Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 147:

Forslag til lov om ændring af lov om markedsføring, lov om forbrugeraftaler og forbrugerklageloven. (Gennemførelse af direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling og effektivisering af det offentlige forbrugerklagesystem).

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 26.02.2025).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Per Husted, Socialdemokratiet. Velkommen.

Mange tak, formand. Det lovforslag, vi behandler her, skal bidrage til at mindske virksomheders mulighed for at vildlede i forbindelse med grøn markedsføring, og det skal gøre det muligt for forbrugerne at tage en mere aktiv rolle i at vælge de grønne løsninger, man gerne vil have. Endvidere indebærer lovforslaget også, at vi får bedre oplysninger om produkternes garanti og reparationsmuligheder, og endelig er der nogle tilpasninger af selve forbrugerklageloven på grundlag af de erfaringer, man har haft med loven siden 2015.

Lovforslaget er en implementering af et EU-direktiv, og i forhold til implementeringsmåden er det nævnt, at der er fokus på at sikre en helt korrekt gennemførelse af direktivet i dansk ret, ved at der er valgt en meget direktivnær implementering. Det skulle være for at sikre, at man ikke overimplementerer. Det får også enkelte i høringsnotatet til at bemærke, at ændringerne er en konsekvens af direktivet, hvorfor det er begrænset, hvor meget spillerum de egentlig har til selve udformningen af den konkrete lov.

Høringssvarene tegner i øvrigt et overordnet billede af, at alle høringsberettigede faktisk er enige i, at det er vigtigt at sikre forbrugerbeskyttelsen. Og det bliver i høringsnotatet også taget til efterretning, at nogle høringsparter har udtrykt bekymring for dele af lovforslaget, især i forhold til forbrugerklageloven. Dansk Erhverv bemærker, at danske forbrugere i større omfang end tidligere er genstand for grænseoverskridende markedsføring, og de opfordrer i det hele taget til at tilrettelægge et tilsyn med efterlevelse af markedsføringsloven ved i højere grad at fokusere på udenlandske erhvervsdrivendes markedsføring rettet mod danske forbrugere. Det er en god pointe og et vigtigt emne, som vi skal diskutere i de kommende år.

Socialdemokratiet støtter op om lovforslaget, og vi ser frem til det videre arbejde. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Per Husted, Socialdemokratiet. Den næste ordfører er fru Louise Elholm, Venstre.

Tak for det. Og tak for ordet. Som hr. Per Husted allerede har sagt, er det her er et lovforslag, som skal gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem bedre beskyttelse mod urimelig praksis gennem bedre oplysning.

Jeg tror alligevel, at jeg vil gå lovforslaget igennem lidt mere slavisk, for det er alligevel lidt kompliceret. Men bare for sige det til at starte med, så skal det her gerne give noget mere gennemsigtighed for forbrugerne og være lettere at navigere i for forbrugerne. Blandt hovedpunkterne er der en ændring af markedsføringsloven, så man indfører nye definitioner for at regulere miljøanprisninger. En miljøanprisning er enhver markedsføringspåstand om et produkts miljøpåvirkning. Det kan være påstande om grønne, miljøvenlige eller bæredygtighedsmæssige aspekter, som ikke kan dokumenteres.

I forbindelse med bæredygtighedsmærker indføres der også strammere krav til mærkningsordninger, så forbrugerne ikke vildledes af uofficielle mærker, og så forbyder man også vildledende markedsføring, herunder miljøpåstande uden videnskabeligt grundlag og påstande om fremtidige miljøforbedringer uden konkrete og verificerbare planer. Så det er altså en måde at sikre, at forbrugerne i højere grad kan forstå, hvad det egentlig er, der er grønt og ikke grønt, og at de rent faktisk baserer sig på virkeligheden.

Så er der også ændringer af forbrugeraftaleloven med hensyn til krav om forbrugeroplysninger om produkters holdbarhed, reparationsmuligheder og softwareopdateringer, og producenter, der tilbyder garanti for holdbarhed, bliver direkte ansvarlige over for forbrugerne. Så det er altså en bedre sikring af forbrugerne.

Der er også ændringer af forbrugerklageloven. Der er en forenkling, så ressourcerne bruges bedst muligt. Man laver sambehandling af ensartede klager, så lignende sager kan køres samlet og ikke af flere omgange, og der bliver mulighed for at afvise klager tidligt, hvis det er åbenbart, at forbrugerne ikke får medhold. Og så er der er bedre beføjelser til private tvistløsningsorganer, så flere sager kan afgøres hurtigt uden at belaste Forbrugerklagenævnet.

Så alt i alt sikrer det her lovforslag en bedre forbrugerbeskyttelse, det bekæmper greenwashing og moderniserer forbrugerklagesystemet, så det bliver enklere og lettere at komme igennem med. Det skaber mere gennemsigtighed, så reelle grønne initiativer belønnes, men at man ikke vildledes som forbruger og derfor som forbruger bedre er i stand til at træffe et oplyst valg.

Derfor synes vi også i Venstre, at det her lyder som et rigtig fornuftigt lovforslag, som vi bakker op om.

Næste ordfører er fru Betina Kastbjerg. Velkommen.

Tak for det. L 147 har, som de tidligere ordførere også har nævnt, til hensigt at styrke forbrugernes rolle i den grønne omstilling ved at skærpe kravene til virksomhedernes brug af miljøudsagn og forbedre forbrugeroplysning om produkters holdbarhed og reparationsmuligheder. Det er i sig selv et prisværdigt formål, men desværre mener vi i Danmarksdemokraterne, at lovforslaget i sin nuværende form går for langt og risikerer at skabe mere bureaukrati end reel værdi for forbrugerne. Mange virksomheder arbejder allerede ansvarligt med miljøoplysninger og produktinformation, og ved at tilføje endnu flere regulatoriske byrder risikerer vi at ramme små og mellemstore virksomheder uforholdsmæssigt hårdt.

De strenge dokumentationskrav for miljøudsagn som bæredygtig og CO2-neutral kan medføre, at virksomheder helt undlader at kommunikere deres miljøindsats af frygt for sanktioner, og det vil ikke fremme gennemsigtigheden, tværtimod. Dertil kommer, at vi ikke kan støtte lovforslagets intention om, at de private tvistløsningsorganer skal overtage pligten til at yde omkostningsdækning i forbindelse med retssager. Fra vores synsvinkel virker det urimeligt, at virksomheder, der i forvejen betaler for driften af de private ankenævn, også pålægges omkostningerne, ved at forbrugerne ønsker at få prøvet en sag ved domstolene, hvis en virksomhed ikke ønsker at efterleve en afgørelse. Så i Danmarksdemokraterne støtter vi ikke forslaget.

Tak. Der er ikke ønske om nogen korte bemærkninger. Tak til fru Betina Kastbjerg, Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er fru Pernille Vermund, Liberal Alliance. Velkommen.

Tak. Mens store dele af verden bevæger sig mod en bedre fremtid, er Europa ved at degenerere til en falmet udgave af sit tidligere selv. Vores produktivitet er haltende, vores konkurrenceevne bliver ringere, og vores indflydelse på den globale scene er på retræte. EU er blevet verdensmestre i bureaukrati og er ved at sande til i regler og lovgivning. Vi står ved en korsvej; de beslutninger, vi træffer nu, kommer til at sætte kursen for, om Europa i det 21. århundrede vedbliver med at have indflydelse, eller om vi i stedet degenererer til et frilandsmuseum for tidligere tiders storhed. Selv de mest statstro og reguleringslystne bureaukrater i såvel Danmark som Bruxelles lader efterhånden til at have set skriften på væggen.

Det er tid til at rydde ud i regeljunglen. Men kløften mellem de gode intentioner i de politiske skåltaler og den politik, der rent faktisk føres ud i livet, er enorm. Ingen politikere betragter sig selv som nogle, der går ind for bureaukrati. Men når de velmente ambitioner om at nedbringe bureaukratiet kolliderer med systemets lidt lemmingagtige inerti, er det ofte sidstnævnte, der vinder. Således indføres alt fra barselsregler til arbejdstidsregulering og bæredygtighedsrapportering uden skelen til, om reglerne tager nye skridt på vejen til, at Europa langsomt degenererer til en falmet udgave af sit tidligere selv.

I Liberal Alliance tager vi opgøret med bureaukratiet alvorligt. Vi vil ikke nøjes med at tale om problemerne, det er tid til handling. Det er derfor, vi ønsker en bindende bureaukratilov, der bl.a. skal sikre, at der afskaffes to gamle regler, hver gang der indføres en ny. Det er derfor, vi har foreslået en oprydningsgeneral efter norsk forbillede, og det er derfor, vi sætter foden ned og siger fra, også over for implementering af EU-direktiver, når regeringen fremsætter lovforslag, der vurderes at medføre væsentlige administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.

Lovforslaget, som vi behandler i dag, har til hensigt at give forbrugerne pålidelige oplysninger om produkters miljøpåvirkning, holdbarhed og reparationsmuligheder, således at forbrugerne kan træffe beslutninger på et bedre oplyst grundlag. Generelt er det jo positive hensigter, som vi i Liberal Alliance på et overordnet plan bakker op om. Der er da også dele af lovforslaget, som vi vil kunne støtte. Det gælder ændring af lov om markedsføring og ændring af forbrugerklageloven. For selvfølgelig skal lov om markedsføring opdateres, så vi som forbrugere kan stole på og have tillid til de miljøoplysninger, som vi får, når vi køber et produkt. Kan vi med den foreslåede ændring af forbrugerklageloven gøre sagsbehandlingen og driften af forbrugerklagesystemet mere effektivt og smidigt uden at gå på kompromis med kvaliteten, så bakker vi i Liberal Alliance op.

Men når det kommer til ændring af lov om forbrugeraftaler og de nye dokumentationskrav, der som følge heraf fremover pålægges virksomhederne, står vi i Liberal Alliance af. Med ændringen af lov om forbrugeraftaler vil virksomhederne fremover skulle oplyse forbrugere om miljøvenlige leveringsmuligheder, holdbarhed og reparationsmuligheder af produkter det kan umiddelbart lyde uskyldigt og ja ligefrem grønt og godt, og der er utvivlsomt de seneste år indført mere skadelig og lovgivning end det, som vi behandler i dag. Den omfattende bæredygtighedsrapportering, som nu åbenbart skal udskydes, eventuelt rulles tilbage, for blot at nævne et eksempel.

Men i en tid, hvor afbureaukratisering af hensyn til europæisk konkurrenceevne er på alles læber, virker den her del af lovforslaget decideret hovedløst, ikke mindst set i lyset af at Erhvervsstyrelsens område for bedre regulering har vurderet, at lovforslaget, og jeg citerer, »med stor sandsynlighed vil medføre væsentlige administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv«. Konkret risikerer danske virksomheder at skulle bruge enorme ressourcer på at sikre opdaterede oplysninger. Såvel leverings- som reparationsmulighederne for en given vare kan være ekstremt omskiftelige, da den teknologiske udvikling konstant skaber nye muligheder. Det er langtfra altid, at en virksomhed selv står for eksempelvis leveringen.

At sikre opdaterede oplysninger om levering- og reparationsmulighederne på alle produkter bliver sandsynligvis hverken let eller billigt, og det vil endnu en gang gå hårdest ud over de mange små og mellemstore virksomheder, som i forvejen er ved at drukne i rapporteringskrav. I Liberal Alliance foreslår vi, at regeringen opdeler lovforslaget og udskyder den videre behandling af implementeringen af EU-direktivet og sætte ressourcer af i EU til at sikre, at direktivet ikke vil medføre væsentlige administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv. For os er oprustningen af vores økonomi fuldstændig afgørende, og som forslaget ligger nu, kan vi ikke støtte det.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Pernille Vermund, Liberal Alliance. Næste ordfører er fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne. Velkommen.

Tak for ordet, formand. En ting kan jeg i hvert fald sige: Min tale bliver ikke lige så lang som fru Pernille Vermunds. Men først vil jeg starte med at anerkende, at vi har en kæmpe, kæmpe udfordring i forhold til vores bureaukrati og regler generelt. Det er også noget, jeg faktisk har stået her på talerstolen og diskuteret med ordførerens kollega hr. Ole Birk Olesen. Det var en sen aften, hvor vi var her ved halv ti-ti-tiden, og hvor vi talte om, at det også var for dårligt, at vi havde så meget bureaukrati, og hvor jeg sagde: Hvor kunne det dog være dejligt, hvis hr. Ole Birk Olesen kom med nogle konkrete bud på, hvad det er for nogle regler, vi skal fjerne her og nu, og hvad er det for nogle love, vi ikke skal have længere.

For vi har jo alle sammen et fælles mål. Det gælder regeringen og, som jeg hører det, også Liberal Alliance og for den sags skyld resten af Folketingets partier. Vi mener, at det her simpelt hen er hæmmende for vores vækst. Det er hæmmende for vores virksomheder, og det er hæmmende for vores konkurrenceevne nu, hvor vi er i kamp med ikke mindst Kina og USA. Så vi fuldstændig enige med Liberal Alliance i, at det her er alvorligt, og at vi skal sætte ind her. Min opfordring herfra er, at vi nu sætter os sammen og finder ud af, hvor vi kan luge ud, og hvad det er for nogle regler, vi ikke skal have.

Her taler vi jo om et EU-direktiv i forhold til markedsføringsloven, og det handler igen selvfølgelig om flere regler og om mere bureaukrati. Men jeg prøver også at vende det om og se lidt på det med virksomhedsbrillerne på. Nu arbejder jeg selv inden for tekstilindustrien, og dér er der rigtig, rigtig mange leverandører, der har brugt mange år på at blive certificeret og brugt rigtig mange kroner på at producere tæt på Danmark, bruge mindre vand og undgå blegemidler, og det gør alt andet lige, at deres varer bliver dyrere end dem, man sælger på Temu og Shein. De virksomheder bliver faktisk også beskyttet af det her, ligesom det giver forbrugerne den tryghed, at de har et frit valg, når de vælger, og at de kan vælge mere grønt.

Så lige her vil jeg ikke sige, at jeg synes, at det er noget, vi ikke skal implementere. For det øger forbrugerbeskyttelsen, og samtidig øger det faktisk også en beskyttelse af de virksomheder. Og her i Danmark vil jeg sige at vi er utrolig stærke i f.eks. tekstilindustrien, både designmæssigt og produktionsmæssigt, og vi tager faktisk de her hensyn. Men virksomhederne er i en kæmpe kamp med alle de virksomheder, som er fløjtende ligeglade med de regler og krav, der er nu. Ved at vi implementerer det her, sikrer vi faktisk også, at de virksomheder kan blive ved med at bestå i fremtiden.

Alt andet lige håber jeg også, at vi får sat ind på nogle af de parametre, hvor der jo også skabes mere bureaukrati, og at vi f.eks. får stoppet Temu og Shein og får sat nogle regler op. Det kommer også til at betyde flere administrative stillinger. Det er jo derfor, det er så stærkt nødvendigt, at vi sætter os ned og får pillet nogle af de der lagkager af, hvor vi bare har puttet mere og mere kontrol og mere og mere bureaukrati på. For det er simpelt hen for alvorligt til, at vi ikke står sammen og arbejder sammen om det her. Vi skal lade være med at baske hinanden i hovedet med udsagn om, hvem der vil afbureaukratisering mest, og i stedet sige: Vi er faktisk et Folketing, der står sammen, og i 2025 stod hele Folketinget sammen og sørgede for, at vi fik pillet noget af alt det bureaukrati ud.

Så Moderaterne støtter lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Pernille Vermund, Liberal Alliance.

I Liberal Alliance er vi, som jeg sagde i min ordførertale, positive over for dele af forslaget, men der er også dele af forslaget, som vi ikke er positive over for. Det er de dele af forslaget, som har et ophæng i direktivet, og hvor de krav, der kommer til at blive stillet til danske virksomheder, ikke er udspecificeret endnu. Derfor foreslår vi, at man skubber lovbehandlingen af de dele af lovforslaget, som angår direktivimplementering – og det er jo de første to dele – til vi kender EU-kravene, til vi ved, hvad det er for byrder, vi ender med at risikere at lægge på danske virksomheder. Så det er jo helt konkret der, hvor vi siger: Lad os lige sætte foden ned og slå bremsen i, så vi ikke begynder at lovgive om noget, som pludselig skaber enormt store byrder for vores danske virksomheder.

Jeg synes, at hvis man ønsker at afbureaukratisere, kan man som minimum slå koldt vand i blodet, når nye regler potentielt kommer væltende ind fra EU a la det, vi risikerer at se her. Hvorfor ikke slå koldt vand i blodet og vente, til vi har kravene fra EU? Så kan man jo gennemføre lovgivningen derefter.

Ordføreren.

Nu vil jeg sige, at en af de ting, der ligger mig meget på sinde – og det har jeg også sagt tidligere, så det kan jeg godt sige, selv om jeg står her på talerstolen – er jo, at vi måske skal ind i en større diskussion om det her med at være duksen i klassen, hvilket vi er i Danmark. For der er vi oppe imod det, fru Pernille Vermund siger mange gange i forhold til nogle af de direktiver, vi implementerer: Vi er hurtige til at implementere dem, og så står vi tilbage og ser på, at nogle af de andre medlemslande ikke har implementeret.

Så det her siger jeg for egen regning: Ja, det er måske noget, vi skal kigge ind i på sigt. Jeg vil ikke afvise, at det måske kan være en god idé, at vi gør det og måske tænker lidt pragmatisk i forbindelse med de her ting. Men lige i forhold til det her lovforslag er jeg faktisk ikke bekymret for, at vi kommer til at forårsage en skade, der gør, at der vil komme ekstra byrder på vores erhvervsliv.

Ønsker fru Pernille Vermund endnu en kort bemærkning? Ja.

Det er jo interessant, at man som ordfører for Moderaterne og dermed også som ordfører i et regeringsparti kan sige, at man ikke er bekymret for, at det her vil lægge ekstra byrder på dansk erhvervsliv, når forslaget af Erhvervsstyrelsen vurderes at kunne have væsentlige administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv. Altså, det siger et høringssvar fra Erhvervsstyrelsen selv, og høringssvarene fra Dansk Industri og Dansk Erhverv siger, at ja, det her er direktivnær implementering, men det er også implementering på et tidspunkt, hvor vi ikke behøver implementere. Vi kan godt vente, til vi ved, hvad det er for krav, der kommer fra EU. Der ville jeg jo bare ønske, at ordføreren ville bruge sin stemme i regeringen og i sit eget parti til at sige: Lad os lige slå bremsen i og slå koldt vand i blodet.

Ordføreren.

Det, jeg mener er vigtigt i en lovbehandling, er det, som man kalder konsekvensanalyse. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg nogle gange, når jeg ser en lov, der er færdigbehandlet, siger: Okay, der var noget, der ikke var taget højde for. Så noget af det, vi også skal ind at kigge på, er, om vi skal konsekvensanalysere, når et lovforslag er færdigbehandlet. Ja, det mener jeg at vi skal.

Vi står med det her lovforslag nu, som vi skal have igennem. Men tanken, ordføreren giver udtryk for, er jeg fuldstændig enig i. Vi skal blive meget, meget bedre til måske ikke altid at være duksen i klassen.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Charlotte Bagge Hansen, Moderaterne. Næste ordfører er fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak. For ikke så lang tid siden gennemgik Erhvervsudvalget på et udvalgsmøde eksempler på falsk markedsføring af grønne fordele i markedsføring, og der var nogle rigtig grumme eksempler imellem, som man kunne fordybe sig i. Umiddelbart virker L 147 derfor også som et godt forslag, bl.a. netop fordi det gør op med den her problemstilling. Høringen viser jo også, at der er bred opbakning til intentionerne. Det er implementeringen og konsekvenserne, som får kritik.

En del af forslaget omhandler styrkelsen af forbrugernes rolle i den grønne omstilling og det, der sker ved at tilføje nye former for handelspraksis til markedsføringsloven. Reelt er der rigtig meget af det her, som allerede har været en vejledning og en vejledende adfærd, som er blevet udøvet, så for mange virksomheder vil det nok ikke betyde den helt store ændring, i hvert fald ikke for dem, som har taget området seriøst.

En anden del er så forbrugerklageloven, og her kommer vi lidt på kant med retssikkerheden. Vi har i dag et godt system, og vi vil meget gerne beholde det funktionelle i det system. For vi vil godt undgå, at utilfredse kunder, som anker, søger over i domstolssystemet frem for i dag at beholde klageinstansen i Nævnenes Hus. Konsekvensen af L 147 bliver, at en utilfreds kunde, som jeg kan se det, kan afvises pr. mail, og ankemuligheden for at hæve ens sag til Forbrugerklagenævnet mistes. Og i dag udgør det efter sigende rent faktisk 20 pct. af de samlede klager. Det er jo altså immer væk en pæn portion af klagerne. Så hermed sætter vi retssikkerheden lidt i spil, og det er jo ikke godt.

Kompleksiteten i forslaget gør, at der både er rigtig gode takter i forhold til selve intentionen i forslaget, og så er der nogle alarmklokker. Så for nuværende læner Det Konservative Folkeparti sig op ad at stemme for, men det kræver, at vi i lovbehandlingen får bedre klarhed over de direkte konsekvenser for både forbrugerne og erhvervslivet, og samtidig må vi sikre, at vi ikke skaber indgangsbarrierer for nye virksomheder, som gerne vil levere miljørigtige produkter. Tak.

Der er en kort bemærkning til fru Pernille Vermund, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg er enig i dele af Det Konservative Folkepartis kommentarer til lovforslaget, men det undrer mig lidt, at Det Konservative Folkeparti og ordføreren ikke adresserer den del af direktivimplementeringen, som jo vurderes af Erhvervsstyrelsen, og må jeg citere: »med stor sandsynlighed vil medføre væsentlige administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.«

Altså, hvis vi gerne vil afbureaukratisere og komme regeljunglen til livs, hvor står Konservative så i forhold til den del af lovforslaget?

Ordføreren.

Det er jo lige præcis det, jeg nævner: at det er nogle af de ting, vi bliver nødt til at kigge dybere ned i. Vi er rigtig meget med på intentionen i det, men vi er nødt til at vide meget mere konkret om de konsekvenser, der er. Erhvervsstyrelsen har været en af de høringspartnere, som har været meget kritiske. Der er også andre erhvervspartnere, som siger, det er en mindre del, og der er blevet lyttet til deres høringer. Så det er sådan lidt en blandet bunke, og det er derfor, jeg synes, at udvalgsbehandlingen i den her sag bliver ret væsentlig.

Der ønskes ikke en anden kort bemærkning. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører, jeg ser i salen, er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti.

Tak for det. I virkeligheden er det her lovforslag jo et rent bureaukratilovforslag. Altså, regeringen siger det jo selv; det er en ren indrømmelsessag. Hvis man læser lovforslaget igennem, kommer man til et skema, og der siger Erhvervsstyrelsen det jo meget klart, altså at hvis man vedtager det her lovforslag, kommer det til at betyde »væsentlige administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv«. Det er ikke noget, jeg står her og finder på; det er ikke noget, ordførere før mig har stået og fundet på. Det er regeringen, der skriver det; det er myndighederne, der skriver det om deres eget lovforslag.

Så kan man vælge at følge trop og sige, at det er skønt, vi får noget mere bureaukrati. Jeg har noteret mig, at der er en offentlig debat, der handler om, at vi gerne vil have noget mindre, og det er vi i Dansk Folkeparti i den grad klar til og bannerførere for, og det er vi jo glædeligvis sammen med flere af de partier, hvis ordførere har været på talerstolen før mig. Personligt havde jeg håbet, at noget af det, der kunne forene blå blok, så der var et lys i det bureaukratiske mørke, var, at når vi forhåbentlig har haft et folketingsvalg på et tidspunkt og vi kan tælle til 90 blå mandater og gerne flere, at vi kan gribe fat i det her uvæsen og gøre noget ved det. Vi må ikke lade bureaukratiet få mere overhånd, end det allerede har. Det er en udvikling, der fodrer sig selv.

Den her regering er djøf'ernes regering. Den her regering er den regering, der har givet los, når det kommer til ansættelse af statslige administratorer. Det er vel steget med 12.000-14.000 bare i staten. Det viste den sidste opgørelse, jeg så. Og nu kaster man lovforslag, der vil medføre væsentlige administrative konsekvenser, ned over hovedet på dansk erhvervsliv. Det ønsker vi ikke at bakke op om.

Jeg slog det lige op før, og der findes allerede 2.100 EU-direktiver og omkring 6.000 forordninger. Papir, papir, papir. Det er det, vi kan bruge EU til. Det er ren bureaukrati, og jeg føler ikke nogen som helst forpligtelse til at hjælpe nogen regering med at vedtage endnu mere EU-lovgivning, som vi ikke har brug for, så det bliver et nej tak fra os i den her runde. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Næste ordfører er fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for ordet, formand. Der er ingen virksomheder, der skal gå rundt og sælge sig, som om de var grønne, hvis ikke de rent faktisk er det. Det kan ikke nytte noget, at vi ikke kan stille krav til, at de virksomheder, der går ud og siger, at de er bæredygtige, rent faktisk også skal kunne bevise, at de er det, altså at man, hvis man siger, man er CO2-neutral, så rent faktisk også kan bevise, at man er CO2-neutral. Det synes jeg er et fair krav at stille til de virksomheder, der stiller sig op og sælger sig selv på det. Det mener jeg er en fair ting at du som forbrugere kan gennemskue, altså at vi har en gennemsigtig lovgivning, der sørger for, at virksomheder ikke kan sælge sig på at være bæredygtige, hvis de rent faktisk ikke er det.

Vi skal ikke tillade, at man bare kan greenwashe alle mulige ting og så gå ud og markedsføre sig på det. Derfor synes jeg også, at det er en rigtig god ting, at vi står med et lovforslag, der rent faktisk kommer til at sørge for at tage nogle skridt i den her retning. Det er en retning, som mange danske virksomheder, som jeg i hvert fald forstår det, allerede har været med inde på, nemlig danske ansvarlige virksomheder, som nu kan være sikre på, at de ikke urimeligt står over for andre EU-virksomheder, som bare siger, de er bæredygtige, men faktisk ikke er det, og som bare går ud og lader, som om de er grønne, men uden rent faktisk at gøre arbejdet for at sørge for, at de leverer. Det synes jeg er en rigtig god udvikling, og derfor støtter Radikale også forslaget her.

Men når det så er sagt, synes jeg også, det er vigtigt at diskutere, hvordan vi implementerer det her. Vi er jo naturligvis glade for den direktivnære implementering, men vi er nødt til at diskutere, præcis hvordan det så direktivnært er implementeret. Og jeg synes, det er noget af det, som en del af erhvervsorganisationer har rejst af bekymringer i deres høringssvar, nemlig lige præcis hvordan og hvor bøvlet det her rent faktisk er formuleret sammen.

Altså, der er f.eks. et afsnit, som jeg ved at både Dansk Industri, Dansk Erhverv og Kreativitet & Kommunikation har gjort opmærksom på er ret uforståeligt. Der er tale om lovforslagets § 2, nr. 2, som foreslår en definition på handelsmæssig garanti for holdbarhed. Jeg vil ikke engang gå i gang med at læse de næsten fem linjer op her, men bare sige, at det jo er en lille smule underligt, at erhvervsorganisationerne har påpeget det her, altså at det er en meget underlig formulering, mens der så ovenikøbet står, at man bare kunne henvise til købelovens § 86 om handelsmæssige garantier i stedet for. Det fremgår nemlig i lovbemærkningerne. Så hvorfor er det, at vi skal have skrevet en ny kringlet formulering ind i lovforslaget og gøre det mindre gennemsigtigt for virksomhederne og sværere rent faktisk at forstå, hvilken lov de opererer under?

Det er en lille smule dobbelt, at vi, mens vi siger og står ved og meget gerne vil kæmpe for, at det er gennemsigtigt for forbrugerne, er i gang med at lave noget, der er mindre gennemsigtigt for vores virksomheder. For jeg vil rent faktisk gerne have, at danske virksomheder, der gerne vil være grønne, gerne vil gøre det rigtige og gerne vil sørge for at være foran, rent faktisk forstår, hvilken lovgivning de opererer under. Derfor synes jeg, der er nogle ting her, som vi i udvalgsarbejdet og med spørgsmål til ministeren gerne vil grave ned i og se om vi ikke kan forbedre, så det rent faktisk kommer til at fremstå mere klart, også for vores virksomheder, hvad det er, de arbejder under.

Men overordnet set støtter Radikale Venstre jo lovforslaget, for jeg anerkender, at der virkelig er mange steder, hvor man har lyttet til erhvervsorganisationerne og flere af høringsparternes indvendinger til nogle ting, der kunne ændres i forhold til første udkast af lovforslaget. Tak for det. Vi synes også, det er nogle rigtig gode tilrettelser, der er kommet. Men der er altså også nogle steder, hvor det stadig virkelig halter, og dem vil vi utrolig gerne være med til at få ryddet op i, så vi rent faktisk får lavet en lovgivning, der er til at forstå.

Så skal jeg hilse fra Alternativet og sige, at de også støtter. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Da jeg ikke ser flere ordførere i salen, er turen nu kommet til erhvervsministeren. Velkommen.

Tak. Tusind tak for den positive modtagelse af lovforslaget fra en stor del af Folketinget. Jeg tror, at mange kender det, som jeg nu vil forsøge at beskrive, nemlig når man står i det lokale supermarked og man betragter hylde efter hylde, hvad enten det er med vaskemiddel eller shampoo, eller det kan også være fars i køledisken. Hvad er det mest miljøvenlige valg? spørger man jo ofte sig selv. Jeg synes faktisk, det kan være relativt svært at gennemskue. Betyder en grøn etiket eller et billede af en jordklode f.eks., at produktet er miljøvenligt? Ikke nødvendigvis. Men en grøn etiket kan påvirke, hvad der ender i indkøbskurven. Det tror jeg også rigtig mange har prøvet.

Det er problematisk, når mange forbrugere gerne vil bidrage til den grønne omstilling og derfor forsøger at træffe et grønt valg. Samtidig stiller det de virksomheder, der reelt er grønne, dårligere i den her meget afgørende konkurrence, simpelt hen fordi forbrugerne ikke kan skille fårene fra bukkene, om man vil. For hvad er fup eller fakta i de her situationer, som man som forbruger ofte står over for, når man f.eks. er i det lokale supermarked for at købe ind? Og det er det, der er pointen. Det er ganske enkelt konkurrenceforvridende, og dermed har det faktisk været vildledende, og så har det faktisk mere vildledende konsekvenser end den direkte skade, det påfører klima og miljø.

Det er derfor, vi fremsætter det her lovforslag, som er en implementering af et EU-direktiv. Helt konkret betyder det, at virksomheder fra den 27. september næste år, altså 2026, bl.a. ikke må bruge ord som miljøvenlig, grøn eller bæredygtig, hvis de ikke kan dokumentere det. Jeg synes faktisk ikke, det er noget urimeligt krav at stille til virksomheder, som jo lægger kød og andet i køledisken for os alle sammen, at de skal kunne dokumentere det, hvis der står, det er grønt, det er bæredygtigt, eller det er miljøvenligt. Virksomheder må f.eks. også kun bruge udsagn som CO2-neutral i 2050, hvis de kan dokumentere, at de rent faktisk har en konkret plan for at nå det mål.

Forslaget betyder også, at virksomheder ved nogle bestemte forbrugeraftaler skal oplyse om produkters reparationsmuligheder og om bæredygtige leveringsmuligheder. Vi skal sikre, at arbejdet med grøn omstilling ikke strander på tom snak eller spil for galleriet. Vildledende grøn markedsføring fører ingen vegne. Virksomheder skal tage ansvar for deres grønne udsagn, og de skal også hjælpe forbrugerne med at træffe et grønt valg.

For regeringen er det også vigtigt, som det fremgår af lovforslaget, at forbrugerklagesystemet er velfungerende, tidssvarende og jo selvfølgelig også effektivt. Derfor foreslår vi også mindre justeringer af forbrugerklagesystemet. Vi vil med andre ord fjerne bøvl og byrder for forbrugerne og også for erhvervslivet. Det drejer sig bl.a. om, at Forbrugerklagenævnet ikke bruger sin tid på at behandle sager, hvor der ikke er udsigt til en løsning. Det gavner ikke nogen eller noget for den sags skyld.

Vi ved godt, at vi ikke løser alle udfordringerne, og jeg er helt enig i mange af de synspunkter, der er, når det handler om den generelle kamp mod overimplementering og EU-bureaukrati, som også er nævnt her fra salen og talerstolen i dag. Jeg ved godt, at vi ikke løser alle de udfordringer med det her lovforslag.

Men det her lovforslag handler om at sikre, at forbrugerne har det rette grundlag at træffe et valg på. Det handler om at sikre, at det bliver nemmere for virksomhederne rent faktisk at gøre en forskel for den grønne omstilling, og at det kommer til at ske på et klart grundlag, og det betyder, at dem, der rent faktisk vil det, også kommer til at stå bedre i konkurrencen om at være grøn. Det synes jeg er den rigtige vej at gå, og derfor ser jeg frem til at arbejde videre med lovforslaget i vores folketingsudvalg. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Vi har alle sammen en fortid, og nu nævnte ministeren, at når vi står i supermarkedet og vælger vaskepulver, vil vi gerne tage det grønne valg. Jeg er faktisk tidligere nordisk marketingchef for et vaskepulvermærke og har arbejdet med mærkning af vaskepulver igennem lang tid. Det var rigtig, rigtig svært, for hvem definerer, hvad der er grønt? Der er forskellige definitionsregler: Skal man bruge fra vugge til grav-strategien, strategien med ingrediensliste, skal man bruge brugsøjeblikketstrategien, er danske regler lig med EU-regler, eller er de lig med globale regler? Der er en myriade af regler.

Derfor er det bare vigtigt, at det, når vi laver det her, er så specifikt som overhovedet muligt, og det er derfor, at konsekvenserne vil arbejdet er vigtigt, altså hvad det er for nogle konsekvenser, vi pådutter erhvervslivet.

Nu er det jo et EU-direktiv, og derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge, om ministeren kan fortælle, hvilken tidshorisont andre lande har med det her, altså hvor langt de er nået. Er vi det første land, er der andre, der har indført det, hvad er samarbejdet omkring det, og hvad er erfaringerne, vi kan dele med andre lande i implementeringen?

Ministeren.

Det kan vi svare på eksplicit i vores udvalgsbehandling. Når det handler om den her diskussion om implementering, tror jeg, man skal være opmærksom på en ting, nemlig at den proces, vi har valgt her, netop handler om at hjælpe virksomhederne. Det handler netop om at sikre, at når det her er vedtaget, ved virksomhederne, hvad det er, de skal indstille sig på, og så har de god tid, inden fristen for implementering indtræffer, til at indstille sig på det. Det er sådan set derfor, vi gør det, det er sådan set for at give virksomhederne en hjælpende hånd i implementeringen.

Hvis man udskyder det, bliver der kortere tid, og der vil være virksomheder, som står med de udfordringer, som spørgeren selv har stået med i sit tidligere arbejde. Så det er for at hjælpe virksomhederne, at vi gør det, som vi har lagt op til her.

Spørgeren.

Nu er det jo, fordi vi har et par direktiver, som har en lidt skummel fortid, fordi vi netop var nogle af de første og dermed har slået nogle kolbøtter, når vi har rullet det ud. Så jeg tror altså, det er ret væsentligt, at vi ligesom balancerer de her ting, så vi giver noget til virksomhederne og ikke laver noget, der ikke holder.

Nu nævnte ministeren også det her med forbrugeren, og at det ville være en god idé, hvis Forbrugerklagenævnet ikke bruger unødig tid på håndteringen af det, men er det ikke også netop der, hvor man så mister noget retssikkerhed for forbrugerne, hvis der er opgaver, der bliver sværere for forbrugerne at få anket eller analyseret?

Ministeren.

Nej, det mener jeg faktisk ikke, for det, der er formålet, er, som jeg sagde i min tale, at Forbrugerklagenævnet ikke bruger sin tid på at behandle klager, der ikke er udsigt til en løsning på. Det er det, der er pointen. I andre sammenhænge vil vi gerne have, at sager kommer hurtigt igennem vores klagesystemer. Det synspunkt deler vi også i andre sammenhænge, og det er det, der er pointen her. Så jeg synes faktisk, at det hensyn er helt rigtigt her. De sager, som skal behandles, skal selvfølgelig behandles, men er der sager, som ikke har udsigt til at blive løst eller ligner andre, synes jeg, at den model, vi har lagt op til her, er den rigtige.

Det næste korte bemærkning er til fru Pernille Vermund, Liberal Alliance.

Tak for det. Da vi behandlede implementeringen af det direktiv, der handler om bæredygtighedsrapporteringen, altså CSRD, sagde ministeren fra talerstolen, at ministeren mente, at bæredygtighedsrapporteringen ville øge danske virksomheders konkurrenceevne. Nu siger man så fra EU's side, at man hellere må udskyde implementeringen af det, at man bliver nødt til at skubbe det lidt, fordi man har erkendt, at der er enorme byrder forbundet med implementeringen for virksomhederne i Europa, og at det risikerer at ramme konkurrenceevnen.

Et eller andet sted må man jo sige, at det ikke både kan være sådan, at ministerens udmelding om, at det vil forbedre vores konkurrenceevne, og EU's vurdering af, at det vil hæmme vores konkurrenceevne, kan være rigtige. Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvad der ender med at være det rigtige, men i Liberal Alliance var vi imod det, fordi vi var bange for, at det ville hæmme dansk konkurrenceevne og også europæisk konkurrenceevne. Nu står vi med et lovforslag, hvor Erhvervsstyrelsen selv siger, at det med stor sandsynlighed vil medføre væsentlige administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.

Vil ministeren med det her lovforslag lægge hovedet på blokken og sige, at det også kommer til at forbedre dansk konkurrenceevne? Eller kommer man også til at bakke på det?

Tak. Ministeren.

Jeg tror da helt sikkert, at det her har konsekvenser for erhvervslivet. Men det er da klart, at det, hvis der er uklarhed om, hvad der er grønt, miljørigtigt, bæredygtigt i dag, så gælder om at få skabt klarhed, og derfor skal de spørgsmål jo – i forlængelse af den konservative spørgers spørgsmål lige før – ikke opstå. Så selvfølgelig har det da konsekvenser for erhvervslivet at indstille sig på det – det indrømmer jeg gerne – og det tror jeg også er det, som Erhvervsstyrelsen lægger til grund for deres svar.

Er det så godt, at vi gennemfører det her lovforslag? Ja, det er godt for forbrugerne, og det er godt for de virksomheder, som rent faktisk gerne vil gøre en grøn forskel. Det bliver lettere og mere enkelt, og man ved, hvad man har at holde sig til. Derfor skærper vi jo så også konkurrencen om kundernes grønne valg i køledisken, om man vil, og det synes jeg er rigtigt. Det kan Liberal Alliance være imod, men jeg synes faktisk, det er en rigtig måde at gå fremad på.

Spørgeren.

Man skulle jo ikke tro, at det var ministerens eget lovforslag, ministeren stod og talte om nu. For det høringssvar, der kommer fra Erhvervsstyrelsen, er et høringssvar til den anden del af direktivimplementeringen, og det handler ikke om den del om greenwashing, men det handler om at indføre nye dokumentationskrav, og det er jo også krav, som ministeren i hvert fald i sit lovforslag selv siger at EU endnu ikke har stillet. Det er jo også derfor, at både Dansk Industri og Dansk Erhverv spørger, om vi ikke kunne skubbe behandlingen af den del, til vi kender EU-kravene, og så vi ved, hvad det er, vi skal forholde os til.

Så det er, som om ministeren ligesom blander de her ting sammen, og jeg er med på, at det er enormt populært er bunke en masse ting sammen, og så kan man jo tale i øst og vest og altid få svar og alting. Men det gør det jo altså ikke lettere for os andre at lovbehandle det.

Tak. Ministeren.

Altså, der er en, der taler i øst og i vest. Hvis det er mulighederne for at udskyde implementeringen af den her del af direktivet, som Liberal Alliance spurgte til, så er regeringen ikke indstillet på det, og det er vi ikke ud fra fuldstændig det samme hensyn, som jeg også sagde i mit svar til den konservative spørger. Det handler grundlæggende om at give virksomhederne længst mulig tid til at indstille sig på det her, inden implementeringsfristen indføres. Det er det, der er pointen, altså at virksomhederne får tid til at indstille sig på de nye tilstande. Så det gør det mere enkelt for virksomhederne, og det gør, at man som virksomhed ved, hvad man har at holde sig til.

Den næste korte bemærkning er til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg vil egentlig bare lige meget kort spørge ministeren, om ministeren vil være indstillet på, at vi går ned og kigger på nogle af de her meget konkrete forslag, der stadig væk er udestående, med nogle lidt uhensigtsmæssige måder at implementere direktivnært på og nogle lidt kludrede formuleringer. Måske kunne der findes nogle bedre veje frem, som det bl.a. er blevet påpeget af nogle af erhvervsorganisationerne, så vi rent faktisk gør det mere gennemsigtigt, hvad det er, man har med at gøre, så virksomheder, der gerne vil være grønne, faktisk har de bedste forudsætninger for at være det.

Ministeren.

Vi bidrager hjertens gerne til at skabe klarhed, hvis der er uklarhed; det er helt klart. Så det synes jeg er noget, vi kan kigge på i udvalgsbehandlingen.

Vi har jo alle sammen en interesse i, at det her bliver så enkelt og nemt at håndtere som overhovedet muligt. Der er ingen, der ønsker at stille unødige barrierer op for virksomheder, som rent faktisk vil gøre en grøn forskel, og derfor skal vi selvfølgelig sørge for, at det her kommer til at hænge ordentligt sammen, og vi skal sørge for, at de krav, der kommer til virksomhederne, er til at håndtere. Så vi deltager selvfølgelig hjertens gerne i at skabe klarhed om det. Men det er også klart, at der også godt kan være en årsag til, at de synspunkter, virksomheden har givet udtryk for i høringssvarene, er blevet afvist, og det ved De Radikale selvfølgelig også godt.

Men vi svarer på tingene, og vi vil meget gerne være med til at skabe klarhed, hvis der er uklarhed.

Ønsker spørgeren en anden runde? Nej. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til erhvervsministeren