L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 148 Bilag 1
Offentligt

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

København, den 27. november 2024

Høringssvar – Høring over forslag til Lov om ændring af lov

om fremme af effektiv energianvendelse og

drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om

varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af

dele af direktiv om energieffektivitet)

BL – Danmarks Almene Boliger har den 30. oktober 2024 modtaget Høring over udkast til

lovforslag om implementering af dele af energieffektivitetsdirektivet (EED).

Det er positivt, at der med lovforslaget er et styrket fokus på energieffektivitet og

energibesparelser, og at dette bør ske med afsæt i en social retfærdig grøn omstilling, som skal

afbøde væsentlige negative direkte eller indirekte virkninger af

energieffektivitetsforanstaltninger på lavindkomsthusholdninger eller sårbare grupper.

Bestemmelser om ændring af Rådet for Energieffektiv omstilling

Lovforslaget indeholder forslag til bestemmelser med henblik på at muliggøre ændringer af

Rådet for Energieffektiv Omstilling, så rådet fremover skal rådgive regeringen om

energieffektivitet, energibesparelser og relaterede emner, herunder om aktiviteter m.v.

målrettet lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde.

BL finder det positivt, at der lægges op til en styrkelse af rådet, så dette sammensættes af

medlemmer, der kan yde rådgivning om aktiviteter i relation til særlig sårbare grupper, som er i

tråd med energieffektivitetsdirektivet. Den almene boligsektor huser 1 mio. borgere og en større

andel af lavindkomsthusstande med en vis energibyrde. Således er den gennemsnitlige

husstandsindkomst 46 pct. mindre end for resten af boligmarkedet. Samtidig arbejdes der

intensivt med tiltag, der kan fremme energieffektiviteten i bygningsmassen og indfri

energibesparelser hos sårbare beboergrupper, og derfor stiller BL sig til rådighed som medlem

af rådet.

Social housing

Den foreslåede § 14 c giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om definitioner og

indikatorer om lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde, sårbare kunder, personer i

lavindkomsthusholdninger og personer, som bor i socialt boligbyggeri.

Begrebet socialt boligbyggeri stammer direkte fra direktivet, som omtaler ”social housing”. BL

bemærker, at vi ikke i Danmark har social housing/socialt boligbyggeri, men almene boliger

eller affordable housing, der huser en blandet beboersammensætning og også en stor andel af

den danske befolkning, som er i lavindkomsthusholdninger.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

side 2

BL foreslår, at ordet ”social housing” erstattes af ”almene boliger”, der er det korrekte begreb i

dansk sammenhæng. Alternativt bør ”og personer, som bor i socialt boligbyggeri” udgå af

bestemmelsen.

Det fremgår af bemærkningerne til loven, nederst på side 29, at:

Ud over krav til opnåelse af energireduktioner i offentligt energiforbrug, ændres der i kravene

om renoveringer af offentlige bygninger. Det fremgår af energieffektivitetsdirektivet artikel 6,

stk. 1, at hver medlemsstat skal sikre, at mindst 3 pct. af det samlede etageareal i opvarmede

og/eller nedkølede bygninger med et samlet nytteetageareal over 250 m2, der ejes af offentlige

organer, skal renoveres så de mindst omdannes til næsten energineutrale bygninger (NZEB)

eller nulemissionsbygninger (ZEB) i henhold til artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne. Socialt

boligbyggeri kan undtages for forpligtelsen, hvis renoveringen ikke vil være omkostningsneutral,

eller hvis renoveringen vil føre til huslejestigninger.

Formuleringen kan give anledning til forvirring om de almene boligorganisationernes

forpligtelse. De almene boliger er ikke ”social housing”. Almene boligorganisationer er ikke

omfattet af begrebet

offentlige organer

som fastsat i direktivet, og derfor er almene boliger ikke

omfattet af kravet i direktivets artikel 6 om renovering af 3 pct. af det samlede etageareal. Der

er således ikke et formål med den citerede bemærkning, og den bør udgå.

Offentlige udbud

Den foreslåede § 12 giver Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte

regler om, at ordregivende myndigheder og ordregivende enheder i forbindelse med udbud skal

sikre

1) Overholdelse af krav om energieffektivitet m.v.

2) Anvendelse af princippet om energieffektivitet først.

3) Vurdering af gennemførligheden af at indgå langsigtede kontrakter om energimæssig

ydeevne, som fører til langsigtede energibesparelser, ved udbud af kontrakter vedrørende

tjenester med et betydeligt energiindhold.

4) Offentliggørelse af oplysninger om energieffektivitetsvirkningen af kontrakter i Tenders

Electronic Daily (TED)

Konsekvenserne af disse betingelser for byggeri og renoveringer forekommer meget uklare. Vil

det fordyre byggeriet med stigende huslejer til følge, fordi energibesparelser ikke modsvarer

større byggeomkostninger. Giver de bindinger i forhold til materialevalg, og har det dermed

betydning for byggeriets langsigtede holdbarhed og livscyklus.

BL anbefaler en nærmere analyse og belysning af disse forhold som grundlag for en senere

implementering.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

side 3

BL forventer derfor også at blive inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelser

efter § 12, da reglerne vil have direkte indvirkning på den almene sektor.

BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Bent Madsen

Adm. direktør

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

6700 Esbjerg

J.nr.: 2024-1745

Den 27. november 2024

Dansk Erhverv høringssvar vedrørende forslag om lov om ændring af lov om

fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling,

lov om varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af dele af direktiv

om energieffektivitet).

Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende forslaget om ændring

af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om

varmeforsyning og forskellige andre love (implementering af dele af direktiv om energieffektivi-

tet).

Dansk Erhverv støtter grundlæggende lovforslaget, der giver klima-, energi- og forsyningsmini-

steren bemyndigelse til at fastsætte nye regler på energieffektivitetsdirektivets område. Dansk Er-

hverv vil dog benytte anledningen til at udtrykke sine bekymringer for den foreslåede implemen-

tering af energieffektivitetsdirektivet, jf. klima-, energi- og forsyningsministerens køreplan for

energieffektivitet, der blev offentliggjort i juni 2024.

Dansk Erhverv ser energieffektivitet som et afgørende parameter i opnåelsen af Danmarks kli-

mamål, samt i at accelerere elektrificeringsgraden af det danske samfund, hvilket vil medføre

CO2e-reduktioner, øget forsyningssikkerhed, større energiuafhængighed og styrket konkurrence-

evne for danske virksomheder. Det kræver en ambitiøs og langsigtet energieffektivitetsindsats, og

derved en implementering af energieffektivitetsdirektivet, der afspejler denne ambition.

I den omtalte køreplan for energieffektivitet fra juni 2024 skønnes det, at Danmark vil kunne op-

fylde sine forpligtelser vedrørende energispareforpligtelsen, energireduktionsmålet i den offent-

lige sektor samt EU’s fælles energisparemål uden

at igangsætte af nye tiltag. Dansk Erhverv vur-

derer ikke, at denne tilgang er tilstrækkelig i forhold til de samfundsøkonomiske potentialer, der

findes i en styrket energieffektivitetsindsats.

En mere ambitiøs implementering af disse centrale krav bør sammenkobles med implementerin-

gen af dele af det reviderede bygningsdirektiv, som bl.a. stiller krav om, at alle bygninger skal

være nulemissionsbygninger senest i 2050. Dansk Erhverv har længe advokeret for en parallel

implementering af energieffektivitetsdirektivet og bygningsdirektivet, og stiller sig derfor uforstå-

ende over for det begrænsede ambitionsniveau i implementeringen af energieffektivitetsdirekti-

vet.

Dansk Erhverv deler ønsket om en omkostningseffektiv implementering af kravet om energireno-

veringer af offentlige bygninger til næsten energineutrale bygninger (NZEB) eller nulemissions-

bygninger (ZEB), som der gøres rede for i køreplanen for energieffektivitet, og mener, at det vil

være fornuftigt at indfri kravet i sammenhæng med overlappende krav til offentlige bygninger i

bygningsdirektivet, herunder kravet til minimum energimæssig ydeevne i ikke-beboelsesbygnin-

Deres ref.:

[email protected]

Side 1/2

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DANSK ERHVERV

ger (MEPS). Dansk Erhverv foreslår desuden, at der bør ses på mulighederne for at fremme alter-

native finansieringsmetoder til offentlige energirenoveringer, som kan anvendes inden for de ek-

sisterende offentlige anlægsrammer, såsom ESCO-finansiering eller f.eks. Kommuneleasing, som

i dag kan anvendes til bl.a. investeringer i offentlige bygningers tekniske installationer.

Fsva. bemyndigelsen til fastsættelse af regler om datacentres udnyttelse af overskudsvarme mv.,

ser Dansk Erhverv det som meget positivt, at potentialet for udnyttelse af overskudsvarme fra da-

tacentre fremmes gennem implementeringen af energieffektivitetsdirektivet. Det er vigtigt, at reg-

lerne om cost-benefit-analyser medtager alle relevante forhold for at sikre genbrug af overskuds-

varme, og at mulighederne for at anvende overskudsvarme fra datacentre baseres på konkrete

vurderinger frem for generelle krav for alle datacentre. Det indebærer bl.a., at det sikres, at der er

efterspørgsel fra en varmeaftager. Dansk Erhverv anbefaler desuden, at bestemmelsen samtænkes

med en ophævelse af det eksisterende prisloft på overskudsvarme, som i dag hindrer en lang

række overskudsvarmeprojekter.

Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål eller

behov for yderligere afklaring.

Med venlig hilsen

Thøger Lautrup Knøss

Politisk konsulent

Side 2/2

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til Energistyrelsen

Grøn Industri, Erhverv & Tværgående EU

Att.: Oscar Kvanner Grinsted,

[email protected]

kopi til

[email protected]

Fjernvarmens Hus

Merkurvej 7

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 7630 8000

[email protected]

www.danskfjernvarme.dk

cvr dk 55 83 10 17

Dansk Fjernvarmes høringssvar vedrørende udkast til lov-

forslag om implementering af dele af energieffektivitetsdi-

rektivet (EED)

Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar om udkast til lovforslag om implementering

i en række love af dele af cEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 af

13. september 2023 om energieffektivitet og ændring af forordning (EU) 2023/955 (omar-

bejdning).

Hovedproblemstilling

Energieffektiviseringsdirektivet er ved EU-kommissionens forslag fra 15. juli 2021 og den

efterfølgende behandling af hhv. Europa-Parlamentet og Rådet blevet omfattende ændret

på en række punkter. På den ene side er Dansk Fjernvarme meget positivt stemt overfor

en række af ændringerne, hvoraf flere fint flugter med hvad der eksisterer i Danmark på

forhånd, på den anden side skal ændringer jo implementeres også i Danmark og kommer

derved til at afstedkomme regelændringer. Den detaljerede implementering af EED skal,

jf. forslaget, i stort omfang ske ved at tillægge ministeren en række beføjelser, og Dansk

Fjernvarme ser frem til tæt involvering ved disse udfyldelse.

Dansk fjernvarme ser umiddelbart ingen grund til at implementeringen strækkes ud over

det absolut nødvendige for at leve op til direktivet. Bortset dog fra nedenstående første

punkt.

Varmeplaner, køleplaner og overskudsvarme

Direktivet bestemmer, at alle kommuner med over 45.000 indbyggere skal udarbejde

varme- og køleplaner og desuden, at der skal udarbejdes cost-benefit-analyser mhp. ud-

nyttelse af overskudsvarme fra forskellige faciliteter herunder datacentre. Det giver rigtig

god mening.

De nuværende kommunale varmeplaner er alle blevet opgraderet som følge af energikri-

sen i 2022. Der er dog meget store forskelle i kvaliteten af de nuværende varmeplaner og

der findes ingen konkrete regler eller vejledninger for kommunal varmeplanlægning.

Køling og fjernkøling ligger udenfor for varmeforsyningsloven og kommunerne har derfor

hidtil haft en meget begrænset rolle i udførelsen af kølingsprojekter. De har derfor få erfa-

ringer med køleplanlægning. Men jf. udkastet til lovforslaget kan der udstedes mere spe-

cifikke regler for de kommunale køleplaner og deres indhold.

27. november 2024

Side 1/4

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Endeligt skal der efter forslaget fremover udarbejdes cost-benefit-analyser om mulighe-

den for udnyttelse af overskudsvarme forud for planlægning af visse typer anlæg, herun-

der datacentre. Og her vil ministeren fastsætte nærmere regler for udførelsen.

Dansk Fjernvarme opfordrer til, at der med de kommende regler skabes klar balance i

kommunens opgaver som planmyndighed for både varme og køling, så begge sikres den

samme kvalitet. Desuden bør det med de kommende regler sikres, at cost-benefit-analy-

ser om muligheden for udnyttelse af overskudsvarme får kommunernes varme- og køle-

planlægning som ”adressat” og at indholdet i dem umiddelbart kan anvendes deri.

Optimalt bør de kommende regler give kommunerne en samlet forventning om de faglige

niveauer af kommunal planlægning for henholdsvis varme, køling og anvendelse af over-

skudsvarme/-køling. Energisystemmæssigt giver det kun mening at planlægge med alle

parametre i samme plan (sektorkobling). Dansk Fjernvarme ser frem til at bidrage til den

nærmere fastlæggelse af disse regler.

Regler om rettigheder for fjernvarmeforbrugere

Dansk Fjernvarme bemærker, at direktivet fastsætter grundlæggende kontraktlige ret-

tigheder vedrørende opvarmning, køling og varmt brugsvand. Vores umiddelbare vurde-

ring er, at stort set alle de listede krav allerede i dag opfyldes i Danmark, gennem lovfæ-

stede regler (aftaleloven, forbrugeraftaleloven, købeloven, markedsføringsloven og e-

handelsloven), tilsyn og klagehandling, retspraksis mv. og især gennem standardiserede

vejledninger om fastsættelse af tariffer og betingelser, som branchens organisationer ud-

arbejder jf. varmeforsyningslovens § 22a. På intet tidspunkt under direktivets tilblivelse er

der udtrykt bekymring for danske varme- eller køleforbrugeres rettigheder eller beskyt-

telse. Tværtimod opleves der i disse år en stor interesse fra andre lande for den beskyt-

telse de har og har haft gennem mange år.

Vi skal derfor opfordre til, at ministeren efterfølgende fastsætter regler, der lægger sig så

tæt op ad gældende regler og praksis som muligt. Dansk Fjernvarme står meget gerne til

rådighed til dialog herom, så reglerne kan understøtte forbrugernes rettigheder uden at

pålægge forsyningerne nye eller unødige byrder.

Konklusion

Dansk Fjernvarme anerkender, at der med implementeringen af EED er tale om en bun-

den opgave på en række områder der allerede i dag er lovregulerede. Vi ser derfor frem

til at blive involveret når de mange ministerbeføjelser skal udfyldes.

Kommentarer til forslagets enkeltpunkter

Generelt forekommer ordene

overskudsvarme

69 gange og

spildvarme

14 gange i udkast

til lovforslag hvorimod

overskudsvarme

optræder 1 gang og

spildvarme

53 gange i direk-

tivets danske oversættelse.

På dansk er

overskudsvarme

det gængse udtryk. Og selvom direktivet på engelsk anven-

der

waste heat

(spildvarme) så bliver dette udtryk ofte misforstået som

heat-from-waste,

altså

affaldsvarme,

hvilket - også regulatorisk – er noget andet! Hermed derfor en opfor-

dring til konsekvent på dansk at anvende

overskudsvarme.

(Og gerne også på engelsk at

anvende

surplus heat,

idet det undgår ovennævnte forveksling.)

Side 2/4

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Lovudkastets § 1, lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion

nr. 4, indeholder en bemyndigelse til Klima-, energi- og forsyningsministeren, til at fast-

sætte regler om ordregivende myndigheders og ordregivende enheders indgåelse af of-

fentlige kontrakter i forbindelse med indkøb.

Dansk Fjernvarme forstår lovbemærkningerne således, at udnyttelsen af bemyndigelsen

må forventes alene at skulle anvendes til at implementere de minimumskrav, der måtte

fremgå af energieffektivitetsdirektivets artikel 7 samt direktivets bilag IV. Omvendt bør be-

myndigelsen ikke give ministeren videre rammer til at fastsætte regler, der medfører krav

til ordregivende myndigheders og ordregivende enheders indkøb.

Lovudkastets § 2, lov om fjernkøling

Bemærkningerne til nr. 4, side 186, 2. og 3. afsnit står der ”varme” to steder, hvor der nok

skulle have stået ”køle”. Endvidere i næstsidste afsnit på side 187 står der ”…til

andre for-

mål end bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand.”

Burde det være ”opvarm-

ning og køling”?

Følgende er specifikt til § 3, de foreslåede ændringer til varmeforsyningsloven

Pkt. 6, § 23o, bemærkningerne

I bemærkningerne side 201, næstsidste afsnit, står der følgende:

”Det forventes endvidere, at ministeren vil fastsætte regler om, at planen skal udarbejdes

med henblik på at sikre et mere effektivt forbrug af primærenergi, reducere distribution-

stab og øge andelen af vedvarende energi i varmeforsyningen.”

Udtrykket primærenergi bør undgås, idet definitionen er usikker. Jf. Bygningsreglementet

er ”Primærenergi

er et udtryk for hvor meget energi, der benyttes til at producere energi-

bærerne. For eksempel vil en primærenergifaktor på 1,9 indikere, at der i gennemsnit be-

nyttes 1,9 kWh energi i produktionsfasen til at producere 1,0 kWh el til slutkunderne.”

Jf. Energistyrelsen er ”Primær

energiproduktion Produktion af råolie, kul, naturgas samt

vedvarende energi m.m.”

”Effektiv

forbrug”

alene kan derimod give mening i betragtning af et sammenhængende

energisystem, f.eks. giver det mening at balancere forbruget efter hvor meget VE der bli-

ver produceret.

Udtrykket ”reducere

distributionstab”

forekommer forsimplet og bør undgås eller som mi-

nimum betinges. Varmetabet i et fjernvarmenet skal selvfølgelig minimeres, men i en for-

stad kan det (i sammenligning med en tæt bymidte) være relativt højt uden at være pro-

blematisk, hvis varmen kommer fra solvarme eller er overskudsvarme fra eksempelvis en

industri. Der skal anlægges en energisystemmæssig og økonomisk betragtning jf. oven-

for om planlægning og overskudsvarme.

I bemærkningerne side 202, fjerde sidste afsnit, står sætningen

”Operatøren

af et fjernvarmesystem er således en varmeforsyningsvirksomhed, som er

driftsansvarlig for enten produktion, transmission eller distribution af et fjernvarmesy-

stem.”

Der skal nok stå ” …produktion,

transmission eller distribution i et fjernvarmesy-

stem.” eller ”…produktion, transmission eller distribution af fjernvarme.”

Side 3/4

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Pkt. 6, ny § 23q, bemærkningerne

Efter forslagets pkt. 6, om ny artikel 23 i varmeforsyningsloven, fastsætter ministeren reg-

ler om cost-benefit-analyser for visse typer nye anlæg deres indhold. Af bemærkningerne

til bestemmelsen, side 199, fremgår det imidlertid at ”…udarbejdelse

af cost-benefit-ana-

lyser

[skal ske]

på anlægsniveau.”

Cost-benefit-analyser bør være på systemniveau. Der

kan være tilfælde, hvor det er vanskeligt at se værdien på anlægsniveau, men kun er mu-

ligt at se det på systemniveau. Eksempelvis har en akkumuleringstank ingen værdi i sig

selv (anlægsniveau), da den ikke producerer energi men kun giver anledning til et varme-

tab. Akkumuleringstanken giver kun værdi når den ses i sammenhæng med den øvrige

varmeproduktion, f.eks. kraftvarme, el-kedler eller varmepumper, og dermed spiller en

central rolle i forbindelse med balancering mellem forbrug og produktion af vedvarende

energi.

I bemærkningerne side 203, midt, står der ”Et

industri-anlæg skal forstås som en indu-

striel virksomhed, som afbrænder et eller flere brændsler til at generere varme, der bru-

ges som led i virksomhedens produktionskæde.”

Da industrien også er under elektrifice-

ring bør dette ordvalg ændres til f.eks. ”tilføres

energi”,

idet overskudsvarme fra el-base-

rede industriprocesser forudses at få stor betydning fremover og selvfølgelig også skal

udnyttes.

Side 4/4

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på udkastet.

Med venlig hilsen

Dansk Fjernvarme

Birger Lauersen

International chef

[email protected]

+45 4028 3020

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

27. november 2024

HØRINGSSVAR

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København

Journalnummer 2024-1745

Sendt til e-mail:

[email protected] med kopi til [email protected]

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianven-

delse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og for-

skellige andre love (Implementering af dele af direktiv om energieffektivitet)

Den 30. oktober 2024 har Energistyrelsen udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til det

vedlagte lovforslag om Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og

drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love

(Implementering af dele af direktiv om energieffektivitet).

DI kvitterer for udkastet og har følgende bemærkninger:

Forslaget indeholder forslag til en række bemyndigelser til ministeren til at kunne fastsætte

regler om energieffektivitet m.v. i det offentlige herunder i offentlige bygninger. DI støtter

intentionerne med ændringerne ift. bl.a. at kunne fastsætte regler om indberetning og

offentliggørelse af offentlige institutioners energi- og vandforbrug, tage hensyn til CO2-

emissioner ved investeringer og aktiviteter, fastsætte energieffektivitetsforanstaltninger i

planer og gennemføre høring af planer. Forslaget om ny bemyndigelse i lov om fremme af

effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion i ny § 13, stk. 4 nr.

1 ”Tage

hensyn til

CO2-emissioner ved investeringer og aktiviteter” vil gøre det muligt at tilskynde offentlige

organer til at tage hensyn til CO2-emissioner over hele livscyklussen samt de økonomiske

og sociale fordele for deres offentlige organers investeringer og politiske aktiviteter. DI vil

derfor

foreslå at tilføje ”over hele livscyklussen”

til ny § 13, stk. 4 nr. 1, så den lyder

således:

”Tage hensyn

til CO2-emissioner over hele livscyklussen ved investeringer og

aktiviteter”.

I forslaget står skrevet, at der vil blive fastsat regler om indberetning af oplysninger om

offentlige organers faktiske energi- og vandbrug, såfremt der ikke effektivt kan indhentes

tilstrækkelige oplysninger fra allerede tilgængelige datakilder, f.eks. ved BBR-registreret.

Dette er centralt, da data fra BBR-registeret ofte ikke udgør et vidensgrundlag nok til at

sætte gang i de bedste, mest rentable og effektive investeringer. Her er det bedste

H. C. Andersens Boulevard 18

1553 København V

Danmark

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

udgangspunkt data fra energimærker, faktisk energiforbrug af varme, køling, elektricitet og

varmt vand og oplysninger fra BBR-registret om varmekilder, tagtype, isolering mv.

Lovforslaget indeholder forslag til bestemmelser med henblik på at muliggøre ændringer af

Rådet for Energieffektiv Omstilling (REO). DI støtter intentionerne med ændringerne, der

medfører en udvidelse af rådets arbejdsområder, så REO ikke alene yder rådgivning til

ministeren og regeringen, men også regionale og lokale beslutningstagere i relation til

lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde.

Af forslaget fremgår det yderligere, at rådets forretningsorden vil skulle fastlægges af

klima-, energi- og forsyningsministeren og, at de nærmere forhold omkring mødefrekvens,

mødeformat etc. vil fremgå af forretningsordenen. Ift. en fastlæggelse af

forretningsordenen, påpeger DI, at det er centralt, at der bliver gjort nye overvejelser ift.

format og sekretariatsbetjening. Udvidelserne i rådets arbejdsområder bør følges op af en

udvidelse af faglig og administrativ support i ministeriets sekretariatsbetjening af rådet.

For det tredje indeholder lovforslaget bemyndigelser til at kunne fastsætte nærmere regler

om identificering af en række sårbare grupper vedr. en ny § 14 c stk. 1 i lov om fremme af

effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion. I henhold til dette bakker vi op om

forslaget om, at Rådet for Energieffektiv Omstilling skal yde rådgivning om nationale

definitioner, indikatorer og kriterier for energifattigdom, energifattige personer og

konceptet sårbare kunder inklusive slutbrugere mv. Definitionen er central, når det

kommer til at målrette og iværksætte aktiviteter om energieffektivitet mod sårbare

grupper. Specielt fordi indsatsen traditionelt set har været støttet af socialpolitiske

indsatser med fokus på personer, der fx ikke kan betale energiregningen. Energipolitiske

tiltag målrettet sårbare grupper vil være ny tilgang, der indbefatter aktiviteter til at

reducere energiregninger som følge af forbedret energieffektivitet.

Vi anerkender beslutningen om at afvente udfaldet af dialog med Europa-Kommissionen og

andre medlemsstater. Vi opfordrer samtidig til, at Rådet for Energieffektiv Omstilling

hurtigst muligt får som opgave at rådgive ministeren og Regeringen om definitionen og

aktiviteterne mv., da flere fælleseuropæiske retsakter indfører forpligtelser i relation til

sårbare grupper såsom Bygningsdirektivet og den Sociale Klimafond. Vi vil også gerne

bemærke, at der kan være stor forskel i definitionen af sårbare grupper medlemslandene i

mellem, når man ser på behovet for aktiviteter til at reducere energiregninger som følge af

forbedret energieffektivitet versus den traditionelle socialpolitiske indsats.

Lovforslaget indeholder forslag til bemyndigelser til at kunne gennemføre

energieffektivitetsdirektivets bestemmelser om anvendelse af princippet om

energieffektivitet først. DI byder de nye bemyndigelsesbestemmelser med henblik på at

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

muliggøre opfyldelse af energieffektivitetsdirektivets krav om anvendelse af princippet om

energieffektivitet først velkommen.

I Europa-Kommissionens henstilling (EU) 2024/2143 om implementeringen af

energieffektivitetsdirektivets artikel 3 står, at princippet om energieffektivitet først, er

baseret på den forudsætning, at strategiske investeringer i energieffektivitet på en

omkostningseffektiv måde kan reducere efterspørgslen og dermed mindske behovet for og

de omkostninger, der er forbundet med yderligere energiproduktion og infrastruktur.

Videre står skrevet, at som anført i betragtning 15 i præamblen til direktiv (EU) 2023/1791

»bør [der] som et overordnet princip tages hensyn til princippet »energieffektivitet først«

på tværs af alle sektorer […]. Energieffektivitetsløsninger bør betragtes som det første

alternativ i planlægnings- og investeringsbeslutninger ved fastsættelsen af nye regler for

forsyningssiden og på andre politikområder.« I direktivets præambelbetragtning 15 står

yderligere, at forbedringer af energieffektiviteten skal foretages, når de er mere

omkostningseffektive end tilsvarende løsninger på forsyningssiden.

DI noterer sig, at der i forslaget står skrevet, at modellen for implementeringen af

princippet om energieffektivitet først primært vil tage hensyn til direktivets

præambelbetragtning 21, hvoraf det fremgår, at princippet altid bør anvendes ud fra en

rimelighedsbetragtning, og at kravene, der følger af direktivet, ikke bør pålægge

medlemsstaterne overlappende eller modstridende forpligtelser, hvis anvendelsen af

princippet sikres direkte af anden lovgivning. Yderligere står skrevet, at bemyndigelsen

alene vil være beregnet til implementeringen af artikel 3 i energieffektivitetsdirektivet, og

den forventes ikke anvendt til at fastsætte tiltag udover, hvad der vurderes nødvendigt for

at overholde forpligtelserne.

DI vil dog gøre opmærksom på, at i Europa-Kommissionens henstilling (EU) 2024/2143 om

implementeringen af energieffektivitetsdirektivets artikel 3 står, at medlemsstaterne kan

udvide anvendelsen af princippet, f.eks. ved at sænke tærsklerne eller ved at fastsætte

lavere tærskler for specifikke sektorer og projekttyper, hvis de mener, at et betydeligt

energieffektivitetspotentiale fortsat ikke ville blive udnyttet for disse sektorer og

projekttyper.

DI’s analyse af potentialet for energieffektiviseringer fra 2023 viser, at der er et ekstra

energieffektiviseringspotentiale på mellem 10 og 15 pct. i 2030 sammenlignet med

regeringens klimafremskrivning. Med en øget energieffektiviseringsindsats på 10 pct. i

forhold til hvad der kommer af allerede vedtagne politiker, får Danmark en

samfundsøkonomisk nettogevinst på samlet op mod 13 mia. kr. årligt i 2030.

ee-2.0.pdf

Baggrundsrapport til Analyse af potentialet for energieffektiviseringer

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vi vurderer derfor, at der er et betydeligt energieffektivitetspotentiale. Dette mener vi der

bør blive taget stilling til ift. i relevante scenarier og politiske og planlægsrelaterede

beslutninger. Dette potentiale er også relevant i forhold til energispareforpligtelsen i artikel

8 i energieffektiviseringsdirektivet, så Danmark kan bidrage til at opfylde det overordnede

EU mål om reduktion af energiforbruget med mindst 11,7 pct. i 2030. Danmark er jf.

energieffektiviseringsdirektivet forpligtet til at opnå kumulative energibesparelser på

mindst 1,3 % fra 2024, 1,5 % fra 2026 og 1,9 % fra 2028.

Forslaget indeholder forslag til nye bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om udarbejdelsen af cost-benefit-analyser for

visse virksomheder med henblik på vurdering af udnyttelse af overskudsvarme, forud for at

et anlæg planlægges opført eller får foretaget en omfattende renovering. Vedr. § 4 b. stk. 2

vil vi gerne påpege, at det er vigtigt, at cost-benefit analysen i vurderingen af udnyttelsen

af overskudsvarme også tager højde for om der er en aftager til overskudsvarmen, der kan

opfylde de nødvendige tekniske parametre for implementeringen. Fx tage imod

lavtemperaturvarme (ca. 30 grader), om nødvendigt øge temperaturen til det pågældende

behov i fjernvarme- eller distributionsnettet, levere returvand osv.

DI vil derudover gerne påpege, at prisloftet over overskudsvarme i mange tilfælde i dag gør

det svært at udnytte overskudsvarmen i fjernvarmenettet. I direktivets artikel 26, står

skrevet, at medlemsstaterne tilsigter at fjerne hindringer for udnyttelsen af spildvarme og

yde støtte til anvendelsen af spildvarme, hvis anlæggene planlægges opført eller renoveret.

Vi mener derfor, at det er helt centralt, at barrierer såsom prisloftet over overskudsvarme

skal fjernes og der skal arbejdes videre med incitamenter til, hvordan overskudsvarmen i

højere grad benyttes. Potentialet for udnyttelse af overskudsvarme er stort, men kun 13

procent af overskudsvarmen udnyttes i dag

. Dette på trods af en enorm vilje fra både

virksomheder og fjernvarmeselskaber til at udnytte den grønne overskudsvarme.

Datacentre har f.eks. tilbudt varmeselskaber gratis at kunne modtage deres

overskudsvarme, men prisloftet på overskudsvarme skaber usikkerhed og forhindrer de

investeringer, som skal til for at gennemføre nye overskudsvarmeprojekter.

Forslaget indeholder også forslag om at indføre en ny bemyndigelsesbestemmelse i

varmeforsyningsloven og fjernkølingsloven, så klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om datacentres udnyttelse af overskudsvarme eller andre former for

genvinding af overskudsvarme f.eks. krav om, at overskudsvarmen skal udnyttes i et

nærliggende fjernvarmenet. Her vil DI dog bemærke, at sådan et krav kun skal være

gældende, hvis cost-benefit-analysen viser, at det er teknisk og økonomisk gennemførligt.

Dette skal vurderes fra sag til sag.

Overskudsvarmen er der

–

hvordan får vi den udnyttet? - DI Energi

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DI bakker derfor også op om forventningen om, at visse anlæg kan fritages for at udarbejde

en cost-benefit-analyse begrundet i en vurdering af, at de pågældende anlæg f.eks.

allerede anvender overskudsvarme i et fjernvarmenet eller direkte til rumopvarmning, eller

hvis at det vurderes uhensigtsmæssigt at undersøge muligheden for at udnytte

overskudsvarme i tilfælde af, at anlægget ligger for langt væk fra et fjernvarmenet. Hertil

vil vi dog gerne bemærke, at overskudsvarme ikke alene kan benyttes til rumopvarmning

eller i fjernvarmenettet, men også kan aftages hos en nærtliggende virksomhed f.eks.,

hvorfor samtlige muligheder for at udnytte overskudsvarmen bør undersøges før en

fritagelse.

Giver ovenstående anledning til spørgsmål mv., står DI naturligvis til rådighed på mail

[email protected]

Med venlig hilsen

Peter Trillingsgaard

Vicedirektør

Dansk Industri

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Kontor/afdeling:

Grøn industri, erhverv og tværgående EU

Journalnr. 2024-1745

Att.:

[email protected]

CC:

[email protected]

Odense, den 26. november 2024

Til rette vedkommende

Danske Bygningskonsulenter (brancheforening for energikonsulenter) takker for muligheden for at afgive høringssvar til

forslag om ændring af dele af direktiv om energieffektivitet.

Hermed fremsendes vores høringssvar.

Forslag til ændring

”I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, som ændret ved §

3 i lov nr. 673 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:

§ 21, stk. 1, nr. 7-9, ophæves.

Nr. 10 og 11 bliver herefter nr. 7 og 8.”

Denne ændring betyder, at nr. 7-9 ophæves i det nedenstående (citeret fra Loven):

”§ 21.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner og virksomheder m.v.,

som er nævnt i § 22, stk. 1.:

7) ved indgåelse, forlængelse eller genforhandling af lejeaftale for bygninger eller dele heraf skal sikre, at det

pågældende lejemål opfylder visse energikrav,

8) ved køb af bygninger eller dele af bygninger inden for den statslige forvaltning skal sikre, at disse bygninger

opfylder visse energikrav,

9) ved køb af bygninger eller dele af bygninger uden for den statslige forvaltning tilskyndes til at sikre, at disse

bygninger opfylder visse energikrav,”

Danske Bygningskonsulenters høringssvar

Lovens primære formål er at fremme energibesparelser, øge effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger

og øge andelen af energi fra vedvarende energikilder.

Danske Bygningskonsulenter fraråder derfor på det kraftigste, at nr. 7-9 ophæves, da netop disse tre punkter er med til

at sikre fremmelse af energibesparelser og øget energieffektivitet i offentlige bygninger og forklarer gerne hvorfor:

På trods af lovkrav har mange offentlige bygningsejere valgt ikke at energimærke sine bygninger. Dette medfører bl.a.,

at bygningsejerne reelt set ikke kender sine bygningers potentiale for energibesparelser. Vi har flere gange gjort

Energistyrelsen opmærksom på den manglende energimærkning og dette uudnyttede potentiale i energibesparelser i

offentlige bygninger, og at Energistyrelsen har tilsynspligt over for de offentlige bygningsejere. Da ingen har reageret på

disse ting, står Danmark i dag i en situation, hvor ingen reelt kender det fulde besparelsespotentiale i de offentlige

bygninger.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Fjernes derfor kravet om, at lejemål og køb af bygninger skal leve op til visse energikrav, lempes kravene yderligere for

de offentlige bygningsejere, og Danmark får ikke realiseret det store energibesparelsespotentiale i offentlige bygninger.

Danske Bygningskonsulenter savner en forklaring på, hvorfor netop de offentlige bygningsejere skal skånes for, at deres

lejemål og køb af bygninger skal leve op til visse energikrav. Endvidere savner vi, at Energistyrelsen forklarer

bevæggrunden og formålet med ophævelse af 7-9.

Vi ser frem til at modtage et svar fra Energistyrelsen.

Vi stiller os selvfølgelig gerne til rådighed ved uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Formand for Danske Bygningskonsulenter

Brian Aaboe

Formand for faggruppen Energimærkning

Kasper Rudolfsen

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

22-11-2024

EMN-2023-01020

1738381

Ole Ravnholt Sørensen

Høringssvar vedr. forslag til Lov om ændring af lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om

varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af dele af direktiv

om energieffektivitet).

Danske Regioner har modtaget Energistyrelsens høring fra 30. oktober

vedrørende ’forslag til Lov om ændring af lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhus-gasreduktion, lov om fjernkøling, lov om

varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af dele af EU’s

reviderede Energieffektiviseringsdirektiv (EED)).

Lovforslaget er et vigtigt skridt på vejen mod at sikre øget energieffektivitet i

den offentlige bygningsmasse, bl.a. gennem øget fokus på energirenoveringer.

Regionerne har gennem mange år haft et stort fokus på at øge

energieffektiviteten i egen bygningsmasse. Derfor giver det god mening, at der

fra EU’s side nu lægges ekstra kræfter i at udbrede denne dagsorden, herunder

EED’s krav til medlemsstaterne om at sikre

energirenovering af den offentlige

bygningsmasse med 3. pct. årligt.

Danske Regioner støtter, at der med lovforslaget nu tilvejebringes visse af de

helt grundlæggende hjemler til brug for implementeringen af EED, bl.a. i

relation til offentliggørelse af oplysninger om energiforbrug, øget fokus på

energieffektivitet i relevante udbud, anvendelse af princippet om

’energieffektivitet

først’ etc.

Der er tale om ganske mange regler og bemyndigelser som fremover vil kunne

udløse nye administrative byrder for regionernes medarbejdere, bl.a. i form af

øget tidsforbrug, flere transaktionsomkostninger m.v.; dermed også mindre tid

til en af regionernes kerneopgaver: Leverance af sundhedsydelser til borgere

og patienter.

Danske Regioner ser en fare i, at dansk implementering af EED risikerer at blive

unødigt bureaukratisk. Derfor opfordrer foreningen til en tilgang, hvor

mængden af nye regler i videst muligt omfang begrænses. Dernæst opfordrer

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Danske Regioner til en tilgang, hvor nødvendige nye regler hviler på en

bæredygtig balance mellem evnen til at fremme energieffektiv adfærd, samt de

administrative byrder som reglerne medfører.

Netop disse hensyn ligger samtidig på linje med tidligere udmeldinger fra Klima-

Energi- og Forsyningsministeren om, at implementering af EED i regioner og

kommuner hverken bør gøres besværligt eller unødigt dyrt (jf. brev fra

ministeren til Danske Regioner, August, 2024).

Dansk implementering af EED vil medføre nye opgaver og økonomiske

udfordringer for regionerne. Disse gør sig bl.a. gældende ift. direktivets artikel

6 som omhandler forpligtelsen til at løfte den offentlige bygningsmasse til

NZEB-niveau (nearly zero energy buildings).

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke nogen konkret model for dansk

implementering af 3 pct-kravet på tværs af sektorer. Det står dog klart, at det

skærpede 3 pct-krav vil medføre ganske betydelige administrative og

økonomiske byrder for regionerne.

Danske Regioner ønsker, at kompensationen af disse byrder forhandles efter

gældende DUT-regler. Danske Regioner noterer sig dernæst EU-Kommissionens

henstillinger om, at medlemslandene ifm. implementeringen af EED skal yde

støtte til de offentlige organer, hvilket bl.a. kan omfatte finansiel og teknisk

støtte.

Der tages forbehold for endelig godkendelse af høringssvaret på Danske

Regioners bestyrelsesmøde den 19. december.

Med venlig hilsen

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I. Generelle bemærkninger

Danske Regioner anerkender behovet for at styrke energieffektiviteten i alle

dele af samfundet, herunder den offentlige sektor. Danske Regioner støtter

derfor, at der med lovforslaget nu tilvejebringes visse af de helt grundlæggende

hjemler til brug for Danmarks implementering af EED.

Dog er der tale om ganske mange og vidtrækkende bemyndigelser, som ved

senere udmøntning risikerer at kunne pålægge bl.a. regionerne ganske

betydelige administrative og økonomiske byrder. Dette gælder bl.a. i forhold til

skærpede krav:

•

Til indberetning og offentliggørelse af oplysninger om regionernes

energiforbrug, vandforbrug samt renoveringer af egen bygningsmasse,

herunder hensyn til CO2-emissioner ifm investeringer og aktiviteter,

energieffektivitetsforanstaltninger i planer, aktiv høring af disse planer,

afbøde negative virkninger af energieffektivitetsforanstaltninger ift. særligt

sårbare grupper

•

Til ordregivende myndigheder i regionerne om prioritering af

energieffektivitetshensyn ifm fremtidige udbud, herunder risici for svækket

konkurrence

•

Vedr. indsamling og formidling af data om størrelse og skala for bl.a.

regionernes investeringer i energieffektivitet

•

Til prioritering og integration af princippet om ’energieffektivitet først’ ifm

visse typer planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger

•

Til etablering af rådgivende funktioner om energieffektivitet.

EED skal være implementeret i Danmark senest oktober 2025 og skal bl.a.

understøtte øget energieffektivitet i alle dele af den offentlige sektor, inklusiv

regionerne. Dette skal bl.a. ske gennem løbende årlige reduktioner af den

offentlige sektors samlede energiforbrug, krav om løbende energirenoveringer

af offentligt ejede bygninger til NZEB-niveau, integration af energieffektivitet i

offentlige indkøb, anvendelse af ’princippet om energieffektivitet først’ etc.

En særlig opgave relaterer sig til EED’s krav om årlig energirenovering af den

offentlige bygningsmasse til NZEB-niveau (artikel 6). Afgørende for denne del

implementeringen er derfor, at der landes en dansk model for, hvordan EED’s

artikel 6 udmøntes på tværs af stat, regioner og kommuner. Danske Regioner

ser frem til den videre dialog herom.

Som bygningsejer har regionerne i dag driftsansvaret for en portefølje på

omtrent 5,4 mio. kvm. svarende til omkring ca. 15 pct. af den samlede offentlige

bygningsmasse i Danmark.

Regionernes kerneopgaver ift. sundhed betyder, at hospitaler/sygehuse i dag

tegner sig for ca. 75-85 pct. af regionernes samlede bygningsportefølje. Her er

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

der samtidig tale om bygninger, der varetager samfundskritiske funktioner ift.

leverance af sundhedsydelser og patientbehandling.

Regionerne har siden 2009 og frem til i dag (2022) formået at nedbringe det

samlede energiforbrug med 10 pct. I samme periode er hospitalernes aktivitet

–

opgjort som indlæggelser og ambulant behandling

–

steget med 18 pct. Det

er således lykkedes regionerne at få stigende aktivitet og faldende

energiforbrug til at gå hånd i hånd. Denne dekobling bygger bl.a. på løbende

optimering og tilpasning af energiforbruget på hospitalerne gennem rentable

tekniske renoveringer af anlæg og installationer.

Indsatsen ligger samtidig i god forlængelse af den fællesregionale strategi om

”Grønne Hospitaler” (januar, 2024), der bl.a. rummer målsætningen om at

halvere regionernes samlede CO2-udledninger inden 2035, bl.a. med aktivt

bidrag fra det forbrug som finder sted i bygninger/hospitaler.

II. Konkrete bemærkninger

Nedenfor følger bemærkninger til en række af de foreslåede bemyndigelser, jf.

lovforslagets hovedpunkter.

Ad: Bemyndigelser til at fastsætte regler om indberetning og offentliggørelse

af offentligt energi og vandforbrug og renoveringer mv.

Under §1 stk. 7 lægges der op til, at der i §13 i Lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion indsættes et nyt stk. 4, som

bemyndiger ministeren til at ”fastsætte

regler om, at bl.a. regionerne fremover

skal: 1) Tage hensyn til CO2-emissioner i forbindelse med investeringer og

aktiviteter, 2) Fastsætte energieffektivitetsforanstaltninger i planer, 3)

Gennemføre høring af planer, der indeholder energieffektivitets-

foranstaltninger,

Afbøde

negative

virkninger

energieffektivitetsforanstaltninger ift.

særligt sårbare grupper,

5) Indberette

oplysninger om energi- og vandforbrug”.

Endvidere foreslås et nyt stk. 5, der

åbner for at fastsætte ”regler

om offentliggørelse af de i stk. 4, nr. 5,

indberettede oplysninger”

De foreslåede bemyndigelser ventes anvendt til at fastsætte nye regler om at

bl.a. regionerne tilskyndes til at tage hensyn til CO2-emissioner ifm.

investeringer og aktiviteter, fastsætte energieffektivitetsforanstaltninger i

langsigtede planer, gennemføre formelle høringer af disse planer, tage hensyn

til at afbøde væsentlige direkte eller indirekte konsekvenser for såkaldt

”sårbare grupper” (dvs. lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde,

sårbare kunder, personer i lavindkomsthusholdninger og personer, som bor i

socialt boligbyggeri).

Danske Regioner bemærker, at regionerne allerede i dag har et stort fokus på

at nedbringe klimaaftrykket fra egen virksomhed og drift, jf. målsætningerne i

”Grønne Hospitaler” (2024) herunder aktiviteter i relation til byggeri og

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

vedligehold af egen bygningsmasse. Set i det lys kan det forekomme overflødigt

med nye statslige regler, der pålægger regionerne en adfærd og praksis som

allerede er en realitet i dag, og som samtidig medfører en ikke ubetydelig

administrativ byrde. Tilsvarende gøres opmærksom på, at det hidtil har ligget i

periferien af regionernes kerneopgaver at afbøde konsekvenserne af den

grønne omstilling ift. sårbare grupper.

De foreslåede bemyndigelser ventes derudover brugt til at fastsætte nye regler

om, at offentlige organer - eller en overordnet enhed med underordnede

organer - skal indberette offentlige organers faktiske energi- og vandforbrug,

såfremt tilstrækkelige oplysninger ikke effektivt kan indhentes på anden vis,

eksempelvis via allerede tilgængelige datakilder såsom BBR-registret.

Endvidere åbnes der for, at disse oplysninger fremover offentliggøres på

hjemmesiden www.sparenergi.dk.

Danske Regioner anerkender ønsket om at kunne opgøre og synliggøre

energiforbruget i alle dele af den offentlig sektor på et passende aggregerings-

niveau, som led i implementeringen af EED. Forslaget vil dog udløse væsentlige

administrative byrder og pålægge personale i regionerne nye tidskrævende

opgaver; navnlig hvis kravene ift. detaljeringsniveau bliver uhensigtsmæssig

høje.

Ved udmøntning af forslaget bør der derfor arbejdes målrettet på et digitalt

setup for rapportering og indberetning, som videst muligt minimerer

transaktionsomkostninger og administrative byrder for regioner og øvrige

berørte parter. Det kan eksempelvis bestå i, at opgaven som helhed eller

adgang til de nødvendige data sker via de kollektive forsyningsselskaber, jf.

lovforslagets overvejelser. For Danske Regioner er det således afgørende, at der

landes en administrativ enkel rapporteringsmodel.

Vedr. økonomiske implikationer:

Danske Regioner er enig i lovforslagets

bemærkninger om, at den konkrete udmøntning ”vil

kunne have økonomiske

implementeringsmæssige

konsekvenser

for

forbundet

med

opgavevaretagelsen hos enheden med ansvar for indsamling og opgørelse af

oplysninger, samt udgifter til offentlige organer ved administration forbundet

med indberetning og høring

m.v.”,

herunder for regionerne. Danske Regioner

forudsætter i den forbindelse kompensation svarende til de afledte

økonomiske konsekvenser for regionerne der følger af forslaget.

Ad: Bemyndigelser til at fastsætte regler om indberetning og offentliggørelse

af offentligt energi og vandforbrug og renoveringer mv.

Lovforslagets §4 stk. 4 lægger op til, at der i Lov om energibesparelser i

bygninger (§21) indsættes nyt stk. 5. Her åbnes for at

fastsætte regler om

indhentning af oplysninger om bygninger m.v., som ejes eller lejes af de

offentlige institutioner og virksomheder m.v. som er nævnt i § 22, stk. 1.”.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tilsvarende foreslås i stk. 6, at der

kan fastsættes regler om offentliggørelse af

de i stk. 1, nr. 5, indberettede oplysninger og de i stk. 5 indhentede oplysninger.«

Bemyndigelsen

der

relaterer

sig

til

EED’s

såkaldte

energirenoveringsforpligtelse (artikel 6) - forventes bl.a. brugt til at stille krav

om offentlige organers indberetning af oplysninger om deres ejede og lejede

bygninger og oplysninger om renoveringer af bygningerne (til NZEB-niveau),

såfremt oplysninger ikke kan indhentes fra allerede tilgængelige datakilder.

Danske Regioner tager forbehold for den konkrete udmøntning af

bemyndigelsen, herunder hvilke specifikke rammer og krav, der fremover gøres

gældende overfor regionerne ift. indberetning og deling af de ønskede

oplysninger. Også på dette felt opfordrer Danske Regioner til brug af modeller,

som videst muligt reducerer og minimerer de administrative byrder ifm.

rapportering.

Vedr. økonomiske implikationer:

Danske Regioner er enig i lovforslagets

bemærkninger om, at den konkrete udmøntning ”vil

kunne have økonomiske

implementeringsmæssige

konsekvenser

for

forbundet

med

opgavevaretagelsen hos enheden med ansvar for indsamling og opgørelse af

oplysninger, samt udgifter til offentlige organer ved administration forbundet

med indberetning og høring

m.v.”,

herunder for regionerne. Der vil derfor være

behov at tage konkret stilling og finde en afklaring i takt med at de foreslåede

bemyndigelser foreligger. Danske Regioner forudsætter i den forbindelse

kompensation svarende til de afledte økonomiske konsekvenser for regionerne

der følger af forslaget.

Ad: Bemyndigelser til fastsættelse af regler om energieffektivitet mv. i

offentlige udbud.

Under §1 stk. 4 lægger lovforslaget op til, at der i Lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion indsættes en bemyndigelse til

senere at kunne fastsætte ”regler

om ordregivende myndigheders og

ordregivende enheders indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner ved

deres køb af produkter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder om:

1) Overholdelse af krav om energieffektivitet m.v.

2) Anvendelse af princippet om energieffektivitet først.

3) Vurdering af gennemførligheden af at indgå langsigtede kontrakter om

energimæssig ydeevne, som fører til langsigtede energibesparelser, ved

udbud af kontrakter vedrørende tjenester med et betydeligt

energiindhold.

4) Offentliggørelse af oplysninger om energieffektivitetsvirkningen af

kontrakter i Tenders Electronic Daily (TED).«

Regionerne køber årligt varer og tjenesteydelser ind til sundhedsvæsenet for

en samlet værdi af ca. 40 mia. kr. Indkøbsområdet i regionerne er forankret i

professionelle indkøbsorganisationer, der ofte i samarbejde med det kliniske

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

niveau har ansvaret for at forberede, planlægge og eksekvere offentlige udbud

indenfor en bred portefølje af varekategorier.

Som ordregivende myndighed har det stor værdi, at man lokalt selv, indenfor

Udbudslovens rammer, har manøvrerum til at kunne designe og tilrettelægge

konkrete udbud, der dels imødekommer kliniske behov, men også udnytter

fordelene ved optimal konkurrence blandt potentielle tilbudsgivere.

For at sikre en optimal konkurrencesituation ifm. en udbudt opgave, har det

især stor værdi, at man som ordregivende myndighed selv kan fastlægge

kravsspecifikationer ifm. udbuddet - bl.a. på baggrund af en aktiv

markedsdialog

–

samt hvilke evalueringskriterier modtagne tilbud

efterfølgende skal vurderes ud fra, herunder minimumskrav samt vægtningen

af konkurrencekrav mv.

For at sikre en optimal konkurrencesituation er det tilsvarende essentielt, at

ordregiver har den nødvendige fleksibilitet og manøvrerum til selv at beslutte

hvordan kravsspecifikationer konkret skal udformes, samt hvordan diverse

evalueringskriterier skal vægtes i det enkelte udbud.

Med lovforslaget åbnes der for, at ordregivende myndigheder (bl.a. i

regionerne) i fremtiden

–

som noget nyt

–

kan blive pålagt relativt eksplicitte

krav om at integrere og indarbejde hensyn til energieffektivitet i relevante

udbud. Heri ligger, at ordregivende myndigheder fremover pålægges at skulle

vægte hensyn til energieffektivitet forholdsvist højt, også i situationer hvor

marked og konkurrencesituationen ikke er tilstrækkelig moden til at honorere

sådanne krav.

I lyset af globale klimaudfordringer samt samfundets og virksomheders

stigende fokus på grønne løsninger, der reducerer klimaaftrykket, vil der

naturligvis finde markedsudvikling sted. Det vil sige markedsmæssige

tilpasninger, hvor brancher, producenter og leverandører trinvist bevæger sig i

retning af kunne tilbyde produkter og løsninger med en stadigt gunstigere

profil, når det gælder egenskaber ift. energieffektivitet. Der er netop her tale

om trinvis markedsudvikling som vil forløbe over tid, og hvor også offentlige

ordregivere har et ansvar for at skubbe på gennem markedskonforme grønne

krav.

Såfremt der indføres meget bastante krav om energieffektivitet som element i

fremtidige udbud, vil et risikomoment fortsat være, at ordregivende

myndigheder fremover derved risikerer at miste en del af den fleksibilitet som

man i dag har til at udforme udbud, der videst muligt fremmer optimal

konkurrence til gunst for ordregiver, tilbudsgivere (og i sidste ende

patienterne). I situationer, hvor denne fleksibilitet reduceres eller helt mistes,

vil det samtidigt kunne føre til reduceret og mindsket konkurrence

–

dermed

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

også negative implikationer på prisdannelsen, hvilket i sidste ende vil kunne

føre til stigende priser.

Endelig risikerer kommende krav på området at påføre ordregivende

myndigheder nye procedurer og arbejdsgange, som ikke er en realitet i dag.

Dermed nye opgavebyrder i form af proceskrav og transaktionsomkostninger.

Der ligger derfor et helt afgørende hensyn i, at man også fremadrettet bevarer

den fleksibilitet og det manøvrerum som offentlige ordregivere i dag har til selv

at kunne designe og tilrettelægge konkrete udbud, som har afsæt i og bygger

på en optimal konkurrencesituation ifm en given udbudt opgave.

Livscyklusbetragtninger og krav om høj energieffektivitet er allerede hensyn

som regionernes indkøbsorganisationer i dag indarbejder i relevante udbud; vel

at mærke i situationer hvor en markedsdialog forudgående har dokumenteret

at sådanne krav er bæredygtige at anvende og ikke kompromitterer

konkurrencesituationen.

Regionerne arbejder allerede aktivt med den grønne omstilling, herunder også

på indkøbsområdet og understøttelse af energieffektiv adfærd. Det er dog

afgørende, at dette sker på et bæredygtigt grundlag ift. marked og en

velfungerende konkurrence. Heri ligger samtidig, at kommende regler på

området ikke må kompromittere den fleksibilitet og det manøvrerum som

ordregivende myndigheder i dag har til at kunne tilrettelægge udbud, der bedst

muligt animerer sund konkurrence blandt relevante tilbudsgivere.

Danske Regioner finder derfor forslaget uhensigtsmæssigt i dets nuværende

form og opfordrer til, at eventuelt kommende regler på området udformes på

en måde, der hverken kompromitterer hensynet til sund konkurrence eller

reducerer ordregivende myndigheders adgang til at designe og tilrettelægge

udbud, der afspejler den markedsmæssige udvikling indenfor en given produkt-

eller varekategori.

Danske Regioner bemærker derudover, at EU-Kommissionen tidligere på året

har beskrevet et scenarium, hvor det fremover vil ”være

op til de ordregivende

myndigheder eller de ordregivende enheder at vurdere i hvert enkelt tilfælde,

inden de indleder en udbudsprocedure, og være i stand til at påvise, at det ikke

er teknisk muligt at kræve en høj energieffektivitet i en kontrakt eller

koncession”

. Netop for at minimere de afledte administrative byrder ved dansk

implementering af forslaget, fraråder Danske Regioner sådanne skridt, hvor fx

regionale ordregivere pålægges bevisbyrden med at dokumentere, at det ikke

er teknisk muligt at kræve en høj energieffektivitet i en kontrakt eller

koncession.

Side 37, EU-kommissionens henstilling (EU) 2024/1716 af 19. juni 2024 om retningslinjer for fortolkningen af artikel

5, 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/1791 for så vidt angår energiforbruget i den offentlige

sektor, renovering af offentlige bygninger og offentlige udbud.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Vedr. økonomiske implikationer:

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger,

at ”udmøntningen

af de foreslåede bemyndigelser ved nye udvidede krav til

energieffektivitet i offentlige udbud vurderes ikke at medføre økonomiske

konsekvenser af betydning for kommunale, regionale eller statslige aktører. Det

vurderes ud fra de forventede besparelser, som energieffektive indkøb,

herunder produkter vil levere over tid, at krav til energieffektivitet i offentlige

udbud ikke vil medføre øgede økonomiske omkostninger samlet set for

offentlige ordregivere. Der kan forventes mindre udgifter til understøttende

tiltag som vejledning og information, samt til kontrol og sanktionering.

Danske Regioner er uenige i denne udlægning. Alt efter hvordan kommende

bemyndigelser på området konkret udformes fremadrettet, kan disse føre til

reduceret fleksibilitet og manøvrerum for offentlige ordregivere til at

tilrettelægge udbud, der videst muligt fremmer en gunstig

konkurrencesituation. På sigt dermed også reduceret konkurrence og således

et prispres i opadgående retning. Forslaget kan i sidste ende således medføre

betydelige økonomiske konsekvenser for regionerne. Disse vil i givet fald skulle

kompenseres.

Ad: Bemyndigelse til at fastsætte regler om finansierings-, informations- og

tekniske aktiviteter for at fremme energieffektivitet

Under §1 stk. 20 lægger lovforslaget op til, at der i Lov om fremme af effektiv

energianvendelse og drivhusgasreduktion indsættes en bemyndigelse til at

fastsætte regler om indsamling af data vedr.: 1) Størrelsen af offentlige

investeringer vedrørende energieffektivitet og den gennemsnitlige

mobiliseringsfaktor, der er opnået ved offentlig finansiering til støtte for

energieffektivitetsforanstaltninger. 2) Omfanget af udlånsprodukter

vedrørende energieffektivitet med sondring mellem forskellige produkter. 3)

Nationale finansieringsprogrammer, der er indført for at øge udbredelsen af

energieffektivitet og bedste praksis og innovative finansieringsordninger til

energieffektivitet.«

Det er vanskeligt at vurdere implikationerne af denne del af lovforslaget, da der

endnu mangler klarhed over hvilke finansieringsmekanismer der på europæisk

og nationalt plan konkret skal understøtte implementeringen af EED, jf.

bemærkningerne til lovforslaget.

I relation til en eventuel forpligtelse til at relevante aktører indsamler data om

bl.a. størrelse og skala for offentlige investeringer i energieffektivitet, inklusiv

den offentlige bygningsmasse, opfordres der til enkle rammer for indsamling af

data som ikke afføder nye administrative opgaver for bl.a. regionerne.

Ovenstående forudsætter dog, at der forinden er etableret gennemsigtighed

og transparens i forhold til hvilke konkrete finansieringsinstrumenter- og kilder,

der i fremtiden kan bidrage til understøtte implementeringen af EED i alle dele

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

af den offentlige sektor - i Danmark såvel som øvrige medlemslande. Dette er

fortsat uafklaret, jf. bemærkningerne til lovforslaget.

Danske Regioner henviser i den forbindelse til EU-Kommissionens henstilling

(fra 19. juni, 2024) om retningslinjer for fortolkningen af artikel 5, 6 og 7 i EED

(dvs. bl.a. energispareforpligtelsen (på 1,9 pct. årligt), samt

energirenoveringsforpligtelsen (på 3 pct. årligt)). I henstillingen understreger

EU-Kommissionen, at medlemslandene ifm. implementering af EED bl.a. skal

”støtte

de offentlige organer, hvilket kan omfatte finansiel og teknisk støtte med

henblik på at udbrede foranstaltninger til forbedring af energieffektiviteten, uden

at det berører statsstøttereglerne”.

Denne støtte bør ifølge Kommissionen bl.a. omfatte

”teknisk

og finansiel støtte

til forbedring af den langsigtede planlægning ifm. bæredygtig energi og

dekarbonisering på regionalt og lokalt plan, teknisk støtte til forberedelse af

investeringsprojekter samt finansiel støtte til investeringsprojekter vedrørende

energieffektivitet, renovering eller dekarbonisering, jf. artikel 30 i EED.”

Endelig

bør støtteforanstaltningerne desuden være

”tilgængelige

for alle offentlige

organer. Pilotprogrammer og -foranstaltninger med begrænset rækkevidde er

ikke tilstrækkelige”.

Danske Regioner opfordrer til, at EU-Kommissionens henstillinger indarbejdes

i den videre proces for og forberedelse af en dansk model for implementering

af EED.

Ad: Bemyndigelser til at fastsætte regler om anvendelse af princippet om

energieffektivitet først.

Lovforslagets §1 stk. 11 lægger op til, at ministeren fremover kan fastsætte

regler om, at der i forbindelse med visse typer af planlægning, politikker og

større

investeringsbeslutninger

vurderes

planlagte

energieffektivitetsløsninger er i overensstemmelse med princippet om

”energieffektivitet først”, jf. EEDs artikel 3.

Det forventes, at bemyndigelsen kunne føre til regler om, at EED’s princip om

energieffektivitet først skal indarbejdes i visse typer af planlægning, politikker

og større investeringsbeslutninger (med værdi over 100 mio. EUR/750 mio.

DKK). Heri ligger fremtidige regler om, hvilke aktører, sektorer og projekter,

der er omfattet af kravet om vurdering af energieffektivitetsløsninger, samt

om undtagelser fra krav om vurdering af energieffektivitetsløsninger. Den

foreslåede bemyndigelse skal sikre, at der kan fastsættes undtagelser til

kravet om anvendelse af princippet om energieffektivitet først, i tilfælde, hvor

der i anden lovgivning følger overlappende eller modstridende forpligtelser.

Danske Regioner kan som udgangspunkt støtte et øget fokus på

energieffektivitet i brede dele af samfundet. Danske Regioner understreger dog

samtidig vigtigheden af, at der på konkrete kritiske områder kan være tilgange,

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

hvor der ses mere differentieret ift brugen af princippet om ’energieffektivitet

først’.

Et eksempel kan være sundhedsområdet, hvor hensyn til samfundskritiske

funktioner

–

eksempelvis i relation til hospitaler

–

kan retfærdiggøre brugen af

et andet væsentligt princip; nemlig om patienternes adgang til ’sundhed først’.

Ifm. visse typer af planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger på

sundhedsområdet (eksempelvis i relation til byggeri, renoveringer mv.) kan der

derfor opstå behov for at nuancere afvejningen af hensynet til patienterne og

levering af sundhedsydelser som det primære princip overfor -

energieffektivitet.

Med til det samlede billede hører også, at regionerne som bygningsejere

løbende er forpligtet på at følge gældende bygningsreglementer, og herunder

de krav som Bygningsreglementet (BR) løbende stiller ift. nye bygningers

energimæssige ydeevne, energieffektivitet m.v.

Vedr. økonomiske implikationer:

Danske Regioner er enig i vurderingen af, at

”udmøntning

af de foreslåede bemyndigelser vil yderligere kunne medføre

administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner i det omfang, at

planer, politikker eller investeringsbeslutninger, der vedtages af en offentlig

myndighed, vil blive omfattet af krav om at anvende princippet om

energieffektivitet først”.

Der vil derfor være behov at tage konkret stilling og

finde en afklaring i takt med at udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser

foreligger. Danske Regioner forudsætter i den forbindelse kompensation

svarende til de afledte økonomiske konsekvenser for regionerne, der medfører

af forslaget og den konkrete udmøntning heraf.

Ad: Bestemmelser om ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling (REO)

Under §1 pkt. 2 lægger lovforslaget op til en række justeringer af Rådet for

Energieffektiv Omstilling (REO) der også fremover skal rådgive regeringen om

energieffektivitet, energibesparelser og relaterede emner.

Hverken regionerne eller Danske Regioner har hidtil været en del af REO og

ønsker derfor at blive en del af rådets fremtidige virke. Der opfordres derfor til,

at regionerne fremover bliver en del af REO. Regional deltagelse i REO anses

bl.a. at være en mulighed for at synliggøre og dele erfaringer om de vilkår,

rammer og præmisser som knytter sig til arbejdet for øget energieffektivitet og

energibesparelser i regionernes bygningsmasse.

Det fremgår af forslaget, at ministeren fremover kan pålægge REO at rådgive

”regionale

og lokale beslutningstagere om aktiviteter m.v. målrettet

lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde”:

Hertil bemærkes, at det

hidtil har ligget i periferien af regionernes kerneopgaver at arbejde med netop

dette tema.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Att: Klima- Energi og - Forsyningsministeriet

Fredericia den 27. november 2024

Vedr.

Høringsvar til Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og

drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love

(Implementering af dele af direktiv om energieffektivitet).

Journalnummer 2024-1745

EU’s Energieffektiviseringsdirektiv (EED) har stor betydning for Datacenterindustrien med fokus på

øget transparens og bæredygtighed i branchen. Dette har medført krav om rapportering på en række

parametre til en central database, så der bliver et klarere billede af både den nuværende status og på

fremadrettede forbedringer. Desuden stiller EED nye krav om anvendelse af overskudsvarme fra

datacentre.

Datacenterindustrien er positiv i forhold til potentialet for at anvende overskudsvarme fra datacentre.

Det er et vigtigt element i forhold til at få de grønne og digitale omstilling til at gå hånd i hånd. Der er

imidlertid en række forhold, der skal være på plads i form af strukturelle, geografiske, tekniske og

forretningsmæssige omstændigheder, hvis det skal være muligt at udnytte overskudsvarme fra

datacentre i Danmark og Europa. Mulighederne for at anvende overskudsvarme fra datacentre skal

derfor basere sig på en

konkret vurdering

fra sag til sag, fremfor en generel forpligtelse for alle

datacentre.

I den forbindelse anbefaler industrien en

bred cost-benefit-analyse,

som foreslået af EU's

energieffektivitetsdirektiv, der omfatter nedenstående kriterier:

Er der efterspørgsel fra en varmeaftager:

Vellykket genbrug af overskudsvarme afhænger af,

om der er en aftager som efterspørger varmen, og som kan forbinde og opfylde de nødvendige

tekniske parametre for implementeringen af systemet. Desuden skal der etableres en

tilfredsstillende aftale for begge parter omkring de tekniske og forretningsmæssige forhold.

Er der eksisterende infrastruktur eller konkrete planer om at udvikle ny infrastruktur:

Datacentre bliver af forskellige grunde ofte placeret langt væk fra beboelse og dermed

fjernvarmeinfrastruktur. Det betyder, at det ikke altid er oplagt at genbruge overskudsvarmen,

og at det vil være forbundet med meget store offentlige investeringer for varmeselskabet at

etablere den nødvendige infrastruktur

Gennemfør en bred cost-benefit-analyse:

Industrien finder, at den nævnte cost-benefit

analyse skal tage højde for hele værdikæden, der er nødvendig for at sikre genbrug af

overskudsvarme, herunder hele spektret af omkostninger og fordele, herunder miljømæssige,

sociale og økonomiske konsekvenser for det lokale samfund og alle de involverede parter.

Datacenter Industrien, Vendersgade 74, 7000 Fredericia

www.datacenterindustrien.dk

E-mail: [email protected]

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Yderligere kommentarer:

Prisloftet –

det fremgår af direktivet, at de enkelte stater skal fjerne regulatoriske barrierer for

at anvende overskudsvarmen. Det gældende prisloft i Danmark er i den forbindelse en af de

hindringer, der truer både eksisterende og fremtidige overskudsvarme-projekter, så det bør

afskaffes, inden den nye lovgivning træder i kraft

Hvis der er ønske om yderligere drøftelser omkring implementering af EED i dansk lovgivning stiller vi

gerne op til dette.

Venlig hilsen

Henrik Hansen, Direktør

Datacenter Industrien

Tlf: 4013 4474

Mail: [email protected]

Datacenter Industrien, Vendersgade 74, 7000 Fredericia

www.datacenterindustrien.dk

E-mail: [email protected]

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Glostrup, onsdag, 27 november 2024

Journalnummer 2024-1745: Høring over forslag til Lov om ændring af lov om

fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjern-

køling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af

dele af direktiv om energieffektivitet).

Energiforum Danmark takker for lejligheden til at kommentere lovforslaget. Det pri-

mære formål med forslaget angives at være at skabe hjemmel til implementering af

dele af Energieffektiviseringsdirektivet.

Energiforum Danmark er enige i, at der er behov for ændret/udvidet hjemmel på de

nævnte områder, men er dog bekymrede for om den hjemmel, der gives i forhold til

reglerne om energieffektivisering i offentlige bygninger, er tilstrækkelig set i forhold

til det ambitionsniveau, der er i direktivet. Vil man med de givne rammer kunne stille

krav om andet end tiltag med korte tilbagebetalingstider, endsige stille krav om reno-

veringer?

Desuden savner vi en definition af direktivets ”energieffektivitet først” eller at der

skabes hjemmel til at definere dette.

Den foreslåede omorganisering af Rådet for effektiv omstilling (REO), lægger op til at

REO skal kunne pålægges at have en direkte rådgivende funktion over for kommuner

og regioner på områder, som f.eks. omfatter modgåelse af energifattigdom. Med den

nuværende funktion af REO og den nuværende sekretariatsbetjening og økonomi,

virker det urealistisk at ministeren skal kunne pålægge et råd bestående af repræsen-

tanter for en række organisationer m.fl. at udføre denne opgave. Skal der fortsat ar-

bejdes i den retning, så bør det sikres, at REO som minimum får sin egen bevilling og

at Energistyrelsen får en øremærket bevilling til understøttelse af REOs nye aktivite-

ter. Ligeledes bør det fuldt afklares, hvor det faglige ansvar for en sådan rådgivning

placeres, i REO eller i Energistyrelsen?

Energiforum Danmark uddyber gerne ovenstående kommentarer.

Med venlig hilsen

Dorte Nørregaard Larsen

Direktør

Energiforum Danmark

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Att. Oscar Kvanner Grinsted ([email protected]) med kopi til Lasse Zöga Diederichsen

([email protected])

Dok. 317241

27. november 2024

Høringssvar - Udkast til lovforslag om

implementering af dele af

energieffektivitetsdirektivet (EED)

Forbrugerrådet Tænk ønsker med dette høringssvar at understrege, at energieffektivitet er en central

prioritet, både for forbrugerne og for samfundet som helhed. Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at

energieffektivitet prioriteres højt i dansk energipolitik gennem lovgivning, incitamenter og oplysning til

forbrugerne. Samtidig skal energieffektivitet og forbrugerbeskyttelse gå hånd i hånd. Når vi understøtter

forbrugerne i at vælge energieffektive løsninger, hjælper vi ikke alene forbrugernes økonomi og øger deres

livskvalitet, men det bidrager også til den grønne omstilling.

Forbrugerrådet Tænk finder det meget vigtigt, at energipolitikken understøtter forbrugerne i træffe de

klimarigtige og energieffektive valg. Forbrugernes evne til at træffe informerede valg er dog afhængig af

gennemsigtighed og forståelighed, hvorfor der er brug for troværdige informationer til at fremme

energieffektivitet. Når forbrugerne vælger energieffektive løsninger, kan de reducere deres energiforbrug,

deres energiregninger samt bidrage til den grønne omstilling.

Et eksempel er energieffektivisering af forbrugernes boliger. Det er vigtigt at sikre, at forbrugerne har

adgang til klare og pålidelige informationer, herunder et energimærke, der kan vejlede dem i at træffe

informerede valg. I forhold til energimærket er det vigtigt for Forbrugerrådet Tænk, at bygningers

energimærke er et nyttigt og letforståeligt redskab for forbrugerne både til at forstå en bygnings aktuelle

energibehov og omkostningsoptimale forbedringer. Det er i sidste ende bl.a. forbrugerne, som ikke-

professionelle anvendere, der skal have gavn af energimærket, og derfor skal energimærket udformes

med forbrugerne i centrum.

Energieffektivisering indebærer typisk store privatøkonomiske beslutninger for forbrugerne. For

lavindkomstfamilier, der kan være særligt udsatte for stigende energipriser, er der brug for særlig politisk

opmærksomhed og tiltag, der understøtter, at også disse forbrugere kan vælge de mest energieffektive

løsninger.

Endelig skal det fremhæves, at energieffektivitet ikke kun er til gavn for den enkelte forbruger, men også

for samfundet som helhed. Når forbrugernes energiforbrug mindskes, reduceres presset på

energiinfrastrukturen, hvilket kan mindske behovet for dyre investeringer i kapacitetsudvidelser. Derudover

er der en tæt kobling til Danmarks energiuafhængighed og større forsyningssikkerhed.

Det foreslås i lovforslaget, at Rådet for Energieffektiv omstilling (REO) omorganiseres, hvormed REO kan

få pålagt at varetage en opgave som ekspertnetværk, som fremgår af energieffektivitetsdirektivet, og

hvoraf det følger, at rådet skal rådgive om aktiviteter m.v. i relation til lavindkomsthusholdninger med en vis

Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

energibyrde. Hvis REO pålægges disse opgaver, opfordrer vi til, at REO får en bevilling til at understøtte

disse nye aktiviteter, samt at det afklares, hvor det faglige ansvar for rådgivningen placeres.

Forbrugerrådet Tænk støtter anvendelsen af overskudsvarme i fjernvarmesektoren, hvor det giver mening.

Forbrugerrådet Tænk er dog stærkt bekymrede over at fjerne prisloft på overskudsvarme, idet vi frygter, at

det vil resultere i ringere forbrugerbeskyttelse, potentielt højere forbrugerpriser samt usikkerhed om,

hvorvidt udnyttelse af overskudsvarme reelt bidrager til den grønne omstilling. Vores synspunkter om

overskudsvarme fremgår af bemærkninger til Branche- og ekspertmødet om overskudsvarme afholdt den

9. september 2024, som blev sendt til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet den 18. september 2024.

Forbrugerrådet Tænk ser frem til at blive inddraget tæt i det videre arbejde med energieffektivitet, herunder

i fastsættelsen af de nærmere regler, der nævnes i lovforslaget.

Vi står til rådighed i tilfælde af opfølgende spørgsmål til vores høringssvar.

Venlig hilsen

Karin Breck

Politisk chef

Christian Sand

Forbrugerpolitisk seniorrådgiver

Side 2 / 2

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, energi- og forsyningsministeriet

Dok. 314405

18. september 2024

Forbrugerrådet Tænks bemærkninger til Branche-

og ekspertmøde om overskudsvarme

Forbrugernes tillid er afgørende for udrulningen af fjernvarmen. Forbrugerrådet Tænk er derfor stærkt

bekymrede over at fjerne prisloft på overskudsvarme, idet vi frygter, at det vil resultere i ringere

forbrugerbeskyttelse, potentielt højere forbrugerpriser samt usikkerhed om, hvorvidt udnyttelse af

overskudsvarme reelt bidrager til den grønne omstilling. På baggrund af Branche- og ekspertmødet den 9.

september 2024 har vi følgende bemærkninger:

Forbrugerbeskyttelse og -priser er vitalt i naturlige monopoler

Danmark skal udfase gas som opvarmningskilde. Det betyder, at ca. 300.000 husstande i de kommende

år skal overgå til en anden varmekilde, hvor fjernvarme for rigtig mange vil være det bedste, mest stabile,

grønne og billigste valg. Hos Forbrugerrådet Tænk støtter vi udfasningen af gas, og vi opfordrer også

direkte forbrugerne til at vælge fjernvarme, hvor det er muligt.

Men vores opfordring kommer med modkrav. Som forbruger kan man ikke frit vælge hvilket

fjernvarmeselskab, man vil have sin varme fra. Fjernvarmeselskaberne er dermed såkaldte ”naturlige

monopoler” uden egentlig konkurrence. Derfor forudsætter den store omstilling til fjernvarme, at

selskaberne bliver drevet så effektivt som muligt, og at prisen holdes så lav som muligt, så forbrugerne

føler sig trygge ved, at de ikke kommer til at betale overpris for omstillingen.

Det nuværende prisloft på overskudsvarme er bl.a. indført for at beskytte fjernvarmekunderne mod høje

varmepriser, jf.

aftale vedr. fremme af overskudsvarme, 2023.

Prisloftet bidrager til, at

fjernvarmeselskaberne foretager de nødvendige risikoafdækninger og grundige økonomiske beregninger,

før de igangsætter overskudsvarmeprojekter. Hvis prisen overskrider prisloftet, kan de på nuværende

tidspunkt ikke overføre de ekstra omkostninger på forbrugerne.

Det har tidligere været fremført, at substitutionsprincippet skal sikre forbrugernes varmepriser og sikre

tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse – selv uden prisloftet. Men som det blev fremført på mødet, finder

substitutionsprincippet sjældent eller aldrig anvendelse for overskudsvarmeleverancer. I stedet vil

forbrugerbeskyttelsen alene skulle hvile på princip om ”nødvendige omkostninger”, at prisen ikke må være

”urimelig” samt kommunernes projektgodkendelse, som Forsyningstilsynet ikke fører tilsyn med. I tillæg

blev det fremført, at der, i hvert fald på kort sigt, er risiko for højere fjernvarmepriser lokalt samt, at det ikke

har været muligt at vurdere de samlede konsekvenser for priserne i alle fjernvarmenet.

Vi er bekymret for, at fjernvarmeselskaber vil være fristet af, eller føle sig presset til, at indgå ikke-rentable

samarbejder om overskudsvarme med store selskaber i lokalområdet, hvis der ikke eksisterer et prisloft.

Samtidig forekommer det usikkert, hvordan forbrugerne vil være stillet i forhold til økonomi og

Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

forsyningssikkerhed, hvis overskudsvarmeleverandørerne (fx datacentre eller industrivirksomheder) lukker

med betydelige strandede omkostninger til følge, som eksempelvis anlagte rør, varmepumpe til

opvarmning af overskudsvarme mv.. Vi er dermed bekymrede over, at forbrugerne bærer hele den

økonomiske risiko både i investeringsøjeblikket og i den efterfølgende driftsfase.

Som fremført på mødet er det uklart for os, om formålet med at fjerne prisloftet på overskudsvarme er en

ambition om, at overskudsvarmeproducerende virksomheder kan afsætte mest mulig overskudsvarme til

fjernvarmesektoren og tjene penge herpå, imens forbrugerbeskyttelsen og forbrugerpriserne på fjernvarme

må vige herfor.

Som forbrugernes eneste interesseorganisation har vi forbrugerbeskyttelsen som vores hovedinteresse,

og samlet set er vi derfor stærkt bekymrede for en markant ringere forbrugerbeskyttelse, med risiko for

højere fjernvarmepriser, hvis prisloftet på overskudsvarme skulle blive fjernet.

Den grønne omstilling

Forbrugerrådet Tænk er på forbrugernes vegne også optagede af den grønne omstilling, men hæfter os

ved, at prisloftet på overskudsvarme ikke bremser herfor, idet prisloftet netop skal afspejle en alternativ

investering i vedvarende energi (VE). Vi bakker op om hensigten med, at kun rentable

overskudsvarmeprojekter bliver ført ud i livet, hvor VE-alternativer ville have været dyrere eller have

samme pris.

Som det blev fremført på mødet, kan vi se, at størstedelen af de nuværende overskudsvarmeprojekter er

fossilt baseret (ca. 70 pct. er fra cementindustrien og raffinaderier), mens ca. 30 pct. er VE-baseret (fx fra

datacentre og transformerstationer). Vi hæfter os dermed også ved, at en betydelig del af den

overskudsvarme, som pt udnyttes, ikke er grøn.

Endelig skal prisloftet, ifølge den politiske aftale fra 2019, også fungere som værn mod såkaldt ”falsk

overskudsvarme”, hvor virksomhederne spekulerer i at producere for meget (overskydende) varme, som

kan afsættes til fjernvarmeselskaberne.

Samlet set er vi derfor også bekymrede for, at fjernelse af prisloftet på overskudsvarme kan resultere i

aftaler, der potentielt kan skabe en teknologisk lock-in situation med forsyning af varme, der hverken er

grøn, billig eller sikker i forhold til forsyning.

Venlig hilsen

Karin Breck

Politisk chef

Nikola Kiørboe

Seniorrådgiver

Side 2 / 2

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Grøn industri, erhverv og tværgående EU

Sendt pr mail til:

- [email protected]

27. november 2024

DOKNR-10-2910

E-mail: [email protected]

Side 1 af 5

Journalnummer 2024 – 1745: Høring over forslag til Lov om

ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse

og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om

varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af

dele af direktiv om energieffektivitet).

FRI takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om æn-

dring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion,

lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love.

Vi ser positivt på, at der med lovforslaget tages skridt til at implementere dele

af energieffektivitetsdirektivet, som kan styrke den grønne omstilling og

fremme energieffektive løsninger på tværs af sektorer.

I vores høringssvar ønsker vi at fremhæve væsentlige punkter, der vedrører of-

fentlige udbud, Rådet for Energieffektiv Omstilling, køleplanlægning og an-

vendelsen af overskudsvarme.

Offentlige udbud

FRI støtter, at det offentlige går forrest i implementeringen af energieffektive

løsninger.

I den konkrete implementering, som KEFM får bemyndigelse til at gennem-

føre, anbefaler vi, at der sikres klare retningslinjer for, hvordan energieffektivi-

tet dokumenteres og vurderes i udbud. Dette vil sikre en ensartet og korrekt

implementering af direktivets krav og samtidig minimere risikoen for unødige

administrative byrder.

FRI bemærker desuden, at der kan opstå usikkerhed om, hvilke enheder der er

omfattet af pligten til at stille krav om energieffektive løsninger. Det er derfor

afgørende, at lovgivningen præcist definerer, hvilke ordregivende myndighe-

der og enheder der er omfattet.

Rådet for Energieffektiv Omstilling

FRI mener, at det altid er positivt at revurdere et råds funktion. I sin nuvæ-

rende form er rådets arbejde uhonoreret, og selvom det hidtil er lykkedes at

FRI er medlem af

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI



Vesterbrogade 1E, 3. sal



1620 København V



+45 35 25 37 37



www.fri-

net.dk

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DOKNR-10-2910

Side 2 af 5

udarbejde anbefalinger uden økonomisk støtte, har dette ikke skabt optimale

vilkår for rådets arbejde.

Med rådets nuværende og kommende rolle er det afgørende at sikre, at rådet

har de nødvendige ressourcer til rådighed. FRI anbefaler derfor, at rådet enten

styrkes med øget sekretariatsbistand eller tildeles midler til at gennemføre

og/eller indkøbe de analyser og udredninger, der er nødvendige for at løfte op-

gaven. Dette vil give rådet de bedste forudsætninger for at levere velunderbyg-

gede anbefalinger og yde kvalificeret rådgivning til ministeren. En solid res-

sourcebase er essentiel for at understøtte rådets arbejde, sikre konstruktive

drøftelser og skabe et robust fundament for fremtidige anbefalinger.

FRI ønsker fortsat at være en aktiv del af rådet og bidrage til dets udvikling. Vi

stiller os samtidig gerne til rådighed for at medvirke til at formulere en forret-

ningsorden, der både tilgodeser ministerens ønsker og sikrer, at rådets funkti-

oner kan udføres effektivt og professionelt.

Krav om at kommuner udarbejder køleplaner

FRI finder det positivt at der er fokus på forbedring af energieffektiviteten in-

den for køling og, at der skal stilles krav til kommunerne om at udarbejde stra-

tegiske køleplaner. Endvidere er det positivt, at myndighedsgodkendelsen til

fjernkøling fuldt ud lægges over til kommunerne.

Det bør klart fremgå af en kommende bekendtgørelse, at køling bør samtæn-

kes med varmeforsyningen for at opnå effektivitetsfordele i form af synergier

mellem varme og køling. Det gælder især synergierne mellem fjernvarme og

fjernkøling, hvor fjernkølingen yderligere kan effektiviseres ved synergier mel-

lem komfortkøling og proceskøling med henblik på at opgradere lavtempera-

tur spildvarme i proceskølingen til nyttig varme i fjernvarmen.

Energiprofilet for levering af komfortkøling er ofte kendetegnet ved høje for-

brugsspidser i sommerperioden, hvor der er et stort effektbehov, men oftest

for kortere tidsperioder. Dette resulterer i betydelige udsving i elforbruget,

hvilket kan medføre konsekvenser såsom øget belastning af elnettet og for-

værre integrationen af vedvarende energi.

I den kommende bekendtgørelse bør det præciseres, at energilagring skal inte-

greres som en nøglekomponent hvis det er kost-effektivt. En kølelagertank gi-

ver mulighed for at producere køling på tidspunkter af døgnet med høj grad af

vedvarende energi og lave elpriser, og den kan udjævne belastningsprofilet, så

der spares investeringer i dyr kølekapacitet. Et grundvandslager med en kold

og varm boring (ATES) kan, hvor det er miljømæssigt forsvarligt, udnyttes til

at lagre kulde til brug om sommeren og til at lagre lavtemperaturvarme, som

kan opgraderes med nyttig varme med en varmepumpe om vinteren.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DOKNR-10-2910

Side 3 af 5

Køleplanlægningen vil i samspil med varmeplanlægningen afdække mulighe-

der for at udnytte samtidighedsfaktorer og storskalafordele ved lagring og

samproduktion af varme og køl, der udnytter overskudsvarmen fra komfortkø-

ling og proceskøling.

Datacentre

FRI hilser øget fokus på anvendelse af overskudsvarme fra datacentre i EED

velkomment, et initiativ der afspejler den langvarige indsats siden 1977 for at

udnytte overskudsvarme fra termisk elproduktion.

Det er foreslået at datacentre med mere end 1 MW i samlet kapacitet forpligtes

til at genanvende deres overskudsvarme. Det er positivt, at kommunerne får

ansvar for planlægningen af køleforsyningen gennem den nye paragraf i fjern-

kølingsloven. Dette vil sikre, at placeringen af nye, særligt større datacentre,

sker i erhvervsområder med tilknytning til fjernvarmenet og elnet der kan for-

syne både datacentret og de varmepumper, som skal opgradere den bortkølede

varme til nyttig fjernvarme.

Til trods for disse positive skridt konfronteres Danmark i dag med betydelige

barrierer, når det kommer til at udnytte overskudsvarme. Især uklarheden om-

kring prisloftet for overskudsvarme står som en betydelig hindring, der forhin-

drer realiseringen af samfundsøkonomisk gavnlige projekter og tilbageholder

forsyningsselskabernes investeringer, der kunne optimere udnyttelsen af over-

skudsvarme.

Det er vores håb, at den øgede fokus på udnyttelse af overskudsvarme i EED og

den nationale lovgivning vil lede til tiltag for at ophæve disse barrierer helt. Vi

opfordrer til en afgørende indsats for at adressere disse forhindringer, således

at potentialet for overskudsvarmens bidrag til energieffektivitet i Danmark

fuldt ud kan realiseres

Effektiv fjernkøling

Energieffektivitetsdirektivet (EED) indeholder to metoder til at vurdere, hvor-

vidt fjernvarme- og fjernkølesystemer er effektive. Det kan undre, at der alene

stilles krav på systemniveau. Oftest indeholder individuelle køleløsninger ikke

lagre, og de har derfor ikke mulighed for at optimere produktionen af køling,

og derfor vil emissionerne fra individuel køling altid have større emissioner

end køling produceret i et fjernkølesystem. Endvidere har større kølekompres-

sorer ofte en højere energieffektivitet end mindre kompressorer. Det er i lov-

givningen uklart, hvad konsekvensen er, hvis et system ikke kan anses for at

være effektivt. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at presse produktionen over

på individuelle løsninger.

Det er på side 96 anført, at grænseværdien for hvor meget et fjernvarmesystem

eller et fjernkølesystem maksimalt må udlede falder frem mod 2050, hvor

grænsen ender på 0 g/kWh. Både fjernkøling og fjernvarme, såvel som indivi-

duel produktion af varme og køling, er afhængig af elsystemet og hvorledes el

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DOKNR-10-2910

Side 4 af 5

bliver produceret. Er elsystemet under pres i længere perioder, produceres el

højst sandsynligt på fossil produktion, og i de fleste europæiske lande, er pro-

duktionen baseret på kondensbaseret elproduktion med deraf følgende høje el-

priser i markedet. Her er det hensigtsmæssigt at varme enten produceres på en

lokal kraftvarmeenhed, med en effektivitet på i størrelsesordenen 250 %, hvil-

ket vil være mere end dobbelt så højt som hvis en varmepumpe uden lagermu-

lighed anvender el fra nettet, eller alternativt fra spidslastkedel. I disse situati-

oner understøtter fjernkølingens og fjernvarmens fleksible elforbrug netop el-

systemet ved at afkoble lige så længe markedsprisen er meget høj, og det giver

derfor ikke mening, at produktionen ikke anses for at være effektiv. På grund

af lagermulighed, er fjernkøling/fjernvarme altid mere effektiv end individuel

produktion.

Energieffektivitet først

Vi er enige i princippet om, at man først skal effektivisere inden man etablerer

ny dyr produktionskapacitet med vedvarende energi, men kun hvis man side-

stiller effektiviseringer i forbrugs- og forsyningssektoren.

Eksempelvis er det effektivt

•

At investere i udnytte overskudsvarme som ellers bortkøles ved termisk

elproduktion (kraftvarme) og bortkøles ved proces- og komfortkøling.

•

At investere i at reducere temperaturbehovet til opvarmning i bygnin-

ger

•

At investere i at kunne øge temperaturbehovet i køleprocesser

•

At investere i klimaskærm til at mindske komfortkølebehov

•

At investere i klimaskærm til at mindske varmebehov.

•

At investere i sammenkobling af slutforbrug for at mindske det sam-

lede behov med samtidighedsforhold

•

At investere i varme- og kølelagre der reducerer kapacitetsbehov og gør

det muligt at udnytte den producerede energi mere effektivt

Alle disse effektiviseringer bør ligestilles og vurderes i forhold til hinanden og i

forhold til alternative ekstra investeringer i produktions- og distributionsan-

læg.

Den stigende udnyttelse af de fluktuerende vedvarende energikilder som sol

vind og ikke regulerbar vandkraft betyder, at det i fremtiden bør tages særligt

hensyn til tidsfaktoren. Det giver således ikke megen mening at bruge statio-

nære primærenergifaktorer baseret på gennemsnitsværdier som i dag, ligesom

de økonomiske beregninger bør tage højde for prognoser for de svingende pri-

ser på energi time for time.

FRI ser frem til at bidrage til implementeringen af energieffektivitetsdirektivet

og til den videre dialog om, hvordan lovgivningen kan understøtte den grønne

omstilling på en effektiv og ambitiøs måde. Vi står til rådighed for yderligere

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DOKNR-10-2910

Side 5 af 5

drøftelser og uddybninger af vores høringssvar og håber, at vores input vil

blive taget i betragtning i det videre arbejde.

Med venlig hilsen

Majbritt Juul

Chef for bæredygtighed i byggeri og anlæg

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til Energistyrelsen

(j.nr. 2024 - 1745)

Sendes pr. e-mail til

[email protected]

og c.c. til

[email protected]

Forsyningstilsynets høringssvar – høringssvar til forslag til Lov

om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og

drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsy-

ning og forskellige andrelove (Implementering af dele af direktiv

om energieffektivitet).

Energistyrelsen har den 30. oktober 2024 sendt udkast til ændring af lov om fremme af

effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmefor-

syning og forskellige andre love (Implementering af dele af direktiv om energieffektivitet).

Forsyningstilsynet kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar.

25. november 2024

24/02508

STRO

Forsyningstilsynet bemærker indledningsvis, at lovforslaget alene indeholder bemyndi-

gelsesbestemmelser til ministeren til at fastsætte nærmere regler for implementeringen

af energiretsdirektivet. Forsyningstilsynet vil derfor, når de nærmere regler foreligger,

forholde sig konkret til udformningen og indholdet heraf.

Forsyningstilsynet bemærker dog overordnet, når/hvis ministeren vælger at benytte be-

myndigelsesbestemmelserne, at Energiretsdirektivet definerer begrebet ”energieffekti-

vitet” ved en henvisning til forordning (EU) 2018/1999, artikel 2, nr. 18, hvoraf følgende

fremgår:

”energieffektivitet

først«: i forbindelse med energiplanlægning og med

alle beslutninger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt om-

fang at tænke i alternative omkostningseffektive energieffektivitetsforan-

staltninger for at gøre energiefterspørgsel og energiforsyning mere ef-

fektive, navnlig ved hjælp af omkostningseffektive energibesparelser i

slutanvendelsen, initiativer vedrørende efterspørgselsreaktion og mere

effektiv omdannelse, transmission og distribution af energi, samtidig

med at målsætningerne i disse beslutninger fortsat nås”

(Forsyningstilsynets understregning”

FORSYNINGSTILSYNET

Torvegade 10

3300 Frederiksværk

Telefon 4171 5400

Digital Post til os:

Send via

virk.dk

Send via

borger.dk

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 2/3

Begrebet ”energieffektivitet først” er efter Forsyningstilsynets vurdering umiddelbart ikke

specielt konkret defineret – det følger dog af definitionen, at energiplanlægning/-beslut-

ning skal foretages gennem ”…omkostningseffektive

energibesparelser i slutanvendel-

sen...”.

Det er således efter Forsyningstilsynets vurdeering centralt, at varetagelsen af

princippet ”energieffektivitet først” sker omkostningseffektivt.

Det følger af artikel 27, nr. 1, følger det, at nationale energireguleringsmyndigheder un-

der udførelsen af reguleringsopgaver anvender princippet om energieffektivitet først ”…

i henhold til nærværende direktivs artikel 3…”.

Af artikel 27, nr. 2, følger det, at ” …at

transmissions- og distributionssystemoperatørerne for gas og elektricitet anvender prin-

cippet om energieffektivitet først i overensstemmelse med dette direktivs artikel 3 i for-

bindelse med deres netplanlægning, netudvikling og investeringsbeslutninger.”

Det følger videre af artikel 3 i energiretsdirektivet, at medlemsstaterne skal sikre, at ener-

gieffektivitetsløsninger vurderes ”…

forbindelse med planlægning, politikker og større

investeringsbeslutninger til en værdi af mere end 100 000 000 EUR hver eller 175 000

000 EUR…”

for nærmere angivne sektorer, herunder energisystemer.

Forsyningstilsynet forstår direktivet på den måde, at det må betyde, at de ”større

iveste-

ringbeslutninger”,

der omtales i lovforslaget, således må være investeringsbeslutninger

til en værdi af mere end 100 000 000 EUR hver eller 175 000 000 EUR for transportin-

frastrukturprojekter for energisystemer. Det er således efter Forsyningstilsynets forstå-

else alene for investeringsbeslutninger af væsentlig og meget stor økonomisk betydning,

at princippet direkte skal varetages.

Nedenfor følger Forsyningstilsynets bemærkninger til ændringerne af lov om fremme af

effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om elforsyning, lov om gasforsy-

ning.

Ad Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhus-

gasreduktion

Det foreslås i § 14 b, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om,

at der i overensstemmelse med princippet om energieffektivitet først i forbindelse med

visse typer af planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger vurderes ener-

gieffektivitetsløsninger. Der er således tale om en bemyndigelsesbestemmelse til mini-

steren, som efter lovbemærkningerne retter sig mod implementeringen af artikel 3 i ener-

gieffektivitetsdirektivet.

Det fremgår blandt andet af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at det forventes, at

klima-, energi- og forsyningsministeren ”vil

kunne fastsætte regler om, at aktører, der

udarbejder planer, politikker eller forbereder større investeringsbeslutninger med en ind-

virkning på energiforbruget, kan blive underlagt krave om vurdering af energieffektivi-

tetsløsninger”,

og at klima-, energi- og forsyningsministeren, når de nærmere regler ud-

stedes, skal fastsætte regler om, at de omfattede aktører skal anvende cost-benefit-

metoder for at sikre, at der ”foretages

en korrekt vurdering af de generelle fordele ved

energieffektivitetsløsninger, hvor det er relevant, under hensyntagen til hele livscyklus-

sen og det langsigtede perspektiv, system- og omkostningseffektivitet, forsyningssikker-

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 3/3

hed og kvantificering ud fra et samfundsmæssigt, sundhedsmæssigt, økonomisk og kli-

maneutralt perspektiv samt principperne om bæredygtighed og cirkulær økonomi i om-

stillingen til klimaneutralitet.”

(Forsyningstilsynets understregning).

Ad Lov om elforsyning

Det foreslåede nye stk. 6 i § 20 i lov om elforsyning indebærer, at klima-, energi- og

forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af prin-

cippet om energieffektivitet først i forbindelse med netplanlægning, netudvikling og

større investeringsbeslutninger samt i forbindelse med de kollektive elforsyningsvirk-

somheder og Forsyningstilsynets opgaver, pligter og tilsyn. Dette under henvisning til

muliggørelse af implementeringen af dele af energiretsdirektivets artikel 27.

Det følger blandt andet af lovbemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at mini-

steren således ”vil

kunne fastsætte regler om Energinet- og netvirksomhedernes anven-

delse af princippet i forbindelse med deres langsigtede udviklingsplaner og netudvik-

lingsplaner samt større investeringsbeslutninger.”

(Forsyningstilsynets understregning)

Ad Lov om gasforsyning

Det foreslåede nye stk. 4 i § 11 i lov om forsyning indebærer, at klima-, energi- og for-

syningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af prin-

cippet om energieffektivitet først i forbindelse med netplanlægning, netudvikling og

større investeringsbeslutninger samt i forbindelse med de kollektive elforsyningsvirk-

somheder og Forsyningstilsynets opgaver, pligter og tilsyn. Dette under henvisning til

muliggørelse af implementeringen af dele af energiretsdirektivets artikel 27.

Det følger blandt andet af lovbemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at mini-

steren således ”vil

kunne fastsætte regler om transmission- og distributionsselskabers

anvendelse af princippet om energieffektivitet først i forbindelse med deres langsigtede

udviklingsplaner og udviklingsplaner, og desuden større investeringsbeslutninger.”

(For-

syningstilsynets understregning)

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Att. Oscar Kvanner Grinsted

Kopi til Lasse Zöga Diederichsen

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

til [email protected] med kopi til [email protected]

Høringssvar til høring over forslag til Lov om ændring af lov om fremme

af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling,

lov om varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering af

dele af direktiv om energieffektivitet)

Journalnummer 2024-1745

Frederiksberg Forsyning har ikke modtaget ovenstående høring men ønsker

at give et høringssvar, da den foreslåede lovgivning vedrører

datterselskaberne Frederiksberg Fjernvarme og Frederiksberg. Frederiksberg

Forsyning skal derfor anmode om at blive tilføjet til Energistyrelsens

høringsliste. Frederiksberg Forsyning har fundet forslaget interessant og ser

nogle potentialer for fjernkølingsområdet ved at implementere

energieffektivitetsdirektivet i dansk ret.

Køleplaner

Frederiksberg Forsyning ser positivt på, at der skal udarbejdes køleplaner i

kommuner med mere end 45.000 indbyggere. Der står i kommentarerne til

lovforslaget at køleplanen skal indeholde:

lokale køleplaner som minimum bør være baseret på et antal kriterier, der er

oplistet i direktivets artikel 25, stk. 6, litra a-l

Dato

21. november 2024

Frederiksberg Forsyning ønsker en afklaring i lovforslag/bemærkninger af, om

en køleplan vil være på samme niveau, som en kommunal varmeplan, hvor

specifikke områder er udlagt til visse typer af varmeforsyning. Da fjernkøling

er et kommercielt område, vil det være vanskeligt at udlægge områder til

enten fjernkøling eller individuel køling, da det vil begrænse selskabernes

Frederiksberg Forsyning A/S

muligheder – både dem, der leverer fjernkøling og dem, der leverer individuel

Stæhr Johansens Vej 38

køling.

2000 Frederiksberg

Frederiksberg Forsyning forestiller sig i stedet en model, hvor køleplanen

sætter rammerne for, hvor der er områder, der egner sig særligt til fjernkøling.

Disse rammer er også i tråd med direktivets artikel 25, stk. 6, litra e:

(e) take into account the relevant existing energy infrastructure;

Fjernkøling kan være relevant, hvis der er eksisterende fjernkølingsstruktur i

området eller en samfundsøkonomisk og/eller energimæssig værdi i at

etablere en fjernkølingsstruktur, herunder om der er et fjernvarmenet, så der

kan produceres både varme og køling.

Tlf.nr 38 18 50 00

[email protected]

www.frb-forsyning.dk

CVR-nr. 28500769

- en virksomhed i

Frederiksberg Kommune

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Hvis planerne skal fremme mulighederne for fjernkøling i de områder, hvor

det giver mening, bør der her dispenseres fra kravet i § 1 stk. 1 om, at

fjernkøling distribueres gennem et ”net til flere bygninger eller anlæg”. Det vil

muliggøre, at fjernkølingsselskaber – ligesom i f.eks. Sverige og Finland –

kan etablere køling i enkelte ejendomme med hensigt om på et senere

tidspunkt at etablere et net. Dermed påtager fjernkølingsselskabet sig den

kommercielle risiko ved at tilkoble flere kunder senere og udvide deres

køleproduktion i overensstemmelse hermed.

I praksis er det meget vanskeligt at indgå flere kontrakter med store

kølekunder samtidig, hvis de har eksisterende anlæg, da anlæggenes

restlevetid vil være forskellige. Hensigten med køleplanerne kunne derfor

være at fremme incitamenterne for fjernkøling, der hvor det giver mening,

uden at udlægge områder til enten fjernkøling eller individuel køling, og det

ville desuden ligestille konkurrencevilkårene for individuel køling og

fjernkøling i disse områder.

Kontrakter og slutkunder

Frederiksberg Forsyning ønsker, at der indsættes en definition af slutkunder

og slutbrugere i den nye varmeforsyningslov og fjernkølingslov. Alternativt

kan der laves en reference til definitionen, som der er gjort på side 88 og 194 i

høringsmaterialet:

Derfor vurderes det, at der bør fastsættes nye bemyndigelsesbestemmelser i

varmeforsyningsloven og i fjernkølingsloven med henblik på at muliggøre

opfyldelse af energieffektivitetsdirektivets krav vedrørende

forbrugerrettigheder. Det bemærkes at definitionerne ”slutkunde” og

”slutbruger” allerede er implementeret i § 2, stk. 1, nr. 12 og 13 i

bekendtgørelse af 23. maj. 2022 nr. 734 om energivirksomheder og

bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder og slutbrugere om

energiforbrug og fakturering m.v.

Begrebet slutkunder er defineret som en fysisk eller juridisk person, der køber

energi til egen slutanvendelse, mens slutbrugere skal forstås som en fysisk

eller juridisk person, som ikke har en direkte eller individuel kontrakt med

energileverandøren.

I både den foreslåede fjernkølingslov og varmeforsyningslov fremgår det

følgende:

»Stk. 4. Slutkunder har ret til en kontrakt med deres leverandør.

Fjernkølingsvirksomheden skal give både slutkunder og slutbrugere et

resumé af de vigtigste kontraktsbestemmelser, herunder priser og tariffer, på

en forståelig måde og i et præcist og forståeligt sprog.

Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om

slutbrugeres og slutkunders rettigheder ved aftaleindgåelse med en

fjernkølingsvirksomhed, samt regler om tilsyn med overholdelsen af disse

rettigheder«

Man ser i BEK nr 734 af 23/05/2022 Energioplysningsbekendtgørelsen at der

fremgår en yderligere definition af §2 stk. 1 14):

Faktureringsansvarlig: For slutkunder er den faktureringsansvarlige den

fysiske eller juridiske person, som slutkunden har indgået aftale med om

Side 2

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

levering af opvarmning, køling eller varmt brugsvand. For slutbrugere er den

faktureringsansvarlige bygningsejeren med direkte kundeforhold til

energileverandøren.

Fjernkølingsvirksomheder og fjernvarmevirksomheder har ikke et kontraktuelt

forhold til den individuelle lejer i f.eks. et lejlighedskompleks. Selskaberne har

i stedet en kontrakt med den faktureringsansvarlige. I

Energioplysningsbekendtgørelsen §15 og §19 fremgår det, at det er den

faktureringsansvarliges opgave at sikre at slutkunder og slutbrugere modtager

en faktura. Her vil det være naturligt at den faktureringsansvarlige og sikrer at

slutbrugere får et resumé af de vigtigste kontraktbestemmelser, herunder

priser og tariffer. Hvis det ændres, som foreslået, at det er

fjernvarmeselskabet og fjernkølingsselskabet opgave at gå udenom den

fakturaansvarlige og oplyse slutbrugerne om kontraktbestemmelser m.m. vil

det medføre en voldsom administrativ byrde, hvor disse selskaber skal gå ud

og give kontraktoplysninger til alle fysiske personer på Frederiksberg, som er

ca. 100.000 personer.

I forhold til fjernkøling er der desuden det forhold, at området er kommercielt,

hvilket betyder, at fjernkølingsselskaberne som udgangspunkt ikke

offentliggør deres priser, at de ikke nødvendigvis er ens for alle kunder, og

Frederiksberg Fjernkøling har indskrevet i sine kontrakter med slutbrugere, at

der er fortrolighed om eks. priser.

Det anbefales at lovforslaget ændres til det følgende:

»Stk. 4. Slutkunder har ret til en kontrakt med deres leverandør eller

faktureringsansvarlige. Fjernkølingsvirksomheden eller den

faktureringsansvarlige, som slutkunder og slutbrugere har indgået en aftale

med om levering af opvarmning, køling eller varmt brugsvand, skal give

slutkunder og slutbrugere et resumé af de vigtigste kontraktsbestemmelser,

herunder priser og tariffer, på en forståelig måde og i et præcist og forståeligt

sprog.

Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om

slutbrugeres og slutkunders rettigheder ved aftaleindgåelse med en

fjernkølingsvirksomhed eller en faktureringsansvarlig, samt regler om tilsyn

med overholdelsen af disse rettigheder«

De samme ændringer anbefales implementeret i lovforslagets afsnit om

fjernvarmeselskaber. Der burde desuden laves definitionsreferencer til

Energioplysningsbekendtgørelsens definitioner.

I fjernkølingsloven anbefales det også som nævnt ovenfor, at der tages højde

for kundernes rettigheder ift. at fjernkølingsvirksomheder er kommercielle

virksomheder. Herunder kan nævnes de privatretlige regler.

Anlæg der skal udarbejde cost-benefit-analyse

I den foreslåede tilføjelse i fjernkølingsloven §4 b. på side 6 fremgår det

følgende:

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at der for visse

anlæg skal udarbejdes en cost-benefit-analyse med henblik på vurdering af

udnyttelse af overskudsvarme, forud for at et anlæg planlægges opført eller

får foretaget en omfattende renovering.

Side 3

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Frederiksberg Forsyning forstår det sådan, at der skal foretages en cost-

benefit-analyse af, om det kan betale sig økonomisk at opsætte en

varmepumpe til udnyttelse af overskudsvarme. Det er som udgangspunkt

fornuftigt, men så længe fjernkølingsselskaber ikke kan eje en sådan

varmepumpe – det kan kun fjernvarmeselskaber jf. nedenfor - så vil cost-

benefit-analysen skulle foretages i fjernvarmeselskabet og dermed indskrives

i varmeforsyningsloven. Det skyldes, at fjernvarmeselskabet foretager

investeringen og dermed påtager sig den økonomiske risiko.

Vi vurderer, at det er uhensigtsmæssigt, at køleselskaber ikke kan eje

varmepumper til samproduktion af varme og køling, da den kommercielle

risiko bør ligge i det kommercielle selskab, jf. nedenstående. .

Regler for datacentres udnyttelse af overskudsvarme

Den foreslåede tilføjelse i fjernkølingsloven §4 b og § 4 c, hvor der fremgår

det følgende, virker uhensigtsmæssigt:

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler for datacentres

udnyttelse af overskudsvarme eller andre former for genindvinding af

overskudsvarme.«

Hvorfor der beskrives regler for datacentre i fjernkølingsloven kan skabe

undren, medmindre datacentre skal anses som fjernkølingsanlæg. Alternativt

skal det forstås at tilføjelsen er fokuseret på

eller andre former for

genindvinding af overskudsvarme

og der andre former betyder

fjernkølingsanlæg, bør det omformuleres til det følgende:

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler for

fjernkølingsanlægs udnyttelse af overskudsvarme eller andre former for

genindvinding af overskudsvarme.«

Alternativt er indførelsen en uhensigtsmæssig kopiering af den samme

formulering der fremgår i den foreslåede ændring til varmeforsyningslovens §

23 r. Hvis det er tilfældet, bør Energistyrelsen fjerne denne paragraf, der ikke

vedrører fjernkøling.

Fjernkølingsselskabers ejerskabsmuligheder vedr. varmepumper til

kombineret produktion af varme og køling

Hvis Energistyrelsen og Klima, Energi og Forsyningsministeriet gerne vil

fremme udnyttelse af overskudsvarme fra fjernkølingsanlæg, som det virker at

intentionen er jf. den foreslåede tilføjelse §4 b. på side 6, er der en række

uhensigtsmæssigheder i varmeforsyningsloven og fjernkølingsloven. Disse

uhensigtsmæssigheder vedrører Varmeforsyningslovens § 2 stk. 1 punkt 3:

Varmeproduktionsanlæg, herunder solvarmeanlæg, affaldsforbrændings-

anlæg m.v. og varmepumper til kombineret produktion af varme og køling,

samt kraft-varme-anlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder.

Denne paragraf refereres der også til i fjernkølingsloven § 1 stk. 2:

Ved fjernkølingsanlæg forstås fjernkølingsproduktionsanlæg eller

fjernkølingsnet, der leverer køling fra et centralt anlæg, bortset fra anlæg

omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyning.

Side 4

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Overskudsvarme fra fjernkøling er ved meget lave temperaturer, som slet ikke

egner sig til fjernvarmenettet, derfor skal overskudsvarmen benyttes af en

varmepumpe, hvis primære funktion er at producere fjernkøling, men samtidig

producerer fjernvarme. Det er dog ikke muligt for en fjernkølingsvirksomhed at

eje en varmepumpe, hvis hovedprodukt er fjernkøling, mens

overskudsvarmen fra varmepumpen ledes ud i fjernvarmenettet i stedet for at

”spilde” varmen i f.eks. en tørkøler. Det er ikke muligt for

fjernkølingsvirksomheder at eje varmeproduktionsanlæg, da dette medfører at

fjernkølingsselskabet bliver en varmeproducent, hvilket selskabet ikke må jf.

fjernkølingslovens § 3 stk. 1. Det fremgår dog af § 3 stk. 3 at

fjernkølingsselskabet gerne må levere overskudsvarme til proces- eller

rumvarmeformål.

Hvorfor fjernkølingsvirksomheder ikke må eje køle- varmepumper skaber

undren for fjernkølingsselskaber og fjernvarmeselskaber.

Især når der i Høring over forslag til Lov om ændring af lov om

varmeforsyning og lov om planlægning (Gennemsigtighed i

varmeforsyningsvirksomheder), der var i høring i perioden 1/7 – 22/8 2024, er

der lavet en undtagelse for §2 stk. 1 nr. 3. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»Stk.

5. Kollektive varmeforsyningsanlæg som nævnt i stk. 1 omfatter ikke

anlæg til decentral produktion af opvarmet vand med varmepumper i de

tilsluttede bygninger.«

Denne ændring medfører at termonet ikke er omfattet af

varmeforsyningsloven. Det betyder at termonet bliver et fuldt kommercielt

produkt (ligesom fjernkøling). Der vurderer Frederiksberg Forsyning, at det er

forskelsbehandling, som stiller et kommercielt produkt (termonet) med bedre

forhold end et andet kommercielt produkt (fjernkøling). Det vurderes, at dette

giver anledning til at køle- varmepumper til produktion af fjernkøling og

udnyttelse af overskudsvarme også burde fritages fra definitionen af

varmeproduktionsanlæg i § 2 i varmeforsyningsloven.

Desuden omhandler det nye lovforslag myndighedernes ønske om at øge

energieffektivisering i det danske samfund. I den foreslåede §4b stk. 1 i

fjernkølingsloven er der ovenikøbet indskrevet at der skal foretages en cost-

benefit-analyse med henblik på vurdering af udnyttelse af overskudsvarme.

Hvordan skal den analyse laves, hvis fjernkølingsselskabet ikke selv må

udnytte den overskudsvarme som produceres ved fjernkølingsproduktion?

Dette kræver at cost-benefit-analysen indeholder en hensigtserklæring fra det

lokale fjernvarmeselskab om at de vil opføre en varmepumpe, som udnytter

den lavtemperaturoverskudsvarme fjernkølingsvirksomheden producerer.

Den nuværende lovgivning er en stor stopklods for at

fjernkølingsvirksomheder kan gå i front med at investere i køle-

varmepumper, som kan være til gavn for det lokale fjernvarmeselskab uden at

det skal medføre yderligere omkostninger til fjernvarmeselskabet, ud over at

selskabet får muligheden for at købe billig varme fra fjernkølingsselskaberne,

da varmen ikke må overskride overskudsvarmeprisloftet/substitutionsprisen.

Derved er det også den kommercielle aktivitet, som bærer den økonomiske

risiko i stedet for at fjernvarmeselskabet skal investere i et anlæg med risiko

for at overskudsvarmekilden (fjernkøling) forsvinder, i tilfælde af at

Side 5

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fjernkølingsaktiviteterne lukker. Fjernkøling kan være en nøglebrik i at øge

energieffektiviteten i Danmark og samtidig udnytte det voksende potentiale i

at udnytte overskudsvarme fra fjernkølingsproduktion.

Det kan også løftes, at kommercielle aktører, som laver et individuelt anlæg,

gerne må lave en køle- varmepumpe, hvor projekter over en vis størrelse blot

skal godkendes jf. projektbekendtgørelsen på fjernvarme.

Forskelsbehandlingen mellem to grupper af kommercielle aktører kan

vurderes som konkurrenceforvridende og derigennem potentielt stiller

fjernkøling dårligere end andre aktører, hvilket yderligere begrænser

udbredelsen af fjernkøling, som af EU fremhæves som en god løsning for

køleforsyning.

Den gældende lovgivning stiller derfor kommercielle fjernkølingsvirksomheder

dårligere end kommercielle kølevirksomheder og skaber derigennem

skævvridende og unfair konkurrence

Reglerne forhindrer desuden effektiv udnyttelse af overskudsvarme fra

fjernkøling og derigennem formålet med den forelagte lovgivning, som ønsker

at udnytte mest mulig overskudsvarme.

Frederiksberg Forsyning stiller sig gerne til rådighed for en uddybning af

nærværende høringssvar.

Venlig hilsen

Hans Martin Kühl

Chef for Energi og Miljø

Frederiksberg Forsyning A/S

Venlig hilsen

Jacob Alstrup Engvang

Planlægger

Frederiksberg Forsyning A/S

Side 6

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse

mv.

Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag om ændring af lov om fremme af

effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre

love (Gennemførsel af dele af energieffektivitetsdirektivet (omarbejdning), herunder om indsamling og

offentliggørelse af oplysninger om offentligt energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger,

energieffektivitetskrav i offentlige udbud, tiltag målrettet sårbare grupper, energieffektivitetskrav på varme- og

køleområdet m.v.

Til § 5, nr. 2 (Elforsyningslovens § 20, stk. 6)

Med den foreslåede bestemmelse ønsker lovgiver at implementere princippet om ”energieffektivitet først” for

netplanlægning, netudvikling og investeringsbeslutninger hos de kollektive elforsyningsvirksomheder.

Et af formålene med elforsyningsloven er at fremme effektiv energianvendelse. Dette fremgår af § 1, stk. 2, nr. 3.

Det fremgår af lovbemærkningerne til lovforslaget, at princippet om ”energieffektivitet først” bl.a. betyder, at

energibesparelser skal være omkostningseffektive. Energieffektivitetsdirektivet skriver i artikel 3, stk. 5, at

medlemsstaterne bl.a. tager højde for indvirkningen på energifattigdom, og af direktivets præamblen nr. 21,

fremgår, at princippet om ”energieffektivitet først” anvendes efter en rimelighedsbetragtning.

Det er på denne baggrund Green Power Denmark opfattelse, at anvendelsen af princippet om energieffektivitet

først sker ud fra en afvejning af bl.a. forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi samt en overordnet ramme om

rimelighed. Green Power Denmark ser derfor, at elforsyningslovens allerede i dag bør overholde kravet fra

energieffektivitetsdirektivet, og at den afvejning af hensyn, som er oplistet i elforsyningslovens § 1 er i

overensstemmelse med energieffektivitetsdirektivet. Af samme grund indeholder det fremsatte lovforslag da

heller ikke et forslag om at ændre i elforsyningslovens § 1.



Green Power Denmark vil derfor opfordre til, at lovbemærkningerne blødes op, da disse i øjeblikket

skriver, at der ikke i dansk ret er adgang til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om krav til anvendelsen af princippet om energieffektivitet først.

Når princippet om ”energieffektivitet først” implementeres i elforsyningsloven via et nyt stk. 6 til

elforsyningslovens § 20, vil Green Power Denmark



bede Energistyrelsen bekræfte, at implementeringen ikke medfører ændringer af elforsyningslovens

formålsparagraf og ændringer i den afvejning af hensyn, som er oplistet i elforsyningslovens § 1.

samtidig bede Energistyrelsen bekræfte, at en kommende udmøntning af en bemyndigelse til ministeren

efter § 20, stk. 6, sker under hensyn til elforsyningslovens (uændrede) formålsbestemmelser.



L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til § 1, nr. 11 (§14 b)

Princippet om energieffektivitet først defineres i energieffektivitetsdirektivets artikel 2, nr. 2, til at der i

forbindelse med energiplanlægning og med alle beslutninger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt

omfang tænkes i alternative omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger.

Green Power Denmark ser en direkte sammenhæng mellem den foreslåede § 14 b og lovforslagets § 1 nr. 4 (ny §

12 i lov om fremme af effektiv energianvendelse) om offentlige kontrakter og lovforslagets § 5, nr. 2 om ændring

af elforsyningslovens § 20. Sammenhængen er, at alle bestemmelser vedrører planlægning og gennemførelsen af

anlægsarbejder med fokus på energieffektivitet. Green Power Denmark mener derfor, at implementeringen af

”energieffektivitet først” skal samtænkes på tværs af bestemmelserne.

For at formålet med ”energieffektivitet først” skal kunne opnås, og dermed samtænke princippet på tværs af de

omtalte bestemmelser, skal bemyndigelsens i § 14 b benyttes til at fastsætte regler om, at offentlige

anlægsprojekter skal indeholde en vurdering af omkostninger til ændring af eksisterende infrastruktur, såsom

eksisterende forsyningsnet – være sig el, vand, varme, spildevand mv. Med en sådan bestemmelse, vil der blive

skabt parallelitet til de krav, som ønskes indført overfor netselskaberne med lovforslagets § 5, nr. 2.

Med lovforslagets § 5, nr. 2, forslås, at netselskaber ved netplanlægning, netudvikling og større

investeringsbeslutninger skal anvende princippet om ”energieffektivitet først”. Dvs. at netselskaberne ved

udbygning, udskiftning og forstærkning af elnettet også fremadrettet skal hense til energieffektivitet.

Green Power Denmark mener, at når kravet om ”energieffektivitet først” implementeres, skal andre (offentlige)

institutioner tilsvarende tage højde for de omkostninger (økonomiske som energimæssige), der er forbundet med

det tiltænkte projekt, herunder hvilken indflydelse et projekt har på eksisterende forsyninger.

Derfor bør bl.a. anlægsprojekter fra offentlige myndigheder forholde sig til eksisterende forsyningsnet, og

synliggøre evt. omkostninger (energiforbrug, tid og økonomi), hvis det offentlige projekt vil betyde

ændringer/omplacering af eksisterende forsyningsnet. I modsatte fald skabes en regulering, hvor

netvirksomhederne er pligtige at energioptimere deres elnet, mens andre (offentlige) projekter kan fjerne de selv

samme energioptimeringer, uden at dette synliggøres. En sådan regulering finder Green Power Denmark meget

uhensigtsmæssigt.

Hvis et anlægsprojekt betyder, at der sker ændringer af eksisterende forsyning, vil Green Power Denmark

forvente, at kontrakterne mellem det offentlige og en privat (efter lovforslagets § 1, nr. 4) kan indeholde en

beskrivelse af anlægsarbejde til ændring og reetablering af eksisterende forsyningsnet.

Ved at implementere princippet om ”energieffektivitet først” i lovgivningen på den måde, at både (de private)

elnetvirksomheder, og offentlige anlægsprojekter underlægges de samme krav om synliggørelse af

energiforbrug/energioptimering, opnås en sammenhængende regulering. Denne sammenhæng bør understøttes,

når kravene til kontrakter efter lovforslagets § 1, nr. 4 implementeres.

Med venlig hilsen

Thomas Heldbo Wienberg

[email protected]

Dir. tlf. +45 35 30 04 08

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Att: Oscar Kvanner Grinsted

Journalnummer: 2024-1745

Forsyningsstrategi Energi

Direkte tlf.

27952785

E-mail

[email protected]

Dato

27. november 2024

Høring over forslag til Lov om ændring af lov om fremme af

effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om

fjernkøling, mm.

HOFOR takker for muligheden for at kommentere på forslag til Lov om ændring af lov

om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling mm.

Generelt støtter HOFOR op om loven og hensigten. HOFOR har dog nedenstående

kommentarer vedrørende lov om fjernkøling, hvor HOFOR ønsker at gøre opmærksom

på den skævvridning, der sker i kølemarkedet, når fjernkøling reguleres anderledes end

andre køleløsninger.

Regulering af en kommerciel forretning

Det er vigtig for HOFOR at slå fast, at fjernkøling i modsætning til fjernvarme- og

vandsektoren ikke er et monopol, men fungerer på kommercielle vilkår. I denne

lovgivning bemærkes det, at fjernkøling flere steder omtales på samme måde som fx

fjernvarmen. Og det bemærkes, at der flere steder lægges op til regulering og tilsyn med

fjernkølingen på samme måde som ved fjernvarme. Det finder HOFOR problematisk.

Fjernkøling agerer på kommercielle vilkår og bør derfor ikke reguleres anderledes end

deres konkurrenter, som ofte er en mindre energieffektiv kølingsløsning.

Et eksempel på denne stramning ser HOFOR fx i følgende:

”Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om

slutbrugeres og slutkunders rettigheder ved aftaleindgåelse med en

fjernkølingsvirksomhed, samt regler om tilsyn med overholdelsen af disse rettigheder«”

Side 7, i høringsudkastet

Så længe der ikke er tilsvarende regler for slutbrugers og slutkunders rettigheder for

andre køleløsninger, finder HOFOR at dette er konkurrenceforvridende. Det er ikke

hensigten som sådan, HOFOR opponere mod. HOFOR mener, at det er god skik, at

aftagerne af en vare kender priser for deres forbrug. Men at der skal føres tilsyn med

nogle køleløsninger og ikke med andre, samt at aktørerne i markedet ikke skal

overholde samme forpligtigelser, mener HOFOR er skævt.

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Hvis en kunde lejer sig ind i en erhvervsbygning med en køleløsning, hvor kunden

betaler for eget forbrug, skal kunden selvfølgelig kende prisen på køling. Dette må dog

gælde, uanset om kunden betaler til et ATES-anlæg i kælderen eller fjernkøling.

På samme måde mener HOFOR, at det er sundt med en køleplanlægning i store byer,

men vil gerne gøre opmærksom på, at valget at køleløsning er kundernes eget valg. Det

er ikke muligt at tvinge aktører på et kommercielt marked til at aftage fjernkøling. Det

kan man kun gennem en god businesscase.

Begge dele er mindre detaljer i sig selv, men HOFOR har flere gange oplevet, at der er

en anden tilgang til fjernkøling end til andre køleløsning. Fjernkøling reguleres tættere.

Det ønsker HOFOR at rejse et flag i forhold til, da det langsomt skaber en skævvridning

af kølemarkedet.

Kommunegrænse

I bemærkningerne på side 181, skrives der:

”… planerne som minimum bør tage hensyn til den relevante eksisterende

energiinfrastruktur, vurdere mulige synergier med planerne hos regionale eller lokale

myndigheder i naboområder for at tilskynde til fælles investeringer og

omkostningseffektivitet… ”

Dette støtter HOFOR op omkring og foreslår, at det underbygges ved at tillade, at der

kan gives mulighed for at krydse kommunegrænser, der hvor det markedsmæssigt giver

mening. Dette er i dag ikke muligt, og det forhindrer i visse tilfælde gode projekter.

Datacentre

Derudover bemærker HOFOR, at køling af datacentre også placeres i lov om

fjernkøling. Det undrer, da serverkøling intet har at gøre med fjernkøling. Det mener

HOFOR ikke er hensigtsmæssigt.

Overskudsvarme

Derudover støtter HOFOR op om, at det skal undersøges, om det er muligt at udnytte

eventuelle synergier, som fx overskudsvarme i forbindelse med fjernkøling, da der ofte

kan være en fornuftig businesscase bl.a. pga. den hensigtsmæssige placering nær et

fjernvarmenet. HOFOR vil i den forbindelse dog gøre opmærksom på, at det er relativt

kompliceret rent reguleringsmæssigt, at få lov at levere overskudsvarme, som

fjernkølingsselskab. Det er vigtigt, at Energistyrelsen overvejer, hvordan fremme af

synergier mellem overskudsvarme og fjernkøling gøres nemmere at gennemføre i

praksis.

En lille detalje

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side

2 af 3

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Slutligt, har HOFOR noteret sig, at i bemærkningerne på side 186, andet afsnit omtales

systemer med en samlet

varmeproduktion

på mere end 5 MW. Det formodes, at der her

menes

køleproduktion.

Venlig hilsen

Amalie Strømgård Ewens

HOFOR A/S

Ørestads Boulevard 35

2300 København S

Telefon 33 95 33 95

CVR-NR. 1007 3022

www.hofor.dk

Side

3 af 3

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

NOTAT

Til: Energistyrelsen

Journalnummer: 2024-1745

KL's høringssvar til forslag til lov om implementering

af dele af energieffektivitetsdirektivet

Generelle bemærkninger

KL takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til lov om æn-

dring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion,

lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love. Lov-

forslaget har til formål at muliggøre implementeringen af dele af det omarbej-

dede energieffektivitetsdirektiv (EU) 2023/1791, hvilket medfører nye regler

og bemyndigelser inden for områder som energieffektivitet i offentlige udbud,

forbrugerrettigheder, kommunale køleplaner og energieffektive fjernkølings-

og fjernvarmesystemer. KL ser frem til også at kommentere på implemente-

ringen af de sidste dele af direktivet, når dette sendes i høring i fremtiden.

Kommunerne arbejder allerede aktivt med energieffektiviseringstiltag og har

fokus på at reducere energiforbrug og drivhusgasudledning i deres byg-

ningsmasse og offentlige tjenester. Derudover arbejder kommunerne aktiv

med varmeplanlægning senest i 2022, hvor alle kommuner med gasforsy-

ning inden for geografien opdaterede deres varmeplaner og sendte klar be-

sked til borgerne om deres mulighed for at få fjernvarme. KL bakker op om

intentionerne i lovforslaget, som kan understøtte kommunernes arbejde på

disse områder.

KL ønsker dog at fremhæve en række punkter, der relaterer sig særligt til

lovforslagets specifikke konsekvenser for kommunernes planlægningsar-

bejde og brug af administrative ressourcer.

Dato: 11. november 2024

Sags ID: SAG-2024-04389

Dok. ID: 3512902

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3874

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 4

Specifikke bemærkninger

a) Energieffektivitet i offentlige bygninger og udbud

Lovforslaget foreslår, at offentlige myndigheder skal indberette og offentlig-

gøre oplysninger om energi- og vandforbrug i offentlige bygninger samt data

om energirenoveringer. KL er positive over for tiltag, der kan fremme gen-

nemsigtighed og energieffektivitet. Vi opfordrer dog til, at implementeringen

sker med fokus på at minimere administrative byrder for kommunerne. Det

vil være hensigtsmæssigt at udnytte offentligt tilgængelige data, men samti-

dig er det vigtigt at sikre datakvaliteten, så de præsenterede oplysninger er

retvisende. Hvis kommunerne pålægges at indberette oplysninger om

energi- og vandforbrug til statslige myndigheder, vil det være en ny admini-

strativ opgave for kommunerne og dermed afkræve DUT-forhandlinger.

KL konstaterer, at der med lovforslaget lægges op til, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om ordregivende myndigheders

indgåelse af offentlige kontrakter og koncessioner ved deres køb af produk-

ter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder. KL bemærker, at

kommunerne allerede i dag stiller relevante energikrav i forbindelse med ud-

bud. Det sker bl.a. gennem Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI),

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

NOTAT

der f.eks. stiller energikrav, når der udbydes software, telefoni og data, fag-

systemer, AV-løsninger, servere og storage, kopi og print, storkøkkenudstyr,

computere, tablets mv. på vegne af kommunerne. Udviklingen ift. at stille

krav til energieffektivitet sker altså af sig selv i dag, uden nationale krav og i

takt med at markedet kan tilbyde omkostningseffektive energiløsninger. Prio-

ritering og afvejning af, hvad der konkret bør vægte højt ifm. et indkøb, fore-

tages bedst lokalt tæt på, hvor indkøbet gennemføres, og produkter samt tje-

nester skal tages i brug, så der sikres et helhedsperspektiv på opgaveløsnin-

gen.

KL anbefaler derfor, at ny regulering harmoniseres med eksisterende praksis

for at undgå overlap og sikre en sammenhængende indsats. Samtidig opfor-

drer KL til, at eventuelle krav til ordregivere ifm. deres udbud indføres, så der

pålægges de ordregivende myndigheder så få administrative byrder som

muligt. Det vil f.eks. være ressourcekrævende for en kommune at beregne

energieffektivitetsvirkningen af en kontrakt, særligt på områder, hvor der i

dag ikke er udbredt praksis for at arbejde med energikrav/-effektivitet. Yderli-

gere administrative krav til kommunerne er ikke i tråd med KL og regerin-

gens fælles fokus på regelforenkling og nedbringelse af administrative om-

kostninger. Indføres der krav herom, bør der stilles værktøjer til rådighed til

brug for sådanne beregninger. Ligesom det bør være et mål, at eventuelle

krav til ordregiveres tilrettelæggelse af udbud ikke fordyrer det pågældende

indkøb.

b) Ændringer i Rådet for Energieffektiv Omstilling (REO)

Lovforslaget indeholder bemyndigelser, der giver REO mulighed for at råd-

give om energieffektivitet og støtte lavindkomsthusholdninger med høje

energiudgifter. Formålet er at sikre, at rådet kan fungere som et ekspertnet-

værk.

Ifølge lovforslagets § 1, stk. 2 kan klima-, energi- og forsyningsministeren

pålægge rådet at rådgive regionale og lokale beslutningstagere om aktivite-

ter m.v. målrettet lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde. KL del-

tager gerne i dette arbejde og fortsætter med at bidrage aktivt til møderne i

REO, men forbeholder sig også retten til at kunne stå udenfor eventuelle an-

befalinger til kommunerne, som måtte være i modstrid med KL’s eksiste-

rende politik.

c) Identifikation og støtte til sårbare grupper

Lovforslaget bemyndiger klima-, energi og forsyningsministeren til at fast-

sætte regler for identificering af sårbare grupper og implementering af mål-

rettede energieffektiviseringstiltag. KL anerkender vigtigheden af at støtte

sårbare grupper og opfordrer til, at der ved udformningen af de kommende

regler tages hensyn til lokale forskelle, så kommunerne kan tilpasse tilta-

gene til den specifikke demografi i lokalområderne. Kommunerne besidder

oftest den dybdegående kvalitative viden om de sårbare grupper inden for

geografien, og derfor vil KL gerne inddrages og kvalificere arbejdet med at

identificere de sårbare grupper.

d) Finansierings-, informations- og tekniske aktiviteter

Lovforslaget indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan

iværksætte forskellige aktiviteter, herunder finansiering og informationskam-

pagner, for at fremme energieffektivitet. KL ser positivt på disse aktiviteter og

Dato: 11. november 2024

Sags ID: SAG-2024-04389

Dok. ID: 3512902

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3874

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 4

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

NOTAT

anbefaler, at finansiering og teknisk assistance udformes, så det i videst mu-

ligt omfang understøtter kommunernes eksisterende arbejde med lignende

kampagner. KL bidrager gerne med sparring i denne sammenhæng.

e) Forbrugerrettigheder ved opvarmning og køling

Der indføres med lovforslaget bestemmelser om forbrugerrettigheder om op-

varmning, køling og varmt brugsvand, herunder krav om kontraktlige ret-

tigheder mellem forbrugere og leverandører af fjernvarme og fjernkøling. KL

anerkender betydningen af klare forbrugerrettigheder, men påpeger samti-

dig, at reglerne bør udformes på en måde, der tager højde for eksisterende

danske forhold, hvor langt de fleste krav allerede er opfyldt gennem gæl-

dende lovgivning, standardiserede vejledninger og eksisterende praksis.

Det er KL’s vurdering, at danske varme- og køleforbrugere allerede er godt

beskyttede gennem love som aftaleloven, købeloven og varmeforsyningslo-

ven samt de vejledninger og retningslinjer, der udarbejdes i samarbejde med

branchens aktører. Derfor opfordrer KL til, at de nye regler tilpasses de dan-

ske forhold. KL står til rådighed i den videre proces for at sikre en smidig im-

plementering, der understøtter forbrugernes rettigheder uden at pålægge

unødige byrder til hverken kommuner eller kommunalt ejede selskaber.

f) Kommunale køleplaner og fjernkølingsprojekter

Lovforslaget stiller krav til, at kommuner med flere end 45.000 indbyggere

skal udarbejde køleplaner. KL anerkender, at det er vigtigt at styrke planlæg-

ningen på kølingsområdet, men påpeger samtidig, at kommunernes eksiste-

rende forpligtelse til at lave varmeplaner bør tænkes sammen med de nye

krav om køleplaner og med de foreslåede cost-benefit-analyser for udnyt-

telse af overskudsvarme. For kommunerne giver det bedst mening at plan-

lægge varme, køling og udnyttelse af overskudsvarme i én samlet proces,

så energisystemet kan ses som en helhed. Derfor skal reguleringen sikre, at

kommunerne får mulighed for at integrere disse elementer i samme plan.

Flere kommuner kan ved at integrere varme, køling og overskudsvarme i én

samlet planlægning skabe en effektiv sektorkobling og optimere energisyste-

met i videst muligt omfang.

KL er også opmærksom på, at de nye krav vil påføre kommunerne en bety-

delig administrativ opgave og økonomiske omkostninger. For at sikre, at

kommunerne kan løfte opgaven, fremhæver KL behovet for klare retningslin-

jer og DUT-forhandlinger, når bekendtgørelserne skal udmøntes.

g) Datacentres udnyttelse af overskudsvarme, cost-benefit-analyser på

anlægsniveau og betingelser for effektiv fjernvarme og -køl

Der foreslås regler om datacentres og andre anlægs udnyttelse af over-

skudsvarme, samt krav om cost-benefit-analyser i forbindelse med nyanlæg

eller større renoveringer i fjernvarme- og fjernkølingssystemer. Derudover fo-

reslås det at give Klima-, energi- og forsyningsministeren beføjelser til at

fastsætte kriterier for effektive fjernvarme- og fjernkølesystemer. KL bemær-

ker, at cost-benefit-analyser for udnyttelse af overskudsvarme skal kunne

bruges direkte i kommunernes varme- og køleplanlægning, så planer for

varme, køling og overskudsvarme kan tænkes sammen.

Dato: 11. november 2024

Sags ID: SAG-2024-04389

Dok. ID: 3512902

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3874

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 4

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

NOTAT

h) Energieffektivitet først

Lovforslaget indfører princippet om "energieffektivitet først", hvilket indebæ-

rer krav om politisk stillingtagen til energieffektive løsninger ved visse plan-

lægningsopgaver og større investeringsbeslutninger i den offentlige sektor.

KL anerkender princippet, men understreger behovet for at bevare kommu-

nernes selvbestemmelse. Det er vigtigt, at kommunerne kan træffe politiske

beslutninger, som bedst tilgodeser deres lokale behov, uden at blive hæm-

met af unødig regulering.

Dato: 11. november 2024

Sags ID: SAG-2024-04389

Dok. ID: 3512902

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3874

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 4

Afsluttende bemærkninger

KL takker Energistyrelsen for at inddrage KL og kommunerne i forbindelse

med forslag til lov om implementering af dele af energieffektivitetsdirektivet.

Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af hø-

ringssvaret inden for høringsfristen. Vi tager derfor forbehold for den efterføl-

gende politiske behandling af høringssvaret.

Med venlig hilsen

Isak Dyrløv Klindt

Specialkonsulent

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dato

Side

27. november 2024

1 af 1

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

[email protected]

Høringssvaret sendt elektronisk til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

jnr. 2024 -

1745

Høring over forslag til Lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og

drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love

(implementering af direktiv om energieffektivitet).

Landbrug & Fødevarer har modtaget høringsudkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af

effektiv energianvendelse mm., som skal implementere dele af direktiv om energieffektivitet, den

30. november 2024.

Vores bemærkninger til høringsudkastet følger nedenfor.

Gennemførelse af princippet om energieffektivitet først

Med lovforslaget gives ministeren bemyndigelse til at gennemføre energieffektivitetsdirektivets

bestemmelser om anvendelse af princippet om energieffektivitet først. Det gælder også i relation til

bl.a. elnettet og gassystemet ift. net- og systemplanlægning og ved større investeringsbeslutninger.

Endelig kan det også indarbejdes i Forsyningstilsynets opgaver, pligter og tilsyn.

Der forstås dog, at det jf. energieffektiviseringsdirektivet kun gælder ifm. planlægning og

investeringer til en værdi af mere end 100.000.000 EUR. I øvrige tilfælde af net- og

systemplanlægning anses princippet overholdt i hhv. distributions- og transmissionsvirksomheder

for både el- og gassektoren.

Landbrug & Fødevarer havde håbet, at princippet om energieffektivitet først i endnu højere grad

ville integreres i hhv. elforsyningsloven og gasforsyningsloven. Bl.a. er vi søgende på, hvordan

klima-, energi- og forsyningsministeriets egne analyser af et fleksibilitetsmarked vil afspejle sig i

kravene til TSO og DSO’ers net og systemplanlægning

og investeringsbeslutninger. Desuden

havde vi gerne set hvordan princippet forholder sig til seneste justering af elforsyningsloven, hvor

netselskaber får et tillæg til deres indtægtsramme ud fra et hensyn til en øget elektrificering. Mere

konkret vil Landbrug & Fødevarer gerne vide, om den kommende netmodel forholder sig til

princippet om energieffektivitet først?

Med venlig hilsen

Simon Horsholt

Chefkonsulent

Klima & Energi

M +45 2785 2384

[email protected]

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

27. november 2024

SYNERGIs høringssvar vedr. lov om implementering af dele af

energieffektivitetsdirektivet

Att: Oscar Kvanner Grindsted og Lasse Zöga Diederichsen, Energistyrelsen

SYNERGI takker for muligheden for at afgive høringssvar. Energieffektivitet er en vigtig del af Danmark

og EUs omstilling til et grønt energisystem og mange andre aktuelle dagsordener, herunder

energisikkerhed og -uafhængighed, forbedring af konkurrenceevne og social balance mv.

Energieffektivitetsdirektivet, som sætter retningen for Danmark og EU’s energieffektiviseringsindsats,

samtidig et direktiv, hvis tilblivelse Danmark historisk har spillet en nøglerolle i, og SYNERGI forventer,

at andre EU-medlemsstater vil kigge mod Danmark og lade sig inspirere af vores tilgang til

implementering. Derfor er en ambitiøs implementering af energieffektivitetsdirektivet i dansk lovgivning

helt afgørende, hvis direktivets potentialer skal udnyttes på europæisk plan.

SYNERGI har nogle konkrete bemærkninger til dele af lovforslaget:

Regler om energieffektivitet mv. i det offentlige, herunder offentlige bygninger

Rammer og opgaver for Rådet for Energieffektiv Omstilling

Princippet om energieffektivitet først

Udnyttelse af overskudsvarme i datacentre

Sårbare grupper

Brugerrettigheder

Øvrige bemærkninger med relevans for implementeringen af direktivets forpligtelser

Regler om energieffektivitet mv. i det offentlige, herunder offentlige bygninger

Med lovforslaget gives ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om bl.a. indberetning, indhentning

og offentliggørelse af oplysninger om offentligt energi- og vandforbrug og om offentlige bygninger, samt

regler om høring af planer. SYNERGI ser det som en prioritet, at disse data bliver så detaljerede som

muligt, og at der bliver adgang til, at alle kan tilgå disse data.

Et centralt element i direktivet er den offentlige sektors rolle, som konkretiseres i direktivets art. 5 og 6,

der forpligter den offentlige sektor til et årligt energisparemål på 1,9 pct. og et årligt krav om renovering

af 3 pct. af den offentlige sektors areal. Ministerens bemyndigelse til at fastsætte sådanne krav bør derfor

være tilstrækkeligt stærke til at sikre, at sådanne krav kan gennemføres.

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

27. november 2024

SYNERGI foreslår derfor, at §13, stk. 2, pkt. 4, i lov om fremme af effektiv energianvendelse og

drivhusgasreduktion ændres fra ”gennemføre energibesparelsesaktiviteter, når de udgifter, som er

forbundet med aktiviteten, forventes at blive modsvaret af driftsbesparelser

inden for kortere tid” til

”gennemføre energibesparelsesaktiviteter i overensstemmelse med opnåelse af mål for energibesparelser

jf. §4, stk. 3 eller opfyldelse af nationale forpligtelser i medfør af EU-direktiver.”,

hvor det forudsættes,

at de målsætninger for energibesparelser, som ministeren fastsætter jf. §4, stk. 3, som minimum er i

overensstemmelse med kravene i EED.

I ændringsforslag til lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion indsættes en

bestemmelse, som giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at offentlige institutioner skal

”1)

tage hensyn til CO

-emissioner

i forbindelse med investeringer og aktiviteter”

(pkt. 7, §13, stk. 4).

Dette bør præciseres

til: ”1) tage hensyn til

-emissioner over hele livscyklussen i forbindelse med

investeringer og aktiviteter” for at skabe overensstemmelse med direktivets art. 5, stk. 8.

Rammer og opgaver for Rådet for Energieffektiv Omstilling

Ifølge lovforslaget udvides Rådet for Energieffektiv Omstillings opgaver til også at omfatte rådgivning

om aktiviteter i relation til lavindkomsthusholdninger med vis energibyrde jf. EEDs art. 24, stk. 4., samt

at Rådet forventes at bidrage med analyser og anbefalinger om konkrete initiativer, herunder om

handleplaner, strategier mv. Dermed skal Rådet for Energieffektiv Omstilling ikke kun rådgive

ministeren, men også opfylde en forpligtelse i medfør af EED.

SYNERGI bakker op om denne udvidelse af Rådet for Energieffektiv Omstillings ansvarsområde, men

mener ikke, at opgaven kan løftes inden for den eksisterende økonomiske ramme. Der bør derfor afsættes

ressourcer, som Rådet kan disponere over til udarbejdelse af analyser og udvidet sekretariatsbetjening.

Princippet om energieffektivitet først

Ifølge EED art. 3 skal

’energieffektivitet

først’ være et grundlæggende princip for planlægning og

politikker for energisystemer og sektorer med indvirkning på energiforbruget og energieffektiviteten.

SYNERGI savner en klar definition af princippet i selve lovteksten. Ydermere fremgår det ikke tydeligt

af lovforslaget, hvordan Danmark jf. art. 3, stk. 4, sikrer overvågning af anvendelsen af princippet.

Med tanke på, hvor centralt princippet om

’energieffektivitet

først’ er i direktivet, bør den praktiske

anvendelse af princippet ift. energisystemet og de enkelte sektorer præciseres. Præciseringen kan enten

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

27. november 2024

ske ved, at hovedtrækkene ved princippet defineres i selve lovteksten eller ved, at ministeren bemyndiges

til at fastsætte regler for gennemførelsen af princippet i overensstemmelse med kravene i EED.

SYNERGI vil derudover generelt

opfordre til, at implementeringen af ’energieffektivitet først’-princippet

sker ambitiøst og ikke kun til, hvad der vurderes som absolut nødvendigt for at overholde forpligtelserne,

som det anføres på side 81. En analyse fra EA Energianalyse viser, at den grønne omstilling bliver 120 til

160 mia. kr. billigere frem mod 2050, hvis potentialerne i energieffektivitet udnyttes.

Dette væsentlige

potentiale bør reflekteres i regeringens politiske beslutninger med relevans for den grønne omstilling

gennem en stærk ’energieffektivitet først’-doktrin.

Udnyttelse af overskudsvarme i datacentre

Jf. lovforslagets §3, pkt. 6, tildeles ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om datacentres

udnyttelse af overskudsvarme. Det er SYNERGIs holdning, at udnyttelse af overskudsvarme fra

datacentre er vigtigt, herunder især afsætning af overskudsvarmen til fjernvarmenetværket. Derfor bør de

fastsatte regler blive ambitiøse.

Men skal der skabes de rette rammer for udnyttelse af overskudsvarme, kræver det, at ministeren sammen

med aftalepartierne bag

Opfølgende aftale ifm. Klimaaftale for energi og industri mv.

afskaffer prisloftet på

overskudsvarme. Prisloftet forhindrer nemlig en række datacentre og fjernvarmeselskaber om frit at indgå

aftale om udnyttelse af overskudsvarme, selvom det vil gøre fjernvarmen grønnere og billigere for

kunderne.

SYNERGI er kritiske overfor, at det jf. lovforslagets side 188 forventes, at klima-, energi- og

forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at visse anlæg kan fritages for at udarbejde en cost-benefit-

analyse vedr. udnyttelse af overskudsvarme. Her angiver lovforslaget, at det kan ske, hvis

det ”vurderes

uhensigtsmæssigt at undersøge muligheden for at udnytte overskudsvarme i tilfælde af, at anlægget ligger

for langt væk fra et fjernvarmenet til, at varmen kan udnyttes uden for store varmetab”.

Disse anlæg bør

ikke undtages fra cost-benefit-analyser, da det netop er cost-benefit-analysen, der skal afgøre, om det er

teknisk og økonomisk gennemførligt at udnytte overskudsvarmen. Det er også vigtigt at understrege, at

der er andre mulige aftagere af overskudsvarme end fjernvarmenet, hvorfor afstand hertil ikke bør være

en anledning til at undtage datacentre fra udarbejdelsen af cost-benefit-analyser.

EA Energianalyse 2019: Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

27. november 2024

Sårbare grupper

Ifølge lovforslagets §1, stk. 11, tildeles ministeren beføjelser om aktiviteter som målrettes forbedring af

energieffektiviteten i lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde, sårbare kunder, personer i

lavindkomsthusholdninger og personer, som bor i socialt boligbyggeri. SYNERGI mener, at ministeren

bør udnytte disse beføjelser til at indføre målrettede støtteordninger til de i lovforslaget omhandlende

grupper, som hjælper grupperne med at få energirenoveret, systematisk sænket deres energibehov og

permanent mindsket deres energiregninger.

SYNERGI bemærker, at antallet af danske husstande, der forventes at blive omfattet af de nævnte sårbare

grupper, ifølge lovforslagets bemærkninger forventes at være lavt. Bemærkningerne påpeger ydermere, at

da der allerede er en række initiativer og puljer, som disse husstande kan opnå støtte fra, vil der formentlig

ikke være behov for at fastsætte nye initiativer. SYNERGI er uenig i denne betragtning. For det første

står finansieringen til disse initiativer og puljer til at blive markant lavere frem mod 2026 og derefter

bortfalde. For det andet eksisterer der en række økonomiske og finansieringsmæssige barrierer for, at de

mest sårbare grupper kan udnytte initiativerne og puljerne.

SYNERGI vil i den forbindelse anbefale ministeren at drage inspiration til modeller til understøttelse af

lavindkomsthusholdninger fra andre lande. IEAs seneste energieffektivitetsrapport har kortlagt nationale

programmer til understøttelse af lavindkomsthusholdninger via energieffektivitetstiltag, hvoraf det bl.a.

fremgår, at lande som Frankrig, Tjekkiet og Slovenien støtter op til 100 pct. af omkostningerne til

effektivitetstiltag hos lavindkomstgrupper. Understøttelsen af energirenovering hos lavindkomstgrupper

kan også bidrage til indfrielsen af det omarbejdede bygningsdirektivs krav til progressiv sænkning af det

primære energiforbrug i boligmassen.

SYNERGI vil derudover påpege, at Danmark under seneste energikrise øremærkede

€1,7

mia. på

kortsigtede socialpolitiske tiltag til at beskytte sårbare grupper mod høje energipriser

– og at EU’s

medlemsstater tilsammen

allokerede €650 mia.

For at forhindre store omkostninger til beskyttelse af

sårbare grupper under fremtidige eventuelle energikriser, bør ministeren iværksætte ambitiøs politik til

systematisk at få sænket sårbare gruppers energiregning som følge af forbedret energieffektivitet. Det vil

svække eksporten af energieffektiv teknologi til europæiske markeder, hvis andre lande lader sig inspirere

af Danmarks tilgang.

Brugerrettigheder

Bruegel 2023: The fiscal side of Europe’s

energy crisis

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

27. november 2024

EED art. 21 tildeler forbrugere en række kontraktlige rettigheder om vedr. forsyning af opvarmning,

køling og varmt brugsvand. SYNERGI vil opfordre til, at lovforslaget tildeler ministeren beføjelser vedr.

brugernes adgang til data om fjernvarme og fjernkøling jf. lovforslagets §2, pkt. 7, og §3, pkt. 5, for at

understøtte forsyningsdigitaliseringsprogrammets arbejde med frisættelse af data.

Øvrige bemærkninger med relevans for implementeringen af direktivets forpligtelser

SYNERGI vil slutteligt påpege, at EED art. 22, stk. 1 og stk. 4, forpligter Danmark til at oplyse og

bevidstgøre om energieffektivitet for borgerne, herunder om tekniske løsninger og økonomiske

muligheder, men at finansieringen til Danmarks informations ifølge Finanslov 2025 står til at bortfalde

ved årets udgang. Ifølge svar på KEF alm. del

–

spm. 217 af 22. februar 2024 er regeringen opmærksom

på informationsindsatsens udløb, og SYNERGI vil derfor gerne bede om status på den fremtidige

finansiering af informationsindsatsen.

SYNERGI har derudover ingen bemærkninger til høringen, men står til rådighed for eventuelle

spørgsmål, som høringssvaret måtte afføde.

Med venlig hilsen,

Katrine Bjerre M. Eriksen

Direktør, SYNERGI

[email protected]

Vesterbrogade 1C, 5. sal, København V

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

VedvarendeEnergis kommentarer til ændring af I Lov om

fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion,

Lov om varmeforsyning

27.november 2024

Miljøorganisationen VedvarendeEnergi arbejder for en omstilling af Danmark til vedvarende energi,

som giver alle adgang til energi til rimelige priser, giver en hurtig omstilling væk fra fossil energi og

styrker lokal deltagelse, forståelse og engagement i omstillingen. Som en del af dette arbejde deltager

Klosterport 4 F, 1.sal

organisationen i Rådet for Energieffektiv Omstilling. Med den baggrund har vi følgende kommentarer.

DK - 8000 Aarhus C

Kommentarer til ændring af I Lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion

Med lovændringen foreslås §5 stk. 2 ændres så Rådet For Energieffektiv Omstilling får opgaver med at

rådgive om energifattigdom samt rådgive regionale og lokale beslutningstagere. Det kan vi som

medlem af Rådet tilslutte os. Vi mener at Rådet fortsat også skal arbejde for at styrke koordineringen

og fremme udviklingen af den samlede energispareindsats, som det fremgår af loven i dag. Vi foreslår

derfor at disse opgaver bevares ved lovændringen.

I § 13, stk. 2, nr. 3, foreslås at fjerne ministeriets muligheder for at fremme energibesparelser ved at

kunne sætte regler for energibesparelser ved offentlige indkøb inkl. indkøb af tjenesteydelser. Vi

mener det er en fejl at fjerne disse muligheder, så vi foreslår at §13 stk. 2 nr. 3 ikke ændres.

Det foreslås at ophæve §14a stk.3 om oplysning om oplysning om anvendelse af bestemte standarder

til beregning af datacentres energimæssige ydeevne m.v. Vi mener at disse oplysninger øger

muligheden for benchmarking af energiforbrug i datacentre og derigennem for energibesparelser i

datacentre. Derfor foreslår vi at §14 stk. 3 ikke ophæves.

Kommentarer til ændring af Lov om varmeforsyning

Med ny § 23 p foreslås at ministeren fastsætter regler om, hvilke kriterier et fjernvarmesystem skal

overholde for at være et effektivt fjernvarmesystem. Det er ikke klart hvordan ministeren vil fastsætte

disse regler, hvilket vi mener giver en urimelig usikkerhed for fjernvarmeforsyninger. Vi foreslår derfor

at det gøres klart at kriterierne skal følge EU’s regler.

Såfremt der er spørgsmål til ovenstående kommentarer og forslag eller ønskes uddybning, kontakt

politisk koordinator Gunnar Boye Olesen ved email [email protected] eller ovenstående tlf.

Tel: +45 86 76 04 44

www.ve.dk

CVR/SE nr. 8320 9313

R Gunnar Boye Olesen

E [email protected]

Tel.: +4586227000

Mob. +4524269933