Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 149 Bilag 2
Offentligt
2985190_0001.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
star@star.dk
cc: hels@star.dk og maje@star.dk
25. februar 2025
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
www.aeldresagen.dk
aeldresagen@aeldresagen.dk
Høringssvar vedr. ekstra høring over lovforslag om ændring af lov
om social pension, lov om arbejdsskadesikring og lov om afgift af
bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejds-
ulykkeserstatninger m.v. (regulering af folkepensionsalderen,
ændring af revisionsbestemmelse m.v.)
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar om ovenstående
lovforslag.
Nødvendigt med gode førtidige tilbagetrækningsmuligheder
En forhøjelse af folkepensionsalderen til 70 år kræver, at der er gode førtidige
tilbagetrækningsmuligheder for dem, der ikke er i stand til at arbejde indtil
pensionsalderen. Ældre Sagen mener, at seniorpension, efterløn og tidlig pension
er nødvendige ordninger for at sikre alle en værdig tilbagetrækning, og ordninger,
som er afgørende i forhold til at sikre opbakningen til en stadig stigende pensions-
alder.
Som reglerne er nu, kan man få seniorpension op til seks år før folkepensions-
alderen. Det vil sige, at i 2040, hvor folkepensionsalderen er 70, vil aldersgrænsen
for seniorpension være 64 år mod 61 år i dag. I takt med at folkepensionsalderen
forhøjes, mener Ældre Sagen, at det kan være nødvendigt at udvide perioden, hvor
man kan få seniorpension.
Fokus på seniorer og forebyggelse af nedslidning
Det er Ældre Sagens opfattelse, at en stadig forhøjelse af folkepensionsalderen bør
ledsages af et stærkt politisk fokus på at sikre, at arbejdsmarkedet rent faktisk også
er gearet til, at danskerne skal arbejde længere.
Vi konstaterer, at der i de seneste mange år har været et massivt politisk fokus på
at få flere til at arbejde længere, bl.a. via økonomiske incitamenter.
Økonomiske incitamenter kan ikke gøre det alene. Det gode fysiske såvel som det
psykosociale arbejdsmiljø skal prioriteres, så nedslidning forebygges og reduceres.
Det er nødvendigt i takt med, at pensionsalderen hæves. Virksomheder skal
indrette arbejde og produktion, så det fremmer arbejdsglæde, sundhed og
Side 1 ud af 2
L 149 - 2024-25 - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2985190_0002.png
muligheden for et langt arbejdsliv. Godt arbejdsmiljø mindsker risikoen for tidlig
tilbagetrækning og øger lysten til at fortsætte længere på arbejdsmarkedet.
Ovenstående udfordringer skal løses på arbejdsmarkedet, men det er også en
politisk opgave at sikre, at det sker.
Pensionsalderen efter 2040
Folkepensionsalderen stiger så hurtigt, at fremtidige generationer vil få en kortere
andel af deres liv på pension. På den baggrund kan det ikke afvises, at det i
fremtiden vil være nødvendigt at forholde sig til, om pensionsalderen skal stige
langsommere, som bl.a. kommissionen for tilbagetrækning og nedslidning har
anbefalet. En lempeligere indeksering vil medføre, at flere danskere kan se sig selv
i pensionssystemet. Lempelserne skal foretages inden for rammerne af, at
Danmarks økonomi forsat vil være holdbar - også set i lyset af de aktuelle
ændringer i Danmarks sikkerhedspolitiske situation.
For at en fortsat forhøjelse af folkepensionsalderen skal være realistisk og
accepteret i befolkningen, må det ske på en baggrund af en tilsvarende stigning i
antallet af gode leveår. Udviklingen i danskernes helbred skal derfor følges tæt, og
helbredssituationen skal indgå som et centralt element i beslutningsgrundlaget,
når folkepensionsalderen fastsættes.
Venlig hilsen
Bjarne Hastrup
Adm. direktør
Side 2 ud af 2
L 149 - 2024-25 - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2985190_0003.png
Mathias Hyun Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Koncernjurahøringer <Koncernjurahoringer@atp.dk>
25. februar 2025 14:09
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering; Helle Sølvsten; Mathias Hyun Jensen
Mona L. Frandsen - MLF; Koncernjurahøringer; PE-ordningsjurister-indbakke
Svar på ekstra høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om socialpension
mv.
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 19. februar 2025 sendt udkast til lovforslag om ændring af lov
om social pension i ekstra ekstern høring med frist 25. februar, kl. 12.00.
ATP takker for muligheden for at kommentere på lovforslaget og skal hermed anføre det følgende. Det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget, s. 24:
”En beregning af folkepensionsalderen efter lovens regler viser, at folkepensionsalderen i 2025 skal reguleres med 1
år og fastsættes til 70 år med virkning fra den 1. januar 2040. Det foreslås derfor, at folkepensionsalderen fastsættes
til 70 år for alle, der er født efter den 31. december 1970. Det omfatter personer, der fylder 70 år i 2040 eller senere.
Samtidig foreslås det, at lovens revisionsbestemmelse ændres således, at næste gang, der skal tages stilling til
folkepensionsalderen vil være i 2030. Det betyder, at der i 2030 skal fremsættes lovforslag om regulering af
folkepensionsalderen.”
Det bemærkes, at formuleringen "Det omfatter personer, der fylder 70 år i 2040 eller senere." kan skabe tvivl og
muligvis føre til fejlagtige fortolkninger, da dem, der fylder 70 år i 2040 er årgang 1970, og disse ikke omfattes af den
ændrede folkepensionsalder.
Efter lovforslaget vil personer født i 1970 opnå folkepensionsalderen i 2039, mens personer født i 1971 opnår
folkepensionsalderen i 2041. Selvom personer født i 1970 fylder 70 år i 2040, vil de altså ikke blive berørt af
lovændringen, hvilket formuleringen "det omfatter" antyder.
Det foreslås på den baggrund, at den pågældende formulering fjernes, da den ikke giver yderligere værdi og kan
misforstås.
ATP bemærker yderligere, at såfremt lovforslaget bliver vedtaget, skal pensionstilsagnene i ATP konverteres til de
nye folkepensionsaldre, hvorfor der skal fastsættes regler om konvertering af pensionstilsagn
(konverteringsbekendtgørelse), jf. ATP-lovens § 9, stk. 5.
Jeg skal beklage overskridelse af tidsfristen.
Venlig hilsen
Benedicte Thy Rasmussen - BERS
Senior Legal Counsel · Koncernjura & Databeskyttelse
Direkte nummer 25245126
E-mail
BERS@ATP.DK
ATP
· Kongens Vænge 8 · 3400 Hillerød
Telefon 70 11 12 13 ·
www.atp.dk
· CVR-nr. 43405810
Følg ATP på
Facebook
·
LinkedIn
For information om, hvordan ATP Koncernen behandler dine personoplysninger, se atp.dk/behandling-af-personoplysninger
Oplysningerne i denne e-mail kan være fortrolige og er udelukkende beregnet til brug for de oven for angivne personer eller virksomheder. Vi gør opmærksom på, at
udbredelse, omdeling eller kopiering af oplysningerne efter omstændighederne er forbudt. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejltagelse, bedes du meddele det
til afsenderen og derefter slette den. På forhånd tak.
1
L 149 - 2024-25 - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2985190_0004.png
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att: Helle Sølvsten og Mathias Hyun Jensen,
Høringssvar til ekstra høring om konsekvensændringer i
arbejdsskadesikringsloven som følge af ændring af
pensionsalderen
F&P takker for muligheden for at afgive høringssvar til denne ekstra høring
om konsekvensændringerne af arbejdsskadesikringsloven som følge af
ændret pensionsalder.
F&P bemærker, at det fremgår af bemærkningerne, at tilskadekomne der
ikke tidligere har fået kapitaliseret deres løbende erstatning heller ikke vil
kunne få kapitaliseret den forlængede erstatning, som følge af ændret
pensionsalder. Det skal dels sikre, at tilskadekomne ikke bliver
overkompenseret og dels sikre, at ændringen ikke skaber yderligere
administration i AES, da kapitalisering i disse situationer ville betyde, at der
ville skulle udarbejdes særlige kapitaliseringsregler. F&P er af den opfattelse,
at det er nødvendigt, at der udarbejdes nye kapitaliseringsfaktorer for de
sager, hvor tilskadekomne allerede har fået kapitaliseret sin erstatning og
også ønsker den yderligere erstatning kapitaliseret, hvilket ikke ses reguleret
i bestemmelserne
F&P bemærker også, at det nu fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at
den absolutte 30-årige forældelsesfrist ikke er til hinder for, at
tilskadekomne kan få
forlænget
deres erstatning efter de foreslåede
bestemmelser. I den henseende bemærker F&P, at det er tvivlsomt om
tidligere kapitaliserede erstatninger kan betragtes som en
forlængelse,
eller
der juridisk er tale om et nyt krav, hvor AES skal træffe en ny afgørelse om
erstatning.
F&P bemærker endvidere, at selskaberne ikke opbevarer gamle sager, hvis
sagen er afsluttet, og det er vurderet, at der ikke længere er et legitimt formål
til fortsat opbevaring. Det vil særligt være aktuelt for sager, hvor skaden er
indtrådt for mere end 30 år siden, og der ikke sker løbende udbetalinger.
24.02.2025
F&P
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
fp@fogp.dk
www.fogp.dk
CVR
11 62 81 84
Lene Zeuthen Vang
Chefkonsulent
lzv@fogp.dk
Sagsnr.
DokID
GES-2025-00080
507251
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
L 149 - 2024-25 - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Det er uklart om, der med nærværende lovforslag, er tilstrækkelig
lovhjemmel for selskaberne til i fremtiden at opbevare gamle sager ud over
den absolutte 30-årige forældelsesfrist, hvor der ikke sker løbende
udbetaling, men hvor der potentielt set kan være et krav om yderligere
erstatning som følge af forhøjet pensionsalder.
F&P
Sagsnr.
DokID
GES-2025-00080
507251
Side 2
L 149 - 2024-25 - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2985190_0006.png
1/2
L 149 - 2024-25 - Bilag 2: Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2985190_0007.png
2/2