Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 148:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, lov om fjernkøling, lov om varmeforsyning og forskellige andre love. (Implementering af dele af det omarbejdede energieffektivitetsdirektiv, herunder indsamling af oplysninger om det offentliges energiforbrug og renoveringer af offentlige bygninger, energieffektivitetskrav i offentlige udbud, energieffektivitetskrav på varme- og køleområdet m.v.).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 26.02.2025).

Forhandlingen er hermed åbnet, og første ordfører er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det. Baggrunden for lovforslaget, altså det, der går forud, er EU's energieffektivitetsdirektiv, som følger af den såkaldte Fit for 55-pakke og EU's klimamålsætning om 55 pct.s reduktion af CO2-belastningen i 2030. Selv om Danmarks energiforbrug i stigende grad er grønt, har det stadig en betydning at understøtte energieffektivitet, dels for at sikre vores energiforsyningssikkerhed, og dels fordi det kan føre til økonomiske besparelser hos den enkelte forbruger i det omfang, man fortrænger olie og gas som energikilder, eksempelvis reducerer det jo også CO2-udledningen yderligere. Men den billigste energi er nu engang den, vi slet ikke bruger, og her kan energieffektivitet hjælpe os som land, som borgere og som europæisk fællesskab, der i de her år søger at blive mere uafhængige energimæssigt. I parentes bemærket har Danmark jo også stærke virksomheder på energieffektivitetsområdet, der leverer gode produkter og løsninger, der bidrager til energieffektivitet i Danmark og Europa.

Det er et emne, vi har beskæftiget os med og arbejdet med i Danmark i mange år, så det, at direktivet er der, og de implementeringer, der er i det her lovforslag, som man skal lave tilsvarende i andre lande, vil nok have en større effekt i andre lande i Europa, men ikke desto mindre er det også væsentligt her hos os.

Direktivet indeholder bl.a. et forhøjet fælles energisparemål i EU og krav til årlige energireduktioner i den offentlige sektor. De ting ligger altså i direktivet, mens lovgivningen her handler om opfølgning og implementering inden for direktivets område. Ændringerne og bemyndigelserne, som følger af lovforslaget, handler bl.a. om at muliggøre monitorering og opfølgning på forpligtelser målrettet energiforbruget i offentlige bygninger. Hidtil har det været staten, der har været i fokus, men også kommuner, regioner og såkaldt offentligretlige organer vil blive omfattet.

Der gives også bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler om, at industrianlæg og datacentre over en vis størrelse skal udarbejde cost-benefit-analyser for at vurdere, om der er mulighed for brug af overskudsvarme, f.eks. i et nærliggende fjernvarmenet. Også det er jo noget, vi gerne vil have i Danmark, og mellem Folketingets partier er der jo for nylig lavet en aftale, der skal underbygge den udvikling med udnyttelse af overskudsvarme i Danmark.

Lovforslaget vil også give Rådet for Energieffektiv Omstilling den ekstra opgave at være ekspertnetværk, som det hedder, og rådgive om lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde, som det så mundret hedder i sådan et forsøg på en omsætning til dansk af det begreb, der anvendes i direktivet.

Så opsummerende medfører lovforslaget, at dele af energieffektivitetsdirektivet kan implementeres og dermed understøtte en bedre udnyttelse af energien, og der, hvor det så ender med at fortrænge olie og gas som energikilder, reducerer det som sagt altså også CO2-udledningen. Jeg har læst mig til, at Energistyrelsens opgørelser viser, at fra 2020 til 2023 var der energibesparelser for 159 GW i statens bygninger. Det er vældig positivt, og udviklingen med energieffektivitet vil altså blive understøttet yderligere med lovforslaget her, som Socialdemokratiet altså kan støtte.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes, der er rigeligt med bemyndigelser i det her lovforslag; ministeren skal have alle mulige bemyndigelser. Når jeg kigger i høringsnotatet, står der:

»Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at direktivets forpligtelser om energisparemål og renoveringer for den offentlige sektor skal gennemføres i national ret. Energistyrelsens beregninger viser, at energisparemålet på 1,9 pct. årligt fra 11. oktober 2025 forventes at blive indfriet ud fra de tiltag, som allerede er iværksat i dag, til og med 2028.«

Når jeg læser sådan noget, tænker jeg: Nå, men hvad er egentlig vores potentiale for de her energibesparelser? I stedet for har man fokus på, at man nu lever op til direktivet og så ikke skal foretage sig mere.

Altså, det her emne med energieffektiviseringer, elektrificering og energibesparelser har været underprioriteret i flere år. Kan ordføreren ikke se, at der sådan set ligger nogle muligheder her, ved at vi implementerer det her direktiv på bedre vis end det, lovgivningen lægger op til?

Ordføreren.

Altså, udlægningen af, at det er et problem, vil jeg egentlig godt anfægte, for det, at der skrives sådan i høringssvarene, og at Energistyrelsen kan sige, som de gør, er vel et udtryk for, at vi faktisk lykkes med at gennemføre energieffektive løsninger, og at det går fremad. Det kan man jo også vælge at glæde sig over. Det lykkes så frem til 2028 med de ting, der er i støbeskeen nu, og der vil jo så følge yderligere tiltag i årene derefter.

Men at det skulle være noget dårligt eller slapt, er jeg egentlig ikke enig i; det er vel et udtryk for, at vi er på rette spor. Men det sker jo kun, såfremt man faktisk følger og gør de ting, som man forventer nu. Det er jo ikke, fordi man så nu kan sige: Så behøver vi ikke at foretage os mere. Det er, under forudsætning af at man fortsætter den kurs, der er lagt nu.

Spørgeren.

Jamen, vi havde debatten her i Folketingssalen for 2 år siden, den 23. februar, på foranledning af at Enhedslisten havde fremsat et beslutningsforslag inspireret af CONCITO og SYNERGI om at lave en ambitiøs strategi for energieffektiviseringer og energibesparelser for 2030. Det afviste regeringen, fordi det ikke var den rigtige tidsplan. Og man må bare konstatere, at en række partier sådan set syntes, at det var et godt forslag. Nu har vi så spildt 2 år – hvad er der sket de sidste 2 år?

Jeg synes, at der er et potentiale her, som man ikke har dyrket nok, og det er det, jeg gør opmærksom på.

Ordføreren.

Men sådan en konkret politisk diskussion om, hvad vi mere kan foretage os, indgår jeg meget gerne i, for jeg tror, at vore partier er meget enige om, at det her er et meget vigtigt emne. Og jeg synes jo f.eks., at det, at vi tidligere kunne indgå aftalen om at understøtte udbredelsen af overskudsvarme m.m., er et eksempel på, at der fortsat sker positive ting, og det er en udvikling, vi meget gerne ser bliver stærkere.

Det, lovforslaget her gør, er jo så, at det ikke kun er statens område, men også kommuner, regioner og offentligretlige organer, altså boligorganisationer og andre, som også vil blive omfattet, og hvor der er en særlig opmærksomhed på, at man faktisk gennemfører energieffektiviseringstiltag. Så det synes jeg er positivt.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Den næste er hr. Christian Friis Bach fra Venstre. Velkommen.

Mange tak for det. I min tid i FN rejste jeg rigtig meget i Østeuropa og boede på hoteller med etlagsvinduer og med radiatorer uden termostater, hvor man så havde valget mellem enten at svede eller at åbne vinduet. Derfor igangsatte vi et arbejde i FN for at lave fælles energieffektivitetsstandarder for bygninger på tværs af hele det europæiske kontinent. Det var et arbejde, som fik rigtig stor opmærksomhed fra en række danske virksomheder, som bakkede op og mødte op og deltog aktivt.

Det er jo selvfølgelig bare et lille eksempel på, hvorfor arbejdet med energieffektivitet er rigtig godt for klimaet. Energieffektivitet er det allervigtigste brændstof i den grønne omstilling, og det er rigtig godt for Danmark og for fælles standarder og for dermed at fremme de danske virksomheder, og det gælder lige fra Rockwool til Danfoss og til alle mulige andre, som kan levere innovative og stærke løsninger på energieffektivitet i bygninger. Derfor er det her et godt forslag, der bakker op om implementeringen af energieffektivitetsdirektivet, og man kan sige, at det jo selvfølgelig er lidt bøvlet og bureaukratisk for Danmark, men det er rigtig godt for danske virksomheder og dansk erhvervsliv og for klimaet, at vi får sikret det her i hele Europa og også i mange af de lande, som søger optagelse i EU.

Lovforslaget er jo primært en række bemyndigelser til ministeren for at indberette og offentliggøre data om energiforbruget i det offentlige, oplysninger om offentlige bygninger, og for at offentlige myndigheder skal sætte fokus på energieffektiviteten, når de køber ind. Der skal komme nye regler på varme- og køleområdet og nye kommunale køleplanregler for udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre.

Det er alle sammen små skridt, hvor vi nu giver ministeren mulighed for at agere og engagere sig yderligere i at fremme energieffektiviteten i Danmark og ikke mindst i den offentlige sektor. Og det er et rigtigt skridt mod en mere bæredygtig fremtid, og det er ikke kun penge, det er klima, det er energisikkerhed, det er en bæredygtig brug af vores ressourcer.

På den baggrund stemmer vi i Venstre for lovforslaget. Jeg skal hilse fra hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne og sige, at de også stemmer for forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg er jo ikke overrasket over, at ordførerens parti vil stemme for lovforslaget. Nu bliver det ligesom ridset op, hvor dygtig Danmark er her, men jeg synes jo, at det her lovforslag giver en masse bemyndigelse til ministeren, og så tager ministeren sig af det. Jeg ville egentlig hellere have, at vi var mere præcise i det, som Folketinget beslutter. Når nu Danmark har så mange stærke kompetencer inden for energieffektivisering og energibesparelser og elektrificering, kunne man så ikke have et fokus på ikke bare at minimumimplementere et EU-krav, men sådan set skal forsøge at nå så langt som muligt? Det er, som om der med den der forsyningssikkerhed, som har været i fokus tidligere, da kulpriserne var høje og Putins angreb på Ukraine var af nyere karakter, var større fokus på, at vi skulle frem til at blive selvforsynende i Europa. Jeg synes jo, at man skulle tage de her direktiver og få mest muligt ud af dem. Kan ordføreren ikke se, at vi godt kunne løfte det her til ikke bare at være en bemyndigelse til ministeren, men at man sådan set tog nogle beslutninger, der direkte stod i lovforslaget?

Ordføreren.

Nu ser jeg ikke de to ting som nogen modsætninger overhovedet, og jeg ved, at vi har en klimaminister, som meget gerne indgår i en stærk dialog med de partier, der bakker op om vores fælles lovgivning på klimaområdet og på energieffektivitetsområdet. Så en bemyndigelse er jo ikke det samme, som at vi ikke fortsætter vores gode dialog både i Folketinget og i forligskredsen om, hvordan vi kan styrke energieffektiviteten også i det offentlige. Men den her bemyndigelse følger som en konsekvens af direktivet, for vi skal implementere de her bemyndigelser for at sikre, at vi kan tilvejebringe det datagrundlag og de regler, som kan bakke op om energieffektiviseringsdirektivet. Så det er ikke nogen modsætning, og jeg indgår gerne i den dialog om, hvordan vi kan styrke energieffektiviteten i Danmark fremadrettet.

Fru Dina Raabjerg.

Tak, og tak for en fin tale. Jeg vil spørge ordføreren om nogle af de regler, som ordføreren nævner i sin tale, og som ministeren bliver bemyndiget til at fastsætte. Mener ordføreren, der kan være politik i udformningen af de regler?

Ordføreren.

Ja, det kan der sagtens være. Når vi fastsætter regler for udnyttelse af overskudsvarmen fra datacentre – og der har vi jo netop blive set på prisloftet – er der bestemt politik i det. Og i det omfang at det har en politisk implikation og det er noget, der kræver en drøftelse i Folketinget, er jeg sikker på, at ministeren vil møde op og tage den drøftelse med os. Så ja, der kan sagtens være politik i det, men vi fastlægger de overordnede rammer for implementeringen af direktivet med det her lovforslag, og det er et afgørende skridt for at sikre, at også andre lande i Europa tager skridt for at implementere direktivet.

Spørgeren.

Tak for svaret. Det var sådan set også det svar, jeg havde håbet der kom, for vi har jo ret beset ikke nogen sikkerhed i det her lovforslag for, at al den politik, der bliver puttet ind i de her regler, på noget tidspunkt bliver drøftet i Folketinget. Så hvordan mener ordføreren at Folketinget får den sikkerhed, at man er med til at fastsætte de regler, som ordføreren selv siger at der er politik i?

Ordføreren.

Nu har Danmark jo været med til at vedtage energieffektivitetsdirektivet, så der har allerede dér været en politisk proces, og vi har jo i Europaudvalget og i det her Folketing bakket op om den linje, som regeringen har lagt i energieffektivitetsdirektivet. Så i det omfang man er uenig i, hvorvidt bemyndigelserne overtræder politiske beføjelser, skulle man jo have kendt sin besøgelsestid dengang. Jeg siger bare, vi har et godt og bredt samarbejde om klimalovgivning i Danmark under klimaloven, og der ligger hos boligministeren et omfattende engagement i energieffektivitet i bygninger, hvor Folketinget inddrages, og det er jeg ikke nervøs for at det her lovforslag kommer til at blokere for.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er den næste hr. Mads Fuglede fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for ordet. Med en lille omskrivning af det, hr. Jesper Petersen så fint sagde: Den energi, man ikke bruger, er den bedst anvendte energi. Vi er meget positivt indstillet over for L 148. Det er et direktiv om energieffektivitet, som skal bidrage til, at vi når EU's klimamålsætning om en CO2-reduktion på 55 pct. for det samlede EU i 2030. Det er jo en målsætning, vi som land og nation er blæst forbi for længe siden, men det understreger også, at der er behov for at tale om klima i et større perspektiv end bare det nationale.

Nu skal vi så indføre en målsætning og lovgivning for at overvåge klimaeffektiviteten i især offentlige bygninger. Det er det, vi har fæstnet os meget ved. Det er jo en anden måde at sige på, at man også forøger det bureaukratiske pres herhjemme. Så når vi i Danmarksdemokraterne stemmer for dette forslag, skyldes det, at det er logisk for os, at energieffektivitet er og bør være en af de mest logiske veje til at nå vores CO2-reduktioner.

Men jeg bider også meget mærke i det, som hr. Søren Egge Rasmussen var inde på, nemlig at når vi i forvejen er så langt forbi og er dukse og sikkert har nogle kompetencer her, som mange andre ikke har, forventer vi egentlig, at man fra ministeriets side nidkært holder øje med, at dette ikke bare ender som en øvelse, der fører til mere bureaukrati i stedet for egentlig energieffektivitet, men at det er noget, vi efterfølger, sådan at vi også kan være den ekstra indsats, vi gør bureaukratisk, bekendt, da det fører til, at vi bliver mere energieffektive. Det er sjældent, at jeg står og citerer både socialdemokrater og ordførere fra Enhedslisten, men det holder nok også snart op.

Jeg kan således meddele, at vi agter at stemme for L 148.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er den næste fru Anne Valentina Berthelsen fra SF. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Energieffektivitet er jo ikke bare et teknisk spørgsmål, men det er også en afgørende brik i vores klimaindsats og i vores bestræbelser på at frigøre os fra fossile brændstoffer og i vores arbejde for at sikre en bæredygtig fremtid. Derfor er SF overordnet set positivt indstillet over for det lovforslag, som vi behandler i dag. Med lovforslaget tager vi endnu et skridt i retning af at realisere de forpligtelser, som vi har påtaget os i EU-regi, og som er en del af bl.a. Fit for 55-pakken. Det er nødvendigt, at vi gør energieffektivitet til en integreret del af vores energipolitik, og at vi sikrer, at både de offentlige og de private aktører lever op til de ambitiøse mål, der er sat fra EU's side.

Et af de helt centrale elementer i det her forslag er jo, at der lægges op til en mere systematisk monitorering af energiforbruget i det offentlige, og hvis vi skal lykkes med at reducere vores energispild, kræver det, at vi har den nødvendige viden om, hvor vi kan gøre det bedre. Derfor er det selvfølgelig positivt, at vi får klare krav, både til indberetning og offentliggørelse af energiforbrug i offentlige bygninger. Det skaber gennemsigtighed, og det giver os som samfund de bedste forudsætninger for at prioritere de rigtige tiltag. Samtidig bakker vi op om princippet om »Energieffektivitet først« i den overordnede planlægning og i forhold til større investeringsbeslutninger. Hvis vi skal sikre en økonomisk ansvarlig og klimamæssigt bæredygtig energiomstilling, skal energieffektivitet være en integreret del af beslutningsprocesserne, både når det gælder en udbygning af elnettet, udviklingen af gasinfrastrukturen og den bredere energipolitik osv. Derudover er vi glade for, at forslaget også adresserer energieffektivitet i fjernvarme- og fjernkølesektoren, og vi ved, at der ligger et stort potentiale i at optimere de her systemer, både i forhold til energieffektivitet og i forhold til udnyttelse af overskudsvarme.

SF er også glade for sikringen af, at overskudsvarme fra datacentre bliver brugt aktivt, og at vores fjernvarmesystem bliver så effektivt som muligt. Derfor er det et vigtigt fremskridt, at vi nu får mere konkrete regler på området, men der er nogle detaljer, vi skal have drøftet nærmere i udvalgsarbejdet. Vi skal sikre, at de bemyndigelser, der gives til ministeren, udmøntes på en måde, der både giver fleksibilitet og klare rammer for de aktører, som berøres af lovgivningen. Samtidig skal vi have fokus på at minimere den administrative byrde for kommunerne og for de virksomheder, som skal leve op til de nye krav, og derudover skal vi selvfølgelig sikre os, at vi udnytter alle muligheder for at styrke energieffektiviteten. Så den drøftelse kommer ikke til at slutte med lovforslaget.

Alt i alt er det et vigtigt skridt i den rigtige retning. Det styrker energieffektiviteten, det skaber bedre rammer for energiplanlægningen, og det er med til at sikre, at vi som samfund lever op til vores forpligtigelser på klimaområdet. Derfor støtter vi i SF lovforslaget, og vi ser frem til udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Lovforslaget her har til formål at implementere dele af EU's energieffektivitetsdirektiv og indebærer primært bemyndigelsesbestemmelser til klimaministeren. Der er lige mange nok bemyndigelsesbestemmelser til klimaministeren, synes vi, og vi vil derfor, ligesom jeg kan høre at flere af mine kollegaer herinde også siger, gerne se på, om man kunne finde en måde, hvorpå man kunne forankre noget af det her lidt mere politisk. Det er god liberal politik, og vi synes også, det er god regeringsførelse, at der er noget demokratisk kontrol med, hvad en minister kan gå og gøre. Så jeg vil håbe på ministerens velvilje over for, at vi kigger nærmere på det.

Lovforslaget ventes også at påføre regioner, kommuner og virksomheder øgede administrative byrder, og i en tid, hvor det har stort fokus, at vi gerne vil af med administrative byrder og bureaukrati, kunne vi da godt tænke os det lidt bedre belyst, om vi måske kunne få kvantificeret det og kigge på, om vi måske kunne undgå noget af det, så det er noget, vi vil trykke lidt mere på i udvalgsarbejdet.

Helt generelt kan større energieffektivitet have store samfundsøkonomiske gevinster og er i sig selv en fornuftig ting der, hvor vi bruger energien suboptimalt, men jeg vil bare advare imod, at det i sig selv bliver et mål at bruge så lidt energi som muligt som samfund. Vi skal bruge energien smart, og når vi bruger energien smart, opnår vi også alle mulige gevinster for menneskeheden. Det handler f.eks. om, hvordan vi kan bruge AI til at hjælpe med klimaforandringerne eller til alt mulig andet, som vi bruger energi til.

Når det er sagt, stemmer Liberal Alliance for.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Med det her lovforslag implementerer vi dele af EU's ændrede energieffektiviseringsdirektiv. Fokus på loven i loven er på energieffektivitet i offentlige bygninger, krav om energi i offentlige udbud, forbrugerrettigheder i fjernvarmesektoren og bedre udnyttelse af overskudsvarme. Som flere her i salen har sagt i dag, er den bedste energi den, som vi ikke bruger. Kogt ind til en bouillonterning er det jo det, fokusset er på, i det her lovforslag, altså at bruge mindre energi. Det bakker vi naturligvis op om.

I to årtier har jeg selv arbejdet med offentlige udbud, og min erfaring er, at det er en rigtig dårlig idé at proppe alle mulige politiske dagsordener ind i en udbudsproces. Hvis man køber pc'er eller telefoner, er det altså den bedste maskine, der er i fokus, og alle mulige krav om sociale kontrakter, lærlinge, klima og energi og alt mulig andet er støj i processen. Det giver ekstra arbejde til både kunden og leverandøren, og min erfaring er desværre, at det ikke har nogen verdens betydning for valg af leverandør eller løsning. Her har vi bare ikke rigtig noget valg, fordi det er en del af EU-reglerne.

Vurderingen er, om det giver mening at sætte overskudsvarme i spil – det er også en del af lovforslaget her – og det er jo noget, vi alle sammen enige om vi rigtig gerne vil. Her ligger der en forholdsvis ny aftale, hvor vi fjerner prisloftet på overskudsvarme; så det er jo super god timing. Men det er altså ikke okay i det her lovforslag, at ministeren og ministeriet fortsætter med at undergrave det danske demokrati. Den her gang synes jeg faktisk, at man har taget det til ekstremerne.

Hvis min ordoptæller ellers er rigtig, er ordet bemyndige nævnt 606 gange på 124 sider, og det må simpelt hen være rekord. Der er i hvert fald ikke et eneste ministerie, vi har, der tilraner sig så meget magt, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet gør. Det er overdrevet, hvad I har gang i, og I gør det, fordi vi er tvunget til at stemme for de her lovforslag, fordi de udmønter EU-lov.

Synes I virkelig, at det er udtryk for respekt for folkestyret? Det er jer embedsmænd og ministre, der gør, at mange folkevalgte simpelt hen opgiver ævred, fordi vi ingen indflydelse har, og fordi vi ikke kan stoppe den galoperende vækst i bureaukratiet på grund af de her bemyndigelser. Her har vi en minister, som for nylig har vist, at man heller ikke altid er i stand til at håndtere den magt.

Jeg stod i salen her for et par uger siden med et forslag fra fru Theresa Scavenius og forsvarede, at vi bemyndiger offentlige indkøb, med, at vi jo trods alt får forelagt de store sager i udvalget. Så går der et par uger, og så står vi med sagen om Lindehøj Station, som har en budgetoverskridelse på 900 pct. – 1,9 mia. kr. – og udvalget siger: Arh, synes I nu også, det er en god idé? Men ministeren er fløjtende ligeglad og godkender det alligevel. Det giver mig en følelse af, at man ikke er i stand til at håndtere den magt, man er blevet givet.

Nu har jeg et minut tilbage af min taletid, og der har jeg tænkt mig at opremse så meget, som overhovedet muligt af de bemyndigelser, der ligger i det her lovforslag:

§ 5: Ministeren nedsætter et uafhængigt råd om energieffektivitet og kan pålægge rådet at rådgive om lavindkomsthusholdninger.

§ 7: Ministeren kan fastsætte regler om finansierings-, informations-og tekniske aktiviteter til at fremme energieffektivitet.

§ 12: Ministeren kan fastsætte regler om, hvordan ordregiver kan indgå kontrakter og koncessioner med fokus på energieffektiviseringskrav, brug af princippet om energieffektivitet først, langsigtede energiydeevnekontrakter og offentliggørelse af effekter i EU's udbudsdatabase.

§ 13: Ministeren kan fastsætte regler om, at offentlige institutioner skal tage hensyn til CO2, planlægge energieffektivitet.

Jeg vidste, at det ville ske. Jeg er nået til nummer fire, og jeg har en liste her med 19 bemyndigelser. Så jeg kan ikke sige andet end tak for ordet.

Jeg er nødt til sige, at man ikke må bruge direkte tiltale, og »I« og »jer« er også direkte tiltale, og det må man heller ikke sige.

Men nu er det i hvert fald spørgeren hr. Søren Egge Rasmussen, der har ordet. Værsgo.

Jeg synes ikke, at ordføreren skal give op. Man kan jo stemme nej til et lovforslag. Den her del omkring, at der er for mange bemyndigelser til ministeren, er jeg helt enig i. Hvis jeg skal stille spørgsmål, er det nok noget i retning af: Hvad har man lavet i ministeriet de sidste 2 år? Vi havde jo en god debat her i Folketingssalen for 2 år siden, hvor Enhedslisten fremsatte et forslag om, at man skulle lave en plan for energibesparelser og energieffektiviseringer. Det skulle endda være en ambitiøs strategi. Der kan jeg huske, at De Konservative var positive over for det forslag, og det var Radikale og SF også. Og vi havde egentlig en udmærket debat.

Jeg har det sådan, at det her med energibesparelser og energieffektiviseringer er simpelt hen ikke blevet prioriteret højt nok, og jeg har ikke tillid til, at den der stribe af bemyndigelser er det, der sikrer, at vi kommer i mål. Så jeg synes egentlig, at vi gennem den her udvalgsbehandling skal prøve, om ikke vi kan få det her lovforslag lavet bedre. Og det vil jeg høre om ordføreren er enig i, altså i stedet for at give op kunne man godt kæmpe lidt videre.

Ordføreren.

Det er jo altid sådan, at når jeg er lige ved at kaste håndklædet i ringen, kommer Enhedslistens ordfører og siger, at nu må jeg spænde hjelmen og kaste mig ind i udvalgsarbejdet, og den opfordring vil jeg tage til mig. Det er vi absolut friske på at gøre fra Det Konservative Folkepartis side af.

Spørgeren.

Det lyder da godt. Jeg kan opmuntre De Konservative til at kæmpe videre. Er der nogen af de der bemyndigelser, som er ekstra grelle? Nu fik vi kun en 4-5 stykker af dem. Er der på listen dér nogen, som får ordføreren til at tænke: Det her er en af de rigtig slemme?

Det er der helt stensikkert, men der er så mange, at jeg simpelt hen ikke kan nå at scrolle ned og så lige finde dem, der er de værste. Det var faktisk ikke dem, der lå i toppen af listen. Der kommer nogle, der er værre, længere nede. Så dem må jeg fremsende bagefter.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Tak for det. Nogle gange har man sådan en fornemmelse af, at her har jeg været før. Det er så 2 år siden, at vi havde en rigtig god debat om Enhedslistens beslutningsforslag om, at der skulle laves en ambitiøs strategi for energieffektiviseringer og energibesparelser frem mod 2030. Det havde sit udgangspunkt i, at der var et offentligt møde omkring energipolitik, hvor CONCITO havde et oplæg, og hvor vedkommende, der holdt oplægget, ligesom sagde: Her er et overset hjørne af energipolitikken i Danmark, nemlig at vi simpelt hen ikke arbejder nok med energibesparelser og energieffektiviseringer, og at man ikke forsøger at være på forkant med, hvad EU kommer med af krav. Det er altså godt 2 år siden, at jeg formulerede det beslutningsforslag i samarbejde med flere organisationer uden for Folketinget. Vi havde debatten her i Folketinget. Det var en udmærket debat. Ministeren var positiv, men syntes ikke, det var den rigtige dato, jeg havde sat ind for at være fremme i skoene og lave noget på forhånd. Jeg står her og tænker: Hvad er der så sket de sidste 2 år?

Nu kommer der så et lovforslag, der skal leve op til det her direktiv, hvor der gives en stribe bemyndigelser til ministeren, og hvor ministeren så skal klare tingene bagefter. Jeg synes egentlig, det havde været langt stærkere, hvis der var et godt lovforslag, som sagde: Det er på den her måde, at Danmark skal sikre, at vi er et grønt foregangsland og lever op til vores klimalov. Det synes jeg havde været ambitiøst. Det er, som om de der milliardinvesteringer i brint, havvindmøller og CO2-lagring fylder for meget i energipolitikken og overskygger, at der er andet, som også er vigtigt. Det er jo de her energibesparelser og energieffektiviseringer. De er jo en vigtig brik i at blive et selvforsynende land, og i forhold til at Europa kan klare sig uden importeret gas og olie fra Rusland.

Jeg vil i udvalgsbehandlingen stille spørgsmålet: Hvad er der sket de sidste 2 år? Har man bare siddet og skrevet lidt om, hvor mange bemyndigelser vi kan give ministeren, i et langt lovforslag? Eller har man brugt tiden på faktisk at arbejde konstruktivt på at sikre flere energibesparelser ude i samfundet? Jeg må indrømme, at jeg er der, hvor jeg ikke vil love at stemme for det her lovforslag, men jeg vil sådan set godt give det et skud, i forhold til om vi kan finde ud af noget i udvalgsbehandlingen, som reducerer antallet af bemyndigelser og konkretiserer, hvad det er for en politik, som vi skal gennemføre for at leve op EU's krav.

Når jeg kigger i det her høringsnotat, bliver jeg ærlig talt lidt bekymret, når jeg så kan læse det her med, at Energistyrelsens beregninger viser, at energisparemålet på 1,9 pct. årligt fra den 11. oktober 2025 forventes at blive indfriet ud fra de tiltag, der allerede er iværksat i dag, til og med 2028. Når man så kender til det vedligeholdelsesefterslæb og til den vedligeholdelsesmangel, der er ude i de kommunale bygninger, og hvor meget der er at hente ved at lave de energirenoveringer, som kommunerne så ikke kan få lov til at lave, fordi der er et anlægsloft, som er alt for stramt, så må man sige, at der altså er nogle muligheder, vi ikke udnytter. Det er det, som jeg synes at vi skal sætte fokus på, i stedet for som sædvanlig at lave sådan noget minimumsimplementering omkring EU-krav. Hvorfor så ikke forsøge at få det bedste ud af det? Vi skal være et grønt foregangsland og ikke et land, der skal give flest mulige bemyndigelser til ministeren.

Med den forhistorie, der er, hvor jeg ikke kan se, at man i ministeriet har arbejdet seriøst med energibesparelser, hvorfor skulle jeg så være med til at give en voldsom masse bemyndigelser til ministeriet og ligesom overlade det til embedsmændene og sige: Det her klarer I, for det er bare et lille EU-krav, der er kommet, og det kan vi nok leve op til? Vi kunne jo leve op til det på bedste vis. Det er sådan set det, jeg efterspørger, altså at vi prøver at lave en EU-implementering, hvor man ikke bare går efter den laveste fællesnævner, men hvor man kunne gå efter den højeste fællesnævner og gå efter noget, der er ambitiøst. Det er sådan set det, jeg gerne vil efterspørge. Jeg kan jo så høre, at der er flere partier, der har det lidt på samme måde. Så jeg håber da, at der kan komme noget ud af en udvalgsbehandling.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Christian Friis Bach.

Tak for det. Jeg vil bare høre hr. Søren Egge Rasmussen, hvad Enhedslistens indstilling til selve energieffektivitetsdirektivet var, da det blev vedtaget.

Ordføreren.

Jeg sidder ikke i Europa-Parlamentet, så jeg ved ikke, hvad vi har stemt dernede.

Spørgeren.

Der er jo givet mandat fra Enhedslisten i Folketingets Europaudvalg til det her direktiv. Så vil jeg bare høre, hvad Enhedslisten stemte dengang, og dermed, om Enhedslisten ikke vurderer, at en implementering af et direktiv, som vi i i hvert fald Folketinget samlet har bakket op om, ved at give bemyndigelser vil fremme den grønne omstilling, i stedet for at vi skal gøre hvert eneste element i implementeringen af et direktiv til en politisk sag her i Folketinget. Det vil jo kun forsinke implementeringen af et vigtigt direktiv, som Danmark har kæmpet for blev så ambitiøst som muligt.

Ordføreren.

Jeg har sådan set taget det her så alvorligt, at jeg har fremsat et beslutningsforslag, B 7, som blev behandlet her i Folketingssalen tilbage den 23. februar. Så jeg har sådan set været på forkant. Hvad der så er blevet stemt i Europaudvalget, ved jeg ikke. Men vi er sådan set for, at man i EU arbejder sammen om at lave energibesparelser og energieffektiviseringer og inspirere andre EU-lande til at gøre det samme. Så vi er meget for det. Lige den konkrete afstemning kender jeg ikke til, men jeg kender til den konkrete behandling her i Folketingssalen for 2 år siden.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så er det hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. I Dansk Folkeparti er vi jo ikke imod den grønne omstilling – tværtimod. Men vi er imod, at det altid skal ske på en måde, hvor danskerne får regningen. Og som det jo er listet op, risikerer vi med det her forslag, at regionerne skal bruge endnu flere penge på administration i stedet for at sikre bedre sundhedsydelser. Der bliver også lagt op til, at danske virksomheder pålægges nye omkostninger, der i sidste ende går ud over vækst og arbejdspladser. Nogle virksomheder kan opleve offentlige udgifter helt op til 1,25 mio. kr. Så har vi også det, at fjernvarmeregningerne stiger, så det bliver dyrere at være dansker, og det er altså ikke vejen frem. Der har vi tværtimod brug for en politik, der sætter borgernes behov først, og altså ikke flere regler og krav, der skaber problemer i stedet for løsninger. Derfor kommer vi til at stemme nej til det her forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak. Lovforslaget her har til formål at implementere dele af energieffektivitetsdirektivet – et direktiv, der jo udspringer af Fit for 55-pakken, som bl.a. handler om, at EU skal nedbringe nettoudledningen med 55 pct. i 2030. Det bakker vi jo i Radikale Venstre varmt op om.

Af direktivet, som nu bliver til dansk lov, følger det, at vi skal realisere energibesparelser i det offentlige og også skærpe krav om energieffektivitet i offentlige udbud. På den måde bidrager det her lovforslag jo til mange af de ting, som Radikale Venstre gerne vil på energiområdet, herunder også den del, der handler om en bedre udnyttelse af datacentres overskudsvarme.

Så er der et af elementerne, der er nævnt her i debatten i dag, som jeg også selv har noteret mig, nemlig at der med det her lovforslag bliver givet på den gode side af rigtig mange ministerbemyndigelser. Og hvis man kun læser teksten og ikke konteksten, jamen så betyder det jo mere eller mindre al magt til ministeren, også til at træffe politiske beslutninger om, hvordan målene så skal indfries. Ser man på det, jeg vil kalde konteksten, mener jeg da også, at ministeren har en forpligtelse til at inddrage Folketinget, forligskreds og ordførere, når politikken bliver til.

Men jeg kunne godt tænke mig, at ministeren adresserer det her med de mange bemyndigelser, der bliver givet med det her lovforslag, og også, hvordan ministeren har tænkt sig at administrere dette, når ministeren kommer på talerstolen om lidt. Tak, formand.

Der kommer lige et enkelt spørgsmål, og det er fra hr. Søren Egge Rasmussen.

I forhold til det hjørne her med bemyndigelserne og det, som ordføreren trækker frem, om at inddrage Folketinget, har vi ikke rigtig hånd i hanke med det her med energieffektiviseringer, for vi har jo ikke et stort forlig, der ligesom har fokus på det. Der er jo andre dele af energipolitikken, f.eks. på fjernvarmeområdet, hvor det ville være forligsbelagt, hvis det var sådan, at man skulle lave ændringer; så ville vi jo være inddraget i forligskredsen.

Der synes jeg, at vi har en svaghed her, ved at vi ikke – vi har en klimalov og nogle målsætninger – har et konkret energispareforlig. Så til det, som ordføreren efterspørger her, om den der inddragelse vil jeg sige, at den er vi sådan set ikke sikret, medmindre man laver om på det her lovforslag. Kan ordføreren se nogle muligheder for det?

Ordføreren.

Jeg er sådan set ikke uenig med spørgeren, og det er også derfor, jeg selv rejser det her. For det er ikke bare en-to bemyndigelser og en lille smule politik, der ligger på ministerens bord; det er sådan set rigtig meget. Og på den måde betyder det jo også, at der skal være en ekstraordinær tillid til, at ministeren så forvalter sine bemyndigelser på en måde, som der vil være opbakning til i Folketinget.

Men jeg ser frem til at høre ministerens svar. Jeg så, at han noterede lidt i sine papirer, så jeg går ud fra, at han besvarer dem. Om ikke andet må vi jo hjælpes ad med at spørge ind til det om ganske kort tid, for jeg håber, at både ministeren, men sådan set også ministeriet, har tænkt over, hvordan det her skal administreres, når nu der ikke er en forligskreds, der er naturlig at indkalde.

Der er ikke flere korte bemærkninger, og så siger vi tak til ordføreren. Så er det ministeren, som man længe har ventet på, og som har mulighed for at komme på talerstolen. Velkommen.

Tak. Først og fremmest vil jeg gerne takke for bemærkningerne til lovforslaget. Og som flere har nævnt, har det til formål at muliggøre implementeringen af dele af EU's energieffektivitetsdirektiv. Direktivet har implementeringsfrist den 11. oktober 2025 og er, som andre også har nævnt, en del af EU's Fit for 55-pakke, der skal bidrage til at indfri EU's klima- og energimålsætninger.

Direktivet indeholder en række forskellige krav til energieffektivitet i medlemsstaterne. Nogle krav er overordnet, f.eks. en energispareforpligtelse for Danmarks samlede energiforbrug, der ikke kræver ny lovgivning, og andre forpligtelser forudsætter ny lovgivning, der sikres med dette lovforslag. Konkret vil størstedelen af den tekniske implementering ske ved bekendtgørelser og udmøntes med hjemmel, bl.a. dette lovforslag.

Direktivet skal være med til at sikre, at det offentlige går foran med et godt eksempel, hvad angår energieffektivitet. Lovforslaget skal bl.a. muliggøre monitorering af energirenoveringer af offentlige bygninger og energiforbruget i det offentlige, og derudover indføres med lovforslaget mulighed for at pålægge det offentlige krav om energieffektivitet i offentligt udbud, hvilket ligeledes er i overensstemmelse med direktivet. Direktivet stiller også en række krav til varme- og køleforsyningen, som lovforslaget er med til at implementere. Det drejer sig bl.a. om regler om forbrugerrettigheder på fjernvarme- og fjernkølingsområdet, kommunale planer for køleforsyning og regler om datacentres udnyttelse af overskudsvarme samt betingelser for effektiv fjernvarme- og fjernkølesystemer. Dertil muliggør lovforslaget implementering af en række øvrige mindre direktivkrav.

Jeg ser frem til at drøfte lovforslaget og behandlingen i udvalget, og som efterspurgt vil jeg lige give en kommentar til nogle af de bemærkninger, ordførerne har haft. Jeg tror, jeg vil starte med fru Samira Nawa – jeg skal huske at sige det rigtigt, og jeg øver mig stadig – i forhold til inddragelse. Der er flere elementer af inddragelse, og noget af det kan vi måske håndtere i lovprocessen, for det er jo også muligt i lovprocessen at give en mere præcis retning for, hvordan bemyndigelserne vil blive udmøntet. Det var det ene sted. Når vi kan give noget en præcis retning i lovprocessen, synes jeg bestemt, vi skal gøre det, altså i den drøftelse, der skal være i udvalget.

Så er der også noget, der handler om inddragelse af omverdenen i udstedelse af bekendtgørelserne. Vi har et råd for energieffektivisering, som vi selvfølgelig vil konsultere, lige såvel som at bekendtgørelserne vil komme i almindelig høring. Hvis nogen i Folketinget ønsker, at vi skal drøfte bekendtgørelserne, så er det bare at sige til, for så stiller jeg selvfølgelig gerne op til det. Så fuld opbakning til det videre arbejde på den måde. For det handler jo både om at øve politisk indflydelse, men det handler også om at være godt informeret om, hvordan det her lovforslag så udmøntes i detaljerne, når vi går i gang.

Så jeg håber, at noget af det kan gøre en tryg, og jeg synes, at første skridt er, lovprocessen og udvalgsbehandlingen, og hvis der er noget, hvor vi kan give bemyndigelserne retning for at skabe tryghed for, hvordan de planlægges, udmøntes, så vil mit ministerium gøre, hvad det kan, for at gøre det. På nogle punkter kan det, skal jeg med det samme sige, være vanskeligt, fordi det ikke er alle fortolkninger af direktivet, Kommissionen er helt præcis med endnu, men vi vil gøre vores yderste for at give den tryghed.

Helt generelt vil jeg om kommentarerne sige, at de jo meget godt viser spændvidden i nogle af de balancer, vi skal finde. Nu er SF så ikke længere til stede i salen, men SF's ordfører nævnte nogle af dem, og Danmarksdemokraterne har nævnt noget, og Dansk Folkeparti har nævnt nogle, der er i kategorien for, at man skal passe på de administrative byrder og sørge for, at det, vi gør, er der proportionalitet i, i forhold til hvad der kommer ud af det, og det er bestemt et hensyn, som er med i det her. Så er der selvfølgelig også et hensyn, der sikrer, at der, hvor der er mulighed for at øge rationel energiudnyttelse, skal vi selvfølgelig understøtte det og den måde, vi gør det på. Så de her balancer viser jo også meget godt noget af den kompleksitet, som er her, og som de forskellige kommentarer afspejler. Jeg tror, at jeg stopper der.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Den første lille detalje er, at jeg skulle hilse fra Alternativet og sige, at de er for lovforslaget.

Sådan som jeg ser lovforslaget, er det jo et direktiv, der, så vidt jeg kan læse, er fra september 2023, og nu behandler vi så et lovforslag i dag. Jeg kan ikke lade være med sådan at tænke, om de har siddet og skrevet på et lovforslag, og hver gang, de ikke sådan helt har kunnet nå til vejs ende, har de skrevet, at de nu bliver en bemyndigelse til ministeren, og det er så løbet op i en del bemyndigelser. Så jeg synes på den vis ikke, at det er det bedste lovforslag. Hvis man har arbejdet så længe med det, hvorfor er man så ikke kom frem til noget bedre?

Jeg synes ikke det udgangspunkt, som man godt kunne have, nemlig at vi skal være et grønt foregangsland på det her felt, har været styrende for det. Når nu EU kommer og siger, der er et krav om at renovere 3 pct. af de kommunale bygninger om året, kunne man da godt vælge at lægge sig højere. Hvis vi går ud fra den bygningsmasse, der er ude i kommunerne, ville det sådan set være fornuftigt at stile højere end det, der er EU's minimumskrav, og det ville sådan set også være lovligt. Kan ministeren ikke se, at det var en mulighed?

Ministeren.

Jeg ville gerne have nået at tjekke, om Enhedslisten stemte for direktivet i Europaudvalget, men det har jeg så ikke nået, men det opklarer vi nok senere i processen. Renoveringskravet til bygninger fastsættes ikke her – det kommer senere. Det er fair nok, at man har et politisk synspunkt om, at man skal have en mere aggressiv energieffektiviseringspolitik generelt. Det, vi gør her, er, at vi implementerer et direktiv.

Så vil jeg bare nævne, at jeg personligt ikke kan genkende billedet af, at Danmark ikke fører en fremadrettet og ambitiøs energieffektiviseringspolitik. Alene det forhold, at vi jo ligger foran kurven i forhold til at opfylde kravene på det her område, vidner jo om, at vi gør det. Vi har energiafgifter, som vi bruger aktivt; vi kommer med CO2-afgifter, og det har også en energieffektiviseringsgevinst; vi har moms på energi i den høje ende i Europa; vi har energirenoveringspuljer; vi har varmepumpepuljer; vi har fjernvarme; vi har en bilbeskatning, der understøtter, at man går væk fra fossile ineffektive forbrændingsmotorer og over til el; og vi har sammen lige ændret reglerne for overskudsvarme. Så jeg kan ikke genkende billedet af, at vi ikke har en aktiv politik for at understøtte rationel anvendelse af energi i det her land.

Spørgeren.

Hvis ministeren vil undersøge det hele, kan ministeren også undersøge, hvad holdningen til B 7, det beslutningsforslag, vi debatterede her i Folketingssalen for 2 år siden, var, og måske lige tjekke, hvad man så har lavet i ministeriet siden. Har man samlet bolden op og sagt: Enhedslisten havde den forkerte tidsplan, men det var det rigtige indhold, så lad os da arbejde seriøst med det? Eller hvad er det, man har lavet? Jeg synes ikke, jeg kan identificere, at vi er et foregangsland med hensyn til energibesparelser. Det må jeg ærligt indrømme. Det burde vi være med den viden, vi har i Danmark.

Ministeren.

Om man er et foregangsland, er jo en individuel vurdering, og det afhænger jo af øjnene, der ser. I min optik er vi det, bl.a. qua en masse af de politiske rammer, vi har sat op for prissætningen af energi. Vi har også betydelige tilskudsmidler. Jeg kan godt huske debatten, og jeg kan også huske, der var et flertal, der ikke var enigt med Enhedslisten i deres beslutningsforslag, så det led vel den skæbne, det så gjorde, helt demokratisk.

Tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.