Erhvervsudvalget 2024-25
L 147
Offentligt
3004633_0001.png
Folketingets Lovsekretariat Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
10. april 2025
Besvarelse af spørgsmål 8 ad L 147 stillet af Erhvervsudvalget den 4.
april 2025 efter ønske fra Helle Bonnesen (KF).
Spørgsmål:
Kan ministeren oplyse, hvilke andre lande, der har implementeret direkti-
vet, eller hvornår det forventes, at de øvrige EU-lande gør det?
Svar:
Jeg kan oplyse, at der den 13. december 2024 blev afholdt et seminar om
gennemførelse af direktivet om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne
omstilling gennem bedre beskyttelse mod urimelig praksis og gennem
bedre oplysning. Alle deltagende EU-lande (i alt 24) oplyste, at de havde
påbegyndt arbejdet med implementering af direktivet. Få EU-lande var på
daværende tidspunkt i den indledende fase, mens flere var ganske langt og
havde sendt lovforslag i offentlig høring, heriblandt Danmark.
Nogle EU-lande oplyste, at de muligvis kunne opleve forsinkelser grundet
kommende valg eller igangværende forhandlinger om regeringsdannelser.
Alle EU-lande skal have implementeret direktivet inden fristen den 27.
marts 2026, hvorefter direktivet vil træde i kraft den 27. september 2026 i
alle EU-landene.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk