L 148 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love.

(Implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder indsamling af oplysninger om det offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet m.v.).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2024-25
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Spørgsmål 8

Kan ministeren oplyse, om ministeriet har været i dialog med Europa-Kommissionen om information om eksisterende energiafgifter over EU’s minimumsniveau som dansk delimplementering af energieffektivitetsdirektivets art. 8 om Danmarks energispareforpligtelse? Har ministeriet i den forbindelse bedt Europa-Kommissionen vurdere, om specifikke danske afgifter er i overensstemmelse med direktivet? Der henvises til direktivets princip om positiv ekstra effekt, jf. præambelbetragtning nr. 71, der siger, at energibesparelser kun bør tælle med, hvis de kommer udover de besparelser, man sædvanligvis vil kunne forvente, og at indførte politikker og foranstaltninger skal være specifikt udformet med henblik på at opfylde energispareforpligtelsen. Hvis der har været en sådan dialog mellem ministeriet og Europa-Kommissionen, vil ministeren så redegøre for denne?
Dato: 01-04-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: energiforsyning

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 01-04-2025
Modtaget: 01-04-2025
Omdelt: 01-04-2025

Spm., om ministeriet har været i dialog med Europa-Kommissionen om information om eksisterende energiafgifter over EU’s minimumsniveau som dansk delimplementering af energieffektivitetsdirektivets art. 8 om Danmarks energispareforpligtelse

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version