L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 148 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 148

Folketinget 2024-25

Fremsat den 26. februar 2025 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og

drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige

andre love

(Implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder indsamling af oplysninger om det offentliges

energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på

varme- og køleområdet m.v.)

§1

I lov om fremme af effektiv energianvendelse og

drivhusgasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 12.

september 2024, som ændret ved § 31 i lov nr. 1647 af 30.

december 2024, foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører de-

le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet

og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omar-

bejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.«

§ 5, stk. 2,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren nedsæt-

ter et uafhængigt råd, som skal rådgive regeringen om ener-

gieffektivitet, energibesparelser og relaterede emner, herun-

der om aktiviteter, hvorved lavindkomsthusholdninger med

en vis energibyrde prioriteres. Ministeren udpeger rådets

forperson, sagkyndige medlemmer og deltagende organisati-

oner samt fastsætter rådets forretningsorden.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan på-

lægge rådet, jf. stk. 2, at rådgive nationale, regionale og lo-

kale beslutningstagere om aktiviteter, hvorved lavindkomst-

husholdninger med en vis energibyrde prioriteres.«

§ 6, stk. 3,

indsættes efter »forbrugsoplysninger«: »og

øvrige forbrugerrelaterede oplysninger«.

§ 7

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om finansierings-, informations- og tekniske

aktiviteter, som ikke er omfattet af stk. 1.«

Før § 13 indsættes i

kapitel 4:

»§ 12.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om ordregivende myndigheders og ordregiven-

de enheders indgåelse af offentlige kontrakter og koncessio-

ner ved deres køb eller leje af produkter, tjenester, bygninger

og bygge- og anlægsarbejder på følgende områder:

1) Overholdelse af krav om energieffektivitet m.v.

2) Anvendelse af princippet om energieffektivitet først.

3) Vurdering af gennemførligheden af at indgå langsigte-

de kontrakter om energimæssig ydeevne, som fører til

langsigtede energibesparelser, ved udbud af kontrakter

vedrørende tjenester med et betydeligt energiindhold.

4) Offentliggørelse af oplysninger om energieffektivitets-

virkningen af kontrakter i Tenders Electronic Daily

(TED).«

§ 13, stk. 1

indsættes efter »ejer«: », bruger«.

§ 13, stk. 2, nr. 3,

udgår »indkøb,« og », tjenesteydel-

ser«.

§ 13, stk. 3,

ændres »stk. 1« til: »stk. 2«.

§ 13

indsættes som

stk. 4

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om

energieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.

DB001109

Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,

Energistyrelsen, j.nr. 2024-1745

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

»Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner

m.v. skal:

1) Tage hensyn til CO

-emissioner i forbindelse med in-

vesteringer og aktiviteter.

2) Fastsætte energieffektivitetsforanstaltninger i planer.

3) Gennemføre høring over planer, der indeholder ener-

gieffektivitetsforanstaltninger.

4) Afbøde væsentlige negative virkninger af energieffekti-

vitetsforanstaltninger for de i § 14 c, stk. 1, nævnte

grupper.

5) Indberette oplysninger om energi- og vandforbrug.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om offentliggørelse af de i stk. 4, nr. 5, indberet-

tede oplysninger.«

10.

Overskriften

til kapitel 4 a affattes således:

»Kapitel 4 a

Foranstaltninger til fremme af energieffektivitet«.

11.

Før § 14 a indsættes i

kapitel 4 a:

»Indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende

datacentres energimæssige ydeevne«.

12.

§ 14 a, stk. 2

ophæves.

13.

Efter § 14 a indsættes:

»Energieffektivitet først

§ 14 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at der i forbindelse med planlægning, politi-

kker og større investeringsbeslutninger skal foretages vurde-

ring af energieffektivitetsløsninger i overensstemmelse med

princippet om energieffektivitet først.

Sårbare grupper

§ 14 c.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om definitioner og indikatorer for lavindkomst-

husholdninger med en vis energibyrde, sårbare kunder, per-

soner i lavindkomsthusholdninger og personer, som bor i

alment boligbyggeri.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om aktiviteter til fremme af energieffektivitet,

hvorved de i stk. 1 nævnte grupper prioriteres.«

14.

§ 17, stk. 2,

ændres »§ 17 b, stk. 2« til: »§ 21 b, stk. 2«.

15.

Overskriften

før § 17 a og

§§ 17 a

17 b

ophæves.

16.

Overskriften

til kapitel 7 affattes således:

»Kapitel 7

Administrative bestemmelser m.v.«

17.

Før § 20 indsættes:

»Klager«

18.

§ 20, stk. 4, nr. 2,

ændres »§ 17 a, stk. 3, og § 19, stk.

1« til: »§ 19 og § 21 a, stk. 3«.

19.

Før § 21 indsættes:

»Oplysningsforpligtelser m.v.«

20.

§ 21, stk. 1,

indsættes efter »datacentre«: »og aktører,

der skal foretage vurdering af energieffektivitetsløsninger,

jf. § 14 b,«.

21.

Efter § 21 indsættes:

»Kapitel 7 a

Tilsyn, påbud, gebyrer og straf m.v.

Tilsyn og påbud

§ 21 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om tilsyn med overholdelse af regler fastsat i

medfør af § 6, stk. 3, § 12, § 13, stk. 2-4, § 14, stk. 2 og 3,

§§ 14 a og 14 b, § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse

af regler udstedt i medfør af § 6, stk. 3, § 12, § 13, stk. 2-4,

§ 14, stk. 2 og 3, §§ 14 a og 14 b, § 15, stk. 1, og § 16, stk.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan be-

myndige en institution under ministeriet eller en anden of-

fentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler ud-

stedt i medfør af stk. 1 og til at meddele påbud i henhold til

regler udstedt i medfør af stk. 2.

Gebyrer

§ 21 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af om-

kostninger ved tilsyn og påbud efter regler udstedt i medfør

af § 21 a, stk. 1-3, om overholdelse af regler udstedt i

medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af om-

kostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler

udstedt i medfør af § 17, stk. 1-3.«

22.

Før § 22 indsættes:

»Straf«

§2

I lov om fjernkøling, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 6.

marts 2023, foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører de-

le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af an-

vendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omar-

bejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet

og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omar-

bejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.«

§ 1, stk. 4,

ophæves.

Efter § 1 a indsættes før overskriften før § 2:

»Kommunale planer for køleforsyning

§ 1 b.

Det påhviler kommunalbestyrelsen i samarbejde

med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udarbej-

de en plan for køleforsyningen i kommunen.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om planer, jf. stk. 1, herunder regler om ind-

hold, interessentinddragelse, påbud og andre gennemførel-

sesforanstaltninger.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal

lægges til grund ved udarbejdelsen af planer, jf. stk. 1, og

kan i den forbindelse inddrage overordnede samfunds-, kli-

ma- og miljømæssige hensyn.«

Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:

»Energieffektive systemer

§ 4 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om, hvilke kriterier et fjernkølingssystem skal over-

holde for at være effektivt, og hvornår disse kriterier skal

være opfyldt. Klima-, energi- og forsyningsministeren fast-

sætter regler om, at operatører af fjernkølingssystemer, der

ikke overholder regler fastsat i medfør af 1. pkt., vil skulle

udarbejde en plan herfor, herunder regler om godkendelse af

planen m.v.

§ 4 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om cost-benefit-analyser for udnyttelse af overskud-

svarme, herunder regler om hvornår og for hvilke anlæg

cost-benefit-analyserne skal udarbejdes, analysernes indhold

og godkendelse.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om indsamling og offentliggørelse af oplysninger om

cost-benefit-analyser nævnt i stk. 1.«

§ 5, stk. 1,

ændres »fjernkølingsanlæg med kølekapacitet

på over 20 MW« til: »kommunale fjernkølingsanlæg med en

indfyret effekt på over 20 MW og private fjernkølingsanlæg

uanset indfyret effekt«.

§ 5, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »kølekapacitet« til: »indfyret

effekt«.

overskriften

før § 6 a indsættes efter »Faktureringsoplys-

ninger«: », kontrakter«.

§ 6 a, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter reg-

ler om fjernkølingskunders ret til en kontrakt med deres

fjernkølingsleverandør, herunder om ansvar, indhold, vilkår,

deling af oplysninger fra kontrakten og salgs- og betalings-

metoder.«

§ 6 a, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af

regler udstedt i medfør af stk. 1.«

§3

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af

2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11.

juni 2024, § 29 i lov nr. 1647 af 30. december 2024 og §

1 i lov nr. 1678 af 30. december 2024, foretages følgende

ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU

af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeev-

ne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr. L 153, side

13, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af

direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie

og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af

anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-

Tidende 2015, nr. L 239, side 1, dele af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. de-

cember 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra

vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende

2018, nr. L 328, side 82, som ændret ved Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18.

oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001,

forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for

så vidt angår fremme af energi fra vedvarende ener-

gikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU)

2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023, og

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet

og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omar-

bejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.«

§ 4 a

ophæves.

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§§ 4 og 4 a« til: »§ 4«.

§ 15

udgår », 4 a«.

§ 15 a

udgår »og § 4 a«.

§ 20 d, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Varmedistributionsvirksomheder skal indgå kontrakt

med forbrugerne.«

§ 20 d, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter reg-

ler om forbrugernes ret til en kontrakt, jf. stk. 1, 2. pkt.,

herunder om ansvar, indhold, vilkår, deling af oplysninger

fra kontrakten og salgs- og betalingsmetoder.«

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

overskriften

til kapitel 4 c indsættes efter »overskudsvar-

me«: »m.v.«

Efter § 23 o indsættes i

kapitel 4 c:

»§ 23 p.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt-

ter regler om, hvilke kriterier et fjernvarmesystem skal over-

holde for at være effektivt, og hvornår disse kriterier skal

være opfyldt. Klima-, energi- og forsyningsministeren fast-

sætter regler om, at operatører af fjernvarmesystemer, der

ikke overholder regler fastsat i medfør af 1. pkt., vil skulle

udarbejde en plan herfor, herunder regler om godkendelse af

planen m.v.

§ 23 q.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om cost-benefit-analyser for udnyttelse af overskud-

svarme, herunder regler om hvornår og for hvilke anlæg

cost-benefit-analyserne skal udarbejdes, analysernes indhold

og godkendelse.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om indsamling og offentliggørelse af oplysninger om

cost-benefit-analyser nævnt i stk. 1.

§ 23 r.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om datacentres udnyttelse af overskudsvarme eller

andre former for genvinding af overskudsvarme.«

10.

Efter § 24 b indsættes:

»§ 24 c.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fører

tilsyn med, at varmedistributionsvirksomheder overholder §

20 d, stk. 1, 2. pkt., og regler udstedt i medfør af § 20 d, stk.

2, 3. pkt.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om tilsyn efter stk. 1.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at der kan meddeles påbud med henblik på

overholdelse af § 20 d, stk. 1, 2. pkt., og regler udstedt i

medfør af § 20 d, stk. 2, 3. pkt.«

11.

§ 28 a, stk. 3,

indsættes efter »gebyr«: », samt om

tilsyn og meddelelse af påbud«.

12.

§ 34, stk. 1, nr. 1,

udgår »eller nye anlæg efter § 4 a«.

§4

I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, som ændret

ved § 3 i lov nr. 673 af 11. juni 2024, foretages følgende

ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF

af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervs-

mæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255,

side 22, som ændret ved Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013

om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse

af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning nr.

1024/2012/EU om det administrative samarbejde ved

hjælp af informationssystemet for det indre marked

(»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354,

side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers

energimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende

2010, nr. L 153, side 13, som ændret senest ved Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999

af 11. december 2018 om forvaltning af energiunio-

nen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og

(EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF,

2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets di-

rektiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophæ-

velse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 525/2013, EU-tidende 2018, nr. L 328, s. 1,

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anven-

delsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tiden-

de 2018, nr. L 328, side 82, og dele af Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13.

september 2023 om energieffektivitet og om ændring af

forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tiden-

de 2023, nr. L 231, side 1.«

§ 21, stk. 1, nr. 5,

udgår »overordnede«, og efter »vand-

forbrug« indsættes: »og oplysninger om bygninger, eksem-

pelvis om renoveringer af bygninger«.

§ 21, stk. 1, nr. 7-9,

ophæves.

Nr. 10 og 11 bliver herefter nr. 7 og 8.

§ 21, stk. 4,

indsættes efter »lejet«: »eller bruges«.

§ 21

indsættes som

stk. 6

»Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om indhentning af oplysninger om bygninger,

som ejes, lejes eller bruges af de offentlige institutioner og

virksomheder, som er nævnt i § 22, stk. 1.

Stk. 7.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om offentliggørelse af oplysninger omfattet af

stk. 1, nr. 5, og stk. 6.«

§5

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.

oktober 2023, som bl.a. ændret ved § 30 i lov nr. 1647 af

30. december 2024 og § 4 i lov nr. 1676 af 30. december

2024 og senest ved § 1 i lov nr. 1677 af 30. december 2024,

foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører de-

le af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om

bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-

Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest

ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013,

EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Euro-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19.

november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet,

EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.

november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Ti-

dende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets di-

rektiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013,

nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018

om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende

energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, som

ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af

direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999

og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af ener-

gi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af

Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31.

oktober 2023, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler

for det indre marked for elektricitet og om ændring af

direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side

125, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2024/1711 af 13. juni 2024 om ændring

af direktiv (EU) 2018/2001 og (EU) 2019/944 for så

vidt angår forbedring af udformningen af Unionens

elektricitetsmarked, EU-Tidende, L af 26. juni 2024 og

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet

og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omar-

bejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1. I loven

er der medtaget en bestemmelse fra Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning 2019/943/EU af 5. juni 2019

om det indre marked for elektricitet (omarbejdning),

EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 54. Ifølge artikel

288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart

i hver medlemsstat. Gengivelsen af bestemmelsen i lo-

ven er således udelukkende begrundet i praktiske hen-

syn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldig-

hed i Danmark.«

§ 20

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om transmissions- og netvirksomheders anven-

delse af princippet om energieffektivitet først i forbindelse

med deres netplanlægning, netudvikling og større investe-

ringsbeslutninger og om Forsyningstilsynets anvendelse af

princippet om energieffektivitet først i forbindelse med tilsy-

nets opgaver og tilsyn.«

§6

I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af

16. august 2023, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1676

af 30 december 2024 og § 2 i lov nr. 1677 af 30 december

2024, foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF

af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked

for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF,

EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, som ændret ved

(EU) direktiv 2019/692 af 17. april 2019 om ændring af

direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre mar-

ked for naturgas, EU-Tidende 2019, nr. L 117, side 1,

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU

af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF

om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring

af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af

energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015,

nr. L 239, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018

om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende

energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L

328, side 82, som ændret ved Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2024

om ændring af direktiv (EU) 2018/1999 og direktiv

98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedva-

rende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv

(EU) 2015/652, EU-tidende, L af. 31. oktober 2023 og

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet

og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omar-

bejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.«

§ 11

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om transmissionsselskabers, systemoperatørers

og distributionsselskabers anvendelse af princippet om ener-

gieffektivitet først i forbindelse med deres systemplanlæg-

ning, systemudvikling og større investeringsbeslutninger og

om Forsyningstilsynets anvendelse af princippet om ener-

gieffektivitet først i forbindelse med tilsynets opgaver og

tilsyn.«

§7

I lov nr. 564 af 10. maj 2022 om Ledningsejerregistret,

foretages følgende ændringer:

I § 27, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 8, stk. 1« til: »§ 7, stk. 1«.

§8

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 1-6 træder i kraft den 11. oktober 2025.

Stk. 3.

Regler udstedt i medfør af § 13, stk. 2, nr. 3, §

14 a, stk. 2 og 3, og §§ 17 a og 17 b i lov om fremme af

effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1036 af 12. september 2024, og § 21, stk.

1, nr. 7-9, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, forbliver

i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i

medfør af §§ 12, 21 a og 21 b i lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 5 og 21.

Stk. 4.

Regler udstedt i medfør af §§ 5 og 15 i lov om

varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 2. februar

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af

regler udstedt i medfør af § 23 q i lov om varmeforsyning,

som affattet ved denne lovs § 3, nr. 9.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

3.1.

3.1.1.

3.1.2.

3.1.3.

3.1.4.

3.2.

3.2.1.

3.2.2.

3.2.3.

3.2.4.

3.3.

3.3.1.

3.3.2.

3.3.3.

3.3.4.

3.4.

3.4.1.

3.4.2.

3.4.3.

3.4.4.

3.5.

3.5.1.

3.5.2.

3.5.3.

3.5.4.

3.6.

3.6.1.

3.6.1.1.

3.6.1.2.

3.6.1.3.

3.6.2

3.6.3.

3.6.3.1.

3.6.3.2.

3.6.3.3.

3.6.4.

3.6.4.1.

3.6.4.2.

3.6.4.3.

3.7.

3.7.1.

3.7.2.

3.7.3.

3.7.4.

3.8.

3.8.1.

3.8.2.

Indledning

Energieffektivitetsdirektivet

Lovforslagets hovedpunkter

Indberetning og offentliggørelse af det offentliges energi- og vandforbrug og renoveringer m.v.

Gældende ret

Energieffektivitetsdirektivet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud

Gældende ret

Energieffektivitetsdirektivet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling

Gældende ret

Energieffektivitetsdirektivet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Identificering og prioritering af sårbare grupper i aktiviteter om fremme af energieffektivitet

Gældende ret

Energieffektivitetsdirektivet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Finansierings-, informations- og tekniske aktiviteter til fremme af energieffektivitet

Gældende ret

Energieffektivitetsdirektivet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Anvendelse af princippet om energieffektivitet først

Gældende ret

Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion

Elforsyningsloven

Gasforsyningsloven

Energieffektivitetsdirektivet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion

Elforsyningsloven

Gasforsyningsloven

Den foreslåede ordning

Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion

Elforsyningsloven

Gasforsyningsloven

Forbrugerrettigheder på fjernvarme- og fjernkølingsområdet

Gældende ret

Energieffektivitetsdirektivet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Kommunale planer for køleforsyning og godkendelse af projekter om fjernkøling

Gældende ret

Energieffektivitetsdirektivet

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3.8.3.

3.8.4.

3.9.

3.9.1.

3.9.2.

3.9.3.

3.9.4.

3.10.

3.10.1.

3.10.2.

5.1.

5.2.

5.3.

5.4.

5.5.

5.6.

5.7.

7.1.

7.2.

7.3.

7.4.

7.5.

7.6.

7.7.

7.8.

8.1.

8.2.

8.3.

8.4.

8.5.

10.

10.1.

10.2.

10.3.

10.4.

10.5.

10.6.

10.7.

10.8.

11.

12.

12.1.

12.2.

12.3.

13.

14.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Energieffektivisering af fjernvarme- og fjernkølingssystemer samt cost-benefit-analyser

Gældende ret

Energieffektivitetsdirektivet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser

Den foreslåede ordning

Fejlrettelse af straffebestemmelse i lov om Ledningsejerregistret

Gældende ret

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål

Indberetning og offentliggørelse af det offentliges energi- og vandforbrug og renoveringer m.v.

Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud

Ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling

Identificering og prioritering af sårbare grupper i aktiviteter om fremme af energieffektivitet

Finansierings-, informations- og tekniske aktiviteter til fremme af energieffektivitet

Kommunale planer for køleforsyning og godkendelse af projekter om fjernkøling

Energieffektivisering af fjernvarme- og fjernkølingssystemer samt cost-benefit-analyser

Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Indberetning og offentliggørelse af det offentliges energi- og vandforbrug og renoveringer m.v.

Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud

Ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling

Anvendelse af princippet om energieffektivitet først

Forbrugerrettigheder på fjernvarme- og fjernkølingsområdet

Kommunale planer for køleforsyning og godkendelse af projekter om fjernkøling

Energieffektivisering af fjernvarme- og fjernkølingssystemer samt cost-benefit-analyser

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Indberetning og offentliggørelse af det offentliges energi- og vandforbrug og renoveringer m.v.

Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud

Anvendelse af princippet om energieffektivitet først

Forbrugerrettigheder på fjernvarme- og fjernkølingsområdet

Energieffektivisering af fjernvarme- og fjernkølingssystemer samt cost-benefit-analyser

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Indberetning og offentliggørelse af det offentliges energi- og vandforbrug og renoveringer m.v.

Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud

Ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling

Identificering og prioritering af sårbare grupper i aktiviteter om fremme af energieffektivitet

Finansierings-, informations- og tekniske aktiviteter til fremme af energieffektivitet

Anvendelse af princippet om energieffektivitet først med hensyn til el- og gasdistribution og el- og gastransmission

Kommunale planer for køleforsyning og godkendelse af projekter om fjernkøling

Energieffektivisering af fjernvarme- og fjernkølingssystemer samt cost-benefit-analyser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling

Forbrugerrettigheder på fjernvarme- og fjernkølingsområdet

Kommunale planer for køleforsyning og godkendelse af projekter om fjernkøling

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), herefter det

omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Direktivet skal være

implementeret i dansk ret senest den 11. oktober 2025.

Direktivet indeholder en række forpligtelser, hvis implemen-

1. Indledning

Lovforslaget skal muliggøre implementering af dele af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af

13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

tering forudsætter ny lovgivning. Det omhandler blandt an-

det krav, der skal muliggøre monitorering og opfølgning

på forpligtelser målrettet det offentlige, krav om energief-

fektivitet m.v. i offentlige udbud og energieffektivitetskrav

til varme- og kølesektoren. Derfor foreslås der fastsat nye

bestemmelser i en række love, herunder bemyndigelser,

hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne

fastsætte nye regler på direktivets område.

For det første foreslås bemyndigelser, hvorefter klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

om energieffektivitet m.v. i det offentlige, herunder i offent-

lige bygninger. Det vil navnlig omhandle regler om indbe-

retning, indhentning og offentliggørelse af oplysninger om

det offentliges energi- og vandforbrug og om offentlige byg-

ninger samt regler om høring over planer. Endvidere vil

det omhandle bemyndigelser til fastsættelse af regler om

energieffektivitet m.v. i offentlige udbud.

For det andet foreslås bestemmelser, som vil ændre Rådet

for Energieffektiv Omstilling, således at rådet også vil kun-

ne rådgive om aktiviteter i relation til lavindkomsthushold-

ninger med en vis energibyrde, og rådet dermed vil kunne

agere som ekspertnetværk i forhold til at fremme energief-

fektiviteten hos denne gruppe. Derudover foreslås ændrin-

ger, som ikke har baggrund i det omarbejdede energieffekti-

vitetsdirektiv, men som foreslås gennemført, når hjemmels-

grundlaget for rådet ændres, herunder at rådet også skal

kunne yde rådgivning om energieffektivitet og relaterede

emner, samt administrative og sproglige ændringer i rådets

virke.

For det tredje foreslås bemyndigelser, hvorefter klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere

regler om identificering af en række sårbare grupper samt

prioritere disse grupper ved aktiviteter, som skal fremme

energieffektivitet.

For det fjerde foreslås en bemyndigelse, hvorefter klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere

regler om visse finansierings-, informations- og tekniske

aktiviteter for at fremme energieffektivitet.

For det femte foreslås en generel bemyndigelse, hvorefter

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om anvendelse af princippet om energieffektivitet

først i forbindelse med planlægning, politikker og større

investeringsbeslutninger. Princippet indebærer blandt andet,

at der i videst muligt omfang tænkes i alternative omkost-

ningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger for at gøre

energiefterspørgsel og energiforsyning mere effektiv. Her-

til foreslås bemyndigelser, hvorefter ministeren vil kunne

fastsætte regler om anvendelse af princippet om energieffek-

tivitet først i relation til blandt andet elnettet og gassyste-

met. Det vil omfatte regler om net- og systemplanlægning,

net- og systemudvikling samt større investeringsbeslutnin-

ger, og Forsyningstilsynets opgaver og tilsyn forbundet der-

med. Princippet om energieffektivitet først vil primært kon-

kretisere en række gældende forpligtelser under et formelt

princip. Princippet vurderes at blive implementeret uden væ-

sentlige konsekvenser for gas- og elområdet, om end aktører

skal leve op til visse forpligtelser i henhold til artikel 3 og

27 i det omarbejde energieffektivitetsdirektiv.

For det sjette foreslås bestemmelser om forbrugererettighe-

der for forbrugere af fjernvarme og fjernkøling, herunder

bemyndigelser hvorefter klima-, energi- og forsyningsmini-

steren vil kunne fastsætte nærmere regler om forbrugerret-

tigheder og øvrige forbrugererrelaterede oplysninger.

For det syvende foreslås bestemmelser om udarbejdelse

af kommunale planer for køleforsyning og godkendelse af

projekter om fjernkøling, herunder bemyndigelser hvorefter

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler herom.

For det ottende foreslås bemyndigelser til at kunne fastsætte

regler om datacentres udnyttelse af overskudsvarme m.v.,

om cost-benefit-analyser på anlægsniveau samt om betingel-

ser for effektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer.

Endelig foreslås en rettelse af en fejlhenvisning i en straffe-

bestemmelse i lov nr. 564 af 10. maj 2022 om Ledningsejer-

registret (LER-loven).

2. Energieffektivitetsdirektivet

Lovforslaget har til formål at implementere dele af det

omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, som bygger på Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. ok-

tober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv

2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv

2004/8/EF og 2006/32/EF med senere ændringer (det tidli-

gere energieffektivitetsdirektiv).

Det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv udspringer af

Europa-Kommissionens ”Fit for 55”-pakke. Kommissionen

fremlagde den 14. juli 2021 første del af "Fit for 55"-pak-

ken, som skal bringe EU�½s lovgivningsmæssige ramme for

klima og energi i overensstemmelse med målet om at opnå

klimaneutralitet senest i 2050 og målet om at reducere netto-

drivhusgasemissionerne med mindst 55 pct. senest i 2030 i

forhold til 1990-niveauet.

Med det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv opstilles en

fælles ramme af foranstaltninger til fremme af energieffek-

tivitet i EU med henblik på at sikre, at EU�½s mål om ener-

gieffektivitet opnås. Endvidere skaber direktivet grundlaget

for yderligere forbedringer af energieffektiviteten. Formålet

med denne fælles ramme er at bidrage til gennemførelsen af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119

(den europæiske klimalov) og til EU�½s energiforsyningssik-

kerhed ved at mindske afhængigheden af energiimport, her-

under fossile brændsler.

Direktivet indeholder en række forpligtelser, som ved imple-

mentering forudsætter ny lovgivning.

Af direktivet følger blandt andet forpligtelser om at realisere

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

energibesparelser i det offentlige, jf. artikel 5, og udvidede

krav om energirenovering af bygninger, der ejes, lejes og

bruges af det offentlige, jf. artikel 6. Hertil følger skærpede

krav om energieffektivitet m.v. i offentlige udbud, jf. artikel

7. Kravene med hensyn til renoveringer og energibesparel-

ser i den offentlige sektor skærpes med henblik på, at den

offentlige sektor fortsat skal udgøre et forbillede for forbed-

ring af energieffektiviteten og bidrage yderligere til EU’s

mål om reduktioner af energiforbrug.

Direktivets artikel 24 indeholder endvidere forpligtelser for

medlemsstaterne til at identificere visse sårbare grupper og

prioritere disse grupper ved aktiviteter, som skal fremme

energieffektivitet. Derudover forpligtes medlemsstaterne til

at oprette et netværk, som skal rådgive beslutningstagere

om aktiviteter om energieffektivitet m.v. i relation til lavind-

komsthusholdninger med en vis energibyrde. Hensigtien

med bestemmelsen er at fremme en socialt retfærdig grøn

omstilling.

Direktivet indeholder flere steder regler om ”energifattig-

dom”, herunder særligt i artikel 24. ”Energifattigdom” er

imidlertid ikke et begreb, som bruges konsistent på tværs

af EU-lovgivningen, og det bliver ofte en samlebetegnelse

for både personer berørt af energifattigdom og f.eks. sårbare

kunder. I en dansk kontekst vurderes det hensigtsmæssigt at

anvende begrebet ”energifattigdom” som »lavindkomsthus-

holdninger med en vis energibyrde«. Når der i dette lovfor-

slag foreslås regler om lavindkomsthusholdninger med en

vis energibyrde, jf. artikel 24, er det således med henblik

på implementering af bestemmelserne om energifattigdom

i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Når EU-regler

citeres, anvendes begrebet ”energifattigdom”.

Af det tidligere energieffektivitetsdirektiv fra 2012 med se-

nere ændringer, fremgik forpligtelser for medlemsstaterne

til at fremme visse aktiviteter om energieffektivitet. I det

omarbejdede energieffektivitetsdirektiv er disse forpligtel-

ser videreført i direktivets artikel 30, og forpligtelserne er

samtidig udvidet, dvs. det kræves af medlemsstaterne, at de

skal iværksætte yderligere aktiviteter, end det var påkrævet

med det tidligere direktiv. Hensigten med aktiviteterne er

at modvirke strukturelle hindringer for energieffektivisering

ved blandt andet at korrigere for markedsfejl og nedbryde

barrierer for energieffektivisering.

Direktivet indeholder yderligere forpligtelser om at anven-

de princippet om energieffektivitet først, herunder krav om

vurdering af energieffektivitetsløsninger ved planlægning,

politikker og større investeringsbeslutninger, både offentlige

og private, jf. artikel 3. På el- og gasdistributionsområdet og

el- og gastransmissionsområdet skal medlemsstaterne hertil

sikre, at princippet om energieffektivitet først vurderes i

forbindelse med netplanlægning, netudvikling og større in-

vesteringsbeslutninger, jf. artikel 27.

På fjernvarme- og fjernkølingsområdet fremgår det, at med-

lemsstaterne skal sikre grundlæggende kontraktlige rettighe-

der vedrørende opvarmning, køling og varmt brugsvand,

herunder særligt at slutkunder har ret til en kontrakt med

deres leverandør, der opfylder kravene i artikel 21. Endvi-

dere skal de kompetente myndigheder sikre håndhævelsen

af forbrugerbeskyttelsesforanstaltningerne. På fjernkølings-

området skal medlemsstaterne yderligere sikre, at regiona-

le og lokale myndigheder udarbejder lokale køleplaner, jf.

artikel 25, stk. 6. Herudover fremgår, at medlemsstaterne

skal sikre et mere effektivt energiforbrug i fjernvarme- og

fjernkølingssystemer ved at fastlægge kriterier for, hvornår

disse systemer er energieffektive, jf. artikel 26, stk. 1. Med-

lemsstaterne skal hertil sikre, at fjernvarme- og fjernkølings-

systemer, der opføres på ny eller får foretaget omfattende

renovering, opfylder de fastsatte energieffektivitetskriterier,

og at der for visse anlæg gennemføres cost-benefit-analyser

på anlægsniveau for at vurdere muligheden for at udnytte

overskudsvarme, jf. artikel 26, stk. 4-7.

Af direktivets artikel 32 fremgår, at medlemsstaterne skal

fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde

af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget i

medfør af direktivet, og træffe alle nødvendige foranstalt-

ninger for at sikre, at de gennemføres. Endvidere fremgår, at

sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til

overtrædelsen og have afskrækkende virkning, samt at med-

lemsstaterne senest den 11. oktober 2025 skal give Europa-

Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltnin-

ger og underrette om alle senere ændringer, der berører dem.

Af direktivets artikel 36, stk. 1, fremgår, at medlemsstaterne

skal sætte de nødvendige love og administrative bestemmel-

ser i kraft for at efterkomme direktivets artikler. For de

artikler, som lovforslaget foreslås at muliggøre implemente-

ring af, er fristen senest den 11. oktober 2025, dvs. for

artikel 3, 5-7, 21, 24, 25, 26, stk. 1, 2 og 4-14, artikel

27 og 30 med tilhørende bilag. Med hensyn til artikel 26,

stk. 3, vil medlemsstaterne skulle sætte de nødvendige love

og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme

bestemmelserne heri senest på de deri omhandlede datoer.

Herudover indeholder direktivet en række forpligtelser, her-

under et forhøjet fælles energisparemål i EU og krav til årli-

ge energibesparelser i den offentlige sektor. Disse forpligtel-

ser forudsætter i sig selv ikke umiddelbart ny lovgivning. I

direktivet indgår også forpligtelser, som blot videreføres fra

det tidligere energieffektivitetsdirektiv. Herudover er der på

enkelte områder vurderet at være normharmoni, hvor der

således heller ikke er behov for ny lovgivning.

For en nærmere gennemgang af det omarbejdede energief-

fektivitetsdirektivs forpligtelser, for så vidt angår områder,

som er relevante for dette lovforslag, henvises til afsnittene

om energieffektivitetsdirektivet under pkt. 3. om lovforsla-

gets hovedpunkter.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Indberetning og offentliggørelse af det offentliges

energi- og vandforbrug og renoveringer m.v.

3.1.1. Gældende ret

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhus-

gasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 12. septem-

ber 2024 med senere ændringer og lov om fremme af ener-

gibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1923 af

8. oktober 2021 med senere ændringer indgår regler om

energibesparelser m.v. målrettet det offentlige.

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse

og drivhusgasreduktion § 6, stk. 1, at klima-, energi- og for-

syningsministeren skal sikre, at energibesparelsesaktiviteter-

ne bliver koordineret og gennemført så effektivt som muligt

i overensstemmelse med lovens formål. Til opfyldelse heraf

kan ministeren 1) iværksætte uvildige evalueringer af ener-

gibesparelsesaktiviteter, 2) sikre oprettelsen af videnscentre,

databaser og lign. om energibesparelser og 3) fremme ind-

gåelsen af aftaler mellem erhvervsvirksomheder, forbrugere

eller sammenslutninger af disse om udvikling, markedsfø-

ring eller indførelse af energieffektive produkter, anlæg eller

processer. Efter lovens § 6, stk. 2, kan klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætte regler om, at kollektive ener-

giforsyningsvirksomheder i et rimeligt omfang skal medvir-

ke ved aktiviteter som nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, og ministe-

ren kan påbyde kollektive energiforsyningsvirksomheder at

medvirke ved de pågældende aktiviteter.

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse

og drivhusgasreduktion § 13, stk. 1, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan forhandle med de i § 14 nævnte

offentlige institutioner m.v. eller organisationer, der repræ-

senterer de nævnte institutioner, om energibesparelsesaktivi-

teter og fastsættelse af målsætninger for gennemførelse af

energibesparelser i bygninger, anlæg, udstyr og lign., som

institutionerne ejer eller lejer.

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse

og drivhusgasreduktion § 13, stk. 2, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i § 14,

stk. 1, nævnte offentlige institutioner skal udføre følgende

energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og

lign., som de ejer eller lejer: 1) udarbejde grønne energi-

regnskaber indeholdende en kortlægning af energiforbruget,

dokumentation for gennemførte energibesparelser og hand-

lingsplan for energibesparelser, 2) udarbejde kalkulationer

og planer for gennemførelse af energibesparelser, 3) fremme

energibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering,

tjenesteydelser og vedligeholdelse og 4) gennemføre energi-

besparelsesaktiviteter, når de udgifter, som er forbundet med

aktiviteten, forventes at blive modsvaret af driftsbesparelser

inden for kortere tid.

Efter lovens § 13, stk. 3, kan klima-, energi- og forsynings-

ministeren fastsætte regler om indsendelse af grønne regn-

skaber og tage initiativ til at offentliggøre oplysninger, som

nævnt i § 13, stk. 1, nr. 1, om grønne regnskaber og nr. 2

om kalkulationer og planer. I lovens § 13, stk. 3, henvises

der ved en fejl til stk. 1. Det følger af bestemmelsens sam-

menhæng og indhold, at henvisningen må forstås som en

henvisning til lovens § 13, stk. 2. Den forkerte henvisning

har ikke givet anledning til tvivl om fortolkningen eller

medført fejl i administrationen af bestemmelsen.

De nævnte offentlige institutioner m.v. i § 14 i lov om frem-

me af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion om-

fatter den offentlige forvaltning og selskaber, institutioner,

foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed

overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale

midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået

tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions

eller en kommunes vegne. Efter lovens § 14, stk. 2, kan kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling med

finansministeren, social- og boligministeren og indenrigs-

og sundhedsministeren fastsætte regler om, at § 13 også

skal gælde for virksomheder, der ejes af staten, regioner

eller kommuner, eller hvor staten, regioner eller kommuner

har bestemmende indflydelse. Efter lovens § 14, stk. 3, kan

klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om

undtagelse fra bestemmelserne i § 13.

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendel-

se og drivhusgasreduktion § 21, stk. 3, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommu-

nikation, som Energistyrelsen, Energiklagenævnet eller kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren modtager efter denne

lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå

digitalt. Efter § 21, stk. 4, kan klima-, energi- og forsynings-

ministeren fastsætte nærmere regler om digital kommunika-

tion, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særli-

ge digitale formater og digital signatur el.lign.

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse

og drivhusgasreduktion § 22, stk. 2, at der i regler, der

udstedes i henhold til loven, kan fastsættes bødestraf for

overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår og

påbud udstedt i henhold til reglerne.

Herudover fremgår det af lov om fremme af energibesparel-

ser i bygninger § 21, stk. 1, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler for offentlige institutioner og

virksomheder m.v. om en række forskellige forhold i forbin-

delse med deres administration m.v. af bygninger, blandt

andet om gennemførelse af rentable energibesparelser, ener-

gieffektiv opførelse, drift og vedligeholdelse m.v., forøgel-

se af vedvarende energi ved gennemrenovering, udpegning

af energiansvarlige, indberetning af overordnet energi- og

vandforbrug, synliggørelse af energi- og vandforbrug, kon-

trolresultater for tekniske anlæg og tiltag samt krav ved køb

og leje af bygninger.

Det følger af 21, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner og

virksomheder m.v., som er nævnt i § 22, stk. 1, i det omfang

de indgår aftale med en bygningsejer om at varetage en byg-

nings drift, ved aftalens indgåelse skal sikre, at forpligtelser

i medfør af stk. 1 opfyldes.

Det følger af § 21, stk. 3, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan fastsætte regler om indhold og gennemførelse

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

af de aktiviteter, der er nævnt i § 21, stk. 1, samt administra-

tion i forbindelse hermed.

Efter § 21, stk. 4, kan klima-, energi- og forsyningsministe-

ren fastsætte regler om, at regler udstedt i medfør af § 21,

stk. 1-3, i nærmere angivet omfang finder tilsvarende anven-

delse for bygninger, som er lejet af offentlige institutioner

og virksomheder m.v., der er nævnt i § 22.

Efter § 21, stk. 5, kan klima-, energi- og forsyningsministe-

ren undtage visse offentlige institutioner eller virksomheder

m.v. helt eller delvis fra krav i regler fastsat i medfør af §

21, stk. 1-4.

De nævnte offentlige institutioner eller virksomheder m.v. i

lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 22, stk. 1,

er: 1) den offentlige forvaltning, 2) institutioner, selskaber,

foreninger m.v., hvis mere end 50 pct. af udgifterne ved

deres virksomhed dækkes af offentlige midler, eller hvis de

ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at

træffe afgørelse på det offentliges vegne og 3) virksomhe-

der, der ejes af det offentlige, eller hvor det offentlige har

bestemmende indflydelse.

Efter §§ 31 a og 31 b kan klima-, energi- og forsyningsmini-

steren påbyde, at den, der har handlet i strid med loven eller

regler udstedt i medfør af loven, bringer forholdet i orden

inden for en angiven frist, og meddele påbud til den, som

har rådighed over den bygning, som det lovstridige forhold

vedrører. Efter § 32 kan den, der overtræder påbud straffes

med bøde.

Bemyndigelserne i § 13, stk. 2 og 3, og § 14, stk. 3, i lov om

fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion

og §§ 20-22 i lov om fremme af energibesparelser i bygnin-

ger er udmøntet i cirkulære nr. 9909 af 9. december 2020

om energieffektivisering i statens institutioner med senere

ændringer. Af cirkulæret fremgår blandt andet regler om, at

statens institutioner m.v. årligt skal indberette energiforbrug

opdelt i forbrug af el, energiforbrug til varme, fjernkøling

samt institutionernes samlede faktiske forbrug af vand til en

central database, som varetages af Energistyrelsen. Indberet-

ningen foretages som led i administrationen af energispare-

forpligtelser målrettet det statslige niveau, herunder forplig-

telser, som følger af det tidligere energieffektivitetsdirektiv.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret opga-

verne efter lov om effektiv energianvendelse og drivhusgas-

reduktion § 6, stk. 1, og § 13, stk. 1, og bemyndigelserne til

at fastsætte regler efter lovens § 6, stk. 2, § 13, stk. 1-3, og

§ 14, stk. 2 og 3, til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelse nr.

1705 af 30. december 2024 om Energistyrelsens opgaver og

beføjelser (delegationsbekendtgørelsen).

Klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret be-

myndigelserne til at fastsætte regler efter lov om fremme af

energibesparelser i bygninger §§ 21 og 22 til Energistyrel-

sen, jf. delegationsbekendtgørelsen.

3.1.2. Energieffektivitetsdirektivet

Af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 5,

stk. 1, følger, at medlemsstaterne skal sørge for, at alle

offentlige organers samlede slutforbrug af energi under ét

reduceres med mindst 1,9 pct. hvert år sammenlignet med

2021. Medlemsstaterne skal fastsætte et grundscenarie, som

omfatter alle offentlige organers slutforbrug af energi, und-

tagen inden for offentlig transport og væbnede styrker. Re-

duktioner i energiforbruget ved offentlig transport og for de

væbnede styrker er vejledende og kan medregnes i opfyldel-

sen af forpligtelsen.

Reduktionsmålet på 1,9 pct. er vejledende i en overgangspe-

riode, der slutter 11. oktober 2027, jf. artikel 5, stk. 2. I

overgangsperioden kan medlemsstaterne anvende anslåede

forbrugsoplysninger. Senest den 11. oktober 2027 skal med-

lemsstaterne justere og tilpasse forbrugsoplysningerne til det

faktiske slutforbrug af energi.

Det følger af artikel 5, stk. 3, at forpligtelsen indtil den 31.

december 2026 ikke omfatter offentlige organers energifor-

brug i lokale administrative enheder med en befolkning på

under 50.000 indbyggere, og indtil den 31. december 2029

offentlige organers energiforbrug i lokale administrative en-

heder med en befolkning på under 5.000 indbyggere.

Af artikel 5, stk. 4, følger, at der kan tages hensyn til klima-

variationer, når en medlemsstat beregner offentlige organers

slutforbrug af energi.

Offentlige organer defineres i artikel 2, nr. 12, som natio-

nale, regionale eller lokale myndigheder og enheder, som

finansieres og administreres direkte af disse myndigheder,

men som ikke har en industriel eller kommerciel karak-

ter. Af præambelbetragtning nr. 35 fremgår, at med henblik

på at fastlægge kredsen af adressater bør medlemsstaterne

anvende definitionen af ”offentlige organer” som fastlagt i

direktivet, hvor ”finansieres direkte af disse myndigheder”

betyder, at disse enheder overvejende finansieres med of-

fentlige midler og ”administreres af disse myndigheder” be-

tyder, at en national, regional eller lokal myndighed har et

flertal med hensyn til valget af enhedens ledelse.

Slutforbrug af energi defineres i artikel 2, nr. 6, som al ener-

gi leveret til industri, til transport, herunder energiforbrug i

den internationale luftfart, til husholdninger, til offentlige og

private tjenester, til landbrug, til skovbrug, til fiskeri samt til

andre slutbrugersektorer, bortset fra energiforbrug i forbin-

delse med international maritim bunkring, omgivelsesenergi

og leverancer til omdannelsessektoren og til energisektoren

og transmissions- og distributionstab (som defineret i bilag

A til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik).

Det følger af artikel 5, stk. 5, at medlemsstaterne skal med-

tage den reduktion af energiforbruget, som alle offentlige

organer opdelt efter sektor skal opnå, og de foranstaltninger,

som de planlægger at vedtage med henblik på at opnå disse

reduktioner, i ajourføringer af deres nationale energi- og

klimaplaner, jf. artikel 14, stk. 2, sammenholdt med artikel

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3 og artikel 7-12 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning

af energiunionen og klimaindsatsen (forvaltningsforordnin-

gen). Endvidere fremgår, at medlemsstaterne som led i deres

integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter, der er

forelagt i henhold til artikel 17 i nævnte forordning, skal

aflægge rapport til Europa-Kommissionen om den reduktion

af slutforbruget af energi, der er opnået hvert år.

Af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 5,

stk. 6, 1. afsnit, følger, at medlemsstaterne skal sikre, at re-

gionale og lokale myndigheder fastsætter energieffektivitets-

foranstaltninger i deres langsigtede planlægningsværktøjer,

såsom dekarboniseringsplaner eller planer for bæredygtig

energi efter høring af relevante interessenter og offentlighe-

den, herunder navnlig sårbare grupper, som er i risiko for

at blive berørt af energifattigdom, eller som er mere udsat-

te over for virkninger af planerne. Endvidere fremgår af

2. afsnit i artikel 5, stk. 6, at medlemsstaterne skal sikre,

at de kompetente myndigheder træffer foranstaltninger til

at afbøde væsentlige negative direkte eller indirekte virk-

ninger af energieffektivitetsforanstaltninger på energifattige,

lavindkomsthusholdninger eller sårbare grupper, når de ud-

former og gennemfører energieffektivitetsforanstaltninger.

Af direktivets artikel 5, stk. 8, følger, at medlemsstaterne

skal tilskynde offentlige organer til at tage hensyn til CO

emissioner over hele livscyklussen samt de økonomiske og

sociale fordele for deres offentlige organers investering og

politiske aktiviteter.

Ud over krav til opnåelse af energibesparelser i offentligt

energiforbrug, ændres der i kravene om renoveringer af

offentlige bygninger. Det fremgår af det omarbejdede ener-

gieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk. 1, at hver medlemsstat

skal sikre, at mindst 3 pct. af det samlede etageareal i op-

varmede og/eller nedkølede bygninger med et samlet nyttee-

tageareal over 250 m

, der ejes af offentlige organer, skal

renoveres, så de mindst omdannes til næsten energineutra-

le bygninger (NZEB) eller nulemissionsbygninger (ZEB) i

henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæs-

sige ydeevne med senere ændringer (det tidligere bygnings-

direktiv). Socialt boligbyggeri kan undtages for forpligtel-

sen, hvis renoveringen ikke vil være omkostningsneutral,

eller hvis renoveringen vil føre til huslejestigninger.

Næsten energineutral bygning defineres i det tidligere byg-

ningsdirektivs artikel 2, nr. 2, som en bygning, der har en

meget høj energimæssig ydeevne, fastlagt i overensstemmel-

se med direktivets bilag I. Af definitionen fremgår endvide-

re, at den ubetydelige eller meget lille energimængde, der

kræves, i meget væsentlig grad bør dækkes af energi fra

vedvarende energikilder, herunder vedvarende energi produ-

ceret på stedet eller i nærheden.

Samlet nytteetageareal defineres i det omarbejdede energief-

fektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 13, som etageareal i en byg-

ning eller del af en bygning, hvor der anvendes energi til

regulering af indeklimaet.

Af artikel 6, stk. 2, følger, at medlemsstaterne kan anvende

mindre strenge krav end dem, der er fastsat i artikel 6, stk. 1,

for:

a) bygninger, der er officielt beskyttet som en del af et

særligt udpeget miljø eller på grund af deres særlige arkitek-

toniske eller historiske værdi, for så vidt overholdelse af

visse mindstekrav til energimæssig ydeevne ville indebære

en uacceptabel ændring af deres karakter eller udseende,

b) bygninger, der ejes af de væbnede styrker eller statsfor-

valtningen og anvendes til nationale forsvarsformål, med

undtagelse af indkvarteringsbygninger med enkeltværelser

eller kontorbygninger til de væbnede styrker og andet perso-

nale, der er ansat af forsvarsmyndighederne,

c) bygninger, der anvendes til gudstjenester og religiøse for-

mål.

Af artikel 6, stk. 3, følger, at for at fremskynde energibespa-

relserne og give et incitament til at indføre foranstaltninger

tidligere, kan en medlemsstat, som i et år renoverer mere

end 3 pct. af det samlede etageareal i sine bygninger i over-

ensstemmelse med artikel 6, stk. 1, frem til 31. december

2026, medregne overskuddet i den årlige renoveringsprocent

for et af de efterfølgende tre år. Endvidere fremgår, at en

medlemsstat, der renoverer mere end 3 pct. af det samlede

etageareal i sine bygninger fra den 1. januar 2027, kan med-

regne overskuddet i den årlige renoveringsprocent for de

efterfølgende to år.

Det fremgår af artikel 6, stk. 4, at medlemsstaterne i den

årlige renoveringsprocent for bygninger kan medregne nye

bygninger, der ejes som erstatning for offentlige organers

bestemte bygninger, der er nedrevet inden for de to fore-

gående år. Dette gælder dog kun, hvis de vil være mere

omkostningseffektive og bæredygtige målt på de opnåede

besparelser på energi og CO

-livscyklusemissioner i forhold

til at renovere sådanne bygninger. Hver medlemsstat fast-

lægger klare generelle kriterier, metoder og procedurer til

at udpege sådanne ekstraordinære tilfælde og offentliggør

disse.

Det følger af artikel 6, stk. 5, at medlemsstaterne senest

den 11. oktober 2025 skal udarbejde og offentliggøre en

fortegnelse over opvarmede og/eller afkølede bygninger, der

ejes eller benyttes af offentlige organer, som har et nyttee-

tageareal på mere end 250 m

. Fortegnelsen skal mindst

hvert andet år ajourføres. Fortegnelsen skal knyttes til over-

sigten over bygningsmassen, der skal udarbejdes inden for

rammerne af de nationale planer for renovering af bygninger

i overensstemmelse med det tidligere bygningsdirektiv og

de relevante databaser. Fortegnelsen skal mindst indeholde

oplysninger om: a) etagearealet i m

, b) det årligt målte

energiforbrug af varme, køling, elektricitet og varmt vand,

når disse data er tilgængelige og c) den enkelte bygnings

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

energiattest udstedt i overensstemmelse med det tidligere

bygningsdirektiv.

Forpligtelserne om renoveringer af bygninger, som følger af

det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk.

1-4, kan efter direktivets artikel 6, stk. 6, opfyldes ved

en alternativ tilgang. Det forudsætter, at der årligt opnås

energibesparelser i offentlige organers bygninger svarende

til mindst den energibesparelse, som vil opnås ved årlig

renovering af 3 pct. af offentlige organers ejede bygninger

ved direktivets artikel 6, stk. 1-4. Derudover fremgår det af

artikel 6, stk. 6, at der ved den alternative tilgang også skal

indføres et renoveringspas, hvor det er relevant, for bygnin-

ger, der udgør mindst 3 pct. af det samlede etageareal, og at

disse bygninger senest i 2040 skal renoveres op til næsten

energineutrale bygninger.

Forpligtelserne om renoveringspas fremgår af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1275 af 24. april 2024

om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (det

omarbejdede bygningsdirektiv) artikel 12, hvor der stilles

krav om, at medlemsstaterne indfører en ordning for renove-

ringspas på grundlag af den fælles ramme, der er fastsat

i direktivets bilag VIII. Renoveringspasset skal blandt an-

det indeholde oplysninger om bygningens ydeevne, grafisk

fremstilling af en køreplan, trin til en etapevis gennemgri-

bende renovering og redegørelse for den optimale rækkeføl-

ge af trinene. Fristen for gennemførelsen af forpligtelsen om

renoveringspas er den 29. maj 2026, jf. det omarbejdede

bygningsdirektivs artikel 35.

3.1.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Med det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv pålægges

medlemsstaterne øgede krav til energibesparelser og renove-

ringer af bygninger i den offentlige sektor.

Kravet ved det tidligere energieffektivitetsdirektiv har om-

handlet renoveringer af den statslige forvaltnings ejede og

benyttede bygninger, hvor det har været muligt for en med-

lemsstat at gennemføre forpligtelsen ved opnåelse af tilsva-

rende energibesparelser i den statslige forvaltning, som re-

noveringerne ville medføre. Kravene er øget, så der nu skal

opnås energibesparelser i hele den offentlige sektor, og der

skal foretages renoveringer af offentligt ejede bygninger.

Forpligtelserne er rettet mod en ny afgrænsning af den of-

fentlige sektor ved ændringen af definitionen af offentlige

organer. Definitionen af offentlige organer afviger fra den

kreds, der kan fastsættes regler for med de gældende bemyn-

digelser. Kredsen, der kan fastsættes regler for, er større end,

hvad direktivet forpligter til, da definitionen af offentlige

organer blandt andet indeholder krav om, at en enhed skal

være direkte administreret og samtidig direkte finansieret af

midler fra staten, regioner eller kommuner. Endvidere skal

enheden ikke have en industriel eller kommerciel karakter.

Det fremgår af bemyndigelserne i lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion § 14, stk. 1 og

2, og i lov om fremme af energibesparelser i bygninger §

21, stk. 1, at der kan fastsættes regler for den offentlige

forvaltning og enheder, såfremt deres udgifter overvejende

dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, en-

heden ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor

staten, regioner eller kommuner har bestemmende indflydel-

se. Der kan også fastsættes regler for enheder, såfremt de

ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at

træffe afgørelse på statens, en regions eller en kommunes

vegne. Bemyndigelserne er anvendt ved udstedelse af regler

for statens intuitioner og virksomheder m.v. i cirkulære om

energieffektivisering i statens institutioner, hvilket omfatter

alle ministerier og styrelser, direktorater m.v. under ministe-

rieret, institutioner m.v., som har fået tillagt beføjelse til at

træffe afgørelse på statens vegne, samt virksomheder, der

ejes af staten, og virksomheder, hvor staten har bestemmen-

de indflydelse over virksomheden.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at de

foreslåede bemyndigelser og ændringer bør tage hensyn til

lovens allerede etablerede systematik og derfor følge den al-

lerede gældende kreds i lov om fremme af effektiv energian-

vendelse og drivhusgasreduktion § 14. Endvidere vurderer

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at bemyndigelser-

ne bør tage hensyn til fremtidig fleksibilitet ved direktivæn-

dringer eller udmøntning af politiske aftaler, som går videre

end direktivets forpligtelser.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at

bemyndigelserne bør indsættes i forlængelse af gældende

bemyndigelser og i overensstemmelse med den systematik,

som følger af lovene, hvor der kan fastsættes regler for

offentlige institutioner og virksomheder m.v.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at vide-

reførelse af den allerede gældende afgrænsning i lovene vil

føre til, at bemyndigelserne vil gå videre, end hvad imple-

menteringen af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv

forudsætter, da der kan fastsættes regler for institutioner

og virksomheder m.v., som ikke er omfattet af forpligtel-

sen ved direktivet. Adgangen til at regulere ved sådanne

bemyndigelser bør imidlertid afgrænses til, hvad som vurde-

res nødvendigt for at implementere direktivets forpligtelser,

medmindre der indgås politisk aftale eller det skønnes nød-

vendigt af hensyn til effektivitet eller administration. Der

bør således fortsat være en vis fleksibilitet ved behov for

fremtidige ændringer, eksempelvis som følge af ændringer

af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv eller ved nati-

onale initiativer.

De nye energibesparelses- og renoveringsforpligtelser i den

offentlige sektor fører til, at der løbende skal følges op på

opfyldelsen af forpligtelserne samt foretages afrapportering

til Europa-Kommissionen. Det omarbejdede energieffektivi-

tetsdirektiv medfører også nye krav til løbende opdatering

og offentliggørelse af en fortegnelse over offentlige organers

ejede og benyttede bygninger med et areal over 250 m

hvor bygningernes areal, det årligt målte energiforbrug af

varme, køling, elektricitet og varmt vand, når disse data er

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

tilgængelige, og de enkelte bygningers energimærke skal

fremgå.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at de gældende bemyndigelser i lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion og i lov om frem-

me af energibesparelser i bygninger ikke er tilstrækkelige og

fleksible nok til at udmønte en effektiv ordning, som kan

implementere det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs

forpligtelser om opgørelse, ajourføring og offentliggørelse

af oplysninger om energiforbrug og renoveringer af offentli-

ge organers ejede, lejede og ibrugtagne bygninger. Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at en effektiv op-

gørelse over offentlige organers bygningsmasse vil kunne

bidrage til planlægning af, hvordan renoveringskravet kan

opnås.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvide-

re, at der ikke er hjemmel til, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren vil kunne fastsætte regler om indberetning

og offentliggørelse af den offentlige sektors oplysninger om

energi- og vandforbrug, hvis ikke oplysningerne er indbe-

rettet som led i udførelsen af en energibesparelsesaktivitet,

eller forbruget for en bygning er indberettet på et overordnet

niveau. Herudover er der ikke hjemmel til, at klima-, energi-

og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om ind-

beretning og indhentning af oplysninger om offentligt ejede

og benyttede bygninger i det omfang, de nye forpligtelser i

det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv forudsætter.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derudo-

ver, at den gældende afgrænsning af anvendelsesområdet for

energibesparelsesaktiviteter og målsætninger for gennemfø-

relse af energibesparelser inden for den offentlige sektor ik-

ke følger det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs brede

sigte. Forpligtelsen i direktivets artikel 5 om at opnå energi-

besparelser i den offentlige sektor sætter ikke begrænsninger

for, inden for hvilke områder, der skal opnås energibespa-

relser, bortset fra at energiforbrug i forbindelse med interna-

tional maritim bunkring, omgivelsesenergi og leverancer til

omdannelsessektoren og til energisektoren og transmissions-

og distributionstab ikke er omfattet af forpligtelsen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer det derfor

nødvendigt at ændre i gældende bemyndigelser og indsætte

nye bemyndigelser i lov om fremme af effektiv energianven-

delse og drivhusgasreduktion for at muliggøre, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

om indberetning og offentliggørelse af offentlige institutio-

ners og virksomheders m.v. energi- og vandforbrug. Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvidere, at det

er nødvendigt at ændre i gældende bemyndigelser og ind-

sætte nye bemyndigelser i lov om fremme af energibespa-

relser i bygninger for at muliggøre, at klima-, energi- og

forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om indhent-

ning, indberetning og offentliggørelse af oplysninger om

bygninger.

Derudover vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-

et, at det er nødvendigt at ændre i anvendelsesområdet for

bemyndigelserne, så klima-, energi- og forsyningsministeren

også kan fastsætte regler for bygninger, anlæg, udstyr og

lign, som offentlige institutioner og virksomheder m.v. bru-

ger, uden at bygninger, anlæg, udstyr og lign. er ejet eller

lejet af offentlige institutioner og virksomheder m.v.

I en dansk kontekst har tilgangen til implementering af tidli-

gere krav, navnlig krav om energibesparelser i den statslige

forvaltning, været at udstede regler herom i cirkulære om

energieffektivisering i statens institutioner samt at fastsætte

yderligere krav om en national målsætning om energibespa-

relser for ministeriernes øvrige institutioner i cirkulæret.

Kravene i det omarbejdede direktiv rettes mod en bredere

kreds end tidligere og vil blandt andet indebære udstedelse

af regler om høring over planer, hvilket vurderes at have

en retsvirkning for borgere og virksomheder, hvorfor de

udmøntende regler bør fastsættes ved bekendtgørelse og ik-

ke i et cirkulære. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

vurderer derfor, at cirkulæret skal erstattes af en bekendtgø-

relse, hvor de regler, som implementeringen af det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektivs artikel 5 og 6 forudsætter,

samles. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer

derudover, at der ved national målsætning i cirkulære om

energieffektivisering i statens institutioner er stillet krav og

mål for institutioner, som ikke er del det af almindelige

ministerielle hierarki, eksempelvis visse af statens ejede

virksomheder, der går videre end det omarbejdede energief-

fektivitetsdirektivs forpligtelser.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der

ved kravenes gennemførelse bør udvises særligt hensyn i

forhold til oplysninger, som vil kunne udgøre en sikkerheds-

risiko. Der bør ikke fastsættes regler, hvorefter der vil skulle

offentliggøres oplysninger, jf. direktivets artikel 6, stk. 5,

som kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Der bør også tages sær-

ligt hensyn til sikkerhedsmæssige aspekter ved indhentning

og indberetning af oplysninger.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at byg-

ningsarealet i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv

fortsat opgøres på en anden måde end den danske opgø-

relse af bruttoetageareal, idet direktivet anvender nyttearea-

ler, hvor ydervægge, skillerum og skorstene m.v. trækkes

fra. Samme forhold er tidligere blevet behandlet, jf. Folke-

tingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, L 136, side

5790, hvor det fremgår af pkt. 3.1.6 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget, at beregningen af nyttearealet er

kompliceret for eksisterende bygninger og vil være forbun-

det med væsentlige omkostninger for bygningsejerne, og at

et samlet etageareal for en ejendom kan hentes direkte fra

Bygnings- og Boligregistret (BBR-registret). Det er fortsat

vurderingen, at det vil være forbundet med væsentlige om-

kostninger at anvende en ny opgørelse af areal for bygnin-

ger, som ikke anvendes ved BBR-registret. Arealopgørelse

ud fra BBR-registret anvendes ved gennemførelsen af det

tidligere direktivs forpligtelser. Arealopgørelse ved BBR-re-

gistret forventes fortsat at blive anvendt frem for direktivets

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

opgørelse af areal. Dette vurderes at kunne medføre, at byg-

ninger med et nationalt registreret areal på over 250 m

de tilfælde, hvor bygningens areal er på 250 m

eller lidt

over 250 m

, vil omfattes af implementeringen, mens at

bygningen muligvis ikke ville være omfattet af direktivets

forpligtelse.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det

omarbejdede energieffektivitetsdirektiv herudover medfører

nye krav om, at offentlige organer skal tilskyndes til at tage

hensyn til CO

-emissioner og økonomiske og sociale forde-

le ved investeringer og politiske aktiviteter. Endvidere følger

nye krav om høring over regionale og kommunale planer

indeholdende energieffektivitetsforanstaltninger med særligt

fokus på høring af personer tilhørende sårbare grupper, som

er i risiko for at blive en lavindkomsthusholdning med en

vis energibyrde eller sårbare grupper, som er mere udsatte

for virkninger af foranstaltningerne. Yderligere følger nye

krav om afbødning af væsentlige direkte eller indirekte

virkninger for lavindkomsthusholdninger med en vis energi-

byrde, lavindkomsthusholdninger eller sårbare grupper, når

myndigheder udformer og gennemfører energiforanstaltnin-

ger. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurde-

ring, at der heller ikke er hjemmel til at kunne fastsætte

regler om disse forhold.

Det vurderes derfor nødvendigt at indføre nye hjemler til at

kunne fastsætte regler om, at offentlige institutioner m.v.

skal tage hensyn til CO

-emissioner, gennemføre høring

over planer indeholdende energieffektivitetsforanstaltninger

og afbøde negative virkninger af energieffektivitetsforan-

staltninger for de i lovforslagets § 14 c, stk. 1, nævnte

grupper. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 om bemyndigelser

til at fastsætte regler om identificering af sårbare grupper

og om prioritering af sårbare grupper ved aktiviteter om

energieffektivitet.

Af hensyn til håndhævelsen af de regler, som vil kunne

fastsættes efter bemyndigelser om energibesparelsesaktivite-

ter og indsendelse af grønne regnskaber, jf. lov om fremme

af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 13,

stk. 2 og 3, den foreslåede § 13, stk. 4, om nye bemyndigel-

ser om indberetning af energi- og vandforbrug m.v. samt

bemyndigelser om fastsættelse af regler for virksomheder

og undtagelse fra bestemmelserne i § 14, vurderes det hen-

sigtsmæssigt, at klima-, energi- og forsyningsministeren be-

myndiges efter en ny § 21 a til at kunne fastsætte regler

om tilsyn med og påbud om reglernes overholdelse. Det

bemærkes, at der efter § 22, stk. 2, i lov om fremme af

effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion vil kunne

fastsættes regler om bødestraf for manglende overholdelse

af regler udstedt i henhold til loven. Det bemærkes, at der i

lov om fremme af energibesparelser i bygninger også findes

regler og bemyndigelser til at fastsætte regler om tilsyn,

påbud og bødestraf, jf. lovens §§ 30-32.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren beføjelser efter de æn-

drede bestemmelser og nye bemyndigelser bør delegeres til

Energistyrelsen.

3.1.4. Den foreslåede ordning

Det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs forpligtelser i

artikel 5 og 6 er rettet mod offentlige organer. Det foreslås

ikke at ændre i de gældende bemyndigelser om for hvilke

enheder, der kan fastsættes regler for. Det vil medføre, at de

ændrede beføjelser og nye bemyndigelser til klima-, energi-

og forsyningsministeren vil kunne omfatte offentlige virk-

somheder og institutioner m.v., som ikke er omfattet af det

omarbejdede direktivs definition af offentlige organer.

Det foreslås at videreføre denne systematik af hensyn til

den allerede etablerede fleksibilitet ved de gældende bemyn-

digelser i lov om fremme af effektiv energianvendelse og

drivhusgasreduktion og lov om fremme af energibesparelser

i bygninger. Bemyndigelserne giver mulighed for, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

for den offentlige forvaltning og for selskaber, institutioner,

foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed

overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale

midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået til-

lagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions el-

ler en kommunes vegne. Videreførelse af lovenes systematik

vil medføre, at bemyndigelserne vil gå videre, end hvad der

er forudsat i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Det

er dog ikke hensigten at udmønte regler, der går videre end

direktivets forpligtelser, medmindre der indgås politisk afta-

le, eller det skønnes nødvendigt af hensyn til administration.

Den nye definition af offentlige organer forventes på samme

vis som ved bekendtgørelse nr. 761 af 18. juni 2024 om

obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klima-

syn i visse virksomheder at skulle fremgå af en bekendt-

gørelse. Det forventes, at definitionen vil blive nærmere

udfoldet i en vejledning herfor, når de foreslåede bemyndi-

gelser udmøntes. Offentlige organer er i bekendtgørelse om

obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klima-

syn defineret som nationale, regionale eller lokale myndig-

heder og enheder, som finansieres og administreres direkte

af disse myndigheder, men som ikke har en industriel eller

kommerciel karakter, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 13. Det er

hensigten, at forpligtelserne ved det omarbejdede energief-

fektivitetsdirektivs artikel 5 og 6 vil blive gennemført på

en sådan vis, at de udmøntede regler rettes mod offentlige

organer.

Det foreslås, at bemyndigelserne i § 13, stk. 1 og 2, i

lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgas-

reduktion udvides, hvorefter bygninger, anlæg, udstyr og

lign., som offentlige institutionerne m.v. bruger, omfattes af

bemyndigelserne. Klima-, energi- og forsyningsministeren

vil herefter kunne forhandle med de i § 14, stk. 1, nævnte

offentlige institutioner m.v. eller organisationer, der repræ-

senterer de nævnte institutioner, om energibesparelsesaktivi-

teter og fastsættelsen af målsætninger for gennemførelsen af

energibesparelser i bygninger, anlæg, udstyr og lign., som

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

de offentlige institutioner m.v. ejer, bruger eller lejer. Det

forventes, at den foreslåede udvidelse i § 13, stk. 1, vil kun-

ne blive anvendt, så forhandling efter § 13, stk. 1, om ener-

gibesparelsesaktiviteter og fastsættelsen af målsætninger for

gennemførelsen af energibesparelser også vil kunne omfatte

bygninger, anlæg, udstyr og lign., som offentlige institutio-

ner m.v. bruger.

Efter udvidelsen af bemyndigelsen i § 13, stk. 2, vil klima-,

energi- og forsyningsministeren herefter kunne fastsætte

regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v.

skal udføre følgende energibesparelsesaktiviteter for bygnin-

ger, anlæg, udstyr og lign., som de ejer, lejer eller bruger: 1)

Udarbejde grønne energiregnskaber indeholdende en kort-

lægning af energiforbruget, dokumentation for gennemfør-

te energibesparelser og handlingsplan for energibesparelser,

2) udarbejde kalkulationer og planer for gennemførelse af

energibesparelser, 3) fremme energibesparelser i forbindelse

med indkøb, projektering, tjenesteydelser og vedligeholdel-

se og 4) gennemføre energibesparelsesaktiviteter, når de ud-

gifter, som er forbundet med aktiviteten, forventes at blive

modsvaret af driftsbesparelser inden for kortere tid.

Det forventes, at den foreslåede udvidelse i § 13, stk. 2, om

ibrugtagen vil kunne blive anvendt, så der ved fastsættelse

af regler om de oplistede energibesparelsesaktiviteter ved §

13, stk. 2, nr. 1-4, også vil kunne fastsættes regler for byg-

ninger, anlæg, udstyr og lign., som offentlige institutioner

m.v. bruger. Det forventes ikke, at den foreslåede udvidelse

i stk. 1 og 2 vil medføre væsentlige ændringer, da omfanget

af bygninger, anlæg, udstyr og lign., som de offentlige insti-

tutionerne m.v. bruger, men ikke ejer eller lejer, forventes

at være begrænset. Endvidere vil den foreslåede udvidelse

sikre en ensretning med den foreslåede udvidelse af bemyn-

digelsen i § 21, stk. 4, i lov fremme om fremme af energibe-

sparelser, samt de foreslåede bemyndigelser i lovens § 21,

stk. 6 og 7.

Det foreslås endvidere, at der indsættes nye bemyndigelser i

lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgas-

reduktion i form af et nyt § 13, stk. 4, hvorefter klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal

1) tage hensyn til CO

-emissioner ved investeringer og

aktiviteter, 2) fastsætte energieffektivitetsforanstaltninger i

planer, 3) gennemføre høring over planer, der indeholder

energieffektivitetsforanstaltninger, 4) afbøde væsentlige ne-

gative virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger for de

i § 14, stk. 1 c nævnte grupper og 5) indberette oplysninger

om energi- og vandforbrug.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4,

nr. 1, vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at offentlige

organer tilskyndes til at tage hensyn til CO

-emissioner i

forbindelse med investeringer og aktiviteter. Den foreslåede

bemyndigelse vil muliggøre gennemførelse af dele af det

omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 5, stk. 8.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk.

4, nr. 2, vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at offent-

lige organer skal fastsætte energieffektivitetsforanstaltninger

i langsigtede planer. Den foreslåede bemyndigelse vil mulig-

gøre gennemførelse af dele af det omarbejdede energieffek-

tivitetsdirektivs artikel 5, stk. 6, 1. afsnit.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4,

nr. 3, vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at offentlige

organer skal gennemføre høring over langsigtede planer in-

deholdende energibesparelsesforanstaltninger. Den foreslåe-

de bemyndigelse vil muliggøre gennemførelse af dele af det

omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 5, stk. 6, 1.

afsnit. Det omarbejdede direktivs artikel 5, stk. 6, 1. afsnit,

betoner høring af sårbare grupper, som er i risiko for at blive

berørt af energifattigdom, eller som er mere udsatte over

for virkningerne af planerne. Der vil efter den foreslåede

bemyndigelse i § 13, stk. 4, nr. 3, kunne fastsættes regler om

hensyn ved høring til de grupper, som identificeres efter den

foreslåede § 14 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4,

nr. 4, vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at offentlige

organer skal tage hensyn til at afbøde væsentlige virkninger

for de grupper, der identificeres ved den foreslåede § 14

c, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, ved planlægning og gennem-

førelse af energieffektivitetsforanstaltninger. Den foreslåede

bemyndigelse vil muliggøre gennemførelse af det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektivs artikel 5, stk. 6, 2. afsnit.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk.

4, nr. 5, vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at offent-

lige organer eller en overordnet enhed med underordnede

organer, f.eks. et ministerium, skal indberette offentlige or-

ganers faktiske energi- og vandforbrug, såfremt tilstrækkeli-

ge oplysninger ikke effektivt kan indhentes på anden vis,

f.eks. ved allerede tilgængelige datakilder såsom BBR-regis-

tret. Energi- og vandforbrug vil kunne omfatte det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektivs definition af slutforbrug af

energi. Ved direktivets definition af slutforbrug af energi

forstås al energi leveret til industri, til transport, herunder

energiforbrug i den internationale luftfart, til husholdninger,

til offentlige og private tjenester, til landbrug, til skovbrug,

til fiskeri samt til andre slutbrugersektorer, bortset fra ener-

giforbrug i forbindelse med international maritim bunkring,

omgivelsesenergi og leverancer til omdannelsessektoren og

til energisektoren og transmissions- og distributionstab (som

defineret i bilag A til forordning (EF) nr. 1099/2008), jf. ar-

tikel 2, nr. 6. Den foreslåede bemyndigelse vil også omfatte

andet energi- og vandforbrug. Det omarbejdede energieffek-

tivitetsdirektivs definition af slutforbrug af energi forventes

at udgøre de forbrugsoplysninger, som indberetningerne vil

omhandle. Den foreslåede bemyndigelse vil bidrage til at

muliggøre gennemførelse af dele af direktivets artikel 5 og

Energi- og vandforbrugsoplysninger vil ellers også kunne

indhentes ved at fastsætte regler for kollektive energiforsy-

ningsselskaber efter lov om fremme af effektiv energianven-

delse og drivhusgasreduktion § 6, stk. 2, hvorefter kollektive

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

energiforsyningsselskaber i et rimeligt omfang vil skulle

medvirke til at sikre oprettelsen af en database eller lignen-

de. Dette vil eksempelvis kunne være en fortegnelse som

ved det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 6,

stk. 5. Behovet for indhentning af oplysninger om energi- og

vandforbrug fra kollektive forsyningsselskaber vil bero på,

om opgørelser ud fra tilgængelige datakilder såsom BBR-re-

gistret er tilstrækkeligt effektive.

Endvidere foreslås, at der indsættes en ny bemyndigelse

i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhus-

gasreduktion § 13, stk. 5, hvorefter klima-, energi- og

forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om offent-

liggørelse af oplysninger om det indberettede energi- og

vandforbrug. Der vil ved reglernes udmøntning skulle tages

hensyn til, at offentliggørelse af oplysninger vil ske under

hensyn til sikkerhedsmæssige aspekter. Endvidere vil der

skulle tages hensyn til ikke at offentliggøre oplysninger om

energiforbrug, der kan henføres til fysiske personer, f.eks.

ved at forbrugsoplysningerne aggregeres for flere fysiske

personers energiforbrug på én adresse. Der henvises i øvrigt

til lovforslagets pkt. 4 i de almindelige bemærkninger om

forholdet til databeskyttelsesreglerne.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt således,

at der vil kunne offentliggøres forbrugsoplysninger for de

offentlige organer på samme vis som aktuel offentliggørelse

af forbrugsoplysninger for de statslige enheder på sparener-

gi.dk. På sparenergi.dk offentliggøres samlet forbrug for de

enkelte ministerier. Den foreslåede § 13, stk. 5, vil sammen

med de foreslåede bemyndigelser til § 21 i lov om fremme

af energibesparelser i bygninger bidrage til gennemførelsen

af direktivets artikel 6, stk. 5.

Yderligere foreslås der fastsat en ny § 21 a i lov om fremme

af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion. Af den

foreslåede § 21 a, stk. 1 og 2, fremgår, at klima-, energi- og

forsyningsministeren vil kunne bemyndiges til at fastsætte

regler om tilsyn og påbud, herunder om energibesparelses-

aktiver jf. § 13, stk. 2-4, samt om hensyntagen til CO

-emis-

sioner, indhold og høring over planer, afbødning af væsentli-

ge negative virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger

og indberetning af oplysninger, som vil kunne fastsættes ef-

ter den foreslåede § 13, stk. 4. Af den foreslåede § 21 a, stk.

3, fremgår, at ministeren vil kunne delegere tilsynsopgaven

og adgangen til at give påbud. Tilsyn vil blandt andet kunne

blive udført, hvis der opnås kendskab til mangelfuld efterle-

velse af regler eller ved stikprøvekontrol. Det forventes, at

der vil blive fastsat regler om adgang til at udstede påbud,

og at Energistyrelsen vil være tilsynsmyndighed.

Derudover foreslås en ændring i lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion § 13, stk. 3, som

vil indebære, at forkert henvisning til § 13, stk. 1, vil blive

rettet til korrekt henvisning til stk. 2.

I lov om fremme af energibesparelser i bygninger foreslås

§ 21, stk. 1, nr. 5, ændret, således at »overordnede« udgår

af bemyndigelsen, hvorefter der vil kunne fastsættes regler

for offentlige institutioner og virksomheder m.v. om indbe-

retning af faktisk energi- og vandforbrug for bygninger. Ved

at lade »overordnede« udgå vil der skabes klarhed over

bemyndigelsen, så eventuelle usikkerheder om fastsættelse

af regler, om indberetning af faktisk energi- og vandforbrug

for den enkelte bygning, og om hvor ofte oplysningerne skal

indberettes, vil undgås.

Hertil foreslås § 21, stk. 1, nr. 5, udvidet, således at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

om indberetning af oplysninger om bygninger, eksempelvis

om indberetning af oplysninger om renoveringer af bygnin-

ger.

Den foreslåede udvidelse forventes blandt andet at kunne

blive anvendt til at stille krav om offentlige organers indbe-

retning af oplysninger om deres ejede, lejede og ibrugtagne

bygninger og oplysninger om renoveringer af bygningerne,

såfremt oplysninger ikke kan indhentes fra allerede tilgæn-

gelige datakilder. Bemyndigelsen vil bidrage til at muliggøre

gennemførelse af det omarbejdede energieffektivitetsdirek-

tivs artikel 6, hvor der løbende skal følges op på renoverin-

ger af offentlige organers ejede bygninger for bygninger, der

ikke er NZEB. Definitionen af NZEB fremgår af det tidlige-

re bygningsdirektivs artikel 2, nr. 2, som en bygning, der

har en meget høj energimæssig ydeevne fastlagt i overens-

stemmelse med tidligere bygningsdirektivs bilag I. Af defi-

nitionen fremgår endvidere, at den ubetydelige eller meget

lille energimængde, der kræves, i meget væsentlig grad bør

dækkes af energi fra vedvarende energikilder, herunder ved-

varende energi produceret på stedet eller i nærheden. NZEB

for eksisterende bygninger er implementeret ved bygnings-

reglementets vejledning om energiforbrug, hvor NZEB sva-

rer til renoveringsklasse 2.

Derudover foreslås, at lov om fremme af energibesparelser i

bygninger § 21, stk. 1, nr. 4, ændres, således at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at

regler udstedt i medfør af § 21, stk. 1-3, i nærmere angivet

omfang også vil finde tilsvarende anvendelse for bygninger,

som bruges af offentlige institutioner og virksomheder m.v.

Den foreslåede tilføjelse vil medføre, at der efter § 21,

stk. 1, også vil kunne fastsættes regler for bygninger, som

bruges, om at offentlige institutioner og virksomheder m.v.

skal:

1) gennemføre rentable energibesparelser, herunder de be-

sparelsesprojekter, der identificeres i medfør af regler i den-

ne lov eller regler fastsat i medfør af loven,

2) sikre, at opførelse, drift, vedligehold m.v. af bygninger,

herunder tekniske anlæg, sker på en energieffektiv måde,

3) sikre, at opførelse og gennemrenovering af bygninger

sker på en måde, der øger andelen af energi fra vedvarende

energikilder,

4) udpege en energiansvarlig for institutionens eller virk-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

somhedens bygninger til at varetage nærmere fastsatte opga-

ver vedrørende bygningernes energi- og vandforbrug,

5) foretage indberetning af forbrugstal vedrørende bygnin-

gers energi- og vandforbrug og oplysninger om bygninger,

eksempelvis om renoveringer af bygninger,

6) synliggøre løbende registreringer af energi- og vandfor-

bruget samt kontrolresultater for tekniske anlæg i henhold til

kapitel 7 og synliggøre tiltag, der er foretaget for at nedbrin-

ge energiforbruget,

7) ved indgåelse, forlængelse eller genforhandling af lejeaf-

tale for bygninger eller dele heraf skal sikre, at det pågæl-

dende lejemål opfylder visse energikrav,

8) ved køb af bygninger eller dele af bygninger inden for

den statslige forvaltning sikre, at disse bygninger opfylder

visse energikrav,

9) ved køb af bygninger eller dele af bygninger uden for den

statslige forvaltning tilskyndes til at sikre, at disse bygninger

opfylder visse energikrav,

10) optage forhandlinger med eventuelle øvrige ejere med

henblik på at tilskynde, at opførelse, drift, vedligehold m.v.

af bygninger, herunder tekniske anlæg, sker på energieffek-

tiv måde, og opfordre eventuelle ikke-offentlige brugere

til at foretage energiinvesteringer og udvise energi-rigtig

adfærd, og

11) optage forhandlinger med eventuelle øvrige ejere med

henblik på at tilskynde til, at opførelse og gennemrenove-

ring af bygninger sker på en måde, der øger andelen af

energi fra vedvarende energikilder.

Det forventes ikke, at udvidelsen vil medføre væsentlige

ændringer, da omfanget af bygninger, som de offentlige

institutioner og virksomheder m.v. benytter, men ikke ejer

eller lejer, forventes at være begrænset.

Endvidere foreslås, at der indsættes to nye bemyndigelser i

§ 21 i lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Det

foreslås, at der indsættes en ny bemyndigelse om, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

om indhentning af oplysninger om bygninger, som ejes, le-

jes eller bruges af offentlige institutioner og virksomheder

m.v., som er nævnt i lovens § 22, stk. 1. Bemyndigelsen

vil give hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om

indhentning af oplysninger om bygninger, der ejes, lejes

eller bruges af offentlige institutioner og virksomheder m.v.,

eksempelvis om renoveringer af bygninger.

Bemyndigelsen vil bidrage til at muliggøre gennemførelse

af dele det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel

6. Hjemlen forventes anvendt, såfremt allerede tilgængelige

bygningsoplysninger ved f.eks. BBR-registreret og energi-

mærkningsordningen ikke er tilstrækkelige for udmøntning

af en effektiv ordning.

Hertil foreslås, at der indsættes en ny bemyndigelse om, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om offentliggørelse af de indberettede og indhentede

oplysninger i henhold til regler fastsat efter § 21, stk. 1, nr.

5, og § 21, stk. 5. Bemyndigelsen vil sammen med § 21, stk.

1 nr. 5, og § 21, stk. 5, og de foreslåede bemyndigelser i

lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgas-

reduktion § 13, stk. 4, nr. 5, og § 13, stk. 5, bidrage til gen-

nemførelse af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs

artikel 6, stk. 5.

Der vil ved reglernes udmøntning skulle tages hensyn til, at

offentliggørelse af bygningsoplysninger, herunder om etage-

areal, energimærke og målt energiforbrug af varme, køling,

elektricitet og varmt vand, ikke vil udgøre en sikkerhedsri-

siko. Endvidere forventes det, at der vil skulle tages hen-

syn til, at der ikke vil blive offentliggjort oplysninger om

energiforbrug, der kan henføres til fysiske personer, uden

at forbrugsoplysningerne er aggregerede for flere fysiske

personers energiforbrug på én adresse.

De foreslåede opgaver, som vil skulle varetages af klima-,

energi- og forsyningsministeren, og de foreslåede bemyndi-

gelser til klima-, energi- og forsyningsministeren, forventes

at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendt-

gørelsen.

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner

forventes ophævet, og forpligtelserne i artikel 5 og 6 i det

omarbejdede energieffektivitetsdirektiv forventes implemen-

teret ved bekendtgørelse.

For en nærmere gennemgang af bemyndigelserne henvises

til lovforslagets § 1, nr. 6, 8, 9 og 21, og § 4, nr. 2, 4 og 5, og

bemærkningerne hertil.

3.2. Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud

3.2.1. Gældende ret

I lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhus-

gasreduktion og i lov om fremme af energibesparelser i

bygninger indgår bemyndigelser, hvorefter klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om energibe-

sparelser m.v. i det offentlige.

Af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhus-

gasreduktion § 13, stk. 2, fremgår, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige

institutioner m.v., som afgrænset i lovens § 14, skal udføre

energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og

lign., som de ejer eller lejer. Af bestemmelsen følger blandt

andet, at ministeren kan fastsætte regler om at fremme ener-

gibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering, tjene-

steydelser og vedligeholdelse, jf. lovens § 13, stk. 2, nr. 3.

Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende

1999-00, tillæg A, side 6677-6678, at der ved indkøb for-

stås enhver form for anskaffelse af produkter, apparater og

anlæg til brug for myndigheden m.v. Af bemærkningerne,

jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L116, som fremsat,

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fremgår, at bemyndigelsen er præciseret, således at det ud-

trykkeligt fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren kan fastsætte regler målrettet offentlige institutioner m.v.

om energikrav ved køb af tjenesteydelser. Bestemmelsen

udgør hjemmelsgrundlag til gennemførelse af artikel 6 i det

tidligere energieffektivitetsdirektiv, for så vidt angår køb af

produkter og tjenesteydelser.

Af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhus-

gasreduktion § 14, stk. 1, fremgår, at offentlige institutioner

m.v. er afgrænset til den offentlige forvaltning og selskaber,

institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres

virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale eller

kommunale midler, eller såfremt de ved eller i henhold til

lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens,

en regions eller en kommunes vegne. Efter lovens § 14,

stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren efter for-

handling med finansministeren, social- og boligministeren

og indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om,

at lovens § 13 gælder for virksomheder, der ejes af staten,

regioner eller kommuner, eller hvor staten, regioner eller

kommuner har bestemmende indflydelse. Endvidere følger

det af lovens § 14, stk. 3, at ministeren kan fastsætte regler

om undtagelse fra bestemmelserne i lovens § 13.

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendel-

se og drivhusgasreduktion § 21, stk. 3, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommu-

nikation, som Energistyrelsen, Energiklagenævnet eller kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren modtager efter denne

lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå

digitalt. Efter § 21, stk. 4, kan klima-, energi- og forsynings-

ministeren fastsætte nærmere regler om digital kommunika-

tion, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særli-

ge digitale formater og digital signatur el.lign.

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse

og drivhusgasreduktion § 22, stk. 2, at der i regler, der

udstedes i henhold til loven, kan fastsættes bødestraf for

overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår og

påbud udstedt i henhold til reglerne.

Herudover fremgår det af lov om fremme af energibespa-

relser i bygninger § 21, stk. 1, at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige in-

stitutioner og virksomheder m.v., som afgrænset i lovens

§ 22, stk. 1, skal overholde en række nærmere oplistede

forhold. Af lovens § 21, stk. 1, nr. 7, følger, at ministeren

kan fastsætte regler om, at der ved indgåelse, forlængelse

eller genforhandling af lejeaftaler for bygninger eller dele

heraf skal sikres, at det pågældende lejemål opfylder visse

energikrav. Af lovens § 21, stk. 2, nr. 8, følger, at ministeren

kan fastsætte regler om, at det ved køb af bygninger eller

dele af bygninger inden for den statslige forvaltning skal

sikres, at bygningerne opfylder visse energikrav. Endvidere

fremgår det af lovens § 21, stk. 2, nr. 9, at ministeren kan

fastsætte regler om, at det ved køb af bygninger uden for

den statslige forvaltning skal tilskyndes til at sikre, at disse

bygninger opfylder visse energikrav.

Det fremgår af bemærkningerne, jf. Folketingstidende

2029-20, tillæg A, L116, som fremsat, at bemyndigelsen er

benyttet til at gennemføre forpligtelser, som følger af artikel

6 i det tidligere energieffektivitetsdirektiv, for så vidt angår

leje og køb af bygninger.

Af lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 21,

stk. 3, fremgår endvidere, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og gen-

nemførelse af de aktiviteter, der er nævnt i § 21, stk. 1, samt

administration i forbindelse hermed. Efter lovens § 21, stk.

5, kan ministeren undtage visse offentlige institutioner eller

virksomheder m.v. helt eller delvis fra krav i regler fastsat

efter lovens § 21, stk. 1-4.

Af lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 22,

stk. 1, fremgår, at offentlige institutioner og virksomheder

m.v. er afgrænset til 1) den offentlige forvaltning, 2) insti-

tutioner, selskaber, foreninger m.v., hvis mere end 50 pct.

af udgifterne ved deres virksomhed dækkes af offentlige

midler, eller hvis de ved eller i henhold til lov har fået tillagt

beføjelser til at træffe afgørelse på det offentliges vegne, og

3) virksomheder, der ejes af det offentlige, eller hvor det

offentlige har bestemmende indflydelse.

Bemyndigelserne er til dels udmøntet i cirkulære om ener-

gieffektivisering i statens institutioner. Cirkulæret indehol-

der blandt andet krav om at overholde energikrav ved køb

af produkter og tjenesteydelser, jf. cirkulærets § 9 sammen-

holdt med bilag 1, og om energieffektive bygninger, herun-

der om køb og leje af bygninger, jf. cirkulærets §§ 15 og

16. Kravene er med til at gennemføre artikel 6 om offent-

lige organers indkøb i det tidligere energieffektivitetsdirek-

tiv. Endvidere er bemyndigelserne benyttet til at fastsætte

energikrav til statslige institutioners indkøb af belysningskil-

der som led i gennemførelsen af initiativer i den nationale

strategi for grønne offentlige indkøb, jf. cirkulærets § 9 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret be-

myndigelserne til at fastsætte regler efter lov om effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion § 13, stk. 1-3, og §

14, stk. 2 og 3, til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgø-

relsen. Klima-, energi- og forsyningsministeren har ligeledes

delegeret bemyndigelserne til at fastsætte regler efter lov

om fremme af energibesparelser i bygninger §§ 21 og 22 til

Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsen.

3.2.2. Energieffektivitetsdirektivet

Det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7 inde-

holder bestemmelser om energieffektivitet i offentlige ud-

bud. Bestemmelserne er primært målrettet ordregivende

myndigheder og ordregivende enheder som afgrænset efter

definitioner i EU�½s udbudsregulering.

Ved afgrænsningen af ordregivende myndighed henvises der

således i definitionen i det omarbejdede energieffektivitets-

direktivs artikel 2, nr. 14, til artikel 6, stk. 1, i direktiv

2014/23/EU, artikel 2, nr. 1, i direktiv 2014/24/EU og arti-

kel 3, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU. Ved afgrænsningen af

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ordregivende enhed henvises der ligeledes i definitionen i

det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 15,

til artikel 7, stk. 1, i direktiv 2014/23/EU og artikel 4, stk. 1,

i direktiv 2014/25/EU.

Af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7,

stk. 1, 1. afsnit, fremgår, at medlemsstaterne skal sikre,

at ordregivende myndigheder og ordregivende enheder ved

indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner kun køber

produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder

med høj energieffektivitet. Indkøbene skal foretages i over-

ensstemmelse med de krav, der er omhandlet i direktivets

bilag IV, medmindre det ikke er teknisk muligt.

Europa-Kommissionen har i en henstilling fastsat retnings-

linjer for fortolkningen af blandt andet artikel 7 i det omar-

bejdede energieffektivitetsdirektiv, jf. Kommissionens hen-

stilling (EU) 2024/1716 af 19. juni 2024 om retningslinjer

for fortolkningen af artikel 5, 6 og 7 i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv (EU) 2023/1791, for så vidt angår energi-

forbruget i den offentlige sektor, renovering af offentlige

bygninger og offentlige udbud. Af henstillingen fremgår

med hensyn til undtagelsen om teknisk gennemførlighed,

at det påhviler de enkelte ordregivende myndigheder og or-

dregivende enheder at vurdere i hvert enkelt tilfælde, inden

de indleder en udbudsprocedure, og at være i stand til at

kunne påvise, at det ikke er teknisk muligt at kræve en høj

energieffektivitet i en kontrakt eller koncession. Det vil være

teknisk muligt, når installationens, f.eks. bygningens eller

bygningsenhedens, tekniske karakteristika gør det muligt at

anvende kravene. Det vil derimod ikke være teknisk muligt,

når det er umuligt at anvende kravene ud fra et teknisk

synspunkt, dvs. når kravene ikke kan anvendes på grund

af installationens tekniske karakteristika, jf. henstillingens

afsnit 6.1.

Indkøbskravene som henvist til i direktivets artikel 7, stk.

1, gælder kun ved kontrakter og koncessioner med en vær-

di, der svarer til eller overstiger de tærskelværdier, der er

fastsat i EU�½s udbudsregulering. Der henvises i artikel 7,

stk. 1, til artikel 8 i direktiv 2014/23/EU, artikel 4 i direktiv

2014/24/EU og artikel 15 i direktiv 2014/25/EU.

Af direktivets bilag IV om energieffektivitet i forbindelse

med offentlige indkøb fremgår: ”I forbindelse med ordregi-

vende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af offent-

lige kontrakter og koncessioner om indkøb af produkter,

tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder skal de

foretage sig følgende:

a) Når et produkt er omfattet af en delegeret retsakt ved-

taget i henhold til forordning (EU) 2017/1369, direktiv

2010/30/EU eller af en relateret gennemførelsesretsakt ved-

taget af Kommissionen, køber de kun produkter, der opfyl-

der kriteriet i den nævnte forordnings artikel 7, stk. 2.

b) Når et produkt, der ikke er omfattet af litra a), er omfat-

tet af en gennemførelsesforanstaltning i henhold til direktiv

2009/125/EF, køber de kun produkter, der opfylder gennem-

førelsesforanstaltningens referenceværdier for energieffekti-

vitet.

c) Hvis et produkt eller en tjeneste er omfattet af Unionens

kriterier for grønne offentlige indkøb eller tilgængelige til-

svarende nationale kriterier med relevans for produktets el-

ler tjenestens energieffektivitet, gør de deres bedste for kun

at købe produkter og tjenester, der som minimum overholder

de tekniske specifikationer, der er fastsat på ”centralt” ni-

veau i de relevante EU-kriterier for grønne offentlige indkøb

eller tilgængelige tilsvarende nationale kriterier, herunder

blandt andet for datacentre, serverrum og cloudtjenester,

vejbelysning og trafiksignaler, computere, skærme, tablets

og smartphones.

d) De køber kun dæk, der opfylder kriterierne for at tilhøre

den højeste brændstofeffektivitetsklasse som defineret i for-

ordning (EU) 2020/740, hvilket ikke hindrer offentlige orga-

ner i at købe dæk i den højeste vådgrebsklasse eller klasse

for afgivelse af rullestøj til omgivelserne, hvis sikkerheds-

eller sundhedshensyn berettiger det.

e) De kræver i deres udbud af tjenestekontrakter, at tjene-

steleverandørerne kun bruger produkter, der opfylder litra

a), b) og d), når de leverer de pågældende tjenester. Dette

krav finder kun anvendelse på nye produkter, der delvis eller

udelukkende er købt af tjenesteleverandører med henblik på

at levere den pågældende tjeneste.

f) De køber eller indgår nye lejeaftaler for bygninger, der

som minimum opfylder det næsten energineutrale niveau,

med forbehold af dette direktivs artikel 6, medmindre for-

målet med købet er:

i) at foretage gennemgribende renovering eller nedrivning

ii) for så vidt angår offentlige organer, at videresælge byg-

ningen uden at anvende den til det offentlige organs eget

formål eller

iii) at bevare bygningen som en bygning, der officielt er

fredet som en del af et særligt område eller som følge af

dens særlige arkitektoniske eller historiske værdi.

Overholdelsen af kravene fastlagt i dette bilags litra f) ve-

rificeres ved energiattester, jf. artikel 11 i det tidligere byg-

ningsdirektiv. ”

Endvidere fremgår det af direktivets artikel 7, stk. 1, 2. af-

snit, at medlemsstaterne skal sikre, at ordregivende myndig-

heder og ordregivende enheder ved indgåelse af offentlige

kontrakter og koncessioner med en værdi, der svarer til eller

overstiger de ovenfor nævnte tærskelværdier, anvender prin-

cippet om energieffektivitet først, herunder for offentlige

kontrakter og koncessioner, for hvilke der ikke er fastsat

specifikke krav i direktivets bilag IV.

Der er fastsat retningslinjer for, hvad der skal forstås ved

princippet om energieffektivitet først ved offentlige udbud

i Europa-Kommissionens henstilling om retningslinjer for

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fortolkningen af artikel 5, 6 og 7, jf. afsnit 6.2.1. Af henstil-

lingen fremgår, at for at anvende princippet om energieffek-

tivitet først er det nødvendigt at foretage en grundig analyse

af de tilgængelige alternativer og muligheder for et udbud

og vurdere disse muligheder ikke blot, men også med hen-

syn til energieffektivitet. Endvidere fremgår, at inden myn-

digheden eller enheden beslutter at indkøbe, bør alle løsnin-

ger og alternativer analyseres, herunder om nødvendigt ved

en cost-benefit-analyse ud fra et samfundsmæssigt perspek-

tiv under hensyntagen til de bredere fordele ved energieffek-

tivitet. Indkøberen kan anvende relevante analyser, der er

foretaget tidligere i lignende situationer, f.eks. af en regional

eller national enhed med ansvar for politikken på området

eller en indkøbscentral. Yderligere fremgår, at princippet om

energieffektivitet først skal betragtes som et grundlæggende

princip, når der træffes afgørelse om, hvordan et projekt skal

udformes, og senere om de varer, bygge- og anlægsarbejder,

tjenesteydelser og bygninger, der vil blive udbudt. I udbuds-

proceduren kan princippet om energieffektivitet først indgå i

tildelingskriterierne eller i den tekniske specifikation. Doku-

mentationen for anvendelsen af princippet om energieffekti-

vitet først kan f.eks. ske i indkøberens filer.

De ovenstående forpligtelser finder dog ikke anvendelse,

hvis de underminerer den offentlige sikkerhed eller er til

gene for reaktionen på folkesundhedsmæssige krisesituatio-

ner, jf. direktivets artikel 7, stk. 2, 1. pkt. Endvidere finder

de kun anvendelse på væbnede styrkers kontrakter, i det

omfang deres anvendelse ikke skaber nogen konflikt med

arten af og det primære mål med de væbnede styrkers aktivi-

teter, jf. artikel 7, stk. 2, 2. pkt. Forpligtelserne finder heller

ikke anvendelse på kontrakter om levering af militært mate-

riel som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/81/EF, jf. artikel 7, stk. 2, 3. pkt.

Yderligere fremgår af direktivets artikel 7, stk. 3, at med-

lemsstaterne skal sikre, at de ordregivende myndigheder og

ordregivende enheder vurderer gennemførligheden af at ind-

gå langsigtede kontrakter om energimæssig ydeevne, som

fører til langsigtede energibesparelser, ved udbud af kon-

trakter vedrørende tjenester med et betydeligt energiindhold.

Det følger af direktivets artikel 2, nr. 33, at der ved en

kontrakt om energimæssig ydeevne skal forstås en kontrakt-

lig ordning mellem modtageren og leverandøren af en for-

anstaltning til forbedring af energieffektiviteten, som kon-

trolleres og overvåges under hele kontraktens løbetid, hvor

bygge- og anlægsarbejder, leverancerne eller tjenesterne i

den samme foranstaltning bliver betalt i forhold til en aftalt

grad af forbedring af energieffektiviteten eller et andet aftalt

kriterium for den energimæssige ydeevne, f.eks. økonomi-

ske besparelser.

Af Kommissionens henstilling om retningslinjer for fortolk-

ningen af artikel 5, 6 og 7, jf. afsnit 6.2.3., fremgår end-

videre, at da direktivets artikel 7, stk. 3, ikke præciserer

hvilken type udbudte tjenesteydelseskontrakter, der bør væ-

re omfattet af denne vurdering, skal vurderingen enten ske

individuelt eller inden for rammerne af en bredere vurde-

ring for hvert udbud af sådanne kontrakter, hvis de har

et betydeligt energiindhold. Endvidere fremgår, at tjeneste-

ydelseskontrakter med et betydeligt energiindhold f.eks. er

tjenesteydelseskontrakter om levering af varme- eller trans-

porttjenester, tjenesteydelseskontrakter om vedligeholdelse

af bygninger eller gadebelysning eller tjenesteydelseskon-

trakter om forvaltning af energiforbrugende faciliteter.

Desuden fremgår af direktivets artikel 7, stk. 5. 1. afsnit,

2. pkt., at medlemsstaterne, hvor det er relevant og i over-

ensstemmelse med direktivets bilag IV, skal pålægge de or-

dregivende myndigheder og ordregivende enheder at tage

hensyn til EU�½s kriterier for grønne offentlige indkøb eller

tilsvarende tilgængelige nationale kriterier.

Herudover fremgår af direktivets artikel 7, stk. 5, 2. afsnit,

at medlemsstaterne for at sikre gennemsigtighed i anvendel-

sen af energieffektivitetskrav i udbudsproceduren skal sik-

re, at ordregivende myndigheder og ordregivende enheder

offentliggør oplysninger om energieffektivitetsvirkningen af

kontrakter med en værdi, der svarer til eller overstiger de

ovenfor nævnte tærskelværdier, ved at offentliggøre disse

oplysninger i de respektive udbudsbekendtgørelser på Ten-

ders Electronic Daily (TED) i overensstemmelse med EU�½s

udbudsregulering. Der henvises til direktiv 2014/23/EU, di-

rektiv 2014/24/EU og direktiv 2014/25/EU og Kommission-

ens Gennemførelsesforordning (EU) 2019/1780 af 23. sep-

tember 2019.

3.2.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7 udgør

en udvidelse med hensyn til forpligtelser om offentlige

udbud set i forhold til det tidligere energieffektivitetsdirek-

tiv. Med de nye bestemmelser udbredes forpligtelserne fra

at være målrettet den statslige forvaltning til at omfatte

ordregivende myndigheder og ordregivende enheder som

afgrænset i EU�½s udbudsregulering. Endvidere udbredes for-

pligtelserne med hensyn til omfattede indkøb, således at

de ud over produkter, tjenester og bygninger også omfatter

bygge- og anlægsprojekter, der i henhold til EU’s udbudsre-

gulering skal sendes i udbud. Yderligere tilføjes nye krav til

de enkelte indkøb, herunder om at overholde princippet om

energieffektivitet først, om at tilstræbe at overholde visse

tekniske specifikationer i relevante EU-kriterier for grønne

offentlige indkøb eller tilsvarende nationale kriterier og om

at offentliggøre oplysninger om energieffektivitetsvirknin-

gen af kontrakter i TED.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at det er mest hensigtsmæssigt at indsætte nye udvidede

bemyndigelsesbestemmelser i lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion med henblik på at

muliggøre implementeringen af direktivets forpligtelser om

offentlige udbud.

De gældende bemyndigelser om offentlige indkøb i lov om

fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

og lov om fremme af energibesparelser i bygninger har en

anden afgrænsning og et andet indhold end de forpligtelser,

som følger af artikel 7 i det omarbejdede energieffektivitets-

direktiv. De vurderes derfor ikke egnede som bemyndigelser

til udmøntning af direktivets forpligtelser om offentlige ud-

bud.

Idet formålet og anvendelsesområdet for lov om fremme af

effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion vurderes

at kunne rumme bemyndigelser til implementering af det

omarbejdede energieffektivitetsdirektivs bestemmelser om

offentlige udbud, findes det mest hensigtsmæssigt at samle

bemyndigelserne i denne lov.

For at undgå bemyndigelser med delvist overlappende ind-

hold vurderes det endvidere hensigtsmæssigt at ophæve

bemyndigelserne i lov om fremme af effektiv energianven-

delse og drivhusgasreduktion til fastsættelse af regler om

energieffektivitet ved indkøb og tjenesteydelser. Det samme

gælder bemyndigelserne i lov om fremme af energibesparel-

ser i bygninger til fastsættelse af regler om energieffektivitet

ved indgåelse af lejeaftaler og køb af bygninger. Bemyndi-

gelserne vil med mindre justeringer kunne videreføres med

de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser om offentlige ud-

bud i lov om fremme af effektiv energianvendelse og driv-

husgasreduktion, således at bestemmelserne om energieffek-

tivitet i offentlige udbud samles ét sted i én lov.

Grundet reglernes tekniske karakter er det Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriets vurdering, at det vil være mest

hensigtsmæssigt, at reglerne om offentlige udbud fastsættes

ved bekendtgørelse efter bemyndigelse.

Af hensyn til håndhævelsen af de regler, som vil kunne fast-

sættes efter bemyndigelser om energieffektivitetskrav m.v. i

offentlige udbud, vurderes det hensigtsmæssigt, at klima-,

energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne

fastsætte regler om tilsyn med og påbud om reglernes over-

holdelse. Det bemærkes, at der efter § 22, stk. 2, i lov om

fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion

vil kunne fastsættes regler om bødestraf.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at nye

bemyndigelser, hvorefter klima-, energi- og forsyningsmini-

steren vil kunne fastsætte regler om energieffektivitet m.v. i

offentlige udbud, bør delegeres til Energistyrelsen.

3.2.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes nye bemyndigelsesbestemmel-

ser i lov om fremme af effektiv energianvendelse og driv-

husgasreduktion i § 12, hvorefter klima-, energi- og forsy-

ningsministeren vil blive bemyndiget til at kunne fastsætte

regler om energieffektivitet m.v. i offentlige udbud.

De foreslåede bemyndigelser vil muliggøre implementering

af artikel 7 om offentlige udbud i det omarbejdede energief-

fektivitetsdirektiv.

Det forventes, at der ved bemyndigelsernes udmøntning vil

blive fastsat regler om, at ordregivende myndigheder og

ordregivende enheder vil skulle overholde nærmere krav om

energieffektivitet m.v. ved indgåelse af offentlige kontrakter

og koncessioner ved deres køb eller leje af produkter, tjene-

ster, bygninger og bygge- og anlægsarbejder.

De udmøntende regler forventes navnlig at omhandle spe-

cifikke krav om energieffektivitet m.v. til de enkelte ud-

bud. De specifikke krav forventes at inkludere krav, som

svarer til de energieffektivitetskrav, som fremgår af direkti-

vets bilag IV.

Endvidere forventes de udmøntende regler at omhandle krav

om anvendelse af princippet om energieffektivitet først, jf.

direktivets artikel 3. Med hensyn til implementering af prin-

cippet om energieffektivitet først, som følger af det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektiv, henvises i øvrigt til pkt. 3.6.

Yderligere forventes de udmøntende regler at omhandle

krav om at vurdere gennemførligheden af at indgå langsigte-

de kontrakter om energimæssig ydeevne ved udbud af kon-

trakter vedrørende tjenester med et betydeligt energiindhold.

Desuden forventes de udmøntende regler at omhandle krav

om offentliggørelse af oplysninger om energieffektivitets-

virkningen af kontrakterne i TED.

De udmøntende regler forventes i overensstemmelse med

det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv at skulle afgræn-

ses efter de udbudstærskler, som følger af EU�½s udbudsregu-

lering, samt efter de undtagelser, der følger af direktivet,

herunder for teknisk umulighed, for situationer, hvor ud-

budskravene vil underminere den offentlige sikkerhed eller

hindre håndtering af folkesundhedsmæssige krisesituationer,

og for visse væbnede styrkers kontrakter og militært materi-

el.

Yderligere foreslås der fastsat en ny § 21 a i lov om fremme

af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, hvor-

efter klima-, energi- og forsyningsministeren vil bemyndiges

til at kunne fastsætte regler om tilsyn og påbud, herunder

med regler om energieffektivitetskrav m.v. i offentlige ud-

bud som fastsat efter den foreslåede § 12. I bestemmelsen

foreslås også en beføjelse til at kunne bemyndige en institu-

tion under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til

at føre tilsyn og meddele påbud.

Det forventes, at Energistyrelsen vil varetage opgaven som

tilsynsmyndighed. Tilsynsopgaven vil kunne medføre, at

tilsynsmyndigheden kan få behov for at indhente oplysnin-

ger fra ordregivende myndigheder og ordregivende enhe-

der. Endvidere kan tilsynsmyndigheden få behov for at give

påbud, hvis den konstaterer, at regler fastsat efter § 12 ikke

er overholdt.

Tilsynsopgaven forventes varetaget ud fra en tilgang, hvor

der vil blive taget hensyn til det, der vurderes nødvendigt for

at gennemføre et omkostnings- og måleffektivt tilsyn.

Det forventes, at tilsynsmyndigheden i vidt omfang vil kun-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ne føre tilsyn med overholdelse af krav om energieffektivitet

i offentlige udbud med udgangspunkt i offentliggjort infor-

mation i udbudsdatabasen TED.

Der vil ved implementeringen af det omarbejdede energief-

fektivitetsdirektivs bestemmelser om offentlige udbud blive

anlagt en minimumstilgang, hvorefter der ikke vil blive fast-

sat regler ud over, hvad som vurderes nødvendigt for at

implementere direktivets forpligtelser.

Endelig foreslås det med henblik på at undgå delvist over-

lappende bemyndigelser at ophæve gældende bemyndigelser

om fastsættelse af regler om energieffektivitet ved indkøb og

tjenesteydelser i lov om fremme af effektiv energianvendel-

se og drivhusgasreduktion og gældende bemyndigelser om

fastsættelse af regler om energieffektivitet ved indgåelse af

lejeaftaler og køb af bygninger i lov om fremme af energibe-

sparelser i bygninger. Det foreslås, at de ophævede bemyn-

digelser indholdsmæssigt vil blive videreført med mindre

justeringer svarende til afgrænsningen af bemyndigelserne

om energieffektivitetskrav m.v. i offentlige udbud i den fore-

slåede § 12 i lov om fremme af effektiv energianvendelse

og drivhusgasreduktion. Der vil således efter de foreslåede

bemyndigelser fortsat være muligt at fastsætte krav til en

mindre kreds, end bemyndigelsen giver mulighed for, f.eks.

afgrænset til statslige institutioner og indkøb under de be-

løbstærskler, som følger af EU’s udbudsregulering. Gælden-

de krav som fastsat som led i den nationale strategi for

grønne offentlige indkøb, herunder om energieffektivitet ved

statslige institutioners indkøb af belysningskilder, vil således

kunne videreføres, og nye vil fortsat kunne fastsættes efter

politisk aftale.

De foreslåede bemyndigelser til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrel-

sen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner

forventes ophævet, og forpligtelserne i artikel 7 i det omar-

bejdede energieffektivitetsdirektiv forventes implementeret

ved bekendtgørelse. For en nærmere gennemgang af bemyn-

digelserne henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, 7 og 21, og §

4, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

3.3. Ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling

3.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 5, stk. 2, i lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi-

og forsyningsministeren nedsætter et uafhængigt råd, som

skal bidrage til at styrke koordineringen og fremme udvik-

lingen af den samlede energispareindsats. Ministeren udpe-

ger formanden og medlemmerne og fastsætter udvalgets

forretningsorden. Medlemmerne skal repræsentere aktører,

interessenter og sagkyndige vedrørende energibesparelser.

3.3.2. Energieffektivitetsdirektivet

Det fremgår af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs

artikel 24, stk. 4, at ”Medlemsstaterne opretter et netværk af

eksperter fra forskellige sektorer såsom sundhedssektoren,

byggesektoren og den sociale sektor, eller overdrager opga-

ven til et eksisterende netværk, med henblik på at opstille

strategier til støtte for lokale og nationale beslutningstagere

i gennemførelsen af foranstaltninger til forbedring af ener-

gieffektiviteten, teknisk bistand og finansielle redskaber, der

har til formål at afhjælpe energifattigdom. Medlemsstaterne

bestræber sig på at sikre, at sammensætningen af netværket

af eksperter sikrer balance mellem kønnene og afspejler alle

personers perspektiver.

Medlemsstaterne kan give netværket af eksperter til opgave

at tilbyde rådgivning om:

a) nationale definitioner, indikatorer og kriterier for energi-

fattigdom, energifattige personer og konceptet sårbare kun-

der inklusive slutbrugere

b) udvikling eller forbedring af relevante indikatorer og

datasæt vedrørende energifattigdomsproblemet, som bør an-

vendes, og der bør rapporteres om

c) metoder og foranstaltninger til at sikre overkommelige le-

veomkostninger, fremme af boligers omkostningsneutralitet

eller metoder til at sikre, at offentlig finansiering, der inve-

steres i foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten,

gavner både ejere og lejere af bygninger og bygningsenhe-

der, navnlig hvad angår personer, der er berørt af energifat-

tigdom, sårbare kunder, personer i lavindkomsthusstande og,

hvor det er relevant, personer, der bor i socialt boligbyggeri

d) foranstaltninger til at forebygge eller afhjælpe situationer,

hvor bestemte grupper er mere berørt eller i større risiko

for at blive berørt af energifattigdom eller er mere udsatte

over for de ugunstige virkninger af energifattigdom såsom

på grundlag af deres indkomst, køn, sundhedstilstand eller

tilhørsforhold til en minoritetsgruppe og demografi. ”

Det fremgår blandt andet af præambelbetragtning nr. 78 i

det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, at ”I henhold til

henstilling (EU) 2020/1563 var omkring 34 millioner hus-

holdninger i Unionen ude af stand til at holde deres hjem til-

strækkeligt varmt i 2019. I den europæiske grønne pagt pri-

oriteres omstillingens sociale dimension med et tilsagn om

at følge princippet om, at ingen lades i stikken. Den grøn-

ne omstilling, herunder omstillingen til ren energi, påvirker

kvinder og mænd forskelligt og kan have en særlig indvirk-

ning på visse dårligt stillede grupper, herunder personer med

et handicap. Energieffektivitetsforanstaltninger må derfor

nødvendigvis stå i centrum for enhver omkostningseffektiv

strategi til at bekæmpe energifattigdom og forbrugersårbar-

hed, og de supplerer socialsikringspolitikker på medlems-

statsplan. For at sikre, at energieffektivitetsforanstaltninger

mindsker energifattigdommen for lejere på bæredygtig vis,

bør sådanne foranstaltningers omkostningseffektivitet samt

deres overkommelighed for ejere og lejere af fast ejendom

tages i betragtning, og der bør garanteres passende økono-

misk og teknisk støtte til sådanne foranstaltninger på med-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lemsstatsplan. Medlemsstaterne bør støtte arbejdet på lokalt

og regionalt plan med at afdække og afhjælpe energifattig-

dom. ”

3.3.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Artikel 24, stk. 4, i det omarbejdede energieffektivitetsdirek-

tiv indebærer en forpligtelse for medlemsstaterne til at udpe-

ge et netværk, som skal yde rådgivning til både nationale,

regionale og lokale beslutningstagere om aktiviteter til at

fremme energieffektivitet m.v. hos lavindkomsthusholdnin-

ger med en vis energibyrde. Rådgivningen kan blandt andet

bestå i at udarbejde analyser og strategier om aktiviteter

til fremme af energieffektivitet. Se nærmere om forholdet

mellem begreberne »lavindkomsthusholdninger med en vis

energibyrde« og ”energifattigdom” under pkt. 2.1 i de al-

mindelige bemærkninger.

Rådgivningsforpligtelsen i artikel 24, stk. 4, har et stort

overlap til den rådgivning om energibesparelser, som i dag

varetages i Rådet for Energieffektiv Omstilling. I rådet er

der således medlemmer med kompetencer udi de fleste af de

aktiviteter, som der skal ydes rådgivning om efter artikel 24,

stk. 4, ligesom der i rådet allerede er en betydelig erfaring

med denne type rådgivning. Rådet yder dog i dag alene råd-

givning til regeringen og ikke til andre nationale, regionale

og lokale beslutningstagere, hvilket der er krav om i artikel

24, stk. 4. Beslutningstagere kan f.eks. være lokale råd,

ledelsen i forsyningsselskaber og energifællesskaber m.fl.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at Rådet for Energieffektiv Omstilling vil være egnet til at

varetage opgaven som ekspertnetværk, jf. artikel 24, stk. 4,

og at rådets rådgivning også bør kunne tilbydes nationale,

regionale og lokale beslutningstagere.

Når hjemmelsgrundlaget for Rådet for Energieffektiv Om-

stilling ændres som følge af implementering af artikel 24,

stk. 4, så vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-

et, at det samtidig vil være hensigtsmæssigt at foretage en

række ændringer, som ikke har baggrund i det omarbejdede

energieffektivitetsdirektiv. De senere år har prioriteterne på

energiområdet således ændret sig, blandt andet som følge af,

at energiforsyningen bliver grønnere, hvorfor energibespa-

relser ikke længere i samme grad reducerer drivhusgasud-

ledninger. Der er således i dag et stigende fokus på, hvordan

der kan fås mere ud af den samme energi, fremfor alene

hvordan der kan spares på energi, dvs. fokus er i stigende

grad på energieffektivitet. Der er dog et stort overlap mel-

lem energibesparelser og energieffektivitet, hvorfor Rådet

for Energieffektiv Omstilling allerede i vid udstrækning kan

siges at rådgive om energieffektivitet.

Der efterspørges også i stigende grad viden og rådgivning

om emner, som relateres til energieffektivitet, f.eks. indekli-

mamæssige og socioøkonomiske konsekvenser af aktiviteter

om energieffektivitet, energibesparelser hos sårbare grupper,

informationskampagner m.v. Også disse emner har et stort

overlap til den rådgivning og de kompetencer, som findes i

Rådet for Energieffektiv Omstilling.

I praksis har udpegning af medlemmer til Rådet for Ener-

gieffektiv Omstilling vist sig at være en større administrativ

opgave end forudset, da rådet blev oprettet i 2009. Der er

således ca. tyve organisationer, som indstiller medlemmer til

rådet, og dertil kommer et tilsvarende antal suppleanter. Bå-

de medlemmer og suppleanter skal godkendes af ministe-

ren. Der er dog løbende udskiftning af både de faste med-

lemmer og suppleanter, blandt andet på grund af jobskifte

og omorganiseringer i de deltagende organisationer, hvilket

medfører en administrativ byrde i Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet.

Endelig så har den sproglige diskurs i samfundet ændret

sig, således at personen, man tidligere omtalte som en »for-

mand«, nu oftere omtales som en »forperson«.

Det er således Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at når hjemmelsgrundlaget for Rådet for Ener-

gieffektiv Omstilling ændres som følge af implementering af

artikel 24, stk. 4, så vil det være hensigtsmæssigt samtidig at

give rådet mulighed for også at kunne rådgive om energief-

fektivitet og relaterede emner. Det vil også være hensigts-

mæssigt med ændringer i godkendelsesproceduren, således

at klima-, energi- og forsyningsministeren alene skal god-

kende de deltagende organisationer og ikke organisationer-

nes repræsentanter. Endelig vil det være hensigtsmæssigt

med en sproglig modernisering, således at »formanden«

fremadrettet omtales som »forpersonen«.

3.3.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve § 5, stk. 2, i lov om fremme af

effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og i stedet

indsætte, at klima-, energi- og forsyningsministeren nedsæt-

ter et uafhængigt råd, som skal rådgive regeringen om ener-

gieffektivitet, energibesparelser og relaterede emner, herun-

der om aktiviteter, hvorved lavindkomsthusholdninger med

en vis energibyrde prioriteres. Ministeren udpeger rådets

forperson, sagkyndige medlemmer og deltagende organisati-

oner samt fastsætter rådets forretningsorden.

Forslaget vil indebære, at Rådet for Energieffektiv Omstil-

ling vil skulle rådgive ministeren og regeringen om ener-

gieffektivitet og energibesparelser samt om emner relateret

til energibesparelser og energieffektivitet. Rådet vil efter

anmodning fra klima-, energi- og forsyningsministeren skul-

le afgive analyser og anbefalinger om konkrete aktiviteter,

herunder om handleplaner, strategier m.v. Rådet vil også på

eget initiativ kunne afgive anbefalinger og analyser m.v.

Rådet for Energieffektiv Omstilling vil også skulle rådgive

om forhold i relation til lavindkomsthusholdninger med en

vis energibyrde, hvilket vil udgøre implementering af artikel

24, stk. 4, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. De

nærmere rammer for denne rådgivning vil blive fastsat i

rådets forretningsorden, og rådgivningen vil blive afgrænset

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

af de rammer, som er fastsat i det omarbejdede energieffek-

tivitetsdirektiv.

Rådet for Energieffektiv Omstilling vil med forslaget skulle

rådgive regeringen, og Energistyrelsen vil skulle varetage

sekretariatsbetjening af rådet. De nærmere rammer for rå-

dets virke vil fremgå af rådets forretningsorden, som vil

skulle fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministe-

ren. De nærmere forhold omkring mødefrekvens, mødefor-

mat m.v. vil ligeledes fremgå af forretningsordenen. Rådet

for Energieffektiv Omstilling vil i deres rådgivning skulle

tage udgangspunkt i en dansk kontekst, men rådgivningen

vil også kunne omfatte internationale forhold, herunder sær-

ligt i relation til samarbejdet i den Europæiske Union.

Med forslaget vil klima-, energi- og forsyningsministeren

skulle udpege rådets forperson samt evt. personer med sær-

lig sagkyndig kompetence. Ministeren vil også skulle ud-

pege deltagende organisationer. Organisationer skal forstås

bredt og kan f.eks. omfatte brancheorganisationer, universi-

teter og interesseorganisationer. Organisationerne vil selv

skulle indstille det konkrete medlem, som skal repræsentere

organisationen. Det indstillede medlem vil skulle godkendes

og formelt udpeges i Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riet. Denne proces forventes at ske administrativt.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 5, stk. 3, hvoraf det

fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan på-

lægge rådet at rådgive nationale, regionale og lokale beslut-

ningstagere om aktiviteter hvorved lavindkomsthusholdnin-

ger med en vis energibyrde prioriteres.

Forslaget indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren vil kunne pålægge Rådet for Energieffektiv Omstilling

at yde rådgivning til nationale, regionale og lokale beslut-

ningstagere om aktiviteter hvorved lavindkomsthusholdnin-

ger med en vis energibyrde prioriteres. Beslutningstagere

kan f.eks. være lokale råd, ledelsen i forsyningsselskaber

og energifællesskaber m.fl. De nærmere rammer for rådgiv-

ningen af beslutningstagere vil skulle fastlægges af klima-,

energi- og forsyningsministeren i rådets forretningsorden.

I forhold til al øvrig rådgivning, som varetages af Rådet

for Energieffektiv Omstilling, så vil denne rådgivning alene

skulle målrettes regeringen, jf. § 5, stk. 2.

Forslaget til § 5, stk. 3, vil sammen med forslaget til § 5, stk.

2, jf. ovenfor, udgøre implementering af artikel 24, stk. 4, i

det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

For en nærmere gennemgang af bemyndigelsen henvises til

lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

3.4. Identificering og prioritering af sårbare grupper i

aktiviteter om fremme af energieffektivitet

3.4.1. Gældende ret

Der er ikke i dansk ret adgang til, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om identificering

af sårbare grupper eller til at fastsætte aktiviteter, der priori-

terer at fremme energieffektiviteten hos disse grupper.

3.4.2. Energieffektivitetsdirektivet

Det fremgår af artikel 24, stk. 1, i det omarbejdede energief-

fektivitetsdirektiv, at ”Uden at det berører deres nationale

økonomiske og sociale politikker og deres forpligtelser i

henhold til EU-retten, træffer medlemsstaterne passende for-

anstaltninger for at styrke og beskytte personer, der er berørt

af energifattigdom, sårbare kunder, personer i lavindkomst-

husstande og, hvor det er relevant, personer, der bor i socialt

boligbyggeri.

Ved definitionen af begrebet sårbare kunder i henhold til

artikel 3, stk. 3, i direktiv 2009/73/EF og artikel 28, stk. 1, i

direktiv (EU) 2019/944 tager medlemsstaterne slutbrugerne

i betragtning. ”

Det fremgår af artikel 24, stk. 2, i det omarbejdede ener-

gieffektivitetsdirektiv, at ”Uden at det berører deres nationa-

le økonomiske og sociale politikker og deres forpligtelser

i henhold til EU-retten, gennemfører medlemsstaterne for-

anstaltninger til forbedring af energieffektiviteten og dertil

knyttede forbruger- eller informationsforanstaltninger, navn-

lig dem, der er omhandlet i direktivets artikel 8, stk. 3, og

artikel 22, som en prioritet blandt personer, der er berørt af

energifattigdom, sårbare kunder, personer i lavindkomsthus-

stande og, hvor det er relevant, personer, der bor i socialt

boligbyggeri, for at afhjælpe energifattigdom. Overvågning

af og rapportering om disse foranstaltninger foretages inden

for rammerne af de eksisterende rapporteringskrav, der er

fastsat i artikel 24 i forordning (EU) 2018/1999. ”

Det fremgår af artikel 24, stk. 3, i det omarbejdede energief-

fektivitetsdirektiv, at ”For at støtte personer, der er berørt af

energifattigdom, sårbare kunder, personer i lavindkomsthus-

stande og, hvor det er relevant, personer, der bor i socialt

boligbyggeri, skal medlemsstaterne, hvor det er relevant:

a) Gennemføre foranstaltninger til forbedring af energieffek-

tiviteten for at afbøde de fordelingsmæssige virkninger af

andre politikker og foranstaltninger, f.eks. beskatningsforan-

staltninger, der gennemføres i overensstemmelse med det

omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 10, eller an-

vendelse af emissionshandel i bygnings- og transportsekto-

ren i overensstemmelse med direktiv 2003/87/EF.

b) Bedst muligt gøre brug af de offentlige midler, der er til

rådighed på EU-plan og nationalt plan, herunder, hvor det

er relevant, det finansielle bidrag, som medlemsstater mod-

tager fra den sociale klimafond i henhold til artikel 9 og 14

i forordning (EU) 2023/955, og indtægter fra kvoteauktioner

fra emissionshandel i medfør af EU ETS i overensstemmel-

se med direktiv 2003/87/EF til investeringer i foranstaltnin-

ger til forbedring af energieffektiviteten som prioriterede

aktioner.

c) Foretage tidlige, fremtidsorienterede investeringer i for-

anstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, før de

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fordelingsmæssige virkninger af andre politikker og foran-

staltninger får gennemslagskraft.

d) Fremme teknisk bistand og indføre støttefinansiering og

finansielle redskaber såsom ordninger via regning, lokal re-

serve til imødegåelse af tab på udlån, garantifonde, midler

til gennemgribende renoveringer og renoveringer med et

mindstemål af energigevinster.

e) Fremme teknisk bistand til sociale aktører for at fremme

sårbare kunders aktive engagement på energimarkedet og

gunstige ændringer i deres energiforbrugsadfærd.

f) Sikre adgang til finansiering, tilskud eller subsidier på

betingelse af, at der opnås et mindstemål af energigevinster,

og dermed lette adgang til prisoverkommelige banklån eller

særlige kreditlinjer. ”

Der er med det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs arti-

kel 2, nr. 52, fastsat en definition af energifattigdom, hvor-

af det fremgår, at energifattigdom defineres som ”En hus-

holdnings manglende adgang til væsentlige energitjenester,

hvor sådanne tjenester sikrer grundlæggende niveauer og

ordentlige leve- og sundhedsstandarder, herunder tilstrække-

lig opvarmning, varmt vand, køling, belysning og energi til

elapparater, i den relevante nationale kontekst, eksisterende

national socialpolitik og andre relevante nationale politikker

som følge af en kombination af faktorer, herunder som

minimum utilstrækkelige økonomiske midler, utilstrækkelig

disponibel indkomst, høje energiudgifter og dårlig energief-

fektivitet i boliger. ”

Under forhandlingerne om det omarbejdede energieffektivi-

tetsdirektiv har Europa-Kommissionen bemærket, at aktivi-

teter, som prioriterer sårbare grupper, ikke skal ses som

et socialsikringselement i sig selv, men som et supplement

til medlemsstaternes socialsikringspolitikker. Hensigten med

forpligtelserne er således at understøtte en socialt balanceret

grøn omstilling og bidrage til indfrielse af EU’s klimamål.

Det fremgår af præambelbetragtning nr. 22 i det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektiv, at ”En retfærdig omstilling

til en klimaneutral Union senest i 2050 er af central betyd-

ning for den europæiske grønne pagt. Energifattigdom er et

centralt begreb i pakken med titlen »Ren energi til alle euro-

pæere« og har til formål at fremme en retfærdig energio-

mstilling. I henhold til forordning (EU) 2018/1999 og Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 forelagde

Kommissionen i sin henstilling (EU) 2020/1563 om energi-

fattigdom vejledende retningslinjer for relevante indikatorer

til at måle energifattigdom og en definition af »betydeligt

antal husholdninger, der lider under energifattigdom«. Iføl-

ge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF og

direktiv (EU) 2019/944 pålægges medlemsstaterne at træf-

fe egnede foranstaltninger for at imødegå energifattigdom,

hvor den konstateres, herunder generelt i forbindelse med

fattigdom. Dette er særlig relevant i en situation med stigen-

de energipriser og inflationspres, hvor der bør gennemføres

både kortsigtede og langsigtede foranstaltninger for at tackle

systemiske udfordringer for Unionens energisystem. ”

Det fremgår af præambelbetragtning nr. 77 i det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektivs, at ”Hver medlemsstat bør

definere begrebet sårbare kunder, som kan vedrøre energi-

fattigdom og herunder forbuddet mod at afbryde elforsy-

ningen til sådanne kunder i kritiske perioder. Begrebet sår-

bare kunder kan omfatte indkomstniveauer, energiudgifter-

nes indgreb i den disponible indkomst, boligernes energief-

fektivitet, kritisk afhængighed af elektrisk udstyr af sund-

hedsmæssige årsager, alder eller andre kriterier. Det giver

medlemsstaterne mulighed for at omfatte personer i lavind-

komsthusstande. ”

Det fremgår af præambelbetragtning nr. 122 i det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektivs, at ”Det er nødvendigt at

sikre, at personer, der er berørt af energifattigdom, sårbare

kunder, personer i lavindkomsthusstande og, hvor det er

relevant, personer, der bor i socialt boligbyggeri, beskyttes

og til dette formål sættes i stand til aktivt at deltage i de

tiltag og foranstaltninger til forbedring af energieffektivite-

ten og tilknyttede forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger eller

informationsforanstaltninger, som medlemsstaterne gennem-

fører. Der bør udformes målrettede bevidstgørelseskampag-

ner for at illustrere fordelene ved energieffektivitet og for at

levere oplysninger om den økonomiske støtte, der er tilgæn-

gelig. ”

Endelig fremgår det af præambelbetragtning nr. 123 i det

omarbejdede energieffektivitetsdirektivs, at ”Offentlige mid-

ler, der er til rådighed på EU-plan og nationalt plan, bør

investeres strategisk i foranstaltninger til forbedring af ener-

gieffektiviteten, navnlig til gavn for personer, der er berørt

af energifattigdom, sårbare kunder, personer i lavindkomst-

husstande og, hvor det er relevant, personer, der bor i socialt

boligbyggeri. Medlemsstaterne bør drage fordel af ethvert

finansielt bidrag, de måtte modtage fra Den Europæiske

Socialfond oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2023/955 (28), og af indtægter fra kvoter fra

EU-ETS. Disse indtægter vil hjælpe medlemsstaterne med

at opfylde deres forpligtelse til at prioritere gennemførelsen

af energieffektivitetsforanstaltninger og politiktiltag inden

for rammerne af energispareforpligtelsen blandt personer,

der er berørt af energifattigdom, sårbare kunder, personer i

lavindkomsthusstande og, hvor det er relevant, personer, der

bor i socialt boligbyggeri, herunder dem, der bor i rurale og

fjerntliggende regioner. ”

3.4.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

I Danmark har socioøkonomiske konsekvenser for sårbare

grupper, såsom udsving i energipriser, traditionelt været

anset som værende socialpolitiske udfordringer. En tilsva-

rende tilgang har været udbredt i flere andre europæiske

lande. Derfor repræsenterer artikel 24, stk. 1-3, i det omar-

bejdede energieffektivitetsdirektiv en ny tilgang, da sårbare

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

grupper fremadrettet skal inddrages i den energipolitiske

regulering.

Det er ikke alene i det omarbejdede energieffektivitetsdi-

rektiv, at der indføres forpligtelser i relation til sårbare

grupper. Det samme gør sig gældende i forhold til det om-

arbejdede bygningsdirektiv, Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2023/955 af 10. maj 2023 om oprettelse af

en social klimafond og flere andre EU-retsakter. På tværs

af retsakterne er der dog overlap i forhold til forpligtelserne

over for sårbare grupper. Det omarbejdede bygningsdirektiv

har implementeringsfrist den 29. maj 2026, og midlerne

i den sociale klimafond kan anvendes fra den 1. januar

2026. Implementeringen og udmøntningen af disse retsakter

er dog endnu ikke fastlagt.

Det forventes, at antallet af danske husholdninger, som vil

blive omfattet af artikel 24, stk. 1-3, vil være relativt lavt, og

der eksisterer allerede en række initiativer og puljer i Dan-

mark, som disse husholdninger kan opnå støtte fra, f.eks.

ordningen om varmepumper på abonnement, jf. bekendtgø-

relse nr. 1074 af 25. oktober 2019 om tilskud til varmepum-

per der installeres af energitjenesteleverandører hos varme-

kunder, hvis fjernvarmeforsyning fra et grundbeløbsværk

nedlægges.

Fortolkningen af forpligtelserne i det omarbejdede energief-

fektivitetsdirektivs artikel 24, stk. 1-3, og definitionen i

artikel 2, nr. 52, er på nuværende tidspunkt ikke endeligt

afklaret, og der pågår dialog om implementeringen med

andre medlemsstater og Europa-Kommissionen. Det er dog

nødvendigt at fremsætte lovforslag i Folketingssamlingen

2024/2025, for at sikre, at implementeringsfristen den 11.

oktober 2025 overholdes.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at imple-

mentering af forpligtelserne bedst kan ske via bemyndigel-

ser til klima-, energi- og forsyningsministeren. Ministeren

vil således kunne fastsætte nærmere regler i bekendtgørelse,

når udfaldet af dialogen med Europa-Kommissionen og an-

dre medlemsstater kendes. Bemyndigelserne vil endvidere

give fleksibilitet til, at indikatorer, definitioner og aktiviteter

kan justeres i takt med samfundsudviklingen samt sikre, at

de mest effektive aktiviteter er til rådighed, og at der sker

koordinering af forpligtelserne på tværs af de forskellige

EU-retsakter.

3.4.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 c i lov om fremme

af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion med

overskriften »Sårbare grupper«. Den foreslåede overskrift

vil tydeliggøre, at § 14 c omhandler nærmere regler om

sårbare grupper.

Med § 14 c, stk. 1, foreslås det, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte definitio-

ner og indikatorer for lavindkomsthusholdninger med en vis

energibyrde, sårbare kunder, personer i lavindkomsthushold-

ninger og personer, som bor i alment boligbyggeri. Defini-

tioner og indikatorer er nødvendige for at afgrænse gruppe-

rne, således at de kan blive prioriteret, når der fastsættes

aktiviteter om energieffektivitet, jf. stk. 2 nedenfor.

Bemyndigelsen vil skulle anvendes til at fastsætte indikato-

rer og en definition af lavindkomsthusholdninger med en

vis energibyrde og dermed implementere artikel 2, nr. 52,

i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv i dansk ret. Se

nærmere om forholdet mellem begreberne »lavindkomsthus-

holdninger med en vis energibyrde« og ”energifattigdom”

under pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Rækkevidden af forpligtelserne i direktivets artikel 24, stk.

1-3, er endnu ikke klarlagt, men såfremt det bliver aktuelt,

vil der også med forslaget til § 14 c, stk. 1, kunne fastsæt-

tes indikatorer og definitioner af sårbare kunder, personer

i lavindkomsthusholdninger og personer, der bor i alment

boligbyggeri.

Med § 14 c, stk. 2, foreslås det, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte regler om aktiviteter til frem-

me af energieffektivitet, hvorved de i stk. 1 nævnte grupper

prioriteres.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte aktiviteter

om f.eks. teknisk bistand, informationsindsatser, forbruger-

information og administrative lempelser, samt til støttefinan-

siering og tilskud eller subsidier, forudsat at der opnås et

minimum af energigevinster.

Da forskellige fortolkningsredskaber stadig udestår, jf. oven-

for under pkt. 3.4.3., og da der allerede eksisterer aktiviteter,

som fremmer energieffektiviteten hos sårbare grupper, så er

det foreløbigt uklart, om det vil blive nødvendigt at fastsætte

aktiviteter efter § 14 c, stk. 2. Den foreslåede bemyndigelse

vil således alene finde anvendelse, hvis det efter dialog med

andre medlemsstater og Europa-Kommissionen vurderes, at

der er behov for at fastsætte regler om supplerende aktivi-

teter for at sikre implementering af indholdet i artikel 24,

stk. 1-3. Den foreslåede bestemmelse vil dog også kunne

anvendes, såfremt eksisterende aktiviteter nedlægges eller

ændres, således at EU-reglerne til stadighed er opfyldt, og

Folketinget ikke løbende skal involveres ved ændringer.

Det forventes, at de foreslåede bemyndigelser til klima-,

energi- og forsyningsministeren vil blive delegeret til Ener-

gistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

For en nærmere gennemgang af bemyndigelserne henvises

til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

3.5. Finansierings-, informations- og tekniske aktiviteter

til fremme af energieffektivitet

3.5.1. Gældende ret

Det fremgår af 7, stk. 1, i lov om fremme af effektiv ener-

gianvendelse og drivhusgasreduktion, at ”Inden for de bevil-

linger, der afsættes på de årlige finanslove, kan klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren yde støtte til aktiviteter til opfyl-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

delse af lovens formål, herunder støtte til projekter, analyser,

evalueringer og rådgivning. Støtte kan ydes til virksomhe-

der, organisationer, institutter, personer, myndigheder m.v.,

herunder som tilskud til privatpersoner, der gennemfører

energiforbedringsprojekter i bygninger til helårsbeboelse, og

til energimærkning af bygninger anvendt som dokumenta-

tion ved ansøgning om tilskud til sådanne energibesparelses-

og energieffektiviseringsprojekter. ”

Det fremgår af § 7, stk. 2, i lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion, at ”Klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren kan yde hel eller delvis finansie-

ring og tilbyde anden økonomisk støtte til aktiviteter, der

er omfattet af stk. 1. Finansieringen kan udbetales bagud

eller forskudsvis med vilkår om, at aktiviteternes endelige

afregning efterfølgende godkendes. ”

Det fremgår af § 7, stk. 3, i lov om fremme af effektiv ener-

gianvendelse og drivhusgasreduktion, at ”Klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om støtte ef-

ter stk. 1, herunder om ansøgerkreds, støtteberettigede akti-

viteter, kvalificering af ansøgning og ansøgningsproces, her-

under krav om ekstern kvalitetssikring af ansøgninger, regler

om afgivelse af regnskabsoplysninger og revision og andre

oplysninger, betingelser, vilkår og administration og regler

om godkendelse og beregning af aktiviteter. Klima-, energi-

og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere

regler om tilbagebetaling af ydet økonomisk støtte. ”

3.5.2. Energieffektivitetsdirektivet

Alle forpligtelser for medlemsstaterne om at fremme ener-

gieffektivitet via finansierings-, informations- og tekniske

aktiviteter fremgår af det omarbejdede energieffektivitetsdi-

rektivs artikel 30 med titlen ”National energisparefond, fi-

nansiering og teknisk støtte”. En række af forpligtelserne i

artikel 30 er dog målrettet Europa-Kommissionen eller med-

lemsstater, som har oprettet en national energisparefond. Det

er således alene artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, som skal imple-

menteres i dansk ret.

Af artikel 30, stk. 1, fremgår det, at ”Med forbehold af arti-

kel 107 og 108 i TEUF letter medlemsstaterne oprettelsen

af finansieringsfaciliteter eller anvendelsen af eksisterende

faciliteter til foranstaltninger til forbedring af energieffek-

tiviteten med henblik på at maksimere fordelene ved en

flerstrenget finansiering og kombinationen af tilskud, finan-

sielle instrumenter og teknisk støtte. ”

Af artikel 30, stk. 3, fremgår det, at ”Medlemsstaterne

skal vedtage foranstaltninger, der fremmer udlånsprodukter

vedrørende energieffektivitet, f.eks. grønne realkreditlån og

grønne lån, sikrede og usikrede, og sikrer, at finansielle

institutioner tilbyder dem bredt og uden forskelsbehandling,

og at de er synlige og tilgængelige for forbrugerne. Med-

lemsstaterne vedtager foranstaltninger med henblik på at

lette gennemførelsen af finansieringsordninger via regning

og skattefinansieringsordninger under hensyntagen til Kom-

missionens vejledning i overensstemmelse med direktivets

artikel 30, stk. 10. Medlemsstaterne sørger for, at banker

og andre finansielle institutioner får oplysninger om mulig-

hederne for at deltage i finansieringen af foranstaltninger

til forbedring af energieffektiviteten, herunder gennem op-

rettelse af offentlig-private partnerskaber. Medlemsstaterne

tilskynder til oprettelse af lånegarantifaciliteter til investe-

ringer i energieffektivitet. ”

Af artikel 30, stk. 4, fremgår det, at ”Med forbehold af

artikel 107 og 108 i TEUF fremmer medlemsstaterne etable-

ringen af finansielle støtteordninger for at øge udbredelsen

af foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten med

henblik på omfattende renovering af individuelle varme- og

kølingssystemer og fjernvarme- og fjernkølingssystemer. ”

Af artikel 30, stk. 5, fremgår det, at ”Medlemsstaterne frem-

mer etableringen af lokal ekspertise og teknisk bistand, hvis

det er relevant gennem eksisterende net og faciliteter, med

henblik på rådgivning om bedste praksis med hensyn til de-

karbonisering af lokal fjernvarme og -køling, såsom adgang

til målrettet finansiel støtte. ”

Af artikel 30, stk. 9, fremgår det, at ”Med henblik på

at mobilisere privat finansiering af energieffektivitetsforan-

staltninger og energirenovering skal medlemsstaterne, når de

gennemfører energieffektivitetsdirektivet:

a) overveje metoder til at gøre bedre brug af energiledelses-

systemer og energisyn i henhold til direktivets artikel 11 for

at påvirke beslutningstagningen

b) gøre optimal brug af de muligheder og redskaber, der er

til rådighed i Unionens budget, og som foreslås i initiativet

om intelligent finansiering til intelligente bygninger og i

Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 med titlen

»En renoveringsbølge for Europa – grønnere bygninger, fle-

re arbejdspladser, bedre levevilkår«. ”

Det fremgår af præambelbetragtning nr. 136 i det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektiv, at ”Medlemsstaterne bør til-

skynde til anvendelse af finansieringsfaciliteter med henblik

på at fremme dette direktivs mål. Sådanne finansieringsfa-

ciliteter kunne omfatte finansielle bidrag og bøder i forbin-

delse med overtrædelse af visse bestemmelser i direktivet,

ressourcer afsat til energieffektivitet i henhold til artikel

10, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF og ressourcer afsat til

energieffektivitet i de europæiske fonde og programmer og

formålsbestemte europæiske finansielle instrumenter såsom

den europæiske energisparefond. ”

Det fremgår af præambelbetragtning nr. 137 i det omar-

bejdede energieffektivitetsdirektiv, at ”Finansieringsfacilite-

ter kunne i givet fald baseres på ressourcer afsat til ener-

gieffektivitet fra EU-projektobligationer, ressourcer afsat til

energieffektivitet fra EIB og andre europæiske finansielle

institutioner, særlig Den Europæiske Bank for Genopbyg-

ning og Udvikling (EBRD) og Europarådets Udviklings-

bank, ressourcer lånefinansieret i finansielle institutioner,

nationale ressourcer, blandt andet ved indførelse af lovgiv-

nings- og skattemæssige rammer, der tilskynder til gennem-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

førelse af initiativer og programmer vedrørende energief-

fektivitet, samt indtægter fra årlige emissionstildelinger i

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr.

406/2009/EF. ”

Det fremgår af præambelbetragtning nr. 138 i det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektiv, at ”Finansieringsfaciliteter-

ne kunne navnlig anvende bidrag, ressourcer og indtægter

fra disse ressourcer til at muliggøre og tilskynde til private

kapitalinvesteringer, særlig ved at trække på institutionelle

investorer, og anvende kriterier, der sikrer, at de tildelte mid-

ler fører til opnåelse af både miljømæssige og sociale mål,

gøre brug af innovative finansieringsmekanismer, herunder

lånegarantier for privat kapital, lånegarantier til fremme af

indgåelse af kontrakter om energimæssig ydeevne, tilskud,

rentelettede lån og formålsbestemte kreditlinjer, tredjepar-

ters finansieringssystemer, som reducerer risiciene i forbin-

delse med energieffektivitetsprojekter, og give mulighed for

omkostningseffektive renoveringer selv blandt husholdnin-

ger med lav og mellemhøj indkomst, være tilknyttet pro-

grammer eller myndigheder, som samler og vurderer kvali-

teten af energispareprojekter, yder teknisk bistand, fremmer

markedet for energitjenester og hjælper med at oparbejde

forbrugerefterspørgsel efter energitjenester. ”

Det fremgår af præambelbetragtning nr. 139 i det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektiv, at ”Finansieringsfaciliteter-

ne kunne også tilvejebringe passende ressourcer til at støtte

uddannelses- og certificeringsprogrammer, som forbedrer og

attesterer færdigheder med hensyn til energieffektivitet, til-

vejebringe ressourcer til forskning i samt demonstration og

fremskyndelse af anvendelsen af mindre teknologier og mi-

kroteknologi til energiproduktion og optimere tilslutningen

af disse generatorer til nettet, være tilknyttet programmer,

som fremmer energieffektiviteten i alle boliger med henblik

på at forebygge energifattigdom og stimulere udlejere til at

gøre deres ejendomme så energieffektive som muligt, samt

tilvejebringe passende ressourcer til fremme af den sociale

dialog og fastlæggelse af standarder med henblik på at for-

bedre energieffektiviteten og sikre gode arbejdsforhold samt

sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. ”

3.5.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Med det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv er forplig-

telserne for medlemsstaterne til at fastsætte finansierings-,

informations-, og tekniske aktiviteter for at fremme ener-

gieffektivitet udvidet i forhold til de eksisterende direktiv-

krav, og det er en relativt bred gruppe af aktiviteter, som

skal iværksættes, og på flere ministerområder.

Med artikel 17 i det omarbejdede bygningsdirektiv indføres

der forpligtelser for medlemsstaterne til at fremme energief-

fektive renoveringer. Der er et vist overlap mellem forplig-

telserne i artikel 17 og dem, som fremgår af artikel 30 i

det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Det omarbejde-

de bygningsdirektiv har implementeringsfrist den 29. maj

2026.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/955

af 10. maj 2023 om oprettelse af en social klimafond trådte

i kraft den 1. juli 2023 og finder anvendelse fra den 30.

juni 2024. Midlerne i fonden kan udmøntes fra den 1. janu-

ar 2026, og de vil potentielt kunne medfinansiere dele af

de aktiviteter, som skal gennemføres efter det omarbejdede

energieffektivitetsdirektivs artikel 30.

I § 7, stk. 1-3, i lov om fremme af effektiv energianvendelse

og drivhusgasreduktion er der bemyndigelse til, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om ak-

tiviteter om støtte til energieffektivitet m.v. Disse bemyndi-

gelser giver imidlertid alene i begrænset omfang mulighed

for at fastsætte aktiviteter, som ikke direkte indeholder et

støtteelement, såsom at pålægge et råd eller netværk at

yde rådgivning om tekniske problemstillinger eller bede

kommuner varetage rådgivningsopgaver om energieffektivi-

tet. For at sådanne aktiviteter kan iværksættes, vil det kræve

en udvidelse af de eksisterende bemyndigelser i § 7. Det har

derfor været overvejet at udvide § 7, stk. 1-3, til at omfatte

alle typer af aktiviteter, men da der ligger flere forskellige

hensyn bag § 7, stk. 1-3, og da disse ikke har baggrund i di-

rektivkrav, vurderes det mest hensigtsmæssigt, at aktiviteter

uden et støtteelement får sit eget stykke.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer således,

at en bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministe-

ren til at kunne fastsætte nærmere regler om aktiviteter til

fremme af energieffektivitet, som ikke har et støtteelement,

vil give fleksibilitet til, at der vil kunne fastsættes de mest

effektive aktiviteter som implementering af det omarbejdede

energieffektivitetsdirektiv, og at disse med en bemyndigelse

vil kunne tilpasses i takt med samfundsudviklingen. En be-

myndigelse vil også kunne medvirke til at sikre, at nye akti-

viteter kan koordineres på tværs af de forskellige retsakter,

herunder f.eks. når implementeringen af det omarbejdede

bygningsdirektiv kendes. Endelig vil bemyndigelsen kunne

anvendes, såfremt eksisterende aktiviteter ændres eller udlø-

ber, således at forpligtelserne i artikel 30 er implementeret.

Europa-Kommissionen har den 12. december 2023 offent-

liggjort ”Henstilling C2023/1553 om gennemførelse af arti-

kel 30 om nationale energieffektivitetsfonde, finansiering og

teknisk støtte i direktiv (EU) 2023/1791 om energieffektivi-

tet”. Henstillingen giver et overblik over, hvordan Europa-

Kommissionen gerne ser artikel 30 implementeret. Den til-

tænkte retsvirkning af artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, er til trods

herfor ikke entydig, og der pågår dialog med andre med-

lemsstater og Europa-Kommissionen om implementeringen

af artikel 30.

Det forventes, at en række eksisterende aktiviteter sås-

om hjemmesiden Sparenergi.dk og Varmepumpepuljen kan

medvirke til at opfylde forpligtelserne i artikel 30, stk. 1, 3-5

og 9, men det ligger endnu ikke fast, om eksisterende aktivi-

teter er tilstrækkelige til at opfylde alle de nye forpligtelser.

Idet det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv skal være

implementeret i dansk ret senest den 11. oktober 2025, er

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

det nødvendigt, at bestemmelserne indgår i et lovforslag i

folketingssamlingen 2024/2025, så der kan ske rettidig im-

plementering. Der vil inden implementeringsfristen kunne

udstedes en bekendtgørelse, når fortolkningen i andre med-

lemsstater kendes, og dialogen med Europa-Kommissionen

er afsluttet.

3.5.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 7, stk. 4, i lov om

fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasredukti-

on, hvoraf det fremgår, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan fastsætte regler om finansierings-, informations-

og tekniske aktiviteter, som ikke er omfattet af stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse vil finde anvendelse, hvis det

efter dialog med andre medlemsstater og Europa-Kommissi-

onen vurderes, at der er behov for at fastsætte regler om sup-

plerende aktiviteter for at sikre implementering af indholdet

i artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9. Den foreslåede bemyndigelse

vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte nye aktiviteter,

såfremt eksisterende aktiviteter ændres eller udløber, og der

dermed bliver behov for at fastsætte aktiviteter, således at

forpligtelserne i artikel 30 er opfyldt.

Adgangen til at fastsætte regler i medfør af bemyndigelsen

vil blive afgrænset af rammerne i det omarbejdede energief-

fektivitetsdirektiv, og bemyndigelsen vil alene kunne anven-

des til at implementere minimumsforpligtelserne i artikel 30,

stk. 1, 3-5 og 9.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrel-

sen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

For en nærmere gennemgang af bemyndigelsen henvises til

lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

3.6. Anvendelse af princippet om energieffektivitet først

3.6.1. Gældende ret

3.6.1.1. Lov om fremme af effektiv energianvendelse og

drivhusgasreduktion

Det følger af § 21, stk. 1, i lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi-

og forsyningsministeren og Energiklagenævnet kan pålæg-

ge kollektive energiforsyningsvirksomheder, støttemodtage-

re omfattet af lovens kapitel 3, datacentre omfattet af lo-

vens kapitel 4 a, virksomheder omfattet af lovens kapitel 5

og virksomheder, institutioner eller organisationer, som er

nævnt i lovens § 19, at udarbejde og meddele alle sådanne

oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opga-

ver, som er nævnt i loven. Af lovens § 21, stk. 2, fremgår, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om, hvilke kategorier af oplysninger der omfattes af stk. 1,

og hvorledes oplysningerne skal meddeles.

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendel-

se og drivhusgasreduktion § 21, stk. 3, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommu-

nikation, som Energistyrelsen, Energiklagenævnet eller kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren modtager efter denne

lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå

digitalt. Efter § 21, stk. 4, kan klima-, energi- og forsynings-

ministeren fastsætte nærmere regler om digital kommunika-

tion, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særli-

ge digitale formater og digital signatur el.lign.

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse

og drivhusgasreduktion § 22, stk. 2, at der i regler, der

udstedes i henhold til loven, kan fastsættes bødestraf for

overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår og

påbud udstedt i henhold til reglerne.

Der er ikke i dansk ret regler om, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af

princippet om energieffektivitet først for visse politikker,

planer og investeringsbeslutninger.

3.6.1.2. Elforsyningsloven

Det følger af § 1, stk. 1, i lov om elforsyning, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023 med senere æn-

dringer (elforsyningsloven), at lovens formål er at sikre, at

landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overens-

stemmelse med hensyn til klima, miljø, elforsyningssikker-

hed, forbrugerbeskyttelse og samfundsøkonomi. Efter § 1,

stk. 2, i elforsyningsloven, skal loven i overensstemmelse

med nævnte hensyn blandt andet fremme effektiv energian-

vendelse og sikre en effektiv anvendelse af økonomiske res-

sourcer.

Det fremgår af § 20, stk. 1, i elforsyningsloven, at transmis-

sions- og netvirksomheder sikrer en tilstrækkelig og effektiv

transport af elektricitet med tilhørende ydelser.

Transmissionsvirksomhed udøves i Danmark alene af den

selvstændige offentlige virksomhed Energinet i henhold til

lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9. marts

2023 med senere ændringer, og § 5, nr. 33, i elforsyningslo-

ven.

En netvirksomhed er en virksomhed med bevilling til at

drive distributionsnet, jf. § 5, nr. 26, i elforsyningsloven.

Netvirksomheder skal måle den elektricitet, der transporte-

res igennem virksomhedens net, og den elektricitet, der le-

veres til elkunder eller aftages fra elproducenter inden for

netvirksomhedens netområde, jf. § 22, stk. 1, nr. 2, i elforsy-

ningsloven.

Af elforsyningslovens § 28, stk. 1, fremgår det, at Energinet

skal udføre opgaver, der blandt andet sikrer, at der udføres

forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for

en fremtidig miljøvenlig og energieffektiv transmission og

distribution af elektricitet.

Det fremgår af § 22, stk. 1, nr. 7, i elforsyningsloven,

at en netvirksomhed skal basere udviklingen af nettet i

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

netvirksomhedens netområde på en gennemsigtig netudvik-

lingsplan, som netvirksomheden skal offentliggøre hvert an-

det år.

Det specificeres i § 20, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1736

af 30. december 2024, om varetagelse af netvirksomhedsak-

tiviteter (netvirksomhedsbekendtgørelsen), at netudviklings-

planen blandt andet skal indeholde en opgørelse af det for-

ventede behov for alternative løsninger til netinvesteringer

såsom fleksibelt elforbrug eller energieffektivitet.

Netudviklingsplanerne skal derudover indeholde en behovs-

vurdering i forhold til udvidelser eller opgraderinger af net-

virksomhedens elforsyningsnet og behovsvurdering af alter-

nativer til ny- og reinvesteringer, jf. § 17, stk. 1, nr. 2 og 3, i

netvirksomhedsbekendtgørelsen. Det fremgår endvidere af §

19, stk. 1 og 2, i netvirksomhedsbekendtgørelsen, at behovs-

vurdering i forhold til udvidelser eller opgraderinger skal

være målrettet de forventede udfordringer i relation til net-

infrastrukturen. Såfremt en netvirksomhed har forventning

om relevante udfordringer i relation til netinfrastrukturen,

skal disse fremgå. Relevante udfordringer er situationer, der

potentielt kan løses ved anvendelse af alternative løsninger

til netinvesteringer såsom anskaffelse af fleksibilitetsydelser

eller energieffektivitetsforanstaltninger.

Det fremgår af § 22, stk. 2, i netvirksomhedsbekendtgø-

relsen, at høringsudkast til netudviklingsplanerne sendes

til Forsyningstilsynet senest den 1. april i kalenderåret

før netudviklingsplanernes offentliggørelse, hvorefter der er

en høringsproces. Forsyningstilsynet gør umiddelbart efter

modtagelsen af netudviklingsplanerne og redegørelsen for

resultaterne af høringsprocessen materialet tilgængeligt for

Energistyrelsen med henblik på at indhente Energistyrelsens

energifaglige udtalelse vedrørende planerne i henhold til §

23 i netvirksomhedsbekendtgørelsen.

Det fremgår af § 24 i netvirksomhedsbekendtgørelsen, at

Forsyningstilsynet kan anmode en netvirksomhed om æn-

dring af netvirksomhedens netudviklingsplan. Ved sin vur-

dering af, om der er anledning til at anmode netvirksom-

heden om ændring af netvirksomhedens netudviklingsplan,

lægger Forsyningstilsynet Energistyrelsens energifaglige ud-

talelse til grund, jf. § 24, stk. 2, i netvirksomhedsbekendt-

gørelsen. Netvirksomheden skal gøre sin endelige netudvik-

lingsplan tilgængelig for offentliggørelse på Forsyningstilsy-

nets hjemmeside senest 1. december, jf. § 25 i netvirksom-

hedsbekendtgørelsen.

Netvirksomhedsbekendtgørelsens kapitel 11 indeholder reg-

ler angående fleksibilitetsydelser, som blandt andet skal

være med til at sikre optimal udnyttelse af ressourcer og

garantere sikker og effektiv drift af det sammenhængende

elforsyningsnet.

Energinet er ligeledes underlagt krav om udarbejdelse af en

langsigtet udviklingsplan. jf. § 4, stk. 2, i lovbekendtgørelse

om Energinet. Planen giver blandt andet et overblik over

det forventede, fremtidige transmissionsnet, udviklingen af

transmissionsnettet og baggrunden herfor.

Det fremgår af lov om Energinet § 4, stk. 9, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

den langsigtede udviklingsplan.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1358 af 24.

november 2023 om systemansvarlig virksomhed og anven-

delse af eltransmissionsnettet m.v. (systemansvarsbekendt-

gørelsen).

Den langsigtede udviklingsplan omhandler alle anlægspro-

jekter, der planlægges påbegyndt inden for en kortere tids-

horisont, samt projekter der er under analyse med hensyn

til, om disse på længere sigt kan løse behov i energisyste-

merne, jf. § 12, stk. 1, i systemansvarsbekendtgørelsen. Den

langsigtede udviklingsplan redegør endvidere for den strate-

giske tilgang til netudviklingen, herunder til reinvesteringer

i transmissionsnettet.

Den langsigtede udviklingsplan indeholder en beskrivelse af

afvejningen af udbygning eller omlægning af transmissions-

nettet over for driftsløsninger eller markedsbaserede løsnin-

ger samt løsninger ved eventuelle andre aktører. Energinet

skal endvidere i forbindelse med planlagte anlægsprojekter

redegøre for det samfundsøkonomiske grundlag for til- og

fravalg af relevante, herunder alternative løsningsmulighe-

der, som f.eks. fremkommer ved offentlig inddragelse.

Energinet udarbejder hvert andet år en langsigtet udviklings-

plan, som skal give et samlet overblik over den planlagte

netudbygning på kort sigt samt det langsigtede behov for

udviklingen af eltransmissionsnettet for en 20-årig periode. I

forbindelse med udarbejdelsen inddrager Energinet løbende

relevante interessenter. Når den langsigtede udviklingsplan

er udarbejdet, fremsendes denne til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren til orientering, jf. 4, stk. 2, i lov om Energi-

net.

Forsyningstilsynet overvåger Energinets langsigtede udvik-

lingsplan og vurderer planens forenelighed med de europæ-

iske netudviklingsplaner og vurderer dens forenelighed med

hensynet til fremme af et indre europæisk marked for elek-

tricitet. Forsyningstilsynets vurdering kan omfatte anbefalin-

ger til ændringer af Energinets langsigtede udviklingsplan,

jf. § 17, stk. 1, i systemansvarsbekendtgørelsen.

3.6.1.3. Gasforsyningsloven

Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om gasforsyning, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 110 af 16. august 2023 med senere æn-

dringer (gasforsyningsloven), at loven særligt skal fremme

en bæredygtig energianvendelse, herunder ved energibespa-

relser, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske res-

sourcer og skabe konkurrence på markeder for handel med

gas.

Det fremgår af gasforsyningslovens § 11, stk. 1, at transmis-

sionsselskaber eller transmissionssystemejere, systemopera-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

tører og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig

og effektiv transport af gas med tilhørende ydelser i egne

systemer. De nævnte selskaber skal yderligere måle den gas,

der transporteres igennem systemet, og den gas, der leveres

til gaskunder eller aftages fra gasproducenter inden for sy-

stemet.

Transmissionsselskab er den danske gennemførelse af ter-

men transmissionssystemoperatør i artikel 2, nr. 4, i gasdi-

rektivet, gennemført i § 6, stk. 1, nr. 31, i gasforsyningslo-

ven. Transmissionsvirksomhed udøves i Danmark alene af

det selvstændige offentlige selskab Energinet i medfør af

gasforsyningsloven og lov om Energinet.

Systemoperatør, som defineret i gasforsyningslovens § 6,

stk. 1, nr. 29, er enhver fysisk eller juridisk person, der

varetager dele af et transmissionsselskabs opgaver. System-

operatørens opgaver udføres i et selvstændigt datterselskab i

Energinet, Energinet Systemansvar A/S.

Distributionsselskab er den danske gennemførelse af termen

distributionssystemoperatør i artikel 2, nr. 6, i gasdirektivet,

gennemført i gasforsyningslovens § 6, stk. 1, nr. 6. Distribu-

tionsvirksomhed udøves i Danmark alene af selskabet Evi-

da, som er et statsejet selskab.

Det fremgår af gasforsyningslovens § 12 a, stk. 4, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere reg-

ler om den, der varetager systemansvarlig virksomhed efter

stk. 1-3, herunder om forholdet til andre juridiske personer

og forpligtelser vedrørende tilrettelæggelsen af adgang til

systemet. Energinet er den systemansvarlige virksomhed.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1818 af 28.

december 2023 om systemansvarlig virksomhed og anven-

delse af gassystemet (systemansvarsbekendtgørelsen).

Det fremgår af systemansvarsbekendtgørelsen, at Energinet

skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, som skal give

et samlet overblik over den planlagte udbygning af gastrans-

missionssystemet på kort sigt og det langsigtede behov for

udviklingen af gastransmissionssystemet for en 20-årig peri-

ode, jf. § 7, stk. 1.

Det fremgår af systemansvarsbekendtgørelsen, at den lang-

sigtede udviklingsplan skal udarbejdes på grundlag af Ener-

gistyrelsens analyseforudsætninger eventuelt suppleret med

følsomhedsberegninger som følge af mellemliggende, stør-

re ændringer i analyseforudsætningerne eller grundlaget her-

for, f.eks. ændringer i produktion, forbrug, brændsels- eller

elpriser, jf. bekendtgørelsens § 7, stk. 3. Den langsigtede

udviklingsplan skal udarbejdes hvert andet år og første gang

i 2022, jf. § 7, stk. 4.

Det fremgår af systemansvarsbekendtgørelsen, at den lang-

sigtede udviklingsplan på baggrund af analyseforudsætnin-

ger og eventuelle følsomhedsberegninger skal identificere

og dokumentere udviklingsbehovet i gastransmissionssyste-

met, jf. § 8, stk. 1. Den langsigtede udviklingsplan skal som

minimum indeholde følgende oplysninger: 1) En beskrivelse

af de planlagte projekter m.v. 2) Hvilke af de planlagte

projekter der på kort sigt forventes at blive ansøgt om god-

kendelse af efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet. 3) En rede-

gørelse for de hensyn, der er taget i forhold til de modtagne

høringssvar, jf. § 11, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2.

Det fremgår af systemansvarsbekendtgørelsen, at Forsy-

ningstilsynet overvåger Energinets langsigtede udviklings-

plan, jf. § 4, stk. 2, i lov om Energinet, og vurderer pla-

nens forenelighed med de europæiske netudviklingsplaner,

jf. artikel 8, stk. 3, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1775/2005 af 28. september 2005 om

betingelserne for adgang til gastransmissionsnet samt vurde-

rer dens forenelighed med hensynet til fremme af et indre

europæisk marked for gas. Denne vurdering kan omfatte

anbefalinger til ændringer af Energinets langsigtede udvik-

lingsplan, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 1. Det fremgår af

gasforsyningslovens § 14, stk. 1, nr. 5, at et distributions-

selskab skal udarbejde planer for det fremtidige behov for

distributionskapacitet og systemudvikling, som indsendes til

klima-, energi- og forsyningsministeren til udtalelse, offent-

liggøres og stilles til rådighed for transmissionsselskaber

eller transmissionssystemejere og systemoperatører i Dan-

mark.

Det fremgår af gasforsyningslovens § 14, stk. 2, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gen-

nemførelsen af bestemmelserne i stk. 1.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 555 af 28.

maj 2024 om distributionsselskabers planer for det fremtidi-

ge behov for distributionskapacitet og systemudvikling.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at distributionsselskaber

skal udarbejde én fælles plan for det fremtidige behov for

distributionskapacitet og udvikling af det eksisterende gasdi-

stributionssystem og det kommende system til distribution

af brint af behørig gaskvalitet, jf. § 2, stk. 1.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at udviklingsplanen skal gi-

ve et overblik på kort sigt og for en 10-årig periode, jf. § 2,

stk. 4. Udviklingsplanen skal offentliggøres hvert andet år,

jf. § 2, stk. 5. Udviklingsplanen skal sendes til ministerens

udtalelse og stilles til rådighed for transmissionsselskaber

eller transmissionssystemejere og systemoperatører i Dan-

mark, jf. § 2, stk. 6. Transmissionsvirksomhed udøves i

Danmark alene af den selvstændige offentlige selskab Ener-

ginet i medfør af gasforsyningsloven, jf. §§ 8 og 28 a.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at udviklingsplanen skal

identificere og dokumentere det fremtidige behov for distri-

butionskapacitet og udviklingsbehovet i distributionssyste-

met, jf. § 4, stk. 1, og udviklingsplanen skal ledsages af en

liste over projekter, som et distributionsselskab planlægger

at gennemføre, og forslag til potentielle projekter, jf. § 4,

stk. 2.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at et distributionsselskab

skal indsende sin udviklingsplan til klima-, energi- og forsy-

ningsministerens udtalelse i overensstemmelse med § 14,

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

stk. 1, nr. 5, i lov om gasforsyning, jf. § 7, stk. 1. Klima-,

energi- og forsyningsministeren kan anmode et distributi-

onsselskab om at ændre udviklingsplanen, hvis det er mini-

sterens vurdering, at udviklingsplanen burde have inddraget

synspunkter eller burde have redegjort for spørgsmål stillet i

de modtagne høringssvar, jf. § 7, stk. 3.

Der er ikke bestemmelser i gasforsyningsloven, som bemyn-

diger klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne

fastsætte regler om krav om anvendelse af princippet om

energieffektivitet først for systemplanlægning, systemudvik-

ling og større investeringsbeslutninger. Der er heller ikke

bestemmelser, som bemyndiger klima-, energi- og forsy-

ningsministeren til at kunne fastsætte regler om, at den

regulerende myndighed (Forsyningstilsynet) skal inddrage

princippet om energieffektivitet først i sine opgaver og afgø-

relser om driften af gasinfrastrukturen.

3.6.2. Energieffektivitetsdirektivet

Princippet om energieffektivitet først defineres efter det om-

arbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 2, med

henvisning til forvaltningsforordningen.

I forvaltningsforordningens artikel 2, nr. 18, er princippet

defineret således: ”I forbindelse med energiplanlægning og

med alle beslutninger om energipolitik og energiinvestering

i videst muligt omfang at tænke i alternative omkostnings-

effektive energieffektivitetsforanstaltninger for at gøre ener-

giefterspørgsel og energiforsyning mere effektive, navnlig

ved hjælp af omkostningseffektive energibesparelser i slut-

anvendelsen, initiativer vedrørende efterspørgselsreaktion

og mere effektiv omdannelse, transmission og distribution af

energi, samtidig med at målsætningerne i disse beslutninger

fortsat nås. ”

Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark, og prin-

cippet om energieffektivitet først er således gældende ret.

Af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 3 føl-

ger bestemmelser om anvendelse af princippet om energief-

fektivitet først.

Det følger af direktivets artikel 3, stk. 1, at medlemsstater-

ne i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet

først skal sikre, at energieffektivitetsløsninger, herunder res-

sourcer og systemfleksibilitet på efterspørgselssiden, vurde-

res i forbindelse med planlægning, politikker og større inve-

steringsbeslutninger til en værdi af mere end 100.000.000

EUR hver eller 175.000.000 EUR for transportinfrastruktur-

projekter.

Af direktivets artikel 3, stk. 1, litra a og b, fremgår, at

forpligtelserne i stk. 1 gælder for energisystemer og sektorer

uden for energisektoren, hvis disse sektorer har en indvirk-

ning på energiforbruget og energieffektiviteten, herunder

bygninger, transport, vand, informations- og kommunikati-

onsteknologi (IKT), landbrug og finansielle sektorer.

I direktivets artikel 3, stk. 3, fastsættes, at medlemsstaterne

ved anvendelsen af artikel 3 tilskyndes til at følge Europa-

Kommissionens henstilling (EU) 2021/1749. Af henstillin-

gen fremgår retningslinjer for og eksempler på gennemførel-

sen af princippet om energieffektivitet først i beslutningstag-

ningen inden for energisektoren og på andre områder.

Af direktivets artikel 3, stk. 4, følger, at medlemsstaterne

skal sikre, at de kompetente myndigheder overvåger anven-

delsen af princippet om energieffektivitet først, herunder,

hvor det er relevant, sektorintegration og tværsektorielle

indvirkninger, i det omfang politik, planlægning og inve-

steringsbeslutninger er underlagt krav om godkendelse og

overvågning.

Af direktivets artikel 3, stk. 5, litra a, fremgår, at medlems-

staterne ved anvendelsen af princippet om energieffektivitet

først skal fremme og, hvor der er behov for cost-benefit-ana-

lyser, sikre anvendelse af og offentliggørelse af cost-benefit-

metoder, der gør det muligt at foretage en korrekt vurdering

af de generelle fordele ved energieffektivitetsløsninger. Der

hvor det er relevant, vil det være under hensyntagen til hele

livscyklussen og det langsigtede perspektiv, system- og om-

kostningseffektivitet, forsyningssikkerhed og kvantificering

ud fra et samfundsmæssigt, sundhedsmæssigt, økonomisk

og klimaneutralt perspektiv samt principperne om bæredyg-

tighed og cirkulær økonomi i omstillingen til klimaneutrali-

tet.

Af direktivets artikel 3, stk. 5, litra b, fremgår endvidere, at

medlemsstaterne ved princippets anvendelse skal tage højde

for indvirkningen på energifattigdom.

Af direktivets artikel 3, stk. 5, litra c, fremgår yderligere,

at medlemsstaterne ved princippets anvendelse skal udpege

en eller flere enheder, der har ansvaret for at overvåge dets

anvendelse, samt de lovgivningsmæssige rammers, herunder

finansforordningernes, planlægningens, politikkers og de i

artikel 3, stk. 1, omhandlede større investeringsbeslutningers

indvirkning på energiforbrug, energieffektivitet og energisy-

stemer.

Herudover fremgår af direktivets artikel 3, stk. 6, at Europa-

Kommissionen senest den 11. april 2024 vedtager retnings-

linjer, der fastsætter en fælles overordnet ramme, der omfat-

ter tilsyn og den overvågnings- og rapporteringsprocedure,

som medlemsstaterne kan anvende ved udformningen af de i

stk. 5, litra a, omhandlede cost-benefit-metoder med henblik

på at sikre sammenlignelighed og samtidig give medlems-

staterne mulighed for at tilpasse sig til de nationale og lokale

omstændigheder.

Europa-Kommissionen har den 29. juli 2024 offentliggjort

henstilling (EU) 2024/2143 om implementeringen af det

omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 3, som sup-

plerer Europa-Kommissionens henstilling (EU) 2021/1749

af 28. september 2021.

Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at de forventer at

udsende en ny henstilling om de cost-benefit-metoder, der

nævnes i direktivet i forbindelse med anvendelsen af prin-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

cippet. Denne henstilling forventes tidligst udsendt af Kom-

missionen primo 2025.

Af præambelbetragtningerne til direktivets artikel 3 fremgår

blandt andet af præambelbetragtning nr. 15, at der som

et overordnet princip bør tages hensyn til princippet om

energieffektivitet først på tværs af alle sektorer, og at det

rækker ud over energisystemet på alle niveauer, herunder

i den finansielle sektor. Energieffektivitetsløsninger bør be-

tragtes som det første alternativ i planlægnings- og investe-

ringsbeslutninger ved fastsættelsen af nye regler for forsy-

ningssiden og på andre politikområder. Selv om princippet

om energieffektivitet først bør anvendes, uden at det berø-

rer andre retlige forpligtelser, målsætninger og principper,

bør sådanne forpligtelser, målsætninger og principper ikke

hindre princippets anvendelse eller føre til fritagelser fra

anvendelsen heraf.

Af præambelbetragtning nr. 19 fremgår blandt andet, at en

korrekt anvendelse af princippet om energieffektivitet først

forudsætter, at den rigtige metode til cost-benefit-analyser

anvendes, og at der fastsættes grundforudsætninger for ener-

gieffektive løsninger og tilstrækkelig overvågning.

Af præambelbetragtning nr. 21 fremgår, at princippet om

energieffektivitet først altid bør anvendes ud fra en rimelig-

hedsbetragtning, og at forpligtelserne, der følger af det om-

arbejdede energieffektivitetsdirektiv, ikke bør pålægge med-

lemsstaterne overlappende eller modstridende forpligtelser,

hvis anvendelsen af princippet sikres direkte af anden lov-

givning. Dette kan være tilfældet for de projekter af fælles

interesse, der er opført på EU-listen i henhold til artikel 3 i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/869,

hvorved der indføres krav om at tage hensyn til princippet

om energieffektivitet først i forbindelse med udviklingen og

vurderingen af disse projekter.

Det omarbejdede energieffektivitetsdirektivets artikel 27 in-

deholder forpligtelser om inddragelse af princippet om ener-

gieffektivitet først i netplanlægning, netudvikling og større

investeringsbeslutninger.

Det følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs

artikel 27, stk. 1, at de nationale energireguleringsmyndig-

heder skal anvende princippet om energieffektivitet først i

henhold til nærværende direktivs artikel 3 i deres beslutnin-

ger vedrørende driften af gas- og elinfrastrukturen, herunder

deres beslutninger om nettariffer. Ud over princippet om

energieffektivitet først kan de nationale energiregulerings-

myndigheder tage hensyn til omkostningseffektivitet, syste-

meffektivitet, forsyningssikkerhed og markedsintegration,

samtidig med at Unionens klimamål og bæredygtighed som

fastsat i artikel 18 i forordning (EU) 2019/943 og i artikel 13

i forordning (EF) nr. 715/2009 sikres.

Det følger af direktivets artikel 27, stk. 2, at medlemsstater-

ne skal sikre, at transmissions- og distributionssystemopera-

tørerne for gas og elektricitet anvender princippet om ener-

gieffektivitet først i overensstemmelse med dette direktivs

artikel 3 i forbindelse med deres netplanlægning, netudvik-

ling og investeringsbeslutninger. Transmissions- og distribu-

tionssystemoperatørerne skal i denne forbindelse udarbejde

en cost-benefit-analyse. De nationale regulerende myndig-

heder eller andre udpegede nationale myndigheder kontrol-

lerer, at de metoder, som transmissionssystemoperatørerne

og distributionssystemoperatørerne anvender, vurderer alter-

nativer i cost-benefit-analysen og tager hensyn til de gene-

relle fordele af energieffektivitetsløsninger, fleksibilitet på

efterspørgselssiden og investeringer i aktiver, der bidrager

til at afbøde klimaændringer. De nationale regulerende myn-

digheder og andre udpegede myndigheder kontrollerer også

transmissionssystemoperatørernes eller distributionssystem-

operatørernes gennemførelse af princippet om energieffekti-

vitet først, når de godkender, kontrollerer eller overvåger

deres projekter og netudviklingsplaner i henhold til artikel

22 i direktiv 2009/73/EF og artikel 32, stk. 3, og artikel 51

i direktiv (EU) 2019/944. De nationale regulerende myndig-

heder kan fastsætte metoder og retningslinjer for, hvordan

alternativer kan vurderes i cost-benefit-analysen i tæt sam-

arbejde med transmissionssystemoperatørerne og distributi-

onssystemoperatørerne, der kan dele vigtig teknisk eksperti-

se.

Transmissionssystemoperatør er defineret i artikel 2, nr. 35,

i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944

af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for

elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (omar-

bejdning) med senere ændringer (elmarkedsdirektivet), som

en fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig for driften,

vedligeholdelsen og om nødvendigt udbygningen af trans-

missionssystemet i et givet område samt i givet fald dets

sammenkoblinger med andre systemer og for at sikre, at sy-

stemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel

efter transmission af elektricitet.

Transmissionssystemoperatør er defineret i artikel 2, nr. 4, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13.

juli 2009 om fælles regler for det indre marked for natur-

gas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (gasdirektivet)

som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager trans-

missionsopgaven og er ansvarlig for driften, vedligeholdel-

sen og om nødvendigt udbygningen af transmissionssyste-

met i et givet område samt i givet fald dets sammenkoblin-

ger med andre systemer og for at sikre, at systemet på lang

sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter transport

af gas.

Distributionssystemoperatør er defineret i artikel 2, nr. 29, i

elmarkedsdirektivet som en fysisk eller juridisk person, der

er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt

udbygningen af distributionssystemet i et givet område samt

i givet fald dets sammenkoblinger med andre systemer og

for at sikre, at systemet på lang sigt kan tilfredsstille en

rimelig efterspørgsel efter distribution af elektricitet.

Distributionssystemoperatør er defineret i artikel 2, nr. 6,

i gasdirektivet som enhver fysisk eller juridisk person, der

varetager distributionsopgaven og er ansvarlig for driften,

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

vedligeholdelsen og om nødvendigt udbygningen af distri-

butionssystemet i et givet område samt i givet fald dets

sammenkoblinger med andre systemer og for at sikre, at sy-

stemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel

efter distribution af gas.

Ifølge det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel

27, stk. 3, skal medlemsstaterne sikre, at transmissions-

og distributionssystemoperatørerne overvåger og opgør det

samlede nettab og optimerer nettene og forbedrer neteffek-

tiviteten, hvis det er teknisk og finansielt muligt. Disse for-

anstaltninger og de forventede energibesparelser (gennem

reduktion af nettab) skal transmissions- og distributionssy-

stemoperatørerne indberette til den nationale energiregule-

ringsmyndighed. Medlemsstaterne skal sikre, at transmissi-

ons- og distributionssystemoperatørerne vurderer foranstalt-

ninger, der kan forbedre energieffektiviteten i forhold til

eksisterende transmission- og distributionssystemer og for-

bedrer energieffektiviteten i forbindelse med udformningen

og driften af infrastrukturen, herunder med hensyn til ud-

bygningen af intelligente net.

Af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 27,

stk. 4, følger, at de nationale energireguleringsmyndigheder

skal inkludere et afsnit i deres årsrapport om de fremskridt,

der er gjort med hensyn til at forbedre energieffektiviteten

i relation til driften af elinfrastrukturen og gasinfrastruktu-

ren. I rapporten forelægger de nationale energiregulerings-

myndigheder en vurdering af den samlede effektivitet i for-

bindelse med driften af elinfrastrukturen, gasinfrastrukturen

og transmissions- og distributionssystemoperatørernes gen-

nemførte foranstaltninger. De nationale energiregulerings-

myndigheder fremsætter, hvor det er relevant, anbefalinger

til, hvordan energieffektiviteten kan forbedres, herunder om-

kostningseffektive alternativer, der reducerer spidsbelastnin-

ger og det samlede elforbrug.

3.6.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

3.6.3.1. Lov om fremme af effektiv energianvendelse og

drivhusgasreduktion

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det hen-

sigtsmæssigt at fastsætte en bemyndigelsesbestemmelse i

lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgas-

reduktion, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren

vil kunne fastsætte regler om anvendelse af princippet om

energieffektivitet først i overensstemmelse med artikel 3 i

det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Bemyndigelsen

vil skulle give mulighed for at fastsætte regler, såfremt det

vurderes nødvendigt for at sikre princippets anvendelse i

overensstemmelse med direktivets artikel 3.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at prin-

cippet om energieffektivitet først allerede finder anvendelse

i en række sektorer. Dette sker via sektorlovgivningen, som

stiller konkrete krav til aktørerne om at vælge energieffekti-

ve alternativer. Der stilles f.eks. krav i bygningssektoren om

energieffektivitet, på produktområdet til produkters energi-

mæssige ydeevne og til det offentlige om energieffektive

valg ved indkøb m.v.

Der kan være områder, hvor der muligvis kan opstå behov

for at benytte bemyndigelsen til at fastsætte regler ved be-

kendtgørelse om princippets anvendelse.

Den nærmere model for implementeringen af princippet om

energieffektivitet først er under udarbejdelse. I den forbin-

delse bemærkes, at princippet om energieffektivitet først, jf.

præambelbetragtning nr. 21, altid bør anvendes ud fra en ri-

melighedsbetragtning, og at forpligtelserne, der følger af det

omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, ikke bør pålægge

medlemsstaterne overlappende eller modstridende forpligti-

gelser, hvis anvendelsen af princippet sikres direkte af anden

lovgivning.

Modellen for implementeringen af princippet om energief-

fektivitet først vil skulle udmøntes under hensyntagen til

præambelbetragtning nr. 21 for at undgå dobbeltregule-

ring og for at sikre den mest hensigtsmæssige implemen-

tering. Endvidere bemærkes, at Europa-Kommissionen har

tilkendegivet, at de forventer at udsende en ny henstilling

om de cost-benefit-metoder, der nævnes i det omarbejdede

energieffektivitetsdirektiv i forbindelse med anvendelsen af

princippet. Denne henstilling forventes tidligst udsendt af

Kommissionen primo 2025.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at det vil være mest hensigtsmæssigt, at reglerne om anven-

delse af princippet om energieffektivitet først fastsættes af

klima-, energi- og forsyningsministeren efter bemyndigelse

ved bekendtgørelse. Ved at bemyndige ministeren til at fast-

sætte de nærmere regler ved bekendtgørelse gives der størst

mulig fleksibilitet i forhold til fremtidig tilpasning af regler-

ne, der kan blive nødvendig, eksempelvis ved en revision af

det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer overord-

net, at adgangen til at regulere i medfør af en sådan bemyn-

digelsesbestemmelse vil skulle afgrænses til de forpligtelser,

der følger af direktivet. Bemyndigelsen vil således alene

være beregnet til at implementere direktivets artikel 3 og

forventes ikke anvendt til at fastsætte regler udover, hvad

der vurderes nødvendigt for at overholde forpligtelserne

heri. Endelig bør bemyndigelsen kunne anvendes ved even-

tuelle fremtidige revisioner af det omarbejdede energieffek-

tivitetsdirektiv.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvide-

re, at der bør indsættes en bestemmelse, der giver adgang til

at pålægge aktører omfattet af et eventuelt krav om at foreta-

ge vurdering af energieffektivitetsløsninger, at udarbejde og

meddele oplysninger om vurderingen.

Af hensyn til håndhævelsen af de regler, som vil kunne

fastsættes efter bemyndigelser om princippet om energief-

fektivitet først, vurderes det yderligere hensigtsmæssigt, at

klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kunne fastsætte regler om tilsyn med og påbud om reglernes

overholdelse. Det bemærkes, at der efter § 22, stk. 2, i

lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgas-

reduktion vil kunne fastsættes regler om bødestraf.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at nye

bemyndigelser, hvorefter klima-, energi- og forsyningsmini-

steren vil kunne fastsætte regler om princippet om energief-

fektivitet først, bør delegeres til Energistyrelsen.

3.6.3.2. Elforsyningsloven

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at princippet om energieffektivitet først i høj grad allerede

er en del af de krav, som Energinet og netvirksomhederne

er underlagt i kraft af, at elforsyning i Danmark tilrettelæg-

ges ud fra en afvejning af hensyn, der inkluderer fremme

af effektiv energianvendelse og at sikre en effektiv anven-

delse af økonomiske ressourcer. Ministeriet vurderer på den-

ne baggrund, at det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs

forpligtelser om anvendelse af princippet om energieffekti-

vitet først i forbindelse med netplanlægning og netudvikling

er hensyn, der allerede indgår i den gældende regulering.

Ministeriet vurderer endvidere på denne baggrund, at de for-

pligtelser i forhold til princippet om energieffektivitet først,

som det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 27

fastsætter for Energinet og netvirksomhederne, formaliserer

princippet, som i høj grad allerede er en del af gældende ret.

Ministeriet vurderer, at der er behov for regulering, da de

eksisterende bemyndigelser ikke er tilstrækkelige til at op-

fylde forpligtelserne i artikel 27 sammenholdt med artikel

3, som pålægger transmissionsvirksomheder, Energinet og

netvirksomhederne at bruge princippet om energieffektivitet

først. Der er ikke bestemmelser i dansk ret, som bemyn-

diger klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne

fastsætte regler om, at transmissionsselskaber og distributi-

onsselskaber skal anvende princippet om energieffektivitet

først i forbindelse med deres netplanlægning, netudvikling

og investeringsbeslutninger.

Endvidere er der ikke bestemmelse i dansk ret, som bemyn-

diger klima-, energi- og forsyningsministeren til at kunne

fastsætte regler om, at den regulerende myndighed (Forsy-

ningstilsynet) skal inddrage princippet om energieffektivitet

først i sine opgaver og afgørelser om driften af elinfrastruk-

turen.

Ministeriet finder det derfor relevant at fastsætte en ny be-

myndigelsesbestemmelse i elforsyningsloven med henblik

på at sikre opfyldelse af forpligtelserne om anvendelsen af

princippet om energieffektivitet først i henhold til det omar-

bejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 3 og 27.

Det er ministeriets vurdering, at vurdering og kontrol af

Energinet og netvirksomhedernes cost-benefit-metoder og

deres gennemførelse af princippet om energieffektivitet først

ved godkendelse, kontrol og overvågning af deres projekter

bedst inkluderes i processen for netvirksomhedernes netud-

viklingsplaner, herunder vurderingen og godkendelsen af

disse, samt Energinets langsigtede udviklingsplan.

Yderligere er det ministeriets vurdering, at den gældende

model for vurdering og godkendelse af netvirksomhedernes

netudviklingsplaner i henhold til netvirksomhedsbekendtgø-

relsen bør fastholdes, jf. pkt. 3.6.1.2. om gældende ret.

Ministeriet vurderer, at den gældende ordning i relation

til netudviklingsplanerne bør fastholdes, for så vidt angår

Forsyningstilsynets mulighed for fremsættelse af anbefalin-

ger til forbedring af energieffektivitet i henhold til det

omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 27. Det bør

fortsat gælde, at Energistyrelsen står for energifaglige vur-

deringer. Forsyningstilsynets eventuelle anbefalinger kan

foreslås i forbindelse med, at Forsyningstilsynet kan anmo-

de netvirksomheden om ændring af netvirksomhedens net-

udviklingsplan. I sin vurdering af, om der er anledning

til at anmode netvirksomheden om ændring af netvirksom-

hedens netudviklingsplan, lægger Forsyningstilsynet Energi-

styrelsens energifaglige udtalelse til grund.

3.6.3.3. Gasforsyningsloven

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det hen-

sigtsmæssigt at fastsætte en ny bemyndigelsesbestemmelse i

gasforsyningsloven med henblik på at muliggøre opfyldelse

af krav om anvendelsen af princippet om energieffektivitet

først i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 27

sammenholdt med artikel 3. Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriet vurderer, at der er behov for regulering, fordi

de eksisterende bemyndigelser ikke er tilstrækkelige til at

opfylde forpligtelserne i artikel 3 og 27, som pålægger trans-

missions- og distributionssystemoperatørerne at bruge prin-

cippet om energieffektivitet først. Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet finder, at vurdering og kontrol af distribu-

tions- og transmissionsselskabers cost-benefit-metoder og

deres gennemførelse af princippet om energieffektivitet først

ved godkendelse, kontrol og overvågning af deres projek-

ter bedst inkluderes i processen for distributionsselskabers

udviklingsplaner, herunder vurderingen og godkendelsen af

denne, samt i processen for Energinets langsigtede udvik-

lingsplan. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurde-

rer, at den gældende model for vurdering og godkendelse

af transmissions- og distributionsselskabernes systemudvik-

lingsplaner i henhold til hhv. systemansvarsbekendtgørelsen

og bekendtgørelsen om distributionsselskabers planer for

det fremtidige behov for distributionskapacitet og systemud-

vikling bør fastholdes. Der henvises til lovforslagets pkt.

3.6.1.3.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at den

gældende ordning i relation til systemudviklingsplaner bør

fastholdes, for så vidt angår Forsyningstilsynets mulighed

for at fremsætte anbefalinger til forbedring af energieffekti-

vitet i henhold til det omarbejdede energieffektivitetsdirek-

tivs artikel 27. Det bør fortsat gælde, at Energistyrelsen

foretager energifaglige vurderinger, og Forsyningstilsynets

eventuelle anbefalinger kan foreslås i forbindelse med, at

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Forsyningstilsynet kan anmode transmissions- eller distribu-

tionsselskabet om at ændre deres systemplaner. I sin vurde-

ring af, om der er anledning til at anmode om ændringer i

systemplanerne, lægger Forsyningstilsynet Energistyrelsens

energifaglige udtalelse til grund.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at prin-

cippet om energieffektivitet først i høj grad allerede er tænkt

ind i de krav, som gastransmissions- og distributionsselska-

ber er underlagt i kraft af, at gasforsyning i Danmark tilrette-

lægges ud fra en afvejning af hensyn, der inkluderer fremme

af effektiv energianvendelse og at sikre en effektiv anven-

delse af økonomiske ressourcer. Transmissions- og distribu-

tionsselskaber er også forpligtede til at sikre en effektiv

transport af gas. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

vurderer på denne baggrund, at det omarbejdede energief-

fektivitetsdirektivs forpligtelser om anvendelse af princippet

om energieffektivitet først i forbindelse med systemplanlæg-

ning og -udvikling allerede i vidt omfang indgår i den gæl-

dende regulering. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

vurderer på denne baggrund, at de forpligtelser i forhold

til princippet om energieffektivitet først, som det omarbejde-

de energieffektivitetsdirektivs artikel 27 fastsætter for trans-

missions- og distributionsselskaber, formaliserer principper,

som allerede er en del af gældende ret.

3.6.4. Den foreslåede ordning

3.6.4.1. Lov om fremme af effektiv energianvendelse og

drivhusgasreduktion

Det foreslås, at der indsættes en ny bemyndigelse i lov om

fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion

i en ny § 14 b, hvorefter klima-, energi- og forsyningsmini-

steren vil blive bemyndiget til at kunne fastsætte regler om

anvendelse af princippet om energieffektivitet først.

Den foreslåede bemyndigelse vil muliggøre fastsættelse af

regler ved bekendtgørelse, hvis det vurderes nødvendigt for

at sikre opfyldelse af forpligtelser i artikel 3 i det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektiv.

Med den foreslåede bemyndigelse vil der, såfremt det vurde-

res nødvendigt, kunne fastsættes regler om, at der i overens-

stemmelse med princippet om energieffektivitet først i for-

bindelse med visse typer af planlægning, politikker og stør-

re investeringsbeslutninger vil skulle foretages vurderinger

af energieffektivitetsløsninger. Den foreslåede bemyndigelse

vil dertil give mulighed for at kunne fastsætte regler om,

hvilke aktører, sektorer og projekter som vil være omfattet

af krav om vurdering af energieffektivitetsløsninger.

Den foreslåede bestemmelse vil yderligere muliggøre fast-

sættelse af undtagelser fra krav om vurdering af energief-

fektivitetsløsninger. Den foreslåede bemyndigelse vil skulle

sikre, at der vil kunne fastsættes undtagelser til kravet om

anvendelse af princippet om energieffektivitet først i tilfæl-

de, hvor der i anden lovgivning følger tilsvarende eller mod-

stridende forpligtelser.

Endvidere vil den foreslåede bemyndigelse give mulighed

for at fastsætte regler, såfremt det vurderes nødvendigt, om

anvendelse af cost-benefit-metoder, der vil muliggøre vurde-

ring af de generelle fordele af aktørernes valg af energief-

fektivitetsløsninger.

Yderligere foreslås, at der indsættes en henvisning til den

foreslåede § 14 b i § 21, stk. 1, i lov om fremme af ef-

fektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion. Efter den

foreslåede bestemmelse vil det kunne pålægges at udarbejde

og meddele oplysninger. Den foreslåede ændring vil med-

føre, at aktører, som vil blive omfattet af eventuelt krav

om at foretage vurdering af energieffektivitetsløsninger, vil

kunne pålægges at udarbejde og meddele oplysninger om

vurderingen. Bestemmelsen vil som led i overvågningen

af overholdelse af krav om anvendelse af princippet om

energieffektivitet først i overensstemmelse med direktivets

artikel 3 kunne benyttes til at pålægge aktører at fremsende

oplysninger om vurderingen.

Hertil foreslås en ny § 21 a i lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion, hvorefter klima-,

energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne

fastsætte regler om tilsyn og påbud, herunder med regler om

anvendelse af princippet om energieffektivitet først, som vil

kunne fastsættes efter den foreslåede § 14 b. I bestemmelsen

foreslås også en beføjelse til at kunne bemyndige en institu-

tion under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til

at føre tilsyn og meddele påbud.

De foreslåede bemyndigelser til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrel-

sen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

For en nærmere gennemgang af bemyndigelsen henvises

til lovforslagets § 1, nr. 13, 20 og 21, og bemærkningerne

hertil.

3.6.4.2. Elforsyningsloven

Det foreslås, at der indføres en ny bemyndigelse i § 20,

stk. 6, i elforsyningsloven, hvorefter klima-, energi- og for-

syningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om

transmissions- og netvirksomheders anvendelse af princip-

pet om energieffektivitet først i forbindelse med deres net-

planlægning, netudvikling og større investeringsbeslutnin-

ger og om Forsyningstilsynets anvendelse af princippet om

energieffektivitet først i forbindelse med Forsyningstilsynets

opgaver og tilsyn.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne udstede

regler på bekendtgørelsesniveau og muliggøre implemente-

ringen af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel

27.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at

det vil blive muligt at fastsætte mere konkrete regler om,

hvordan princippet om energieffektivitet først skal bruges i

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

beslutninger og afgørelser for at forbedre effektiviteten på

elområdet.

Det forventes, at der med den foreslåede bemyndigelse

vil blive fastsat regler om, at der i overensstemmelse med

princippet om energieffektivitet først i forbindelse med net-

planlægning, netudvikling og større investeringsbeslutninger

til en værdi af mere end 100.000.000 EUR, udarbejdes

cost-benefit-analyser til vurdering af energieffektivitetsløs-

ninger. Derudover forventes det, at der vil blive fastsat reg-

ler om indberetning af cost-benefit-analysernes resultater.

Det forventes blandt andet, at der vil blive fastsat regler om,

hvilken myndighed der er omfattet af kravet om vurdering

af energieffektivitetsløsninger, da medlemslandene har et

valg, i forhold til om det skal være den nationale reguleren-

de myndighed eller andre udpegede nationale myndigheder,

som kontrollerer de metoder, som transmissions- og distri-

butionssystemoperatørerne anvender i henhold til artikel 27,

stk. 2, i direktivet. Derudover forventes det, at der vil blive

fastsat regler om, hvilke projekter der er omfattet af kravet

om vurdering af energieffektivitetsløsninger.

Brugen af bestemmelsen bør ikke skabe situationer, hvor der

er overlappende eller modstridende forpligtelser.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrel-

sen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

For en nærmere gennemgang af bemyndigelsen henvises til

lovforslagets § 5, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

3.6.4.3. Gasforsyningsloven

Det foreslås, at der indføres en ny bemyndigelse i § 11,

stk. 4, i gasforsyningsloven, hvorefter klima-, energi- og

forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om

transmissionsselskabers, systemoperatørers og distributions-

selskabers anvendelse af princippet om energieffektivitet

først i forbindelse med deres systemplanlægning, system-

udvikling og større investeringsbeslutninger og om Forsy-

ningstilsynets anvendelse af princippet om energieffektivitet

først i forbindelse med tilsynets opgaver og tilsyn.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne udstede

regler på bekendtgørelsesniveau, som vil muliggøre imple-

menteringen af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs

artikel 27.

Transmissionsselskab vil i overensstemmelse med den dan-

ske gennemførelse af gasdirektivet forstås som transmissi-

onssystemoperatør.

Distributionsselskab vil i overensstemmelse med den danske

gennemførelse af gasdirektivet skulle forstås som distributi-

onssystemoperatør.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at

det bliver muligt at fastsætte mere konkrete regler om,

hvordan princippet om energieffektivitet først skal bruges

i beslutninger og afgørelser for at forbedre effektiviteten på

gasområdet.

Det forventes, at der med denne bemyndigelse vil blive

fastsat regler om, at der i overensstemmelse med princip-

pet om energieffektivitet først i forbindelse med systemplan-

lægning, systemudvikling og større investeringsbeslutninger

til en værdi af mere end 100.000.000 EUR udarbejdes

cost-benefit-analyser til vurdering af energieffektivitetsløs-

ninger. Derudover forventes det, at der vil blive fastsat reg-

ler for indberetning af cost-benefit-analysernes resultater.

Det forventes blandt andet, at der vil blive fastsat regler

om, hvilken myndighed der vil være omfattet af kravet om

vurdering af energieffektivitetsløsninger, da medlemslande-

ne har et valg, i forhold til om det skal være den nationa-

le regulerende myndighed eller andre udpegede nationale

myndigheder, som kontrollerer de metoder, som transmis-

sionssystemoperatørerne og distributionssystemoperatørerne

anvender i henhold til artikel 27, stk. 2, i direktivet. Derudo-

ver forventes det, at der vil blive fastsat regler om, hvilke

projekter der er omfattet af kravet om vurdering af energief-

fektivitetsløsninger.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrel-

sen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

For en nærmere gennemgang af bemyndigelsen henvises til

lovforslagets § 6, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

3.7. Forbrugerrettigheder på fjernvarme- og fjernkø-

lingsområdet

3.7.1. Gældende ret

Det fremgår af § 20 d, stk. 1, i lov om varmeforsyning,

jf. lovbekendtgørelse nr. 24 af 2. februar 2024 (varmeforsy-

ningsloven), at varmedistributionsvirksomheder skal stille

deres ydelser omfattet af § 20, stk. 1, til rådighed for forbru-

gerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskri-

minerende vilkår. Bestemmelsen i § 20, stk. 1, omhandler

hvilke omkostninger og udgifter, der kan indregnes i prisen

for levering af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra

naturgas med det formål at levere energi til bygningers op-

varmning og forsyning med varmt vand.

Det fremgår af varmeforsyningslovens § 20 d, stk. 2, 1.

pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

regler om afbrydelse af varmeforsyning, opsigelsesvarsel og

bindingsperiode med henblik på at forpligte varmedistributi-

onsvirksomheder til at sikre forbrugerrettigheder i forbindel-

se med aftaler om levering af ydelser omfattet af § 20, stk.

1, mellem forbrugerne og disse virksomheder.

Det fremgår af varmeforsyningslovens § 20 d, stk. 2, 2. pkt.,

at klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere kan

fastsætte regler om varsling af ændringer af pris og betingel-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ser for ydelser omfattet af § 20, stk. 1. Bemyndigelserne er

ikke udnyttet.

Det fremgår af varmeforsyningslovens § 20 d, stk. 3, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om varmedistributionsvirksomheders beregning og opkræv-

ning af godtgørelse ved udtræden af leveringsforholdet.

Det følger af varmeforsyningslovens § 28 a, stk. 1, at var-

medistributionsvirksomheder skal sikre, at forbrugerne op-

lyses om mulighed for varmebesparelser, give den enkelte

varmeforbruger informationer om sit faktiske varmeforbrug

og faktiske aktuelle priser mindst en gang årligt og kortlæg-

ge det samlede varmeforbrug i forsyningsområdet. Data fra

kortlægningen skal offentliggøres eller på begæring stilles til

rådighed.

Det følger af varmeforsyningslovens § 28 a, stk. 2, at der

ved varmedistributionsvirksomheder forstås virksomheder,

som har til formål at levere energi i form af opvarmet vand,

damp eller andre brændbare gasarter end naturgas til forbru-

gere med henblik på bygningers opvarmning eller forsyning

med varmt brugsvand.

Det følger af § 28 a, stk. 3, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af

bestemmelserne i stk. 1, herunder regler om forbrugernes ret

til at modtage oplysningerne flere gange årligt, elektronisk,

og uden at der opkræves særskilt gebyr.

Lov om fjernkøling, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 6. marts

2023 (fjernkølingsloven), indeholder ikke regler om forbru-

gerrettigheder. Fjernkølingslovens § 6 a, stk. 1, indeholder

regler om, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om fakturering og faktureringsoplysninger

til fjernkølingskunder og om disse kunders adgang til for-

brugsoplysninger.

Det fremgår af § 6 a, stk. 2 og 3, at klima-, energi- og for-

syningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af nævnte

regler, og at ministeren kan fastsætte nærmere regler herom,

herunder om indhentning af nødvendige oplysninger i for-

bindelse med tilsyn.

Det fremgår af § 6, stk. 3, i lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om fakturering

og faktureringsoplysninger til forbrugere af el, gas, fjernkø-

ling, varmt vand eller varme, der får målt deres forbrug

med fordelingsmålere, og om disse forbrugeres adgang til

forbrugsoplysninger, herunder regler til opfyldelse af Dan-

marks forpligtelser i henhold til EU-retten.

Ovennævnte bemyndigelser i såvel varmeforsyningslovens

§ 20 d, stk. 2, og § 28 a, stk. 3, fjernkølingslovens § 6 a,

stk. 1 og 3, som § 6, stk. 3, i lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion, er udmøntet i be-

kendtgørelse nr. 29 af 14. januar 2025 om energivirksomhe-

der og bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slut-

kunder og slutbrugere om energiforbrug og fakturering m.v.

(energioplysningsbekendtgørelsen), hvor det blandt andet

fremgår, at Energistyrelsen fører tilsyn med om slutkunder

og slutbrugere får de i bekendtgørelsen fastsatte oplysninger

om forbrug.

»Slutkunder« er i bekendtgørelsen defineret som en fysisk

eller juridisk person, der køber energi til egen slutanven-

delse. Det vil sige de forbrugere, der nævnes i varmeforsy-

ningsloven, og de fjernkølingskunder, der nævnes i fjernkø-

lingsloven.

»Slutbruger« er i bekendtgørelsen defineret som en fysisk

eller juridisk person, der bor eller har til huse i en individuel

bygning eller en enhed i en ejendom med flere lejligheder

eller en bygning til flere formål med opvarmning, køling

eller varmt brugsvand fra en central kilde, og som ikke har

nogen direkte eller individuel kontrakt med energileveran-

døren. Det vil sige, de forbrugere, der, jf. lov om fremme af

effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, får målt

deres forbrug med fordelingsmålere.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret op-

gaverne efter varmeforsyningsloven, fjernkølingsloven og

lov om effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion til

Energistyrelsen, jf. § 3, stk. 1, nr. 7, 8 og 14, og § 4 i

delegationsbekendtgørelsen.

3.7.2. Energieffektivitetsdirektivet

Af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 21

følger en række nye forbrugerretlige rettigheder målrettet

slutkunder og, hvor disse nævnes eksplicit, slutbrugere. Ret-

tighederne skal implementeres med forbehold for eventuelle

EU-retlige regler om forbrugerbeskyttelse, jf. Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011

om forbrugerrettigheder og Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.

april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.

Begrebet ”slutkunde” er i det omarbejdede energieffektivi-

tetsdirektivs artikel 2, nr. 28, defineret som ”en fysisk eller

juridisk person, der køber energi til egen slutanvendelse. ”

Begrebet ”slutbruger” er i det omarbejdede energieffektivi-

tetsdirektivs artikel 2, nr. 53, defineret som ”en fysisk eller

juridisk person, der køber opvarmning, køling eller varmt

brugsvand til eget brug, eller en fysisk eller juridisk person,

der bebor en individuel bygning eller enhed i en ejendom

med flere lejligheder eller bygninger til flere formål, som

forsynes med opvarmning, køling eller varmt brugsvand fra

en central kilde, når en sådan person ikke har en direkte eller

individuel kontrakt med energileverandøren”.

Ved ”energileverandør” eller blot ”leverandør” er i det om-

arbejdede energieffektivitetsdirektiv artikel 2, nr. 27, define-

ret som en ”fysisk eller juridisk person, der sælger energi

til slutkunder”. Dette kan f.eks. være en varmedistributions-

virksomhed, som videresælger varme fra en varmeproducent

til sine forbrugere.

Det fremgår af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

artikel 21, stk. 2, litra a-i, at slutkunder har ret til en kontrakt

med deres leverandør, idet der i kontrakten skal angives

følgende:

a) leverandørens navn, adresse og kontaktoplysninger

b) hvilke ydelser der leveres, og hvilket tjenestekvalitetsni-

veau der er omfattet

c) hvilke typer vedligeholdsservice der indgår i kontrakten

uden ekstra gebyrer

d) hvordan aktuel information om gældende tariffer, ved-

ligeholdsgebyrer og pakketilbudsprodukter eller -tjenester

kan indhentes

e) kontraktens løbetid, betingelserne for fornyelse og opsi-

gelse af kontrakten og ydelserne, herunder pakketilbudspro-

dukter eller -tjenester i forbindelse med disse tjenester, og

hvorvidt det er muligt at opsige kontrakten uden omkostnin-

ger

f) eventuel erstatning eller tilbagebetaling, hvis det i kon-

trakten fastsatte tjenestekvalitetsniveau ikke overholdes,

herunder unøjagtig eller forsinket fakturering

g) hvordan en procedure til udenretslig bilæggelse af tvister,

jf. artikel 22, iværksættes

h) oplysninger om forbrugerrettigheder, herunder oplysnin-

ger om klagebehandling og alle de i dette stykke omhandle-

de oplysninger, som videreformidles ved fakturering eller

via virksomhedens websted på en klar og letforståelig måde,

og som indeholder kontaktoplysninger eller link til webste-

det for de fælles kontaktpunkter, der er omhandlet i artikel

22, stk. 3, litra e

i) kontaktoplysninger, der giver kunden mulighed for at

finde frem til relevante one-stop-shopper som omhandlet i

artikel 22, stk. 3, litra a.

Herudover fremgår det af artikel 21, stk. 2, at leverandører-

nes vilkår skal være rimelige og skal stilles til rådighed for

slutkunderne på forhånd, at slutkunder og slutbrugere skal

have et resumé af de vigtigste kontraktbetingelser, herunder

priser og tariffer, på en forståelig måde i et præcist og enkelt

sprog, og at slutkunder skal have en kopi af kontrakten og

klare oplysninger på en gennemsigtig måde om gældende

priser og tariffer og om standardvilkår og betingelser for

adgang til og brug af tjenester for varme, køling og varmt

brugsvand.

Det fremgår af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs

artikel 21, stk. 3, at slutkunderne underrettes med et passen-

de varsel, hvis det påtænkes at ændre kontraktbetingelser-

ne. Dertil fremgår, at leverandører på en gennemsigtig og

forståelig måde giver deres kunder direkte meddelelse om

enhver justering af leveringsprisen, om årsagerne hertil og

forudsætningerne herfor samt om justeringens omfang. Den-

ne meddelelse skal forekomme på et passende tidspunkt og

senest to uger, eller for så vidt angår husholdningskunder

senest én måned, før justeringen træder i kraft. Det fremgår

ligeledes af direktivet, at slutkunder straks oplyser slutbru-

gere om de nye kontraktbetingelser.

Det fremgår af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs

artikel 21, stk. 4, at leverandører tilbyder slutkunder et bredt

udvalg af betalingsmetoder.

Det fremgår det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs ar-

tikel 21, stk. 5, at husholdningskunder, som har adgang til

forudbetalingssystemer, ikke må stilles ufordelagtigt som

følge af forudbetalingssystemerne.

Det fremgår af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs

artikel 21, stk. 6, at slutkunder og, hvor det er relevant,

slutbrugere skal tilbydes rimelige og gennemsigtige generel-

le vilkår og betingelser, som skal anføres i et letforståeligt

og utvetydigt sprog. Det fremgår ligeledes af artiklen, at

dette ikke må indeholde ikkekontraktmæssige hindringer for

at udøve kundernes rettigheder såsom overdreven kontrakt-

mæssig dokumentation. Slutbrugerne skal efter anmodning

gives adgang til disse generelle vilkår og betingelser, såvel

som at slutkunderne og slutbrugerne skal beskyttes mod

urimelige eller vildledende salgsmetoder. Slutkunder med et

handicap gives alle relevante oplysninger om deres kontrakt

med deres leverandør i tilgængelige formater.

Det fremgår af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs

artikel 21, stk. 7, at slutkunder og slutbrugere har ret til

ydelser og klagebehandling af god standard fra deres leve-

randører. Det fremgår ligeledes, at leverandører skal behand-

le klager på en enkel, retfærdig og hurtig måde.

I henhold til det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs ar-

tikel 21, stk. 8, skal de kompetente myndigheder sikre, at de

forbrugerbeskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i direkti-

vet, håndhæves, og at de kompetente myndigheder handler

uafhængigt af eventuelle markedsinteresser.

Endeligt fremgår det af det omarbejdede energieffektivitets-

direktivs artikel 21, stk. 9, at i tilfælde af en planlagt afbry-

delse skal de berørte slutkunder gives passende oplysninger

om alternative foranstaltninger i tilstrækkelig god tid i for-

vejen, senest en måned inden den planlagte afbrydelse og

uden ekstra omkostninger.

3.7.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at direktivets krav i artikel 21 om grundlæggende kontrakt-

lige rettigheder, herunder retten til en kontrakt, (herefter

forbrugerrettigheder) bør implementeres i varmeforsynings-

loven, fjernkølingsloven og lov om fremme af effektiv ener-

gianvendelse og drivhusgasreduktion.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at der af hensyn til varmeforsyningslovens opbygning bør

indsættes en bestemmelse, der fastsætter, at varmedistributi-

onsvirksomheder skal indgå en kontrakt med forbrugerne.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at der derudover bør fastsættes nye bemyndigel-

sesbestemmelser i varmeforsyningsloven, fjernkølingsloven

og lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhus-

gasreduktion med henblik på at muliggøre den mere konkre-

te implementering af de forbrugerrettigheder, der følger af

det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at de

nærmere regler om forbrugerrettigheder, bør implementeres

på bekendtgørelsesniveau for at sikre, at der er fleksibilitet

til den mere konkrete implementering, herunder også ved

eventuelle fremtidige revisioner af direktivet.

Det følger af artikel 21, stk. 8, i det omarbejdede energief-

fektivitetsdirektiv, at de kompetente myndigheder sikrer, at

de forbrugerbeskyttende foranstaltninger, der er fastsat i di-

rektivet, håndhæves.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at der skal indsættes bestemmelser i varmeforsyningsloven,

fjernkølingsloven og i lov om fremme af effektiv energian-

vendelse og drivhusgasreduktion, som bemyndiger klima-,

energi- og forsyningsministeren til at kunne fastsætte regler

om tilsyn med overholdelsen af regler vedrørende forbruger-

ettigheder fastsat på baggrund af det omarbejdede energief-

fektivitetsdirektivs artikel 21. Det er ligeledes ministeriets

vurdering, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal

bemyndiges til at kunne fastsætte regler om meddelelse af

påbud, hvis de fastsatte regler ikke overholdes, herunder

hvis dette konstateres i forbindelse med et tilsyn.

For at sikre, at de forbrugere, der er i et direkte kunde-

forhold med en varmedistributionsvirksomhed (de såkaldte

slutkunder), får den retssikkerhed, som følger af det omar-

bejdede energieffektivitetsdirektiv, er det Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets vurdering, at det i den eksisterende

bemyndigelse i § 28 a, stk. 3, i varmeforsyningsloven, bør

tydeliggøres, at der vil kunne fastsættes regler om tilsyn

med og meddelelse af påbud til varmedistributionsvirksom-

heder med henblik på virksomhedernes overholdelse af § 28

a, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 28 a, stk. 3. Det er

ministeriets vurdering, at dette også skal gælde for de allere-

de fastsatte regler om blandt andet forbrugsoplysninger, jf.

energioplysningsbekendtgørelsen.

Tilsvarende gælder i forhold til fjernkølingskunder, der er

i direkte kundeforhold med en fjernkølingsleverandør (de

såkaldte slutkunder). Det er Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriets vurdering, at der som et nyt 2. pkt. i fjernkø-

lingslovens § 6 a, stk. 3, skal gives klima-, energi- og forsy-

ningsministeren bemyndigelse til at kunne fastsætte regler

om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af regler

udstedt i medfør af § 6 a, stk. 1. Det er ministeriets vurde-

ring, at dette også skal gælde for de allerede fastsatte regler

om blandt andet forbrugsoplysninger, jf. energioplysnings-

bekendtgørelsen.

For at sikre de rettigheder, der følger af det omarbejdede

energieffektivitetsdirektiv, for de forbrugere, der ikke er i

direkte kundeforhold med en varmedistributionsvirksomhed

eller en fjernkølingsvirksomhed, men som får målt deres

forbrug med fordelingsmåler (de såkaldte slutbrugere), er

det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at

den gældende bemyndigelse i § 6, stk. 3, i lov om fremme

af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion skal

udvides, så klima-, energi- og forsyningsministeren også

vil kunne anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler om

øvrige forbrugerrelaterede oplysninger.

Det er ministeriets vurdering, at forslaget om at indsætte

en ny § 21 a, stk. 1, i lov om fremme af effektiv energian-

vendelse og drivhusgasreduktion, hvorefter klima-, energi-

og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte

regler om tilsyn, også skal omfatte regler udstedt i medfør

af § 6, stk. 3, i lov om fremme af effektiv energianvendelse

og drivhusgasreduktion. Det er ministeriets vurdering, at det

både skal omfatte de nye regler, som indføres om øvrige for-

brugerrelaterede oplysninger, og de allerede gældende reg-

ler om ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om

blandt andet forbrugsoplysninger. Det indebærer samtidig, at

bemyndigelsen til de gældende regler om tilsyn med faktu-

rering og forbrugsoplysninger, jf. energioplysningsbekendt-

gørelsen, som er udstedt i medfør af § 6, stk. 3, vil blive

samlet med lovens øvrige bemyndigelser til at fastsætte reg-

ler om tilsyn.

Det er endvidere ministeriets vurdering, at forslaget om at

indsætte en ny § 21 a, stk. 2 og 3, i lov om fremme af

effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, hvorefter

klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at

kunne fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud om

overholdelse af nærmere regler i loven, samt mulighed for

at bemyndige en anden institution eller anden offentlig myn-

dighed til at føre tilsyn og meddele påbud, også skal gælde

regler udstedt i medfør af § 6, stk. 3, både for så vidt angår

de nye krav om forbrugerrettigheder, der følger af direktivet,

og de allerede gældende regler om fakturering og forbrugs-

oplysninger.

3.7.4. Den foreslåede ordning

Der foreslås indført bestemmelser i lov om fremme af ef-

fektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, varmefor-

syningsloven og fjernkølingsloven med henblik på imple-

mentering af de forbrugerrettigheder, der følger af det om-

arbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 21, der blandt

andet bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren

til at fastsætte nærmere regler herom. I varmeforsyningslo-

ven og fjernkølingsloven kan det blandt andet være regler

om, at varmeforbrugere og fjernkølingskunder har ret til

rettidigt varsel ved ændring i kontraktbetingelser, ret til at

anvende et bredt udvalg af betalingsmetoder, ret til ikke

at blive stillet ringere ved anvendelse af forudbetalingssyste-

mer, ret til rimelige og gennemsigtige vilkår, samt ret til pas-

sende varsel inden forsyningsafbrydelse. I lov om fremme

af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion kan det

blandt andet være regler om, hvilke oplysninger forbrugere

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

af fjernkøling, varmt vand og varme, der får målt deres

forbrug med fordelingsmålere, skal have adgang til. Det kan

f.eks. være oplysninger om priser og generelle vilkår.

Det foreslås, at der indsættes et nyt 2. pkt. i varmeforsy-

ningslovens § 20 d, stk. 1, hvorefter varmedistributionsvirk-

somheder skal indgå en kontrakt med deres forbrugere. Det

foreslås desuden, at der indsættes et nyt 3. pkt., i varme-

forsyningslovens § 20 d, stk. 2, hvorefter klima-, energi-

og forsyningsministeren fastsætter regler om forbrugerens

rettigheder efter det foreslåede nye 2. pkt. i § 20 d, stk. 1,

herunder regler om ansvar, indhold, vilkår, deling af oplys-

ninger fra kontrakten, samt salgs- og betalingsmetoder.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i varmefor-

syningslovens § 24 c. Det foreslås i § 24 c, stk. 1, at klima-,

energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med varmedi-

stributionsvirksomhedernes overholdelse af de foreslåede

bestemmelser i § 20 d, stk. 1, 2. pkt., og regler udstedt

i medfør af § 20 d, stk. 2, 3. pkt. Det foreslås i § 24 c,

stk. 2, at ministeren kan fastsætte regler om tilsyn efter stk.

1. Endelig foreslås det i § 24 c, stk. 3, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om meddelelse af

påbud med henblik på overholdelse af § 20 d, stk. 1, 2. pkt.,

og regler udstedt i medfør af § 20 d, stk. 2, 3. pkt.

Det foreslås endvidere, at tydeliggøre klima-, energi- og for-

syningsministerens bemyndigelse i varmeforsyningslovens §

28 a, stk. 3, således, at det tydeligt vil fremgå, at ministeren

vil kunne fastsætte regler om tilsyn med efterlevelsen af de

regler, der er udstedt for at gennemføre stk. 1. Det foreslås

i den forbindelse, at der tillige sikres en hjemmel til, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsatte regler

om meddelelse af påbud.

Det foreslås, at der indsættes et nyt 2. pkt. i § 6 a, stk. 1,

i fjernkølingsloven, hvor det fremgår, at klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter regler om fjernkølingskun-

ders ret til en kontrakt med deres fjernkølingsleverandør,

herunder om ansvar, indhold, vilkår, deling af oplysninger

fra kontrakten, samt salgs- og betalingsmetoder.

Forslaget indebærer, at de regler, som klima-, energi- og for-

syningsministeren fastsætter i medfør af forslaget om et nyt

2. pkt. i fjernkølingslovens § 6 a, stk. 1, vil blive omfattet af

det tilsyn, som klima-, energi- og forsyningsministeren fører

i medfør af § 6 a, stk. 2.

Det foreslås, at der indsættes et nyt 2. pkt. i § 6 a, stk. 3,

i fjernkølingsloven, hvorefter klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler om, at der kan meddeles

påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af stk. 1,

herunder både om fjernkølingskunders ret til en kontrakt og

om disses adgang til fakturerings- og forbrugsoplysninger.

Det foreslås at udvide bemyndigelsen i § 6, stk. 3, i lov om

fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasredukti-

on, så klima-, energi- og forsyningsministeren også kan fast-

sætte regler om adgang til øvrige forbrugerrelaterede oplys-

ninger for forbrugere af el, gas, fjernkøling, varmt vand eller

varme, der får målt deres forbrug med fordelingsmålere.

Endelig foreslås det i § 21 a i lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi-

og forsyningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte

regler om tilsyn med overholdelse af regler fastsat i medfør

af § 6, stk. 3, meddelelse om påbud om overholdelse af

regler udstedt i medfør af § 6, stk. 3, og at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan bemyndige en anden institution

under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at

føre tilsyn og meddele påbud.

De foreslåede opgaver, som vil skulle varetages af klima,

energi- og forsyningsministeren, og de foreslåede bemyndi-

gelser til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes

delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsen.

3.8. Kommunale planer for køleforsyning og godkendel-

se af projekter om fjernkøling

3.8.1. Gældende ret

Fjernkølingsloven indeholder ikke regler, som pålægger

kommunalbestyrelsen at udarbejde planer for køleforsynin-

gen i kommunen.

Det fremgår af fjernkølingslovens § 5, stk. 1, at klima-,

energi- og forsyningsministeren godkender projekter vedrø-

rende etablering af nye eller omfattende renovering af eksi-

sterende fjernkølingsanlæg med en kølekapacitet på over 20

MW.

Det fremgår af fjernkølingslovens § 5, stk. 2, at kommunal-

bestyrelsen godkender projekter vedrørende etablering af

nye eller omfattende renovering af eksisterende kommunale

fjernkølingsanlæg med en kølekapacitet på 20 MW eller

under.

Det fremgår af fjernkølingslovens § 6, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om behandling af

sager efter § 5 og om, at nærmere angivne forudsætninger

skal lægges til grund for godkendelse af projekter efter § 5.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 991 af 27.

juni 2022 om godkendelse af projekter for industri- og fjern-

kølingsanlæg (industri- og køleprojektbekendtgørelsen). Det

fremgår blandt andet af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 6, at

en ansøgning om godkendelse af projekter på mere end 20

MW skal ledsages af en cost-benefit-analyse.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret opga-

verne efter fjernkølingsloven til Energistyrelsen, jf. § 3, stk.

1, nr. 8, og § 4 i delegationsbekendtgørelsen.

3.8.2. Energieffektivitetsdirektivet

Af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 25,

stk. 6, fremgår, at medlemsstaterne skal sikre, at de regio-

nale og lokale myndigheder udarbejder lokale varme- og

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

køleplaner, og det som minimum sker i kommuner med et

samlet indbyggertal på over 45.000.

Endvidere fremgår det, at planer for køleforsyning som mi-

nimum bør iagttage en række forhold, der er oplistet i direk-

tivets artikel 25, stk. 6, litra a-l.

Det fremgår af litra a-l, at kommunale planer for køleforsy-

ning bør:

”a) være baseret på oplysningerne og dataene i de omfatten-

de vurderinger, der er foretaget i henhold til stk. 1, og anslå

og kortlægge potentialet for at øge dels energieffektiviteten,

herunder gennem lavtemperatur-fjernvarmeberedskab, høj-

effektiv kraftvarmeproduktion, og genvinding af spildvarme,

og dels vedvarende energi til opvarmning og køling i det

pågældende område

b) overholde princippet om energieffektivitet først

c) indeholde en strategi for udnyttelse af det afdækkede

potentiale i henhold til litra a)

d) udarbejdes under medvirken af alle relevante regionale

eller lokale interessenter, og sikre den brede offentligheds

deltagelse, herunder operatører af lokal energiinfrastruktur

e) tage hensyn til den relevante eksisterende energiinfra-

struktur

f) tage hensyn til lokalsamfundenes og talrige lokale eller

regionale administrative enheders eller regioners fælles be-

hov

g) vurdere betydningen af energifællesskaber og andre for-

brugerledede initiativer, der aktivt kan bidrage til gennemfø-

relse af lokale varme- og køleprojekter

h) omfatte en analyse af varme- og køleapparater i lokale

bygningsmasser, som tager hensyn til det områdespecifikke

potentiale for energieffektivitetsforanstaltninger og håndte-

rer bygninger med den dårligste ydeevne og sårbare hus-

holdningers behov

i) vurdere mulighederne for finansiering af gennemførelsen

af politikker og foranstaltninger og identificere finansielle

mekanismer, der giver forbrugere mulighed for at skifte til

opvarmning og køling ved hjælp af vedvarende energikilder

j) omfatte en forløbskurve med henblik på opnåelse af pla-

nens mål i overensstemmelse med klimaneutralitet og over-

vågning af fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af

de udpegede politikker og foranstaltninger

k) sigte mod at udskifte gamle og ineffektive varme- og kø-

leapparater i offentlige organer med højeffektive alternativer

med det formål at udfase fossile brændsler

l) vurdere mulige synergier med planerne hos regionale eller

lokale myndigheder i naboområder for at tilskynde til fælles

investeringer og omkostningseffektivitet”.

Yderligere fremgår det af direktivets artikel 25, stk. 6, 2.

afsnit, at medlemsstaterne skal sikre, at alle relevante parter,

herunder offentlige og relevante private interessenter, gives

lejlighed til at deltage i udarbejdelsen af planerne for køling.

Det fremgår af direktivets artikel 25, stk. 6, 3. afsnit, at

medlemsstaterne udarbejder anbefalinger, der støtter de regi-

onale og lokale myndigheders gennemførelse af politikker

og foranstaltninger inden for energieffektiv opvarmning og

køling, der er baseret på vedvarende energi, på regionalt og

lokalt plan ved at udnytte det afdækkede potentiale.

Det fremgår af direktivets artikel 25, stk. 6, 4. afsnit, at

kommunale planer for køleforsyning kan gennemføres i fæl-

lesskab af en gruppe af flere lokale myndigheder i naboom-

råder, forudsat at det er hensigtsmæssigt.

Det fremgår af direktivets artikel 25, stk. 6, 5. afsnit, at

kommunale planer for køleforsyning skal vurderes af en

kompetent myndighed.

Det følger af direktivets artikel 26, stk. 4, at medlemsstater-

ne skal sikre, at der ved opførelse af et fjernkølingssystem

eller omfattende renovering af dets forsyningsenheder, ikke

sker en stigning i anvendelsen af fossile brændsler, med

undtagelse af naturgas i eksisterende varmekilder, sammen-

holdt med det gennemsnitlige årlige forbrug i de foregående

tre kalenderår, med fuld drift forud for renoveringen, og

at eventuelle nye varmekilder i dette system ikke anvender

andre fossile brændsler end naturgas, hvis det opføres eller

der foretages en omfattende renovering heraf indtil 2030.

For så vidt angår effektive fjernkølingssystemer henvises

til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.9.2 om energief-

fektivisering af fjernvarme- og fjernkølingssystemer samt

cost-benefit-analyser.

3.8.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Det følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs

artikel 25, stk. 6, at det skal sikres, at lokale og regionale

myndigheder udarbejder planer for køleforsyningen. Direk-

tivet fastsætter ikke på hvilket konkret myndighedsniveau,

planer for køleforsyningen skal udarbejdes på.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at det vil være mest hensigtsmæssigt, at planerne udarbejdes

på kommunalt niveau frem for på regionalt niveau. Det skyl-

des, at kommunalbestyrelsen har lokalkendskab og i forve-

jen er godkendelsesmyndighed for kommunale fjernkølings-

projekter vedrørende etablering af nye eller omfattende re-

novering af eksisterende kommunale fjernkølingsanlæg med

en kølekapacitet på 20 MW eller derunder.

Det fremgår af artikel 25, stk. 6, at kravet om, at der

udarbejdes planer for køleforsyningen, kan begrænses til

kommuner med over 45.000 indbyggere, hvilket omfatter

ca. halvdelen af Danmarks 98 kommuner. Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet vurderer, at denne mulighed bør

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

udnyttes, idet kølebehovet udgør en lille del af forsynings-

sektoren i Danmark sammenlignet med f.eks. varmebeho-

vet. På baggrund af data fra 2020 vurderes energiforbruget

til køling at svare til ca. 20 pct. af energiforbruget til varme-

produktion. Det er ministerets vurdering, at dette bør ske på

bekendtgørelsesniveau.

Henset til det lave kølebehov i Danmark vurderes det ikke

proportionelt at pålægge alle kommuner at udarbejde en

køleplan. Det vurderes, at der bør anlægges en minimums-

tilgang ved fastlæggelsen af regler om kommunale planer

for køleforsyning, hvorefter der ikke vil blive fastsat regler

ud over, hvad som vurderes nødvendigt for at implementere

direktivets forpligtelser. I den forbindelse er det Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektivs artikel 25, stk. 6, litra a-l,

om, hvad en plan for køleforsyningen i kommunen bør inde-

holde, kan implementeres som anbefalinger.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at det

er nødvendigt at indsætte en ny bestemmelse i fjernkølings-

loven, der forpligter kommunerne til at udarbejde planer

for køleforsyningen og bemyndiger klima-, energi- og forsy-

ningsministeren til at fastsætte de nærmere regler om disse

planer. Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektivs artikel 25, stk. 6, som ud-

gangspunkt implementeres på bekendtgørelsesniveau. Her-

ved sikres størst mulig fleksibilitet i forhold til en efterføl-

gende tilpasning af reglerne, f.eks. ved en fremtidig revision

af direktivet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det

fremgår af varmeforsyningslovens § 3, at kommunerne i dag

har ansvaret for at udføre en planlægning for varmeforsynin-

gen i kommunen. Det vurderes mest hensigtsmæssigt, hvis

de foreslåede regler, som vil implementere artikel 25, stk.

6, i fjernkølingsloven, så vidt muligt udformes i lighed med

de allerede gældende regler i varmeforsyningsloven. Dette

vurderes at ville understøtte en ensartethed, der vil mindske

den administrative byrde for kommunerne, som er forbundet

med udarbejdelsen af planer for køleforsyningen i kommu-

nerne.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at artikel 26, stk. 4, forudsætter en kontrol af, at kravene

i artiklen er opfyldt i forbindelse med godkendelsen af pro-

jekter vedrørende opførelsen af nye eller ved omfattende

renovering af eksisterende fjernekølingsanlæg. Det vurderes

ligeledes, at dette gælder både private og kommunale pro-

jekter om fjernkøling uanset effekt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at kra-

vet i artikel 26, stk. 4, om private såvel som kommunale

projekter skal godkendes, kan implementeres ved at udvide

fjernkølingslovens § 5, stk. 1, således at klima-, energi- og

forsyningsministeren godkender kommunale fjernkølingsan-

læg med en indfyret effekt på over 20 MW og private fjern-

kølingsanlæg uanset indfyret effekt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at be-

grebet »kølekapacitet« i fjernkølingslovens § 5, stk. 2, 1.

pkt., skal ændres til »indfyret effekt« for at sikre en retmæs-

sig implementering af energieffektivitetsdirektivet. Begrebet

kølekapacitet blev indført ved lov nr. 2388 af 14. december

2021 om ændring af lov om fjernkøling. På daværende tids-

punkt blev det vurderet, at begrebet »kølekapacitet« ville

stemme bedre overens med den øvrige regulering i loven og

anvendelsen af begrebet i praksis. Dette har dog senere vist

sig ikke at være tilfældet. Det skyldes, at man ved brug af

ordlyden »kølekapacitet« henviser til anlæggets produktion

(output), hvor man ved »indfyret effekt« henviser til anlæg-

gets forbrug (input). Direktivet indeholder en afgrænsning af

projekter baseret på anlæggets input og ikke output, hvorfor

det foreslås, at definitionen ændres.

3.8.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås at indsætte en ny § 1 b i fjernkølingsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektivs artikel 25, stk. 6.

Det foreslås i § 1 b, stk. 1, at kommuner i samarbejde

med forsyningsselskaber og andre berørte parter vil skulle

udarbejde en plan for køleforsyningen i kommunen. En plan

for køleforsyningen i kommunen vil skulle forstås som en

strategisk plan, som kan indeholde tiltag, herunder egentlige

køleprojekter, som kommunen enten vil gennemføre eller i

øvrigt vurderer kunne være hensigtsmæssige at gennemføre

på sigt.

Det foreslås i § 1 b, stk. 2, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren vil kunne fastsætte regler om planen for kølefor-

syningen i kommunen. Det er forventningen, at bemyndigel-

sen i den foreslåede § 1 b, stk. 2, vil blive anvendt til

at udnytte undtagelsesmuligheden i direktivets artikel 25,

stk. 6, således at det alene er kommuner med over 45.000

indbyggere, som vil skulle udarbejde planer for køleforsy-

ningen. Dette svarer til ca. halvdelen af Danmarks 98 kom-

muner.

Der er endvidere forventningen, at bemyndigelsen vil blive

anvendt til at fastsætte regler om eventuelle krav til indhol-

det af planer for køleforsyningen i kommunen, om interes-

sentinddragelse samt påbud og nødvendige gennemførelses-

foranstaltninger. For så vidt angår indhold i planen, er det i

første omgang forventningen, at der udarbejdes anbefalinger

til, hvad en plan for køleforsyningen i kommunen bør inde-

holde i overensstemmelse med artikel 25, stk. 6, litra a-l.

Det foreslås i § 1 b, stk. 3, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren vil kunne fastsætte regler om, hvilke nærmere

angivne forudsætninger, kommunerne skal lægge til grund

ved udarbejdelsen af kommunale planer for køleforsynin-

gen, herunder at der skal inddrages overordnede samfunds-,

klima- og miljømæssige hensyn.

Det foreslås at ændre § 5, stk. 1, således at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren godkender projekter vedrørende

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

etablering af nye eller omfattende renovering af kommunale

fjernkølingsanlæg med en indfyret effekt på over 20 MW og

private fjernkølingsanlæg uanset indfyret effekt. Forslaget

følger af kravet i artikel 26, stk. 4, om, at projekter vedrø-

rende både private og kommunale fjernkølingsanlæg skal

godkendes.

Forslaget vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren vil have ansvaret for at godkende projekter vedrøren-

de etablering af nye eller omfattende renovering af kommu-

nale fjernkølingsanlæg med en indfyret effekt på over 20

MW og private fjernkølingsanlæg uanset indfyret effekt.

De nærmere regler herom vil blive fastlagt i industri- og

køleprojektbekendtgørelsen med hjemmel i den eksisteren-

de bemyndigelse i fjernkølingslovens § 6, hvorefter klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om be-

handling af sager efter § 5 og om, at nærmere angivne

forudsætninger skal lægges til grund for godkendelse af pro-

jekter efter § 5.

De foreslåede opgaver, som vil skulle varetages af klima,

energi- og forsyningsministeren, og de foreslåede bemyndi-

gelser til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes

delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsen.

3.9. Energieffektivisering af fjernvarme- og fjernkølings-

systemer samt cost-benefit-analyser

3.9.1. Gældende ret

Varmeforsyningsloven indeholder regler, der har til formål

at fremme samproduktion af el og varme, samt regler om

en energieffektiviseringsordning for overskudsvarme med

henblik på at sikre energieffektiviseringen i fjernvarmen.

Det følger af formålsbestemmelsen i varmeforsyningslovens

§ 1, stk. 2, at tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal ske

med henblik på at fremme samproduktionen af varme og

elektricitet mest muligt.

Det følger af varmeforsyningslovens § 2 a, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler eller træffe

bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende

internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er

omfattet af varmeforsyningsloven.

Det følger af varmeforsyningslovens § 4 a, at klima-, energi-

og forsyningsministeren, med henblik på at fremme udnyt-

telse af overskudsvarme, godkender projekter vedrørende

etablering af nye anlæg og omfattende renovering af eksi-

sterende anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre

formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt

vand og har en samlet indfyret termisk effekt på over 20

MW.

Af varmeforsyningslovens § 5 følger, at klima-, energi- og

forsyningsministeren efter forhandling med de kommunale

organisationer kan fastsætte regler om planlægningen efter

lovens § 3, stk. 1, og behandlingen af sager efter lovens §§ 4

og 4 a.

De nærmere regler for projektgodkendelsen er reguleret i

bekendtgørelse nr. 697 af 6. juni 2023 om godkendelse

af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projekt-

bekendtgørelsen).

I projektbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 13, er »effektiv

fjernvarme« defineret som et »fjernvarmesystem, der anven-

der mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. spildvarme,

75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kombination af sådan

energi og varme«.

Det følger af varmeforsyningslovens § 23 o, at virksomhe-

der, der er registreret efter momsloven, kan ansøge klima-,

energi- og forsyningsministeren om at indgå i en energief-

fektiviseringsordning for overskudsvarme. Bestemmelsen

indebærer, at virksomheder, der ønsker at indgå i ordningen,

skal gennemgå deres produktionsforhold for at undersøge,

om virksomheden lever op til kravet om en energieffektiv

produktion både med henblik på at reducere energiforbruget

og for at begrænse unødvendig varmeproduktion.

Varmeforsyningsloven indeholder ikke specifikke regler om,

hvornår eller i hvilke tilfælde fjernvarmesystemer kan anses

for at være effektive. Der er heller ikke regler, som bemyn-

diger klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte

regler herom.

Det følger af fjernkølingslovens § 1 a, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler eller træffe be-

stemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende

EU-regler om forhold, der er omfattet af fjernkølingsloven.

Det følger af fjernkølingslovens § 2, stk. 1, nr. 2, at det

blandt andet er en betingelse for, at en kommune kan

drive fjernkølingsvirksomhed, at fjernkølingsvirksomheden

er med til at fremme effektiv fjernkøling. Formålet med

bestemmelsen er at sikre, at kommunens fjernkølingsaktivi-

teter er med til at fremme en effektiv udvikling af fjernkø-

lingssektoren og dermed bidrage til opfyldelse af målet i

klimaloven om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 set

ift. 1990-niveau, samt et mål om klimaneutralitet i Danmark

i 2050.

Det følger af fjernkølingslovens § 5, stk. 1, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren godkender projekter vedrørende

etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende

fjernkølingsanlæg med en kølekapacitet på over 20 MW.

Det følger af fjernkølingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at kom-

munalbestyrelsen godkender projekter vedrørende etablering

af nye eller omfattende renovering af eksisterende kommu-

nale fjernkølingsanlæg med en kølekapacitet på 20 MW

eller derunder. Det følger af § 5, stk. 2, 2. pkt., at kommu-

nalbestyrelsen alene kan godkende et fjernkølingsprojekt,

som fremmer effektiv fjernkøling, og som sammenlignet

med et relevant alternativt scenarie målbart reducerer den

mængde energi, der er påkrævet for at forsyne en enhed

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

med køling. Ved effektiv fjernkøling forstås et fjernkølings-

system, der anvender mindst 50 pct. vedvarende energi, 50

pct. spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kom-

bination af sådan energi og varme, jf. lovens § 1, stk. 4.

Det følger af fjernkølingslovens § 6, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om behandling af

sager efter § 5 og om, at nærmere angivne forudsætninger

skal lægges til grund for godkendelse af fjernkølingsprojek-

ter efter § 5. Det er en forudsætning for godkendelse af pro-

jekter vedrørende industrianlæg, fjernkølingsproduktionsan-

læg og fjernkølingsnet, at projektansøgningen er ledsaget af

en cost-benefit-analyse, jf. § 5, stk. 1, nr. 6, i industri- og

køleprojektbekendtgørelsen.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret opga-

verne efter varmeforsyningsloven og fjernkølingsloven til

Energistyrelsen, jf. § 3, stk. 1, nr. 7 og 8, og § 4 i delegati-

onsbekendtgørelsen.

3.9.2. Energieffektivitetsdirektivet

Det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26 inde-

holder en række kriterier for, hvornår et fjernvarme- eller

fjernkølingssystem kan anses som værende energieffektivt

samt krav til, hvornår disse systemer skal være energieffek-

tive. Direktivet indeholder også en række krav om, at der

for visse anlæg skal udarbejdes cost-benefit-analyser på an-

lægsniveau for at undersøge muligheden for at udnytte over-

skudsvarme. Hertil indeholder direktivet bestemmelser om

fritagelsesmuligheder og om indsamlingen af oplysninger

om cost-benefit-analyser.

Det følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs

artikel 2, nr. 46, at effektiv fjernvarme og fjernkøling er

defineret som et fjernvarme- eller fjernkølingssystem, der

opfylder de kriterier, som er fastsat i artikel 26.

Det følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs ar-

tikel 26, stk. 1 og 2, at et fjernvarme- og fjernkølingssystem

er effektivt, hvis det efterlever én af de to opgørelsesmeto-

der angivet i bestemmelsen.

Den første opgørelsesmetode følger af artikel 26, stk. 1. Et

effektivt fjernvarme- og fjernkølingssystem skal indtil den

31. december 2027 anvende mindst 50 pct. vedvarende

energi, 50 pct. overskudsvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50

pct. af en kombination af energi og varme af den nævnte

artikel. Denne metode er en videreførelse fra det tidligere

energieffektivitetsdirektiv.

Den anden opgørelsesmetode følger af artikel 26, stk. 2. Et

effektivt fjernvarme- og fjernkølingssystem må maksimalt

udlede den i kriteriets angivne mængde drivhusgas pr. leve-

ret varme- eller kuldeenhed til kunderne. Frem til den 31.

december 2025 er mængden 200 g/kWh.

Det bemærkes, at medlemsstaterne selv vælger, hvorvidt

de vil anvende opgørelsesmetoden i artikel 26, stk. 1 eller

2. Det følger dog af artikel 26, stk. 3, at hvis en medlems-

stat ønsker at anvende opgørelsesmetoden i artikel 26, stk.

2, skal medlemsstaten notificere Europa-Kommissionen se-

nest seks måneder før den angivne periode fra bestemmel-

sen. For nuværende er det den 31. december 2025.

Kriterierne i de to opgørelsesmetoder skærpes frem mod

2050. Det følger af artikel 26, stk. 1, at andelen af de nævnte

energikilder (vedvarende energi, overskudsvarme og kraft-

varme) stiger frem mod 2050, hvorfor det gradvist bliver

sværere for et fjernvarme- og fjernkølingssystem at være

effektivt. Det følger af artikel 26, stk. 2, at grænseværdien

for, hvor meget et fjernvarme- eller fjernkølingssystem mak-

simalt må udlede af drivhusgas for at være effektivt, falder

frem mod 2050, hvor grænsen ender på 0 g/kWh. I henhold

til begge opgørelsesmetoder skal et fjernvarme- og fjernkø-

lingssystem i 2050 være baserede på 100 pct. vedvarende

energi for at kunne blive defineret som effektivt.

Det følger af direktivets artikel 26, stk. 4, at medlemsstater-

ne desuden skal sikre, at der ved opførelse af et fjernvarme-

og fjernkølingssystem eller omfattende renovering af dets

forsyningsenheder, der producerer varme eller køling, ikke

sker en stigning i anvendelsen af fossile brændsler med und-

tagelse af naturgas i eksisterende varmekilder sammenholdt

med det gennemsnitlige årlige forbrug i de foregående tre

kalenderår med fuld drift forud for renoveringen. Endvidere

følger det, at eventuelle nye varmekilder i dette system ik-

ke anvender andre fossile brændsler end naturgas, hvis det

opføres eller der foretages en omfattende renovering heraf

indtil 2030.

Det følger af direktivets artikel 26, stk. 5, at medlemsstater-

ne skal sikre, at eksisterende fjernvarme- og fjernkølingssy-

stemsoperatører med en samlet varme- og køleproduktion på

mere end 5 MW, som ikke opfylder kriterierne for at være

effektive i henhold til artikel 26, stk. 1 eller 2, fra den 1. ja-

nuar 2025, og derefter hvert femte år, skal udarbejde en plan

for at blive effektive. Planen skal inkludere foranstaltninger

til at opfylde kriterierne i artikel 26, stk. 1 eller 2, og skal

godkendes af en kompetent myndighed.

Det følger af direktivets artikel 26, stk. 6, at datacentre

med en samlet nominel energitilførsel på mere end 1 MW

skal udnytte overskudsvarmen, medmindre det kan påvises,

at det ikke er teknisk eller økonomisk gennemførligt efter

artikel 26, stk. 7.

Det følger af direktivets artikel 26, stk. 7, 1. afsnit, at med-

lemsstaterne skal sikre, at der gennemføres en cost-benefit-

analyse på anlægsniveau for at undersøge muligheden for

at udnytte overskudsvarme i overensstemmelse med direkti-

vets bilag XI, hvis anlæg, der er oplistet i artikel 26, stk. 7,

litra a- d, planlægges opført eller får foretaget en omfattende

renovering.

Bilag XI angiver rammerne for cost-benefit-analysen og

indeholder tre konkrete punkter, der som minimum skal be-

lyses med henblik på at undersøge muligheden for at udnyt-

te overskudsvarme. Cost-benefit-analysen vil eksempelvis

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

skulle omfatte en finansiel analyse, som viser faktiske pen-

gestrømstransaktioner som følge af investeringer i og drift af

de enkelte anlæg. Med pengestrømstransaktioner menes de

faktiske indtægter og udgifter som følge af investeringer i

og drift af de enkelte anlæg.

De oplistede anlæg er: a) termiske kraftværker over 10 MW

gennemsnitlig årlig energitilførsel, b) industrianlæg over 8

MW gennemsnitlig årlig energitilførsel, c) servicefaciliteter

større end 7 MW gennemsnitlig årlig energitilførsel og d)

datacentre større end 1 MW samlet nominel energitilførsel.

Det følger af artikel 26, stk. 7, 2. afsnit, at cost-benefit-ana-

lysen, der udarbejdes efter stk. 7, litra d, skal omfatte køle-

systemløsninger, der gør det muligt at fjerne eller opfange

overskudsvarmen på et nyttigt temperaturniveau med mini-

male supplerende energitilførsler.

Det følger af artikel 26, stk. 7, 3. og 5. afsnit, at medlems-

staterne skal tilsigte at fjerne hindringer for udnyttelsen af

overskudsvarme og yde støtte til anvendelsen af overskud-

svarme, hvis anlæggene planlægges opført eller omfattende

renoveret. Hertil skal medlemsstaterne stille krav om, at

cost-benefit-analysen skal gennemføres i samarbejde med de

virksomheder, der har ansvaret for driften af industrianlæg-

get, servicefaciliteten eller datacentret.

Det følger af artikel 26, stk. 7, 4. afsnit, at installation af

CCS- (Carbon Capture and Storage) og CCUS- (Carbon

Capture, Utilisation and Storage) udstyr ikke anses for at

være en omfattende renovering i henhold til cost-benefit-

analysen for industrianlæg og servicefaciliteter. En omfat-

tende renovering defineres i direktivet som en renovering,

hvor omkostningerne overstiger 50 pct. af investeringsom-

kostningerne for en ny lignende enhed.

Det følger af artikel 26, stk. 8, 1. afsnit, litra a-c, at med-

lemsstaterne kan fritage tre typer af anlæg fra kravene i

artikel 26, stk. 7. Det gælder 1) elproduktionsanlæg til spids-

og reservelast, der efter planen skal være i drift mindre end

1.500 driftstimer om året, 2) anlæg, der skal placeres tæt

på en geologisk lagringslokalitet og 3) datacentre, hvis over-

skudsvarme anvendes eller vil blive anvendt i et fjernvarme-

net eller direkte til rumopvarmning, varmt brugsvand eller

andre anvendelser i den bygning eller gruppe af bygninger

eller faciliteter, hvori de er beliggende.

Det følger endvidere af artikel 26, stk. 8, 2. afsnit, at

medlemsstaterne kan fastsætte tærskelværdier udtrykt som

mængden af tilgængelig nyttig overskudsvarme, efterspørgs-

len efter varme eller afstandene mellem industrianlæggene

og fjernvarmenettene for at fritage individuelle anlæg fra

artikel 26, stk. 7, litra c og d.

Det følger af artikel 26, stk. 8, 3. afsnit, at medlemsstaterne

skal meddele eventuelle fritagelser til Europa-Kommissio-

nen.

Det følger af artikel 26, stk. 9, litra a-c, at medlemsstaterne

vedtager tilladelseskriterier for at: a) tage hensyn til resulta-

tet af den omfattende vurdering, der er omhandlet i artikel

25, stk. 1, b) sikre, at kravene fastlagt i stk. 7 opfyldes og c)

tage hensyn til resultatet af den cost-benefit-analyse, der er

omhandlet i stk. 7.

Det følger af artikel 26, stk. 10, at medlemsstaterne kan fri-

tage individuelle anlæg for i henhold til tilladelseskriterier-

ne, der er omhandlet i stk. 9, at skulle gennemføre mulighe-

den for at udnytte overskudsvarme, hvis fordelene herved er

større end omkostningerne, hvis dette af retlige, ejendoms-

retlige eller finansielle grunde er strengt nødvendigt.

Det følger af artikel 26, stk. 12, at medlemsstaterne skal ind-

samle oplysninger om cost-benefit-analyser, der er foretaget

i overensstemmelse med stk. 7, litra a-d. Disse oplysninger

bør som minimum indeholde data om tilgængelige varme-

forsyningsmængder og temperatur, antal planlagte driftsti-

mer pr. år og lokaliteternes geografiske beliggenhed. Disse

data offentliggøres under behørig hensyntagen til deres po-

tentielle følsomhed.

3.9.3. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26

ikke kan implementeres med hjemmel i de nuværende be-

myndigelsesbestemmelser i varmeforsyningslovens § 2 a

og fjernkølingslovens § 1 a, og at der derfor skal indføres

nye bemyndigelsesbestemmelser i både fjernkølingsloven

og varmeforsyningsloven.

Det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk.

1 og 2, opstiller forskellige kriterier for, hvornår et fjernvar-

me- eller fjernkølingssystem kan siges at være effektivt,

som medlemsstaterne kan vælge at anvende. Det er Kli-

ma-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at Dan-

mark bør implementere metoden i artikel 26, stk. 1. Det

skyldes, at de danske fjernvarmesystemer har en høj andel

af kraftvarme, som udgør ca. 65 procent af den samlede

fjernvarmeproduktion i Danmark. Kun kraftvarme baseret

på vedvarende energi kan anses som effektivt i opgørelses-

metoden i artikel 26, stk. 2, modsat opgørelsesmetoden i

stk. 1, hvorefter alt kraftvarme uanset brændsel, kan anses

som effektivt. Hvis Danmark anvender opgørelsesmetoden

i artikel 26, stk. 2, vil den høje andel af kraftvarme i de

danske fjernvarmesystemer ikke nødvendigvis blive anset

som effektiv, da kraftvarme også kan være baseret på fossile

brændsler. En anvendelse af opgørelsesmetoden i artikel 26,

stk. 1, vil medføre, at det er tilladt at medregne kraftvarme

baseret på både fossile og vedvarende energikilder, hvilket

vil give den største andel af effektive fjernvarmesystemer.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at næsten alle fjernvarmesystemer i Danmark vil være ef-

fektive ved anvendelse af opgørelsesmetoden i direktivets

artikel 26, stk. 1. Derudover er det vurderingen at 100 pct.

af alle fjernkølingssystemer vil være effektive uanset valg

af opgørelsesmetode. Det skyldes, at fjernkøling i Danmark

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

i overvejende grad er elbaseret, og at VE-andelen af el i

Danmark er opgjort til 82 pct. Det vil dog være muligt at

ændre opgørelsesmetoden i 2026, hvis det vurderes at være

en fordel for Danmark som resultat af en udvikling i de

danske fjernvarme- og fjernkølingssystemer. Hvis Danmark

ønsker at ændre opgørelsesmetoden, skal dette ske ved en

notifikation til Europa-Kommissionen senest seks måneder

før de angivne intervaller i artikel 26, stk. 3, dvs. 2026,

2035, 2045 og 2050.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at kravet i direktivets artikel 26, stk. 4, 1. pkt., om, at et

fjernvarme- eller fjernkølingssystem skal være effektivt, når

det opføres eller får foretaget en omfattende renovering,

bedst implementeres ved at fastsætte de nødvendige regler

på bekendtgørelsesniveau. Derfor vurderer Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet, at der er behov for at indsætte

nye bestemmelser i varmeforsyningsloven og fjernkølings-

loven, der bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministe-

ren til at fastsætte de nødvendige regler på bekendtgørelses-

niveau. Det er også ministeriets vurdering, at bemyndigel-

sesbestemmelser vil give størst mulig fleksibilitet i forhold

til en eventuel fremtidig tilpasning af reglerne, hvilket kan

blive nødvendigt, eksempelvis ved revision af det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektiv.

Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-

ets vurdering, at kravet i direktivets artikel 26, stk. 4, 2.

pkt., om, at der ved opførelse eller omfattende renovering

af fjernvarme- eller fjernkølingssystemer ikke må ske en

stigning i anvendelse af fossile brændsler på nær naturgas,

ligeledes bedst opfyldes ved at implementere bestemmel-

sen på bekendtgørelsesniveau. Det er Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets vurdering, at udmøntningen kan ske

med hjemmel i henholdsvis varmeforsyningslovens § 2 a

og fjernkølingslovens § 1 a, idet kravene overvejende er

af teknisk karakter og ikke overlader et skøn i forhold til

gennemførelsen af indholdet af direktivet.

Det er ligeledes Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

vurdering, at der i henhold til artikel 26, stk. 5, skal fast-

sættes regler på bekendtgørelsesniveau, som sikrer, at fjern-

varme- og fjernkølingssystemer, med en samlet varme- og

køleproduktion på mere end 5 MW, som ikke opfylder ef-

fektivitetskriterierne i artikel 26, stk. 1, skal udarbejde en

plan for, hvordan anlægget kommer til at opfylde effektivi-

tetskriterierne.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at direk-

tivets artikel 26, stk. 5 og 6, stk. 7, litra b-d, stk. 8, litra b og

c, samt stk. 12, bedst implementeres på bekendtgørelsesni-

veau ved bemyndigelsesbestemmelser i henholdsvis varme-

forsyningsloven og fjernkølingsloven.

3.9.4. Den foreslåede ordning

Med henblik på implementering af det omarbejdede ener-

gieffektivitetsdirektivs artikel 26 foreslås det, at der indføres

nye bestemmelser i varmeforsyningsloven og fjernkølings-

loven.

Det foreslås, at der indsættes nye bestemmelser i §§ 23 p, 23

q og 23 r i varmeforsyningsloven og nye bestemmelser i §§

4 a og 4 b i fjernkølingsloven.

Det foreslås at ophæve § 4 a i varmeforsyningsloven om, at

klima-, energi- og forsyningsministeren godkender projekter

vedrørende etablering af nye og omfattende renovering af

eksisterende anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre

formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt

vand og har en samlet indfyret termisk effekt på over 20

MW. Den foreslåede ændring vil skulle ses i sammenhæng

med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 23

q om, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om cost-benefit-analyser for udnyttelse af overskud-

svarme, herunder regler om hvornår og for hvilke anlæg

cost-benefit-analyserne skal udarbejdes, analysernes indhold

og godkendelse, samt regler om indsamling og offentliggø-

relse af oplysninger om cost-benefit-analyserne.

Det foreslås, at der indføres nye bemyndigelsesbestemmel-

ser i § 23 p i varmeforsyningsloven og en ny § 4 a i

fjernkølingsloven, hvorefter det foreslåes at klima-, energi-

og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, hvilke krite-

rier et fjernvarme- eller fjernkølingssystem skal overholde

for at være effektivt, og hvornår disse kriterier skal være

opfyldt. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om, at operatører af fjernkølingssystemer, der ikke

overholder regler fastsat i medfør af 1. pkt., vil skulle ud-

arbejde en plan herfor, herunder regler om godkendelse af

planen m.v.

Formålet med de foreslåede bestemmelser er at give klima-,

energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsæt-

te regler, der gennemfører det omarbejdede energieffektivi-

tetsdirektivs artikel 26, stk. 1 og 4. Dette forudsætter, at

reglerne om energieffektivitetskriterier, der fastsættes efter

denne bemyndigelse, skal svare til kriterierne fastsat i direk-

tivets artikel 26, stk. 1, litra a-f.

De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser vil medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler, der muliggør implementeringen af det omarbejdede

energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 5. Heraf følger, at

operatører af eksisterende private eller kommunale fjernvar-

me- eller fjernkølingssystemer med en samlet varme- eller

køleproduktion på over 5 MW, som ikke opfylder kriterierne

for at være effektive, skal udarbejde en plan for, hvordan

systemerne kan blive effektive. Det er forventningen, at en

relevant myndighed, f.eks. kommunalbestyrelsen, vil skulle

godkende planen, herunder påse, at de formelle betingelser

er opfyldt. Det forventes ikke, at der vil blive fastsat regler

om en materiel efterprøvelse af planens indhold.

Endelig vil de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser med-

føre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne

fastsætte regler om, at den pågældende plan – i overens-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

stemmelse med det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs

artikel 26, stk. 5, – vil skulle udarbejdes hvert 5. år, og at det

første 5-årige interval skal regnes fra den 1. januar 2025.

Det foreslås at indføre nye bemyndigelsesbestemmelser i §

23 q i varmeforsyningsloven og en ny § 4 b i fjernkølings-

loven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren

fastsætter regler om udarbejdelsen af cost-benefit-analyser,

herunder regler om hvornår og for hvilke anlæg cost-bene-

fit-analyserne skal udarbejdes, analysernes indhold og god-

kendelse. Formålet med de foreslåede bestemmelser er at

muliggøre implementeringen af det omarbejdede energief-

fektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 7, om udarbejdelsen af

cost-benefit-analyser på anlægsniveau.

Det er forventningen, at de nærmere regler om cost-bene-

fit-analyser vil tage udgangspunkt i det omarbejdede ener-

gieffektivitetsdirektivs bilag XI, der beskriver kravene til

cost-benefit-analysens form, indhold og formål. Analysen

baseres på en beskrivelse af det planlagte anlæg og de

anlæg, det sammenlignes med, og den kan f.eks. omfatte

eventuel varmekapacitet, brændselstype, planlagt anvendel-

se, antallet af planlagte driftstimer pr. år, beliggenhed og

varmebehov. Ved vurdering af udnyttelse af overskudsvarme

skal analysen tage hensyn til, om det er hensigtsmæssigt at

udnytte overskudsvarmen direkte, eller om en opgradering

heraf til højere temperaturer er nødvendig eller begge de-

le. Analysen vil også skulle indeholde en finansiel analyse,

der viser faktiske pengestrømstransaktioner som følge af in-

vesteringer i og drift af de enkelte anlæg. Det er forventnin-

gen, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at cost-bene-

fit-analysen skal godkendes, herunder om forudsætningerne

for godkendelse. Det forventes ikke, at der vil blive fastsat

regler om en materiel efterprøvelse af cost-benefit-analysens

indhold. Det foreslås i § 4 b, stk. 2, at klima-, energi- og

forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om

indsamling og offentliggørelse af oplysninger om cost-bene-

fit-analyser.

Det er forventningen, at der i medfør af gældende bemyn-

digelsesbestemmelser i henholdsvis varmeforsyningslovens

§ 5 og fjernkølingslovens § 6 vil blive fastsat regler om,

at et projektforslag omfattet af varmeforsyningsloven eller

fjernkølingsloven, der udarbejdes på baggrund af en cost-be-

nefit-analyse efter de foreslåede regler i fjernkølingslovens

§ 4 b eller varmeforsyningslovens § 23 q, vil skulle ledsages

af den udarbejdede og godkendte cost-benefit-analyse.

Endeligt foreslås det at indføre en ny bemyndigelsesbestem-

melse i § 23 r i varmeforsyningsloven, hvorefter klima-,

energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om data-

centres udnyttelse af overskudsvarme eller andre former for

genvinding af overskudsvarme. Det vil f.eks. kunne være

krav om, at overskudsvarmen vil skulle udnyttes i et nærlig-

gende fjernvarmenet.

De foreslåede opgaver, som vil skulle varetages af klima,

energi- og forsyningsministeren, og de foreslåede bemyndi-

gelser til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes

delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsen.

3.10. Fejlrettelse af straffebestemmelse i lov om Led-

ningsejerregistret

3.10.1. Gældende ret

Det fremgår af LER-lovens § 27, stk. 1, nr. 2, at medmindre

strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes

med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at

forespørge om ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret,

jf. § 8, stk. 1. Bestemmelsens hensigt er at strafbelægge

en graveaktørs manglende overholdelse af forespørgselsplig-

ten, hvilket også følger af forarbejderne til lov nr. 564 af

10. maj 2022 om Ledningsejerregistret, jf. Folketingstidende

2021-22, tillæg A, L 110, som fremsat, s. 63.

3.10.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-

ser og den foreslåede ordning

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at det er nødvendigt at rette fejlhenvisningen til § 8, stk. 1, i

§ 27, stk. 1, nr. 2, således, at der på korrekt vis henvises til §

7, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der henvises til §

7, stk. 1, da det følger af ordlyden af § 27, stk. 1, nr. 2, at

det er den manglende overholdelse af forespørgselspligten,

der kan straffes med bøde. Forespørgselspligten følger af

LER-lovens § 7, stk. 1.

Der er ved udformningen af den foreslåede ændring ikke

tiltænkt ændringer til den oprindelige intention bag LER-lo-

ven, som for straffebestemmelsen er en videreførelse af tid-

ligere ret, eller ændringer i praksis.

Formålet med den ændrede henvisning er således alene en

fejlrettelse af henvisningen til § 8, stk. 1, så der på korrekt

vis henvises til den bestemmelse, der regulerer forespørg-

selspligten for graveaktøren.

4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven

Behandling af personoplysninger er i almindelighed regule-

ret i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Administrationen af de regler, der vil kunne fastsættes i

medfør af lovforslaget, vil i mindre omfang medføre be-

handling af almindelige personoplysninger. Det vil navnlig

dreje sig om regler, der vil kunne fastsættes med hjemmel

i de foreslåede bemyndigelser i lovforslagets § 1, nr. 9, og

§ 4, nr. 2 og 5, til brug for opgørelse af energiforbrug og

vandforbrug for visse typer af beboelsesbygninger.

De nævnte bemyndigelser foreslås for at muliggøre imple-

mentering af forpligtelsen i det omarbejdede energieffekti-

vitetsdirektivs artikel 6, stk. 5, om udarbejdelse og offent-

liggørelse af en fortegnelse over offentlige bygninger. Det

følger af direktivet, at der skal udarbejdes og offentliggøres

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

en fortegnelse over opvarmede og/eller afkølede bygninger

med et samlet nytteetageareal over 250 m

, der ejes eller be-

nyttes af offentlige organer. Fortegnelsen skal som minimum

indeholde oplysninger om bygningens etageareal i m

, det

årligt målte forbrug af varme, køling, elektricitet og varmt

vand, når data om årligt målte forbrug af varme, køling,

elektricitet og varmt vand er tilgængelige, samt bygningens

energimærke.

Der vil med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser kunne

fastsættes regler om indberetning, indhentning og offentlig-

gørelse af energi- og vand forbrug, adresse, ejerskabsforhold

og andre bygningsoplysninger. Oplysninger om energi- og

vandforbrug, adresse, ejerskabsforhold og andre bygnings-

oplysninger vil kunne medføre behandling af oplysninger

om beboelsesbygninger, der er ejet eller lejet af offentlige

organer, f.eks. ældreboliger, sociale botilbud og plejehjem.

Det forventes, at Energistyrelsen vil behandle oplysninger

om energi- og vandforbrug, adresse, ejerskabsforhold og

andre bygningsoplysninger, f.eks. om matrikelnummer, byg-

ningsstørrelse og energimærkning. Det er hensigten, at ind-

hentning af data så vidt muligt foretages ved eksisterende

datakilder som BBR-registreret. Det kan også blive aktuelt

at behandle oplysninger som følge af indberetninger fra

offentlige organer, såfremt tilstrækkelige data ikke kan ind-

hentes fra allerede tilgængelige datakilder.

For beboelsesbygninger, der ejes, lejes eller bruges af of-

fentlige organer, vurderes det i visse tilfælde, at behandlin-

gen af oplysninger om energi- og vandforbrug, adresse,

ejerskabsforhold og andre bygningsoplysninger, f.eks. om

matrikelnummer, bygningsstørrelse og energimærkning vil

kunne udgøre behandling af personoplysninger, f.eks. ved

mindre bygninger over 250 m

med få beboere. Ved offent-

liggørelse af det faktisk målte energiforbrug for sådanne

beboelsesbygninger forudsættes det, at oplysningerne alene

vil offentliggøres efter aggregering af forbruget for hele

bygningen, og at de kun vil offentliggøres, såfremt der

på tidspunktet for aggregeringen er flere beboere på adres-

sen. Dette henset til, at offentliggørelse af en bestemt fysisk

persons energi- og vandforbrug som følge af direktivets for-

pligtelse om at føre en offentlig fortegnelse over offentligt

ejede og lejede bygninger ikke vurderes at ville være pro-

portionel. Aggregering af oplysningerne kan både foretages

af modtagende enhed forud for offentliggørelse eller af den

afsendende offentlige institution m.v. Hvilken enhed, der fo-

retager aggregeringen, vil bero på den samlede administra-

tion af offentliggørelsen og af hensynet til dataminimering.

Herudover forventes lovforslaget at kunne omfatte behand-

ling af personoplysninger i forbindelse med den generelle

sagsbehandling af de udmøntede regler. Det vil kunne om-

fatte databehandling i forbindelse med opgørelser, opdeling

af datagrundlag og beregninger, forbrugerrettigheder samt

som led i tilsyn og håndhævelse af regler, som foreslås med

lovforslaget.

Det vil f.eks. kunne være efter regler, som vil kunne fastsæt-

tes efter den foreslåede § 1, nr. 21, om tilsyn og påbud med

blandt andet krav om indberetning af energi- og vandforbrug

og anvendelse af princippet om energieffektivitet først. Det

vil f.eks. også kunne være efter regler, som vil kunne fast-

sættes efter de foreslåede § 1, nr. 3, § 2, nr. 8 og 9, og § 3,

nr. 6, 7, 10 og 11, om blandt andet kontraktlige rettigheder,

tilsyn og påbud på fjernvarme- og fjernkølingsområdet.

Det forventes, at der ved databehandling efter regler, som

vil kunne fastsættes efter de foreslåede bestemmelser, vil

kunne blive behandlet personoplysninger om bygningsejere

og andre forbrugere samt enkeltmandsvirksomheder såsom

om navn, adresse, kontaktoplysninger og andre almindelige

personoplysninger, som måtte være af betydning for sagsbe-

handlingen.

Det vurderes, at de ovennævnte behandlinger af personop-

lysninger vil være nødvendige for, at Energistyrelsen, var-

medistributionsvirksomheder og fjernkølingsvirksomheder

vil kunne udføre de opgaver, som implementeringen af det

omarbejdede energieffektivitetsdirektiv vil medføre.

Behandlingsgrundlaget for behandling af personoplysninger

efter regler udstedt i medfør af lovforslagets § 1, nr. 3, 9 og

21, § 2, nr. 8 og 9, § 3, nr. 6, 7, 10 og 11, og § 4, nr. 2

og 5, vil være databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.

1, litra c, jf. stk. 2 og 3, hvorefter behandling er nødvendig

for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den da-

taansvarlige, eller artikel 6, stk. 1, litra e, jf. stk. stk. 2 og 3,

hvorefter behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af

en opgave i samfundets interesse eller som henhører under

offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har

fået pålagt.

Det vurderes med hensyn til den foreslåede § 1, nr. 9, og

§ 4, nr. 2 og 5, at behandling vil kunne ske efter databe-

skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e. Efter

de foreslåede bemyndigelser vil der kunne fastsættes regler,

hvorefter behandling er enten nødvendig for at overholde

en retlig forpligtelse, eller behandlingen vil være nødvendig

af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse

eller henhører under offentlig myndighedsudøvelse.

Det vurderes med hensyn til den foreslåede § 1, nr. 21,

at behandling vil kunne ske efter databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6, stk. 1, litra e. Efter de foreslåede bemyndigel-

ser vil der blandt andet kunne fastsættes regler om tilsyn og

håndhævelse af regler, som foreslås med lovforslaget.

Det vurderes med hensyn til de foreslåede § 1, nr. 3, § 2,

nr. 8 og 9, og § 3, nr. 6, 7, 10 og 11, at behandling vil

kunne ske efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.

1, litra c og litra e. Efter de foreslåede bemyndigelser vil

der blandt andet kunne fastsættes regler om, at varmedistri-

butionsvirksomheder og fjernkølingsleverandører skal give

forbrugeren adgang til en række oplysninger, jf. blandt andet

det omarbejdede energieffektivitets artikel 21. De foreslåede

bemyndigelser indebærer desuden, at der blandt andet vil

kunne fastsættes regler om tilsyn og håndhævelse af de reg-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ler, som udstedes om forbrugs- og faktureringsoplysninger,

samt om kontrakter, forbrugerrelaterede oplysninger m.v.

Det er Klima- Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,

at den forventede behandling af personoplysninger vil være

nødvendig og proportional i forhold til de legitime mål,

der forfølges, idet behandlingen vil være nødvendig til efter-

levelse af forpligtelserne i det omarbejdede energieffektivi-

tetsdirektivs artikel 6, stk. 5. Det forudsættes generelt, at

myndighederne iagttager reglerne i databeskyttelsesforord-

ningen og databeskyttelsesloven, herunder de databeskyttel-

sesretlige principper i forordningens artikel 5 og reglerne

om oplysningspligt over for den registrerede i artikel 13 og

14.

5. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål

Lovforslaget vurderes ikke at have direkte konsekvenser af

betydning for opfyldelsen af FN’s verdensmål, idet der pri-

mært foreslås fastsat bemyndigelsesbestemmelser. Udmønt-

ningen af visse af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser

samt øvrige bestemmelser vurderes at kunne have konse-

kvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål. Det fremgår af

punkterne herunder. De øvrige dele af lovforslaget vurderes

ikke at have konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdens-

mål.

5.1. Indberetning og offentliggørelse af det offentliges ener-

gi- og vandforbrug og renoveringer m.v.

Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil kunne

have positive konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdens-

mål nr. 7 om bæredygtig energi, navnlig delmål 7.3 om, at

den globale hastighed for forbedring af energieffektiviteten

skal fordobles inden 2030. Udmøntning af den foreslåede

bemyndigelse om, at der vil kunne fastsættes regler om at

tilskynde til at tage hensyn til CO

-emissioner vil kunne

have positive konsekvenser for opfyldelse af FN�½s verdens-

mål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion, navnlig

delmål 12.7 om, at der skal fremmes bæredygtig offentlig

indkøbspraksis i overensstemmelse med nationale politikker

og prioriteter.

5.2. Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud

Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil kunne ha-

ve positive konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål

nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion, navnlig delmål

12.7 om at fremme en bæredygtig offentlig indkøbspraksis i

overensstemmelse med nationale politikker og prioriteter.

5.3. Ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling

De foreslåede bestemmelser om, at rådet vil skulle kunne

rådgive om tiltag målrettet lavindkomsthusholdninger med

en vis energibyrde, vil kunne have positive konsekvenser for

opfyldelsen af FN’s verdensmål nr. 1 om at afskaffe fattig-

dom, nr. 10 om mindre ulighed, nr. 13 om klimaindsats, og

særligt nr. 7 om bæredygtig energi, herunder delmål 7.1 om

at sikre universel adgang til pålidelig og moderne energifor-

syning til en overkommelig pris inden 2030.

5.4. Identificering og prioritering af sårbare grupper i aktivi-

teter om fremme af energieffektivitet

Afhængig af bemyndigelsernes endelige udmøntning vil de

potentielt kunne have positive konsekvenser for opfyldelsen

af FN’s verdensmål nr. 1 om at afskaffe fattigdom, nr. 10

om mindre ulighed, nr. 13 om klimaindsats og særligt nr.

7 om bæredygtig energi, herunder delmål 7.1 om at sikre

universel adgang til pålidelig og moderne energiforsyning til

en overkommelig pris inden 2030.

5.5. Finansierings-, informations- og tekniske aktiviteter til

fremme af energieffektivitet

Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil potentielt

kunne have positive konsekvenser for verdensmål nr. 13 om

klimaindsats, herunder særligt for delmål 13.2 om tiltag mod

klimaforandringer som skal integreres i nationale politikker,

strategier og planlægning, da formålet med lovforslaget er at

fremme energieffektivitet.

5.6. Kommunale planer for køleforsyning og godkendelse af

projekter om fjernkøling

Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil kunne

have positive konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdens-

mål nr. 7 om bæredygtig energi, herunder delmål 7.1.2 og

7.2.1., nr. 9, om industri, innovation og infrastruktur her-

under delmål 9.4.1., og nr. 13 om klimaindsats, herunder

delmål 13.2.1.

5.7. Energieffektivisering af fjernvarme- og fjernkølingssy-

stemer samt cost-benefit-analyser

Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil kunne ha-

ve positive konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål

nr. 7 om bæredygtig energi, herunder delmål 7.1.2 og 7.2.1.,

nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion, herunder delmål

12.2 og nr. 13 om klimaindsats, herunder delmål 13.2.1.

6. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Lovforslaget vurderes ikke at have direkte regionale konse-

kvenser af betydning, idet der primært foreslås fastsat be-

myndigelsesbestemmelser. Udmøntningen af de foreslåede

bemyndigelser om identificering og prioritering af sårbare

grupper i aktiviteter om fremme af energieffektivitet vil

dog kunne have regionale konsekvenser, herunder for land-

distrikter.

Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil potentielt

kunne få regionale konsekvenser, da sårbare grupper ikke er

geografisk jævnt fordelt.

7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have direkte økonomiske kon-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

sekvenser og implementeringskonsekvenser af betydning for

det offentlige, idet der primært foreslås fastsat bemyndigel-

sesbestemmelser. Udmøntningen af visse af de foreslåede

bemyndigelser samt visse øvrige bestemmelser vurderes at

kunne have økonomiske konsekvenser og implementerings-

konsekvenser for det offentlige. Det fremgår af punkterne

herunder.

7.1. Indberetning og offentliggørelse af det offentliges ener-

gi- og vandforbrug og renoveringer m.v.

Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil kunne

have økonomiske og implementeringsmæssige konsekven-

ser for staten, regioner og kommuner ved administration

forbundet med indberetning og høring m.v. Udmøntningen

af de foreslåede bemyndigelser vil også kunne have økono-

miske og implementeringsmæssige konsekvenser for selska-

ber, institutioner og foreninger m.v., såfremt udgifterne ved

deres virksomhed overvejende dækkes af statslige regionale

eller kommunale midler, eller de ved eller i henhold til lov

har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens,

en regions eller kommunes vegne, samt virksomheder, der

ejes af staten, regioner eller kommuner eller hvor staten,

regioner eller kommuner har bestemmende indflydelse ved

administration forbundet med indberetning og høring m.v.

Dertil kan der forventes mindre udgifter for staten til un-

derstøttende tiltag ved vejledning og information samt til

kontrol og sanktionering. Endvidere forventes det at inde-

bære udarbejdelse af nyt vejledende og understøttende mate-

riale. Yderligere forventes mindre omkostninger forbundet

med etablering af en ny ordning om indhentning af oplys-

ninger om det offentliges energiforbrug, som forventes at

skulle varetages af Energistyrelsen. Den endelige vurdering

af de økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige vil foreligge ved udmøntning af de

foreslåede bemyndigelser.

7.2. Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud

Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser ved nye ud-

videde krav til energieffektivitet m.v. i offentlige udbud vur-

deres ikke generelt at medføre økonomiske konsekvenser

af betydning for kommuner, regioner, eller staten. Det vur-

deres ud fra de forventede besparelser, som energieffektive

indkøb, herunder produkter, vil levere over tid, at krav til

energieffektivitet i offentlige udbud ikke vil medføre øgede

økonomiske omkostninger samlet set for offentlige ordregi-

vere. Udmøntende energieffektivitetskrav til bygninger vur-

deres dog umiddelbart at kunne medføre visse omkostninger

for staten, kommuner og regioner som offentlige ordregive-

re, hvor udbud er snævert begrænsede til f.eks. bestemte

geografiske beliggenheder. Dertil kan der forventes mindre

udgifter for staten til understøttende tiltag ved vejledning og

information samt til kontrol og sanktionering.

Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser forventes

at kunne føre til mindre implementeringskonsekvenser for

kommuner, regioner og staten. Det vurderes blandt andet at

kunne omfatte opkvalificering af kompetencer hos offentlige

ordregivere med hensyn til de nye udbudskrav. Endvidere

forventes det for staten at indebære udarbejdelse af nyt vej-

ledende og understøttende materiale samt mindre omkost-

ninger forbundet med etablering af en ny ordning om tilsyn

og håndhævelse af de nye udbudskrav.

7.3. Ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling

De foreslåede bestemmelser om blandt andet en forventet

udvidelse af rådgivningsmulighederne vil på sigt kunne

medføre marginalt forøgede udgifter for staten, og det kan

ligeledes på sigt medføre marginalt positive administrative

konsekvenser for staten, at processen for udpegning af med-

lemmer af rådet forenkles.

Bestemmelsen forventes ikke at medføre implementerings-

mæssige konsekvenser for regioner og kommuner.

7.4. Anvendelse af princippet om energieffektivitet først

Ved udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil der

kunne forekomme økonomiske konsekvenser for staten for-

bundet med overvågningen af anvendelsen af princippet om

energieffektivitet først. Endvidere forventes, at der vil være

implementeringskonsekvenser på ca. 0,5 mio. kr. for staten

til udvikling af cost-benefit-metoder, som Danmark er for-

pligtet til at stille til rådighed for de aktører, der omfattes af

krav om anvendelse af energieffektivitet først princippet.

Udmøntning af de foreslåede bemyndigelser vil yderligere

kunne medføre implementeringskonsekvenser for stat, re-

gioner og kommuner i det omfang, at planer, politikker eller

investeringsbeslutninger, der vedtages af en offentlig myn-

dighed, vil blive omfattet af krav om at anvende princippet

om energieffektivitet først. Såfremt anvendelsen af princip-

pet fører til, at mere energieffektive løsninger prioriteres, vil

det kunne føre til økonomiske besparelser.

Den endelige vurdering af de økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regio-

ner vil foreligge ved udmøntning af de foreslåede bemyndi-

gelser.

Med hensyn til den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte

regler om princippet om energieffektivitet først i eldistribu-

tion og eltransmission vil udmøntningen af den foreslåede

bemyndigelse have begrænsede økonomiske- og implemen-

teringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner. Over-

vågning og kontrol i relation til princippet om energieffekti-

vitet først i netudvikling og –planlægning inkluderes bedst

i forbindelse med proces og godkendelse af Energinets og

netvirksomhedernes udviklingsplaner. Energieffektivitet er

et hensyn, som i høj grad er en del af overvejelserne i

forbindelse med netudvikling og en allerede eksisterende

opgave.

Med hensyn til den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte

regler om energieffektivitet i gasdistribution og gastransmis-

sion vil udmøntningen have begrænsede økonomiske og im-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

plementeringskonsekvenser for kommuner, regioner og sta-

ten. Selvom udviklingsplanerne sendes til Energistyrelsen,

og Energistyrelsen får mulighed til at stille spørgsmål og

bede om, at planer bliver ændret, er det en opgave, som

Energistyrelsen allerede udfører. Den eneste forskel efter

udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil være, at

overvejelser om princippet om energieffektivitet først skal

inkluderes. Det betyder, at Energistyrelsen får et ekstra ele-

ment at tage i betragtning, når de læser udviklingsplanerne.

7.5. Forbrugerrettigheder på fjernvarme- og fjernkølingsom-

rådet

Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil have øko-

nomiske konsekvenser for staten. Efterlevelse af kravet om

forbrugerrettigheder vil skulle sikres gennem et tilsyn, som

forventes udført af Energistyrelsen. Det skønnes, at omkost-

ningerne forbundet med varetagelsen af tilsynet hos Energi-

styrelsen vil udgøre omkring 0,5 mio. kr. årligt til etablering

af tilsynsordningen og til efterfølgende administration og

udførelse af selve tilsynet. Udmøntningen af de foreslåede

bemyndigelser forventes ikke at have økonomiske konse-

kvenser for regioner eller kommuner samt implementerings-

konsekvenser for staten, regioner eller kommuner.

7.6. Kommunale planer for køleforsyning og godkendelse af

projekter om fjernkøling

Forslaget om at ændre fjernkølingslovens § 5, stk. 2, fra

»fjernkølingsanlæg med kølekapacitet på over 20 MW« til

»kommunale fjernkølingsanlæg med en indfyret effekt på

over 20 MW og private fjernkølingsanlæg uanset indfyret

effekt« kan medføre en begrænset større sagsbyrde for kom-

muner. Dog vurderes det, at det i praksis vil være en meget

begrænset, hvis nogen, øget byrde for kommunerne.

Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil have øko-

nomiske konsekvenser for kommuner og staten. Det skyl-

des, at kommunerne pålægges at udarbejde kommunale pla-

ner for køleforsyning, og at Energistyrelsen pålægges at

godkende private fjernkølingsprojekter. Den endelige vurde-

ring af de økonomiske konsekvenser for kommuner vil fore-

ligge ved udmøntning af de foreslåede bemyndigelser. Det

er ikke muligt at kvantificere de økonomiske konsekven-

ser forbundet med Energistyrelsens godkendelse af private

fjernkølingsprojekter, da antallet af nye projekter ikke ken-

des. Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser forven-

tes ikke at have implementeringskonsekvenser for staten,

regioner og kommuner samt økonomiske konsekvenser for

regioner.

7.7. Energieffektivisering af fjernvarme- og fjernkølingssy-

stemer samt cost-benefit-analyser

Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil have øko-

nomiske konsekvenser for staten. Energistyrelsen vil skul-

le sagsbehandle og godkende cost-benefit-analyser, hvilket

vil kræve administrative ressourcer. Det skønnes, at om-

kostninger forbundet med sagsbehandling og godkendelse

af cost-benefit-analyser vil stige med yderligere ca. 0,25

årsværk årligt i Energistyrelsen. Operatører af eksisterende

private eller kommunale fjernvarme- eller fjernkølingssyste-

mer med en samlet varme- eller kuldeproduktion på over

5 MW, som ikke opfylder kriterierne for at være effektive,

skal udarbejde en plan for, hvordan systemerne kan blive

effektive. Planen skal godkendes af en relevant myndighed,

der formentlig i udmøntningen vil være kommunalbestyrel-

sen. Den endelige vurdering af de økonomiske konsekvenser

for kommuner vil foreligge ved udmøntning af de foreslå-

ede bemyndigelser. Udmøntningen af de foreslåede bemyn-

digelser forventes ikke at have økonomiske konsekvenser

for regioner samt implementeringskonsekvenser for staten,

regioner og kommuner.

7.8. Principperne for digitaliseringsklar lovgivning

Det vurderes, at principperne for digitaliseringsklar lovgiv-

ning er fulgt i det omfang, de er relevante for lovforsla-

get. Idet de foreslåede bestemmelser med få undtagelser

udgør bemyndigelsesbestemmelser, er det først ved udmønt-

ningen, at langt de fleste konkrete regler vil fremgå. Det

bemærkes i øvrigt, at det forventes, at reglerne, i vidt om-

fang vil kunne implementeres ved brug af eksisterende sags-

behandlingssystemer og kommunikationsveje. Der vil ved

bestemmelsernes udmøntning blive lagt vægt på, at princip-

perne om digitaliseringsklar lovgivning overholdes.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have direkte økonomiske eller

administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet

m.v., idet der primært foreslås fastsat bemyndigelser. Ud-

møntningen af visse af de foreslåede bemyndigelser samt

visse øvrige bestemmelser vurderes at kunne have økonomi-

ske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det fremgår af punkterne herunder. De øvrige dele af lovfor-

slaget vurderes ikke at have konsekvenser herfor.

Lovforslaget vurderes ikke at påvirke virksomheders eller

iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende

nye teknologier og virksomheders muligheder for innova-

tion.

Erhvervsstyrelsens område for bedre regulering (OBR) har

bemærket, at de vurderer, at lovforslaget i sig selv ikke vil

medføre nye administrative konsekvenser for erhvervslivet,

men at det indeholder bemyndigelsesbestemmelser, som gi-

ver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som vil inde-

bære administrative konsekvenser for erhvervslivet. Dette er

især i forhold til bestemmelserne om energieffektivisering af

fjernvarme- og fjernkølingssystemer samt cost-benefit-ana-

lyser, jf. lovforslagets § 2, nr. 3 og 4, og § 3, nr. 5, som ud-

dybes i afsnit 8.5. Yderligere forventer OBR, at udmøntning

at bemyndigelser på blandt andet følgende områder vil kun-

ne have mindre administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet: indberetning og offentliggørelse af offentligt energi- og

vandforbrug og renoveringer m.v., energieffektivitet i offent-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

lige udbud, anvendelse af princippet om energieffektivitet

først og forbrugerrettigheder.

8.1. Indberetning og offentliggørelse af det offentliges ener-

gi- og vandforbrug og renoveringer m.v.

Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil i margi-

nalt omfang kunne have økonomiske og administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet. Ved de foreslåede bemyndigel-

ser vil der kunne fastsættes regler for virksomheder, hvis

udgifterne til deres virksomhed overvejende dækkes af of-

fentlige midler, eller hvis de ved eller i henhold til lov har

fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelse på det offentliges

vegne, og for virksomheder, der ejes af det offentlige, eller

hvor det offentlige har bestemmende indflydelse.

Den endelige vurdering af de økonomiske og administrative

konsekvenser for erhvervslivet vil foreligge ved udmøntning

af de foreslåede bemyndigelser.

8.2. Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud

Det forventes, at udmøntningen af de foreslåede bemyndi-

gelser i begrænset omfang vil kunne have økonomiske kon-

sekvenser for erhvervslivet. Reglerne vil målrettes offentlige

ordregivere, som vil omfatte visse offentlige selskaber. Ud

fra et fokus på de besparelser, som energieffektive indkøb

vil levere over tid, vurderes det dog, at krav til energieffekti-

vitet i offentlige udbud ikke vil medføre øgede økonomiske

omkostninger samlet set for de få offentlige selskaber, som

måtte blive omfattet af de kommende krav. Udmøntningen

vil endvidere indirekte kunne forventes at føre til, at marke-

der på områder, som kravene vil omfatte, vil understøttes

ved at give virksomheder, som kan byde på de skærpede

udbud, en konkurrencefordel. Virksomheder, der ikke vil

kunne leve op til de skærpede udbudskrav, kan modsat

forventes en ringere konkurrenceevne. Krav om offentliggø-

relse i udbudsprocessen vil sikre transparens. Det vurderes

ikke muligt at kvantificere konsekvenserne for erhvervslivet

mere præcist på nuværende tidspunkt.

De skærpede krav til energieffektivitet i offentlige udbud

kan ved udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser indi-

rekte føre til begrænsede administrative konsekvenser for

erhvervslivet, der vil skulle kunne dokumentere detaljer om

energieffektivitet i en given udbudsproces. Det vurderes, at

detaljer herom i forvejen ofte vil indgå i en udbudsproces

eller være lettilgængelige.

8.3. Anvendelse af princippet om energieffektivitet først

Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vurderes

eventuelt at kunne føre til mindre, ikke væsentlige økonomi-

ske og administrative konsekvenser. Mange sektorer, herun-

der byggesektoren, er allerede underlagt krav om energief-

fektivitet, hvorfor det undersøges, om der er behov for at

stille nye krav. Der vil således blive taget højde for dette

i forbindelsen med implementeringen for blandt andet at

sikre, at dobbeltregulering undgås.

Det vurderes ikke muligt at kvantificere konsekvenserne

mere præcist på nuværende tidspunkt, idet den endelige mo-

del for udmøntningen er under udarbejdelse.

Med hensyn til den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte

regler om energieffektivitet i eldistribution og eltransmission

forventes udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser kun

at have begrænsede administrative- og økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet, idet denne alene er rettet mod mo-

nopolvirksomheder og ikke det ordinære erhvervsliv. Herud-

over anses princippet om energieffektivitet først i høj grad

allerede at være omfattet af de krav, som de kollektive elfor-

syningsvirksomheder er underlagt.

Med hensyn til den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte

regler om energieffektivitet i gasdistribution og gastransmis-

sion forventes udmøntningen af de foreslåede bemyndigel-

ser kun at have begrænsede administrative og økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet. Dette skyldes, at selvom

distributions- og transmissionsselskaber skal anvende prin-

cippet i deres beslutningsprocesser vedrørende systemudvik-

ling, planlægning og investeringer, er gassystemet allerede

i høj grad effektivt, da der er minimalt energitab forstået

som metanlækage fra rørledninger. Desuden er måling og

indberetning af energitab reguleret og omfattet af forordning

(EU) 2024/1787 om overvågning og reduktion af metane-

missioner. Hertil kommer, at energieffektivitet allerede i vidt

omfang indgår som en del af de krav, distributions- og trans-

missionsselskaberne er underlagt.

8.4. Forbrugerrettigheder på fjernvarme- og fjernkølingsom-

rådet

Det vurderes, at forslaget ved bemyndigelsernes udmønt-

ning vil have mindre negative administrative konsekvenser

for erhvervslivet. Fjernvarme- og fjernkølingsvirksomheder-

ne vil formelt set få flere administrative opgaver, som

virksomhederne skal udføre i forbindelse med at sikre, at

reglerne om forbrugerrettigheder overholdes. Det vurderes

dog, at der i praksis vil være tale om få nye administrati-

ve konsekvenser, da fjernvarmevirksomhederne allerede i

overvejende grad udfører disse opgaver, og fordi der i dag

ikke eksisterer mange fjernkølingsvirksomheder sammenlig-

net med mængden af fjernvarmevirksomheder. Det vurderes,

at forslaget ved bemyndigelsernes udmøntning ikke vil have

nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

8.5. Energieffektivisering af fjernvarme- og fjernkølingssy-

stemer samt cost-benefit-analyser

Det vurderes, at forslaget ved bemyndigelsernes udmønt-

ning vil have økonomiske konsekvenser for erhvervsli-

vet. Industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre vil, når de

opføres eller får foretaget en omfattende renovering, blive

pålagt at udarbejde en cost-benefit-analyse for at undersøge

muligheden for at udnytte overskudsvarme.

Det skønnes, at omkostningerne forbundet med at udarbejde

cost-benefit-analyser for erhvervslivet vil udgøre ca. 1,25

mio. kr. årligt i henholdsvis 2026 og 2027. Omkostninger-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ne vil være engangsomkostninger og skønnes med udgangs-

punkt i erfaringer fra støtteordningen

udvidet rådgivning

til grundbeløbsværker og deres varmekunder

at være ca.

40.000 - 50.000 kr. pr. anlæg afhængig af typen og størrel-

sen på anlægget. Det vurderes med væsentlig usikkerhed, at

der årligt er ca. 25 af den ovenfor nævnte type af anlæg,

der vil blive berørt af kravet om cost-benefit-analyse. Hertil

bemærkes, at det ikke kan kvantificeres, hvor mange nye

anlæg som planlægges opført.

Foruden de direkte økonomiske konsekvenser for erhvervs-

livet, vurderes det, at der vil være indirekte administrati-

ve konsekvenser forbundet med, at fjernvarme- og fjernkø-

lingssystemer, der ikke er effektive, skal udarbejde en plan

for at blive energieffektive, samt at visse anlæg skal udarbej-

de cost-benefit-analyser. Det vil forudsætte administrative

ressourcer, når en plan og en analyse skal udarbejdes. End-

videre kan det bemærkes, at eksisterende fjernkølingssyste-

mer i dag er elbaserede, hvilket anses for at være effektivt

efter definitionen. Det betyder derfor også, at der ikke for-

ventes at være økonomiske og administrative konsekvenser

for fjernkølingsvirksomheder forbundet med, at de skal ud-

arbejde en plan for at blive effektive, da de eksisterende

systemer allerede anses for at være effektive.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Udmøntningen af de foreslåede bestemmelser om forbru-

gerrettigheder på fjernvarme- og fjernkølingsområdet vur-

deres at have positive administrative konsekvenser for bor-

gerne. Det skyldes, at forbrugerne får bedre oplysning om

adgang til og brug af tjenester for varme, køling og varmt

brugsvand, hvilket formodes at formindske det administra-

tive arbejde for forbrugeren med f.eks. at tilgå faktura, for-

brugsoplysninger og betalingsmetoder m.v.

10. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have direkte klimamæssige

konsekvenser af betydning, idet der primært foreslås fastsat

bemyndigelsesbestemmelser. Udmøntningen af visse af de

foreslåede bemyndigelsesbestemmelser samt øvrige bestem-

melser vurderes at kunne have klimamæssige konsekven-

ser. Det fremgår af punkterne herunder. De øvrige dele

af lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-

kvenser.

10.1. Indberetning og offentliggørelse af det offentliges

energi- og vandforbrug og renoveringer m.v.

Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse om tilskyn-

delse til at tage hensyn til CO

-emissioner vurderes at kunne

have positive effekter på CO

-reducerende tiltag. Det vurde-

res ikke muligt at kvantificere de klimamæssige konsekven-

ser.

10.2. Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud

Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil kunne

have begrænsede indirekte klimamæssige konsekvenser, da

der vil blive stillet skærpede krav til navnlig energieffektivi-

tet. Det vurderes ikke muligt at kvantificere de klimamæssi-

ge konsekvenser.

10.3 Ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling

De foreslåede bestemmelser vil potentielt kunne få mindre

positive klimamæssige konsekvenser, da omdrejningspunk-

tet for rådets rådgivning fremadrettet vil være energieffekti-

vitet i bred forstand.

10.4. Identificering og prioritering af sårbare grupper i akti-

viteter om fremme af energieffektivitet

Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil potentielt

kunne få mindre positive konsekvenser for klimaet, da fokus

er på aktiviteter, som fremmer energieffektivitet.

10.5. Finansierings-, informations- og tekniske aktiviteter til

fremme af energieffektivitet

Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil potentielt

kunne få mindre, positive konsekvenser for klimaet, da fo-

kus er på aktiviteter, som fremmer energieffektivitet.

10.6. Anvendelse af princippet om energieffektivitet først

med hensyn til el- og gasdistribution og el- og gastransmis-

sion

Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse om eldistri-

bution og eltransmission forventes at kunne have begræn-

sede klimamæssige konsekvenser. Fokus på energieffektivi-

tet på eldistribution og eltransmissionsområdet har positiv

effekt på klimaet. Det er ikke klart, hvor stor en effekt

udmøntningen af den foreslåede bestemmelse særskilt vil

have på klimaet, da energieffektivitet i høj grad allerede er

et hensyn taget i betragtning i forbindelse med netudvikling

og netplanlægning.

Ligeledes forventes udmøntningen af den foreslåede bemyn-

digelse om gasdistribution og gastransmission at medføre

mindre, positive klimamæssige konsekvenser. Det skyldes,

at transmissions-, distributionsselskaber og Forsyningstilsy-

net vil skulle sikre, at ny infrastruktur, tariffer og beslut-

ninger i forbindelse hermed tager hensyn til energieffekti-

vitet. Endvidere vil kravet om måling og indberetning af

nettab sikre, at metanemissioner minimeres. Det har ikke

været muligt at kvantificere de positive konsekvenser ved

klimaet for energieffektivisering af gassystemet. Det skyl-

des, at energitabet fra gassystemet allerede er meget lavt.

10.7. Kommunale planer for køleforsyning og godkendelse

af projekter om fjernkøling

Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil kunne

understøtte positive klimamæssige konsekvenser. Det for-

ventes, at det alene vil være kommuner med mere end

45.000 indbyggere, som vil blive pålagt at udarbejde køle-

planer. Kommunerne vil således blive pålagt at undersøge

bedre muligheder for deres lokale køleforsyning, herunder

bedre udnyttelse af overskudsvarme og -kulde, energi fra

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

vedvarende energikilder og energieffektivisering. Størstede-

len af kølingen i Danmark er dog allerede elbaseret, og kø-

lebehovet udgør en væsentligt mindre andel af forsynings-

behovet end varmebehovet, hvorfor effekten af kommunal

køleplanlægning ikke forventes at kunne sidestilles med ef-

fekten af kommunal varmeplanlægning.

Endvidere vil det understøttes gennem klima-, energi- og

forsyningsministerens godkendelse af projekter om fjernkø-

ling, at nye projekter om fjernkøling vil være energieffek-

tive og baseret på vedvarende energikilder. Det nye krav

om godkendelse af private fjernkølingsprojekter formodes

derfor ligeledes at kunne have positive konsekvenser for

klimaet. Det skyldes, at det er forventningen, at der vil bli-

ve fastsat regler om, at fjernkølingsprojekter kun kan blive

godkendt, hvis de efterlever definitionen på et energieffek-

tivt fjernkølingssystem fra direktivet, herunder at systemet

skal være baseret på vedvarende energikilder.

Det er ikke muligt at kvantificere de positive konsekvenser

for kommunale køleplaner, da der ikke er kendskab til, hvor-

dan kommunerne vil udarbejde deres køleplaner, herunder

hvilke konkrete projekter planerne vil involvere. Endvidere

er det ikke muligt at kvantificere de positive konsekvenser

for godkendelse af projekter om fjernkøling, da der ikke er

kendskab til, hvor mange projekter som vil blive godkendt.

10.8. Energieffektivisering af fjernvarme- og fjernkølingssy-

stemer samt cost-benefit-analyser

Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser forventes at

medføre positive klimamæssige konsekvenser. Det vurderes,

at de nye krav om en energieffektivisering af fjernvarme-

og fjernkølingssystemer vil have positive konsekvenser for

klimaet. Det skyldes, at alle nye systemer vil skulle efterleve

definitionen fra direktivet, hvor systemet enten skal baseres

på vedvarende energikilder, overskudsvarme eller kraftvar-

me. Det vil sikre, at nye systemer enten er baserede på

vedvarende energi eller bliver driftet som højeffektiv kraft-

varme, hvilket anses som energieffektivt efter definitionen i

direktivet. Afslutningsvis vil kravet om en plan for energief-

fektivisering af eksisterende systemer, der ikke allerede er

effektive, sikre, at de resterende operatører af fjernvarme-

og fjernkølingssystemer planlægger at blive effektive og

dermed planlægger, at deres produktion får en nuludledning

eller driftes som højeffektiv kraftvarme, hvilket anses som

energieffektivt.

En række nye eller renoverede anlæg vil blive pålagt at

skulle udarbejde en cost-benefit-analyse med henblik på at

undersøge muligheden for at udnytte overskudsvarme. End-

videre vil datacentre blive pålagt at udnytte overskudsvar-

men, hvis cost-benefit-analysen viser, at det er teknisk eller

økonomisk gennemførligt.

Det har ikke været muligt at kvantificere de positive konse-

kvenser for klimaet for energieffektivisering af fjernvarme-

og fjernkølingssystemer samt cost-benefit-analyser. Dette

skyldes, at det ikke kan estimeres, hvor mange nye projekter

som bliver opført, og hvor mange eksisterende systemer

som vil få foretaget en omfattende renovering. Hertil har

Energistyrelsen ikke kendskab til, hvor mange cost-benefit-

analyser, som vil blive udarbejdet, og hvor mange af disse

som efterfølgende vil vise, at det er hensigtsmæssigt at ud-

nytte overskudsvarmen, da det afhænger af den specifikke

case.

11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Udmøntningen af de foreslåede bestemmelser om kommu-

nale planer for køleforsyning og godkendelse af projekter

om fjernkøling vurderes potentielt at kunne have positive

miljø- og naturmæssige konsekvenser. Det skyldes, at kom-

munerne i deres køleplanlægning vil kunne tage højde for

deres lokale miljø- og naturområder og dermed integrere

køleproduktionen på en mere hensigtsmæssig måde. Det kan

f.eks. indebære, at de planlægger uden om udvalgte arealer,

som ellers ville være blevet negativt påvirket af køleanlæg

og -produktion, herunder at potentielle gener som støj fra en

varmepumpe undgås.

12. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder forslag til bestemmelser, der skal

muliggøre hel eller delvis implementering af en række artik-

ler i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, dvs. i Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13.

september 2023 om energieffektivitet og om ændring af for-

ordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023,

nr. L 231, side 1. Det omhandler følgende artikler i direkti-

vet: artikel 3 om princippet om energieffektivitet først, arti-

kel 5 om den offentlige sektors førende rolle med hensyn til

energieffektivitet, artikel 6 om offentlige organers bygninger

som forbillede, artikel 7 om offentlige udbud, artikel 21 om

grundlæggende kontraktlige rettigheder vedrørende opvarm-

ning, køling og varmt brugsvand, artikel 24 om styrkelse og

beskyttelse af sårbare kunder og afhjælpning af energifattig-

dom, artikel 25 om opvarmning og køling – vurdering og

planlægning, artikel 26 om varme- og køleforsyning, artikel

27 om energiomformning, -transmission og -distribution og

artikel 30 om national energisparefond, finansiering og tek-

nisk støtte.

Implementeringsfristen for forpligtelserne i det omarbejdede

energieffektivitetsdirektiv er som udgangspunkt den 11. ok-

tober 2025.

De foreslåede bestemmelser vil primært udgøre bemyndi-

gelser, men med lovforslaget foreslås også bestemmelser,

som vil medføre materielle ændringer, herunder i lov om

fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasredukti-

on, i fjernkølingsloven og i varmeforsyningsloven, jf. pkt.

12.1.-12.3. Den egentlige implementering af de omhandlede

forpligtelser i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv vil

således med få undtagelser ske ved bemyndigelsesbestem-

melsernes udmøntning ved bekendtgørelse.

Det vurderes, at lovforslaget vil leve op til de fem principper

for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Der er i

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

vurderingen navnlig lagt vægt på, at de foreslåede materielle

bestemmelser ikke forventes at gå længere, end forudsat

med det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, at regule-

ringen ikke forventes at føre til, at danske virksomheder

vil stilles dårligere i den internationale konkurrence, og at

reglerne vil træde i kraft senest muligt. Det foreslås, at

den foreslåede lov vil træde i kraft den 11. oktober 2025,

som svarer til direktivets implementeringsfrist, for at tage

højde for så sen ikrafttrædelse som muligt. Lovforslagets

ændringsforslag i § 7, som ikke omhandler implementering

af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, foreslås dog

at træde i kraft den 1. juli 2025.

Idet der er tale om et omarbejdet direktiv, er en del af di-

rektivets forpligtelser allerede implementeret i dansk ret. På

den baggrund foreslås endvidere EU-noterne til de enkelte

implementerende retsakter opdateret, så de afspejler imple-

mentering af de aktuelle gældende EU-retsakter. Ud over

de bestemmelser, som foreslås med nærværende lovforslag,

som vil implementere eller muliggøre implementering af

direktivet, er der bestemmelser i gældende ret, som vil im-

plementere direktivet, idet direktivet indeholder forpligtel-

ser, som er videreført uden ændringer til det omarbejdede

energieffektivitetsdirektiv. Endvidere er der vurderet at være

normharmoni med hensyn til direktivets artikel 29, stk. 8,

om forbud mod konkurrenceforvridende og diskrimineren-

de adfærd på markedet for energidistributører, distributions-

systemoperatører og energileverandører i detailleddet med

bestemmelser i og som følger af elforsyningsloven og gas-

forsyningsloven.

12.1. Ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling

Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås blandt andet ændringer

af Rådet for Energieffektiv Omstilling, som vil medføre, at

rådet vil kunne rådgive om aktiviteter i relation til lavind-

komsthusholdninger med en vis energibyrde, samt at rådet

vil skulle varetage rollen som ekspertnetværk i forhold til

at fremme energieffektiviteten hos denne gruppe. De nær-

mere rammer for rådgivningen vil blive fastsat i rådets for-

retningsorden, og rådgivningen forventes afgrænset af de

rammer, som er fastsat i det omarbejdede energieffektivitets-

direktiv. Denne del af lovforslaget vil således muliggøre

implementering af direktivets artikel 24, stk. 4. Den øvrige

del af forslaget om ændring af Rådet for Energieffektiv Om-

stilling har ikke baggrund i direktivimplementering.

12.2. Forbrugerrettigheder på fjernvarme- og fjernkølings-

området

Med lovforslagets § 1, nr. 3, § 2, nr. 7-9, og § 3, nr.

6-7 og nr. 10-11, foreslås bestemmelser, der implementerer

og muliggør implementering af det omarbejdede energief-

fektivitetsdirektivs artikel 21 om forbrugerrettigheder i hen-

holdsvis lov om fremme af effektiv energianvendelse og

drivhusgasreduktion, fjernkølingsloven og varmeforsynings-

loven. Af de foreslåede bestemmelser fremgår, at slutkun-

der vil have ret til en kontrakt med deres leverandør af

fjernvarme. Af de foreslåede bestemmelser fremgår derudo-

ver, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-

te nærmere regler om slutkunders ret til en kontrakt med

deres fjernkølingsleverandør samt adgang til øvrige forbru-

gerrelaterede oplysninger til forbrugere med fordelingsmåle-

re. Bestemmelserne bemyndiger endvidere klima-, energi-

og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler ved

bekendtgørelse om tilsyn med reglernes overholdelse.

12.3. Kommunale planer for køleforsyning og godkendelse

af projekter om fjernkøling

Med lovforslagets § 2, nr. 3, foreslås bestemmelser, der

implementerer det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs

artikel 25, stk. 6, om udarbejdelse af kommunale køleplaner

i fjernkølingsloven. Det følger af den foreslåede bestemmel-

se, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

regler om indhold m.v., hvorefter det er forventningen, at

der vil blive fastsat regler om, at det kun er kommunalbe-

styrelsen i kommuner med over 45.000 indbyggere, der

skal udføre en planlægning for køleforsyningen i kommu-

nen. Bestemmelsen bemyndiger endvidere klima-, energi-

og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om

den kommunale køleforsyningsplanlægning ved bekendtgø-

relse.

13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. oktober til

den 27. november (28 dage) været sendt i høring hos følgen-

de myndigheder og organisationer m.v.: 3F, Fagligt Fælles

Forbund (SiD), 92-Gruppen, A2012, ABC - Rådgivende

Ingeniører, ADB (Association Dansk Biobrændsel), Accu-

ra, Advokatpartnerselskab, Advokatrådet – Advokatsamfun-

det, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, AktiveE-

nergiforbrugere (DENFO), Affald Plus, Aluminium Dan-

mark, Ankenævnet på Energiområdet, Andel, Andel Ener-

gi, APPLiA Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og ressourceindustrien under

DI), Artelia A/S, Asfaltindustrien, Banedanmark, BAT-kar-

tellet, BattMan Energy ApS, Belysningsbranchen Danmark,

Better Energy, Biobrændselsforeningen, Biofos A/S, Biogas

Danmark, BL Danmarks Almene Boliger, Blik- og Rørar-

bejderforbundet, Brancheforening for Bygningssagkyndige

& Energikonsulenter (BFBE), Brancheforeningen Cirkulær,

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Branchefor-

eningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Branchefor-

eningen for Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranch-

en, Brunata, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa

Law, BUILD, Business Region MidtVest (BRMV), Business

Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet),

Byggecentrum, Byggesocietetet, Bærebro A/S, Byggeska-

defonden, By og Havn, Bygherreforeningen i Danmark,

Crossbridge Energy Fredericia, Center for Electric Power

and Energy (DTU), Center for Beredskabskommunikation

(CFB), Center for Offentlig Innovation, CEPOS, Cerius,

Cevea, Centrica Energy Trading A/S, CO-industri, Conci-

to, COWI, Copenhagen Infrastructure Partners, Copenhagen

Merchants, Crossbridge Energy Fredericia, DCA - Nationalt

Center for Fødevarer og Jordbrug, DAKOFA, Dana Petro-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

leum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologi-

fond), Danish Cable Protection Commitee, DKCPC, Dansk

halm, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Jægerfor-

bund, Danmarks Frie Forskningsfond | Samfund og Erhverv,

Danmarks Miljøportal, Danmarks Naturfredningsforening,

Danske Rederier, Danmarks Skibskredit, Danmarks Tekni-

ske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Ar-

bejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Danske Byggecen-

tre, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendoms-

mæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Manage-

ment (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk

Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri (DI), Dansk IT,

DI Dansk Byggeri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk

Ledningsejerforum, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk

Metal, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk Methanolfor-

ening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Møllerforening, Dansk

Offshore, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening,

Dansk Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Told- og

Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk

Varefakta Nævn, Dansk Vejforening, Danske Advokater,

Danske Anlægsgartnere, Dansk Annoncørforening, Danske

Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Beredska-

ber, Danske Havne (DH), Danske kloakmestre, Danske Ma-

ritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører (DME),

Danske Mediedistributører, Dansk Miljøteknologi, Miljø-

teknisk Brancheforening, Danske Olieberedskabslagre, Dan-

ske Regioner, Danske Tegl, Danske Vandværker, DANVA

(Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Data-

tilsynet, Dataetisk Råd, DCC Energi Naturgas, Decentral

Energi, DELTA Dansk Elektronik, Den Danske Dommer-

forening, Dansk Ornitologisk Forening (DOF BirdLife),

Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DSB,

DTU – Myndighedsbetjening, EA Energianalyse, EBO

Consult A/S, E. ON Danmark A/S, Ejendomsforeningen

Danmark, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi

Fyn, Energiforum, Energifællesskaber Danmark, Energikla-

genævnet (Nævnenes Hus), Energinet, Energisammenslut-

ningen, Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjene-

sten, Enyday, European Energy, Eurowind Energy A/S,

Evida, Everfuel, EWE Energie AG, FDM, FDO, FH - Fag-

bevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans

og Leasing, Finansforbundet, Fjernvarme Fyn, Fonden Kra-

ka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Antenneanlæg,

Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske

Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Skatteankenævn,

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen

Danske Revisorer, Fors A/S, Forsikring & Pension, Forsik-

ringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Frie - A-kasse

og Fagforening, FSR Danske revisorer, GAFSAM, Gaz-sy-

14. Sammenfattende skema

stem, Geoforum Danmark, Get2Grid, GRAKOM, Green-

peace, GreenTech Advisor, Gentofte og Gladsaxe Fjernvar-

me, Green Power Denmark, GTS (Godkendt Teknologisk

service), Grundfos, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR

A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HORESTA, Håndværksrå-

det, H2 Energy Esbjerg, IBIS, Ingeniørforeningen i Dan-

mark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent

Energi, Ineos Danmark, Investering Danmark, IT-Branchen,

Justitia, Klimarådet, KommuneKredit, KL, Kommunaltek-

nisk Chefforening (KTC), Kooperationen (Den Kooperative

arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Kort- og

Landmålingsteknikernes Forening, Kraka, Kredsløb, Kræft-

ens Bekæmpelse, KU – Geografi og Geoinformatik, Kø-

benhavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug

& Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landinspektør-

foreningen, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcel-

leejere, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Lands-

foreningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Le-

derne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Penge-

institutter, Lokaltog A/S´, Mellemfolkeligt Samvirke, Me-

troselskabet I/S, Midtjyske Jernbaner A/S, Maabjerg Ener-

gy Center – MEC, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Natio-

nalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Nature

Energy, N1 A/S, Netværk For Vestegnens Fjernvarmedi-

stributionsselskaber (NetVarme), Niras, NOAH Energi og

Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nor-

disk Energirådgivning ApS, Nordjyske Jernbaner A/S, No-

reco, Norlys, NRGi Renewables A/S, NRGi Rådgivning

A/S, Nuuday, Nævnenes Hus, Oxfam Danmark, Planener-

gi, Plan og Projekt, Plesner Advokatpartnerselskab, Plastin-

dustrien, Praktiserende Landinspektørers Forening, Radius

Elnet A/S, Rambøll, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i

Danmark, REO - Foreningen Reel Energioplysning, Restau-

rationsbranchen.dk, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Rådet

for Bæredygtig Trafik, Rådet for grøn omstilling, RWE Re-

newables Denmark A/S, SEGES, Serviceforbundet, Siemens

Gamesa, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranch-

en i Danmark, SMVdanmark, Solar Lightning Consultants

ApS , Skatterevisorforeningen - Skattefaglig Forening, Sy-

nergi, Substain, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk In-

stitut, Teleindustrien, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII,

Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvaren-

de Energi, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers,

Brancheforening, Verdens Skove, VEKS, VisitDenmark,

Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Ver-

densnaturfonden, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening,

Øresundsbron, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Ener-

gicenter, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, og samtli-

ge kommuner og regioner.

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In-

angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

gen«)

Der vurderes at være marginalt positive

Ved udmøntning vurderes der at være følgen-

økonomiske konsekvenser ved

ændring af

de konsekvenser ved lovforslagets dele om:

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Rådet for Energieffektiv Omstilling (sta-

ten).

Herudover vurderes lovforslagets øvrige

dele at have ingen konsekvenser.

Forbrugerrettigheder på fjernvarme- og

fjernkølingsområdet (ca. 0,50 mio. kr. år-

ligt for staten)

–

Energieffektivisering af fjernvarme- og

fjernkølingssystemer samt cost-benefit-

analyser (ca. 0,25 ÅV årligt for staten)

Endvidere vurderes der at være mindre konse-

kvenser ved udmøntning af lovforslagets dele

om:

–

Indberetning og offentliggørelse af det of-

fentliges energi- og vandforbrug og reno-

veringer m.v. (staten, regioner og kommu-

ner)

–

Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud

(staten, regioner og kommuner)

–

Anvendelse af princippet om energieffekti-

vitet først (staten, kommuner og regioner)

–

Kommunale køleplaner og godkendelse af

projekter om fjernkøling for kommuner og

staten

–

Herudover vurderes lovforslagets øvrige dele

at have ingen konsekvenser.

Implementeringskonsekvenser for Der vurderes at være ingen konsekvenser Ved udmøntning vurderes der at være mindre

stat, kommuner og regioner

ved lovforslaget.

konsekvenser ved lovforslagets dele om:

–

indberetning og offentliggørelse af det of-

fentliges energi- og vandforbrug og reno-

veringer m.v. (staten, regioner og kommu-

ner)

–

Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud

(staten, regioner og kommuner)

–

Anvendelse af princippet om energieffekti-

vitet først (staten, regioner og kommuner)

Herudover vurderes der at være ingen konse-

kvenser ved øvrige dele af lovforslaget.

Økonomiske konsekvenser for er- Ved udmøntning vurderes der at være min- Ved udmøntning vurderes der at være følgen-

hvervslivet m.v.

dre konsekvenser ved lovforslagets del om de konsekvenser ved lovforslagets dele om:

energieffektivitet m.v. i offentlige udbud

–

Energieffektivisering af fjernvarme- og

Herudover vurderes der at være ingen kon-

fjernkølingssystemer samt cost-benefit-

sekvenser ved øvrige dele af lovforslaget.

analyser (ca. 1,25 mio. kr. årligt i 2026

og 2027)

Endvidere vurderes der at være mindre konse-

kvenser ved udmøntning af lovforslagets dele

om:

–

Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud

Anvendelse af princippet om energieffekti-

vitet først

Herudover vurderes lovforslagets øvrige dele

at have ingen konsekvenser.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Administrative konsekvenser for Der vurderes at være ingen konsekvenser Ved udmøntning vurderes der at være mindre

erhvervslivet m.v.

ved lovforslaget.

konsekvenser for lovforslagets dele om:

–

Energieffektivitet m.v. i offentlige udbud

Anvendelse af princippet om energieffekti-

vitet først

–

Forbrugerrettigheder på fjernvarme- og

fjernkølingsområdet

–

Energieffektivisering af fjernvarme- og

fjernkølingssystemer samt cost-benefit-

analyser

Herudover vurderes lovforslagets øvrige dele

at have ingen konsekvenser.

Administrative konsekvenser for Ved udmøntning vurderes der at være min- Der vurderes at være ingen konsekvenser ved

borgerne

dre konsekvenser ved

forbrugerrettigheder

lovforslaget.

på fjernvarme- og fjernkølingsområdet.

Herudover vurderes lovforslagets øvrige

dele at have ingen konsekvenser.

Ved udmøntning vurderes der at være min- Der vurderes at være ingen konsekvenser ved

dre konsekvenser ved lovforslagets dele

lovforslaget.

om:

–

Indberetning og offentliggørelse af det

offentliges energi- og vandforbrug og

renoveringer m.v.

Energieffektivitet m.v. i offentlige ud-

bud

Ændring af Rådet for Energieffektiv

Omstilling

Identificering og prioritering af sårba-

re grupper i aktiviteter om fremme af

energieffektivitet

Finansierings-, informations- og tekni-

ske aktiviteter til fremme af energieffek-

tivitet

Anvendelse af princippet om energief-

fektivitet først

Kommunale køleplaner og godkendelse

af projekter om fjernkøling

Energieffektivisering af fjernvarme- og

fjernkølingssystemer samt cost-benefit-

analyser

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Herudover vurderes der at være ingen kon-

sekvenser ved de øvrige dele af lovforsla-

get.

Ved udmøntning vurderes der at være min- Der vurderes at være ingen konsekvenser ved

dre konsekvenser ved

kommunale kølepla-

lovforslaget.

ner og godkendelse af projekter om fjern-

køling.

Herudover vurderes der at være ingen kon-

sekvenser ved de øvrige dele af lovforsla-

get.

Med lovforslaget foreslås bestemmelser, som vil muliggøre implementering af hele eller

Forholdet til EU-retten

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

dele af følgende artikler i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv: artikel 3, 5-7, 21,

24-27, og 30.

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervsret-

tet EU-regulering (der i relevant

omfang også gælder ved imple-

mentering af ikke-erhvervsrettet

EU-regulering) (sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende fodnote til titlen til lov om fremme af effek-

tiv energianvendelse og drivhusgasreduktion indeholder en

henvisning til, at loven gennemfører dele af det tidligere

energieffektivitetsdirektiv.

Det foreslås at

fodnoten

til titlen til lov om fremme af effek-

tiv energianvendelse og drivhusgasreduktion nyaffattes, så-

ledes at det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der

gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivi-

tet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejd-

ning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.

Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at det af fodnoten

vil fremgå, at loven indeholder bestemmelser, som gennem-

fører dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Til nr. 2

Det fremgår af § 5, stk. 2, i lov om fremme af effektiv ener-

gianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi- og

forsyningsministeren nedsætter et uafhængigt råd, som skal

bidrage til at styrke koordineringen og fremme udviklingen

af den samlede energispareindsats. Det fremgår endvidere,

at ministeren udpeger formanden og medlemmerne og fast-

sætter udvalgets forretningsorden, samt at medlemmerne

skal repræsentere aktører, interessenter og sagkyndige ved-

rørende energibesparelser.

Det foreslås at ophæve

§ 5, stk. 2,

og i stedet indsætte

en ny § 5, stk. 2, hvoraf det fremgår, at klima-, energi-

og forsyningsministeren nedsætter et uafhængigt råd, som

skal rådgive regeringen om energieffektivitet, energibespa-

relser og relaterede emner, herunder om aktiviteter, hvorved

lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde priorite-

res. Ministeren udpeger rådets forperson, sagkyndige med-

lemmer og deltagende organisationer samt fastsætter rådets

forretningsorden.

Forslaget vil medføre, at Rådet for Energieffektiv Omstilling

videreføres, men får tilføjet nye opgaver, og at der foretages

ændringer i proceduren for udpegning af visse rådsmedlem-

mer.

Rådet for Energieffektiv Omstilling vil fortsat skulle rådgi-

ve regeringen om energibesparelser, dog ikke længere om

koordineringen af energispareindsatsen. I stedet vil rådets

rådgivning også skulle omfatte energieffektivitet. Energief-

fektivitet vil skulle forstås i bredest mulige forstand og kan

f.eks. omfatte teknologiske, økonomiske, adfærdsmæssige

og organisatoriske tiltag.

Rådet for Energieffektiv Omstilling vil med forslaget også

blive pålagt at rådgive om emner, hvor der er en kobling

til energieffektivitet, f.eks. indeklimamæssige og socioøko-

nomiske konsekvenser af energieffektivitetsaktiviteter, ener-

gibesparelser hos sårbare grupper, informationskampagner

m.v.

Med forslaget vil Rådet for Energieffektiv Omstilling skulle

yde rådgivning om aktiviteter, hvorved lavindkomsthushold-

ninger med en vis energibyrde prioriteres, hvilket sammen

med forslaget til § 5, stk. 3, jf. nedenfor, vil muliggøre

implementering af artikel 24, stk. 4, i det omarbejdede ener-

gieffektivitetsdirektiv.

På baggrund af den foreslåede bemyndigelse i § 14 c, stk.

1, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhus-

gasreduktion, jf. § 1, nr. 13, forventes der fastsat en defini-

tion af lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde,

og denne definition vil skulle anvendes i rådets rådgivning.

Aktiviteter skal forstås bredt og kan f.eks. omfatte støtte,

information, teknisk bistand og andre understøttende foran-

staltninger.

De nærmere rammer for rådgivningen vil blive fastlagt i for-

bindelse med fastsættelse af rådets forretningsorden, og det

forventes, at rådgivningen vil blive afgrænset af rammerne

i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Se nærmere

om forholdet mellem begreberne »lavindkomsthusholdnin-

ger med en vis energibyrde« og ”energifattigdom” under

pkt. 2. i de almindelige bemærkninger.

Med forslaget vil Rådet for Energieffektiv Omstilling fortsat

skulle rådgive regeringen, herunder særligt klima-, energi-

og forsyningsministeren, og rådgivningen kan f.eks. bestå i

at udarbejde analyser og anbefalinger samt forslag til hand-

leplaner, strategier, politikker og initiativer. Rådgivning vil

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kunne ske efter direkte anmodning af klima-, energi- og for-

syningsministeren eller af rådets egen drift. Rådgivningen

er faglig og blandt andet baseret på data, forskning og øko-

nomiske modeller. Klima-, energi-, og forsyningsministeren

forpligtes ikke af rådets rådgivning, og beslutningskompe-

tencen påhviler således alene klima-, energi- og forsynings-

ministeren. Rammerne for rådets rådgivning vil blive fastsat

i rådets forretningsorden. Rådgivningen forventes primært at

omfatte danske forhold, men vil også kunne omfatte interna-

tionale forhold, herunder særligt i relation til samarbejdet i

den Europæiske Union. Energistyrelsen vil fortsat varetage

sekretariatsbetjening af rådet.

Forslaget vil medføre en ny og forenklet proces for udpeg-

ning af visse rådsmedlemmer. I dag udpeger klima-, energi-

og forsyningsministeren således alle medlemmer af rådet,

men med forslaget vil klima-, energi- og forsyningsministe-

ren alene skulle udpege rådets forperson samt de organisati-

oner, som deltager i rådet. Klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren vil også kunne udpege personer med særlig sagkyn-

dig kompetence til at deltage i rådet. Organisationer skal

forstås bredt og kan f.eks. omfatte brancheorganisationer,

universiteter og interesseorganisationer. Organisationerne vil

selv skulle indstille det konkrete medlem, som skal repræ-

sentere organisationen. Det indstillede medlem vil formelt

skulle godkendes og udpeges af Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet. Denne proces forventes at ske administra-

tivt i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Med de gældende regler omtales den person, som står i spid-

sen for rådet, som »formanden«. Forslaget vil indebære, at

denne person i stedet omtales »forpersonen«. Der vil fortsat

alene blive ydet honorar til forpersonen.

Med forslaget vil rådets forretningsorden fortsat blive fast-

sat af klima-, energi- og forsyningsministeren, og de nær-

mere forhold omkring mødefrekvens, mødeformat, antallet

af medlemmer, rådets sammensætning, opgaver, beskikkel-

sesperiode, adgang til genbeskikkelse m.v., vil fremgå af

forretningsordenen.

Det foreslås at indsætte en ny § 5,

stk. 3,

hvorefter klima-,

energi- og forsyningsministeren kan pålægge rådet, jf. stk.

2, at rådgive nationale, regionale og lokale beslutningstagere

om aktiviteter, hvorved lavindkomsthusholdninger med en

vis energibyrde prioriteres.

Forslaget vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren bemyndiges til at kunne pålægge Rådet for Energief-

fektiv Omstilling at yde rådgivning til f.eks. offentlige myn-

digheder, lokalråd, ledelsen i forsyningsselskaber, ledelsen

i lokale energifællesskaber m.fl. om aktiviteter om energief-

fektivitet, hvorved lavindkomsthusholdninger med en vis

energibyrde prioriteres. Aktiviteter skal forstås bredt og kan

f.eks. omfattet støtte, information, teknisk bistand og andre

understøttende foranstaltninger.

Rådgivningen vil f.eks. kunne omfatte analyser og anbefa-

linger samt forslag til handleplaner, strategier, politikker

og initiativer for at støtte gennemførelse af aktiviteter til

forbedring af energieffektiviteten hos lavindkomsthushold-

ninger med en vis energibyrde. Klima-, energi- og forsy-

ningsministeren vil skulle fastsætte de nærmere rammer for

rådgivningen i rådets forretningsorden, og det forventes, at

rådgivningen vil blive afgrænset af rammerne i det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektiv.

Se nærmere om forholdet mellem begreberne »lavindkomst-

husholdninger med en vis energibyrde« og ”energifattig-

dom” under pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Bemyndigelsen vil sammen med forslaget til nyaffattelse

af § 5, stk. 2, jf. ovenfor, muliggøre implementering af

det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 24, stk.

4. Der vil ikke med bemyndigelsen kunne fastsættes forplig-

telser, som går videre end minimumsforpligtelserne i det

omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Bemyndigelsen kan

endvidere anvendes ved senere ændringer eller justeringer

af artikel 24, stk. 4, i det omarbejdede energieffektivitetsdi-

rektiv, eller såfremt Danmark forpligtes til at gennemføre

en ændring af direktivet i national lovgivning, jf. § 2 a i

lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgas-

reduktion.

Til nr. 3

Efter den gældende § 6, stk. 3, i lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion kan klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren fastsætte regler om fakturering

og faktureringsoplysninger til forbrugere af el, gas, fjernkø-

ling, varmt vand eller varme, der får målt deres forbrug

med fordelingsmålere, og om disse forbrugeres adgang til

forbrugsoplysninger, herunder regler til opfyldelse af Dan-

marks forpligtelser i henhold til EU-retten.

Bemyndigelsen gennemfører kravene i artikel 10 og 11 i det

tidligere energieffektivitetsdirektiv i forhold til slutkunder

af el, gas, fjernkøling, varmt vand og varme, hvis forbrug

bliver målt med en fordelingsmåler, og som derfor ikke

kan påberåbe sig de rettigheder til fakturerings- og forbrugs-

oplysninger, som el-, naturgas-, fjernkølings- og varmefor-

syningslovgivningen sikrer slutkunder med et direkte kunde-

forhold til energivirksomheden.

Bemyndigelsen er udmøntet i energioplysningsbekendtgø-

relsen. Bekendtgørelsen regulerer blandt andet, hvilke op-

lysninger om forbrug af fjernvarme og fjernkøling slutkun-

der og slutbrugere har ret til i forbindelse med deres fakture-

ring. Det fremgår blandt andet af energioplysningsbekendt-

gørelsens § 8, at den faktureringsansvarlige skal sikre, at

slutkunder og slutbrugere modtager en faktura for varmefor-

brug på grundlag af det faktiske forbrug eller aflæsninger af

varmefordelingsmålere mindst én gang årligt. For slutbruge-

re er den faktureringsansvarlige bygningsejeren med direkte

kundeforhold til energileverandøren, jf. energioplysningsbe-

kendtgørelsens § 2, nr. 12, 2. pkt.

Det foreslås, at der i

§ 6, stk. 3,

efter »forbrugsoplysninger«

indsættes »og øvrige forbrugerrelaterede oplysninger«.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Forslaget vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren får bemyndigelse til at fastsætte regler om adgang til

øvrige forbrugerrelaterede oplysninger for forbrugere af el,

gas, fjernkøling, varmt vand eller varme, der får målt deres

forbrug med fordelingsmålere.

Forslaget muliggør implementeringen af det omarbejdede

energieffektivitetsdirektivs artikel 21, stk. 1, hvor medlems-

staterne skal fastsætte regler, der sikrer, at slutbrugeren til-

deles de relevante rettigheder, jf. artikel 21, stk. 2-9, herun-

der blandt andet om resumé af de vigtigste kontraktbetin-

gelser, priser og tariffer, standardvilkår og betingelser m.v.

Forslaget vil muliggøre implementeringen af de konkrete

krav, der følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirek-

tivs artikel 21 om forbrugerrettigheder for slutbrugere.

I det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr.

53, er begrebet ”slutbruger” defineret som en fysisk eller

juridisk person, der køber opvarmning, køling eller varmt

brugsvand til eget brug, eller en fysisk eller juridisk person,

der bebor en individuel bygning eller enhed i en ejendom

med flere lejligheder eller bygninger til flere formål, som

forsynes med opvarmning, køling eller varmt brugsvand fra

en central kilde, når en sådan person ikke har en direkte eller

individuel kontrakt med energileverandøren.

Lovens afgrænsning af forbrugere, der får målt deres for-

brug med fordelingsmålere, svarer til slutbrugere i det omar-

bejdede energieffektivitetsdirektivs forstand.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes bredt til

at sikre de rettigheder, som forbrugere, der får målt deres

forbrug med fordelingsmålere, får tildelt i medfør af det

omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Slutbrugere, der får målt deres forbrug med fordelingsmåle-

re, har ikke et direkte kundeforhold til energileverandøren,

men vil ofte via en fordelingsnøgle betale til den, der er re-

gistreret som direkte kunde hos energivirksomheden, typisk

et boligfællesskab eller en bygningsejer, ejerforening eller

udlejer, for den del af regningen, der svarer til slutbrugerens

eget forbrug. Der vil derfor være en fysisk eller en juridisk

person, f.eks. en bygningsejer eller en udlejer, som er i et

kundeforhold med f.eks. en varmedistributionsvirksomhed

eller en fjernkølingsvirksomhed, som vil blive omfattet af de

forbrugererettigheder, der foreslås i henholdsvis varmeforsy-

ningsloven og fjernkølingsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 7

og 8, og § 3, nr. 6 og 7, om kontraktlige rettigheder for

fjernkølingskunder og varmeforbrugere, der er i direkte kun-

deforhold med henholdsvis fjernkølingsvirksomheden eller

varmedistributionsvirksomheden.

Det forventes derfor, at den foreslåede bemyndigelse vil bli-

ve anvendt til at fastsætte regler om, at f.eks. bygningsejere,

ejerforeninger m.v. skal videregive øvrige forbrugerrelatere-

de oplysninger til forbrugere, der får målt deres forbrug med

fordelingsmålere. Dette vil være i lighed med energioply-

sningsbekendtgørelsen, hvorefter det påhviler bygningseje-

ren med direkte kundeforhold til energileverandøren at sikre

slutbrugeren relevante forbrugs- og faktureringsoplysninger.

Ved »øvrige forbrugerrelaterede oplysninger« vil blandt an-

det skulle forstås oplysninger, som er relevante for en for-

bruger, der ikke er i direkte kundeforhold med f.eks. en var-

medistributionsvirksomhed eller en fjernkølingsvirksomhed,

men som får målt deres forbrug med fordelingsmålere. Det

vil kunne være – men vil ikke være begrænset til – oplysnin-

ger om priser, vilkår og betingelser m.v.

Det er forventningen, at ministeren blandt andet vil fastsæt-

te regler om, at centrale oplysninger om kontraktforholdet

mellem blandt andet varmedistributionsvirksomheder eller

fjernkølingsvirksomheder og f.eks. bygningsejeren, herun-

der blandt andet oplysninger om priser, vil skulle videregi-

ves til forbrugere, der får målt deres forbrug med fordelings-

målere.

Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til

at fastsætte regler om, hvilke oplysninger forbrugeren med

fordelingsmåler har ret til efter anmodning. Det vil f.eks.

kunne være oplysninger om generelle vilkår og betingelser,

der er knyttet til leveringen af fjernkøling, varme og varmt

vand m.v.

Den foreslåede bemyndigelse vil i øvrigt kunne anvendes til

at fastsætte regler om, hvornår forbrugeren med fordelings-

måler skal have adgang til sådanne øvrige forbrugerrelatere-

de oplysninger, herunder om det er efter anmodning eller i

forbindelse med væsentlige ændringer af vilkår m.v.

Det er i første omgang hensigten, at de regler, der udstedes

om øvrige forbrugerrelaterede oplysninger, alene vil vedrøre

forbrugere af fjernkøling, varmt vand eller varme, der får

målt deres forbrug ved hjælp af fordelingsmålere. Bemyndi-

gelsen vil dog kunne blive anvendt til at fastsætte lignende

regler om forbrugerrelaterede oplysninger for forbrugere af

el og gas, der får målt deres forbrug med fordelingsmålere.

Forslaget skal ses i sammenhæng med § 1, nr. 21, hvorefter

der foreslås en ny § 21 a, der blandt andet giver klima-,

energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsæt-

te regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i

medfør af § 6, stk. 3, samt regler om meddelelse af påbud

om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 6, stk. 3.

Forslaget skal derudover ses i sammenhæng med § 2, nr.

7 og 8, og § 3, nr. 6 og 7, om kontraktlige rettigheder for

fjernkølingskunder og varmeforbrugere, der er i direkte kun-

deforhold med henholdsvis fjernkølingsvirksomheden eller

varmedistributionsvirksomheden.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrel-

sen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7. om forbrugerrettigheder

på fjernvarme- og fjernkølingsområdet i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til nr. 4

Med § 7, stk. 1-3, i lov om fremme af effektiv energianven-

delse og drivhusgasreduktion bemyndiges klima-, energi- og

forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om støt-

te til aktiviteter med henblik på opfyldelse af lovens formål.

De eksisterende bemyndigelser i § 7, stk. 1-3, kan anvendes

til at fastsætte aktiviteter, som indeholder et støtteelement,

f.eks. støttepuljer og tilskud til teknisk rådgivning. Såfremt

der er et ønske om at fastsætte aktiviteter, hvori der ikke er

et støtteelement, såsom at et eksisterende råd eller netværk

får mulighed for at rådgive eller udarbejde materiale om

energieffektivitet, eller at offentlige myndigheder kan yde

rådgivning og information om energieffektivitet, så vil § 7,

stk. 1-3, alene finde begrænset anvendelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.1 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 7, stk. 4,

hvorefter klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om fi-

nansierings-, informations- og tekniske aktiviteter, som ikke

er omfattet af stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren får fleksibilitet til også at kunne

fastsætte aktiviteter uden et støtteelement, således at mini-

steren får fleksibilitet til at kunne fastsætte de bedst egnede

og omkostningseffektive aktiviteter med henblik på at im-

plementere artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, i det omarbejdede

energieffektivitetsdirektiv.

Baggrunden for forslaget er, at medlemsstaterne med artikel

30, stk. 1, 3-5 og 9, i det omarbejdede energieffektivitets-

direktiv forpligtes til at fastsætte en række finansierings-,

informations- og tekniske aktiviteter til fremme af energief-

fektivitet.

Aktiviteter skal forstås bredt og kan omfatte alle finansier-

ings-, informations- og tekniske aktiviteter, forudsat at disse

har til formål at fremme energieffektivitet.

Der eksisterer allerede en række aktiviteter, såsom Varme-

pumpepuljen, jf. bekendtgørelse nr. 693 af 10. juni 2024

om tilskud til konverteringer til varmepumper i bygninger

til helårsbeboelse, som vurderes helt eller delvis at opfylde

forpligtelserne i artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9. Den endelige

fortolkning af forpligtelserne i artikel 30, stk. 1, 3-5 og

9, ligger dog endnu ikke fast, og der pågår stadig dialog

med Europa-Kommissionen og andre medlemsstater om for-

tolkningen og rækkevidden af forpligtelserne. Det er dog

nødvendigt at fremsætte lovforslag i Folketingssamlingen

2024/2025, såfremt der skal ske rettidig implementering af

det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, som har imple-

menteringsfrist den 11. oktober 2025.

Den foreslåede bemyndigelse i § 7, stk. 4, vil alene kunne

anvendes, såfremt eksisterende aktiviteter ikke vurderes som

tilstrækkelige til at opfylde de nye direktivkrav, eller såfremt

eksisterende aktiviteter senere ændres eller afvikles, og det

derfor bliver nødvendigt at fastsætte kompenserende aktivi-

teter, således at de EU-retlige forpligtelser er opfyldt.

Adgangen til at fastsætte regler i medfør af bemyndigelsen

vil blive afgrænset af rammerne i det omarbejdede energief-

fektivitetsdirektiv, og bemyndigelsen er alene beregnet på

implementering i dansk ret af minimumsforpligtelserne i

artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, i det omarbejdede energieffekti-

vitetsdirektiv, og der vil således ikke med bemyndigelsen

kunne fastsættes aktiviteter ud over minimumsforpligtelser-

ne. Bemyndigelsen kan endvidere anvendes ved senere æn-

dringer eller justeringer af artikel 30, stk. 1, 3-5 og 9, i det

omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, eller såfremt Dan-

mark forpligtes til at gennemføre en ændring af direktivet i

national lovgivning, jf. nærmere i § 2 a i lov om fremme af

effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren i § 7, stk. 4, forventes at blive delegeret til

Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Til nr. 5

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse

og drivhusgasreduktion § 13, stk. 2, nr. 3, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offentli-

ge institutioner m.v. som afgrænset i lovens § 14 skal udføre

energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og

lign., som de ejer eller lejer, herunder om at fremme energi-

besparelser i forbindelse med indkøb, projektering, tjeneste-

ydelser og vedligeholdelse.

Bemyndigelsen er afgrænset til den offentlige forvaltning og

selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne

ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regi-

onale eller kommunale midler, eller såfremt de ved eller i

henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse

på statens, en regions eller en kommunes vegne, jf. lovens

§ 14, stk. 1. Ministeren kan dog efter forhandling med fi-

nansministeren, social- og boligministeren og indenrigs- og

sundhedsministeren udvide kredsen med virksomheder, der

ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor staten,

regioner eller kommuner har bestemmende indflydelse, jf.

lovens § 14, stk. 2. Ministeren kan også fastsætte regler om

undtagelse fra bestemmelserne i lovens § 13, jf. § 14, stk. 3.

Af lov om fremme af energibesparelser i bygninger fremgår,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte reg-

ler om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v., som

afgrænset i lovens § 22, stk. 1, skal overholde en række

nærmere oplistede forhold, jf. § 21, stk. 1. Det omfatter

blandt andet mulighed for at fastsætte regler om, at der

ved lejeaftale for bygninger skal sikres, at det pågældende

lejemål opfylder visse energikrav, jf. § 21, stk. 1, nr. 7, at der

ved køb af bygninger inden for den statslige forvaltning skal

sikres, at disse bygninger opfylder visse energikrav, jf. § 21,

stk. 8, og at der ved køb af bygninger ellers skal tilskyndes

til at sikre, at bygningerne opfylder visse energikrav, jf. §

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

21, stk. 1, nr. 9. Ministeren kan undtage visse offentlige in-

stitutioner eller virksomheder m.v. helt eller delvis fra krav

fastsat i regler i medfør af § 21, stk. 1-4, , jf. § 21, stk. 5.

Bemyndigelsen er afgrænset til 1) den offentlige forvaltning,

2) institutioner, selskaber, foreninger m.v., hvis mere end 50

pct. af udgifterne ved deres virksomhed dækkes af offentlige

midler, eller hvis de ved eller i henhold til lov har fået tillagt

beføjelser til at træffe afgørelse på det offentliges vegne, og

3) virksomheder, der ejes af det offentlige, eller hvor det

offentlige har bestemmende indflydelse, jf. lovens § 22, stk.

Princippet om energieffektivitet først defineres efter det om-

arbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 2, med

henvisning til forvaltningsforordningen. I forvaltningsfor-

ordningens artikel 2, nr. 18, er princippet defineret således:

”I forbindelse med energiplanlægning og med alle beslutnin-

ger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt

omfang at tænke i alternative omkostningseffektive ener-

gieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgsel

og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af om-

kostningseffektive energibesparelser i slutanvendelsen, initi-

ativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere effektiv

omdannelse, transmission og distribution af energi, samtidig

med at målsætningerne i disse beslutninger fortsat nås”.

Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark, og prin-

cippet om energieffektivitet først er således gældende ret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås, at der før § 13 i kapitel 4 indsættes en ny

§ 12,

hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om ordregivende myndigheders og ordregiven-

de enheders indgåelse af offentlige kontrakter og koncessio-

ner ved deres køb eller leje af produkter, tjenester, bygninger

og bygge- og anlægsarbejder på følgende områder:

1) Overholdelse af krav om energieffektivitet m.v.

2) Anvendelse af princippet om energieffektivitet først.

3) Vurdering af gennemførligheden af at indgå langsigtede

kontrakter om energimæssig ydeevne, som fører til langsig-

tede energibesparelser, ved udbud af kontrakter vedrørende

tjenester med et betydeligt energiindhold.

4) Offentliggørelse af oplysninger om energieffektivitets-

virkningen af kontrakter i Tenders Electronic Daily (TED).

De foreslåede bemyndigelser i § 12 vil medføre, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

om overholdelse af krav om energieffektivitet m.v. i offentli-

ge udbud.

De foreslåede bemyndigelser vil muliggøre implementering

af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7 om

energieffektivitetskrav m.v. målrettet ordregivende myndig-

heder og ordregivende enheder ved deres køb af produkter,

tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder samt ind-

gåelse af lejeaftale om bygninger.

Ordregivende myndighed vil skulle afgrænses med henvis-

ning til definitioner i EU�½s udbudsregulering. Der henvises

således i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel

2, nr. 14, til artikel 6, stk. 1, i direktiv 2014/23/EU, artikel

2, nr. 1, i direktiv 2014/24/EU og artikel 3, stk. 1, i direktiv

2014/25/EU. Ordregivende enhed afgrænses ligeledes med

henvisning til definitioner i EU�½s udbudsregulering. Der

henvises i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs arti-

kel 2, nr. 15, til artikel 7, stk. 1, i direktiv 2014/23/EU og

artikel 4, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU.

Den foreslåede bemyndigelse i § 12,

nr. 1,

vil medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om overholdelse af krav om energieffektivitet m.v.

ved ordregivende myndigheders og ordregivende enheders

indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner ved køb

eller leje af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og

anlægsarbejder.

Bemyndigelsen vil muliggøre implementering af det omar-

bejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7, stk. 1, 1. afsnit,

og artikel 7, stk. 5, 1. afsnit, 2. pkt., sammenholdt med

direktivets bilag IV om energieffektivitetskrav m.v. i forbin-

delse med offentlige udbud.

I overensstemmelse med direktivet forventes det, at der i

medfør af den foreslåede bemyndigelse vil kunne fastsættes

regler om de konkrete energikrav m.v., som købet eller leje-

aftalen vil skulle overholde.

Ved køb af produkter omfattet af energimærkning i hen-

hold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2017/1369 af 4. juli 2017 om opstilling af rammer for

energimærkning, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelate-

rede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af

mærkning og standardiserede produktoplysninger eller af en

relateret gennemførelsesretsakt vedtaget af Kommissionen

forventes det at ville medføre krav om overholdelse af visse

energiklasser.

Ved køb af produkter, som ikke er omfattet af energimærk-

ning, som beskrevet ovenfor, men af en gennemførelsesfor-

anstaltning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for

fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelatere-

de produkter, forventes der fastsat regler med krav om kun

at købe produkter, der opfylder gennemførelsesforanstaltnin-

gens referenceværdier for energieffektivitet.

Ved køb af produkter eller tjenester, som er omfattet af EU�½s

kriterier for grønne offentlige indkøb eller tilsvarende natio-

nale kriterier, forventes det yderligere at ville medføre krav

om at skulle tage hensyn til sådanne kriterier. Det forventes

at ville medføre krav om, at ordregivende myndigheder og

ordregivende enheder vil skulle gøre deres bedste for kun at

købe produkter og tjenester, der som minimum overholder

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

de tekniske specifikationer, der er fastsat på ”centralt” ni-

veau i de relevante EU-kriterier for grønne offentlige indkøb

eller tilsvarende nationale kriterier med relevans for produk-

tets eller tjenestens energieffektivitet.

Ved køb af dæk forventes det at ville medføre krav om

som udgangspunkt kun at købe dæk, der opfylder kriterierne

for at tilhøre den højeste brændstofeffektivitetsklasse som

defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2020/740 af 25. maj 2020 om mærkning af dæk, for så vidt

angår brændstofeffektivitet og andre parametre.

Ved udbud af tjenestekontrakter forventes det at ville medfø-

re krav om, at tjenesteleverandørerne ved deres køb af nye

produkter med henblik på levering i den pågældende tjenes-

te kun bruger produkter, der opfylder ovenstående krav om

energimærkning, referenceværdier til energieffektivitet og

krav til dæk.

Ved køb af bygninger eller indgåelse af nye lejeaftaler for

bygninger forventes det som udgangspunkt at ville medføre

krav om som minimum at opfylde det næsten energineutrale

niveau.

Kravene forventes primært afgrænset til energikrav, men

vil undtagelsesvist kunne være bredere. Det vil afhænge af,

hvorvidt der i EU-retsakter eller i EU-kriterier for grønne

offentlige indkøb eller tilsvarende nationale kriterier, som

kravene vil tage udgangspunkt i, vil fremgå et bredere an-

vendelsesområde.

Den foreslåede bemyndigelse i § 12,

nr. 2,

vil medføre,

at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsæt-

te regler om anvendelse af princippet om energieffektivitet

først i offentlige udbud ved ordregivende myndigheders og

ordregivende enheders indgåelse af offentlige kontrakter og

koncessioner ved køb eller leje af produkter, tjenester, byg-

ninger og bygge- og anlægsarbejder.

Bemyndigelsen vil muliggøre implementering af det omar-

bejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7, stk. 1, 2. afsnit,

om anvendelse af princippet om energieffektivitet først i

offentlige udbud.

Bestemmelsen forventes udmøntet i overensstemmelse med

Europa-Kommissionens retningslinjer, hvoraf det kan udle-

des, at princippet om energieffektivitet først vil skulle be-

tragtes som et grundlæggende princip, der vil skulle finde

anvendelse fra den indledende fase af udbudsprocessen, når

der træffes afgørelse om, hvordan et projekt skal udformes,

til de efterfølgende faser, hvor der tages stilling til de va-

rer, bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser og bygninger,

der vil blive udbudt. I udbudsproceduren kan princippet om

energieffektivitet først indgå i tildelingskriterierne eller i den

tekniske specifikation.

Den foreslåede bemyndigelse i § 12,

nr. 3,

vil medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om vurdering af gennemførligheden af at indgå lang-

sigtede kontrakter om energimæssig ydeevne, som fører til

langsigtede energibesparelser, ved udbud af kontrakter ved-

rørende tjenester med et betydeligt energiindhold.

Bemyndigelsen vil muliggøre implementering af det omar-

bejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7, stk. 3, om vur-

dering af gennemførligheden af at indgå langsigtede kon-

trakter om energimæssig ydeevne, som fører til langsigtede

energibesparelser.

Ved udmøntende regler vil der skulle tages udgangspunkt

i den afgrænsning af kontrakter om energimæssig ydeevne,

som følger af direktivet, jf. direktivets artikel 2, nr. 33. Reg-

lerne vil således skulle tage udgangspunkt i en kontraktlig

ordning mellem modtageren og leverandøren af en foran-

staltning til forbedring af energieffektiviteten, som kontrol-

leres og overvåges under hele kontraktens løbetid, hvor byg-

ge- og anlægsarbejder, leverancerne eller tjenesterne i den

samme foranstaltning bliver betalt i forhold til en aftalt grad

af forbedring af energieffektiviteten eller et andet aftalt kri-

terium for den energimæssige ydeevne, f.eks. økonomiske

besparelser.

Tjenesteydelseskontrakter med et betydeligt energiindhold

vil f.eks. være tjenesteydelseskontrakter om levering af var-

me- eller transporttjenester, tjenesteydelseskontrakter om

vedligeholdelse af bygninger eller gadebelysning eller tje-

nesteydelseskontrakter om forvaltning af energiforbrugende

faciliteter.

I udmøntende regler vil det kunne fastsættes, at vurderingen

enten vil skulle foretages individuelt eller inden for rammer-

ne af en bredere vurdering for hvert udbud af sådanne kon-

trakter, hvis de har et betydeligt energiindhold.

Den foreslåede bemyndigelse i § 12,

nr. 4,

vil medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om offentliggørelse af oplysninger om energieffekti-

vitetsvirkningen af kontrakter i TED ved ordregivende myn-

digheders og ordregivende enheders indgåelse af offentlige

kontrakter og koncessioner ved køb eller leje af produkter,

tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder.

Bemyndigelsen vil muliggøre implementering af det omar-

bejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 7, stk. 5, 1. afsnit,

om offentliggørelse af oplysninger om kontrakternes ener-

gieffektivitetsvirkning.

Det forventes, at der i overensstemmelse med direktivet

vil skulle fastsættes regler om, at oplysningerne vil skulle

oplyses i de respektive udbudsbekendtgørelser i TED i over-

ensstemmelse med de krav, der følger af EU�½s udbudsregu-

lering. Det fremgår af artikel 7, stk. 5, 1. afsnit, at oplys-

ningerne i de respektive udbudsbekendtgørelser vil skulle

offentliggøres på Tenders Electronic Daily (TED) i over-

ensstemmelse med direktiv 2014/23/EU, 2014/24/EU og

2014/25/EU og Kommissionens gennemførelsesforordning

(EU) 2019/1780.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i forbindelse

med bemyndigelsernes udmøntning kunne fastsætte regler

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

om undtagelse, herunder hel eller delvis undtagelse af vis-

se ordregivende myndigheder og ordregivende enheder fra

krav i regler fastsat i medfør af den foreslåede § 12.

Dette vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren vil kunne afgrænse de krav, der vil kunne fastsættes efter

den foreslåede § 12 i overensstemmelse med de afgrænsnin-

ger og undtagelser, som fremgår af artikel 7 i det omarbejde-

de energieffektivitetsdirektiv.

Det vil for det første indebære, at de energieffektivitetskrav

m.v., som vil kunne fastsættes i henhold til § 12, vil kunne

afgrænses, således at de vil finde anvendelse ved kontrakter

og koncessioner med en værdi, der svarer til eller overstiger

de tærskelværdier, der er fastsat i EU�½s udbudsregulering. I

direktivets artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, henvises der til artikel

8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af

26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter, arti-

kel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU

af 26. februar 2014 om offentlige udbud, og artikel 15 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26.

februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kon-

trakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt

posttjenester.

For det andet vil det indebære, at der vil kunne fastsættes

undtagelse for indkøb, hvor overholdelse ikke vurderes at

være teknisk muligt, jf. direktivets artikel 7, stk. 1, 1. af-

snit. Et krav vil kunne vurderes teknisk umuligt, når det er

umuligt at anvende kravene ud fra et teknisk synspunkt, dvs.

når kravene ikke kan anvendes på grund af installationens

tekniske karakteristika, jf. Kommissionens henstilling (EU)

2024/1716 af 19. juni 2024 om retningslinjer for fortolknin-

gen af artikel 5, 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2023/1791, for så vidt angår energiforbruget i

den offentlige sektor, renovering af offentlige bygninger og

offentlige udbud, afsnit 6.1.

For det tredje vil det indebære, at udbudskravene vil kunne

afgrænses, således at de ikke vil finde anvendelse, hvis de

vil underminere den offentlige sikkerhed eller være til gene

for reaktioner på folkesundhedsmæssige krisesituationer, jf.

direktivets artikel 7, stk. 2, 1. pkt.

For det fjerde vil det indebære, at udbudskravene vil kunne

afgrænses, således at de finder anvendelse på væbnede styr-

kers kontrakter, i det omfang deres anvendelse ikke skaber

nogen konflikt med arten af og det primære mål med de

væbnede styrkers aktiviteter, jf. direktivets artikel 7, stk.

2, 2. pkt. Hertil vil der kunne fastsættes en afgrænsning,

således at kravene ikke vil finde anvendelse på kontrakter

om levering af militært materiel som defineret i Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om

samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myn-

digheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og

anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på for-

svars- og sikkerhedsområdet, jf. direktivets artikel 7, stk. 2,

3. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2. om energieffektivitetsdi-

rektivet i lovforslagets almindelige bemærkninger om ener-

gieffektivitetsdirektivet.

Der vil ved implementeringen af det omarbejdede energief-

fektivitetsdirektivs bestemmelser om offentlige udbud blive

anlagt en minimumstilgang, hvorefter der ikke vil blive fast-

sat regler ud over, hvad som vurderes nødvendigt for at im-

plementere direktivets forpligtelser. Bemyndigelsen vil dog

også kunne anvendes ved eventuelle revisioner af direktivets

bestemmelser om energieffektivitet i offentlige udbud.

Herudover vil den foreslåede bemyndigelse i § 12 kunne

rumme de bemyndigelser, som foreslås at udgå ved lovfor-

slagets § 1, nr. 7, henholdsvis blive ophævet ved lovforsla-

gets § 4, nr. 3, dog således at der for disse forhold vil blive

fastsat et bredere anvendelsesområde.

Med hensyn til lovforslagets § 1, nr. 7, vil det indebære, at

ministerens bemyndigelse i lovens § 13, stk. 2, nr. 3, for

så vidt angår fastsættelse af regler om fremme af energibe-

sparelser ved indkøb og tjenesteydelser over for offentlige

institutioner m.v. som afgrænset i lovens § 14, vil rummes

inden for den foreslåede § 12. Anvendelsesområdet for den

foreslåede bemyndigelse i § 12 vil dog være ordregiven-

de myndigheder og ordregivende enheder. Den ændrede

begrebsanvendelse fra ”tjenesteydelser” til ” tjenester” vil

ikke have indholdsmæssig betydning, men er udtryk for en

sproglig ensretning med direktivets ordlyd.

Med hensyn til lovforslagets § 4, nr. 3, vil det indebære,

at ministerens bemyndigelse i § 21, stk. 1, nr. 7-9, for så

vidt angår fastsættelse af regler om energikrav ved indgåel-

se af lejemål og køb af bygninger over for den statslige

forvaltning og statslige institutioner m.v. som afgrænset i

lovens § 22, stk. 1, vil rummes inden for den foreslåede §

12. Anvendelsesområdet for den foreslåede bemyndigelse i

§ 12 vil dog være ordregivende myndigheder og ordregiven-

de enheder.

Med den foreslåede bemyndigelse vil afgrænsningen således

være ordregivende myndigheder og ordregivende enheder

som afgrænset efter EU�½s udbudsregulering. De udmøntende

regler, som vil kunne fastsættes efter den foreslåede § 12, vil

dog også kunne fastsættes for en mindre kreds.

Den foreslåede bemyndigelse vil således muliggøre, at kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren fortsat vil kunne fast-

sættes nationale krav, herunder til offentlige indkøb for

en mindre kreds, end bemyndigelsen giver mulighed for,

f.eks. afgrænset til statslige institutioner og indkøb under

de udbudsretlige beløbstærskler. Tiltag under den nationale

strategi for offentlige grønne indkøb, hvorefter der er fastsat

regler målrettet statslige institutioner om overholdelse af

energieffektivitetskrav ved køb af belysningskilder, vil såle-

des kunne videreføres med den foreslåede hjemmel.

Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med

lovforslagets § 1, nr. 21, om indsættelse af en ny § 21

a. Herved foreslås bemyndigelser, hvorefter klima-, energi-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn og

påbud, herunder med regler fastsat efter den foreslåede §

12 om energieffektivitetskrav m.v. i offentlige udbud, samt

at ministeren vil gives beføjelse til at kunne bemyndige en

institution under ministeriet eller en anden offentlig myndig-

hed til at føre tilsyn og meddele påbud.

Der kan i medfør af lovens § 22, stk. 2, i regler, der udstedes

i henhold til loven, fastsættes bødestraf for overtrædelse af

bestemmelser i reglerne eller af vilkår og påbud udstedt

i henhold til reglerne. Dette vil således også gælde for be-

myndigelserne i den foreslåede § 12.

De foreslåede bemyndigelser i § 12, hvorefter klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om

energieffektivitetskrav m.v. til offentlige udbud, forventes at

blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbe-

kendtgørelsen.

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner

forventes ophævet og de samlede forpligtelser i artikel 7

i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv forventes gen-

nemført ved bekendtgørelse.

Til nr. 6

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse

og drivhusgasreduktion § 13, stk. 1, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan forhandle med de i § 14 nævnte

offentlige institutioner m.v. eller organisationer, der repræ-

senterer de nævnte institutioner, om energibesparelsesaktivi-

teter og fastsættelsen af målsætninger for gennemførelsen af

energibesparelser i bygninger, anlæg, udstyr og lign., som

institutionerne ejer eller lejer.

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendel-

se og drivhusgasreduktion § 13, stk. 2, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i §

14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal udføre følgende

energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og

lign., som de ejer eller lejer: 1) udarbejde grønne energi-

regnskaber indeholdende en kortlægning af energiforbruget,

dokumentation for gennemførte energibesparelser og hand-

lingsplan for energibesparelser, 2) udarbejde kalkulationer

og planer for gennemførelse af energibesparelser, 3) fremme

energibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering,

tjenesteydelser og vedligeholdelse og 4) gennemføre energi-

besparelsesaktiviteter, når de udgifter, som er forbundet med

aktiviteten, forventes at blive modsvaret af driftsbesparelser

inden for kortere tid.

De nævnte offentlige institutioner m.v. i § 14 i lov om frem-

me af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion om-

fatter den offentlige forvaltning og selskaber, institutioner,

foreninger m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed

overvejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale

midler, eller såfremt de ved eller i henhold til lov har fået

tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regions

eller en kommunes vegne. Efter lovens § 14, stk. 2, kan kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling med

finansministeren, social- og boligministeren og indenrigs-

og sundhedsministeren fastsætte regler om, at § 13 også

skal gælde for virksomheder, der ejes af staten, regioner

eller kommuner, eller hvor staten, regioner eller kommuner

har bestemmende indflydelse. Efter lovens § 14, stk. 3, kan

klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om

undtagelse fra bestemmelserne i § 13.

Bemyndigelserne i § 13, stk. 1 og 2, er afgrænset til byg-

ninger, anlæg, udstyr og lign., som institutionerne ejer eller

lejer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås at indsætte », bruger« efter »ejer« i

§ 13, stk. 1

Den foreslåede ændring i § 13, stk. 1, vil medføre, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne forhandle med

de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. eller organisa-

tioner, der repræsenterer de nævnte institutioner, om energi-

besparelsesaktiviteter og fastsættelsen af målsætninger for

gennemførelsen af energibesparelser i bygninger, anlæg, ud-

styr og lign., som institutionerne ikke kun ejer eller lejer,

men også bruger. Den foreslåede ændring i § 13, stk. 1, vil

medføre, at bygninger, anlæg, udstyr og lign., som institutio-

nerne m.v. ikke ejer eller lejer, men alene bruger, også vil

omfattes af bemyndigelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre en begrænset udvidelse

af bemyndigelserne i § 13, stk. 1. Udvidelsen antages at

have begrænset virkning, da omfanget af bygninger, anlæg,

udstyr og lign., som institutionerne m.v. bruger, men ikke

ejer eller lejer, forventes at være af mindre omfang.

Det forventes, at § 13, stk. 1, vil kunne blive anvendt ved

klima-, energi- og forsyningsministerens forhandling med

de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. eller organisa-

tioner, som repræsenterer institutionerne, om energibesparel-

sesaktiviteter og fastsættelsen af målsætninger for gennem-

førelsen af energibesparelser i bygninger, anlæg, udstyr og

lign., som de offentlige institutioner m.v. ejer, bruger eller

lejer.

Den foreslåede ændring i § 13, stk. 2, vil medføre, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal

udføre følgende energibesparelsesaktiviteter for bygninger,

anlæg, udstyr og lign., som institutionerne ikke kun ejer

eller lejer, men også bruger: 1) Udarbejde grønne energi-

regnskaber indeholdende en kortlægning af energiforbruget,

dokumentation for gennemførte energibesparelser og hand-

lingsplan for energibesparelser, 2) udarbejde kalkulationer

og planer for gennemførelse af energibesparelser, 3) fremme

energibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering,

tjenesteydelser og vedligeholdelse og 4) gennemføre energi-

besparelsesaktiviteter, når de udgifter, som er forbundet med

aktiviteten, forventes at blive modsvaret af driftsbesparelser

inden for kortere tid. Den foreslåede ændring i § 13, stk.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2, vil medføre, at bygninger, anlæg, udstyr og lign., som

institutionerne m.v. ikke ejer eller lejer, men alene bruger,

også vil omfattes af bemyndigelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre en begrænset udvidelse

af bemyndigelserne i § 13, stk. 2. Udvidelsen antages at

have begrænset virkning, da omfanget af bygninger, anlæg,

udstyr og lign., som institutionerne m.v. bruger, men ikke

ejer eller lejer, forventes at være af mindre omfang.

Den foreslåede ændring i § 13, stk. 1 og 2, vil indebære,

at der opnås klarere sammenhæng mellem klima-, energi-

og forsyningsministerens forhandlingsrum om energibespa-

relsesaktiviteter og fastsættelsen af målsætninger for gen-

nemførelsen og fastsættelse af regler om udførelsen af

energibesparelsesaktiviteter for offentlige institutioners m.v.

bygninger, anlæg, udstyr og lign og det omarbejdede ener-

gieffektivitetsdirektivs bredere sigte om, hvor der kan opnås

energibesparelser ved de offentlige organer.

Det forventes, at § 13, stk. 1 og 2, vil kunne blive anvendt,

såfremt det vurderes nødvendigt ved implementeringen af

det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs forpligtelser i

artikel 5, stk. 1, om offentlige organers opnåelse af årlige

energibesparelser.

Efter det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 5,

stk. 1, stilles der krav om, at energibesparelserne skal opnås

i offentlige organers slutforbrug af energi. Dette omfatter

også slutforbrug i ibrugtagne bygninger, anlæg, udstyr og

lign. Medlemsstaterne kan vælge at undtage offentlig trans-

port og de væbnede styrker fra forpligtelsen i direktivets

artikel 5, stk. 1. Slutforbrug af energi er ved det omarbejde-

de energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 6, er defineret

som al energi leveret til industri, til transport, herunder ener-

giforbrug i den internationale luftfart, til husholdninger, til

offentlige og private tjenester, til landbrug, til skovbrug, til

fiskeri samt til andre slutbrugersektorer, bortset fra energi-

forbrug i forbindelse med international maritim bunkring,

omgivelsesenergi og leverancer til omdannelsessektoren og

til energisektoren og transmissions- og distributionstab.

Ved de omfattede ibrugtagne bygninger, anlæg, udstyr og

lign. skal forstås bygninger, anlæg, udstyr og lign., hvor en

offentlig institution m.v. bruger bygninger, anlæg, udstyr og

lign, uden at den offentlige institution m.v. ejer eller lejer

bygningen, anlægget, udstyret og lign. De ibrugtagne byg-

ninger, anlæg, udstyr og lign. omfatter, bygninger, anlæg,

udstyr, f.eks. bygninger og anlæg, hvor en offentlig institu-

tion har fået brugsretten af bygningen uden at skulle betale

leje for brugen af bygningen. De ibrugtagne bygninger, an-

læg, udstyr og lign. omfatter f.eks. ikke bygninger, hvor en

offentlig institution eller virksomhed m.v. har gennemført et

udbud, og en leverandør herefter opbevarer den offentlige

institutions og virksomheds m.v. materiale i en bygning,

som ikke er ejet eller lejet af offentlig institution m.v.

Kredsen, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler for, er en større kreds, end hvad det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektiv forpligter til, da definitionen

af offentlige organer indeholder krav om, at en enhed skal

være direkte administreret og samtidig direkte finansieret af

midler fra staten, regioner eller kommuner. Endvidere skal

enheden ikke have en industriel eller kommerciel karakter,

jf. det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr.

12.

Kredsen som klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler for, er den offentlige forvaltning og selska-

ber, institutioner, foreninger m.v., såfremt udgifterne ved

deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regionale

eller kommunale midler, eller såfremt de ved eller i henhold

til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på

statens, en regions eller en kommunes vegne, jf. § 14, stk.

1. Efter § 14, stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsmini-

steren efter forhandling med finansministeren, social- og bo-

ligministeren og indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte

regler om, at § 13 tillige gælder for virksomheder, der ejes

af staten, regioner eller kommuner, eller hvor staten, regio-

ner eller kommuner har bestemmende indflydelse.

Definitionen af offentlige organer, som kravene i artikel 5

og 6 i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv målrettes,

forventes at blive implementeret ved ordret gengivelse af

direktivets definition i den bekendtgørelse, hvor de samlede

forpligtelser fra direktivets artikel 5 og 6 samt tilhørende

definitioner vil blive gennemført. Definitionen af offentlige

organer forventes således afgrænset til nationale, regionale

eller lokale myndigheder og enheder, som finansieres og

administreres direkte af disse myndigheder, men som ikke

har en industriel eller kommerciel karakter.

Denne afgrænsning vil svare til den definition af offentlige

organer, som allerede er implementeret i bekendtgørelse

om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og

klimasyn i visse virksomheder, jf. bekendtgørelsens § 2,

nr. 13. På samme vis som ved bekendtgørelse om obligatori-

ske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse

virksomheder vil definitionen af offentlige organer udfoldes

nærmere i en samlet vejledning til den nye bekendtgørelse.

Den foreslåede ændring i bemyndigelsen i § 13, stk. 2, skal

ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 21, om indsæt-

telse af en ny § 21 a. Herved foreslås bemyndigelser, hvoref-

ter klima-, energi- forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om tilsyn og påbud, herunder med regler som fastsat

efter den foreslåede ændring i § 13, stk. 2, samt at ministe-

ren vil gives beføjelse til at kunne bemyndige en institution

under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at

føre tilsyn og meddele påbud.

Der kan i medfør af lovens § 22, stk. 2, i regler, der udstedes

i henhold til loven, fastsættes bødestraf for overtrædelse af

bestemmelser i reglerne eller af vilkår og påbud udstedt i

henhold til reglerne. Dette vil således også gælde for de

foreslåede ændringer i bemyndigelserne.

Bemyndigelserne i § 13, stk. 1 og 2, forventes fortsat at

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbe-

kendtgørelsen.

Til nr. 7

Det fremgår af § 13, stk. 2, i lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offent-

lige institutioner m.v., som afgrænset i lovens § 14, skal

udføre energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, ud-

styr og lign., som de ejer eller lejer. Af bestemmelsen føl-

ger blandt andet, at ministeren kan fastsætte regler om at

fremme energibesparelser i forbindelse med indkøb, projek-

tering, tjenesteydelser og vedligeholdelse, jf. lovens § 13,

stk. 2, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås at ændre

§ 13, stk. 2, nr. 3,

således at »indkøb,«

og », tjenesteydelser« udgår.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bemyndigelsen i

lovens § 13, stk. 2, nr. 3, ikke længere vil omfatte indkøb

og tjenesteydelser. Bemyndigelsen om at kunne fastsætte

regler om fremme af energibesparelser i forbindelse med

indkøb og tjenesteydelser vil dog indholdsmæssigt kunne

rummes inden for den foreslåede § 12 i lovforslagets § 1,

nr. 5. Den foreslåede ændring vil således ikke have nogen

indholdsmæssig betydning, idet de hjemler, som foreslås at

skulle udgå, vil blive rummet inden for de bemyndigelser,

som foreslås i § 1, nr. 5.

Bestemmelserne om energieffektivitet i offentlige udbud vil

med den foreslåede ændring blive samlet ét sted i loven og

derved undgås overlap mellem lovens forskellige bestem-

melser om indkøb m.v., der er målrettet det offentlige.

Til nr. 8

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse

og drivhusgasreduktion § 13, stk. 3, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de nævnte

institutioner m.v. skal indsende grønne energiregnskaber til

ministeren og tage initiativ til at offentliggøre de i stk. 1,

nr. 1 og 2, nævnte oplysninger. Stk. 1 indeholder ikke nr.

1 og 2, og henvisningen til stk. 1 er en fejl. Den korrekte

henvisning er til stk. 2.

Det foreslås at ændre

§ 13, stk. 3,

hvorefter henvisningen til

stk. 1 ændres til stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at henvisningen

til stk. 1 rettes, således at det af bestemmelsen korrekt vil

fremgå, at der henvises til stk. 2.

Til nr. 9

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendel-

se og drivhusgasreduktion § 13, stk. 2, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at de i §

14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal udføre følgende

energibesparelsesaktiviteter for bygninger, anlæg, udstyr og

lign., som de ejer eller lejer: 1) Udarbejde grønne energi-

regnskaber indeholdende en kortlægning af energiforbruget,

dokumentation for gennemførte energibesparelser og hand-

lingsplan for energibesparelser, 2) udarbejde kalkulationer

og planer for gennemførelse af energibesparelser, 3) fremme

energibesparelser i forbindelse med indkøb, projektering,

tjenesteydelser og vedligeholdelse og 4) gennemføre energi-

besparelsesaktiviteter, når de udgifter, som er forbundet med

aktiviteten, forventes at blive modsvaret af driftsbesparelser

inden for kortere tid.

Af lovens § 13, stk. 3, fremgår, at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte regler om, at de nævnte

institutioner m.v. skal indsende grønne energiregnskaber til

ministeren og tage initiativ til at offentliggøre de i stk. 1, nr.

1 og 2, nævnte oplysninger.

Bemyndigelserne i § 13 er afgrænset til den offentlige for-

valtning og selskaber, institutioner, foreninger m.v., såfremt

udgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af

statslige, regionale eller kommunale midler, eller såfremt

de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at

træffe afgørelse på statens, en regions eller en kommunes

vegne, jf. § 14, stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministe-

ren kan efter forhandling med finansministeren, social- og

boligministeren og indenrigs- og sundhedsministeren udvide

kredsen med virksomheder, der ejes af staten, regioner eller

kommuner, eller hvor staten, regioner eller kommuner har

bestemmende indflydelse, jf. lovens § 14, stk. 2. Klima-,

energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte reg-

ler om undtagelse fra bestemmelserne i 13, jf. § 14, stk. 3.

Der findes i gældende ret ikke regler, der giver klima-,

energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte

regler om at offentlige institutioner m.v. skal tage hensyn til

-emissioner i forbindelse med investeringer og aktivite-

ter og afbøde negative virkninger af energieffektivitetsforan-

staltninger for de i § 14 c, stk. 1, nævnte grupper. Endvide-

re findes der ikke i gældende ret regler, der giver klima-,

energi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte

regler om, at offentlige institutioner m.v. skal gennemføre

høring over planer og fastsætte energieffektivitetsforanstalt-

ninger i planer, uden at planerne er afgrænset til energibe-

sparelsesaktiviteter i bygninger, anlæg, udstyr og lign., som

de offentlige institutioner m.v. ejer eller lejer. Derudover

eksisterer der ikke gældende regler, der giver klima-, energi-

og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om

indberetning og offentliggørelse af oplysninger om energi-

og vandforbrug, uden at dette indgår i et grønt regnskab.

Endvidere vil offentliggørelse af oplysninger om energi- og

vandforbrug efter gældende 13, stk. 3, hvorefter klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,

at de nævnte institutioner m.v. skal indsende grønne energi-

regnskaber til ministeren og tage initiativ til at offentliggøre

energi- og vandforbrug, være afhængig af, at energi- og

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

vandforbrugsoplysningerne indgår i indsendt grønt regnskab

efter § 13, stk. 2, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 13, stk. 4, nr. 1,

hvorefter

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal tage

hensyn til CO

-emissioner i forbindelse med investeringer

og aktiviteter.

Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4, nr. 1, vil med-

føre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne

fastsætte regler om, at offentlige institutioner m.v. skal tage

hensyn til CO

-emissioner i forbindelse med investeringer

og aktiviteter. Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4,

nr. 1, vil muliggøre implementering af dele af det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektivs artikel 5, stk. 8, hvoraf det

følger, at medlemsstaterne skal tilskynde offentlige organer

til at tage hensyn til CO

-emissioner over hele livscyklussen

samt de økonomiske og sociale fordele for deres offentlige

organers investeringer og politiske aktiviteter.

Det forventes, at der som minimum vil blive fastsat regler

for offentlige organer om tilskyndelse til at tage hensyn til

-emissioner ved investeringer og politiske aktiviteter.

Det foreslås at indsætte et nyt § 13, stk. 4,

nr. 2,

hvorefter

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal

fastsætte energieffektivitetsforanstaltninger i planer.

Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4, nr. 2, vil medfø-

re, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fast-

sætte regler for offentlige institutioner m.v. om fastsættelse

af energieffektivitetsforanstaltninger i planer.

Den foreslåede bemyndigelse vil muliggøre implementering

af en del af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs arti-

kel 5, stk. 6, 1. afsnit, hvoraf det følger, at medlemsstaterne

skal sikre, at de regionale og lokale myndigheder fastsætter

specifikke energieffektivitetsforanstaltninger i deres langsig-

tede planlægningsværktøjer såsom dekarboniseringsplaner

eller planer for bæredygtig energi.

Bemyndigelsen forventes anvendt således, at der kan stil-

les krav til kommuner og regioner om, at der skal indgå

specifikke energieffektivitetsforanstaltninger, dvs. klare og

afgrænsede energieffektivitetsforanstaltninger i deres lang-

sigtede planer, hvor der indgår energieffektivitetsforanstalt-

ninger. Dette kan f.eks. være lokalplaner, varmeplaner og

andre planer, hvis planerne indeholder energieffektivitetsfor-

anstaltninger.

Det foreslås at indsætte et nyt § 13, stk. 4,

nr. 3,

hvorefter

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal

gennemføre høring over planer, der indeholder energieffekti-

vitetsforanstaltninger.

Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4, nr. 3, vil medfø-

re, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fast-

sætte regler for offentlige institutioner m.v. om, at de skal

gennemføre høring over planer, der indeholder energieffekti-

vitetsforanstaltninger.

Den foreslåede bemyndigelse vil muliggøre implementering

af del af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel

5, stk. 6, 1. afsnit, om høring. Af forpligtelsen i direktivet

følger, at medlemsstaterne skal sikre, at regioner og kommu-

ner fastsætter specifikke energieffektivitetsforanstaltninger

i deres langsigtede planlægningsværktøjer såsom dekarboni-

seringsplaner eller planer for bæredygtig energi efter høring

af relevante interessenter, herunder, hvor det er relevant,

energimyndigheder og offentligheden, herunder navnlig sår-

bare grupper, som er i risiko for at blive berørt af energi-

fattigdom, eller som er mere udsatte over for virkningerne

heraf.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler for regioner

og kommuner om gennemførelse af høring over langsigtede

planer indeholdende energieffektivitetsforanstaltninger, her-

under om høring af de i § 14 c, stk. 1 nævnte grupper.

Det foreslås at indsætte et nyt § 13, stk. 4,

nr. 4,

hvorefter

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal

afbøde væsentlige negative virkninger af energieffektivitets-

foranstaltninger for de i §14 c, stk. 1, nævnte grupper.

Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4, nr. 4, vil med-

føre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne

fastsætte regler for offentlige institutioner m.v. om, at de

skal afbøde væsentlige negative virkninger af energieffekti-

vitetsforanstaltninger for de i § 14 c, stk. 1, nævnte grupper.

Den foreslåede bemyndigelse vil muliggøre implementering

af artikel 5, stk. 6, 2. afsnit, hvoraf det følger, at medlems-

staterne skal sikre, at kompetente myndigheder træffer for-

anstaltninger til at afbøde væsentlige negative direkte eller

indirekte virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger på

energifattige, lavindkomsthusholdninger eller sårbare grup-

per, når de udformer og gennemfører energieffektivitetsfor-

anstaltninger.

Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, om det vil være

nødvendigt at fastsætte regler om, at offentlige institutioner

m.v. skal afbøde negative virkninger af energieffektivitets-

foranstaltninger for de i § 14 c, stk. 1, nævnte grupper. Der

er uafklarede forhold vedrørende nødvendigheden af fast-

sættelsen af indikatorer og definitioner angående de nævnte

grupper ved lovforslagets § 14 c. For at kunne sikre retti-

dig gennemførelse af det omarbejdede energieffektivitetsdi-

rektiv i dansk ret foreslås bemyndigelsen fastsat nu. Der

henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 3.4 i de almindelige

bemærkninger om de nævnte grupper samt bemærkningerne

til den foreslåede § 14 c.

Det foreslås at indsættes et nyt § 13, stk. 4,

nr. 5,

hvorefter

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. skal

indberette oplysninger om energi- og vandforbrug.

Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 4, nr. 5, vil med-

føre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne

fastsætte regler om, at offentlige institutioner m.v. skal ind-

berette oplysninger om energi- og vandforbrug, uden at det

skal være som led i en energibesparelsesaktivet for bygnin-

ger, anlæg, udstyr og lignende.

Den foreslåede bemyndigelse vil muliggøre en effektiv og

fleksibel implementering af det omarbejdede energieffekti-

vitetsdirektivs artikel 5, stk. 1, 2 og 5, hvoraf det følger, at

offentlige organers faktiske slutforbrug skal kunne opgøres

og rapporteres til Europa-kommissionen. Derudover vil be-

myndigelsen kunne bidrage til at muliggøre implementering

af direktivets artikel 6, stk. 5, hvoraf det blandt andet følger,

at medlemsstaterne skal udarbejde en fortegnelse. Fortegnel-

sen skal løbende ajourføres, og mindst hvert andet år skal

det årlige målte energiforbrug af varme, køling, elektricitet

og varmt vand for offentlige organers ejede, lejede og ibrug-

tagne og opvarmede bygninger over 250 m

opdateres.

Ved det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv anvendes en

arealopgørelse af bygninger ud fra definitionen af samlet

nytteetageareal, som fremgår af artikel. 2, nr. 13. Samlet

nytteareal defineres i direktivet som etageareal i en bygning

eller del af en bygning, hvor der anvendes energi til regu-

lering af indeklimaet. Arealopgørelsen, som er anvendt til

gennemførelse af det tidligere direktiv, har ikke anvendt

denne definition, men den almindeligt anvendte arealopgø-

relse ved BBR-registreret, hvor arealet opmåles fra ydersi-

de af ydervæg. Arealopgørelse ved BBR-registret forventes

fortsat at blive anvendt frem for direktivets opgørelse af

areal, da en ny opgørelse af arealer forventes at medføre

væsentlige omkostninger. Den fortsatte anvendelse af areal-

opgørelse ved BBR-registeret kan medføre, at der kan være

bygninger med et mindre areal over 250 m

, eks. bygninger

med et areal på 260 m

, som omfattes. Sådanne bygninger

vil muligvis kunne undtages, hvis der foretages ændringer i

arealanvendelsen. Omfattede bygninger med et mindre areal

over 250 m

, som måske kunne være undtaget, forventes at

udgøre et yderst begrænset omfang.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om indberet-

ning af oplysninger om offentlige organers faktiske energi-

og vandbrug, såfremt der ikke effektivt kan indhentes til-

strækkelige oplysninger fra allerede tilgængelige datakilder,

eks. ved BBR-registreret.

Regler om indberetning vil kunne fastsættes, så det er en

overordnet enhed, som indberetter oplysninger, f.eks. ved at

et ministerium indberetter energi- og vandforbrug for alle

ministeriets underliggende organer.

Det forventes, at oplysningerne vil svare til det omarbejde-

de energieffektivitetsdirektivs definitionen af slutforbrug af

energi, som fremgår af energieffektivitetsdirektivets artikel

2, nr. 6. Ved slutforbrug af energi forstås efter direktivet

al energi leveret til industri, til transport, herunder energi-

forbrug i den internationale luftfart, til husholdninger, til

offentlige og private tjenester, til landbrug, til skovbrug, til

fiskeri samt til andre slutbrugersektorer, bortset fra energi-

forbrug i forbindelse med international maritim bunkring,

omgivelsesenergi og leverancer til omdannelsessektoren og

til energisektoren og transmissions- og distributionstab (som

defineret i bilag A til forordning (EF) nr. 1099/2008).

Det fremgår af § 14, stk. 1, at § 13 gælder for den offent-

lige forvaltning og for selskaber, institutioner, foreninger

m.v., såfremt udgifterne ved deres virksomhed overvejende

dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller

såfremt de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse

til at træffe afgørelse på statens, en regions eller en kom-

munes vegne. Efter § 14, stk. 2, kan klima-, energi- og for-

syningsministeren efter forhandling med finansministeren,

social- og boligministeren og indenrigs- og sundhedsmini-

steren fastsætte regler om, at § 13 tillige gælder for virksom-

heder, der ejes af staten, regioner eller kommuner, eller hvor

staten, regioner eller kommuner har bestemmende indflydel-

se.

Kredsen, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler for, er en større kreds, end hvad det omar-

bejdede energieffektivitetsdirektiv forpligter, da definitionen

af offentlige organer indeholder krav om, at en enhed skal

være direkte administreret og samtidig direkte finansieret af

midler fra staten, regioner eller kommuner. Endvidere skal

enheden ikke have en industriel eller kommerciel karakter,

jf. det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr.

12.

Definitionen af offentlige organer, som kravene i artikel 5

og 6 i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv målrettes,

forventes at blive implementeret ved ordret gengivelse af

direktivets definition i den bekendtgørelse, hvor de samlede

forpligtelser fra direktivets artikel 5 og 6 samt tilhørende

definitioner vil blive gennemført. Definitionen af offentlige

organer forventes således afgrænset til nationale, regionale

eller lokale myndigheder og enheder, som finansieres og

administreres direkte af disse myndigheder, men som ikke

har en industriel eller kommerciel karakter.

Denne afgrænsning vil svare til den definition af offentlige

organer, som allerede er implementeret i bekendtgørelse

om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og

klimasyn i visse virksomheder, jf. bekendtgørelsens § 2,

nr. 13. På samme vis som ved bekendtgørelse om obligatori-

ske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse

virksomheder vil definitionen af offentlige organer udfoldes

nærmere i en samlet vejledning til den nye bekendtgørelse.

Det er ikke hensigten, at der vil blive fastsat regler for en

større kreds, end forudsat i det omarbejdede energieffekti-

vitetsdirektiv, medmindre der indgås politisk aftale herom,

eller det skønnes nødvendigt af hensyn til effektivitet eller

administration.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Den foreslåede bemyndigelse i § 13 stk. 4, skal ses i sam-

menhæng med lovforslagets § 1, nr. 21, om indsættelse af en

ny § 21 a. Herved foreslås bemyndigelser, hvorefter klima-,

energi- forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om

tilsyn og påbud, herunder med regler som fastsat efter den

foreslåede § 13, stk. 4, samt at ministeren vil gives beføjelse

til at kunne bemyndige en institution under ministeriet eller

en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn og meddele

påbud.

Der kan i medfør af lovens § 22, stk. 2, i regler, der udstedes

i henhold til loven, fastsættes bødestraf for overtrædelse af

bestemmelser i reglerne eller af vilkår og påbud udstedt i

henhold til reglerne. Dette vil således også gælde for regler

udstedt i medfør af den foreslåede § 13, stk. 4.

Det foreslås at indsætte et ny § 13,

stk. 5,

hvorefter klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om of-

fentliggørelse af de i § 13, stk. 4, nr. 5, indberettede oplys-

ninger.

Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 5, vil medføre, at

klima-, energi- og forsyningsmisteren kan fastsætte regler

om, at indberettede oplysninger og indhentede oplysninger

offentliggøres, uden at det indberettede energi- og vandfor-

brug skal indgå i udførelse af energibesparelsesaktivet om

offentlige institutioners m.v. udarbejdelse af grønne energi-

regnskaber indeholdende en kortlægning af energiforbruget,

dokumentation for gennemførte energibesparelser og hand-

lingsplan for energibesparelser eller kalkulationer og planer

for gennemførelse af energibesparelser efter § 13, stk. 2, nr.

1 og 2.

Den foreslåede bemyndigelse i § 13, stk. 5, vil kunne bi-

drage til implementeringen af det omarbejdede energieffek-

tivitetsdirektivs artikel 6, stk. 5, hvorefter medlemsstaterne

er forpligtede til at oprette, ajourføre og offentliggøre en

fortegnelse over offentlige organers ejede og benyttede byg-

ninger.

Det forventes, at der vil blive udstedt regler om offentliggø-

relse af energi- og vandforbrug for offentlige organers ejede,

ibrugtagne og lejede og opvarmede og nedkølede bygninger

på over 250 m

. De offentliggjorte oplysninger vil som

minimum omfatte det, som er forudsat i det omarbejdede

energieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk. 5. Bygningens eta-

geareal, årligt målt energiforbrug af varme, køling, el og

varmt vand samt energimærke vil blive offentliggjort. Op-

lysningerne vil løbende blive ajourført. For arealopgørelse

henvises der til bemærkningerne til § 13, stk. 4.

Indhentning, indberetning og offentliggørelse af oplysninger

vil skulle ske under hensyn til sikkerhedsmæssige aspekter

og af hensyn til behandling af energi- vandforbrugsoplysnin-

ger, der kan henføres til en person. Der henvises i øvrigt

til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger om for-

holdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-

loven.

Ved indhentning og indberetning af oplysninger vil det være

hensigten, at ministeren vil kunne fastsætte nærmere regler

om, at oplysningerne skal indberettes digitalt ved den ek-

sisterende adgang på sparenergi.dk, såfremt tilstrækkelige

oplysninger ikke kan indhentes fra allerede tilgængelige da-

takilder. Det vil i den forbindelse være hensigten at udarbej-

de en vejledning. Vejledningen vil blive offentliggjort på

ordningens hjemmeside.

Den foreslåede indsættelse af nyt stk. 4, nr. 5, og stk. 5, og

de foreslåede bemyndigelser i lovforslagets § 4, nr. 2, om

ændring af stk. 1, nr. 5, i § 21, § 4, nr. 4, om ændring af stk.

4, i § 21, og § 4, nr. 5, om indsættelse af nyt stk. 6 og 7, i

§ 21, vil sammen med de gældende bemyndigelser i § 21,

stk. 1-4, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger,

samt gældende § 6, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, i lov om fremme

af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion udgøre

rammen for at muliggøre gennemførelsen af forpligtelsen

ved det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 6,

stk. 5.

De foreslåede bestemmelser i stk. 4 og 5 vil bidrage til, at

der kan foretages en fleksibel implementering af det omar-

bejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 5 og 6. Der kan

ved udmøntning af reglerne fastsættes regler for en bredere

kreds af offentlige enheder, end direktivet forudsætter. Det

er ikke hensigten, at der vil fastsættes regler for en større

kreds, end forudsat i det omarbejdede energieffektivitetsdi-

rektiv, medmindre der indgås politisk aftale herom, eller

det skønnes nødvendigt af hensyn til effektivitet eller admi-

nistration.

Cirkulære om energibesparelser i statens institutioner for-

ventes ophævet, og de samlede forpligtelser ved det omar-

bejdede energieffektivitetsdirektiv artikel 5 og 6 forventes

gennemført ved bekendtgørelse.

De foreslåede bemyndigelser i § 13, stk. 4 og 5, forventes at

blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbe-

kendtgørelsen.

Til nr. 10

Lov om effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion

kapitel 4 a indeholder bemyndigelser til klima-, energi- og

forsyningsministeren til at fastsætte regler om oplysninger

om datacentres energimæssige ydeevne m.v. Overskriften til

kapitel 4 a er »Indberetning og offentliggørelse af oplysnin-

ger vedrørende datacentres energimæssige ydeevne«.

Det foreslås, at

overskriften

til kapitel 4 a nyaffattes til »For-

anstaltninger til fremme af energieffektivitet«.

Den foreslåede nye overskrift vil tydeliggøre, at lovens ka-

pitel 4 a vil indeholde bestemmelser om foranstaltninger til

fremme af energieffektivitet.

Forslaget om nyaffattelse af kapitlets overskriften skal ses

i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 11, hvorefter det

foreslås, at overskriften »Indberetning og offentliggørelse

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

af oplysninger vedrørende datacentres energimæssige yde-

evne« indsættes til § 14 a, samt lovforslagets § 1, nr. 13,

hvorefter det foreslås at indsætte nye bemyndigelser i § 14

b om princippet om energieffektivitet først og i § 14 c om

sårbare grupper i kapitel 4 a.

Til nr. 11

Det følger af § 14 a i lov om fremme af effektiv energian-

vendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi- og for-

syningsministeren kan fastsætte regler om indberetning og

offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres ener-

gimæssige ydeevne. Der er ikke nogen særskilt overskrift til

§ 14 a ud over overskriften til kapitel 4a.

Det foreslås før § 14 a i kapitel 4 a at indsætte følgende

overskrift

»Indberetning og offentliggørelse af oplysninger

vedrørende datacentres energimæssige ydeevne«.

Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at § 14 a vedrører

indberetning og offentliggørelse af oplysninger om datacent-

res energimæssige ydeevne.

Forslaget om at indsætte en overskrift før § 14 a skal ses

i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvorefter det

foreslås, at overskriften til lovens kapitel 4 a ændres fra

udelukkende at omhandle regler vedrørende datacentre til at

omfatte foranstaltninger til fremme af energieffektivitet, og

lovforslagets § 1, nr. 13, hvorefter det foreslås at indsætte

nye bestemmelser i § 14 b om princippet om energieffektivi-

tets først og i § 14 c om sårbare grupper i kapitel 4 a.

Til nr. 12

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse

og drivhusgasreduktion § 14 a, stk. 1, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om indberetning

og offentliggørelse af oplysninger vedrørende datacentres

energimæssige ydeevne. Af lovens § 14 a, stk. 2, 1. pkt.,

fremgår, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om tilsyn med opfyldelse af regler fastsat i

medfør af stk. 1. Af lovens § 14 a, stk. 2, 2. pkt., fremgår

endvidere, at ministeren kan bemyndige en institution under

ministeriet til at føre tilsyn med de regler, der er udstedt i

medfør af stk. 1. Yderligere fremgår af lovens § 14 a, stk.

3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

regler om, at der kan udstedes påbud om opfyldelse af regler

fastsat i medfør af stk. 1.

Det foreslås, at

§ 14 a, stk. 2

ophæves.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lov-

forslagets § 1, nr. 20, hvorefter det foreslås, at der indsættes

en ny § 21 a i loven, der vil samle en del af lovens gældende

bemyndigelsesbestemmelser og de foreslåede bemyndigel-

sesbestemmelser om tilsyn og påbud. De bestemmelser, som

foreslås ophævet, vil således blive videreført uden indholds-

mæssige ændringer i den foreslåede § 21 a.

Til nr. 13

(Til § 14 b)

Princippet om energieffektivitet først defineres efter det om-

arbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 2, med

henvisning til forvaltningsforordningen. I forvaltningsfor-

ordningens artikel 2, nr. 18, er princippet defineret således:

”I forbindelse med energiplanlægning og med alle beslutnin-

ger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt

omfang at tænke i alternative omkostningseffektive ener-

gieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgsel

og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af om-

kostningseffektive energibesparelser i slutanvendelsen, initi-

ativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere effektiv

omdannelse, transmission og distribution af energi, samtidig

med at målsætningerne i disse beslutninger fortsat nås”.

Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark, og prin-

cippet om energieffektivitet først er således gældende ret.

Der findes i gældende ret ikke regler, der giver klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler

om krav om anvendelse af princippet om energieffektivitet

først.

Det foreslås, at der efter § 14 a indsættes en overskrift

»Energieffektivitet først« før den foreslåede § 14 b, jf. ne-

denfor. Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at § 14 b

omhandler regler om princippet om energieffektivitet først.

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 14 b,

hvorefter klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at

der i forbindelse med planlægning, politikker og større in-

vesteringsbeslutninger skal foretages vurdering af energief-

fektivitetsløsninger i overensstemmelse med princippet om

energieffektivitet først.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om

anvendelse af princippet om energieffektivtiet først i forbin-

delse med visse typer af planlægning, politikker og større

investeringsbeslutninger.

Bemyndigelsen vil muliggøre implementering af artikel 3

om princippet om energieffektivitet først i det omarbejde-

de energieffektivitetsdirektiv. Bemyndigelsen vil ikke kunne

benyttes til at fastsætte regler udover, hvad der vurderes

nødvendigt for at kunne overholde forpligtelserne i artikel

3. Bemyndigelsen vil dog kunne anvendes ved eventuelle

fremtidige revisioner af direktivets artikel 3.

Ved planlægning og politikker vil der f.eks. forstås, kommu-

ne- og lokalplaner, havplanen etc.

I henhold til direktivets artikel 3, stk. 1, skal princippet

anvendes ved større investeringsbeslutninger med en værdi

på mere end ca. 0,75 mia. kr., dog ca. 1,3 mia. kr. for

transportinfrastrukturprojekter. Tærsklen for princippets an-

vendelse, for så vidt angår planer og politikker, skal ses ved

beslutninger, der enten omfatter energisektoren eller andre

sektorer, der har en vis indvirkning på energiforbruget. I

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Kommissionens henstilling (EU) 2021/1749 af 28. septem-

ber 2021 om energieffektivitet først angives en tærskelværdi

for, hvornår beslutninger har en vis indvirkning på energi-

forbruget. Denne tærskel sættes her til 1 % af sektorens

energiforbrug.

Regler, der vil kunne fastsættes efter den foreslåede bestem-

melse, vil skulle afgrænses i overensstemmelse med defini-

tionen af princippet om energieffektivitet først. Princippet

defineres i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs arti-

kel 2, nr. 2, med henvisning til forvaltningsforordningen

således, at der i forbindelse med energiplanlægning og med

alle beslutninger om energipolitik og energiinvestering i vi-

dest muligt omfang tænkes i alternative omkostningseffek-

tive energieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energief-

terspørgsel og energiforsyning mere effektiv, navnlig ved

hjælp af omkostningseffektive energibesparelser i slutanven-

delsen, initiativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere

effektiv omdannelse, transmission og distribution af energi,

samtidig med at målsætningerne i disse beslutninger fortsat

nås, jf. forordningens artikel 2, nr. 18.

De udmøntende regler vil blandt andet kunne omhandle af-

grænsning af, hvilke aktører, herunder offentlige myndighe-

der eller projektejere, og hvilke sektorer og projekter der vil

være omfattet af krav om at foretage vurdering af energief-

fektivitetsløsninger, hvilke metoder som vil skulle anvendes

til vurderingen, og undtagelser fra krav om vurdering af

energieffektivitetsløsninger. Afgrænsningen vil kunne fast-

sættes med udgangspunkt i direktivets artikel 3, stk. 1, samt

Kommissionens henstilling (EU) 2021/1749 af 28. septem-

ber 2021 som beskrevet ovenfor.

Bemyndigelsens anvendelse vil skulle begrænses til, hvad

som vurderes nødvendigt for at overholde forpligtelserne

i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, hvor direkti-

vets præambelbetragtning nr. 21 navnlig vil blive lagt til

grund. Udmøntende bestemmelser vil således være baseret

på, at princippet om energieffektivitet først vil skulle anven-

des ud fra en rimelighedsbetragtning, og at de forpligtelser,

som fremgår af direktivet, ikke vil skulle føre til overlap-

pende eller modstridende forpligtelser, hvis anvendelsen af

princippet sikres direkte af anden lovgivning.

I det omfang princippet om energieffektivitet først allerede

sikres af anden lovgivning, vil benyttelse af den foreslåede

bestemmelse således ikke være aktuel. Det kunne f.eks.

være i sektorlovgivning, hvor der stilles konkrete krav til

aktører om at vælge energieffektive alternativer. Det kunne

muligvis være i bygningssektoren, hvor der blandt andet

stilles krav om energieffektivitet, på produktområdet, hvor

der stilles krav til produkters energimæssige ydeevne, og

med hensyn til offentlige udbud, hvor der vil udbredes krav

om energieffektivitet. Dog kan der være områder, hvor der

muligvis kan opstå behov for at benytte bemyndigelsen til at

fastsætte nærmere regler ved bekendtgørelse om princippets

anvendelse m.v.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren,

i det omfang det vurderes relevant, vil kunne fastsætte reg-

ler efter den foreslåede bemyndigelse om, at aktører, der

udarbejder planer, politikker eller forbereder større investe-

ringsbeslutninger med en indvirkning på energiforbruget,

kan blive underlagt krav om vurdering af energieffektivitets-

løsninger.

Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til

at fastsætte en anden afgrænsning end de ovenfor nævnte,

hvis der senere vedtages ændringer af det omarbejdede

energieffektivitetsdirektiv, der eksempelvis ændrer grænse-

rne for, hvornår en investeringsbeslutning eller et transpor-

tinfrastrukturprojekt er omfattet af krav om anvendelse af

princippet om energieffektivitet først.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere muliggøre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om anvendelse af cost-benefit-metoder til vurdering

af energieffektivitetsløsninger i forbindelse med princippet

om energieffektivitet først. Regler, som vil omhandle anven-

delse af sådanne cost-benefit-metoder, vil afgrænses i over-

ensstemmelse med det omarbejdede energieffektivitetsdirek-

tivs artikel 3, stk. 5, litra a, om krav til cost-benefit-metoder.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil herunder kunne

fastsætte regler om, at de omfattede aktører vil skulle an-

vende cost-benefit-metoder med henblik på at foretage en

korrekt vurdering af de generelle fordele ved energieffekti-

vitetsløsninger, hvor det er relevant, under hensyntagen til

hele livscyklussen og det langsigtede perspektiv, system-

og omkostningseffektivitet, forsyningssikkerhed og kvanti-

ficering ud fra et samfundsmæssigt, sundhedsmæssigt, øko-

nomisk og klimaneutralt perspektiv samt principperne om

bæredygtighed og cirkulær økonomi i omstillingen til klima-

neutralitet.

Der vil efter den foreslåede bemyndigelse endvidere kun-

ne fastsættes regler om undtagelse fra krav om vurdering

af energieffektivitetsløsninger. Regler, som vil omhandle

sådanne undtagelser, vil muliggøre, at der fastsættes en af-

grænsning af anvendelsen af princippet om energieffektivitet

først i overensstemmelse med direktivets artikel 3. Der vil

således kunne fastsættes undtagelser for krav om anvendelse

af princippet om energieffektivitet først i tilfælde, hvor der

f.eks. i anden lovgivning følger overlappende eller modstri-

dende forpligtelser.

Den foreslåede bemyndigelse vil skulle ses i sammenhæng

med lovforslagets § 1, nr. 20 og 21. I lovforslagets § 1,

nr. 20, foreslås, at der indsættes en henvisning til den

foreslåede § 14 b i lovens § 21, stk. 1, hvorefter aktører,

som vil omfattes af et eventuelt krav om at vurdere ener-

gieffektivitetsløsninger vil kunne pålægges at udarbejde og

meddele oplysninger om vurderingen, såfremt det vurderes

nødvendigt. Bestemmelsen vil som led i overvågningen af

overholdelse af krav om anvendelse af princippet om ener-

gieffektivitet først, i det omfang det vurderes relevant, kunne

benyttes til at pålægge aktører at fremsende oplysninger om

vurderingen.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Med lovforslagets § 1, nr. 21, om indsættelse af en ny § 21 a

foreslås bemyndigelser, hvorefter klima-, energi- forsynings-

ministeren vil kunne fastsætte regler om tilsyn og påbud,

herunder med regler som fastsat efter den foreslåede § 14

b om anvendelse af princippet om energieffektivitet først,

samt at ministeren vil gives beføjelse til at kunne bemyndige

en institution under ministeriet eller en anden offentlig myn-

dighed til at føre tilsyn og meddele påbud.

Der vil i medfør af lovens § 22, stk. 2, i regler, der udstedes

i henhold til loven, kunne fastsættes bødestraf for overtræ-

delse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår og påbud

udstedt i henhold til reglerne. Dette vil således også gælde

for den foreslåede i bemyndigelse.

Den foreslåede bemyndigelse i § 14 b, hvorefter klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

om anvendelse af princippet om energieffektivitet først, for-

ventes at blive delegeret til Energistyrelsen i medfør af dele-

gationsbekendtgørelsen.

Den foreslåede bemyndigelse om anvendelse af princippet

om energieffektivitet først vil endvidere skulle ses i sam-

menhæng med udmøntningen af de foreslåede bemyndigel-

ser i § 1, nr. 5, om indsættelse af en ny § 12. Herved

foreslås bemyndigelser, hvorefter klima-, energi- og forsy-

ningsministeren vil kunne fastsætte regler om ordregivende

myndigheders og ordregivende enheders indgåelse af offent-

lige kontrakter og koncessioner, herunder om anvendelse af

princippet om energieffektivitet først.

(Til § 14 c)

Der eksisterer ikke i dansk ret adgang til, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om identifice-

ring af sårbare grupper eller til at fastsætte aktiviteter om

energieffektivitet, der prioriterer sårbare grupper.

Det foreslås, at der indsættes en overskrift »Sårbare grup-

per« før forslaget til § 14 c, jf. nedenfor. Den foreslåede

overskrift vil tydeliggøre, at § 14 c omhandler nærmere

regler om sårbare grupper.

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 14 c, stk. 1,

hvorefter

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte reg-

ler om definitioner og indikatorer for lavindkomsthushold-

ninger med en vis energibyrde, sårbare kunder, personer i

lavindkomsthusholdninger og personer, som bor i alment

boligbyggeri.

Forslaget vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren vil kunne fastsætte regler om definitioner og indi-

katorer for lavindkomsthusholdninger med en vis energibyr-

de, sårbare kunder, personer i lavindkomsthusholdninger og

personer, som bor i alment boligbyggeri. Identificering af

disse grupper og dermed også afgrænsning, er nødvendig

for, at ministeren vil kunne fastsætte regler om aktiviteter

om energieffektivitet, hvori disse grupper prioriteres, jf. § 14

c, stk. 2, nedenfor.

Forslaget til § 14 c, stk. 1, vil sammen med forslaget til

§ 14 c, stk. 2, muliggøre implementering af forpligtelserne

i artikel 24, stk. 1-3, og artikel 2, nr. 52, i det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektiv. Se nærmere om forholdet

mellem begreberne »lavindkomsthusholdninger med en vis

energibyrde« og »energifattigdom« under pkt. 2.1 i de al-

mindelige bemærkninger. I det omarbejdede energieffektivi-

tetsdirektivs artikel 24, stk. 1-3, omtales endvidere ”socialt

boligbyggeri”, men i en dansk kontekst vurderes det mest

hensigtsmæssigt at omtale dette som »alment boligbyggeri«.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil anvende bemyn-

digelsen til at fastsætte indikatorer og en definition af la-

vindkomsthusholdninger med en vis energibyrde, jf. artikel

2, nr. 52, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Det

er endnu ikke afklaret, om det vil blive nødvendigt at fast-

sætte definitioner og indikatorer om sårbare kunder, person-

er i lavindkomsthusholdninger og personer, der bor i alment

boligbyggeri, da dette vil afhænge af udfaldet af dialogen

med Europa-Kommissionen og andre medlemsstater om im-

plementeringen af artikel 24 i det omarbejdede energieffek-

tivitetsdirektiv.

I Danmark er der adgang til registerbaseret data af høj kvali-

tet. Ved fastsættelse af definitioner og indikatorer forventes

det derfor, at der vil blive taget udgangspunkt i disse regi-

sterdata, f.eks. data fra Danmarks Statistik. Dette vil også

muliggøre en effektiv opgørelse af effekten af iværksatte

aktiviteter og give indblik i udviklingen af antal personer

og husholdninger i grupperne over tid, og det vil give kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren mulighed for løbende

at justere indikatorer og eventuelt definitioner i takt med

samfundsudviklingen.

Adgangen til at fastsætte regler i medfør af bemyndigelsen

vil skulle afgrænses af rammerne i det omarbejdede ener-

gieffektivitetsdirektiv, og bemyndigelsen er alene beregnet

på implementering i dansk ret af minimumsforpligtelserne i

artikel 24, stk. 1-3, og artikel 2, nr. 52, i det omarbejdede

energieffektivitetsdirektiv. Der vil således ikke med bemyn-

digelsen kunne fastsættes definitioner og indikatorer, som

går længere end minimumsforpligtelserne. Bemyndigelsen

vil kunne anvendes ved senere ændringer eller justeringer

af artikel 24, stk. 1-3, i det omarbejdede energieffektivitets-

direktiv, eller såfremt Danmark forpligtes til at gennemføre

en ændring af direktivet i national lovgivning, jf. nærmere

i § 2 a i lov om fremme af effektiv energianvendelse og

drivhusgasreduktion.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren i § 14 c, stk. 1, forventes at blive delegeret

til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 c,

stk. 2,

hvorefter

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om aktiviteter til fremme af energieffektivitet, hvorved de i

stk. 1 nævnte grupper prioriteres.

Forslaget vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsmini-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

steren vil kunne fastsætte regler om aktiviteter til fremme

af energieffektivitet, hvori lavindkomsthusholdninger med

en vis energibyrde, sårbare kunder, personer i lavindkomst-

husholdninger og personer, som bor i alment boligbyggeri

prioriteres. Se nærmere om forholdet mellem begreberne

»lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde« og

”energifattigdom” under pkt. 2.1.

Aktiviteter skal forstås bredt, og med den foreslåede bemyn-

digelse vil klima-, energi- og forsyningsministeren kunne

fastsætte regler om teknisk bistand, såsom telefon- eller in-

ternet-hotlines, rådgiverbesøg, one-stop-shopper og lignen-

de. Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om

forbruger- og informationsaktiviteter, herunder f.eks. infor-

mationskampagner via tv og internet, fysisk materiale, der

oplyser om fordelene ved energieffektivitet, offentliggørelse

af data om energiforbrug, energikilder og energieffektivitet

eller krav til detaljeret information om energiregninger. Mi-

nisteren vil også kunne fastsætte aktiviteter om støttefinan-

siering og andre finansielle redskaber, herunder offentligt

tilskud til husholdninger til gennemførelse af energieffekti-

viseringsforanstaltninger, offentlige garantiordninger, der re-

ducerer risikoen for finansielle institutioner ved at yde lån

til energieffektivitetsprojekter, samt støtte til pilotprojekter,

der tester og demonstrerer nye løsninger inden for energief-

fektivitet. Endelig vil ministeren kunne fastsætte regler om

aktiviteter, hvor der f.eks. ydes tilskud eller lån på betingelse

af, at der opnås et minimum af energigevinster, dokumente-

ret via energimærker.

Med den foreslåede bemyndigelse vil klima-, energi- og

forsyningsministeren kunne fastsætte regler om alle dele af

en aktivitet, så længe aktiviteten prioriterer sårbare grupper

og ikke går videre end minimumsforpligtelserne i energief-

fektivitetsdirektivet, jf. nedenfor. Der vil således f.eks. kun-

ne fastsættes nærmere regler om kriterier for tildeling af

støtte, ansøgerkreds, ansøgningsproces, betingelser, vilkår,

administration, beregning af støtte, tilbagebetaling af støtte,

klageadgang og samkøring og indhentning af nødvendig

data. Aktiviteterne vil kunne forankres hos forsyningssel-

skaber, offentlige myndigheder, forbrugerorganisationer og

finansielle institutioner m.fl. En aktivitet behøver ikke være

prioriteret for alle de nævnte grupper, men kan være priori-

teret for én eller flere grupper.

Der er allerede en række støtteordninger m.v. i kraft, som

samlet set helt eller delvis vil kunne opfylde direktivets

artikel 24, stk. 1-3. Dette er f.eks. tiltag såsom ordningen om

varmepumper på abonnement, jf. bekendtgørelse nr. 1074 af

25. oktober 2019 om tilskud til varmepumper der installeres

af energitjenesteleverandører hos varmekunder, hvis fjern-

varmeforsyning fra et grundbeløbsværk nedlægges, eller re-

gulativ om støtte fra Landsbyggefonden, jf. § 95, stk. 1, i

lov om almene boliger. Hvorvidt det vil blive nødvendigt at

fastsætte nye særskilte aktiviteter eller udvide eksisterende

aktiviteter for at implementere artikel 24, stk. 1-3, er endnu

uafklaret og vil afhænge af udfaldet af den verserende dialog

med Europa-Kommissionen og andre medlemsstater.

Såfremt eksisterende aktiviteter ændres eller udløber, vil den

foreslåede bemyndigelse give adgang til, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte nye eller supplerende

tiltag, således at forpligtelserne i det omarbejdede energief-

fektivitetsdirektivs artikel 24, stk.1-3, er opfyldt, og Folke-

tinget ikke skal involveres ved ændringer. Det kan endvidere

blive nødvendigt at fastsætte afbødende aktiviteter for at

afbøde fordelingsmæssige virkninger af andre foranstaltnin-

ger.

Forslaget til § 14 c, stk. 2, vil sammen med forslaget til §

14 c, stk. 1, muliggøre implementering af artikel 24, stk.

1-3, i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv. Forslaget

er alene beregnet til gennemførelse i dansk ret af minimums-

indholdet i artikel 24, stk. 1-3, og der vil således ikke med

§ 14 c, stk. 2, kunne fastsættes aktiviteter udover, hvad

der vurderes at være minimumsindholdet i artikel 24, stk.

1-3. Bemyndigelsen kan endvidere anvendes ved senere æn-

dringer eller justeringer af artikel 24, stk. 1-3, i det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektiv, eller såfremt Danmark for-

pligtes til at gennemføre en ændring af direktivet i national

lovgivning, jf. nærmere i § 2 a i lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren i § 14 c, stk. 2, forventes at blive delegeret

til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Til nr. 14

Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgas-

reduktion indeholder i § 17 bestemmelser om en godken-

delsesordning for eksperter, der udfører energisyn eller kli-

masyn. Af lovens § 17, stk. 1, fremgår, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en godken-

delsesordning for eksperter, der udfører energisyn eller kli-

masyn omfattet af regler udstedt i medfør af lovens § 15,

stk. 1, og § 16, stk. 1. Af lovens § 17, stk. 2, fremgår, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om bemyndigelse af en institution under ministeriet, en an-

den myndighed, en virksomhed eller en anden sagkyndig

institution eller organisation til at godkende og føre tilsyn

med eksperter, der udfører energisyn eller klimasyn omfattet

af regler udstedt i medfør af henholdsvis § 15, stk. 1, og

§ 16, stk. 1, og til at opkræve gebyr efter regler udstedt i

medfør af § 17 b, stk. 2.

Det foreslås i

§ 17, stk. 2,

at ændre »§ 17 b, stk. 2« til »§ 21

b, stk. 2«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at henvisningen til

§ 17 b, stk. 2, ændres til § 21 b, stk. 2.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,

nr. 21, hvor der foreslås indsat en ny § 21 b, med samme

indhold som den gældende § 17 b, stk. 2, men placeret i et

nyt kapitel 7 a, hvor bestemmelser om tilsyn, påbud, gebyrer

og straf m.v. vil blive samlet.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets §

1, nr. 21, og indebærer ikke en materiel ændring.

Til nr. 15

Overskriften til § 17 a i lov om fremme af effektiv energian-

vendelse og drivhusgasreduktion er »Tilsyn og påbud«.

Det fremgår af lovens § 17 a, stk. 1, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med

overholdelse af regler udstedt i medfør af lovens § 15, stk. 1,

og § 16, stk. 1.

Af lovens § 17 a, stk. 2, fremgår, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan

meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør

af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Af lovens § 17 a, stk. 3, fremgår, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan bemyndige en institution under

ministeriet eller en offentlig myndighed til at føre tilsyn i

henhold til regler udstedt i medfør af § 17, stk. 1, og til at

meddele påbud i henhold til regler udstedt i medfør af § 17,

stk. 2.

Lovens § 17 b har overskriften »Gebyr«.

Det fremgår af lovens § 17 b, stk. 1, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel

eller delvis dækning af omkostninger ved tilsyn og påbud

efter regler udstedt i medfør af § 17 a.

Af lovens § 17 b, stk. 2, fremgår, at klima-, energi- og forsy-

ningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller

delvis dækning af omkostninger ved godkendelsesordningen

i henhold til regler udstedt i medfør af § 17.

Det foreslås, at overskriften før § 17 a og

§ 17 a

17 b,

ophæves.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at overskriften og §§

17 a og 17 b ophæves og ikke længere vil indgå i kapitel 5.

De bestemmelser, som foreslås ophævet, vil blive videre-

ført med de foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1,

nr. 21. Ændringerne forventes at føre til, at lovens struktur

tydeliggøres.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lov-

forslagets § 1, nr. 21, hvor det foreslås at indsætte en ny §

21 a og en ny 21 b med samme indhold som den gældende

§§ 17 a og 17 b, men placeret i et nyt kapitel 7 a, hvor

bestemmelser om tilsyn, påbud, gebyrer og straf m.v. vil

blive samlet.

Til nr. 16

Overskriften til kapitel 7 i lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion er »Klager, oplys-

ningspligt og straf m.v.«.

Det foreslås, at

overskriften

til kapitel 7 nyaffattes til: »Ad-

ministrative bestemmelser m.v.«

Den foreslåede nyaffattelse vil medføre, at overskriften æn-

dres til det mere generiske »Administrative bestemmelser

m.v.«, der vil afspejle indholdet i kapitel 7.

Den foreslåede nyaffattelse af overskriften til kapitel 7 skal

ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 17 og 19, hvor

der indsættes overskrifter om klager og oplysningspligt til

de relevante bestemmelser. Den foreslåede kapiteloverskrift

vil overordnet afspejle indholdet i kapitlet. Endvidere vil

den skulle ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 21,

hvor der blandt andet indsættes et nyt kapitel 7 a, herunder

med en ny overskrift, som vil omfatte tilsyn, påbud, gebyrer

og straf m.v. Kapitel 7 og den nye overskrift vil omfatte §§

18 a-21.

Til nr. 17

§ 20 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og driv-

husgasreduktion indeholder regler om klager over afgørelser

truffet efter loven eller regler fastsat i medfør af loven.

Det foreslås før § 20 at indsætte

overskriften

»Klager«.

Den foreslåede overskrift skal ses i sammenhæng med lov-

forslagets § 1, nr. 16, hvor det foreslås at erstatte overskrif-

ten til kapitel 7 med en mere generisk overskrift, hvor ”kla-

ger” vil udgå. Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at

lovens § 20 vedrører klager. Den vil vedrøre strukturen i

loven og vil ikke indebære en materiel ændring.

Til nr. 18

Det fremgår af lov om fremme af effektiv energianvendelse

og drivhusgasreduktion § 20, stk. 4, nr. 2, at afgørelser truf-

fet af en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet eller en anden myndighed, som ministeren i medfør

af § 17, stk. 2, § 17 a, stk. 3, og § 19, stk. 1, har henlagt

sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for

klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det foreslås i

§ 20, stk. 4, nr. 2,

at ændre »§ 17 a, stk. 3 og §

19, stk. 1« til »§ 19 og § 21 a, stk. 3«.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det i lovforsla-

gets § 1, nr. 15, foreslås at ophæve blandt andet lovens §

17 a, stk. 3, og at der i lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås at

indsætte en ny § 21 a, stk. 3, i loven, der blandt andet vil

videreføre den gældende § 17 a, stk. 3.

Den foreslåede ændring vil medføre en korrekt henvisning

til § 21 a, stk. 3, og vil ikke indebære en materiel æn-

dring. Ændringen i henvisningen til § 19 indføres af lovtek-

niske årsager. Ændringen fra at henvise til § 19, stk. 1, til nu

alene at henvise til § 19 har ikke materiel betydning, da der

alene er et stykke i bestemmelsen.

Til nr. 19

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

§ 21 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og driv-

husgasreduktion indeholder regler om oplysningsforpligtel-

ser, herunder om klima-, energi- og forsyningsministerens

adgang til at pålægge kollektive energiforsyningsvirksom-

heder, støttemodtagere, virksomheder, institutioner eller or-

ganisationer at udarbejde og meddele oplysninger, som er

nødvendige for varetagelsen af de opgaver, som er nævnt

i loven, jf. lovens § 21, stk. 1. Af lovens § 21, stk. 2-4,

fremgår bemyndigelser om fastsættelse af, hvilke kategorier

af oplysninger der omfattes af stk. 1, og hvorledes oplys-

ningerne skal meddeles, samt om fastsættelse af regler om

digital kommunikation.

Det foreslås før § 21 at indsætte

overskriften

»Oplysnings-

forpligtelser m.v.«.

Den foreslåede overskrift skal ses i sammenhæng med lov-

forslagets § 1, nr. 15, hvor det foreslås at erstatte overskrif-

ten til kapitel 7 med en mere generisk overskrift, hvor »op-

lysningspligt« vil udgå.

Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at § 21 vedrører

bestemmelser om oplysningsforpligtelser m.v.

Til nr. 20

Det følger af § 21, stk. 1, i lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi-

og forsyningsministeren og Energiklagenævnet kan pålæg-

ge kollektive energiforsyningsvirksomheder, støttemodtage-

re omfattet af lovens kapitel 3, datacentre omfattet af lo-

vens kapitel 4 a, virksomheder omfattet af lovens kapitel 5

og virksomheder, institutioner eller organisationer, som er

nævnt i lovens § 19, at udarbejde og meddele alle sådanne

oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opga-

ver, som er nævnt i loven. Af lovens § 21, stk. 2, fremgår, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om, hvilke kategorier af oplysninger der omfattes af stk. 1,

og hvorledes oplysningerne skal meddeles.

Det foreslås i

§ 21, stk. 1,

efter »datacentre« at indsætte »og

aktører, der skal foretage vurdering af energieffektivitetsløs-

ninger, jf. § 14 b,«.

Tilføjelsen til § 21, stk. 1, vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren vil kunne pålægge aktører, som vil

blive omfattet af regler om at foretage vurdering af energief-

fektivitetsløsninger efter den foreslåede § 14 b, at udarbejde

og meddele alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for

varetagelsen af de opgaver, som er nævnt i loven, herunder

til afgørelse af om et forhold er omfattet af loven.

Bestemmelsen vil muliggøre implementering af artikel 3,

stk. 4, om overvågning af anvendelsen af princippet om

energieffektivitet først i det omarbejdede energieffektivitets-

direktiv. Bestemmelsen vil i overensstemmelse med direk-

tivet kunne benyttes til at pålægge aktører at fremsende

oplysninger om vurderingen i det omfang det findes nødven-

digt.

Det bemærkes endvidere, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren med hjemmel i lovens § 21, stk. 3, kan fastsætte

regler om, at kommunikation, som Energistyrelsen, Ener-

giklagenævnet eller klima-, energi- og forsyningsministeren

modtager efter loven eller regler udstedt i medfør af loven,

skal foregå digitalt. Ministeren kan endvidere i medfør af

lovens § 21, stk. 4, fastsætte nærmere regler om digital

kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-sy-

stemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

Energistyrelsens afgørelser vil kunne påklages til Energikla-

genævnet, jf. lovens § 20, stk. 1, idet der vil være mulighed

for at fastsætte regler om, at visse afgørelser ikke skal kun-

ne indbringes for Energiklagenævnet, jf. lovens § 20, stk.

4, nr. 1. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at

klager ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og

forsyningsministeren, jf. § 20 stk. 4, nr. 2.

Meddelelse af urigtige eller vildledende oplysninger eller

undladelse af at afgive oplysninger som omhandlet af lovens

§ 21 vil kunne straffe med bøde, medmindre højere straf er

forskyldt efter anden lovgivning, jf. lovens § 22, stk. 1, nr.

1. Dette vil således også gælde for den foreslåede tilføjelse.

Til nr. 21

(Til § 21 a)

Det følger af § 6, stk. 3, i lov om fremme af effektiv ener-

gianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om fakturering og

faktureringsoplysninger til forbrugere af el, gas, fjernkøling,

varmt vand eller varme, der får målt deres forbrug med for-

delingsmålere, og om disse forbrugeres adgang til forbrugs-

oplysninger, herunder regler til opfyldelse af Danmarks for-

pligtelser i henhold til EU-retten.

Bemyndigelsen er udmøntet i energioplysningsbekendtgø-

relsen, hvor der bl.a. er fastsat regler om, at Energistyrelsen

fører tilsyn med overholdelsen af reglerne.

Det følger af lov om fremme af effektiv energianvendelse

og drivhusgasreduktion § 14 a, stk. 2, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med

opfyldelse af regler fastsat i medfør af lovens § 14 a, stk.

1, om indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrø-

rende datacentres energimæssige ydeevne. Ministeren kan

endvidere bemyndige en institution under ministeriet til at

føre tilsyn med de regler, der er udstedt i medfør af lovens

§ 14 a, stk. 1. Af lovens § 14 a, stk. 3, fremgår yderligere,

at ministeren kan fastsætte regler om, at der kan udstedes

påbud om opfyldelse af regler fastsat i medfør af lovens §

14, stk. 1.

Bemyndigelserne i lovens § 14 a er udmøntet i bekendtgø-

relse nr. 926 af 9. juli 2024 om indberetning og offentliggø-

relse af oplysninger vedrørende datacentres energimæssige

ydeevne (datacenterbekendtgørelsen).

Det følger af lovens § 17 a, stk. 1, at klima-, energi- og

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med

overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, om

energiledelsessystemer og energisyn, og § 16, stk. 1, om

klimasyn. Af lovens § 17 a, stk. 2, fremgår, at ministeren

kan fastsætte regler om, at der kan meddeles påbud om

overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og §

16, stk. 1. Endvidere fremgår af lovens § 17 a, stk. 3, at mi-

nisteren kan bemyndige en institution under ministeriet eller

en anden offentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold

til regler udstedt i medfør af stk. § 17 a, stk. 1, og til at

meddele påbud i henhold til regler udstedt i medfør af § 17

a, stk. 2.

Bemyndigelserne i lovens §§ 15-17 a er udmøntet i bekendt-

gørelse nr. 761 af 11. juni 2024 om obligatoriske energile-

delsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksomhe-

der (EEK-bekendtgørelsen).

Der er i gældende ret ingen regler, der giver klima-, energi-

og forsyningsministeren mulighed for at fastsætte regler om

tilsyn og påbud med hensyn til regler fastsat efter lovens §

13, stk. 2-4, og § 14, stk. 2 og 3.

Det foreslås at indsætte et nyt

kapitel 7 a

i lov om fremme

af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion med

overskriften »Tilsyn, påbud, gebyrer og straf m.v.«.

Den foreslåede overskrift til kapitel 7 a skal ses i sammen-

hæng med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 16,

hvor overskriften til kapitel 7 nyaffattes til »Administrative

bestemmelser m.v.«.

Den foreslåede kapiteloverskrift vil overordnet afspejle ind-

holdet i kapitlet og medføre en tydeliggørelse af lovens

struktur, hvor bestemmelser om tekniske specifikationer,

klager og oplysningsforpligtelser m.v. vil indgå i kapitel 7,

medens bestemmelser vedrørende tilsyn, påbud, gebyr og

straf samles i kapitel 7a.

Det foreslås at indsætte følgende overskrift før den foreslåe-

de § 21 a »Tilsyn og påbud«.

Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at der i den fore-

slåede § 21 a samles bemyndigelser på en række af lovens

områder, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren

vil kunne fastsætte regler om tilsyn og påbud.

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 21 a, stk. 1,

hvorefter

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om tilsyn med regler fastsat i medfør af § 6, stk. 3, § 12, §

13, stk. 2-4, § 14, stk. 2 og 3, §§ 14 a og 14 b, § 15, stk. 1,

og § 16, stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministerens bemyndigelser om fastsættelse af

regler om tilsyn på en række områder i loven samles i én

fælles bestemmelse, hvortil der også tilføjes nye bemyndi-

gelser om tilsyn.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det første medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministerens vil kunne fastsætte

regler om tilsyn med overholdelsen af de regler om øvrige

forbrugerrelaterede oplysninger, der foreslås tilføjet i § 6,

stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Samtidig sikrer forslaget,

at bemyndigelsen til at fastsætte regler om tilsyn med de

regler, der i øvrigt udstedes i medfør af den gældende § 6,

stk. 3, bliver tydelig og placeret sammen med lovens øvrige

bemyndigelser til at fastsætte regler om tilsyn.

Det forventes, at der til regler, udmøntet efter § 6, stk. 3, vil

blive fastsat regler om tilsyn. Der forventes ikke indholds-

mæssige ændringer i det tilsyn, som Energistyrelsen fører,

jf. energioplysningsbekendtgørelsen. Det forventes, at der

vil blive fastsat nye regler om tilsyn med, om slutbrugerne

får de øvrige forbrugerrelaterede oplysninger, jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 3.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det andet medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om tilsyn med overholdelse af regler, der vil kunne

fastsættes i medfør af den foreslåede § 12 om energieffekti-

vitetskrav m.v. til offentlige udbud. Den foreslåede bemyn-

digelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5,

hvor det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren

vil kunne fastsætte regler om energieffektivitet m.v. i offent-

lige udbud.

Det forventes, at der til regler udmøntet efter den foreslåede

§ 12 vil blive fastsat regler om tilsyn. Det forventes, at til-

synsopgaven vil kunne varetages ud fra en tilgang, hvor der

tages hensyn til det, der vurderes nødvendigt for at gennem-

føre en omkostnings- og måleffektiv kontrol. Endvidere for-

ventes, at tilsynsmyndigheden i vidt omfang vil kunne føre

tilsyn med overholdelse af krav om energieffektivitet m.v. i

offentlige udbud med udgangspunkt i offentliggjort informa-

tion i udbudsdatabasen TED. Den foreslåede bemyndigelse

vil dog også kunne benyttes til at fastsætte regler om an-

modning om oplysninger fra ordregivende myndigheder og

ordregivende enheder.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det tredje medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om tilsyn med overholdelse af regler, der kan fastsæt-

tes for de i lovens § 14 nævnte offentlige institutioner m.v.

i medfør af de gældende bemyndigelser i lovens § 13 stk. 2

og 3, og § 14 stk. 2 og 3. Det vil også omfatte regler, der vil

kunne fastsattes i medfør af den foreslåede § 13, stk. 4, jf.

lovforslagets § 1, nr. 9, om energibesparelsesaktiviteter, hen-

syntagen til CO

-emissioner i forbindelse med investeringer

og aktiviteter, høring over planer, der indeholder energief-

fektivitetsforanstaltninger, afbødning af negative virkninger

af energieffektivitetsforanstaltninger for de i lovens § 14 c

nævnte grupper samt om indberetning af oplysninger om

energi- og vandforbrug.

Det forventes, at der til regler udmøntet efter den foreslåede

§ 13, stk. 2-4, vil blive fastsat regler om tilsyn. Det forven-

tes, at der blandt andet ud fra de foreslåede bemyndigelser

i lovens § 13, stk. 4, vil kunne stilles krav til kommuner

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

og regioner om at gennemføre høring over planer samt om

offentlige organers indberetning af energi- og vandforbrugs-

oplysninger, såfremt disse oplysninger ikke kan indhentes

fra allerede tilgængelige datakilder. Det forventes, at der

vil blive ført tilsyn, hvis Klima-, Energi- og Forsyningsmi-

nisteriet bliver opmærksom på manglende overholdelse af

regler, hvilket eventuelt kan blive suppleret med stikprøve-

kontrol. Det nærmere indhold af tilsynet vil blive fastlagt,

når kravene for offentlige organer fastlægges.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det fjerde medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om tilsyn med overholdelse af regler, der kan fastsæt-

tes for datacentre i medfør af lovens § 14 a, stk. 1. Den

foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med lov-

forslagets § 1, nr. 12, hvor blandt andet § 14 a, stk. 2, fore-

slås ophævet og videreført uden indholdsmæssige ændringer

med den foreslåede § 21 a, stk. 1.

Der føres tilsyn med datacentrene, herunder hvis Energisty-

relsen bliver opmærksom på, at operatøren af et datacenter,

som umiddelbart er omfattet af reglerne, ikke har indberettet

oplysninger, eller de indberettede oplysninger er mangelful-

de eller misvisende. Tilsynet vil også kunne omfatte, at det

efterses, om oplysninger, som er markeret som fortrolige

af virksomheden i forbindelse med indberetningen, også af

Energistyrelsen vurderes som omfattet af regler om fortro-

lighed. Det vil også kunne vise sig relevant at foretage

stikprøvekontrol for at verificere oplysninger og korrekt

brug af de tekniske specifikationer, der påkræves som led

i indberetningen. Tilsynet vil dermed kunne omfatte, at der

føres tilsyn med, om de omfattede ejere og operatører af da-

tacentre indberetter oplysninger, om de korrekte oplysninger

indberettes, om de indberettede oplysninger er mangelfulde

eller misvisende, og om tidsfrister for indberetning overhol-

des.

Bemyndigelsen om tilsyn i lovens § 14 a, stk. 2, er udmøntet

i datacenterbekendtgørelsen. Af de udmøntende regler føl-

ger, at de omfattede datacentre skal indsende de påkrævede

oplysninger til en fælles europæisk database over datacen-

tre. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har adgang til

databasen, og disse oplysninger forventes dermed at kunne

danne grundlag for tilsyn med, om de påkrævede oplysnin-

ger er indberettet. Oplysninger fra databasen vil kunne blive

gjort tilgængelige for Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riet efter første indberetning af oplysninger 15. september

2024, men inden anden indberetning 15. maj 2025.

Regler som fremgår af datacenterbekendtgørelsen, om at

Energistyrelsen kan føre tilsyn med omfattet datacentre, for-

ventes videreført.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det femte medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om tilsyn med overholdelse af de regler, der vil kunne

fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 14 b

om anvendelse af princippet om energieffektivitet først, jf.

lovforslagets § 1, nr. 13. Det nærmere indhold af tilsynet vil

blive fastlagt, når forpligtelserne for aktørerne er fastlagt.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det sjette medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om tilsyn med overholdelse af regler, der kan fast-

sættes vedrørende energiledelsessystemer samt energisyn og

klimasyn i medfør af lovens § 15, stk. 1, og § 16, stk.

1. Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng

med lovforslagets § 1, nr. 15, hvor blandt andet § 17 a,

stk. 1, foreslås ophævet og videreført uden indholdsmæssige

ændringer med den foreslåede § 21 a, stk. 1.

Der føres tilsyn med energiledelsessystemer samt energisyn

og klimasyn, herunder hvis Energistyrelsen bliver opmærk-

som på, at virksomheder, som umiddelbart er omfattet af

reglerne, ikke har efterlevet forpligtelserne. Tilsynet vil også

kunne omfatte verificering af oplysninger og korrekt brug

af de tekniske specifikationer, der påkræves som led i ind-

beretningerne. Tilsynet vil dermed kunne omfatte, at der

føres tilsyn med, om de omfattede virksomheder indberetter

oplysninger, om de korrekte oplysninger indberettes, om de

indberettede oplysninger er mangelfulde eller misvisende,

og om tidsfrister for indberetning overholdes.

Bemyndigelsen om tilsyn i lovens § 17 a, stk. 1 og 3, er

udmøntet i EEK-bekendtgørelsen. Der bliver i medfør af

EEK-bekendtgørelsen ført tilsyn med de omfattede virksom-

heder. De omfattede virksomheder vil skulle indføre energi-

ledelsessystemer eller gennemføre energisyn og afhængigt

af deres energiforbrug gennemføre klimasyn samt indberette

disse til Energistyrelsen.

Regler, som fremgår af EEK-bekendtgørelsen om, at Ener-

gistyrelsen kan føre tilsyn med omfattede virksomheder, for-

ventes videreført.

De foreslåede bemyndigelser i § 21 a, stk. 1, til klima-,

energi- og forsyningsministeren forventes at blive delegeret

til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 21 a,

stk. 2,

hvorefter

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af regler

udstedt i medfør af § 6, stk. 3, § 12, § 13, stk. 2-4, § 14, stk.

2 og 3, §§ 14 a og 14 b, § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministerens bemyndigelser til at fastsætte reg-

ler om påbud på en række områder samles i én bestemmelse,

hvortil der også tilføjes nye bemyndigelser om påbud.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det første medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om påbud ved overtrædelse af regler, der udstedes i

medfør af § 6, stk. 3, om forbrugs- og faktureringsoplysnin-

ger, som med forslaget til § 1, nr. 3, udvides til også at

omfatte øvrige forbrugerrelaterede oplysninger.

Bemyndigelsen vil muliggøre, at der kan fastsættes regler

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

om, at tilsynsmyndigheden vil kunne meddele påbud, hvis

regler fastsat i medfør af § 6, stk. 3, ikke overholdes. Det

forventes, at der vil blive fastsat regler om påbud.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det andet medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om påbud ved overtrædelse af regler, der kan fastsæt-

tes over for ordregivende myndigheder og ordregivende en-

heder i medfør af den foreslåede § 12 om energieffektivitets-

krav m.v. til offentlige udbud. Den foreslåede bemyndigelse

skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvor

det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om energieffektivitetskrav m.v. i offentlige

udbud.

Bemyndigelsen vil muliggøre, at der kan fastsættes regler

om, at tilsynsmyndigheden vil kunne meddele påbud, hvis

det f.eks. opdages, at regler fastsat i medfør af § 12 ikke

overholdes. Det forventes, at der vil blive fastsat regler om

påbud.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det tredje medføre,

at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fast-

sætte regler om påbud ved overtrædelse af de regler, der

kan fastsættes for offentlige institutioner m.v. i henhold til

lovens § 13, stk. 2-3. Det vil også omfatte regler, der vil

kunne fastsattes i medfør af den foreslåede § 13, stk. 4, jf.

lovforslagets § 1, nr. 9, om energibesparelsesaktiviteter, hen-

syntagen til CO

-emissioner i forbindelse med investeringer

og aktiviteter, høring over planer, der indeholder energief-

fektivitetsforanstaltninger, afbødning af negative virkninger

af energieffektivitetsforanstaltninger for de i lovens § 14 c

nævnte grupper samt om indberetning af oplysninger om

energi- og vandforbrug.

Det vil eksempelvis kunne være regler om påbud om over-

holdelse af krav om regioner og kommuners gennemførelse

af høring eller krav til offentlige organers indberetning af

energi- og vandforbrug, som vil implementere forpligtelser i

det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det fjerde medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om påbud om overholdelse af regler, der kan fastsæt-

tes for datacentre i medfør af lovens § 14 a, stk. 1. Den

foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med lov-

forslagets § 1, nr. 12, hvor blandt andet § 14 a, stk. 3, fore-

slås ophævet og videreført uden indholdsmæssige ændringer

med den foreslåede § 21 a, stk. 2.

Bemyndigelsen vil muliggøre, at der kan fastsættes regler

om, at tilsynsmyndigheden vil kunne meddele påbud, hvis

det f.eks. opdages, at regler fastsat i medfør af § 14 a, stk. 1,

som med lovforslaget bliver § 14 a, ikke overholdes.

Regler som fremgår af datacenterbekendtgørelsen, om at

Energistyrelsen kan udstede påbud om, at forpligtede aktø-

rer skal efterleve krav som fastsat i datacenterbekendtgørel-

sen, herunder indberette de relevante oplysninger inden for

en af Energistyrelsen fastsat frist, forventes videreført. På-

bud vil eksempelvis kunne anvendes, hvis der ikke er indbe-

rettet oplysninger i medfør af reglerne, selvom Energistyrel-

sen har truffet afgørelse om, at det pågældende datacenter er

omfattet af forpligtelsen. I tvivlstilfælde vil Energistyrelsen

kontakte ejeren og operatøren af et potentielt forpligtet data-

center med henblik på at afklare, om datacentret er omfattet

af forpligtelsen.

Den foreslåede bemyndigelse vil for det femte medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om påbud om overholdelse af de regler, der kan fast-

sættes om princippet om energieffektivitet først i medfør af

den foreslåede § 14 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

For det sjette vil den foreslåede bemyndigelse medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om påbud om overholdelse af de regler, der kan

fastsættes vedrørende energiledelsessystemer, energisyn og

klimasyn i medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1. Den

foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med lov-

forslagets § 1, nr. 15, hvor blandt andet § 17 a, stk. 2, fore-

slås ophævet og videreført uden indholdsmæssige ændringer

med den foreslåede § 21 a, stk. 2.

Bemyndigelsen vil muliggøre, at der vil kunne fastsættes

regler om, at tilsynsmyndigheden vil kunne meddele påbud,

hvis det f.eks. opdages, at regler fastsat i medfør af 15, stk.

1, og § 16, stk. 1, ikke overholdes.

Lovens § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1, samt § 17 a, stk. 2, ved-

rørende påbud er udmøntet i EEK-bekendtgørelsen og for-

ventes videreført. Endvidere forventes regler, som fremgår

af EEK-bekendtgørelsen om, at virksomheder er forpligtet

til at efterleve forpligtelserne i EEK-bekendtgørelsen inden

for en af Energistyrelsen fastsat frist, videreført. Påbud kan

eksempelvis anvendes, hvis der ikke er indberettet oplysnin-

ger i medfør af reglerne, selvom Energistyrelsen har truffet

afgørelse om, at den pågældende virksomhed er omfattet

af forpligtelsen. I tvivlstilfælde vil Energistyrelsen kontakte

virksomheden med henblik på at afklare omfanget af deres

forpligtelser i medfør af EEK-bekendtgørelsen.

Den foreslåede bemyndigelse i § 21 a, stk. 2, hvorefter der

vil kunne fastsættes regler om påbud, skal ses i lyset af det

omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 32, hvoraf

det følger, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om sank-

tioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de

nationale regler, der er vedtaget i medfør af direktivet.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrel-

sen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Påbud vil kunne påklages til Energiklagenævnet, jf. lovens

§ 20, stk. 1, idet der vil være mulighed for at fastsætte

regler om, at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for

Energiklagenævnet, jf. lovens § 20, stk. 4, nr. 1. Der vil end-

videre kunne fastsættes regler om, at klager ikke skal kunne

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. §

20 stk. 4, nr. 2.

Påbud forventes i langt de fleste tilfælde at være tilsyns-

myndighedens reaktion forud for anmeldelse til politiet. Af

lovens § 22, stk. 2, fremgår, at der i regler, der udstedes i

henhold til loven, kan fastsættes bødestraf for overtrædelse

af bestemmelser i reglerne eller af vilkår og påbud udstedt

i henhold til reglerne. Dette vil således også gælde for den

foreslåede bemyndigelse. Det vil endvidere svare til den

tilgang, der fremgår af datacenterbekendtgørelsen og EEK-

bekendtgørelsen, hvorefter undladelse af at efterkomme et

påbud kan straffes med bøde. De gældende regler om straf i

disse bekendtgørelser forventes videreført.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 21 a,

stk. 3,

hvorefter

klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en

institution under ministeriet eller en anden offentlig myndig-

hed til at føre tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af

stk. 1 og til at meddele påbud i henhold til regler udstedt i

medfør af stk. 2.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren vil kunne uddelegere hele eller dele

af den forventede tilsyn til en anden offentlig myndighed

og tydeliggøre muligheden for delegation til en institution

under ministeriet.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministerens beføjelser til at bemyndige en

institution under ministeriet eller en anden offentlig myndig-

hed til at føre tilsyn og til at meddele påbud på en række

områder, samles i én bestemmelse, hvortil der også tilføjes

nye beføjelser.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren vil kunne bemyndige en institution

under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at

føre tilsyn med og til at meddele påbud om overholdelse af

regler fastsat i medfør af § 6, stk. 3, § 12, § 13, stk. 2-4, §

14, stk. 2 og 3, §§ 14 a og 14 b, § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse skal ses i sammenhæng med

lovforslagets § 1, nr. 12, hvor blandt andet § 14 a, stk. 2,

2. pkt., og lovforslagets § 1, nr. 15, hvor blandt andet §

17 a, stk. 3, foreslås ophævet og videreført uden indholds-

mæssige ændringer med den foreslåede § 21 a, stk. 3. Den

foreslåede bemyndigelse skal endvidere ses i sammenhæng

med de foreslåede bemyndigelser i lovforslagets § 1, nr. 3,

5, 9 og 13. Yderligere vil den skulle ses i sammenhæng med

lovforslagets § 1, nr. 6-8, hvor § 13 foreslås ændret.

Det er forventningen, at Energistyrelsen fortsat vil skulle

varetage tilsynsopgaven med forbrugs- og faktureringsop-

lysninger, jf. § 6, stk. 3, og energioplysningsbekendtgørel-

sen. Det er også forventningen, at der vil blive fastsat regler

om, at Energistyrelsen skal varetage tilsynet med de regler,

der forventes udstedt om øvrige forbrugerrelaterede oplys-

ninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Med hensyn til regler, der vil kunne fastsættes i medfør af §

12 og § 13, stk. 2-4, jf. § 14, stk. 2 og 3, forventes tilsynsop-

gaven ligeledes at skulle varetages af Energistyrelsen.

Tilsynsopgaven forventes fortsat at skulle varetages af Ener-

gistyrelsen med hensyn til regler om datacentre og påbud

herom, jf. lovens § 14 a, stk. 2, 2. pkt., og energiledelsessy-

stemer og energisyn, jf. lovens § 15, stk. 1, og klimasyn, jf.

§ 16, stk. 1.

Med hensyn til regler, der vil kunne fastsættes i medfør af

§ 14 b, vil varetagelsen af tilsynsopgaven blive fastlagt i

forbindelse med bemyndigelsernes udmøntning.

(Til § 21 b)

Det følger af lov om fremme af effektiv energianvendelse

og drivhusgasreduktion § 17 b, stk. 1, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel

eller delvis dækning af omkostninger ved tilsyn og påbud

efter regler udstedt i medfør af § 17 a.

Af lovens § 17 a, stk. 1, fremgår, at ministeren kan fastsætte

regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i medfør

af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1. Af lovens § 17 a, stk. 2,

fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om, at der kan

meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør

af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1. Endelig fremgår af lovens

§ 17 a, stk. 3, at ministeren kan bemyndige en institution

under ministeriet eller en anden offentlig myndighed til at

føre tilsyn i henhold til regler udstedt i medfør af stk. § 17 a,

stk. 1, og til at meddele påbud i henhold til regler udstedt i

medfør af § 17 a, stk. 2.

Af lovens § 17 b, stk. 2, følger, at ministeren kan fastsætte

regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostnin-

ger ved godkendelsesordningen i henhold til regler udstedt

i medfør af § 17 om godkendelsesordning for eksperter, der

udfører energisyn eller klimasyn.

Af lovens § 17, stk. 1, fremgår, at ministeren kan fastsætte

regler om en godkendelsesordning for eksperter, herunder

juridiske personer, der udfører energisyn eller klimasyn om-

fattet af regler udstedt i medfør af henholdsvis § 15, stk. 1,

og § 16, stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om

betingelser for godkendelse og om registrering, offentliggø-

relse, administration og tilsyn i forbindelse med godkendel-

sesordningen. Af lovens § 17, stk. 2, fremgår, at ministeren

kan fastsætte regler om bemyndigelse af en institution under

ministeriet, en anden myndighed, en virksomhed eller en

anden sagkyndig institution eller organisation til at godken-

de og føre tilsyn med eksperter, der udfører energisyn eller

klimasyn omfattet af regler udstedt i medfør af henholdsvis

§ 15, stk. 1, og § 16, stk. 1, og til at opkræve gebyr efter

regler udstedt i medfør af § 17 b, stk. 2. Endelig fremgår af

lovens § 17, stk. 3, at ministeren kan fastsætte regler om ad-

gangen til at klage over afgørelser truffet af en virksomhed

eller en anden sagkyndig institution eller organisation, der er

bemyndiget til at varetage opgaver i regler fastsat i medfør

af stk. 2.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Bemyndigelserne i lovens §§ 15-17 b er udmøntet i EEK-

bekendtgørelsen.

Det foreslås før § 21 b at indsætte overskriften »Gebyrer«.

Den foreslåede overskrift vil tydeliggøre, at der i den fore-

slåede § 21 b samles bemyndigelser på en række af lovens

område, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren

vil kunne fastsætte regler om gebyrer.

Det foreslås at indsætte en ny

§ 21 b, stk. 1,

hvorefter kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved

tilsyn og påbud efter regler udstedt i medfør af § 21 a, stk.

1-3, om overholdelse af regler udstedt i medfør af § 15, stk.

1, og § 16, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gældende be-

stemmelser i § 17 b, stk. 1, som foreslås ophævet, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 15, uden indholdsmæssige ændringer vil bli-

ve videreført. Bestemmelsen foreslås ophævet og videreført

i den foreslåede § 21 b, stk. 1, med henblik på at tydeliggøre

lovens struktur.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med

den foreslåede § 21 a om tilsyn, påbud og delegation, som

viderefører § 17 a, som foreslås ophævet med lovforslagets

§ 1, nr. 15.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi-

og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at de

virksomheder, der i medfør af regler udstedt med hjemmel

i lovens § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1, forpligtes til at indfø-

re et energiledelsessystem eller gennemføre energisyn eller

klimasyn, vil skulle betale for myndighedsbehandlingen ved

tilsyn efter regler fastsat i medfør af § 21 a, i forbindelse

med rapportering af gennemført energisyn eller klimasyn og

indført energiledelsessystem, herunder fysiske tilsyn.

De opgaver, der vil kunne finansieres efter regler udstedt

i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil være opgaver,

som Energistyrelsen vil have i forbindelse med tilsyn i hen-

hold til regler udstedt i medfør af § 21 a, jf. § 15, stk.

1, og § 16, stk. 1. Det er blandt andet tilsyn med, om de

forpligtede virksomheder overholder de ved bekendtgørelse

fastsatte regler om energisyn, klimasyn og energiledelsessy-

stemer, herunder om rapporteringen er fyldestgørende og om

oplysningerne indberettes korrekt.

Formålet med hjemlen er at give mulighed for, at dette tilsyn

kan brugerfinansieres. Det vil i givet fald være de virksom-

heder, der forpligtes til at indføre et energiledelsessystem el-

ler til at gennemføre energisyn eller klimasyn, som vil skulle

betale omkostningerne efter en timesats, som ikke overstiger

omkostningerne ved administrationen og tilsynet. Gebyret

vil blive efterreguleret efter regnskabsårets afslutning for

at sikre balance mellem gebyrindtægterne og de faktiske

omkostninger til myndighedsbehandlingen. Dermed sikres

det, at hver virksomhed betaler de omkostninger, som er

forbundet med behandling af den enkelte aktørs sag, og der

er således ikke tale om et fiskalt gebyr. Der tilstræbes fuld

dækning af omkostningerne forbundet med det gebyrbelagte

tilsyn i overensstemmelse med budgetvejledningen.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om opkrævning og betaling af gebyret, herunder at

gebyrer vil skulle indbetales digitalt, eksempelvis ved bank-

overførsel.

Bestemmelserne i lovens §§ 15-17 b er udmøntet i EEK-be-

kendtgørelsen. Regler, som fremgår af bekendtgørelsen om,

at Energistyrelsen fører tilsyn med virksomheder underlagt

forpligtelser om at indføre et energiledelsessystem, gennem-

føre energisyn og gennemføre klimasyn, jf. § 18, stk. 3,

samt at Energistyrelsen kan opkræve gebyrer til dækning af

omkostninger forbundet med tilsynet, jf. § 18, stk. 4, og §

22, forventes videreført.

Den foreslåede bemyndigelse, hvorefter klima-, energi- og

forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om gebyrer,

forventes ikke at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. § 7,

stk. 1, nr. 2, i delegationsbekendtgørelsen.

Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren

efter loven og efter regler udstedt i medfør af loven kan

påklages til Energiklagenævnet, jf. § 20, stk. 1, idet der vil

være mulighed for at fastsætte regler om, at visse afgørelser

ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, jf. lovens

§ 20, stk. 4, nr. 1.

Det foreslås at indsætte en ny § 21 b,

stk. 2,

hvorefter kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved

godkendelsesordningen i henhold til regler udstedt i medfør

af § 17, stk. 1-3.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gældende be-

stemmelser i § 17 b, stk. 2, som foreslås ophævet, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 15, uden indholdsmæssige ændringer vil bli-

ve videreført. Bestemmelsen foreslås ophævet og videreført

i den foreslåede § 21 b, stk. 2, med henblik på at tydeliggøre

lovens struktur.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med

lovforslagets § 1, nr. 21, hvor der i en ny § 21 a foreslås at

fastsætte regler om tilsyn, påbud og delegation.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om

gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostninger ved

godkendelsesordningen i henhold til regler udstedt i medfør

af § 17, stk. 1-3, herunder om bemyndigelse af en anden

myndighed eller privat part, og at denne kan opkræve ge-

byr. Energistyrelsen har for indeværende ordning delegeret

godkendelsesopgaven til Teknologisk Institut.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at der

vil kunne fastsættes regler om, at de enheder, der ansøger

om godkendelse som energi- og klimasynsudførende enhe-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

der, vil skulle betale et gebyr for de omkostninger, som er

forbundet med Energistyrelsens, eller den der bemyndiges

hertil, jf. § 17, stk. 2, opgaver i relation til eksperternes god-

kendelse, herunder fornyet godkendelse, tilsyn, inddragelse

af godkendelse, registrering og kontrol med de energi- og

klimasynsudførende enheder, kvalitetssikring, drift af even-

tuelle registre og andre IT-systemer samt anden administra-

tion vedrørende godkendelsesordningen.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes

regler om, at enheder, der ønsker at blive godkendt som

energi- og klimasynsudførende enheder, vil skulle betale et

myndighedsgebyr for behandlingen af ansøgningen. Gebyret

vil kunne blive fastsat på en måde, så det helt eller delvist

dækker omkostninger forbundet med administration af ord-

ningen, samt sikrer at den fornødne mængde aktører på mar-

kedet for eksperter, der udfører energisyn og klimasyn, ikke

begrænses grundet høje økonomiske markedsbarrierer.

Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at gebyret

vil skulle betales over fire år, hvoraf det største gebyr vil

blive opkrævet ved godkendelsen, og et mindre beløb vil

blive opkrævet som årligt gebyr. Det forventes, at energi- og

klimasynsudførende enheder vil skulle have fornyet deres

godkendelse hvert fjerde år, og at virksomheder også vil

skulle betale et gebyr for denne godkendelse.

Regnskabsperioden forventes at løbe fra 1. januar til 31. de-

cember, hvor gebyrernes størrelse ved afslutningen af hver

regnskabsperiode vil kunne reguleres. Væsentlige ubalancer

mellem indtægter og omkostninger på det enkelte gebyrbe-

lagte område vil skulle tilstræbes udlignet over en periode

på maksimalt fire år, fra og med det år hvori ubalancen

opstår.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om opkrævning og betaling af gebyret, herunder at

gebyrer vil skulle indbetales digitalt, eksempelvis ved bank-

overførsel.

Bestemmelserne i lovens §§ 15-17 b er udmøntet i EEK-be-

kendtgørelsen. Regler, som fremgår af EEK-bekendtgørel-

sen om, at Energistyrelsen fører tilsyn med virksomheder

godkendt som energi- og klimasynsudførende enheder, jf. §

18, stk. 1 og 2, og at Energistyrelsen kan opkræve gebyrer

til dækning af omkostninger forbundet med tilsynet, jf. § 18,

stk. 4, sammenholdt med § 22, samt Teknologisk Institut for

opgaver, de har fået delegeret til administration af godken-

delsesordningen, jf. § 19, stk. 2, sammenholdt med § 22,

forventes videreført.

Den foreslåede bemyndigelse, hvorefter klima-, energi- og

forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om gebyrer,

forventes ikke at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. § 7,

stk. 1, nr. 2, i delegationsbekendtgørelsen.

Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren

efter loven og efter regler udstedt i medfør af loven kan

påklages til Energiklagenævnet, jf. § 20, stk. 1, idet der vil

være mulighed for at fastsætte regler om, at visse afgørelser

ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, jf. lovens

§ 20, stk. 4, nr. 1.

Til nr. 22

§ 22 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og driv-

husgasreduktion indeholder regler om straf.

Det foreslås før § 22 at indsætte

overskriften

»Straf«.

Den foreslåede indsættelse vil tydeliggøre, hvor i loven reg-

lerne vedrørende straf fremgår.

Til § 2

Til nr. 1

Den gældende fodnote til titlen til fjernkølingsloven inde-

holder en henvisning til, at loven gennemfører direktivfor-

pligtelser, herunder det tidligere energieffektivitetsdirektiv.

Det foreslås, at

fodnoten

til fjernkølingslovens titel nyaffat-

tes, således at det fremgår, at loven indeholder bestemmel-

ser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme

af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omar-

bejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791

af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring

af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende

2023, nr. L 231, side 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det af fodnoten vil

fremgå, at loven indeholder bestemmelser, som gennemfører

dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Til nr. 2

Det følger af fjernkølingslovens § 1, stk. 4, at der ved effek-

tiv fjernkøling skal forstås et fjernkølingssystem, der anven-

der mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. spildvarme,

75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kombination af sådan

energi og varme.

Det foreslås, at fjernkølingslovens

§ 1, stk. 4,

ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at definitionen på ef-

fektiv fjernkøling ikke længere vil fremgå af § 1, stk. 4.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den

foreslåede indsættelse af en ny § 4 a, stk. 1, 1. pkt., i fjern-

kølingsloven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsmini-

steren fastsætter regler om, hvilke kriterier et fjernkølingssy-

stem skal overholde for at være effektivt, og hvornår disse

kriterier skal være opfyldt.

Den foreslåede ændring vil således ikke have nogen retlig

betydning, idet indholdet vil indgå i regler fastsat på be-

kendtgørelsesniveau med hjemmel i den foreslåede § 4 a,

stk. 1, 1. pkt. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4, og

bemærkningerne hertil.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til nr. 3

Fjernkølingsloven indeholder ikke regler, som pålægger

kommunalbestyrelsen at udarbejde planer for køleforsynin-

gen i kommunen.

Det foreslås efter § 1 a og før overskriften før § 2 i fjernkø-

lingsloven at indsætte en ny

§ 1 b

med

overskriften

»Kom-

munale planer for køleforsyning«.

Den foreslåede overskrift tydeliggør, at der indføres et nyt

emne i loven om udarbejdelsen af kommunale planer for

køleforsyningen.

Det foreslås i § 1 b,

stk. 1,

at det påhviler kommunalbe-

styrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre

berørte parter at udarbejde en plan for køleforsyningen i

kommunen.

Den foreslåede bestemmelse i § 1 b, stk. 1, vil medføre, at

kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber

og andre berørte parter vil skulle udføre en planlægning for

køleforsyningen i kommunen.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektivs artikel 25, stk. 6, hvorefter

medlemsstaterne skal sikre, at regionale og lokale myndig-

heder udarbejder planer for køleforsyningen.

Med bestemmelsen vil kommunalbestyrelserne blive for-

pligtet til at tage aktiv stilling til den kommunale kølefor-

syning, således at det belyses, hvor og om der foreligger

potentielle synergier, der med fordel kan udnyttes med hen-

blik på at forbedre energieffektiviteten.

»En plan for køleforsyningen« vil skulle forstås som en

strategisk plan, som indeholder initiativer herunder kølepro-

jekter, som kommunen enten vil gennemføre eller i øvrigt

vurderer kunne være hensigtsmæssige at gennemføre på

sigt.

Planer for køleforsyningen i kommunen vil i praksis skulle

udføres i samarbejde med forsyningsselskaber og andre be-

rørte parter og koordineres med den fysiske planlægning og

anden sektorplanlægning.

»Andre berørte« parter vil blandt andet kunne omfatte virk-

somheder med særligt energi- eller kølebehov, lokale el-

distributions- og eltransmissionsselskaber, relevante lokale

foreninger og omkringliggende kommuner. Det forventes, at

der vil blive fastsat regler om, at flere kommuner vil kunne

samarbejde om at udarbejde planer, der sammentænker køle-

forsyningen på tværs af de deltagende kommuner. Planen vil

kunne omfatte al køleforsyning, herunder individuel køling,

fjernkøling og proceskøling.

Det vil være kommunalbestyrelsen, som vil have ansvaret

for planlægningen, men den er forpligtet til at inddrage for-

syningsselskaber og andre berørte parter forud for, at en

endelig plan for køleforsyningen vedtages. Herudover vil

kommunen dog selv kunne bestemme omfanget og karakte-

ren af samarbejdet, således at det passer med forholdene i

den enkelte kommune.

Det forventes, at Energistyrelsen vil udarbejde en vejledning

med anbefalinger til kommunerne om, hvad der som mini-

mum bør indgå i en kommunal plan for køleforsyning. Det

er forventningen, at Energistyrelsens anbefalinger vil tage

udgangspunkt i punkterne oplistet i det omarbejdede ener-

gieffektivitetsdirektivs artikel 25, stk. 6, litra a-l.

Det fremgår af litra a-l, at kommunale planer for køleforsy-

ningen bør:

”a) være baseret på oplysningerne og dataene i de omfatten-

de vurderinger, der er foretaget i henhold til stk. 1, og anslå

og kortlægge potentialet for at øge dels energieffektiviteten,

herunder gennem lavtemperatur-fjernvarmeberedskab, høj-

effektiv kraftvarmeproduktion, og genvinding af spildvarme,

og dels vedvarende energi til opvarmning og køling i det

pågældende område

b) overholde princippet om energieffektivitet først

c) indeholde en strategi for udnyttelse af det afdækkede

potentiale i henhold til litra a)

d) udarbejdes under medvirken af alle relevante regionale

eller lokale interessenter, og sikre den brede offentligheds

deltagelse, herunder operatører af lokal energiinfrastruktur

e) tage hensyn til den relevante eksisterende energiinfra-

struktur

f) tage hensyn til lokalsamfundenes og talrige lokale eller

regionale administrative enheders eller regioners fælles be-

hov

g) vurdere betydningen af energifællesskaber og andre for-

brugerledede initiativer, der aktivt kan bidrage til gennemfø-

relse af lokale varme- og køleprojekter

h) omfatte en analyse af varme- og køleapparater i lokale

bygningsmasser, som tager hensyn til det områdespecifikke

potentiale for energieffektivitetsforanstaltninger og håndte-

rer bygninger med den dårligste ydeevne og sårbare hus-

holdningers behov

i) vurdere mulighederne for finansiering af gennemførelsen

af politikker og foranstaltninger og identificere finansielle

mekanismer, der giver forbrugere mulighed for at skifte til

opvarmning og køling ved hjælp af vedvarende energikilder

j) omfatte en forløbskurve med henblik på opnåelse af pla-

nens mål i overensstemmelse med klimaneutralitet og over-

vågning af fremskridtene med hensyn til gennemførelsen af

de udpegede politikker og foranstaltninger

k) sigte mod at udskifte gamle og ineffektive varme- og kø-

leapparater i offentlige organer med højeffektive alternativer

med det formål at udfase fossile brændsler

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

l) vurdere mulige synergier med planerne hos regionale eller

lokale myndigheder i naboområder for at tilskynde til fælles

investeringer og omkostningseffektivitet. ”

Den foreslåede bestemmelse i § 1 b, stk. 1, skal ses i sam-

menhæng med den foreslåede bemyndigelse i § 1 b, stk. 2.

Det foreslås i § 1 b,

stk. 2,

at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler om planer, jf. stk. 1, herunder

regler om indhold, interessentinddragelse, påbud og andre

gennemførelsesforanstaltninger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte reg-

ler, der regulerer rammerne for kommunernes udarbejdelse

af kommunale planer for køleforsyning. Den foreslåede be-

myndigelse vil muliggøre implementering af dele af det om-

arbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 25, stk. 6.

Den foreslåede bemyndigelse forventes at blive anvendt til

at fastsætte regler om, at det kun er kommuner med mere

end 45.000 indbyggere, der skal udarbejde en plan for den

kommunale køleforsyning. Det vil omfatte ca. halvdelen af

Danmarks 98 kommuner.

Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til

at fastsætte regler om, at der kan udarbejdes planer for køle-

forsyning på tværs af flere kommuner, såfremt det vurderes

hensigtsmæssigt som følge af administrative, geografiske

eller lignende forhold m.v. Det forventes således, at kommu-

nerne vil få mulighed for at samarbejde om planer vedrøren-

de større projekter eller områder.

Den foreslåede bemyndigelse i § 1 b, stk. 2, vil indebære,

at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fast-

sætte krav til indholdet af kommunale planer for køleforsy-

ning. Bemyndigelsen vil kunne anvendes til blandt andet at

fastsætte regler om, hvilke oplysninger kommunale planer

for køleforsyning kan indeholde, hvilke data der skal ligge

til grund for eventuelle beregninger, og hvilke analyser der

kan foretages. Det forventes dog, at der i første omgang ale-

ne vil blive udarbejdet anbefalinger om, hvad en kommunal

plan for køleforsyningen bør indeholde. Det er forventnin-

gen, at anbefalingerne vil blive udarbejdet af Energistyrel-

sen. Det kan dog ikke udelukkes, at det på sigt vil vise sig

nødvendigt med regler om indholdet i kommunale planer for

køleforsyning, f.eks. som følge af senere direktivændringer.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere indebære, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om interessentinddragelse. Forslaget vil muliggøre

implementeringen af kravet i det omarbejdede energieffekti-

vitetsdirektivs artikel 25, stk. 6, hvorefter medlemsstaterne

skal sikre, at alle relevante parter, herunder offentlige og

relevante private interessenter, inddrages. Der vil her være

tale om en bredere kreds af interessenter end den kreds, som

er omfattet af den foreslåede § 1 b, stk. 1. Klima-, energi-

og forsyningsministeren vil således blandt andet kunne fast-

sætte regler om høring i forbindelse med udarbejdelsen af

planer for køleforsyning, der sikrer den nødvendige inddra-

gelse af relevante interessenter, herunder f.eks. borgere og

virksomheder, som ikke har deltaget i samarbejdet om udar-

bejdelsen af planen for køleforsyningen i kommunen, men

dog stadig er direkte eller indirekte påvirket af køleplanen.

Den foreslåede bestemmelse vil endelig indebære, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gen-

nemførelsesforanstaltninger, som kommunalbestyrelsen kan

få brug for at anvende for at sikre opfyldelsen af kravene i

det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 25, stk.

6. Det vil f.eks. kunne være regler om, at kommunalbesty-

relsen kan meddele påbud om at gennemføre et godkendt

fjernkølingsprojekt inden en given frist, hvis dette på bag-

grund af køleplanen vurderes at være relevant og hensigts-

mæssigt.

Det følger af fjernkølingslovens § 9, stk. 2, at der i regler,

der udfærdiges i medfør af loven, kan fastsættes straf af bø-

de for overtrædelse af reglerne. Dette vil således også gælde

regler, der udstedes i medfør af den foreslåede bemyndigelse

i § 1 b, stk. 2. Det forventes ikke, at der ved udmøntning af

bemyndigelsen vil blive fastsat regler om straf af bøde.

Det foreslås i § 1 b,

stk. 3,

at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne

forudsætninger skal lægges til grund ved udarbejdelsen af

planer, jf. stk. 1, og i den forbindelse inddrage overordnede

samfunds-, klima- og miljømæssige hensyn.

Den foreslåede bestemmelse vil bemyndige klima-, energi-

og forsyningsministeren til at udstede regler om nærmere

angivne retningslinjer, som vil skulle lægges til grund ved

udarbejdelsen af planer for køleforsyning i kommunerne,

såvel som forudsætninger som skal lægges til grund for

behandlingen af projektforslag vedrørende køleforsyningen

i kommunen. Bestemmelsen vil give klima-, energi- og for-

syningsministeren mulighed for at sikre, at udarbejdelsen

af planer for køleforsyningen i kommunerne tager hensyn

til overordnede samfunds-, klima- og miljømæssige hen-

syn. Ministeren vil dermed kunne angive forudsætninger for

køleplanlægningen, herunder f.eks. rammer og kriterier for

indholdet af planerne m.v.

Til nr. 4

Efter den gældende § 1, stk. 4, i fjernkølingsloven forstås

ved »effektiv fjernkøling« et fjernkølingsystem, der anven-

der mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct. spildvarme,

75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kombination af sådan

energi og varme.

Det foreslås efter fjernkølingslovens § 4 og før overskriften

før § 5 at indsætte

overskriften

»Energieffektive systemer«.

Den foreslåede overskrift medfører, at det tydeligt fremgår,

at der indføres et nyt emne i loven om energieffektive syste-

mer.

Det foreslås, at der indsættes en ny

§ 4 a.

Det foreslås i § 4

stk. 1, 1. pkt.,

at klima-, energi- og forsyningsministeren

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fastsætter regler om, hvilke kriterier et fjernkølingssystem

skal overholde for at være effektivt, og hvornår disse kriteri-

er skal være opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1, 1. pkt., vil med-

føre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler, der muliggør implementeringen af det omarbejdede

energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 1, litra b-f, om,

hvilken andel af vedvarende energi, der skal tilføjes et fjern-

kølingssystem, før det kan anses for at være effektivt.

Af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26,

stk. 1, litra b-f, fremgår, at frem til den 31. december 2027

skal et system anvende mindst 50 pct. vedvarende energi,

50 pct. spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en

kombination af energi og varme af den nævnte art, for at

det kan anses for at være effektivt. Herefter vil ministeren

skærpe kravene i overensstemmelse med det omarbejdede

energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 1, litra b-f. Såle-

des vil et fjernkølingssystem efter den 1. januar 2050 kun

kunne anses for effektivt, hvis det enten udelukkende anven-

der vedvarende energi, udelukkende anvender spildvarme

eller udelukkende en kombination af vedvarende energi og

spildvarme.

Ved »fjernkølingssystem« vil skulle forstås et system til

produktion, distribution, såvel som transmission af termisk

energi i form af afkølede væsker fra centrale eller decentrale

produktionssteder gennem et net til flere bygninger eller

anlæg til brug for rum- eller proceskøling. Det forventes, at

et fjernkølingssystem efter den foreslåede bestemmelse vil

omfatte alle systemer uanset ejerforhold, det vil sige uanset

om der er tale om fjernkølingssystemer, der er privat eller

kommunalt ejede.

Begrebet ”vedvarende energi” vil skulle forstås, som vedva-

rende energi fra ikkefossile kilder i form af vindkraft, sole-

nergi, geotermisk energi, osmotisk energi, omgivelsesenergi,

tidevands- og bølgeenergi og andre former for havenergi,

vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsan-

læg og biogas, jf. den til enhver tid gældende definition i lov

om fremme af vedvarende energi.

Ved ”spildvarme” vil skulle forstås overskudsvarme, som

defineret i den til enhver tid gældende varmeforsynings-

lov. Det følger af § 1 a, nr. 2, i varmeforsyningsloven, at der

ved overskudsvarme forstås uundgåelig varme produceret

som biprodukt fra industri- eller elproduktionsanlæg eller i

tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller

vand uden adgang til et fjernvarmesystem.

Ved ”kraftvarme” vil skulle forstås kraftvarmeanlæg, som er

anlæg til samtidig produktion af termisk energi og elektrisk

eller mekanisk energi i en og samme proces.

Det forventes, at den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1,

1. pkt., vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at fjern-

kølingssystemer vil skulle opfylde kriterierne for energief-

fektivitet, når de opføres eller får foretaget en omfattende

renovering, jf. det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs

artikel 26, stk. 4, litra a og b.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i

overensstemmelse med det omarbejdede energieffektivitets-

direktivs artikel 2, nr. 50, vil fastsætte regler om, at der ved

omfattende renovering skal forstås en renovering, hvis om-

kostninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostningerne

for en ny lignende enhed.

Forslaget vil skulle ses i sammenhæng med den gælden-

de bestemmelse i fjernkølingslovens § 6, hvorefter klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om be-

handling af sager efter § 5 og om, at nærmere angivne

forudsætninger skal lægges til grund for godkendelse af pro-

jekter efter § 5.

Det er forventningen, at den gældende bemyndigelse vil bli-

ve anvendt til at fastsætte regler om, at det vil være en for-

udsætning for godkendelse af et projektforslag vedrørende

etablering af nye eller omfattende renovering af eksisterende

fjernkølingsanlæg efter fjernkølingslovens § 5, at anlæggets

fjernkølingssystem opfylder de effektivitetskriterier, der fin-

der anvendelse på det tidspunkt, hvor systemet idriftsættes

eller fortsætter driften efter renoveringen.

Det er ligeledes forventningen, at den gældende bemyndi-

gelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at det vil

være en forudsætning for projektforslagets godkendelse, at

der ikke sker en stigning i anvendelsen af andre fossile

brændsler end naturgas i eksisterende kølekilder sammen-

holdt med det gennemsnitlige årlige forbrug i de foregående

tre kalenderår med fuld drift forud for renoveringen, og at

eventuelle nye kølekilder i dette system ikke anvender andre

fossile brændsler end naturgas, hvis det opføres eller der

foretages en omfattende renovering heraf indtil 2030.

Det er endelig forventningen, at ansøgninger om godkendel-

se af projektforslag efter § 5, som er indgivet forud for lo-

vens ikrafttræden, men som endnu ikke er færdigbehandlet,

vil skulle overholde de regler, der fastsættes i medfør af den

foreslåede § 4 a, stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse medfører således, at både god-

kendelsesmyndigheder og fjernkølingsvirksomheder får kla-

re rammer for, hvad der vil skulle forstås ved effektiv fjern-

køling og dermed et redskab til at vurdere, hvornår et fjern-

kølingsprojekt opfylder betingelsen om at fremme effektiv

fjernkøling, herunder ved en godkendelse af projekter for

fjernkøling efter fjernkølingslovens § 5 og regler udstedt i

medfør af fjernkølingslovens § 6.

Der kan i medfør af lovens § 9, stk. 2, i regler, der udfær-

diges i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtræ-

delse af reglerne. Dette vil således også gælde for regler

fastsat i medfør af bemyndigelsen i den foreslåede § 4 a,

stk. 1, 1. pkt. Det forventes, at der alene vil blive fastsat

regler om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for

håndhævelsen af direktivets krav.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det foreslås i § 4 a, stk. 1,

2. pkt.,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter regler om, at operatører af

fjernkølingssystemer, der ikke overholder regler fastsat i

medfør af 1. pkt., vil skulle udarbejde en plan herfor, herun-

der regler om godkendelse af planen m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at operatører af

fjernkølingssystemer, der ikke overholder regler fastsat i

medfør af 1. pkt., vil skulle udarbejde en plan med henblik

på, at fjernkølingssystemet bliver effektivt. Den foreslåede

bestemmelse kan også medføre, at der vil blive fastsat regler

om, at planen vil skulle godkendes.

Ved »operatører af fjernkølingssystemer« vil skulle forstås

virksomheder, der ejer og driver et fjernkølingssystem uan-

set ejerskab. Operatøren af et fjernkølingssystem vil således

være en fjernkølingsvirksomhed, som er driftsansvarlig for

enten produktion, transmission eller distribution af termisk

energi i form af afkølede væsker fra centrale eller decentrale

produktionssteder gennem et net til flere bygninger eller

anlæg til anvendelse ved rum- eller proceskøling.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse blandt andet

vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at operatører af

fjernkølingssystemer med en samlet køleproduktion på mere

end 5 MW, der ikke er effektive, vil skulle udarbejde en

plan, der beskriver hvilke tiltag, der kan gennemføres med

henblik på at sikre et mere effektivt forbrug af primærenergi,

for at reducere distributionstab og for at øge andelen af

vedvarende energi i køleforsyningen.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at planen

vil skulle tage udgangspunkt i de kriterier for effektivitet,

der finder anvendelse på tidspunktet for udarbejdelsen af

planen, i henhold til regler udstedt i medfør af den foreslåe-

de § 4 a, 1. pkt.

Det forventes, at der i planen blandt andet vil skulle rede-

gøres for relevante foranstaltninger, der er nødvendige for

at sikre, at fjernkølingssystemet opfylder effektivitetskrite-

rierne i det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel

26, stk. 1. Relevante foranstaltninger vil f.eks. kunne være

foranstaltninger til bedre udnyttelse af overskudsvarme eller

-kulde, integration af lager, såvel som integration af mere

vedvarende energi m.v. De nævnte eksempler på relevante

foranstaltninger er ikke udtryk for en udtømmende liste.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren

vil fastsætte regler om, at planen skal godkendes af en

relevant myndighed, f.eks. kommunalbestyrelsen, herunder

at myndigheden i den forbindelse vil skulle kontrollere, at

de formelle krav til planen er opfyldt. Det forventes dog

ikke, at der vil blive fastlagt krav om, at den godkendende

myndighed vil skulle efterprøve planens materielle indhold.

Der forventes ikke i første omgang at blive fastsat regler

om, hvornår foranstaltningerne i planen vil skulle gennem-

føres.

Det forventes dog, at bemyndigelsen vil blive anvendt til

at fastsætte regler om, at operatører af fjernkølingssystemer,

der fortsat ikke efterlever kriterierne for et effektivt fjern-

kølingssystem 5 år efter den godkendende myndigheds god-

kendelse af planen, vil skulle udarbejde en ny plan, som

igen vil skulle godkendes af myndigheden.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at pligten til

at udarbejde en plan for, hvordan et fjernkølingssystem kan

overholde kriterierne og dermed blive effektivt, vil gælde

for fjernkølingssystemer med en samlet køleproduktion på 5

MW eller mere, uanset hvornår det er opført.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at den

pågældende plan vil skulle udarbejdes hvert femte år. Det

følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel

26, stk. 5, at intervallet skal regnes fra den 1. januar 2025.

Der kan i medfør af lovens § 9, stk. 2, i regler, der udfær-

diges i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtræ-

delse af reglerne. Dette vil således også gælde for regler

fastsat i medfør af bemyndigelsen i den foreslåede § 4 a, stk.

1, 2. pkt. Det forventes, at der vil alene blive fastsat regler

om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for at sikre

håndhævelsen af direktivet.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med forslaget om

at ophæve den gældende definition af effektiv fjernkøling i

fjernkølingslovens § 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, og

bemærkningerne hertil.

Det foreslås, at der i fjernkølingsloven indsættes en ny

4 b.

Det foreslås i § 4 b,

stk. 1,

at klima-, energi- og for-

syningsministeren fastsætter regler om cost-benefit-analyser

for udnyttelse af overskudsvarme, herunder regler om hvor-

når og for hvilke anlæg cost-benefit-analyserne skal udarbej-

des, analysernes indhold og godkendelse.

Ved »cost-benefit-analyser« vil i denne sammenhæng skulle

forstås analyser, hvorved det vurderes, om et projekt eller en

investering kan betale sig på baggrund af projektets eller in-

vesteringens samlede omkostninger og gevinster. Der findes

forskellige fremgangsmåder efter hvilke en cost-benefit-ana-

lyse kan udføres, herunder hvad den kan indeholde og kan

tage stilling til. I det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv

er den overordnede fremgangsmåde beskrevet i direktivets

bilag XI.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om,

at der for visse anlæg, forud for, at anlægget planlægges

opført eller får foretaget en omfattende renovering, skal

udarbejdes en cost-benefit-analyse med henblik på en vurde-

ring af udnyttelse af overskudsvarme, herunder regler om

indhold og godkendelse af analysen.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil

fastsætte regler om, at kravet om at udarbejde cost-benefit-

analyser vil gælde for de anlæg, som nævnes i det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 7, litra b-d.

De typer af anlæg, som vil blive omfattet af den foreslåede

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

bestemmelse, er industrianlæg over 8 MW, servicefaciliteter

over 7 MW og datacentre over 1 MW.

Ved ”industrianlæg over 8 MW” vil skulle forstås termiske

anlæg med et årligt gennemsnitligt energiforbrug på over 8

MW, der hovedsagelig leverer energi til andre formål end

bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Det

vil sige en industriel virksomhed, som afbrænder et eller

flere brændsler til at generere varme, der bruges som led

i virksomhedens produktionskæde. Dette kan f.eks. være

en industriel virksomhed, der producerer cement, da selve

cementproduktionen kræver varme ved meget høje tempera-

turer, som typisk opnås ved afbrænding af brændsler.

Ved ”servicefacilitet over 7 MW” vil skulle forstås anlæg

med et årligt gennemsnitligt energiforbrug på over 7 MW,

som yder en service, som ikke vedrører bygningers opvarm-

ning og forsyning med varmt vand. Det kan eksempelvis

være en stor erhvervsbygning, spildevandsrensningsanlæg,

krematorie, elektrisk transformerstation eller et indkøbscen-

ter.

Ved ”datacentre over 1 MW” vil skulle forstås anlæg med

en samlet maksimal el-kapacitet på over 1 MW, som er en

bygning eller gruppe af bygninger, som f.eks. anvendes til

at rumme, forbinde og drive computersystemer, servere og

dertil hørende udstyr til lagring, såvel som behandling, di-

stribution af data og dertil knyttede aktiviteter. Et datacenter

kan foretage et eller flere af de pågældende aktiviteter.

Det er forventningen, at der med forslaget vil blive fast-

sat regler om, at cost-benefit-analyserne skal foretages på

anlægsniveau. Herved forstås, at en cost-benefit-analyse

vedrørende industrianlæg, servicefaciliteter eller datacentre,

alene vil skulle vedrøre forholdene på eller umiddelbart om-

kring det pågældende anlæg. Det vil f.eks. kunne være for-

hold om anlæggets varme- eller kølekilde, herunder anlæg

til genvinding af overskudsvarme, og eventuelle hensigts-

mæssige, eksisterende eller potentielle varme- eller kølebe-

hovspunkter, som anlægget kan forsyne under hensyntagen

til, hvad der er teknisk og økonomisk gennemførligt. Cost-

benefit-analysen vil således ikke skulle indeholde en bredere

analyse af fjernkølingssystemet i dets helhed.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse blandt andet

vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at cost-benefit-

analysen vil skulle gennemføres af virksomheden, der har

ansvaret for driften af anlægget. Det betyder, at virksomhe-

den, som har ansvaret for driften af faciliteten, også vil

have ansvaret for udarbejdelsen af cost-benefit-analysen,

herunder ansvaret for, at den er korrekt og tilstrækkelig. Det

vil også gælde i tilfælde, hvor den ansvarlige virksomhed

ansætter en ekstern konsulent til at udarbejde cost-benefit-

analysen for virksomheden.

Det er endvidere forventningen, at den foreslåede bemyndi-

gelse blandt andet vil blive anvendt til at fastsætte regler

om, at visse anlæg vil kunne fritages fra at udarbejde en

cost-benefit-analyse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren fastsætter regler om udarbejdelsen

og indholdet af cost-benefit-analysen.

I henhold til det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs

artikel 26, stk. 7, skal cost-benefit-analysen udarbejdes i

overensstemmelse med det omarbejdede energieffektivitets-

direktivs bilag XI, som fastlægger rammerne og forudsæt-

ningerne for cost-benefit-analyser.

Analysen vil skulle baseres på en beskrivelse af det plan-

lagte anlæg og de anlæg, det sammenlignes med, og den

kan f.eks. omfatte eventuel varmekapacitet, brændselstype,

planlagt anvendelse, antallet af planlagte driftstimer pr. år,

beliggenhed og varmebehov. Ved vurdering af udnyttelse af

overskudsvarme skal analysen tage hensyn til, om det er

hensigtsmæssigt at udnytte overskudsvarmen direkte, eller

om en opgradering heraf til højere temperaturer er nødven-

dig eller begge dele. Analysen vil også skulle indeholde en

finansiel analyse, der viser faktiske pengestrømstransaktio-

ner som følge af investeringer i og drift af de enkelte anlæg.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at cost-be-

nefit-analysen skal godkendes, herunder om hvilke forud-

sætninger, der skal lægges til grund for godkendelsen. Det

forventes, at der vil blive fastsat regler om, at Energistyrel-

sen godkender cost-benefit-analyser. Det forventes ikke, at

der vil blive fastsat regler om en materiel efterprøvelse af

cost-benefit-analysens indhold.

Forslaget vil skulle ses i sammenhæng med de gældende

regler om projektgodkendelse i henholdsvis projektbekendt-

gørelsen, og industri- og køleprojektbekendtgørelsen. Be-

kendtgørelserne er blandt andet udstedt med hjemmel i hen-

holdsvis varmeforsyningslovens § 5 og fjernkølingslovens §

Det er forventningen, at der i medfør af gældende bemyndi-

gelse i varmeforsyningslovens § 5 og fjernkølingslovens §

6 vil blive fastsat regler om, at et projektforslag omfattet

af enten varmeforsyningsloven eller fjernkølingsloven om

udnyttelse af overskudsvarme fra industrianlæg over 8 MW,

servicefaciliteter over 7 MW eller datacentre over 1 MW, vil

skulle ledsages af en godkendt cost-benefit-analyse.

Det vil således være den myndighed, der behandler det kon-

krete projektforslag, jf. fjernkølingslovens § 5 og varmefor-

syningslovens § 4, der vil skulle sikre, at projektforslaget er

ledsaget af en godkendt cost-benefit-analyse.

Det forventes dog ikke, at der vil blive fastlagt krav om, at

den relevante myndighed vil skulle efterprøve cost-benefit-

analysens materielle indhold i forbindelse med godkendel-

sen af et projektforslag efter fjernkølingsloven eller varme-

forsyningsloven.

Den foreslåede bemyndigelse vil desuden kunne anvendes

til at implementere eventuelle fremtidige ændringer i direk-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

tivet, såvel som den vil kunne anvendes til at foretage æn-

dringer i ordningen inden for rammerne af bemyndigelsen.

Det er endelig forventningen, at der vil blive fastsat regler

om, at ansøgninger om godkendelse af projektforslag efter

fjernkølingslovens § 5 og varmeforsyningslovens § 4, som

er indgivet forud for lovens ikrafttræden, men som endnu

ikke er færdigbehandlet, vil skulle overholde de regler, der

udstedes i medfør af den foreslåede § 4 b, stk. 1, i fjernkø-

lingsloven, eller den foreslåede § 23 q, stk. 1, i varmeforsy-

ningsloven.

Der kan i medfør af fjernkølingslovens § 9, stk. 2, i regler,

der udstedes i henhold til loven, fastsættes bødestraf for

overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Dette vil således

også gælde for regler, der er fastsat i medfør af bemyndigel-

sen i den foreslåede § 4 b, stk. 1. Det forventes, at der

alene vil blive fastsat regler om straf, i det omfang det er

nødvendigt for håndhævelsen af direktivet.

Det foreslås i § 4 b,

stk. 2,

at klima-, energi- og forsynings-

ministeren fastsætter regler om indsamling og offentliggø-

relse af oplysninger om cost-benefit-analyser nævnt i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indsamling

og offentliggørelse af oplysninger om cost-benefit-analyser

nævnt i forslaget til stk. 1. Det vil f.eks. kunne være oplys-

ninger om tilgængelige varmeforsyningsmængder og tempe-

ratur, antal planlagte driftstimer pr. år, geografisk beliggen-

hed, såvel som anden relevant data. Indsamlingen vil blandt

andet ske med henblik på afrapportering til Europa-Kom-

missionen samt en kortlægning af overskudsvarmepotentia-

let fra de oplistede typer af anlæg herunder oplysninger om

temperatur.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil

fastsætte regler om, at de pågældende data offentliggøres

under behørig hensyntagen til deres potentielle følsomhed.

Det følger af fjernkølingslovens § 9, stk. 2, at der i regler,

der udfærdiges i medfør af loven, kan fastsættes straf af bø-

de for overtrædelse af reglerne. Dette vil således også gælde

regler, der udstedes i medfør af den foreslåede bemyndigelse

i fjernkølingslovens § 4 b, stk. 2. Det forventes, at der alene

vil blive fastsat regler om straf af bøde, i det omfang det er

nødvendigt for at sikre håndhævelsen af direktivet.

De foreslåede bemyndigelser i § 4 a og § 4 b vil desuden

kunne anvendes til at implementere eventuelle fremtidige

ændringer i direktivet, såvel som den vil kunne anvendes

til at foretage ændringer i ordningen inden for rammerne af

direktivet.

De foreslåede bemyndigelser i §§ 4 a og 4 b til klima-,

energi- og forsyningsministeren forventes at blive delegeret

til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Til nr. 5

Det fremgår af § 5, stk. 1, i fjernkølingsloven, at klima-,

energi- og forsyningsministeren godkender projekter vedrø-

rende etablering af nye eller omfattende renovering af eksi-

sterende fjernkølingsanlæg med en kølekapacitet på over 20

MW.

Der er ikke i fjernkølingsloven regler om godkendelse af

private fjernkølingsanlæg med en kølekapacitet på 20 MW

eller derunder.

Det fremgår af fjernkølingslovens § 6, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om behandling af

sager og nærmere angivne forudsætninger, der skal lægges

til grund for godkendelse af projekter efter § 5. Bemyndi-

gelsen er udmøntet i industri- og køleprojektbekendtgørel-

sen. Det følger af industri- og køleprojektbekendtgørelsens §

5, stk. 1, nr. 6, at Energistyrelsens godkendelse af projekter

efter fjernkølingslovens § 5, stk. 1, forudsætter, at projektan-

søgningen ledsages af en cost-benefit-analyse.

Det foreslås i

§ 5, stk. 1,

at ændre »fjernkølingsanlæg med

en kølekapacitet på over 20 MW« til »kommunale fjernkø-

lingsanlæg med en indfyret effekt på over 20 MW og private

fjernkølingsanlæg uanset indfyret effekt«.

Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, vil medføre, at kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren fremover vil skulle

godkende alle projekter vedrørende etablering af nye eller

omfattende renovering af eksisterende private fjernkølings-

anlæg uanset indfyret effekt. Forslaget vil også medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle godkende

projekter vedrørende kommunale fjernkølingsanlæg med en

indfyret effekt på over 20 MW.

Den foreslåede ændring vil skulle ses i sammenhæng med

forslaget til en ny § 4 a om, hvilke kriterier et fjernkølings-

system skal overholde for at være effektivt, og hvornår disse

kriterier skal være opfyldt. Se herfor bemærkningerne til

lovforslagets § 2, nr. 4.

Det er forventningen, at der i medfør af forslaget til en ny §

4 a, sammenholdt med den gældende bemyndigelse i § 6, vil

blive fastsat regler om, at det vil være en forudsætning for

godkendelsen af projekter vedrørende opførelse eller omfat-

tende renovering af fjernkølingsanlæg efter den foreslåede §

5, stk. 1, at projektet opfylder de krav, som vil blive fastsat i

regler med hjemmel i den forslåede § 4 a.

Det er forventningen, at det fortsat vil være en forudsætning

for godkendelse af projektforslag efter den foreslåede § 5,

stk. 1, at der vedlægges en cost-benefit-analyse, jf. den

foreslåede § 4 b. Det forventes dog ikke, at der vil blive

fastlagt krav om, at den godkendende myndighed skal tage

stilling til cost-benefit-analysens indhold. For yderligere se

lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 6

Det fremgår af fjernkølingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., at

kommunalbestyrelsen godkender projekter vedrørende eta-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

blering af nye eller omfattende renovering af eksisterende

kommunale fjernkølingsanlæg med en kølekapacitet på 20

MW eller derunder.

Det foreslås i fjernkølingslovens

§ 5, stk. 2, 1. pkt.,

at ændre

»kølekapacitet« til »indfyret effekt«.

Den foreslåede ændring skyldes, at der ved »kølekapacitet«

henvises til anlæggets produktion (output), mens der ved

»indfyret effekt« henvises til anlæggets forbrug af energi

(input). Da direktivet indeholder en afgrænsning af projekter

baseret på anlæggets input og ikke output, foreslås det at

ændre bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrel-

sens godkendelse efter fjernkølingslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.,

vil omfatte fjernkølingsanlæg med en indfyret effekt på 20

MW eller derunder. Den foreslåede ændring vil teoretisk

medføre, at kommunalbestyrelsen fremadrettet vil skulle

godkende flere projekter for etablering af nye eller omfat-

tende renovering af eksisterende kommunale fjernkølingsan-

læg. Da der er meget få store fjernkølingsanlæg, vurderes

det at få begrænset betydning i praksis.

Regler, der fastsættes i medfør af forslaget til en ny § 4

a, sammenholdt med den gældende bemyndigelse i § 6, vil

være relevante for godkendelser efter § 5, stk. 2. Se herfor

bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4 og 5.

Det er forventningen, at det fortsat vil være en forudsætning

for godkendelse af projektforslag efter den forslåede § 5,

stk. 1, at der vedlægges en cost-benefit-analyse, jf. den

foreslåede § 4 b. Det forventes dog ikke, at der vil blive

fastlagt krav om, at den godkendende myndighed skal tage

stilling til cost-benefit-analysens indhold. For yderligere se

lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 7

Den gældende overskrift til § 6 a i fjernkølingslo-

ven er »Faktureringsoplysninger m.v. til fjernkølingskun-

der«. Bestemmelsen i § 6 a omhandler faktureringsoplysnin-

ger. Fjernkølingsloven indeholder ikke i øvrigt regler om

fjernkølingskunders forbrugerrettigheder.

Det foreslås i

overskriften

før § 6 a efter »Faktureringsop-

lysninger« at indsætte », kontrakter«.

Forslaget vil medføre, at det tydeliggøres, at der indsættes

regler om et nyt emne om kontrakter i § 6 a i fjernkølingslo-

ven.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede æn-

dring til § 6 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkninger-

ne hertil.

Til nr. 8

Det fremgår af § 6 a, stk. 1, i fjernkølingsloven, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om fak-

turering og faktureringsoplysninger til fjernkølingskunder

og om disse kunders adgang til forbrugsoplysninger.

Det følger af § 6 a, stk. 2, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren fører tilsyn med overholdelse af regler fastsat i

medfør af stk. 1.

Det følger af § 6 a, stk. 3, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler om tilsyn med overholdelse

af regler fastsat i medfør af stk. 1, herunder om indhentning

af nødvendige oplysninger i forbindelse med tilsyn.

Bemyndigelserne er udmøntet i energioplysningsbekendtgø-

relsen, hvor det blandt andet fremgår, at Energistyrelsen

fører tilsyn med om slutkunder og slutbrugere får de i

bekendtgørelsen fastsatte oplysninger om forbrug. Fjernkø-

lingsloven indeholder ikke i øvrigt regler om fjernkølings-

kundernes forbrugerrettigheder.

Det foreslås, at der i fjernkølingslovens

§ 6 a, stk. 1,

ind-

sættes et nyt

2. pkt.,

hvorefter klima-, energi- og forsynings-

ministeren fastsætter regler om fjernkølingskunders ret til

en kontrakt med deres fjernkølingsleverandør, herunder om

ansvar, indhold, vilkår, deling af oplysninger fra kontrakten

og salgs- og betalingsmetoder.

Det følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs ar-

tikel 21, stk. 1, at medlemsstaterne skal fastsætte regler, der

sikrer, at slutkunder og, hvis de nævnes eksplicit, slutbruge-

re tildeles de i artiklens stk. 2-9 fastsatte rettigheder. Den

foreslåede bestemmelse vil således sikre, at de konkrete

krav, der følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirek-

tivs artikel 21 om forbrugerrettigheder, implementeres i

fjernkølingsloven. For slutbrugerne henvises til den foreslå-

ede ændring af § 6, stk. 3, i lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf. lovforslagets §

1, nr. 3 og bemærkningerne hertil.

I det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr.

28, er begrebet "slutkunde" defineret som en fysisk eller

juridisk person, der køber energi til egen slutanvendelse.

Forslaget vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren vil fastsætte regler, der nærmere angiver, hvilke ret-

tigheder fjernkølingskunden har ved kontraktindgåelse med

deres fjernkølingsleverandør, og hvad kontrakten nærmere

skal indeholde. Forslaget vil endvidere indebære, at der vil

blive fastsat regler om salgs- og betalingsmetoder.

Ved »fjernkølingskunder« forstås, jf. fjernkølingslovens § 1,

stk. 3, fysiske eller juridiske personer, der køber fjernkøling

til eget brug, og som har et direkte kundeforhold til fjernkø-

lingsleverandøren. Denne definition vurderes at være i over-

ensstemmelse med definitionen af begrebet "slutkunde" i det

omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, stk. 1, nr.

28, som den må forstås i relation til fjernkølingsområdet.

Ved »fjernkølingsleverandør« forstås en virksomhed, som

leverer fjernkøling fra et fjernkølingsanlæg til en fjernkø-

lingskunde.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Det er forventningen, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren vil fastsætte krav om, hvad kontrakten som minimum

skal indeholde, og at fjernkølingskunder skal modtage et re-

sumé af de vigtigste betingelser i kontrakten. Kontrakten vil

blandt andet skulle indeholde oplysninger om leverandørens

navn og adresse, hvilke ydelser der leveres og på hvilket

kvalitetsniveau, hvilke typer vedligeholdelsesservicer, der

indgår i kontrakten, hvordan aktuel information om gælden-

de priser m.v. kan indhentes, kontraktens løbetid, betingelser

for fornyelse og afslutning af kontrakten m.v., jf. direktivets

artikel 21, stk. 2, litra a-i.

Det er forventningen, at de regler, som vil blive udmøntet i

medfør af den foreslåede bemyndigelse, alene vil supplere

den generelle forbrugerlovgivning, som blandt andet omfat-

ter aftaleloven, forbrugeraftaleloven, købeloven, markedsfø-

ringsloven m.v.

Forslaget indebærer, at bemyndigelsen vil kunne anvendes

til at fastsætte regler om fjernkølingsleverandørens pligt til

at underrette fjernkølingskunder med et passende varsel,

hvis leverandøren planlægger at ændre kontraktbetingelser-

ne, jf. direktivets artikel 21, stk. 3.

Den foreslåede bemyndigelse vil ligeledes kunne anvendes

til at fastsætte regler om, at fjernkølingskunderne skal tilby-

des et bredt udvalg af betalingsmetoder, jf. direktivets artikel

21, stk. 4. Det kan f.eks. være betaling via betalingsservice,

girokort, dankort, m.v.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fast-

sætte regler om, at husholdningskunder, som har adgang til

forudbetalingssystemer, ikke må stilles mindre fordelagtigt

som følge af forudbetalingssystemerne, jf. direktivets artikel

21, stk. 5. Direktivet indeholder ikke en definition på hus-

holdningskunder, men det forventes, at begrebet vil blive

defineret, som en fjernkølingskunde, der køber fjernkøling

til eget eller hovedsagelig til egen husholdnings forbrug.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fast-

sætte regler om, at fjernkølingskunden skal tilbydes rime-

lige og gennemsigtige vilkår og beskyttes mod urimelige

eller vildledende salgsmetoder. Endvidere vil den foreslåede

bemyndigelse kunne anvendes til at fastsætte krav om, at

kunder med handicap gives alle relevante oplysninger om

deres kontrakt med deres leverandør i tilgængelige formater,

jf. direktivets artikel 21, stk. 6.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fast-

sætte regler, om vilkår vedrørende standarden af de leverede

ydelser og ret til behandling af klager på en enkel, retfærdig

og hurtig måde, jf. direktivets artikel 21, stk. 7.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fast-

sætte regler, om vilkår for varsling af fjernkølingskunder i

forbindelse med planlagt afbrydelse, jf. direktivets artikel

21, stk. 9.

Den foreslåede § 6 a, stk. 1, 2. pkt., vil kunne anvendes til

at fastsætte regler om kontrakten for de aftaleforhold, som

er etableret før reglernes ikrafttræden. Direktivets artikel

21, stk. 2, angiver ikke på hvilket tidspunkt fjernkølingskun-

den skal have kontrakten, når der allerede er etableret et

aftaleforhold. Den foreslåede bestemmelse vil derfor kunne

anvendes til at fastsætte regler om, at det f.eks. først er i

forbindelse med væsentlige ændringer i et eksisterende af-

taleforhold, at fjernkølingsleverandøren har pligt til at frem-

sende et resumé og en kontrakt til dets fjernkølingskunder,

som opfylder kravene fastlagt i medfør af den foreslåede §

6 a, stk. 1, 2. pkt. Den foreslåede bestemmelse vil ligeledes

kunne anvendes til at fastsætte regler om, at fjernkølingsle-

verandøren efter anmodning fra fjernkølingskunderne, vil

skulle udlevere de oplysninger, der som minimum skal ind-

gå i en kontrakt mellem fjernkølingskunden og leverandø-

ren. Der vil i udmøntningen af reglerne skulle foretages

en afvejning af kravene i direktivet overfor byrden for de

omfattede fjernkølingsleverandører.

Forslaget vil indebære, at de regler, der forventes udstedt

i medfør af den foreslåede § 6 a, stk. 1, 2. pkt., vil være

omfattet af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsyn

efter § 6 a, stk. 2. Ministeren vil således have bemyndigelse

til at fastsætte regler om tilsynet, jf. § 6 a, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi-

og forsyningsministeren vil skulle føre tilsyn med, at fjern-

kølingsvirksomheder overholder regler om, at der skal ind-

gås en kontrakt med fjernkølingskunder, såvel som øvrige

regler om ansvar, indhold, vilkår, deling af oplysninger fra

kontrakten og salgs- og betalingsmetoder, som fastsættes i

medfør af den foreslåede § 6 a, stk. 1, 2. pkt.

Det fremgår af fjernkølingslovens § 9, stk. 2, at der kan

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler udfærdiget

i medfør af loven. Dette vil således også gælde regler fastsat

i medfør af den foreslåede § 6 a, stk. 1, 2. pkt. Det forventes,

at der alene vil blive fastsat regler om straf af bøde, i det

omfang det er nødvendigt for at håndhæve rettighederne i

direktivet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 6

a, stk. 3, 2. pkt., hvorefter klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren kan fastsætte regler om påbud, jf. lovforslagets §

2, nr. 9. Det forventes således, at der vil blive fastsat regler

om, at der kan meddeles påbud om overholdelsen af regler

udstedt i medfør af fjernkølingslovens § 6 a, stk. 1. Der

henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 9.

De foreslåede bemyndigelser til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrel-

sen, jf. delegationsbekendtgørelsen.

Til nr. 9

Der er ikke i dag regler i fjernkølingsloven om, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at

der kan meddeles påbud om overholdelse af regler udstedt

i medfør af § 6 a, stk. 1, som giver klima-, energi- og for-

syningsministeren mulighed for at fastsætte regler om faktu-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

rering og faktureringsoplysninger til fjernkølingskunder og

om disse kunders adgang til forbrugsoplysninger.

Det foreslås, at det i

§ 6 a, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.,

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af regler

udstedt i medfør af stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, at

der kan meddeles påbud til en fjernkølingsvirksomhed, når

denne ikke overholder de regler, som ministeren udsteder

om fakturering og faktureringsoplysninger til fjernkølings-

kunder og om disse kunders adgang til forbrugsoplysninger.

Ministeren vil envidere kunne fastsætte regler om, at der kan

meddeles påbud i tilfælde af, at en fjernkølingsvirksomhed

ikke overholder regler, der måtte blive fastsat i medfør af

den foreslåede § 6 a, stk. 1, 2. pkt., herunder regler om an-

svar, indhold, vilkår og deling af oplysninger fra kontrakten

og salgs- og betalingsmetoder. Der henvises til lovforslagets

§ 2, nr. 7 og 8, og bemærkningerne hertil.

Med forslaget sikres det, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren har hjemmel til at meddele påbud som led i tilsynet

med overholdelsen af regler i § 6 a, stk. 1.

Påbud forventes i langt de fleste tilfælde at være tilsyns-

myndighedens reaktion forud for anmeldelse til politiet. Af

fjernkølingslovens § 9, stk. 2, fremgår, at der i regler, der

udstedes i henhold til loven, kan fastsættes bødestraf for

overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Dette vil således også gælde for den med forslaget udvidede

bemyndigelse i § 6 a, stk. 3.

Det er forventningen at udnytte den foreslåede bemyndigel-

se til at fastsætte regler om meddelelse af påbud. Det for-

ventes alene, at der vil blive fastsat regler om straf af bøde i

henhold til fjernkølingslovens § 9, stk. 2, i det omfang det er

nødvendigt for at håndhæve rettighederne i direktivet.

Forslaget skal ses i lyset af det omarbejdede energieffektivi-

tetsdirektivs artikel 32, hvoraf det følger, at medlemsstaterne

skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i til-

fælde af overtrædelser af de nationale regler, der er vedtaget

i medfør af direktivet.

De foreslåede opgaver, som vil skulle varetages af klima-,

energi- og forsyningsministeren, og de foreslåede bemyndi-

gelser til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes

at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendt-

gørelsen

Energistyrelsens afgørelser vil kunne påklages til Energikla-

genævnet, jf. fjernkølingslovens § 7.

Til § 3

Til nr. 1

Den gældende fodnote til titlen til varmeforsyningsloven in-

deholder en henvisning til, at loven gennemfører direktivfor-

pligtelser, herunder det tidligere energieffektivitetsdirektiv.

Det foreslås, at

fodnoten

til varmeforsyningslovens titel ny-

affattes, således at det fremgår, at loven indeholder bestem-

melser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers

energimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010,

nr. L 153, side 13, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring

af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie

og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anven-

delsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende

2015, nr. L 239, side 1, dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om

fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikil-

der (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82,

som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv

(EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv

98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvaren-

de energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU)

2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023, og dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af

13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring

af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende

2023, nr. L 231, side 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det af fodnoten vil

fremgå, at loven indeholder bestemmelser, som gennemfører

dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv og dele

af direktivet om vedvarende energi som ændret ved direktiv

(EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023.

Til nr. 2

Det følger af varmeforsyningslovens § 4 a, at klima-, energi-

og forsyningsministeren med henblik på at fremme udnyttel-

se af overskudsvarme godkender projekter vedrørende eta-

blering af nye anlæg og omfattende renovering af eksister-

ende anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre formål

end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand

og har en samlet indfyret termisk effekt på over 20 MW.

Det foreslås, at

§ 4 a

ophæves.

Den foreslåede ophævelse af § 4 a vil medføre, at klima-,

energi- og forsyningsministeren ikke længere vil skulle god-

kende projekter vedrørende etablering af nye eller omfatten-

de renovering af eksisterende anlæg, der hovedsagelig leve-

rer energi til andre formål end bygningers opvarmning og

forsyning med varmt vand og har en samlet indfyret termisk

effekt på over 20 MW.

Den foreslåede ændring vil skulle ses i sammenhæng med

den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 23

q om cost-benefit-analyser, jf. lovforslagets § 3, nr. 9, og

bemærkningerne hertil.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til nr. 3

Det følger af varmeforsyningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt.,

at klima-, energi- og forsyningsministeren efter forhandling

med de kommunale organisationer kan fastsætte regler om

planlægningen efter § 3, stk. 1, og behandlingen af sager

efter §§ 4 og 4 a.

Det foreslås i

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

at ændre »§§ 4 og 4 a« til

»§ 4«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningen til §

4 a udgår. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at

bestemmelsen i § 4 a foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3,

nr. 2.

Med lovforslagets § 3, nr. 2, vil klima-, energi- og for-

syningsministeren ikke længere skulle godkende projekter

vedrørende etablering af nye eller omfattende renovering af

eksisterende anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre

formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt

vand med en samlet indfyret termisk effekt på over 20 MW.

Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, 1. pkt., vil indebære,

at klima-, energi- og forsyningsministeren alene vil kunne

anvende bemyndigelsen i varmeforsyningslovens § 5, stk. 1,

til at fastsætte regler om behandlingen af sager omfattet af §

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne

hertil.

Til nr. 4

Det følger af varmeforsyningslovens § 15, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvorledes

beslutninger efter §§ 4, 4 a og 14 skal meddeles eller offent-

liggøres, samt om at beslutningerne skal tinglyses på de

pågældende ejendomme.

Det foreslås i

§ 15,

at », 4 a« udgår.

Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningen til §

4 a udgår. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at

bestemmelsen i § 4 a foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3,

nr. 2.

Med lovforslagets § 3, nr. 2, vil klima-, energi- og for-

syningsministeren ikke længere skulle godkende projekter

vedrørende etablering af nye eller omfattende renovering af

eksisterende anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre

formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt

vand med en samlet indfyret termisk effekt på over 20 MW.

Den foreslåede ændring af § 15 vil indebære, at det frem-

over alene vil være beslutninger efter §§ 4 og 14 i varme-

forsyningsloven, som vil være omfattet af bemyndigelsen i

varmeforsyningslovens § 15.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne

hertil.

Til nr. 5

Det følger af varmeforsyningslovens § 15 a, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling

til dækning af omkostninger ved behandling af ansøgning

om godkendelse efter § 4, stk. 2, og § 4 a og tilsyn med

overholdelse af vilkår i sådanne godkendelser.

Det foreslås i

§ 15 a,

at »og § 4 a« udgår.

Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningen til §

4 a udgår. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at

bestemmelsen i § 4 a foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 3,

nr. 2.

Med lovforslagets § 3, nr. 2, vil klima-, energi- og for-

syningsministeren ikke længere skulle godkende projekter

vedrørende etablering af nye eller omfattende renovering af

eksisterende anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre

formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt

vand med en samlet indfyret termisk effekt på over 20 MW.

Den foreslåede ændring af § 15 a vil indebære, at klima-,

energi- og forsyningsministeren alene vil kunne anvende

bemyndigelsen til at fastsætte regler om betaling til dækning

af omkostninger ved behandling af ansøgning om godken-

delse af projekter for etablering af nye kollektive varmefor-

syningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksister-

ende anlæg efter § 4, stk. 2, og tilsyn med overholdelse af

vilkår i sådanne godkendelser.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne

hertil.

Til nr. 6

Det følger af varmeforsyningslovens § 20 d, stk. 1, at var-

medistributionsvirksomheder skal stille deres ydelser omfat-

tet af § 20, stk. 1, til rådighed for forbrugerne på gennemsig-

tige, objektive, rimelige og ikkediskriminerende vilkår. Be-

stemmelsen indeholder det såkaldte gennemsigtighedskrav,

som sikrer forbrugerne adgang til grundlaget for varmedi-

stributionsvirksomhedernes tarifering. Bestemmelsen er kun

relevant i forhold til varmeforbrugere, der anvender varme

til eget forbrug, og derfor er anvendelsesområdet begrænset

til varmedistributionsvirksomheder.

Det følger af varmeforsyningslovens § 20, stk. 6, at hvor

det er teknisk gennemførligt, skal betaling efter målt forbrug

for blandt andet varmt vand ske i et direkte kundeforhold

mellem forbruger og det kollektive forsyningsanlæg, uanset

om forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer.

Det foreslås, at der i

§ 20 d, stk. 1,

indsættes et nyt

2. pkt.,

om, at varmedistributionsvirksomheder skal indgå kontrakt

med forbrugerne.

Det følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs ar-

tikel 21, stk. 1, at medlemsstaterne skal fastsætte regler, der

sikrer, at slutkunder og, hvis de nævnes eksplicit, slutbruge-

re tildeles de i artiklens stk. 2-9 fastsatte rettigheder, herun-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

der at forbrugerne har ret til en kontrakt. Den foreslåede

bestemmelse vil således sikre, at de konkrete krav, der føl-

ger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 21

om forbrugerrettigheder, implementeres i varmeforsynings-

loven. For slutbrugerne henvises til den foreslåede ændring

af § 6, stk. 3, i lov om fremme af effektiv energianvendel-

se og drivhusgasreduktion, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og

bemærkningerne hertil.

Ved »forbrugerne« vil skulle forstås slutkunder, som er defi-

neret som en fysisk eller juridisk person, der køber energi til

egen slutanvendelse, jf. det omarbejdede energieffektivitets-

direktivs artikel 2, nr. 28.

Ved »varmedistributionsvirksomhed« forstås virksomheder,

som har til formål at levere energi i form af opvarmet vand,

damp eller andre brændbare gasarter end naturgas til forbru-

gere med henblik på bygningers opvarmning eller forsyning

med varmt brugsvand, jf. varmeforsyningslovens § 28 a, stk.

Den foreslåede bestemmelse i § 20 d, stk. 1, 2. pkt., vil inde-

bære, at varmedistributionsvirksomheder vil have en pligt til

at udarbejde og indgå en kontrakt med de forbrugere, hvor

der er etableret et direkte kundeforhold.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng

med den foreslåede indsættelse af en ny § 20 d, stk. 2, 3,

pkt., hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren fast-

sætter regler om forbrugerens ret til kontrakt, herunder om

ansvar, indhold, vilkår, deling af oplysninger fra kontrakten

og salgs- og betalingsmetoder. Der henvises til lovforslagets

§ 3, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

For tilsyn med varmedistributionsvirksomhedernes overhol-

delse af § 20 d, stk. 1, 2. pkt., henvises til den foreslåede

bestemmelse i § 24 c, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, og be-

mærkningerne hertil.

Til nr. 7

Det fremgår af varmeforsyningslovens § 20 d, stk. 2, 1.

pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

regler om afbrydelse af varmeforsyning, opsigelsesvarsel

og bindingsperiode med henblik på at forpligte varmedistri-

butionsvirksomheder til at sikre forbrugerrettigheder i for-

bindelse med aftaler om levering af ydelser omfattet af §

20, stk. 1, mellem forbrugerne og disse virksomheder. Det

fremgår af § 20 d, stk. 2, 2. pkt., i varmeforsyningsloven, at

klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere kan fast-

sætte regler om varsling af ændringer af pris og betingelser

for ydelser omfattet af § 20, stk. 1. Bemyndigelserne er på

nuværende tidspunkt ikke udnyttet.

Det foreslås, at der i

§ 20 d, stk. 2,

indsættes et nyt

3. pkt.,

hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om forbrugernes ret til en kontrakt, jf. stk. 1, 2. pkt.,

herunder om ansvar, indhold, vilkår, deling af oplysninger

fra kontrakten og salgs- og betalingsmetoder.

Det følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs

artikel 21, stk. 1, at medlemsstaterne skal fastsætte regler,

der sikrer, at slutkunder tildeles de i artiklens stk. 2-9 fast-

satte rettigheder. Den foreslåede bestemmelse vil således

muliggøre implementeringen af de konkrete krav, der følger

af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 21 om

forbrugerrettigheder.

I det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr.

28, er "slutkunde" defineret som en fysisk eller juridisk

person, der køber energi til egen slutanvendelse.

Forslaget vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren vil fastsætte regler, der angiver, hvilke rettigheder

forbrugeren har ved kontraktindgåelse med en varmedistri-

butionsvirksomhed, og hvad kontrakten nærmere skal inde-

holde. Forslaget vil endvidere indebære, at der vil blive

fastsat regler om salgs- og betalingsmetoder.

De regler, som klima-, energi- og forsyningsministeren

vil udstede efter forslaget, vil vedrøre rettigheder for de

forbrugere, der er i direkte kundeforhold med en varme-

distributionsvirksomhed, og som anvender varme til eget

forbrug. Dette vurderes at være i overensstemmelse med de-

finitionen af begrebet »slutkunde« i det omarbejdede ener-

gieffektivitetsdirektivs artikel 2, stk. 1, nr. 28, som det må

forstås i relation til fjernvarmeområdet.

Ved »varmedistributionsvirksomhed« forstås virksomheder,

som har til formål at levere energi i form af opvarmet vand,

damp eller andre brændbare gasarter end naturgas til forbru-

gere med henblik på bygningers opvarmning eller forsyning

med varmt brugsvand, jf. varmeforsyningslovens § 28 a, stk.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren

vil fastsætte krav om, hvad kontrakten som minimum skal

indeholde, og at slutkunderne skal modtage et resumé af

de vigtigste betingelser i kontrakten. Kontrakten vil blandt

andet skulle indeholde oplysninger om leverandørens navn

og adresse, hvilke ydelser der leveres og på hvilket kvali-

tetsniveau, hvilke typer vedligeholdelsesservicer, der indgår

i kontrakten, hvordan aktuel information om gældende pris-

er m.v. kan indhentes, kontraktens løbetid, betingelser for

fornyelse og afslutning af kontrakten m.v., jf. direktivets

artikel 21, stk. 2, litra a-i.

Det forventes, at de regler, som vil blive udmøntet i med-

før af den foreslåede bemyndigelse, alene vil supplere den

generelle forbrugerlovgivning, som blandt andet omfatter

aftaleloven, forbrugeraftaleloven, købeloven og markedsfø-

ringsloven.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler

om varmedistributionsvirksomhedernes pligt til at underrette

slutkunderne med et passende varsel, hvis virksomheden

planlægger at ændre kontraktbetingelserne, jf. direktivets

artikel 21, stk. 3.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

rettigheder, som ikke allerede er omfattet af den gældende

bemyndigelse i varmeforsyningslovens § 20 d, stk. 2, 2.

pkt., i henhold til hvilken klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan fastsætte regler om varsling af ændringer af pris

og betingelser for ydelser omfattet af § 20, stk. 1. Eventuelle

regler om rettigheder, som er omfattet af § 20 d, stk. 2, 2.

pkt., vil således blive udmøntet i medfør af den bestemmelse

og ikke i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 20 d,

stk. 2, 3. pkt.

Forslaget vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at

slutkunderne skal tilbydes et bredt udvalg af betalingsmeto-

der, jf. direktivets artikel 21, stk. 4. Det vil f.eks. kunne være

betaling via betalingsservice, girokort, dankort, m.v.

Forslaget vil kunne anvendes til at fastsætte regler om,

at husholdningskunder, som har adgang til forudbetalings-

systemer, ikke må stilles mindre fordelagtigt som følge

af forudbetalingssystemerne, jf. direktivets artikel 21, stk.

5. Direktivet indeholder ikke en definition på husholdnings-

kunder. Det forventes, at en husholdningskunde vil blive

defineret som en slutkunde, der køber varme eller varmt

brugsvand til eget eller hovedsagelig til eget husholdnings-

forbrug.

Forslaget vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at

slutkunden skal tilbydes rimelige og gennemsigtige vilkår

og beskyttes mod urimelige eller vildledende salgsmetoder,

og at forbrugere med handicap gives alle relevante oplys-

ninger om deres kontrakt med deres varmedistributionsvirk-

somhed i tilgængelige formater, jf. direktivets artikel 21, stk.

Forslaget vil kunne anvendes til at fastsætte regler om vilkår

vedrørende standarden af de leverede ydelser og ret til be-

handling af klager på en enkel, retfærdig og hurtig måde, jf.

direktivets artikel 21, stk. 7.

Forslaget vil kunne anvendes til at fastsætte regler om kon-

trakten for de aftaleforhold, som er etableret før lovens

ikrafttræden. Direktivets artikel 21, stk. 2, angiver ikke på

hvilket tidspunkt slutkunden skal have kontrakten, når der

allerede er etableret et aftaleforhold. Den foreslåede bestem-

melse vil derfor kunne anvendes til at fastsætte regler om, at

det f.eks. først er i forbindelse med væsentlige ændringer i et

eksisterende aftaleforhold, at varmedistributionsvirksomhe-

den vil have pligt til at fremsende et resumé og en kontrakt

til dets slutkunder, som opfylder kravene fastlagt i medfør af

den foreslåede § 20 d, stk. 2, 3 pkt. Forslaget vil ligeledes

kunne anvendes til at fastsætte regler om, at varmedistribu-

tionsvirksomheden, efter anmodning fra slutkunderne, skal

udlevere de oplysninger, der som minimum skal indgå i

en kontrakt mellem slutkunden og virksomheden. Der vil i

udmøntningen af reglerne skulle foretages en afvejning af

kravene i direktivet overfor byrden for de omfattede varme-

distributionsvirksomheder.

For tilsyn med varmedistributionsvirksomhedernes overhol-

delse af regler udstedt i medfør af § 20 d, stk. 2, 3. pkt.,

henvises til den foreslåede bestemmelse i § 24 c, stk. 1. Det

forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om påbud

i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 24 c, stk. 3. Se

herfor lovforslaget § 3, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

Det følger af varmeforsyningslovens § 34, stk. 2, at der i

forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan fastsættes

regler om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser

i forskrifterne. Der vil således kunne fastsættes regler om

straf af bøde, for overtrædelse af de regler der udfærdiges i

medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 20 d, stk. 2, 3.

pkt. Det forventes, at der alene vil blive fastsat regler om

straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for håndhævel-

sen af direktivet.

Til nr. 8

Den gældende overskrift til varmeforsyningslovens kapitel

4 c er ”Energieffektivitetsordning for overskudsvarme”. Ka-

pitlet indeholder bestemmelsen i § 23 o, der regulerer ener-

gieffektivitetsordningen for overskudsvarme.

Det foreslås, at der i

overskriften

til kapitel 4 c efter »over-

skudsvarme« indsættes »m.v.«

Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 4 c vil sik-

re sammenhæng til de nye bestemmelser, der foreslås indsat

som §§ 23 p, 23 q og 23 r i varmeforsyningsloven, hvoref-

ter klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler

om effektive fjernvarmesystemer, udarbejdelse af cost-bene-

fit-analyser og om datacentres udnyttelse eller andre former

for genvinding af overskudsvarme.

Der henvises til de enkelte bestemmelser i §§ 23 p, 23 q og

23 r, jf. lovforslagets § 3, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 9

Det følger af formålsbestemmelsen i varmeforsyningslovens

§ 1, stk. 1, at lovens formål er at fremme den mest

samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af

energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt

vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyn-

ingens afhængighed af fossile brændsler. Det følger af § 1,

stk. 2, at tilrettelæggelsen af varmeforsyningen skal ske i

overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål med hen-

blik på at fremme samproduktionen af varme og elektricitet

mest muligt.

Det følger af varmeforsyningslovens § 23 o, at virksomhe-

der, der er registreret efter lov om merværdiafgift (momslo-

ven), kan ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren

om at indgå i en energieffektiviseringsordning for overskud-

svarme. Energieffektiviseringsordningen skal omfatte ener-

gigennemgange med henblik på at identificere mulige ener-

gieffektiviseringer af virksomhedens overskudsvarme og

gennemførelse af disse.

Varmeforsyningsloven indeholder på nuværende tidspunkt

ikke regler om, at der skal udarbejdes cost-benefit-analyser

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

med henblik på vurdering af udnyttelse af overskudsvarme,

eller regler om datacentres udnyttelse af overskudsvarme el-

ler andre former for genvinding af overskudsvarme. Varme-

forsyningsloven indeholder heller ikke regler om, hvornår et

fjernvarmesystem anses for at være effektivt.

Det foreslås, at der efter varmeforsyningslovens § 23 o ind-

sættes tre nye bestemmelser.

Det foreslås i

§ 23 p, stk. 1, 1. pkt.,

at klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter regler om, hvilke kriterier et

fjernvarmesystem skal overholde for at være effektivt, og

hvornår disse kriterier skal være opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse i § 23 p, stk. 1, 1. pkt., vil med-

føre, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler, der muliggør implementeringen af det omarbejdede

energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 1, litra b-f, om,

hvilken andel af vedvarende energi der skal tilføjes et fjern-

varmesystem, før det kan anses for at være effektivt.

Af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 26,

stk. 1, litra b-f, fremgår, at frem til den 31. december 2027

skal et system anvende mindst 50 pct. vedvarende energi,

50 pct. spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en

kombination af energi og varme af den nævnte art for, at

det kan anses for at være effektivt. Herefter vil ministeren

skærpe kravene i overensstemmelse med det omarbejdede

energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 1, litra b-f. Såle-

des vil et fjernvarmesystem efter den 1. januar 2050 kun

kunne anses for effektivt, hvis det udelukkende anvender

vedvarende energi, udelukkende anvender spildvarme eller

udelukkende en kombination af vedvarende energi og spild-

varme.

Ved »fjernvarmesystem« vil skulle forstås et system til pro-

duktion, distribution eller transmission af termisk energi i

form af damp eller opvarmet vand fra centrale eller decen-

trale produktionssteder gennem et net til flere bygninger

eller anlæg til brug for opvarmning. Det forventes, at fjern-

varmesystem efter den foreslåede bestemmelse vil omfatte

alle systemer uanset ejerforhold, uanset om der er tale om

fjernvarmesystemer, der er privat eller kommunalt ejede.

Ved ”vedvarende energi” vil skulle forstås vedvarende ener-

gi fra ikkefossile kilder i form af vindkraft, solenergi,

geotermisk energi, osmotisk energi, omgivelsesenergi, tide-

vands- og bølgeenergi og andre former for havenergi, vand-

kraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra spildevandsanlæg og

biogas, jf. den til enhver tid gældende definition i lov om

fremme af vedvarende energi.

Ved ”spildvarme” vil skulle forstås overskudsvarme som

defineret i den til enhver tid gældende varmeforsynings-

lov. Det følger af den gældende bestemmelse i varmeforsy-

ningslovens § 1 a, nr. 2, at der ved overskudsvarme forstås

uundgåelig varme produceret som biprodukt fra industri-

eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville bli-

ve bortledt uudnyttet i luft eller vand uden adgang til et

fjernvarmesystem.

Ved ”kraftvarme” vil skulle forstås kraftvarmeanlæg, som er

anlæg til samtidig produktion af termisk energi og elektrisk

eller mekanisk energi i en og samme proces.

Det forventes, at den foreslåede bestemmelse i § 23 p, stk. 1,

1. pkt., vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at et fjern-

varmesystem vil skulle overholde kriterierne for energief-

fektivitet, når de opføres eller får foretaget en omfattende

renovering, jf. det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs

artikel 26, stk. 4, litra a og b.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i

overensstemmelse med det omarbejdede energieffektivitets-

direktivs artikel 2, nr. 50, vil fastsætte regler om, at der ved

omfattende renovering skal forstås en renovering, hvis om-

kostninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostningerne

for en ny lignende enhed.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren

vil fastsætte regler om, at det vil være en forudsætning for

godkendelse af et projektforslag vedrørende etablering af

nye eller omfattende renovering af eksisterende kollektive

varmeforsyningsanlæg efter varmeforsyningslovens § 4, at

anlæggets fjernvarmesystem overholder de effektivitetskri-

terier, der finder anvendelse på det tidspunkt, hvor systemet

idriftsættes eller fortsætter driften efter renoveringen. Det

vurderes i den forbindelse, at det vil være en forsvindende

lille andel fjernvarmesystemer, hvor leveringen af fjernvar-

me primært er til procesformål, hvorfor de ikke vil være

omfattet af reglerne om projektgodkendelse efter varmefor-

syningslovens § 4.

Der forventes ligeledes fastsat regler om, at det vil være en

forudsætning for et projektforslags godkendelse, at der ikke

sker en stigning i anvendelsen af andre fossile brændsler end

naturgas i eksisterende varmekilder sammenholdt med det

gennemsnitlige årlige forbrug i de foregående tre kalender-

år med fuld drift forud for renoveringen, og at eventuelle

nye varmekilder i dette system ikke anvender andre fossile

brændsler end naturgas, hvis det opføres, eller der foretages

en omfattende renovering heraf indtil 2030.

Det er forventningen, at ansøgninger om godkendelse af

projektforslag for kollektive varmeforsyningsanlæg, der

godkendes efter varmeforsyningslovens § 4, som er indgivet

forud for lovens ikrafttræden, men som endnu ikke er fær-

digbehandlet, vil skulle overholde de regler, der udstedes i

medfør af den foreslåede § 23 p, stk. 1, 1. pkt.

Et eksempel på konsekvensen ved manglende efterlevelse

af kriterierne for et effektivt fjernvarmesystem kan ses i

reglerne om fjernvarmepuljen i bekendtgørelsen nr. 1210

af 25. september 2024 om tilskud til projekter vedrørende

udrulning af fjernvarmedistributionsnet, hvorefter det er en

forudsætning for tilsagn om tilskud til et projekt, at fjern-

varmesystemet, som projektet vedrører, udgør energieffektiv

fjernvarme, jf. § 5, stk. 1, nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse medfører således, at både myn-

digheder og varmeforsyningsvirksomheder får klare rammer

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

100

for, hvad der vil skulle forstås ved effektiv fjernvarme, og

dermed et redskab til at vurdere, hvornår et fjernvarmesy-

stem overholder betingelsen om effektiv fjernvarme, herun-

der ved en godkendelse af projekter for kollektive varme-

forsyningsanlæg efter varmeforsyningslovens § 4 og regler

udstedt i medfør af § 5.

Der kan i medfør af varmeforsyningslovens § 34, stk. 2,

i forskrifter, der udstedes i henhold til loven, fastsættes bø-

destraf for overtrædelse af regler i forskrifterne. Dette vil

således også gælde for bemyndigelsen i den foreslåede § 23

p, stk. 1, 1. pkt. Det forventes, at der alene vil blive fastsat

regler om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for

håndhævelsen af reglerne i direktivet.

Det foreslås i § 23 p, stk. 1,

2. pkt.,

at klima-, energi-

og forsyningsministeren fastsætter regler om, at operatører

af fjernvarmessystemer, der ikke overholder regler fastsat i

medfør af 1. pkt., vil skulle udarbejde en plan herfor, herun-

der regler om godkendelse af planen m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der fastsættes

krav om, at operatører af fjernvarmesystemer, der ikke over-

holder regler fastsat i medfør af 1. pkt., vil skulle udarbejde

en plan med henblik på, at fjernvarmesystemet bliver effek-

tivt. Den foreslåede bestemmelse kan endvidere medføre, at

der vil blive fastsat regler om, at planen vil skulle godken-

des.

Ved »operatører af fjernvarmesystemer« vil skulle forstås

virksomheder, der driver et fjernvarmesystem uanset ejer-

skab. Operatøren af et fjernvarmesystem vil således være

en varmeforsyningsvirksomhed, som er driftsansvarlig for

enten produktion, transmission eller distribution af varme,

uanset om virksomheden er med privat-, forbruger- eller

kommunalt ejerskab.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse blandt andet

vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at operatører af

fjernvarmesystemer med en samlet varmeproduktion på me-

re end 5 MW, der ikke er effektive, vil skulle udarbejde en

plan, der beskriver, hvilke tiltag der kan gennemføres med

henblik på at sikre et mere effektivt forbrug af primærenergi

for at reducere distributionstab og for at øge andelen af

vedvarende energi i varmeforsyningen.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at planen vil

skulle tage udgangspunkt i de kriterier for effektivitet, der

er gældende på tidspunktet for udarbejdelsen af planen, efter

regler udstedt i medfør af den foreslåede § 23 p, stk. 1, 1.

pkt.

Det forventes, at der i planen blandt andet vil skulle rede-

gøres for relevante foranstaltninger, der er nødvendige for

at sikre, at fjernvarmesystemet overholder effektivitetskri-

terierne i det omarbejde energieffektivitetsdirektivs artikel

26, stk. 1. Relevante foranstaltninger vil f.eks. kunne være

foranstaltninger til bedre udnyttelse af overskudsvarme, in-

tegration af lager, såvel som integration af mere vedvarende

energi m.v. De nævnte eksempler på relevante foranstaltnin-

ger er ikke udtryk for en udtømmende liste.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren

vil fastsætte regler om, at planen vil skulle godkendes af

den sædvanlige godkendelsesmyndighed, herunder at myn-

digheden i den forbindelse vil skulle kontrollere, at de for-

melle krav til planen er opfyldt. Det vil f.eks. kunne være

kommunalbestyrelsen, som efter de gældende regler i var-

meforsyningsloven har ansvaret for at godkende projekter

for kollektive varmeforsyningsanlæg. Det forventes dog ik-

ke, at der vil blive fastlagt krav om, at den godkendende

myndighed vil skulle efterprøve planens materielle indhold.

Der forventes ikke i første omgang at blive fastsat regler

om, hvornår foranstaltningerne i planen vil skulle gennem-

føres.

Det forventes dog, at bemyndigelsen vil blive anvendt til

at fastsætte regler om, at en operatør af et fjernvarmesy-

stem, der fortsat ikke overholder kriterierne for et effektivt

fjernvarmesystem 5 år efter den godkendende myndigheds

godkendelse af planen, vil skulle udarbejde en ny plan, som

igen vil skulle godkendes af myndigheden.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at pligten til

at udarbejde en plan for, hvordan et fjernvarmesystem kan

overholde kriterierne og dermed blive effektivt, vil gælde

for fjernvarmesystemer med en samlet varmeproduktion på

mere end 5 MW, uanset hvornår det er opført.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at den

pågældende plan vil skulle udarbejdes hvert femte år. Det

følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel

26, stk. 5, at intervallet skal regnes fra den 1. januar 2025.

Der kan i medfør af varmeforsyningslovens § 34, stk. 2,

i forskrifter, der udstedes i henhold til loven, fastsættes bø-

destraf for overtrædelse af regler i forskrifterne. Dette vil

således også gælde for bemyndigelsen i den foreslåede § 23

p, stk. 1, 2. pkt. Det forventes, at der alene vil blive fastsat

regler om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for

håndhævelsen af reglerne i direktivet.

Det foreslås i

§ 23 q, stk. 1,

at klima-, energi- og forsynings-

ministeren fastsætter regler om cost-benefit-analyser for ud-

nyttelse af overskudsvarme, herunder regler om hvornår og

for hvilke anlæg cost-benefit-analyserne skal udarbejdes,

analysernes indhold og godkendelse.

Ved »cost-benefit-analyse« vil skulle forstås en analyse, som

har til formål at vurdere, om et projekt eller en investering

er økonomisk fordelagtig på baggrund af projektets eller in-

vesteringens samlede omkostninger og gevinster. Der findes

forskellige fremgangsmåder til, hvordan en cost-benefit-ana-

lyse kan udføres, herunder hvad den kan indeholde og kan

tage stilling til. I det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv

er den overordnede fremgangsmåde beskrevet i direktivets

bilag XI.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

101

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at

klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om,

at der for visse anlæg, forud for at anlægget planlægges

opført eller får foretaget en omfattende renovering, skal

udarbejdes en cost-benefit-analyse med henblik på en vurde-

ring af udnyttelsen af overskudsvarme, herunder regler om

indhold og godkendelse af analysen.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil

fastsætte regler om, at kravet om at udarbejde cost-benefit-

analyser vil gælde for de anlæg, som nævnes i det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektivs artikel 26, stk. 7, litra b-d.

De typer af anlæg, som vil blive omfattet af den foreslåede

bestemmelse, er industrianlæg over 8 MW, servicefaciliteter

over 7 MW og datacentre over 1 MW.

Ved ”industrianlæg over 8 MW” vil skulle forstås termiske

anlæg med et årligt gennemsnitligt energiforbrug på over 8

MW, der hovedsagelig leverer energi til andre formål end

bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Et

industrianlæg vil skulle forstås som en industriel virksom-

hed, som afbrænder et eller flere brændsler til at generere

varme, der bruges som led i virksomhedens produktions-

kæde. Det vil f.eks. kunne være en industriel virksomhed,

der producerer cement, da selve cementproduktionen kræver

varme ved meget høje temperaturer, som typisk opnås ved

afbrænding af brændsler.

Ved ”servicefacilitet over 7 MW” vil skulle forstås anlæg

med et årligt gennemsnitligt energiforbrug på over 7 MW,

som yder en service andet end til bygningers opvarmning og

forsyning med varmt vand. Det vil f.eks. kunne være et spil-

devandsrensningsanlæg, krematorie, transformerstation eller

et indkøbscenter.

Ved ”datacentre over 1 MW” vil skulle forstås anlæg med

en samlet maksimal el-kapacitet på over 1 MW, som er en

bygning eller gruppe af bygninger, som f.eks. anvendes til

at rumme, forbinde og drive computersystemer, servere og

dertilhørende udstyr til lagring, såvel som behandling, distri-

bution af data og dertilknyttede aktiviteter. Et datacenter kan

foretage et eller flere af de pågældende aktiviteter.

Det forventes, at der med forslaget vil blive fastsat regler

om, at cost-benefit-analyserne skal foretages på anlægsni-

veau. Herved forstås, at en cost-benefit-analyse vedrørende

industrianlæg, servicefaciliteter eller datacentre, alene vil

skulle vedrøre forholdene på eller umiddelbart omkring det

pågældende anlæg. Det vil f.eks. kunne være forhold om-

kring anlæggets varmekilde, herunder anlæg til genvinding

af overskudsvarme, og eventuelle hensigtsmæssige, eksister-

ende eller potentielle varmebehovspunkter, som anlægget

kan forsyne under hensyntagen til, hvad der er teknisk og

økonomisk gennemførligt. Cost-benefit-analysen vil således

ikke skulle indeholde en bredere analyse af fjernvarmesyste-

met i dets helhed.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse blandt andet

vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at cost-benefit-

analysen vil skulle gennemføres af den virksomhed, der

har ansvaret for driften af anlægget. Det betyder, at virk-

somheden, som har ansvaret for driften af faciliteten, også

vil have ansvaret for udarbejdelsen af cost-benefit-analysen,

herunder ansvaret for at den er korrekt og tilstrækkelig. Det

vil også gælde i tilfælde, hvor den ansvarlige virksomhed

ansætter en ekstern konsulent til at udarbejde cost-benefit-

analysen for virksomheden.

Det forventes endvidere, at den foreslåede bemyndigelse vil

blive anvendt til at fastsætte regler om, at visse anlæg vil

kunne fritages for at skulle udarbejde en cost-benefit-analy-

se. Det vil f.eks. kunne være i tilfælde, hvor et anlæg allere-

de anvender overskudsvarme i et fjernvarmenet eller direkte

til rumopvarmning eller i tilfælde, hvor anlægget ligger så

langt væk fra et fjernvarmenet, at varmen ikke kan udnyttes

uden for store varmetab.

I henhold til det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs

artikel 26, stk. 7, skal cost-benefit-analysen udarbejdes i

overensstemmelse med det omarbejdede energieffektivitets-

direktivs bilag XI, som fastlægger rammerne og forudsæt-

ningerne for cost-benefit-analyser.

Analysen vil skulle baseres på en beskrivelse af det planlag-

te anlæg og de anlæg, det sammenlignes med, og den kan

f.eks. omfatte eventuel varmekapacitet, brændselstype, plan-

lagt anvendelse, antallet af planlagte driftstimer pr. år, belig-

genhed og varmebehov. Analysen vil også skulle indeholde

en finansiel analyse, der viser faktiske pengestrømstransak-

tioner som følge af investeringer i og drift af de enkelte

anlæg. Ved vurdering af udnyttelse af overskudsvarme vil

analysen skulle tage hensyn til, om det er hensigtsmæssigt at

udnytte overskudsvarmen direkte, eller om en opgradering

heraf til højere temperaturer er nødvendig eller begge dele.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at cost-be-

nefit-analysen skal godkendes, herunder om hvilke forud-

sætninger, der skal lægges til grund for godkendelsen. Det

forventes, at der vil blive fastsat regler om, at Energistyrel-

sen godkender cost-benefit-analyserne. Det forventes ikke,

at der vil blive fastsat regler om en materiel efterprøvelse af

cost-benefit-analysens indhold.

Forslaget vil skulle ses i sammenhæng med de gældende

regler om projektgodkendelse i henholdsvis projektbekendt-

gørelsen, og industri- og køleprojektbekendtgørelsen. Be-

kendtgørelserne er blandt andet udstedt med hjemmel i var-

meforsyningslovens § 5 og fjernkølingslovens § 6.

Det er forventningen, at der i medfør af gældende bemyndi-

gelse i varmeforsyningslovens § 5 og fjernkølingslovens §

6 vil blive fastsat regler om, at et projektforslag omfattet af

varmeforsyningsloven eller fjernkølingsloven, om udnyttel-

se af overskudsvarme fra industrianlæg over 8 MW, service-

faciliteter over 7 MW eller datacentre over 1 MW, vil skulle

ledsages af en godkendt cost-benefit-analyse.

Det vil således være den myndighed, der behandler det kon-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

102

krete projektforslag, jf. fjernkølingslovens § 5 eller varme-

forsyningslovens § 4, der vil skulle sikre, at projektforslaget

er ledsaget af en godkendt cost-benefit-analyse.

Det forventes dog ikke, at der vil blive fastlagt krav om, at

den relevante myndighed vil skulle efterprøve cost-benefit-

analysens materielle indhold i forbindelse med godkendel-

sen af et projektforslag efter fjernkølingsloven eller varme-

forsyningsloven.

Den foreslåede bemyndigelse vil desuden kunne anvendes

til at implementere eventuelle fremtidige ændringer i direk-

tivet, såvel som den vil kunne anvendes til at foretage æn-

dringer i ordningen inden for rammerne af bemyndigelsen.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at ansøg-

ninger om godkendelse af projektforslag vedrørende kollek-

tive varmeforsyningsanlæg, der godkendes efter varmefor-

syningslovens § 4, som er indgivet forud for lovens ikraft-

træden, men som endnu ikke er færdigbehandlet, vil skulle

overholde de regler, der udstedes i medfør af den foreslåede

§ 23 q, stk. 1.

Der kan i medfør af varmeforsyningslovens § 34, stk. 2,

i foreskrifter, der udstedes i henhold til loven, fastsættes

bødestraf for overtrædelse af regler i foreskrifterne. Dette

vil således også gælde for bemyndigelsen i den foreslåede

§ 23 q, stk. 1. Det forventes, at der alene vil blive fastsat

regler om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for

håndhævelsen af reglerne i direktivet.

Det foreslås i § 23 q,

stk. 2,

at klima-, energi- og forsynings-

ministeren fastsætter regler om indsamling og offentliggø-

relse af oplysninger om cost-benefit-analyser nævnt i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren vil fastsætte regler om indsamling

og offentliggørelse af oplysninger om cost-benefit-analyser

nævnt i stk. 1. Det vil f.eks. kunne være oplysninger om

tilgængelige varmeforsyningsmængder og temperatur, antal

planlagte driftstimer pr. år, geografiske beliggenhed, såvel

som anden relevant data. Indsamlingen vil blandt andet ske

med henblik på afrapportering til Europa-Kommissionen,

samt en kortlægning af overskudsvarmepotentialet fra de

oplistede typer af anlæg herunder oplysninger om tempera-

tur.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil

fastsætte regler om, at de pågældende data offentliggøres

under behørig hensyntagen til deres potentielle følsomhed.

Der kan i medfør af varmeforsyningslovens § 34, stk. 2,

i forskrifter, der udstedes i henhold til loven, fastsættes

bødestraf for overtrædelse af regler i foreskrifterne. Dette

vil således også gælde for bemyndigelsen i den foreslåede

§ 23 q, stk. 2. Det forventes, at der alene vil blive fastsat

regler om straf af bøde, i det omfang det er nødvendigt for

håndhævelsen af direktivets krav.

Det foreslås i

§ 23 r,

at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren fastsætter regler om datacentres udnyttelse af overskud-

svarme eller andre former for genvinding af overskudsvar-

me.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvordan da-

tacentre vil skulle udnytte overskudsvarme eller genvinde

overskudsvarmen på anden vis.

Det er hensigten, at ministeren ved en første udmøntning

fastsætter regler om, at et datacenter med en samlet nomi-

nel energitilførsel på mere end 1 MW vil skulle udnytte

overskudsvarmen eller vil skulle anvende andre former for

genvinding af overskudsvarme.

Med ”samlet nominel energitilførsel på mere end 1 MW” vil

skulle forstås maksimal el-kapacitet på over 1 MW.

Med ”andre former for genvinding af overskudsvarme” vil

skulle forstås, at alle muligheder for at udnytte overskud-

svarme vil skulle undersøges, herunder både genvinding til

eget forbrug eller til udnyttelse i et nærliggende fjernvarme-

system. Det vil ligeledes skulle undersøges, om overskud-

svarmen både kan udnyttes direkte i systemet eller indirekte

via en varmepumpe.

Det er endvidere hensigten, at ministeren ved en første ud-

møntning fastsætter regler om, at et datacenter med en sam-

let nominel energitilførsel på mere end 1 MW og derover vil

skulle udnytte overskudsvarme, medmindre datacentret kan

påvise, at det ikke er teknisk eller økonomisk gennemførligt

efter reglerne om cost-benefit-analyser, der foreslås indsat i

§ 23 q.

Med ”økonomisk gennemførlighed” vil skulle forstås, at

indtægterne ved salg af overskudsvarme skal være høje-

re end udgifterne forbundet med at udnytte overskudsvar-

men. Det vil f.eks. kunne være, hvor summen af tilbagedi-

skonterede indtægter i den økonomiske og finansielle analy-

se overstiger summen af tilbagediskonterede omkostninger.

Med ”teknisk gennemførlighed” vil skulle forstås, at det tek-

nisk er muligt at udnytte overskudsvarmen. Det indebærer

f.eks., at temperaturen på overskudsvarmen ikke må være

for lav til, at det ikke vil være energieffektivt at udnytte var-

men, eller at der er for langt til det nærmeste fjernvarmenet,

og hvor varmetabet vil være for stort.

De foreslåede bemyndigelser i §§ 23 p, 23 q og 23 r, til

klima-, energi- og forsyningsministeren forventes at blive

delegeret til Energistyrelsen i medfør af delegationsbekendt-

gørelsen.

Til nr. 10

Regler om administration og tilsyn m.v. i henhold til be-

stemmelser i varmeforsyningsloven fremgår af lovens kapi-

tel 5.

Varmeforsyningsloven indeholder ikke regler, der giver kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren mulighed for at føre

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

103

tilsyn med, at varmedistributionsvirksomheder, der er omfat-

tet af kravet om kontrakt, jf. den foreslåede bestemmelse

i § 20 d, stk. 1, 2. pkt., overholder dette krav, herunder

overholder de regler, der måtte blive udstedt i medfør af den

foreslåede § 20 d, stk. 2, 3. pkt.

Det følger af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs

artikel 32, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om sank-

tioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af de

nationale regler, der er vedtaget i medfør af direktivet.

Det foreslås i

§ 24 c, stk. 1,

at klima-, energi- og forsynings-

ministeren fører tilsyn med, at varmedistributionsvirksom-

heder overholder § 20 d, stk. 1, 2. pkt., og regler udstedt i

medfør af § 20 d, stk. 2, 3. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren vil skulle føre tilsyn med, at

varmedistributionsvirksomhederne overholder kravet om, at

der skal indgås en kontrakt med forbrugerne i medfør af

den foreslåede § 20 d, stk. 1, 2. pkt., og tilsyn med varme-

distributionsvirksomhedernes overholdelse af regler om ek-

sempelvis kontrakternes indhold, hvis der fastsættes regler i

medfør af den foreslåede § 20 d, stk. 2, 3. pkt.

Den foreslåede opgave, som vil skulle varetages af klima-,

energi- og forsyningsministeren, forventes at blive delegeret

til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendtgørelsen.

Det foreslås i § 24 c,

stk. 2,

at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler om tilsyn efter stk. 1.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at ministeren vil

kunne fastsætte regler om, hvorledes tilsynet med varmefor-

syningsvirksomhedernes overholdelse af § 20 d, stk. 1, 2.

pkt., og regler udstedt i medfør af § 20 d, stk. 2, 3. pkt., vil

skulle udføres. Det vil f.eks. kunne være regler for, hvornår

tilsynet vil skulle udføres, og på hvilken måde.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrel-

sen, jf. delegationsbekendtgørelsen.

Det foreslås i § 24 c,

stk. 3,

at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler om påbud med henblik på

overholdelse af § 20 d, stk. 1, 2. pkt., og regler udstedt i

medfør af § 20 d, stk. 2, 3. pkt.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om,

at der kan meddeles påbud til en varmedistributionsvirksom-

hed. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fast-

sætte regler om, at der vil kunne meddeles påbud, hvis det i

forbindelse med tilsyn konstateres, at en varmedistributions-

virksomhed ikke overholder kravet om, at der skal indgås

en kontrakt med varmeforbrugerne, jf. den foreslåede § 20

d, stk. 1, 2. pkt. Ministeren vil endvidere kunne fastsætte

regler om at der vil kunne meddeles påbud i tilfælde af,

at en varmedistributionsvirksomhed ikke overholder regler,

der måtte blive fastsat i medfør af den foreslåede § 20 d,

stk. 2, 3. pkt., herunder regler om ansvar, indhold, vilkår,

deling af oplysninger fra kontrakten og salgs- og betalings-

metoder. Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 6 og 7, og

bemærkningerne hertil.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte

regler om meddelelse af påbud, udnyttes.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrel-

sen, jf. delegationsbekendtgørelsen.

Energistyrelsens afgørelser om påbud vil kunne påklages

til Energiklagenævnet, jf. varmeforsyningslovens § 26, stk.

1. Der vil dog være mulighed for at fastsætte regler om, at

visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklage-

nævnet, jf. § 26 a, nr. 1. Der vil endvidere kunne fastsættes

regler om, at klager ikke skal kunne indbringes for klima-,

energi- og forsyningsministeren, jf. § 26 a, nr. 2.

Påbud forventes i langt de fleste tilfælde at være tilsynsmyn-

dighedens reaktion forud for anmeldelse til politiet. Det føl-

ger af varmeforsyningslovens § 34, stk. 2, at der i forskrifter,

der udfærdiges i medfør af loven, kan fastsættes regler om

straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter-

ne. Der vil således kunne fastsættes regler om straf af bøde

i forskrifter, der udfærdiges i medfør af den foreslåede be-

myndigelse i § 24 c, stk. 3. Det forventes, at der alene vil

blive fastsat regler om straf af bøde i det omfang det er

nødvendigt for håndhævelsen af direktivets rettigheder.

Til nr. 11

Det følger af varmeforsyningslovens § 28 a, stk. 1, at var-

medistributionsvirksomheder skal sikre, at forbrugerne op-

lyses om mulighed for varmebesparelser, give den enkelte

varmeforbruger informationer om sit faktiske varmeforbrug

og faktiske aktuelle priser mindst en gang årligt og kortlæg-

ge det samlede varmeforbrug i forsyningsområdet. Data fra

kortlægningen skal offentliggøres eller på begæring stilles til

rådighed. Det følger af § 28 a, stk. 2, at der ved varmedistri-

butionsvirksomheder forstås virksomheder, som har til for-

mål at levere energi i form af opvarmet vand, damp eller an-

dre brændbare gasarter end naturgas til forbrugere med hen-

blik på bygningers opvarmning eller forsyning med varmt

brugsvand. Det følger af § 28 a, stk. 3, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse

af bestemmelserne i stk. 1, herunder regler om forbrugernes

ret til at modtage oplysningerne flere gange årligt, elektro-

nisk, og uden at der opkræves særskilt gebyr. Bemyndigel-

sen er udmøntet i energioplysningsbekendtgørelsen, hvor det

blandt andet fremgår, at Energistyrelsen fører tilsyn med om

slutkunder og slutbrugere får de i bekendtgørelsen fastsatte

oplysninger om forbrug.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 28 a, stk. 3, indeholder

ikke hjemmel for ministeren til at kunne fastsætte regler

om meddelelse af påbud, hvis det konstateres, at varmedi-

stributionsvirksomhederne ikke overholder de regler, der er

udstedt med henblik på at gennemføre § 28 a, stk. 1.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

104

Det foreslås, at der i

§ 28 a, stk. 3,

efter »gebyr« indsættes »,

samt om tilsyn og meddelelse af påbud«.

Den foreslåede ændring vil tydeliggøre klima-, energi- og

forsyningsministerens eksisterende bemyndigelse til at fast-

sætte regler om tilsyn med overholdelsen af de regler, der er

udstedt med henblik på at gennemføre § 28 a, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil derudover udvide bemyndigel-

sen til, at klima-, energi- og forsyningsministeren også kan

fastsætte regler om meddelelse af påbud.

Den foreslåede ændring vil indebære, at klima-, energi- og

forsyningsministeren får en tydelig hjemmel til at fastsæt-

te regler om, hvorledes tilsynet med varmedistributionsvirk-

somhedernes overholdelse af regler udstedt i medfør af § 28

a, stk. 1, vil skulle udføres. Det vil f.eks. kunne være regler

for, hvornår tilsynet vil skulle udføres, og på hvilken måde.

Det er forventningen at udnytte den foreslåede bemyndigel-

se til at fastsætte regler om tilsyn.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

om, at der kan meddeles påbud til en varmedistributions-

virksomhed.

Ministeren vil kunne fastsætte regler om, at der vil kunne

meddeles påbud, hvis det i forbindelse med tilsyn konsta-

teres, at en varmedistributionsvirksomhed ikke overholder

regler, der er udstedt med henblik på at gennemføre § 28 a,

stk. 1.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte

regler om meddelelse af påbud, udnyttes.

De foreslåede opgaver, som vil skulle varetages af klima,

energi- og forsyningsministeren, og de foreslåede bemyndi-

gelser til klima-, energi- og forsyningsministeren, forventes

at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendt-

gørelsen.

Energistyrelsens afgørelser vil kunne påklages til Energikla-

genævnet, jf. varmeforsyningslovens § 26, stk. 1. Der vil

dog være mulighed for at fastsætte regler om, at visse afgø-

relser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, jf.

§ 26 a, nr. 1. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om,

at klager ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og

forsyningsministeren, jf. § 26 a, nr. 2.

Påbud forventes i langt de fleste tilfælde at være tilsynsmyn-

dighedens reaktion forud for anmeldelse til politiet. Det føl-

ger af varmeforsyningslovens § 34, stk. 2, at der i forskrifter,

der udfærdiges i medfør af loven, kan fastsættes regler om

straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter-

ne. Der vil således kunne fastsættes regler om straf af bøde

i forskrifter, der udfærdiges i medfør af den foreslåede be-

myndigelse i § 28 a, stk. 3, med henblik på håndhævelsen af

direktivets rettigheder. Det forventes, at der alene vil blive

fastsat regler om straf af bøde, i det omfang det er nødven-

digt for håndhævelsen af direktivets rettigheder.

Til nr. 12

Det følger af varmeforsyningslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at

den, der etablerer nye kollektive varmeforsyningsanlæg efter

§ 4 eller nye anlæg efter § 4 a eller udfører større ændringer

i eksisterende sådanne anlæg uden godkendelse, kan straffes

med bøde.

Det foreslås i

§ 34, stk. 1, nr. 1,

at »eller nye anlæg efter § 4

a« udgår.

Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningen til nye

anlæg efter § 4 a udgår. Den foreslåede ændring er en kon-

sekvens af, at bestemmelsen i § 4 a foreslås ophævet, jf.

lovforslagets § 3, stk. 2.

Med lovforslagets § 3, stk. 2, vil klima-, energi- og for-

syningsministeren ikke længere skulle godkende projekter

vedrørende etablering af nye eller omfattende renovering af

eksisterende anlæg, der hovedsagelig leverer energi til andre

formål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt

vand med en samlet indfyret termisk effekt på over 20 MW.

Den foreslåede ændring af § 34, stk. 1, nr. 1, vil indebære,

at det alene vil kunne straffes med bøde, hvis der etableres

nye kollektive varmeforsyningsanlæg efter § 4 eller udføres

større ændringer i eksisterende kollektive varmeforsynings-

anlæg uden kommunalbestyrelsens godkendelse.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 2, og bemærkningerne

hertil.

Til § 4

Til nr. 1

Den gældende fodnote til titlen til lov om fremme af ener-

gibesparelser i bygninger indeholder en henvisning til, at lo-

ven gennemfører direktivforpligtelser, herunder det tidligere

energieffektivitetsdirektiv.

Det foreslås, at

fodnoten

til titlen til lov om fremme af ener-

gibesparelser i bygninger nyaffattes, således at det blandt

andet fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gen-

nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivi-

tet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejd-

ning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det af fodnoten vil

fremgå, at loven indeholder bestemmelser, som gennemfører

dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Til nr. 2

Lov om fremme af energibesparelser i bygninger indeholder

i kapitel 8 regler om supplerende krav til offentlige bygnin-

ger.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

105

Det fremgår af lovens § 21, stk. 1, nr. 5, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige

institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i lovens

§ 22, stk. 1, skal foretage indberetning af overordnede for-

brugstal vedrørende bygningers energi- og vandforbrug.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås at ændre

§ 21, stk. 1, nr. 5,

således at »overord-

nede« udgår, og at der efter »vandforbrug« indsættes »og

oplysninger om bygninger, eksempelvis om renoveringer af

bygninger«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om indberetning

af faktiske forbrugstal vedrørende energi- og vandforbrug

for bygninger, eksempelvis om årligt forbrug af olie til op-

varmning af en bygning, samt regler om indberetning af

oplysninger om bygninger, eksempelvis om renoveringer af

bygninger for offentlige institutioner og virksomheder m.v.

Ændringen indebærer også, at klima-, energi- og forsynings-

ministeren kan fastsætte regler om indberetning af f.eks.

omkostningerne ved renoveringer af bygninger.

Den forslåede bemyndigelse vil give mulighed for, at kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om indberetning af energi- og vandforbrug og om bygnin-

gers oplysninger for de i § 22, stk. 1, nævnte offentlige

institutioner og virksomheder m.v., som er; 1) den offentlige

forvaltning, 2) institutioner, selskaber, foreninger m.v., hvis

mere end 50 pct. af udgifterne ved deres virksomhed dækkes

af offentlige midler, eller hvis de ved eller i henhold til lov

har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørelse på det offent-

liges vegne, 3) virksomheder, der ejes af det offentlige, eller

hvor det offentlige har bestemmende indflydelse. Efter lo-

vens § 21, stk. 5, kan klima-, energi- og forsyningsministe-

ren undtage visse offentlige institutioner eller virksomheder

m.v. helt eller delvis fra krav i regler fastsat i medfør af §

21, stk. 1-4.

Den foreslåede ændring, hvor »overordnede« udgår, vil

medføre klarhed over udvidelsen af rækkevidden af bemyn-

digelsen, så klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om, hvorvidt indberetning skal være for den

enkelte bygning, hvor ofte offentlige institutioner og virk-

somheder m.v. skal indberette oplysninger, og for hvilken

periode oplysningerne skal omfatte.

Den foreslåede ændring vil bidrage til at muliggøre imple-

mentering af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs ar-

tikel 6, stk. 1, med hensyn til opgørelse og rapportering af

årlige renoveringer af offentlige organers ejede bygninger

til EU-kommissionen samt bidrage til fortegnelsen over of-

fentlige organers ejede, lejede og ibrugtagne bygninger, jf.

artikel 6, stk. 5, hvorefter medlemsstaterne er forpligtede

til at oprette, ajourføre og offentliggøre en fortegnelse over

offentlige organers ejede og benyttede bygninger. Der henvi-

ses i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger om energieffektivitetsdirektivet.

Det forventes, at der efter den foreslåede bemyndigelse

vil kunne fastsættes regler målrettet offentlige organer om

indberetning af oplysninger om energi- og vandforbrug og

bygninger, såfremt tilstrækkelige oplysninger ikke kan ind-

hentes fra allerede tilgængelige datakilder, eksempelvis fra

BBR-registret eller energimærkningsdatabasen.

Kredsen, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler for, er en større kreds, end hvad det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektiv forpligter til, da definitionen

af offentlige organer indeholder krav om, at en enhed skal

være direkte administreret og samtidig direkte finansieret af

midler fra staten, regioner eller kommuner. Endvidere skal

enheden ikke have en industriel eller kommerciel karakter,

jf. det omarbejdede direktivs artikel 2, nr. 12.

Definitionen af offentlige organer, som kravene i artikel 5

og 6 i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv er målret-

tet, forventes at blive implementeret ved ordret gengivelse af

direktivets definition i den bekendtgørelse, hvor de samlede

forpligtelser fra direktivets artikel 5 og 6 samt tilhørende

definitioner vil blive gennemført. Definitionen af offentlige

organer forventes således afgrænset til nationale, regionale

eller lokale myndigheder og enheder, som finansieres og

administreres direkte af disse myndigheder, men som ikke

har en industriel eller kommerciel karakter.

Denne afgrænsning vil svare til den definition af offentlige

organer, som allerede er implementeret i bekendtgørelse om

obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og klima-

syn i visse virksomheder, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 13. På

samme vis som ved bekendtgørelse om obligatoriske energi-

ledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse virksom-

heder vil definitionen af offentlige organer blive udfoldet

nærmere i en samlet vejledning til den nye bekendtgørelse.

Det er ikke hensigten, at der vil fastsættes regler for en

større kreds, end forudsat i det omarbejdede direktiv, med-

mindre der indgås politisk aftale herom, eller det skønnes

nødvendigt af hensyn til effektivitet eller administration.

Behandling af indberettede oplysninger vil ske under hensyn

til sikkerhedsmæssige aspekter og behandling af personop-

lysninger. Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger om forholdet til databeskyttelses-

forordningen og databeskyttelsesloven.

Den foreslåede ændring og de foreslåede bemyndigelser i

lovforslagets § 1, nr. 9, om nyt stk. 4 og 5, i § 13 i lov

om fremme af effektiv energianvendelse, lovforslagets § 4,

nr. 4, om ændring af stk. 4, i § 21, og § 4, nr. 5, om

indsættelse af nyt stk. 6 og 7 i § 21 vil sammen med de

gældende bemyndigelser i § 21, stk. 1-4, i lov om fremme

af energibesparelser i bygninger, samt gældende § 6, stk. 1,

nr. 2, og stk. 2 i lov om fremme af effektiv energianvendelse

og drivhusgasreduktion udgøre rammen for at muliggøre

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

106

gennemførelsen af forpligtelsen ved det omarbejdede ener-

gieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af

lovens § 31 a påbyde, at den, der har handlet i strid med

loven eller regler udstedt i medfør af loven, bringer forhol-

det i orden inden for en angiven frist, og i medfør af lovens

§ 32 med bøde straffe den, der undlader at efterkomme

påbud udstedt i medfør af § 31 a. Den foreslåede ændring

af bemyndigelsen i § 21, stk. 1, nr. 5, vil være omfattet af

lovens regler om påbud og straf.

De foreslåede opgaver, som vil skulle varetages af klima-,

energi- og forsyningsministeren, og de foreslåede bemyndi-

gelser til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes

at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendt-

gørelsen.

Til nr. 3

Lov om fremme af energibesparelser i bygninger indeholder

i kapitel 8 regler om supplerende krav til offentlige bygnin-

ger.

Det fremgår af lov om fremme af energibesparelser i byg-

ninger, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at offentlige institutioner og virksomheder

m.v., som afgrænset i lovens § 22, stk. 1, skal overholde en

række nærmere oplistede forhold, jf. § 21, stk. 1. Det omfat-

ter blandt andet mulighed for at fastsætte regler om, at der

ved lejeaftale for bygninger skal sikres, at det pågældende

lejemål opfylder visse energikrav, jf. § 21, stk. 1, nr. 7, at der

ved køb af bygninger inden for den statslige forvaltning skal

sikres, at disse bygninger opfylder visse energikrav, jf. §

21, stk. 8, og at der ved køb af bygninger uden for den stats-

lige forvaltning skal tilskyndes til at sikre, at bygningerne

opfylder visse energikrav, jf. § 21, stk. 1, nr. 9. Ministeren

kan undtage visse offentlige institutioner eller virksomheder

m.v. helt eller delvis fra krav i regler, som fastsættes efter §

21, stk. 1-4, jf. § 21, stk. 5.

Bemyndigelsen er i lovens § 22, stk. 1, afgrænset til 1) den

offentlige forvaltning, 2) institutioner, selskaber, foreninger

m.v., hvis mere end 50 pct. af udgifterne ved deres virksom-

hed dækkes af offentlige midler, eller hvis de ved eller i

henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørel-

se på det offentliges vegne, og 3) virksomheder, der ejes

af det offentlige, eller hvor det offentlige har bestemmende

indflydelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1. i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger om gældende ret.

Det foreslås, at

§ 21, stk. 1, nr. 7-9,

ophæves.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lov-

forslagets § 1, nr. 4, hvor det foreslås at indsætte en ny § 12

om offentlige udbud i lov om fremme af effektiv energian-

vendelse og drivhusgasreduktion.

Den foreslåede ophævelse vil medføre, at bemyndigelserne

i § 21, stk. 1, nr. 7-9, om fastsættelse af energikrav, som

vil finde anvendelse ved indgåelse af lejeaftale eller køb af

bygninger, vil udgå.

Bemyndigelserne vil indholdsmæssigt blive rummet inden

for den foreslåede § 12 i lovforslagets § 1, nr. 4, således at

disse bestemmelser om energieffektivitet i offentlige udbud

samles i én lov. Den foreslåede ændring vil således ikke

have nogen indholdsmæssig betydning.

§ 21, stk. 1, nr. 10 og 11, bliver herefter nr. 7 og 8.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 21, stk. 2, nr.

10 og 11, der bliver nr. 7 og 8, er en lovteknisk konsekvens

af, at nr. 7-9 ophæves.

Til nr. 4

Lov om fremme af energibesparelser i bygninger indeholder

i kapitel 8 regler om supplerende krav til offentlige bygnin-

ger.

Det fremgår af § 21, stk. 1, i lov om fremme af energibe-

sparelser i bygninger, at klima-, energi- og forsyningsmini-

steren kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner

og virksomheder m.v., som nævnt i lovens § 22, stk. 1,

skal gennemføre en række tiltag i forbindelse med deres

bygninger, blandt andet om gennemførelse af rentable ener-

gibesparelser, energieffektiv drift og indberetning af energi-

og vandforbrug. Efter lovens stk. 2 kan klima-, energi-

og forsyningsministeren fastsætte regler om, at offentlige

institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt i § 22,

stk. 1, i det omfang de indgår aftale med en bygningsejer

om at varetage en bygnings drift, ved indgåelsen af aftalen

skal sikre, at forpligtelser i medfør af stk. 1 opfyldes. Efter

stk. 3 kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte

nærmere regler om indhold og gennemførelse af de aktivite-

ter, der er nævnt i stk. 1, samt administration i forbindelse

hermed. Efter stk. 4 kan klima-, energi- og forsyningsmini-

steren fastsætte regler om, at regler udstedt i medfør af stk.

1-3 i nærmere angivet omfang finder tilsvarende anvendelse

for bygninger, som er lejet af offentlige institutioner og virk-

somheder m.v., der er nævnt i § 22.

Efter lovens § 22, stk. 1, kan reglerne fastsættes for følgen-

de offentlige institutioner og virksomheder m.v.: 1) Den

offentlige forvaltning. 2) Institutioner, selskaber, foreninger

m.v., hvis mere end 50 pct. af udgifterne ved deres virksom-

hed dækkes af offentlige midler, eller hvis de ved eller i

henhold til lov har fået tillagt beføjelser til at træffe afgørel-

se på det offentliges vegne. 3) Virksomheder, der ejes af

det offentlige, eller hvor det offentlige har bestemmende

indflydelse. Efter § 21, stk. 5, kan klima-, energi- og forsy-

ningsministeren undtage visse offentlige institutioner eller

virksomheder m.v. helt eller delvis fra krav i regler fastsat i

medfør af stk. 1-4.

Det foreslås i

§ 21, stk. 4,

at indsætte »eller bruges« efter

»lejet«.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

107

Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at regler ud-

stedt i medfør af § 21, stk. 1-3, i nærmere angivet omfang

finder tilsvarende anvendelse for bygninger, som institutio-

nerne og virksomheder m.v. ikke kun ejer eller lejer, men

også bruger. Ændringen foreslås indsat i § 21, stk. 4, således

at bemyndigelsen følger lovens systematik.

Den foreslåede ændring vil indebære, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at regler, der

udstedes i medfør af § 21, stk. 1-3, i nærmere angivet om-

fang, vil finde tilsvarende anvendelse for bygninger, som

bruges af offentlige institutioner og virksomheder m.v., der

er nævnt i § 22. Den foreslåede ændring vil udvide bemyn-

digelsen, således at dele af det omarbejdede energieffektivi-

tetsdirektivs artikel 6, stk. 5, kan gennemføres ved fastsæt-

telse af regler for institutioner og virksomheder m.v. om

indberetning af energi- og vandforbrug for bygninger, der

bruges, men ikke er ejet eller lejet af en offentlig institution

eller virksomhed m.v.

Ved bygninger, som de offentlige institutioner og virksom-

heder bruger, skal forstås bygninger, hvor en offentlig in-

stitution og virksomhed m.v. bruger bygninger, anlæg, ud-

styr og lign, uden at den offentlige institution og virksom-

hed m.v. ejer eller lejer bygningen, anlægget, udstyret og

lign. De ibrugtagne bygninger omfatter f.eks. bygninger

og anlæg, hvor en offentlig institution og virksomhed m.v.

har fået brugsretten af bygningen uden at skulle betale leje

for brugen af bygningen. De ibrugtagne bygninger omfatter

f.eks. ikke bygninger, hvor en offentlig institution eller virk-

somhed m.v. har gennemført et udbud, og en leverandør her-

efter opbevarer den offentlige institutions og virksomheds

m.v. materiale i en bygning, som ikke er ejet eller lejet af

offentlig institution m.v.

Kredsen, som klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler for, er en større kreds, end hvad det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektiv forpligter til, da definitionen

af offentlige organer indeholder krav om, at en enhed skal

være direkte administreret og samtidig direkte finansieret af

midler fra staten, regioner eller kommuner. Endvidere skal

enheden ikke have en industriel eller kommerciel karakter,

jf. det omarbejdede direktivs artikel 2, nr. 12.

Definitionen af offentlige organer, som kravene i artikel 5

og 6 i det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv er målret-

tet, forventes at blive implementeret ved ordret gengivelse af

direktivets definition i den bekendtgørelse, hvor de samlede

forpligtelser fra direktivets artikel 5 og 6 samt tilhørende

definitioner vil blive gennemført. Definitionen af offentlige

organer forventes således afgrænset til nationale, regionale

eller lokale myndigheder og enheder, som finansieres og

administreres direkte af disse myndigheder, men som ikke

har en industriel eller kommerciel karakter.

Denne afgrænsning vil svare til den definition af offentlige

organer, som allerede er implementeret i bekendtgørelse

om obligatoriske energiledelsessystemer og energisyn og

klimasyn i visse virksomheder, jf. bekendtgørelsens § 2,

nr. 13. På samme vis som ved bekendtgørelse om obligatori-

ske energiledelsessystemer og energisyn og klimasyn i visse

virksomheder vil definitionen af offentlige organer udfoldes

nærmere i en samlet vejledning til den nye bekendtgørelse.

Det er ikke hensigten, at der vil fastsættes regler for en

større kreds, end forudsat i det omarbejdede direktiv, med-

mindre der indgås politisk aftale herom, eller det skønnes

nødvendigt af hensyn til effektivitet eller administration.

Den foreslåede ændring og de foreslåede bemyndigelser i

lovforslagets § 1, nr. 9, om nyt stk. 4 og 5, i § 13 i lov

om fremme af effektiv energianvendelse, lovforslagets §

4, nr. 2, om ændring af stk. 1 i § 21, og § 4, nr. 5, om

indsættelse af nyt stk. 6 og 7 i § 21 vil sammen med de

gældende bemyndigelser i § 21, stk. 1-4, i lov om fremme

af energibesparelser i bygninger, samt gældende § 6, stk. 1,

nr. 2, og stk. 2 i lov om fremme af effektiv energianvendelse

og drivhusgasreduktion udgøre rammen for at muliggøre

gennemførelsen af forpligtelsen ved det omarbejdede ener-

gieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af

lovens § 31 a påbyde den, der har handlet i strid med loven

eller regler udstedt i medfør af loven, at bringe forholdet

i orden inden for en angiven frist og i medfør af lovens §

32 med bøde straffe den, der undlader at efterkomme påbud

udstedt i medfør af § 31 a. Den foreslåede ændring vil være

omfattet af lovens regler om påbud og straf.

De foreslåede opgaver, som vil skulle varetages af klima-,

energi- og forsyningsministeren, og de foreslåede bemyndi-

gelser til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes

at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendt-

gørelsen.

Til nr. 5

Lov om fremme af energibesparelser i bygninger indeholder

ikke bestemmelser, der giver klima-, energi- og forsynings-

ministeren mulighed for at fastsætte regler om indhentning

af oplysninger om bygninger, som ejes, lejes eller bruges af

offentlige institutioner og virksomheder m.v., som er nævnt

i § 22, stk. 1. Loven indeholder heller ingen bestemmelser,

der giver ministeren mulighed for at offentliggøre oplysnin-

ger om energi- og vandforbrug og offentliggøre oplysninger

om bygninger, som ejes, lejes eller bruges af de offentlige

institutioner og virksomheder m.v. Efter den foreslåede æn-

dring i § 21, stk. 1, nr. 5, vil klima-, energi- og forsynings-

ministeren kunne fastsætte regler for offentlige institutioner

og virksomheder m.v., som er nævnt i § 22, stk. 1, om

indberetning af energi- og vandforbrug og oplysninger om

bygninger, eksempelvis om renoveringer.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 21, stk. 6,

hvorefter klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om ind-

hentning af oplysninger om bygninger m.v., som ejes, lejes

eller bruges af de offentlige institutioner og virksomheder

m.v., som er nævnt i § 22, stk. 1.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

108

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indhentning

af oplysninger om offentlige institutioners og virksomheders

m.v. ejede, lejede eller ibrugtagne bygninger uden institutio-

nernes og virksomhedernes m.v. involvering. Det kan f.eks.

være for enheder, som har data om bygningens energifor-

brug, uden at dataene allerede er tilgængelige for klima-,

energi- og forsyningsministeren. Bemyndigelsen er foreslået

af hensyn til fleksibilitet til at kunne indhente tilstrækkeli-

ge oplysninger til efterlevelse af det omarbejdede direktivs

forpligtelser om opgørelser af offentlige organers bygnings-

masse og bygningers energi- og vandforbrug. Den foreslåe-

de bestemmelse vil også kunne anvendes til at indhente an-

dre oplysninger om offentlige institutioners og virksomhe-

ders mv. bygninger, f.eks. om renoveringer og omkostning

af renoveringer af bygningerne.

Den nye bemyndigelse vil bidrage til at muliggøre imple-

mentering af det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs ar-

tikel 6, stk. 1, med hensyn til opgørelse og rapportering af

årlige renoveringer til EU-kommissionen samt bidrage til

fortegnelsen over offentlige organers bygninger, jf. artikel

6, stk. 5, hvorefter medlemsstaterne forpligtes til at oprette,

ajourføre og offentliggøre en fortegnelse over offentlige or-

ganers ejede og benyttede bygninger. Der henvises i øvrigt

til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om

energieffektivitetsdirektivet.

Den foreslåede bemyndigelse udgør sammen med gældende

§ 6, stk. 1, nr. 2, og stk. 2 og de foreslåede bemyndigelser

i § 13, stk. 4, nr. 5, i lov om fremme af effektiv energian-

vendelse og drivhusgasreduktion og i § 21, stk. 1, nr. 5,

og § 21, stk. 6, i lov om fremme af energibesparelser i

bygninger rammen for gennemførelsen af forpligtelsen ved

det omarbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk. 5.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt, såfremt

der ikke kan indhentes tilstrækkelige oplysninger om offent-

lige organers bygninger ud fra allerede tilgængelige datakil-

der, f.eks. ved BBR-registret eller energimærkningsordnin-

gen.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i medfør af

lovens § 31 a påbyde den, der har handlet i strid med loven

eller regler udstedt i medfør af loven, at bringe forholdet

i orden inden for en angiven frist og i medfør af lovens §

32 med bøde straffe den, der undlader at efterkomme påbud

udsted i medfør af § 31 a. Den foreslåede § 21, stk. 6, vil

være omfattet af lovens regler om påbud og straf.

Det foreslås at indsætte nyt § 21,

stk. 7,

hvorefter klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om of-

fentliggørelse af oplysninger omfattet af § 21, stk. 1, nr. 5,

og stk. 6.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om offentlig-

gørelse af indberettede oplysninger efter stk. 1, nr. 5, om

energi- og vandforbrug og om bygninger, eksempelvis om

renoveringer og indhentede oplysninger efter § 21, stk. 6,

om bygninger. Det forventes, at der vil blive fastsat regler

om offentliggørelse af oplysninger om renoveringer og ener-

gi- og vandforbrug for bygninger, som ejes, lejes og bruges

af offentlige organer.

Den foreslåede indsættelse af nyt stk. 6 og 7, og de foreslå-

ede bemyndigelser i lovforslagets § 1, nr. 9, om nyt stk. 4

og 5 i § 13 i lov om fremme af effektiv energianvendelse,

lovforslagets § 4, nr. 2, om ændring af stk. 1, nr. 5, i § 21,

§ 4, nr. 4, om ændring af stk. 4 i § 21 vil sammen med de

gældende bemyndigelser i § 21, stk. 1-4, i lov om fremme

af energibesparelser i bygninger samt gældende § 6, stk. 1,

nr. 2, og stk. 2 i lov om fremme af effektiv energianvendelse

og drivhusgasreduktion udgøre rammen for at muliggøre

gennemførelsen af forpligtelsen ved det omarbejdede ener-

gieffektivitetsdirektivs artikel 6, stk. 5.

Indhentning, indberetning og offentliggørelse af oplysninger

vil ske under hensyn til sikkerhedsmæssige aspekter og af

hensyn til behandling af energi- og vandforbrugsoplysnin-

ger, der kan henføres til en person. Der henvises i øvrigt

til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger om for-

holdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-

loven.

Det er ikke hensigten, at der vil blive offentliggjort flere

oplysninger, end hvad det omarbejdede energieffektivitetsdi-

rektiv kræver, medmindre der indgås politisk aftale herom.

De foreslåede opgaver, som vil skulle varetages af klima-,

energi- og forsyningsministeren, og de foreslåede bemyndi-

gelser til klima-, energi- og forsyningsministeren forventes

at blive delegeret til Energistyrelsen, jf. delegationsbekendt-

gørelsen.

Til § 5

Til nr. 1

Den gældende 1. fodnote til titlen til elforsyningsloven in-

deholder en henvisning til, at loven gennemfører direktivfor-

pligtelser, herunder det tidligere energieffektivitetsdirektiv.

Det foreslås, at

fodnoten

til elforsyningslovens titel nyaffat-

tes, således at det fremgår, at loven indeholder bestemmel-

ser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om ener-

gieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955

(omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det af fodnoten vil

fremgå, at loven indeholder bestemmelser, som gennemfører

dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Til nr. 2

Det følger af § 1 i elforsyningsloven, at landets elforsyning

tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hen-

syn til klima, miljø, elforsyningssikkerhed, forbrugerbeskyt-

telse og samfundsøkonomi. Loven skal i overensstemmelse

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

109

med nævnte hensyn blandt andet fremme effektiv energian-

vendelse og sikre en effektiv anvendelse af økonomiske res-

sourcer.

Efter § 20, stk. 1, i elforsyningsloven, skal transmission- og

netvirksomheder sikre en tilstrækkelig og effektiv transport

af elektricitet med tilhørende ydelser.

Transmissionsvirksomhed udøves i Danmark alene af den

selvstændige offentlige virksomhed Energinet i medfør af

§ 5, nr. 33, i elforsyningsloven og § 2, stk. 2, i lov om

Energinet.

En netvirksomhed er en virksomhed med bevilling, der dri-

ver distributionsnet, jf. § 5, nr. 26, i elforsyningsloven.

Det fremgår af § 22, stk. 1, nr. 5 og 7, i elforsyningslo-

ven, at en netvirksomhed skal sikre realisering af dokumen-

terbare energibesparelser og basere udviklingen af nettet i

netvirksomhedens netområde på en gennemsigtig netudvik-

lingsplan, som netvirksomheden skal offentliggøre hvert an-

det år.

Det specificeres i § 20 i netvirksomhedsbekendtgørelsen, at

netudviklingsplanen skal indeholde en opgørelse af det for-

ventede behov for alternative løsninger til netinvesteringer

såsom fleksibelt elforbrug eller energieffektivitet.

Efter § 19, stk. 1 og 2, i netvirksomhedsbekendtgørelsen

skal netudviklingsplanerne indeholde en behovsvurdering

i forhold til, at udvidelser eller opgraderinger skal være

målrettet de forventede udfordringer i relation til netinfra-

strukturen, såsom kapacitetsbegrænsninger eller spændings-

regulering med særlig vægt på spændingsniveauer på eller

over 50 kV. Såfremt netvirksomheden har forventning om

relevante udfordringer i relation til netinfrastrukturen, sås-

om kapacitetsbegrænsninger eller spændingsregulering, på

spændingsniveauer under 50 kV, skal disse desuden frem-

gå. Relevante udfordringer er situationer, der potentielt kan

løses varigt eller midlertidigt ved anvendelse af alternative

løsninger til netinvesteringer såsom anskaffelse af fleksibi-

litetsydelser eller energieffektivitetsforanstaltninger, jf. be-

stemmelsens stk. 2.

Kapitel 11 i netvirksomhedsbekendtgørelsen indeholder reg-

ler angående fleksibilitetsydelser, som skal være med til at

sikre optimal udnyttelse af ressourcer og garantere sikker og

effektiv drift af det sammenhængende elforsyningsnet.

Det fremgår af § 28, stk. 1, i elforsyningsloven, at Energinet

skal udføre opgaver, der blandt andet sikrer, at der udføres

forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for

en fremtidig miljøvenlig og energieffektiv transmission og

distribution af elektricitet.

Det følger af § 4, stk. 2, i lov om Energinet, at Energinet

skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, som giver et

samlet overblik over udviklingsbehovene for eltransmissi-

onsnettet og gastransmissionssystemet.

Princippet om energieffektivitet først defineres efter det om-

arbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 2, med

henvisning til forvaltningsforordningen. I forvaltningsfor-

ordningens artikel 2, nr. 18, er princippet defineret således:

”I forbindelse med energiplanlægning og med alle beslutnin-

ger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt

omfang at tænke i alternative omkostningseffektive ener-

gieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgsel

og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af om-

kostningseffektive energibesparelser i slutanvendelsen, initi-

ativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere effektiv

omdannelse, transmission og distribution af energi, samtidig

med at målsætningerne i disse beslutninger fortsat nås”.

Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark, og prin-

cippet om energieffektivitet først er således gældende ret.

Den gældende elforsyningslov indeholder ikke bestemmel-

ser, som bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministe-

ren til at kunne fastsætte regler for, hvordan transmissions-

virksomheder, herunder Energinet og netvirksomheder skal

anvende princippet om energieffektivitet først i forbindelse

med deres netplanlægning, netudvikling og investeringsbe-

slutninger i henhold til det omarbejdede energieffektivitets-

direktiv eller i forbindelse med den regulerende myndigheds

(Forsyningstilsynets) afgørelser m.v. i forhold til, om marke-

dets aktører har anvendt princippet korrekt i deres opgave-

varetagelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1.2. i de almindelige be-

mærkninger om gældende ret.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 20, stk. 6,

i elforsy-

ningsloven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministe-

ren kan fastsætte regler om transmissions- og netvirksom-

heders anvendelse af princippet om energieffektivitet først

i forbindelse med deres netplanlægning, netudvikling og

større investeringsbeslutninger og om Forsyningstilsynets

anvendelse af princippet om energieffektivitet først i forbin-

delse med tilsynets opgaver og tilsyn.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om trans-

missionsvirksomheders, Energinets, netvirksomhedernes og

Forsyningstilsynets anvendelse af princippet om energief-

fektivitet først i beslutninger, godkendelser, kontrol og over-

vågning vedrørende udformningen og driften af elinfrastruk-

turen. Ministeren kan fastsætte regler om Energinet- og

netvirksomhedernes anvendelse af princippet om energief-

fektivitet først i forbindelse med deres langsigtede udvik-

lingsplan og netudviklingsplaner og desuden større investe-

ringsbeslutninger til en værdi af mere end 100.000.000

EUR. Senest den 11. oktober foretager Europa-Kommissio-

nen en vurdering af tærsklerne med henblik på nedjustering,

idet der tages hensyn til den mulige udvikling i økonomien

og på energimarkedet.

Ministeren vil få mulighed for at fastsætte regler om cost-

benefit-analyser, herunder indhold, retningslinjer og meto-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

110

derne for disse. Endvidere kan der fastsættes regler om hvil-

ke aktører og projekter, der kræver en cost-benefit-analyse,

samt hvilken myndighed der er omfattet af kravet om vurde-

ring af energieffektivitetsløsninger.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil give ministeren adgang til

at udstede regler om overvågning og opgørelse af nettab og

indberetning af foranstaltninger, der forbedrer neteffektivite-

ten.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrel-

sen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Til § 6

Til nr. 1

Den gældende fodnote til titlen til gasforsyningsloven inde-

holder en udtømmende opremsning af de direktiver, som

loven gennemfører eller delvis gennemfører.

Det foreslås, at

fodnoten

til gasforsyningslovens titel nyaf-

fattes, således at det fremgår, at gasforsyningsloven gennem-

fører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og

om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning),

EF-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det af fodnoten vil

fremgå, at loven indeholder bestemmelser, som gennemfører

dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv.

Til nr. 2

Det følger af gasforsyningslovens § 1, at lovens formål er at

sikre, at landets gasforsyning tilrettelægges og gennemføres

i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed,

samfundsøkonomi, miljø, forbrugerbeskyttelse og opfyldel-

se af EU-retlige forpligtelser vedrørende forsyningssikker-

heden i EU.

Gasforsyningsloven skal i overensstemmelse med de nævnte

hensyn blandt andet fremme bæredygtig energianvendelse,

herunder ved energibesparelser, samt sikre en effektiv an-

vendelse af økonomiske ressourcer.

Det fremgår af gasforsyningslovens § 11, stk. 1, at transmis-

sionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemope-

ratører og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig

og effektiv transport af gas med tilhørende ydelser i egne sy-

stemer, herunder opretholde den fysiske balance i systemet,

stille fornøden transportkapacitet til rådighed, sikre måling

af levering og aftag af gas i systemet og give systembruger-

ne og sammenkoblede selskaber nødvendige oplysninger om

måling af gas, der transporteres gennem systemet.

Det fremgår af gasforsyningslovens § 11, stk. 2, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gen-

nemførelsen af bestemmelserne i § 11, stk. 1, herunder reg-

ler om afgrænsning af opgaverne.

Det fremgår af § 7 i systemansvarsbekendtgørelsen, at Ener-

ginet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, som skal

give et samlet overblik over den planlagte udbygning af ga-

stransmissionssystemet på kort sigt og det langsigtede behov

for udviklingen af gastransmissionssystemet for en 20-årig

periode. Energinet skal offentliggøre planen hvert andet år.

Det specificeres i § 18 i systemansvarsbekendtgørelsen, at

denne udviklingsplan skal indeholde en opgørelse af det

forventede behov for alternative løsninger til systeminveste-

ringer.

Det fremgår af § 2 i bekendtgørelsen om distributionsselska-

bers planer for det fremtidige behov for distributionskapaci-

tet og systemudvikling, at et distributionsselskab skal udar-

bejde én fælles plan for det fremtidige behov for distributi-

onskapacitet og udvikling af det eksisterende gasdistributi-

onssystem og det kommende system til distribution af brint

af behørig gaskvalitet. Det fremgår af bekendtgørelsens §

2, stk. 2, at udvikling skal forstås som forpligtelsen for et

infrastrukturselskab til at tilrettelægge sin forretningsførelse

over sin infrastruktur mest hensigtsmæssigt. Det indebærer,

at alternative løsninger til fysisk infrastruktur overvejes og

medregnes i infrastrukturselskabets muligheder i løsnings-

kataloget.

Princippet om energieffektivitet først defineres efter det om-

arbejdede energieffektivitetsdirektivs artikel 2, nr. 2, med

henvisning til forvaltningsforordningen. I forvaltningsfor-

ordningens artikel 2, nr. 18, er princippet defineret således:

”I forbindelse med energiplanlægning og med alle beslutnin-

ger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt

omfang at tænke i alternative omkostningseffektive ener-

gieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgsel

og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af om-

kostningseffektive energibesparelser i slutanvendelsen, initi-

ativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere effektiv

omdannelse, transmission og distribution af energi, samtidig

med at målsætningerne i disse beslutninger fortsat nås”.

Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark, og prin-

cippet om energieffektivitet først er således gældende ret.

Gasforsyningsloven indeholder ikke bestemmelser, som be-

myndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at kun-

ne fastsætte regler for, hvordan transmissions- og distribu-

tionsselskaber, herunder Energinet og Evida skal anvende

princippet om energieffektivitet først i forbindelse med de-

res systemplanlægning, systemudvikling og investeringsbe-

slutninger i henhold til det omarbejdede energieffektivitets-

direktiv – eller i forbindelse med den regulerende myndig-

heds (Forsyningstilsynet) afgørelser m.v. i forhold til, om

markedets aktører har anvendt princippet korrekt i deres

opgavevaretagelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1.3 i de almindelige be-

mærkninger om gældende ret.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 11, stk. 4,

i gas-

forsyningsloven, hvorefter klima-, energi- og forsyningsmi-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

111

nisteren kan fastsætte regler om transmissionsselskabers,

systemoperatørers og distributionsselskabers anvendelse af

princippet om energieffektivitet først i forbindelse med de-

res systemplanlægning, systemudvikling og større investe-

ringsbeslutninger og om Forsyningstilsynets anvendelse af

princippet om energieffektivitet først i forbindelse med tilsy-

nets opgaver og tilsyn.

Den foreslåede bemyndigelse giver klima-, energi- og for-

syningsministeren mulighed for at fastsætte mere detaljere-

de regler om, hvorledes energieffektivitet først princippet

skal anvendes i forbindelse med transmissions- og distribu-

tionsselskabernes systemplanlægning, systemudvikling og

konkrete investeringsbeslutninger samt i forbindelse med

Forsyningstilsynets afgørelser vedrørende driften af gasin-

frastrukturen, herunder afgørelser om tarifstrukturer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om transmissi-

onsselskabers, systemoperatørers og distributionsselskabers

anvendelse af princippet om energieffektivitet først i for-

bindelse med deres systemplanlægning, systemudvikling og

større investeringsbeslutninger.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om For-

syningstilsynets anvendelse af princippet om energieffekti-

vitet først i forbindelse med tilsynets opgaver og tilsyn.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte

regler om Energinets og Evidas anvendelse af princippet om

energieffektivitet først i forbindelse med deres langsigtede

udviklingsplaner og udviklingsplaner og desuden større in-

vesteringsbeslutninger til en værdi af mere end 100.000.000

EUR. Senest den 11. oktober foretager Europa-Kommissio-

nen en vurdering af tærsklerne med henblik på nedjustering,

idet der tages hensyn til den mulige udvikling i økonomien

og på energimarkedet.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil få mulighed for

at fastsætte regler om cost-benefit-analyser, herunder ind-

hold, retningslinjer og metoderne for disse. Endvidere kan

der fastsættes regler om, hvilke aktører og projekter-, der

kræver en cost-benefit-analyse samt vurdering af energief-

fektivitetsløsninger.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil give klima-, energi- og for-

syningsministeren adgang til at udstede regler om overvåg-

ning og opgørelse af nettab og indberetning af foranstaltnin-

ger, der forbedrer systemeffektiviteten.

Den foreslåede bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren forventes at blive delegeret til Energistyrel-

sen i medfør af delegationsbekendtgørelsen.

Til § 7

Til nr. 1

Af LER-lovens § 27, stk. 1, nr. 2, fremgår, at medmindre

strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes

med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at

forespørge om ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret,

jf. § 8, stk. 1. Formålet med § 27, stk. 1, nr. 2, er at strafbe-

lægge en graveaktørs manglende overholdelse af forunders-

øgelsespligten.

Det foreslås at ændre

§ 27, stk. 1, nr. 2,

hvorefter henvisning

til § 8, stk. 1, ændres til § 7, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den forkerte

henvisning til § 8, stk. 1, rettes, så der på korrekt vis hen-

vises til § 7, stk. 1. Forundersøgelsespligten er reguleret i

LER-lovens § 7, stk. 1, og ikke i § 8, stk. 1. Herefter vil

det fremgå, at medmindre strengere straf er forskyldt efter

anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller

groft uagtsomt undlader at forespørge om ledningsoplysnin-

ger i Ledningsejerregistret, jf. § 7, stk. 1.

Bødestraf vil for eksempel kunne komme på tale i situatio-

ner, hvor en graveaktør graver uden at have forespurgt om

ledningsoplysninger i Ledningsejerregistret. Dette kan for

eksempel være fordi, at graveaktøren ikke vil vente på at

få ledningsoplysningerne udleveret, før gravearbejdet sættes

i gang, og der ikke er tale om uopsættelige reparationsarbej-

der.

En ledningsejer, der opdager, at en graveaktør ikke har fore-

spurgt om ledningsoplysninger før et gravearbejde, vil kun-

ne anmelde graveaktøren til politiet, som skal tage stilling

til, om graveaktøren kan straffes.

Til § 8

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2025,

jf. dog stk. 2.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil medføre, at lovforslagets §

7 vil træde i kraft den 1. juli 2025 i overensstemmelse med

de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Den foreslåede ændring er ikke en del af de bestemmelser,

som vil muliggøre implementering af dele af det omarbejde-

de energieffektivitetsdirektiv og er dermed ikke omfattet af

direktivets implementeringsfrist.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovforslagets §§ 1-6 træder i kraft den

11. oktober 2025.

Den foreslåede ikrafttrædelse vil medføre, at lovforslagets

§§ 1-6 vil træde i kraft i overensstemmelse med implemen-

teringsfristen for det omarbejdede energieffektivitetsdirek-

tiv. Dette vil indebære en afvigelse fra de fælles ikrafttræ-

delsesdatoer.

Det foreslås i

stk. 3,

at regler udstedt i medfør af § 13, stk. 2,

nr. 3, § 14 a, stk. 2 og 3, og §§ 17 a og 17 b i lov om fremme

af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1036 af 12. september 2024, og § 21, stk.

1, nr. 7-9, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, forbliver

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

112

i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i

medfør af §§ 12, 21 a og 21 b i lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 4 og 20.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bekendtgørel-

ser, som er udstedt i medfør af de nævnte bemyndigelser,

opretholdes, efter at bemyndigelserne videreføres i andre be-

stemmelser i loven. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng

med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 5, 7, 9,

12, 14, 15, 18 og 20, og § 4, nr. 3.

Det foreslås i

stk. 4,

at regler udstedt i medfør af §§ 5

og 15 i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.

124 af 2. februar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves

eller afløses af regler udstedt i medfør af § 23 q i lov om

varmeforsyning, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 9.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bekendtgørel-

ser, som er udstedt i medfør af varmeforsyningslovens §§ 5

og 15, opretholdes, selv om henvisningerne til § 4 a foreslås

at udgå, jf. lovforslagets § 3, nr. 3 og 4, og de konkrete be-

myndigelser, der vedrører § 4 a flyttes til en anden placering

i loven.

Efter forslaget opretholdes reglerne, indtil de ophæves eller

afløses af nye regler, som fastsættes efter varmeforsynings-

loven, som den foreslås ændret ved dette lovforslag.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets §

3, nr. 2, 3, 4 og 9.

Ingen af de love, der med lovforslaget foreslås ændret, gæl-

der eller kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. De

foreslåede ændringer vil derfor heller ikke gælde for Færø-

erne eller Grønland.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

113

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhus-

gasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 12. septem-

ber 2024, som ændret ved § 31 i lov nr. 1647 af 30. decem-

ber 2024, foretages følgende ændringer:

1. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af

25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af di-

rektiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af

direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L

315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af

13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund

af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr.

L 141, side 28, og ved Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2018/2002/EU af 11. december 2018 om ændring

af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende

2018, nr. L 328, side 210.

§ 5.

---

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren nedsætter

et uafhængigt råd, som skal bidrage til at styrke koordine-

ringen og fremme udviklingen af den samlede energispare-

indsats. Ministeren udpeger formanden og medlemmerne og

fastsætter udvalgets forretningsorden. Medlemmerne skal re-

præsentere aktører, interessenter og sagkyndige vedrørende

energibesparelser.

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791

af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring

af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende

2023, nr. L 231, side 1.«

§ 5, stk. 2,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

Klima-, energi- og forsyningsministeren nedsætter

et uafhængigt råd, som skal rådgive regeringen om energief-

fektivitet, energibesparelser og relaterede emner, herunder

om aktiviteter, hvorved lavindkomsthusholdninger med en

vis energibyrde prioriteres. Ministeren udpeger rådets for-

person, sagkyndige medlemmer og deltagende organisatio-

ner samt fastsætter rådets forretningsorden.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålæg-

ge rådet, jf. stk. 2, at rådgive nationale, regionale og lokale

beslutningstagere om aktiviteter, hvorved lavindkomsthus-

holdninger med en vis energibyrde prioriteres.«

§ 6.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om fakturering og faktureringsoplysninger til

forbrugere af el, gas, fjernkøling, varmt vand eller varme,

der får målt deres forbrug med fordelingsmålere, og om

disse forbrugeres adgang til forbrugsoplysninger, herunder

regler til opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til

EU-retten.

§ 7.

---

Stk. 2-3.

---

§ 6, stk. 3,

indsættes efter »forbrugsoplysninger«: »og

øvrige forbrugerrelaterede oplysninger«.

§ 7

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om finansierings-, informations- og tekniske

aktiviteter, som ikke er omfattet af stk. 1.«

Før § 13 indsættes i

kapitel 4:

§ 12.

(Ophævet)

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

114

»§

12.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om ordregivende myndigheders og ordregivende

enheders indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner

ved deres køb eller leje af produkter, tjenester, bygninger og

bygge- og anlægsarbejder på følgende områder:

1) Overholdelse af krav om energieffektivitet m.v.

2) Anvendelse af princippet om energieffektivitet først.

3) Vurdering af gennemførligheden af at indgå langsigte-

de kontrakter om energimæssig ydeevne, som fører

til langsigtede energibesparelser, ved udbud af kon-

trakter vedrørende tjenester med et betydeligt energi-

indhold.

4) Offentliggørelse af oplysninger om energieffektivitets-

virkningen af kontrakter i Tenders Electronic Daily

(TED).«

§ 13.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan for-

handle med de i § 14 nævnte offentlige institutioner m.v. el-

ler organisationer, der repræsenterer de nævnte institutioner,

om energibesparelsesaktiviteter og fastsættelsen af målsæt-

ninger for gennemførelsen af energibesparelser i bygninger,

anlæg, udstyr og lign., som institutionerne ejer eller lejer.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner

m.v. skal udføre følgende energibesparelsesaktiviteter for

bygninger, anlæg, udstyr og lign., som de ejer eller lejer:

1-2) ---

3) fremme energibesparelser i forbindelse med indkøb,

projektering, tjenesteydelser og vedligeholdelse og

4) ---

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at de nævnte institutioner m.v. skal indsen-

de grønne energiregnskaber til ministeren og tage initiativ til

at offentliggøre de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte oplysninger.

§ 13

indsættes som

stk. 4

»Stk.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at de i § 14 nævnte offentlige institutioner

m.v. skal:

1) Tage hensyn til CO

-emissioner i forbindelse med

investeringer og aktiviteter.

2) Fastsætte energieffektivitetsforanstaltninger i planer.

3) Gennemføre høring over planer, der indeholder ener-

gieffektivitetsforanstaltninger.

4) Afbøde væsentlige negative virkninger af energieffek-

tivitetsforanstaltninger for de i § 14 c, stk. 1, nævnte

grupper.

5) Indberette oplysninger om energi- og vandforbrug.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om offentliggørelse af de i stk. 4, nr. 5, indberet-

tede oplysninger.«

Kapitel 4 a

Indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende

datacentres energimæssige ydeevne

10.

Overskriften

til kapitel 4 a affattes således:

»Kapitel 4 a

Foranstaltninger til fremme af energieffektivitet«.

§ 13, stk. 1 og 2,

indsættes efter »ejer«: », bruger«.

§ 13, stk. 2, nr. 3,

udgår »indkøb,« og », tjenesteydel-

ser«.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

115

11.

Før § 14 a indsættes i

kapitel 4 a:

»Indberetning og offentliggørelse af oplysninger vedrørende

datacentres energimæssige ydeevne«.

§ 14 a.

---

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om tilsyn med opfyldelse af regler fastsat i

medfør af stk. 1. Ministeren kan endvidere bemyndige en

institution under ministeriet til at føre tilsyn med opfyldelse

af de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at der kan udstedes påbud om opfyldelse af

regler fastsat i medfør af stk. 1.

12.

§ 14 a, stk. 2

ophæves.

13.

Efter § 14 a indsættes:

»Energieffektivitet først

§ 14 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at der i forbindelse med planlægning, politi-

kker og større investeringsbeslutninger skal foretages vurde-

ring af energieffektivitetsløsninger i overensstemmelse med

princippet om energieffektivitet først.

Sårbare grupper

§ 14 c.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om definitioner og indikatorer for lavindkomst-

husholdninger med en vis energibyrde, sårbare kunder, per-

soner i lavindkomsthusholdninger og personer, som bor i

alment boligbyggeri.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om aktiviteter til fremme af energieffektivitet,

hvorved de i stk. 1 nævnte grupper prioriteres.«

§ 17.

---

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om bemyndigelse af en institution under mini-

steriet, en anden myndighed, en virksomhed eller en anden

sagkyndig institution eller organisation til at godkende og

føre tilsyn med eksperter, der udfører energisyn eller klima-

syn omfattet af regler udstedt i medfør af henholdsvis § 15,

stk. 1, og § 16, stk. 1, og til at opkræve gebyr efter regler

udstedt i medfør af § 17 b, stk. 2.

Stk. 3.

---

Tilsyn og påbud

§ 17 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om tilsyn med overholdelse af regler udstedt i

medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse

af regler udstedt i medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan be-

myndige en institution under ministeriet eller en anden of-

14.

§ 17, stk. 2,

ændres »§ 17 b, stk. 2« til: »§ 21 b, stk. 2«.

15.

Overskriften

før § 17 a og

§§ 17 a

17 b

ophæves.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

116

fentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler ud-

stedt i medfør af stk. 1 og til at meddele påbud i henhold til

regler udstedt i medfør af stk. 2.

Gebyr

§ 17 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af om-

kostninger ved tilsyn og påbud efter regler udstedt i medfør

af § 17 a.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af om-

kostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler

udstedt i medfør af § 17.

Kapitel 7

Klager, oplysningspligt og straf m.v.

16.

Overskriften

til kapitel 7 affattes således:

»Kapitel 7

Administrative bestemmelser m.v.«.

17.

Før § 20 indsættes:

»Klager«.

§ 20.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

---

1) ---

2) at afgørelser truffet af en institution under Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet eller en anden myn-

dighed, som ministeren i medfør af § 17, stk. 2, § 17

a, stk. 3, og § 19, stk. 1, har henlagt sine beføjelser

efter loven til, ikke skal kunne indbringes for klima-,

energi- og forsyningsministeren.

Stk. 5-6.

---

18.

§ 20, stk. 4, nr. 2,

ændres »§ 17 a, stk. 3, og § 19, stk.

1« til: »§ 19 og § 21 a, stk. 3«.

19.

Før § 21 indsættes:

»Oplysningsforpligtelser m.v.«.

§ 21.

Klima-, energi- og forsyningsministeren og Ener-

giklagenævnet kan pålægge kollektive energiforsyningsvirk-

somheder, støttemodtagere omfattet af kapitel 3, datacentre

omfattet af kapitel 4 a, virksomheder omfattet af kapitel 5

og virksomheder, institutioner eller organisationer, som er

nævnt i § 19, at udarbejde og meddele alle sådanne oplys-

ninger, som er nødvendige for varetagelsen af de opgaver,

som er nævnt i loven, herunder til afgørelse af, om et for-

hold er omfattet af loven.

Stk. 2-5.

---

20.

§ 21, stk. 1,

indsættes efter »datacentre«: »og aktører,

der skal foretage vurdering af energieffektivitetsløsninger, jf.

§ 14 b,«.

21.

Efter § 21 indsættes:

»Kapitel 7 a

Tilsyn, påbud, gebyrer og straf m.v.

Tilsyn og påbud

§ 21 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om tilsyn med overholdelse af regler fastsat i

medfør af § 6, stk. 3, § 12, § 13, stk. 2-4, § 14, stk. 2 og 3,

§§ 14 a og 14 b, § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

117

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse

af regler udstedt i medfør af § 6, stk. 3, § 12, § 13, stk. 2-4, §

14, stk. 2 og 3, §§ 14 a og 14 b, § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan be-

myndige en institution under ministeriet eller en anden of-

fentlig myndighed til at føre tilsyn i henhold til regler ud-

stedt i medfør af stk. 1 og til at meddele påbud i henhold til

regler udstedt i medfør af stk. 2.

Gebyrer

§ 21 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af om-

kostninger ved tilsyn og påbud efter regler udstedet i medfør

af § 21 a, stk. 1-3, om overholdelse af regler udstedet i

medfør af § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af om-

kostninger ved godkendelsesordningen i henhold til regler

udstedt i medfør af § 17, stk. 1-3.«

22.

Før § 22 indsættes:

»Straf«.

§2

I lov om fjernkøling, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 6.

marts 2023, foretages følgende ændringer:

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af

25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af di-

rektiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af

direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L

315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af

13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund

af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr.

L 141, side 28, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anven-

delsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning),

EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.

§ 1.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Ved effektiv fjernkøling forstås et fjernkølesystem,

der anvender mindst 50 pct. vedvarende energi, 50 pct.

spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af en kombina-

tion af sådan energi og varme.

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001

af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af ener-

gi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende

2018, nr. L 328, side 82, og dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023

om energieffektivitet og om ændring af forordning (EU)

2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side

1.«

§ 1, stk. 4,

ophæves.

Efter § 1 a indsættes før overskriften før § 2:

»Kommunale planer for køleforsyning

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

118

§ 1 b.

Det påhviler kommunalbestyrelsen i samarbejde

med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udarbej-

de en plan for køleforsyningen i kommunen.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om planer, jf. stk. 1, herunder regler om indhold,

interessentinddragelse, påbud og andre gennemførelsesfor-

anstaltninger.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal

lægges til grund ved udarbejdelsen af planer, jf. stk. 1, og

kan i den forbindelse inddrage overordnede samfunds-, kli-

ma- og miljømæssige hensyn.«

Efter § 4 indsættes før overskriften før § 5:

»Energieffektive systemer

§ 4 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om, hvilke kriterier et fjernkølingssystem skal over-

holde for at være effektivt, og hvornår disse kriterier skal

være opfyldt. Klima-, energi- og forsyningsministeren fast-

sætter regler om, at operatører af fjernkølingssystemer, der

ikke overholder regler fastsat i medfør af 1. pkt., vil skulle

udarbejde en plan herfor, herunder regler om godkendelse af

planen m.v.

§ 4 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om cost-benefit-analyser for udnyttelse af overskud-

svarme, herunder regler om hvornår og for hvilke anlæg

cost-benefit-analyserne skal udarbejdes, analysernes indhold

og godkendelse.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om indsamling og offentliggørelse af oplysninger om

cost-benefit-analyser nævnt i stk. 1.«

§ 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren godkender

projekter vedrørende etablering af nye eller omfattende re-

novering af eksisterende fjernkølingsanlæg med kølekapaci-

tet på over 20 MW.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen godkender projekter vedrø-

rende etablering af nye eller omfattende renovering af ek-

sisterende kommunale fjernkølingsanlæg med en kølekapa-

citetpå 20 MW eller derunder. Kommunalbestyrelsen kan

alene godkende et fjernkølingsprojekt, som fremmer effektiv

fjernkøling, og som sammenlignet med et relevant alterna-

tivt scenarie målbart reducerer den mængde energi, der er

påkrævet for at forsyne en enhed med køling.

Faktureringsoplysninger m.v. til fjernkølingskunder

§ 6 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om fakturering og faktureringsoplysninger til

fjernkølingskunder og om disse kunders adgang til forbrugs-

oplysninger.

Stk. 2 ---

§ 5, stk. 1,

ændres »fjernkølingsanlæg med kølekapacitet

på over 20 MW« til: »kommunale fjernkølingsanlæg med en

indfyret effekt på over 20 MW og private fjernkølingsanlæg

uanset indfyret effekt«.

§ 5, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »kølekapacitet« til: »indfyret

effekt«.

overskriften

før § 6 a indsættes efter »Faktureringsoplys-

ninger«: », kontrakter«.

§ 6 a, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter reg-

ler om fjernkølingskunders ret til en kontrakt med deres

fjernkølingsleverandør, herunder om ansvar, indhold, vilkår,

deling af oplysninger fra kontrakten og salgs- og betalings-

metoder.«

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

119

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om tilsyn med overholdelse af regler fastsat i

medfør af stk. 1, herunder om indhentning af nødvendige

oplysninger i forbindelse med tilsyn.

§ 6 a, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte

regler om, at der kan meddeles påbud om overholdelse af

regler udstedt i medfør af stk. 1.«

§3

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af

2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11.

juni 2024, § 29 i lov nr. 1647 af 30. december 2024 og §

1 i lov nr. 1678 af 30. december 2024, foretages følgende

ændringer:

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af

25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af di-

rektiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af

direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L

315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af

13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund

af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr.

L 141, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energi-

mæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr. L

153, side 13, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anven-

delsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning),

EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015

om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og

dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme

af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Ti-

dende 2015, nr. L 239, side 1.

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af

19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (om-

arbejdning), EU-Tidende 2010, nr. L 153, side 13, dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af

9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om

kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv

2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedva-

rende energikilder, EU-Tidende 2015, nr. L 239, side 1, dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001

af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af ener-

gi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende

2018, nr. L 328, side 82, som ændret ved Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023

om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU)

2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme

af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af

Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. okto-

ber 2023, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivi-

tet og om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejd-

ning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.«

§ 4 a

ophæves.

§ 4 a.

Med henblik på at fremme udnyttelse af overskud-

svarme godkender klima-, energi- og forsyningsministeren

projekter vedrørende etablering af nye og omfattende reno-

vering af eksisterende anlæg, der hovedsagelig leverer ener-

gi til andre formål end bygningers opvarmning og forsyning

med varmt vand og har en samlet indfyret termisk effekt på

over 20 MW.

§ 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter for-

handling med de kommunale organisationer fastsætte regler

om planlægningen efter § 3, stk. 1, og behandlingen af sager

efter §§ 4 og 4 a. Ministeren kan samtidig hermed inddrage

overordnede samfundsmæssige hensyn.

Stk. 2. ---

§ 15.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-

te regler om, hvorledes beslutninger efter §§ 4, 4 a og 14

skal meddeles eller offentliggøres, samt om at beslutninger-

ne skal tinglyses på de pågældende ejendomme.

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§§ 4 og 4 a« til: »§ 4«.

§ 15

udgår », 4 a«.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

120

§ 15 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om betaling til dækning af omkostninger ved

behandling af ansøgning om godkendelse efter § 4, stk. 2,

og § 4 a og tilsyn med overholdelse af vilkår i sådanne

godkendelser.

§ 20 d.

Varmedistributionsvirksomheder skal stille deres

ydelser omfattet af § 20, stk. 1, til rådighed for forbrugerne

på gennemsigtige, objektive, rimelige og ikkediskrimineren-

de vilkår.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om afbrydelse af varmeforsyning, opsigelses-

varsel og bindingsperiode med henblik på at forpligte var-

medistributionsvirksomheder til at sikre forbrugerrettigheder

i forbindelse med aftaler om levering af ydelser omfattet af

§ 20, stk. 1, mellem forbrugerne og disse virksomheder. Kli-

ma-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsæt-

te regler om varsling af ændringer af pris og betingelser for

ydelser omfattet af § 20, stk. 1.

Stk. 3. ---

Energieffektiviseringsordning for overskudsvarme

§ 15 a

udgår »og § 4 a«.

§ 20 d, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Varmedistributionsvirksomheder

skal indgå kontrakt med

forbrugerne.«

§ 20 d, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler

om forbrugernes ret til en kontrakt, jf. stk. 1, 2. pkt., her-

under om ansvar, indhold, vilkår, deling af oplysninger fra

kontrakten og salgs- og betalingsmetoder.«

overskriften

til kapitel 4 c indsættes efter »overskudsvar-

me«: »m.v.«

Efter § 23 o indsættes i

kapitel 4 c:

§ 23 q.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om cost-benefit-analyser for udnyttelse af overskud-

svarme, herunder regler om hvornår og for hvilke anlæg

cost-benefit-analyserne skal udarbejdes, analysernes indhold

og godkendelse.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om indsamling og offentliggørelse af oplysninger om

cost-benefit-analyser nævnt i stk. 1.

§ 23 r.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om datacentres udnyttelse af overskudsvarme eller

andre former for genvinding af overskudsvarme.«

10.

Efter § 24 b indsættes:

»§ 24 c.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fører

tilsyn med, at varmedistributionsvirksomheder overholder §

20 d, stk. 1, 2. pkt., og regler udstedt i medfør af § 20 d, stk.

2, 3. pkt.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om tilsyn efter stk. 1.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at der kan meddeles påbud med henblik på

overholdelse af § 20 d, stk. 1, 2. pkt., og regler udstedt i

medfør af § 20 d, stk. 2, 3. pkt.«

§ 28 a.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om gennemførelse af bestemmelserne i stk. 1,

herunder regler om forbrugernes ret til at modtage oplysnin-

11.

§ 28 a, stk. 3,

indsættes efter »gebyr«: », samt om tilsyn

og meddelelse af påbud«.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

121

gerne flere gange årligt, elektronisk, og uden at der opkræ-

ves særskilt gebyr.

Stk. 4.

---

§ 34.

---

1) etablerer nye kollektive varmeforsyningsanlæg efter §

4 eller nye anlæg efter § 4 a eller udfører større æn-

dringer i eksisterende sådanne anlæg uden godken-

delse,

2-8) ---

Stk. 2-3.

---

12.

§ 34, stk. 1, nr. 1,

udgår »eller nye anlæg efter § 4 a«.

§4

I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, som ændret

ved § 3 i lov nr. 673 af 11. juni 2024, foretages følgende

ændringer:

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af

7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som

ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv

2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-

tioner og forordning nr. 1024/2012/EU om det administrati-

ve samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det

indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr.

L 354, side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers ener-

gimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr.

L 153, side 13, som ændret ved Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018 om ændring af

direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne

og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende

2018, nr. L 156, side 75, og Europa-Parlamentets og Rådets

forordning nr. 1999/2018/EU af 11. december 2018 om for-

valtning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 663/2009/EF

og nr. 715/2009/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU,

2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF

og 2015/652/EU og om ophævelse af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning nr. 525/2013/EU, EU-Tidende 2018,

nr. L 328, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffekti-

vitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU

samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,

EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret senest ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5.

juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektri-

citet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende

2019, nr. L 158, side 125, og dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om

fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikil-

der, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører de-

le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF

af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssi-

ge kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22,

som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv

2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-

tioner og forordning nr. 1024/2012/EU om det administrati-

ve samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det

indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr.

L 354, side 132, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energi-

mæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr. L

153, side 13, som ændret senest ved Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018

om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om æn-

dring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF,

2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv

2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013,

EU-tidende 2018, nr. L 328, s. 1, dele af Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december

2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende

energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791

af 13. september 2023 om energieffektivitet og om ændring

af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning), EU-Tidende

2023, nr. L 231, side 1.«.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

122

§ 21.

---

1-4) ---

5) skal foretage indberetning af overordnede forbrugstal

vedrørende bygningers energi- og vandforbrug,

6) ---

7) ved indgåelse, forlængelse eller genforhandling af le-

jeaftale for bygninger eller dele heraf skal sikre, at

det pågældende lejemål opfylder visse energikrav,

8) ved køb af bygninger eller dele af bygninger inden for

den statslige forvaltning skal sikre, at disse bygninger

opfylder visse energikrav,

9) ved køb af bygninger eller dele af bygninger uden

for den statslige forvaltning tilskyndes til at sikre, at

disse bygninger opfylder visse energikrav,

10-11) ---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om, at regler udstedt i medfør af stk. 1-3 i

nærmere angivet omfang finder tilsvarende anvendelse for

bygninger, som er lejet af offentlige institutioner og virk-

somheder m.v., der er nævnt i § 22.

Stk. 5.

---

§ 21, stk. 1, nr. 5,

udgår »overordnede«, og efter »vand-

forbrug« indsættes: »og oplysninger om bygninger, eksem-

pelvis om renoveringer af bygninger«

§ 21, stk. 1, nr. 7-9,

ophæves.

Nr. 10 og 11 bliver herefter nr. 7 og 8.

§ 21, stk. 4,

indsættes efter »lejet«: »eller bruges«.

§ 21

indsættes som

stk. 6

»Stk.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om indhentning af oplysninger om bygninger,

som ejes, lejes eller bruges af de offentlige institutioner og

virksomheder, som er nævnt i § 22, stk. 1.

Stk. 7.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om offentliggørelse af oplysninger omfattet af

stk. 1, nr. 5, og stk. 6.«

§5

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.

oktober 2023, som ændret bl.a. ved § 30 i lov nr. 1647 af

30. december 2024 og § 4 i lov nr. 1676 af 30. december

2024 og senest ved § 1 i lov nr. 1677 af 30. december 2024,

foretages følgende ændringer:

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af

25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af di-

rektiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af

direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L

315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af

13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28, ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/844/EU af 30.

maj 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 75, og ved Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni

2019, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125, dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. novem-

ber 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010,

nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU

af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af

Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring

af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992,

nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv

2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158,

side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttel-

se af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.

november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende

2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv

2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158,

side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anven-

delsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

123

5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elek-

tricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende

2019, nr. L 158, side 125, som ændret ved Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober

2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning

(EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår frem-

me af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse

af Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. ok-

tober 2023, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anven-

delsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende

2018, nr. L 328, side 82, som ændret ved Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023

om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU)

2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme

af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af

Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. okto-

ber 2023, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttel-

se af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, og dele

af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring

af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992,

nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv

2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158,

side 193. I loven er der medtaget en bestemmelse fra Euro-

pa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/943/EU af 5. ju-

ni 2019 om det indre marked for elektricitet (omarbejdning),

EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 54. Ifølge artikel 288 i

EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver med-

lemsstat. Gengivelsen af bestemmelsen i loven er således

udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke

forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

§ 20.

---

Stk. 2-5.

---

2018, nr. L 328, side 82, som ændret ved Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. Oktober 2023

om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU)

2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme

af energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse af

Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU -Tidende, L af 31. Ok-

tober 2023, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det

indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv

2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125, som

ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2024/1711 af 13. juni 2024 om ændring af direktiv (EU)

2018/2001 og (EU) 2019/944 for så vidt angår forbedring af

udformningen af Unionens elektricitetsmarked, EU-Tidende,

L af 26. juni 2024 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2023/1791 af 13. september 2023 om ener-

gieffektivitet og om ændring af forordning (EU) 2023/955

(omarbejdning), EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1. I loven

er der medtaget en bestemmelse fra Europa-Parlamentets og

Rådets forordning 2019/943/EU af 5. juni 2019 om det indre

marked for elektricitet (omarbejdning), EU-Tidende 2019,

nr. L 158, side 54. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder

en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen

af bestemmelsen i loven er således udelukkende begrundet i

praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare

gyldighed i Danmark.«

§ 20

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om transmissions- og netvirksomheders anven-

delse af princippet om energieffektivitet først i forbindelse

med deres netplanlægning, netudvikling og større investe-

ringsbeslutninger og om Forsyningstilsynets anvendelse af

princippet om energieffektivitet først i forbindelse med tilsy-

nets opgaver og tilsyn.«

§6

I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af

16. august 2023, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1676

af 30. december 2024 og § 2 i lov nr. 1677 af 30. december

2024 foretages følgende ændringer:

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af

13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for

naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Ti-

dende 2009, nr. L 211, side 94, som ændret ved direktiv

2019/692/EU af 17. april 2019 om ændring af direktiv

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af

13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for

naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Ti-

dende 2009, nr. L 211, side 94, som ændret ved (EU) di-

rektiv 2019/692 af 17. april 2019 om ændring af direktiv

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

124

2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for natur-

gas, EU-Tidende 2019, nr. L 117, side 1, dele af Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december

2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende

energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328,

side 82, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv

(EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv

98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvaren-

de energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv (EU)

2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023, EU-Tidende

2018, nr. L 328, side 82, og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af

direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og

om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendel-

sen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015,

nr. L 239, side 1.

§ 11.

---

Stk. 2 og 3.

---

2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for natur-

gas, EU-Tidende 2019, nr. L 117, side 1, Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015

om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og

dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme

af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Ti-

dende 2015, nr. L 239, side 1, dele af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018

om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energi-

kilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side

82, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2023/1791 af 13. september 2023 om energieffektivitet og

om ændring af forordning (EU) 2023/955 (omarbejdning),

EU-Tidende 2023, nr. L 231, side 1.«

§ 11

indsættes som

stk. 4:

»Stk.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-

sætte regler om transmissionsselskabers, systemoperatørers

og distributionsselskabers anvendelse af princippet om ener-

gieffektivitet først i forbindelse med deres systemplanlæg-

ning, systemudvikling og større investeringsbeslutninger og

om Forsyningstilsynets anvendelse af princippet om ener-

gieffektivitet først i forbindelse med tilsynets opgaver og

tilsyn.«

§7

I lov nr. 564 af 10. maj 2022 om Ledningsejerregistret

foretages følgende ændringer:

§ 27.

---

1) ---

2) undlader at forespørge om ledningsoplysninger i Led-

ningsejerregistret, jf. § 8, stk. 1, eller

3) ---

Stk. 2-3.

I § 27, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 8, stk. 1« til: »§ 7, stk. 1«.