L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 149 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Lovforslag om ændring af lov om social pen-

sion, lov om arbejdsskadesikring og lov om

afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring og af arbejdsulykkeerstatnin-

ger m.v. (regulering af folkepensionsalder,

ændring af revisionsbestemmelse, konse-

kvensændring af arbejdsskadesikringsloven

og konsekvensændring af arbejdsskadeafgif-

ten)

14. januar 2024

J.nr. 2024 - 1404

Ydelser

Mathias Hyun Jensen

Indledning

Lovforslaget har været i høring i perioden 6. december 2024 til 10. januar 2025.

Lovforslaget sendes i en ekstra høring i perioden 18. februar 2025 til 25. februar

2025, når dødelighedstal for 2023-2024 fra Danmarks Statistik er offentliggjort.

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation (AC), An-

kestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadefor-

eningen (AVS), BDO

–

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Bedre Psykiatri,

Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Dahlberg, Danmarks Frie Fagforening,

Danmarks Rederier, Dansk Byggeri, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kas-

ser, Danske Handicaporganisationer, Danske Seniorer, Dataetisk Råd, Deloitte,

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Det Centrale Han-

dicapråd, Det Faglige Hus, Faglige Seniorer, Finans Danmark, Finansforbundet, Fi-

nansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen for

Social-, Sundheds og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen Danske

Revisorer (FDR), Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Forsikringsfor-

bundet, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR

–

Danske Revisorer, Garantifonden

for Skadesforsikringsselskaber, Gartneri, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere

(GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder, Kommunale

Velfærdschefer, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse

(KRIFA), Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejds-

markedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND, SMV Danmark, Udbetaling

Danmark, Ældre Sagen.

Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:

L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension

(ATP), Dataetisk Råd, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Fagbevægelsens Hoved-

organisation (FH), Faglige Seniorer, Finanstilsynet, Forsikring & Pension (F&P),

Kommunale Velfærdschefer, Kommunernes Landsforening (KL), Lederne, Rådet

for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rigsrevisionen, 3F.

Følgende havde ingen bemærkninger til lovforslagets indhold:

Finanstilsynet, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rigsrevisionen.

I det følgende afsnit er en oversigt over hovedindholdet af de modtagne hørings-

svar samt Beskæftigelsesministeriets bemærkninger hertil. For en fuldstændig gen-

nemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til vedlagte høringssvar.

1. Generelle bemærkninger

DA og Lederne støtter lovforslaget, som øger arbejdsudbuddet og er fundamentet

for at sikre offentlige finanser.

Lederne støtter ligeledes det grundlæggende princip om levetidsindeksering og

henviser til, at det er afgørende, at danskernes stigende levetid også fører til flere

aktive år på arbejdsmarkedet.

FH støtter lovforslaget under forudsætning af, at der fremover sikres et mere trygt,

retfærdigt og ansvarligt pensionssystem, hvor pensionsalderen stiger langsommere

end planlagt med Velfærdsforliget, og at muligheden for en mere værdig tilbage-

trækning for dem, der har behov, forbedres.

FH anerkender grundlæggende behovet for, at vi arbejder længere, når vi lever læn-

gere. Dette er for at sikre en langsigtet holdbar økonomi, som giver mulighed for at

bevare det danske velfærdssamfund.

FH kritiserer, at lovforslaget er sendt i foreløbig høring baseret på data fra 2022-

2023 i stedet for de korrekte data for 2023-2024, som krævet af loven. De mener, at

det er en uskik at sende lovforslag i høring, som beror på foreløbige tal.

FH bemærker, at det er afgørende for dem, at behandling af forslaget finder sted,

når overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked er veloverstået.

3F kan ikke støtte lovforslaget om at hæve pensionsalderen til 70 år, og ønsker for-

bedringer af tidlig pension og en lempeligere levetidsindeksering. 3F foreslår, at

man fremfor at hæve pensionsalderen bør indkalde til trepartsdrøftelse om det sam-

lede tilbagetrækningssystem, og derved undgå at spille hasard med de netop igang-

satte overenskomstforhandlinger.

Faglige Seniorer beklager, at der ikke politisk har været opbakning til at justere i

den nuværende reguleringsform på baggrund af de analyser og anbefalinger, som

blev foreslået af Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning i rapporten om

’fremtidssikring af et stærkt pensionssystem’ i 2022.

L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Faglige Seniorer opfordrer derfor til, at der forhandles en ny aftale om den fremti-

dige regulering af folkepensionsalderen, som sikrer større retfærdighed både inden-

for og på tværs af generationer.

Kommentarer:

Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at det er hensigtsmæssigt at sende lov-

forslaget i ekstern høring med en beregning af forhøjelse af folkepensionsalderen

baseret på foregående års tal. Det skyldes, at der skal ske et markant fald i den op-

gjorte middellevetid fra 2023 til 2024 for at føre til et andet resultat. Derudover

sendes lovforslaget i en ekstra ekstern høring, når de nye tal foreligger.

De gældende bestemmelser om regulering af folkepensionsalderen blev indført ved

lov nr. 1586 af 20. december 2006. Lovændringen var et led i udmøntningen af den

politiske aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer

i fremtiden.

Formålet med reguleringen af folkepensionsalderen er at sikre, at danskernes sti-

gende levetid også fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet. Reguleringen af fol-

kepensionsalderen bidrager til at gøre pensions- og tilbagetrækningssystemet mere

robust over for stigende levetid, at bidrage til en styrkelse af den finanspolitiske

holdbarhed og at give plads til større udgifter til sundhed og pleje, når der bliver

flere ældre.

Beskæftigelsesministeriet har i øvrigt taget høringsparternes generelle bemærknin-

ger til efterretning.

1.1. Arbejdsmiljø, nedslidning og seniorers beskæftigelse

3F udtrykker bekymring over, at arbejdsmiljøet ikke er blevet forbedret som forud-

sat i velfærdsaftalen fra 2006. I forlængelse heraf peger 3F på nedlæggelsen af Fo-

rebyggelsesfonden. 3F fremhæver, at Arbejdsbevægelsens Erhvervsråds analyse vi-

ser, at over 750.000 lønmodtagere er eksponeret for et hårdt fysisk arbejdsmiljø,

forstået som en kombination af uhensigtsmæssige fysiske belastninger og en ople-

velse af, at arbejdet er fysisk anstrengende. Mere end 350.000 lønmodtagere ople-

ver altid, ofte eller sommetider at være begrænset i arbejdet på grund af smerter. I

alt er 185.000 lønmodtagere både eksponeret for- og har symptomer på et hårdt fy-

sisk arbejdsmiljø.

3F mener, at der langt fra er leveret som forudsat i velfærdsaftalen, når det kommer

til at sikre et godt arbejdsmiljø, som kan hjælpe til, at der reelt er mulighed for at

blive på arbejdsmarkedet, til man er 70 år. 3F kritiserer også reduktionen af efter-

lønsordningen, som tidligere gav nedslidte mulighed for en værdig tilbagetrækning

med mulighed for nogle gode pensionsår.

FH understreger, at forhøjelsen af folkepensionsalderen til 70 år bør ledsages af

markante forbedringer i arbejdsmiljøet og i mulighederne for tidlig pension og ini-

tiativer, der forbedrer arbejdsmiljø og kvalifikationer for medarbejdere samt styrker

virksomheders fastholdelse af seniormedarbejdere.

L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

FH og 3F ønsker, at der ses på forbedringer af tidlig pension, fordi det ikke er alle,

der kan holde til at arbejde frem til folkepensionsalderen. 3F fremhæver, at især

ufaglærte og faglærte rammes hårdere af den stigende pensionsalder. Organisatio-

nen foreslår derfor, at tidlig pension forbedres og udvides, så ordningen følger stig-

ningen i folkepensionsalderen.

Faglige Seniorer bemærker, at der løbende sker en positiv ændring i seniorernes

beskæftigelse, som reducerer effekten af fastsættelse af pensionsalder i forhold til

udviklingen i arbejdsstyrken.

Faglige Seniorer bemærker derfor, at der i tilknytning til den politiske aftale om re-

gulering af pensionsalder burde gennemføres en mere markant indsats for at skabe

rammer og mulighed for, at seniorerne øger deres beskæftigelsesandel frem mod og

for den sags skyld også efter folkepensionsalderen. Der er behov for mere fleksibi-

litet for seniorerne og mindre diskrimination i forhold til at fastholde seniorerne på

arbejdsmarkedet.

Kommentarer:

Beskæftigelsesministeriet har taget bemærkningerne til efterretning.

Med Aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dum-

ping blev arbejdsmiljøindsatsen i 2023 styrket med en historisk stor bevilling på i

alt 1,3 mia. kr. i perioden 2023-2026. Med aftalen øges fokus på at understøtte

virksomhedernes egen arbejdsmiljøindsats, så alle i Danmark har et sundt og sik-

kert arbejdsmiljø på et bæredygtigt arbejdsmarked. I 2025 vil Arbejdstilsynet fort-

sætte implementeringen af initiativerne i aftalen, samt fortsat udvikle arbejdsmiljø-

indsatsen med øget fokus på tilbud, der forebygger udvalgte arbejdsmiljøproble-

mer og fremmer det gode arbejdsliv.

Som led i udmøntningen af Velfærdsaftalen fra 2006 blev Fonden for Forebyggel-

ses og Fastholdelse (tidligere Forebyggelsesfonden) oprettet med en kapital for 3,0

mia. kr. Målet med fonden var at forebygge fysisk og psykisk nedslidning på det

danske arbejdsmarked. Fonden har ikke tildelt bevillinger siden 2018. Yderligere

forbrug fra Fonden kræver tilsvarende mindreforbrug på andre bevillinger under

Beskæftigelsesministeriet som følge af budgetlovens regler om styring af ministeri-

ernes bevillinger og råderum.

Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier har lempet modregningsreg-

lerne for arbejdsindkomst for både pensionister og deres partnere for at gøre det

mere attraktivt at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Desuden har regeringen

med en række af Folketingets partier nedsat Videnscenter for Fastholdelse af Seni-

orer på Arbejdsmarkedet, der skal indsamle og dele viden om, hvordan man bedst

kan understøtte og fastholde seniorer på arbejdsmarkedet.

1.3. Økonomiske konsekvenser

KL bemærker, at ændringen af arbejdsskadesikringsloven indebærer, at der skal

udbetales erstatninger i arbejdsskadesager for et år ekstra svarende til stigningen i

pensionsalderen. Desuden indebærer ændringen afledte merudgifter til arbejdsska-

L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

deafgift og arbejdsmiljøbidrag efter arbejdsmiljøloven. KL noterer sig, at de øko-

nomiske konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale og regio-

nale parter, og forventer, at Beskæftigelsesministeriet udarbejder beregningsnotat

som grundlag for forhandlingerne.

Kommunale Velfærdschefer er bekymret for, at en forhøjelse af pensionsalderen

kan føre til flere ældre ledige, hvilket vil kræve en øget indsats fra kommunernes

beskæftigelsessystem. Disse konsekvenser bør belyses nærmere. Desuden bemær-

kes det, at den stigende pensionsalder betyder, at borgere, som er ledige på tids-

punktet for folkepensionsalderen, vil skulle være længere på det samme forsørgel-

sesgrundlag, og at det må forudsættes, at der tages højde for merudgifterne hertil.

Kommentarer:

Beskæftigelsesministeriet har taget bemærkningerne til efterretning og bemærker,

at forhandling af økonomi vil foregå efter den almindelige fremgangsmåde for for-

handling af økonomiske konsekvenser for kommunerne.

Det ventes ikke, at den stigende pensionsalder vil betyde ændringer i kommunernes

beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeriet vil følge udviklingen, herunder om

der fremadrettet vil være behov for særlige indsatser for seniorer. Det bemærkes,

at budgetteringen af udgifterne til beskæftigelsesindsatsen vil afspejle skøn over

målgruppens størrelse. Der udarbejdes løbende skøn over målgruppeudviklingen

under hensyntagen til bl.a. forventninger til konjunkturudviklingen og samspil med

andre reformer, herunder fx ændringer i pensionsalderen.

2. Bemærkninger til lovforslaget

2.1. Forlængelse af retten til erstatning for tab af erhvervsevne og tab

af forsørger

AES foreslår sproglige præciseringer, ensretning og uddybninger af de foreslåede

§§ 84 b og c i arbejdsskadesikringsloven og bemærkningerne hertil, idet det præci-

seres i den nye formulering af lovteksten, at det er den løbende erstatning, der for-

længes og ikke engangsbeløbet (afløsningsbeløbet), der forhøjes samt at rækkeføl-

gende af pkt. 1 og 2 i begge bestemmelser ensrettes. Bestemmelserne vedrører hen-

holdsvis de tilskadekomnes og de efterladtes ret til kompensation for tab af er-

hvervsevne frem til folkepensionsalderen.

F&P bemærker, at det er uklart om den absolutte 30-årige forældelse indebærer, at

der kan være tilskadekomne, der ikke bliver kompenseret i overensstemmelse med

den korrekte pensionsalder.

Kommentarer

Beskæftigelsesministeriet har byttet rundt på nr. 1 og 2 i den foreslåede bestem-

melse til § 84 c, stk. 1, med henblik på en ensretning af strukturen i de foreslåede

bestemmelser til §§ 84 b og c. Derudover har Beskæftigelsesministeriet foretaget

en justering i §§ 84 b, stk. 2 og 84 c, stk. 2 og bemærkningerne hertil, så det fore-

slås, at en forlængelse af løbende erstatning fortsat vil blive udbetalt som løbende

erstatning. Baggrunden herfor er, at principperne for kapitalisering for disse ska-

desårgange er sådan, at hvis tilskadekomne først anmoder om at få kapitaliseret

L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

det ekstra års erstatning efter 11 måneder, vil de 11 måneder, der allerede er udbe-

talt løbende, også indgå i det kapitaliserede beløb. Tilskadekomne vil dermed

kunne blive dobbeltkompenseret. Denne uhensigtsmæssighed er der gjort op med i

senere ændringer af kapitaliseringsfaktorerne i 2007, men det gælder fortsat for

tidligere skadesårgange. Formålet med denne ændring er derfor at give Arbejds-

markedets Erhvervssikring mulighed for at administrere den foreslåede forlæn-

gelse af erstatning på en hensigtsmæssig måde.

Derudover har Beskæftigelsesministeriet i relevant omfang foretaget sproglige ju-

steringer og uddybninger i lovbemærkningerne til de foreslåede bestemmelser til

§§ 84 b og c.

Beskæftigelsesministeriet foreslår i øvrigt, at den foreslåede bestemmelse i § 84 d

om AES’s genoptagelse af sager fra før 1994 udgår. Baggrunden herfor er, at Be-

skæftigelsesministeriet under den eksterne høring over lovforslaget har modtaget et

teknisk og administrativt notat fra AES om deres mulighed for at tilvejebringe et

tilstrækkeligt oplysningsgrundlag i de sager, som vil skulle genoptages som følge

af lovændringen. Det fremgår bl.a. af notatet, at AES til en vis grad vil kunne finde

tilstrækkelige oplysninger i sager om erstatning for tab af erhvervsevne fra før

1994 enten elektronisk eller på fysiske sager i deres arkiv til at kunne træffe afgø-

relser. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil forsøge at tilvejebringe de nødven-

dige oplysninger fra enten den tilskadekomne eller fra forsikringsselskabet i sagen,

hvis en sag ikke kan findes i deres fysiske arkiv. I forlængelse heraf vurderer Be-

skæftigelsesministeriet på baggrund af oplysningerne fra Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring, at det vil være for byrdefuldt at pålægge tilskadekomne at fremlægge

tilstrækkelige oplysninger og dokumentation i alle sager om erstatning for tab af

erhvervsevne fra før 1994 som foreslået i § 84 d. Det foreslås derfor, at dette ud-

går. Resten af § 84 d om, hvilke sager Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil skulle

genoptage af egen drift, og hvilke sager, der skal genoptages efter anmodning fra

tilskadekomne, udgår som følge heraf. Dette skyldes, at Arbejdsmarkedets Er-

hvervssikring forvaltningsretligt vil skulle genoptage sagerne af egen drift, når de

har mulighed for det og ellers efter anmodning fra tilskadekomne, uanset om det

fremgår af arbejdsskadesikringsloven.

Konsekvensen af, at den foreslåede bestemmelse i § 84 d udgår, er, at der ikke fast-

sættes særlige regler om genoptagelse af sager som følge af lovændringen. Sa-

gerne vil derfor skulle genoptages efter de almindelige forvaltningsretlige princip-

per (forvaltningsretlig genoptagelse). Beskæftigelsesministeriet har tilføjet en kort

beskrivelse heraf i de almindelige bemærkninger afsnit 2.3. og de specielle be-

mærkninger til § 84 b og c.

I forhold til F&P’s bemærkninger til forældelsesfristen finder Beskæftigelsesmini-

steriet, at den absolutte forældelsesfrist på 30 år, jf. forældelseslovens § 3, der gæl-

der for arbejdsulykker, ikke vil være til hinder for, at tilskadekomne og efterladte

kan få forlænget deres erstatning efter de foreslåede §§ 84 b og 84 c. I de tilfælde,

hvor der er gået mere end 30 år siden arbejdsulykken, vil forældelsesreglerne såle-

des ikke være til hinder for, at tilskadekomne og efterladte kan få forlænget deres

L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

erstatning efter de foreslåede bestemmelser. Lovforslaget er opdateret i forhold

hertil.

3. Øvrige emner

Dataetisk Råd har ikke udarbejdet et egentligt høringssvar, men anbefaler generelt,

at ministerier udarbejder dataetiske konsekvensanalyser for lovforslag. Rådet frem-

hæver, at sådanne analyser kan belyse både fordele, ulemper og utilsigtede konse-

kvenser af lovforslag.

ATP bemærker, at pensionstilsagnene i ATP skal konverteres til de nye folkepensi-

onsaldre. Dette kræver, at der fastsættes regler om konvertering af pensionstilsagn

(konverteringsbekendtgørelse) i henhold til ATP-lovens § 9, stk. 5.

Kommentarer:

Beskæftigelsesministeriet har taget bemærkningerne til efterretning.