L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
L 148 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Center

Center for undergrund, viden

og adfærd

Kontor

Kontor for klimadata og ener-

gieffektivitet

Dato

26-02-2025

J nr.

2025 - 46

Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energian-

vendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og for-

skellige andre love (Implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdi-

rektiv, herunder indsamling af oplysninger om det offentliges energiforbrug og reno-

veringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffek-

tivitetskrav på varme- og køleområdet m.v.)

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasre-

duktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love (Implementering

af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder indsamling af oplysninger om

det offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i

offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet m.v.) blev sendt i ekstern

høring den 30. oktober 2024 med frist for afgivelse af høringssvar den 27. november 2024.

Der er modtaget i alt 25 høringssvar i høringsperioden.

Følgende 18 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:

BL – Danmarks Almene Boliger

Dansk Erhverv

Dansk Fjernvarme

Dansk Industri

Danske Bygningskonsulenter

Danske Regioner

Datacenter Industrien

Energiforum Danmark

Forbrugerrådet Tænk

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Forsyningstilsynet

Frederiksberg Forsyning

Green Power Denmark

HOFOR

Landbrug & Fødevarer

SYNERGI

Vedvarende Energi

Akt-id

574087

/ KLVAB

Følgende 7 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:

Dansk Arbejdsgiverforening

Arbejdstilsynet

Danske Kloakmestre

Side 1/20

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Banedanmark

Dataetisk Råd

VELTEK

Københavns Kommune

I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennemgået efter-

fulgt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger for hvert emne. Ministeriets

bemærkninger er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold

henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.

Høringssvarene har berørt følgende emner:

Nr. 1 Bemyndigelser til at fastsætte regler om indberetning og offentliggørelse af offentligt

energi- og vandforbrug og renoveringer m.v., inkl. indberetninger og gældende ret

Nr. 2 Socialt boligbyggeri

Nr. 3 Hensyn til CO

-emissioner ved offentlige investeringer og aktiviteter

Nr. 4 Bemyndigelser til fastsættelse af regler om energieffektivitet m.v. i offentlige udbud

Nr. 5 Bemyndigelser til at fastsætte regler om finansierings-, informations- og tekniske

aktiviteter for at fremme energieffektivitet

Nr. 6 Bemyndigelser til at fastsætte regler om anvendelse af princippet om energieffektivitet

først

Nr. 7 Bestemmelser om ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling (REO)

Nr. 8 Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om kontraktlige forbrugerrettigheder for

fjernvarme, fjernkøling og varmt brugsvand

Nr. 9 Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om kommunal varme- og køleplanlægning

Nr. 10 Bemyndigelser til at fastsætte regler om cost-benefit-analyser og overskudsvarme

m.v.

Nr. 11 Øvrige bemærkninger

Side 2/20

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ad nr. 1: Bemyndigelser til at fastsætte regler om indberetning og offentliggørelse af

offentligt energi og vandforbrug og renoveringer m.v., inkl. indberetninger og

gældende ret

Danske Regioner bemærker, at de allerede i dag har en strategi om ”Grønne Hospitaler”, der

bl.a. rummer målsætningen om at halvere regionernes samlede CO

-udledninger inden

2035, og mener derfor, at det kan være overflødigt med nye regler, der pålægger regionerne

en praksis med energieffektivitet ift. bygningsmassen. Danske Regioner tager forbehold for

den konkrete udmøntning af bemyndigelsen, der relateres til energieffektivitetsdirektivets

artikel 6 (energirenoveringsforpligtigelsen), og opfordrer til, at der bruges modeller, som

videst muligt reducerer og minimerer de administrative byrder ifm. rapportering.

Endvidere mener Danske Regioner, at bemyndigelsen om at fastsætte regler om

indberetning og offentliggørelse af offentligt energi og vandforbrug og renoveringer vil udløse

væsentlige administrative byrder og tidskrævende opgaver. Derfor påpeger Danske

Regioner, at udmøntning af forslaget bør målrettes på et digitalt set-up for rapportering og

indberetning. Det er afgørende for Danske Regioner, at rapporteringsmodellen bliver

administrativt enkel. Danske Regioner mener, at lovforslaget kan have økonomiske

konsekvenser, og ønsker derfor kompensation svarende til de afledte økonomiske

konsekvenser for regionerne.

Dansk Erhverv mener, at kravet om energirenovering af offentlige bygninger fra

energieffektivitetsdirektivet bør indfries i sammenhæng med kravet til offentlige bygninger fra

det omarbejdede bygningsdirektiv. Dansk Erhverv foreslår, at der bør ses på mulighederne

for at fremme alternative finansieringsmetoder til offentlige energirenoveringer.

Dansk Industri støtter forslaget om at kunne fastsætte regler om indberetning og

offentliggørelse af offentlige institutioners energi- og vandbrug.

Energiforum Danmark er bekymret for om den hjemmel, der gives ift. reglerne om

energieffektivisering i offentlige bygninger, er tilstrækkelig set ift. direktivets ambitionsniveau

og stiller spørgsmål om der ud fra de givne rammer, vil kunne stilles krav om andet end tiltag

med korte tilbagebetalingstider, endsige stille krav om renoveringer.

KL fremhæver, at såfremt kommunerne pålægges at indberette oplysninger om energi- og

vandforbrug til statslige myndigheder, vil det være en ny administrativ opgave for

kommunerne og dermed afkræve DUT-forhandlinger.

Synergi bemærker, at ministerens bemyndigelser til at fastsætte krav til gennemførelse af

årligt energisparemål på 1,9 pct. og årligt krav om renovering af 3 pct. af den offentlige

sektors bygningsareal, bør være tilstrækkeligt stærke til at sikre gennemførelse af kravene

og foreslår derfor, at § 13, stk. 2, nr. 4 i lov om fremme af effektiv energianvendelse og

drivhusgasreduktion ændres fra ”gennemføre energibesparelsesaktiviteter, når de udgifter,

som er forbundet med aktiviteten, forventes at blive modsvaret af driftsbesparelser inden for

kortere tid” til at ”gennemføre energibesparelsesaktiviteter i overensstemmelse med

opnåelse af mål for energibesparelser jf. § 4, stk. 3 eller opfyldelse af nationale forpligtelser i

medfør af EU-direktiver”.

Side 3/20

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at direktivets forpligtelser om

energisparemål og renoveringer for den offentlige sektor skal gennemføres i national ret.

Energistyrelsens beregninger viser, at energisparemålet på 1,9 pct. årligt fra 11. oktober

2025 forventes at blive indfriet ud fra de tiltag, som allerede er iværksat i dag, til og med

2028.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter, at der efter § 13, stk. 2, nr. 4 i lov om

fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, der beskriver generelle regler

for energieffektivitet, fremgår hjemmel til at ”gennemføre energibesparelsesaktiviteter, når de

udgifter, som er forbundet med aktiviteten, forventes at blive modsvaret af driftsbesparelser

inden for kortere tid”. Ministeriet bemærker, at den nævnte bestemmelse er af generel

karakter og at den er suppleret af mere specifikke regler, når det gælder offentlige

bygninger. Navnlig er der efter § 21 og 22 i lov om fremme af energibesparelser i bygninger

bemyndiget hjemmel til klima-, energi- og forsyningsministeren til at stille krav om, at der kan

gennemføres energibesparelsesprojekter i bygninger, blot investeringen er rentabel inden for

investeringens estimerede levetid. Ministeriet vurderer herudfra, at der vil kunne udmøntes

regler, der kan gennemføre direktivets forpligtelser om energisparemål og renoveringer for

så vidt angår den offentlige sektor.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet forventer, at dataindhentning i videst muligt omfang

vil blive baseret på allerede tilgængelige datakilder, fx BBR-data og energimærkningsdata,

som løbende skal opdateres, jf. lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 19.

Energistyrelsen arbejder aktuelt med at validere og opgøre forpligtelsernes omfang ud fra

allerede tilgængelige datakilder. Der kan være situationer, hvor datakilderne ikke indeholder

tilstrækkelige data, hvorfor data skal indberettes eller indhentes på anden vis. Udmøntning af

regler om indberetning og indhentning m.v. vil fremgå af bekendtgørelse.

Ad nr. 2: Socialt boligbyggeri

BL - Danmarks almene boliger foreslår, at gengivelsen af direktivets § 6, stk. 1, om

undtagelse af socialt boligbyggeri, som fremgår på lovforslagets side 29, bør udgå af hensyn

til, at det kan give anledning til forvirring, hvis bemærkningen fremgår, da almene boliger

ikke er omfattet af begrebet offentlige organer. Dernæst fremhæves, at almene boliger ikke

er omfattet af offentlige organer, og derfor ikke er omfattet af kravet om renovering af 3 pct.

af det samlede etageareal fsva. artikel 6 i energieffektivitetsdirektivet, hvorfor sætningen

”Socialt boligbyggeri kan undtages for forpligtelsen, hvis renoveringen ikke vil være

omkostningsneutral, eller hvis renoveringen vil føre til huslejestigninger” bør udgå fra

bemærkningerne til lovforslaget.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den citerede tekst indeholdende ”so-

cialt boligbyggeri” er en gengivelse af ordlyden af direktivets artikel 6, stk. 1. Det ligger ikke

inden for rammerne af lovforslaget at foretage ændringer i ordlyden af et direktivs bestem-

melse, når bestemmelsen citeres. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i, at al-

mene boligselskaber ikke er omfattet af definitionen af offentlige organer, og almene bolig-

selskabers ejede bygninger er derfor ikke omfattet af forpligtelsen ved artikel 6. stk. 1.

Side 4/20

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ad nr. 3: Hensyn til CO

-emissioner ved offentlige investeringer og aktiviteter

Dansk Industri og Synergi foreslår at tilføje ”over hele livscyklussen” til ny § 13, stk. 4, nr. 1. i

lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, hvortil der i lovforslaget

fremgår at, der skal tages ”hensyn til CO

-emissioner i forbindelse med investeringer og

aktiviteter”.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse til § 13,

stk. 4 nr. 1, sker med henblik på indfrielse af direktivets krav om at tilskynde offentlige

aktører til at tage hensyn til CO

-emissioner ved offentlige investeringer og aktiviteter, og

ikke med henblik på et krav i direktivet om, at offentlige aktører skal udføre specifikke tiltag.

Det bemærkes i tillæg hertil, at det ikke i alle tilfælde ved offentlige investeringer og

aktiviteter vurderes hensigtsmæssigt at udføre en livscyklusanalyse, bl.a. da det kan være

omkostningstungt, såfremt der ikke forelægger den fornødne data e.l. Bestemmelsen

fremsættes således uden at indføre ”over hele livscyklussen”, da det giver den nødvendige

fleksibilitet til at tage hensyn til CO2-emissioner ved offentlige investeringer og aktiviteter

over hele livscyklussen, hvor det vurderes hensigtsmæssigt.

Ad nr. 4: Bemyndigelser til fastsættelse af regler om energieffektivitet m.v. i offentlige

udbud

Danske Regioner bemærker, at såfremt der indføres krav om energieffektivitet i fremtidige

udbud, vil der være risiko for, at ordregivende myndigheder kan miste en del fleksibilitet, der

i dag er med til at fremme optimal konkurrence. Samtidigt er der risiko for, at kommende krav

på området kan skabe nye opgavebyrder i form af proceskrav og transaktionsomkostninger.

Det er afgørende for Danske Regioner, at fleksibiliteten i udbud bevares. Hertil fremhæves,

at regionerne pt. inddrager hensyn til livscyklusbetragtninger og krav om høj

energieffektivitet i relevante udbud.

Danske Regioner fraråder, at offentlige ordregivere pålægges byrder om at dokumentere, at

det ikke er teknisk muligt at kræve høj energieffektivitet i et udbud.

Danske Regioner er i øvrigt uenige i vurderingen af, at udmøntningen af bemyndigelserne

ikke vil føre til økonomiske konsekvenser af betydning. Danske Regioner påpeger, at den

konkrete udmøntning af reglerne potentielt kan føre til reduceret fleksibilitet og manøvrerum

for offentlige ordregivere til at tilrettelægge udbud, der videst muligt fremmer en gunstig

konkurrencesituation, hvilket kan medføre højere priser på produkter. Såfremt der skulle

komme økonomiske konsekvenser, ønsker Danske Regioner at disse kompenseres.

BL – Danmarks Almene Boliger mener, at konsekvenserne af at stille betingelser for byggeri

og renoveringer i forbindelse med offentlige udbud er meget uklare. Dertil stilles der

spørgsmål til, om regler om energieffektivitet i offentlige udbud vil fordyre byggeriet med

stigende huslejer til følge, fordi energibesparelser ikke modsvarer større byggeomkostninger,

samt om regler om energieffektivitet i offentlige udbud vil give bindinger ift. materialevalg, og

om dette har betydning for byggeriets langsigtede holdbarhed og livscyklus.

Side 5/20

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Fjernvarme påpeger, at de læser lovbemærkningerne således, at bemyndigelserne

om offentlige udbud forventes alene at skulle anvendes til minimumsimplementering. Men

skriver også, at bemyndigelsen ikke bør give ministeren videre rammer til at fastsætte regler,

der medfører krav om indkøb til ordregivende myndigheder.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører anbefaler, at der sikres klare retningslinjer for, hvordan

energieffektivitet dokumenteres og vurderes i udbud, og bemærker at det er afgørende, at

reglerne præcist definerer, hvilke ordregivende organer og enheder, der er omfattet.

KL opfordrer til, at udmøntningen af regler om krav om energieffektivitet i offentlige udbud

sker med fokus på at minimere administrative byrder for kommunerne. KL bemærker, at

kommunerne allerede stiller relevante energikrav i forbindelse med udbud, herunder gennem

Staten og Kommunernes Indkøbsservice. Det anbefales derfor, at ny regulering

harmoniseres med eksisterende praksis for at udgå overlap og sikre en sammenhængende

indsats. Dertil opfordres til, at eventuelle krav til ordregivere indføres, så der pålægges så få

administrative byrder som muligt.

Danske Bygningskonsulenter fraråder, at § 21, stk. 1, nr. 7-9 i lov om fremme af

energibesparelser i bygninger ændres, da disse tre bestemmelser i bemyndigelsen er med til

at sikre fremme af energibesparelser og øger energieffektivitet i offentlige bygninger. Danske

Bygningskonsulenter fremhæver, at mange offentlige bygningsejere ikke har valgt at

energimærke bygningerne, og at dette bl.a. medfører, at bygningsejerne ikke kender

bygningernes potentiale for energibesparelser. I forlængelse af dette pointeres det, at det

fulde energibesparelsespotentiale ikke kan opnås, hvis de tre bemyndigelser i § 21, stk. 1,

nr. 7-9 ophæves.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker indledningsvist, at de foreslåede bestem-

melser vil udgøre bemyndigelser til de konkrete regler, som vil kunne fastsættes til imple-

mentering af energieffektivitetsdirektivets forpligtelser om energieffektivitetskrav m.v. i offent-

lige udbud. De konkrete krav vil således først fastsættes ved bestemmelsernes udmøntning.

Ved kravenes udmøntning vil der anlægges en minimumstilgang, således at der ikke vil stil-

les krav, der går videre end de krav, som Danmark er forpligtet til at fastsætte i medfør af

energieffektivitetsdirektivet. De nye udbudsforpligtelser er fastsat i energieffektivitetsdirekti-

vet som en del af en række bestemmelser om den offentlige sektors rolle som forbillede.

Udmøntningen af de foreslåede bestemmelser vil ske i forbindelse med bekendtgørelsesud-

arbejdelsen. Det er således først der, at der vil tages stilling til de endelige krav, som vil

skulle fastsættes. I den proces vil reglerne som udkast sendes i høring, hvortil der igen vil

være mulighed for at komme med bemærkninger.

Med hensyn til kravet om offentliggørelse bemærkes, at det er Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriets forståelse, at det vil være tilknyttet de offentliggørelseskrav, som i forvejen

påhviler offentlige ordregivere ved offentlige udbud om offentliggørelse i Tenders Electronic

Daily (TED), og at der blot vil være tale om et nyt felt, som vil skulle udfyldes. Offentliggørel-

sen vil sikre transparens overfor bl.a. borgere og interessenter.

Side 6/20

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

De nye regler vil blive introduceret med vejledende materiale. Der vil være fokus på at sikre

en sammenhængende indsats, der vil kunne lette de ordregivende myndigheders admini-

stration.

Med hensyn til eventuelle konsekvenser for markedet bemærkes, at regler svarende til dem,

der vil fastsættes i Danmark, vil fastsættes på tværs af EU, idet de vil følge af EU-forpligtel-

ser. Det forventes, at de vil kunne være med til at understøtte markedsudviklingen af produk-

ter, tjenester, bygninger og bygge- og anlægsarbejder med høj energieffektivitet. Det er end-

videre forventningen, at det faldende energiforbrug, som vil følge af energieffektivitetskra-

vene, over tid som udgangspunkt vil føre til samlede besparelser for de offentlige ordregi-

vere.

Såfremt de udmøntende krav vil føre til økonomiske udgifter, herunder for kommuner og re-

gioner, vil de skulle belyses og håndteres i forbindelse med processen for bekendtgørelsens

udarbejdelse.

Med hensyn til ophævelsen af bemyndigelserne i § 21, stk. 1, nr. 7-9, lov om fremme af

energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, bemærkes,

at de indholdsmæssigt vil kunne rummes inden for den foreslåede § 12 i lovforslagets § 1,

nr. 4, således at disse bestemmelser om energieffektivitet i offentlige udbud samles i én lov.

Ad nr. 5: Bemyndigelser til at fastsætte regler om finansierings-, informations- og

tekniske aktiviteter for at fremme energieffektivitet

Danske Regioner mener, at det er vanskeligt at vurdere potentielle implikationer af

bemyndigelsen om fastsættelse af regler om finansierings-, informations- og tekniske

aktiviteter, da der mangler klarhed over hvilke finansieringsmekanismer, der skal understøtte

implementeringen af energieffektivitetsdirektivet. Danske Regioner opfordrer til, at rammerne

for indsamling af data gøres simple, så der ikke kommer nye administrative opgaver for

regionerne. Dertil opfodrer de til gennemsigtighed og transparens ift.

finansieringsinstrumenter, der skal bidrage til understøttelse af implementeringen af

direktivet. Danske Regioner ønsker, at Europa-Kommissionens henstilling om, at

medlemsstaterne skal støtte de offentlige organer, inddrages i den danske implementering af

direktivet.

KL anbefaler, at finansiering og teknisk assistance udformes, så det i videst muligt omfang

understøtter kommunernes eksisterende arbejde.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at den del af lovforslaget, som

omhandler indsamling af data om finansiering af energieffektivitet, jf. lovforslagets § 1, nr.

20, udgår af lovforslaget, da den påkrævede data forventes at kunne fremskaffes ved

bearbejdning af eksisterende og allerede tilgængelig data. Ift. de øvrige bemærkninger i

høringssvarene, så vil disse blive inddraget under det videre arbejde med lovforslaget.

Side 7/20

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ad nr. 6: Bemyndigelser til at fastsætte regler om anvendelse af princippet om

energieffektivitet først

Danske Regioner mener, at der ifm. anvendelse af princippet om energieffektivitet først kan

opstå behov for at nuancere afvejningen af hensyn til regionernes opgaver (fx hensyn til

patienter og levering af sundhedsydelser) som det primære princip over for energieffektivitet.

Dertil mener Danske Regioner, at der kan være behov for at tage konkret stilling til

anvendelse af princippet om energieffektivitet først i takt med, at udmøntningen af de

foreslåede bemyndigelser foreligger. Danske Regioner forudsætter i den forbindelse

kompensation svarende til de afledte økonomiske konsekvenser, der følger af den konkrete

udmøntning.

KL understreger, at der er behov for at bevare kommunernes selvbestemmelse, og at

kommunerne kan træffe politiske beslutninger, som bedst tilgodeser deres lokale behov ift.

anvendelse af princippet om energieffektivitet først.

Forsyningstilsynet vurderer, at princippet om energieffektivitet først ikke er konkret defineret,

derfor vurderer de, at varetagelsen af anvendelsen af princippet bør ske

omkostningseffektivt. Forsyningstilsynet forstår desuden, at de ”større

investeringsbeslutninger”, der nævnes fsva. anvendelse af princippet, tolkes som

investeringsbeslutninger med en værdi af mere en 100 mio. € eller 175 mio. € for

infrastrukturprojekter for energisystemer.

Landbrug & Fødevarer giver udtryk for et ønske om, at princippet om energieffektivitet først i

højere grad vil skulle integreres i hhv. elforsyningsloven og gasforsyningsloven, herunder ift.

kravene til transmissions- og distributionsvirksomhedernes net- og systemplanlægning og

investeringsbeslutninger. Dertil ønsker Landbrug & Fødevarer at vide mere om, hvordan

princippet forholder sig til den seneste justering af elforsyningsloven, hvor netselskaber får et

tillæg til deres indtægtsramme ud fra et hensyn til øget elektrificering. Landbrug & Fødevarer

ønsker generelt at vide mere om, hvordan den kommende netmodel forholder sig til

princippet.

Energiforum Danmark bemærker, at der mangler hjemmel til definition af princippet om

energieffektivitet først.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener, at anvendelsen af princippet om

energieffektivitet først skal tage hensyn til effektiviseringer i forbrugs- og forsyningssektoren

og fremhæver i den sammenhæng en række energieffektive investeringer, som de mener

bør ligestilles og vurderes ift. hinanden og ift. alternative investeringer i produktions- og

distributionsanlæg.

Dansk Industri fremhæver, at der i Europa-Kommissionens henstilling om implementering af

energieffektivitetsdirektivets artikel 3 bl.a. står, at medlemsstaterne kan udvide anvendelsen

af princippet om energieffektivitet først ved fx at sænke tærsklerne for, hvornår princippet

skal anvendes. Dansk Industri vurderer, at der er et betydeligt energieffektivitetspotentiale,

som både er relevant ift. implementering af direktivets artikel 3 og artikel 8 om

energispareforpligtigelsen.

Side 8/20

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

SYNERGI mener, at anvendelsen af princippet om energieffektivitet først bør præciseres, og

foreslår at dette gøres ved at fastsætte regler for gennemførelsen af princippet. SYNERGI

opfordrer til, at princippet anvendes ambitiøst og ikke kun til, hvad der vurderes som absolut

nødvendigt for at overholde forpligtigelsen.

Green Power Denmark mener, at elforsyningsloven allerede bør overholde kravet fra

energieffektivitetsdirektivet om anvendelse af princippet om energieffektivitet først, da de

mener, at anvendelsen skal ske ud fra en afvejning af bl.a. forsyningssikkerhed og

samfundsøkonomi samt en overordnet ramme om rimelighed. Green Power Denmark

opfordrer derfor til, at lovbemærkningerne blødes op, og mener at lovbemærkningerne nu

skriver, at der ikke i dansk ret er adgang til fastsættelse af regler om anvendelsen af

princippet. Green Power Denmark vil bede Energistyrelsen bekræfte, at implementeringen af

princippet sker under hensyn til elforsyningslovens formålsparagraf, som ikke ønskes

ændret.

Green Power Denmark mener, at implementeringen af princippet om energieffektivitet først

sker på tværs af relevante bestemmelser i lovforslaget. Dertil mener de, at formålet med

princippet om energieffektivitet først kun kan opnås ved, at der fastsætte regler om, at

offentlige anlægsprojekter skal indeholde en vurdering af omkostninger til ændring af

eksisterende infrastruktur. Green Power Denmark mener også, at når princippet

implementeres, skal offentlige institutioner tage højde for både de økonomiske og

energimæssige omkostninger forbundet med det pågældende projekt. Green Power

Denmark mener, at bl.a. anlægsprojekter fra offentlige myndigheder bør forholde sig til

eksisterende forsyningsnet og synliggøre eventuelle økonomiske og energimæssige

omkostninger. Green Power Denmark mener, at både private og offentlige aktører skal

underlægges samme krav om synliggørelse af energiforbrug/energioptimering.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anerkender, at der ved anvendelsen af princippet

om energieffektivitet først kan være hensyn til andre samfundsinteresser, som har forrang for

energieffektivitet, herunder økonomiske og sundhedsmæssige perspektiver og andre socio-

økonomiske faktorer. Dette harmonerer med energieffektivitetsdirektivets præambelbetragt-

ning nr. 21, hvori det fremgår, at princippet altid bør anvendes ud fra en rimelighedsbetragt-

ning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det i bemærkningerne til lovforslaget

fremgår, at energieffektivitet i høj grad allerede er et hensyn, som tages i betragtning. Elfor-

syningslovens og gasforsyningslovens formål er bl.a. at fremme effektiv energianvendelse,

jf. hhv. § 1, stk. 2, nr. 3, og § 1, stk. 2, hvorfor princippet om energieffektivitet først allerede

anses for at være indarbejdet i de krav, som de kollektive elforsyningsvirksomheder og

gastransmissionsselskaber, systemoperatører og gasdistributionsselskaber er underlagt i

henhold til elforsyningsloven og gasforsyningsloven.

Det er således vurderingen, at de ikke skal ændre deres planlægning som følge af direktivet,

om end de skal leve op til visse forpligtelser, jf. nedenstående.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har dog ikke hjemmel i elforsyningsloven og gasfor-

syningsloven til at fastsætte regler på baggrund af energieffektivitetsdirektivets forpligtelser i

Side 9/20

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

henhold til artikel 3 og artikel 27, hvorfor der med nærværende lovforslag skabes hjemmel til

at fastsætte regler fsva. artikel 3 og 27.

Fsva. anvendelse af princippet om energieffektivitet først henviser Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet til energieffektivitetsdirektivets præambelbetragtning nr. 21, hvori det frem-

går, at princippet ”bør anvendes ud fra en rimelighedsbetragtning, og at kravene fastsat i di-

rektivet ikke bør pålægge medlemsstaterne overlappende eller modstridende forpligtigelser,

hvis anvendelsen af princippet sikres direkte af anden lovgivning”. I den forbindelse bemær-

ker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at energieffektivitet allerede indgår som led i en

række sektorer via sektorlovgivningen, der stiller konkrete krav til aktørerne om at vælge

energieffektive alternativer. Fx stilles der i bygningssektoren krav om energieffektivitet, og

der er krav til produkters energimæssige ydeevne og krav til det offentlige om energieffektive

valg ved indkøb m.v. Ydermere henvises til den ovenfor beskrevne henstilling fra juli 2024,

hvori det bl.a. fremgår, at cost-benefit-metoder evt. kan fremmes ved udarbejdelse af ret-

ningslinjer, samt at ”i stedet for at stille krav om anvendelse af princippet gennem obligatori-

ske vurderinger bør private større investeringsbeslutninger være drevet af målrettede politi-

ske incitamenter”. Derfor mener Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at der er mange

sektorer, hvor princippet allerede anvendes i dag, og at modellen for implementering af ener-

gieffektivitetsdirektivets artikel 3 vil skulle udmøntes under hensyntagen til den omtalte præ-

ambelbetragtning 21 for at undgå dobbeltregulering og for at sikre den mest hensigtsmæs-

sige implementering.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det i energieffektivitetsdirektivets arti-

kel 3, stk. 1, angives, at der skal foretages en vurdering af energieffektivitetsløsninger, her-

under ressourcer og systemfleksibilitet på efterspørgselssiden, og at dette skal gøres ved

planlægning, politikker og større investeringsbeslutninger til en værdi af mere end 100 mio.€

eller 175 mio. € for transportinfrastrukturprojekter. Desuden angives bl.a. i Kommissionens

henstilling fra juni 2024 om retningslinjer for fortolkningen af artikel 3 for så vidt angår prin-

cippet om energieffektivitet først, at ”energieffektivitetsløsninger kan forstås som teknologier,

processer og praksis, der over tid reducerer eller flytter den mængde energi, der er er nød-

vendig for at opnå samme niveau af ydeevne, tjeneste eller varer”. Med dette forstår Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet, at de alternative beslutninger, der i visse tilfælde kan over-

vejes i forbindelse med anvendelse af princippet om energieffektivitet først, skal kunne opnå

samme mål som den oprindelige beslutning. I forpligtelsen er der ikke et krav om at vælge

det alternativ, der er mest energieffektivt.

Det bemærkes, at princippet om energieffektivitet først er defineret i elmarkedsdirektivets ar-

tikel 2, nr. 2, og gasdirektivets artikel 2. nr. 76, hvor der henvises til artikel 2, nr. 18, i forord-

ning (EU) 2018/1999. Heraf fremgår, at ”i forbindelse med energiplanlægning og med alle

beslutninger om energipolitik og energiinvestering i videst muligt omfang at tænke i alterna-

tive omkostningseffektive energieffektivitetsforanstaltninger for at gøre energiefterspørgsel

og energiforsyning mere effektive, navnlig ved hjælp af omkostningseffektive energibesparel-

ser i slutanvendelsen, initiativer vedr. efterspørgselsreaktion og mere effektiv omdannelse,

transmission og distribution af energi, samtidig med at målsætningerne i disse beslutninger

fortsat nås”.

For så vidt angår spørgsmål fra høringssvar fra Landbrug & Fødevarer vedr. princippet om

energieffektivitet først, bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet at det ikke forhol-

der sig til netselskabers tillæg til indtægtsrammen. Energistyrelsens kommende netmodel

skal simulere elektricitetens vej igennem elnettet. Netmodellen skal give Energistyrelsen for-

udsætningerne for at kunne monitorere og fremskrive kapaciteten og investeringsbehovet i

eldistributionsnettet og dermed levere et datagrundlag til at beregne netvirksomhedernes

fremtidige økonomiske ramme. Idet forpligtelser i henhold til princippet om energieffektivitet

Side 10/20

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

først endnu ikke er implementeret, og den kommende netmodel er en netteknisk model, for-

holder denne sig ikke til princippet om energieffektivitet først.

Ad nr. 7: Bestemmelser om ændring af Rådet for Energieffektiv Omstilling (REO)

Danske Regioner opfordrer til, at regionerne fremover bliver en del af REO og mener, at

regional deltagelse i rådet kan være en mulighed for at synliggøre og dele erfaringer om

vilkår, rammer og præmisser, som knytter sig til arbejdet for øget energieffektivitet og

energibesparelser i regionernes bygningsmasse.

BL – Danmarks Almene Boliger finder det positivt, at REO fremover skal kunne yde

rådgivning om aktiviteter i relation til sårbare grupper, men anbefaler, at termen ”socialt

boligbyggeri” erstattes med ”almene boliger”, alternativt at ”og personer, som bor i socialt

boligbyggeri” udgår af bestemmelsen.

Forbrugerrådet Tænk og Energiforum Danmark opfordrer til, at REO får en bevilling til at

understøtte aktiviteter med rådgivning ift. sårbare grupper. Energiforum Danmark mener

dertil, at Energistyrelsen skal tildeles en øremærket bevilling til understøttelse af REOs nye

aktiviteter, og at det bør afklares, hvor det faglige ansvar for den pågældende rådgivning

skal placeres.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener, at det er afgørende at det sikres, at REO får

de nødvendige ressourcer, og at REO enten styrkes med sekretariatsbistand eller tildeles

midler til at gennemføre og/eller indkøbe de nødvendige analyser og udredninger.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører ønsker forsat at være en del af REO.

KL forbeholder sig retten til at kunne stå uden for eventuelle anbefalinger fra REO rettet mod

kommunerne.

Dansk Industri støtter intentionerne med ændring af REO, der medfører en udvidelse af

rådets arbejdsområder, så det også kan yde rådgivning til regionale og lokale

beslutningstagere ift. sårbare grupper, men at udvidelser i rådets arbejdsområder bør følges

op af en udvidelse af faglig og administrativ support. Dansk Industri foreslår, at REO hurtigst

muligt får som opgave at rådgive ministeren om definitionen, aktiviteterne, m.v. ift. sårbare

grupper.

SYNERGI bakker ligeledes op om udvidelsen af REO’s ansvarsområde, og at der afsættes

ressourcer, som rådet kan disponere over til udarbejdelse af analyser og udvidet

sekretariatsbetjening.

Vedvarende Energi støtter, at REO’s opgaver udvides fsva. rådgivning om sårbare grupper,

men mener også, at REO fortsat skal arbejde for at styrke koordineringen og fremme

udviklingen af den samlede energisparerindsats.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at Rådet for Energieffektiv Omstilling

(REO) fortsat vil have til formål at rådgive om energibesparelser og energieffektivitet. Det har

været et fælles ønske fra både rådsmedlemmer og klima-, energi- og forsyningsministeren,

Side 11/20

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

at REO får udvidet sit rådgivningsområde til yderligere at omhandle energieffektivitet bredere

set end energibesparelser, med henblik på at levere mere aktuel og anvendelig rådgivning.

REO kan med forretningsorden fra 1. januar 2025 selv beslutte formatet for rådgivning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der ikke er tale om en udvidelse af råd-

givningsopgaven, men nærmere de emner som Rådet har mulighed for at rådgive omkring.

Opgaven vedrørende sårbare grupper vurderes at være af begrænset omfang, og ministeriet

vurderer derfor samlet set, at lovforslaget ikke medfører behov for yderligere ressourcer til

REO.

Med hensyn til inddragelse af regionale aktører som rådsmedlemmer vil sekretariatet for

REO tage kontakt til Danske Regioner for at fortsætte dialogen om dette.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvidere, at ”personer, der bor i socialt

boligbyggeri” er den formulering, som fremgår af energieffektivitetsdirektivet, men ministeriet

er enig i, at formuleringen ”personer, der bor i alment boligbyggeri” i en dansk sammenhæng

vil være mere retvisende, og lovforslaget justeres derfor i overensstemmelse hermed.

Ad nr. 8: Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om kontraktlige

forbrugerrettigheder for fjernvarme, fjernkøling og varmt brugsvand

Dansk Fjernvarme og KL bemærker, at energieffektivitetsdirektivets krav om kontraktlige

forbrugerrettigheder for varme, køling og varmt brugsvand i høj grad allerede opfyldes i dag,

og opfordrer til, at der fastsættes regler, der lægger sig tæt op ad de gældende regler og

praksis, og at de nye regler tilpasses de danske forhold.

Frederiksberg Forsyning opfordrer til, at der indsættes eller henvises til en definition af

slutkunder og slutbrugere i den nye lov om varmeforsyning og lov om fjernkøling for at undgå

misforståelser og for at opnå ensartethed med eksisterende regulering om levering af

fakturerings- og forbrugsoplysninger. Endvidere opfordrer Frederiksberg Forsyning til, at det

ikke bliver fjernvarme- eller fjernkøleleverandørens ansvar, at slutbrugere får et resumé af de

vigtigste kontraktbestemmelser, herunder priser og tariffer, som lovforslaget ellers foreslår

nu, men den faktureringsansvarliges ansvar, hvilket også flugter med den eksisterende

ansvarsfordeling om levering af fakturerings- og forbrugsoplysninger.

SYNERGI opfordrer til, at lovforslaget tildeler ministeren beføjelser vedr. brugernes adgang

til data om fjernvarme og fjernkøling for at understøtte forsyningsdigitaliseringsprogrammets

arbejde med frisættelse af data.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det følger af energieffektivitetsdirekti-

vets artikel 21, at Danmark skal sikre, at slutkunder og slutbrugere tildeles en række rettighe-

der med henblik på at styrke beskyttelsen af forbrugere af fjernvarme, fjernkøling og varmt

brugsvand.

Med lovforslaget lægges der op til, at den grundlæggende ret til en kontrakt med fjernvarme-

og fjernkølingsleverandøren samt et resumé af de vigtigste kontraktbestemmelser, herunder

priser og tariffer, fastsættes som materiel bestemmelse i varmeforsyningsloven og ved

bemyndigelse i fjernkølingsloven. Endvidere indføres der bemyndigelser i varmeforsynings-

og fjernkølingsloven, som gør det muligt at fastsætte de nærmere regler om

forbrugerrettigheder og krav til kontraktens indhold på bekendtgørelsesniveau på samme

Side 12/20

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

måde, som det i dag kendes fra el- og gassektoren. Det er Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriets vurdering, at dette sikrer den bedste efterlevelse af direktivets krav,

og at det samtidig skaber parallelitet på tværs af forsyningsområder.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig, at energieffektivitetsdirektivets krav om

kontraktlige forbrugerrettigheder for fjernvarme og varmt brugsvand i høj grad allerede

efterleves af fjernvarmeleverandørerne i dag. Ministeriet bemærker endvidere vigtigheden i,

at reglerne fra direktivet ordlydsimplementeres for at følge praksis for implementering af EU-

lovgivning, og at der derfor er begrænset mulighed for at fravige ordlyden i direktivet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i, at der bør henvises til definitionen af

slutkunder og slutbrugere i den nye varmeforsynings- og fjernkølingslov med henblik på at

undgå misforståelser og for at opnå ensartethed med eksisterende regulering om levering af

fakturerings- og forbrugsoplysninger. Dette er derfor præciseret i lovforslagets

bemærkninger.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er desuden enige i bemærkningen vedrørende, at

fjernvarme- eller fjernkøleleverandøren ikke skal have ansvaret for, at slutbrugere modtager

et resumé af de vigtigste kontraktbestemmelser, herunder priser og tariffer. Dette skyldes, at

det er uhensigtsmæssigt, at fjernvarme- eller fjernkøleleverandøren potentielt skal sende

individuelle oplysninger om kontrakt og priser til flere tusinder af forskellige slutbrugere.

Endvidere flugter det ikke med den eksisterende ansvarsfordeling for levering af

fakturerings- og forbrugsoplysninger fra Bekendtgørelse om energivirksomheder og

bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder og slutbrugere om energiforbrug

og fakturering m.v. Lovforslaget er derfor tilrettet således, at ministeren får bemyndigelse til

at fastsætte regler om bl.a. videredeling af oplysninger af de kontraktlige rettigheder,

hvorefter den konkrete ansvarsfordeling vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Det

forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, hvordan relevante kontraktoplysninger

videregives i tilfælde, hvor forbrugeren ikke er i et direkte kundeforhold med en fjernkølings-

eller varmedistributionsvirksomhed. Det kan fx være en ejerforening, når denne er i direkte

kundeforhold med leveranderøren, der bliver ansvarlig herfor.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvidere, at energieffektivitetsdirektivet

ikke omhandler brugernes adgang til data om fjernvarme og fjernkøling og

forsyningsdigitaliseringsprogrammets arbejde med frisættelse af data, hvorfor det falder

uden for lovforslaget at håndtere dette.

Ad nr. 9: Bestemmelser, herunder bemyndigelser, om kommunal varme- og

køleplanlægning

Frederiksberg Forsyning og Dansk Fjernvarme ser positivt på udarbejdelsen af kommunale

køleplaner, men ønsker afklaring af, om kommunale køleplaner vil være på samme niveau

som kommunale varmeplaner, hvor specifikke områder er udlagt til visse typer af varmefor-

syning. Da fjernkøling er et kommercielt område, vil det ifølge Frederiksberg Forsyning være

vanskeligt at udlægge områder til enten fjernkøling eller individuel køling, da det vil be-

grænse selskabernes muligheder – både dem, der leverer fjernkøling, og dem, der leverer

individuel køling.

Frederiksberg Forsyning bemærker i forlængelse heraf, at fjernkøling er et kommercielt

område, og foreslår derfor en model, hvor køleplanen sætter rammerne for, hvor der er

områder, som egner sig til fjernkøling, uden at udlægge områder til enten fjernkøling eller

individuel køling.

Side 13/20

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Fjernvarme opfordrer til, at der skabes en klar balance i kommunernes opgave som

planmyndighed for både varme og køling, så begge områder sikres samme kvalitet.

Frederiksberg Forsyning fremhæver, at det er uhensigtsmæssigt, at fjernkøleselskaberne

ikke kan eje varmepumper til samproduktion af varme og køling. De argumenterer for, at

fjernkøleselskaberne ikke må eje varmepumper, da dette medfører, at selskabet bliver en

varmeproducent, hvilket ikke er tilladt for et kommercielt selskab, fordi fjernvarmeselskaber

er monopolregulerede. De opfordrer til, at køle- og varmepumper til produktion af fjernkøling

og sideløbende udnyttelse af overskudsvarme fritages fra definitionen af varmeproduktions-

anlæg i § 2 i varmeforsyningsloven.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører støtter, at myndighedsgodkendelsen til fjernkøling

lægges over til kommunerne, men påpeger også, sammen med KL, at det bør fremgå af en

kommende bekendtgørelse, at køling bør sammentænkes med planlægningen af

varmeforsyningen. Endvidere bemærker KL og Dansk Fjernvarme, at kommunal

køleplanlægning bør tænkes sammen med de nye krav om cost-benefit-analyser for

udnyttelse af overskudsvarme.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører bemærker, at det i en kommende bekendtgørelse bør

præciseres, at de kommunale køleplaner bør indeholde planer for opsætning og anvendelse

af energilagring, herunder at energilagring skal integreres som en nøglekomponent i

forsyningen, hvis det er kost-effektivt for den enkelte case. Foreningen af Rådgivende

Ingeniører og Vedvarende Energi mener endvidere, at det er uklart i lovforslaget, hvad

konsekvensen er, hvis et fjernkølingssystem ikke kan anses som effektivt, og at det er uklart,

hvordan ministeren vil fastsætte regler om kriterierne for effektive fjernvarmesystemer.

HOFOR fremhæver, at fjernkøling i modsætning til fjernvarme- og vandsektoren ikke er et

monopol, men fungerer på kommercielle vilkår, hvorfor det ikke skal omtales på samme

måde som fjernvarme. HOFOR mener, at det vil være konkurrenceforvridende at sidestille

fjernkøling med fjernvarme, da fjernkøling ikke bør reguleres anderledes end konkurrerende

køleløsninger. HOFOR støtter endvidere, at planer for fjernkøling som minimum bør tage

hensyn til den relevante eksisterende energiinfrastruktur og foreslår, at det tillades, at der

kan gives mulighed for at krydse kommunegrænser, der hvor det markedsmæssigt giver

mening.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det følger af energieffektivitetsdirekti-

vets artikel 25, at kommuner med mere end 45.000 indbyggere skal udarbejde køleplaner.

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at den positive forpligtelse til at

udarbejde kommunale køleplaner i direktivet er så tilstrækkelig klar og entydig til, at den bør

fastsættes med en bestemmelse i fjernkølingsloven, mens de konkrete krav til afgrænsning

og indhold af de kommunale køleplaner vil blive udmøntet på bekendtgørelsesniveau. Det er

Ministeriets forventning, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte en række nær-

mere forhold, som planerne bør indeholde. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt taget

endeligt stilling til de konkrete forhold, som køleplanerne bør indeholde, men det forventes,

at der i udmøntningen af reglerne vil blive taget højde for administration og ressourceforbrug

i kommunerne, herunder at direktivet implementeres ud fra et minimumsperspektiv.

Side 14/20

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke er til hinder for, at

den kommunale varme- og køleplanlægning, herunder godkendelse af planerne, kan sam-

mentænkes. Tilsvarende gælder for den kommunale varme- og køleplanlægning og cost-be-

nefit-analyserne. Det bemærkes endvidere, at direktivet ikke stiller krav til, på hvilket niveau

varme- og køleplanerne skal udarbejdes, herunder om planerne skal indeholde en konkret

udlægning af områder til enten kollektiv eller individuel varme- og køleforsyning, hvorfor det

ikke forventes at blive præciseret yderligere i lovforslaget. Hertil skal det yderligere bemær-

kes, at det ikke forventes, at der i udmøntningen af bemyndigelsen vil blive fastsat regler om,

at køleplanerne skal indeholde en konkret udlægning af områder til kollektiv og individuel kø-

leforsyning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvidere, at regler om kriterier for effek-

tive fjernvarme- og fjernkølesystemer vil blive udmøntet på bekendtgørelsesniveau, herunder

hvilke kriterier som vil være gældende. Ministeriet kan desuden oplyse, at det forventes, at

definitionen på effektive fjernvarme- og fjernkølesystemer fra direktivets art. 26, stk. 1 vil

blive anvendt i udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse. Det er den samme opgørel-

sesmetode, som Danmark allerede anvender i dag.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i, at det bør fremgå af lovforslaget, hvilke

konsekvenser det vil have, hvis ikke et system efterlever kriterierne for effektive fjernvarme-

og fjernkølesystemer. En af konsekvenserne, som allerede er gældende i dag, er, at et fjern-

varmesystem ikke vil kunne få støtte fra fjernvarmepuljen, hvis ikke systemet efterlever krite-

rierne. Dette er indarbejdet i lovforslagets bemærkninger. Endvidere kan der henvises til

energieffektivitetsdirektivets artikel 26, stk. 5, hvor det fremgår, at ineffektive fjernvarmesy-

stemer skal udarbejde en plan for, hvordan systemet kan blive effektivt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker herudover, at energieffektivitetsdirektivet

ikke omhandler regler for køle- og varmepumper til produktion af fjernkøling og udnyttelse af

overskudsvarme, hvorfor det falder uden for lovforslaget at håndtere. Ministeriet bemærker

desuden, at det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, hvordan kommuner kan vælge

at udarbejde køleplanerne på tværs af kommunegrænser, men at det ikke et krav i direktivet,

hvorfor det ikke giver anledning til at ændre i eksisterende regler om kommunal planlægning,

ejerskab og drift af fjernkølevirksomheder uden for kommunegrænser.

Ad nr. 10: Bemyndigelser til at fastsætte regler om cost-benefit-analyser og

overskudsvarme m.v.

Frederiksberg Forsyning bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at der i fjernkølingsloven

indsættes en bemyndigelse til at fastsætte regler for datacentres udnyttelse af overskuds-

varme, medmindre datacentre skal anses som fjernkølingsanlæg. Frederiksberg Forsyning

foreslår derfor, at bemyndigelsen evt. skal ændres til, at ”Klima-, energi- og forsyningsmini-

steren fastsætter regler for

fjernkølingsanlægs

udnyttelse af overskudsvarme eller andre for-

mer for genindvinding af overskudsvarme”. Frederiksberg Forsyning bemærker også, at

cost-benefit-analyser ikke bør foretages af fjernkølingsanlægget, men af det fjernvarmesel-

skab, der måtte skulle aftage overskudsvarme fra fjernkølingsanlægget.

HOFOR støtter op om, at det skal undersøges, om det er muligt at udnytte eventuelle

synergier som fx overskudsvarme i forbindelse med fjernkøling, da der ofte kan være en

fornuftig businesscase bl.a. pga. den hensigtsmæssige placering nær et fjernvarmenet.

Side 15/20

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

HOFOR gør opmærksom på, at det er vigtigt, at det overvejes, hvordan fremme af synergier

mellem overskudsvarme og fjernkøling gøres nemmere at gennemføre i praksis.

Dansk Erhverv påpeger, at det er vigtigt, at regler om cost-benefit-analyser medtager alle

relevante forhold for at sikre anvendelse af overskudsvarme fra datacentre. Dansk Erhverv,

Datacenter Industrien og Dansk Industri bemærker, at mulighederne for at anvende

overskudsvarme skal baseres på konkrete vurderinger frem for generelle krav til alle

datacentre. Herunder påpeger Dansk Industri og Datacenter Industrien vigtigheden i, at cost-

benefit-analysen også tager højde for, om der er en aftager til overskudsvarmen, der kan

opfylde de nødvendige tekniske parametre for implementeringen mv. Datacenter Industrien

påpeger, at der bør tages hensyn til eksisterende infrastruktur eller konkrete planer om ny

infrastruktur, samt at cost-benefit-analysen skal være ’bred’, så den tager højde for hele

værdikæden, herunder også miljømæssige, sociale og økonomiske konsekvenser for det

lokale samfund og alle de involverede parter.

SYNERGI anfører, at reglerne vedr. udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre bør blive

ambitiøse, og er kritiske overfor, at lovforslaget fastsætter bemyndigelse til, at visse anlæg

kan fritages fra at udarbejde en cost-benefit-analyse for udnyttelsen af overskudsvarme, og

begrunder dette med, at det netop er cost-benefit-analysen, der skal afgøre, om det er

teknisk og økonomisk gennemførligt at udnytte overskudsvarmen. Dansk Industri bakker

omvendt op om, at visse anlæg kan fritages fra at udarbejde en cost-benefit-analyse, hvis de

pågældende anlæg eksempelvis allerede anvender overskudsvarme, eller hvis det vurderes

uhensigtsmæssigt at undersøge muligheden for at udnytte overskudsvarme i tilfælde af, at

anlægget ligger for langt væk fra et fjernvarmenet.

Dansk Fjernvarme opfordrer til, at udarbejdelsen af cost-benefit-analyser skal ske på sy-

stemniveau og ikke på anlægsniveau, som det fremgår af lovforslaget nu, da der kan være

tilfælde, hvor det vil være svært at se gevinsten i at udnytte overskudsvarme, hvis kost-effek-

tiviteten kun analyseres på anlægsniveau.

Dansk Industri bemærker, at kravet om udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre kun

skal gælde, hvis cost-benefit-analysen viser, at det er teknisk og økonomisk gennemførligt,

herunder at dette skal vurderes fra sag til sag.

Dansk Erhverv, Datacenter Industrien, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Dansk Industri

og SYNERGI er positivt stemte over for regler, der skal øge udnyttelsen af overskudsvarme

og bemærker, at det bør ses i sammenhæng med det eksisterende prisloft på overskuds-

varme, som opfattes som en hindring for udnyttelsen af overskudsvarme. Dansk Industri og

Datacenter Industrien bemærker i den forbindelse, at det følger af direktivet, at medlemssta-

terne skal tilsigte at fjerne hindringer for udnyttelsen af overskudsvarme og yde støtte til an-

vendelsen af overskudsvarme, hvis anlæggene planlægges opført eller renoveret.

Forbrugerrådet Tænk støtter anvendelsen af overskudsvarme i fjernvarmesektoren, hvor det

giver mening, men er stærkt bekymrede over at fjerne prisloftet på overskudsvarme, da det

kan resultere i ringere forbrugerbeskyttelse, potentielt højere forbrugerpriser samt usikker-

hed om, hvorvidt udnyttelse af overskudsvarme reelt bidrager til den grønne omstilling.

Side 16/20

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enige i Frederiksberg Forsynings bemærkning

om, at det er uhensigtsmæssigt, at der indsættes en bemyndigelse til at fastsætte regler om

datacentres udnyttelse af overskudsvarme i lov om fjernkøling. Ministeriet vurderer, at be-

mærkningen giver anledning til at justere lovforslaget, således at bemyndigelsen i lov om

fjernkøling udgår. Hvad angår barrierer for udnyttelse af overskudsvarme fra fjernkøling, lig-

ger dette således uden for rammerne af nærværende lovforslag.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det ikke er fjernkølingsvirksomheden

eller fjernvarmevirksomheden, som skal udarbejde cost-benefit-analyser vedr. udnyttelse af

overskudsvarme. Det vil være den virksomhed, som har ansvaret for driften af de oplistede

anlæg (industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre), som også har ansvaret for, at der bli-

ver udarbejdet en cost-benefit-analyse, når anlægget opføres eller gennemgår en omfat-

tende renovering. Dette fremgår også af direktivet og vil blive præciseret i lovforslaget.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig bemærkningerne om den konkrete ud-

møntning af reglerne for cost-benefit-analyser, herunder evt. fritagelsesmuligheder, og be-

mærker, at der vil blive taget stilling til fritagelsesmulighederne i forbindelse med det videre

arbejde med implementeringen på bekendtgørelsesniveau. Ministeriet bemærker videre, at

direktivet så vidt muligt skal ordlydsimplementeres, uden at udmøntningen fraviger for meget

fra direktivteksten. Dette gælder bl.a. for cost-benefit-analyserne, som skal udarbejdes på

anlægsniveau og ikke på systemniveau, da der ellers er risiko for en overimplementering af

direktivet, herunder flere økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at reglerne i direktivet om bl.a. at tilsigte at

fjerne hindringer for overskudsvarme allerede efterleves. I denne vurdering lægges der bl.a.

vægt på, at bestemmelsen bruger ordlyden ”tilsigter”, hvilket betyder, at der ikke er direkte

krav om, at Danmark skal fjerne alle hindringer for udnyttelse af overskudsvarme. Det er Mi-

nisteriets tolkning, at medlemsstaterne skal forsøge at fjerne uhensigtsmæssige hindringer

for udnyttelse af overskudsvarme, hvor det giver mening i kontekst af national lovgivning,

miljø og økonomi.

Endvidere kan det fremhæves, at Danmark siden 2019 har fjernet en række hindringer for

udnyttelsen af overskudsvarme, fx ved at fjerne overskudsvarmeafgift på elbaseret over-

skudsvarme og ved en lempeligere afgift på øvrig overskudsvarme. Der er desuden indført

en mulighed for afgiftsfritagelse for overskudsvarmeleverandører, der indgår i Energistyrel-

sens Energieffektiviseringsordning. Derudover er overskudsvarmeleverandører blevet undta-

get fra administrative byrder og Forsyningstilsynets tilsyn.

Øvrige bemærkninger om prisloftet på overskudsvarme ligger uden for rammerne af nærvæ-

rende lovforslag.

Ad nr. 11: Øvrige bemærkninger

Danske Regioner støtter, at der med lovforslaget tilvejebringes hjemler til brug for

implementeringen af energieffektivitetsdirektivet, men udtrykker samtidigt bekymring for, at

implementeringen bliver unødigt bureaukratisk, og opfordrer i den sammenhæng til, at

mængden af nye regler begrænses, samt at eventuelle nye regler skal tage hensyn til

balancen mellem energieffektivitet og de administrative byrder, som nye regler kan medføre.

Danske Regioner mener, at implementeringen af direktivet vil medføre nye opgaver og

administrative og økonomiske byrder, særligt fsva. direktivets artikel 6 om offentlige

Side 17/20

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

bygninger. Danske Regioner ønsker, at kompensation for byrderne forhandles efter

gældende DUT-regler.

Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at energieffektivitet prioriteres højt i energipolitikken,

herunder at der skal være gennemsigtighed og let forståelighed ift. energimærkning, hvilket

også gælder for bygninger. Dernæst fremhæves, at sårbare grupper kan være særligt

udsatte for stigende energipriser, hvorfor der er brug for særlig politisk opmærksomhed på

disse grupper.

Dansk Erhverv henviser til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets køreplan for

energieffektivitet fra 2024 hvori det skønnes, at Danmark vil kunne opfylde sine

forpligtigelser vedr. energispareforpligtelsen, energireduktionsmålet i den offentlige sektor

samt EU’s fælles energisparemål uden at igangsætte nye tiltag. Dansk Erhverv vurderer, at

denne tilgang er utilstrækkelig ift. de samfundsøkonomiske potentialer, der findes i en styrket

energieffektivitetsindsats. Dansk Erhverv ønsker generelt en mere ambitiøs implementering

af direktivet.

SYNERGI ønsker, at der kommer en status på den fremtidige finansiering af

informationsindsatsen om at bevidstgøre om energieffektivitet for borgerne, da

finansieringen ifølge Finanslov 2025 står til at bortfalde ved årets udgang.

KL opfordrer til, at der i udformningen af de kommende regler om sårbare grupper tages

hensyn til lokale forskelle, så kommunerne kan tilpasse tiltagene til lokalområdernes

demografi.

SYNERGI mener, at ministeren bør udnytte beføjelser til at indføre målrettede

støtteordninger til sårbare grupper. SYNERGI er uenig i betragtningen om, der forventes at

være et lavt antal af husstande, der kan defineres som sårbare grupper, samt at der allerede

er en række initiativer og puljer, som disse husstande kan opnå støtte fra. SYNERGI

anbefaler i den forbindelse, at der udarbejdes modeller til understøttelse af sårbare grupper

med inspiration fra andre lande.

Sproglige justeringer

Dansk Fjernvarme opfordrer til, at ordet spildvarme konsekvensrettes til overskudsvarme i

hele lovforslaget, på trods af at direktivet anvender ordlyden spildvarme.

Dansk Fjernvarme og HOFOR bemærker, at der flere steder i lovforslaget henvises til

varme, hvor der rettelig bør henvises til køling.

Dansk Fjernvarme bemærker, at der i bemærkningerne på side 202, 4. afsnit, står

sætningen ”Operatøren

af et fjernvarmesystem er således en varmeforsyningsvirksomhed,

som er driftsansvarlig for enten produktion, transmission eller distribution af et

fjernvarmesystem.”

Dansk Fjernvarme opfordrer til, at det ændres til ”produktion,

transmission eller distribution i et fjernvarmesystem.”

eller

”produktion, transmission eller

distribution af fjernvarme.

Side 18/20

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Fjernvarme opfordrer til, at udtrykket

”primærenergi”

i bemærkningerne på side 201,

næstsidste afsnit undgås, og begrunder det med, at definitionen er usikker. Dansk

Fjernvarme opfordrer endvidere til, at udtrykket

”reducere distributionstab”

bør undgås eller

som minimum betinges, da det forekommer forsimplet, og ikke nødvendigvis vil være

problematisk i en forstad, hvis varmen kommer fra solvarme eller overskudsvarme fra

eksempelvis industri.

Ministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for de øvrige bemærkninger og understreger,

at der er fokus på, at hjemlerne, der kommer med nærværende lovforslag, skal bruges til,

hvad der vurderes nødvendigt for at implementere energieffektivitetsdirektivet.

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet bemærker at interessenter, i relevant omfang, vil

blive inddraget i forbindelse med udmøntningen af de bemyndigelser, der forekommer i lov-

forslaget.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anerkender, at energimærkning af bygninger er et

vigtigt værktøj til energieffektivisering og bemærker, at der løbende er fokus på at udvikle

ordningen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anerkender bemærkningerne til ordlyden vedr.

”spildvarme”, ”varmeproduktion”, ”Operatøren af et fjernvarmesystem er således en varme-

forsyningsvirksomhed, som er driftsansvarlig for enten produktion, transmission eller distribu-

tion af et fjernvarmesystem” og ”varme”. Ministeriet vurderer, at forslag til ændringer af ord-

lyd giver anledning til at ændre i lovforslaget.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at udtrykkene ”primærenergi” og ”redu-

cere distributionstab” anvendes direkte i direktivet, og ministeriet påpeger vigtigheden i, at

bestemmelserne fra direktivet ordlydsimplementeres for at følge gældende praksis for imple-

mentering af EU-lovgivning og for at undgå en overimplementering. Ministeriet vurderer der-

for, at disse to forslag ikke giver anledning til at ændre i lovforslaget.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der eksisterer en række støtteordnin-

ger såsom Varmepumpepuljen, Energirenoveringspuljen m.fl., herunder det netop genind-

førte håndværkerfradrag (2025), og at sårbare grupper også kan modtage støtte fra disse

ordninger. Antallet af husholdninger, som vil blive identificeret som sårbare, vil afhænge af

de valgte indikatorer og definitioner, og arbejdet hermed pågår pt. Baseret på det foreløbige

arbejde er forventningen, at antallet af sårbare husholdninger, i denne sammenhæng, vil

være relativt lavt, men dette arbejde pågår som nævnt stadig.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at Danmark skal leve op til kravene i

energieffektivitetsdirektivet. Direktivet omhandler primært krav til energibesparelser, som

Danmark til en vis udstrækning allerede ser ud til at indfri, jf. Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriets køreplan for energieffektivitet fra 2024. Danmark skal også levere energieffektivi-

tet på nye måder, hvor vi bruger energien klogere, får klimaeffekt og sikrer en sund økono-

misk balance i klimapolitikken. Energieffektiviseringer – europæisk og globalt – er et vigtigt

værktøj til at reducere forbruget af fossile brændsler og Danmark har den viden og erfaring,

der kan hjælpe andre lande i mål. Derfor har regeringen ved forhandlingerne i EU om energi-

effektivitetsdirektivet arbejdet for at løfte ambitionsniveauet for hele EU. Dertil bemærker mi-

nisteriet, at den konkrete implementering af energieffektivitetsdirektivet er uden for ram-

merne af dette lovforslag, der alene bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at

udstede de relevante konkrete bekendtgørelser.

Side 19/20

L 148 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at informationsindsatsen er en central

del af arbejdet for mere energieffektivitet, da den er med til at sikre veloplyste borgere og

fagfolk. Ministeriet bekræfter, at den særskilte bevilling til informationsindsatsen bortfaldt

med udgangen af 2024, hvor den fra 2025 finansieres inden for Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriets økonomiske ramme. Der vil være en offentlig informationsindsats bestå-

ende af online information og vejledning om energibesparelser, herunder information om re-

levante støttemuligheder, samt værktøjer til beregning og vurdering af relevante energispa-

reprojekter målrettet borgere, virksomheder og offentlige instanser. Dertil blev det på energi-

forligskredsmøde den 12. november 2024 besluttet at forlænge Videncenter for Energibe-

sparelser i Bygninger til og med 2026.

Side 20/20