles krav om i forbindelse med

vurdering af retten til dagpenge for iværksættere, og at det bør defineres i forbin-

delse med udmøntningen af reglerne.

Det bør endvidere præciseres, at a-kasserne skal tage udgangspunkt i oplysninger

fra den udvidede selvangivelse og ikke regnskabsoplysninger, når det vurderes, om

et medlem kan opnå ret til dagpenge som iværksætter på baggrund af aktiviteten i

en personligt ejet enkeltmandsvirksomhed.

Kommentar: Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at virksomhedens

omsætning vil blive beregnet ud fra virksomhedens nettoomsætning. Nettoomsæt-

ning refererer til de samlede indtægter, som en virksomhed har genereret i løbet af

regnskabsåret efter at moms, afgifter m.v. er fratrukket.

Nettoomsætningen er afgørende for at forstå virksomhedens faktiske indtjeningska-

pacitet, da det udelukker de penge, der betales videre til eksterne enheder som

f.eks. skattevæsenet. Nettoomsætningen viser den reelle økonomiske præstation og

er en indikator for virksomhedens evne til at skabe indtægter, som forbliver i virk-

somheden til geninvestering eller fortjeneste.

L 150 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Nettoomsætningen fremgår af virksomhedens regnskab. Virksomheder i selskabs-

form har pligt til at indsende regnskab i forbindelse med årsopgørelsen. I disse si-

tuationer vil oplysningen derfor være tilgængelig for a-kasserne via opslag i skat-

temyndighedernes dataudstillingsplatform (DUPLA). For enkeltmandvirksomheder

med en nettoomsætning på 300.000 kr. og derover pr. regnskabsår gælder tilsva-

rende krav.

For virksomheder med en omsætning på under 300.000 kr. er der ikke regnskabs-

pligt, medlemmet vil derfor skulle dokumentere omsætningen på anden vis, f.eks.

gennem momsafregninger eller revisorerklæring

Det bemærkes endvidere, at det er en betingelse for at få ret til dagpenge som følge

af forudgående lønmodtagerbeskæftigelse, at virksomheden i dennes levetid opfyl-

der et omsætnings- eller kapitalkrav. Den udvidede selvangivelse indeholder ikke

oplysninger om størrelsen af virksomhedens omsætning, men derimod om virksom-

hedens over- eller underskud.

Det vil således være hovedreglen, at virksomhedens omsætning dokumenteres gen-

nem tilgængelige registeroplysninger evt. suppleret med medlemmets egne oplys-

ninger, men det kan ikke udelukkes, at en revisorerklæring vil være nødvendig for

at kunne dokumentere virksomhedens omsætning.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.1.2.2.

FH og Danske A-kasser anfører herudover, at dagpengeretten skal kunne optjenes

ved at kombinere lønarbejde og selvstændig virksomhed. Personer bør ikke straffes

for at forsørge sig selv, mens de bygger en virksomhed op. Derfor bør det præcise-

res, at dagpengeret kan optjenes ved at kombinere lønarbejde og selvstændig virk-

somhed.

Kommentar: Det følger af iværksætterpakken, at den udvidede ret til dagpenge til

iværksættere forudsætter, at medlemmet umiddelbart forud for opstart af selvstæn-

dig virksomhed vil have ret til dagpenge på grundlag af lønmodtagerbeskæftigelse

og kunne få beregnet en dagpengesats.

Det betyder, at forslaget udelukkende retter sig mod personer, der forud for opstart

af virksomhed har været i arbejde som lønmodtager.

Det vil derfor ikke være i overensstemmelse med aftalen, hvis dagpengeretten forud

for opstart af iværksættervirksomheden også kan optjenes som en kombination af

lønmodtagerarbejde og indtægt fra selvstændig virksomhed.

Det bemærkes i øvrigt, at den ledige ved ledighedens indtræden kan vælge at dag-

pengeretten - i stedet for lønindkomst forud for opstart af iværksættervirksomheden

- opgøres på grundlag af en kombination af A og B-indkomst samt overskud af

selvstændig virksomhed i optjeningsperioderne efter de allerede gældende regler.

FH foreslår endvidere, at a-kasserne inddrages tæt i udmøntningen af den udvidede

ret til dagpenge for iværksættere, så eventuelle tvivlsspørgsmål kan afklares, og det

L 150 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

sikres, at de nye regler implementeres på en måde, der ikke øger kompleksiteten i

dagpengesystemet unødigt.

Kommentar: Udmøntningen af reglerne vil i videst muligt omfang blive udmøntet,

således at det ikke unødigt øger kompleksiteten af reglerne. A-kasserne vil ved ud-

møntningen af reglerne på sædvanligvis blive inddraget i dette arbejde gennem

Danske A-kasser.

Dansk Journalistforbund anfører, at lovforslaget forudsætter, at det angivne netto-

omsætningskrav/krav om kapitalindskud på 500.000 kr. er et samlet beløb for hele

perioden.

Dansk Journalistforbund peger på, at lovforslaget kun omfatter CVR-registrerede

personer. Det betyder, at de såkaldte ’kombinatører’, der driver soloselvstændig

virksomhed med en kombination af A- og B-indkomst, ikke kan medregne deres A-

indkomst i beregningen af dagpengeret.

Kommentar: Det fremgår af lovforslaget, at kravet til omsætningen opgøres som

virksomhedens samlede omsætning i den tid medlemmet har drevet virksomheden.

Definitionen på selvstændige erhvervsdrivende svarer til definitionerne i lov om ar-

bejdsløshedsforsikring m.v. i øvrigt.

Danske A-kasser bemærker, at den foreslåede beregningsmodel bryder med de gæl-

dende rammer, regler og principper for beregningsperioder i dagpengesystemet i

dag, hvilket gør den vanskelig at implementere for a-kasserne. Reglerne om bereg-

ning af satsen bør derfor udmøntes som en forlængelse af beregningsperioden på en

tilsvarende måde som forslaget til forlængelse af optjeningsperioden.

Kommentar: Det fremgår af aftale om iværksætterpakken, at beregning af dagpen-

gene på baggrund af tidligere lønmodtagerbeskæftigelse er et alternativ til de gæl-

dende beregningsregler. Der er derfor ikke muligt at forlænge beregningsperioden

og kombinere indtægt fra perioden med drift af selvstændig virksomhed med forud-

gående lønmodtagerindkomst.

Det bemærkes, at det samme gælder ved opgørelsen af indkomst og beskæftigelses-

kravet, hvor forlængelsesmuligheden kun finder anvendelse i det omfang, at med-

lemmet isoleret set opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet på baggrund af

den forudgående lønmodtagerbeskæftigelse. Eventuelle indtægter i perioden, hvor

medlemmet har drevet selvstændig virksomhed har derfor ikke betydning for opfyl-

delse af indkomst- eller beskæftigelseskravet.

Det vil derfor ikke være i overensstemmelse med aftalen, hvis det ved beregning af

dagpengesatsen bliver muligt at kombinere indtægt fra forudgående lønarbejde

med indtægter fra perioden med selvstændig virksomhed.

Endelig opfordrer Danske A-kasser til, at § 90 b i loven bliver udvidet til også at

omfatte oplysninger om nettoomsætning hos skattemyndighederne, da der lægges

L 150 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

op til, at a-kasserne skal hente oplysninger om nettoomsætning i DUPLA til doku-

mentation for opfyldelse af aktivitetskravet.

Kommentar: § 90 b stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring giver allerede i dag a-

kasserne mulighed for at indhente oplysninger om en virksomheds nettoomsætning

i DUPLA. Der henvises til, at det fremgår af bestemmelsens 1. pkt., at administrati-

onen af forsikringssystemet i videst muligt omgang skal ske på grundlag af de op-

lysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et

indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister og skattemyndighedernes regi-

stre med relevante og nødvendige oplysninger om momsangivelser, om B-indkomst,

hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstre-

gisteret, og om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørel-

sen.

Danske A-kasser og FOAs A-kasse bemærker i øvrigt, at lovforslaget til § 53 a bør

præciseres, således at det klart fremgår, hvilken periode, der kan danne grundlag

for forlængelse, og inden for hvilken periode omsætningskravet skal være opfyldt.

I den forbindelse er det vigtigt i bestemmelsen også at henvise til, at perioden i

visse tilfælde kan forlænges ud over 2 år, da optjeningsperioden som hovedregel

kun kan forlænges i op til 2 år.

Kommentar: Det er i lovforslaget præciseret, at gældende forlængelsesregler vil

finde anvendelse i hele optjeningsperioden, og at perioden vil kunne forlænges ud-

over 2 år i perioder, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt

sygt barn efter barnets lov svarende til allerede gældende regler.

3.2. Bagatelgrænse for arbejde i selvstændig virksomhed med

fulde barselsdagpenge

FH og HK Privat bemærker, at for så vidt angår barsel for kombinatører, altså, hvis

man fx har et deltidsjob på A-indkomst ved siden af at være iværksætter med cvr-

nummer - beregnes barselssatsen kun ud fra en af indkomsterne, hvilket gør, at

kombinatører får en lavere sats, end hvad de kunne få, hvis hele indtægten/omsæt-

ningen enten var på A-indkomst eller cvr-nummer. Dette kan medvirke, at kombi-

natører ikke kan gøre brug af den nye ordning. FH foreslår, at reglerne indrettes, så

kombinatører kan få en barselssats, der reelt følger deres indtægt. Samtidig kan det

overvejes, at der opstilles et kriterie om, at selvstændige med over 3 dages lønar-

bejde om ugen falder uden for ordningen, således at kombinatører afgrænses fra

lønmodtagere.

Kommentar: Det fremgår af aftale om iværksætterpakken, at aftaleparterne er

enige om at styrke rammer for, at iværksættermiljøet kan få flere talenter frem ved

at indføre en bagatelgrænse for arbejde på 3�½ timer pr. uge under barsel for selv-

stændige, så de har mulighed for at løse helt basale opgaver i virksomheden under

barslen.

Formålet er således ikke, at lønmodtagere skal have mulighed for at udføre løn-

modtagerarbejde med fulde barselsdagpenge eller ændre på beregningsreglerne,

så selvstændige kan medregne lønmodtagerarbejde i deres selvstændige virksom-

hed. Forslag om ændring af barselssats m.v. er således ikke en del af aftalen.

L 150 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Desuden bemærkes, at selvstændige, som opfylder beskæftigelseskravet som selv-

stændig og får udbetalt barselsdagpenge efter beregningsreglerne for selvstændige

kan anvende ordningen. Det gælder, uanset om den selvstændige måtte have løn-

modtagerarbejde ved siden af. Arbejder den selvstændige under barslen som løn-

modtager medfører det på sædvanlig vis, at barselsdagpengene nedsættes.

Dansk Journalistforbund bemærker i forhold til selvstændiges mulighed for at gen-

optage arbejdet med op til 3,5 timer om ugen uden fradrag i barselsdagpengene, at

denne del lovforslaget peger i den rigtige retning. Det bemærkes, at det foreslåede

maksimum på 3,5 timer om ugen henter sin inspiration fra andre dele af lovgivnin-

gen, og at det på mange måder er forståeligt og rimeligt. De vil dog alligevel fore-

slå, at bagatelgrænsen kunne være op til i alt 5 eller endda 8 timer om ugen.

Kommentar: Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt af flere årsager. Det skyl-

des først og fremmest, at ordningen skal ses som et supplement til de allerede eksi-

sterende muligheder for delvis genoptagelse af arbejde under barsel for selvstæn-

dige.

Hvis selvstændige har behov for at arbejde mere end 3,5 timer om ugen, vil de fort-

sat have mulighed for at samle opgaver sammen og frasige sig 25 pct. eller 50 pct.

af deres barsel på ugebasis. Den frasagte barsel vil de kunne afholde senere.

Barselsdagpenge udbetales desuden under fravær fra arbejdet og er ment som er-

statning for løn/indtjening i fraværsperioden. Hvis man opfylder beskæftigelseskra-

vet som selvstændig, kan man få udbetalt det fulde barselsdagpengebeløb, hvis ens

indkomst berettiger til det. Det gælder både, hvis man arbejder de 18,5 timer om

ugen, der er minimum for at opfylde beskæftigelseskravet som selvstændig, og hvis

man arbejder f.eks. 60 timer om ugen.

Hvis man er selvstændig og gerne vil genoptage arbejdet delvist, bliver genopta-

gelsen derfor ikke beregnet i timer, men i andele: Hvis man genoptager arbejdet

med op til halvdelen, kan man få det halve barselsdagpengebeløb, og hvis man

genoptager med op til en fjerdedel, kan man få trekvarte barselsdagpenge.

Forslaget om at indføre mulighed for at arbejde op til 3,5 time pr. uge samtidig

med modtagelse af fulde barselsdagpenge skal ses som et supplement til de oven-

nævnte muligheder for delvis genoptagelse af arbejdet.

3,5 timer om ugen for en selvstændig, der arbejder 18,5 timer om ugen, udgør 18,9

pct. af dennes normale arbejdstid, og for en selvstændig, der arbejder 37 timer om

ugen svarer det til 9,5 pct. af arbejdstiden. Hvis man forøger bagatelgrænsen til

mere end 3,5 time per uge vil selvstændige som normalt arbejder 18,5 timer om

ugen derfor nærme sig grænsen for 25 pct. frasigelse af barsel.

Dansk Psykolog Forening beklager, at ændringerne først træder i kraft i januar

2026, da de ser de foreslåede lovændringer som væsentlige forbedringer for deres

selvstændige psykologer, hvorfor de ønsker at disse træder i kraft hurtigst muligt.

L 150 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar: Ikrafttrædelsestidspunktet skal ses i forhold til, at der skal være tid til

lovproces samt implementering i Udbetaling Danmark, herunder afklaring i for-

hold til EU's regler om statsstøtte. Der henvises i den forbindelse til Udbetaling

Danmarks høringssvar nedenfor.

Tænketanken EQUALIS stiller sig uforstående overfor, at ordningen ikke kan an-

vendes under morens pligtorlov i de første to uger efter fødslen. En sådan undta-

gelse udfordrer kvindelige selvstændige mere end mandlige selvstændige, idet

pligtorlov udelukkende omfatter kvinder. Som lovforslaget peger på, kan der være

behov for at opretholde basale funktioner under barselsorlov for selvstændige, som

ligeledes gælder under kvinders pligtorlov, to uger efter fødsel. De opfordrer derfor

aftaleparterne til at implementere bagatelgrænsen i alle fraværsperioder forbundet

med graviditets- og barselsorlov. Tænketanken EQUALIS stiller sig forhåbnings-

fulde overfor, at hensynet til et arbejdsmarked med lige muligheder for både mænd

og kvinder, der driver selvstændig virksomhed vil veje tungt i styrelsens videre ar-

bejde med forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

barselsloven.

Kommentar: Som begrebet antyder er morens to ugers orlov efter fødslen pligtor-

lov, hvor det efter barselsloven i øvrigt ikke er muligt at genoptage arbejdet. Der er

i den forbindelse et særligt hensyn at tage til moren, som ikke synes foreneligt med

ordningen.

Udbetaling Danmark bemærker i forhold til lovudkastets indhold, at det fremgår af

lovforslagets

2, nr. 1, at den foreslåede ordning ikke gælder i perioder med fra-

vær efter barselslovens

6, stk. 2, eller

7, stk. 1, 1. pkt. Udbetaling Danmark

gør opmærksom på, at der bør tages udtrykkeligt stilling til, om ordningen heller

ikke skal gælde i perioder med graviditetsbetinget sygefravær efter fødslen efter

barselslovens

13, stk. 3.

Kommentar: Det fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.2 i lovforslaget,

at den foreslåede ordning som udgangspunkt skal omfatte al fravær med dagpenge

efter barselsloven, men at dette imidlertid skal ses i forhold til formålet med de en-

kelte orlovstyper. Den foreslåede ordning er umiddelbart ikke forenelig med to ty-

per fravær efter barselsloven, nemlig graviditetsbetinget sygefravær inden 4 uger

før fødslen, jf.

6, stk. 2, og morens 2 ugers pligtorlov lige efter fødslen, jf.

stk. 1, 1. pkt., hvorfor ordningen ikke vil gælde under dette fravær.

I de tilfælde hvor graviditetsbetinget fravær efter fødslen giver mulighed for for-

længelse af sorgorlov er formålet det samme som graviditetsbetinget sygdom før

fødslen og derfor undtaget fra den foreslåede ordning. Dette vil blive præciseret i

lovforslaget.

Udbetaling Danmark bemærker desuden, at udkastet beskriver retvisende, at de ad-

ministrative udgifter til forslaget er uafklarede og vil afhænge af en række forhold,

herunder hvorvidt Udbetaling Danmark skal etablere et IT-system, der vil kunne

håndtere statsstøtteerklæringer efter EU's de minimis regler. Udbetaling Danmark

er aktuelt i dialog med systemleverandøren om de overordnede rammer og indhold

L 150 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

af en teknisk systemtilpasning, der er nødvendig for at kunne understøtte lovforsla-

gets implementering, ligesom sagsgangen og foreløbige juridiske spørgsmål i den

administrative håndtering er under nærmere analyse.

Herunder skal det afklares om der skal håndteres statsstøtteerklæringer efter EU’s

de minimis-regler, hvilket vil øge antallet af forretningsgange/processer og dermed

omfanget af systemunderstøttelse og omkostningerne til drift og implementering.

Analyserne pågår under en antagelse om, at reglerne om de-minimis skal finde an-

vendelse, og at den selvstændige derfor skal afgive oplysninger i forhold til EU-ret-

ten. Det bemærkes i den forbindelse, at forventningerne om et nyt centralt indberet-

ningssystem for de minimis-støtte, der ventes lanceret i løbet af de kommende år,

kan give anledning til ekstraordinære efterfølgende implementeringsudgifter, når

og hvis Udbetaling Danmarks fagsystem for barsel (UDKBA) skal kommunikere

med dette centrale register.

Kommentar: Hvorvidt ordningen skal følge de minimis ordningen er fortsat under

afklaring. Udbetaling Danmarks bemærkninger er i den sammenhæng taget til ef-

terretning.

Barsel.dk har i sit høringssvar gjort opmærksom på behovet for at se på om og i så

fald hvordan, der kan ændres i bekendtgørelsen om barselsudligning på det private

arbejdsmarked,

så Barsel.dk’s beregning og udbetaling af kompensation understøt-

ter den valgfrihed, der med forslaget implementeres i barselsloven mht. delvis gen-

optagelse af arbejdet i op til 3,5 timer om ugen.

Kommentar: Høringssvaret er taget til efterretning og Beskæftigelsesministeriet vil

drøfte spørgsmålet med Barsel.dk.