L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2024-25
L 147 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT VEDR. UDKAST TIL LOVFORSLAG

OM ÆNDRING AF LOV OM MARKEDSFØRING, LOV

OM FORBRUGERAFTALER OG FORBRUGERKLAGE-

LOVEN (GENNEMFØRELSE AF DIREKTIV OM

STYRKELSE AF FORBRUGERNES ROLLE I DEN

GRØNNE OMSTILLING OG EFFEKTIVISTERING AF

DET OFFENTLIGE FORBRUGERKLAGESYSTEM)

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at styrke forbrugerbeskyttelsen. Lovforslaget

gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2024/825/EU af 28.

februar 2024 om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling

(ECGT-direktivet).

Lovforslaget skal bidrage til at mindske virksomheders anvendelse af vild-

ledende grøn markedsføring og gøre det muligt for forbrugerne at tage en

mere aktiv rolle i den grønne omstilling. Lovforslaget indebærer endvidere,

at forbrugerne får bedre oplysninger om produkters garanti og reparations-

muligheder. Endelig indeholder lovforslaget mindre tilpasninger af reg-

lerne i forbrugerklageloven på baggrund af erfaringerne med loven siden

2015, der har til formål at understøtte en fortsat smidig, hurtig og effektiv

sagsbehandling og drift af forbrugerklagesystemet.

Lovforslaget har været i offentlig høring i perioden 20. november til 18.

december 2024. Lovforslaget har i samme periode været offentliggjort på

hrøingsportalen.dk.

Der er modtaget 30 høringssvar med konkrete bemærkninger til udkastet til

lovforslag. Der er modtaget høringssvar fra Ankenævn for biler, AutoBran-

chen Danmark, Better Energy, Bryggeriforeningen, Byggeriets Ankenævn,

Dansk Bilbrancheråd, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,

Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Danske Advokater, Den Danske Dom-

merforening, Den danske fondsmæglerforening, e-mærket, Evida, Ferie-

husudlejerenes Brancheforening, Finans Danmark, Forbrugerombudsman-

den, Forbrugerrådet Tænk, Green Power Denmark, Håndværkets Anke-

nævn, Kreativitet & Kommunikation, Miljømærkning Danmark, Mobility

Denmark, Parcelhusejernes Landsforening, RID, Tekniq, Teleindustrien,

Vestre Landsret og Østre Landsret.

Ankenævnet for forsikring, Banedanmark, Dansk Markedsføringsret, Da-

tatilsynet, Domstolsstyrelsen, DSB, KL, Politiforbundet og Rigsombuds-

19. februar 2025

2024-2244

sustha

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2/24

manden på Færøerne har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lov-

forslaget. Dansk Arbejdsgiverforening har meddelt, at de ikke ønsker at af-

give bemærkninger, da der falder uden for deres virkefelt.

De generelle bemærkninger til lovforslaget gennemgås i afsnit 2 nedenfor,

og de konkrete bemærkninger til de enkelte emner i lovforslaget gennem-

gås og kommenteres i afsnit 3 nedenfor.

Nogle af de modtagne høringssvar indeholder bemærkninger af redaktionel

og teknisk karakter. Disse bemærkninger omhandler dog ikke substansen

og omtales derfor ikke nærmere i dette notat. De er dog taget til efterretning

og har i nogle tilfælde givet anledning til ændringer og præciseringer i lov-

forslaget. Bemærkninger, der ikke angår lovforslaget, omtales heller ikke i

høringsoversigten.

2. Generelle bemærkninger

Der er generelt opbakning til lovforslagets formål om at styrke forbruger-

beskyttelsen.

2.1. Vedrørende implementering af ECGT-direktivet i markedsfø-

ringsloven og forbrugeraftaleloven

Better Energy, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Feriehusudlejernes Bran-

cheforening, Forbrugerrådet Tænk, Kreativitet & Kommunikation, Miljø-

mærkning Danmark og Mobility Denmark er positive overfor en direk-

tivnær implementering af direktivet og støtter formålet med at bekæmpe

greenwashing. I forlængelse heraf anfører Dansk Industri, at medlemslan-

dene samtidig har en vis fleksibelt og et ansvar for at sikre, at loven hænger

sammen med den øvrige nationale regulering og er klar for dem, der skal

anvende den. Dansk Industri finder, at der flere steder foreslås en uhen-

sigtsmæssig implementeringsmåde.

Dansk Erhverv bemærker, at ændringerne i forbrugeraftaleloven er en kon-

sekvens af vedtagelsen af direktivet, hvorfor det er begrænset, hvor meget

spillerum der er i forhold til udformningen af de konkrete regler.

Dansk Bilbrancheråd, Forbrugerrådet TÆNK, Mobility Denmark og Krea-

tivitet & Kommunikation udtrykker tilfredshed med, at der etableres en

øget forbrugerbeskyttelse i kraft af specificerede oplysningsforpligtelser

ved fjern- og ordinære salg.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at de forbrugerbeskyttende regler skal

vurderes i forhold til en standardforbruger, som populært kaldes ”gennem-

snitsforbrugeren”. Forbrugerrådet Tænk anfører i den forbindelse, at for-

brugerne som helhed derfor bør anses som værende sårbare forbrugere, når

det kommer til at afkode grøn markedsføring.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3/24

Bryggeriforeningen anfører, at de anerkender behovet for at beskytte for-

brugerne mod vildledende miljøanprisninger, men opfordrer til en fleksibel

tilgang der tager højde for virksomhedernes ressourcer og kapacitet. Det er

vurderingen, at nogle af de nye krav kan få store uhensigtsmæssige konse-

kvenser for konkurrencen, og for bryggerierne og tapperierne vil imple-

menteringen af de nye regler medføre betydelige økonomiske og admini-

strative omkostninger.

2.2. Vedrørende ændringer i forbrugerklageloven

Overordnet er der støtte fra Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finans Dan-

mark og Kreativitet & Kommunikation til lovforslagets intentioner om at

bidrage til en smidig, hurtig og effektiv sagsbehandling og drift af forbru-

gerklagesystemet til gavn for forbrugere, erhvervsdrivende og samfundet.

Dansk Bilbrancheråd støtter op om brugen af private, specialiserede tvist-

løsningsorganer, hvor særlig sagkundskab, et højt juridisk niveau og hurti-

gere sagsbehandling forenes.

Danske Advokater byder effektiviseringer, besparelser og forenklinger vel-

komne, dog ikke på bekostning af retssikkerheden. Danske Advokater er

kritisk over for flere af de foreslåede ændringer.

Den danske Fondsmæglerforening er generelt positiv over for de foreslåede

ændringer, hvorimod Forbrugerrådet Tænk er særdeles kritisk over for flere

af de foreslåede ændringer.

Kommentar

Høringen tegner overordnet et billede af, at erhvervsorganisationerne er

enige i, at det er vigtigt at styrke forbrugerbeskyttelsen. Det tages til efter-

retning, at nogle høringsparter har udtrykt bekymring for dele af lovforsla-

get, herunder visse ændringer af forbrugerklageloven.

I forhold til implementeringen af ECGT-direktivet bemærkes det, at der er

tilstræbt en direktivnær implementering for at sikre korrekt gennemførelse

af direktivet i dansk ret.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Gennemgang og kommentering af de konkrete bemærkninger i høringssva-

rene foretages med udgangspunkt i følgende opdeling:

3.1. Ændringer i lov om markedsføring (lovforslagets § 1)

3.1.1. Miljøanprisning og generisk miljøanprisning

3.1.2. Udsagn vedrørende klimakompensation eller fremtidige miljø-

præstationer

3.1.3. Tilsyn og vejledning

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4/24

3.2. Ændringer i lov om forbrugeraftaler (lovforslagets § 2)

3.2.1. Miljøvenlige leveringsmuligheder

3.2.2. Handelsmæssig garanti for holdbarhed

3.2.3. Oplysninger fsva. reparationsmulighed og reservedele

3.2.4. Den harmoniserede meddelelse og det harmoniserede mærke

3.2.5. Administrative konsekvenser

3.3. Ændringer i forbrugerklageloven (lovforslagets § 3)

3.3.1. Udvidelse af kompetence til private tvistløsningsorganers sekre-

tariater

3.3.2. Begrænsning af klageadgang til Forbrugerklagenævnet efter

endt mediation, hvis det er åbenbart, at forbrugeren ikke kan få med-

hold i klagen

3.3.3. Afvisning af klager, hvis der ikke betales gebyr inden for en

nærmere fastsat frist

3.3.4. Sambehandling

3.3.5. Udvidelse af kompetence til Forbrugerklagenævnets sekretariat,

hvorefter sekretariatet kan træffe afgørelse i klager, hvor det må anses

for åbenbart, at forbrugeren kan gives medhold

3.3.6. Frist for forbrugeres anmodning om genoptagelse

3.3.7. Omkostninger til ordningen med omkostningsdækning til for-

brugeres retssager afholdes af de enkelte, godkendte private tvistløs-

ningsorganer

3.3.8. Obligatorisk inddrivelsesordning for godkendte private tvistløs-

ningsorganers opkrævning og inddrivelse af fordringer

3.1. Ændringer i lov om markedsføring (lovforslaget § 1)

3.1.1. Miljøanprisning og generisk miljøanprisning

Dansk Erhverv bemærker, at definitionen af

”miljøanprisning”

er meget

bred. Dansk Erhverv er bekymret for, hvilken betydning definitionen kom-

mer til at få for virksomheder, der har været på markedet i mange år, og

som har inkorporeret elementer i deres kommercielle kommunikation, som

kan blive omfattet af definitionen.

RID anfører, at det tydeligt bør fremgå, at det er anprisninger vedrørende

miljøeffekter, som man skal være varsom med, og ikke anprisninger ved-

rørende miljøindsatser.

Bryggeriforeningen

anfører, at definitionen af ”miljøanprisning” og ”gene-

risk miljøanprisning”

skaber usikkerhed om, hvilke udsagn der kræves do-

kumentation for. Bryggeriforeningen foreslår i den forbindelse, at der ind-

føres en klarere grænse mellem generelle udsagn og specifikke miljøpå-

stande. Bryggeriforeningen bemærker endvidere, at der stilles krav til præ-

cisering af generiske miljøanprisninger som ”grøn” og ”bæredygtig”. Bryg-

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

5/24

geriforeningen støtter dette, men mener, at erhvervsdrivende ikke bør be-

grænses unødigt i deres kommunikation om miljøindsats, når dette er base-

ret på konkrete og relevante miljøforbedringer.

Finans Danmark

anfører, at det ikke er tydeligt, hvordan begrebet ”obliga-

torisk” skal forstås i definitionen af ”miljøanprisning”,

herunder i forhold

til den finansielle sektor. Finans Danmark bemærker, at dette bør uddybes

i bemærkninger til lovforslaget for forståelsens skyld, samt at det bør

fremgå, at betegnelser og definitioner hjemlet i særlovning eller anerkendte

frivillige ordninger bør kunne anvendes i markedsføringsmateriale, uden at

dette kræver yderligere dokumentation end den, der kræves i henhold til

særlovgivningen eller fastsat i anerkendte frivillige markedsbaserede eller

offentlige standarder.

Kommentar

De foreslåede definitioner i markedsføringslovens § 2, nr. 19 og 20, af hen-

holdsvis en miljøanprisning og en generisk miljøanprisning gennemfører

direktivets artikel 1, stk. 1, litra b, som bl.a. indfører artikel 2, stk. 1, litra

o og r, i direktivet om urimelig handelspraksis. For at mindske krav og

byrder for erhvervet og sikre korrekt gennemførelse af direktivet i dansk

ret, er tilstræbt en direktivnær implementering

Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2, fremgår eksempler

på generiske og specifikke miljøudsagn. Det fremgår også, at en generisk

miljøanprisning også er en miljøanprisning og dermed omfattet af den

brede definition af en miljøanprisning. Der stilles dog strengere krav til

fremsættelse af en generisk miljøanprisning, fx ”grøn”, ”miljøvenlig” eller

”økovenlig”, hvor der ikke gives yderligere

forklaring sammen med an-

prisningen.

Den erhvervsdrivende skal kunne dokumentere sine miljøudsagn. Dette

gælder både generiske og specifikke udsagn. Dette følger af markedsfø-

ringslovens § 13, hvorefter den erhvervsdrivende skal kunne dokumentere

faktiske forhold. Med lovforslaget stilles der dog strengere krav til frem-

sættelse af generiske udsagn, da forbrugerne opfatter sådanne udsagn som

udtryk for, at produktet hovedsageligt har en positiv påvirkning på miljøet,

er skånsomt for miljøet eller i mindre grad påvirker dette. Det gælder lige-

les vedrørende miljøinitiativer og miljøindsatser.

Det bemærkes endvidere, at der kan være krav i særlovgivning, som er ob-

ligatorisk, herunder fx vedrørende virksomheders bæredygtighedsrappor-

tering og lignende. Dette kan dog ikke automatisk udgøre dokumentation

for, at et konkret produkt markedsføres som ”bæredygtigt”, da reglerne om

virksomheders bæredygtighedsrapportering ikke omhandler, hvordan virk-

somheden bruger oplysningerne fra rapporteringen i markedsføringen.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

6/24

3.1.2. Udsagn vedrørende klimakompensation eller fremtidige miljø-

præstationer

Bryggeriforeningen anfører, at kravene om detaljerede planer og verifice-

ring for fremtidige miljøpræstationer kan afholde virksomheder fra at kom-

munikere om ambitioner og milepæle, som ellers ville kunne inspirere for-

brugere og konkurrenter. Eksempelvis vil dokumentation af erhvervsdriv-

endes CO

-reduktionsinitiativer kræve betydelig investering i eksterne vur-

deringer, der kan betyde reducerede midler til yderligere bæredygtigheds-

tiltag. Bryggeriforeningen anbefaler, at verifikationskravene differentieres

baseret på virksomhedsstørrelse og typen af miljøanprisning, så der er mu-

lighed for at dokumentere indsatser om miljø og klima på baggrund af in-

terne data og brancheanbefalinger.

Forbrugerombudsmanden bemærker, at klimamæssige udsagn er oplysnin-

ger om faktiske forhold, som skal kunne dokumenteres i medfør af mar-

kedsføringslovens § 13, og at en sandsynliggørelse ikke er tilstrækkelig.

Forbrugerombudsmanden anfører, at det kan nævnes i bemærkningerne, at

et klimamæssigt udsagn skal indeholde en specifikation i nær tilknytning

for ikke at blive betragtet som en generisk miljøanprisning.

Better Energy bemærker, at virksomheder og elhandlere markedsfører pro-

dukter, som er baseret

på ”grøn strøm”, selv om dette ikke altid er tilfældet.

Det er alene grøn strøm, der kommer fra additionelle vedvarende energi-

kinder, der reelt bidrager til den grønne omstilling. For at imødekomme

denne usikkerhed anbefaler Better Energy, at det præciseres, at begrebet

”grøn strøm” begrænses til kun at omfatte strøm, der alene kommer fra ad-

ditionelle VE-kilder.

Green Power Denmark anfører, at det er vigtigt i omstillingen af energisy-

stemet til vedvarende energikilder, at elhandelsselskaber fortsat har mulig-

hed for at sælge elprodukter, der er baseret på oprindelsescertifikater fra

vedvarende energikilder, som der også er lagt op til i forslaget.

Kommentar

Den foreslåede bestemmelse i markedsføringslovens § 5, stk. 2, nr. 1, om

fremsættelse af en miljøanprisning vedrørende fremtidige miljøpræstatio-

ner, gennemfører direktivets artikel 1, stk. 1, litra b, som bl.a. indfører ar-

tikel 2, stk. 1, litra o og r, i direktivet om urimelig handelspraksis. For at

mindske krav og byrder for erhvervet og sikre korrekt gennemførelse af

direktivet i dansk ret, er tilstræbt en direktivnær implementering

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

7/24

Erhvervsdrivende kan fremsætte miljøanprisninger om fremtidige miljø-

præstationer, såfremt de kan dokumentere disse udsagn. I overensstem-

melse med direktivet er kravene til fremsættelse af sådanne udsagn ens for

alle erhvervsdrivende uanset størrelse. Hensigten er, at udsagn om fremti-

dige miljøpræstationer er mere konkrete og troværdige.

Det er endvidere i overensstemmelse med Forbrugerombudsmandens prak-

sis samt vejledning på området, at sådanne udsagn bør verificeres af en

uafhængig instans.

Udsagn som fx ”grøn strøm” betragtes som en generisk miljøanprisning,

da udsagnet ikke ledsages af yderligere specifikationer eller forklaring.

3.1.3. Tilsyn og vejledning

Forbrugerombudsmanden og Forbrugerrådet Tænk bemærker, at ekstrabe-

villingen på syv mio. kr. til Forbrugerombudsmandens tilsyn med virksom-

heders brug af klima-, miljø- og bæredygtighedsudsagn udløber i 2025 og

advokerer i den forbindelse for, at denne bevilling forlænges eller gøres

permanent. I den forbindelse bemærker Forbrugerrådet Tænk, at Forbru-

gerombudsmanden i 2019 modtog 16 klager over vildledende grøn mar-

kedsføring, 131 klager i 2023, mens det i november 2024 var vokset til 138

klager.

Dansk Erhverv bemærker, at danske forbrugere i større omfang end tidli-

gere er genstand for grænseoverskridende markedsføring og opfordrer til,

at der ved tilrettelæggelse af tilsyn med efterlevelse af markedsføringslo-

ven er større fokus på udenlandske erhvervsdrivendes markedsføring rettet

mod danske forbrugere.

Kreativitet & Kommunikation bemærker, at Forbrugerombudsmandens

vejledning og anbefalinger til grøn markedsføring bør samles til én vejled-

ning om grøn markedsføring, hvor de nye regler er inkorporeret.

Bryggeriforeningen opfordrer også til, at der udvikles målrettede vejled-

ninger for erhvervsdrivende om, hvordan miljøanprisninger kan dokumen-

teres og kommunikeres uden store omkostninger.

I forlængelse heraf bemærker Finans Danmark, at myndighedsvejledning

er afgørende for efterlevelsen af reglerne.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker, at der med lovforslaget foreslås en direk-

tivnær implementering, som både søger at opretholde direktivets ordlyd og

formål samtidig med, at der i videst muligt omfang sikres samspil med de

gældende regler i markedsføringsloven.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

8/24

De nye regler nævnes i Forbrugerombudsmandens anbefalinger til virk-

somheders miljømarkedsføring, som udkom i oktober 2024.

Det er Forbrugerombudsmanden, der udarbejder vejledninger vedrørende

markedsføringsloven, som dele af direktivet implementeres i. Forbruger-

ombudsmanden forventer, at der vil blive behov for yderligere vejlednings-

indsats, når reglerne træder i kraft september 2026, og forventer derfor at

foretage en sådanne. Det er dog på nuværende tidspunkt uvist, om dette vil

ske ved en revision af Forbrugerombudsmandens anbefalinger om virk-

somheders miljømarkedsføring, en ny vejledning eller lignende samt timin-

gen heraf.

Det bemærkes desuden, at virksomheder har mulighed for at anmode For-

brugerombudsmanden om en forhåndsbesked vedrørende en planlagt mar-

kedsføringsindsats. I forhåndsbeskeden vil Forbrugerombudsmanden, så

vidt muligt, tage stilling til, om den pågældende markedsføringsindsats er

lovlig, eller i hvor høj grad indholdet af markedsføringen er i strid med

lovgivningen.

3.2. Ændringer i lov om forbrugeraftaler (lovforslaget § 2)

3.2.1. Miljøvenlige leveringsmuligheder

Dansk industri, Dansk Erhverv og Kreativitet & Kommunikation bemær-

ker, at lovforslagets krav om, at erhvervsdrivende skal give forbrugere op-

lysning om eventuelle ”miljøvenlige leveringsmuligheder” kan skabe en

potentiel catch-22

situation, idet angivelsen af en ”miljøvenlig leverings-

mulighed” fremadrettet vil blive

anset som en generisk miljøanprisning og

kun kan benyttes, hvis den erhvervsdrivende kan påvise anerkendte frem-

ragende miljøpræstationer.

Kommentar

Den foreslåede ændring af forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 10, om at

oplyse om miljøvenlige leveringsmuligheder gennemfører direktivets arti-

kel 2, stk. 3, litra a, der ændrer forbrugerrettighedsdirektivets artikel 6, stk.

1, litra g. Ændringen medfører en pligt for den erhvervsdrivende til om

muligt at oplyse om miljøvenlige leveringsmuligheder. Ændringen af for-

brugeraftaleloven drejer sig alene om, hvilke oplysninger som den er-

hvervsdrivende skal give forbrugeren forud for indgåelse af en forbruger-

aftale. Reglerne i forbrugeraftaleloven vedrører ikke, hvordan den er-

hvervsdrivende bruger oplysningerne i markedsføringen.

Erhvervsministeriet og Justitsministeriet forventer via høring af udvalgte

medlemsstater at foretage en undersøgelse af det nærmere sammenspil

mellem direktivets regler om oplysningspligten om ”miljøvenlige levering-

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

9/24

muligheder” og forbud mod

generiske miljøanprisninger uden at kunne på-

vise anerkendte fremragende miljøpræstationer mhp. at klargøre samspil-

let mellem regelsættene.

3.2.2. Handelsmæssig garanti for holdbarhed

Dansk Erhverv, Dansk Industri og Kreativitet & Kommunikation anfører,

at den foreslåede definition på ”Handelsmæssig garanti for holdbarhed” er

unødvendigt kompleks, og at der i lovforslaget i stedet blot bør henvises til

købelovens § 86 a om handelsmæssige garantier.

Kommentar

Den foreslåede definition af en ”handelsmæssig garanti for holdbarhed” i

§ 3, stk. 1, nr. 19, i forbrugeraftaleloven, gennemfører direktivets artikel 2,

stk. 1, der ændrer forbrugerrettighedsdirektivets artikel 2, stk. 1, nr. 14a.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en handelsmæssig garanti for

holdbarhed skal forstås som en forpligtelse for en producent over for for-

brugeren med hensyn til en vares holdbarhed. Nærmere bestemt er det en

forpligtelse til at opretholde en salgsgenstands krævede funktioner og yde-

evne ved normal brug, som beskrevet i direktivets præambelbetragtning nr.

26.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger til den foreslåede bestem-

melse i forbrugeraftalelovens § 3, stk. 1, nr. 19, skal forpligtelsen forstås i

overensstemmelse med købelovens § 86 a, der vedrører handelsmæssige

garantier, hvorefter producenten er direkte ansvarlig over for køberen i

hele perioden for den handelsmæssige garanti for holdbarhed, for så vidt

angår afhjælpning eller omlevering af salgsgenstanden i overensstemmelse

med købelovens § 78 a, stk. 4-8.

I forhold til implementeringsmåden bemærkes det, at der for at sikre kor-

rekt gennemførelse af direktivet i dansk ret, er tilstræbt en direktivnær im-

plementering.

3.2.3. Oplysninger fsva. reparationsmulighed og reservedele

Dansk Erhverv og Kreativitet & Kommunikation bemærker, at det i forhold

til oplysningerne om tilgængeligheden af og de anslåede omkostninger ved

og proceduren for bestilling af reservedele, der er nødvendige for at holde

salgsgenstandene mangelfri, om tilgængeligheden af reparations- og vedli-

geholdelsesvejledninger samt om reparationsbegrænsninger, er uklart,

hvordan disse oplysninger skal gives, og at det aldrig kan blive mere end et

“øjebliksbillede” på tidspunktet for købet, som ikke nødvendigvis er retvi-

sende, hvis et produkt for eksempel skal repareres flere år efter købet.

Kommentar

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

10/24

Den foreslåede ændring af forbrugeraftalelovens af § 8, stk. 1, nr. 28, og §

17, stk. 1, nr. 14, indebærer, at den erhvervsdrivende skal oplyse forbruge-

ren om varens score for reparationsmulighed og ellers om tilgængelighe-

den af og de anslåede omkostninger ved og proceduren for bestilling af

reservedele, der er nødvendige for at holde salgsgenstandene mangelfri,

om tilgængeligheden af reparations- og vedligeholdelsesvejledninger samt

om reparationsbegrænsninger. De foreslåede ændringer gennemfører di-

rektivets artikel 2, stk. 3, litra d og artikel 2, stk. 2, litra c, som indfører

artikel 6, stk. 1, litra u og artikel 5, stk. 1, litra j i forbrugerrettighedsdi-

rektivet.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 3.2.2.2.1., forudsætter oplysningskra-

vet, at producenten stiller oplysningerne til rådighed for den erhvervsdri-

vende. Oplysninger, som er nødvendige for at holde salgsgenstandene

mangelfri, vil skulle forstås i overensstemmelse med købelovens alminde-

lige mangelsregler.

I forhold til implementeringsmåden bemærkes det, at der for at sikre kor-

rekt gennemførelse af direktivet i dansk ret, er tilstræbt en direktivnær im-

plementering.

3.2.4. Den harmoniserede meddelelse og det harmoniserede mærke

Dansk Bilbrancheråd bemærker, at lovforslagets henvisninger til den har-

moniserede meddelelse gør det unødigt svært for borgerne at gennemskue

deres rettigheder og pligter, som bør kunne udlægges direkte af lovteksten.

Dansk Industri bemærker, at det fremstår uklart, hvilken nærmere bemyn-

digelse der er tiltænkt i lovforslagets § 8, stk. 5 og § 17, stk. 3, og om det

harmonerer med, hvad der er muligt

–

og tiltænkt

–

i direktivet.

Kommentar

Det følger af lovforslagets pkt. 3.2.2.2.3 og af lovforslagets bemærkninger

til den foreslåede bestemmelse, at Europa-Kommissionen senest den 27.

september 2025 ved hjælp af gennemførelsesretsakter skal fastlægge ud-

formningen og indholdet af den harmoniserede meddelelse og det harmo-

niserede mærke. Henset til, at de nødvendige lovændringer påtænkes gen-

nemført primo 2025 for at give relevante parter bedst mulig tid til at for-

berede sig på lovændringerne, vil den regulering, som følger af gennemfø-

relsesretsakterne blive fastsat efterfølgende på bekendtgørelsesniveau, jf.

lovforslagets § 8, stk. 5 og § 17, stk. 3.

3.2.5. Administrative konsekvenser

Mobility Denmark noterer sig vurderingen af, at lovforslaget ikke ventes at

medføre væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. Mobility Denmark bemærker hertil, at den løbende udvikling i

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

11/24

juraen og praksis på området medfører, at den praktiske virkelighed frem-

står mindre fasttømret, end der gives udtryk for i lovforslaget.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har vurderet, at

lovforslaget med stor sandsynlighed vil medføre væsentlige administrative

konsekvenser for dansk erhvervsliv. De administrative konsekvenser for-

ventes bl.a. at bestå i, at virksomhederne vil have IT-omstillingsomkost-

ninger forbundet med videregivelse af en række produktspecifikke oplys-

ninger pga. de ændrede oplysningskrav ved indgåelse af forbrugeraftaler.

OBR bemærker endvidere, at de administrative konsekvenser dog først kan

kvantificeres efter lovforslagets forventede ikrafttræden.

Kommentar

Som OBR anfører, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at indhente

data om virksomhedernes IT-omstilling, da en række konkrete krav til virk-

somhederne endnu ikke er afklaret i EU-reguleringen. Det vil derfor først

være muligt at kvantificere de administrative konsekvenser efter lovforsla-

gets forventede ikrafttræden.

3.3. Ændringer i forbrugerklageloven (lovforslagets § 3)

3.3.1. Udvidelse af kompetence til privat tvistløsningsorganer sekreta-

riater (§ 3, nr. 1)

Ankenævn for Biler, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri,

Den danske Fondsmæglerforening, Forsikring & Pension og Kreativitet &

Kommunikation støtter forslaget om, at et godkendt privat tvistløsningsor-

gan kan bemyndige sit sekretariat til at træffe afgørelse om afvisning efter

forbrugerklagelovens § 16, stk. 1 og 2. Forbrugerrådet Tænk bakker ikke

om op forslaget.

Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Den danske Fonds-

mæglerforening og Kreativitet & Kommunikation bemærker, at det med-

virker til en smidig og effektiv sagsbehandling, hvis et godkendt privat

tvistløsningsorgan kan bemyndige sit sekretariat til at træffe de i § 16, stk.

1 og 2 nævnte afgørelser.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at der kan opstå en risiko for, at sager, der

burde have været forelagt for nævnet, afvises, hvis der ikke indarbejdes en

kontrol med, at betingelserne for at afvise sagerne er opfyldt. Forbrugerrå-

det Tænk anbefaler, at der ikke gives sekretariaterne afvisningskompetence

som foreslået, men at der i stedet eksempelvis indføres en forenklet, skrift-

lig proces, hvor sagerne kun forelægges for en begrænset del af nævnet.

Kommentar

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

12/24

Erhvervsministeriet bemærker hertil, at erhvervsministeren kan godkende

private tvistløsningsorganer efter forbrugerklageloven. Det er bl.a. en be-

tingelse for godkendelse, at tvistløsningsorganets formand og eventuelle

næstformænd er dommere, jf. forbrugerklagelovens § 6, stk. 2.

Erhvervsministeriet bemærker endvidere, at det tilkommer det enkelte god-

kendte private tvistløsningsorgan at bestemme, om og i givet fald i hvilken

udstrækning sekretariatet bemyndiges til at træffe afgørelse om afvisning.

Som anført i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 1, forud-

sættes det, at et godkendt privat tvistløsningsorgan alene kan udnytte be-

myndigelsen, såfremt tvistløsningsorganets sekretariat har de nødvendige

juridiske kompetencer til at træffe de afgørelser om afvisning, som tvistløs-

ningsorganet ønsker at delegere, samt har et indgående kendskab til rele-

vante regler og til tvistløsningsorganets praksis. Ligeledes forudsættes det,

at det godkendte private tvistløsningsorgan løbende vil skulle følge med i,

hvilke sager sekretariatet afviser på nævnets vegne. Det forudsættes såle-

des, at der sker en løbende opfølgning, og at delegation af afgørelseskom-

petence fortsat sker på nævnets ansvar.

En afgørelse efter bestemmelsen vil kunne påklages til det godkendte pri-

vate tvistløsningsorgan, der har delegeret afgørelseskompetencen til sit se-

kretariat. Derudover vil forbrugeren eller den erhvervsdrivende have ret

til at anmode tvistløsningsorganets formand om genoptagelse.

3.3.2. Begrænsning af klageadgang til Forbrugerklagenævnet efter

endt mediation, hvis det er åbenbart, at forbrugeren ikke kan få med-

hold i klagen (§ 3, nr. 2)

Dansk Erhverv, Danske Advokater, Forbrugerrådet Tænk og Kreativitet &

Kommunikation bakker ikke op om forslaget om, at Nævnenes Hus efter

endt mediation kan træffe afgørelse om, at forbrugeren ikke kan indbringe

klagen for Forbrugerklagenævnet, hvis det må anses for åbenbart, at der

ikke kan gives forbrugeren medhold i klagen.

Dansk Erhverv og Kreativitet & Kommunikation støtter op om målsætnin-

gen om at reducere antallet af klager, hvor det er åbenlyst, at forbrugeren

ikke kan få medhold. Dansk Erhverv bemærker, at en afgørelse om, at for-

brugeren ikke efter endt mediation kan indbringe klagen for Forbrugerkla-

genævnet, må betragtes som en juridisk vurdering af sagens materielle ind-

hold, der som udgangspunkt strider mod målet med mediationen. Dansk

Erhverv foreslår, at klageadgangen til Forbrugerklagenævnet ikke afskæ-

res, men at Nævnenes Hus blot kan tilkendegive, at det vurderes at være

usandsynligt, at forbrugeren vil få medhold ved Forbrugerklagenævnet.

Dansk Industri støtter intentionen om at bruge færrest mulige ressourcer på

sager, hvor det er åbenbart, at der ikke kan gives forbrugeren medhold, men

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

13/24

at det vurderes at være usikkert, hvor stor en ressourcebesparelse forslaget

vil få.

Danske Advokater bemærker, at offentlige myndigheder har ansvaret for at

oplyse en sag tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse, og at forslaget sy-

nes at indebære en fravigelse af officialprincippet. Endvidere bemærkes

det, at det må være et begrænset antal sager på det formueretlige område,

der kan anses for tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse efter

endt mediation.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at sagerne forud for mægling er begrænset

oplyst, og at en vurdering af, om forbrugeren helt åbenbart ikke kan få med-

hold, vil kræve en sagsoplysning under mæglingen, der kan udfordre selve

mæglingsdelen. Yderligere bemærkes det, at en forbruger ved indgivelse af

en klage ikke er bekendt med, hvilke oplysninger der er juridisk relevante,

og at en forbruger under mæglingen kan fremkomme med upræcise oplys-

ninger, der medfører, at sagen afgøres på et forkert grundlag. Forbrugerrå-

det Tænk bemærker desuden, at en afgørelse vil være i strid med official-

maksimen, hvis ikke sagen oplyses tilstrækkeligt, og at der

–

med undta-

gelse af klageadgang til Forbrugerklagenævnets formand

–

ikke findes en

kontrolmekanisme i forhold til kvaliteten af afgørelserne.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker hertil, at Nævnenes Hus som offentlig myn-

dighed er underlagt de forvaltningsretlige regler, herunder at Nævnenes

Hus har ansvaret for tilstrækkeligt at oplyse de sager, hvori Nævnenes Hus

træffer afgørelse (officialprincippet).

Som det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 2,

vil den foreslåede ordning medføre, at Nævnenes Hus kan bestemme, at en

forbruger efter endt mediation ikke kan indbringe klagen for Forbruger-

klagenævnet i tilfælde, hvor det på baggrund af sagens faktum, gældende

ret og en fast praksis i Forbrugerklagenævnet er åbenbart, at forbrugerne

ikke vil kunne få medhold i en efterfølgende klage ved Forbrugerklagenæv-

net. Dette kan f.eks. være tilfældet for klager, hvor det under mediationen

er kommet frem, at forbrugeren har reklameret for sent, hvor kravet mod

den erhvervsdrivende uomtvisteligt er forældet mv.

Der ændres ikke på selve mediationsfasen eller den rolle, som Nævnenes

Hus har i denne fase med henblik på at skabe en dialog mellem forbrugeren

og den erhvervsdrivende og dermed tilskynde dem til selv at finde den bedst

mulige løsning på sagen. Nævnenes Hus vil således fortsat ikke foretage

yderligere sagsoplysning eller lave juridiske vurderinger i forbindelse med

selve mediationen.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

14/24

En afgørelse om, at forbrugeren ikke kan indbringe klagen for Forbruger-

klagenævnet, forudsætter i overensstemmelse med officialprincippet, at der

er tilvejebragt det fornødne grundlag herfor. Det vil på baggrund af hø-

ringssvarene blive præciseret i de generelle og specielle bemærkninger, at

såfremt sagen ikke før eller under mediationen er tilstrækkeligt oplyst, kan

Nævnenes Hus efter omstændighederne indhente yderligere oplysninger

fra parterne med henblik på, at Nævnenes Hus efterfølgende kan træffe af-

gørelse om, at forbrugeren ikke kan indbringe klagen for Forbrugerklage-

nævnet, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Ligeledes vil det blive præ-

ciseret i bemærkningerne, at det som udgangspunkt ikke vil være åbenbart,

at forbrugeren ikke kan få medhold, hvis der er behov for i væsentligt om-

fang at indhente yderligere oplysninger. Dette kan eksempelvis omfatte kla-

ger, hvor der er behov for at indhente yderligere sagsmateriale for at op-

lyse sagen, eller hvor der er behov for, at en sagkyndig undersøger sagens

genstand nærmere.

Endelig bemærker Erhvervsministeriet, at hvis Nævnenes Hus træffer af-

gørelse i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil forbrugere, som ved

andre afgørelser, der træffes af Nævnenes Hus, kunne klage over denne

afgørelse til Forbrugerklagenævnets formand i medfør af forbrugerklage-

lovens § 43, stk. 2.

3.3.3. Afvisning af klager, hvis der ikke betales gebyr inden for en nær-

mere fastsat frist (§ 3, nr. 5 og 9)

Dansk Erhverv og Kreativitet & Kommunikation støtter forslaget om, at

der indsættes en udtrykkelig hjemmel til at afvise en klage, hvis forbruge-

ren ikke inden for en fastsat frist betaler det krævede gebyr, idet det derved

sikres, at forbrugeren ikke kan få behandlet en klage, hvis ikke de betaler

det fastsatte gebyr.

Kommentar

Erhvervsministeriet har noteret sig, at Dansk Erhverv og Kreativitet &

Kommunikation støtter forslaget.

3.3.4. Sambehandling

Ankenævn for Biler, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Ejendomsmæglerfor-

ening, Dansk Industri, Den danske Fondsmæglerforening og Forsikring &

Pension bakker op om forslaget om, at der indføres en mulighed for at sam-

behandle ensartede klager.

Dansk Erhverv og Kreativitet & Kommunikation støtter ikke op om mulig-

heden for sambehandling af klager, medmindre parterne samtykker hertil

og bemærker, at de foreslåede regler for sambehandling findes betænkelige.

Der bør således alene ske mediation mellem én erhvervsdrivende og én for-

bruger, medmindre parterne accepterer sambehandling af flere sager.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

15/24

Dansk Industri bemærker, at sambehandling af klager kan være et middel

til en mere effektiv sambehandling. Det bør dog overvejes at tilføje yderli-

gere retssikkerhedsgarantier i lovteksten eller lovbemærkningerne.

Dansk Bilbrancheråd bifalder forslaget om mulighed for sambehandling.

Dansk Ejendomsmæglerforening bemærker, at mulighed for sambehand-

ling kan give en større fleksibilitet og dermed mulighed for en mere effektiv

og smidig sagsbehandling af klagesager.

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at det kan medvirke til et

smidigere system til gavn for alle parter, hvis et godkendt privat tvistløs-

ningsorgan får mulighed for at sambehandle ensartede klager.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at adgangen til sambehandling bør be-

grænses til tilfælde, hvor sambehandlingen er foranlediget af forbrugerne

selv. Der bør således ikke indføres en adgang til, at Mæglingsteamet for

Forbrugerklagenævnet eller Forbrugerklagenævnet kan pålægge forbru-

gerne sambehandling.

Forsikring & Pension bemærker, at adgangen til sambehandling kan være

med til at lette sagsbehandlingstiden. Endvidere bemærkes det, at forslaget

ikke indeholder en beskrivelse af, hvornår sager er tilstrækkeligt ensartede

til sambehandling.

Kommentar

Erhvervsministeriet bemærker hertil, at det kan bidrage til en hensigtsmæs-

sig og effektiv sagsbehandling, herunder med henblik på at både forbru-

gerne og den erhvervsdrivende vil kunne få en hurtig afklaring af deres

tvist, såfremt der indsættes udtrykkelig hjemmel til, at ensartede klager kan

sambehandles.

Som det fremgår af de specielle lovbemærkninger til lovforslagets § 3, nr.

5 og 9, forudsættes det, at sambehandling alene vil kunne anvendes ved

klager, hvor klagerne er ensartede, og hvor det skønnes hensigtsmæssigt

for alle de sambehandlede klager, at de behandles i forbindelse med hin-

anden. Derudover må sambehandling ikke kunne mindske sandsynligheden

for at mediationen resulterer i en mindelig løsning i den enkelte klagesag,

ligesom sambehandling ikke må kunne forventes at medføre en mærkbar

længere sagsbehandlingstid for den enkelte klage. Det vil på baggrund af

høringssvarene blive præciseret i de generelle og specielle bemærkninger,

hvornår klager kan anses for ensartede, og hvornår det kan skønnes hen-

sigtsmæssigt, at klagerne sambehandles.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

16/24

Yderligere bemærker Erhvervsministeriet, at det vurderes mest hensigts-

mæssigt, at det er Nævnenes Hus, Forbrugerklagenævnet eller det god-

kendte private tvistløsningsorgan, der alene tillægges kompetencen til at

bestemme, at flere klager skal sambehandles. Erhvervsministeriet vurderer

således, at Nævnenes Hus, Forbrugerklagenævnet eller det godkendte pri-

vate tvistløsningsorgan har de bedste forudsætninger for at afgøre, om kla-

gerne er egnede til sambehandling.

Det forudsættes, at en beslutning om sambehandling træffes efter dialog

med sagens parter. Efter dialog med sagens parter kan det således eksem-

pelvis vise sig, at det som følge af individuelle forhold og efter en konkret

vurdering er mest hensigtsmæssigt, såfremt én eller flere klager behandles

særskilt, mens andre ensartede klager behandles samlet. Hvis en part mod-

sætter sig sambehandling, vil partens klage ikke indgå i sambehandling

med øvrige klager, men vil blive behandlet særskilt.

3.3.5. Udvidelse af kompetence til Forbrugerklagenævnets sekretariat,

hvorefter sekretariatet kan træffe afgørelse i klager, hvor det må anses

for åbenbart, at forbrugeren kan gives medhold (§ 3, nr. 10)

Dansk Industri, Danske Advokater, Dommerforeningen, e-mærket, Forbru-

gerrådet Tænk, Vestre Landsret og Østre Landsret bakker ikke op om for-

slaget om, at udvide kompetencen for Forbrugerklagenævnets sekretariat,

hvorefter sekretariatet kan træffe afgørelse i klager, hvor det må anses for

åbenbart, at forbrugeren kan gives medhold.

Dansk Erhverv og Kreativitet & Kommunikation bemærker, at de afgørel-

ser, der foreslås at kunne træffes af Forbrugerklagenævnets sekretariat, vil

kunne tvangsfuldbyrdes ved domstolene. Dansk Erhverv og Kreativitet &

Kommunikation finder det derfor vigtigt, at Forbrugerklagenævnets med-

lemmer spiller en rolle i disse afgørelser, hvorfor der i stedet for sekretari-

atsafgørelser bør arbejdes på en forenklet proces, hvor udvalgte nævnsmed-

lemmer inddrages.

Dansk Industri bemærker, at forslaget om at bemyndige Forbrugerklage-

nævnets sekretariat til at træffe afgørelser i klagesager, vil underminere en

væsentlig del af formålet med at have Forbrugerklagenævnet, hvor afgørel-

ser træffes af forbruger- og erhvervsrepræsentanter samt en dommer.

Danske Advokater, Dommerforeningen, Vestre Landsret og Østre Landsret

bemærker, at der tidligere har været en sekretariatskompetence med adgang

til efterfølgende tvangsfuldbyrdelse. Denne sekretariatskompetence blev

ophævet ved lov nr. 517 af 12. juni 2009 om tvangsfuldbyrdelse af klage-

nævnsafgørelser mv. Det anføres i forarbejderne herom, at afgørelser, der

ikke træffes på et egentligt nævnsmøde, ikke bør kunne tvangsfuldbyrdes.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

17/24

Endvidere bemærkes det, at de anførte hensyn fortsat synes at gøre sig gæl-

dende, og at det i stedet kan overvejes at indføre en model, hvorefter sekre-

tariatets afgørelser ikke kan tvangsfuldbyrdes, men kan indbringes for For-

brugerklagenævnet, eventuelt som en fast track-ordning, hvis sekretariats-

afgørelsen ikke efterleves af den erhvervsdrivende.

E-mærket bemærker, at der kan være en risiko for, at sagerne ikke får en

tilstrækkelig dybdegående, juridisk behandling, hvis sagerne alene afgøres

af sekretariatet. Yderligere bemærkes det, at Forbrugerklagenævnets med-

lemmer kan have relevante betragtninger, som vil kunne ændre sagens ud-

fald, hvorfor den foreslåede ordning kan svække parternes retssikkerhed.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at den foreslåede ordning risikerer at føre

til, at erhvervsdrivende mister tilliden til forbrugerklagesystemet. Derud-

over bemærkes det, at det er uklart, om erhvervsdrivende, der ikke efterle-

ver afgørelser, vil kunne lægges på Firmatjek, om forbrugere vil kunne be-

nytte sig af omkostningsdækning, og om afgørelserne er eksigible. Forbru-

gerrådet Tænk bemærker yderligere, at ressourcebesparelsen må anses for

begrænset.

Kommentar

Erhvervsministeriet har taget høringssvarene til efterretning, og den for-

slåede bestemmelse udgår på den baggrund af lovforslaget. Erhvervsmini-

steriet vil på et senere tidspunkt

–

og på baggrund af dialog med interes-

senter på området - overveje, om det kan være hensigtsmæssigt at indar-

bejde en ordning, hvorefter sekretariatet kan træffe afgørelser i sager, hvor

det vurderes åbenbart, at forbrugeren skal have medhold, men hvor sekre-

tariatets afgørelser ikke kan tvangsfuldbyrdes, hvis de ikke efterleves, men

i stedet indbringes for Forbrugerklagenævnet efter en enklere proces.

3.3.6. Frist for forbrugeres anmodning om genoptagelse (§ 3, nr. 12)

Ankenævn for Biler, Dansk Erhverv, Den danske Fondsmæglerforening,

Forsikring & Pension og Kreativitet & Kommunikation støtter forslaget om

at indføre en frist på 30 dage for forbrugeres anmodning om genoptagelse.

Forbrugerrådet Tænk, Parcelhusejernes Landsforening og TEKNIQ bakker

ikke op om forslaget i dets nuværende form.

Dansk Erhverv og Kreativitet & Kommunikation bemærker, at der er op-

bakning til, at der fastsættes en frist for forbrugeres anmodning om genop-

tagelse af en klagesag.

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at det findes hensigtsmæs-

sigt, at der skabes parallelitet, hvorefter der også for forbrugere gælder en

frist på 30 dage for at anmode om genoptagelse af en klagesag.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

18/24

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at hverken forbrugere eller erhvervsdri-

vende har kendskab til, hvornår sagen behandles af nævnet. Afgørelser for-

kyndes ikke for forbrugere, hvorfor der er en risiko for, at en forbruger, der,

eksempelvis som følge af ferie, sygdom mv., ikke er bekendt med, at der

er truffet afgørelse, bliver afskåret fra at anmode om genoptagelse. Forbru-

gerrådet Tænk bemærker, at der bør forkyndes over for forbrugere, hvis der

ønskes indført en frist til at anmode om genoptagelse.

Forsikring & Pension bemærker, at forslaget er hensigtsmæssigt, idet det

opleves, at forbrugere efter den nugældende retsstilling begærer sager gen-

optaget efter flere måneder.

Parcelhusejernes Landsforening og TEKNIQ bemærker, at den foreslåede

frist på 30 dage fra modtagelsen af afgørelsen vurderes at være for kort.

Parcelhusejernes Landsforening anbefaler, at fristen i stedet sættes til 60

dage, mens TEKNIQ anbefaler, at fristen sættes til 60 dage fra forkyndel-

sen af afgørelsen.

Kommentar

Det er Erhvervsministeriet opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt for den

erhvervsdrivende, at forbrugerens ret til at anmode om genoptagelse som

udgangspunkt alene begrænses af forældelsesloven. Den erhvervsdrivende

kan således have en betydelig interesse i at få om, hvorvidt en sag, der er

blevet afgjort af Forbrugerklagenævnet eller et godkendt privat tvistløs-

ningsorgan, dermed har fået sin afslutning i forbrugerklagesystemet.

Med forslaget skabes der en større parallelitet mellem forbrugere og er-

hvervsdrivende.

Erhvervsministeriet bemærker, at en forbruger modtager en afgørelse på

samme vis, som den pågældende i øvrigt modtager post

–

herunder afgø-

relser

–

fra det offentlige, og at langt størstedelen af forbrugere derfor

modtager afgørelsen som Digital Post.

Endelig bemærker Erhvervsministeriet, at der i den foreslåede § 33 a, stk.

2, i forbrugerklageloven, er indarbejdet en undtagelse, hvorefter Forbru-

gerklagenævnet eller et godkendt privat tvistløsningsorgan konkret kan se

bort fra en fristoverskridelse, hvis der foreligger særlige forhold. Som det

fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 3, nr. 12 (nu 11),

skal Forbrugerklagenævnet eller det godkendte private tvistløsningsorgan

ved vurderingen af, om der foreligger særlige forhold bl.a. inddrage bag-

grunden for fristoverskridelsen, herunder om overskridelsen må anses for

undskyldelig, længden af fristoverskridelsen, om der foreligger modstå-

ende hensyn til den erhvervsdrivende og afgørelsens betydning for forbru-

geren. Erhvervsministeriet vurderer samlet set ikke, at forslaget medfører

en svækkelse af forbrugerens retssikkerhed.

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

19/24

3.3.7. Omkostninger til ordningen med omkostningsdækning til for-

brugeres retssager afholdes af de enkelte, godkendte private tvistløs-

ningsorganer (§ 3, nr. 13-16)

Ankenævn for biler, AutoBranchen Danmark, Byggeriets Ankenævn,

Dansk Bilbrancheråd, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,

Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Den danske Fondsmæglerforening,

Evida, Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Forsikring & Pension,

Green Power Denmark, Håndværkets Ankenævn, Kreativitet & Kommuni-

kation, Parcelhusejernes Landsforening, TEKNIQ og Teleindustrien bak-

ker overordnet ikke op om forslaget om, at omkostninger til ordningen med

omkostningsdækning til forbrugeres retssager afholdes af de enkelte, god-

kendte private tvistløsningsorganer.

Ankenævn for biler bemærker, at organisationerne, der står bag nævnene,

ved etableringen af nævnene har påtaget sig et stort ansvar og en stor øko-

nomisk byrde, hvorfor det opleves som urimeligt byrdefuldt, hvis nævnene

belastes yderligere ved, at omkostningerne til ordningen med omkostnings-

dækning flyttes fra statskassen til de godkendte private nævn. Endvidere

bemærkes det, at det forekommer ulogisk og forkert, at det foreslås, at næv-

nets afgørelser om omkostningsdækning kan indbringes for Forbrugerkla-

genævnets formand. Det bemærkes yderligere, at en betydelig del af klage-

sagerne, der behandles i Ankenævn for Biler, er rettet mod uorganiserede

bilforhandlere og værksteder, der ikke bidrager til driften af ankenævnet.

Det vil i sådanne tilfælde være de virksomheder, der er organiserede og

bidrager til finansiere nævnene, der vil skulle finansiere omkostningerne i

sager mod uorganiserede virksomheder, hvilket opleves som urimeligt. En-

delig bemærkes det, at en overførsel af den økonomisk byrde til de private

nævn risikerer at underminere opbakningen og tilliden til de private anke-

nævn.

AutoBranchen Danmark bemærker, at en overførsel af den økonomiske

byrde til de private nævn vil lægge en urimeligt stor økonomisk byrde på

organisationer, der i forvejen er økonomisk pressede. Endvidere bemærkes

det, at mange klagesager hidrører fra virksomheder, der ikke er organise-

rede, hvorfor det er uforståeligt og urimeligt, at det foreslås at pålægge or-

ganisationerne større økonomiske byrder.

Byggeriets Ankenævn bemærker, at den foreslåede ordning ikke er hen-

sigtsmæssig eller rimelig. Ordningen vil kunne medføre, at nævnet skal af-

holde udgifter til retssagsførelse mod uorganiserede virksomheder, hvilket

er en ekstrem byrde at pålægge de ansvarlige virksomheder, der finansierer

nævnet. Endvidere bemærkes det, at den foreslåede ordning kan få den kon-

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

20/24

sekvens, at organisationerne vælger at nedlægge nævnene, hvorefter sa-

gerne vil skulle behandles af Forbrugerklagenævnet. Endelig bemærkes

det, at det ikke er foreneligt med nævnets autonomi, at det foreslås, at næv-

nets afgørelser om omkostningsdækning kan indbringes for Forbrugerkla-

genævnets formand.

Dansk Bilbrancheråd bemærker, at det ikke kan være rimeligt, at et privat

ankenævn, der i forvejen er egenfinansieret, også skal afholde omkostnin-

ger til forbrugeres retssagsførelse. En sådan ordning kan kompromittere

ankenævnets habilitet samt skade ankenævnets rygte. Endelig bemærkes

det, at det synes besynderligt, at det foreslås, at nævnets afgørelser om om-

kostningsdækning kan indbringes for Forbrugerklagenævnets formand.

Dansk Ejendomsmæglerforening bemærker, at det vil være uhensigtsmæs-

sigt, hvis de respektive brancher skal finansiere forbrugerens omkostninger

til at føre en sag mod en virksomhed fra den samme, respektive branche,

hvorfor ordningen fortsat bør finansieres af staten.

Dansk Erhverv og Kreativitet & Kommunikation bemærker, at den foreslå-

ede ordning vil kunne medføre, at medlemmer af en brancheforening, der i

forvejen bidrager økonomisk til driften af tvistløsningsorganet, fremadret-

tet også kan komme til at betale for, at forbrugerne fører sager mod ikke-

medlemmer. Dette kan gøre det mindre attraktivt at oprette nye tvistløs-

ningsorganer og kan føre til, at private tvistløsningsorganer nedlægges,

hvorefter sagerne i stedet skal behandles i Forbrugerklagenævnet.

Dansk Fjernvarme finder det ikke rimeligt, at de private tvistløsningsorga-

ner skal pålægges denne økonomiske byrde. Endvidere bemærkes det, at

det vil skabe stor usikkerhed om de økonomiske rammer for driften af pri-

vate tvistløsningsorganer, hvis organerne pålægges den foreslåede økono-

miske byrde.

Dansk Industri bemærker, at forslaget ikke handler om effektivisering af

klagesystemet, men om at flytte udgifter staten til de private ankenævn, og

at lovforslaget ikke indeholder en konsekvensvurdering af forslaget. End-

videre bemærkes det, at forslaget vil have væsentlige negative konsekven-

ser, der vil skade det samlede danske forbrugerklagesystemet. Det bemær-

kes, at det vil være de virksomheder, der er organiserede, og som bidrager

til at finansiere nævnene, der vil skulle finansiere omkostningerne i sager

mod uorganiserede virksomheder, hvilket opleves som urimeligt. Den fo-

reslåede ordning vil medføre en nærliggende risiko for, at de private anke-

nævn nedlægges, hvorefter sagerne i stedet vil skulle behandles i Forbru-

gerklagenævnet. Dansk Industri finder, at forslaget strider mod reglerne i

retsplejeloven og Danmarks internationale forpligtelser, idet det er en

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

21/24

grundlæggende retssikkerhedsmæssig forpligtelse for staten at sikre ad-

gang til retfærdig rettergang og lighed for loven. Endelig bemærkes det, at

det udgør et indgreb mod de private nævns autonomi, at det foreslås, at

nævnenes afgørelser om omkostningsdækning kan indbringes for Forbru-

gerklagenævnets formand.

Den danske Fondsmæglerforening bemærker, at en overførsel af den øko-

nomisk byrde til de private tvistløsningsorganer risikerer at føre til, at god-

kendte private tvistløsningsorganer nedlægges, og at færre vil blive oprettet

fremadrettet, hvorefter klagerne i stedet vil skulle behandles af Forbruger-

klagenævnet.

Evida bemærker, at det vurderes at udgøre en væsentlig administrativ og

økonomisk byrde for de private tvistløsningsorganer at overtage opgaven

med omkostningsdækning. Endvidere bemærkes det, at det vurderes mest

hensigtsmæssigt, at det fortsat er statskassen, der finansierer omkostnin-

gerne i tråd med bestemmelserne og procedurerne for fri proces, retshjælps-

dækning og småsagsprocessen ved domstolene.

Finans Danmark bemærker, at det er sjældent, at en finansiel virksomhed

ikke følger en afgørelse fra Det finansielle ankenævn, og at dette alene fo-

rekommer i principielle sager. Endvidere bemærkes det, at det vil udgøre

en væsentlig ressource- og budgetmæssig belastning af det enkelte anke-

nævn, hvis ordningen med omkostningsdækning flyttes til de private nævn.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at der i visse private ankenævn er udfor-

dringer med at finansiere driften, hvorfor det vil kunne skabe yderligere

økonomiske problemer, hvis den økonomiske byrde overføres til de private

nævn. Endvidere bemærkes det, at det er uklart, om Nævnenes Hus kan

fakturere ankenævnene for deres administrative arbejde med omkostnings-

dækningen. Det bemærkes, at der bør være vandtætte skotter mellem de

private nævn og Forbrugerklagenævnet, hvorfor det ikke kan støttes, at det

foreslås, at nævnenes afgørelser om omkostningsdækning kan indbringes

for Forbrugerklagenævnets formand. Endelig bemærkes det, at forbruger-

nes retsstilling risikerer at forringes, hvis ankenævnene ikke vil anerkende

omkostningsdækning eller følge Forbrugerklagenævnets formands afgø-

relse, hvorefter forbrugeren vil være tvunget til at anlægge en retssag.

Forsikring & Pension bemærker, at den foreslåede ordning vil medføre, at

en forbruger, der ikke har tegnet en retshjælpsforsikring, kan få dækket sine

omkostningerne af Ankenævnet for Forsikring, hvilket ikke findes rimeligt.

Det bør derfor fortsat være statskassen, der finansierer omkostningsdæk-

ning for uforsikrede forbrugere. Endvidere bemærkes det, at forsikrings-

branchen allerede tager medansvar for klager inden for egne områder samt

afholder udgifterne til behandling af klager inden for nævnets område. Det

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

22/24

bemærkes, at de selskaber, der finansierer driften af nævnet, vil skulle be-

tale for omkostningerne mod selskaber, der ikke er medlem, og dermed

ikke finansierer driften. Dette opleves som urimeligt. Endelig bemærkes

det, at det vil generere flere klagesager og derfor kræve flere administrative

ressourcer, hvis nævnenes afgørelser om omkostningsdækning kan ind-

bringes for Forbrugerklagenævnets formand.

Green Power Denmark bemærker, at det kan føre til en betydelig og ufor-

udsigelig økonomisk belastning af brancherne bag de private nævn samt

øgede administrative byrder, hvis ordningen overføres til de private nævn.

Endvidere bemærkes det, at forslaget kan medføre, at brancher uden et

tvistløsningsorgan vil afstå fra oprette et sådant.

Håndværkets Ankenævn bemærker, at ankenævnet potentielt kan blive på-

ført betydelige udgifter til forbrugerens retssag, hvilket er uacceptabelt, idet

driftskredsen bag nævnet yder et betydeligt økonomisk bidrag. Endvidere

bemærkes det, at en retssag ofte vil omfatte andet og mere end det, der er

behandlet i ankenævnssagen. Det kan således ikke uden videre lægges til

grund, at resultatet i en dom vil være den samme som ankenævnets afgø-

relse med den konsekvens, at den erhvervsdrivende bliver pålagt at betale

forbrugerens sagsomkostninger.

Parcelhusejernes Landsforening bemærker, at det er umuligt at vurdere de

økonomiske konsekvenser af forslaget. Endvidere bemærkes det, at de pri-

vate nævn ikke kan antages at råde over de fornødne kompetencer til at

administrere ordningen med omkostningsdækning. Det bemærkes, at de

økonomiske byrder kan blive så store, at nævnene ophører med sine akti-

viteter.

TEKNIQ bemærker, at ordningen kan få vidtgående konsekvenser, herun-

der at private tvistløsningsorganer nedlukkes, og at forbrugerklagesystemet

forringes. Endvidere bemærkes det, at medlemmerne af TEKNIQ vil

komme til at betale for omkostningerne til retssager mod ikke-medlemmer,

hvilket ikke er rimeligt, da disse i forvejen betaler for driften af nævnet.

Teleindustrien bemærker, at administrationen af ordningen med omkost-

ningsdækning er fremmed for klagenævn, hvorfor det vil være urimeligt

byrdefuldt, hvis ordningen flyttes til de private nævn. Endvidere bemærkes

det, at det vil være bekymrende for en ensartet praksis og retssikkerheden

for forbrugerne, at ordningen vil blive fordelt på ca. 20 mindre nævn. Det

bemærkes, at det findes problematisk, at nævnene pålægges yderligere øko-

nomiske byrder på brancher, der har udvist ansvarlighed ved at drive et

ankenævn. Endelig bemærkes det, at det udgør en væsentlig forringelse af

rammevilkårene, at de erhvervsdrivende, der finansierer nævnet, vil skulle

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

23/24

betale for omkostninger til forbrugeres retssagsførelse mod ikke-medlem-

mer.

Kommentar

Erhvervsministeriet har taget høringssvarenes indvendinger til efterret-

ning, herunder at nævnene vil risikere at skulle betale for forbrugeres rets-

sagsførelse mod ikke-organiserede virksomheder (free-rider-problematik),

samt at der som følge af en øget økonomisk byrde kan være en risiko for,

at eksisterende private nævn nedlægges, og at nye ikke etableres. På den

baggrund udgår den forslåede bestemmelse af lovforslaget.

3.3.8. Obligatorisk inddrivelsesordning for godkendte private tvistløs-

ningsorganers opkrævning og inddrivelse af fordringer (§ 3, nr. 17)

Ankenævn for Biler og Forsikring & Pension støtter forslaget om, at der

tilføjes en bestemmelse, hvorefter det udtrykkeligt fremgår, at der gælder

en obligatorisk inddrivelsesordning for godkendte private tvistløsningsor-

ganers opkrævning og inddrivelse af fordringer.

Kommentar

Erhvervsministeriet har noteret sig, at Ankenævn for Biler og Forsikring

& Pension støtter forslaget.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

3F Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralor-

ganisation, AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ankenævn for Biler,

Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Ankenævnet for Feriehusudlejning,

Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber, Ankenævnet for Forsikring, An-

kenævnet for Hotel, Restaurant og Turisme, Ankenævnet for Køreunder-

visning, Ankenævnet for Tekniske Installationer, Ankenævnet på Energi-

området, APPLiA Danmark, ATP - Arbejdsmarkedets Tillægs Pension,

Autobranchen Danmark, Banedanmark, BAT, Bilbranchen, Branchefor-

eningen Dansk Luftfart (BDL), Bryggeriforeningen, Bryggeriets Anke-

nævn, Børnerådet, CBS - Copenhagen Business School, CEPOS, Cevea,

CO-Industri, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Nationalbank, Dan-

marks Rejsebureau Forening, Danmarks Statistik, Dansk Annoncørfor-

ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Ejen-

domsmæglerforening, Dansk e-Mobilitet, Dansk Erhverv, Dansk Fjern-

varme, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Mar-

kedsføring, Dansk Mobilitet, Dansk Møbeltransport Forening, Dansk Per-

sontransport (DPT), Dansk Standard, Dansk Mode og Textil (DM&T),

DTL

–

Danske Vognmænd, Dansk Vand- og Spildevandsforening

(DANVA), Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Be-

demænd, Danske Cykelhandlere, Danske malermestre, Danske Medier,

Danske Private Parkeringsselskabers Brancheforening, Danske Regioner,

L 147 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

24/24

Danske Universiteter, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De Samvirkende Køb-

mænd (DSK), Den Danske Dommerforening, Den danske Fondsmægler-

forening, Det finansielle ankenævn, Det Kriminalpræventive Råd, DI Byg-

geri, DI Digital og Dansk Industri, Digitalt Ansvar, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Domstolsstyrelsen, DSB A/S, e-Mærket, EnergiFyn, Evida

Holding A/S, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FDM - Forenede Dan-

ske Motorejere, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans og Leasing,

Finans Danmark, Finanstilsynet, Flixbus A/S, Forbrugerklagenævnet, For-

brugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen for Dansk Inter-

nethandel (FDIH), Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af

Statsadvokater, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Fyn-

bus, Færøernes Landsstyre, Green Power Denmark, HK Danmark, HORE-

STA, Håndværkets Ankenævn, Institut for Menneskerettigheder, IT-Bran-

chen, IT-Politisk Forening, ITU - IT-Universitetet i København, Journalist-

forbundet, Justitia, Klagenævnet for Ejendomsformidling, Klagenævnet for

Taxi, KL

–

Kommunernes Landsforening, KOMBIT, Kreativitet & Kom-

munikation (KreaKom), Kriminalforsorgsforeningen, Københavns Byret,

Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landsstyret via Rigsom-

budsmanden på Færøerne, Lokale Pengeinstitutter, Metroselskabet I/S,

Midttrafik, Mobility Denmark, Naalakkersuisut, Nordjyllands Trafiksel-

skab, Parkeringsklagenævnet, Pakkerejse-Ankenævnet, Parcelhusejernes

Landsforening, Politiforbundet i Danmark, Prosa (tidl. Forbundet af IT-

Professionelle), Radio- og TV-nævnet, RID Rejsearrangører i Danmark,

Retspolitisk forening, Retten i Esbjerg, Retten i Glostrup, Retten i Helsin-

gør, Retten i Herning, Retten i Hillerød, Retten i Hjørring, Retten i Holbæk,

Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i Kolding, Retten i Lyngby,

Retten i Nykøbing F., Retten i Næstved, Retten i Odense, Retten i Randers,

Retten i Roskilde, Retten i Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten i Vi-

borg, Retten i Aalborg, Retten i Aarhus, Retten på Bornholm, Retten på

Frederiksberg, Rettighedsalliancen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen,

Rigspolitiet, Rigsrevisionen, RUC - Roskilde Universitet, Rådet for digital

sikkerhed, SDU - Syddansk Universitet, Selvstyret via Rigsombudsmanden

i Grønland, Sex og Samfund, SMV Danmark, Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk og International Kriminalitet, Sydtrafik, TEKNIQ Arbejdsgi-

verne, Teleankenævnet, Teleindustrien, Trafikselskabet Movia, Visit Den-

mark, Vestre Landsret, Østre Landsret, Aalborg Universitet og Aarhus

BSS.