L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
L 147 Bilag 1
Offentligt

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN

Dato: 20. november 2024

Høringsliste

3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademikernes Central

organisation, AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ankenævn for Bi

ler, Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Ankenævnet for Feriehusudlej-

ning, Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber, Ankenævnet for Forsik

ring, Ankenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme, Ankenævnet for Kø

reundervisning, Ankenævnet for Tekniske Installationer, Ankenævnet på

Energiområdet, APPLiA Danmark, ATP Arbejdsmarkedets Tillægs

Pension, Autobranchen Danmark, Banedanmark, BAT, Bilbranchen,

Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL), Bryggeriforeningen, Bryggeri

ets Ankenævn, Børnerådet, CBS Copenhagen Business School, CEPOS,

Cevea, CO-Industri, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks National-

bank, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Statistik, Dansk An

noncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk B ilbrancheråd,

Dansk Ejendornsmæglerforening, Dansk e-Mobi litet, Dansk Erhverv,

Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Korelærer-Union,

Dansk Markedsføring, Dansk Mobilitet, Dansk Møbeltransport Forening,

Dansk Persontransport (DPT), Dansk Standard, Dansk Mode og Textil

(DM&T), DTL Danske Vognmænd, Dansk Vand- og Spildevandsfor

ening (DANVA), Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder,

Danske Bedemænd, Danske Cykelhandlere, Danske malermestre, Danske

Medier, Danske Private Parkeringsselskabers Brancheforening, Danske

Regioner, Danske Universiteter, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De Samvir

kende Købmænd (DSK), Den Danske Dommerforening, Den danske

Fondsmæglerforening, Det finansielle ankenævn, Det Kriminalpræven

tive Råd, DI Byggeri, DI Digital og Dansk Industri, Digitalt Ansvar,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DSB AIS, e-Mærket,

EnergiFyn, Evida Holding A/S, Fagbevægelsens Hovedorganisation,

FDM Forenede Danske Motorejere, Feriehusudlejernes Branchefor

ening, Finans og Leasing, Finans Danmark, Finanstilsynet, Flixbus AIS,

Forbrugerklagenævnet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk,

Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), Foreningen af Offentlige

Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen Danske Revisorer,

Forsikring og Pension, Fynbus, Færøernes Landsstyre, Gi-een Power Den-

mark, HK Danmark, HORESTA, Håndværkets Ankenævn, Institut for

Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, ITU IT-Uni

versitetet i København, Journalistforbundet, Justitia, Klagenævnet for

Ejendornsformidling, Klagenævnet for Taxi, KL Kommunernes Lands

forening, KOMBIT, Kreativitet & Kommunikation (KreaKom), Krimi

nalforsorgsforeningen, Københavns Byt-et, Københavns Universitet,

KONKURRENCE- OG

FORBRUG ERSTYRELSEN

ERHVERVSMINISTERIET

—

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Landbrug og Fødevarer, Landsstyret via Rigsombudsmanden på Færø

erne, Lokale Pengeinstitutter, Metroselskabet lIS, M idttrafik, Mobility

Denmark, Naalakkersuisut, Nordjyllands Trafikselskab, Parkeringsklage

nævnet, Pakkerejse-Ankenævnet, Parcelhusejernes Landsforening, Politi-

forbundet i Danmark, Prosa (tidl. Forbundet af IT-Professionelle), Radio-

og TV-nævnet, RID Rejsearrangører i Danmark, Retspolitisk forening,

Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup, Retten i Helsingør, Retten i Herning,

Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten i Holbæk, Retten i Holstebro,

Retten i Horsens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing

F., Retten i Næstved, Retten i Odense, Retten i Randers, Retten i Ros

kilde, Retten i Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i Viborg, Retten i

Aalborg, Retten i Aarhus, Retten på Bornholm, Retten på Frederiksberg,

Rettighedsal I iancen, Rigsadvokaten, Rigspol itichefen, Rigspolitiet, Rigs

revisionen, RUC Roskilde Universitet, Rådet for digital sikkerhed, SDU

Syddansk Universitet, Selvstyret via Rigsombudsmanden i Grønland,

Sex og Samfund, SMV Danmark, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk

og International Kriminalitet, Sydtrafik, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tele

ankenævnet, Teleindustrien, Trafikselskabet Movia, Visit Denmark, Ve

stre Landsret, Østre Landsret, Aalborg Universitet og Aarhus BSS.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Ankenævn for bi[er

bilktage.dk

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Att. Lea ørum Molsted

Sendt pr. e-maiL: [email protected]

BalLerup, den 18. december 2024

Høringssvar— Høring over udkast tit Lov om ændring af Lov om markedsføring, Lov om forbrugeraf

taLer og forbrugerkLageLoven

Ankenævn for biler har den 20. november 2024 modtaget ovennævnte høring over udkast

til,

lov om

ændring af Lov om markedsføring, Lov om forbrugerattaler og forbrugerklageloven.

Ankenævn for biler takker for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til lovforslaget.

Lovforslaget giver anledning til følgende bemærkninger:

Forslag om ændringer i forbrugerklagetoven

Ankenævn for biler støtter de stillede forslag om delegation af afgørelseskompetence til ankenævnets

sekretariat, mulighed for sambehandling at ensartede sager, indførelse af frist for forbrugeres genop

tagelsesanmodninger samt pligt tit at inddrive sagsomkostninger via Gældsstyrelsen.

Ankenævn for biler vurderer, at de ovenfor omtalte forslag ikke medfører afgørende ændringer i driften

af ankenævnet.

Omkostningsdækning til retssager

Det foreslås, at de private tvistløsningsorganer, herunder Ankenævn for biler, overtager pligten til at

yde omkostningsdækning.

Formålet med omkostningsdækningen er at sikre, at en forbruger ikke undlader at forfølge sit krav ved

domstolene af økonomiske årsager, hvis den erhvervsdrivende ikke efterlever nævnsafgørelsen.

Det fremgår bemærkningerne til lovforslaget, at Erhvervsministeriet finder, at det vil være hensigts

mæssigt samt understøtte de godkendte private tvistløsningsorganers autonomi og de erhvervsdriven

des respekt for at efterleve de afgørelser, der træffes af de private tvistløsningsorganer, at omkostnin

gerne til ordningen med omkostningsdækning til forbrugeres retssager afholdes at de enkelte, god

kendte private tvistløsningsorganer, der drives og finansieres af brancherne.

Trods de ædle intentioner kan Ankenævn for biler ikke støtte det omtalte forslag, hvorefter den økono

miske byrde til ordninge med omkostningsdækning overføres fra statskassen til. ankenævnet.

Organisationerne, der står bag ankenævnet, har med etableringen af ankenævnet påtaget sig et stort

ansvar og en stor økonomisk byrde. Det forekommer hverken rimeligt eller retfærdigt, at ankenævnet

Ankenævnforbiler

Lautrupvng2

DK-275OBaILerup

sekretritbilk[ge.dk

bi[kLge.dk

3271 29 29(hverdge kl. 10-12)

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Side 2/2

og dermed organisationerne også skat betale for retssagsbehandling i 1. instans, hvis virksomheder

ikke efterlever ankenævnets afgørelser. Det ses heller ikke på nogen måde at understøtte ankenævnets

autonomi, at afgørelservedrørende omkostningsdækning ifølge forslaget kan indbringes for Forbruger

klagenævnets formand. Sidstnævnte forekommer hverken logisk eller rigtigt.

De erhvervsorganisationer, der står bag Ankenævn for biler, gør i forvejen en stor indsats for at få egne

medlemmer til at efterleve ankenævnets afgørelser. Det forekommer med jævne mellemrum, at virk

somheder ekskluderes af organisationerne for manglende efterlevelse af nævnsafgørelserne. I enkelte

tilfælde kan det dog også være ganske velbegrundet, at en sag efterfølgende overgår til domstolsbe

handling; men selv i disse tilfælde forekommer det ikke rimeligt, at ankenævnet skal afholde udgiften

hertil.

En betydelig del —40 til 60 % af de klagesager, der behandles i Ankenævn for biler, er rettet mod uor

ganiserede bilforhandlere og værksteder, der således ikke via deres organisationsmedlemskab bidra

ger til driften af ankenævnet. Overførsel af den økonomiske byrde med at yde omkostningsdækningfra

statskassen til ankenævnet vil således betyde, at i de tilfælde, hvor en sag anlægges ved domstolene

mod en virksomhed, der ikke er medlem af organisationerne bag nævnet, er det de organisationer og

dermed de virksomheder, der står bag ankenævnet, der betaler for retssagerne. Det bemærkes i den

forbindelse, at hovedparten af de nævnsafgørelser, der ikke efterleves, vedrører uorganiserede virk

somheder. Organisationerne og deres medlemmer betaler således for driften af ankenævnet og skal

med forslaget også betale for en efterfølgende retssag.

—

Overførsel af den omtalte økonomiske byrde tit de private ankenævn risikerer at underminere både op

bakningen og tilliden til de private ankenævn, ligesom en pligt til at yde omkostningsdækning i det hele

risikerer at beklikke ankenævnets habilitet.

På baggrund af det anførte skal Ankenævn for biler opfordre til, at retstilstanden ikke ændres for så vidt

angår reglerne om omkostningsdækning til retssager.

Hvis ovenstående giver anledningtil spørgsmål, kan undertegnede kontaktes på mail([email protected])

eller telefon (2288 2646).

Med venlig hilsen

Nikolaj Andreasen

Sekretariatschef

Ankenvn for biler

Lautrupvang 2

DK-2750 BaLlerup

[email protected]

bilklage.dk

3271 2929 (hverdage kl. 10-12)

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Lea Therese ørum Molsted

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Christian Richter <[email protected]>

16. december 2024 14:58

Lea Therese Ørum Molsted

Abid Khan

Høringssvar Lov om ændring af lov om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og

forbrugerklageloven

esdh-kfst-pb360

24/06393-261

-1

AppServerName:

DocumentlD:

DocumentlsArchived:

[EKSTERN E-MAILJ Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

LVær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Til Konkurrence- og forbrugerstyrelsen

I forbindelse med høring over udkast til lov om ændring

af lov

om markedsføring, lov om

forbrugeraftaler

forbrugerklageloven har AutoBranchen Danmark en indvending mod de påtænkte

ændringer af Forbrugerklagelovens §36-39.

Af udkastets side 10-11 (pkt. 13-16) samt 78-81 fremgår det bl.a. at:

Den foreslåede ændring vil medføre, at en forbruger, der har fået helt eller delvist medhold i en klage ved

et godkendt privat tvistløsningsorgan, og som efterfølgende vil indbringe sagen for domstolene, vil kunne

ansøge om omkostningsdækning ved det godkendte private tvistløsningsorgan, som har truffet afgørelsen,

i stedet for hos Nævnenes Hus.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at det godkendte private tvistløsningsorgan, der har truffet

den konkrete afgørelse, hvor forbrugeren efterfølgende ønsker af indbringe sagen for domstolene, selv vil

skulle afholde de udgifter, der er forbundet meddelelse af omkostningsdækning.

At flytte den Økonomiske byrde for eventuelle retssager fra statskassen og over til de private

tvistløsningsorganer, vil i AutoBranchen Danmarks optik lægge en urimeligt stor Økonomisk byrde over på

organisationer, der i forvejen arbejder under et hårdt økonomisk pres.

Af erfaring ved vi, at mange af de sager, det drejer sig om, ofte slet ikke hidrører fra virksomheder, der er

organiseret under de ansvarlige brancheorganisationer, der støtter op om tvistløsningsorganerne. Derfor

virker det uforståeligt og urimeligt, at man nu vil lægge yderligere byrder på de organisationer, der i

forvejen tager ansvar og kæmper for at få Økonomien til at hænge sammen.

Vi takker for at være blevet hørt i sagen.

Vil I bekræfte modtagelsen af denne mail? På forhånd tak.

Med venlig hilsen

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Christian Richter

Kommunikations- og politisk rådgiver

AutoBranchen Danmark

Langebrogade 3b

1411 København K

Hovednummer: 333145 55

Mobil: 31235724

Email: [email protected]

AutoBranchen Danmark

000

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35,

2500 København

Sendt pr. e-mail til: [email protected]

better

energy

Better Energy

AIS

Gammel Kongevej 60, l4th

1850 Frederiksberg C

Denmark

Cvr.nr. 3695676

÷45 71 99 02 03

info @ betterenergy.dk

www.betterenergy.com

Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om markedsføring, lov om

forbrugeraftaler og forbrugerklageloven (Gennemførelse af direktiv om styr

kelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling og effektivisering af det

offentlige forbrugerklagesystem.

Better Energy takker for muligheden for at kommentere på udkastet til lovforslag,

som bla. søger at bidrage til, at forbrugerne kan træffe mere informerede beslutnin

ger og miljøvenhige valg, der skal bidrage til den grønne omstilling.

Vi ser meget positivt på lovforslagets baggrund, der udspringer af et hensyn om at

sikre forbrugerne pålidelige oplysninger om produkters miljøpåvirkning og undgå

vildledende miljøanprisninger.

Markedsføring at grønne produkter skulle selvsagt gerne øge gennemsigtigheden af

såkaldte grønne produkter samt tilskynde forbrugerne til aktivt at bidrage til den

grønne omstilling. Det er derfor afgørende, at markedsføringen er objektivt korrekt

og ikke indeholder vildledende oplysninger. Hvis produkter eller tjenesteydelser mar

kedsføres som mere grønne og bæredygtige, end de faktisk er, risikerer man at vild-

lede forbrugeren, der dermed utilsigtet kan handle i strid med deres intentioner om

at bidrage til den grønne omstilling.

Ifølge Forbrugerombudsmandens vejledning1 skal miljømæssige påstande kunne

dokumenteres. Generelle og ikke-specifikke påstande, såsom “grøn strøm”, anses

som absolutte udsagn, der omfatter produktet i dets helhed. Sådanne udsagn kan

derfor vildlede forbrugerne, hvis produktet ikke hører til blandt de mihjømæssigt ab

solut bedste på markedet. EU-Kommissionens retningslinjer fremhæver, at generi

ske udsagn som “miljøvenlig”, “grøn” eller “khimavenhig” ofte er uklare og må derfor

ikke fremsættes, medmindre anerkendte fremragende miljøpræstationer kan påvi

ses. Direktivet fremhæver desuden, at sådanne udsagn kan skabe fejlagtige opfat

telser og bør forbydes i tilfælde, hvor anerkendte fremragende miljøpræstationer

ikke kan påvises2.

Det understreges i bemærkningerne til de foreslåede ændringer at lov om mar

kedsføring, at det er vigtigt, at forbrugerne har tillid til de miljøoplysninger, der er til

rådighed, da det kan medvirke til, at forbrugerne aktivt bidrager til den grønne om

stilling. Når virksomheder og elhandhere gør brug af klimamæssige udsagn, skal

disse udsagn være objektivt rigtige og ikke alene i forhold til status quo. I så fald vil

der være tàle om ‘greenwashing’.

Vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande mv.

Præambelbetragtning nr. 9. og Retningslinjer for udformning og evaluering at miljøpåstande, rapport

nr. 67/94/22/1/00281

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dette forhold er særlig relevant inden for energiområdet, hvor virksomheder og el

handlere markedsfører produkter, som er baseret på ‘grøn strøm’, selv om dette

ikke altid er tilfældet. Det er alene grøn strøm, der kommer fra additionelle vedva-

rende energikilder, der reelt bidrager til den grønne omstilling.

Af samme grund udsendte forbrugerombudsmanden

2019 nye retningslinjer for

elhandleres brug af klimamæssige udsagn ved markedsføring af strøm. Denne

mærkningsordning for grøn strøm fra vedvarende energi blev dog ophævet i 2024,

hvilket har skabt en tilsvarende usikkerhed blandt markedsaktører.

For at imødekomme denne usikkerhed anbefaler vi, at det præciseres, at begrebet

‘grøn strøm’ begrænses til kun at omfatte strøm, der alene kommer fra additionelle

VE-ki Ider.

En sådan præcisering vil:

•

Skabe incitament for erhvervsdrivende til at levere mere miljøvenlige løs

ninger uden at vildlede forbrugerne.

•

Mindske risikoen for greenwashing og undgå den usikkerhed, som ophæ

velsen af den grønne mærkningsordning har skabt.

•

Gøre reglerne for miljømarkedsføring mere overskuelige og lette håndterin

gen af sager vedrørende vildledende miljømarkedsføring for nationale or

ga ner.

• Være i tråd med Forbrugerombudmandens retningslinje om, at generiske

udsagn som f.eks. “grøn” eller “klimavenlig” strøm skal kunne påvise en

anerkendt fremragende miljøpræstation, hvilket indebærer en additionel ef

fekt.

Dette ligger endvidere i forlængelse af EU-lovgivningen, herunder den delegerede

retsakt om vedvarende brint samt VE-direktiverne. Disse retsakter understreger

vigtigheden af at fremme reelle miljømæssige fremskridt og præcise definitioner af,

hvad der kvalificerer som vedvarende energi. Hertil kan det bemærkes, at EU

Kommissionen i sine delegerede retsakter har præciseret vigtigheden af additiona

litet for brint for “at sikre, at der ved produktionen af vedvarende brint er incitamen

ter til at øge mængden af vedvarende energi, der er til rådighed på nettet, i forhold

til, hvad der allerede er til rådighed.”3

En præcisering af begrebet “grøn strøm” vil på samme måde understøtte den fæl

les indsats for at bidrage til den grønne omstilling.

Giver ovenstående anledning til spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Emma Wolf

Better Energy Denmark AIS

better

energy

Better Energy

AIS

Gammel Kongevej 60 l4th

1850 Frederiksberg 0

Denmark

Cvr nr 3695676

±45 71 99 02 03

info @ betterenergy.dk

www.betterenergy.com

httDs://ec.eurola.eu/commission/Oresscorner/detaii/da/io 23 594

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen

Att.: Lea Ørum Molsted ([email protected]).

18. december 2024

Vedr.: Høring over udkast til lov om ændring af lov om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og

forbrugerklageloven (Gennemførelse af direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne

omstilling og effektivisering af det offentlige forbrugerklagesystem)

Bryggeriforeningen takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høringen af udkast til

lovforslag om ændring af lov om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven.

Bryggeriforeningen har følgende bemærkninger til de foreslåede ændringer til udkast til lov om

ændring af lov om markedsføring.

Indledning

Som brancheforening med fokus på beskyttelse af miljø og klima hilser vi intentionerne om at styrke

forbrugerbeskyttelsen velkommen. Vi anerkender behovet for at beskytte forbrugerne mod

vildledende miljøanprisninger, men opfordrer til en fleksibel tilgang, der tager højde for

virksomhedernes ressourcer og kapacitet. Det er vurderingen, at nogle af de nye krav kan få store

uhensigtsmæssige konsekvenser for konkurrencen, og for bryggerierne og tapperierne vil

implementeringen af de nye regler medføre betydelige økonomiske og administrative omkostninger.

Dette kan hæmme innovation og bæredygtige initiativer, som ellers ville bidrage til den grønne

omstilling.

Danske bryggerier og tapperier har igennem mange årtier arbejdet aktivt med implementering af

miljø og klimatiltag. Eksempelvis er det bryggeri- og tapperibranchen som var initiativtager til

oprettelsen af pant- og retursystemet for drikkevareemballager, som er et cirkulært

indsamlingssystem, hvor emballager genbruges eller genanvendes. Derudover har branchen et

generelt stort fokus på reduktion af C02-udledning, genbrug af Co2 i produktionen og

genanvendelse af ressourcer.

Behov for proportionalitet i kravene til verifikation

Det foreslåede krav om tredjepartsverifikation for miljøanprisninger kan være ressourcekrævende og

der er stor risiko for at muligheden for at markedsføre miljømæssige forbedringer i produktionen

hæmmes. Særligt mindre virksomheder vil blive stillet i en udfordrende konkurrencesituation.

Kravene om detaljerede planer og verificering for fremtidige miljøpræstationer kan afholde

virksomheder fra at kommunikere om ambitioner og milepæle, som ellers ville kunne inspirere

forbrugere og konkurrenter. Eksempelvis vil dokumentation af erhvervsdrivendes CO2-

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

reduktionsinitiativer kræve betydelig investering i eksterne vurderinger, der kan betyde reducerede

midler til yderligere bæredygtighedstiltag.

Bryggerierne og tapperierne støtter gennemsigtighed og troværdighed i miljøkommunikation, men

anbefaler, at verifikationskravene differentieres baseret på virksomhedsstØrrelse og typen af

miljØanprisning, så der er mulighed for at dokumentere indsatser om miljø og klima på baggrund af

interne data og brancheanbefalinger evt, suppleret af etablerede retningslinjer fra myndigheder.

Afgrænsning af generiske miljøanprisninger

Bryggeriforeningen bemærker, at der stilles krav til præcisering af generiske miljøanprisninger som

“grøn’ og “bæredygtig”. Selvom vi støtter behovet for klarhed, er det vigtigt, at erhvervsdrivende

ikke bliver unødigt begrænset i deres kommunikation om miljøindsats, især når sådanne

anprisninger er baseret på konkrete og relevante miljøforbedringer.

Vejledning

Definitionen af “miljøanprisning” og “generisk miljøanprisning”

(

2, nr. 19-20) skaber usikkerhed

om, for hvilke udsagn der kræves dokumentation. Det kan føre til overforsigtighed i kommunikation,

selv når anprisninger er velbegrundede. Bryggeriforeningen foreslår derfor, at der indføres en

klarere grænse mellem generelle udsagn og specifikke miljøpåstande. Dette vil give virksomheder

større sikkerhed i kommunikationen og undgå unødvendige omkostninger. Derudover bør der gives

generel og tilstrækkelig vejledning til virksomhederne, så det er klart og tydeligt, hvilken

markedsføring der er tilladt.

Fokus på vejledning frem for sanktioner

Vi opfordrer til, at der udvikles målrettede vejledninger for erhvervsdrivende om, hvordan

miljøanprisninger kan dokumenteres og kommunikeres korrekt uden store omkostninger. Dette vil

fremme compliance og samtidig undgå unødige barrierer for mindre virksomheders markedsføring af

mi Ij øti Itag.

Afsluttende bemærkninger

Bryggeriforeningen støtter målet om at fremme grøn omstilling og beskytte forbrugerne mod

vildledende praksis. Vi opfordrer til en implementering af direktivet, der balar)cerer disse mål med

behovet for at sikre rimelige vilkår for erhvervsdrivende. Vi håber, at ovenstående bemærkninger vil

blive taget i betragtning for at sikre, at implementeringen af de nye regler ikke unødigt hæmmer

virksomheders bidrag til den grønne omstilling.

Vi står naturligvis til rådighed for yderligere dialog om vores synspunkter og uddyber gerne

ovenstående, hvis der måtte være spørgsmål.

Med venlig hilsen

BRYGGERI FORENINGEN

Lea Kholghi Frederiksen

Miljø-, klima og bæredygtighedschef

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Byggeriets Ankenævn

H. C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V

Tlf.: 72 1602 00 (kl. 10.00 12.00)

infobyggerietsankenaevn.dk

www.byggerietsankenaevn.dk

Danske Bank: 3001 -0013068674

—

Den 17. december 2024

Bemærkninger udkast til forslag til lov om ændring af bl.a. forbrugerklageloven

Byggeriets Ankenævn takker for at have modtaget udkast til forslag til lov om ændring at

markedsføringen, forbrugeraftaleloven og forbrugerklageloven i høring.

Ankenævnet har en række bemærkninger til den del at forslaget, som omhandler

forbrugerklageloven.

Bemærkningerne centrerer sig om forslagets

3, nr. 13-16, der som bekendt indfører en ordning,

hvorved det enkelte private tvistløsningsorgan, herunder f.eks. Byggeriets Ankenævn, i visse

tilfælde vil skulle afholde forbrugerens udgifter til retssagsførelse.

Helt overordnet finder Byggeriets Ankenævn ikke denne ordning hensigtsmæssig eller rimelig.

Det noteres, at en sådan ordning bla. vil kunne afstedkomme, at Byggeriets Ankenævn ville skulle

afholde udgifter til retssagsførelse mod uorganiserede virksomheder. Det er en ekstrem byrde at

pålægge branchens ansvarlige virksomheder, som jo ultimativt finansierer Byggeriets Ankenævn. I

forvejen finansierer branchens ansvarlige virksomheder jo ankenævnsbehandling mod de

uorganiserede (og i øvrigt konkurrerende) virksomheder.

Det bemærkes i den forbindelse, at medlemmer at Dl Byggeri, som har tilvaigt Dl Byggeris

forbrugergarantiordning (Byg Garanti), allerede i dag er forpligtet til at efterleve Byggeriets

Ankenævns kendelser (medmindre virksomheden inden 30 dage efter afgørelsen er forkyndt for

virksomheden, har anlagt sag ved retten om de at ankenævnssagen omhandlede spørgsmål).

Videre skal pointeres, som et realistisk scenarie, at den foreslåede ordning i sig selv vil kunne

medføre, at organisationerne bag de danske ankenævn vælger at nedlægge nævnene. Herefter

ville fx forbrugersager om håndværksmæssige mangler skulle behandles af

Forbrugerklagenævnet.

Afslutningsvist bemærkes det, at tanken om, at en forbruger vil kunne klage til

Forbrugerklagenævnets formand over Byggeriets Ankenævns afgørelse om (afslag på)

omkostningsdækning, er svært forenelig med ankenævnets autonomi.

Med venlig hilsen

Louise Larsen

Sekretariatschef

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSK

BILBRANCHERAD

Arbejder for dig

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen

Att: Lea Ørum Molsted

[email protected]

Taastrup, den 18. december 2024

Vedr. høring over udkast til lov om ændring af lov om markedsføring,

forbrugeraftaler og forbrugerklagenævn Styrkelse af forbrugerens rolle i

den

grønne

omstilling

effektivisering

det

offentlige

—

forbrugerklagesystem.

Dansk Bilbrancheråd har modtaget ovenstående høring og takker for

muligheden for at afgive høringsbemærkninger.

Overordnet set er Dansk Bilbrancheråd yderst tilfredse med, at der etableres

en øget forbrugerbeskyttelse i kraft af specificerede oplysningsforpligtelser i

både fjern- og ordinære salg, men rådet skal samtidig udtrykke en vis

bekymring for, om den øgede oplysningspligt reelt set vil blive opfyldt.

Det er særdeles glædeligt, at der sættes fokus på den cirkulære økonomi via en

understøttelse af en oplysning om reparationsscore på salgsvarer herunder

biler. Ærgerligt er det dog, at der indføres et nyt begreb i loven, der endnu ikke

—

kan defineres nærmere pga. manglende harmoniserende meddelelser, jf.

nedenfor.

Mindre glædeligt er det dog, at Konkurrence- og forbrugerstyrelsen ikke ved

ændringen af fx forbrugeraftalelovens § 17 (ny nr. 13 og 14) direkte skriver, at

producentens forpligtelser til at stille oplysninger til rådighed for den

erhvervsdrivende kan være lovbestemt, som det eksempelvis er tilfældet med

køretøjer omfattet af gru ppefritagelsen for motorkøretøjer. Dette er ønskeligt.

Autobranchens Hus

Kirkevej 1-3

2630 Taastrup

Tlf. 4399 6633

www.dbr.dk [email protected]

Dansk Bilbrancheråd arbejder som

brarchecrgamstion

for at skabe de bedste rammevilkår for 2.100 bilvirksomheder.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Generelt set må det også påtales som ualmindelig uskønt og udtryk for

manglende forståelse for borgerens behov for klarhed i loven at henvise til

harmoniseringsmeddelelser, der endnu ikke er vedtaget fra EU’s side. Det bør

være enhver borgers ret at kunne udlæse sine rettigheder og forpligtelser

direkte i lovteksten og det kan man ganske enkelt ikke på den måde, der er

—

valgt her. Klarhed i lovens bogstav er i øvrigt senest påtalt ved

Advokatsamfundets retssikkerhedsanalyse 2024, og rådet skal på det kraftigste

opfordre

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen og Justitsministiet til at

genbesøge de bestemmelsesforslag, der på denne måde henviser til

harmoniserede meddelelser.

SÆRLIGT VEDR. ÆNDRINGERNE TIL FORBRUGERKLAGELOVEN

Dansk

Bilbrancheråd

støtter

kraftigt

omkring

brugen

private,

specialiserede, tvistløsningsorganer, herunder Ankenævn for biler, hvor særlig

sagkundskab, et højt juridisk niveau og hurtigere sagbehandling, end ved

domstolene, forenes på bedste vis.

Rådet skal derfor også bifalde de stillede forslag om øget brug af mediation,

mulighed for sambehandling m.v.

Dansk Bilbrancheråd stiller sig derimod særdeles kritisk overfor den foreslåede

overførsel af økonomisk byrde fra statskassen til private, godkendte ankenævn

—

eksempelvis Ankenævn for biler

i forhold til økonomisk bistand til en

forbruger med at få en ankenævnsafgørelse eksekveret. Det kan på ingen måde

—

være rimeligt, at et sådant privat ankenævn, der i forvejen er overladt til

egenfinansiering, også skal afholde omkostninger til forbrugere, der skal have

deres sag eksekveret. En sådan pligt kan risikere at beklikke ankenævnets

habilitet ligesom det kan skade det gode rygte, som de forskellige ankenævn

—

igennem mange år har oparbejdet.

Et eksempel kunne være en forbrugerfrygt for, at ankenævnet gav færre

forbrugere medhold, for at undgå at skulle afholde omkostningerne til

efterfølgende eksekvering

og en sådan tanke må end ikke kunne opstå;

—

allerede af den årsag er det magtpåliggende for Dansk Bilbrancheråd at sikre,

at eksekvering af ankenævnenes afgørelser intet har at gøre med ankenævnets

arbejde

—

hverken fysisk faktisk eller økonomisk.

Side 2 af

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

I den forbindelse synes det også besynderligt, at Forbrugerklagenævnets

formand alene tillægges kompetence til at behandle klager over afgørelser

omkring omkostningsdækning.

Som afsluttende bemærkning herom skal det bemærkes, at det virker

besynderligt, at disse latente omkostninger for de erhvervsdrivende generelt

ikke er medtaget i pkt. 11, sammenfattende skema. Der bør ligge en opgørelse

fra Statskassen over, hvor stor den økonomiske, samlede byrde er for kun på

—

den

måde kan ankenævnene (og dermed

konsekvenser, der er forbundet med forslaget.

erhvervslivet) vurdere

Dansk Bilbrancheråd skal således også bakke op om det høringssvar, som

Ankenævn for biler selvstændigt har indleveret og de nuancer, der fremhæves

heri.

Venlig hilsen

[email protected]

Side 3 af 3

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Lea Therese ørum Molsted

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Hanne Deicomyn <[email protected]>

18. december 2024 18:05

Lea Therese Ørum Molsted

Dansk

Ejendomsmæglerforenings høringssvar vedr, udkast til lov om ændring af lov

om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven.

esdh-kfst-pb360

24/06393-280

-1

AppServerName:

DocumentiD:

DocumentlsArchived:

[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Att. Lea Ørum Molsted

Sendt pr. Mail: [email protected]

Høring over udkast til

lov

om ændring af lov om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven

(Gennemførelse af direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling og effektivisering af det

offentlige forbrugerklagesystem)

Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) har modtaget ovenstående høring. DE’s bemærkninger angår de foreslåede

ændringer til forbrugerklageloven.

DE finder det overordnet set positivt, at der med lovforslaget vedrørende forbrugerklageloven gives flere

kompetencer til sekretariaterne for de godkendte private tvistløsningsorganer i forhold til sambehandling af

ensartede klager, da det giver en større fleksibilitet og dermed mulighed for en mere effektiv og smidig

sagsbehandling af klagesager.

DE finder imidlertid lovforslagets ændringer af forbrugerklagelovens § 36-38 bekymrende, idet disse lægger op til,

at ordningen med omkostningsdækning ændres fra at være finansieret af statskassen til at skulle finansieres af de

pågældende private godkendte tvistløsningsorganer selv. Det vil betyde, at det i de situationer, hvor en forbruger

kan anmode om at få omkostningsdækning til at forfølge et krav, vil være de respektive private tvistløsningsorganer,

der fremover skal både håndtere denne sagsbehandling og finansiere omkostningerne hertil. Dermed vil det i praksis

være de respektive private tvistløsningsorganers brancher, som via brugerbetaling til driften af det enkelte

klagenævn, der kommer til at betale for ordningen med omkostningsdækning. Dette findes bekymrende, da en

branche i de konkrete tilfælde, som vil opstå, dermed skal finansiere forbrugerens omkostninger ved at føre en sag

mod en part fra selvsamme branche. Ordningen med omkostningsdækning bør derfor forblive finansieret af

statskassen, som i dag.

Såfremt der er behov for yderligere uddybning, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Hanne Deicomyn

Juridisk chefkonsulent, advokat

Juridisk- og mæglerfaglig afdeling

Tel: 32 6445 76

Mail: [email protected]

Gammel Kongevej 60

1850 Frederiksberg C

wwwdedk

Læs hvordan, hvorfor og hvornår vi behandler dine personoplysninger i vores Persondata- og cookiepolitik.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Konkurrence- Og Forbrugerstyrelsen

Att.: Lea ørum Molsted

Sendt via mai! til [email protected]

Den 18. december

2024

Hørmg over udkast til lov om ændring af lov om markedsføring, lov om for

brugeraftaler og forbrugerklageloven (Gennemførelse af direktiv om styrkelse af

forbrugernes rolle i den grønne omstilling og effektivisering af det offentlige

forbrugerklagesystem)

Dansk Erhverv har ved mail af

21.

november

2024

modtaget ovenstående udkast til lov i høring og

Dansk Erhverv fremsender hermed vores bemærkninger til udkastet.

Generelle bemærkninger

Ændringerne i markedsføringsloven og forbrugeraftaleloven sker som implementering af direktivet om

styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling (direktiv

2024/825),

mens ændringerne i

Forbrugerklageloven ikke har noget med implementeringen af direktivet at gøre. I det følgende vil

ændringerne i hvert enkelt af de tre regelsæt blive behandlet særskilt.

Lov om markedsføring

Dansk Erhverv støtter Regeringens ønske om at bekæmpe vildledende miljøanprisninger og fremme et

mindre miljøbelastende forbrug og kan generelt bakke op om de forslåede ændringer til

markedsføringsloven. Foruden at sikre, at forbrugerne får troværdige oplysninger i markedsføringen, er

det for erhvervslivet vigtigt, at der på tværs af EU sker en effektiv og ensartet håndhævelse overfor for

de erhvervsdrivende, der ikke efterlever reglerne.

Danske forbrugere er i større omfang end tidligere genstand for grænseoverskridende markedsføring,

særligt via online markedsføringsplatforme fx sociale medier, spilplatforme og onlineplatforme, og

Dansk

Erhverv

opfordrer til, at der ved tilrettelæggelse af tilsyn med efterlevelse af markedsføringsloven

er et større fokus på udenlandske erhvervsdrivendes markedsføring rettet mod danske forbrugere.

Når ændringer af markedsføringsloven foreslås gennemført og disse er direktivbaserede er det vigtigt, at

implementering af nye regler sker med fokus på, at reglerne skal kunne forstås i en dansk sammenhæng

i samspil med eksisterende regulering. Det er derfor væsentligt, at der ved oversættelse af direktiver

tilsigtes at opnå en udformning de nye bestemmelser, som sprogligt fungerer sammen med de

eksisterende regler. Flere af forslagene til danske formuleringer af ændringerne til markedsføringsloven

er ikke præcist nok formuleret og skaber uklarhed, hvilket bør forbedres. Dette kan opnås uden at gå på

kompromis med ønsket om en direktivnær implementering.

Dansk Erhverv opfordrer til at relevante vejledninger til markedsføringsloven opdateres i god tid inden

erhvervslivet skal efterleve de nye regler, da flere af de foreslåede ændringer får betragtelig betydning

for virksomhedernes nuværende markedsføring, herunder egne mærkningsordninger.

Lov om forbrugeraftaler

Som nævnt er ændringerne i Forbrugeraftaleloven en konsekvens af vedtagelsen af direktivet om

forbrugernes rolle i den grønne omstilling og det er derfor begrænset, hvor meget spillerum der er i

forhold til udformningen af de konkrete regler.

Dansk Erhverv vil dog gerne pege på tre konkrete udfordringer i forbindelse med implementeringen.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

For det første indføres der et krav om, at de erhvervsdrivende skal oplyse forbrugerne om “miljøvenlige

leveringsmuligheder”, hvor det er muligt. Det skal bemærkes, at betegnelsen “miljøvenlige

leveringsmuligheder” kun må benyttes, hvis leveringsmetoden udgør en “anerkendt fremragende

miljøpræstation”. Da mange af de erhvervsdrivende, som bliver omfattet af reglerne, ikke selv står for

leveringen af produkterne, risikerer de at ende i en situation, hvor de ikke vil kunne dokumentere, at

der er tale om en “anerkendt fremragende miljøpræstation” og at de dermed enten overtræder reglerne i

markedsføringsloven ved at oplyse om noget, som de ikke kan dokumentere eller overtræder den nye

bestemmelse i forbrugeraftaleloven, hvis de undlader at oplyse om eventuelle “miljovenlige

leveringsmetoder”. Det er naturligvis uhensigtsmæssigt, at de erhvervsdrivende stilles i denne situation

og Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at det i en vejledning eller lignende tydeliggøres, hvornår der er

tale om en “miljøvenlig leveringmulighed”.

For det andet indføres der med ændringerne i forbrugeraftaleloven et krav om, at de erhvervsdrivende

skal oplyse forbrugerne om en eventuel score for reparationsmulighed og ellers tilgængeligheden af og

de anslåede omkostninger ved og proceduren for bestilling af reservedele, der er nødvendige for at

holde salgsgenstandene mangeifri, om tilgængeligheden af reparations- og vedligeholdelsesvejledninger

samt om reparationsbegrænsninger,” hvis producenten af produktet stiller sådanne oplysninger til

rådighed for den erhvervsdrivende. Det fremgår ikke af bemærkningerne til loven præcis, hvordan disse

oplysninger skal gives og hvad der er omfattet af” tilgængeligheden af og de anslåede omkostninger ved

og proceduren for bestilling af reservedele, der er nødvendige for at holde salgsgenstandene mangelfri”.

Under alle omstændigheder vil der alene være tale om et øjebliksbillede og oplysningerne er ikke

nødvendigvis gældende for den forbruger, der fire eller fem år efter købet af et produkt ønsker at købe

reservedele til produktet.

“

Endelig skal det for det tredje bemærkes, at formuleringen af definitionen på “Handelsmæssig garanti

for holdbarhed” er meget kompleks og svær at læse for den almindelige erhvervsdrivende. Dansk

Erhverv opfordrer derfor til, at der alene henvises til den eksisterende bestemmelse i købelovens § 86a.

jf. § a, hvor der ligeledes er en definition af handelsmæssig garanti.

Forbrugerklageloven

Dansk Erhverv støtter op om målsætningen om at effektivisere sagsbehandlingen ved såvel Nævnenes

Hus, de private tvistløsningsorganer som Forbrugerklagenævnet. Danmark har i dag et velfungerende

forbrugerklagesystem til fordel for både forbrugere og erhvervsdrivende. Det er altid fornuftigt at se på,

om der er ting, der kan effektiviseres, men det er vigtigt, at effektiviseringstiltagene ikke samtidig

forringer retssikkerheden for forbrugere og erhvervsdrivende, der får behandlet deres sager.

Dansk Erhverv bakker op om, at der gives adgang til, at sekretariaterne i de private tvistlosnings

organer kan træffe afgørelser om afvisning af sager, der ikke vil kunne behandles i det konkrete

tvistløsningsorgan, samt at der indføres regler, der betyder, at forbrugere ikke kan få behandlet deres

sager, hvis ikke der er betalt de gebyrer, der kræves for behandling af sagerne. Dansk Erhverv bakker

ligeledes op om, at der fastsættes en frist for forbrugernes ansøgning om genoptagelse af sager.

Med det fremsatte forslag lægges der op til, at de enkelte private tvistløsningsorganer fremadrettet selv

skal finansiere eventuelle omkostninger til godtgørelse af forbrugere i de tilfælde, hvor forbrugerne har

udgifter til tvangsfuldbyrdelse af sager, hvor den erhvervsdrivende har tilkendegivet, at de ikke agter at

efterleve afgørelsen.

Der er tale om en væsentlig ændring fra den nuværende ordning, hvor forbrugerne søger om støtte fra

statskassen. For mange af de private tvistløsningsorganer vil det kunne medføre, at de medlemmer af en

brancheforening, der i forvejen bidrager økonomisk til driften af tvistløsningsorganet, fremadrettet også

kan komme til at betale for, at forbrugerne fører sager mod ikke-medlemmer.

En sådan løsning vil gøre det væsentligt mindre attraktivt at oprette nye tvistløsningsorganer og kan i

værste fald føre til, at nogle af de private tvistlosningsorganer nedlægges og at sagerne i stedet skal

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

behandles af Forbrugerklagenævnet. På den baggrund foreslår Dansk Erhverv, den del der vedrører

ændringer i finansieringen af økonomisk godtgørelse Ijernes fra lovforslaget.

Dansk Erhverv kan heller ikke bakke op om den foreslåede ændring, der vil gøre det muligt for

Forbrugerklagenævnets sekretariat at træffe afgørelser i sager, hvor det er åbenlyst, at forbrugeren

vil

få

medhold i sagen. Der er tale om sager, der efterfølgende kan tvangsfuidbyrdes ved domstolene og derfor

finder Dansk Erhverv det vigtigt, at Forbrugerklagenævnets medlemmer i et

vist

omfang spiller en rolle

i afgørelsen af disse sager. Der bør i stedet for sekretariatsafgørelser arbejdes på et finde en løsning,

hvor denne

type

af sager kan behandles i en særlig skriftlig proces, hvor udvalgte nævnsmedlemmer får

sagerne til gennemsyn og hvis der ikke er betænkeligheder ved, at de afgøres til fordel for forbrugerne,

kan dette ske uden, at sagerne skal behandles på et formelt nævnsmøde.

Derudover er Dansk Erhverv betænkelige ved de foreslåede regler om sambehandling af sager ved

Nævnenes Hus og Forbrugerklagenævnet. Specifikt ved Nævnenes Hus finder Dansk Erhverv det

vigtigt, at mediationen alene vedrører én erhvervsdrivende og én forbruger medmindre, at parterne

accepterer, at der sker en sambehandling af flere sager.

Ved Forbrugerklagenævnet er det Dansk Erhvervs opfattelse, at der allerede er en fornuftig løsning i de

tilfælde, hvor der er mange ensartede sager. Her gennemføres der typisk et mindre antal prøvesager,

hvorefter de erhvervsdrivende på baggrund af afgorelserne i prøvesagerne kan forholde sig til de

resterende sager.

Specifikke bemærkninger

Lov

om markedsføring

Nr.

19)

—

Miljøanprisrzing

Definitionen af en miljøanprisning er meget bred og når blot en anprisning “angiver eller indikerer, at et

produkt, en produktkategori, et mærke eller en erhvervsdrivende har en positiv eller ingen indvirkning

på miljøet eller er mindre miljøbelastende end andre produkter, produktkategorier, mærker eller

erhvervsdrivende eller har forbedret sin indvirken over tid”, omfattes den erhvervsdrivendes anprisning

af definitionen.

Dansk Erhverv er bekymret for, hvilken betydning definitionen af miljøanprisning kommer til at få for

virksomheder, der er har været på markedet i mange år, og som har inkorporeret elementer i deres

kommercielle kommunikation fx logoer, firmanavne, mærkenavne eller produktnavne eller i anden

form, som kan blive omfattet af definitionen, uanset at deres kommercielle kommunikation er

udarbejdet i en tid langt før nogen tænkte på de miljømæssige referencer eller hentydninger

kommunikationen kunne have i dag. Når grænsen for at blive omfattet af definitionen blot er “angiver

eller indikerer” og definitionen af en miljøanprisning omfatter alle former for budskaber og enhver

fremstilling, er der behov for at sikre, at virksomheder, der har eksisteret i længere tid ikke rammes

utilsigtet.

Nr.

—

formulering

af 5, stk.

Dansk

Erhverv

bemærker, at der i den foreslåede

nye

formulering til bestemmelsen skrives “de

væsentligste karakteristika

ved

produktet” i stedet for “de væsentligste egenskaber

ved

produktet” som i

den eksisterende markedsføringslov. Det fremgår ikke, hvorfor det er nødvendigt at anvende

“karakteristika” i stedet for “egenskaber”, og skyldes muligvis udelukkende oversættelsen af direktivet

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

til dansk. Anvendelse af “de væsentligste egenskaber ved produktet” er anvendt gennem mange år og

indarbejdet hos brugerne af markedsføringsloven, så det bør ikke ændres.

Desuden er formuleringen “i det omfang produktet står til rådighed” ikke klar, og vi anbefaler, at det

gøres mere tydeligt. I den engelske version af direktivet står der “such as it’s avallability”, hvilket kan

oversættes til i hvilket omfang produktet er tilgængeligt.

Nr.

7— Tilføjelser

til §5,

stk.

—

13) Reklamefordeleforforbrugerne som

irrelevante og ikke følger

af noget

element ved produktet

eller virksomheden

Betegnelsen “reklamefordele” er uklar i denne sammenhæng. Reklamefordele anvendes i andre

sammenhænge som forklaring på fx reklamers effektivitet og funktion i forbindelse med afsætning af

produkter på markedet.

Et alternativt forslag til formulering: “reklamere for fordele for forbrugerne, som er irrelevante og som

aldrig har kunne henføres til egenskaber ved produktet eller virksomheden”.

Lov om forbrugeraftaler

Nr. :

Tilføjelse af definitioner —forbrugeraftalelovens §3

Definitionen på “Handelsmæssig garanti for holdbarhed” vil med lovforslaget få følgende ordlyd:

19)

Handelsmæssig garantifor holdbarhed: Enhver handelsmæssig garanti, som producenten har

påtaget sig over forforbrugeren om salgsgenstandens holdbarhed i en bestemt periode, ud over sin

retlige forpligtelse, hvor producenten er direkte ansvarlig overforforbrugeren i hele periodenfor den

handelsmæssige garantifor holdbarhedfor så vidt angår afhjælpning eller om-levering af

salgsgenstanden i overensstemmelse med kobelovens mangeisregler, når salgsgenstandens

holdbarhed ikke opretholdes.

Definitionen er unødigt kompleks og meget svær at forstå for den almindelige erhvervsdrivende, der

skal efterleve den. Dansk Erhverv foreslår derfor, at der enten bare henvises til Købelovens 86a om

handelsmæssige garantier eller at der foretages en omskrivning af definitionen således, at indholdet er

det samme, men den bliver mere forståelig.

Definitionens hovedsagelige anvendelsesområde er bestemmelserne i Forbrugeraftalelovens § 8, stk.

nr.

og §

17,

stk.

nr. 6 og begge disse steder er der en klar beskrivelse af den handelsmæssige garanti

og reguleringen af denne direkte i bestemmelserne.

De fire øvrige foreslåede tilføjelser til forbrugeraftalelovens definitioner i § 3 er så godt om ordrette

gengivelser af direktivets bestemmelser og giver derfor ikke umiddelbart anledning til bemærkninger.

Nr. :

Oplysning om eventuel miljovenlige leveringsmuligheder

Dansk

Erhverv

bakker op om intentionen om at give forbrugerne mulighed for at vælge miljøvenlige

leveringsmuligheder, og det fremgår klart af direktivet, at der skal

oplysninger om miljøvenlige

leveringsmuligheder, når det er muligt.

gives

Den foreslåede bestemmelse stiller dog de erhvervsdrivende i en næsten umulig situation, da det ikke

præciseres klart, hvornår der er tale om en miljøvenlig leveringsmulighed.

Samtidig med

kravet

om oplysning om miljøvenlige leveringsmetoder fremgår det, at de

erhvervsdrivende alene må benytte udsagnet “miljøvenlige leveringsmuligheder”, hvis

leveringsmetoden udgør en “anerkendt fremragende miljøpræstation”.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det skal bemærkes, at det meget sjældent, er de erhvervsdrivende selv, der står for leveringen, og det vil

være meget svært hvis ikke umuligt for de erhvervsdrivende, der skal efterleve reglerne i

Forbrugeraftaleloven, at dokumentere, at deres samarbejdspartnere lever op til kravene til definitionen

af en “anerkendt fremragende miljopræstation” og Dansk

Erhverv

kan derfor frygte, at de

erhvervsdrivende vil være meget tilbageholdende med at oplyse om eventuelle miljøvenlige

leveringsmuligheder af

frygt

for at en sådan oplysning vil være i strid med reglerne i

markedsføringsloven.

—

Nr. : Oplysning om kobelovens anvendelse og de væsentligste elementer heri

Den foreslåede ændring giver ikke i sig selv anledning til bemærkninger, da der er tale om et krav fra

direktivet. Dansk Erhverv vil dog gerne opfordre de danske myndigheder til at arbejde for, at den

harmoniserede meddelelse bliver så simpel som muligt. Der er i forvejen en betydelig risiko for, at

forbrugerne “drukner” i information og det bør derfor sikres, at al ny information gøres så simpel som

overhovedet muligt.

Nr.

5— Oplysning om handelsmæssig garanti og softwareopdateringer

For så vidt angår pligten til at oplyse om handelsmæssige garantier for holdbarhed, er det vigtigt at

bemærke, at oplysningsforpligtelsen, der skal gives ved hjælp af det harmoniserede mærke, alene

gælder i de tilfælde, hvor garantien dækker hele produktet. Det må derfor forventes, at der vil være en

række produkter, hvor producenterne giver en garanti, der ikke dækker hele produktet, og hvor

oplysningerne om garantien derfor ikke skal gives ved hjælp af det harmoniserede mærke, men på

anden vis.

For så

vidt

angår kravet om oplysninger om softwareopdateringer bemærker Dansk

Erhverv

med

tilfredshed, at kravet alene gælder i de tilfælde, hvor producenten eller udbyderen stiller oplysningerne

til rådighed for den erhvervsdrivende.

Nr. 6 giver ikke anledning til bemærkninger.

Nr. :

Oplysning om score for reparationsmulighed og reservedele

Der er i dag meget få produkter, hvor der er lavet EU-regler om en score for reparerbarheden, men

Dansk Erhverv forventer, at det fremadrettet vil blive en mere almindelig del af ECO-design kravene.

Dansk Erhverv opfordrer til, at måden at

vise

scoren på i videst muligt omfang bliver ensartet på tværs

af forskellige produkter, så forbrugerne skal forholde til sig så få forskellige systemer og angivelser som

muligt.

I forhold

til

oplysningerne om tilgængeligheden af og de anslåede omkostninger ved og proceduren for

bestilling af reservedele, tilgængeligheden af reparations- og vedligeholdelsesvejledninger samt

reparationsbegrænsninger bemærker Dansk Erhverv, at det er uklart, hvordan disse oplysninger skal

gives og at det aldrig kan blive mere end et “øjebliksbillede” på tidspunktet for købet og at de anslåede

omkostninger derfor ikke nødvendigvis er retvisende, hvis et produkt for eksempel skal repareres flere

år efter købet.

Nr. 8: giver ikke anledning til bemærkninger

Nr. :

Oplysninger, der gives lige inden betalingsforpligtelsen

Det fremgår ikke af den foreslåede bestemmelse eller af bemærkningerne til bestemmelsen om

oplysningen om den handelsmæssige garanti også i forbindelse med efterlevelsen af §

skal gives ved

hjælp af det harmoniserede mærke eller om oplysningerne kan gives på anden måde.

Der er tale om en kort opsummering af de vigtigste bestemmelser forud for kunden afgivelse af en

betalingsforpligtelse, og der kan potentielt være tale om flere forskellige produkter, der hvis især er

omfattet af individuelle handelsmæssige garantier.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Nr.

10:

Oplysningsforpligtelser i situationer, der ikke erfjernsalg eller aftaler indgået udenfor den

erhvervsdrivendesfasteforretningssted.

Dansk Erhverv bemærker med tilfredshed, at de erhvervsdrivende får en

vis

frihed til at placere den

harmoniserede meddelelse det sted i deres forretning, hvor de vurderer, at det giver mest mening, når

blot det sikres, at det sker på en fremtrædende måde.

Nr.

Oplysningsforpligtelse vedrørende handelsmæssige

garantier

og softwareopdateringer

Indledningsvist bemærkes, det, at 3. afsnit af bemærkningerne til bestemmelsen ser ud til at omhandle

den forrige bestemmelse om købelovens mangelsregler og den harmoniserede meddelelse og derfor ikke

bør være en del af bemærkningerne til bestemmelsen om handelsmæssige garantier og

softwareopdateringer.

ii:

For så

vidt

angår det harmoniserede mærke skal Dansk

Erhverv

opfordre til, at mærket gøres så simpelt

som muligt. Af såvel bemærkninger som præambelbetragtninger fremgår det, at mærket for eksempel

kan gives på en fremtrædende måde på hylden. Da mange erhvervsdrivende benytter sig af digitale

hyldeforkanter, vil det være en fordel,

hvis

mærket er så simpelt, at det også kan benyttes på disse

digitale hyldeforkanter.

Med hensyn til

kravet

om oplysninger om softwareopdateringer bemærker Dansk Erhverv også her med

tilfredshed, at kravet alene gælder i de tilfælde, hvor producenten eller udbyderen stiller oplysningerne

til rådighed for den erhvervsdrivende.

Nr.

giver ikke anledning til bemærkninger

Se bemærkningerne til nr. 7.

giver ikke anledning til bemærkninger

Forbrugerklageloven

Nr.

Adgang til sekretariatsafvisninger

Dansk Erhverv bakker op om forslaget om at give de private ankenævn mulighed for at lade deres

sekretariater træffe afgørelse om afvisning af sager, der ikke kan behandles ved det pågældende nævn.

Nr. : Adgang til at afskæreforbrugerefra at klage til Forbrugerklagenævnet

Dansk

Erhverv

støtter som udgangspunkt op om målsætningen om at reducere antallet af sager, hvor

det er åbenlyst, at forbrugeren ikke kan få medhold. Samtidig fremgår det dog af lovforslaget, at” Den

foreslåede bestemmelse vil således ikke medføre, at Nævnenes Hus vil kunne indhente oplysninger,

foretage juridiske vurderinger eller træffe afgørelser vedrørende sagens materielle indhold i forbindelse

med mediationen, ligesom Nævnenes Hus ikke vil kunne indhente yderligere oplysninger med henblik

på at træffe afgørelse efter den foreslåede §

ii,

stk. 3.”

En tilkendegivelse af, at Forbrugerklagenævnet ikke ved en efterfølgende klage vil kunne give

forbrugeren medhold, må betragtes som en juridisk vurdering af sagens materielle indhold og strider

dermed som udgangspunkt mod målet med mediationen.

Dansk Erhverv foreslår, at forbrugerne ikke afskæres fra at klage videre til Forbrugerklagenævnet, men,

at Nævnenes Hus i forbindelse med underretningen om sagens afslutning kan tilkendegive, at det på

baggrund af det, der er kommet frem i mediationen, er vurderingen fra Nævnenes Hus, at det er

usandsynligt, at Forbrugerklagenævnet vil give forbrugeren medhold.

Hvis

Forbrugeren alligevel vælger at gå videre med sagen, vil Forbrugerklagenævnets sekretariat meget

hurtigt kunne træffe afgørelse i sagen,

hvis

sekretariatet ligeledes vurderer, at forbrugeren ikke vil

kunne få medhold i sagen.

Nr. :

Fristfor betaling afforbrugerens gebyr

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dansk Erhverv bakker op om den foreslåede ændring, der vil sikre, at forbrugere ikke kan få behandlet

deres sager, hvis ikke de betaler det fastsatte gebyr.

Nr.

: Sambehandling af klager i private tvistlosningsorganer og Nævnenes Hus

Det fremgår ikke klart og tydeligt af hverken punkt 3.3.3. i de generelle bemærkninger til loven eller de

specifikke bemærkninger til den foreslåede bestemmelse, hvad det er for typer af sager, hvor det

tænkes, at der kan ske en sambehandling af sagerne.

Bestemmelsen omfatter imidlertid sambehandling af sager allerede i Nævnenes Hus, hvor der er tale

om mediation. Ønsket om sambehandling af flere sager er efter Dansk Erhvervs opfattelse ikke i

overensstemmelse med den overordnede målsætning med mediationen, der som udgangspunkt finder

sted mellem to parter og ikke flere forskellige parter. Dansk Erhverv kan derfor ikke umiddelbart bakke

om en sambehandling af sagerne i Nævnenes Hus med mindre, at det præciseres, at sambehandling kun

kan ske med parternes accept.

Nr.

7:Adgaflg

til

at afskæreforbrzigerefra at klage til Forbrugerklagenævnet.

Se bemærkninger til nr.

Nr.

9: Sambehandling afsager i Forbrugerklagenævnet

Som nævnt er det lidt uklart af bemærkningerne til lovforslaget præcis, hvilken type af sager, hvor det

foreslås, at der kan ske sambehandling.

Dansk Erhverv forstår og bakker op om ønsket om en hurtig og smidig håndtering af situationer, hvor

der enten er mange ensartede sager mod enten den samme eller flere forskellige erhvervsdrivende.

Det er Dansk Erhvervs oplevelse, at Forbrugerklagenævnet i dag løser situationen med mange

umiddelbart ensartede sager ved, at der udvælges et mindre antal repræsentative sager, der kan fungere

som prøvesager, hvorefter den/de erhvervsdrivende kan tage stilling til forløbet med de resterende

sager, når der foreligger afgørelser i prøvesagerne. Dansk Erhverv vurderer, at det er en pragmatisk og

passende måde at løse udfordringerne på og det virker til at have fungeret fint hidtil.

Nr.

Sekretariatsafgorelser i sager, hvor det

åbenlyst, atforbrugeren får medhold

Dansk Erhverv bakker som nævnt op om målsætningen om at effektivisere arbejdet i Nævnenes Hus og

Forbrugerklagenævnet og på den måde forhåbentlig også reducere sagsbehandlingstiden. Samtidig

finder Dansk Erhverv det dog retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at sager, der efterfølgende kan

tvangsfuldbyrdes ved domstolene ikke i et eller andet omfang bliver behandlet af medlemmerne af

Forbrugerklagenævnet, men afgøres alene af sekretariatet.

10:

Dansk Erhverv foreslår derfor, at der kan laves en forenklet proces, hvor sager, hvor det umiddelbart er

åbenlyst, at afgørelsen vil resultere i medhold til forbrugeren, sendes i en kort skriftlig høring hos

udvalgte medlemmer af Forbrugerklagenævnet. Hvis ikke der er nogen indvendinger fra disse

nævnsmedlemmer, kan sagerne afgøres uden at komme på et reelt nævnsmode. På denne måde kan der

forhåbentlig opnås en kortere sagsbehandlingstid, samtidig med, at alle afgørelser, der efterfølgende

kan tvangsfuldbyrdes, bliver set og vurderet af medlemmer af Forbrugerklagenævnet.

Såfremt bestemmelsen fastholdes uden ændringer, bør det vurderes, om den foreslåede ændring

medfører, at der skal konsekvensændres i retsplejelovens § 478, hvoraf det i dag fremgår, at det er

afgørelser truffet af Forbrugerklagenævnet, der kan tvangsfuldbyrdes.

Nr.

Fristfor betaling afforbrugerens gebyr

Dansk Erhverv bakker op om den foreslåede ændring, der vil sikre, at forbrugere ikke kan få behandlet

deres sager, hvis ikke de betaler det fastsatte gebyr.

ii:

Nr.

Fristforforbrugernes

modning

genoptagelse

Dansk Erhverv bakker op om, de foreslåede ændringer, der vil sikre, at forbrugerne indenfor en frist på

i2:

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

dage skal bede om genoptagelse afklagesagen, hvis de ønsker sagen genoptaget. Dansk Erhverv er

også enig i, at der i særlige tilfælde bør kunne ses bort fra en overskridelse af tidsfristen, men vil dog

gerne understrege, at det skal være en absolut undtagelse til hovedreglen.

Nr. 13-16: Ændring af reglerne om omkostningsdækning

De foreslåede ændringer vil medføre, at de private ankenævn fremadrettet selv skal dække forbrugernes

omkostninger ved at føre en sag ved domstolene i de tilfælde, hvor en virksomhed ikke ønsker at

efterleve ankenævnets afgørelse.

Det fremgår ikke af udkastet til lovforslag, hvor ofte at Nævnenes Hus i dag yder godtgørelse i sager,

hvor det er nødvendigt at føre sagen ved domstolene, samt hvor store godtgørelsen til forbrugerne

typisk er. Det er derfor meget svært at vurdere de potentielle omkostninger for de enkelte nævn ved de

foreslåede ændringer.

Helt overordnet finder Dansk Erhverv det dog meget problematisk, at de virksomheder, der i forvejen

betaler for driften af de private ankenævn, nu også pålægges omkostningerne ved, at forbrugerne

ønsker at få prøvet en sag ved domstolene, hvis en virksomhed ikke ønsker at efterleve en afgørelse.

I nogle nævn er der ikke et krav om, at alle virksomheder skal være tilsluttet nævnet. Forbrugerne kan

dog fortsat få behandlet sager mod ikke-tilsluttede virksomheder og det vil sige, at virksomheder, der er

tilsluttet nævnet, og betaler til nævnets drift, kan ende med at betale for omkostninger til forbrugere,

der har sager kørende mod virksomheder, der ikke er tilsluttet og dermed hele ikke bidrager økonomisk

til nævnets drift.

En ændring som den foreslåede kan føre til nedlæggelse af godkendte private ankenævn og dermed et

øget pres på Forbrugerklagenævnet, der som residualnævn vil skulle behandle sager på de områder,

hvor der ikke ellers findes et klagenævn. En sådan situation vil hverken gavne forbrugerne, de

erhvervsdrivende eller samfundet generelt.

Dansk Erhverv foreslår derfor, at de foreslåede ændringer i nr.

13-16

udgår af lovforslaget.

Med venlig hilsen

Bo Dalsgaard

Fagchef for forbrugeraftaler

Forbrugerklagesystemer

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Lea Therese ørum Molsted

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Birthe Boisen <[email protected]>

18. december 2024 23:13

Lea Therese Ørum Molsted

Søren Magnussen

Høringssvar Forslag til Lov om ændring af lov om markedsføring, lov om

forbrugeraftaler og forbrugerklageloven

esdh-kfst-pb360

24/06393-276

-1

AppServerName:

DocumentlD:

DocumentlsArchived:

[EKSTERN E-MAILJ Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.

Vær opmærksom på, at den kan

indeholde

links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.

Kære Lea ørum Molsted,

Dansk Fjernvarme takker for anledningen til at afgive svar på forslag til lov om ændring af lov om

markedsføring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven

Dansk Fjernvarme har gennemgået forslaget til lovændringerne og ønsker at kommentere på

følgende punkter:

Støtte til bemyndigelse at sekretariatet i private tvistlosningsorganer

Dansk Fjernvarme støtter forslaget om, at et privat tvistløsningsorgan på samme måde som

Forbrugerklagenævnet kan bemyndige sit sekretariat til at afvise at behandle en klage i medfør af

forbrugerklagelovens

16, stk. i og 2. Dette kan sikre en mere effektiv behandling af klager og

lette arbejdsbyrden for tvistløsningsorganerne.

Dansk Fjernvarme støtter ikke torbrugeres omkostningsdækning ved private

tvistløsningsorganer

Dansk Fjernvarme er imod den foreslåede ændring, der indebærer, at et godkendt privat

tvistløsningsorgan skal afholde udgifterne til omkostningsdækning, når en forbruger, der har fået

medhold, ønsker at indbringe sagen for domstolene. Vi mener ikke, det er rimeligt at pålægge de

private tvistløsningsorganer denne økonomiske byrde.

Forbrugere har ofte adgang til privat retshjælpsforsikring, og for dem, der ikke har, er der

mulighed for at benytte den “forenklede proces” ved domstolene, som er både nem og billig. At

pålægge tvistløsningsorganerne omkostningsdækning vil skabe stor usikkerhed om de

økonomiske rammer for driften af disse organer, hvilket kan påvirke deres evne til at fungere

effektivt.

Atsluttende bemærkninger

Dansk Fjernvarme har ikke yderligere bemærkningerne til lovforslaget. Vi anerkender behovet for

at sikre forbrugernes rolle i den grønne omstilling og etfektivisere det offentlige

forbrugerklagesystem. Vi opfordrer dog til, at der findes en mere balanceret løsning, der ikke

pålægger private tvistløsningsorganer urimelige og unødvendige økonomiske byrder, der på sigt

kan medføre usikkerhed om nævnenes fortsatte eksistens.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Med venlig hilsen

Birthe Boisen Chefkonsulent

Direktenr.: +4576308875

DANSK

FJERNVARME

Dansk Fjernvarme. Danish District Heating Association. Merkurvej 7

1620 København V Tlf. +45 7630 8000 www.danskfjernvarme.dk

DK-6000 Kolding & Vesterbrogade 6D, 2. sal,

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

18. december 2024

Dansk Industri

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Att.: Lea Ørum Molsted

Sendt til: [email protected]

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om markedsføring, lov om

forbrugeraftaler og forbrugerklageloven (Empowering Consumers mv.)

Dl takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til forslag til lov om ændring af

markedsføringsloven (MFL), forbrugeraftaleloven (FAL) og forbrugerklageloven (FKL).

Generelle kommentarer

Dl noterer sig, at lovudkastet er tiltænkt dels at implementere direktivet om styrkelse af

forbrugernes rolle i den grønne omstilling (ændringerne i MFL og FAL), dels en effektivisering af det

danske forbrugerklagesystem (ændringerne i FKL) som ikke har nogen sammenhæng med

implementeringen af direktivet. Dl’s bemærkninger er derfor tilsvarende opdelt.

Dl bemærker i forlængelse heraf, at det bør overvejes at fremsætte to separate lovforslag. Dl

henviser til, at der er tale om to uafhængige forslag med væsentligt forskellige

ikrafttrædelsestidspunkter (hhv. 1. juli 2025 og 27. september 2026). DI henviser endvidere til sine

bemærkninger til

2, nr. 4, hvor det påpeges, at implementeringsfristen for direktivet med vilje er

fastsat til seks måneder efter, at indholdet i den

harmoniserede meddelelse,

som Kommissionen skal

udarbejde, senest bliver kendt og at lovudkastet på dette punkt pt. ser ud til ville være i strid med

indholdet af den kommende

harmoniserede meddelelse.

Ved at opdele lovforslaget og udskyde

Folketingets behandling af direktivimplementeringen ville det kunne sikres, at lovforslaget herom

er i overensstemmelse med den kommende delegerede retsakt fra EU-Kommissionen.

—

Effektivisering af det danske forbrugerklagesystem (ændringerne i FKL)

Dl støtter intentionen om en effektivisering at det danske forbrugerklagesystem. Dl stØtter som

udgangspunkt nogle af forslagene, men opfordrer dels til præciseringer, dels til at vurdere

potentialet for effektivisering (omkostningsbesparelser) uden de foreslåede lovændringer.

Dl kan ikke støtte forslaget om at bemyndige Forbrugerklagenævnets sekretariat til at træffe

materielle afgørelser i klagesager, da det efter Dl’s opfattelse vil underminere en væsentlig del af

formålet med at have Forbrugerklagenævnet.

Dl advarer kraftigt imod forslaget om at overføre omkostningerne ved omkostningsdækning til

forbrugere, der vil anlægge en retssag, fra statskassen til de enkelte godkendte private ankenævn.

Andersens Boulevard 18

(+45) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR-nr.: 16077593

1553 København V

Danmark

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Forslaget adskiller sig fra de øvrige dele af udkastet ved ikke at handle om en effektivisering af

klagesystemet, men alene om

isoleret set

at flytte nogle udgifter fra staten over på

ankenævnene. Forslaget vil efter Dl’s opfattelse forårsage stor skade på effektiviteten af det danske

forbrugerklagesystem og forstærke eksisterende free-rider problematikker og kan på den lange

bane også ende med at øge omkostningerne for statskassen.

—

lmjlementerjngen af direktivet om Empowering Consumers (ændringerne i MFL og FAL)

Dl støtter generelt direktivnære implementeringer, men bemærker samtidig, at medlemslandene

har en vis fleksibilitet ved implementering af EU-direktiver. Medlemslandene har f.eks. ansvar for at

sikre, at loven hænger sammen med den Øvrige nationale regulering, samt at loven er klar for dem,

der skal anvende den, f.eks. virksomheder og forbrugere. Der bør derfor altid foretages en konkret

vurdering af, hvilken form for direktivnær implementering

der bør foretages, således at

implementeringen bliver så hensigtsmæssig og letforståelig som mulig i en dansk kontekst.

Konsekvensen ved ikke at implementere på ovennævnte måde er uklarhed for brugerne af loven,

potentiel sprogforvirring, manglende sammenhæng med andre danske retsregler og administrative

byrder for danske virksomheder.

Dl mener, at udkastet flere steder foreslår en implementeringsmåde, der er uhensigtsmæssig.

Nogle steder er problemet, at det er foreslået at kopiere den danske sprogversion af direktivet

direkte, selvom den danske direktivversion anvender et uforståeligt, upræcist eller misvisende

juridisk sprog. Andre steder er problemet, at det er forsøgt at omskrive en dansk direktivtekst, som

er kompliceret at forstå, men hvor forsøget på en omskrivning kun vil gøre lovteksten endnu

sværere at forstå.

Det bør erindres, at de danske sprogversioner af EU-direktiver udarbejdes afjurist-lingvister i EU

systemet, som sjældent er juridiske eksperter inden for de områder, de skal oversætte. Det er derfor

en vigtig del af den danske implementering at anvende de rette danske begreber i den konkrete

juridiske kontekst og sikre mest mulig klarhed inden for direktivets rammer.

—

Der henvises til eksemplerne og uddybningen i de specifikke kommentarer.

Specifikke kommentarer

Effektivisering af det danske forbrugerklagesystem (FKL)

Til § 3, nr. 1— FKL § 6 a: Bemyndigelse til at sekretariaterne i private klagenævn kan afvise sager

Dl støtter den foreslåede mulighed for mere fleksibilitet i de godkendte private tvistløsningsorganer

samt de forudsatte retssikkerhedsgarantier, der fremgår af lovbemærkningerne.

Til § 3, nr. 2

FKL

11: Afskåret adgang til FKN hvis åbenbart at forbrugeren ikke vil få medhold

—

Side 2 af 12

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dl støtter intentionen om, at forbrugerklagesystemet skal bruge færrest mulige ressourcer på

juridisk at behandle sager, hvor der åbenlyst ikke kan gives forbrugeren medhold. Unødvendig

ressourceanvendelse herpå medfører, at de konkrete forbrugere og erhvervsdrivende må vente

længere på at få afklaret deres tvist, ligesom det forlænger sagsbehandlingstiden på de ‘reelle’

juridiske tvister, som andre forbrugere og erhvervsdrivende har.

Dl kan ikke vurdere, hvor stor en ressourcebesparelse det konkrete forslag reelt vil få, og hvor stor

en ressourcebesparelse man kunne få ved i stedet (eller supplerende) at lave justeringer i den

nuværende praksis og samarbejde imellem Mæglingsteamet for Forbrugerklager og

Forbrugerklagenævnets sekretariat uden en lovændring.

Dl bemærker i den forbindelse, at der allerede i dag efter FKL

21, stk. 2, er mulighed for at afvise

en behandling ved Forbrugerklagenævnet, hvis det er åbenbart, at forbrugeren ikke kan få medhold,

men at kompetencen i dag ligger hos Forbrugerklagenævnets sekretariat.

Til

3, nr. 5 og 9 FKL

16 a: Sambehandling af klager

DI støtter intentionen om en mere effektiv sagsbehandling og er enig i, at sambehandling af klager

kan

være et middel hertil. DI er dog også enig i, at sambehandling af klager ikke må ske på

bekostning af væsentlige hensyn til hverken den erhvervsdrivende eller forbrugeren.

—

Det bør overvejes at tilføje yderligere oplagte retssikkerhedsgarantier i enten lovteksten eller

lovbemærkningerne for at afgrænse den mulige anvendelse af sambehandling af sager til de

tilfælde, hvor sambehandling er hensigtsmæssig. F.eks. bør sambehandling af sager ikke kunne ske

i sager, der afhænger af, om den konkrete forbruger har været i god tro eller ej (feks. i sager om

prismærkningsfejl fra den erhvervsdrivende), eller hvad den konkrete forbruger har fået oplyst af

den erhvervsdrivende (f.eks. i visse sager om potentielle oplysningsmangler).

DI bemærker endvidere, at det er uklart i hvilken grad, og hvordan, sarnbehandling vil kunne ske i

mediationsfasen, når det på den ene side bliver muligt for Nævnenes Hus at foretage

sambehandling, og det på den anden side er en forudsætning, at sambehandlingen

“ikke må kunne

påvirke mediation om en mindelig løsning i den enkelte klagesag negativt”,

jf. lovbemærkningerne.

DI er enig i den nævnte forudsætning.

Til § 3, nr. 10 FKL

21, stk. 4: Sekretariatsafgørelser, der giver forbrugeren medhold

Dl kan ikke støtte forslaget. Forslaget er en nyskabelse, som efter Dl’s opfattelse vil underminere en

væsentlig del af formålet med at have Forbrugerklagenævnet, hvor de materielle afgørelser træffes

af forbruger- og erhvervsrepræsentanter samt en dommer.

I praksis vil sager, hvor det er åbenbart, at forbrugeren vil få medhold, blive behandlet hurtigt i

nævnet, og sagsforberedelsen kan skæres til, så den fokuserer på det

sagen, der gør afgørelsen

Side 3 af 12

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

åbenbar (“allerede fordi”-afgørelser). Hvis der i forberedelsesfasen ikke sker en sådan tilskæring af

sagerne i dag, vil dette kunne gøres fremadrettet uden denne vidtgående lovændring.

Den tiltænkte besparelse ved forslaget er derfor ikke proportional med konsekvenserne.

Til

3, nr. 13-16 FKL § 36-39: Omkostningsdækning til retssager ved afgørelser fra godkendte,

private ankenævn

De foreslåede ændringer vil medføre, at en forbruger, der har fået helt eller delvist medhold i en

klage ved et godkendt privat ankenævn, og som efterfølgende vil indbringe sagen for domstolene,

vil kunne ansøge om omkostningsdækning ved det private ankenævn, som har truffet afgørelsen, i

stedet for at ansøge Nævnenes Hus om, at omkostningerne dækkes af statskassen gennem fri

proces-reglerne. Samtidig vil en forbruger kunne klage til Forbrugerklagenævnets formand, hvis det

private ankenævn har afvist at yde forbrugeren omkostningsdækning i ovennævnte tilfælde.

—

Forslaget adskiller sig fra de øvrige elementer i udkastet ved ikke at handle om en effektivisering af

klagesystemet, men alene om isoleret set at flytte nogle udgifter fra staten over på de private

ankenævn. Der er imidlertid ikke foretaget en konsekvensvurdering af forslaget, hverken i forhold

til hvordan det vil påvirke forbrugerklagesystem (herunder forbrugernes og de erhvervsdrivendes

interesser) eller i forhold til konsekvenserne for de private ankenævn eller staten i bredere forstand.

Forslaget er ikke engang suppleret med et estimat over hvor store udgifter, der herved forventes

flyttet fra statskassen til de private ankenævn.

—

Forslaget er efter Dl’s opfattelse snævertsynet og kortsigtet. Dl advarer kraftigt imod forslaget, som

har væsentligt negative konsekvenser både praktiske og principielle der vil skade det samlede

danske forbrugerklagesystem.

—

Forslaget vil påføre de private ankenævn en uforudsigelig omkostning, som må forventes primært

at skulle dækkes af de stiftende organisationer bag det enkelte ankenævn.

Forslaget vil samtidig forstærke den eksisterende free-rider problematik i de private ankenævn,

hvor de stiftende erhvervsorganisationer som står som økonomiske garanter for det private

ankenævns eksistens og derfor betaler den overvejende del af det private ankenævns drift således

også betaler for sager, som bliver ført mod virksomheder, der ikke er tilknyttet de stiftende

erhvervsorganisationer. På denne måde ender de virksomheder, som er medlem af en stiftende

organisation, og som følger de private ankenævns afgørelser, med at betale for de virksomheder,

der ikke er medlem af en stiftende organisation, og som ikke følger de private ankenævns afgørelser.

Pudsigt nok er det, f.eks. for Ankenævn for Biler netop de virksomheder, der ikke er tilknyttet de

stiftende erhvervsorganisationer, der har den største andel (77 %) af sager, hvor virksomheden ikke

har fulgt ankenævnets afgørelse. De virksomheder, der i forvejen betaler mest for, at forbrugerne i

deres branche har et velfungerende og fagligt funderet ankenævn, og som følger ankenævnenes

afgørelser, vil med forslaget i tillæg til ovenstående således også skulle finansiere forbrugernes

—

Side

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

retssager imod de virksomheder i branchen, som ikke følger ankenævnsafgørelserne og som ikke er

medlem af de stiftende organisationer. Det er dybt urimeligt.

Forslaget vil samlet set medføre en nærliggende risiko for, at de private ankenævn nedlægges. Det

bør erindres, at de private ankenævn er frivilligt oprettet af de respektive stiftende organisationer.

Hvis de private ankenævn nedlægges, vil sagerne

stedet skulle behandles i Forbrugerklagenævnet

(FKN), som ikke besidder det samme branchekendskab. Det vil ikke blot øge sagsbehandlingstiden

både for de pågældende klagesager og for alle andre forbrugerklagesager ved FKN men også

reducere kvaliteten af afgørelserne og dermed retssikkerheden. Hvis sagerne skal behandles i FKN,

vil det i sig selv øge omkostningerne for statskassen og omkostningsdækningen til forbrugerne ved

manglende overholdelse af de selvsamme afgørelser, der nu blot træffes af Forbrugerklagenævnet

i stedet for af et privat ankenævn, ender med at blive dækket af statskassen igen.

—

Samlet set kan forslaget derfor udover at skade effektiviteten af det danske forbrugerklagesystem

og forstærke eksisterende uretfærdigheder ende med at øge omkostningerne for statskassen.

—

Dl bemærker også, at forbrugerens udvidede ret til fri proces, jf. FKL § 35-39, blev implementeret

i FKL i 2010. I den forbindelse fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at ‘Den foreslåede

ordning træder på klagenævnsområdet i stedet for retsplejelovens regler om fri proces’.

Desuden er det Justitsministeren alene, der kan fastsætte regler om indholdet af en ansøgning om

fri proces, jf. Retsplejelovens § 330 og omkostningerne dækkes af statskassen jf. Retsplejelovens §

331. Det er således statens økonomiske ansvar at sikre dets borgeres retssikkerhed. Dette kan ikke

overlades til private. Det ville derfor ikke være foreneligt med denne ordning at lade private

virksomheder stå for betalingen af fri proces som fremsat i forslaget.

Det er en grundlæggende retssikkerhedsmæssig forpligtelse for staten at sikre adgang til retfærdig

rettergang og lighed for loven, som nævnt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (artikel

6) og FN’s konvention om civile og politiske rettigheder (artikel 14). Overdragelse af denne

forpligtelse til private virksomheder ville kunne kompromittere denne retssikkerhed og lighed for

loven, da private virksomheder ikke har samme forpligtelse til at sikre objektiv og uvildig finansiering

af retssager. Derfor er det fastslået, at staten har den eksklusive pligt til at finansiere fri proces for

at opretholde retssikkerhed og lighed for loven.

På denne baggrund finder DI, at forslaget strider mod reglerne i Retsplejeloven samt Danmarks

internationale forpligtelser.

Forslaget om, at Forbrugerklagenævnets formand skal kunne omgøre det private ankenævns egen

afgørelse om, hvorvidt ankenævnet vil imødekomme forbrugerens ønske om omkostningsdækning,

er endvidere et indgreb

de private ankenævns autonomi.

Side

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Der er i lovforslaget ikke lagt op til en ændring at, at Nævnenes Hus kan indbringe sagen for

domstolen på forbrugerens anmodning og på dennes vegne,

jf.

FKL § 35, stk. 2.

Dette medfører tvivl om, hvorvidt Nævnenes Hus kan overføre omkostningen for dette på det

pågældende private ankenævn. Omkostningen til indbringelse af sagen er ukendt, det samme er det

konkrete antal af sager, hvilket samlet giver anledning til uvished om den faktiske omkostning, som

de private klagenævn i givet fald kan imødese.

Implementerin gen af direktivet om Empowering Consumers (MFL og FAL)

Til § 1, nr. 3 MFL § 2, nr. 22): Definitionen på “Certificeringsordning”

“Certificeringsordning: En tredjepartsverifikationsordning, der certificerer, at et produkt, en proces eller en

virksomhed opfylder visse krav, giver mulighed for at anvende et tilsvarende bæredygtighedsmærke

[...]“.

[vores understregning]

—

Dl foreslår, at

“tilsvarende”

ændres til

“tilhørende”

eller

“tilknyttet”,

idet det både er klarere og

mere i overensstemmelse med intentionen i direktivet. Anvendelsen af

“tilsvarende”

er upræcist og

kan give anledning til misforståelser, da det kan lyde som om, at der kan ske certificering at, at et

produkts miljøfordele svarer til kravene til et andet eksternt bæredygtighedsmærke. Efter Dl’s

opfattelse er det imidlertid ikke sådan definitionen er tiltænkt. Dl mener, at certificeringen er

tiltænkt at skulle høre sammen med det konkrete bæredygtighedsmærke, som

verifikationsordningen vedrører.

—

Uklarheden forstærkes af, at det efter de gældende regler kan være relevant med

tredjepartsverifikation af, at et produkts miljømæssige egenskaber svarer til kravene i ‘eksterne’

miljømærker, se feks. s. 23, pkt. 4(c),

Forbrugerombudsmandens vejledning om brug af

miljømæssige og etiske påstande m.v.

I den engelske originalversion af direktivet er der anvendt

“corresponding”

sustainability label.

“Corresponding”

kan ifølge Cambridge Dictionary både betyde

“similar to”

(tilsvarende) og

“connected with”

(tilhørende eller tilknyttet). I denne kontekst giver det mest mening at

“corresponding”

er tiltænkt at betyde

“connected with”.

Til § 1, nr. 3 MFL § 2, nr. 26): “Forbrugsvare” anvendt som navn på en definition

“Forbrugsvare: Enhver komponent i en vare, der opbruges igen og igen og skal udskiftes eller genopfyldes, for

at varen kan fungere efter hensigten.”

[vores understregning]

—

Dl foreslår at ændre navnet på definitionen fra

“forbrugsvare”

til

“forbrugskomponent”

for at undgå

begrebsforvirring.

Side 6 af

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dl mener, at det ville være meget uhensigtsmæssigt at kalde definitionen på en udskiftelig eller

genopfyldelig komponent i en vare for en “forbrugsvare”. DI bemærker i den forbindelse, at ifølge

Den Danske Ordbog er en “forbrugsvare”

“vare der indgår i en husholdnings private forbrug fx

mad og tøj”. Forslaget vil således medføre, at en

“forbrugsvare”

fremover vil betyde to forskellige

ting og dermed medvirke til begrebsforvirring.

Dl henviser til, at i den engelske originalversion af direktivet anvendes det mere retvisende begreb

“consumable”,

som ikke er det samme som

“consumergood” (“consumergood”

svarer netop til den

nuværende danske betydning af

“forbrugsvare”,

mens

“consumable”

er noget andet).

Dl henviser endvidere til, at anvendelsen af

“forbrugsvare”

vil medføre, at lovteksten bliver

unødvendigt dårligt formuleret og svær at forstå, f.eks. i

1, nr. 13, hvor der pt. står

“en vares

forbrugsvarer”.

Hvis navnet på definitionen ikke ændres, vil der kunne blive tale om “forbrugsvarers

forbrugsvarer”.

Til § 1, nr. 4— MFL

5, stk. 2, nr. 2

[Stk.

2. Vildledning efter stk. i kan relatere sig til et eller flere affølgende elementer:]

“2) de væsentligste karakteristika ved produktet, herunder i det omfang produktet står til rådighed, produktets

fordele, risici, udførelse, sammensætning, miljømæssige eller sociale karakteristika, tilbehør, cirkularitetsaspekter,

såsom holdbarhed, reparationsmuligheder eller genanvendelighed, eftersalgsservice og klagebehandling, måden

og tidspunktet

for

fremstilling eller ydelse, levering, produktets hensigtsmæssighed, anvendelse, mængde,

specifikationer, geografiske eller handelsmæssige oprindelse eller de resultater, som kan forventes opnået ved

brugen, eller resultaterne af og de vigtigste elementer ved afprøvning eller kontrol af produktet,”.

[vores

understregninger]

Dl stiller spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at erstatte MFL’s nuværende anvendelse

af begrebet

“egenskaber”

med

“karakteristika”.

Man kunne vælge at bevare

“egenskaber”

med den

begrundelse, at der ikke er tiltænkt en materiel ændring i direktivet på dette punkt, og da allerede

indarbejdede begreber ikke bør ændres uden god grund. DI bemærker, at der ingen ændring er sket

i den engelske originalversion af direktivet, men at den danske jurist-linguist denne gang har valgt

at oversætte det engelske begreb til

“karakteristika”

i stedet for som hidtil til

“egenskaber”.

Dl mener, at formuleringen

“i det omfang produktet står til rådighed”

er uklart, idet det kan lyde

mere som en afgrænsning/betingelse end et oplysningsområde og derfor kan forvirre læsningen af

den nye meget lange bestemmelse i MFL

5, stk. 2, nr. 2. DI bemærker, at formuleringen ikke er

identisk med direktivets formulering, og at en mere klar formulering efter Dl’s opfattelse ville være

“i hvilket omfang produktet står til rådighed”.

Dl mener også, at det er uklart, hvad der skal forstås ved

“resultaterne af og de vigtigste elementer

ved afprøvning eller kontrol af produktet”. Dl henviser til den engelske originalversion af direktivet,

som er lidt mere klar: “the results and material features of tests or checks carried out on the

Side 7 af 12

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

product”.

DI foreslår, at formuleringen i det mindste ændres til

“resultaterne af og de vigtigste

elementer ved afprøvninger eller kontroller foretaget på produktet”.

Dl mener dog, at det fortsat er uklart, hvad der menes med

“de vigtigste elementer ved afprøvninger

eller kontroller”, som ikke samtidig er et

“resultat”.

Dl opfordrer til, at dette enten uddybes i

lovbemærkningerne, eller at der laves en vejledning, som uddyber dette og som meget gerne

kommer med et eksempel herpå.

—

Til § 1, nr. 7—MFL § 5, stk. 2, nr. 13

[Stk. 2. Vildiedning efter stk. 1 kan relatere sig til et eller flere affølgende elementer:]

“13) reklamefordele for forbrugerne, som er irrelevante og ikke følger af noget element ved produktet eller

virksomheden.” [vores u nderstregning]

Dl foreslår, at formuleringen ændres til:

‘-‘13) reklamere med fordele for forbrugerne, som er

irrelevante

[..]“.

Dl mener, at det foreslåede begreb

“reklamefordele”

ikke giver nogen mening, og at det vil medføre

en uhensigtsmæssig —og utilsigtet uklarhed om, hvad der er tiltænkt med bestemmelsen.

Dl henviser til den engelske originalversion af direktivet, hvor intentionen med

direktivbestemmelsen klart fremgår af bestemmelsens ordlyd:

“advertising benefits to consumers

that are irrelevant

[..]“.

Det ser således ud til, at den danske jurist-linguist er kommet til at sætte to

separate ord sammen til ét ord, som imidlertid ikke giver mening i denne juridiske kontekst.

Til § 1, nr. 8—MFL § 6c

“

c. Oplysninger om sammenligningsmetoden, de sammenlignede produkter, leverandørerne al disse produkter

samt de foranstaltninger, der er indført til at holde de pågældende oplysninger ajaur, betragtes som væsentlige

oplysninger, når en erhvervsdrivende leverer en tieneste, der sammenligner produkter og giver forbrugeren

oplysninger om miljømæssige eller sociale karakteristika eller cirkularitetsaspekter såsom holdbarhed,

reparationsmuligheder eller genanvendelighed, for så vidt angår produkterne eller leverandørerne af disse

produkter.” [vores u nderstregningj

Dl konstaterer, at forslaget er en omskrivning af direktivteksten

formentlig

i et forsøg på at gøre

en meget lang bestemmelse nemmere at forstå. DI mener imidlertid, at det er nemmere at læse en

lang lovbestemmelse, når pligtsubjektet eller anvendelsesområdet for bestemmelsen er gjort klart

fra start, bl.a. så alle de erhvervsdrivende, som bestemmelsen ikke er relevant for, ikke behøver at

bruge ressourcer på at sætte sig ind i bestemmelsen. Det er også den metode, der i dag er brugt i

MFL § 6 a og 6 b. Dl foreslår derfor til, at direktivets tekst anvendes i dette tilfælde.

—

Til

1, nr. 13

—

MFL’s bilag 1, nr. 23 i)

Side 8 af 12

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

“23 i) Den erhvervsdrivende tilskynder forbrugeren til at udskifte eller genopfylde en vores forbrugsvarer

tidligere, end det er nødvendigt, at tekniske årsager.”

[vores understregninger]

Se tidligere kommentar for så vidt angår anvendelsen af begrebet

“forbrugsvarer”.

Placeringen af

“af tekniske årsager”

efter det indsatte komma i sætningen gør det uklart, om de

tekniske årsager refererer til “den erhvervsdrivende tilskynder”

eller til

“er nødvendigt”.

Dl antager,

at sidstnævnte er intentionen.

I givet fald ville lovteksten være klarere, hvis den enten formuleres:

“Den erhvervsdrivende tilskynder forbrugeren til at udskifte eller genopfylde en vares

[forbrugskomponenter] tidligere, end det er nødvendigt af tekniske årsager.”

(uden komma) eller:

“Den erhvervsdrivende tilskynder forbrugeren til at udskifte eller genopfylde

[forbrugskomponenter] tidligere, end det af tekniske årsager er nødvendigt.”

vores

Til § 2, nr. 2 FAL’s § 3, nr. 19, Handelsmæssig garanti for holdbarhed

“19) Handelsmæssig garanti for holdbarhed: Enhver handelsmæssig garanti, som producenten har påtaget

sig over for forbrugeren om salgsgenstandens holdbarhed i en bestemt periode, ud over sin retlige

forpligtelse, hvor producenten er direkte ansvarlig over for forbrugeren i hele perioden for den

handelsmæssige garantifor holdbarhed for så vidt angår afhjælpning eller omlevering af salgsgenstanden i

overensstemmelse med købelo vens mangeisregler, når salgsgenstandens holdbarhed ikke opretholdes.”

—

Dl mener, at den foreslåede definition

på “Handelsmæssig garantifor holdbarhed”

er uforståelig og

unødvendig kompleks.

Definitionen på

“Handelsmæssig garantifor holdbarhed”

i det direktiv, som nu skal implementeres,

henviser direkte til dét direktiv, der ligger bag købelovens § 86a. DI mener derfor, at det vil udgøre

en korrekt implementering, hvis man vælger den meget simplere og forståeligere løsning blot at

henvise til købelovens § 86 a om handelsmæssige garantier.

De to steder, hvor definitionen på

“handelsmæssige garantier”

vil blive anvendt i FAL

(

8, stk. 1, nr.

17, og

17, stk. 1, nr. 6) som følge af dette lovforslag, er der ikke behov for en anden forståelse af,

hvad definitionen på en

“handelsmæssig garanti”

er, end en henvisning til købelovens

86 a, idet

den konkrete regulering af handelsmæssige garantier i FAL vil fremgå direkte af FAL § 8, stk. 1, nr.

17, og § 17, stk. 1, nr. 6.

Hvis man holder fast i aktivt at forsøge at definere

“handelsmæssig garanti”

i FAL § 3, nr. 19, bør

der arbejdes på at gøre definitionen meget lettere forståelig og samtidig sørge for

overensstemmelse med købelovens § 86a.

Side 9 af 12

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Til § 2, nr. 3 FAL’s § 8, stk. 1, nr. 10— mii jøvenlige leveringsmuligheder

Det er i overensstemmelse med direktivet foreslået, at erhvervsdrivende, der foretager fjernsalg

(f.eks. via nettet), fremadrettet skal give forbrugere oplysning om eventuelle “miljøvenlige

leveringsmuligheder”. Danmark har ikke valgmuligheder her, da dette fremgår direkte af

direktivteksten (det følger endvidere klart af den engelske originalversion, at der skal oplyses om

“en vironmentally friendly delivery options”, når sådanne er “available”).

—

Dl støtter intentionen, men bemærker at kravet vil give anledning til uklarhed, og kravet kan stille

de erhvervsdrivende i en potentiel umulig catch-22 situation, hvis ikke det præciseres, hvilke

leveringsmetoder der i lovens forstand vil blive anset for “miljøvenlige”.

Mens det således på den ene side bliver et lovkrav, at de erhvervsdrivende skal oplyse om

“miljØvenlige” leveringsmuligheder, fremgår det samtidig af lovbemærkningerne, at angivelsen af

noget som en “miljøvenlig leveringsmulighed” fremadrettet vil blive anset som en generisk

miljøanprisning, som det vil være forbudt at fremsætte, medmindre den erhvervsdrivende kan

påvise “anerkendte fremragende miljøpræstationer”, jf. ændringen af markedsføringsloven i

lovforslagets

1, nr. 11

Hvis det ikke gøres helt tydeligt, hvad der skal betragtes som “miljøvenlige leveringsmuligheder” i

forbrugeraftalelovens forstand, vil de erhvervsdrivende således være i farezonen for at kunne blive

straffet, uanset hvad de gør, enten efter FAL eller efter MFL. Det er hverken rimeligt eller

retssikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Lovbe mæ rkn inge rne nævner “fragtcykel, elektrisk leveringskøretøj eller muligheden for bundtede

forsendelsesmuligheder”, men selv ikke for disse tre leveringsformer fremgår det tydeligt, at de vil

blive anset for at opfylde definitionen på “anerkendte fremragende miljøpræstationer” efter MFL.

Til § 2, nr. 4— FAL’s § 8, stk. 1, nr. 16— påmindelse om reklamationsretten i EU

[ 8. Inden der indgås en aftale om en vare eller en ikkefinansiel tjenesteydelse, skal den erhvervsdrivende, hvis

aftalen indgås uden for den erhvervsdrivendes forretningssted eller ved fjernsalg, på en klar og forståelig måde

give forbrugeren oplysning om:]

“16) at købelovens mangeisregler kan finde anvendelse og de væsentligste elementer heri, og oplysningerne

gives ved brug af den harmoniserede meddelelse,

jf.

stk. 5,”

Dl mener, at oplysningspligten i nr. 16 kan gøres klarere for de erhvervsdrivende, der skal efterleve

den, ved at ændre gg oplysningerne gives ved brug af den harmoniserede meddelelse,

If.

stk. 5,”

til “ved at bruge den harmoniserede meddelelse,

jf.

stk. 5,”. [vores understregning]

‘

Dl bemærker endvidere, at formuleringen “at købelovens mangelsregler kan finde anvendelse” kan

ende med at stride imod det indhold, som den harmoniserede meddelelse vil få. Dl opfordrer til, at

den endelige ordlyd af bestemmelsen afventer den endelige udformning af den harmoniserede

Side 10 af 12

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

meddelelse. Indholdet af den harmoniserede meddelelse skal være fastlagt af Kommissionen senest

den 27. september 2025, mens Danmark og de øvrige medlemslande først skal have vedtaget det

lovforslag, der implementerer direktivet, den 27. marts 2026.

Til § 2, nr. 5 FAL’s § 8, stk. 1, nr. 17 anvendelse af et harmoniseret mærke hvis en producent

udsteder en “handelsmæssig garanti for holdbarhed”

—

“17) hvor producenten tilbyder forbrugeren en handelsmæssig garantifor holdbarhed, der dækker hele varen, uden

yderligere omkostninger og med en varighed på mere end to år, og stiller disse oplysninger til rådighed for den

erhvervsdrivende, at den pågældende vare drager fordel af en sådan garanti, dens varighed, og at købelovens

mangelsregler kan finde anvendelse, og oplysningerne gives ved brug af det harmaniserede mærke, If. stk. 5,”

[vores understregning]

DI bemærker, at forslagets indskudte sætning “og at købelovens man geisregler kan finde

anvendelse”

er en pleonasme (dobbeltkonfekt), da det allerede er et krav efter forslaget til nr. 16,

og at pleonasmen både gør bestemmelsen svær at forstå og gør henvisningen til “det harmoniserede

mærke,

ff.

stk.

5”

misvisende. Oplysningen om, at købelovens mangeisregler kan finde anvendelse,

vedrører således den harmoniserede meddelelse og ikke det harmoniserede mærke.

Dl foreslår følgende mere letforståelige formulering:

“17) hvor producenten tilbyder forbrugeren en handelsmæssig garantifor holdbarhed, der dækker hele varen, uden

yderligere omkostninger og med en varighed på mere end to år,

og stiller disse oplysninger

til rådighed for den

erhvervsdrivende, gives oplysning om, at den pågældende vare drager fordel af en sådan garanti og dens varighed,

ved at bruge det harmoniserede mærke,

jf.

stk. 5,”

[vores understregninger]

Til § 2, nr. 7

FAL’s § 8, stk. 1, nr. 28

reparationsmulighed”

—

oplysningspligt, når der ikke findes en “score for

“28) tilgængeligheden af og de anslåede omkostninger ved og proceduren for bestilling af reservedele, der er

nødvendige

for

holde

salgsgenstandene

mangelfri,

tilgængeligheden

reparations-

vedligeholdelsesvejledninger samt om reparationsbegrænsninger, såfremt nr. 27 ikke finder anvendelse, og

forudsat at producenten stiller oplysningerne til rådighed for den erhvervsdrivende.”

[vores und erstregn ing]

Dl mener, at det generelt er nemmere at læse en lang lovbestemmelse, når anvendelsesområdet

for bestemmelsen er gjort klart fra start, bla. fordi så behøver alle de erhvervsdrivende, som

bestemmelsen ikke er relevant for, ikke forsøge at sætte sig ind

bestemmelsen.

Dl opfordrer derfor til, at direktivets opbygning anvendes i dette tilfælde og foreslår denne

formulering:

“28) såfremt nr. 27 ikke finder anvendelse, og forudsat at producenten stiller oplysningerne til rådighed for den

erhvervsdrivende,

skal der gives oplysninger om tilgængeligheden af og de anslåede omkostninger ved og

proceduren for bestilling af reservedele, der er nødvendige for at holde salgsgenstandene man gelfri, om

Side 11 af 12

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

tilgængeligheden af reparations- og vedligeholdelsesvejledninger samt om reparationsbegrænsninger,”

[vores

understregningj

Til § 2, nr. 8

mærke

—

FAL’s

8, stk. 5

—

indholdet i den harmoniserede meddelelse og det harmoniserede

“Stk. 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om måden, hvorpå erhvervsdrivende giver meddelelse om

oplysninger til forbrugerne efter stk. 1, nr. 16 og 17.”

[vores understregning]

Dl bemærker, at i henhold til direktivet fastlægges udformningen og indholdet at både den

harmoniserede meddelelse og det harmoniserede mærke at EU Kommissionen ved en

gennemførelsesretsakt. Den harmoniserede meddelelse og det harmoniserede mærke er tiltænkt

at være en ensartet måde at give de oplysninger på, som er omtalt i nr. 16 og 17. Dl mener derfor

ikke, at der er direktivhjemmel til at påbyde virksomhederne yderligere oplysningspligter end

pligten til at bruge den harmoniserede meddelelse og det harmoniserede mærke.

Dl finder det derfor uklart, hvilken nærmere bemyndigelse der er tiltænkt i stk. 5, og om det

harmonerer med, hvad der er muligt og tiltænkt i direktivet.

Til § 2, nr. 10, 11, 13 og 14

Der henvises til Dl’s bemærkninger til

2, nr. 4, 5, 7 og 8.

oo0oo

Dl står gerne til rådighed for en uddybning.

Med venlig hilsen

Lars Hammer

Seniorchefkonsulent

Side

12 af 12

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

DANSKE

ADVOKATER

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35

2500

Valby

Sendt til: [email protected]

Vesterbrogade 32

1620 Kobenhavn V

TeIeon 33 43 70 00

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Dok.nr. D2024-049352

18.

december

2024

Høringssvar til høring over udkast til lov om

ændring

af lov om

markedsføring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven

(Gennemførelse af direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den

grønne omstilling og effektivisering af det offentlige

forbrugerklagesystem)

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har

20.

november

2024

sendt udkast til lov om

ændring af lov om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven

(Gennemførelse af direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling

og effektivisering af det offentlige forbrugerklagesystem) i høring. Danske Advokater

takker for muligheden for at afgive høringssvar. Det er udarbejdet i samarbejde med

Danske Advokaters fagudvalg for IP-, forbruger- og markedsføringsret.

Generelle bemærkninger forbrugerklageloven

Danske Advokater byder effektiviseringer, besparelser og forenklinger velkomne, dog

ikke

på bekostning af retssikkerheden.

Forbrugerklagenævnets afgørelser har betydelig interesse og betydning for både

forbrugerne og de erhvervsdrivende. For at sikre både forbrugerens og den

erhvervsdrivendes retssikkerhed består nævnet af en formand, som er dommer, samt

repræsentanter for forbruger- og erhvervsinteresser.

Vi ser derfor med bekymring på det fremlagte forslag om effektivisering af det

offentlige forbrugerklagesystem, hvor det foreslås at afskære forbrugerens

klageadgang til Forbrugerklagenævnet, og at sekretariatet bemyndiges til at træffe

delvis eksigible afgørelser

visse typer af sager.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Bemærkninger

til

de enkelte bestemmelser i udkastet

forbrugerklageloven

—

Forslaget til §

11,

stk. 3

Med lovudkastets § 3, nr.

foreslås et

nyt

ii,

stk. 3, i forbrugerklageloven, hvorefter

Nævnenes Hus, i forbindelse med at behandlingen afsluttes efter stk.

kan træffe

afgørelse om, at forbrugeren ikke kan indbringe Magen for Forbrugerklagenævnet,

hvis det må anses for åbenbart, at der ikke kan gives forbrugeren medhold i Magen.

Det fremgår afforarbejderne, at Nævnenes Hus som hidtil ikke skal foretage

yderligere sagsoplysning under mediationsfasen. Endvidere fremgår det, at den

foreslåede bestemmelse ikke

vil

medføre, at Nævnenes Hus

vil

kunne indhente

yderligere oplysninger med henblik på at træffe afgørelse efter den foreslåede §

ii,

stk. 3.

Det er et grundlæggende princip i fon’altningsretten, at myndighederne har ansvaret

for at oplyse en sag tilstrækkeligt, inden de træffer afgørelser. En sådan

garantiforskrift sikrer, at der træffes materielt lovlige og rigtige afgørelser.

Forslaget synes at indebære en fravigelse af officialprincippet i visse typer af sager, og

at det således vil være op til forbrugeren at sørge for den relevante oplysning af

sagen. Henset til, at der i forbrugertvister ofte er tale om kompliceret formueretlig

lovgivning, herunder ulovskrevne retsgrundsætninger, vil det ofte være vanskeligt for

forbrugeren at vide præcis, hvilke faktuelle oplysninger som er af afgørende

betydning for den konkrete sag.

Det er Danske Advokaters vurdering, at den foreslåede bestemmelse, herunder

bemærkningerne, synes at være i strid med det grundlæggende officialprincip.

Danske Advokater bemærker, at det må være et begrænset antal forbrugersager, som

på det formueretlige område kan anses for tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes

afgørelse alene på baggrund af en udfyldt Mageformular, den erhvervsdrivendes

eventuelle bemærkninger hertil samt en mundtlig mediationsfase, hvor der i

øvrigt

ikke foretages yderligere sagsoplysning.

Forslaget til §

21,

stk. 4

Med lovudkastets § 3, nr.

foreslås et

nyt §

21,

stk. 4, i forbrugerklageloven,

hvorefter Forbrugerklagenævnet kan bemyndige sekretariatet til at træffe afgørelse i

Mager, hvor det må anses for åbenbart, at der kan gives forbrugeren medhold i

Magen.

Med virkning fra

januar

2004

fik Forbrugerklagenævnets sekretariat kompetence

til på nævnets vegne at træffe afgørelse i visse Magesager i overensstemmelse med

nævnets praksis samt i andre sager, hvor der ikke er tvivl om sagens udfald.

Bemyndigelsesbestemmelsen blev ophævet ved lov nr.

517

12.

juni

2009

tvangsfuldbyrdelse afklagenævnsafgorelser mv., hvor de delvis eksigible afgørelser

blev indført.

2/3

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Der anføres herom i forarbejderne’:

“Da der ved sekretariatsafgørelser ikke er tale om afgørelser, der træffes på et

egentligt nævnsmøde med deltagelse af både forbruger- og

erhvervsrepræsentanter under ledelse af en formand, der er dommer, bør

sådanne afgørelser ikke kunne tvangsfuldbyrdes. For at undgå at en

forbruger stilles forskelligt afhængigt

af,

om en sag er afgjort af nævnet eller

af sekretariatet, foreslås det, at bemyndigelsen til at træffe sådanne

sekretariatsafgørelser ophæves, således at disse sager fremover skal

forelægges for nævnet til afgørelse.”

Det er Danske Advokaters vurdering, at de nævnte hensyn fortsat synes at gøre sig

gældende.

Danske Advokater kan således ikke tilslutte sig forslaget om muligheden for

tvangsfuldbyrdelse af sekretariatets afgørelser ved den erhvervsdrivendes passivitet

(delvis eksigible afgørelser). Det vil i givet fald kunne rejse alvorlige spørgsmål af

retssikkerhedsmæssig karakter, fordi der ikke medvirker en dommer i afgørelserne.

Der henvises i

øvrigt

til overvejelserne i forbindelse med vedtagelsen af lov nr.

517

12.

juni

2009

og navnlig de betænkeligheder, der blev udtrykt i domstolenes

daværende høringssvar til det forslag, som blev sendt i høring. Endvidere henvises

der til overvejelserne om eksigibilitet (bindende virkning for klagenævnsafgørelser) i

redegørelsen om lovovervågning af lov om forbrugerklager, som blev oversendt

til

Folketingets Erhvervsudvalg den

23.

maj

2007.

Det er Danske Advokaters opfattelse,

at man ikke med nærværende lovforslag bør gå i længere i retning af at tildele

organer uden for domstolene en form for dømmende myndighed.

Danske Advokater kan imidlertid tilslutte sig en smidig afvikling af de

“lettere”/”åbenbare” sager. Fx at sekretariatets udkast til afgørelse sendes i skriftlig

høring hos nævnets medlemmer og således ikke behandles mundtlig på et egentligt

nævnsmøde.

Afsluttende bemærkninger

Danske Advokater står altid gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Susanne Bager

Juridisk konsulent

Danske Advokater

subdanskeadvokater.dk

Henrik Saugmandsgaard Øe

Advokat

Medlem af fagudvalg for IP-, forbruger

og markedsforingsret

Lovforslag

nr.

175

26.

marts

2009,

de almindelige bemærkninger pkt.

3.1.5

3/3

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Lea Therese ørum Molsted

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

AppServerName:

DocumentlD:

DocumentlsArchived:

Anders Raagaard <[email protected]>

15. december 2024 10:23

Lea Therese Ørum Molsted

Mette Lyster Knudsen

Høringssvar

esdh-kfst-pb360

24/06393-259

-1

Til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Ved mail af 20. november 2024 har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hørt Dommerforeningen over udkast til

forslag til lov om ændring af lov om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven (Gennemførelse af

direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling og etfektivisering at det offentlige

forbrugerklagesystem).

Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.

østre Landsret og Vestre Landsret har i deres høringssvar at henholdsvis 2. december og 28. november 2024 anført

bl.a.:

“Med lovudkastet foreslås et nyt

21, stk. 4, i forbrugerklageloven, hvorefter Forbrugerklagenævnet kan bemyndige

sekretariatet til at træffe afgørelse i klager, hvor det må anses for åbenbart, at der kan gives forbrugeren medhold i

klagen (lovudkastets

3, nr. 10).

Det anføres i bemærkningerne til bestemmelsen, at en sådan afgørelse truffet at sekretariatet i givet fald på samme

måde som afgørelser, der træffes at Forbrugerklagenævnet selv, hvor en forbruger får hel eller delvis medhold i sit

krav vil være bindende og kunne tvangstuldbyrdes over for sagens parter, medmindre den erhvervsdrivende inden

30 dage fra afgørelsens forkyndelse skriftligt har meddelt Forbrugerklagenævnet, at den erhvervsdrivende ikke

ønsker at være bundet at afgørelsen.

—

Der har tidligere været en sekretariatskompetence med adgang til efterfølgende tvangsfuldbyrdelse i

forbrugerklageloven, som blev ophævet ved lov nr. 517 at 12. juni2009 om tvangsfuldbyrdelse at

klagenævnsafgørelser mv. Der anføres herom i forarbejderne (lovforslag nr. L 175 at 26. marts 2009, de almindelige

bemærkninger pkt. 3. 1.5):

“Da der ved sekretariatsatgørelser ikke er tale om afgørelser, der træffes på et egentligt nævnsmøde med deltagelse

at både forbruger og erhvervsrepræsentanter under ledelse at en formand, der er dommer, bør sådanne afgørelser

ikke kunne tvangstuldbyrdes. For at undgå at en forbruger stilles forskelligt afhængigt af, om en sag er afgjort at

nævnet eller at sekretariatet, foreslås det, at bemyndigelsen til at træffe sådanne sekretariatsatgørelser ophæves,

således at disse sager fremover skal forelægges for nævnet til afgørelse.”

De nævnte hensyn synes fortsat at gøre sig gældende, og det bør overvejes nøje, om der bør indføres en sådan

mulighed for tvangsfuldbyrdelse at sekretariatets afgørelser. Hvis der ønskes indført en sekretariatskompetence, kan

der eksempelvis overvejes en model, hvorefter sekretariatets atgørelser ikke umiddelbart kan tvangsfuldbyrdes, men

af forbrugeren kan indbringes tor nævnet til afgørelse, hvis sekretariatsatgørelsen ikke efterleves (eventuelt som en

fast track-ordning).”

Dommerforeningen kan i det hele tilslutte sig det anførte og har ikke i øvrigt bemærkninger til udkastet.

På vegne af

Mette Lyster Knudsen

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Med venlig hilsen

Anders Raagaard

Vestre Landsret

www.VestreLandsret.dk

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

e-mærket

AU: Lea Therese ørum Molsted

Søborg, d. 18. december2024

Høring over lov om ændring af lov om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og

forbrugerklageloven (Gennemførelse af direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i

den grønne omstilling og effektivisering af det offentlige forbrugerklagesystem)

e-mærket takker for muligheden for at afgive høringssvar til Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen over udkast til lovændring på ovennævnte love.

e-mærket finder udkastet overvejende positivt. Hvis lovændringerne bliver gennemført som

tilsigtet, kan det bestemt øge transparensen over for forbrugerne. Forbrugerne vil få bedre

og mere klar information om de varer, de køber, og de erhvervsdrivende vil få mere klarhed

over, hvordan de kan kommunikere de grønne initiativer korrekt. Dog afhænger meget af,

hvordan loven bliver implementeret, og om der følger tilstrækkelige ressourcer med til

hånd hævelse og ikke mindst oplysning.

e-mærket er i den henseende bekymret for, om nye og flere krav om mærkninger af varer

samt nye informationspligter vil medføre for store administrative byrder for aktører i den

danske e-handel. Aktører, som ofte er mindre erhvervsdrivende.

Det bliver derfor afgørende, hvordan balancen mellem forbrugerbeskyttelse og

virksomhedernes omkostninger bliver sikret i praksis.

Herudover er e-mærket bekymring for, lovudkastet forslag om et nyt

21, stk. 4, i

forbrugerklageloven (lovudkastets

3, nr.10) om at bemyndige Forbrugerklagenævnets

sekretariat til at træffe afgørelser i klager, hvor det må anses for åbenbart, at der kan gives

medhold i klagen.

e-mærket frygter, at “åbenbare” sager risikerer ikke at få den nødvendige juridiske vurdering

eller dybdegående behandling, hvis de alene vurderes af sekretariatet uden involvering af

det egentlige klagenævn og uden repræsentanter af både forbrugersiden og erhvervssiden

under ledelse af en dommer. Blot fordi sekretariatet finder sagens udfald åbenlyst, er det

ikke ens betydende med, at nævnets medlemmer ikke har relevante betragtninger, som

kunne ændre sagens udfald.

Dette kan svække parternes retssikkerhed. Efter e-mærkets opfattelse er det

uhensigtsmæssigt, hvis forbrugere stilles forskelligt afhængigt af, om sagen er afgjort af

nævnet eller sekretariatet.

Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, står e-mærket til rådighed for uddybning.

Med venlig hilsen

Vian Khazer

Chefjurist, e-mærket

e-mærket Generatorvej 8D, st.tv 2860 Søborg CVR.: 25568397

Tlf.: 44 85 85 90

Web: emaerket.dk

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

%evida

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

18. december 2024

Fremsendt til Lea Ørum Molsted ([email protected])

Sagsnr.: EMN-2024-99405

[email protected]

Evidas høringssvar til udkast til ændring af lov om markedsføring, lov om

forbrugeraftaler og forbrugerklageloven

Konkurrence-

Forbrugerstyrelsen har den 20.11.2024 sendt udkast til lov om ændring af lov

om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven (Gennemførelse af direktiv

om styrkelse af forbrugernes rolle

den grønne omstilling og effektivisering af det offentlige

forbrugerklagesystem) i høring med frist for høringssvar den 18.12.2024.

Evida takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med ovennævnte.

Ændring af Forbrugerklageloven

1.1. Omkostningsdækning til retssager ved afgørelser fra godkendte private

tvistløsningsorganer

Det fremgår af udkastet, at det foreslås at ændre Forbrugerklagelovens § 36, stk. 1, § 37, stk.

1, 1. pkt., og stk. 2, § 37, stk. 3, § 37, stk. 4, og § 38, således at det fremgår, at såvel Nævnenes

Hus som et godkendt privat tvistløsningsorgan efter ansøgning kan meddele en forbruger, der

helt eller delvist har fået medhold i Forbrugerklagenævnet eller et godkendt privat tvistløs

ningsorgan omkostningsdækning efter bestemmelserne

Forbrugerklagelovens § 36-38.

Den foreslåede ændring vil bla. medføre, at det godkendte private tvistløsningsorgan, der

har truffet den konkrete afgørelse, hvor forbrugeren efterfølgende ønsker at indbringe sagen

for domstolene, selv vil skulle afholde de udgifter, der er forbundet med meddelelse af om

kostningsdækning.

Det fremgår endvidere af udkastet, at det foreslås at ændre Forbrugerklagelovens § 37, stk. 1,

1. pkt., § 37, stk. 4, og § 38, således at det ikke fremgår, at udgifter til omkostningsdækning

dækkes af statskassen.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at statskassen efter forslaget kun skal dække

de udgifter, der er forbundet med omkostningsdækning

forbindelse med afgørelser, der

træffes af Forbrugerklagenævnet, mens udgifter til omkostningsdækning i forbindelse med

afgørelser, der træffes af godkendte private tvistløsningsorganer, skal dækkes af tvistløs

ningsorganerne selv.

Forbrugerklagelovens § 36-38 anses at have til formål, at en forbruger ikke af økonomiske

årsager afholder sig fra at forfølge sit krav i de tilfælde, hvor den erhvervsdrivende har med

delt, at afgørelsen ikke vil blive efterlevet, og hvor forbrugeren derfor må indbringe sagen for

domstolene for at få gennemført kravet.

Bestemmelserne i Forbrugerklageloven skal ses i sammenhæng med Retsplejelovens § 331-

335 om fri proces og retshjælpsforsikring.

Det vurderes at være en væsentlig administrativ om omkostningsmæssig byrde for de private

tvistløsningsorganer at skulle overtage opgaven vedrørende omkostningsdækning.

Evida

www.evida.dk

Vognmagervej 14

8800 Viborg

Tlf.

+45 7789 9000

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

evida

Det bemærkes den forbindelse, at Nævnenes Hus håndterer dette i dag, hvorved Nævnenes

Hus har oparbejdet kompetencerne til at håndtere de administrative processer forbundet her

med.

Det bemærkes endvidere, at det vurderes at være mere hensigtsmæssigt, at udgifterne til om

kostningsdækning fortsat dækkes af statskassen i tråd med bestemmelserne og procedurerne

for fri proces, retshjælpsdækning og småsagsprocessen ved domstolene.

Alternativt vurderes det at være hensigtsmæssigt, at de private tvistløsningsorganer forpligtes

til at fordele udgifterne til omkostningsfordelingen forholdsmæssigt på de kategorier af er

hvervsgrupper, som måtte give anledning til omkostningerne inden for de respektive områder,

som de enkelte private tvistløsningsorganer behandler sager inden for, frem for solidarisk hæf

telse på tværs af erhvervsgrupper.

Evida står til rådighed, hvis der er spørgsmål til ovenstående.

Med venlig hilsen

Evida

2/2

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

—i

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

att.: Lea Ørum Molsted

ltmkfst.dk

11. december 2024

PFC/ABR

Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om markedsfø

ring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven

Feriehusudlejernes Brancheforening har med interesse læst det frem

sendte udkast til lovændringer.

Feriehusudlejernes Brancheforening støtter de intentioner, der ligger i,

at mærker og certificeringer skal hjælpe forbrugerne og p ingen måde

vildlede dem.

Feriehusudlejernes Brancheforening er netop nu i gang med at udrulle

energimærket “Koglemærket Fokus p energi”, der skal hjælpe gæ

ster, der ønsker at leje et feriehus, med at finde et feriehus, der bruger

mindre energi.

—

Som det fremgr af de ledsagende breve fra Forbrugerombudsmanden,

har Feriehusudlejernes Brancheforening tidligt fet rådgivning om de for

ventede lovændringer.

Feriehusudlejernes Brancheforening vil meget gerne inddrages og med

virke til, at lovændringerne fr den bedst mulige virkning. Feriehusudle

jernes Brancheforening vil derfor gerne tilbyde, at vores tiltag “Kogle

mærket Fokus p energi” benyttes som eksempel p, hvorledes lov

ændringen skal benyttes i praksis.

—

Med venlig hilsen

Poul Fejer Christiansen

Vicedirektør

Feriehusudtejernes

Brancheforening

Vandkunsten 3, 3.

1467 København K

www.feriehusudlerne.dk

96 30 22 44 [email protected]

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

FORBRUGEROMBUDSMANDEN

Ferieliusudlejernes Brancheforening

Vandkiinsten

3,3.

1467 København K

Sendt

gned

digital

post

til CVR-in’. 9187765]

Dato 29

januar

2024

Sa FO-23110378-3

Sagsbehandler: /MIE

Direkte tlf.: +4541 71 5333

FORBRUGEROMBUDSMANDEN

Forhåndsbesked om energiforbedringsmærke for feriehuse

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Ved brev af 19. december 2023 har Feriehusudlejernes Brancheforening

anmodet Forbrugerombudsmanden om at afgive udtalelse om

sin vurde-

ring af lovligheden af en mærkningsordning for feriehuse. der lever op til

en række krav til energiforbedrende tiltag.

lii.

71 51 51

CVR-nF. 10

29 48 19

EAN-nr. 5798000018006

FOtorbrugerombudsmanden.dk

www.forbruperombudsmanden.dk

Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at I lovligt kan anvende

mærkningsordnmgen. safremt der bliver etableret en effektiv og uafhængig

instans til at kontrollere, at feriehusene opfylder kravene, og såfremt for

brugerne gives supplerende oplysninger

oni

ordningen. fx med et link ved

mærket til uddybende information.

Jeres anmodning

ERHVERVSMINISTERIET

Medlem af International Consumer

Feriehusudlejernes Brancheforening har anmodet

Forbrugerombuds-

mandens vurdering af en mærkningsordning for

feriehuse.

der lever op til

en række krav til energiforbedrende tiltag.

•

Protection & Enforcernent Network

(ICPEN)

wicpen orcj

Kravene i mærkningsordningen er baseret på tekniske vurderinger af,

hvilke aktiviteter og tekniske anlæg i feriehuse, der typisk benytter mest

energi under udlejningen/brugen, samt hvilke krav der kan stilles til disse

for at reducere energiforbruget. Mærkningsordningen er inddelt i tre ni

veauer. Et obligatorisk niveau, niveau 1, som mærkes med en bronzefarvet

kogle. samt to yderligere niveauer, niveau 2 og 3. der indeholder mere vidt

gående krav og er mærket

med

henholdsvis en solvfarvet og

en guldfarvet

kogle.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

på

‘

på

‘

på

‘*i

fo4i

på

rrrq

I har oplyst, at kravene for niveau i (bronze) er lagt på et niveau, der svarer

til, at 20-30 % af de eksisterende feriehuse under Feriehusudlejernes Bran

cheforening i dag kan leve op til dem. Denne vurdering er baseret p fri

villigt udfyldte spørgeskemaer, der er udsendt til 600 husejere og besvaret

af 119 ejere. I vurderer endvidere fra undersøgelsen, at op til 50 % af

hus-

ejerne forventes at kunne leve op til niveau 1 (bronze) med mindre inve

steringer, samt at op mod 10 % af husene vil kunne leve op til niveau 2

(sølv).

Kravene for alle tre niveauer vil blive strammet løbende, og stramningen

vil første gang ske senest tre år efter ordningen er taget i brug. Mærket vil

ligeledes gælde i tre år, når det er opnået for et hus. I har udviklet en app.

som tænkes benyttet af husejerne til at indtaste data om huset, hvorfra

rnærkningsniveauet bliver beregnet og registreret i jeres udlejningssystem.

Det er rådgivningsvirksomheden Viegand Maagoe. der har udarbejdet en

række minimumskrav til feriehusene og dermed dokumentationen bag

mærkningsordningen. Derudover har I indgået aflale med energirådgiv

ningsvirksomlieden Danish Energy Management. der har verificeret kra

vene.

For så vidt angår kontrol aL om de pågældende feriehuse opfylder kravene

til mærkningsordningen, har I oplyst, at (ler vil blive gennemført en fysisk

stikprovekontrol i udvalgte feriehuse og en

mulighed

for gæsterne til at

“indmelde feriehuse”, hvor de er i

tvivl om,

hvorvidt kravene er opfyldt.

Efter en sådan indinelding vil feriehuset blive fysisk kontrolleret, Der viii

øvrigt blive nedsat enjury med deltagelse afFeriehusudlejernes Branche-

forening som ejer afmærket og tildelingen samt en til to uafhængige parter.

eksempelvis konmmnen. destinationen. Dansk Kyst- og Naturturisme eller

Tekniq. Denne jury vil udgøre den uafhængige kontrol fra en tredjepart af

mærkningsordningen.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Lovgrundlaget

Markedsforingslovens

5, stk. 1. forbyder vildledende handlinger:

“E,, erhvervsdriie,,des handelspraksis

må ikke indeholde

Ilrigtige op/i’s

lunger elle,’ i

kraft afsimu freunsti/lingsfor,,u

eller på anden måde vildiede

eller kumnue forventes at tik/lede gen,uemsnitsforbrugeren, uanset

op—

lis,

limugermue erfaktutelt korrekte.

Markedsforingslovens

6, stk. 1, forbyder vildledende udeladelser:

‘‘Eui erl,veri’sdrive,udes /mamudelspraksis uuu

ikke i’ildlede

ved at udelade el

ler

skfmile væsentligt oplysninger eller

præsentere

i’æseiutlige ophsmuimuge;’

en uklar, uforståelig, dobbeltt”tdig el/er uhensigtsmæssig

u,uåde.

Hvis markedsføringen er vildledende og egnet til at få forbrugeren til at

træffe en beslutning, som denne ellers ikke ville have truffet. jf.

8, har

virksomheden handlet i strid med markedsføringslovens

og 6. som er

strafbelagt med bode,jf.

37,

stk. 3.

Endelig følger det af markedsforingslovens

13, at den erhvervsdrivende

skal kunne dokumentere rigtigheden af oplysninger

faktiske forhold i

sin markedsføring.

Forbrrigeroinbudsiiiandeiis vejledning og kvikgiiide

Forbrugerombudsmanden

har udarbejdet en vejledning og brug af miljø

mæssige og etiske påstande mv.1. Vejledningen indeholder de krav, der

efter Forbrugerombudsmandens opfattelse

som

hovedregel kan stilles til

brugen af klima-, miljø- og bæredygtighedsudsagn i markedsføringen i

medfør af markedsforingsloven. Forbrugerombudsmanden har endvidere

udarbejdet en kvikguide til virksomheder om miljomarkedsforing2. der er

en forkortet udgave afvejledningen.

Klima-, miljø- og bæredygtighedsudsagn er udsagn om faktiske forhold.

Sådanne udsagn skal derfor kunne dokuinenteres ifolge markedsforingslo

vens

13.

For så vidt angår brugen afmærkningsordninger i markedsføringen, er det

Forbrugerombudsmandens opfattelse. at (se

vej

ledningens kapitel 10. 1):

“Bruges

mnærkningsordninger mv.

i nuarkedsforimugen, skal

der

gives

op—

l’msmuinger onu

betydningen

af disse på emmuballagemu, i

an,

uom

meer

og andet

mm,arkedsforingsumuateriale eventuelt mned ophsnimug

om, hvor

uddybemude

‘Vejledning om bnig afmiljornæssige og etiske påstande mv.

Kvikguide til virksomheder om mill ornarkedsforing

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

eller supplerende

ophsninger

om mærkningsordningen eller sln,bolet kan

findes. Det kanfr

lære

den erlii’ervsdrivendes hjemnieside.

[...]

Kriteriernefor brug

afniærkiiingsordninger,

symboler eller cerqfikater

må

kunne efterproi’es og kontrolleres. Det gælder både officielle og private

mnærkningsordninger

saint certf1kater. Demi

erlivervsdriiem,de

må

kunne

dokumentere, at kriterierne

opjildt.

[.1

Markedsforingsbiidskabet

må

ikke

oierdrives.

Det

vil

sige, at deim erlmvervs

drivende ikke må markedsføre sig udover, hvad indholdet af

ordningen

ier grundlag for.”

For så vidt angår brugen af andre private mærkningsordninger end private,

alment anerkende mærkningsordninger, er det Forbrugerombudsmandens

opfattelse, at (se vejledningens kapitel 10.4):

“Hvis

en erhvervsdrivende eller en branche vælger

at bruge egen mærk

ningsordning,

sin,bol eller cert(fikat i markedsføringen, ska/produktet el

ler den erhvervsdrivende hate kvalitatiie

fortrinfrem for

andre tilsvarende

produkter eller erhvervsdrivende, idet

mnærkningen

ellers vil

kunne

iære

vildledende i sig selv. Herudover er det Forbrugeronibudsmnandens opfat

telse, at der

må

foreligge klare

kriterier for

at opnå og/eller anvende et

mærke fra

emm mnærkningsordning mv., og at dette ikke må være egnet til at

bliieforiekslet med andre, herunder egne mærker i en gradueret mærk

ningsordning eller mnærker

fra

officielle mnærkningsordninger.

Forbrugerombudsmandens vurdering

Det er Forbnigerombudsmandens vurdering, at Feriehusudlejemes Bran

cheforening lovligt kan anvende mærkningsordningen i markedsføringen

af feriehuse, der lever op til kravene til energiforbednng i ordningen.

Vi har i vores vurdering lagt til grund, at selv de feriehuse, der opfylder

kravene til niveau i (bronze). har kvalitative fortrin frem for andre tilsva

rende feriehuse.

Vi har endvidere lagt vægt på, at kravene er objektive, fokuserer på de vig

tigste aspekter af energiforbruget i forbindelse med feriehusudlejning og

derved er relevante.

Imidlertid forudsætter lovligheden af mærkningsordningen, at der bliver

etableret en effektiv og uafhængig instans til at kontrollere, at feriehusene

opfylder kravene. Jeres jury skal derfor efter Forbrngerombudsmandens

opfattelse bestå afminiinum tre parter. hvor flertallet er uafhængige afFe

riehusudlejemes Brancheforenings interesser.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dertil forudsætter lovligheden efter vores opfattelse, at forbrugerne bliver

oplyst om betydningen af mærket, herunder hvilke krav det pågældende

feriehus opfylder. Informationen kan fr gives med et link ved mærket til

uddybende infonnation om ordningen på jeres hjemmeside.

Afsluttende bemærkninger

Forhåndsbeskeden binder Forbrugerombudsmanden i den forstand, at For

brugerombudsmanden ikke efterfølgende på eget initiativ kan gribe ind

over for jer i anledning af en markedsføring, som er dækket af forhåndsbe

skeden og iværksat inden rimelig tid efter forhåndsbeskeden. Hvis der ef

terfølgende skulle konune klager med oplysninger

jeres markedsføring,

som

ikke

har været inddraget i vores overvejelser, vil vi dog

kunne

tage

sagen op til fornyet bedønunelse i lyset af de nye oplysninger.

Det er i sidste ende domstolene, der afgør,

kedsføringsloven.

tiltag er i strid med mar

Feriehusudlejernes Brancheforening er velkonimen til at kontakte os, hvis

I har spørgsmål.

Med venlig hilsen

På Forbrugerombudsmandens vegne

Mie Engmann

Fuldmægtig

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

çç.

=____

FORBRUGEROMBUDSMANDEN

Feriehusudlejernes Brancheforen ing

Vandkunsten 3,3.

1467 København K

Dato: 26. juni

2024

Sag: FO-24107842-7

Sagsbehandler: /MIE

Sendt med digital post til CVR-nr. 91877651

Direkte tlf.: +4541 71 5333

FORBRUGE RO M B U DS MAN D EN

Forhåndsbesked om samlet logo for energiforbedringsmærkning

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Feriehusudlejernes Brancheforening har den 6. juni 2024 anmodet Forbru

gerombudsmanden om at afgive udtalelse om sin vurdering af lovligheden

af at anvende et samlet logo forjeres mærkningsordning for feriehuse, der

lever op til en række krav til energiforbedrende tiltag. Forbrugerombuds-

manden vurderede lovligheden af mærkningsordningen i en forhåndsbe

sked af 29. januar 2024.

Tlf.

41 71 51 51

CVR-nr. 102948 19

EAN-nr.

5798000018006

FO©forbrugerombudsmanden dk

www forbrugerombudsmanden.dk

Læs bla, om tilgængelighed

Det

Forbrugerombudsmandens vurdering, at I lovligt kan anvende det

samlede logo med de tre farver (bronze, sølv og guld) og teksten “Kogle-

mærket Fokus på energi” i omtalen af den overordnede mærkningsord

ning.

—

Endvidere er det Forbrugerombudsmandens vurdering, at det samlede logo

med de tre farver uden teksten ikke lovligt kan anvendes

søgeresultaterne

pa udlejningsbureauernes bookingsider. Dette gælder ogsa andre steder,

hvor logoet bliver så småt, at teksten ikke inkluderes.

Feriehusudlejernes Brancheforenings anmodning

Medlem

International

Consumer

Protection & Enforcement Network

(ICPEN) www.icpen.oro

Forbrugerombudsmanden har tidligere ved forhåndsbesked af 29. januar

2024 vurderet lovligheden af en mærkningsordning for feriehuse, der lever

op til en række krav til energiforbedrende tiltag. Mærkningsordningen er

inddelt

tre niveauer. Et obligatorisk niveau, niveau I, som mærkes med

en bronzefarvet kogle, samt to yderligere niveauer, niveau 2 og 3, der in

deholder mere vidtgående krav og er mærket med henholdsvis en sølvfar

vet og en guldfarvet kogle.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Bronzekogl*

Fokus p nq

Solvkogle

.nerq

Guldkoqla

Fokus

(‘‘C

Vi vurderede, at I lovligt kunne anvende mærkningsordningen, såfremt der

ville blive etableret en effektiv og uafhængig instans til at kontrollere, at

feriehusene opfylder kravene, og såfremt forbrugerne gives supplerende

oplysninger om ordningen, fx mcd et link ved mærket til uddybende infor

mation.

Vi lagde i vores vurdering til grund, at selv de feriehuse, der opfylder kra

vene til niveau I (bronze), har kvalitative fortrin frem for andre tilsvarende

feriehuse. Dertil lagde vi vægt på, at kravene er objektive, fokuserer på de

vigtigste aspekter af energiforbruget i forbindelse med feriehusudlejning

og derved er relevante.

I har efterfølgende den 6. juni 2024 anmodet om Forbrugerombudsman

dens vurdering af, hvorvidt I lovligt kan anvende følgende:

Et samlet logo for mærket med farverne for alle tre niveauer (bronze, sølv

og guld) i omtalen af den overordnede mærkningsordning:

$em

Koglemærket

Fokus på energi

I har oplyst, at logoet

el’

nødvendigt,

når

der skal fortælles og refereres

overordnet til mærkningsordningen. Alternativet er, at

der

hver gang skal

vises de tre individuelle logoer for bronze, sølv og guld.

Dertil ønsker I vores vurdering af,

I lovligt kan anvende det samlede

logo med de tre farver tiden teksten “Koglemærket Fokus på energi” i

søgeresultatet på ud lej ningsbureauernes bookingsider:

—

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Blokhus

*****

Hav: 50 rn

4.42/5

Personer: 8

I har afdækket et praktisk problem i anvendelsen af det samlede logo sø

geresultaterne på udlejningsbureauernes bookingsider. Her bliver husene

vist med små billeder og få informationer inklusive andre piktogrammer,

der ikke omhandler mærkningsordningen. I har oplyst, at bureauerne øn

sker, at logoet for mærkningsordningen matcher størrelsen på de eksiste

rende piktogrammer. Logoet for mærkningsordningen bliver dog så småt,

at der er problemer med at skelne mellem farverne for de tre niveauer i

mærkningsordningen (bronze, sølv og guld). Teksten “Koglemærket Fo

kus på energi” vil endvidere blive svær at læse, og samtidig vil den optage

en så stor del af logoet rundt om koglen, at koglen vil blive så lille, at det

kan være svært at afkode den som en kogle.

—

For at imødekomme disse problemer med logo og tekst, ønsker I derfor, at

udlejningsbureauerne kan anvende det samlede logo med alle tre farver

uden tekst i søgeresultaterne på bookingsiderne. I har oplyst, at I er ved at

finde ud af, om det vil være muligt at lave en mouse over-effekt, hvor gæ

sten ved at køre musen henover logoet kan få mere information om det

pågældende feriehus’ mærkning, herunder ved at vise det konkrete mærke

(de mærker, som vi forhåndsgodkendte i januar 2024) samt oplyse om de

konkrete krav hertil. I vil gå videre med dette udviklingsarbejde, hvis For

brugerombudsmanden vurderer, at lov ligheden af at anvende det samlede

logo uden tekst kræver det.

Derudover har I oplyst, at når gæsten klikker på et feriehus fra søgeresul

tatet, bliver det pågældende feriehus’ aktuelle mærke vist inklusive tekst

og uddybning.

Lovgrundlaget

Markedsforingslovens

5, stk. 1,

forbyder

vildledende handlinger:

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

“En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke indeholde i/rigtige oplys

ninger

eller i kraft af sin Jremstillingsjor,n eller på anden måde vildlede

eller kunne forventes at vildlede genneinsnitsjbrbrugeren, uanset

om op

lysningerne erfaktuelt korrekte.

Markedsføringslovens

6, stk. I, forbyder vildledende udeladelser:

“En erhvervsdrivendes handelspraksis mn ikke vildiede ved at udelade el

ler skjule væsentligt oplysninger eller præsentere wesentlige oplysninger

på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

Hvis markedsføringen er vildledende og egnet til at få forbrugeren til at

træffe en beslutning, som denne ellers ikke ville have truffet,

jf. §

8, har

den erhvervsdrivende handlet i strid med markedsførings lovens

og 6,

som er strafbelagt med bøde,jf.

37, stk. 3.

Endelig følger det af rnarkedsføringslovens

I 3, at den erhvervsdrivende

skal kunne dokumentere rigtigheden af oplysninger om faktiske forhold i

sin markedsføring.

Forbrugerombudsmandens vejledning og kvikguide

Forbrugerombudsmanden har udarbejdet en vejledning og brug af miljø

mæssige og etiske påstande mv.1. Vejledningen indeholder de krav, der

efter Forbrugerombudsmandens opfattelse som hovedregel kan stilles til

brugen af klima-, miljø- og bæredygtighedsudsagn i markedsføringen i

medfør af markedsføringsloven. Forbrugerombudsmanden har endvidere

udarbejdet en kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring2, der er

en forkortet udgave af vejledningen.

Klima-, miljø- og bæredygtighedsudsagn er udsagn om faktiske forhold.

Sådanne udsagn skal derfor kunne dokumenteres ifølge markedsforingslo

vens

13.

I vejledningens kapitel 6.1 fremgår de generelle krav, der efter Forbruger

ombudsmandens opfattelse kan stilles brug af miljømæssige udsagn og

budskaber i markedsføringen, herunder:

“Alle påstande, der benyttes i mnarkedforingen, skal were korrekte ogpræ

cise, relevante og afbalancerede og klart formuleret, så forbrugerne umid

delbart forstår dcii] og ikke bliver vildledt. Dette gælder også budskabet i

de mniljomnæssige og etiske påstande, der bruges i markedsføringen.

[...]

‘Vejledning om brug afmjljømæssige og etjske påstande mv.

Kvikguide til virksomheder om mjljømarkedsførjng

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Forbrugerne skal således via markedsføringen på et informeret ,grundlag

blive i stand til at foretage et vaLg af produkter

mv.

udfra

mniljomnæssige

eller etiske overvejelser. I den forbindelse

må det erindres, at påstande,

som ikke er entydige

og kan forstås

på

flere måder, let bliver vildledende,

hvis de bruges uden en yderligere specifikation eller forklaring.

[...]

En specifikation eller forklaring i påstanden skal opfrlde de fåranstående

krav, og der skal være tale om en egenskab eller et aspekt af væsentlig

betydning for produktet, aktiviteten elle,’ aktiviteterne som sådan. Specifi

kationen eller forklaringen skal angives i umiddelbar tilytning til den ge

nerelle påstand og skal

fremstå

med tilnærmelsesvis

samme

mneddelelses

[...]

Forbrugeromn

b udsmnanden anbefaler, at erhvervsdrivende i mnarkedforin

genfokusererpå så specifikt som

mnuli,gt

at stille information

produktet,

aktiviteten elle,’ virksomheden til rådighed

for forbrugerne, s disse på en

mere oplyst baggrund kan tm’æffe beslutning om køb mv.”

Forbrugerombudsmandens vurdering

Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at I lovligt kan anvende det

samlede logo med de tre farver (bronze, sølv og guld)

med

teksten “Kog

lemærket Fokus på energi” i omtalen af den overordnede mærkningsord

ning. Vi har lagt vægt på, at det samlede logo skal anvendes i en så stol’

skala, at det er muligt for forbrugerne at se, at der illustrei’es tre farver, og

at hvet’ken sølvfarven eller guldfarven dominerer. Det er vores vurdering,

at forbrugei’en vil forstå det samlede logo med de tre farver og teksten

“Koglemærket” som en omtale af den overordnede mærkningsordning.

—

Dertil et’ det Forbrugerombudsmandens vurdering, at det samlede logo med

de tre farvet’

uden

teksten “Koglemærket Fokus på energi” ikke lovligt

kan anvendes i søgeresultaterne på udlejningsbureauernes bookingsider og

andre stedet’, hvor teksten ikke inkluderes. Efter vores opfattelse er det

umiddelbart tvivlsomt, at forbi’ugerne forstår, hvad der menes med kogle-

mærket, hvis det ikke ledsages af teksten “Fokus på energi”. Der er dermed

i’isiko for, at logoet vil give forbrugerne et forkert indtt’yk af forholdene

ved feriehusene med logoet (fx afstand til skov eller rniljøfordele i forhold

til biodiversitet), og logoet

må

antages at foranledige forbrugerne til fx at

klikke ind på et feriehus med logoet fot’ at finde flere oplysninger. At an

vende logoet uden teksten vil derfor være egnet til at vildlede forbrugerne

i stt’id med markedsføringslovens

5 og 6, sammenholdt med

—

I tillæg hertil et’ det eftet’ voi’es opfattelse tvivlsomt, at forbrugerne kan se,

at det’ i piktogrammet illustrei’es tre farvet’, Der er risiko fot’, at foi’bi’ugerne

alene vil se enten sølvfarven eller guldfai’ven og det’ved eventuelt få et

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

fejlagtigt indtryk af den klimamæssige fordel, der er ved det konkrete fe

riehus, i strid med vildiedningsforbuddet.

Det kan ikke ændre på vores vurdering, at forbrugerne ved en mouse over-

effekt eller ved at kukke ind på det konkrete feriehus kan blive oplyst om

mærkningsordningen og feriehusets aktuelle mærke. Dette skyldes, at det

er vildledende, hvis forbrugerne skal køre musen over logoet eller klikke

videre for at forstå et budskab og træffe en informeret beslutning. Vi hen

viser i denne forbindelse til miljøvejledningens kapitel 6.1 gengivet oven

for.

En lovlig anvendelse af det samlede logo vil derfor efter vores opfattelse

forudsætte, at forbrugerne ved siden af logoet bliver oplyst, at mærket ved

rører energiforbedring, fx med teksten “Fokus på energi”.

Vi bemærker for god ordens skyld, at det fra den 27. september 2026 under

alle omstændigheder vil være vildledende markedsføring at anvende et bæ

redygtighedsmærke, som ikke er baseret på en certficeringsordning

eller

ikke er etableret al offentlige myndigheder. Dette skyldes, at der den 28.

februar 2024 blev vedtaget en ændring af det direktiv3, som markedsfø

ringsloven implementerer. Kravene til “certificeringsordning” fremgår af

definitionen i artikel 2. Vi har ikke taget stilling til, hvorvidt jeres mærk

ningsordning lever op til disse krav.

Afsluttende bemærkninger

Forhåndsbeskeden

binder Forbrugerombudsmanden i den forstand, at For

brugerombudsmanden ikke efterfølgende på eget initiativ kan gribe ind

over for jer i anledning af en markedsføring, som er dækket afforhåndsbe

skeden og iværksat inden rimelig tid efter forhåndsbeskeden. Hvis der ef

terfølgende skulle komme klager med oplysninger om jeres markedsføring,

som ikke har været inddraget i vores overvejelser, vil vi dog kunne tage

sagen op til fornyet bedømmelse i lyset af de nye oplysninger.

Vi skal gøre opmærksom på, at iværksættelse af markedsføring, som For

brugerombudsmanden har vurderet vil være i strid med markedsføringslo

ven, typisk vil kunne blive anset for at være en grov overtrædelse. Det vil

derfor være en skærpende omstændighed ved en eventuel efterfølgende sag

ved domstolene, hvis domstolene tiltræder Forbrugerombudsmandens vur

dering.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/825 af28. februar 2024 om ændring

afdirektiv 2005/29/EF og 201 l/83/EU for så vidt angår styrkelse af forbrugernes rolle i

den grønne omstilling gennem bedre beskyttelse mod urimelig praksis og gennem bedre

oplysning

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det er i sidste ende domstolene, der afgør, om et tiltag er i strid med mar

kedsførings loven.

Feriehusudlejernes Brancheforening er velkomne til at kontakte os, hvis I

har spørgsmål.

Med venlig hilsen

På Forbrugerombudsmandens vegne

Mie Engmann

Fuldmægtig

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Sendt pr. [email protected]

FINANS

DANMARK

Høring over udkast til lov om ændring af lov

om markedsføring, lov om forbrugerafta ler og

forbrugerklageloven

øringssvar

Miljømarkedsføring, lovforslagets

18. december 2024

Dok: FIDA-300870041-356-vl

Kontakt Anne

Aorup

Fenger

Finansielle og ikke-finansielle virksomheders markedsføring af bæredygtige pro-

dukter og risikoen for sakaldt “greenwashing” har længe været genstand for stort

fokus.

Den finansielle sektor er omfattet af markedsføringslovens regler, idet der dog

gælder særlige finansielle regler i relation til bla, god skik og prisoplysninger. I til

læg hertil er der blevet vedtaget en række EU-regler på bæredygtighedsområ

det, der indeholder oplysningskrav til formidling at bæredygtighedsrelaterede

oplysninger i finansielle produkter, herunder disciosureforordningen.

Finans Danmark havde i 2023 en dialog med Forbrugerombudsmanden omkring

samspillet mellem markedsføringslovens regler om miljømarkedsføring og den ti

nansielle særregulering, herunder disclosureforordningen. Denne dialog førte

bla. til, at Forbrugerombudsmanden i sin reviderede kvikguide om miljømarkeds

føring fra oktober 2024 som noget nyt har et særskilt afsnit om særlovgivning, her

under på det finansielle område.

Det er vores overordnede opfattelse, at den reviderede kvikguide i et vist om

fang giver noget klarhed over samspillet mellem reglerne i markedsføringsloven

og særregler på det finansielle område. Vi mener dog fortsat, at der er områder,

hvor det er uklart, hvordan man som aktør skal forholde sig. Noget af det, som i

praksis giver særlige udfordringer, er blandt andet de bemærkninger, der anføres

i kvikguiden:

Efterlevelse at særregulering kan ikke automatisk udgøre dokumentation for, at

et produkt m.v. markedsføres som “bæredygtigt”. Dette skyldes, at fx reglerne

om virksomheders bæredygtighedsrapportering ikke omhandler, hvordan virk

somheden bruger oplysningerne fra rapporterin gen i markedsføringen. Markeds

føringsloven gælder således sideløbende med særregulering.

Finons Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

wwwiinansdanmark.dk

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Hvis der er uoverensstemmelser mellem markedsføringsloven og en særlov for så

vidt angår markedsføring, vil morkedsføringsloven vige.

Reglerne i direktiv 2024/825 af 28. februar 2024 har overordnet til formål at bi

drage til, at forbrugerne mere aktivt kan tage del i den grønne omstilling. Forsla

get sigter mod at mindske virksomheders brug at vildledende grøn markedsfø

ring. Den finansielle sektor har stor fokus på den grønne omstilling og ser sig selv

som en væsentlig aktør i den forbindelse. Det vurderes imidlertid vanskeligt

ligt som følge af regelsamspillet

—

sær

at sætte reglerne i en praktisk kontekst, hvorfor

myndighedsvejledning er atgørende tor efterlevelsen af reglerne.

øringssvar

På den baggrund foreslår vi, dels at samspillet mellem markedsføringslovens reg

ler og særregler tydeliggøres

lovbemærkningerne til nærværende lovforslag,

dels at der indsættes eksempler, der tydeliggør problemstillingen ved finansielle

produkter henset til den omfattende regulering, sektoren er omfattet at på bæ-

redygtighedsområdet.

[Dacument Date]

Dok nr.:

FIDA-300870041 -356-vi

Vi anerkender, at lovforslaget indeholder et eksempel på grønne og bæredyg

tige obligationer, hvor frivillige markedsbaserede og offentlige standarder ikke

skal betragtes som bæredygtighedsmærker i henhold til lovforslaget, jf. bemærk

ningerne til lovforslagets

1, nr. 10.

Grønne og bæredygtige obligationer og andre finansielle produkter, der anven

der bæredygtighedsrelaterede begreber i enten deres navn eller i beskrivelsen

af deres produktegenskaber, viii udgangspunktet blive betragtet som en gene

risk miljøanprisning, jf. forslagets

1, nr. 3, hvor der vil skulle påvises anerkendte

fremragende miljøpræstationer for at kunne anvende den generiske miljøanpris

ning i markedsføring. Det er imidlertid uklart, hvad Konkurrence- og Forbrugersty

relsen godtager som anerkendte fremragende miljøpræstationer, når det vedrø

rer finansielle produkter. Vil tilpasning i henhold til kriterierne fastsat i medfør at

taksonomiforordningen således kunne betragtes som anerkendte fremragende

miljøpræstationer? Det somme kan anføres for bygninger med energimærke A

og A2020 og for elbiler.

Desuden er det fortsat uklart, om Forbrugerombudsmanden automatisk vil

lægge retningslinjer og anbefalinger fra europæiske myndigheder til grund,

feks., Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndigheds (ESMA) ret

ningslinjer for fonde, der bruger ESG- eller bæredygtighedsrelaterede begreber i

deres navn. Forbrugerombudsmandens kvikguide vedrører nogle af disse emner

uden dog at være tydelig om, hvad der kræves i forhold til dokumentation. Vi

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

v.iw.tinansdanmark.dk

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

opfordrer til i nærværende forslag, der netop har til fokus at tydeliggøre kravene

til miljømarkedsføring

—

og dermed mindske risikoen for greenwashing

—

at skabe

mere klarhed om kravene til dokumentation i disse tilfælde.

Desuden bemærkes det, at den foreslåede

slagets

2, nr. 19. i markedsføringsloven (for

1, nr. 3), anfører, at en “miljøanprisning defineres som ethvert budskab

eller enhver fremstilling, som ikke er obligatorisk i henhold til EU-retten eller natio

nal ret

(..)“.

Det er ikke tydeligt, hvordan begrebet “obligatorisk” skal forstås i hen

hold til den finansielle sektor. Læst i sammenhæng med Forbrugerombudsman

dens kvikguide lægges det til grund, at der med formuleringen “som ikke er obli

gatorisk” sigter på at undtage rapporteringsforpligtige oplysninger fra begrebet

“miljøanprisning”. Dette bør forståelsens skyld uddybes i bemærkningerne til for-

slaget. I samme forbindelse bør det fremgå, at betegnelser og definitioner hjem-

let i særlovgivningen eller anerkendte frivillige ordninger bør kunne anvendes i

markedsføringsmateriale, og at der ikke kræves yderligere dokumentation end

dem, der kræves i henhold til særlovgivningen eller fastsat i anerkendte frivillige

markedsbaserede eller offentlige standarder.

[Document Dalel

Dok. nr.:

FiDA-300870041-356-vi

Høringssvar

Ændring af forbrugerklageloven

Finans Danmark kan overordnet støtte de foreslåede tilpasninger af forbrugerkla

geloven med henblik på at sikre en hurtig og effektiv sagsbehandling, og at res

sourcerne

forbrugerklagesystemet anvendes på en hensigtsmæssig måde. Det

gælder bl.a. i forhold til muligheden for sambehandling af klagesager og dele

gation af afgørelseskompetence til private tvistløsningsorganers sekretariater.

Finans Danmark kan derimod ikke støtte de foreslåede ændringer ift. omkost

ningsdækningen til retssager ved afgørelser fra godkendte private tvistløsningsor

ganer (se bemærkninger nedenfor).

LovforslaQet

3, nr. 13

Med de foreslåede ændringer af forbrugerklagelovens

36 og 37 lægges der

op til, at omkostningsdækning af forbrugeres retssager vil skulle afholdes at de

enkelte godkendte private tvistløsningsorganer.

Nærmere bestemt vil ændringerne indebærer. at en forbruger, der har fået helt

eller delvist medhold i en klage ved et godkendt privat tvistløsningsorgan. vil

kunne ansøge tvistløsningsorganet om omkostningsdækning af en efterfølgende

retssagsbehandling. Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at tvistløs

ningsorganet selv vil skulle afholde de udgifter, der er forbundet med meddelelse

af omkostningsdækning.

Finans Danmark

Amaliegade 7

i256 København K

ww.finansdonmark.dk

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

I lovbemærkningerne (s. 80) henvises til, at ændringen bla. vil understøtte de er

hvervsdrivendes respekt for at efterleve de afgørelser, der træffes af de private

tvistløsningsorganer.

På det finansielle område er der nedsat et godkendt privat tvistløsningsorgan

—

Det finansielle ankenævn til behandling af forbrugersager. Det sker sjældent at

en indklaget finansiel virksomhed ikke følger ankenævnets afgørelse. I 2023 be

handlede Det finansielle ankenævn til eksempel over 600 klager, og i alle de sa

ger, hvor klageren fik medhold, blev nævnets afgørelse fulgt af den indklagede

finansielle virksomhed. I de få tilfælde, hvor en finansiel virksomhed vælger ikke

at følge en afgørelse, er der tale om helt principielle sager. Vi kan derfor ikke på

det finansielle område genkende, at der er behov for at understøtte virksomhe-

dernes respekt for ankenævnet.

[Document Dcjtel

Dok nr.:

FIDA-300870041-356-vl

Høringssvar

Dertil vil en overvæltning af omkostningsdækningen kunne indebære en væ-

sentlig ressource- og budgetmæssig belastning af det enkelte ankenævn

—

selvom der kun vil være tale om få sager. Dette skal sammenholdes med, at en

klager i forvejen vil kunne få sine sagsomkostninger af modparten, hvis klageren

vinder sagen ved domstolene.

Af disse grunde kan Finans Danmark ikke støtte de foreslåede ændringer af for

brugerklagelovens

36 og 37.

Med venlig hilsen

Anne Aarup Fenger

Direkte: 30161136

Mail: [email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finonsdonmark.dk

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Sendt pr. mail: [email protected]

Att.: Lea Ørum Molsted

Den 13. december 2024

Høring over lov om ændring af lov om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven

Den danske Fondsmæglerforening takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast til lov

om ændring af ovennævnte love.

Fondsmæglerforeningen skal i det følgende komme med bemærkninger til lov om ændring af

forbrugerklageloven (Lovforslagets

3).

Generelle bemærkninger

Fondsmæglerforeningen er generelt positiv over for de foreslåede ændringer, der ‘skal understøtte en

smidig, hurtig og effektiv sagsbehandling og drift af forbrugerklagesystemet til gavn for forbrugere,

erhvervsdrivende og samfundet.’

Derfor er vi også meget forundrede over, at der under dette formål og uden omtale i høringsbrevet er

medtaget et forslag om, at omkostningsdækning til retssager ved afgørelser fra godkendte private

tvistløsningsorganer foreslås flyttet fra statskassen til de enkelte godkendte private tvistløsningsorganer.

Dette forslag er hverken til gavn for forbrugere, erhvervsdrivende eller samfundet.

—

Vi finder derfor heller ikke, at det som angivet af Erhvervsministeriet ‘vil være hensigtsmæssigt samt

understøtte de godkendte private tvistløsningsorganers autonomi’ at foretage denne ændring.

—

Det er positivt, at vii Danmark har et forbrugerklagesystem, der bidrager til, at tvister mellem en forbruger

og en erhvervsdrivende på en smidig, hurtig og effektiv måde kan afgøres som alternativ til en retssag. Det

er også positivt, at brancher kan vælge at oprette et godkendt privat tvistløsningsorgan og selv bidrage til

tvistløsningen med sagkundskab og afholdelse af hovedparten af omkostningerne til tvistløsningsorganets

oprettelse og drift.

Det kan derfor undre, at det forslås at gøre det væsentlig mindre attraktivt at oprette og drifte et godkendt

privat tvistløsningsorgan. Dette kan med stor sandsynlighed føre til, at godkendte private

tvistløsningsorganer nedlægges og at færre bliver oprettet fremadrettet. Dette vil betyde, at forbrugeres

klager skal afgøres af Forbrugerklagenævn som det ‘residuale klagenævn’. Dette vil hverken gavne

—

Den danske Fondsmæglerforening

Børsen

1217 København k

Telefon

3374 6000

www ,fondsmaeglerforeningen.dk

[email protected]

FON DSMÆG LER

FORENINGEN

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

forbrugere, erhvervsdrivende eller samfundet, da der mistes den særlige sagkundskab og finansiering af

tvistløsningsorganer.

Specifikke bemærkninger

Fondsmæglerforeningen bakker op om, at et godkendt privat tvistløsningsorgan efter den foreslåede

6 a

kan bemyndige sit sekretariat til at træffe de i § 16, stk. i og 2 nævnte afgørelser. Dette medvirker til en

smidig og effektiv sagsbehandling til glæde for alle parter.

Vi bakker tilsvarende op om, at et godkendt privat tvistløsningsorgan efter den foreslåede § 16 a kan

bestemme, at flere ensartede klager kan behandles i forbindelse med hinanden. Dette vil også medvirke til

et smidigere system, som alle parter kan få glæde af.

Herudover bakker vi op om, at der efter den foreslåede

33 a skabes en parallelitet, så forbrugeren også skal

reagere på en afgørelse inden 30 dage fra modtagelsen af afgørelsen ved at anmode om en genoptagelse af

klagesagen.

Fondsmæglerforeningen er meget kritisk over for forslaget om, at omkostningsdækning til retssager ved

afgørelser fra godkendte private tvistløsningsorganer foreslås flyttet fra statskassen til de enkelte godkendte

private tvistløsningsorganer. Dette forslag er hverken til gavn for forbrugere, erhvervsdrivende eller

samfundet. Forslaget modvirker lovens formål om at skabe et smidigt, hurtigt og effektivt

forbrugerklagesystem og risikerer at ødelægge det unikke system med godkendte private

tvistløsningsorganer som supplement til Forbrugerklagenævnet.

Der vil ved forslaget være en helt åbenbar risiko for, at en brancheforening og dermed brancheforeningens

medlemmer kommer til at skulle betale omkostninger til retssager mod ikke-medlemmer. Dette er ikke en

rimelig omkostning at påføre virksomheder, der i forvejen betaler for oprettelse og drift af et klagenævn.

—

Det bemærkes i den forbindelse, at et privat tvistløsningsorgan skal være branchedækkende for at blive

godkendt, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af private tvistløsningsorganer § 2 stk. 2. Tvistløsningsorganet

skal derfor behandle klager over erhvervsdrivende fra alle erhvervsdrivende i branchen uanset, om de er

medlem af en af de stiftende organisationer og betaler til den løbende drift af tvistløsningsorganet.

Fondsmæglerforeningen vil derfor foreslå, at denne del udgår af lovforslaget. Denne del har i øvrigt ikke

sammenhæng med de øvrige forslag, hvorfor dette ikke ændrer på de øvrige forslag.

står naturligvis gerne til rådighed til en uddybning af ovennævnte.

Med venlig hilsen

Den danske Fondsmæglerforening

Marianne Settnes

Forperson

Den danske Fondsmæglerforening

Børsen

1217 København

Telefon

33746000

www.fondsmaeglerforeningen.dk

[email protected]

FONDSMÆGLER

FORENING EN

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

FORBRUGEROMBUDSMANDEN

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Dato: 18. december 2024

Sag: FO-24/13084-2

Sagsbehandler: /MIE

Direkte tlf.: +45 41 71 53 33

FORBRUG EROM BU DSM AN DEN

Forbrugerombudsmandens horingssvar til Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsens horing over udkast til lov om ændring af lov om mar-

kedsføring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven

Carl

Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf.

41 71 51 51

Forbrugerombudsmanden har den 20. november 2024 modtaget Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsens udkast til lov om ændring af lov om mar-

kedsføring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven i høring.

Med udkastet til lovforslaget gennemføres Europa-Parlamentets og Radets

direktiv (EU) 2024/825 af 28. februar 2024 om ændring af direktiv

2005/29/EF og 201 1/83/EU for så vidt angår styrkelse af forbrugernes rolle

i den grønne omstilling gennem bedre beskyttelse mod urimelig praksis og

gennem bedre oplysning.

Forbrugerombudsmanden har nedenstående bemærkninger til lovudkastet.

Bemærkningerne er nummererede

overensstemmelse med udkastet til

lovforslaget.

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

CVR-nr. 10

29 48 19

EAN-nr. 5798000018006

[email protected]

www.forbruerombudsmanden.dk

Læs bla,

tilgængelighed

Medlem af

International

Consumer

Protection & Enforcement Network

(ICPEN) www.icpen.org

‘Med lovforslaget gennemføres Europa-Parlamentets og Rådets di

rektiv (EU) 202-1/825 af 28.

februar

202-1 om ændring af direktiv

2005/29/EF og 201 1/83/EU for så vidt angår styrkelse afforbruger

nes rolle i den gronne omstilling gennem bedre beskyttelse mod uri

melig praksis og gennem bedre oplysning, L af 6. marts 2024. Delle

skal bla. bidrage til, at jårbrugerne kan træffe mere injårn?erede be

slutninger og miliovenlige valg, når de kober deres produkter og der

med

fremme

el mindre miljobelaslende fårbrug,

der

skal bidrage til

den grønne omstilling. Der ti/sigtes endvidere

mere

lige konkurren

cevilkår for erhvervsdrivende på tværs afEU Ændringerne af både

direktivet om urimelig handelspraksis og direktivet om

Jö

rhrugerrel

tigheder er udtryk for totalharmonisering. Mccl lovfårslagel foreslås

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

der ikke en

overimplementering

af direktivet.

mandens understregning)

“

(Forbrugerombuds

Idet der med direktiv 2024/825 stilles skærpede krav til brugen afgeneriske

miljøanprisninger, som fx “miljøvenlig”, bør “miljøvenlige valg” ændres

til fx “mindre miljøbelastende valg”.

En sådan ændring vil efter Forbrugerombudsmandens opfattelse være

bedre egnet til at styrke især virksomhedernes forståelse af gældende mar

kedsføringsret.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ændring afmarkedsforingsloven

3.1.2. Vildledende handlinger og udeladelser

3.1.2.1. Gældende ret

“Forbrugerombudsmanden udgav i 2014 vejledning om brug af mii

jomæssige og etiske påstande m. v. Af vejledningens afsnit 6.2. frem

går, at markedsfåring, der fremhæver, at et produkt ikke indeholder

bestanddele eller har egenskaber, som aldrig har kunnet henJåres til

produktet eller produktkategorien, også vil kunne være vildledende.

Det samme gælder en markedsforing med unødig information, som

eventuelt kan skjule det væsentlige budskab.

“2

Forbrugerombudsmanden skal anmode om, at der udover henvisningen til

vejledningen om brug af miljømæssige og etiske påstande, henvises til af

snit 2 i Forbrugerombudsmandens nyligt offentliggjorte anbefalinger til

virksomheders miljømarkedsføring fra oktober 2024. Det bemærkes yder

ligere, at Forbrugerombudsmandens vejledning om brug afmiljømæssige

og etiske påstande m.v. blev offentliggjort første gang i 2011 og at den

blot blevet revideret i 2014. Forbrugerombudsmanden finder således, at

årstallet bør ændres fra 2014 til 2011.

—

“Det fremgår endvidere afvejledningens afsnit 9.2., at påstande om

målscetninger normalt kun m bruges i markedsføringen, hvis den

erhvervsdrivende har ogfokuserer på klare og konkrete handlings

planer for at nå denne målsætning. Handlingsplanerne skal være

igangsat eller være umiddelbart forestående, og de skal være mål-

bare.

“

Her skal Forbrugerombudsmanden anmode om, at der også henvises til

anbefalingernes afsnit 9.

Lovforslagets side 17

Lovforslagets side

Lovforslagets side 26

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3.1.2.2. Direktivet

3.1.2.2.3. Irrelevante reklamefordele

“Det folger af artikel

6, stk.

litra e, i direktivet

urimelig han

delspraksis, som ti/fojet ved nærværende direktiv artikel 1, stk. 2,

litra

b, at en handelspraksis også betragtes som vildledende, hvis den

er irrelevant og ikke folger af noget element vedproduktet eller

virk

somheden. En hande/spraksis kan således være/aktuelt korrekt, men

i sammenhængen Jåranleclige gennenisnits/årbrugeren eller jårven

les at kunne foranledige denne til at træffe en transaktionsbeslutning,

som han ellers ikke ville have trujjèt.

“

Det er efter Forbrugerombudsmandens opfattelse helt afgørende at frem

hæve, at der ved vurderingen af, om en miljøfordel er relevant for forbru

gerne, skal lægges vægt på, hvor stor en andel af de tilsvarende produkter,

der har samme

miijomæssige

fordel som det markedsførte produkt. Er en

miljøfordel sædvanlig for tilsvarende produkter, er den således irrelevant

at fremhæve og derfor vildledende. Dette stemmer i øvrigt fuldt ud overens

med Forbrugerombudsmandens gældende praksis på området. Der henvi

ses herved til afsnit 2 i Forbrugerombudsmandens anbefalinger.

3.1.3. Bilag 1 til markedsforingsloven

“Forbrugerombudsmanden udgav i 2014 vejledning om

brug af

miljomæssige og etiske påstande m. v.

[...]

“

Forbrugerombudsmanden skal anmode om, at årstallet ændres

fra

2014 til

201 1,jf. i øvrigt ovenfor.

Forbrugerombudsmanden skal endvidere anmode om, at der i ovennævnte

afsnit også henvises til de relevante afsnit i de omtalte anbefalinger fra ok

tober 2024, dvs, afsnit 2 både for så vidt angår kravet om korrekthed og

præcision og fremhævning af lovgivningsmæssige forhold eller krav, og

afsnit 6.1 for så vidt angår fritstående, generelle miljøudsagn.

Derudover finder Forbrugerombudsmanden for så vidt angår klimamæs

sige udsagn baseret på klimakompensation, at der bør henvises til anbefa

lingernes afsnit 7.1. Heraf fremgår det, at selv hvis det er muligt at doku

mentere klimaeffekten ved de kompenserende projekter, vil det efter For

brugerombudsmandens opfattelse være en væsentlig oplysning for forbru

gerne at få at vide, at neutraliteten eller kompensationen ved et produkt

skyldes køb af klirnakreditter, som er en aktivitet, der foregår udenfor det

markedsførte produkts værdikæde. Denne oplysning skal gives

samtidig

med oplysningen

C02-neutralitet, C02-kompensation ni ,v.

Lovforslagets side 28

Lovforslagets side 31

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

For så vidt angår bæredygtighedsmærker anmodes om, at der i lovforslaget

bør henvises til Forbrugerombudsmandens praksis, hvor det er vurderet, at

en tilsvarende brug af miljømæssige mærker var vildledende.

Der kan således henvises til Forbrugerombudsmandens sag 21/11609, hvor

en virksomhed markedsførte tasker med mærket “Et

gronnere

valg” med

en grøn baggrund og et blad. Virksomheden havde anvendt mærket på ta

sker, som var lavet enten helt eller delvist af genanvendte eller økologiske

materialer. Forbrugerombudsmanden vurderede, at mærket var et generelt

udsagn, som var egnet til at give forbrugeren det indtryk, at produkter med

mærket var væsentligt mindre belastende for miljøet end tilsvarende pro

dukter. Da kravene ikke sikrede, at produkterne var væsentligt mindre be

lastende for miljøet end tilsvarende produkter, var anvendelsen af mærket

efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vildledende6.

Derudover kan der henvises til Forbrugerombudsmandens sag 21/12593,

hvor Forbrugerombudsmanden sammen med The Consumer Protection

Enforcement Network (CPC-netværket), som består af forbrugerbeskyt

tende myndigheder fra EU-medlemsstaterne, havde startet en sag mod en

onlineforhandler af tekstilvarer. CPC-netværket oplyste i et brev til virk

somheden, at netværket anså virksomhedens udsagn om bæredygtighed og

klimakompensation for vildledende og i strid med artikel 6(1 )(b) og artikel

7(2) i direktiv 2005/29/EF og opfordrede virksomheden til at gennemgå

sin markedsføring for at sikre, at den var i overensstemmelse med EU-ret

ten. CPC-netværket fremhævede blandt andet virksomhedens brug af bæ

redygtighedsikoner samt virksomhedens profilering af dens bæredygtig

hedsti Itag.

Virksomheden forpligtede sig til at fjerne alle bæredygtighedsikoner i mar

kedsføringen, at fjerne bæredygtighedsudsagn eller andre udsagn, der in

dikerede en miljømæssig og/eller etisk fordel uden at kvalificere udsagnet

i dets direkte nærhed, samt at revidere virksomhedens “Sustainability

Page”. CPC-netværket accepterede forpligtelserne på betingelse af, at virk

somhedens markedsføring kunne dokumenteres samt relaterede sig til

aspekter, der var markante for produkternes miljøpåvirkning7.

For yderligere omtale af sagen: https://forbrugerombudsmanden.dklfind-sager/sa

ger!markedsfoeringsloven!sager-efter-markedsfoeringsloven/milioeogetiklindskaer

pelse-af-vildledningsforbuddet-for-brug-af-groent-maerke-og-baeredygtighedsudsagn

For yderligere omtale af sagen: https:!/forbrugerombudsmanden.dk!find-sager/sa

ger/markedsfoeringslovenlvirksomhed-forpligtede-sig-til-at-fierne-baeredygtighedsiko

ner-og-baeredytihedsudsagn-fra-een-hjemmeside

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

11. Sammenft,ttende skema

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer

udgifter (hvis ja, angiv om-

udgifter (hvis ja, angiv om

fang/Hvis nej, anfor »Ingen’) •fang/Hvis nej, an/br »fn

gen

Økonomiske konsekvenser for Ingen

Ingen

stat,

kommuner og regioner

[...J,,

Forbrugerombudsmanden håndhæver blandt andet virksomhedernes over

holdelse af direktiv 2005/29/EF, som er implementeret i markedsførings

loven. Forbrugerombudsmanden har på finansloven fået en ekstrabevilling

på syv mio. kr. årligt i perioden fra 2022 til 2025 til især at føre tilsyn med

virksomheders brug af klima-, miljø- og bæredygtighedsudsagn i markeds

føringen. Nærværende lovforslag træder i kraft den 27. september 2026,

dvs, efter at bevillingen er udløbet, medmindre den forlænges eller gøres

permanent.

Før tilførslen af de ekstra ressourcer til håndhævelsesopgaven via ekstra

bevillingen i 2022 havde Forbrugerombudsmanden få medarbejdere, der

førte tilsyn med erhvervsdrivendes overholdelse af markedsføringsloven,

når disse anvendte klima-, miljø- og bæredygtighedsudsagn i deres mar

kedsføring. Grundet ekstrabevillingen har det været muligt for Forbruger-

ombudsmanden at opnormere på området, så der i dag

omkring syv fuld

tidsmedarbejdere beskæftiget med udførelsen af tilsynet på området. Det

er Forbrugerombudsmandens vurdering, at et sådant antal medarbejdere

som minimum er nødvendigt for effektivt og med størst mulig præventiv

effekt at føre tilsyn med virksomhedernes brug af klima-, miljø- og bære

dygtighedsudsagn. Det skyldes, at der ofte er tale om ganske komplicerede

sager, som forudsætter både juridiske og miljøfaglige kompetencer, lige

som erhvervslivet i meget vidt omfang efterspørger vejledning fra Forbru

gerombudsmanden til, hvordan reglerne overholdes. Der er— ud over selve

håndhævelsesopgaven derfor også en ganske omfattende kommunikati

onsopgave, som skal løftes af den samme medarbejdergruppe i Forbruger

ombudsmandens Sekretariat.

—

Ifølge det sammenfattende skema, som gengivet ovenfor, forventes lovud

kastet ikke at have negative konsekvenser/merudgifter for staten.

Selv om ændringerne af direktiv 2005/29/EF i det væsentligste svarer til

dansk ret i dag, er der med ændringerne lagt op til et mere fokuseret tilsyn

med virksomheders brug af klima- og miljøudsagn. Herunder vil tilføjelsen

af nye punkter på bilagslisten med typer af markedsføring, der altid vil

være ulovlige, forventes at medføre et større antal straffesager med

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

dertilhørende øget ressourcebehov. Det bemærkes i den sammenhæng, at

Forbrugerombudsmanden og dennes medarbejdere selv varetager forbere

delsen og udførelsen afstraffesagerne ved domstolene.

Det er på det anførte grundlag derfor Forbrugerombudsmandens vurdering,

at hvis der efter lovforslagets ikrafttræden fortsat skal sikres en effektiv

håndhævelse af markedsføringsloven i forhold til virksomheders brug af

klima- og miljøudsagn, vil dette som klart minimum forudsætte, at For

brugerombudsmandens bevilling på syv mio. kr. årligt forlænges eller gø

res permanent.

—

Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelser

Til nr. 3

—

Definitioner i markedsforingslovens

Bæredygtighedsmærke

“I overensstemmelse med direktivets præan2belbetragtning nr. 8 vil

/rem visning af et hæredygtighedsmærke som omfatter kommerciel

kommunikation, der antyder eller giver indtryk af at et produkt har

en positiv eller ingen indvirkningpå miljøet eller er mindre miljobe

lastende end konkurrerende produkter, også betragtes som en ni//jo

anprisning.

«8

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse

det uklart, om dette afsnit

skal forstås således, at et bæredygtighedsmærke kan være i strid med både

bilag I, nr. 2 a

bæredygtighedsmærker og nr. 4 a

generiske miljø

anprisninger. Ud fra ordlyden

må

svaret være, at det kan det, hvis bære

dygtighedsmærket antyder eller giver indtryk

af,

at produktet fx er mindre

miljøbelastende end konkurrerende produkter.

Man kan således forestille sig en (ikke sjælden forekommende) situation,

hvor en virksomhed har lavet sit eget bæredygtighedsmærke, som er base

ret på en certificeringsordning, og således ikke er i strid med bilag 1, nr. 2

a om bæredygtighedsmærker, men alligevel vil være i strid med bilag 1,

nr. 4 a om generiske miljøanprisninger og dermed under alle omstændig

heder vil være vildledende, hvis mærket ikke er baseret på en anerkendt

fremragende miljø-præstation. På den måde kommer kravene for generiske

miljøanprisninger (som er strengere end kravene for bæredygtighedsmær

ker)

i princippet også til at gælde for bæredygtighedsmærker. Bestemmel

serne om bære-dygtighedsmærker mister således i et sådant tilfælde deres

betydning.

Grundet denne tvivl om betydningen af afsnittet gengivet ovenfor, bør det

i lovudkastet præciseres, i hvilke tilfælde et bæredygtighedsmærke vil

Lovforslagets side 94

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

være i strid med både bilag I, nr. 2 a om bæredygtighedsmærker og nr. 4a

generiske miljoanprisninger og i hvilke tilfælde det alene vil være i

strid med bilag I, nr. 2 a om bæredygtighedsmærker.

—

Dette skal Forbrugerombudsmanden også bemærke for så vidt angår de

specielle bemærkninger til nr. 10 i lovforslaget vedrørende bilag I, nr. 2 a

om bæredygtighedsmærker9.

Anerkendte fremragende

miijopræstationer

“Det foreslås at indsætte

2, nr. 23, hvorefter anerkendte fremra

gende

miljopræstationer defineres

som

n2iljoprcestationer, der er i

overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om EU-miljoniærket, eller med nationale eller regionale EN ISO

1-1024 type 1-miljomærkeordninger, der er officielt anerkendt i med

lemsstaterne, eller de bedste

miijopræstationer

i overensstemmelse

med anden gældende EU-ret.

“10

Forbrugerombudsmanden antager, at opregningen i afsnittet gengivet

ovenfor er udtømmende, hvilket mcd fordel kan nævnes i bemærkningerne.

Yderligere vil det for forståelsen afdefinitionen være behjælpeligt med en

forklaring på, hvornår en type 1-mærkningsordning er “officielt anerkendt

i medlemsstaterne” samt en uddybning af eller eksempler på, hvad der ud

gør “bedste miljoprcestationer i overensstemmelse med

anden

gældende

EU-ret

Til nr. 11

—

Bilag i til markedsforingsloven

Nr. 4

Klimaudsagn baseret på klimakonipensation uden/år

produktets

værdikæde

“Eksempler på sådanne anprisninger kan være “klimaneutral

“carbonpositiv

klimanettonulemis

“certUiceret C02-neuiral

sion

“klimakompenseret

“reduceret klimapåvirkning” og “be

grænse! C02-fodaftryk” eller lignende udsagn. Sådanne anprisnin

,ger kan alene fremsættes, når de er baseret

på

det pågældende pro

dukts faktiske livscvkluspåvirkninger og ikke på kompensation fàr

drivhusgaseniissioner udenfor produktets værdikæde [gengivelse af

præambelbetragtning nr. 12j

(Forbrugerombudsmandens under

stregning)

“,

“j’

‘°

Lovforslagets side 108

Lovforslagets side 96

Lovforslagets side 111

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vil det være en fordel, hvis det

i forlængelse af afsnittet gengivet ovenfor gentages, at klimamæssige ud

sagn er oplysninger om faktiske forhold, som skal kunne dokumenteres i

medfør af markedsføringslovens

13, og at en sandsynliggørelse ikke er

tilstrækkeligt.

Derudover kan det med fordel nævnes i bemærkningerne, at et klimamæs

sigt udsagn skal indeholde en specifikation i nær tilknytning for ikke at

blive betragtet som en generisk miljøanprisning,

jf.

definitionen herpå.

Hvis udsagnet er generisk, hvorved forbrugeren må forstå det således, at

klimafordclcn vedrører hele produktet, men klimafordelen reelt kun rela

terer sig til fx transporten eller en del af produktionen, vil klimaudsagnet

efter Forbrugerombudsmandens opfattelse både være omfattet af bilag I,

nr. 4 a om generiske miljøanprisninger og af ni.. 4 b om at fremsætte en

miljøanprisning om hele produktet, hvis miljøfordelen kun vedrører et

aspekt af produktet. Dette kunne med fordel belyses i bemærkningerne.

Med venlig hilsen

Torben Jensen

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

FORBRUGERRÅDET

Å•V

tænk

17. december 2024

Forbrugerrådet Tænks høringssvar vedr, lov

om markdsføring, lov om forbrugeraftaler

og lov om forbrugerklageloven

Forbrugerrådet Tænk takker for modtagelse af høringen og fremsender hermed vores bemærkninger til

disse.

I Lov om markedsføring

Overordnet

støtter

Forbrugerrådet

Tænk

lovforslaget,

herunder

dets

hensigt

styrke

forbrugerbeskyttelsen og at bidrage til at forhindre greenwashing. I høringsbrevet fremgår det dog, at

forslaget sigter mod at “mindske virksomheders brug af vildledende grøn markedsføring”.

Hertil ønsker

Forbrugerrådet Tænk at bemærke, at det ikke er tilstrækkeligt at mindske brugen af vildledende grøn

markedsføring, men at man i stedet må sigte mod at eliminere vildledende grøn markedsføring.

Greenwashing er et stigende problem, og for at forbrugerne kan støtte op om den grønne omstilling via et

mere klimabevidst forbrug, er det altafgørende, at man kan have tillid til markedsføringen, således at man

som forbruger ved, hvilke forbrugsvalg, der nytter noget, og at engagementet hos forbrugerne bevares.

I forhold til de forslag til ændringer i markedsføringsloven, der knytter sig til softwareopdateringer,

reparationsmuligheder mm. hilser Forbrugerrådet Tænk det velkomment, at forbrugerne får bedre

oplysninger om produkters garanti og reparationsmuligheder.

Det er feks. positivt, at det nu fremover er tydeligt, at en erhvervsdrivende ikke må tilbageholde oplysninger

for forbrugeren om, at en softwareopdatering vil have en negativ indvirkning på funktionen af varer med

digitale elementer eller brugen af digitalt indhold eller digitale tjenester.

Det er fornuftigt, at det under alle omstændigheder anses for urimeligt, hvis en erhvervsdrivende tilskynder

forbrugeren til at udskifte eller genopfylde en vares forbrugsvarer tidligere, end det er nødvendigt af tekniske

årsager. Forbrugerrådet Tænk er enige i, at det uden tvivl vildieder forbrugeren til at tro, at varen ikke vil

fungere uden en udskiftning, hvilket leder til et overforbrug til skade for såvel forbrugerens økonomi samt

giver en øget miljøbelastning.

Ryesgade 3A, 2. th, DK-2200 København N, T +45 7741 7741, www.taenk.dk

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

FORBRUGERRÅDET

A•vtænk

Overordnede betragtninger:

Et stærkt og handlekraftigt tilsyn

Forbrugerrådet Tænk ønsker at pointere, at der er behov for at Forbrugerombudsmanden får tilført

ressourcer nok til at kunne føre et stærkt og handlekraftigt tilsyn med markedsføringsloven. Regler og gode

intentioner om regulering af et område, er ikke noget værd, hvis der ikke er mulighed for at håndhæve dem

i et meningsfyldt omfang. Det er derfor vores forhåbning, at det ved ændringen af markedsføringsloven også

tænkes ind, hvordan man vil sikre håndhævelse af forbrugernes rettigheder, så det ikke bliver risikofrit at

greenwashe.

12019 modtog Forbrugerombudsmanden 16 klagerovervildledende grøn markedsføring, og 2023vardette

tal vokset til 131 klager. I december 2021 blev aftaleparterne bag den grønne delaftale enige om at styrke

tilsynet hos Forbrugerombudsmanden. Sigtet var at imødegå et stigende antal sager, herunder i forhold til

greenwashing. Der blev afsat 7 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025 til formålet. Idet denne bevilling står til

at udløbe til næste år, ser vii Forbrugerrådet Tænk et akut behov for, at man fra politisk side handler og gør

bevillingen

permanent og

også gerne

større,

således

at forbrugerbeskyttelsen

ikke

går tabt.

Forbrugerombudsmanden har gjort en stor indsats på området, men det stigende antal klager er desværre

udtryk for, at problemet med greenwashing endnu ikke er løst.

Gennemsnitsforbrugeren

Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders

urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv

84/450/E0F og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis), at de

forbrugerbeskyttende

regler skal

vurderes

forhold

til

standardforbruger,

populært

kaldet

“gennemsnitsforbrugeren”. Det nærmere indhold af begrebet er desuden defineret gennem praksis, hvor der

normalt tages udgangspunkt i en “almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet forbruger”.

Definitionen er således dynamisk, da den afhænger af den aktuelle opfattelse af, på hvilket oplysningsniveau

mv. en gennemsnitlig forbruger må formodes at være på det givne tidspunkt for en eventuel

lovovertrædelse. Ved vurderingen af en gennemsnitsforbrugers adfærd i en given situation ud fra

ovenstående standard, formodes den typiske forbruger at være yderst bevidst og rationel i sine valg.

Når formodningen for forbrugerens formåen og tidsmæssige ressourcer således sættes højt, bliver

beskyttelsesniveauet tilsvarende lavt i en kompleks hverdag, hvor der er en lang række aspekter at forholde

sig til inden for mange forskellige områder, er det urealistisk at leve op til denne høje standard i alle

henseender. Forbrugerne kan selvsagt ikke være eksperter på såvel tele-, energi-, fødevare-, forsikrings-,

bank-, e-handelsområdet mv. Dette mener Forbrugerrådet Tænk også, at der bør tages højde for i

forbindelse med implementeringen af direktivet om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling.

Side 2

I 9

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

FORBRUGERRÅDET

A•vtænk

Det er belyst gennem adskillige undersøgelser, at forbrugerne har vanskeligt ved at afkode klimapåstande.

Forbrugerrådet Tænk gennemførte i juni 2022 en undersøgelse om ansvarligt producerede produkter. Herfra

ved vi, at 95 % af danske forbrugere finder det vigtigt at produkter er produceret ansvarligt. Vi vil gerne have

god samvittighed, men det er kompliceret. Kun 9 % finder det let at gennemskue, om der er taget hensyn til

klima

produktionen. Forbrugerne bør derfor som helhed anses som værende sårbare forbrugere, når det

kommer til at afkode grøn markedsføring.

Dette kan endvidere understøttes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens notat om grøn markedsføring

“Consumers and companies benefit from transparent green marketing” hvorfra vi ved, at mange forbrugere

med rette er mistroiske over for klimapåstande, som de ikke umiddelbart kan gennemskue. Påstandene

påvirker ikke bare forbrugernes købevillighed i forhold til det enkelte produkt, men mange forbrugere

reagerer negativt over for alle klimapåstande, altså også på andre produkter med andre og helt reelle

klimapåstande.

Uanset mistroen og modviljen mod de uigennemskuelige påstande, tror forbrugerne alligevel at produkter,

der

angiver

høje

reduktionspåstande,

mindre

klimabelastende

end

produkter

med

lavere

reduktionspåstande. Eksempelvis fortolkes et produkt med påstanden

“ny emballage med 35 % mindre

C02” som mindre klimabelastende end et produkt med påstanden

“30 % mindre

C02”, hvilket normalt vil

være forkert.

Forbrugerne tror generelt, at produkter med klimapåstande

—

uanset art

—

er mindre klimabelastende end

produkter uden klimapåstande. Og et flertal af forbrugerne siger, at oplysninger om klimabelastning har en

vis eller en stor indflydelse på deres forbrugsvalg, selv om de også siger, at de har lav eller ingen tillid til

miljøpåstande.

Greenwashing har en ødelæggende virkning på markedet som helhed, så forbrugernes lyst til at købe

mindre miljø- og klimabelastende varer mindskes, hvilket også er til skade for de producenter, der

markedsfører de gode varer på ærlig vis.

Tekstnære bemærkninger

På s. 17 fremgår det, at (vores fremhævelse);

Dette skal bla. bidrage til, at forbrugerne kan træffe mere informerede beslutninger og miljøvenhige valg,

når de køber deres produkter og dermed fremme et mindre miljøbelastende forbrug, der skal bidrage til den

grønne omstilling.

Vi vil gerne bede ministeriet

overveje,

om ordlyden i form af “miljøvenlig” er hensigtsmæssig her, når det

senere af lovforslaget (s. 21) fremgår, at netop ordet “miljøvenlig” er en generisk miljøanprisning:

s. 21: Det følger af direktivets præambelbetragtning nr. 9, at eksempler på generiske miljøanprisninger

omfatter “miljøvenlig”

lignende udsagn, der antyder eller giver indtryk af fremragende miljøpræ stationer.

Side 3 / 9

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

FORBRUGERRÅDET

A•vtænk

Blandt andet på s. 36 fremgår følgende passage: “For eksempel vil det for fiskeprodukter produceret

bæredygtigt i overensstemmelse med EU-retten være tilladt at promovere de bæredygtighedsmæssige

karakteristika af de produkter, der overholder retlige EU-krav, hvis fiskeprodukter med oprindelse i

tredjelande, der udbydes på EU-markedet, ikke er forpligtet til at overholde disse retlige EU-krav.”

Vi undrer os over ordvalget og formuleringen her, og vi vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om man

kan

sige noget er produceret bæredygtigt, hvis det er i overensstemmelse med EU-retten, henset til

Forbrugerombudsmanden praksis for så vidt angår brugen at ordet “bæredygtig” på produktniveau. Vi vil

gerne forstå, om fiskeri adskiller sig fra andre produktkategorier. Der kan blandt andet henvises til en

pressemeddelelse fra Forbrugerombudsmanden i forbindelse med behandlingen at en række sager, hvor

virksomheder havde brugt ordet bæredygtig i deres markedsføring. Daværende Forbrugerombudsmand

Christina Toftegaard Nielsen udtalte i den forbindelse: “Generelt vil jeg anbefale, at virksomheder afholder

sig fra at markedsføre deres produkter som bæredygtige, da det blandt andet signalerer, at produktionen af

produktet ikke har forringet miljøet og tæret på klodens ressourcer til skade for de kommende generationer.”

2 Lov om forbrugeraftaler

Forbrugerrådet Tænk støtter umiddelbart de fremsatte ændringsforslag.

Vi bemærker dog, at

8 stk. 1 nr. 16 både med nuværende formulering og påtænkte ændringer giver

anledning til usikkerhed om forbrugeres rettigheder i forhold til eksempelvis mangler. Usikkerheden består

i, at

8 stk. 1 nr. 16 pålægger erhvervsdrivende at oplyse, “at købelovens regler kan finde anvendelse”.

FATL

8 regulerer imidlertid ernsalg af både

varer

og ydelser, hvoraf sidstnævnte ikke (direkte) er omfattet

af Købelovens mangelsregler. Eksempelvis følger reklamationsfristen for mangler ved ydelser at

forældelseslovens regler, og ikke Købelovens

§ 83.

Oplyser erhvervsdrivende, der har solgt en ydelse via fjernsalg, at købelovens regler kan finde anvendelse,

er der risiko for, at forbrugerne kommer i en vildfarelse om rettigheder og dermed acceptere en dårligere

retsstilling, end forbrugeren rent faktisk har.

For at imødegå denne tvivl om forbrugernes rettigheder i forbindelse med Ijernkøb af ydelser anbefaler

Forbrugerbrugerrådet Tænk derfor, at erhvervsdrivende kun pålægges at informere om købelovens regler,

når disse rent faktisk finder anvendelse, hvilket kan opnås ved at ændre ordlyden af

§ 8, stk.

I nr. 16 til:

“hvorvidt køb elovens regler finder anvendelse

3 Lov om forbrugerklageloven

Forbrugerrådet Tænk er Danmarks største forbrugerorganisation med mere end 90.000 medlemmer, og vi

har nævnsrepræsentanter i de offentlige klagenævn, branchenævn og de privatgodkendte ankenævn, som

vii stor udstrækning er medstiftere at.

Side 4

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

FORBRUG ER RAD ET

A•vtænk

Vi har indtaget denne centrale rolle i klagenævnsbehandlingen af forbrugerklagesager, da vi, ligesom

ministeriet mener, at det er afgørende, at vi i Danmark har en høj forbrugerbeskyttelse, og at dette bla.

opnås gennem et velfungerende, tidssvarende og effektivt forbrugerklagesystem, der kan håndtere de

tvister, der opstår mellem forbrugere og erhvervsdrivende

tjenesteydelser.

Vi forholder os imidlertid særdeles kritisk til en række af de fremsatte forslag, da de efter vores opfattelse

kun i begrænset omfang vil bidrage til målsætningen, og at de i nogle tilfælde have den modsatte effekt.

Indføres de fremsatte forslag i deres nuværende form, frygter Forbrugerrådet Tænk, at tilliden til det danske

klagesystem kan blive svækket, ligesom det vil kunne føre til nedlæggelse af privatgodkendte ankenævn,

samt at sagens parter søger deres sag løst

et i forvejen yderst presset domstolssystem.

Forbrugerrådet Tænk opfordrer derfor på det kraftigste til, at udfordringerne i det danske klagesystem søges

løst på andre måder, end som fremsat i det fremsendte lovforslag.

forbindelse med forbrugernes køb af varer og

Ad i

Forbrugerklagenævnets sekretariat har gennem flere år haft kompetence til at afgøre og dermed afslutte

sager, hvor det er åbenbart, at forbrugeren ikke kan få medhold. Det er vores opfattelse, at denne delegerede

kompetence i praksis ikke kun benyttes, hvor der er formelle mangler, men også i sager, der forudsætter en

materiel vurdering af sagen, eksempelvis hvor forbrugeren ikke har reklameret over en vare inden for rimelig

tid m.m.

Det er Forbrugerrådet Tænk oplevelse, at sekretariatet i stort omfang benytter sig af afvisningskompetencen,

men også, at der løbende ses at blive afvist sager på et forkert grundlag, og som derfor må genoptages af

Forbrugerklagenævnets formanden (der antages derudover at eksistere et stort mørketal ift. forbrugere, der

ikke har klaget over sekretariatsafvisningen, idet forbrugerne ikke er klar over, at der er truffet en forkert

afgørelse).

Indføres der en afvisningskompetence i ankenævnene uden, at der samtidig indlægges en transparent

kontrol med, at betingelserne for at lade sagerne afvise er opfyldt, er der en risiko for, at sager der egentlig

skulle have været forelagt nævnet, afvises.

I eksempelvis Advokatnævnet og Ankenævnet for Forsikring har man indført en proces, hvor sager på

skriftligt grundlag kan afgøres at en begrænset del at nævnet (i Advokatnævnet eksempelvis i dommer, i

advokatrepræsentant og

offentlighedsrepræsentant). Processen medfører et relativt begrænset

ressourcetræk hos de nævnsmedlemmer, der får sagerne forelagt, og samtidig er der en kvalitetskontrol,

der sikrer, at sekretariatet ikke afviser sager, der skulle have været behandlet af nævnet.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler på denne

afvisningskompetence som foreslået i

baggrund,

at de

privatgodkendte nævn

ikke gives

6 a,

men at der i stedet indføres en proces

alle de privatgodkendte

ankenævn, hvorefter potentielle afvisningssager forelægges nævnet på samme måde som i eksempelvis

Advokatnævnet og Ankenævnet for Forsikring.

Side 5

I 9

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

FORBRUGERRÅDET

A•vtænk

Ad 2

11:

høringsdokumenterne, er mæglingsprocessen et ikke-juridisk sagsskridt, hvor

Som det er beskrevet

parterne på baggrund af forbrugerens klageformular og den erhvervsdrivendes sælgersvar indkaldes til et

telefonmøde med henblik på at afklare, hvorvidt det er muligt at finde en forligsmæssig løsning. Nævnenes

Hus stiller på telefonmødet en mægler til rådighed, der ud over at facilitere selve mæglingsprocessen kan

orientere sagens parter om de regler, der umiddelbart finder anvendelse. Mægleren kan imidlertid ikke give

en endelig vurdering af, hvordan sagens skal afgøres juridisk. Dette skyldes bla. at mæglingsprocessen, i

modsætning til den juridiske behandling i sekretariatet, tager udgangspunkt i parternes oplevelser og

følelser, fremfor udelukkende faktum og paragraffer.

Når sagen mægles, er den kun oplyst i et meget begrænset omfang. Dette er for at sikre unødigt tidsforbrug

i Mæglingsteamet, hvis sagen ender med at blive forligt, men også for at sikre, at mægleren er neutral og

søger at finde løsninger frem for at afdække faktum og afgøre sagen juridisk.

Forbrugerrådet Tænk forholder sig derfor kritisk til, at Mæglingsteamet tildeles kompetence til at afgøre

sager og afskære forbrugere at søge deres sag afgjort af Forbrugerklagenævnet. Vi lægger

denne

vurdering vægt på:

At sagerne forud for mæglingen er meget begrænset oplyst

eller dækkende oplysninger om faktum

—

ofte vil der ikke være indsendt bilag

og at en vurdering af, hvorvidt forbrugeren helt åbenbart

ikke kan få medhold, vil kræve en sagsoplysning under mæglingen, der vil udfordre selve

mæglingsdelen

At forbrugeren ved indsendelse af klageskemaet ikke er bekendt med, hvilke oplysninger, der er

juridisk relevante. Eksempelvis nævner forbrugere ofte ikke, at sælgeren har givet dem en garanti,

og afdækkes dette ikke under Mæglingsmødet, vil sagen, hvis den aMses pga. overskridelse af de

2 års reklamationsret, blive afgjort på et forkert grundlag

At nævn er underlagt officialmaksimen, og at hvis ikke mægleren under mæglingsmødet oplyser

sagen korrekt og tilstrækkeligt, vil en afgørelse af sagen både være i strid med officialmaksimen,

samt ske på et ufuidstændig grundlag

At der er en risiko for, at forbrugeren på mæglingsmødet uforskyldt fremkommer med upræcise

eller mangelfulde oplysninger, der, hvis de ikke søges yderligere oplyst medfører, at sagen afgøres

på et forkert grundlag

At forbrugerne, som alt andet lige er den svage part i sagen, ofte kan være utrygge ved at deltage

i Mæglingsmødet, og at det må forventes, at forbrugerne i endnu højere grad vil opleve

mæglingsmøderne som intimiderende, hvis de risikerer, at deres sag bliver afvist, hvis de er juridisk

upræcise eller misforstår mæglerens spørgsmål

At forbrugeren i dag kan informere Mæglingsteamet om, at de ikke ønsker at deltage i

Mæglingssamtalen, eller ikke kan deltage pga. sygdom, i hvilket tilfælde sagen afsluttes, og

forbrugeren gives mulighed for at gå videre

til

klagenævnet. Det er dog uklart, om sekretariatet efter

det forslåede vil kunne afvise en sag som åbenbart grundløs i disse situationer

Side 6/ 9

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

FORBRUGERRÅDET

A•vtænk

At Mæglingsteamet i dag i høj grad er bemandet af deltidsansatte studentermedarbejdere, og at

Forbrugerbrugerrådet Tænk ser udfordringer ved at tildele ikke færdiguddannede en kompetence

til at afvise sager og afskære forbrugerne muligheden for at gå videre til Forbrugerklagenævnet

At der ikke er nogen kontrolmekanisme ift. kvaliteten af afgørelserne

stillingtagen i klagesager

—

ud over Formandens

At man risikerer at skabe en flaskehals hos Formanden, der vil skulle tage stilling til de yderligere

klager, der må forventes at opstå som følge af afvisninger i Mæglingsteamet

Forbrugerrådet Tænk kan ikke støtte forsalget om, at Mæglingsteamet gives kompetence

til

at afgøre sager

og derved afskære forbrugere fra at klage videre til Forbrugerklagenævnet. Vi anbefaler i stedet, at man

fastholder nuværende model,

og at sekretariatet i stedet indarbejder en effektiv og målrettet

sagsbehandlingsproces, hvorefter sager hurtigt oplyses, med henblik på at afgøre, om de kan afvises efter

den delegerede kompetence, som sekretariatet har i dag.

Ad 5

16 a:

Vi læser forslaget således, at sambehandling af sager kan ske både hvor en forbrugergruppe har anmodet

om dette, samt i tilfælde hvor Mæglingsteamet/sekretariatet vurderer, at det giver mening at sambehandle

sager. Den nærmere proces for sambehandling besluttet af Mæglingsteamet/sekretariatet ses imidlertid ikke

at være beskrevet, herunder om forbrugere kan afslå at deltage i sambehandling, om et Mæglingsmøde vil

skulle gennemføres med samtlige forbrugere omfattet af sagerne, om forbrugerne får en partsrepræsentant,

og i givet fald hvordan vedkommende udpeges, om vedkommende har mandat til at indgå forlig på

forbrugernes vegne, og om forbrugerne kan afvise repræsentanten.

Forbrugerklagenævnet tager løbende stilling

sager indbragt af forbrugere

mod den

samme

erhvervsdrivende, og efter den nugældende proces vil sekretariatet ofte køre en prøvesag eller to og herefter

forsøge at lukke de resterende sager med en forligsløsning. Efter vores opfattelse fungerer denne

fremgangsmåde godt.

Forbrugerrådet Tænk er dog ikke afvisende overfor at lade sager sambehandle, så længe en sådan adgang

begrænses til kun at omfatte de tilfælde, hvor sambehandlingen er foranlediget af forbrugerne selv,

eksempelvis hvor en gruppe forbrugere selv har fundet sammen og udpeget en repræsentant. Vi kan

derimod ikke umiddelbart støtte en løsning, hvor Mæglingsteamet eller sekretariatet pålægger forbrugerne

sambehandling.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler derfor, at sambehandling af sager kun indføres, hvor sambehandlingen

foranlediges af forbrugerne.

Ad 10

21, stk. 4:

På overfladen kunne forslaget om at lade sekretariatet træffe afgørelser

sager, hvor forbrugeren uden tvivl

skal have medhold, lyde som et forslag, som vil gavne forbrugerne, og dermed være noget, som

Forbrugerrådet Tænk støtter.

Side 7/9

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

FORBRUGERRÅDET

A•V

tænk

Forbrugerrådet Tænk stiller sig imidlertid kritisk overfor forslaget, bla. med henvisning til nogle af de samme

bekymringer som skitseret under Ad 2. Vi vil endvidere tilføje:

At det er vigtigt for Forbrugerrådet Tænk, at Forbrugerklagesystemet har legitimitet, og at de

afgørelser nævnet træffer, anerkendes og efterleves af de erhvervsdrivende

At vi frygter, at afgørelseskompetencen vil kunne føre til, at de erhvervsdrivende mister tilliden til

systemet og derfor nægter at efterleve afgørelserne, hvorved forbrugerne tvinges til at køre sager

ved domstolene, hvilket både er dyrt og besværligt for forbrugerne.

At det er uklart, om erhvervsdrivende, der ikke efterlever afgørelser truffet af sekretariatet, vil kunne

lægges på Firmatjek

At det er uklart, om forbrugere vil kunne benytte sig at omkostningsdækning, hvis de

erhvervsdrivende ikke vil efterleve en sådan afgørelse truffet af sekretariatet

At det er uklart, om afgørelser truffet af sekretariatet er eksigible

At ressourcebesparelsen anses for yderst begrænset, idet sagerne for at kunne afgøres af

sekretariatet skal oplyses, og at de derfor lige så godt kunne forelægges nævnet

På baggrund af ovenstående kan Forbrugerrådet Tænk ikke støtte forslaget, og vi anbefaler i stedet, at man

i sekretariatet indarbejder en effektiv og målrettet sagsbehandlingsproces, hvorefter sager, hvor forbrugeren

åbenbart skal have medhold, hurtigt oplyses med henblik på at blive forlagt nævnet,

evt,

i skriftlig proces.

Ad 12

33:

Hverken forbrugere eller erhvervsdrivende har kendskab til, hvornår deres sag rent faktisk behandles af

nævnet. Forbrugerne får derfor først kendskab til, at der er truffet en afgørelse, når den fx bliver uploaded

på en klageportal, mens afgørelsen bliver forkyndt for de erhvervsdrivende for at sikre, at de er bekendte

med, at der løber en 30 dages frist, hvis de ikke vil være bundet af afgørelsen.

Forbrugerrådet Tænk kan ikke støtte et forslag, der begrænser forbrugernes genoptagelsesmulighed til 30

dage fra afgørelsestidspunktet. Dette skyldes, at forbrugerne ikke får afgørelsen forkyndt, og at der dermed

er overhængende risiko for, at der vil være forbrugere, der ikke er bekendt med, at der truffet en afgørelse i

deres sag, herunder at fristen for genoptagelse er begyndt at løbe. Eksempelvis vil man kunne forestille sig

dette være tilfældet, hvor forbrugeren på afgørelsestidspunktet er på ferie, på hospitalet, er fængslet, eller

har skiftet telefonnummer/e-mail og derfor ikke modtager notifikation om, at der er nyt på Klageportalen.

Vi er opmærksomme på, at forslaget giver mulighed for at se bort fra fristen ved særlige forhold, men da

undskyldelige omstændigheder bla. af Forbrugerklagenævnet tolkes yderst snævert, frygter vi, at en

lignende tolkning vil blive anvendt ved vurderingen af, om forbrugere kan kræve genoptagelse.

Vil man fastholde en ordning, hvorefter forbrugerne kun har 30 dage til at anmode om genoptagelse, bør

afgørelser fremadrettet også forkyndes overfor forbrugerne. Dette antages imidlertid at medføre en stor

udgift for statskassen samt være forbundet med et større ressourcetræk i sekretariatet, og Forbrugerrådet

Tænk anbefaler derfor, at den gældende praksis, hvorefter forbrugernes ret til at søge genoptagelse som

udgangspunkt kun begrænses af forældelseslovens regler, fastholdes.

Side 8/ 9

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

FORBRUGERRÅDET

A•V

tænk

Ad 13, 14, 15 § 36, 37 og 38:

Det foreslås, at den økonomiske byrde forbundet med omkostningsdækning, flyttes over på ankenævnene,

mens det administrative arbejde forbundet med omkostningsdækning (udtage stævning mv.) umiddelbart

ser ud til at forblive i Nævnenes Hus. Der er dog i det fremsendte høringsmateriale ikke angivet oplysninger

om, hvor store omkostninger statskassen har haft ift. omkostningsdækning i eksempelvis 2022, 2023 og

2024, og det gør det derfor noget nær umuligt for Forbrugerrådet Tænk at vurdere de økonomiske

konsekvenser ved at flytte den økonomiske byrde fra statskassen over på ankenævnene.

Der

visse

ankenævnene

udfordringer

med

finansieringen

af driften,

overføres

omkostningsdækningen til nævnene, frygter Forbrugerrådet Tænk, at dette vil kunne skabe yderligere

økonomiske problemer for ankenævnene.

Forbrugerrådet Tænk er på denne baggrund meget kritiske overfor forslaget, og vi begrunder videre dette

med:

At det er uklart, hvorvidt Nævnenes Hus kan fakturere ankenævnene for deres administrative

arbejde med omkostningsdækningen (udtage stævning mv.), herunder omkostningerne hertil

der

må

være

vandtætte

skoller

mellem

privatgodkendte

ankenævn

Forbrugerklagenævnet, og at vi derfor ikke kan støtte, at Forbrugerklagenævnets formand gives

kompetence til at afgøre klager over ankenævnenes afgørelser om omkostningsdækning

At forbrugernes retsstilling risikerer at forringes, idet de, hvis ankenævnene ikke vil anerkende

omkostningsdækning eller følge Forbrugerklagenævntes Formands afgørelse, vil være tvunget til

at anlægge tids- og ressourcekrævende retssager

Forbrugerrådet Tænk anbefaler derfor, at den nuværende ordning, hvorefter de omkostninger, der er

forbundet med omkostningsdækning afholdes af statskassen, fastholdes.

Venlig hilsen

Uffe Rabe Krag

Politisk chef

Martin Bruun-Houmølle

Senior jurist

Side 9

/ 9

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Att: Lea ørum Molsted ([email protected])

Høring over udkast til lov om ændring af lov om markedsføring,

lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven

F&P har modtaget ovennævnte høring over udkast til lov om ændring af lov

om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven af

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. F&P takker for muligheden for at

fremkomme med bemærkninger til lovforslaget og takker samtidigt for, at

høringsfristen ekstraordinært rykkes til den 3. januar

2025.

F&P er stiftende organisation af Ankenævnet for Forsikring sammen med

Forbrugerrådet Tænk. Det er F&P og F&P ‘s medlemmer, forsikrings- og

pensionsselskaberne, der afholder omkostningerne til ankenævnet.

Lovforslaget giver anledning til at fremkomme med nedenstående

bemærkninger:

20.12.2024

Philip Heymans Allé

2900

Hellerup

41919191

Tlf.:

[email protected]

wivw.fogp.dk

CVR

11628184

Caroline Simone Evers

Konsulent, cand

Dir.

jur

+4541919048

[email protected]

Vores ref.

Sagsnr.

GES-2008-oo255

502575

Forslag om ændringer

forbrugerklagekloven

Omkostnirzgsdæknirzg

til

retssager

Det foreslås, at Ankenævnet overtager pligten til at yde

omkostningsdækning. Nærmere foreslås, at § 37, stk.

ændres, således

statskassen udskiftes med Nævnenes Hus eller et godkendt

tvistløsningsorgan og dermed bl.a. Ankenævnet for Forsikring.

—

DokID

I praksis vil det betyde, at Ankenævnet for Forsikring

vil

skulle afholde

udgifterne for retssager i

instans, der er anlagt af en forbruger, og som

opfylder kravene i forbrugerklagelovens § 36, stk.

Det betyder, at

Ankenævnet for Forsikring

vil

skulle dække omkostningerne over for a) en

uforsikret

kunde og b) forsikrede kunder, hvor dele af omkostningerne

overstiger forsikringsrammen.

I forhold til situation a) mener F&P ikke at Ankenævnet for Forsikring bør

betale for, at en forbruger, som har valgt ikke at tegne en

retshjælpsforsikring, kan få omkostningsdækket sin retssag af ankenævnet.

Brancheorganisalion

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det bemærkes, at ankenævnet de facto er betalt af de andre

forsikringskunder. F&P mener derfor, at det fortsat bør være statskassen, der

finansierer eventuelle retssager for uforsikrede kunder.

Ankenævnet vil efter lovforslaget

omkostningsdækning, hvis

F&P

ores ref.

cse

GES-2008-00255

502575

Sagsnr.

DokiD

være

forpligtet

til

yde

Forbrugeren har fået helt eller delvis medhold i ankenævnet

Hvis forbrugeren ikke har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring,

der dækker omkostningerne ved retssagen

Forslagets formål er at sikre, at forbrugerne ikke af økonomiske årsager

afholder sig fra at forfølge sit krav i de tilfælde, hvor selskaberne ikke

efterlever nævnsafgørelsen. Dette formål er allerede opfyldt ved den

nuværende retsstilling, og for forbrugeren gør det ikke umiddelbart en

forskel om pengene kommer fra statskassen eller ankenævnene.

Det anføres i lovforslagets bemærkninger, at de “enkelte brancher skal

så

vidt muligt [red. kursiveret] tage medansvar for klager inden for egne

områder samt afholde udgifterne til behandling af klager inden for det

enkelte tvistløsningsorgans område.”

F&P mener, at forsikringsbranchen allerede opfylder ovenfornævnte

lovbemærkning ved at have oprettet og finansierer et ankenævn, som gør det

let for forbrugerne/forsikringsselskabernes kunder at klage over

forsikringsselskabernes afgørelser. Desuden er klagegebyret meget lavt og

afspejler slet ikke de faktiske udgifter.

Yderligere tager branchen også et stort ansvar over for de kunder, der havner

i uheldige situationer. Forsikringsbranchen har f.eks. sikret, at der ydes

forsikringsdækning uanset om et forsikringsselskab går konkurs

(Skadesgarantifonden), hvis en uforsikret hund volder skade og hvis en

uforsikret bilist forårsager skade mv. (DFIM).

Fælles for disse garantiordninger er dog, at de ikke holder hånden over

uforsikrede kunder, men derimod kunder, der uden at ville det er havnet i en

uforsikret situation.

Når et selskab anfægter en ankenævnskendelse, er det fordi, at selskabet ikke

mener, at ankenævnet har truffet en korrekt afgørelse. Selskabet risikerer

ved sin anfægtelse at blive sagsøgt ved domstolene og i langt de fleste

tilfælde er det også forbundet med omkostninger, som selskaberne betaler

via retshjælpsforsikringsdækning for kunden. Dvs, forsikringsselskabet de

facto betaler for at kunden fører en sag mod selskabet selv.

—

Det bør også nævnes, at det ikke er et krav for at kunne få klagebehandlet sin

sag i ankenævnet, at det pågældende forsikringsselskab, der klages over, er

Side

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

medlem af ankenævnet (og dermed bidrager til driften heraf). Det betyder,

at de tilfælde, hvor en sag anlægges ved domstolene mod et selskab, der ikke

er medlem af ankenævnet er det de selskaber og dermed deres kunder, der

betaler for retssagerne. Det mener F&P ikke er rimeligt at pålægge de

selskaber der er medlem af ankenævnet.

Derudover mener F&P også at det er bekymrende, at lovforslagets

økonomiske konsekvenser ikke er nøjagtigt angivet i lovforslaget. Det

anbefales at der foretages en analyse af de forventede omkostninger for

ankenævnene på baggrund af de historiske data, der må foreligge fra

statskassens afholdelse af udgifterne.

F&P opfordrer derfor til, at retstilstanden ikke ændres fsva. statskassens

dækning af omkostninger til retssager i

instans.

Indbringelse af sagerfor Forbrugerklagenævnetsformand

I udkastet til lovforslaget foreslås det desuden at indføre et nyt stk. 3 i § 39,

hvorefter klage over afgørelser efter § 36-38 truffet af et godkendt privat

tvistløsningsorgan kan indbringes for Forbrugerklagenævnets formand.

Det vil efter F&P’s opfattelse generere flere klagesager, hvilket igen pålægger

ankenævnet at skulle bruge flere administrative ressourcer, som ikke i dag er

budgetteret i administrationen af ankenævnet.

Det vil i sidste ende betyde, at brugerbetalingen for forsikringskunderne

(sagsgebyret) vil stige, eftersom ankenævnets driftsomkostninger kan blive

betydeligt højere både i forhold til kompetencedelegationen og i forhold til

omkostningsbyrden til

instansbehandling.

—

F&P

ores ref.

Sagsnr.

DOkID

cse

GES-2008-oo255

502575

Delegation af afgerelseskompetence til a nkenævnets sekretariat

I udkastet til lovforslaget foreslåsen ny § 6 a, som fastslår, at et

tvistløsningsorgan kan bemyndige sit sekretariat til at træffe afgørelser om

afvisning af sager, som falder ind under forbrugerklagelovens § i6, stk.

F&P har noteret sig forslaget og støtter op om en formalisering af muligheden

for at fremme sagsbehandlingstiden i Ankenævnet for Forsikring.

Flere ensartede sager kan sambehandles

Det foreslås ved en ny § i6 a, “at flere ensartede, verserende klager mellem

samme eller forskellige parter skal behandles i forbindelse med hinanden.”

F&P støtter forslaget og kvitterer for muligheden, som kan være med til at

lette sagsbehandlingstiden i ankenævnet. Dog bemærker vi at forslaget ikke

indeholder en nærmere beskrivelse af hvornår sager er ensartede (nok) og

hvilke krav der stilles til den tidsmæssige sammenhæng mellem sagerne.

Side 3

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Fristforforbrugeres genoptugelsesanmodninger

Der foreslås en ny § 33 a, hvorefter en anmodning fra forbrugeren om

genoptagelse af klagesagen skal være indgivet skriftligt til ankenævnet inden

dage fra modtagelsen af afgørelsen. Ankenævnet kan se bort fra en

overskridelse af fristen, hvis der foreligger særlige forhold.

F&P støtter forslaget. Ankenævnet oplever i øjeblikket, at nogle forbrugere

begærer sager genoptaget efter flere måneder, og sagerne genoptages i disse

tilfælde stort set aldrig. Det bemærkes, at der også indføres en mulighed for

at se bort fra

dages fristen, hvilket bør kunne fange eventuelle uheldige

situationer, hvor der er en god grund til, at sagen ikke er begæret genoptaget

inden for de første

dage.

Iriddrivelse af sagsomkostrzinger ska ifremover ske via Gældsstyrelsen

Det foreslås, at der indsættes en ny § 39 a, hvorefter godkendte private

tvistløsningsorganers opkrævning og inddrivelse af fordringer på gebyrer og

omkostninger med tillæg af rente, gebyrer og andre omkostninger for

behandling af en klagesag skal ske efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld

til det offentlige.

F&P vurderer ikke, at dette forslag medfører ændringer for Ankenævnet for

Forsikring, hvorfor F&P støtter forslaget.

F&P

vores

ref.

sagsnr.

GES-2008-oo255

502575

DokiD

Hvis der er spørgsmål til ovenstående, kan undertegnede kontaktes på mail:

xg(dfogp.d

Med venlig hilsen

Torben Weiss Garne

Underdirektør

Side 4

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

‘

GREEN

POWER

18. DECEMBER 2024

GREEN POWER DENMARK

LANGEBROGADE 3H

1411 KØBENHAVN K

DEN MARK

Konkurrence

—

og Forbrugerstyrelsen

00K. ANSVARLIG: FIN

Lea Øru m Molsted

Carl Jacobsens Vej 35

2500 København

Green Power Denmarks høringssvar om udkast til lov om æn

dring af lov om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og for

brugerklageloven i høring

Green Power Denmark vil indledningsvis gerne takke Konkurrence- og Forbruger

styrelsen for muligheden for at afgive kommentarer til overnævnte høring af lov om

markedsføring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven og fremsender her

med høringssvar.

Green Power Denmark har både kommentarer til ændringer i markedsføringsloven

og forbrugerklageloven.

3.1.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

lndledningsvist har Green Power Denmark noteret sig, at Erhvervsministeriet vil im

plementere direktivet tekstnært. Green Power Denmark vil i den forbindelse opfor

dre til, at direktivet og de krav som følger deraf, bliver implementeret på linje med

andre europæiske lande, således der ikke sker en national overimplementering.

Green Power Denmark er enige i, at der behov for klare regler, så virksomhederne

ikke vildleder forbrugerne med forkerte eller upræcise udsagn. Dog mener Green

Power Denmark, der ikke er behov for en overimplementering, der skader danske

virksomheders evne til at kunne agere i markedet, herunder kunne markedsføre sine

produkter.

En uhensigtsmæssig overimplementering af krav til danske virksomheder, vil føre til

en forringelse af danske virksomheder konkurrenceevne, der ofte konkurrerer med

andre europæiske virksomheder via, det indre marked.

Det er derfor afgørende, at konkurrenceevnen blandt danske virksomheder opret

holdes, når direktivet skal implementeres i den danske markedsføringslov.

Bilag i til Markedsfpringsloven

Green Power Denmark har noteret sig eksemplet, der er videregivet i afsnit 3.1.2.2.2

pkt 4.a, hvor der bliver henvist til energi, der kommer fra vedvarende energikilder.

“Anprisningen “klimavenlig emballage” vil f.eks. være en generisk anprisning, hvor

imod påstanden om, at 100% af den energi, der anvendes til at fremstille denne em

ballage, kommer fra vedvarende energikilder”.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

‘

GREEN

POWER

I den forbindelse vil Green Power Denmark gøre opmærksom på, at Erhvervsmini

stenet skal implementere disse tilpasninger til markedsføringsloven i overensstem

melse med VE direktivet (artikel 19), der regulerer brugen af oprindelsescertifikater

på det europæiske marked. I dansk lov er direktivet implementeret ved Bekendtgø

relse om oprindelsesgarantier for elektricitet, gas, fjernvarme og fjernkøling fra ved

varende energikilder.

Oprindelsescertifikater fra vedvarende energikilder har en række karakteristika, der

er certificeret med den europæiske standard CEN16325. Danske og europæiske virk

somhederne bruger netop disse oprindelsescertifikater til forskellige formål, herun

der rapportering af scope 1+2 emissioner.

Dertil har certifikaterne en afgørende rolle i forbindelse med opsætning af nye ved

varende energianlæg, gennem såkaldte PPA-kontrakter (Power purchase agree

ments), hvor formålet er at bidrage til den nødvendige finansiering af nye anlæg mod

fast aftalt pris på elektricitet. I en PPA-kontrakt vil kunden også ofte købe certifika

terne, når kapital stilles til rådighed, således de kan benyttes til ESG-rapportering.

Det er vigtigt i omstillingen af energisystemet til vedvarende energikilder, at elhan

delsselskaberne fortsat har mulighed for at sælge elprodukter, der er baseret på op

rindelsescertifikater fra vedvarende energikilder, som der også er lagt op til i lovforsla

get.

Green Power Denmark mener derfor, at implementeringen afdirektivet skal ske med

øje for hvordan VE-direktivet er implementeret. Det skal fortsat være muligt at ud

vikle produkter til elkunderne baseret på oprindelsescertifikater fra vedvarende ener

gikilder, der muliggør at flere vedvarende energianlæg bliver opstillet i Danmark til

gavn for klima krisen.

Det er også Green Power Denmark forståelse, at Forbrugerombudsmanden har givet

tilsagn om det fortsat vil være muligtjf. pressemeddelelse fra 3.juni 2024.1

DEN MARK

Omkostningsdækning til retssager ved afgørelser fra godkendte private tvistløs

ningsorganer (lovforslagets § 3. nr. 13-15)

Erhvervsministeriet finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at omkostningerne til

ordningen med omkostningsdækning til forbrugeres retssager afholdes af de en

kelte, godkendte private tvistløsningsorganer, der drives og finansieres af bran

cherne.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en forbruger, der har fået helt eller delvist

medhold i en klage ved et godkendt privat tvistløsningsorgan, og som efterfølgende

vil indbringe sagen for domstolene, vil kunne ansøge om omkostningsdækning ved

det godkendte private tvistløsningsorgan, som har truffet afgørelsen, i stedet for hos

Nævnenes Hus. Det vil medføre, at det godkendte private tvistløsningsorgan, der har

truffet den konkrete afgørelse, hvor forbrugeren efterfølgende ønsker af indbringe

sagen for domstolene, selv vil skulle afholde de udgifter, der er forbundet meddelelse

af omkostningsdækning.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at den foreslåede ændring er en

konsekvens af, at statskassen efter forslaget kun skal dække de udgifter, der er for

bundet med omkostningsdækning i forbindelse med afgørelser, der træffes af For

brugerklagenævnet, mens udgifter til omkostningsdækning i forbindelse med afgø

relser, der træffes af godkendte private tvistløsningsorganer, skal dækkes af tvistløs

ningsorganerne selv.

.ttos //torbnucierornbudsmanden dk/ieder/torbrugerornbudsmanden/oesserneddee

ser/2O24/2O24O6O3-forbrugerombudsmanden-ophaever-groen-maerkningsordn:ng-fo-s’oeni-fra-vedve-

rende-enerQ

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

‘

GREEN

POWER

Det fremgår endvidere, at lovforslagets § 3 vurderes at have begrænsede økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet, idet et godkendt privat tvistløsningsorgan vil skulle

dække en forbrugers omkostninger til en retssag, hvis sagen udspringer af en afgø

relse fra et godkendt privat tvistløsningsorgan, der giver forbrugeren medhold i sit

krav. Ligeledes vurderer Erhvervsministeriet, at lovforslaget har begrænsede admini

strative konsekvenser for erhvervslivet, idet et godkendt privat tvistløsningsorgan vil

skulle administrere ordningen for omkostningsdækning, hvis en retssag udspringer

af en afgørelse fra tvistløsningsorganet, der giver forbrugeren medhold i sit krav.

Green Power Denmark er ikke enig i, at lovforslagets § 3 vil få begrænsede økonomi

ske konsekvenser for erhvervslivet. De private tvistløsningsorganer der finansieres

af branchevirksomheder —vil for det første skulle budgettere med nye og/eller højere

udgifter til at dække forbrugeres omkostninger i forbindelse med retssager. Det kan

inkludere advokatsalærer, retsgebyrer og andre relaterede udgifter. Uanset branche-

størrelse kan det føre til betydelig økonomisk belastning af branchevirksomhederne.

Det må forventes, at de samlede udgifter kan blive væsentlige. I den forbindelse be

mærkes, at der kan opstå en budgetmæssig usikkerhed for tvistløsningsorganerne.

Det skyldes, at det er svært at forudsige, hvor mange forbrugere der vil benytte sig af

retssager med omkostningsdækning. En stigning i retssager vil således medføre

uforudsete udgifter, der alene kan dækkes af branchevirksomhederne.

—

DEN MARK

Green Power Denmark bemærker, at brancherne finansierer organerne gennem

medlemsbidrag og/eller gebyrer, hvorfor stigende omkostninger utvivlsomt vil føre

til højere finansieringsbidrag for virksomheder i branchen. Det må derfor forventes,

at forslaget kan få konsekvenser for virksomhedernes konkurrenceevne, hvis om

kostningerne (forventeligt) væltes over på kunderne.

Herudover bemærker Green Power Denmark, at lovforslaget indebærer øgede ad

ministrative byrder. Erhvervsministeriet henviser til, at det er de private tvistløsnings

organ, der vil skulle administrere ordningen for omkostningsdækning. Det må såle

des forventes, at tvistløsningsorganerne skal oprette nye procedurer og retningslin

jer for at administrere kravet om omkostningsdækning. Det kræver flere ressourcer,

hvilket yderligere øger omkostningerne for branchevirksomhederne.

Det bemærkes yderligere, at tvistløsningsorganerne med forslaget kan blive tvunget

til at blive mere proaktive i at forlige sager tidligt for at undgå dyre retssagsomkost

ninger. Det kan betyde, at forbrugerne ikke i rette tilfælde opnår tilstrækkelig retslig

retfærdighed.

Brancher uden tvistløsningsorgan kan blive mindre tilbøjelige til at etablere et så

dant af frygt for høje økonomiske byrder ved ordningen. Det vil være i strid med for

brugernes interesse i nem adgang til tvistløsning.

Lovforslaget medfører således betydelige økonomiske og administrative konsekven

ser for de private tvistløsningsorganer og de branchevirksomheder, der finansierer

dem, ligesom det i sidste ende risikerer at have konsekvenser for forbrugerne. På

denne baggrund opfordrer Green Power Denmark til at bibeholde de nuværende

bestemmelser

(

36-38) i forbrugerklageloven.

Green Power Denmark står naturligvis til rådighed for eventuelle spørgsmål eller en

uddybn ing af høringssva ret.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

GREEN

POWER

DEN MARK

Med venlig hilsen

Green Power Denmark

Frederik lngvordsen

Konsulent

Malene Unterborg Alempiew

Konsulent

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

HÅN OVÆRKETS

ANKENÆVN

HÅNDVÆRKETS ANKENÆVN

IandsBrygge26

7020 2537 (kl. 13-15)

infohvanke.dk

www.hvanke.dk

6506-305 046 5879

29026602

TIE.

E-mail:

Web:

Bank:

CVR.nr.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Sendes via e-maiI: ltm kfst. dk.

17. 12. 2024

Høring over udkast til lov om ændring af lov om markedsføring, lov om forbrugeraf

taler og forbrugerklageloven

Hndværkets Ankenævn har modtaget Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens e-mail af 20. no

vember 2024 vedhæftet udkast til lov om ændring af lov om markedsføring, lov om forbruger-

aftaler og forbrugerklageloven.

3 foreslås diverse ændringer af lov om forbrugerklageloven.

Hndværkets Ankenævn og driftskredsen bag ankenævnet, som er Dansk Håndværk, Danske

Anlægsgartnere, Kristelig Arbejdsgiverforening og Danske Malermestre, og hvoraf alene sidst

nævnte er p høringslisten har bemærkninger til forslagets pk. 13-16, hvori der foreslås en

ændring forbrugerklagelovens

36, 37 og 39.

Hndværkets Ankenævn er et godkendt ankenævn, som ved forberedelsen af og behandlingen

af klager skal være uafhængigt og upartisk. Hndværkets Ankenævn finder p den baggrund,

at det betænkeligt, at ankenævnet i visse situationer skal finansiere den ene klagesagsparts

udgifter til en efterfølgende retssag.

Hertil kommer, at ankenævnet potentielt kan blive påført betydelige udgifter til forbrugerens

retssag. En retssag vil ofte komme til omfatte andet og mere end det, der er behandlet i anke

nævnssagen, og det kan derfor ikke uden videre lægges til grund, at resultatet i en dom i de

fleste tilfælde vil være den samme som ankenævnets afgørelse og dermed med den følge, at

den sagsøgte virksomhed bliver plagt at betale forbrugerens omkostninger.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

IV’

HAN DVÆRKETS

ANKE NÆVN

Yderligere bemærkes, at driftskredsen yder et betydeligt økonomisk bidrag til løsningen af for

brugerklager inden for hndværksomrdet, hvorfor det ikke er acceptabelt, at der med forsla

get til ændring af bl.a. forbrugerklageloven pføres driftskredsen ukendte og potentielt betyde

lige merudgifter til driften af ankenævnet.

P den baggrund beder Hndværkets Ankenævn om, at forslaget om ændring af forbrugerkla

gelovens

36, 27 og 39 udgår i den videre proces.

Med venlig hilsen

HÅNDVÆRKETS ANKENÆVN

Sekretariatet

Martin Korp Jensen

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

v&rea

Til: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Erhvervsministeriet

Att.: Lea ørum Molsted

Kom

Keahvitet

Kcxnmul<atui

d. 18.12.2024

Høringssvar til høring over udkast til lov om ændring af lov om

markedsføring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven

INDLEDNING

Kreativitet & Kommunikation takker for muligheden for at give input og kommentere udkast til lov

om ændring af lov om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven.

Kreativitet & Kommunikation repræsenterer som brancheforening reklame-, kommunikations-, PR-,

og mediebureauer, samt virksomheder generelt, der arbejder i spændingsfeltet mellem kreativitet,

effektivitet og kommunikation. Størstedelen af vores medlemmer udarbejder og udfører

markedsføringsaktiviteter for andre virksomheder.

Derfor har de foreslåede ændringer til markedsføringsloven særligt vores interesse og denne del af

lovforslaget er derfor omdrejningspunkt for vores høringssvar.

GENERELLE BEMÆRKNINGER

Miljø-, klima-, grøn markedsføring, etc.

—

uanset begreberne, så er dette en disciplin, der fylder

meget, og som de seneste år er blevet en bred kommunikationsform for stort set alle

erhvervsdrivende. Vi har et behov for at fremskynde og nudge en ny adfærd hos forbrugerne, hvis

vi skal nå i mål med den grønne omstilling. Derfor er der også behov for kommunikation og at

erhvervsdrivende kan og vil ændre deres produktioner og hjælpe forbrugerne i den rigtige retning

ved at fortælle om deres produkter og løsninger. Man må i den sammenhæng ikke undervurdere, at

god kommunikation er afgørende, når forbrugerne skal træffe bedre valg for fremtiden. Der er

behov for kampagner, som inspirerer forbrugerne til at tage bedre valg for klimaet, og der er behov

for, at erhvervsdrivende ønsker at investere i grøn omstilling

—

og selvfølgelig også skal kunne

kommunikere om deres indsatser, så længe de kan dokumentere disse og kommunikationen i øvrigt

ikke er vildledende.

Derfor er det også positivt, at man på europæisk plan sikrer, at der er en fælles ramme for denne

Kreativitet & Kommunikation

Bredgade 19E

DK-1260 København K

+45 33 13 44 44

[email protected]

Kreakom.dk

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

irea

Kom

form for kommunikation

K!MUL & Kir&n4<atui

ikke kun for at hjælpe forbrugerne og den grønne omstilling på vej, men

også for at sikre en lige konkurrence på det indre marked. Samtidig øger det gennemsigtigheden hos

erhvervsdrivende, med grænseoverskridende aktiviteter, når der er et bagvedliggende europæisk

direktiv.

Det er derfor helt afgørende, at vi i Danmark implementerer så direktivnært som muligt. Danske

erhvervsdrivende er vant til en høj standard inden for grøn markedsføring, og det er derfor

uhensigtsmæssigt, hvis implementeringen går videre end direktivet og dermed skaber

overimplementering eller på anden måde skærper disse standarder. Det samme gælder, hvis der

implementeres udover direktivets ordlyd for at opnå samme standard, som de anbefalinger og

vejledninger, der f.eks. findes hos Forbrugerombudsmanden. Til trods for ønsket om at sikre at

erhvervsdrivende kender rammerne for deres markedsføring, er direktivets ændringer en mulighed

for at skabe balance med resten af Europa. En mulighed man i allerhøjeste grad bør sigte efter at

ramme så balanceret som muligt

det vil være til gavn for både erhvervsdrivende og forbrugere.

Det er derfor positivt, at der både i punkt i (Indledning) og punkt 2 (Lovforslagets baggrund) i

“Almindelige bemærkninger” til lovforslaget er understreget, at overimplementering ikke er

hensigten, og at der for at sikre en hensigtsmæssig og korrekt implementering foreslås en

direktivnær implementering.

Vi er derfor meget positive over den stringens, vi ser

udkastet til lov om ændring af lov om

markedsføring, når man sammenholder med direktiv (EU) 24/825.

Man vil forventeligt have den endelige lovtekst til ændringerne i Markedsføringsloven mere end et

år før de træder

kraft, i september 2026.

Der er i lovforslaget flere ting, der vil ændre på den måde erhvervsdrivende

dag, markedsfører sig

på. Der er derfor en unik mulighed for, at tilsynsmyndigheden udformer/opdaterer vejledninger

forud for ikrafttrædelsen og dermed samtidigt sikrer, at incitamentet til at forsætte den grønne

omstilling og at kommunikere om gode tiltag fastholdes og at forbrugerne dermed forventeligt vil

møde mindre vildledende markedsføring.

Det er særligt Forbrugerombudsmandens vejledning og anbefalinger til grøn markedsføring, som

bør samles til én vejledning om grøn markedsføring, med markedsføringslovens nye regler

inkorporeret. Det er de erhvervsdrivendes ansvar at kende loven, de er underlagt

er vigtig.

men vejledning

Kreativitet & Kommunikation

Bredgade 19E

DK-1260 København K

+45 33 13 44 44

[email protected]

Kreakom.dk

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

irea

KreatMtet

Kom

KONKRETE BEMÆRKNINGER

Forslagets § i ændringer af lov om markedsføring

Kçxnnnkatcn

Nr. 3

22) “Certificeringsordning”

Punkt 22 lister efter den indledende tekst fire punkter (a-d), som betingelser” der skal opfyldes.

I den officielle danske oversættelse af direktivets artikler (her konkret artikel 1, nr. 1, litra b, nr. r),

bruges “kriterier”

dette gengives også i lovforslagets “Almindelige bemærkninger” punkt 3.1.1.2.5,

s. 22, hvor der står “kriterier”, I direktivet engelsk version bruges “criteria”.

Når man læser Markedsføringsloven, bruges ordet “betingelser” generelt, hvilket “kriterier” ikke gør.

Vi forudsætter derfor, at afvigelsen fra direktivet er et hensyn til brugeren af Markedsføringsloven

og ikke er tiltænkt at skabe en materiel ændring fra direktivet. Vi bifalder dette hensyn.

Kumulative betingelser

I forlængelse af ovenstående sluttes lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 22, litra c med et punktum.

I direktivets artikel 1, nr. 1, litra b, nr. r, punkt iii, afsluttes sætningen med et “og”.

Det fremgår således direkte af direktivet, at der er tale om fire kumulative kriterier, hvilket også

bekræftes under lovforslagets “Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser” i “Til nr. 3”, s.

95, hvor der står: “Betingelserne er kumulative, hvorefter alle betingelser skal være opfyldt for, at en

certificeringsordning kan certificere et produkt, en proces eller en virksomhed og give mulighed for at

anvende et tilsvarende bæredygtighedsmærke”.

Vi finder det derfor uhensigtsmæssigt, at man har udeladt “og” i ændringsforslaget til

Markedsføringsloven, da det gør det sværere for den erhvervsdrivende at afkode, hvis det alene

fremgår af bemærkningerne.

Det følger samtidig ikke den opbygning, der i forvejen kendes fra Markedsføringslovens § 6, stk. 2,

litra 6, som slutter med et “og”. Det samme gør sig gældende i § 10, stk. 3, litra 4 og flere andre

bestemmelser. Det er derfor almindeligt i den danske markedsføringslov, og vi ser derfor ingen

grund til at udelade “og” her

—

tværtimod.

Fra bør til skal

I “Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser” i “Til nr. 3”, s. 95 står der nederst:

“Overvågning af overholdelsen af ordningens krav skal foretages at en tredjepart, hvis kompetence og

uafhængighed både af ordningens ejer og den erhvervsdrivende er sikret på basis at internationale

Kreativitet & Kommunikation

Bredgade 19E

DK-1260 København K

+45 33 13 44 44

[email protected]

Kreakom.dk

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

irea

Kom

KreatMtel & Krnm1n4<atKn

standarder og procedurer, EU-standarder og procedurer eller nationale standarder og procedurer f.eks.

ved at påvise overensstemmelse med relevante internationale standarder såsom ISO 17065

“Overensstemmelsesvurdering

Krav til organer, der certificerer produkter, processer og tjenesteydelser”,

eller gennem de mekanismer, der er fastsat i Europa-Parlament ets og Rådets fororcining (EF) nr.

765/2008.”

Det svarer stort set til præambelbetragtning nr. 7 i ciirektivet på nær indledningen;

“En sådan overvågning bør foretages af en tredjepart, hvis kompetence og uafhængighed både at...”

Vi bemærker særligt ændringen fra “bør” til “skal”, da det alt andet lige må forventes at skærpe

kravene. Det stemmer ikke overens med en direktivnær implementering og savner forklaring.

Da bemærkningerne ikke giver indblik i baggrunden for ændringen, mener vi ikke, at der er grundlag

for at tilføje denne skærpelse.

Nr. 7

13)

“Reklame

fordel”

Begrebet “Reklamefordel” er ikke defineret under definitionsafsnittet og er ikke et almindeligt brugt

begreb. Under Lovforslagets “Almindelige bemærkninger”, punkt 3.1.2.3, på s. 30 og flere andre

steder, står der:

“Forslaget vil medføre, at vildledning efter markeds føringslovens § 5, stk. 1, kan relatere sig til

reklame fordele for forbrugerne, som er irrelevante og ikke følger at noget element ved produktet eller

virksomheden.”

Og i “Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser” i “Til nr. 7”, s. 105, står der:

“Ved vurderingen at om en reklame fordel er irrelevant for forbrugerne, lægges der også vægt på, hvor stor

en andel at tilsvarende produkter eller virksomheder, der har samme reklamefordel.”

Læser man både direktivets præambelbetragtninger og lovforslagets bemærkninger (eksemplerne

herover), fremstår begrebet “reklamefordel” som beskrivende for situationer, hvor reklamer nævner

fordele ved fx et produkt.

Til trods for ønsket om en direktivnær implementering, må vi her foreslå, at man genovervejer, om

man her skal fravige den direkte ordlyds-implementering og ændre til noget, der vil være nemmere

at afkode og generelt give bedre forståelse.

Kreativitet & Kommunikation

Bredgade 19E

DK-1260 København K

+45 33 13 44 44

[email protected]

Kreakom.dk

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

irea

Et forslag kunne være at anvende en af nedenstående, forudsat at det ikke materielt udvider

bestemmelsen:

Kom

KrealMlel

KcTITIJ

4<atc

“fordele der markedsføres over for forbrugerne, som er irrelevante og ikke følger af noget

element ved produktet eller virksomheden”

“markedsførte fordele over for forbrugerne, som er irrelevante og ikke følger af noget

element ved produktet eller virksomheden.”

“fordele, som er irrelevante for forbrugerne og ikke følger af noget element ved produktet

eller virksomheden.”

Hvis ikke lovteksten ændres, opfordrer vi til, at man i bemærkningerne uddyber forståelsen af

begrebet og sikrer, at det beskrives via vejledning fra tilsynsmyndigheden, gerne på baggrund af en

diskussion mellem europæiske ligesindede, så der sikres det bedst mulige grundlag for fortoikning.

Nr. 4

2) de væsentligste karakteristika

Ændringen i § 5, stk. 2, nr. 2 fra “de væsentligste egenskaber” til “de væsentligste karakteristika...”

fremstår umiddelbart alene som et hensyn til den direktivnære implementering. Her mener vi dog,

at man bør overveje hensynet til de begreber, der allerede i dag anvendes i markedsføringsloven,

som de erhvervsdrivende er vant til at navigere efter. Ændringen forudsættes ikke at være materiel,

og vi foreslår derfor, at man i tråd med andre dele af forslaget, forsætter med den eksisterende

ordlyd og alene tilføjer resten af direktivteksten til dette, så bestemmelsen, der implementeres, får

følgende ordlyd:

“b) de væsentligste egenskaber ved produktet såsom det omfang, i hvilket det står til rådighed, dets

fordele, risici, udførelse, sammensætning, miljømæssige eller sociale karakteristika, tilbehør,

cirkularitetsaspekter såsom holdbarhed, reparationsm uligheder eller genanvendelighed, eftersalgsservice

og klagebehandling, måden og tidspunktet for fremstilling eller ydelse, levering, dets hensigtsmæssighed,

anvendelse, mængde, specifikationer, geografiske eller handelsmæssige oprindelse eller de resultater, som

kan forventes opnået ved brugen, eller resultaterne af og de vigtigste elementer ved afprøvning eller

kontrol af produktet.”

Nr. 8

Lovforslagets ordlyd har ikke samme opbygning som direktivet. Vi læser det ikke som en materiel

ændring af indholdet, men vi mener til gengæld, at det er en markant svækkelse af forståelsen.

Kreativitet & Kommunikation

Bredgade 19E

DK-1260 København K

+45 33 13 44 44

[email protected]

Kreakom.dk

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

irea

Kom

l<(Eltv1t(t

& Ix:

I 4

Ved at starte med de oplysninger der kræves, men først langt nede i bestemmelsen nævne de

situationer, der udløser oplysningsforpligtigelsen (“når en erhvervsdrivende leverer en tjeneste, der

sammenligner produkter og giver forbrugeren oplysninger om miljømæssige eller sociale karakteristika

eller cirkularitetsaspekter såsom holdbarhed, reparationsmuligheder eller genanvendelighed, for så vidt

angår produkterne eller leverandørerne af disse produkter.”), gør man bestemmelsen mindre tilgængelig

og sværere afkodelig.

Vi foreslår derfor, at man her holder sig til direktivteksten og implementerer denne direkte fra

direktivets artikel 1, stk. 3.;

“Leverer en erhvervsdrivende en tjeneste, der sammenligner produkter og giver forbrugeren oplysninger

om miljømæssige eller sociale karakteristika eller om cirkularitetsaspekter, såsom holdbarhed,

reparationsmuligheder eller genanvendelighed, for så vidt angår produkterne eller leverandørerne at disse

produkter, betragtes oplysninger om sammenligningsmetoden, de sammenlignede produkter,

leverandørerne at disse produkter samt de foranstaltninger, der er indført til at holde de pågældende

oplysninger ajour, som væsentlige oplysninger.”

Bestemmelsens brug at “og” som markeret herunder indikerer anvendelsesområdet:

“Leverer en erhvervsdrivende en tjeneste, der sammenligner produkter ggiver forbrugeren oplysninger

om miljømæssige eller sociale karakteristika eller om cirkularitetsaspekter...”

Af præambelbetragtning nr. 6 i direktivet tydeliggøres indholdet af bestemmelsen dog i endnu

højere grad, idet der står:

“Sammenligning at produkter baseret på deres miljømæssige eller sociale karakteristika eller

cirkularitetsaspekter såsom holdbarhed, reparationsmuligheder eller genanvendelighed er en stadig mere

almindelig markedsføringsteknik, der kan vildlede forbrugerne, som ikke altid er i stand til at vurdere disse

oplysningers pålidelighed.”

Her tydeliggøres det, at det er sammenligninger baseret på deres miljømæssige, sociale

karakteristika eller cirkularitetsaspekter. Dette bør skrives ind i de danske bemærkninger, så man

sikrer en korrekt beskrivelse af anvendelsesområdet direkte i de danske forarbejder.

Forslagets § 2-3 ændringer af lov om forbrugeraftaler og Forbrugerklageloven

Vi henviser til Dansk Erhvervs høringssvar for så vidt angår §2 og §

markedsføring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven.

i Lov om ændring af lov om

Kreativitet & Kommunikation

Bredgade 19E

DK-1260 København K

+45 33 13 44 44

[email protected]

Kreakomdk

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

irea

Kom

F<seatMtel

K’i

Forslagets § 4

Stk. 2

ikrafttrædelse

Vi vil gerne kvittere for tidshorisonten i lovgivningsprocessen og håber, at dette kan bæres videre i

fremtidige processer, hvor det er muligt. Arbejdet med og udviklingen af markedsføring begynder

længe før, forbrugeren møder det, og særligt dokumentationskravene i den grønne markedsføring

gør, at processerne er længere end på mange andre områder. Derfor er gennemsigtighed og viden

om reglerne allerede længe inden ikrafttrædelsens en måde for de erhvervsdrivende at forberede

sig bedst muligt. Ændringerne kræver omstillingsparathed, og derfor er det altid positivt, når de

giver mulighed for omstilling og ikke kun opbremsning. Det giver i sidste ende også de bedste

resultater for den grønne omstilling, fordi de erhvervsdrivende har mulighed for at lave løbende

tilpasning frem mod ikrafttrædelsen og sikre stadig god kommunikation til forbrugerne, at de rigtige

processer ift. dokumentation kan sættes i gang, etc.

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER

Kreativitet & Kommunikation stiller sig altid gerne til rådighed for spørgsmål og uddybende

kommentarer.

Med venlig hilsen

Cecilie Kunz Paulsen

Juridisk seniorrådgiver

Kreativitet & Kommunikation

[email protected]

+45 41 31 60 08

Kreativitet & Kommunikation

Bredgade 19E

DK-1260 København K

+45 33 13 44 44

[email protected]

Kreakom.dk

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Den 13. december 2024

Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og

forbrugerklageloven i høring

Miljømærkning Danmark vil gerne takke for muligheden for at afgive hØringssvar på Erhvervsministeriets

lovudkast om ændring af lov om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven. Formålet

med lovforslaget er at styrke forbrugerbeskyttelsen og sikre bedre forhold for forbrugerne. Med lovforslaget

gennemføres Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/825 af 28. februar 2024 om ændring af

direktiv 2005/29/EF og 2011/83/EU.

Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU Ecolabel

Danmark og fungerer som uafhængig

kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkerne gør det enkelt for forbrugere,

virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling, da mærkerne er holistiske og ser på alle

relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus.

Med dette udgangspunkt ønsker vi at udtrykke vores generelle opbakning til lovudkastet og hilser

implementeringen af direktiv (EU) 2024/825 af 28. februar 2024 velkommen. Vi mener, at lovudkastet har

potentiale til at fremme og styrke forbrugerens rolle i den grønne omstilling gennem bedre beskyttelse mod

urimelig praksis og bedre oplysning.

Miljømærkning Danmark bakker endvidere kraftigt op om, at markedsføringsloven fremadrettet skal

indeholde en definition af anerkendte fremragende miljøpræstationer. Og at disse f.eks. skal være i

overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU’s miljømærket, eller med officielt

anerkendte EN ISO 14024 type I miljømærkeordninger, som f.eks. Svanemærket. Disse mærker er uvildige,

Økonomisk uafhængige og kendetegnede ved en holistisk og livscyklusbaseret tilgang, der sikrer, at der stilles

skrappe miljø- og klimakrav igennem hele produktet eller servicens livstid, lige fra råvare, produktion,

—

forbrug og til genbrug og genanvendelse.

MiljØmærkning Danmark står naturligvis til rådighed for uddybninger eller spørgsmål.

Med venlig hilsen

Martin Fabiansen

Direktør for Miljømærkning Danmark

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

“I () B I L I 1••

>‘

DENMARK

Mobility Denmark I RaadhusIadsen 16

1550

København V I www.mobility.dk

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Aff.: Leo ørum Molsted ([email protected])

København den 18. december 2024

Høringssvar til udkast til lov om ændring af lov om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og

forbrugerklageloven (Gennemførelse af direktiv om styrkelse at forbrugernes rolle

den grønne

omstilling og effektivisering af det offentlige forbrugerklagesystem)

MobilityDenmark takker formulighedenfor at give bemærkninger til forslaget om ændring at lov om

markedsføring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven. Vi kvitterer samtidig for, at man fra

Konkurrence- og forbrugerstyrelsens side har tilstræbt en implementering af EU-retten, der er

direktivnær og således ikke tilstræber at gå ud over det fælleseuropæiske.

For en branche som vores, der er fuldt harmoniseret og præget af tælleseuropæiske krav til

typegodkendelser og handel på det indre marked, er det en fordel, at man også her tilstræber

fælles rammer.

Vi anerkender, at formålet med lovforslaget er at styrke forbrugerbeskyttelsen og sikre bedre forhold

for forbrugerne

herunder at lovforslaget skal bidrage til, at forbrugerne aktivt kan tage del i den

grønne omstilling. Det er sympatiske ambitioner. Hensynet bør dog nuanceres at, at det praktisk er

muligt og trygt for erhvervsdrivende at oplyse om deres produkters kvaliteter

—

også uden at det

bliver unødigt administrativt byrdefuldt. I en bilvirkelighed, hvor omstillingenfrafossil-til elbiler buldrer

derudaf, er det særligt relevant.

Som I selv oplyser i høringsmaterialet. så kan “konkurrencen blandt erhvervsdrivende om at levere

mere miljøvenlige løsninger til forbrugerne (...j potentielt blive et vigtigt redskab i bestræbelserne på

at forbedre klima og miljø.”

Vidtgående oplysnings- og dokumentationskrav kan derved utilsigtet medføre en de facto

svækkelse af forbrugeroplysningen, da deling at oplysninger med forbrugerne kan komme til at

tremstå uigennemskueligt og kompliceret eller man kan vælge helt at undlade at gå ind i et givent

oplysningsregime, for at reducere egen eksponering mod potentielt vidtgående konsekvenser.

Markering at bæredygtighed, brug at garantier og i stigende grad softwareopdateringer er her

tematikker af særlig betydning for bilbranchen.

Vi noterer, at man fra styrelsens side har vurderet, at forslaget ikke ventes at medføre væsentlige

økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, da forslaget i væsentlighed er i

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

“1

B I L I 1 >

DEN MARK

Mobility Denmark I RaadhusQladsen 16 I 1550 København V I www.rnobility.dk

overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens praksis på området. Hertil bemærker vi, at

oplevelsen i markedet er, at er en løbende udvikling i juraen og praksis på området, hvorfor den

praktiske virkelighed fremstår mindre fasttømret, end der gives udtryk for i afsnittet om konsekvenser

for erhvervslivet.

Mobility Denmark har på grund af de betragtninger, som vi også anfører i dette høringssvar, i anden

sammenhæng, foreslået, at man justerer reglerne for energioplysning, så der indføres danske

energimærker for el-og plugin-hybridbiler, ligesom man kender det fra fossilbiler. Dette vil kunne

reducere omfanget af pligtoplysninger, der alternativt skal gives og give forbrugerne et solidt

sammenligningsgrundlag, når de skal vælge ny bil,

Med venlig hilsen

Jonathan Schacht Halling Nielsen

Vicedirektør, Mobility Denm ark

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

1.111

I l’’lii’ lilli I’I’

•

IIii’i I I’Ii ‘III I

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Att.

Lea Ørum

Molsted

Sendt pr. mail: [email protected]

Dato:

18. december 2024

Parcelhusejernes

Ia ntlsfo ren ing

Vores sagsnummer:

241218j001

Høringssvar:

HØring om ændring af lov om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven

Parcelhusejernes Landsforening skal hermed tillade os at knytte følgende bemærkninger til

høringen:

Frist for forbruger til at anmode om genoptagelse af

sag

(33 a).

Denne foreslås som noget nyt at blive fastsat til 30 dage fra modtagelsen af afgørelse.

Fristen for forbruger vurderes at kunne være for kort

forhold til at en forbruger skal kunne nå at

indhente relevante tilbud i pågældende sag. Det foreslås, at der

stedet ansættes en frist på 60 dage.

Dækning af omkostninger til videre sagsførelse i særlige

sager

(

37 og 38).

Det foreslås at “statskassen” udgår og erstattes af hhv. Nævnenes Hus” og “godkendt privat

tvistløsningsorgan”.

Generelt synes det umuligt at overskue særligt de økonomiske konsekvenser af den påtænkte

ændring, da der ikke er fremlagt nogle tal for, hvad dette for nærværende belaster statskassen. Det

endvidere ikke klart, hvor mange sager, der i det hele taget er tale om i et gennemsnitsår, således

at der er noget at forholde sig til.

Vi tillader os at henlede opmærksomheden på, at private tvistlosningsorganer ikke uden videre kan

antages at råde over de fornødne juridiske kompetencer for at kunne løse en sådan opgave, hvor al

sådan aktivitet kan kræve eksternt tilkøb af ydelser.

Der kan endvidere være en frygt for, at man ved at pålægge tvistløsningsorganerne sådanne

arbejdsbyrder fremover, vil forøge ornkostningsniveauet i den grad, at nævnene kan blive mere eller

mindre tvunget til at ophøre med sine aktiviteter, idet der kan være en grænse for, hvor meget de

tilsluttede virksomheder (medlemmer) ønsker at betale for den pågældende ordning.

Der kan også være en frygt for, at nævnene vil blive mistænkt for “kassetænkning” uanset dette

måtte være uberettiget i de sager, hvor en forbruger ikke måtte

få

medhold i sin klage. Ud over de

garantidækninger de enkelte ordninger måtte have forpligtet sig til, bør yderligere omkostninger

være nævnene

undtaget for at undgå en opfattelse af interessekonflikt.

—

Med venlig hilsen

Parcelhusejernes Landsforening

Jørn Bitsch

Sekretariatschef

Parcelhusejernes Landsforening. Sekretariatet. Kirke Værløsevej 24, 1.C.

3500 Værløse

Telefon: 70 20 19

(9-15)

Mai!: sekretariatparceIhus.dk WEB: www.parcelhus.dk

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Rejsearrangorer i Danmark

RID

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Att. Fuldmægtig Lea ørum Molsted

(via mail. [email protected])

Den 3. december 2024

Høringssvar vedrørende ændring af lov om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og

forbrugerklageloven

Jeg vil gerne indledningsvis p vegne af Rejsearrangører i Danmark, RID, som er brancheforening

for arrangører af ferierejser med fly, takke for muligheden for at kommentere udkastet til lov om

ændring af markedsføringsloven, forbrugeraftaleloven og forbrugerklageloven.

Vi har følgende bemærkninger:

—

Lov om markedsføring

—

Pkt. 3 og pkt. 7

Miljøanprisninger og ml

Med afsæt i direktivet lægges op til en udvidelse af markedsføringslovens definitioner samt en

præcisering af markedsføringslovens bestemmelser om vildledende handlinger og urimelig

handelspraksis. Formålet er at styrke forbrugerbeskyttelsen mod vildledende handelspraksis i

form af feks. vildledende miljøanprisninger.

I bemærkningerne til lovforslaget er angivet en række eksempler p en sådan handelspraksis,

som langt hen ad vejen ligger p linje med Forbrugerombudsmandens vejledninger og afgørelser

om emnet.

Lovbestemmelsen tjener et fornuftigt formål. Det er dog vigtigt at sikre, at erhvervsdrivende med

lovændringen ikke direkte eller indirekte afholdes fra at tage initiativer, der har til

formål at

bidrage til bæredygtighed, og som eksempelvis har fokus p miljø og klima.

Med andre ord, for at stimulere erhvervslivets fokus p dette meget vigtige område, og med

henblik p ikke at skabe en ubegrundet bekymring for at overtræde markedsføringsloven, bør det

tydeligt fremgå, at det er

anprisning af miljøeffekter,

man skal være varsom med, ikke med

anprisning af miljøindsatser.

—

Lov om forbrugerafta ler

Vi har ingen bemærkninger til denne lovændring.

C. F. Richs Vej 17, 2000 Frederiksberg, tlf 40 82 86 77, mail: [email protected]

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

—

Forbrugerklageloven

—

Pkt. i

Udvidede sekretariatsbefølelser (afvisning)

I forhold til afvisning af klager, og med henblik p at sikre en hurtigere og effektiv klage-

sagsbehandling i rette forum, forekommer det hensigtsmæssigt, at afgørelseskompetencen til at

afvise sager kan delegeres til sekretariatet i godkendte ankenævn.

Det forudsætter naturligvis, at de forhold og omstændigheder, der betinger afvisninger, er s

klare, kendte og hviler p sådanne faktuelle forhold, at der både hos nævnet og de klagende kan

skabes forståelse for afvisningens berettigelse. Dette indebærer, at der i det enkelte tvist

løsningsorgan bør opstilles kriterier for, i hvilke tilfælde og under hvilken omstændigheder

sekretariatet kan afvise sager.

Det bør ligeledes tydeliggøres, således som lovbemærkningerne også lægger op til, at nævnet og

dets medlemmer bør orienteres mundtligt eller skriftligt om sekretariatets afvisninger.

Der bør dog

sdanne tilfælde være mulighed, at tvistløsningsorganet i ekstraordinære tilfælde

kan genoptage en afvist sag, hvis tvistløsningsorganet og dets formand skønner, at den foretagne

afvisning er foretaget p baggrund af forhold eller omstændigheder, der ligger uden for

sekretariatets afvisningsmandat.

Pkt. 5

—

Sambehandling af klager

Det forekommer hensigtsmæssigt under visse betingelser at kunne sambehandle ensartede

sager.

Det fremgr af lovbemærkningerne, at de foreslåede bestemmelser hovedsageligt er tiltænkt

anvendt p situationer, hvor flere forbrugere har ensartede krav imod samme erhvervsdrivende,

men bestemmelserne vil også kunne anvendes, hvis der modtages klager, hvor en eller flere

forbrugere har ensartede krav imod flere erhvervsdrivende.

Det bemærkes dog samtidigt, at de foreslåede bestemmelser alene vil kunne anvendes ved

klager, hvor klagerne er ensartede, og hvor det skønnes hensigtsmæssigt for alle de

sambehandlede klager, at de behandles samtidigt/i forbindelse med hinanden.

Et opmærksomhedspunkt i s henseende er, at der ved sambehandling af sager mod flere

erhvervsdrivende bør stilles særlige krav om sagernes ensartethed, før en sambehandling kan

finde sted. I rejsebranchen kan forskellige udbyderes forudgående information samt håndtering af

forholdene p rejsemlene være forskellig selv om klager fra flere rejsende umiddelbart har

samme substantielle udgangspunkt og grundlag.

Der bør således stilles meget store krav til ensartetheden i sager rettet mod forskellige

erhvervsdrivende. Både hvad sagens genstand angår, og omstændighederne omkring udbud,

markedsføring og håndtering af det produkt eller den serviceydelse, klagen drejer sig om.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Pkt. 12

—

Genoptagelse af sager

Det forekommer rimeligt, at der gælder en form for paritet mellem forbrugerne og de erhvervs

drivende, hvad angår muligheden for at anmode om genoptagelse af en klagesag. Begge partner

m have en forventning om, at en afgjort sag som udgangspunkt er endelig afgjort, medmindre

den anden part har reageret i form af en genoptagelsesanmodning inden for en korte frist. 30

dage i s henseende forekommer rimelig og velafbalanceret.

Den foreslåede

33 stk. 2 er en “kattelemsbestemmelse”, som p den ene side skal give

mulighed for en anmodning om genoptagelse ud over 30 dages fristen, men som p den anden

side ikke bør fortolkes og anvendes som en generel mulighed for overskridelse af 30 dages

fristen, blot fordi en klager måtte finde det ønskeligt.

I forslaget til lovbemærkninger fremgår, at Forbrugerklagenævnet eller det godkendte private

tvistløsningsorgan, ved vurderingen af om der foreligger særlige forhold, bla. skal inddrage

baggrunden for fristoverskridelsen, herunder om overskridelsen m anses for undskyldelig,

længden af fristoverskridelsen, om der foreligger modstende hensyn til den erhvervsdrivende og

afgørelsens betydning for forbrugeren.

Formuleringen forekommer rimelig, s længe denne undtagelsesbestemmelse som nævnt

fortolkes og administreres efter sit formål.

----00 0----

Såfremt ovenstående måtte give anledning til spørgsmål, eller såfremt vi på anden vis kan

bidrage med eksempler o. lign, fra rejsebranchen, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

RE]SEARRANGØRER I DANMARK

Henrik Specht

Direktør

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

TEKNIQ

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen

Att. Fuldmægtig, cand.jur. Lea Ørum Molsted

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Billedskærervej 17

5230 Odense M

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Mobil; 61681798

Email: [email protected]

Dato: 18. december

2024

Side 1/3

Ændring af markedsføringsloven, forbrugeraftaleloven og

forbrugerklageloven.

TEKNIQ har modtaget udkast til lov om ændring af lov om markedsføring, lov om

forbrugeraftaler og forbrugerklageloven.

Helt generelt støtter TEKNIQ, der er medstifter af Ankenævnet for Tekniske

Instal-lationer, initiativer, der bidrager til en smidig, hurtig og effektiv

sagsbehandling og drift afforbrugerklagesystemet, til gavn for både forbrugerne,

de erhvervsdri-vende og samfundet som helhed.

TEKNIQ har bemærkninger til nedenstående i udkastet.

Omkostningsdækning til retssager ved afgørelser fra god

kendte private tvistløsningsorganer

I forslaget lægges op til, at omkostningsdækning til retssager ved afgørelser fra

godkendte private tvistløsningsorganer skal flyttes fra statskassen til de enkelte

godkendte private tvistløsningsorganer.

Forslaget kan TEKNIO ikke støtte, da det vil få for vidtgående konsekvenser bla. i

form af, at

•

Godkendte private tvistløsningsorganer nedlukkes

Særlig branchefagspecifik viden og finansiering mistes

Forbrugerklagesystemet forringes

Initiativet vil medføre risiko for, at godkendte private tvistløsningsorganer nedluk

kes, hvilket grundlæggende vil være i strid med regeringens ønske om at styrke

forbrugerbeskyttelsen og sikre effektiv sagsbehandling og drift at forbrugerklage

systemet til gavn for forbrugere, de erhvervsdrivende og samfundet som helhed.

TEKNIQ er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

TEKNIQ

Godkendte private tvistløsningsorganer, er typisk meget små enheder med få

medarbejdere og begrænsede økonomiske ressourcer. Det gælder for Ankenæv-

net for Tekniske Installationer, som har to medarbejdere i sekretariatet. Anke-

nævnet drives i dag effektivt og medvirker til en nem, hurtig og billig løsning af

uoverensstemmelser mellem forbrugere og installatører.

Ankenævnets sekretariatet betjener alle, der henvender sig, forbereder klager og

sikrer, at en klage er fuld oplyst, udpeger syn og skønsmand, forbereder klagerne

til ankenævnsbehandling, deltager i ankenævnsmøder, skriver kendelser og for-

kynder afgørelserne mv. Ankenævnets sekretariat har ikke kapacitet til nye ar-

bejdsopgaver, og Ankenævnet får ikke tilført ekstra midler. Ankenævnet modta

ger ca. 300 klager om året og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er ca. 3,8

måneder.

Det bemærkes i øvrigt, at et privat tvistløsningsorgan skal være branchedækkende

for at blive godkendt jf. Bekendtgørelse om godkendelse af private tvistløsnings

organer § 2 stk. 2. Tvistløsningsorganet skal derfor behandle klager over erhvervs

drivende fra alle erhvervsdrivende i branchen uanset, om de er medlem af en af

de stiftende organisationer og betaler til den løbende drift af tvistløsningsorganet.

TEKNIO har derudover etableret en garantiordning, der sikrer, at forbrugere bliver

dækket, hvis forbrugeren har fået medhold i klagen ved Ankenævnet for Tekniske

Installationer, og medlemsvirksomheden ikke opfylder afgørelsen.

Med forslaget vil det derfor reelt betyde, at TEKNIO og dermed TEKNIUs medlem

mer kommer til at skulle betale omkostninger til retssager mod ikke-medlemmer.

Det er ikke rimeligt at påføre organiserede virksomheder, disse omkostninger, da

de i forvejen betaler til den løbende drift af Ankenævnet for Tekniske Installatio

ner, og dermed allerede bidrager til sikring af et velfungerende forbrugerklagesy

stern.

Det er derfor forkert, når Erhvervsministeriet fremhæver, at ændringen vil være

hensigtsmæssig samt understøtte de godkendte private tvistløsningsorganers au

tonomi.

Ændringen svækker forbrugerklagesystemet og lukker godkendte private tvistløs

ningsorga fler.

Når der ikke længere findes et branchespecifikt forbrugerklagenævn, vil det be

tyde, at forbrugernes klager skal behandles i Forbrugerklagenævnet, som er det

residuale forbrugerklagenævn. Omkostningerne og byrderne flyttes således til

bage til det offentlige forbrugerklagesystem. Det vil ydermere betyde, at både den

særlige branchesagkundskab og finansieringen af godkendte private

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Billedskærervej 17

5230 Odense M

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Mobil: 61681798

Email: [email protected]

Dato: 18. december

2024

Side 2/3

TEKNIQ er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

TEKNIQ

tvistløsningsorganer mistes, hvilket hverken gavner forbrugere, erhvervsdrivende

eller samfundet som helhed.

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Billedskærervej 17

5230 Odense M

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Mobil: 61681798

Email: [email protected]

Alternativt løsningsforslag

TEKNIO foreslår, at der i stedet arbejdes for, at forbrugere sikres bedre dækning

igennem deres retshjælpsforsikringer.

Frist for forbrugerens genoptagelsesanmodning

Det foreslås, at der indsættes en frist i forbrugerklageloven, hvorefter en anmod

ning fra forbrugeren om genoptagelse af klagesagen skal være indgivet inden 30

dage fra modtagelsen af afgørelsen.

Forslaget kan TEKNIU ikke støtte. Kritikken er følgende:

•

Fristen på 30 dage er for kort og regnes fra modtagelse af afgørelsen

Dato: 18. december

2024

Side 3/3

Når der er truffet afgørelse i en klagesag, har virksomheden 30 dage fra forkyndel

sen til at beslutte, om virksomheden vil følge Ankenævnets afgørelse i henhold til

forbrugerklagelovens

32.

Med en frist for forbrugerens genoptagelsesanmodning på 30 dage fra modtagel

sen af kendelsen vil det reelt betyde, at forbrugeren vil skulle anmode om genop

tagelse før klagen er endeligt afsluttet.

Da det ofte kan tage tid at forkynde en afgørelse overfor en indklaget virksomhed,

og da virksomheden har 30 dage fra forkyndelsen til at beslutte, om den vil følge

afgørelsen, er det ikke hensigtsmæssigt at fristen for forbrugerens genoptagelses

anmodning skal regnes fra modtagelsen af afgørelsen.

Alternativt løsningsforslag

TEKNIO foreslår, at en anmodning fra forbrugeren om genoptagelse af klagesagen

skal være indgivet inden 60 dage fra forkyndelse af afgørelsen.

TEKNIO har i øvrigt ikke bemærkninger til udkastet.

Med venlig hilsen

Rikke Schjødt Christensen

Erhvervsjuridisk chef.

TEKNIQ er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

TELE

INDUSTRIEN

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Att: Lea ørum Molsted, [email protected].

18. 12. 2024

Høring om ændring af lov om markedsføring, lov om forbru

geraftaler og forbrugerklageloven

Teleindustrien i Danmark

(TI) har

den 20. november 2024 modtaget

høringsbrev vedrørende udkast til lov om ændring af lov om markeds

føring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven (Gen nemførel

se af direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstil

ling og effektivisering af det offentlige forbrugerklagesystem).

Vi har læst forslaget igennem og finder anledning til at komme med

bemærkninger til lovforslagets pkt. 13-16 vedrørende omkostnings

dækning for forbrugere i forbindelse med opfyldelse af visse afgørel

ser truffet af Forbrugerklagenævnet eller et godkendt privat tvistløs

nin g sorg an.

Det fremgår af de foreslåede ændringer til forbrugerklagelovens

36 og 37, at der stilles forslag om, at omkostningsdækning som an

ført ovenfor i fremtiden skal dækkes af de godkendte private tvistløs

ningsorganer p lige fod med Forbrugerklagenævnet, i modsætning til

dag, hvor omkostninger dækkes af statskassen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en forbruger, der har fået helt

eller delvist medhold i en klage ved et godkendt privat tvistløsnings

organ, og som efterfølgende vil indbringe sagen for domstolene, vil

kunne ansøge om omkostningsdækning ved det godkendte private

tvistløsningsorgan, som har truffet afgørelsen, i stedet for hos Næv

nenes Hus.

Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at det godkendte pri

vate tvistløsningsorgan, der har truffet den konkrete afgørelse, hvor

forbrugeren efterfølgende ønsker af indbringe sagen for domstolene,

selv vil skulle afholde de udgifter, der er forbundet med meddelelse af

omkostningsdækning.

Ændringerne begrundes bl.a. med, at Erhvervsministeriet finder, at

det vil være hensigtsmæssigt samt understøtte de godkendte private

Teleindustrien

Axeltorv 6, 1. sal

DK-1609 København V

www.teleindu.dk

—

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

tvistløsningsorganers autonomi og de erhvervsdrivendes respekt for

at efterleve de afgørelser, der træffes af de private tvistløsningsorga

fler, at omkostningerne til ordningen med omkostningsdækning til

forbrugeres retssager afholdes af de enkelte, godkendte private tvist

løsningsorganer, der drives og finansieres af brancherne.

Indledningsvis skal det bemærkes, at en ordning, der sikrer efterle

velse af de afgørelser, der træffes

forbrugerklagesystemet i form af,

at tidligere Forbrugerstyrelsen, nu Nævnenes Hus, enten kan indbrin

ge ikke-efterlevede afgørelser for domstolene eller kan sikre, at stats

kassen kan afholde udgifter for forbrugeren i den anledning, har eksi

steret i mere end 30 r. Der er i lovforslaget ikke nærmere redegjort

for behovet for at ændre ordningen, lige som der savnes oplysning

om antal sager pr. r og omfanget af det ydede tilskud, hvilket m

anses for væsentlige oplysninger i forbindelse med vurdering af beho

vet for at ændre ordningen.

Dernæst skal det bemærkes, at ordningen, som den er i dag, er en

selvstændig offentlig administrativ tilskudsordning efter et eget regel-

sæt, hvoraf et skøn over, hvorvidt det m anses for muligt at kunne

f medhold i en efterfølgende retssag, kun kan anses at være en me

get lille del af administration af de øvrige formelle betingelser for til

skud.

Derfor er det vores opfattelse, at administration af en sådan ordning

generelt m anses for fremmed i forhold til administration af et kla

genævn, hvorfor byrden ved at skulle overtage ansvaret for driften af

en sådan ordning er urimeligt byrdefuld.

I den forbindelse finder vi, at det m anses for bekymrende for en

ensartet praksis og retssikkerheden for forbrugerne, at en sådan cen

tralt administreret tilskudsordning, nu vil skulle fordeles ud p

Ca.

forskellige mindre enheder, idet de godkendte private tvistløsningsor

gafler, som f.eks. Teleankenævnet typiske består af meget sm orga

nisatoriske enheder.

Dernæst og af meget væsentlig betydning for Teleindustriens (TI)

medlemmer findes det problematisk og skuffende, at Erhvervsmini

stenet stiller forslag om at pålægge yderligere økonomiske byrder p

brancher, der

over 20 r har udvist ansvarlighed ved at drive et an

kenævn, men har den udfordring, at ikke alle medlemmer i branchen

er tilsluttet nævnet og dermed bidrager p lige fod til finansiering af

nævnets drift.

At pålægge de erhvervsdrivende, der star bag nævnet og bidrager til

finansiering af nævnet, øgede udgifter til administration af og ydelse

af tilskud til at sikre efterlevelse af afgørelser vedrørende ikke

tilsluttede erhvervsdrivende findes yderst urimeligt og m anses for

en væsentlig forringelse af rammevilkrene for drift af et godkendt

privat tvistløsningsorgan som Teleankenævnet.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Teleankenævnet har løbende holdt både Erhvervsministeriet og Digi-

taliseringsministeriet orienteret om de udfordringer, der er forbundet

med at drive et godkendt privat tvistløsningsorgan, nr det er muligt

for nogle erhvervsdrivende i branchen at st udenfor og dermed kun

yderst begrænset omfang bidrage til driften af nævnet. Der henvises

bl.a. til e-mail af den 13. november 2023 til både Nævnenes Hus og

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, jf. vedhæftede kopi af TI’s brev

af den 9. november 2023.

Det stillede forslag kan ikke anses for at mindske disse kendte udfor

dringer, hvorfor det ikke er korrekt, at forslaget som anført under-

støtter de godkendte private tvistløsningsorganers autonomi. Tværti

mod forringes vilkårene for drift af godkendte private tvistløsningsor

ganer og m derfor generelt anses for at være til skade for princippet,

om branchernes medansvar for klager inden for egne omrder.

Det bemærkes, at det tilsagn, som TI har modtaget fra Digitalise

ringsministeriet om, at der vil blive lovgivet vedrørende pligten til at

deltage i finansieringen af Teleankenævnet endnu ikke er blevet ud

møntet i lovgivning. P den baggrund er kopi af dette brev tillige

sendt til Digitaliseringsministeren til orientering.

Hvis der er spørgsmål eller bemærkninger til dette høringssvar, står

vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Jakob Willer

Direktør

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Sendt pr. maH til ltm(kfst.dk

Sagsbehandler: Lars B Olesen

28. november 2024

J.nr.: 24/30054-2

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ved brev af 20. november 2024 anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om markedsføring, lov om

forbrugeraftaler og forbrugerklageloven (Gennemførelse af direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i

den grønne omstilling og effektivisering af det offentlige forbrugerklagesystem).

Med lovudkastet foreslås et nyt

21, stk. 4, i forbrugerklageloven, hvorefter Forbrugerklagenævnet kan

bemyndige sekretariatet til at træffe afgørelse i klager, hvor det må anses for åbenbart, at der kan gives

forbrugeren medhold i klagen (lovudkastets

3, nr. 10).

Det anføres i bemærkningerne til bestemmelsen, at en sådan afgørelse truffet af sekretariatet i givet

fald på samme måde som afgørelser, der træffes af Forbrugerklagenævnet selv, hvor en forbruger

får hel eller delvis medhold i sit krav vil være bindende og kunne tvangsfuidbyrdes over for sagens

parter, medmindre den erhvervsdrivende inden 30 dage fra afgørelsens forkyndelse skriftligt har

meddelt Forbrugerklagenævnet, at den erhvervsdrivendq ikke ønsker at være bundet af afgørelsen.

—

Der har tidligere været en sekretariatskompetence med adgang til efterfølgende tvangsfuldbyrdelse i

forbrugerklageloven, som blev ophævet ved lov nr. 517 af 12. juni 2009 om tvangsfuldbyrdelse af

klagenævnsafgørelser mv. Der anføres herom i forarbejderne (lovforslag nr. L 175 af 26. marts 2009,

de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.5):

“Da der ved sekretariatsafgørelser ikke er tale om afgørelser, der træffes på et egentligt nævnsmøde

med deltagelse af både forbruger og erhvervsrepræsentanter under ledelse af en formand, der er

dommer, bør sådanne afgørelser ikke kunne tvangsfuldbyrdes. For at undgå at en forbruger stilles

forskelligt afhængigt af, om en sag er afgjort af nævnet eller af sekretariatet, foreslås det, at

bemyndigelsen til at træffe sådanne sekretariatsafgørelser ophæves, således at disse sager fremover

skal forelægges for nævnet til afgørelse.”

De nævnte hensyn synes fortsat at gøre sig gældende, og det bør overvejes nøje, om der bør indføres

en sådan mulighed for tvangsfutdbyrdelse af sekretariatets afgørelser. Hvis der ønskes indført en

Vestre Landsret

•

Asmildklostervej 21

8800 Viborg

•

Telefon 99 68 80 00

EAN. NR. 5798000161221

CVR-NR. 21659509

•

[email protected]

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

sekretariatskompetence, kan der eksempelvis overvejes en model, hvorefter sekretariatets afgørelser

ikke umiddelbart kan tvangsfuldbyrdes, men af forbrugeren kan indbringes for nævnet til afgørelse, hvis

sekretariatsafgørelsen ikke efterleves (eventuelt som en fast track-ordning).

Landsretten ønsker ikke i øvrigt at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Jens Røn

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

østre Landsret

Præsidenten

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Sendt pr. mail til [email protected]

2. december 2024

J.nr.: 24/29347-2

Sagsbehandler: CRJ

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ved brev af 20. november 2024 anmodet om eventuelle

bemærkninger til lovudkast om ændring at lov om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og

forbrugerklageloven (Gennemførelse af direktiv om styrkelse at forbrugernes rolle i den grønne

omstilling og effektivisering at det offentlige forbrugerklagesystem).

Med lovudkastet foreslås bla. et nyt

21, stk. 4, i forbrugerklageloven, hvorefter

Forbrugerklagenævnet kan bemyndige sekretariatet til at træffe afgørelse i klager, hvor det må anses

for åbenbart, at der kan gives forbrugeren medhold i klagen (lovudkastets

3, nr. 10).

Det anføres i bemærkningerne til bestemmelsen, at en sådan afgørelse truffet at sekretariatet i givet

fald på samme måde som afgørelser, der træffes at Forbrugerklagenævnet selv, hvor en forbruger

får hel eller delvis medhold i sit krav vil være bindende og kunne tvangsfuldbyrdes over for sagens

parter, medmindre den erhvervsdrivende inden 30 dage fra afgørelsens forkyndelse skriftligt har

meddelt Forbrugerklagenævnet, at den erhvervsdrivende ikke ønsker at være bundet at afgørelsen.

—

Der har tidligere været en sekretariatskompetence med adgang til efterfølgende tvangsfuldbyrdelse i

forbrugerklageloven, som blev ophævet ved lov nr. 517 at 12. juni 2009 om tvangsfuldbyrdelse at

klagenævnsafgørelser mv. Der anføres herom i torarbejderne (lovforslag nr. L 175 at 26. marts 2009,

de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.5):

“Da der ved sekretariatsafgørelser ikke er tale om afgørelser, der træffes på et egentligt nævnsmøde med

deltagelse af både forbruger og erhvervsrepræsentanter under ledelse af en formand, der er dommer, bør

sådanne afgørelser ikke kunne tvangsfuldbyrdes. For at undgå at en forbruger stilles forskelligt afhængigt at,

om en sag er afgjort af nævnet eller af sekretariatet, foreslås det, at bemyndigelsen til at træffe sådanne

sekretariatsafgørelser ophæves, således at disse sager fremover skal forelægges for nævnet til afgørelse.”

De nævnte hensyn synes fortsat at gøre sig gældende, og det bør overvejes nøje, om der bør indføres

en sådan mulighed for tvangsfuldbyrdelse at sekretariatets afgørelser. Hvis der ønskes indført en

sekretariatskompetence, kan der eksempelvis overvejes en model, hvorefter sekretariatets afgørelser

ikke umiddelbart kan tvangstuldbyrdes, men at forbrugeren kan indbringes for nævnet til afgørelse, hvis

sekretariatsafgørelsen ikke efterleves (eventuelt som en fast track-ordning).

Landsretten ønsker ikke i øvrigt at udtale sig om udkastet.

M,d

vyn

lig ii en

Cars(4VJMn

østre

Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn

Tlf. 99686200 Mail: [email protected]

Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

cvr.

21659509

(SE 67765516) EAN 5798000161214