Beskæftigelsesudvalget 2024-25
L 149 Bilag 1
Offentligt
2982817_0001.png
Lovforslag nr.
L 149
Folketinget 2024-25
Fremsat den 26. februar 2025 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social pension, lov om arbejdsskadesikring
og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af
arbejdsulykkeserstatninger m.v.
(Regulering af folkepensionsalderen og ændring af revisionsbestemmelse m.v.)
§1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af
21. oktober 2024, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 1703
af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:
1.
§ 1 a, stk. 1, nr. 7,
ophæves, og i stedet indsættes:
»7) 69 år for personer, der er født i perioden fra den 1.
januar 1967 til den 31. december 1970.
8) 70 år for personer, der er født efter den 31. december
1970.«
2.
I
§ 72 e
ændres »2025« til: »2030«.
§2
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
919 af 25. juni 2024, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 84 a indsættes i
Kapitel 12:
Ȥ 84 b.
Tilskadekomne har ret til at få forlænget erstat-
ningen for tab af erhvervsevne, så tilskadekomne samlet
kompenseres med henholdsvis erstatning og engangsbeløb
(afløsningsbeløb), indtil udgangen af den måned, hvor til-
skadekomne når folkepensionsalderen efter § 1 a i lov om
social pension, hvis
1) tilskadekomne har fået eller får udmålt erstatning og
engangsbeløb (afløsningsbeløb) for tab af erhvervsevne
efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf.
lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med se-
nere ændringer eller lov om arbejdsskadeforsikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere
ændringer, og
tilskadekomne har en folkepensionsalder over 69 år
efter lov om social pension.
Stk. 2.
Tilskadekomne omfattet af stk. 1, og som ikke
tidligere har fået omsat deres løbende erstatning for tab af
erhvervsevne til et kapitalbeløb, kan ikke få omsat den for-
længede erstatning, jf. stk. 1, til et kapitalbeløb. Erstatning
og engangsbeløb (afløsningsbeløb) udmåles efter den lov
nævnt i stk. 1, som tilskadekomne har fået tilkendt erstat-
ning efter.
§ 84 c.
Efterladte har ret til at få forlænget perioden
med erstatning for tab af forsørger, så den efterladte samlet
kompenseres med henholdsvis erstatning og engangsbeløb
(afløsningsbeløb), indtil udgangen af den måned, hvor den
efterladte når folkepensionsalderen efter § 1 a i lov om
social pension, hvis
1) den efterladte får udmålt en erstatning for tab af forsør-
ger, som afløses af et engangsbeløb (afløsningsbeløb)
ved udgangen af den måned, hvor efterladte fylder 65
eller 67 år, jf. lov om sikring mod følger af arbejdsska-
de, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000
med senere ændringer, eller lov om arbejdsskadeforsik-
ring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med
senere ændringer, og
2) den efterladte har en folkepensionsalder over 69 år ef-
ter lov om social pension.
Stk. 2.
Efterladte omfattet af stk. 1, og som ikke tidligere
har fået omsat deres løbende erstatning for tab af forsørger
til et kapitalbeløb, kan ikke få omsat den forlængede erstat-
ning, jf. stk. 1, til et kapitalbeløb. Erstatning og engangsbe-
løb (afløsningsbeløb) udmåles efter den lov nævnt i stk. 1,
som efterladte har fået tilkendt erstatning efter.«
2)
BE010145
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr.
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0002.png
2
§3
I lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 374 af 30. marts 2020, som ændret
ved § 2 i lov nr. 2203 af 29. december 2020 og § 6 i lov nr.
1541 af 12. december 2023, foretages følgende ændring:
1.
Bilag 1
affattes som bilag 1 til denne lov.
§4
Loven træder i kraft den 31. december 2025.
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0003.png
3
Bilag 1
Hensættelsesfaktorer, der anvendes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til opgørelse af værdien
af de løbende erstatninger med henblik på opgørelse af beregningsgrundlaget for opkrævning af
arbejdsskadeafgiften efter lovens § 3, stk. 1, nr. 2.
Hensættelsesfaktorerne er opgjort for en ydelse på 1 kr. årligt, der udbetales i tilkendelsesperioden med
1/12 forud hver måned.
Hensættelsesfaktorerne er opgjort med en grundlagsrente på 2,00 pct. og med en dødelighed som fastsat i
det aktuarmæssige beregningsgrundlag G82.
Hensættelsesfaktorerne i tabel 1-8 anvendes ved opgørelsen af værdien af løbende erstatning til tilskade-
komne, der modtager erstatning for tab af erhvervsevne efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 919 af 25. juni 2024.
Tabel 1 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 70. år.
Tabel 2 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 70. år.
Tabel 3 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 69. år.
Tabel 4 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 69. år.
Tabel 5 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 68. år.
Tabel 6 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 68. år.
Tabel 7 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 67. år.
Tabel 8 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 67. år.
Hensættelsesfaktorerne i tabel 9 og 10 og tabel 13 og 14 anvendes ved opgørelsen af værdien af løbende
erstatning til tilskadekomne, der modtager erstatning for tab af erhvervsevne efter lov om sikring mod
følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om
arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0004.png
4
Hensættelsesfaktorerne i tabel 11 og 12 og tabel 15 og 16 anvendes ved opgørelsen af værdien af løbende
erstatning til tilskadekomne, der modtager erstatning for tab af erhvervsevne efter lov om sikring mod
følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov
om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer og hvor
erstatningen er forlænget efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024
med senere ændringer.
Tabel 9 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 65. år.
Tabel 10 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 65. år.
Tabel 11 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 65. år med et års forlængelse.
Tabel 12 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 65. år med et års forlængelse.
Tabel 13 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 67. år.
Tabel 14 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 67. år.
Tabel 15 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 67. år med et års forlængelse.
Tabel 16 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder, når erstatningen er
tilkendt indtil det fyldte 67. år med et års forlængelse.
Hensættelsesfaktorerne i tabel 17 og 18 anvendes ved opgørelsen af værdien af løbende erstatning til
efterladte, der modtager erstatning for tab af forsørger efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 919 af 25. juni 2024 med senere ændringer, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf.
lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring,
jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
Tabel 17 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd (ægtefælle/samlever).
Tabel 18 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder (ægtefælle/samlever).
Hensættelsesfaktorerne i tabel 19 og 20 anvendes ved opgørelsen af værdien af løbende erstatning
til efterladte (børn), der modtager erstatning for tab af forsørger efter lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024.
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0005.png
5
Tabel 19 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd (børn), når erstatningen
er tilkendt indtil det fyldte 21. år.
Tabel 20 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder (børn), når erstatnin-
gen er tilkendt indtil det fyldte 21. år.
Hensættelsesfaktorerne i tabel 21 og 22 anvendes ved opgørelsen af værdien af løbende erstatning
til efterladte (børn), der modtager erstatning for tab af forsørger efter lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
Tabel 21 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til mænd (børn), når erstatningen
er tilkendt indtil det fyldte 18. år med mulighed for forlængelse indtil det fyldte 21. år.
Tabel 22 anvendes ved opgørelsen af værdien af den løbende erstatning til kvinder (børn), når erstatnin-
gen er tilkendt indtil det fyldte 18. år med mulighed for forlængelse indtil det fyldte 21. år.
Tabel 1
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 70. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024.
Mænd
Hensættelse i kro-
Hensættelse i kro-
Fyldt alder
Fyldt alder
ner
ner
5
34,761
38
21,633
6
34,468
39
21,113
7
34,168
40
20,585
8
33,863
41
20,050
9
33,552
42
19,508
10
33,235
43
18,957
11
32,912
44
18,399
12
32,582
45
17,833
13
32,247
46
17,260
14
31,905
47
16,679
15
31,557
48
16,090
16
31,203
49
15,493
17
30,842
50
14,888
18
30,474
51
14,274
19
30,100
52
13,653
20
29,719
53
13,022
21
29,331
54
12,383
22
28,936
55
11,734
23
28,534
56
11,076
24
28,125
57
10,407
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0006.png
6
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
27,709
27,286
26,855
26,418
25,973
25,520
25,061
24,594
24,119
23,637
23,147
22,650
22,145
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
og derover
9,727
9,035
8,330
7,611
6,876
6,123
5,350
4,555
3,735
2,884
2,000
Tabel 2
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 70. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024.
Kvinder
Hensættelse i kro-
Fyldt alder
ner
35,143
38
34,856
39
34,563
40
34,265
41
33,960
42
33,650
43
33,334
44
33,011
45
32,682
46
32,347
47
32,006
48
31,658
49
31,303
50
30,942
51
30,574
52
30,199
53
29,817
54
29,428
55
29,032
56
28,628
57
28,218
58
27,799
59
27,374
60
26,940
61
Hensættelse i kro-
ner
22,171
21,649
21,118
20,579
20,031
19,475
18,910
18,336
17,753
17,161
16,560
15,949
15,330
14,700
14,061
13,411
12,751
12,080
11,398
10,704
9,998
9,278
8,545
7,796
Fyldt alder
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0007.png
7
29
30
31
32
33
34
35
36
37
26,499
26,050
25,593
25,129
24,656
24,176
23,687
23,190
22,684
62
63
64
65
66
67
68
og derover
7,032
6,249
5,448
4,624
3,777
2,904
2,000
Tabel 3
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 69. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024.
Mænd
Hensættelse i kro-
Fyldt alder
ner
34,576
37
34,278
38
33,975
39
33,666
40
33,350
41
33,029
42
32,702
43
32,368
44
32,029
45
31,682
46
31,330
47
30,970
48
30,605
49
30,232
50
29,852
51
29,466
52
29,073
53
28,673
54
28,265
55
27,851
56
27,429
57
27,000
58
26,563
59
26,119
60
25,668
61
25,209
62
24,743
63
24,269
64
Hensættelse i kro-
ner
21,783
21,262
20,734
20,198
19,653
19,101
18,541
17,973
17,397
16,813
16,221
15,620
15,011
14,393
13,766
13,131
12,486
11,831
11,166
10,490
9,803
9,103
8,390
7,663
6,919
6,158
5,378
4,575
Fyldt alder
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0008.png
8
33
34
35
36
23,787
23,297
22,800
22,295
65
66
67
og derover
3,747
2,890
2,000
Tabel 4
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 69. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024.
Kvinder
Hensættelse i kro-
Fyldt alder
ner
34,936
37
34,645
38
34,348
39
34,044
40
33,736
41
33,421
42
33,099
43
32,772
44
32,438
45
32,098
46
31,752
47
31,398
48
31,038
49
30,672
50
30,298
51
29,917
52
29,529
53
29,134
54
28,732
55
28,322
56
27,905
57
27,480
58
27,048
59
26,607
60
26,159
61
25,703
62
25,239
63
24,767
64
24,287
65
23,798
66
23,301
67
22,796
og derover
Hensættelse i kro-
ner
22,282
21,759
21,228
20,688
20,139
19,582
19,015
18,440
17,855
17,260
16,657
16,044
15,421
14,788
14,145
13,491
12,827
12,151
11,464
10,765
10,053
9,328
8,589
7,834
7,064
6,275
5,467
4,638
3,786
2,908
2,000
Tabel 5
Fyldt alder
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0009.png
9
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 68. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024.
Mænd
Hensættelse i kro-
Fyldt alder
ner
58
8,446
59
7,711
60
6,960
61
6,191
62
5,403
63
4,593
64
3,758
65
2,895
66
og derover
2,000
Tabel 6
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 68. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024.
Kvinder
Hensættelse i kro-
Fyldt alder
ner
58
8,629
59
7,869
60
7,093
61
6,299
62
5,485
63
4,651
64
3,794
65
2,911
66
og derover
2,000
Tabel 7
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024.
Mænd
Hensættelse i kro-
Fyldt alder
ner
62
4,609
63
3,768
64
2,900
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0010.png
10
65
og derover
2,000
Tabel 8
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024.
Kvinder
Hensættelse i kro-
Fyldt alder
ner
62
4,663
63
3,801
64
2,914
65
og derover
2,000
Tabel 9
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 65. år efter lov om sikring mod følger af
arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om
arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
Mænd
Hensættelse i kro-
Fyldt alder
ner
34,634
36
34,338
37
34,035
38
33,727
39
33,414
40
33,094
41
32,768
42
32,435
43
32,097
44
31,752
45
31,401
46
31,043
47
30,679
48
30,308
49
29,930
50
29,545
51
29,154
52
28,755
53
28,349
54
27,937
55
27,517
56
Hensættelse i kro-
ner
22,406
21,896
21,378
20,852
20,319
19,778
19,229
18,672
18,107
17,534
16,953
16,364
15,767
15,162
14,548
13,926
13,294
12,654
12,004
11,344
10,674
Fyldt alder
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0011.png
11
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
27,089
26,655
26,213
25,763
25,307
24,842
24,370
23,891
23,404
22,909
57
58
59
60
61
62
63
64
65
og derover
9,992
9,299
8,592
7,872
7,136
6,383
5,611
4,818
4,000
Tabel 10
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 65. år efter lov om sikring mod følger af
arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om
arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
Kvinder
Hensættelse i kro-
Fyldt alder
ner
34,989
36
34,699
37
34,403
38
34,101
39
33,793
40
33,479
41
33,159
42
32,833
43
32,501
44
32,162
45
31,817
46
31,465
47
31,106
48
30,741
49
30,368
50
29,989
51
29,603
52
29,209
53
28,809
54
28,400
55
27,985
56
27,562
57
27,131
58
26,692
59
26,246
60
25,792
61
Hensættelse i kro-
ner
22,896
22,384
21,864
21,335
20,798
20,252
19,697
19,133
18,560
17,977
17,386
16,785
16,175
15,556
14,926
14,286
13,636
12,976
12,304
11,621
10,926
10,219
9,499
8,765
8,016
7,251
Fyldt alder
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0012.png
12
31
32
33
34
35
25,330
24,859
24,381
23,894
23,399
62
63
64
65
og derover
6,468
5,667
4,845
4,000
Tabel 11
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 65. år efter lov om sikring mod følger af
arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om
arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer og
forlænget til det 66. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni
2024 med senere ændringer.
Mænd
Hensættelse i kro-
Fyldt alder
ner
34,859
36
34,567
37
34,270
38
33,966
39
33,657
40
33,343
41
33,022
42
32,695
43
32,362
44
32,022
45
31,677
46
31,325
47
30,966
48
30,601
49
30,230
50
29,851
51
29,466
52
29,074
53
28,675
54
28,269
55
27,856
56
27,436
57
27,009
58
26,575
59
26,133
60
25,684
61
25,228
62
24,764
63
24,293
64
Hensættelse i kro-
ner
22,836
22,336
21,828
21,312
20,789
20,259
19,721
19,176
18,623
18,063
17,495
16,920
16,337
15,746
15,148
14,541
13,927
13,305
12,673
12,033
11,384
10,725
10,055
9,374
8,681
7,974
7,253
6,515
5,758
Fyldt alder
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0013.png
13
34
35
23,815
23,329
65
og derover
4,980
Tabel 12
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 65. år efter lov om sikring mod følger af
arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om
arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer og
forlænget til det 66. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni
2024 med senere ændringer.
Kvinder
Hensættelse i kro-
Fyldt alder
ner
35,232
36
34,947
37
34,656
38
34,359
39
34,057
40
33,748
41
33,434
42
33,114
43
32,787
44
32,454
45
32,115
46
31,769
47
31,417
48
31,058
49
30,692
50
30,320
51
29,940
52
29,554
53
29,160
54
28,759
55
28,351
56
27,936
57
27,513
58
27,083
59
26,644
60
26,199
61
25,745
62
25,284
63
24,814
64
24,337
65
23,852
og derover
Hensættelse i kro-
ner
23,358
22,857
22,347
21,829
21,302
20,767
20,224
19,672
19,111
18,542
17,964
17,377
16,781
16,176
15,562
14,938
14,305
13,661
13,008
12,344
11,669
10,983
10,285
9,574
8,849
8,110
7,356
6,584
5,794
4,983
Tabel 13
Fyldt alder
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0014.png
14
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om sikring mod følger af
arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om
arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
Mænd
Hensættelse i kro-
Fyldt alder
ner
34,576
37
34,278
38
33,975
39
33,666
40
33,350
41
33,029
42
32,702
43
32,368
44
32,029
45
31,682
46
31,330
47
30,970
48
30,605
49
30,232
50
29,852
51
29,466
52
29,073
53
28,673
54
28,265
55
27,851
56
27,429
57
27,000
58
26,563
59
26,119
60
25,668
61
25,209
62
24,743
63
24,269
64
23,787
65
23,297
66
22,800
67
22,295
og derover
Hensættelse i kro-
ner
21,783
21,262
20,734
20,198
19,653
19,101
18,541
17,973
17,397
16,813
16,221
15,620
15,011
14,393
13,766
13,131
12,486
11,831
11,166
10,490
9,803
9,103
8,390
7,663
6,919
6,158
5,378
4,575
3,747
2,890
2,000
Tabel 14
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om sikring mod følger af
arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om
arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
Fyldt alder
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0015.png
15
Fyldt alder
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
Kvinder
Hensættelse i kro-
Fyldt alder
ner
34,936
37
34,645
38
34,348
39
34,044
40
33,736
41
33,421
42
33,099
43
32,772
44
32,438
45
32,098
46
31,752
47
31,398
48
31,038
49
30,672
50
30,298
51
29,917
52
29,529
53
29,134
54
28,732
55
28,322
56
27,905
57
27,480
58
27,048
59
26,607
60
26,159
61
25,703
62
25,239
63
24,767
64
24,287
65
23,798
66
23,301
67
22,796
og derover
Hensættelse i kro-
ner
22,282
21,759
21,228
20,688
20,139
19,582
19,015
18,440
17,855
17,260
16,657
16,044
15,421
14,788
14,145
13,491
12,827
12,151
11,464
10,765
10,053
9,328
8,589
7,834
7,064
6,275
5,467
4,638
3,786
2,908
2,000
Tabel 15
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om sikring mod følger af
arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om
arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer og
forlænget til det 68. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni
2024 med senere ændringer.
Mænd
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0016.png
16
Fyldt alder
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
Hensættelse i kro-
ner
34,781
34,488
34,189
33,884
33,573
33,257
32,934
32,605
32,270
31,929
31,581
31,227
30,867
30,500
30,126
29,745
29,358
28,964
28,562
28,154
27,739
27,316
26,886
26,449
26,005
25,554
25,095
24,628
24,154
23,673
23,184
22,688
Fyldt alder
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
og derover
Hensættelse i kro-
ner
22,184
21,672
21,153
20,627
20,092
19,551
19,001
18,444
17,880
17,308
16,728
16,140
15,544
14,940
14,328
13,708
13,080
12,442
11,795
11,138
10,471
9,793
9,104
8,401
7,684
6,952
6,202
5,433
4,641
3,824
2,978
Tabel 16
Erstatning for tab af erhvervsevne tilkendt til det 67. år efter lov om sikring mod følger af
arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om
arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer og
forlænget til det 68. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni
2024 med senere ændringer.
Kvinder
Hensættelse i kro-
Fyldt alder
ner
Hensættelse i kro-
ner
Fyldt alder
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0017.png
17
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
35,161
34,875
34,582
34,284
33,980
33,670
33,354
33,032
32,704
32,369
32,028
31,680
31,326
30,966
30,598
30,223
29,842
29,454
29,058
28,655
28,245
27,827
27,402
26,969
26,528
26,080
25,624
25,160
24,688
24,208
23,720
23,224
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
og derover
22,719
22,206
21,685
21,155
20,617
20,070
19,515
18,951
18,378
17,796
17,205
16,605
15,995
15,377
14,748
14,110
13,462
12,803
12,133
11,453
10,760
10,056
9,338
8,606
7,860
7,097
6,317
5,518
4,697
3,853
2,982
Tabel 17
Erstatning for tab af forsørger tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
919 af 25. juni 2024 med senere ændringer, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring,
jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
Fyldt alder
18
19
20
1
0,991
0,991
0,991
2
1,961
1,961
1,961
Mænd. Hensættelse i kroner
Resterende erstatningsperiode, antal hele år
3
4
5
6
7
8
2,911 3,842 4,754 5,647 6,521 7,377
2,911 3,842 4,753 5,646 6,520 7,376
2,911 3,841 4,753 5,645 6,519 7,375
9
8,215
8,214
8,212
10
9,036
9,034
9,032
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0018.png
18
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
0,991
0,991
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,989
0,989
0,989
0,989
0,989
0,989
0,989
0,988
0,988
0,988
0,988
0,987
0,987
0,987
0,986
0,986
0,986
0,985
0,985
0,984
0,983
0,983
0,982
0,981
0,980
1,961
1,961
1,960
1,960
1,960
1,960
1,960
1,960
1,960
1,960
1,959
1,959
1,959
1,959
1,958
1,958
1,958
1,957
1,957
1,957
1,956
1,956
1,955
1,955
1,954
1,953
1,952
1,952
1,951
1,950
1,949
1,947
1,946
1,945
1,943
1,942
1,940
1,938
1,936
1,933
1,931
1,928
1,925
1,922
1,918
2,911
2,911
2,910
2,910
2,910
2,910
2,909
2,909
2,909
2,908
2,908
2,907
2,907
2,906
2,905
2,905
2,904
2,903
2,902
2,901
2,900
2,899
2,898
2,897
2,895
2,894
2,892
2,890
2,888
2,885
2,883
2,880
2,877
2,874
2,871
2,867
2,863
2,858
2,853
2,848
2,842
2,835
2,828
2,821
2,813
3,841
3,841
3,840
3,840
3,839
3,839
3,838
3,838
3,837
3,836
3,836
3,835
3,834
3,833
3,832
3,830
3,829
3,828
3,826
3,824
3,822
3,820
3,818
3,816
3,813
3,810
3,807
3,803
3,799
3,795
3,791
3,786
3,780
3,775
3,768
3,761
3,754
3,746
3,737
3,727
3,716
3,705
3,692
3,679
3,664
4,752
4,752
4,751
4,750
4,750
4,749
4,748
4,747
4,746
4,745
4,743
4,742
4,741
4,739
4,737
4,735
4,733
4,731
4,728
4,725
4,722
4,719
4,715
4,711
4,707
4,702
4,697
4,692
4,686
4,679
4,672
4,664
4,656
4,646
4,636
4,625
4,614
4,601
4,586
4,571
4,555
4,537
4,517
4,496
4,473
5,644
5,644
5,643
5,642
5,640
5,639
5,638
5,637
5,635
5,633
5,631
5,629
5,627
5,625
5,622
5,619
5,616
5,613
5,609
5,605
5,600
5,595
5,590
5,584
5,578
5,571
5,564
5,556
5,547
5,537
5,527
5,515
5,503
5,490
5,475
5,459
5,442
5,423
5,402
5,380
5,356
5,330
5,302
5,271
6,518
6,517
6,515
6,514
6,512
6,511
6,509
6,507
6,505
6,502
6,500
6,497
6,494
6,491
6,487
6,483
6,479
6,474
6,469
6,463
6,457
6,450
6,443
6,435
6,426
6,417
6,406
6,395
6,383
6,370
6,355
6,340
6,322
6,304
6,284
6,262
6,238
6,212
6,184
6,154
6,121
6,085
6,047
7,373
7,372
7,370
7,368
7,366
7,364
7,361
7,359
7,356
7,353
7,349
7,345
7,341
7,337
7,332
7,327
7,321
7,314
7,308
7,300
7,292
7,283
7,273
7,263
7,251
7,239
7,225
7,210
7,194
7,176
7,157
7,137
7,114
7,089
7,063
7,034
7,003
6,969
6,932
6,892
6,849
6,802
8,210
8,208
8,206
8,204
8,201
8,198
8,195
8,192
8,188
8,184
8,179
8,174
8,169
8,163
8,157
8,150
8,143
8,135
8,126
8,116
8,106
8,094
8,082
8,068
8,053
8,037
8,020
8,001
7,980
7,957
7,933
7,906
7,877
7,846
7,812
7,775
7,735
7,692
7,645
7,595
7,540
9,030
9,027
9,024
9,021
9,018
9,015
9,011
9,006
9,002
8,996
8,991
8,985
8,978
8,971
8,963
8,954
8,945
8,935
8,924
8,912
8,898
8,884
8,868
8,851
8,833
8,813
8,791
8,767
8,741
8,713
8,682
8,649
8,613
8,574
8,531
8,486
8,436
8,382
8,324
8,262
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0019.png
19
66
67
68
69
0,979
0,978
0,977
0,976
1,914
1,910
1,905
2,804
2,794
3,648
Note: Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er
tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 65. år med ret til engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 4 års
erstatning, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 9 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.
Note: Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring
er tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 65. år med ret til engangsbeløb (afløsningsbeløb)
på 4 års erstatning og et års forlængelse, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 11 benyttes i stedet for
hensættelsesfaktorerne i denne tabel.
Note: Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er
tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 67. år med ret til engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 2 års
erstatning, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 13 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.
Note: Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring
er tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 67. år med ret til engangsbeløb (afløsningsbeløb)
på 2 års erstatning og et års forlængelse, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 15 benyttes i stedet for
hensættelsesfaktorerne i denne tabel.
Tabel 18
Erstatning for tab af forsørger tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
919 af 25. juni 2024 med senere ændringer, lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring,
jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer.
Fyldt alder
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
1
0,991
0,991
0,991
0,991
0,991
0,991
0,991
0,991
0,991
0,990
0,990
0,990
0,990
2
1,961
1,961
1,961
1,961
1,961
1,961
1,961
1,961
1,961
1,960
1,960
1,960
1,960
Kvinder. Hensættelse i kroner
Resterende erstatningsperiode, antal hele år
3
4
5
6
7
8
2,912 3,843 4,755 5,649 6,524 7,381
2,912 3,843 4,755 5,648 6,523 7,380
2,912 3,843 4,755 5,648 6,522 7,379
2,911 3,842 4,754 5,647 6,522 7,378
2,911 3,842 4,754 5,647 6,521 7,377
2,911 3,842 4,753 5,646 6,520 7,376
2,911 3,841 4,753 5,645 6,519 7,375
2,911 3,841 4,752 5,644 6,518 7,373
2,911 3,841 4,752 5,644 6,517 7,372
2,910 3,840 4,751 5,643 6,515 7,370
2,910 3,840 4,750 5,642 6,514 7,368
2,910 3,839 4,750 5,640 6,512 7,366
2,910 3,839 4,749 5,639 6,511 7,364
9
8,220
8,219
8,218
8,217
8,215
8,214
8,212
8,210
8,208
8,206
8,204
8,201
8,198
10
9,043
9,041
9,040
9,038
9,036
9,034
9,032
9,030
9,027
9,024
9,021
9,018
9,015
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0020.png
20
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,990
0,989
0,989
0,989
0,989
0,989
0,989
0,989
0,988
0,988
0,988
0,988
0,987
0,987
0,987
0,986
0,986
0,986
0,985
0,985
0,984
0,983
0,983
0,982
0,981
0,980
1,960
1,960
1,960
1,960
1,959
1,959
1,959
1,959
1,958
1,958
1,958
1,957
1,957
1,957
1,956
1,956
1,955
1,955
1,954
1,953
1,952
1,952
1,951
1,950
1,949
1,947
1,946
1,945
1,943
1,942
1,940
1,938
1,936
1,933
1,931
1,928
1,925
1,922
2,909
2,909
2,909
2,908
2,908
2,907
2,907
2,906
2,905
2,905
2,904
2,903
2,902
2,901
2,900
2,899
2,898
2,897
2,895
2,894
2,892
2,890
2,888
2,885
2,883
2,880
2,877
2,874
2,871
2,867
2,863
2,858
2,853
2,848
2,842
2,835
2,828
3,838
3,838
3,837
3,836
3,836
3,835
3,834
3,833
3,832
3,830
3,829
3,828
3,826
3,824
3,822
3,820
3,818
3,816
3,813
3,810
3,807
3,803
3,799
3,795
3,791
3,786
3,780
3,775
3,768
3,761
3,754
3,746
3,737
3,727
3,716
3,705
4,748
4,747
4,746
4,745
4,743
4,742
4,741
4,739
4,737
4,735
4,733
4,731
4,728
4,725
4,722
4,719
4,715
4,711
4,707
4,702
4,697
4,692
4,686
4,679
4,672
4,664
4,656
4,646
4,636
4,625
4,614
4,601
4,586
4,571
4,555
5,638
5,637
5,635
5,633
5,631
5,629
5,627
5,625
5,622
5,619
5,616
5,613
5,609
5,605
5,600
5,595
5,590
5,584
5,578
5,571
5,564
5,556
5,547
5,537
5,527
5,515
5,503
5,490
5,475
5,459
5,442
5,423
5,402
5,380
6,509
6,507
6,505
6,502
6,500
6,497
6,494
6,491
6,487
6,483
6,479
6,474
6,469
6,463
6,457
6,450
6,443
6,435
6,426
6,417
6,406
6,395
6,383
6,370
6,355
6,340
6,322
6,304
6,284
6,262
6,238
6,212
6,184
7,361
7,359
7,356
7,353
7,349
7,345
7,341
7,337
7,332
7,327
7,321
7,314
7,308
7,300
7,292
7,283
7,273
7,263
7,251
7,239
7,225
7,210
7,194
7,176
7,157
7,137
7,114
7,089
7,063
7,034
7,003
6,969
8,195
8,192
8,188
8,184
8,179
8,174
8,169
8,163
8,157
8,150
8,143
8,135
8,126
8,116
8,106
8,094
8,082
8,068
8,053
8,037
8,020
8,001
7,980
7,957
7,933
7,906
7,877
7,846
7,812
7,775
7,735
9,011
9,006
9,002
8,996
8,991
8,985
8,978
8,971
8,963
8,954
8,945
8,935
8,924
8,912
8,898
8,884
8,868
8,851
8,833
8,813
8,791
8,767
8,741
8,713
8,682
8,649
8,613
8,574
8,531
8,486
Note: Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er
tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 65. år med ret til engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 4 års
erstatning, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 10 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0021.png
21
Note: Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring
er tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 65. år med ret til engangsbeløb (afløsningsbeløb)
på 4 års erstatning og et års forlængelse, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 12 benyttes i stedet for
hensættelsesfaktorerne i denne tabel.
Note: Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring er
tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 67. år med ret til engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 2 års
erstatning, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 14 benyttes i stedet for hensættelsesfaktorerne i denne tabel.
Note: Hvis der efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller lov om arbejdsskadeforsikring
er tilkendt erstatning for tab af forsørger indtil det 67. år med ret til engangsbeløb (afløsningsbeløb)
på 2 års erstatning og et års forlængelse, skal hensættelsesfaktorerne i tabel 16 benyttes i stedet for
hensættelsesfaktorerne i denne tabel.
Tabel 19
Erstatning for tab af forsørger tilkendt til det 21. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024.
Mænd
Hensættelse i kro-
Fyldt alder
ner
0
17,087
1
16,427
2
15,754
3
15,068
4
14,367
5
13,653
6
12,923
7
12,179
8
11,419
9
10,644
10
9,853
11
9,046
12
8,222
13
7,382
14
6,524
15
5,648
16
4,755
17
3,842
18
2,911
19
1,961
20
0,991
Tabel 20
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0022.png
22
Erstatning for tab af forsørger tilkendt til det 21. år efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024.
Kvinder
Hensættelse i kro-
Fyldt alder
ner
0
17,094
1
16,434
2
15,761
3
15,075
4
14,374
5
13,659
6
12,929
7
12,184
8
11,424
9
10,649
10
9,857
11
9,050
12
8,225
13
7,384
14
6,526
15
5,650
16
4,756
17
3,843
18
2,912
19
1,961
20
0,991
Tabel 21
Erstatning for tab af forsørger tilkendt til det 18. år med mulighed for forlængelse til det 21. år
tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022, lov om
sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere
ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med
senere ændringer.
Mænd
Hensættelse i kro-
Fyldt alder
ner
15,073
18
14,372
19
13,657
20
12,928
12,183
11,423
10,648
9,856
Hensættelse i kro-
ner
2,911
1,961
0,991
Fyldt alder
0
1
2
3
4
5
6
7
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0023.png
23
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
9,049
8,225
7,384
6,525
5,649
4,755
3,843
2,912
1,961
0,991
Tabel 22
Erstatning for tab af forsørger tilkendt til det 18. år med mulighed for forlængelse til det 21. år
tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 19. august 2022, lov om
sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere
ændringer, og lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med
senere ændringer.
Kvinder
Hensættelse i kro-
Fyldt alder
ner
15,078
18
14,377
19
13,662
20
12,932
12,187
11,427
10,651
9,859
9,052
8,227
7,386
6,527
5,651
4,756
3,844
2,912
1,961
0,991
Hensættelse i kro-
ner
2,912
1,961
0,991
Fyldt alder
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0024.png
24
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Lovforslagets hovedpunkter
2.1.
Regulering af folkepensionsalderen
2.1.1.
Gældende ret
2.1.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.
Ændring af revisionsbestemmelsen
2.2.1.
Gældende ret
2.2.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.
Forlængelse af retten til erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger
2.3.1.
Gældende ret
2.3.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.
Nyaffattelse af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven
2.4.1.
Gældende ret
2.4.2.
Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1.
Folkepension, efterløn m.v.
3.2.
Arbejdsskadeerstatning
3.3.
Forhandling med kommunerne og regionerne
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1.
Arbejdsskadeerstatning
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Klimamæssige konsekvenser
7.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8.
Forholdet til EU-retten
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Efter lov om social pension skal det i 2015 og herefter hvert
5. år beregnes, om folkepensionsalderen skal reguleres. Fol-
kepensionsalderen fastsættes som beregnet efter lovens re-
guleringsbestemmelser med virkning fra den 1. januar i
kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen
reguleres.
En beregning af folkepensionsalderen efter lovens regler
viser, at folkepensionsalderen i 2025 skal reguleres med 1
år og fastsættes til 70 år med virkning fra den 1. januar
2040. Det foreslås derfor, at folkepensionsalderen fastsæt-
tes til 70 år for alle, der er født efter den 31. december
1970. Det omfatter personer, der fylder 69 år i 2040 eller
senere. Samtidig foreslås det, at lovens revisionsbestemmel-
se ændres således, at næste gang, der skal tages stilling til
folkepensionsalderen vil være i 2030. Det betyder, at der i
2030 skal fremsættes lovforslag om regulering af folkepen-
sionsalderen.
Formålet med reguleringen af folkepensionsalderen er at
sikre, at danskernes stigende levetid også fører til flere ak-
tive år på arbejdsmarkedet. Reguleringen af folkepensions-
alderen bidrager til at gøre pensions- og tilbagetrækningssy-
stemet mere robust over for stigende levetid, at sikre finan-
siering af det danske velfærdssamfund mange år fremover
og at give plads til større udgifter til sundhed og pleje, når
der bliver flere ældre.
Formålet med revisionsbestemmelsen er at sikre, at en even-
tuel forhøjelse af folkepensionsalderen sker ved lov. Bag-
grunden herfor er, at fastlæggelsen af folkepensionsalderen
har central betydning for borgernes planlægning af deres
arbejdsliv og supplerende pensionsopsparing.
De gældende bestemmelser om regulering af folkepensions-
alderen blev indført ved lov nr. 1586 af 20. december 2006
om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v.
Lovændringen var et led i udmøntningen af den politiske
aftale af 20. juni 2006 om en velfærdsreform.
Tilbagetrækningsreformen fra 2011 indebar, at den gradvise
forhøjelse af folkepensionsalderen fra 65 år til 67 år, som
var vedtaget ved velfærdsreformen, blev fremrykket med
5 år, så den gradvise forhøjelse skulle ske i perioden fra
2019-2022. Tilbagetrækningsreformen ændrede ikke ved re-
guleringsmekanismen.
Efter de gældende regler i lov om arbejdsskadesikring, ud-
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0025.png
25
betales tilskadekomne og efterladte erstatning for henholds-
vis tab af erhvervsevne og tab af forsørger frem til folkepen-
sionsalderen, jf. lov om social pension. Imidlertid kompen-
seres tilskadekomne og efterladte, som modtager erstatning
efter de tidligere arbejdsskadelove, der gælder for arbejds-
skader før 2004/2005, kun med henholdsvis erstatning og
engangsbeløb (afløsningsbeløb), indtil de fylder 69 år.
Derfor foreslås en ændring af lov om arbejdsskadesikring
således, at erstatningsperioden for arbejdsskader fra før
2004/2005 forlænges således, at den samlede kompensation
i form af erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) kom-
mer til at svare til den til enhver tid gældende pensionsal-
der. Ændringen følger af forhøjelsen af folkepensionsalde-
ren, da det har været intentionen, at tilskadekomne skulle
kompenseres frem til pensionsalderen.
Efter lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (herefter
arbejdsskadeafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af
30. marts 2020, opkræves der en arbejdsskadeafgift til staten
hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven indeholder en række
hensættelsesfaktorer, som Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring skal anvende ved opgørelsen af værdien af de løbende
erstatninger med henblik på beregning af arbejdsskadeafgif-
ten. Hensættelsesfaktorerne er afhængige af folkepensions-
alderen.
Endelig indeholder lovforslaget et forslag om at nyaffatte
bilag 1 til lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (herefter
arbejdsskadeafgiftsloven). Formålet med nyaffattelsen er at
tage højde for forhøjelsen af folkepensionsalderen til 70 år i
hensættelsesfaktorerne.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Regulering af folkepensionsalderen
2.1.1. Gældende ret
I henhold til § 1 a, stk. 2, i lov om social pension, skal der i
2015 og derefter hvert 5. år beregnes, om folkepensionsalde-
ren skal reguleres for personer født efter den 31. december
1962. Folkepensionsalderen for personer, som er født efter
den 31. december 1962, fastsættes som beregnet efter lovens
§ 1 a med virkning fra den 1. januar i kalenderåret 15 år
efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.
Bestemmelserne i § 1 a (om regulering af folkepensionsal-
deren) og § 72 e (revision af § 1 a) blev indført ved lov
nr. 1586 af 20. december 2006 om gradvis forhøjelse af
folkepensionsalderen til 67 år m.v. Lovændringen var en del
af udmøntningen af den politiske aftale af 20. juni 2006 om
en velfærdsreform. I 2020 blev de to bestemmelser senest
revideret ved lov nr. 2203 af 29. december 2020 om regu-
lering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestem-
melse og konsekvensændring af arbejdsskadeafgiften. Her-
med blev folkepensionsalderen reguleret til 68 år for person-
er, der er født i perioden fra den 1. januar 1963 til den 31.
december 1966 og 69 år for personer, der er født efter den
31. december 1966.
Folkepensionsalderen for personer født efter den 31. decem-
ber 1962 skal efter lovens § 1 a, stk. 3, forhøjes, hvis den
gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste to år oversti-
ger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år. Den gennemsnitlige
levetid baseres på grundlag af Danmarks Statistiks opgørel-
ser. Levetiden opgøres som et simpelt gennemsnit for mænd
og kvinder. Folkepensionsalderen fastsættes af beskæftigel-
sesministeren til levetiden for 60-årige i de seneste to år
tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket
en forudsat folkepensionsperiode på 14,5 år. Der afrundes
til nærmeste halve år. Folkepensionsalderen reguleres med
højst 1 år ad gangen. Folkepensionsalderen fastsættes med
virkning fra den 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år,
hvor i folkepensionsalderen reguleres.
En persons folkepensionsalder afhænger af personens fød-
selsdato, som vist i tabel 1 nedenfor.
Tabel 1: Sammenhæng mellem fødselsdato og folkepensionsalder
Folkepensionsalderen forhøjes med virkning fra Folkepensionsalder
den 1. januar til:
Før 2019
65
2019
65,5
2020
66
2021
66,5
2022
67
2030
68
2035
69
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Fødselsdato
31. december 1953 eller tidligere
1. januar 1954 - 30. juni 1954
1. juli 1954 - 31. december 1954
1. januar 1955 - 30. juni 1955
1. juli 1955 - 31. december 1962
1. januar 1963 - 31. december 1966
1. januar 1967 eller senere
Der skal tages stilling til folkepensionsalderen hvert 5.
år. Idet folkepensionsalderen senest er reguleret i 2020,
skal der tages stilling igen i 2025 efter lov om social pen-
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0026.png
26
sion. Beregning af folkepensionsalderen tager udgangspunkt
i den gennemsnitlige levetid for en 60-årig i de seneste to
år på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelse heraf. Den
gennemsnitlige levetid for en 60-årig er 84,01 år ifølge Dan-
marks Statistiks dødelighedstavle for 2023-2024. Folkepen-
sionsalderen vil derfor efter gældende § 1 a, stk. 3, skulle
beregnes til: 84,01 + 0,6 – 14,5 = 70,11 år. Den således
beregnede folkepensionsalder vil efter loven skulle afrundes
til nærmeste halve år, det vil sige her 70 år. Da folkepensi-
onsalderen efter loven kun kan reguleres med højst 1 år ad
gangen, vil folkepensionsalderen skulle fastsættes til 70 år
med virkning fra 2040. Det betyder, at folkepensionsalderen
for personer født den 1. januar 1971 eller senere vil være 70
år. Folkepensionsalderen fastsættes med virkning fra den 1.
januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensions-
alderen reguleres. Det betyder, at folkepensionsalderen vil
være 70 år fra den 1. januar 2040, og dermed vil folkepensi-
onsalderen for personer født den 1. januar 1971 eller senere
være 70 år.
Folkepensionsalderen for personer, der er født efter den
31. december 1966 eller senere, blev i 2020 fastsat til 69
år. Som følge af, at folkepensionsalderen for personer født
den 1. januar 1971 eller senere nu foreslås fastsat til 70 år,
foreslås det, at folkepensionsalderen skal fastsættes til 69 år
for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1967 til
og med den 31. december 1970.
Det foreslås således, at den gældende § 1 a, stk. 1, nr. 7,
ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt nr. 7, hvori
folkepensionsalderen vil blive fastsat til 69 år for personer,
der er født i perioden fra den 1. januar 1967 til den 31.
december 1970 og et nr. 8, hvori folkepensionsalderen vil
blive fastsat til 70 år for personer, der er født efter den 31.
december 1970.
Forhøjelse af folkepensionsalderen har betydning i lovgiv-
ning, der henviser til folkepensionsalderen, herunder bl.a.
for de førtidige tilbagetrækningsordninger. Det omfatter så-
ledes bl.a. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
fleksydelse, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge,
lov om arbejdsskadeforsikring, lov om delpension, lov om
tjenestemandspension, lov om tjenestemænd, lov om pas til
danske statsborgere m.v., lov om planlægning, lov om for-
urenet jord, ejendomsværdiskatteloven, lov om indskud på
etableringskonto og iværksætterkonto, lov om lån til beta-
ling af ejendomsskatter, lov om påligningen af indkomstskat
til staten (ligningsloven), lov om indkomstskat for person-
er m.v. (personskatteloven), lov om beskatning af pensions-
ordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., lov om social service, lov om vederlag og pension
m.v. for ministre, lov om statens voksenuddannelsesstøtte,
udlændingeloven og lov om valg til Folketinget.
For eksempel er efterlønsalderen, jf. § 74, i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v., fastsat til 3 år før folkepensionsalde-
ren for personer født efter den 31. december 1962. Forhø-
jelse af efterlønsalderen sker således med et varsel på 12
år, det vil sige med virkning fra 2037. Forhøjelse af folke-
pensionsalderen med virkning fra 2040 medfører dermed
økonomiske konsekvenser for efterlønsordningen i 2037.
Endvidere er for eksempel pensionsudbetalingsalderen, jf.
§ 1 a, i lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pen-
sionsbeskatningsloven), fastsat til 3 år før folkepensionsal-
deren for personer født efter den 30. juni 1960.
2.2. Ændring af revisionsbestemmelsen
2.2.1. Gældende ret
I henhold til § 72 e, i lov om social pension skal beskæfti-
gelsesministeren i 2025 fremsætte lovforslag om revision af
lovens § 1 a, som fastsætter folkepensionsalderen.
Det fremgår af § 1 a, stk. 2, at der i 2015 og herefter hvert 5.
år skal beregnes, om folkepensionsalderen skal reguleres for
personer født efter den 31. december 1962.
I 2020 blev folkepensionsalderen reguleret med lov nr.
2203 af 29. december 2020 om regulering af folkepensions-
alderen, ændring af revisionsbestemmelse og konsekvens-
ændring af arbejdsskadeafgiften, hvor folkepensionsalderen
blev reguleret til 68 år for personer, der er født i perioden fra
den 1. januar 1963 til den 31. december 1966 og 69 år for
personer, der er født efter den 31. december 1966.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Revisionsbestemmelsen blev indført ved lov nr. 1586 af 20.
december 2006. Lovændringen var et led i udmøntningen af
den politiske aftale af den 20. juni 2006 om en velfærdsre-
form. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 57
om forslag til lov om ændring af lov om social pension, jf.
Folketingstidende 2006-07, tillæg C, side 84, at der mellem
forligspartierne var enighed om, at en eventuel forhøjelse af
folkepensionsalderen skal ske ved lov, samt at baggrunden
herfor er, at partierne fandt, at fastlæggelsen af folkepen-
sionsalderen har særdeles central betydning for borgernes
planlægning af deres arbejdsliv.
Det er endvidere anført i lovforslagets bemærkninger, at
uanset om der sker en regulering af folkepensionsalderen
eller ej, skal revisionsbestemmelsen ændres således, at der
5 år senere igen skal tages stilling til revision. På den
baggrund foreslås det, at revisionsbestemmelsen ændres så-
ledes, at det fastsættes, at der i 2030 vil skulle fremsættes
lovforslag om revision af lovens § 1 a om fastsættelse af
pensionsalderen.
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0027.png
27
2.3. Forlængelse af retten til erstatning for tab af er-
hvervsevne og tab af forsørger
2.3.1. Gældende ret
Ifølge lov om arbejdsskadesikring (arbejdsskadesikringslo-
ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, udbeta-
les tilskadekomne og efterladte erstatning for henholdsvis
tab af erhvervsevne og tab af forsørger frem til folkepensi-
onsalderen, jf. lov om social pension. Erstatningsophøret
følger således den løbende pensionsalder efter lov om social
pension, der er 69 år for personer, der er født efter den 31.
december 1966. Perioden for erstatning til efterladte kan
dog højest fastsættes til 10 år med mulighed for forlængelse.
Tilskadekomne og efterladte, der har fået eller får udmålt
erstatning efter henholdsvis lov om arbejdsskadeforsikring,
jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere
ændringer, og den tidligere lov om sikring mod følger af
arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober
2000 med senere ændringer, har fået kompensation frem til,
at de fylder 69 år. Det har derfor ikke været nødvendigt
at foretage ændringer i de tidligere arbejdsskadelove i takt
med, at deres pensionsalder er steget til 69 år, da begge
grupper af tilskadekomne og efterladte har modtaget kom-
pensation frem til de fylder 69 år.
Lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
450 af 25. juni 1987 med senere ændringer anvendes fortsat
på arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der
er indtruffet før 1. januar 1993, og erhvervssygdomme m.v.,
der er anmeldt før 1. januar 1993, jf. § 71, stk. 1 og 2, i lov
om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer.
Lov om sikring mod følger af arbejdsskade anvendes fortsat
på ulykkestilfælde, pludselige løfteskader og kortvarige ska-
delige påvirkninger, der er indtruffet før den 1. januar 2004,
og erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2004. I
sager om erhvervssygdomme anmeldt i 2004 anvendes §
31, stk. 4, § 32 og § 43 i lov om sikring mod følger af
arbejdsskade i stedet for § 17 og § 27 i den gældende lov
om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25.
juni 2024 med hensyn til udbetaling af løbende erstatning og
kapitalerstatning, jf. arbejdsskadesikringslovens § 85, stk.
3 og 5. Det betyder, at reglerne om tidspunktet for ophør
af erstatning for tab af erhvervsevne i lov om sikring mod
følger af arbejdsskade gælder for ulykker, der er sket før
2004, og erhvervssygdomme, der blev anmeldt før 2005.
Efter lov om arbejdsskadeforsikring § 27, stk. 6, afløses
den løbende erstatning for tab af erhvervsevne fra udgangen
af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år
af et engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 2 gange den årlige
ydelse. Er en erstatningsberettiget på tidspunktet for afgørel-
sen fyldt 67 år, udbetales erstatningen på samme måde. For
erstatning for tab af forsørger gælder, at fra udgangen af den
måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, afløses
den løbende ydelse af et engangsbeløb (afløsningsbeløb) på
2 gange den årlige ydelse. Er en erstatningsberettiget på
tidspunktet for skadelidtes død fyldt 67 år, udbetales erstat-
ningen på samme måde, jf. lov om arbejdsskadeforsikring §
31, stk. 4.
Efter § 32, stk. 7, i lov om sikring mod følger af arbejdsska-
de gjaldt det ligeledes frem til 1. juli 1999, at den løbende
erstatning for tab af erhvervsevne afløses af et engangsbeløb
(afløsningsbeløb) på 2 gange den årlige ydelse fra udgan-
gen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fyldte
67 år. Af lovens § 36, stk. 4, fremgik det, at den løbende
erstatning for erstatning for tab af forsørger blev afløst af
et engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 2 gange den årlige
ydelse fra udgangen af den måned, hvor den erstatningsbe-
rettigede fylder 67 år.
Med § 15 i lov nr. 288 af 12. maj 1999 om ændring af lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond og forskellige andre love (Konsekvens-
ændringer som følge af nedsættelsen af folkepensionsalde-
ren fra 67 til 65 år) blev alderen for ophøret af den løbende
erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger ændret
fra 67 år til 65 år for skadelidte og efterladte, der fyldte
60 år den 1. juli 1999 eller senere. Det skete som en konse-
kvens af, at pensionsalderen for disse blev nedsat fra 67 år
til 65 år.
Efter denne lovændring gælder, at for skadelidte, der den 1.
juli 1999 er fyldt 60 år, ophører den løbende erstatning med
udgangen af den måned, hvor skadelidte fylder 67 år. Den
løbende erstatning afløses på dette tidspunkt af et engangs-
beløb (afløsningsbeløb) på 2 gange den årlige erstatning. Er
skadelidte på tidspunktet for afgørelsen fyldt 67 år, udbeta-
les erstatningen som et engangsbeløb (afløsningsbeløb), jf. §
32, stk. 7, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
For skadelidte, der fyldte 60 år den 1. juli 1999 eller sene-
re, ophører den løbende erstatning med udgangen af den
måned, hvor skadelidte fylder 65 år. Den løbende erstatning
afløses på dette tidspunkt af et engangsbeløb (afløsnings-
beløb) på 4 gange den årlige erstatning. Er skadelidte på
tidspunktet for afgørelsen fyldt 65 år, udbetales erstatningen
som et engangsbeløb (afløsningsbeløb), jf. § 32, stk. 8, i lov
om sikring mod følger af arbejdsskader.
Tilsvarende gælder for erstatning for tab af forsørger, at
for efterladte, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, ophører
den løbende erstatning med udgangen af den måned, hvor
modtageren fylder 67 år. Den løbende erstatning afløses på
dette tidspunkt af et engangsbeløb (afløsningsbeløb) på 2
gange den årlige erstatning. Er den erstatningsberettigede på
tidspunktet for skadelidtes død fyldt 67 år, udbetales erstat-
ningen som et engangsbeløb (afløsningsbeløb), jf. § 36, stk.
4.
For efterladte, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere,
ophører den løbende erstatning med udgangen af den må-
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0028.png
28
ned, hvor modtageren fylder 65 år. Den løbende erstatning
afløses på dette tidspunkt af et engangsbeløb (afløsningsbe-
løb) på 4 gange den årlige erstatning. Er den erstatningsbe-
rettigede på tidspunktet for skadelidtes død fyldt 65 år, ud-
betales erstatningen som et engangsbeløb (afløsningsbeløb),
jf. § 36, stk. 5, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Med lov nr. 288 af 12. maj 1999 blev § 71, stk. 3, i den da-
værende lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december
1998 med senere ændringer, også ændret. Med ændringen
kom det til at fremgå, at i sager, der er omfattet af lov om
arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25.
juni 1987 med senere ændringer, anvendes §§ 32 og 36 i
lov om sikring mod følger af arbejdsskade i stedet for §§
27 og 31 i lov om arbejdsskadeforsikring ved fastsættelse
af ophørstidspunktet for en varig løbende erstatning for tab
af erhvervsevne, og ved fastsættelse af det tidspunkt, for
hvilket erstatning for tab af forsørger længst kan udbetales.
Ovenstående ændringer som følge af lov nr. 288 af 12. maj
1999 har ifølge lovens § 17, stk. 5, virkning for afgørelser
om erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab af
forsørger, der træffes den 1. juli 1999 eller senere. Det gæl-
der dog ikke for afgørelser om erstatning for tab af erhvervs-
evne og erstatning for tab af forsørger i sager, hvor der før
1. juli 1999 er truffet afgørelse efter § 27, § 31, stk. 4, § 32
eller § 36 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Forslaget om forhøjelse af folkepensionsalderen fra 69 år til
70 år i lov om social pension vil have betydning for arbejds-
skadeområdet. Efter den gældende lov om arbejdsskadesik-
ring ophører erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning
for tab af forsørger, når tilskadekomne og efterladte når fol-
kepensionsalderen efter lov om social pension. Erstatningen
forlænges således, når pensionsalderen hæves, indtil tilska-
dekomne og efterladte når den nye pensionsalder.
Anderledes forholder det sig for tilskadekomne og efterlad-
te, som er omfattet af forslaget om forhøjelse af folkepensi-
onsalderen fra 69 år til 70 år i lov om social pension, og som
har fået eller får udmålt erstatning efter de tidligere arbejds-
skadelove, idet perioden med erstatning og engangsbeløb
(afløsningsbeløb) i de tidligere arbejdsskadelove samlet er
fastsat til at ophøre, når tilskadekomne eller efterladte fylder
69 år. Med lovforslaget om forhøjelse af folkepensionsalde-
ren fra 69 år til 70 år vil tilskadekomne og efterladte, som
er tilkendt erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) ef-
ter de tidligere arbejdsskadelove, således ”mangle” at bli-
ve kompenseret for et års erstatning for at blive stillet på
samme vis som tilskadekomne og efterladte, der har fået
eller får udmålt erstatning efter den gældende arbejdsska-
desikringslov, der følger den løbende pensionsalder efter lov
om social pension.
Beskæftigelsesministeriet finder, at de to grupper af tilska-
dekomne og efterladte, der har fået eller får udmålt erstat-
ning efter henholdsvis den gældende arbejdsskadesikrings-
lov og de tidligere arbejdsskadelove, bør stilles lige således,
at de kompenseres i samme tidsmæssige udstrækning.
Beskæftigelsesministeriet foreslår på den baggrund at ændre
lovgivningen for henholdsvis de tilskadekomne og efterlad-
te, der har fået eller får udmålt erstatning efter de tidligere
love på arbejdsskadeområdet, så erstatningen inkl. engangs-
beløb (afløsningsbeløb) følger den til enhver tid gældende
pensionsalder, jf. lov om social pension.
Det foreslås, at tilskadekomne, som har en folkepensionsal-
der på over 69 år, og som har fået eller får udmålt erstatning
for tab af erhvervsevne inkl. et engangsbeløb (afløsningsbe-
løb), indtil de fylder 69 år, får ret til at få forlænget deres
erstatning således, at de tilskadekomne samlet set kompen-
seres indtil udgangen af den måned, hvor tilskadekomne når
folkepensionsalderen.
Det foreslås endvidere, at efterladte, der har en folkepensi-
onsalder på over 69 år, og som får udmålt en erstatning
for tab af forsørger efter de tidligere arbejdsskadelove, som
ophører ved udgangen af den måned, hvor efterladte fylder
enten 65 år eller 67 år, får ret til at få forlænget perioden
med erstatning for tab af forsørger, så den efterladte samlet
kompenseres med henholdsvis erstatning og engangsbeløb
(afløsningsbeløb), indtil udgangen af den måned, hvor efter-
ladte når folkepensionsalderen.
I forhold til dette lovforslag om forhøjelse af folkepensions-
alderen fra 69 år til 70 år, betyder det, at perioden med
ret til erstatning for tab af erhvervsevne inkl. engangsbeløb
(afløsningsbeløb) for tilskadekomne og efterladte, der er
omfattet af de tidligere love på arbejdsskadeområdet, vil få
forlænget perioden, hvor de kompenseres med erstatning og
engangsbeløb (afløsningsbeløb) til den nye pensionsalder på
70 år.
På den måde vil tilskadekomne og efterladte, der modtager
erstatning efter de tidligere love på arbejdsskadeområdet,
blive kompenseret i samme tidsmæssige udstrækning som
tilskadekomne og efterladte efter den gældende arbejdsska-
desikringslov, hvorefter erstatning tilkendes, indtil den til-
skadekomne eller efterladte når folkepensionsalderen efter
lov om social pension.
I den foreslåede ordning er der således taget højde for
eventuelle fremtidige forhøjelser af folkepensionsalderen i
overensstemmelse med lov om social pension. Dette sikrer,
at ordningen er tilpasset og robust over for eventuelle kom-
mende ændringer i folkepensionsalderen.
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0029.png
29
Som følge af forslaget til § 84 b, vil Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring ved forhøjelser af pensionsalderen skulle gen-
optage sager , når tilskadekomne har ret til at få forlænget
erstatningen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil skulle
genoptage sagerne af egen drift i det omfang, det er muligt.
Det forventes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af egen
drift vil kunne genoptage alle relevante sager om erstatning
for tab af erhvervsevne, hvor der efter 1. januar 1994 er
truffet en afgørelse om udmåling af erstatning, idet Arbejds-
markedets Erhvervssikring fra dette tidspunkt har et fuld-
stændigt datasæt over tilkendte erstatninger og derfor vil
kunne identificere de relevante sager.
Derimod forventes det, at det vil være nødvendigt, at tilska-
dekomne selv anmoder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
om genoptagelse af sager om erstatning for tab af erhvervs-
evne, hvor der kun før 1. januar 1994 er truffet en afgørelse
om udmåling af erstatning.
Som følge af forslaget til § 84 c, vil Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring ved forhøjelser af pensionsalderen ligeledes
skulle genoptage sager, når efterladte har ret til at få for-
længet erstatningen for forsørgertab. Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring vil skulle genoptage sagerne af egen drift i det
omfang, det er muligt. I sager, hvor det ikke er muligt at
genoptage sagerne af egen drift, vil det være nødvendigt, at
efterladte selv anmoder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
om genoptagelse af sager.
Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i
overensstemmelse med fast praksis informerer om genopta-
gelsesmuligheden på deres hjemmeside og de betingelser,
som skal være opfyldt for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring kan genoptage sagen efter de foreslåede §§ 84 b og 84
c.
Arbejdsmarkeds Erhvervssikring har oplyst, at de med bety-
delig usikkerhed vurderer, at der er 100-200 personer med
en arbejdsskade før 1994 og som samtidig er født den 1.
januar 1971 eller senere, hvor tilskadekomne kan opnå ret til
ekstra erstatning som følge af den forhøjede folkepensions-
alder på 70 år.
Forældelsesfristen på 30 år, jf. forældelseslovens § 3, stk.
3, nr. 1, der blandt andet gælder for erstatning m.v. for
arbejdsulykker, vil ikke være til hinder for, at tilskadekomne
og efterladte har ret til at få forlænget deres erstatning m.v.
efter de foreslåede §§ 84 b og 84 c. Det vil sige, at i de
tilfælde, hvor der er gået mere end 30 år siden ulykken,
vil tilskadekomne og efterladte alligevel kunne få forlænget
deres erstatning efter de foreslåede bestemmelser.
Efter de regler for kapitalisering af løbende erstatning for
tab af erhvervsevne, der gælder i sager efter de tidligere
arbejdsskadelove, opgøres tilskadekomnes alder i hele år,
når kapitalbeløbet beregnes. Det medfører, at praksis for
kapitalisering for de gamle skadesårgange er sådan, at hvis
tilskadekomne først anmoder om at få kapitaliseret det ek-
stra års erstatning efter 11 måneder, vil de 11 måneder, der
allerede er udbetalt løbende erstatning for, også indgå i det
kapitaliserede beløb.
Den nuværende praksis for kapitalisering af løbende erstat-
ning efter de tidligere arbejdsskadelove medfører dermed,
at tilskadekomne vil kunne blive dobbeltkompenseret. Dette
blev ændret i 2007, men gælder fortsat for sager fra før
2004. Beskæftigelsesministeriet finder ikke, at denne uhen-
sigtsmæssighed skal gælde for den forlængede erstatning
som følge af forhøjelse af folkepensionsalderen. Der ville i
øvrigt skulle udarbejdes særlige kapitaliseringsregler herfor,
og det ville medføre yderligere administration i Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring, hvis den forlængede løbende erstat-
ning skulle kunne kapitaliseres. Det foreslås derfor, at til-
skadekomne ikke kan få den forlængede løbende erstatning
kapitaliseret, når tilskadekomne ikke tidligere har fået deres
løbende erstatning kapitaliseret. Forslaget modvirker mulig-
heden for dobbeltkompensation og yderligere administration
i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det bemærkes dertil,
at den erstatningsberettigede har modtaget den oprindelige
erstatning udbetalt som en løbende erstatning i årtier.
2.4. Nyaffattelse af bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven
2.4.1. Gældende ret
Efter lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (herefter
arbejdsskadeafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 374 af
30. marts 2020 opkræves der en arbejdsskadeafgift til staten
hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
I henhold til § 3, stk. 1, nr. 2, i arbejdsskadeafgiftsloven
består arbejdsskadeafgiften bl.a. af en afgift på 12 pct. af de
samlede kapitalerstatninger for tab af erhvervsevne, godtgø-
relser for varigt men, overgangsbeløb ved dødsfald, erstat-
ninger for tab af forsørger, godtgørelser til efterladte samt
hensættelser til dækning af fremtidige løbende erstatninger
for tab af erhvervsevne og erstatninger for tab af forsørger,
som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt i det fo-
regående kalenderår som følge af en arbejdsulykke, jf. bilag
1. Hensættelsesfaktorerne er afhængige af folkepensionsal-
deren.
Bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven indeholder en række
hensættelsesfaktorer, som Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring skal anvende ved opgørelsen af værdien af de løbende
erstatninger med henblik på beregning af arbejdsskadeafgif-
ten. Hensættelsesfaktorerne er afhængige af folkepensions-
alderen.
2.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det foreslås at ændre affattelsen af bilag 1 til arbejdsskade-
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0030.png
30
afgiftsloven, så der tages højde for den foreslåede forhøjelse
af folkepensionsalderen til 70 år. Nyaffattelsen af bilaget er
en afledt konsekvens af den foreslåede forhøjelse af folke-
pensionsalderen.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslagets forhøjelse af folkepensionsalderen er en ud-
møntning af aftalte principper for levetidsindeksering fastsat
ved lov, og indgår dermed allerede i udgangspunktet for
de samfundsøkonomiske fremskrivninger. Det skønnes, at
fremtidige levetidsindekseringer af folkepensionsalderen fra
2040 og frem bidrager til en styrkelse af den finanspolitiske
holdbarhed med størrelsesorden 84 mia. kr. (2025-niveau)
på langt sigt. Den isolerede effekt af at forhøje pensionsal-
deren fra 69 år til 70 år bidrager til en styrkelse af den
finanspolitiske holdbarhed med størrelsesordenen 15 mia.
kr. (2025-niveau).
Ifølge lov om arbejdsskadesikring tilkendes erstatning for
tab af erhvervsevne frem til folkepensionsalderen. Forslaget
medfører således, at der skal udbetales erstatning for et år
ekstra svarende til en stigning i pensionsalderen. Ændringen
indebærer, at erstatningsudgifterne for arbejdsgiverne (både
private og offentlige) stiger med cirka 300 mio. kr. årligt
fuldt indfaset fra 2041. Det medfører en statslig indtægt
på 120 mio. kr. årligt fra 2041, som følge af bl.a. skat og
tilbageløb.
Samtidig skal tidligere afgjorte sager frem til 2026 genop-
tages eller genberegnes med henblik på tildeling af et års
yderligere erstatning. Det indebærer en bagudrettet engangs-
udgift i 2026 for arbejdsgiverne (både private og offentlige)
på cirka 1.460 mio. kr. (ekskl. administrative udgifter). Heri
er inkluderet en merudgift på 120 mio. kr. til skadesårgange
fra før 2004 (arbejdsulykker)/2005 (erhvervssygdomme) til
forlængelse af erstatningsperioden svarende til forhøjelsen
af folkepensionsalderen.
Hertil kommer administrative merudgifter i 2026 ved gen-
optagelse af tidligere afgjorte sager på i alt 95 mio. kr.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning været overvejet. De syv prin-
cipper vurderes ikke at være relevante i dette lovforslag. Det
bemærkes, at der alene foreslås en ændring af folkepensi-
onsalderen og ikke en ændring af reglerne om administra-
tion af pension.
Principperne vurderes heller ikke at være relevante i forhold
til konsekvenserne for arbejdsskadeerstatning, da ændringer-
ne i arbejdsskadereglerne ikke er relevante i forhold til digi-
taliseringsklar lovgivning, da der ikke ændres i arbejdsska-
dereglerne.
3.1. Folkepension, efterløn, seniorpension, tidlig pension
m.v.
Regulering af folkepensionsalderen som følge af udviklin-
gen i levetiden er en del af aftalen om en velfærdsreform
fra 2006, som blev udmøntet i lov nr. 1586 af 20. december
2006 om gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67
år m.v. I forhold til gældende aldersgrænser, som vedtaget
med lov nr. 2203 af 29. december 2020 om regulering af
folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelse og
konsekvensændring af arbejdsskadeafgiften, indebærer re-
guleringen af folkepensionsalderen i 2040 direkte mindreud-
gifter til folkepension, efterløn, tidlig pension og seniorpen-
sion, samt afledte merudgifter til bl.a. førtidspension og en
række øvrige indkomstoverførsler i årene op til- og omkring
2040, jf. tabel 2.
Da lovforslagets forhøjelse af folkepensionsalderen imidler-
tid er en udmøntning af aftalte principper for levetidsindek-
sering fastsat ved lov, indgår den allerede i udgangspunktet
for de samfundsøkonomiske fremskrivninger. Det er med
andre ord allerede indregnet i vurderingen af de offentlige
finansers holdbarhed, at aldersgrænserne vil blive reguleret
i overensstemmelse med de aftalte principper. Det vil derfor
ikke have økonomiske konsekvenser at gennemføre forsla-
get, men indebære et betydeligt finansieringsunderskud, hvis
forslaget ikke gennemføres. Det skønnes, at fremtidige leve-
tidsindekseringer af folkepensionsalderen fra 2040 og frem
bidrager til en styrkelse af den finanspolitiske holdbarhed
med i størrelsesorden 84 mia. kr. (2025-niveau).
Tabel 2: Virkning før skat og tilbageløb af forhøjelse af folkepensionsalderen til 70 år i 2040
Mia. kr., 2025-niveau
Folkepensionsalder
Folkepension:
Helårsmodtagere (i tus.)
Udgifter
Efterløn:
Helårsmodtagere (i tus.)
Udgifter
Tidlig pension:
0
0,0
0
0,0
0
0,0
-1
-0,1
-1
-0,3
-1
-0,3
0
-0,1
1
0,2
1
0,1
1
0,1
0
0,1
0
0,0
0
0,0
0
0,0
0
0,0
0
-0,1
-34
-6,2
-71
-13,0
-69
-12,8
-67
-12,4
2034
69 år
2035
69 år
2036
69 år
2037
69 år
2038
69 år
2039
69 år
2040
70 år
2041
70 år
2042
70 år
2043
70 år
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0031.png
31
Helårsmodtagere (i tus.)
Udgifter
Seniorpension:
Helårsmodtagere (i tus.)
Udgifter
Førtidspension:
Helårsmodtagere (i tus.)
Udgifter
Øvrige:
Helårspersoner (i tus.)
Udgifter
Udgifter i alt
0
0,0
-1
-0,2
0
0,1
1
0,2
0,1
0
0,0
-3
-0,8
0
0,1
1
0,4
-0,3
0
0,0
-5
-1,2
1
0,1
2
0,5
-0,6
-1
-0,2
-7
-1,5
1
0,2
3
0,6
-1,0
-4
-0,6
-8
-1,8
2
0,4
3
0,5
-1,8
-7
-1,2
-9
-2,0
3
0,5
3
0,1
-3,0
-5
-0,8
-5
-1,1
10
1,8
15
-0,2
-6,6
0
0,0
0
0,0
15
2,9
30
0,2
-9,7
0
0,0
0
0,0
15
2,9
29
0,2
-9,6
0
0,0
0
0,0
15
2,9
27
0,1
-9,4
Anm. : Afrunding kan medføre, at udgifterne ikke summer til udgifter i alt. Opgjort i 2025-niveau som andel af BNP. Opgørelsen er inkl. personer i udlandet. Øvrige omfatter alle personer over
15 år uden for arbejdsstyrken. Udgifter i alt er opgjort som indkomstoverførsler til husholdningerne i alt. Kilde: Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028 og egne beregninger.
3.2. Arbejdsskadeerstatning
Ifølge lov om arbejdsskadesikring tilkendes erstatning for
tab af erhvervsevne frem til folkepensionsalderen. Erstat-
ning for tab af forsørger kan ligeledes tilkendes frem til
folkepensionsalderen, dog højst for en periode på 10 år
ad gangen. Forslaget medfører, at der skal udbetales erstat-
ning for et år ekstra svarende til en stigning i pensionsalde-
ren. Ændringen indebærer stigende erstatningsudgifter for
arbejdsgiverne (både private og offentlige) svarende til 300
mio. kr. årligt fuldt indfaset i 2041.
Tabel 3
Statsligt indtægt vedr. arbejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag
Opgjort i 2025-niveau
2026
Mio. kr.
Samlet indtægt
Heraf indtægt fra arbejdsskadeafgift
Heraf indtægt fra arbejdsmiljøbidrag
Heraf indtægt fra skat og tilbageløb
205
-
-
215
150
125
15
20
35
20
0
20
2027
2028
De øgede erstatningsudgifter medfører en statslig ind-
tægt. Indtægten dækker over skatte- og afgiftsindtægter samt
tilbageløb knyttet til de øgede erstatninger. Hertil kommer
arbejdsgivernes afledte merudgifter til arbejdsskadeafgift og
arbejdsmiljøbidrag. Indtægten udgør samlet set cirka 120
mio. kr., når ændringen er fuldt indfaset i 2041,
jf. tabel 3.
2029
35
20
0
20
2041
120
25
5
100
Anm. : Der er medregnet adfærd. Der er taget højde for lønnedvæltning af private arbejdsgiveres merudgifter i den samlede statslige
indtægt. Beløb er afrundet til nærmeste 5 mio.kr. Puljen for arbejdsmiljøbidrag vil allerede fra 2028 blive forøget med cirka 2 mio.kr.
om året, hvilket her er afrundet til 0 mio.kr.
Kilde: Data fra AES og beregninger fra AT.
Indfasningsprofilen for udgifterne afspejler, at der udbetales
bagudrettede erstatninger som en engangsudgift i 2026, samt
en gradvis stigning i udgifterne fra 2026 og frem i takt med,
at nye skadesårgange omfattes af de ændrede regler. Der er
væsentlig usikkerhed forbundet med skønnene. Alle beløb er
angivet i 2025-niveau.
Nyaffattelsen af bilag 1 i arbejdsskadeafgiftsloven medfører
ikke i sig selv øget arbejdsskadeafgift ud over det, som
fremgår af
tabel 3.
Der er således i den i bemærkningerne
foretagne opgørelse af erstatningsudgifterne allerede indreg-
net afgiften af løbende erstatninger til personer, hvis folke-
pensionsalderen forhøjes til 70 år.
3.3. Forhandling med kommunerne og regionerne
Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles
med de kommunale og regionale parter.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
4.1. Arbejdsskadeerstatning
Den samlede udgiftsvirkning af lovforslaget for private ar-
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0032.png
32
bejdsgivere skønnes at være merudgifter på cirka 190 mio.
kr. årligt når fuldt indfaset i 2041. Merudgifterne dækker
over en stigning i arbejdsskadeerstatninger for private ar-
bejdsgivere på cirka 170 mio. kr. årligt samt udgifter til
arbejdsskadeafgift, arbejdsmiljøbidrag og en stigning i AES-
bidraget.
Indfasningsprofilen for udgifterne afspejler dels, at der ud-
betales bagudrettede erstatninger i 2026 og hertil arbejds-
skadeafgift og arbejdsmiljøbidrag, dels en gradvis stigning i
udgifterne fra 2026 og frem i takt med, at nye skadesårgange
omfattes af de ændrede regler.
erstatning. Samlet set vil der indfinde sig merudgifter til
erstatning for tidligere afgjorte sager på 965 mio. kr. for
private arbejdsgivere (ekskl. administrative merudgifter på
60 mio.kr.). Dertil kommer merudgifter til kommende erstat-
ningssager på 90 mio. kr. i 2026. Det svarer til samlede
merudgifter til erstatninger på 1.055 mio. kr. i 2026.
I 2027 vil merudgift til arbejdsmiljøbidrag og arbejdsskade-
afgift udgøre cirka 95 mio. kr. for private arbejdsgivere. I
2027 er merudgiften markant højere end i de efterfølgende
år, hvilket skyldes, at engangsmerudgiften fra forhøjede ka-
pitalerstatninger fra 2026 vil indgå i beregningsgrundlaget i
2027.
Der vil indfinde sig en bagudrettet merudgift til erstatninger
efter lovændringen er trådt i kraft, som vil være væsentligt
De økonomiske konsekvenser for private arbejdsgivere
højere end i de følgende år. Merudgiften følger af, at der
fremgår i hovedtræk af tabel 4 nedenfor.
også i tidligere afgjorte sager skal tilkendes et års yderligere
Tabel 4
Samlede årlige udgifter som følge af forhøjelse af folkepensionsalderen
Opgjort i 2025-niveau
Private arbejdsgivere
Mio. kr.
I alt
Heraf erstatning
Heraf arbejdsskadeafgift/arbejdsmiljøbidrag
Heraf administrative merudgifter
1.115
1.055
0
60
190
95
95
0
115
100
15
0
120
105
15
0
190
170
20
0
2026
2027
2028
2029
2041
Anm. : Tal er afrundet til nærmeste 5 mio. kr., hvorfor tallene ikke nødvendigvis summer til totalerne. Det bemærkes, at private
arbejdsskadeforsikringsselskaber ifølge finansiel lovgivning skal foretage hensættelser til både kendte og sandsynlig tilkomne
merudgifter, og at det må derfor formodes, at der allerede er skabt finansiering for de bagudrettede udgifter i 2026
Kilde: Data fra AES og beregninger af AT.
Beregningerne tager ikke højde for de fradragseffekter, som
følger af det øgede erstatningsniveau eller de positive ef-
fekter for arbejdsgiverne, der følger af et øget arbejdsud-
bud. Reguleringen af folkepensionsalderen skønnes således
samlet set at medføre positive strukturelle virkninger for
erhvervslivet m.v.
Der vil være visse administrationsomkostninger i forsik-
ringsselskaber m.fl. i forbindelse med de ekstra udbetalin-
ger.
Derudover skønnes der ikke at være administrative eller
øvrige efterlevelsesomkostninger for erhvervslivet.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de fem prin-
cipper for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for
dette lovforslag.
Nyaffattelsen af bilag 1 i arbejdsskadeafgiftsloven medfører
ikke i sig selv øgede merudgifter for arbejdsgiverne ud over
det, som fremgår af
tabel 4.
Der er således i den i bemærk-
ningerne foretagne opgørelse af erstatningsudgifterne allere-
de indregnet afgiften af løbende erstatninger til personer,
hvis folkepensionsalderen forhøjes til 70 år.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
I enkelte sager, der vil være omfattet af forslaget til §§ 84
b og 84 c i dette lovforslags § 2, nr. 1, vil der kunne være
mindre administrative konsekvenser for borgerne. Det vil
være i sager, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring alene
skal genoptage en sag om forlængelse af perioden med ret
til erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab
af forsørger efter anmodning fra henholdsvis tilskadekomne
eller efterladte, jf. forslaget til §§ 84 b og 84 c i dette
lovforslags § 2, nr. 1.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Natur- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen natur- og miljømæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0033.png
33
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra og med den 6.
december 2024 til og med den 10. januar 2025 (36 dage)
og i perioden fra og med den 18. februar 2025 til og med
den 25. februar 2025 (8 dage) med opdateret beregning på
baggrund af nye tal for gennemsnitslevetid været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Central-
organisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen
for selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
(AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejds-
skadeforeningen (AVS), BDO Statsautoriseret Revisionsak-
tieselskab, Bedre Psykiatri, Beskæftigelsesrådet, Business
Danmark, Dahlberg, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks
Rederier, Dansk Byggeri, Dansk Socialrådgiverforening,
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif- Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser Merprovenu i form af en stigning Merudgift til arbejdsskadeerstatning, ar-
for stat, kommuner og regio- i arbejdsskadeafgift fuldt indfaset i bejdsskadeafgift og arbejdsmiljøbidrag:
ner
2041 på 25 mio.kr.
2026: 580 mio.kr.
Mindreudgift til folkepension og en 2027: 105 mio.kr.
række øvrige indkomstoverførsler
på 13,1 mia. kr. fuldt indfaset i
2028: 60 mio.kr.
2043.
2029: 65 mio.kr.
2041: 110 mio.kr.
Merudgift til efterløn og førtidspension på
2,9 mia. kr. fuldt indfaset (2043).
30 mio. kr. til genoptagelse af arbejdsska-
desager.
Visse administrationskonsekvenser i selv-
forsikrede forsikringsenheder m.fl. i forbin-
delse med de ekstra udbetalinger.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
Positive strukturelle virkninger for Merudgift til forsikringspræmier og hensæt-
erhvervslivet m.v. af den højere fol- telser samt arbejdsskadeafgift og arbejds-
kepensionsalder.
miljøbidrag:
2026: 1.115 mio.kr.
2027: 190 mio.kr.
2028: 115 mio.kr.
2029: 120 mio.kr.
Danske A-kasser, Danske Handicaporganisationer, Danske
Seniorer, Dataetisk Råd, Deloitte, Den Uvildige Konsulent-
ordning på Handicapområdet (DUKH), Det Centrale Han-
dicapråd, Det Faglige hus, Faglige Seniorer, Finans Dan-
mark, Finansforbundet, Finansrådet, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen for Social-
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD),
Foreningen Danske Revisorer (FDR), Forhandlingsfælles-
skabet, Forsikring og Pension, Forsikringsforbundet, Frie
Funktionærer, Frivilligrådet, FSR - Danske Revisorer, Ga-
rantifonden for Skadesforsikringsselskaber, Gartneri-, Land
og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen
(IDA), Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Vel-
færdschefer, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig
Fagbevægelse KRIFA, Psykiatrifonden, Rigsrevisionen, Rå-
det for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for So-
cialt Udsatte, SAND, SIND, SMV Danmark, Udbetaling
Danmark, Ældre Sagen.
Implementeringskonsekven- Ingen
ser for stat, kommuner og
regioner
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0034.png
34
Administrative konsekvenser Ingen
for erhvervslivet m.v.
2041: 190 mio.kr.
Genoptagelse af cirka 9.500 sager i Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring svarende til
en takstopkrævning på 90 mio.kr., hvoraf 60
mio. kr. opkræves hos private arbejdsgivere
eller private forsikringsselskaber.
Visse ikke kvantificérbare, administrations-
konsekvenser i forsikringsselskaber m.fl. i
forbindelse med de ekstra udbetalinger.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Miljø- og naturmæssige kon-
sekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem prin-
cipper for implementering af
erhvervsrettet EU-regulering
(der i relevant omfang også
gælder ved implementering
af ikke-erhvervsrettet EU-re-
gulering) (Sæt X)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
(Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter.«)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende § 1 a, stk. 1, nr. 6, i lov om social pen-
sion, er folkepensionsalderen fastsat til 68 år for personer,
der er født i perioden fra den 1. januar 1963 til den 31.
december 1966, og 69 år for personer, der er født efter den
31. december 1966, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 7, i loven.
Efter lovens § 1 a, stk. 2, skal det i 2015 og derefter hvert
5. år beregnes, om folkepensionsalderen for personer født
efter den 31. december 1962 skal reguleres. Efter lovens § 1
a, stk. 3, fastsættes folkepensionsalderen til den gennemsnit-
lige levetid for 60-årige i de seneste to år tillagt en forudsat
stigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat folke-
pensionsperiode på 14,5 år.
i 2020 ved lov nr. 2203 af 29. december 2020 om regulering
af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelse
og konsekvensændring af arbejdsskadeafgiften, og blev for
personer, der er født efter den 31. december 1966 eller sene-
re, fastsat til 69 år.
En persons folkepensionsalder afhænger af personens fød-
selsdato som vist i tabellen nedenfor.
Det foreslås, at folkepensionsalderen vil være 69 år for per-
soner, der er født i perioden fra den 1. januar 1967 til den
31. december 1970 og 70 år for personer, der er født efter
den 31. december 1970.
Folkepensionsalderen vil således være 70 år for personer
født den 1. januar 1971 eller senere.
Det foreslås, at den gældende § 1 a, stk. 1, nr. 7, ophæves,
og at der i stedet indsættes et nyt
nr. 7,
hvori folkepensi-
onsalderen fastsættes til 69 år for personer, der er født i
perioden fra den 31. december 1966 til den 31. december
1970, og et nyt
nr. 8,
hvori folkepensionsalderen fastsættes
til 70 år for personer, der er født efter den 31. december
1970.
Seneste regulering af folkepensionsalderen blev gennemført
Sammenhæng mellem fødselsdato og folkepensionsalder
Folkepensionsalderen forhøjes med virkning Folkepensionsalder
fra den 1. januar til:
Før 2019
65
2019
65,5
Fødselsdato
31. december 1953 eller tidligere
1. januar 1954 - 30. juni 1954
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0035.png
35
2020
2021
2022
2030
2035
2040
66
66,5
67
68
69
70
1. juli 1954 - 31. december 1954
1. januar 1955 - 30. juni 1955
1. juli 1955 - 31. december 1962
1. januar 1963 - 31. december 1966
1. januar 1967 – 31. december 1970
1. januar 1971 eller senere
1. januar 2004, og erhvervssygdomme anmeldt før den 1.
januar 2005 (før den 1. januar 2004 ved erstatning for tab af
forsørger):
Tilskadekomne med ulykkestilfælde, pludselige løfteskader
og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før
den 1. januar 2004, og erhvervssygdomme anmeldt før den
1. januar 2005 (før den 1. januar 2004 ved erstatning for tab
af forsørger), hvor der før 1. juli 1999 er truffet afgørelse om
erstatning for tab af erhvervsevne eller tab af forsørger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998:
– Den løbende erstatning for tab af erhvervsevne eller tab
af forsørger afløses af et engangsbeløb (afløsningsbeløb)
på 2 gange den årlige ydelse fra udgangen af den måned,
hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, jf. § 32, stk.
7 og § 36, stk. 4, i lov om sikring mod følger af arbejds-
skader, jf. lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december
1998.
Tilskadekomne med ulykkestilfælde, pludselige løfteskader
og kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før
den 1. januar 2004, og erhvervssygdomme anmeldt før den
1. januar 2005 (før den 1. januar 2004 ved erstatning for tab
af forsørger), hvor der den 1. juli 1999 eller senere er truffet
afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne eller tab af
forsørger:
– For skadelidte eller efterladte, der den 1. juli 1999 er
fyldt 60 år, afløses den løbende erstatning af et engangs-
beløb (afløsningsbeløb) på 2 gange den årlige erstatning
med udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 67
år, jf. § 32, stk. 7, og § 36, stk. 4, i lov om sikring mod
følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af
16. oktober 2000 med senere ændringer. For skadelidte
eller efterladte, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller se-
nere, afløses den løbende erstatning af et engangsbeløb
(afløsningsbeløb) på 4 gange den årlige erstatning med
udgangen af den måned, hvor modtageren fylder 65 år,
jf. § 32, stk. 8, og § 36, stk. 5, i lov om sikring mod
følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af
16. oktober 2000 med senere ændringer.
Tilskadekomne med arbejdsulykker og kortvarige skadeli-
ge påvirkninger, der er indtruffet før 1. januar 1993 og
erhvervssygdomme m.v., der er anmeldt før 1. januar 1993,
som før 1. juli 1999 har fået truffet afgørelse om erstatning
for tab af erhvervsevne eller tab af forsørger:
– Den løbende erstatning for tab af erhvervsevne eller tab
af forsørger afløses af et engangsbeløb (afløsningsbeløb)
på 2 gange den årlige ydelse fra udgangen af den måned,
hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, jf. § 27, stk.
6, og § 31, stk. 4, i lov om arbejdsskadeforsikring jf.
Forslaget vil betyde, at personer, der er født den 1. januar
1971 eller senere, vil nå folkepensionsalderen, når de fylder
70 år. Det foreslåede vil få virkning fra 2040.
Til nr. 2
Efter revisionsbestemmelsen i § 72 e i lov om social pension
skal beskæftigelsesministeren i 2025 fremsætte lovforslag
om revision af lovens § 1 a.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 1 a,
stk. 2, hvoraf det fremgår, at det i 2015 og derefter hvert 5.
år skal beregnes, om folkepensionsalderen for personer født
efter 31. december 1962 skal reguleres.
Det foreslås, at der i
§ 72 e
ændres »2025« til: »2030«.
Forslaget vil betyde, at der i 2030 skal fremsættes forslag
om revision af § 1 a i lov om social pension med den
virkning, at der skal tages stilling til folkepensionsalderen
på ny.
Til § 2
Til nr. 1
Lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
450 af 25. juni 1987 med senere ændringer anvendes fortsat
på arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger, der
er indtruffet før 1. januar 1993 og erhvervssygdomme m.v.,
der er anmeldt før 1. januar 1993, jf. § 71, stk. 1 og 2, i lov
om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer.
Lov om sikring mod følger af arbejdsskade anvendes fortsat
på ulykkestilfælde, pludselige løfteskader og kortvarige ska-
delige påvirkninger, der er indtruffet før den 1. januar 2004,
og erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2004. I
sager om erhvervssygdomme anmeldt i 2004 anvendes §
31, stk. 4, § 32 og § 43 i lov om sikring mod følger af
arbejdsskade i stedet for § 17 og § 27 i den gældende lov
om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 25.
juni 2024 med hensyn til udbetaling af løbende erstatning og
kapitalerstatning, jf. arbejdsskadesikringslovens § 85, stk.
3 og 5. Det betyder, at reglerne om tidspunktet for ophør
af erstatning for tab af erhvervsevne i lov om sikring mod
følger af arbejdsskade gælder for ulykker, der er sket før
2004, og erhvervssygdomme, der blev anmeldt før 2005.
Som følge heraf gælder følgende for ophøret af løbende
erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tab
af forsørger ved ulykkestilfælde, pludselige løfteskader og
kortvarige skadelige påvirkninger, der er indtruffet før den
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0036.png
36
lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere
ændringer.
Tilskadekomne eller efterladte ved ulykkestilfælde, pludse-
lige løfteskader og kortvarige skadelige påvirkninger, der
er indtruffet før den 1. januar 2004, og erhvervssygdomme
anmeldt før den 1. januar 2005 (før den 1. januar 2004 ved
erstatning for tab af forsørger), kan efter de gældende regler
således samlet kompenseres med erstatning og engangsbe-
løb (afløsningsbeløb) indtil de fylder 69 år.
Det foreslås, at der indsættes en ny
§ 84 b, stk. 1,
hvorefter
tilskadekomne har ret til at få forlænget erstatningen for
tab af erhvervsevne, så tilskadekomne samlet kompenseres
med henholdsvis erstatning og engangsbeløb (afløsningsbe-
løb) indtil udgangen af den måned, hvor tilskadekomne når
folkepensionsalderen efter § 1 a i lov om social pension,
hvis tilskadekomne har fået eller får udmålt erstatning og
engangsbeløb (afløsningsbeløb) for tab af erhvervsevne efter
lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer eller
lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 450
af 25. juni 1987 med senere ændringer, og tilskadekomne
har en folkepensionsalder over 69 år efter lov om social
pension.
Det foreslås i en ny
§ 84 b,
stk.
2, 1. pkt.,
at tilskadekomne
omfattet af stk. 1, og som ikke tidligere har fået omsat deres
løbende erstatning for tab af erhvervsevne til et kapitalbe-
løb, ikke kan få omsat den forlængede erstatning, jf. stk. 1,
til et kapitalbeløb.
Det foreslås i en ny
§ 84 b, stk. 2, 2. pkt.,
at erstatning og
engangsbeløb (afløsningsbeløb) udmåles efter den lov nævnt
i stk. 1, som tilskadekomne har fået tilkendt erstatning efter.
Forslaget til ny § 84 b vil betyde, at tilskadekomne, som
efter de tidligere lovgivninger, der er anført i bestemmel-
sen, har fået tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne
og et engangsbeløb (afløsningsbeløb), og derved er blevet
kompenseret indtil de fylder 69 år, vil kunne få forlænget
perioden med erstatning, således at perioden med erstatning
og engangsbeløb (afløsningsbeløb) dækker perioden indtil
udgangen af den måned, hvor tilskadekomne får ret til folke-
pension. Med de foreslåede ændringer vil der således blive
sikret, at disse tilskadekomnes rettigheder i forhold til at bli-
ve kompenseret efter arbejdsskadesikringsloven frem til fol-
kepensionsalderen bevares svarende til tilskadekomne om-
fattet af den gældende arbejdsskadesikringslov. Tilsvarende
vil gælde ved eventuelle fremtidige forhøjelser af folkepen-
sionsalderen.
Det betyder i forhold til dette lovforslag, at perioden med
ret til erstatning for tab af erhvervsevne for tilskadekomne
omfattet af forslaget til ny § 84 b, som får forhøjet deres
pensionsalder fra 69 til 70 år, vil blive forlænget med ét år.
I forhold til tilskadekomne med en løbende erstatning for
tab af erhvervsevne, som omfattes af § 84 b, og som får
deres sag genoptaget, vil det indebære, at udbetaling af
den tilkendte løbende erstatning for tab af erhvervsevne vil
blive forlænget med ét år til tilskadekomne fylder enten
66 år eller 68 år afhængig af, hvilket lovgrundlag den tid-
ligere afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne er
truffet efter. Engangsbeløbet (afløsningsbeløbet) på enten
4 eller 2 gange den årlige erstatning udbetales fortsat, når
tilskadekomne fylder 65 år eller 67 år afhængig af, hvilket
lovgrundlag den tidligere afgørelse om tab af erhvervsevne
er truffet efter. Udbetalingen af den løbende erstatning vil
dermed fortsætte et år efter udbetalingen af engangsbeløbet
(afløsningsbeløbet). Tilskadekomne kompenseres således,
indtil den foreslåede nye folkepensionsalder på 70 år. Det
er således perioden med ret til erstatning for tab af erhvervs-
evne, som forlænges tidsmæssigt svarende til forhøjelsen af
pensionsalderen, mens engangsbeløbet (afløsningsbeløbet)
på henholdsvis 2 og 4 år forbliver uændret. Tilsvarende vil
gælde ved eventuelle senere forhøjelser af pensionsalderen.
Forslaget til § 84 b, stk. 2, indebærer, at tilskadekomne, som
modtager løbende erstatning frem til udbetaling af engangs-
beløbet (afløsningsbeløbet), når de når enten 65 år eller 67
år, også vil modtage den forlængede erstatning, jf. § 84
b som en løbende erstatning. Den yderligere løbende erstat-
ning vil blive beregnet med udgangspunkt i de dagældende
regler om erstatningsudmåling m.v. Tilskadekomne kan i
disse tilfælde ikke få den forlængede erstatning omsat til et
kapitalbeløb.
For tilskadekomne omfattet af § 84 b, som tidligere har
fået omsat deres løbende erstatning for tab af erhvervsevne
til et kapitalbeløb, betyder forslaget til § 84 b, stk. 2, at
tilskadekomne opnår ret til et yderligere kapitalbeløb. Det
yderligere kapitalbeløb beregnes med udgangspunkt i, at den
løbende erstatning udbetales for ét år længere, det vil sige
indtil tilskadekomne fylder enten 66 år eller 68 år afhængig
af, hvilket lovgrundlag den tidligere afgørelse om tab af
erhvervsevne er truffet efter. Beregningen af det yderligere
kapitalbeløb vil i øvrigt skulle ske på grundlag af de dagæl-
dende regler for erstatningsudmåling m.v., og herunder de
samme forudsætninger for kapitaliseringsfaktorer, som blev
anvendt ved den tidligere omsætning til kapitalbeløb.
Som følge af forslaget til § 84 b, vil Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring ved forhøjelser af pensionsalderen skulle
genoptage sager, når tilskadekomne har ret til at få forlænget
erstatningen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil skulle
genoptage sagerne af egen drift i det omfang, det er muligt.
Det forventes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af egen
drift vil skulle genoptage alle relevante sager, hvor der efter
1. januar 1994 er truffet en afgørelse om udmåling af erstat-
ning, idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra dette tids-
punkt har et fuldstændigt datasæt over tilkendte erstatninger
og derfor vil kunne identificere de relevante sager.
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0037.png
37
Derimod forventes det, at det vil være nødvendigt, at tilska-
dekomne selv anmoder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
om genoptagelse af sager, hvor der kun før 1. januar 1994 er
truffet en afgørelse om udmåling af erstatning.
Arbejdsmarkedet Erhvervssikring har således oplyst, at de
ikke har tilstrækkeligt datagrundlag om sager for perioden
før 1994. Det skyldes, at der for skadeårgange 1992-1993
alene er et ufuldstændigt datagrundlag i det nuværende sags-
behandlingssystem, og at der for skadeårgange før 1992
stort set ikke er oplysninger i sagsbehandlingssystemet. Det
vil derfor være meget ressourcekrævende og i mange tilfæl-
de umuligt for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at identifi-
cere disse sager.
Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i
overensstemmelse med fast praksis informerer om genopta-
gelsesmuligheden på deres hjemmeside og de betingelser,
som skal være opfyldt for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring skal genoptage sagen efter de foreslåede §§ 84 b og 84
c.
Der foreslås endvidere en ny
§ 84 c, stk. 1,
hvorefter ef-
terladte har ret til at få forlænget perioden med erstatning
for tab af forsørger, så den efterladte samlet kompenseres
med henholdsvis erstatning og engangsbeløb (afløsningsbe-
løb), indtil udgangen af den måned, hvor den efterladte når
folkepensionsalderen efter lov om social pension, hvis den
efterladte har fået eller får udmålt en erstatning for tab af
forsørger, som afløses af et engangsbeløb (afløsningsbeløb)
ved udgangen af den måned, hvor efterladte fylder 65 år
eller 67 år, jf. lov om sikring mod følger af arbejdsskade,
jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 med sene-
re ændringer, eller lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer,
og den efterladte har en folkepensionsalder over 69 år efter
lov om social pension.
Det foreslås i en ny
§ 84 c,
stk.
2, 1. pkt.,
at efterladte
omfattet af stk. 1, og som ikke tidligere har fået omsat deres
løbende erstatning for tab af forsørger til et kapitalbeløb,
ikke kan få omsat den forlængede erstatning, jf. stk. 1 til et
kapitalbeløb.
Forslaget indebærer, at efterladte som modtager løbende er-
statning frem til udbetaling af engangsbeløbet (afløsningsbe-
løbet), når de når enten 65 år eller 67 år, også vil modtage
den forlængede erstatning, jf. § 84 c som en løbende erstat-
ning. Efterladte kan i disse tilfælde ikke få den forlængede
erstatning omsat til et kapitalbeløb.
Efterladte, som tidligere har fået omsat deres løbende erstat-
ning til et kapitalbeløb, vil få den forlængede erstatning
omsat til et yderligere kapitalbeløb. Det yderligere kapital-
beløb vil blive beregnet med udgangspunkt i den løbende er-
statning efter de dagældende regler om erstatningsudmåling
m.v., og herunder de samme forudsætninger for kapitalise-
ringsfaktorer, der blev anvendt ved den tidligere omsætning
til kapitalbeløb.
Der foreslås i en ny
§ 84 c,
stk.
2, 2. pkt.,
at erstatning og
engangsbeløb (afløsningsbeløb) udmåles efter den lov nævnt
i stk. 1, som efterladte har fået tilkendt erstatning efter.
Forslaget til ny § 84 c, vil betyde, at efterladte ægtefæller,
samlevere og registrerede partnere, som er omfattet af § 84
c, vil have ret til få udmålt erstatning for tab af forsørger
inkl. engangsbeløb (afløsningsbeløb) ud over det fyldte 69.
år, således at en tilkendt periode med erstatning og engangs-
beløb (afløsningsbeløb) vil kunne dække indtil udgangen af
den måned, hvor de får ret til folkepension, når afgørelsen
om erstatning for tab af forsørger træffes efter en af de
tidligere arbejdsskadelove, som er anført i § 84 c, og udløser
ret til engangsbeløb (afløsningsbeløb) på enten 2 år eller 4
år.
§ 84 c giver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hjemmel til
at forlænge erstatningen for tab af forsørger, hvis efterladte
opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2. Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring skal således ikke foretage den sædvanlige
vurdering af, om efterladte fortsat opfylder betingelserne for
at få forlænget erstatningen for tab af forsørger. Med de
foreslåede ændringer vil det således blive sikret, at disse
efterladtes rettigheder i forhold til at blive kompenseret efter
arbejdsskadesikringsloven frem til pensionsalderen bevares
svarende til efterladte omfattet af den gældende arbejdsska-
desikringslov. Tilsvarende vil gælde ved eventuelle fremtidi-
ge forhøjelser af folkepensionsalderen.
Det betyder, at efterladte ægtefæller, samlevere og registre-
rede partnere omfattet af forslaget til ny § 84 c, som får for-
højet deres pensionsalder fra 69 år til 70 år, vil have ret til at
få udbetalt erstatning for tab af forsørger inkl. engangsbeløb
(afløsningsbeløb), indtil de fylder 70 år, forudsat at den peri-
ode, de er tilkendt erstatning for efter § 36, stk. 2, i lov om
sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr.
943 af 16. oktober 2000 med senere ændringer, eller § 31,
stk. 2, i lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse
nr. 450 af 25. juni 1987 med senere ændringer, udløber ved
udgangen af den måned, hvor de efter dagældende regler
i lov om social pension ville have fået ret til folkepension
som enten 65 årige eller 67 årige og derfor var eller vil være
berettiget til engangsbeløb (afløsningsbeløb) på enten 2 år
eller 4 år.
I forhold til dette lovforslag, der forhøjer folkepensionsalde-
ren fra 69 år til 70 år, vil det for nævnte efterladte, der
omfattes af forslaget til § 84 c, indebære, at erstatningen
for tab af forsørger vil kunne tilkendes, indtil de efterladte
fylder enten 66 år eller 68 år, afhængig af den periode, som
erstatningen er tilkendt for, og hvilket lovgrundlag den tid-
ligere afgørelse er truffet efter. Engangsbeløb (afløsningsbe-
løb) på enten 4 eller 2 gange den årlige erstatning udbetales
fortsat, når efterladte fylder 65 år eller 67 år afhængig af,
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0038.png
38
hvilket lovgrundlag den tidligere afgørelse om erstatning for
tab af forsørger er truffet efter. Udbetalingen af den løbende
erstatning vil dermed fortsætte et år efter udbetalingen af
engangsbeløbet (afløsningsbeløbet). De efterladte vil i disse
tilfælde kunne blive kompenseret, indtil den foreslåede nye
folkepensionsalder på 70 år. Det er således perioden med
ret til erstatning for tab af forsørger, som forlænges tids-
mæssigt svarende til forhøjelsen af pensionsalderen, mens
engangsbeløbet (afløsningsbeløbet) på enten 2 eller 4 år for-
bliver uændret. Tilsvarende vil gælde ved eventuelle senere
forhøjelser af pensionsalderen. Erstatningsudmålingen vil i
øvrigt skulle ske på grundlag af de dagældende regler for
erstatningsudmåling og herunder i relevant omfang med de
samme forudsætninger for kapitaliseringsfaktorer, som blev
anvendt ved tidligere omsætning til kapitalisering.
Bestemmelsen vil alene gælde for efterladte, som er født
efter 1970, og som opnår ret til erstatning for tab af forsør-
ger i anledning af et arbejdsrelateret dødsfald, der er en
følge af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, og som
i den anledning har ret til et engangsbeløb (afløsningsbeløb)
efter de tidligere arbejdsskadelove. Bestemmelsen forventes
derfor kun anvendt i meget få sager.
Som følge af forslaget til § 84 c, vil Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring ved forhøjelser af pensionsalderen skulle gen-
optage sager, når efterladte har ret til at få forlænget erstat-
ningen for forsørgertab. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
vil skulle genoptage sagerne af egen drift i det omfang, det
er muligt. I sager, hvor det ikke er muligt for Arbejdsmar-
kedets Erhvervssikring at genoptage sagerne af egen drift,
vil det være nødvendigt, at efterladte selv anmoder Arbejds-
markedets Erhvervssikring om genoptagelse af sager. Det
forudsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i overens-
stemmelse med fast praksis informerer om genoptagelses-
muligheden på deres hjemmeside og de betingelser, som
skal være opfyldt for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
skal genoptage sagen.
Til § 3
Til nr. 1
Efter arbejdsskadeafgiftslovens § 1, jf. lovbekendtgørelse nr.
374 af 3. marts 2020 opkræves der en arbejdsskadeafgift til
staten hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Afgiftsgrundlaget er fastsat i arbejdsskadeafgiftslovens §
3. Heraf fremgår bl.a., at arbejdsskadeafgiften udgør 12 pct.
af de erstatninger og godtgørelser m.v., som er tilkendt af
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i det foregående kalen-
derår som følge af en arbejdsulykke, herunder hensættelser
af beløb til dækning af fremtidige løbende erstatninger for
tab af erhvervsevne og erstatninger for tab af forsørger. I
afgiftsgrundlaget beregnes udgifterne til løbende erstatning
således i princippet som en hensættelse. Disse hensættelser
indeholder værdier af de løbende erstatninger fra tidspunktet
for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse og frem til
folkepensionsalderen, idet der tages højde for forrentningen
i erstatningsperioden samt en beregningsmæssig sandsynlig-
hed for modtagerens død inden folkepensionsalderen. Hen-
sættelserne opgøres ved hjælp af en række hensættelsesfak-
torer, som fremgår af arbejdsskadeafgiftslovens bilag 1.
Bilag 1 indeholder de hensættelsesfaktorer, der anvendes af
Arbejdsmarkedets erhvervssikring til opgørelse af værdien
af de løbende erstatninger med henblik på opgørelse af be-
regningsgrundlaget for opkrævning af arbejdsskadeafgiften
efter lovens § 3, stk. 1, nr. 2.
I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at forhøje folkepensi-
onsalderen.
Det foreslås derfor, at
bilag 1
til arbejdsskadeafgiftsloven
affattes som bilag 1 til dette lovforslag.
Med forslaget, der er en konsekvens af lovforslagets § 1,
tages der højde for forhøjelsen af folkepensionsalderen. Med
forslaget vil bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven indeholde
de hensættelsesfaktorer, som Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring skal anvende ved opgørelsen af værdien af de løben-
de erstatninger med henblik på beregning af arbejdsskadeaf-
giften.
Hensættelsesfaktorerne er opgjort for en ydelse på 1 kr.
årligt, der udbetales i tilkendelsesperioden med 1/12 forud
hver måned. Hensættelsesfaktorerne er endvidere opgjort
med en grundlagsrente på 2 pct. og med en dødelighed som
fastsat i det aktuarmæssige beregningsgrundlag G82, som er
en branchestandard.
Der er i det foreslåede bilag 1 – ligesom i det gældende
bilag 1 – udarbejdet et antal hensættelsesfaktorer baseret på
køn, lovgrundlag og folkepensionsalder. Der er således én
hensættelsesfaktor for tilskadekomne med en pensionsalder
på 70 år, og én for tilskadekomne med en folkepensionsalder
på 69 år og så videre.
Lovgrundlaget har tillige betydning for beregningen af hen-
sættelserne, idet der i erstatningen for tab af erhvervsevne
efter lov om arbejdsskadeforsikring og lov om sikring mod
følger af arbejdsskade indgår et engangsbeløb (afløsningsbe-
løb), som skal indregnes i hensættelsesfaktorerne.
Tilsvarende skal der for de efterladte, som modtager en lø-
bende erstatning, udarbejdes hensættelsesfaktorer, som byg-
ger på de samme principper. Til de efterladte tilkender Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssikring erstatningen for en afgræn-
set periode. Hensættelserne beregnes på baggrund af den
tilkendte periode, køn og alder på afgørelsestidspunktet. Der
anvendes samme grundlagsrente og dødelighedsantagelse
som ovenfor.
Hensættelsen og dermed dele af afgiftsgrundlaget bliver så-
ledes beregnet som den årlige ydelse gange en hensættelses-
faktor, som er afhængig af den tilskadekomnes køn og alder
på afgørelsestidspunktet og grundlaget for afgørelsen.
Nyaffattelsen af bilag 1 er en afledt konsekvens af den fore-
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0039.png
39
slåede forhøjelse af folkepensionsalderen, jf. lovforslagets §
1, nr. 1.
Til § 4
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 31. december
2025. Ikrafttrædelsestidspunktet vil følge ikrafttrædelsen i
de forudgående lovforslag, hvor folkepensionsalderen blev
reguleret. Hvis forhøjelsen af folkepensionsalderen som for-
udsat skal have virkning fra den 1. januar 2040, skal loven
træde i kraft i 2025.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om
social pension, lov om arbejdsskadesikring og lov om afgift
af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af ar-
bejdsulykkeserstatninger m.v. ikke gælder for Færøerne og
Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget.
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0040.png
40
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1123 af 21. oktober 2024, som senest ænd-
ret ved § 9 i lov nr. 1703 af 30. december
2024, foretages følgende ændringer:
§ 1 a.
Folkepensionsalderen er:
1-6) ---
7) 69 år for personer, der er født efter den 31.
december 1966.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
1.
§ 1 a, stk. 1, nr. 7,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»7) 69 år for personer, der er født i perioden
fra den 1. januar 1967 til den 31. december
1970.
8) 70 år for personer, der er født efter den 31.
december 1970.«
2.
I
§ 72 e
ændres »2025« til: »2030«.
§ 72 e.
Beskæftigelsesministeren fremsætter i
2025 forslag om revision af denne lovs § 1 a.
§2
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 919 af 25. juni 2024, foretages føl-
gende ændringer:
1.
Efter § 84 a indsættes i
Kapitel 12:
Ȥ 84 b.
Tilskadekomne har ret til at få
forlænget erstatningen for tab af erhvervsev-
ne, så tilskadekomne samlet kompenseres med
henholdsvis erstatning og engangsbeløb (afløs-
ningsbeløb), indtil udgangen af den måned,
hvor tilskadekomne når folkepensionsalderen
efter § 1 a i lov om social pension, hvis
1) tilskadekomne har fået eller får udmålt
erstatning og engangsbeløb (afløsningsbeløb)
for tab af erhvervsevne efter lov om sikring
mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 943 af 16. oktober 2000 med senere
ændringer eller lov om arbejdsskadeforsikring,
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0041.png
41
jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987
med senere ændringer, og
2) tilskadekomne har en folkepensionsalder
over 69 år efter lov om social pension.
Stk. 2.
Tilskadekomne omfattet af stk. 1, og
som ikke tidligere har fået omsat deres løben-
de erstatning for tab af erhvervsevne til et ka-
pitalbeløb, kan ikke få omsat den forlængede
erstatning, jf. stk. 1, til et kapitalbeløb. Erstat-
ning og engangsbeløb (afløsningsbeløb) udmå-
les efter den lov nævnt i stk. 1, som tilskade-
komne har fået tilkendt erstatning efter.
§ 84 c.
Efterladte har ret til at få forlæn-
get perioden med erstatning for tab af forsør-
ger, så den efterladte samlet kompenseres med
henholdsvis erstatning og engangsbeløb (afløs-
ningsbeløb), indtil udgangen af den måned,
hvor den efterladte når folkepensionsalderen
efter § 1 a i lov om social pension, hvis
1) den efterladte får udmålt en erstatning
for tab af forsørger, som afløses af et engangs-
beløb (afløsningsbeløb) ved udgangen af den
måned, hvor efterladte fylder 65 eller 67 år,
jf. lov om sikring mod følger af arbejdsskade,
jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober
2000 med senere ændringer, eller lov om ar-
bejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
450 af 25. juni 1987 med senere ændringer, og
2) den efterladte har en folkepensionsalder
over 69 år efter lov om social pension.
Stk. 2.
Efterladte omfattet af stk. 1, og som
ikke tidligere har fået omsat deres løbende
erstatning for tab af forsørger til et kapitalbe-
løb, kan ikke få omsat den forlængede erstat-
ning, jf. stk. 1 til et kapitalbeløb. Erstatning og
engangsbeløb (afløsningsbeløb) udmåles efter
den lov nævnt i stk. 1, som efterladte har fået
tilkendt erstatning efter.«
§3
I lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarke-
dets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeser-
statninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 374
af 30. marts 2020, som ændret ved § 2 i lov
nr. 2203 af 29. december 2020 og § 6 i lov nr.
 L 149 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2982817_0042.png
42
1541 af 12. december 2023, foretages følgende
ændring:
1.
Bilag 1
affattes som bilag 1 til denne lov.