L 15 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 15 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Resumé og kommentarer til høringssvar ved-

rørende forslag til lov om ændring af lov om

udstationering af lønmodtagere m.v. og ud-

lændingeloven

(Krav om fremvisning af legitimation og flere oplysningskrav

i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT))

1. september 2024

J.nr. 20245000742

–

2024-3030

CABR

Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. juni til den 22. august 2024 været

sendt i høring hos 108 organisationer og myndigheder.

Der er modtaget høringssvar fra:

DA, FH, Udlændingenævnet, Det Kriminalpræventive Råd, Byggefagenes Sam-

virke i København og FH Hovedstaden.

Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget:

Arbejdsmiljørådet, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Flygtningenævnet, For-

handlingsfællesskabet, Østre landsret, København Byret, Den Katolske Kirke, Da-

tatilsynet og Færøernes Landsstyre.

Kommentarerne fra høringssvarene er grupperet efter hovedelementerne i lov-

forslaget.

Generelle bemærkninger til lovforslaget

er enig i, at arbejde i Danmark skal foregå under ordnede forhold, og at alle

virksomheder, som udfører arbejde i Danmark skal overholde de danske regler. DA

er desuden enig i, at personer, som opholder sig og arbejder i Danmark, skal være i

besiddelse af de opholds- og arbejdstilladelser, myndighederne stiller krav om.

anfører, at den nuværende indsats imod og de eksisterende værn mod social

dumping allerede er meget omfattende. Derfor bør initiativer, der skal imødegå so-

cial dumping efter DA’s opfattelse underkastes en omfattende proportionalitets- og

rimelighedsvurdering i forhold til de udfordringer, de søger at løse, og målrettes de

områder, hvor der er konstateret konkrete udfordringer.

L 15 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Udkastet til lovforslag er ifølge

retssikkerhedsmæssigt problematisk på en

række punkter. DA finder det problematisk, at myndighedernes adgang til kontrol

udvides, uden at der er givet en begrundelse for, hvorvidt disse indgreb er nødven-

dige, eller hvorvidt formålet kan klares med mindre indgribende foranstaltninger.

Der skal være rigtig gode grunde til, at offentlige myndigheder foretager indgreb i

personlige rettigheder, og sådanne indgreb bør holdes på et absolut minimum.

bifalder formålet med lovforslaget, nemlig at styrke indsatsen mod social dum-

ping og herunder illegal arbejdskraft. Initiativerne er således et skridt i den rigtige

retning, og FH bifalder blandt andet, at SIRI i forbindelse med egne kontrolbesøg

skal kunne anmode om fremvisning af legitimation med henblik på at kontrollere,

at udlændinge ikke arbejder uden arbejdstilladelse eller i strid med en arbejdstilla-

delse.

Byggefagenes Samvirke i København og FH Hovedstaden

hilser den nye aftale

indgået i maj 2024 om en styrket indsats mod social dumping velkommen, men ud-

trykker samtidig bekymring over, om de foreslåede tiltag vil give de ønskede resul-

tater.

Byggefagenes Samvirke i København og FH Hovedstaden

finder, at RUT-regi-

stret overordnet er et vigtigt og godt redskab i kampen mod social dumping for

myndigheder og arbejdsmarkedets parter, hvorfor de støtter en styrkelse af dette til-

tag. De foreslåede lovændringer lader dog fortsat meget tilbage at ønske.

Det Kriminalpræventive Råd

støtter den styrkede indsats mod illegal arbejds-

kraft, som er en lovovertrædelse med flere skadelige følgevirkninger. For det første

i form af mulig skade for arbejdstagere, som måtte blive udnyttet af arbejdsgivere

med risiko for, at arbejdet foregår under uacceptable forhold. For det andet i form

af den potentielle konkurrenceforvridning, som illegal arbejdskraft skaber for den

lovlige økonomi og det lovlige arbejdsmarked. For det tredje fordi udbredelse af

ulovlig arbejdskraft risikerer at undergrave tilliden til de institutioner og værdier,

som det danske arbejdsmarked bygger på.

Det Kriminalpræventive Råd

finder, at identifikation af arbejdstagere som udsæt-

tes for udnyttelse, er et vigtigt redskab i forhold til at forebygge illegal arbejdskraft

og for at kunne støtte og vejlede udnyttede arbejdstagere. I den forbindelse er det

positivt, at man ønsker at skærpe kravene for dokumentation, hvilket forhåbentlig

kan bidrage til at identificere udnyttelse og øge opdagelsesrisikoen i forhold til be-

nyttelse af illegal arbejdskraft.

Det Kriminalpræventive Råd

finder herudover, at kontrolbesøg er et vigtigt red-

skab i indsatsen mod illegal arbejdskraft. For at sikre den bedst mulige effekt er det

vigtigt at have tilstrækkeligt med uddannet personale samt ressourcer og beføjelser

til at identificere og undersøge overtrædelser, træffe administrative sanktioner og

etablere mekanismer for samarbejde med andre relevante myndigheder.

L 15 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet noterer sig, at arbejdsmarkedet parter og øvrige organi-

sationer generelt bakker op om lovforslaget, som udmønter dele af den politiske af-

tale om en styrket indsats mod social dumping.

Beskæftigelsesministeriet har arbejdet på at sikre, at lovforslaget respekterer den

balance, som den politiske aftale er udtryk for. Det gælder hensynet til at sikre ord-

nede forhold for både lønmodtagere, arbejdsgivere og samfundet som helhed.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele

1. Uploading af tjenesteydelsesaftale, ansættelseskontrakter og

arbejdstilladelser i RUT ved udstationering af tredjelandsstats-

borgere

finder, at kravet om uploading af dokumenter i RUT for tredjelandsborgere be-

grænser retten til den fri bevægelighed af tjenesteydelser i medfør af EU-retten, da

forslaget stiller yderligere krav til udøvelsen af denne ret. Herudover er denne del

af forslaget efter DA’s opfattelse mod EU-retten, fordi indgrebets karakter ikke er i

overensstemmelse med formålet. Kravene til nye oplysninger i RUT-registret ram-

mer alt for bredt og vil indebære at begrænse danske virksomheders muligheder for

via udstationeringsreglerne at anvende udenlandsk arbejdskraft. Herunder vil det

ramme danske koncerner, som sender medarbejdere fra deres datterselskaber mv.,

der er etableret i udlandet, til at løse opgaver eller gennemføre traineeforløb i kon-

cernens danske hovedsæde.

bemærker herudover, at med kravet om at uploade tjenesteydelseskontrakten

stilles der et formelt skriftlighedskrav i erhvervsaftaler, der indgås mellem en uden-

landsk tjenesteyder og den danske virksomhed. Dette, finder DA, er meget proble-

matisk, idet formålet med udstationeringsloven ikke er at regulere de indbyrdes af-

taleforhold mellem to virksomheder, der gør brug af de muligheder det indre mar-

ked og den grundlæggende ret til fri bevægelighed for tjenesteydelser i EU, men

derimod at sikre udstationerede lønmodtagere de rettigheder, der følger af udstatio-

neringsdirektiverne.

Endelig finder

DA,

at det er problematisk, at offentlige myndigheder med adgang

til RUT vil få adgang til aftaleretlige dokumenter indgået mellem private parter.

DA opfordrer til, at det undersøges særskilt, om der er hjemmel hertil.

FH, Byggefagenes Samvirke i København og FH Hovedstaden

anbefaler, at ar-

bejdsmarkedets parter får direkte adgang til de dokumenter, som med forslaget skal

uploades i RUT, dvs. ansættelseskontrakter, arbejdstilladelser og tjenesteydelses-

kontrakter, da disse oplysninger har stor relevans for fagbevægelsens arbejde for at

bekæmpe social dumping.

L 15 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Udlændingenævnet

anbefaler, at begrebet tjenesteydelsesaftale præciseres i lovbe-

mærkningerne. Herudover foreslår de, at bemærkningerne til forslaget om uploa-

ding af dokumenter i RUT forholder sig til virksomhedernes brug af underleveran-

dører og de aftaler, der er indgået som led i levering af tjenesteydelsen.

Udlændingenævnet

foreslår herudover, at forslaget om uploading af ansættelses-

kontrakt både omfatter den grundlæggende ansættelseskontrakt mellem udlændin-

gen og den udstationerende virksomhed og tillægsaftaler til denne, herunder navn-

lig aftalen om udstationering mellem udlændingen og den udstationerende virk-

somhed.

1.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Upload af dokumenter for tredjelandsborgere i strid med EU-rettens fri bevægelig-

hed for tjenesteydelser

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at retten til at udstationere tredjelandsstats-

borgere i forbindelse med levering af tjenesteydelser følger af EU-domstolens

praksis vedr. artikel 56 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF). Selvom udstationerede tredjelandsstatsborgere er omfattet af udstatione-

ringsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december

1996 med senere ændringer) og det tilhørende håndhævelsesdirektiv (Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014, så berører disse direkti-

ver ikke forhold vedrørende tredjelandsstatsborgeres ret til indrejse og arbejde.

Foranstaltninger til at kontrollere, om tredjelandsstatsborgere er lovligt udstatio-

neret, skal derfor vurderes på baggrund af TEUF, artikel 56. Det er Beskæftigel-

sesministeriets vurdering, at forslagene forfølger et legitimt formål mht. at kontrol-

lere, at tredjelandsstatsborgere er lovligt udstationerede, og formålet vurderes ikke

at kunne nås lige så godt ved andre midler. Forslagene vurderes derfor at være i

overensstemmelse med EU-retten. Dette er ligeledes blevet præciseret i lovforsla-

gets bemærkninger.

Offentlige myndigheder med adgang til RUT vil få adgang til aftaleretlige doku-

menter indgået mellem private parter

Beskæftigelsesministeriet bemærker i forhold til DA’s bemærkning om, at de anser

det for problematisk, at offentlige myndigheder får adgang til aftaleretlige doku-

menter indgået mellem private parter i RUT, at det fremgår af udstationeringslo-

vens § 7 a, stk. 4, at oplysninger anmeldt i RUT alene kan anvendes til:

1) danske myndigheders kontrol af, om virksomheder overholder lovgivningen i

forbindelse med arbejde i Danmark,

2) danske myndigheders kontrol af overholdelse af betingelserne for at udstatio-

nere til Danmark,

3) sagsbehandling i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede og

4) statistik om udenlandske virksomheder og udstationerede lønmodtagere.

L 15 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Herudover kan ministeren efter udstationeringslovens § 7 c, stk. 5, fastsætte regler

om offentlige myndigheders adgang til oplysninger i RUT, når adgangen er sagligt

begrundet i hensynet til overholdelsen af regler og vilkår på arbejdsmarkedet, her-

under hensynet til at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår, eller når adgangen

i øvrigt er sagligt begrundet i samfundsmæssige hensyn. Det følger således af be-

kendtgørelse, at offentlige myndigheder også har adgang til RUT i forbindelse med

kontrol med overholdelse af arbejdsklausuler ved levering af tjenesteydelser til det

offentlige, samt i forbindelse med offentlige myndigheders opgave med at hindre

udbredelse af og smitte med covid-19. Dog må disse myndigheder alene anvende

oplysningerne i RUT, i det omfang anvendelsen er nødvendig for at varetage de op-

gaver, som begrunder adgangen.

Der er således en række forskellige myndigheder, der har adgang til RUT, og som

derfor også vil kunne få adgang til uploadede tjenesteydelsesaftaler, ansættelses-

kontrakter og opholds- og arbejdstilladelser ved udstationering af tredjelandsstats-

borgere. Dog vil disse oplysninger alene kunne anvendes til ovenstående formål.

Det foreslåede krav om upload i RUT af tjenesteydelsesaftalen, ansættelseskontrak-

ter og opholds- og arbejdstilladelser ved udstationering af tredjelandsstatsborge-

re har til formål at understøtte myndighedernes håndhævelse af reglerne om udsta-

tionering af udenlandske tjenesteydere og lønmodtagere, der udfører arbejde i

Danmark. Det er politiet, som varetager kontrollen med udlændinges lovlige op-

hold og arbejde, og politiet bistås af Styrelsen for International Rekruttering og In-

tegration (SIRI) og Udlændingestyrelsen i udførelsen af denne opgave. Arbejdstil-

synet varetager i medfør af udstationeringslovens § 7 e tilsynet med overholdelsen

af anmeldelsespligten til RUT og har derfor også adgang til alle oplysninger i

RUT. Formålet med forslaget er, at disse myndigheder kan få adgang til de uploa-

dede dokumenter, og at de kan anvende de pågældende oplysninger til det nævnte

formål.

Upload af tjenesteydelsesaftalen medfører et aftaleretligt skriftlighedskrav

Lovforslaget stiller krav om upload af tjenesteydelsesaftalen i det omfang tjeneste-

yder udstationerer tredjelandsstatsborgere til Danmark. Tjenesteydelsesaftalen er

den aftale, der indgås mellem tjenesteyder og den danske hvervgiver, og som dan-

ner grundlag for at en eller flere af tjenesteyders ansatte skal udstationeres til

Danmark.

Beskæftigelsesministeriet bemærker i forhold til kravet om upload af tjenesteydel-

sesaftalen, at denne aftale vil kunne bidrage til myndighedernes vurdering af, om

der er tale om en reel udstationering fra et andet EU-land til Danmark i forbin-

delse med levering af en tjenesteydelse. Derfor vil adgang til dette dokument i RUT

kunne bidrage til myndighedernes håndhævelse af disse regler. Tjenesteydelsesaft-

alen anses således for et væsentligt dokument i dette tilsyn, hvorfor kravet om

upload også anses for proportionalt.

Adgang til uploadede dokumenter for arbejdsmarkedets parter

L 15 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det følger af forslaget, at i det omfang der er tale om udstationering af tredje-

landsborgere, skal der tillige ske uploading af ansættelseskontrakter, arbejdstilla-

delser og tjenesteydelseskontrakter ved registrering af udstationerede personer i

RUT.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det følger af udstationeringslovens § 7 c, at

der er offentlig adgang til en række oplysninger i RUT om bl.a. tjenesteyders navn,

forretningsadresse og kontaktoplysninger, om hvor og hvornår tjenesteydelsen le-

veres, og om hvor mange udstationerede lønmodtagere der er på et arbejdssted.

Hvis der indledes en fagretlig sag, kan arbejdsmarkedets parter også få adgang til

oplysninger om identiteten af lønmodtagere, oplysning om dansk hvervgiver og om

hvor mange af de anmeldte lønmodtagere, der er anmeldt som socialsikret i hjem-

landet. Baggrunden herfor er, at faglige organisationer i forbindelse med en fag-

retlig sag kan fastslå identiteten af lønmodtagere, der er ansat hos den udenland-

ske arbejdsgiver, og varigheden af arbejdsperioden. En arbejdsgiverorganisation,

der er part i den samme fagretlige sag, har tilsvarende adgang til oplysningerne i

RUT-registret.

Det bemærkes herudover, at adgangen til oplysninger for arbejdsmarkedets parter

alene kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyt-

telseslovens regler.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget er at styrke myn-

dighedernes håndhævelse af reglerne i udstationeringsloven og reglerne om lovligt

ophold i Danmark for udstationerede tredjelandsstatsborgere. Tjenesteydelsesaft-

alen vil kunne bidrage til myndighedernes vurdering af, om der er tale om en reel

udstationering fra et andet EU-land til Danmark i forbindelse med levering af en

tjenesteydelse, ligesom ansættelseskontrakten og arbejdstilladelsen vil kunne bi-

drage til at belyse, hvem der er arbejdsgiver for den pågældende tredjelandsstats-

borger, og om den pågældende har den fornødne arbejdstilladelse i det land, som

han eller hun udstationeres fra.

Formålet med upload af disse dokumenter har således ikke været, at disse skulle

kunne bruges til at håndhæve privatretlige aftaler. I det omfang arbejdsmarkedets

parter anser det for relevant at få adgang til sådanne dokumenter, må det anses for

at være et overenskomstanliggende. Beskæftigelsesministeriet bemærker i den for-

bindelse, at i det omfang der er indledt en fagretlig sag, vil arbejdsmarkedets par-

ter, jf. også ovenfor, kunne få adgang til oplysninger om identiteten af lønmodta-

gere, og de vil kunne anmode lønmodtageren om sådanne dokumenter, som ar-

bejdsmarkedets parter og lønmodtageren anser for nødvendige for at føre en fag-

retlig sag.

Præcisering af tjenesteydelsesaftale og ansættelseskontrakt

Beskæftigelsesministeriet har konstateret, at lovforslagets bemærkninger ikke har

været præcise nok om, hvad en tjenesteydelsesaftale omfatter. På baggrund af Ud-

lændingenævnets bemærkninger om, at dette bør præciseres, fremgår det nu af lov-

L 15 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

bemærkningerne, at tjenesteydelsesaftalen er den aftale, der indgås mellem tjene-

steyder og den danske hvervgiver, og som danner grundlag for, at en eller flere af

tjenesteyders ansatte skal udstationeres til Danmark.

Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af Udlændingenævnets bemærkninger

ligeledes præciseret i lovbemærkningerne, hvad der forstås ved ansættelseskon-

trakt. Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20.

juni 2019 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske

Union (”arbejdsvilkårsdirektivet”) artikel 4, at arbejdsgiveren skal underrette ar-

bejdstagere om de væsentlige punkter i ansættelsesforholdet. Disse oplysninger

skal meddeles skriftligt og inden for visse frister. Oplysningerne kan fremgå af an-

sættelseskontrakten eller andre dokumenter, der kan tjene som skriftligt bevis for

lønmodtageren. Ved lovforslagets henvisning til ansættelseskontrakten forstås det

eller de dokument(er), der tjener som bevis til at opfylde arbejdsgiverens pligt i

henhold til de nationale regler, der gennemfører arbejdsvilkårsdirektivet.

Arbejdsgiver skal herudover opdatere ansættelseskontrakten med en række yderli-

gere oplysninger, hvis arbejdstager udstationeres til en anden medlemsstat eller et

tredjeland, jf. nærmere direktivets artikel 7. Det følger heraf, at arbejdstager bl.a.

skal oplyses om, hvilket land vedkommende skal udstationeres til og varigheden af

udstationeringen. Herudover skal der oplyses om, hvilken valuta lønnen udbetales i

og om eventuelle andre ydelser. Disse supplerende oplysninger kaldes i visse sam-

menhænge også for udstationeringsaftalen, og oplysningerne udgør en integreret

del af den samlede ansættelseskontrakt. Derfor skal denne del af ansættelseskon-

trakten ligeledes uploades i RUT.

For så vidt angår udstationering af arbejdstagere fra virksomheder etableret i

tredjelande, vil dokumenter, som indeholder de særlige forhold forbundet med ud-

stationeringen, ligeledes anses at være for en del af ansættelseskontrakten, og der

vil skulle ske upload af disse dokumenter som en del af den samlede ansættelses-

kontrakt.

Denne præcisering af, hvad ansættelseskontrakten indeholder, følger nu af forsla-

gets bemærkninger.

2. Fremvisning af legitimation for SIRI i medfør af udlændingelo-

ven

finder, at det er et nybrud i dansk ret og meget vidtgående, at også danske

statsborgere kan kontrolleres i forbindelse med SIRI’s kontroller, at personkontrol

er en opgave for politiet, og at SIRI allerede i dag har de nødvendige hjemler til

nødvendige kontroller. DA anbefaler, at dette punkt derfor genovervejes.

2.1 Udlændinge- og Integrationsministeriets bemærkninger

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der i lovforslaget

lægges op til, at SIRI kan anmode alle personer, som vurderes at udføre arbejde i

virksomheden om at identificere sig med henblik på at fastslå, om en udlænding ar-

L 15 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

bejder ulovligt eller i strid med en arbejdstilladelse. Det er Udlændinge- og Inte-

grationsministeriets vurdering, at det er nødvendigt i forhold til at sikre en effektiv

kontrol, at styrelsen kan anmode enhver, herunder danske statsborgere, unionsbor-

gere og udlændinge med tidsubegrænset opholdsret, om at identificere sig, for der-

igennem at identificere udlændinge, hvor der måtte være behov for yderligere kon-

troltiltag. Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at formålet

ikke er at kontrollere danske statsborgere, og at tiltaget i forhold til danske stats-

borgere ikke indebærer andet end myndighedernes konstatering af, at der er tale

om en dansk statsborger, hvorefter SIRI ikke foretager sig yderligere, og at der ef-

ter ministeriets opfattelse derfor ikke er tale om et indgribende tiltag henset til for-

målet med bekæmpelse af social dumping og beskyttelsen af det danske arbejds-

marked.

3. Fremvisning af legitimation for Arbejdstilsynet i medfør af lov

om udstationering

støtter, at udenlandske tjenesteydere skal sørge for, at enhver, der beskæftiges

af virksomheden, kan og skal fremvise gyldig legitimation efter anmodning fra Ar-

bejdstilsynet. FH er enig i, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at

det er den ansatte selv og ikke tjenesteyderen, der skal eje og være i besiddelse af

legitimationen. Dog finder FH, at det med fordel i lovgivningen kan tydeliggøres,

at det er tjenesteyderens ansvar, at de ansatte kan fremvise gyldig legitimation.

Ifølge

medfører forslaget en ny administrativ byrde for de udenlandske tjene-

steydere, som udstationerer medarbejdere til Danmark i form af, at arbejdsgiveren

dagligt skal kontrollere, om de ansatte har deres nationale id-kort på sig.

anser

de anførte betragtninger om arbejdsgivers udøvelse af ledelsesretten, og at arbejds-

giver blot kan lade det indgå i ansættelseskontrakten, at medarbejdere til enhver tid

kan identificere sig, forekommer malplacerede i denne kontekst, hvor der lægges

op til et lovkrav, som forpligter en arbejdsgiver til at sikre, at de ansatte til enhver

tid har deres identitetspapirer på sig.

anser forslaget om, at Arbejdstilsynet kan kræve, at en arbejdstager fremviser

gyldig legitimation, uden at der foreligger konkret mistanke om strafbare forhold

langt mere vidtgående end den kompetence, Politiet har i dag til at kræve forevis-

ning af dokumentation.

finder det herudover retssikkerhedsmæssigt problematisk, at Arbejdstilsynet vil

kunne inddrage tredjelandsstatsborgeres legitimation og underrette politiet i denne

forbindelse.

4.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Beskæftigelsesministeriet bemærker i forhold til bemærkningen fra FH om besid-

delse af legitimationen, at det følger af lovforslaget, at det alene er virksomheden,

L 15 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

som kan modtage påbud eller straffes med bøde, hvis en ansat ikke efter anmod-

ning fra Arbejdstilsynet fremviser gyldig legitimation, jf. forslag til ændring af ud-

stationeringslovens § 7 f og § 10 a. Det er derfor alene virksomheden og ikke den

ansatte selv, som kan ifalde ansvar efter udstationeringsloven, hvis den ansatte

ikke fremviser gyldig legitimation. Det er blevet præciseret i lovbemærkningerne,

at den ansatte ikke kan modtage påbud eller straffes med bøde i medfør af de fore-

slåede bestemmelser.

Beskæftigelsesministeriet bemærker i forhold til bemærkningen fra DA om, at for-

slaget medfører administrative byrder for den udenlandske tjenesteyder, som ud-

stationerer medarbejdere til Danmark, i form af krav om daglige tjek af om medar-

bejderne har gyldigt id-kort, at det er op til tjenesteyder, hvordan denne sikrer sig,

at de ansatte har deres gyldige id-kort. I lovforslagets bemærkninger er blot nævnt

ansættelseskontrakten som eksempel. Der er dog ikke stillet krav om, at arbejdsgi-

ver hver dag skal tjekke den ansatte ved fremmøde på arbejdspladsen.

Beskæftigelsesministeriet bemærker herudover i forhold til forslaget om, at Ar-

bejdstilsynet får hjemmel til at anmode om fremvisning af gyldig legitimation, at

det er Arbejdstilsynets erfaring, at der kan være vanskeligheder forbundet med at

fastslå om et navn, der oplyses mundtligt, er det samme som det, der er registreret i

RUT, hvis ikke man har mulighed for at se det på skrift. Der er derfor behov for at

understøtte kontrollen med, om de anmeldte oplysninger i RUT er korrekte.

Beskæftigelsesministeriet bemærker endelig, at det ikke følger af forslaget eller

lovbemærkningerne, at Arbejdstilsynet kan inddrage tredjelandsstatsborgeres legi-

timation og underrette politiet i denne forbindelse. Det følger derimod af lovbe-

mærkningerne, at såfremt legitimationen viser, at vedkommende er tredjelands-

statsborger, kan Arbejdstilsynet inddrage dette i vurderingen af, om politiet bør

underrettes i forhold til eventuel kontrol af arbejdstilladelser. Denne formulering

er ændret, så der ikke skal være tvivl om, at Arbejdstilsynet ikke kan inddrage en

tredjelandsborgers legitimation.

Øvrige emner

Hjemmel til at tjekke om virksomheders oprigtighed og dermed ret til at kunne ud-

stationere tredjelandsborgere til Danmark

foreslår, at myndighedernes beføjelser og pligt til at tjekke virksomhedernes

oprigtighed i hjemlandet – altså hvorvidt de overhovedet har ret til at udstationere

tredjelandsborgere til Danmark – styrkes.

Straf ved manglende, mangelfulde eller forkerte registreringer i RUT

Byggefagenes Samvirke i København og FH Hovedstaden

bemærker, at de på

pladsbesøg ofte opdager, at udenlandske virksomheder mangler anmeldelse i RUT.

Dette melder fagforeningerne ind til Arbejdstilsynet (AT). Fagforeningernes dialog

med virksomheden og anmeldelse til AT er årsag til, at virksomheden registrer sig i

L 15 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

RUT og dermed undgår eventuelle sanktioner. Det opfatter Byggefagenes Sam-

virke i København og FH Hovedstaden som et hul i lovgivningen, da det efter de-

res vurdering kun er muligt for AT at straffe virksomheder for manglende registre-

ring, hvis de selv konstaterer den.

Byggefagenes Samvirke i København og FH Hovedstaden

bemærker ligeledes,

at de oplever fiktive eller falske registreringer i RUT, og herunder også registrering

af et forkert antal ansatte på et givent arbejdssted. Byggefagenes Samvirke i Kø-

benhavn og FH Hovedstaden foreslår derfor, at der indføres skærpet bødestraf her-

for, som kan afspejle at både myndigheder og fagforeninger spilder tid på at tage

ud på adresser, hvor der ikke er nogen udstationerede ansatte.

Falske selvstændige – overvågning af digitalt spor i RUT

Det er

Byggefagenes Samvirke i København og FH Hovedstadens

opfattelse, at

danske virksomheder anvender falske selvstændige og aktivt er medvirkende at

stifte de såkaldt ”selvstændige virksomheder” og registrerer dem i RUT på vegne

af de ansatte. På denne baggrund foreslår de, at myndighederne overvåger IT-regi-

streringer og sørger for at sikre sig digitale spor, der kan bruges til at dokumentere

hvem der har foretaget RUT- eller andre anmeldelser, som en effektiv metode til at

identificere fiktive konstruktioner om selvstændig virksomhed.

RUT indeholde oplysning om udstationeredes boligforhold

Endelig foreslår

Byggefagenes Samvirke i København og FH Hovedstaden,

virksomhederne registrerer i RUT, hvor deres ansatte indkvarteres, så det er muligt

for både myndigheder og fagforeninger at tjekke boligforholdene.

Indføre nationalt ID-kort på arbejdspladser

foreslår, at der indføres et nationalt ID-kort til kontrol med social dumping. Det

vil gøre det langt lettere både at holde styr på den udenlandske arbejdskraft samt at

sikre deres arbejdsforhold. Det bemærkes samtidig, at ID-kort har vist sig effektivt

i bl.a. NFA’s evaluering på fire statslige byggepladser, ligesom der er gode erfarin-

ger med ID-kort i andre europæiske lande.

Brug af underleverandører

Udlændingenævnet

foreslår, at lovbemærkningerne forholder sig til virksomhe-

dernes brug af underleverandører og de aftaler, der er indgået som led i levering af

tjenesteydelsen.

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger

Hjemmel til at tjekke om virksomheders oprigtighed og dermed ret til at kunne ud-

stationere tredjelandsborgere til Danmark

L 15 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeriet bemærker til FH’s forslag om, at myndighederne bør få

styrkede beføjelser til at tjekke virksomhedernes oprigtighed i hjemlandet, og der-

med virksomhedernes ret til at udstationere tredjelandsstatsborgere til Danmark,

at forslaget om krav om upload af de foreslåede dokumenter skal være med til at

styrke dette tilsyn. Det ligger dog ikke inden for den politiske aftale at styrke myn-

dighedernes rammer for tilsyn yderligere, hvorfor forslaget heller ikke indeholder

yderligere forslag herom.

Straf ved manglende, mangelfulde eller forkerte registreringer i RUT

Beskæftigelsesministeriet bemærker i forhold til de forskellige spørgsmål om mu-

lighederne for at udstede bøder og skærpede bødekrav ved manglende, mangel-

fulde eller forkerte registreringer i RUT, at formålet med lovgivningen primært er

at sikre korrekt registrering og ordnede forhold for de ansatte, hvor straf alene kan

anses for et enkelt af flere typer tiltag, som kan understøtte dette. Der har med den

politiske aftale således ikke været særskilte overvejelser eller truffet nogen aftale

herom, hvorfor sådanne yderligere forslag til strafbestemmelser ikke indgår i lov-

forslaget.

Falske selvstændige – overvågning af digitalt spor i RUT

Beskæftigelsesministeriet bemærker i forhold til forslaget om overvågning af digi-

tale spor i RUT med henblik på at afdække brugen af ”falske selvstændige”, at

dette forslag ikke er et element, som indgår i den politiske aftale, hvorfor det heller

ikke indgår i lovforslaget.

RUT indeholde oplysning om udstationeredes boligforhold

Det foreslås, at det skal indgå i registreringen i RUT hvor den udstationerende

virksomhed indkvarterer sine ansatte.

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at dette tiltag ikke er et element, som indgår i

den politiske aftale, hvorfor det heller ikke indgår i lovforslaget.

Beskæftigelsesministeriet bemærker herudover, at registreringen i RUT er under-

lagt reglerne i håndhævelsesdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstatione-

ring af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af for-

ordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssyste-

met for det indre marked (»IMI-forordningen«)). Det vurderes ikke umiddelbart

muligt inden for rammerne af dette direktiv, at fastsætte krav om, at tjenesteydere

skal oplyse adresse på indkvartering af deres udstationerede ansatte.

Indføre nationalt ID-kort på arbejdspladser

Beskæftigelsesministeriet bemærker i forhold til forslaget om, at der indføres natio-

nalt ID-kort på danske arbejdspladser, at regeringen har nedsat en arbejdsgruppe,

som har til opgave at udvikle modeller for ID-kort. Arbejdsgruppen forventes at af-

rapportere ultimo 2024.

L 15 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Brug af underleverandører

Beskæftigelsesministeriet bemærker, at den politiske aftale og lovforslaget ikke in-

deholder regulering af brug af underleverandører, hvorfor der ikke er fundet an-

ledning til at beskrive reguleringen af disse forhold nærmere i forslagets bemærk-

ninger.