L 148 Forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love.

(Implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder indsamling af oplysninger om det offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet m.v.).

Af: Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard
Udvalg: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Samling: 2024-25
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Spørgsmål 1

Det fremgår af høringsnotatet til lovforslaget, side 3, jf. L 148 – bilag 1, at »Energistyrelsens beregninger viser, at energisparemålet på 1,9 pct. årligt fra 11. oktober 2025 forventes at blive indfriet ud fra de tiltag, som allerede er iværksat i dag, til og med 2028.« Imidlertid har energieffektivisering og energibesparelser været underprioriteret i mange år, så hvorfor ikke gå videre end ren minimumsimplementering af energieffektivitetsdirektivet og sætte ordentlige ambitiøse mål på området? Spørgsmålet ønsket besvaret inden for den i tidsplanen fastsatte frist for svar, når denne er vedtaget, dog senest inden for den almindelige 4-ugers frist (28 dage).
Dato: 21-03-2025
Status: Ikke besvaret
Emne: energiforsyning

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 21-03-2025
Modtaget: 21-03-2025
Omdelt: 21-03-2025

Spm. om, hvorfor ikke gå videre end ren minimumsimplementering af energieffektivitetsdirektivet og sætte ordentlige ambitiøse mål på området

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version