Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 15 Bilag 1
Offentligt
2913411_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 3030
2. oktober 2024
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Onsdag den 2. oktober 2024 fremsætter jeg forslag til lov om ændring af lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. og udlændingeloven (Krav om fremvisning af
legitimation og flere oplysningskrav i Registret for Udenlandske Tjenesteydere
(RUT)).
Lovforslaget udmønter forslaget om en styrket indsats mod illegal arbejdskraft fra
Aftale om en styrket indsats mod social dumping
fra maj 2024.
Der foreslås følgende ændringer i udstationeringsloven og udlændingeloven:
Krav om, at ansatte efter anmodning fra Arbejdstilsynet og Styrelsen for Inter-
national Rekruttering og Integration (SIRI) skal fremvise identifikationspapirer.
Krav om, at udenlandske arbejdsgivere, der udstationerer ansatte i Danmark, får
ansvar for, at de ansatte kan fremvise sådan legitimation for Arbejdstilsynet.
Krav om, at udenlandske arbejdsgivere, der vil udstationere tredjelandsstatsbor-
gere til Danmark, skal uploade yderligere oplysninger i Registret for Udenland-
ske Tjenesteydere (RUT) i form af kopi af tjenesteydelsesaftale samt ansættel-
seskontrakter og arbejdstilladelser for de pågældende personer.
Som jeg tidligere har orienteret om, har udkastet været i høring i perioden fra 14.
juni til 22. august. Høringen har givet anledning til at uddybe nogle af lovbemærk-
ningerne, bl.a. om hvad en ansættelseskontrakt skal indeholde efter øvrig lovgiv-
ning, og herudover er der sket enkelte ændringer af selve lovforslaget af mere lov-
teknisk karakter.
Herudover indeholder forslaget en forlængelse af udstationeringslovens revisions-
klausul, som er indsat for at sikre, at udstationeringsdirektivets krav om bl.a. mind-
stelønninger fortsat varetages af arbejdsmarkedets parter efter den danske model og
ikke nødvendiggør lovgivning herom. Dermed sikres det, at Danmark lever op til
krav i EU’s udstationeringsdirektiv vedrørende bl.a. mindstelønninger gennem
overenskomstaftaler mellem arbejdsmarkedets parter.
Jeg vedlægger til jeres orientering høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurde-
ring.
L 15 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
2