Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 149 Bilag 1
Offentligt
2982818_0001.png
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om
social pension (regulering af folkepensionsalderen)
3F har som høringspart modtaget et udkast til lovforslag om regulering af pensionsalderen.
Det er en regulering, som 3F ser med bekymring på, og derfor har en række bemærkninger
til.
Reguleringen af folkepensionsalderen sker med udgangspunkt i velfærdsaftalen tilbage i
2006, og sker ud fra Danmarks Statistiks tal for gennemsnitslevealderen for 60-årige, i de
seneste to år. Der er således lagt op til, at forhøjelsen i 2025 vil ske på baggrund af tal for
2023-2024, og vil gælde for personer, der er født efter den 31. december 1970 – det vil sige
for personer, der fylder 70 år i 2040 eller senere.
Reguleringen af pensionsalderen tager som nævnt udgangspunkt i velfærdsaftalen tilbage i
2006. Som en vigtig del af velfærdsaftalen blev det samtidig aftalt, at der skulle ske en
markant forbedring af arbejdsmiljøet, som ville medvirke til at sikre, at man kunne holde til at
blive længere på arbejdsmarkedet. Et forhold, der efter vores opfattelse ikke er blevet leveret
på i det nødvendige omfang. Ligeledes blev Forebyggelsesfonden, som blev etableret for at
yde støtte til at forebygge og forhindre fysisk som psykisk nedslidning, nedlagt.
En nyere analyse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd viser, at mere end 750.000
lønmodtagere er eksponeret for et hårdt fysisk arbejdsmiljø, forstået som en kombination af
uhensigtsmæssige fysiske belastninger og en oplevelse af, at arbejdet er fysisk
anstrengende. Mere end 350.000 lønmodtagere oplever altid, ofte eller sommetider at være
begrænset i arbejdet på grund af smerter.
I alt er 185.000 lønmodtagere belastet af et hårdt fysisk arbejdsmiljø i den forstand, at de
både er eksponeret for og har symptomer på et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Disse 185.000
”nedslidningstruede” lønmodtagere findes i høj grad inden for bygge og anlæg, metal- og
fødevareindustrien samt hoteller, restauranter og landbrug, hvor det er mellem hver femte og
hver syvende lønmodtager, som er nedslidningstruet.
Samtidig kan man se konklusionen fra en tilsvarende analyse:
-
at hver tiende lønmodtager, der i 2018 var mellem 50 og 60 år, havde et hårdt fysisk
arbejdsmiljø.
-
Flere end hver femte af de 50-60-årige lønmodtagere (21,4 pct.), der i 2018 havde et
hårdt fysisk arbejdsmiljø, fem år senere var på en tilbagetrækningsydelse. Det vil
sige, at de enten var på førtidspension, efterløn, tidlig pension eller seniorpension.
-
For den tilsvarende gruppe uden hårdt fysisk arbejdsmiljø gjaldt det færre end hver
tiende lønmodtager (9,9 pct.). Det vil sige, at hårdt fysisk arbejdsmiljø mere end
fordobler risikoen for at trække sig tilbage på en førtidig ordning.
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0002.png
Vores konklusion er derfor, at der langt fra er leveret som forudsat i velfærdsaftalen, når det
kommer til at sikre et godt arbejdsmiljø, som kan hjælpe til, at der reelt er mulighed for at
blive på arbejdsmarkedet, til man er 70 år.
En anden helt afgørende del af 2006-velfærdsaftalen var, at efterlønnen forblev en 5-årig
ordning. Men allerede i 2011 blev efterlønnen skåret ned til en 3-årig ordning og
modregningen af ydelsen i egen pensionsopsparing skærpet, så den de facto kom under
udfasning. Det ser man tydeligt i Finansministeriets fremskrivning af efterlønsordningen, hvor
der efter år 2035 forventes at være ganske få (under 5.000) personer på ordningen.
Efterlønsordningen har tidligere været en ordning til stor gavn for mange 3F’ere. Ordningen
har fungeret som et sikkerhedsnet, så nedslidte og slidte 3F’ere har kunne få en værdig
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet med mulighed for nogle gode pensionsår.
Den stigende pensionsalder og den rundbarberede efterløn har især påvirket de ufaglærte
og faglærte. Samtidigt trækker flere akademikere sig for egne midler (jf. vedlagte bilag). Det
er derfor afgørende, at der, samtidig med en evt. forhøjelse af pensionsalderen, ses ind i en
forbedring af mulighederne for at kunne trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet, som også
Pensionskommissionen konkluderede, kan medvirke til at give en vis lighed i antallet af år på
pension på tværs af faggrupper. En lighed som modsat, i endnu højere grad, bliver sat over
styr.
3F foreslår, at man fremfor at hæve pensionsalderen indkaldes til Trepartsdrøftelse
om det samlede tilbagetrækningssystem.
3F’s holdning er som udgangspunkt, at vi skal forbedre/udvide tidlig pension således, at hvis
pensionsalderen generelt forøges, udvides tidlig pension, så et års højere pensionsalder
øger antallet af år på tidlig pension tilsvarende. Det vil betyde, at den nuværende mulighed
for at trække sig som 64-66-årig (afhængig af anciennitet) udvides, så man i fremtiden kan
trække sig som 64-67-årig. Dette bør allerede ske fra 2026 for at få effekt fra 2030, hvor
pensionsalderen forhøjes til 68 år. Vi ønsker desuden en højere ydelse for tidlig pension,
ligesom modregningen i pension og arbejdsindkomst skal lempes. 3F’s forslag om en
udvidelse af tidlig pension skal ses i lyset af den brudte afgørende forudsætning om en 5-årig
efterløn fra velfærdsaftalen.
Der bør samtidig ses på indekseringsreglen, der ligger fra velfærdsaftalen, da den er meget
voldsom, idet hele den øgede levetid 1:1 konverteres til et længere arbejdsliv. Danskerne vil
således få de højeste pensionsaldre i OECD-området efter 2030. Derfor bør stigningstakten i
pensionsalderen lempes. Det kunne være efter Pensionskommissionens model nogenlunde
svarende til �½ stigning af det, der ligger i dag.
Det vil samtidig betyde, at hver generation får nogenlunde den samme andel af livet på
pension og det vil således sikre en lighed på tværs af generationerne. En sådan lempelse
Side
2
af
3
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0003.png
undergraver efter vores opfattelse ikke den langsigtede økonomiske holdbarhed af den
offentlige økonomi.
3F kan derfor ikke støtte lovforslaget om at hæve pensionsalderen til 70 år, men mener som
nævnt, at der i stedet bør indkaldes til Trepartsdrøftelser om det samlede
tilbagetrækningssystem. Derved vil man også undgå at spille hasard med de netop
igangsatte overenskomstforhandlinger, som risikerer at blive påvirket af et fremsat lovforslag
om en øget pensionsalder.
Side
3
af
3
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0004.png
De selvpensioneret har de største netto- og pensionsformuer
I alt har 13.500 personer i aldersgruppen 62-66 i 2022 valgt at trække sig fra
arbejdsmarkedet for egne midler (selvpension). Det svarer til 4,1% af befolkningen i disse
aldersgrupper.
Den typiske samlede nettoformue blandt folk der trak sig på selvpension var 1,9 mio. kr.
højere, sammenlignet med dem som blev på arbejdsmarkedet op til fem år før
folkepensionsalderen. Således var den typiske nettoformue for dem der trak sig for egne
midler på 4,3 mio. kroner, mens den var på 2,4 mio. kroner blandt dem der blev på
arbejdsmarkedet. Der er særlig forskel på pensionsformuen, hvor dem som trak sig på
selvpension havde en pensionsformue på 2,8 mio. kroner, så havde de fortsat beskæftiget en
pensionsformue på 1,3 mio. kroner.
Figur 1: Netto- og pensionsformue, selvpensioneret og beskæftiget (62-66 år).
4500000
4000000
3500000
3000000
2500000
2000000
1500000
1000000
500000
0
Selvpensioneret
Nettoformue
Pensionsformue
Beskæftiget
Kilde: 3F, pba. Danmarks Statistiks Forskningsservice
Anm: Den ikke-beskattede pensionsformue indgår med 60 pct.
Samtidigt er der stor forskel på fordelingen af formuen for de selvpensionerede efter
uddannelse har. Personer med en Lange videregående uddannelser (LVU) har den klart største
nettoformue - typisk på 5,9 millioner kroner. Dette skyldes betydelige pensionsformuer, på
typisk 3,3 millioner kroner, men også en betydelig finansiel formue på 700.000 kroner.
Til sammenligning har den typiske faglærte, der trækker sig på selvpension, en noget mindre
nettoformue på 4,0 millioner kroner. Deres typiske pensionsformue ligger her på 2,5 millioner
kroner, mens den finansielle formue udgør 0,2 millioner kroner. Det er værd at bemærke, at
en stor del af de faglærte på selvpension har en tjenestemandspension.
Den højere pensionsformue blandt de faglærte, der trækker sig på selvpension, spiller en
væsentlig rolle for deres tilbagetrækning, særligt med tanke på mange med
tjenestemandspensioner.
1
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0005.png
For den samlede gruppe af faglærte lønmodtagere i aldersgruppen 62-66 år, der ikke er
selvpensioneret, er den typiske nettoformue på 2,1 millioner kroner, hvilket dermed er mindre
for begge ovenstående grupper.
Tabel 3: Selvpensioneret 2022, Formue
Faglaerte 62-66 Faglært (Selvpension)
Median
Median
Nettoformue
2.129.887
3.965.693
Reale Aktiver i alt
937.141
1.234.025
Finansiel formue
203.789
378.489
Pensionsformue
1.183.112
2.533.622
Prioritetsgæld
257.556
237.354
Øvrig gæld
1.007
0
Gæld til det offentlige
0
0
Kilde: 3F pba. Danmarks Statistik
Anm: Der er set på aldersgruppen 62-66 år.
LVU (Selvpension)
Median
5.936.174
2.009.265
711.185
3.289.944
426.615
0
1.635
Selvpension fordelt efter uddannelse
Figur 2 illustrerer uddannelsesbaggrunden for personer, der vælger selvpension, og det er
tydeligt, at det primært er personer med en Lang Videregående Uddannelse (LVU), der træffer
denne beslutning. I mindre omfang gælder det for faglærte og ufaglærte. Hele 8,1% af
personer med en LVU trak sig på selvpension i 2022 ved hjælp af egne midler, mens
tilsvarende tal for faglærte og ufaglærte var på 2,7% for begge grupper.
Figur 2: Andelen selvpensioneret fordelt efter uddannelse
Kilde: 3F, pba. Danmarks Statistiks Forskningsservice.
2
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0006.png
Boks 1 metode:
Selvpensioneret er i analysen defineret som personer, som ingen
ydelser/beskæftigelse har, samtidig med at de hverken var i
lønmodtagerbeskæftigelse eller modtog offentlige ydelser seks måneder
efter. Selvstændige er ligeledes udeladt af opgørelsen. Samtidig skal man
have udbetalt pensioner.
Opgørelsen bygger på data fra Danmarks Statistiks forskningsservice og
oplysninger fra DREAM og RAS (AMR), uddannelse samt indkomstregisteret.
Når man undersøger kommunerne med den højeste andel af selvpensionerede, er der en
overrepræsentation af
”velhaverkommuner”.
De seks kommuner med en andel over 7,0% er
Fanø, Allerød, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Dragør.
Tabel 1: Top 10
kommuner selvpensioneret
6,3%
Kilde: 3F, pba. Danmarks Statistik
I den modsatte ende af listen ligger en række jyske kommuner med de laveste andele. De fem
kommuner med de laveste andele af selvpensioneret er Morsø, Billund, Randers, Norddjurs og
Vejen. (Se den fulde liste i bilag)
Fanø
Allerød
Hørsholm
Lyngby-Taarbæk
Rudersdal
Dragør
Solrød
Gentofte
Egedal
Tårnby
8,5%
7,6%
7,6%
7,2%
7,1%
7,0%
6,6%
6,4%
6,3%
3
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0007.png
Tabel 2: Bund 10
Kommuner selvpensioneret
1,9%
Kilde: 3F, pba. Danmarks Statistik
Bilag 1: Andel selvpensioneret, kommuner
Fanø
Allerød
Hørsholm
Lyngby-Taarbæk
Rudersdal
Dragør
Solrød
Gentofte
Egedal
Tårnby
Furesø
Vallensbæk
Roskilde
Gribskov
Frederiksberg
Hillerød
Greve
Fredensborg
Rødovre
Hvidovre
Lejre
Gladsaxe
Ballerup
Helsingør
Frederikssund
Brøndby
Holbæk
Glostrup
8,5%
7,6%
7,6%
7,2%
7,1%
7,0%
6,6%
6,4%
6,3%
6,3%
6,2%
6,1%
5,8%
5,8%
5,7%
5,5%
5,4%
4,8%
4,8%
4,8%
4,8%
4,7%
4,7%
4,7%
4,7%
4,7%
4,6%
4,6%
Jammerbugt
Skive
Mariagerfjord
Faaborg-Midtfyn
Vesthimmerlands
Vejen
Norddjurs
Randers
Billund
Morsø
2,5%
2,5%
2,5%
2,5%
2,4%
2,4%
2,3%
2,2%
2,0%
4
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0008.png
Fredericia
København
Odder
Høje-Taastrup
Halsnæs
Ringsted
Slagelse
Odsherred
Næstved
Silkeborg
Vordingborg
Faxe
Herlev
Kalundborg
Aalborg
Aabenraa
Vejle
Sønderborg
Køge
Haderslev
Struer
Guldborgsund
Esbjerg
Skanderborg
Albertslund
Bornholm
Stevns
Odense
Aarhus
Middelfart
Nyborg
Sorø
Svendborg
Frederikshavn
Kerteminde
Samsø
Kolding
Syddjurs
Lemvig
Ishøj
Varde
Holstebro
4,5%
4,4%
4,3%
4,3%
4,3%
4,2%
4,2%
4,1%
4,1%
4,1%
4,1%
4,1%
4,1%
4,1%
4,1%
4,0%
4,0%
4,0%
4,0%
3,9%
3,9%
3,8%
3,7%
3,7%
3,7%
3,6%
3,6%
3,6%
3,5%
3,5%
3,5%
3,5%
3,4%
3,4%
3,4%
3,4%
3,4%
3,3%
3,3%
3,3%
3,1%
3,1%
5
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0009.png
Viborg
Hjørring
Hedensted
Assens
Thisted
Herning
Ærø
Læsø
Favrskov
Horsens
Ringkøbing-
Skjern
Tønder
Lolland
Brønderslev
Rebild
Nordfyns
Langeland
Ikast-Brande
Jammerbugt
Skive
Mariagerfjord
Faaborg-Midtfyn
Vesthimmerlands
Vejen
Norddjurs
Randers
Billund
3,1%
3,0%
3,0%
3,0%
3,0%
2,9%
2,9%
2,8%
2,8%
2,8%
2,8%
2,7%
2,7%
2,6%
2,6%
2,6%
2,6%
2,5%
2,5%
2,5%
2,5%
2,5%
2,4%
2,4%
2,3%
2,2%
2,0%
Morsø
1,9%
Kilde: 3F, pba. Danmarks Statistik
6
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0010.png
[email protected]
[email protected]
[email protected]
8. januar 2025
Eksternt høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring
af lov om social pension, lov om arbejdsskadesikring og lov om
afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af
arbejdsulykkeserstatninger m.v.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har den 6. december 2024 modtaget udkast
til ovenstående lovforslag i ekstern høring.
Nedenfor fremgår AES’ bemærkninger, som vedrører de afledte ændringer i relation til
erstatninger i arbejdsskadesager.
Generelle kommentarer
Det bør fremgå mere klart i lovteksten og lovbemærkningerne, at det er den løbende
arbejdsskadeerstatning, der forlænges, og ikke engangsbeløbet (afløsningsbeløbet),
der forhøjes til den nye folkepensionsalder.
Det bør fremgå mere klart i lovbemærkningerne, at erstatningen for tab af forsørger
efter bestemmelserne i lov om arbejdsskadeforsikring og lov om sikring mod følger af
arbejdsskade ikke altid tilkendes frem til 65 år og 67 år med udbetaling af engangsbeløb
(afløsningsbeløb), men at erstatningen
længst kan tilkendes
frem til disse aldre.
Der savnes en oplysning i lovbemærkningerne om, at løbende erstatning kan omsættes
til kapitalbeløb og at der i dette tilfælde ved beregningen af kapitalbeløbet indgår
værdien af den løbende erstatning frem til ophøret af erstatningen tillagt værdien af
engangsbeløbet (afløsningsbeløbet), der ellers ville være udbetalt ved ophøret af den
løbende erstatning.
Derudover optræder der i høringsudkastet i lovforslagets særlige bemærkninger
formuleringer i relation til § 4, stk. 2; en paragraf, som ikke fremgår af lovteksten. Disse
formuleringer, som vedrører AES’ genoptagelse af sager, ses endvidere ikke at være i
overensstemmelse med formuleringerne om AES’ genoptagelse af sager i lovforslagets
almindelige bemærkninger (side 37) og lovforslagets særlige bemærkninger (side 52-
54).
Endelig bør der sprogligt konsekvent anvendes ”tab af erhvervsevne” i stedet for
”erhvervsevnetab”, ”tab af forsørger” i stedet for ”forsørgertab”, ”tilskadekomne” i stedet
Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Tlf.: 72 20 60 00
www.aes.dk
CVR-nr.: 37624780
Telefontid:
Mandag-Onsdag: 9.00-15.00
Fredag: 9.00-12.00
1
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0011.png
for ”skadelidte”, ”løbende erstatning” i stedet for ”løbende ydelse”, ”folkepensionsalder”
i stedet for ”pensionsalder”, ”engangsbeløb (afløsningsbeløb)” i stedet for
”engangsbeløb” og ”afløsningsbeløb”.
Kommentarer til lovens tekst
Til § 2:
Ny § 84 b og § 84 c forslås formuleret som nedenfor, idet:
det præciseres i den nye formulering af lovteksten, at det er den løbende
erstatning, der forlænges og ikke engangsbeløbet (afløsningsbeløbet), der
forhøjes.
rækkefølgen af pkt. 1 og 2 i begge bestemmelser ensrettes.
Forslag til ny formulering af § 84 b:
§ 84 b.
Tilskadekomne har ret til at få forlænget den løbende erstatning for
tab af erhvervsevne, så tilskadekomne samlet kompenseres med løbende
erstatning og engangsbeløb indtil udgangen af den måned, hvor tilskadekomne
når folkepensionsalderen efter lov om social pension, hvis
1) tilskadekomne har fået eller får udmålt erstatning for tab af erhvervsevne
efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse
nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer eller lov
om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987
med senere ændringer, og
2) tilskadekomne har en folkepensionsalder over 69 år efter lov om social
pension.
Stk. 2.
Erstatning efter stk. 1 udmåles i øvrigt efter reglerne i den af de i
stk. 1, nr. 1 anførte love, som tilskadekomne har fået tilkendt erstatning
efter.
Forslag til ny formulering af § 84 c:
§ 84 c.
Efterladte har ret til at få forlænget perioden med løbende erstatning
for tab af forsørger, så efterladte samlet kompenseres med løbende erstatning
og engangsbeløb indtil udgangen af den måned, hvor efterladte når
folkepensionsalderen efter lov om social pension, hvis
1) efterladte får udmålt en erstatning for tab af forsørger, som afløses af
et engangsbeløb ved udgangen af den måned, hvor efterladte fylder 65 år eller
67 år, jf. lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse
nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, eller lov om
arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med
senere ændringer, og
2) efterladte har en folkepensionsalder over 69 år efter lov om social
pension.
Stk. 2.
Erstatning efter stk. 1 udmåles i øvrigt efter reglerne i den af de i
2
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0012.png
stk. 1, nr. 1 anførte love, som efterladte har fået tilkendt erstatning
efter.
Kommentarer til lovens almindelige bemærkninger
Side 31, sidste afsnit, sidste sætning:
Sætningen er ikke umiddelbart forståelig og bør præciseres/uddybes.
Side 36, første afsnit:
”lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024” skal rettes til ”lovbekendtgørelse nr. 450 af
25. juni 1987”.
”lovgivningen” bør præciseres til ”de tidligere arbejdsskadelove”.
Side 36, andet afsnit:
”erhvervsevnetabserstatningen” skal rettes til ”erstatningen”.
Side 36, andet afsnit:
”Erstatningen vil således blive forlænget i takt med, at pensionsalderen hæves, indtil
tilskadekomne og efterladte når den nye pensionsalder” foreslås ændres til:
”Erstatningen til tilskadekomne og efterladte vil således blive forlænget i takt med, at
folkepensionsalderen hæves.”
Side 37, før 5. afsnit:
Af hensyn til konteksten bør det overvejes at tilføje en oplysende tekst om AES’
genoptagelse af arbejdsskadesager efter tidligere forhøjelser af folkepensionsalderen.
Side 37, næstsidste afsnit:
Ved forhøjelser af folkepensionsalderen træffer AES ikke afgørelser om forlængelse af
perioden med løbende erstatning for de tilskadekomne eller efterladte, der modtager
løbende erstatning, idet retten hertil følger af bestemmelserne i gældende
arbejdsskadelov. Dette vil også være tilfældet for de arbejdsskadesager efter tidligere
arbejdsskadelove, som med lovforslaget bliver omfattet af retten til yderligere løbende
erstatning.
Ved forhøjelser af folkepensionsalderen træffer AES afgørelse om retten til og
størrelsen af ekstra kapitalerstatning i de sager, hvori tilskadekomne eller efterladte
tidligere har fået udbetalt kapitaliseret erstatning forbindelse med endelige afgørelser
om tab af erhvervsevne eller afgørelser om kapitalisering af erstatning efter anmodning
herom. Dette vil også være tilfældet for de arbejdsskadesager efter tidligere
arbejdsskadelove, som med lovforslaget bliver omfattet af retten til yderligere løbende
erstatning og som tidligere har fået kapitaliseret erstatning forbindelse med endelige
afgørelser om tab af erhvervsevne eller afgørelser om kapitalisering af erstatning efter
anmodning herom. Se også kommentar til side 37, før 5. afsnit.
Side 37, sidste afsnit
AES kan ikke bekræfte det angivne tal på 60 personer med arbejdsskader før 1994,
hvor tilskadekomne vil opnå ret til ekstra erstatning som følge af den forhøjede
3
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0013.png
folkepensionsalder på 70 år, men vurderer med betydelig usikkerhed at dette tal er
mellem 100 og 200 personer.
Kommentarer til lovens særlige bemærkninger
Side 47, næstsidste afsnit:
Erstatning for tab af forsørger er i modsætning til erstatning for tab af erhvervsevne ikke
omfattet af særreglen om erhvervssygdomme anmeldt i 2004. Det følger af § 85, stk. 5
i lov om arbejdsskadesikring.
Side 47, sidste afsnit:
Det bør nævnes allerede her, at de omtalte regler i § 27, stk. 6, og § 31, stk. 4 i lov om
arbejdsskadeforsikring er afløst at tilsvarende regler i § 32 og § 36 i lov om sikring mod
følger af arbejdsskade, jf. § 71, stk. 3 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Side 48, 4. og 5. afsnit:
”§ 32, stk. 4” skal rettes til ”§ 32, stk. 7” og ”§ 32, stk. 5” skal rettes til ”§ 32, stk. 8”.
Side 49, sidste afsnit:
”§ 32, stk. 4” skal rettes til ”§ 32, stk. 7”.
Side 50, første afsnit:
”§ 32, stk. 5” skal rettes til ”§ 32, stk. 8”.
Side 50, efter 3. afsnit:
Der bør indsættes to nye afsnit efter afsnit 3, svarende til afsnit 2 og 3 på siden, der
beskriver retsstillingen for arbejdsskader før 1. januar 1993, hvor der først 1. juli 1999
eller senere er truffet afgørelse om tab af erhvervsevne eller tab af forsørger.
Side 51, 3. afsnit:
Der er ikke tale om genberegning af tidligere kapitalerstatning. Der er tale om en
beregning af størrelsen af yderligere kapitalerstatning, der følger af den forhøjede
folkepensionsalder. I denne beregning benyttes ej heller de samme
kapitaliseringsfaktorer, som har været anvendt ved beregningen af den tidligere
kapitalerstatning. Men der benyttes de
samme
forudsætninger
for
kapitaliseringsfaktorerne, som blev anvendt ved beregningen af den tidligere
kapitalerstatning.
Side 52, 2. afsnit:
Efter AES’ opfattelse ændrer lovforslaget ikke på de eksisterende regler i de tidligere
arbejdsskadelove for hvor lang en periode (10 år), der maksimalt kan tilkendes
erstatning for tab af forsørger for. Efter AES’ opfattelse vil der fortsat maksimalt kunne
tilkendes erstatning for tab af forsørger for en periode på 10 år, uanset at den løbende
erstatning for tab af forsørger med lovforslaget længst vil kunne tilkendes frem til 66 år
henholdsvis 68 år.
Side 56, afsnit 5-7, til side 58, næstsidste afsnit:
4
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0014.png
Tekst henviser til § 4, stk. 2, men der er ikke nogen § 4, stk. 2 i lovens tekst. Det er
derfor uklart, om det er hensigten, at denne tekst skal indgå som en del af lovens
bemærkninger. Der henvises til kommentarer til tekstafsnittene på side 52-54, der
omhandler AES’ genoptagelse af sager efter ny § 84 d.
Venlig hilsen
Anne Kristine Axelsson
Koncerndirektør
5
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0015.png
Mathias Hyun Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Koncernjurahøringer <[email protected]>
10. januar 2025 13:55
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering; Helle Sølvsten; Mathias Hyun Jensen
Mona L. Frandsen - MLF; Koncernjurahøringer; PE-ordningsjurister-indbakke
Svar på høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om socialpension mv.
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 6. december 2024 sendt udkast til lovforslag om ændring af lov
om social pension i ekstern høring.
ATP takker for muligheden for at kommentere på lovforslaget. ATP bemærker, at såfremt lovforslaget bliver vedtaget,
skal pensionstilsagnene i ATP konverteres til de nye folkepensionsaldre, hvorfor der skal fastsættes regler om
konvertering af pensionstilsagn (konverteringsbekendtgørelse), jf. ATP-lovens § 9, stk. 5.
Venlig hilsen
Benedicte Thy Rasmussen - BERS
Senior Legal Counsel · Koncernjura & Databeskyttelse
Direkte nummer 25245126
E-mail
[email protected]
ATP · Kongens Vænge 8 · 3400 Hillerød
Telefon 70 11 12 13 ·
www.atp.dk
· CVR-nr. 43405810
Følg ATP på
Facebook
·
LinkedIn
For information om, hvordan ATP Koncernen behandler dine personoplysninger, se atp.dk/behandling-af-personoplysninger
Oplysningerne i denne e-mail kan være fortrolige og er udelukkende beregnet til brug for de oven for angivne personer eller virksomheder. Vi gør opmærksom på, at
udbredelse, omdeling eller kopiering af oplysningerne efter omstændighederne er forbudt. Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejltagelse, bedes du meddele det
til afsenderen og derefter slette den. På forhånd tak.
1
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0016.png
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: [email protected]
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Att: Helle Sølvsten og Mathias Hyun Jensen
Via [email protected], [email protected], [email protected]
Sagsnr.
[Sagsnr.]
Vores ref.
[Adressatkode]
Deres ref
Den 10. januar 2025
Bemærkninger til høring vedr. udkast til lovforslag om ændring
af lov om social pension mv.
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive høringssvar til
lovændringen, som omhandler næstkommende regulering i folkepensionsalderen som følge af
Velfærdsforliget fra 2006.
Som en del af Velfærdsforliget blev det vedtaget, at folkepensionsalderen skulle forhøjes hvert
femte år afhængigt af levetidsudviklingen. Af udkastet til lovforslaget fremgår det, at
folkepensionsalderen i år skal reguleres med et år og fastsættes til 70 år med virkning fra den
1. januar 2040.
FH er kritisk over for, at Beskæftigelsesministeriet har valgt at sende lovforslaget i foreløbig
høring, til trods for at der endnu ikke foreligger endelige data for beregningen af
folkepensionsalderen. Foreløbige høringer er en uskik. Lovforslaget indeholder således en
folkepensionsalder for 2040 og frem, som er beregnet på baggrund af tal for
gennemsnitslevealderen i 2022-2023 frem for tal for 2023-2024, som loven kræver.
Beskæftigelsesministeriet understreger dog, at der skal ske betydelige fald i den opgjorte
middellevetid fra 2023 til 2024, hvis pensionsalderen skal forhøjes med mindre end ét år,
hvilket ministeriet vurderer usandsynligt.
FH bemærker, at der lægges op til at fremsætte lovforslaget i februar 2025. Det er for FH
afgørende, at behandlingen af dette lovforslag finder sted, når overenskomstforhandlingerne
på det private arbejdsmarked er veloverstået. Hertil bemærker FH, at der ved fremsættelse i
foråret afviges fra normal praksis. Lovforslaget blev ved de foregående reguleringer fremsat i
efteråret det pågældende år, hvor de økonomiske konsekvenser er beregnet på baggrund af
en befolkningsfremskrivning, hvori den endelige levetid er indarbejdet.
FH anerkender grundlæggende behovet for, at vi arbejder længere, når vi lever længere.
Dette for at sikre en langsigtet holdbar økonomi, som giver mulighed for at bevare det danske
velfærdssamfund.
Det er imidlertid helt afgørende, at vi samtidig har et endnu større fokus på at sikre de
mennesker, der bidrager med deres arbejdskraft, et godt og sundt arbejdsmiljø, og forbedrer
tilbagetrækningsmulighederne for de mennesker, som ikke har helbredet til at fortsætte i
beskæftigelse frem til folkepensionsalderen, så alle får mulighed for en værdig
tilbagetrækning. FH opfordrer derfor til, at forhøjelsen af folkepensionsalderen ledsages af
markante forbedringer i tidlig pension og initiativer, der forbedrer arbejdsmiljø og
kvalifikationer for medarbejderne samt styrker virksomheders fastholdelse af
seniormedarbejdere.
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0017.png
FH står bag lovforslaget om at øge folkepensionsalderen til 70 år under forudsætning af, at vi
fremover sikrer et mere trygt, retfærdigt og ansvarligt pensionssystem, hvor pensionsalderen
stiger langsommere end planlagt med Vedfærdsforliget, og muligheden for en værdig tidlig
tilbagetrækning for dem, der har behov, forbedres, jf. FH’s udspil
Fremtidens pensionssystem,
Trygt, retfærdigt og ansvarligt
.
Med venlig hilsen
Morten Skov Christiansen
Formand, FH
Side 2 af 2
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0018.png
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Høringssvar om udkast til lovforslag om at
forhøje folkepensionsalderen til 70 år i 2040
Dansk Arbejdsgiverforening har den 6. december 2024 modtaget høring
over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension, lov om
arbejdsskadesikring og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.
Med lovforslaget øges folkepensionsalderen fra 69 til 70 år for personer
født efter den 31. december 1970, og reguleringsbestemmelsen i lov om
social pension opdateres, så der i 2030 igen skal fremsættes lovforslag om
regulering af folkepensionsalderen. Lovforslagets øvrige elementer er
konsekvensjusteringer som følge af den øgede folkepensionsalder.
DA-fællesskabet støtter lovforslaget, som bidrager til et øget arbejdsud-
bud og til langsigtet holdbarhed af de offentlige finanser.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
9. januar 2025
ENRA
Dok ID: 430984
Erik Simonsen
Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
CVR 16834017
[email protected]
da.dk
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0019.png
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
[email protected]
Dato: 8. januar 2025
Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Sendt elektronisk til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
sen, [email protected]
[email protected], Helle Sølvsten, [email protected], og Mathias Hyun Jen-
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension, lov om
arbejdsskadesikring og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (regulering af
folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelse, konsekvensændring af
arbejdsskadesikringsloven og konsekvensændring af arbejdsskadeafgiften)
Dataetisk Råd takker for den fremsendte høring. Rådet har i dette tilfælde valgt ikke at
udarbejde et egentligt høringssvar.
Der kan være flere årsager til, at Dataetisk Råd ikke vælger at udarbejde høringssvar,
herunder at rådet har valgt at prioritere andre opgaver, at det ikke efter rådets opfattelse
er muligt på forsvarlig vis at analysere og behandle høringen i dens enkeltheder og de-
som falder inden for rådets kommissorium.
taljer inden for høringsfristen eller at høringen ikke ses at indebære dataetiske spørgsmål,
Det bemærkes dog, at, rådet generelt anbefaler, at ministerier redegør for de dataetiske
konsekvenser af lovforslag. Dataetiske konsekvensanalyser sætter fokus på værdier og
principper som blandt andet velfærd og demokrati, værdighed, selvbestemmelse, lighed,
gennemsigtighed, sikkerhed og privatliv. Dataetiske konsekvensanalyser vil således hjælpe
med til at bringe fordele, ulemper og utilsigtede konsekvenser ved lovforslag frem i lyset
Dette gælder naturligvis i særlig grad lovforslag, som angår persondata.
og dermed bidrage til, at Folketingets beslutninger tages på et mere kvalificeret grundlag.
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0020.png
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
[email protected]
Dato: 8. januar 2025
Dataetisk Råd kan i den forbindelse henvise til rådets værktøj
’Dataetik – Sådan gør du’,
der operationaliserer identificeringen og stillingtagen til dataetiske dilemmaer.
Dataetisk Råd står til rådighed for uddybning og yderligere rådgivning.
På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen
Johan Busse
Formand
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0021.png
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0022.png
Mathias Hyun Jensen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Preben Meier Pedersen <[email protected]>
9. januar 2025 15:02
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering; Helle Sølvsten; Mathias Hyun Jensen
Louise Koldby Dalager; Tina Møller Nielsen; Sanne Brønserud Larsen; Trine Bolwijn;
Anne Toftdahl; Emil Buchreitz Thygesen
KL's svar på høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension
mv.
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
KL har modtaget høring over udkast ændring af lov om social pension, lov om arbejdsskadesikring og lov
om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger mv.
Som svar på høringen skal KL bemærke følgende:
1. Hovedpunkter i lovudkastet
Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at der skal tages stilling til folkepensionsalderen hvert 5. år.
Der er senest taget stilling til folkepensionsalderen i 2020, og der skal derfor tages stilling igen i 2025 efter
de regler, der fremgår af lov om social pension. Denne del af lovudkastet indebærer derfor, at
folkepensionsalderen for personer født den 1. januar 1971 eller senere foreslås fastsat til 70 år, og at
folkepensionsalderen fastsættes til 69 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1967 til den 31.
december 1970.
Det fremgår videre, at der som konsekvens heraf skal ske ændring af arbejdsskadesikringsloven, idet
erstatning for tab af erhvervsevne og for tab af forsørger som følge af en arbejdsskade udbetales frem til den
tilskadekomne, helholdsvis den efterladte, opnår folkepensionsalderen. Denne del af lovforslaget skal
navnlig sikre en ligestilling mellem personer, der har fået eller får udmålt erstatning mv. efter gældende lov
om arbejdsskadesikring, og personer, der har fået eller får udmålt erstatning mv. efter tidligere
arbejdsskadelove. For de førstnævnte vil erstatningen blive forlænget i takt med, at pensionsalderen efter
pensionsloven hæves. For de sidstnævnte er erstatningen efter den tidligere arbejdsskadelove fastsat til at
ophøre, når tilskadekomne eller efterladte fylder 69 år. Med forslaget kompenseres disse personer for ”et års
manglende erstatning” fra 69 år til 70 år.
Endelig fremgår det, at der som konsekvens af ændringerne i arbejdsskadesikringsloven skal ske tekniske
ændringer bilag til arbejdsskadeafgiftsloven.
På denne baggrund tager KL det fremsendt lovudkast til efterretning.
2. Økonomiske konsekvenser
Ændringen af arbejdsskadesikringsloven indebærer, at der skal udbetales erstatninger i arbejdsskadesager
for et år ekstra svarende til stigningen i pensionsalderen. Desuden indebærer ændringen afledte merudgifter
til arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag efter arbejdsmiljøloven.
KL noterer sig, at de økonomiske konsekvenser ifølge bemærkningerne til lovforslaget skal for handles med
de kommunale og regionale parter. KL imødeser disse forhandlinger og forventer, at
Beskæftigelsesministeriet efter sædvanlig praksis udarbejder beregningsnotat som grundlag for
forhandlingerne.
3. Forbehold
1
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0023.png
Det har ikke været muligt inden for den givne høringsfrist at forelægge sagen for KL’s politiske udvalg og
bestyrelse, hvorfor der tages forbehold for bemærkninger, der måtte følge af den efterfølgende politiske
behandling af sagen i udvalg og bestyrelse.
Med venlig hilsen
Preben Meier Pedersen
Chefkonsulent
Arbejdsgiverpolitisk Center
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
+45 3370 3819
E
[email protected]
T
+45 3370 3370
W
kl.dk
Fra:
Maja Kasten <[email protected]>
Sendt:
6. december 2024 10:25
Til:
Oliver Asmund Bornemann <[email protected]>; AC <[email protected]>; Allan S. Andersen <[email protected]>; Anders
Daugberg Stryhn <[email protected]>; Anne Gatzwiller Wendelboe-Jensen <[email protected]>; Anne Sofie Fogtmann
<[email protected]>; Bent Nielsen <[email protected]>; Berit Toft Fihl <[email protected]>; Betina Høireby Johnsen <[email protected]>;
Bodil Egelund Christensen <[email protected]>; Christina Borries <[email protected]>; Christine Schmitz <[email protected]>;
christoffer Lilleholt <[email protected]>; David Hedegaard Andersen <[email protected]>; Dea Donkin
<[email protected]>; Dorte Fredborg <[email protected]>; Emma Barslund Fosse <[email protected]>; Erik
Simonsen <[email protected]>; Eva Obdrup <[email protected]>; Gitte Morgenstjerne <[email protected]>; Gudrun
Vinde <[email protected]>; Harun Demirtas <[email protected]>; Helena Mikkelsen <[email protected]>; Jannik Bay
<[email protected]>; Jay Christian Magpantay <[email protected]>; Jens Erik Zebis <[email protected]>; Jeppe Sørensen
<[email protected]>; Joan Erichsen <[email protected]>; Jon Lausten Vilsen <[email protected]>; Josefine Schlosser
<[email protected]>; Jørgen Bang-Petersen <[email protected]>; Katrine Bang Nielsen <[email protected]>; Kim
Møller Laursen <[email protected]>; Kim Them Serup <[email protected]>; Kirsten Brix Pedersen <[email protected]>;
Kristina Bendixen <[email protected]>; Lartye Lawson <[email protected]>; Laura Olsen <[email protected]>;
Lisbeth Lintz <[email protected]>; lise thaarup <[email protected]>; Lone Vingtoft <[email protected]>; Lotte Holten
<[email protected]>; Mads Samsing <[email protected]>; Maria Bille Høgh <[email protected]>; Marie Beck Jensen
<[email protected]>; Martina Jürs <[email protected]>; Mette Fomsgaard Nyrup <[email protected]>; Morten Asaa <[email protected]>;
Morten Fønsskov Greising <[email protected]>; Nanna Højlund <[email protected]>; Per Hansen <[email protected]>; Pernille
Christensen <[email protected]>; Peter Graversen <[email protected]>; peter Halkjær <[email protected]>;
Peter Thorgård <[email protected]>; Rasmus Kjær Slot <[email protected]>; Rina Raun Borg <[email protected]>; Runa
Friis Hansen <[email protected]>; Steen Nielsen <[email protected]>; Stine Pilegaard Jespersen <[email protected]>;
Søren Heisel <[email protected]>; Thomas Bugge <[email protected]>; Thomas Michael Klintefelt
<[email protected]>; Thorkild Olsen <[email protected]>; Torben Kajberg <[email protected]>; Torben Poulsen
<[email protected]>; Trine Bolwijn <[email protected]>
Cc:
Helle Sølvsten <[email protected]>; Mathias Hyun Jensen <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension mv.
Til Beskæftigelsesrådet
STAR sender hermed udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension, lov om arbejdsskadesikring og lov
om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (regulering af
folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelse, konsekvensændring af arbejdsskadesikringsloven og
konsekvensændring af arbejdsskadeafgiften) i høring i Beskæftigelsesrådet.
Se venligst vedlagte høringsbrev og høringsliste.
2
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0024.png
Eventuelle bemærkninger bedes sendt til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
[email protected],
Helle Sølvsten,
[email protected],
og Mathias Hyun Jensen,
[email protected],
senest
den 10. januar 2025, kl 12:00
Venlig hilsen
Maja Kasten
Chefkonsulent
Kontor for Arbejdsmarked
T 72 21 76 13 |
[email protected]
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38 | 2100 København Ø
T 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk
Danish Agency for Labour Market and Recruitment
Vermundsgade 38 | 2100 Copenhagen
T +45 72 21 74 00 | [email protected] | www.star.dk
Følg os på LinkedIn
Læs på star.dk om styrelsens håndtering af dine personoplysninger
Go to star.dk to learn how to process your personal information
3
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0025.png
Til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Vermundsgade 38
2100 KBH Ø
8. januar 2025
Sendt til:
[email protected], [email protected], [email protected]
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension, lov om arbejdsskadesikring og lov
om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.
(regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelse, konsekvensændring af
arbejdsskadesikringsloven og konsekvensændring af arbejdsskadeafgiften)
Kommunale Velfærdschefer takker for muligheden for at afgive høring på ovenstående, og har følgende
bemærkninger hertil:
Når folkepensionsalderen hæves, er der fra kommunal side en opmærksomhed på, at gruppen af ældre
ledige, som kommunerne skal levere en beskæftigelsesindsats til, potentielt vil stige. Der ligger således en
mulig ny opgave for den kommunale beskæftigelsesindsats i forslaget. Konsekvenserne heraf er svære at
vurdere på nuværende tidspunkt, men bør belyses nærmere.
Ligeledes bemærkes, at den stigende folkepensionsalder betyder, at borgere, som er ledige på tidspunktet
for folkepension, vil skulle være et år længere på det samme forsørgelsesgrundlag. Det må forudsættes, at
der bliver taget højde for merudgifterne hertil.
Mvh
Jakob Bigum Lundberg
Formand, Kommunale Velfærdschefer
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0026.png
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0027.png
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0028.png
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0029.png
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0030.png
[email protected],
[email protected],
[email protected]
10. januar 2025
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om
social pension, lov om arbejdsskadesikring og lov om afgift af bi-
draget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulyk-
keserstatninger m.v. (regulering af folkepensionsalderen med
revisionsbestemmelser)
Faglige Seniorer er af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering blevet
anmodet om at afgive høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om
social pension mv. om forhøjelse af pensionsalderen fra 69 år til 70 år i
2040.
Faglige Seniorer konstaterer, at lovforslaget viderefører grundprincipperne
for regulering af pensionsalderen, som blev aftalt med velfærdsforliget i
2006. Beregningen af forhøjelse af folkepensionsalderen skal dermed ske på
grundlag af Danmarks Statistiks tal for gennemsnitslevealderen for 60-årige
i de seneste to år.
Forhøjelsen i 2025 sker således på baggrund af tal for 2023-2024. Dette tal
forventes offentliggjort af Danmarks Statistik medio februar 2025, men en
beregning baseret på tal fra 2022-2023 viser, at folkepensionsalderen i 2025
skal reguleres med et år og fastsættes til 70 år med virkning fra den 1. januar
2040.
Faglige Seniorer beklager, at der ikke politisk har været opbakning til at ju-
stere i den nuværende reguleringsform på baggrund af de analyser og anbe-
falinger, som blev foreslået af Kommissionen om tilbagetrækning og
nedslidning i rapporten om ’fremtidssikring af et stærkt pensionssystem’ i
2022.
Kommissionen konstaterede, at den nugældende reguleringsmetode på læn-
gere sigt ville føre til en overholdbar udvikling med et betydeligt overskud på
de offentlige finanser. Det bemærkes her, at lovforslaget om at lade pensi-
onsalderen stige til 70 år i 2040 vil føre til mindre udgifter årligt før skat og
tilbageløb på 12,4 mia. kr. (2025-niveau) jf. tabel 1 i udkastet til lovforslag.
1
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0031.png
Faglige Seniorer opfordrer derfor til, at der forhandles en ny aftale om den
fremtidige regulering af folkepensionsalderen, som sikrer større retfærdig-
hed både indenfor og på tværs af generationer.
Kommissionen konstaterede desuden, at den nuværende reguleringsmetode
vil reducere den fremtidige periode på pension i forhold til antal år på ar-
bejdsmarkedet. Det forekommer uretfærdigt, når man vurderer vilkårene på
pension på tværs af generationer. Det skal ikke mindst ses i lyset af de almin-
delige samfundsmæssige og teknologiske forandringer.
Stigende beskæftigelse reducerer effekten af pensionsalder
Faglige Seniorer vil desuden fremhæve betydningen af, at der løbende sker
en positiv ændring i seniorernes beskæftigelse, som reducerer effekten af
fastsættelse af pensionsalder i forhold udviklingen i arbejdsstyrken.
Derfor burde der i tilknytning til den politiske aftale om regulering af pensi-
onsalder gennemføres en mere markant indsats for at skabe rammer og mu-
lighed for, at seniorerne øger deres beskæftigelsesandel frem mod og for den
sags skyld også efter folkepensionsalderen. Der er behov for mere fleksibili-
tet for seniorerne og mindre diskrimination i forhold til at fastholde senio-
rerne på arbejdsmarkedet.
Stigende ulighed bliver skærpet
Der er fortsat stor ulighed i forhold til restlevetid og dermed også i den tid,
som man lever som pensionist. En stigende pensionsalder vil skærpe den
ulighed på sigt. Det er påtrængende, at man politisk forholder sig til den sti-
gende ulighed i pensionsvilkår i et system med en stigende universel folke-
pensionsalder. Det er ikke retfærdigt på tværs af en generation at fortsætte
en stigning i folkepensionsalderen uden at skabe bedre muligheder for mere
fleksible førtidige pensionsordninger.
Faglige Seniorer bemærker specielt, at den nugældende og foreslåede bereg-
ningsmetode tager udgangspunkt i restlevetid for 60-årige og ikke - som
langt mere relevant - i den løbende folkepensionsalder.
Som fremhævet i Kommissionens rapport, så er en væsentlig del af den sti-
gende restlevetid skabt i perioden før folkepensionsalderen i form af mindre
dødelighed i netop denne aldersperiode. Det er også mere realistisk at tage
2
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0032.png
udgangspunkt i den løbende folkepensionsalder, når man skal vurdere rest-
levetid på folkepension. Det vil mindske uretfærdigheden i forhold til de
fremtidige generationer, der alt andet lige vil få en kortere gennemsnitlig tid
på pension i forhold til de nuværende generationer af pensionister.
Faglige seniorer har ikke bemærkninger til de konsekvensrettelser, der er in-
deholdt i udkastet til lovforslag og som indebærer, at man forlænger erstat-
ninger i takt med at pensionsalderen hæves.
På vegne af Faglige Seniorer
Mette Kindberg
Landsformand
Palle Smed
Direktør
3
L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982818_0033.png
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Høringssvar vedrørende ændret pensionsalder
Der er lagt op til en ændring af arbejdsskadesikringsloven, der medfører, at
erstatningsperioden for skader før 2004/2005, forlænges svarende til
forhøjelsen af pensionsalderen. Ændringen er begrundet med, at
tilskadekomne og efterladte kompenseres til 69 år – og ikke til den enhver
tid gældende folkepensionsalder efter tidligere arbejdsskadelovgivning fra
før 2004/2005
F&P bemærker, at det er uklart om den absolutte 30-årige forældelse
indebærer, at der kan være tilskadekomne, der ikke bliver kompenseret i
overensstemmelse med den korrekte pensionsalder. Denne udfordring
findes ikke for tilskadekomne, der har en erhvervssygdom.
10.01.2025
F&P
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
41 91 91 91
[email protected]
www.fogp.dk
CVR
11 62 81 84
Lene Zeuthen Vang
Chefkonsulent
[email protected]
Sagsnr.
DokID
GES-2025-00025
503640
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser