Retsudvalget 2024-25
L 144 Bilag 1
Offentligt
Høringssvar
Indholdsfortegnelse
Advokatsamfundet ........................................................................................................................................ 3
Akademikerne (AC) ..................................................................................................................................... 6
Beskæftigelsesministeriet……………………………………………………………………………..……7
BUPL…………………………………………………………………………………………………….…8
By-, Land- og Kirkeministeriet ................................................................................................................... 10
Børne og Undervisningsministeriet ............................................................................................................ 11
Civilstyrelsen .............................................................................................................................................. 13
Danmarks Radio (DR) ................................................................................................................................ 14
Dansk Arbejdsgiverforening ....................................................................................................................... 17
Dansk Folkeoplysnings Samråd .................................................................................................................. 20
Dansk Journalistforbund (DJ) ..................................................................................................................... 21
Dansk Sygeplejeråd .................................................................................................................................... 23
Danske Advokater ....................................................................................................................................... 25
Danske Medier ............................................................................................................................................ 27
Danske Regioner ......................................................................................................................................... 31
Den Danske Dommerforening .................................................................................................................... 32
Den Uafhængige Politiklagemyndighed ..................................................................................................... 33
Det Faglige Hus .......................................................................................................................................... 34
Digitaliseringsministeriet ............................................................................................................................ 35
Direktoratet for Kriminalforsorgen ............................................................................................................. 36
Djøf ............................................................................................................................................................. 37
Domstolsstyrelsen ....................................................................................................................................... 40
Erhvervsministeriet ..................................................................................................................................... 41
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) .................................................................................................. 42
Færøernes Landsstyre ................................................................................................................................. 47
Gravercentret……………………………………………………………………………………………. 48
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
HK Landsklubben Danmarks Domstole ..................................................................................................... 53
HK Politiet og Anklagemyndigheden ......................................................................................................... 54
Institut for Menneskerettigheder ................................................................................................................. 57
Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet ........................................................................................... 73
Kommunernes Landsforening ..................................................................................................................... 75
Krifa………………….................................................................................................................................76
Københavns Byret………………………………………………………………………………………....80
Miljø- og Ligestillingsministeriet ............................................................................................................... 81
Naalakkersuisut ........................................................................................................................................... 82
Politiforbundet ............................................................................................................................................ 83
Regulatory Institute ..................................................................................................................................... 84
Retspolitisk Forening .................................................................................................................................. 85
Rigspolitiet .................................................................................................................................................. 88
Rigsrevisionen ............................................................................................................................................. 89
Social- og Boligministeriet ......................................................................................................................... 91
TV2 ............................................................................................................................................................. 92
TV2 Regionerne .......................................................................................................................................... 93
Udenrigsministeriet ..................................................................................................................................... 94
Udlændinge- og Integrationsministeriet...................................................................................................... 95
Vestre Landsret ........................................................................................................................................... 96
Østre Landsret ............................................................................................................................................. 97
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0003.png
Sekretariatet
Justitsministeriet
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 22. januar 2025
SAGSNR.: 2024 - 3680
ID NR.: 1069269
Stats- og Menneskeretskontoret
Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed
Ved e-mail af 18. december 2024 har Justitsministeriet anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte udkast.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Advokatrådet bemærker indledningsvis, at det beror på politiske overvejelser, om der
skal tages yderligere skridt til at beskytte offentligt ansattes ytringsfrihed, hvorfor
Advokatrådet som udgangspunkt ikke har bemærkninger til, at lovforslag er
begrænset til at lovfæste de allerede gældende regler.
Advokatrådet bemærker dog, at offentlig virksomhed, der udføres af private, falder
uden for lovens anvendelsesområde, hvorfor sådanne privatansatte ikke vil være
omfattet af offentligt ansattes ytringsfrihed (lovudkastet s. 48). Udlicitering af
offentlig virksomhed til private kan derfor medføre en begrænsning af de ansattes
ytringsfrihed og dermed svække beskyttelsen af de borgere, der modtager ydelser af
den private virksomhed. Advokatrådet foreslår, at Justitsministeriet søger at
tydeliggøre ytringsfriheden for privatansatte, der udfører offentlig virksomhed, f.eks.
ved at udstede en vejledning derom.
Advokatrådet bemærker desuden, at lovens anvendelsesområde giver anledning til
tvivl, idet kriterierne ”som
udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter
og er undergivet intensiv offentlig regulering, intensivt offentligt tilsyn og intensiv
offentlig kontrol” ikke er specielt klare (lovudkastet s. 47ff. og s. 63f.). Advokatrådet
gerne,
at
ministeriet
i
lovforslaget
søgte
yderligere
at
præcisere
anvendelsesområdet.
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
1
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0004.png
Sekretariatet
Advokatrådet finder det positivt, at Justitsministeriet som supplement til
lovforslaget vil opdatere vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed fra
oktober 2016 (lovudkastet s. 6). Advokatrådet foreslår, at et udkast til en opdateret
vejledning sendes i høring med henblik på at sikre så klar og præcis vejledning som
muligt.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
www.advokatsamfundet.dk · [email protected]
2
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0005.png
Til Justitsministeriet
A
tt.: Josefine Dyrberg ([email protected]) & Stats- og Menneske-
retskontoret ([email protected])
Høringssvar over udkast til lovforslag om offentligt ansat-
tes ytringsfrihed
Akademikerne skal venligst kvittere for høringen over udkast til forslag
til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed.
Akademikerne hilser det velkomment, at Regeringen har taget initiativ
til at lovfastsætte offentligt ansatte ytringsfrihed, idet det er afgørende
for et velfungerende demokrati, at offentligt ansatte deltager i den of-
fentlige debat.
Akademikerne finder det derfor også ærgerligt, at lovforslaget alene
kodificerer gældende retspraksis, i stedet for at bruge muligheden til at
forbedre beskyttelsen af offentligt ansatte ytringsfrihed.
Akademikerne vil derfor foreslå, at der i lovforslaget indføres bestem-
melser om forbud mod ansættelsesretlige reaktioner i form af både af-
sked og andre repressalier, omvendt eller delt bevisbyrde, sanktionsbe-
stemmelser i form af godtgørelse i overensstemmelse med principperne
i diskriminationslovgivningen, samt en oplysningspligt for arbejdsgivere.
Akademikerne vil endvidere foreslå, at lovforslaget udvides til også at
omfatte privatansatte der helt eller delvist udfører opgaver for det of-
fentlige.
Den 22. januar 2025
Sagsnr. S-2025-026
Dok.nr. D-2025-1657
maher/
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Nørre Voldgade 106, 1. sal
DK
1358
København K.
E
W
[email protected]
www.ac.dk
Med venlig hilsen
Martin Herss
D: 20603396
E: [email protected]
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0006.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Ida Marie Toft-Jensen
Ida Marie Toft-Jensen
VS: Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed - j.nr. 2024-16418
28. januar 2025 08:10:29
Fra:
Arbejdsretten <[email protected]>
Sendt:
18. december 2024 12:07
Til:
Justitsministeriet <[email protected]>
Emne:
SV: Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed - j.nr. 2024-
16418
Arbejdsretten kan oplyse, at vi ikke har bemærkninger.
Med venlig hilsen
Iben Hvass Birkebæk
Ekspeditionssekretær
T 72 14 20 11
|
[email protected]
Arbejdsretten
Sankt Annæ Plads 5 | 1250 København K | arbejdsretten.dk
|
[email protected]
Når du henvender dig til Arbejdsretten på mail, er vi som domstol forpligtet til at gemme dine personoplysninger.
Du kan læse mere om, hvordan vi behandler din personoplysninger
her.
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0007.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Ida Marie Toft-Jensen
Ida Marie Toft-Jensen
VS: Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed - j.nr. 2024-16418 (BM Id nr.:
671434)
27. januar 2025 11:07:04
InlineImage 1.png
Fra:
Oliver Bendix Gammeljord Mogensen <[email protected]>
Sendt:
21. januar 2025 08:47
Til:
Josefine Dyrberg <[email protected]>; £Stats- og Menneskeretskontoret (951s17)
<[email protected]>
Cc:
Anton Maare <[email protected]>
Emne:
Sv: Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed - j.nr. 2024-
16418 (BM Id nr.: 671434)
Kære Josefine
Tak for høringen. Beskæftigelsesministeriet har umiddelbart ingen bemærkninger hertil.
Venlig hilsen
Oliver Bendix Gammeljord Mogensen
Fuldmægtig
CAIJ
T 21 63 80 22 | [email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20 | 1060 København K
T 72 20 50 00 | [email protected] | www.bm.dk
Ministry of Employment
Holmens Kanal 20 | 1060 Copenhagen
T +45 72 20 50 00 | [email protected] | www.bm.dk
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0008.png
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Dato:
Deres ref.:
Vor ref.:
Sagsbehandler:
22-01-2025
2024-16418
ORG-2024-00151
Ulla Nielsen
Svar på høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed
BUPL takker for muligheden for at kommentere udkastet til lovforslaget og sender hermed bemærkninger til
ministeren.
BUPL kan tilslutte sig FH’s bemærkninger, og har følgende yderligere kommentarer:
Ytringsfriheden bør være en selvfølge i et demokratisk samfund, men sådan oplever pædagogerne det
desværre ikke. De er så dårligt beskyttede, at de fleste hellere tier stille.
Vi ved fra adskillige undersøgelser, senest fra 2021, at over halvdelen af BUPL’s medlemmer undlader at ytre
sig offentligt om arbejdsrelaterede forhold, selvom de har haft behov for det. Størstedelen af dem holder
mund, fordi de frygter negative konsekvenser fra den kommunale arbejdsgiver. Det betyder, at den offentlige
debat mangler bidrag fra de fagpersoner, der ved allermest om børns og unges vilkår. Børn og unge, herunder
særligt sårbare børn og unge, har brug for fagprofessionelle, der tør tale deres sag i offentligheden. Det er
netop på sådanne områder, beskyttelsen af offentligt ansattes ytringsfrihed kan spille en væsentlig rolle.
Lovens formål
Hensigten med lovforslaget er at sende et signal om, at offentligt ansatte kan bruge deres ytringsfrihed og
bidrage til den offentlige debat og dermed, som det også fremgår af justitsministeriets vejledning om offentligt
ansattes ytringsfrihed, være med til at højne det faglige niveau i den offentlige debat – uden at frygte negative
ansættelsesretlige konsekvenser.
Dette formål ser BUPL gerne lovfæstet i en formålsbestemmelse, hvor hensigten med loven beskrives klart.
Privatansatte, der udfører offentlige opgaver
Dagtilbudsområdet består af både kommunale, selvejende og private institutioner, som løfter de samme
opgaver indenfor dagtilbudslovens rammer. Det er af stor vigtighed for BUPL, at beskyttelsen af ytringsfriheden
også kommer til at gælde de af vores medlemmer, der er ansat i private institutioner. Derfor bør loven også
omfatte privatansatte, der helt eller delvist udfører opgaver for det offentlige.
BUPL vil gerne opfordre til, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der kan arbejde videre med fokus på dette
spørgsmål.
Bevisbyrde og godtgørelse
BUPL Forbund
Sundkrogskaj 20 - 2100 København Ø - Tlf. 3546 5000
[email protected] – bupl.dk
Du kan også kontakte os fra
Mit BUPL på bupl.dk
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0009.png
Det er BUPL’s erfaring fra lovgivningen på det ansættelsesretlige område, for eksempel vedr. afskedigelse af
gravide medarbejdere, at bevisbyrderegler (dvs. regler om omvendt eller delt bevisbyrde) og regler om
godtgørelse har den største betydning for arbejdsgivers overholdelse af de regler, der indrammer området.
Det er BUPL’s holdning, at loven uden regler om bevisbyrde og godtgørelsesniveau ikke får den ønskede effekt,
hvorfor BUPL opfordrer til, at loven kommer til at indeholde regler herom.
Med venlig hilsen
Ulla Nielsen
Juridisk konsulent
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0010.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Ida Marie Toft-Jensen
Ida Marie Toft-Jensen
VS: Til JM vedr. høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed (KM F2: 462004)
27. januar 2025 13:31:19
InlineImage 1.png
Fra:
Kirkeret og tværgående jura <[email protected]>
Sendt:
9. januar 2025 09:20
Til:
£Stats- og Menneskeretskontoret (951s17) <[email protected]>; Josefine
Dyrberg <[email protected]>
Emne:
Til JM vedr. høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed (KM
F2: 462004)
Til Justitsministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet har ingen bemærkninger til høring over udkast til forslag til
lov om offentligt ansattes ytringsfrihed.
Der henvises til Justitsministeriets journalnr. 2024-16418.
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0011.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Ida Marie Toft-Jensen
Ida Marie Toft-Jensen
VS: Svar fra Børne- og Undervisningsministeriet: Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes
ytringsfrihed - j.nr. 2024-16418
27. januar 2025 11:09:56
Fra:
Line Marie Bakken Jensen <[email protected]>
Sendt:
17. januar 2025 14:47
Til:
£Stats- og Menneskeretskontoret (951s17) <[email protected]>; Josefine
Dyrberg <[email protected]>
Cc:
Henrik Thode <[email protected]>; Ole Hvilsom Larsen <[email protected]>
Emne:
Svar fra Børne- og Undervisningsministeriet: Høring over udkast til forslag til lov om
offentligt ansattes ytringsfrihed - j.nr. 2024-16418
Sagsnr.: 24/40042
Til Justitsministeriet
Att. Josefine Dyrberg
Børne- og Undervisningsministeriet har den 18. december 2024 modtaget høring over udkast til
forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed. Lovforslaget udmønter den politiske aftale om at
lovfæste offentligt ansattes ytringsfrihed, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne) indgik med Dansk Folkeparti i april 2024.
Vi noterer os, at lovforslaget har til formål at lovfæste de gældende regler om offentligt ansattes
ytringsfrihed og fastsætte en samlet lovregulering af offentligt ansattes ytringsfrihed.
Endvidere noterer vi os, at der med lovforslaget ikke er tilsigtet ændringer i offentligt ansattes
ytringsfrihed i forhold til de rettigheder, offentligt ansatte har efter gældende ret, og at grænserne for
offentligt ansattes ytringsfrihed således fortsat skal fastlægges efter de kriterier, der er blevet udviklet
gennem bl.a. retspraksis, praksis fra Folketingets Ombudsmand og praksis fra det fagretlige system.
Den foreslåede regulering i lovgrundlaget indeholder således skønsprægede afvejningsregler, som
efterlader rum til, at retstilstanden fortsat skal kunne gennemgå løbende udvikling og tilpasning
gennem praksis.
Vi noterer os, at der i lovforslagets almindelige bemærkninger i forhold til følgevirkninger af lovlige
ytringer refereres til, at Folketingets Ombudsmand har anerkendt, at følgevirkningerne af en lovlig
ytring kan danne grundlag for udøvelse af ledelsesreaktioner. I den forbindelse nævnes praksis fra
Folketingets Ombudsmand, hvori bl.a. decorum (værdighedskravet) er nævnt.
Vi noterer os, at en lovlig ytring således ikke i sig selv kan føre til negative ansættelsesretlige
reaktioner som f.eks. afskedigelse eller andre former for direkte eller indirekte sanktionering, men at
følgevirkningerne af en lovlig ytring dog vil kunne danne grundlag for negative ansættelsesretlige
reaktioner. Dette er gentaget i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2.
Gennem årene er børne- og undervisningsministeren blevet stillet udvalgsspørgsmål om bl.a. pro-
palæstinensiske budskaber i klasseværelset og om en børnehaveklasseleder, som ønsker staten
Israel udslettet og bakker op om Hamas’ handlinger, kan undervise børn i den danske folkeskole m.v.
I sidstnævnte tilfælde har ministeren i svar til Folketinget, jf. BUU Alm.del - endeligt svar på
spørgsmål 31 (folketingsåret 2023-24), udtalt, at »offentligt ansatte skal overholde de regler og
principper, der gælder for stillingen og arbejdsopgavernes udførelse. Det forventes også, at den
ansatte både på arbejdet og i fritiden udviser adfærd, der er passende i forhold til stillingen.(…) En
offentligt ansats udtalelser på sociale medier skal således vurderes i forhold til reglerne om offentligt
ansattes ytringsfrihed og i forhold til værdighedskravet.«
Eftersom der ikke er tilsigtet ændringer i retstilstanden vedr. offentlige ansattes ytringsfrihed, og
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0012.png
værdighedskravet ikke synes at være ekspliciteret yderligere i lovforslaget, antager vi, at
værdighedskravet, der hviler på et ulovbestemt grundlag, også fremover vil kunne inddrages i
beslutningen om at udøve en ledelsesreaktion på baggrund af de følgevirkninger, som en lovlig ytring
afstedkommer. Vi lægger således til grund, at ovennævnte udvalgssvar også vil være retvisende efter
et vedtaget lovforslag.
Børne- og Undervisningsministeriet har ikke yderligere at bemærke.
Med venlig hilsen
Line Marie Bakken Jensen
Specialkonsulent
Departementet
Juridisk Kontor
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00
Direkte telefon: 2052 9339
Mail:
[email protected]
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0013.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Ida Marie Toft-Jensen
Ida Marie Toft-Jensen
VS: Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed - j.nr. 2024-16418
27. januar 2025 13:35:41
Fra:
£Staben (957s30) <[email protected]>
Sendt:
20. december 2024 09:56
Til:
£Stats- og Menneskeretskontoret (951s17) <[email protected]>; Josefine
Dyrberg <[email protected]>
Emne:
SV: Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed - j.nr. 2024-
16418
Kære Josefine
Civilstyrelsen har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Louise Machon Jensen
Chefkonsulent
Toldboden 2, 2. sal
8800 Viborg
Tlf.: 72688359
Direkte: 21396273
[email protected]
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0014.png
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0015.png
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0016.png
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0017.png
Justitsministeriet
Att.: [email protected] og [email protected]
Høringssvar om lovforslag om offentligt an-
sattes ytringsfrihed
22. januar 2025
SKLA
Dok ID: 431802
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har den 18. december 2024 modtaget
høring fra Justitsministeriet om forslag til lov om offentligt ansattes yt-
ringsfrihed.
DA takker for modtagelsen heraf.
DA varetager private arbejdsgiveres interesser, derfor er det afgørende, at
der i forbindelse med lovfæstelsen af de gældende regler om offentligt
ansattes ytringsfrihed ikke ændres på, hvilke medarbejdergrupper, der er
omfattet af definitionen ”offentligt ansatte”.
DA´s bemærkninger angår således i det væsentligste lovforslagets defini-
tion af offentligt ansatte – lovforslagets § 1 samt lovforslagets bemærknin-
ger herom.
DA har forstået, at definitionen af offentligt ansatte i lovforslaget svarer
til den definition, som kan genfindes i forvaltningslovens § 1, stk. 1 & 2
samt offentlighedslovens 2 – og kerneområdet for lovforslaget er ansatte
ved den offentlige forvaltning forstået, som ansatte, der hører til den stats-
lige, regionale eller kommunale forvaltning, særlige nævn, råd eller sær-
lige forvaltningsmyndigheder.
Selvstændige offentlige virksomheder, som for eksempel DSB er ligeledes
omfattet af begrebet den offentlige forvaltning – og dermed omfattet af
lovforslaget. Det følger af den hidtidige ombudsmandspraksis.
Dette har DA ingen bemærkninger til.
DA finder derimod, at det ikke fremgår tilstrækkeligt klart, hvilke ansatte
som omfattes i forhold til lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 2. Der er tale om
ansatte ved selvejende institutioner, foreninger, fonde mv., der er oprettet
på privatretligt grundlag, og som udøver offentlig virksomhed af mere
omfattende karakter og er undergivet intensiv offentlig regulering, inten-
sivt offentligt tilsyn og intensiv offentlig kontrol.
Vester Voldgade 113
1552 København V
Tlf.: 33 38 90 00
CVR 16834017
[email protected]
da.dk
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0018.png
Lovforslaget giver derfor anledning til betænkeligheder, idet det lægger
op til, at ansatte på selvejende institutioner, der er oprettet på privatretligt
grundlag, herunder institutioner med driftsoverenskomst, vil blive om-
fattet af lovforslaget på baggrund af henvisningen til forvaltningslovens §
1, stk. 2, nr. 2, jf. side 64 i lovforslaget. Dansk Arbejdsgiverforening finder
det afgørende, at privat ansatte ikke omfattes af lovforslaget.
På denne baggrund, så kunne det være hensigtsmæssigt om formulerin-
gerne på siderne 62-64 ændres.
Der fremgår for eksempel følgende på side 62:
Som udgangspunkt er institutioner, foreninger og selskaber, der er organiseret på
privatretligt grundlag, ikke en del af den offentlige forvaltning. Det gælder, uan-
set om den virksomhed, der udøves, ganske kan sidestilles med den, som sædvan-
ligvis udøves af forvaltningsmyndigheder. Dette gælder også selskaber, hvor sta-
ten som aktionær, interessent eller lignende ejer f.eks. 100 pct. af selskabet. Lige-
ledes er private foreninger, institutioner, selskaber m.v., der udfører opgaver for
det offentlige i medfør af bestemmelser i lov eller efter aftale, herunder licitation,
som klart udgangspunkt ikke omfattet.
Det forslås i stk. 3, at der ved offentligt ansat i denne lov forstås personer, der er
ansat ved de i stk. 1 og 2 nævnte myndigheder og institutioner m.v.
Formålet med bestemmelsen er, at det i lovteksten klart defineres, hvornår en per-
son kan anses som offentligt ansat og dermed er omfattet af reguleringen i den
foreslåede lov.
DA skal i den sammenhæng henlede opmærksomheden på det åbne sam-
råd i retsudvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed afviklet den 9. ja-
nuar 2025, hvor justitsminister Peter Hummelgaard (S) cirka fem et halvt
minut inde i samrådet udtaler følgende:
”Derfor omfatter lovforslaget
ikke
privat ansatte,
der udfører opgaver for det offentlige.”
(citat fra samrådet,
DA´s fremhævning).
DA lægger afgørende vægt på denne udtalelse i samrådet - og foreslår på
den baggrund, at dette tilføjes i lovbemærkninger således, at der ikke kan
være tvivl om, hvilket ansatte der er omfattet af lovforslaget. Dette så der
i relation til forvaltningslovens § 1, stk. 2, nr. 2, ikke er tvivl om, hvilke
ansatte der er omfattet af lovforslaget. Det er i den sammenhæng særde-
leshed væsentligt, at ansatte på selvejende institutioner med driftsover-
enskomst ikke omfattes af lovforslaget. Dette skyldes, at der er tale om
private virksomheder tegner en driftsoverenskomst med en kommune
med henblik på varetagelsen af en konkret opgave. Efter udløbet af drifts-
overenskomsten, så ophører tilknytning til det offentlige. Der er således
tale om private virksomheder med privat ansatte medarbejdere, der ud-
fører opgaver for det offentligt. Skulle privat ansatte på private
Side 2/3
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0019.png
virksomheder med driftsoverenskomst blive omfattet af lovforslaget, så
ville det betyde, at virksomheden i periode med driftsoverenskomst
skulle forholde sig til de ansattes ytringsfrihed og efter udløbet af drifts-
overenskomsten til den loyalitetspligt, der gælder for privat ansatte. Det
vil være særdeles uhensigtsmæssigt for de omfattede virksomheder.
DA bifalder de anførte bemærkninger på side 63, hvor af det tydeligt
fremgår, at ansatte på privathospitaler, privat døgninstitutioner mv. ikke
er omfattet af loven. Det samme gør sig i gældende i forhold til privatan-
satte vikarer, der udfører arbejde for de pågældende myndigheder, insti-
tutioner mv., som heller ikke omfattes af loven. DA skal i den sammen-
hæng også støtte lovforslagets bemærkninger og bemærke, at det ville
være stærkt uhensigtsmæssigt, såfremt disse blev omfattet.
DA skal afslutningsvist bemærke, at det er væsentligt, at der foretages en
klar afgrænsning i forhold til det private arbejdsmarked.
Baggrunden for dette er, at medarbejdere på det private arbejdsmarked, i
højere grad end offentligt ansatte, er begrænset af loyalitetsforpligtelsen
over for deres arbejdsgiver. En offentlig kritik af en privat arbejdsgiver
kan koste kunder og omsætning mv. og dermed true arbejdsgiverens ek-
sistensgrundlag. Det er derfor som udgangspunkt uforeneligt med loyali-
tetspligten i ansættelsesforholdet at ytre sig kritisk om arbejdsgiveren of-
fentligt. Dette er derimod ikke tilfældet for en offentlig myndighed, som
er finansieret af borgernes skattekroner for at tjene samfundsmæssige for-
mål.”
DA står naturligvis til rådighed for en eventuel uddybning af ovenstående
bemærkninger.
Side 3/3
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Stine Kenneth Larsen
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0020.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Ida Marie Toft-Jensen
Ida Marie Toft-Jensen
VS: Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed - j.nr. 2024-16418
27. januar 2025 13:33:21
image002.png
image003.png
image005.png
Fra:
Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza <[email protected]>
Sendt:
6. januar 2025 11:27
Til:
£Stats- og Menneskeretskontoret (951s17) <[email protected]>; Josefine
Dyrberg <[email protected]>
Emne:
SV: Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed - j.nr. 2024-
16418
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Christian Fuglsang og Josefine Dyrberg
Dansk Folkeoplysnings Samråd takker for muligheden for at kommentere på dette lovforslag.
Vi har ingen bemærkninger.
Bedste hilsner
Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza
Public Affairs- og kommunikationskonsulent
Direkte telefon: 3326 0371
Dansk Folkeoplysnings Samråd
Nytorv 7. 1. sal.
1450 København K
3315 1466
www.dfs.dk
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0021.png
21. januar 2025
Til Justitsministeriet
fremsendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
Vedr. forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed, høring
Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation, DJ, skal hermed komme med
sit høringssvar til udkast til lovforslag om offentligt ansattes ytringsfrihed.
DJ har igennem mange år sammen med en række andre fagforeninger og
organisationer argumenteret for nødvendigheden af en bedre sikring af de offentligt
ansattes ytringsfrihed.
Formelt og principielt er retsstillingen allerede i dag ganske klar: Der er en
grundlovssikret ytringsfrihed, og den gælder selvfølgelig også offentligt ansatte.
Men virkeligheden er en anden: Alt for mange offentligt ansatte er desværre
i tvivl, om de må ytre sig om forholdene på deres arbejdsplads. Derfor holder man
sig tilbage fra at gøre det. Og begrundelsen er ikke mindst frygten for, at ytringerne
kan få ansættelsesmæssige konsekvenser af den ene eller den anden art.
Det fastslår flere undersøgelser, også blandt DJ’s offentligt ansatte medlemmer.
Det er et stort problem af to grunde: For det første fordi det dermed begrænser den
enkelte persons ytringsfrihed. Og for det andet fordi det begrænser den viden, som
alle borgere kunne have fået om, hvordan virkeligheden er i den offentlige sektor.
Derfor hilser vi det fra DJ’s side meget velkomment, at regeringen har taget
initiativ til en selvstændig lov om offentligt ansattes ytringsfrihed.
Vi mener imidlertid ikke, at det konkrete udkast til loven er tilstrækkeligt til at
opfylde formålet om at sikre og understøtte denne ytringsfrihed.
Det fremgår af justitsministerens udtalelser og bemærkningerne til udkastet, at loven
udelukkende har til hensigt at lovfæste og kodificere de allerede gældende regler.
Som nævnt i indledningen af dette høringssvar, så har det i praksis vist sig ikke at
være tilstrækkeligt: Uanset den formelle ret til at kunne ytre sig, er der alt for mange,
der ikke gør det af frygt for konsekvenserne.
Derfor er det efter DJ’s mening nødvendigt at udbygge forslaget væsentligt,
og det bør ske på følgende måde:
1/2
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0022.png
Formålet med loven skal stå klart: Det er at sikre og understøtte de offentligt
ansattes ytringsfrihed – både af hensyn til den enkelte ansatte og af hensyn til
den offentlige debat og meningsdannelse.
Det skal tydeligt fremgå, at hvis man som offentligt ansat udtaler sig på egne vegne,
hvis man udtrykker sig korrekt og ordentligt, og ikke bryder sin tavshedspligt, så har
man grundlæggende ret til at sige, hvad man vil.
Også selv om det er kritisk. Og også selv om man ikke først har rejst sin kritik internt
eller har orienteret sin chef på forhånd.
Dette vil i givet fald ikke være i strid med nogen loyalitetspligt. Og en arbejdsgiver
må ikke anvende negative ledelsesmæssige reaktioner over for en lønmodtager, der
på denne måde har benyttet sig af sin ret til at ytre sig.
Loven skal også dække privatansatte, der udfører offentlige opgaver.
Det er efter DJ’s mening nødvendigt, at loven også dækker privatansatte, der løser
opgaver for det offentlige, og ansatte i private virksomheder, der samarbejder med
offentligt ansatte.
Der skal være omvendt eller delt bevisbyrde.
Hvis en lønmodtager oplever nogle negative ledelsesmæssige reaktioner,
og hvis vedkommende kan underbygge en formodning om, at disse reaktioner
hænger sammen med, at vedkommende har ytret sig vedrørende arbejdspladsen,
så bør det påhvile arbejdsgiveren at bevise, at de pågældende negative reaktioner
ikke skyldes, at den ansatte lovligt har benyttet sig af sin ret til at ytre sig.
Der skal være ret til en godtgørelse.
Hvis en lønmodtager afskediges i strid med lovens bestemmelser, skal arbejds-
giveren betale en godtgørelse. Godtgørelsens størrelse kan eksempelvis være i
overensstemmelse med principperne i ligebehandlingsloven.
Størrelsen skal medvirke til at sikre, at loven har en reel og præventiv virkning.
Der skal være en forpligtelse til at oplyse om ytringsfriheden.
I selve loven og i forbindelse med lovens implementering i praksis skal de offentlige
ledelser forpligtes til at give ansatte – og ikke mindst nyansatte – reel information
om deres ret til at ytre sig.
Hvis dette høringssvar giver anledning til uddybende spørgsmål, står DJ til rådighed.
Venlig hilsen
Hans Jørgen Dybro
politisk chefrådgiver
[email protected]
2/2
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0023.png
Justitsministeriet
Att.: Justitsminister Peter Hummelgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Den: 22. januar 2025
Sagsnr.: 20/13517
Høringssvar over forslag til Lov om offentligt ansattes yt-
ringsfrihed
Dansk Sygeplejeråd vil gerne takke for muligheden for at komme med kom-
mentarer til lovforslaget om offentligt ansattes ytringsfrihed. Dansk Sygeple-
jeråds høringssvar afgives som et supplement til Fagbevægelsens Hovedor-
ganisations høringssvar, som Dansk Sygeplejeråd bakker op om.
Dansk Sygeplejeråd har i mange år arbejdet for, at offentligt ansattes yt-
ringsfrihed lovfæstes og på den baggrund ser vi lovforslaget som et positivt
skridt i den retning fra regeringens side.
Dansk Sygeplejeråd havde imidlertid gerne set, at lovforslaget gik videre end
til udelukkende at lovfæste de allerede gældende regler i form af den prak-
sis, der er fra Ombudsmandens udtalelser, retspraksis og fagretlige sager.
Det skyldes ikke mindst, at det efter vores opfattelse vil være gavnligt for pa-
tientsikkerheden, hvis sygeplejersker og andet sundhedspersonale i højere
grad bidrager til den offentlige debat og står frem, når de oplever kritisable
forhold.
Mere konkret havde Dansk Sygeplejeråd gerne set, at lovforslaget indeholdt
en større beskyttelse af de offentligt ansattes ytringsfrihed i form af delt be-
visbyrde og godtgørelse, som fastlægges i overensstemmelse med princip-
perne i lige- og forskelsbehandlingsloven.
Dansk Sygeplejeråd foretog i 2023 en Megafonundersøgelse, der desværre
viste, at
38% af sygeplejerskerne angiver, at de har oplevet kritisable forhold
på deres arbejdsplads, som de mener, at offentligheden burde have
kendskab til.
9% af dem, der har oplevet kritisable forhold, har fortalt offentlighe-
den om disse. Det svarer til, at 34% af sygeplejerskerne har oplevet
kritisable forhold på arbejdspladsen, men ikke fortalt offentligheden
om disse forhold.
23% ytrer sig ikke, fordi de tidligere har oplevet, at de eller kollegaer
er blevet mødt med kritik/sanktioner fra ledelsen side ved offentlige
ytringer. Og 25% tør ikke ytre sig af frygt for at blive fyret.
Undersøgelsen understøtter behovet for, at der sikres en større beskyttelse
af de offentligt ansattes ytringsfrihed.
Derudover vil Dansk Sygeplejeråd opfordre til, at man overvejer at udvide
lovforslagets anvendelsesområde til også at omfatte privatansatte, der udfø-
rer opgave for det offentlige. Her tænker vi bl.a. på sygeplejersker, udsendt
af private vikarbureauer, sygeplejersker ansat på privathospitaler og syge-
plejersker ansat i læge- og speciallægepraksis.
Dansk Sygeplejeråd
Sankt Annæ Plads 30
DK-1250 København K
mandag-torsdag 9.00-16.00
fredag 9.00-15.00
Tlf:
+45 33 15 15 55
www.dsr.dk
[email protected]
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0024.png
Dansk Sygeplejeråd finder, at beskyttelseshensynet for disse grupper er lige
så stort som for de offentligt ansatte sygeplejersker i stat, regioner og kom-
muner, når det holdes op overfor lovforslagets formål, som er at ”bidrage til
at kvalificere den offentlige debat uden frygt for negative ansættelsesmæs-
sige reaktioner”.
I Dansk Sygeplejeråd har vi omkring 4.800 medlemmer, som er ansat på
disse områder, og som qua deres daglige sygeplejefaglige virksomhed og
indsigt er lige så vigtige aktører som de af vores medlemmer, der er ansat i
stat, regioner og kommuner.
Dansk Sygeplejeråd vil derudover opfordre til at man overvejer, at forbuddet
mod ”negative ansættelsesretlige reaktioner på grund af ytringer, som frem-
sættes på egne vegne” udvides til også at gælde ved manglende ansættelse
eller blokering fra at få vikararbejde på regionernes hospitaler og i kommu-
nerne. I Dansk Sygeplejeråd ser vi desværre eksempler på, at medlemmer
ikke tilbydes faste ansættelser og eller blokeres fra at få vikarvagter på hos-
pitalerne/kommunerne, hvis de har ytret sig negativt eller kritisk i den offent-
lige debat om forholdene på afdelingerne/kommunerne mv.
Som retsstillingen er i dag, er der begrænsede muligheder for at føre sager
og herunder løfte bevisbyrden for, at det er den eller de negative eller kriti-
ske ytringer, der gør, at den/de pågældende ikke tilbydes faste stillinger eller
får vagter fra vikarbureauerne.
Dansk Sygeplejeråd opfordrer samlet til, at effekten af lovens evalueres in-
denfor en kortere periode og at det sker ved nedsættelse af en arbejds-
gruppe med inddragelse af arbejdsmarkedets væsentligste parter.
Med venlig hilsen
Dorthe Boe Danbjørg
Forkvinde, Dansk Sygeplejeråd
Side 2 af 2
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0025.png
Justitsministeriet
Stats- og Menneskeretskontoret
Sendt til: [email protected] og [email protected]
Sagsnr.: 2024-16418
21. januar 2025
Høringssvar over forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed
Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar. Dette høringssvar er udarbejdet i
samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for ansættelsesret.
Overordnede bemærkninger
Lovforslaget har ifølge de indledende bemærkninger til formål dels at lovfæste de gældende regler
om offentligt ansattes ytringsfrihed, dels at sende et ”stærkt signal” om opbakning til offentlige
ansattes brug af deres ytringsfrihed, og dels at skabe et samlet overblik over reglerne. Der tilsigtes
således med lovforslaget ikke en ændring af den nuværende retstilstand.
Eftersom lovforslaget ikke tilsigter en ændring af den nuværende retstilstand, men Justitsministeriet
samtidig oplyser, at de - som supplement til lovforslaget - vil opdatere vejledningen om offentligt
ansattes ytringsfrihed, antager Danske Advokater, at der alene sigtes til konsekvensrettelser, så
Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed ikke ændres materielt.
Bemærkningerne til lovforslaget er i vidt omfang en beskrivelse af gældende ret, herunder navnlig en
opremsning af den praksis, hvorpå offentligt ansattes ytringsfrihed støttes. Det samlede overblik, som
loven har til formål at skabe, er således i høj grad henvist til forarbejderne, og ikke selve lovteksten. Vi
bemærker i denne sammenhæng, at lovteksten synes at afspejle gældende ret.
Danske Advokater støtter
derfor op om lovforslaget om offentligt ansattes ytringsfrihed og har alene
følgende få bemærkninger til selve lovteksten.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Nyt stk. 1. Formål med loven
Danske Advokater opfordrer til,
at loven indledes med en formålsbestemmelse, der klart angiver
hensigten med loven, da loven alene er en kodificering af gældende ret. Dette vil styrke forståelsen af
lovens baggrund, når den skal anvendes i praksis.
Ad § 2, stk. 1
Danske Advokater bemærker,
at man i lovforslaget har valgt ikke at indsætte en bestemmelse om
konsekvenserne af overtrædelse af forbuddet med at udsætte offentligt ansætte for repressalier m.v.
Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.
+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk
Side 1 af 2
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0026.png
§ 2, stk. 2, nr. 1
Danske Advokater anbefaler,
at ordlyden i lovens § 2, stk. 2, nr. 1, ændres fra:
”eller i det omfang, det i
øvrigt følger af anden lovgivning, at en oplysning ikke kan videregives” til: ”eller i det omfang, det i
øvrigt følger af anden lovgivning, at en videregivelse af en oplysning er uberettiget”.
Baggrunden for anbefalingen er, at oplysningerne i teorien godt kan videregives, men en videregivelse
vil være uberettiget.
Nyt § 2, stk. 3
I de almindelige bemærkninger 2.3.2.2. står, at bestemmelsen ikke regulerer offentligt ansattes
meddeleret eller offentligt ansattes adgang til at indberette oplysninger efter whistleblowerloven.
Danske Advokater anbefaler,
at dette skrives direkte ind i loven i et nyt § 2, stk. 3, så det fremgår
direkte af lovteksten, at bestemmelsen ikke regulerer eller påvirker offentlige ansattes meddeleret
eller offentlige ansattes adgang til at indberette oplysninger efter whistleblowerloven.
Afsluttende bemærkninger
Danske Advokater står gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.
Med venlig hilsen
Charlotte Hvid Olavsgaard
Juridisk konsulent
Danske Advokater | Vesterbrogade 32, 1620 København V.
+45 33 43 70 00 | [email protected] | www.danskeadvokater.dk
Side 2 af 2
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0027.png
Mediernes Hus
Kalkbrænderiløbskaj 4
2100 København Ø
+45 33 97 40 00
[email protected]
www.danskemedier.dk
Justitsministeriet
Att.: Stats- og Menneskeretskontoret
Sendt pr. email til
[email protected]
og
[email protected]
21. januar 2025
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed
Danske Medier har med tak modtaget Justitsministeriets høring over udkast til forslag til lov om
offentligt ansattes ytringsfrihed, som følger op på den politiske aftale mellem regeringen og Dansk
Folkeparti fra april 2024 om lovfæstelse af de gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed.
Foreningen ønsker hermed at fremkomme med nogle få bemærkninger til lovudkastet.
Generelle bemærkninger
Danske Medier støtter en lovfæstelse af de gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed.
Foreningen udgjorde da også en del af det mindretal i Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed
og whistleblowerordninger, som allerede i 2015 anbefalede lovfæstelse, jf. betænkning 1553/2015.
Fra at udgøre et mindretalssynspunkt i 2015 blev ønsket om lovfæstelse til en anbefaling fra flertallet
i Ytringsfrihedskommissionen. Denne anbefaling byggede videre på mindretalsudtalelsen fra 2015, jf.
betænkning 1573/2020. Danske Medier støttede derfor kommissionsflertallets anbefaling.
Danske Medier bakker fortsat op om en lovfæstelse, men det er magtpåliggende for foreningen, at
lovfæstelsen ikke i praksis kan risikere at indskrænke offentligt ansattes ytringsfrihed i forhold til den
gældende retstilstand.
Danske Medier noterer, at det af lovudkastets indledning (side 5) fremgår, at formålet er at lovfæste
de gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed og fastsætte en samlet lovregulering heraf,
og at der ikke med lovforslaget er tilsigtet ændringer i offentligt ansattes ytringsfrihed i forhold til de
rettigheder, som offentligt ansatte har efter gældende ret. Dette gentages under bemærkningerne til
lovforslagets § 2 (side 69). Endelig fremgår det af Justitsministeriets overvejelser (side 46), at den
foreslåede lovfæstelse er udtryk for en kodificering af de rammer, som er udviklet af domstolene,
Folketingets Ombudsmand og det fagretlige system.
Danske Medier kan imidlertid konstatere, at lovudkastets ordlyd på en række punkter afviger fra
gældende ret. Det er derfor foreningens opfattelse, at der er behov for en række justeringer, inden
et lovforslag fremsættes for Folketinget.
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0028.png
Konkrete bemærkninger til lovudkastet
Ad § 2, stk. 1
”Negative ansættelsesretlige reaktioner” er defineret
på side 67f i lovudkastet. Danske Medier er
selvsagt enig i, at offentligt ansatte ikke må mødes med negative ansættelsesretlige reaktioner på
grund af ytringer, som fremsættes på egne vegne, men foreningen finder det uklart, om § 2, stk. 1,
giver mulighed for, at offentligt ansatte mødes med
andre
negative reaktioner end ansættelsesretlige
på grund af disse ytringer.
For at modvirke denne uklarhed bør lovforslaget efter Danske Mediers opfattelse formuleres mere
præcist. Det bemærkes i den forbindelse, at der i omtalen af Justitsministeriets vejledning om
offentligt ansattes ytringsfrihed (side 8) henvises til, at
”offentligt ansatte som udgangspunkt
ikke kan
afskediges, degraderes
eller på anden måde mødes med negative konsekvenser på jobbet
på grund af
deres ytringer”.
[Danske Mediers fremhævning]
Lovudkastet må endvidere antages at forudsætte, at en ytring for at være omfattet af § 2 skal angå
den offentligt ansattes arbejdsplads i et eller andet omfang, således som det er tilfældet i de sager,
der kendes fra praksis. Dette specificeres imidlertid på intet sted, og § 2 må derfor læses således, at
bestemmelsen også omfatter ytringer uden nogen som helst relevans for den offentligt ansattes job,
hvilket giver anledning til forståelsesproblemer i stk. 2, jf. bemærkningerne nedenfor. Konciperingen
af lovudkastet lever dermed ikke op til Justitsministeriets ambition om, at
”det
i lovgrundlaget klart
bør fastslås, i hvilke situationer offentligt ansattes ret til at ytre sig på egne vegne er begrænset”,
jf.
Justitsministeriets overvejelser (side 47).
Ad § 2, stk. 2, nr. 2
Det fremgår af § 2, stk. 2, nr. 2, at reglen om, at offentligt ansatte ikke må mødes med negative
ansættelsesretlige reaktioner på grund af ytringer, som fremsættes på egne vegne, ikke finder
anvendelse,
hvis ”ytringen er freds- eller ærekrænkende”.
Danske Medier finder for det første, at denne undtagelse er alt for bredt formuleret, da den omfatter
enhver
ytring, som er fremsat på den offentligt ansattes egne vegne, jf. stk. 1. Hvis dette skal tages
for pålydende, vil det efter foreningens vurdering betyde, at en offentligt ansat, som f.eks. har
fremsat en ærekrænkende ytring om sin nabo, lovligt kan mødes med negative ansættelsesretlige
reaktioner. Dette synes ikke at være i overensstemmelse med gældende ret.
Danske Medier finder det for det andet uklart, om undtagelsens
ord ”er” betyder, at
ytringens
karakter af freds- eller ærekrænkende skal være fastslået af domstolene, eller om det er hensigten,
at det overlades til den offentligt ansattes arbejdsplads at vurdere, hvornår en ytring er freds- eller
ærekrænkende. Det bidrager til uklarheden, at der i lovudkastet (side 8, 56 og 72) omtales ytringer,
”der
har
karakter af
en ærekrænkelse, jf. straffelovens § 267”. [Danske Mediers fremhævning]
Side 2 af 4
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Danske Medier opfatter henvisningen til straffelovens § 267 således, at undtagelsen alene vedrører
ytringer, der af domstolene er fundet strafbare, men uanset om dette er en korrekt antagelse, bør
området for undtagelsen efter foreningens vurdering præciseres nøje.
Ad § 2, stk. 2, nr. 3
Det fremgår af § 2, stk. 2, nr. 3, at reglen om, at offentligt ansatte ikke må mødes med negative
ansættelsesretlige reaktioner på grund af ytringer, som fremsættes på egne vegne, ikke finder
anvendelse, hvis ytringen er fremsat i urimelig grov form, eller hvis der er tale om åbenbart urigtige
oplysninger om væsentlige forhold inden for den offentligt ansattes eget arbejdsområde.
Danske Medier konstaterer for så vidt angår første led, at undtagelsen omfatter
enhver
ytring, der er
fremsat ”i urimelig grov form”
på den offentligt ansattes egne vegne, jf. stk. 1, uanset hvad ytringen
vedrører. Undtagelsen
eksemplificeres
i lovudkastet (side 57) med
ytringer ”om arbejdsgiveren eller
om kolleger”,
men eksemplificeringen understreger netop, at undtagelsen ikke er begrænset hertil.
Dette vil efter foreningens vurdering betyde, at en offentligt ansat, som f.eks. har fremsat en ytring
om sin tidligere partner i urimelig grov form, lovligt kan mødes med negative ansættelsesretlige
reaktioner. Dette synes heller ikke at være i overensstemmelse med gældende ret.
Som kontrast til det ovenfor anførte bemærkes for så vidt angår andet led, at denne undtagelse
vedrørende ”åbenbart urigtige oplysninger”
er begrænset
til ”væsentlige forhold inden for den
offentligt ansattes eget arbejdsområde”. Her kan den ansatte således ikke mødes med negative
ansættelsesretlige reaktioner i forhold til åbenbart urigtige oplysninger, der er fremsat om
andre
forhold.
Ad § 2, stk. 2, nr. 4
Det fremgår endelig af § 2, stk. 2, nr. 4, at reglen om, at offentligt ansatte ikke må mødes med
negative ansættelsesretlige reaktioner på grund af ytringer, som fremsættes på egne vegne, ikke
finder anvendelse, hvis hensynet til myndighedens eller institutionens m.v. interne beslutningsproces
og funktionsevne i særlige tilfælde tilsiger det.
Danske Medier konstaterer, at der med bestemmelsens ordlyd refereres til den på side 29 nævnte
afgørelse fra Folketingets Ombudsmand, FOB 87.237. Foreningen finder imidlertid, at ordlyden i sig
selv giver indtryk af et betydeligt bredere anvendelsesområde end det, der fremgår af den nævnte
afgørelse. Det fremgår da også af lovudkastets bemærkninger (side 57f og 73f), at begrænsningen
normalt kun
gælder for ”centralt placerede medarbejdere,
der har medvirket i beslutningsprocessen”
og
”alene
vedrører udtalelser om sager inden for den pågældendes eget arbejdsområde”
m.v.
Danske Medier opfordrer Justitsministeriet til at tydeliggøre indholdet af § 2, stk. 2, nr. 4, så det
bliver klart, at bestemmelsen er i overensstemmelse med gældende ret, herunder FOB 87.237.
Side 3 af 4
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Sanktioner
Danske Medier bemærker, at der ikke i lovudkastet fastsættes sanktioner vedrørende offentlige
myndigheders overtrædelse af § 2. Foreningen lægger til grund, at den manglende fastsættelse af
sanktioner i loven betyder, at praksis vedrørende uberettigede ansættelsesretlige reaktioner
fra
domstolene og fra det fagretlige system
videreføres.
Foreningen finder, at der med fordel kan gøres en bemærkning herom i lovforslaget.
Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående ønskes uddybet. Henvendelser
herom kan rettes til undertegnede på telefon 2227 1110 eller email [email protected].
Venlig hilsen
Danske Medier
Holger Rosendal
Chefjurist
Side 4 af 4
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0031.png
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0032.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Ida Marie Toft-Jensen
Ida Marie Toft-Jensen
VS: Høringssvar - sagsnr. 2024-16418
27. januar 2025 10:17:29
Fra:
Anders Raagaard <[email protected]>
Sendt:
22. januar 2025 11:46
Til:
£Stats- og Menneskeretskontoret (951s17) <[email protected]>; Josefine
Dyrberg <[email protected]>
Cc:
Mette Lyster Knudsen <[email protected]>
Emne:
Høringssvar - sagsnr. 2024-16418
Til Justitsministeriet
Justitsministeriet har ved mail af 18. december 2024 hørt Dommerforeningen over udkast til forslag til
lov om offentligt ansattes ytringsfrihed.
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
Der lægges med udkastet op til at lovfæste offentligt ansattes ytringsfrihed, bl.a. for at skabe et bedre
overblik og for at sende et signal om, at offentligt ansatte kan gøre brug af deres ytringsfrihed uden
frygt for negative ansættelsesretlige konsekvenser. Der er således tale om en kodificering af den
retstilstand, der allerede gælder.
Forslaget omfatter alene ansatte i den offentlige forvaltning, hvilket efter sædvanlig terminologi fx ikke
omfatter ansatte ved domstolene eller Folketinget. Dommerforeningen bemærker hertil, at det henset
til lovens formål kunne overvejes at lade loven omfatte disse personalegrupper for derved at
tydeliggøre, at også sådanne offentligt ansatte nyder samme beskyttelse – også selv om de ikke er
en del af den offentlige forvaltning.
Udkastet giver ikke i øvrigt Dommerforeningen anledning til bemærkninger.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2024-16418.
På vegne af
Mette Lyster Knudsen
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Landsdommer
Vestre Landsret
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0033.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Ida Marie Toft-Jensen
Ida Marie Toft-Jensen
VS: Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed - j.nr. 2024-16418
27. januar 2025 10:28:16
Fra:
Politiklagemyndigheden <[email protected]>
Sendt:
21. januar 2025 10:40
Til:
£Stats- og Menneskeretskontoret (951s17) <[email protected]>; Josefine
Dyrberg <[email protected]>
Emne:
SV: Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed - j.nr. 2024-
16418
Til Justitsministeriet
Politiklagemyndigheden har ikke bemærkninger til ovenfornævnte høring.
Med venlig hilsen
Anne
Anne Skov Anhøj
Specialkonsulent
Frederiks Plads 42, 8. og 9. sal
8000 Aarhus C
Tlf. 41 78 35 00
Direkte tlf. 41 78 35 01
www.politiklagemyndigheden.dk
www.bevismiddeltilsynet.dk
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0034.png
Justitsministeriet
Stats- og Menneskeretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Esbjerg, 16. januar 2025
SagsID: MABO-1601025
Martin Bondesen
[email protected]
Direkte tlf.: 7912 81 80
Sendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
J.nr. 2024-16418
Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed
Det Faglige Hus skal indledningsvis bemærke, at vi bakker op om fremsættelsen af lovforslaget som
grundlæggende er en kodificering af gældende ret.
Som udgangspunkt har vi derfor ikke bemærkninger til indholdet, men ønsker en uddybning og besvarelse af
punkt 2.1.1.1. Afgrænsningen af offentligt ansatte:
Side 7/75:
”Som udgangspunkt er institutioner, foreninger og selskaber, der er organiseret på privatretligt grundlag, ikke
en del af den offentlige forvaltning. Det gælder, uanset om den virksomhed, der udøves, ganske kan
sidestilles med den, som sædvanligvis udøves af forvaltningsmyndigheder. Dette gælder også selskaber,
hvor staten som aktionær, interessent eller lignende ejer f.eks. 100 pct. Af selskabet. Ligeledes er private
foreninger, institutioner, selskaber m.v., der udfører opgaver for det offentlige i medfør af bestemmelser i lov
eller efter aftale, herunder licitation, som klart udgangspunkt ikke omfattet.”
1. Det Faglige Hus ønsker oplyst, om en ansat hos eks. PostNord som er delvist ejet af den danske
stat og varetager en traditionel offentlig opgave nemlig Statens forpligtelse til at sikre
landsdækkende posttjenester til borgere og virksomheder (forsyningsvirksomhed/infrastruktur) er
omfattet af loven eller ej?
Giver nærværende anledning til spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Det Faglige Hus
Martin Bondesen
Chefadvokat (H)
2B - Bedst og Billigst • FK/TS • Fagforeningen Danmark • Det Faglige Hus – A-kasse • Foreningen Danske Selvstændige
Postadresse: Det Faglige Hus • Postboks 512 • 6701 Esbjerg • Tlf.: 7545 3577 • Fax: 7546 0600 •
[email protected]
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0035.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Ida Marie Toft-Jensen
Ida Marie Toft-Jensen
VS: Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed (Id nr.: 117074)
27. januar 2025 13:29:23
Fra:
Pernille Mai Wahlstrøm <[email protected]>
Sendt:
14. januar 2025 09:10
Til:
£Stats- og Menneskeretskontoret (951s17) <[email protected]>; Josefine
Dyrberg <[email protected]>
Emne:
Sv: Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed (Id nr.:
117074)
Kære Josefine
Digitaliseringsministeriet har ikke bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om offentligt
ansattes ytringsfrihed.
Med venlig hilsen
Pernille Mai Wahlstrøm
Fuldmægtig
Organisationsudvikling og Jura
Mobil: +45 72 28 24 45
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon: 72 28 24 00
www.digmin.dk
Sådan behandler vi dine personoplysninger
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0036.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Ida Marie Toft-Jensen
Ida Marie Toft-Jensen
VS: Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed - j.nr. 2024-16418
27. januar 2025 09:35:23
Fra:
£Koncern Jura (101s146) <[email protected]>
Sendt:
22. januar 2025 14:22
Til:
£Stats- og Menneskeretskontoret (951s17) <[email protected]>; Josefine
Dyrberg <[email protected]>
Emne:
SV: Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed - j.nr. 2024-
16418
Direktoratet for Kriminalforsorgen har ingen bemærkninger til lovudkastet.
Med venlig hilsen
Vibeke Greve
Chefkonsulent
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Direkte tlf.: +45 7255 4703
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0037.png
Høringssvar til forslag om Lov om offentligt ansattes
ytringsfrihed
Indledning
Djøf takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslaget om lov om
offentligt ansattes ytringsfrihed. Djøf har længe arbejdet for at sikre offentligt
ansattes ytringsfrihed og opfatter lovfæstelse som et vigtigt skridt. Det er
essentielt, at en kommende lov reelt styrker retten til frit at ytre sig og skaber en
tydelig ramme for beskyttelse af offentligt ansatte. Det er derfor vigtigt, at loven
ikke blot gentager det materielle indhold af grundlovens § 77 (og EMRK artikel
10), men at lovens indhold konkret understøtter ytringsfriheden ved at sikre
ytringssikkerheden for offentligt ansatte i praksis.
Efter Djøfs opfattelse, fremstår lovforslaget i sin nuværende form alene som en
kodificering de allerede gældende regler, uden reelt at tilføre området nyt.
Idet ansættelsesretlige håndhævelsesmekanismer er et centralt værktøj til at
styrke ytringssikkerheden
og dermed ytringsfriheden - blandt offentligt
ansatte, bør en lov om offentligt ansattes ytringsfrihed være udformet efter
relevant inddragelse af Beskæftigelsesministeren og arbejdsmarkedets parter,
ligesom loven ressortmæssigt burde placeres under Beskæftigelsesministeriet.
Dette ville styrke lovens fokus og sikre en klar forankring.
Djøf opfordrer til, at Regeringen udsætter forhandlingerne om lov om offentligt
ansatte med henblik på relevant inddragelse af Beskæftigelsesministeren og
arbejdsmarkedets parter.
Ligeledes opfordrer Djøf til, at der i tillæg til arbejdet med lovfæstelse af
offentligt ansattes ytringsfrihed også nedsættes en arbejdsgruppe, der skal se
nærmere på, hvordan privatansattes ytringsfrihed kan styrkes.
22.01.2025
Ref. KDO
[email protected]
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K
33 95 97 00
[email protected]
www.djoef.dk
Djøf mener, at en ny lov om offentligt ansattes ytringsfrihed burde
omfatte følgende:
Et klart formål med loven
Djøf foreslår, at lovteksten indledes med en
formålsbestemmelse,
der klart
angiver hensigten med loven (fx beskyttelse af offentligt ansattes ytringsfrihed
og sikring af gennemsigtighed og debat i den offentlige forvaltning). Dette vil
styrke forståelsen af lovens baggrund, og give fortolkningsbidrag når loven skal
anvendes i praksis. Et eksempel på en formålsbestemmelse kunne være
"Formålet med denne lov er at sikre offentligt ansattes ret til at ytre sig frit
uden frygt for negative ansættelsesretlige konsekvenser, medmindre særlige
undtagelser gør sig gældende."
Omvendt eller delt bevisbyrde
Djøf anbefaler, at loven sikrer en
omvendt og delt bevisbyrde
i tråd med
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0038.png
diskriminationslovgivningen, når der er omstændigheder, der kan indikere, at en
offentligt ansat er blevet afskediget eller ufordelagtigt behandlet som følge af
sine ellers lovligt fremsatte ytringer. Konkret betyder det, at bevisbyrden
fordeles anderledes end i dag,(ligefrem bevisbyrde
og dermed at den påhviler
medarbejderen). Djøf ønsker, at bevisbyrden
alt afhængig af hvilken
ansættelsesretlig sanktion der er tale om
enten deles mellem medarbejder og
arbejdsgiver fx i sager om ufordelagtig behandling, manglende forfremmelse,
manglende ansættelse eller lønændringer, eller helt vendes til at det er
arbejdsgiver der skal bevise, at en afskedigelse ikke er begrundet i
medarbejdernes ytringer når disse omstændigheder efter en konkret
bevismæssig afvejning indtræder i nær tidsmæssig sammenhæng med, at
medarbejderen ytrer sig i den offentlige debat.
Godtgørelsesniveau med præventiv effekt
For at sikre en reel og præventiv effekt mod uretmæssige indgreb i
ytringsfriheden bør loven fastsætte et passende højt godtgørelsesniveau i tråd
med principperne i diskriminationslovgivningen (godtgørelser der efter
gældende praksis udmåles med 6
12 måneders løn ved afskedigelse afhængig
af medarbejderens anciennitet, og ca. 33.000 kr. ved anden ufordelagtig
behandling). Denne godtgørelsesramme spejles også i kommunestyrelseslovens
§ 16d. Godtgørelser skal kunne opnås ved civilt søgsmål.
Inklusion af privatansatte, der udfører offentlige opgaver
Djøf finder det afgørende, at loven også omfatter
privatansatte,
der arbejder for
det offentlige, herunder ansatte i private virksomheder, der løser opgaver på
vegne af det offentlige og samarbejder med offentligt ansatte. Dette sikrer, at
ytringsfriheden ikke undergraves ved udlicitering mv.
Ledelsens oplysningsansvar
Loven bør forpligte ledelsen til aktivt at oplyse offentligt ansatte om deres ret til
at ytre sig. Dette kan f.eks. ske ved ansættelsesstart på samme måde, som der i
dag oplyses om Kodeks VII, GDPR og andre regelsæt. Djøf anbefaler, at dette
ansvar reflekteres tydeligt i bemærkningerne til lovforslaget.
Side 2/3
Specifikke bemærkninger:
§ 1, stk. 2:
Anbefaling:
Præciser kriteriet for "intensiv offentlig regulering, intensivt offentligt tilsyn og
intensiv offentlig kontrol". Hvornår er en privat institution omfattet? En
konkretisering kan mindske usikkerhed om lovens anvendelsesområde. Loven
bør klart tage stilling til, om loven gælder for private institutioner med delvis
offentlig finansiering.
§ 2, stk. 1:
Bemærkning:
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0039.png
Bestemmelsen kan blive styrket med en yderligere beskyttelse mod chikane,
der ikke nødvendigvis er en formel ansættelsesretlig reaktion.
§ 2, stk. 2, nr. 3 (urimelig grov form eller åbenbart urigtige oplysninger):
Bemærkning:
Djøf opfordrer til, at man i lovteksten indfører et proportionalitetsprincip.
§ 2, stk. 2, nr. 4 (interne beslutningsprocesser og funktionsevne):
Bemærkning:
Denne undtagelse er bred og kan potentielt begrænse ytringsfriheden mere,
end nødvendigt. Djøf opfordrer til at det præciseres, hvornår hensynet til
interne beslutningsprocesser kan begrunde en begrænsning.
Side 3/3
Med venlig hilsen
Kia Philip Dollerschell
Afdelingschef, Juridisk afdeling
Advokat (H)
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0040.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Ida Marie Toft-Jensen
Ida Marie Toft-Jensen
VS: Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed - j.nr. 2024-16418
27. januar 2025 10:20:36
Fra:
Jura og Forretning <[email protected]>
Sendt:
22. januar 2025 10:01
Til:
Justitsministeriet <[email protected]>
Emne:
SV: Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed - j.nr. 2024-
16418
Til Justitsministeriet
Fremsendte høringsmateriale giver ikke anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Tine Nielsen
Fuldmægtig
Mobil: + 45 24 99 40 04
[email protected]
Domstolsstyrelsen
Center for Forretning og Udvikling, Jura og Forretning
Amagerfælledvej 56
2300 København S
Tlf. (hovednr.): + 45 70 10 33 22
www.domstol.dk
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0041.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Ida Marie Toft-Jensen
Ida Marie Toft-Jensen
VS: Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed - j.nr. 2024-16418
27. januar 2025 10:26:53
Fra:
1-DEP Juridisk Sekretariat <[email protected]>
Sendt:
21. januar 2025 14:29
Til:
Josefine Dyrberg <[email protected]>; £Stats- og Menneskeretskontoret (951s17)
<[email protected]>
Emne:
SV: Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed - j.nr. 2024-
16418
Kære Josefine
Erhvervsministeriet har ingen bemærkninger til udkastet.
Med venlig hilsen
HAKOP MURADIAN (EM-DEP)
Fuldmægtig
Jura og Statsstøtte
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
[email protected]
Tlf.
33 92 33 50
Tlf. Dir.
91 33 72 15
Mobil
91 33 72 15
EAN
5798000026001
______________________________
Erhvervsministeriet er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om,
hvordan vi behandler dine personoplysninger på vores hjemmeside
https://em.dk/privatlivspolitik.
Erhvervsministeriet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du ikke er den
tilsigtede modtager, bedes du straks underrette afsenderen ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen.
Hvis du har modtaget denne e-mail ved en fejl, skal vi gøre klart, at enhver form for kopiering, offentliggørelse eller
distribution af denne e-mail kan være ulovlig.
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0042.png
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: [email protected]
Justitsministeriet
Att.: Justitsminister Peter Hummelgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail
[email protected]
Justitsministeriets sagsnummer 2024-16418
Sagsnr. 22-0410
Vores ref. JMU
Den 22. januar 2025
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfri-
hed
Fagbevægelsens Hovedorganisation vil gerne takke for muligheden for at kommentere udkastet
til lovforslaget og sender hermed bemærkninger til ministeren.
1.
1.1
Indledende bemærkninger
FH støtter op om regeringens initiativ til at understøtte, at offentligt ansatte kan deltage
i den offentlige debat uden at frygte negative ansættelsesretlige reaktioner på jobbet på
grund af deres ytringer.
Lovforslaget, som lovfæster de gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed, er
et længe ventet og positivt tiltag fra regeringens side.
Lovforslaget skal bl.a. skabe et samlet overblik over de gældende regler og give et indblik
i relevant praksis vedrørende offentligt ansattes ytringsfrihed, hvilket efter FH’s opfattelse
ikke sker i tilstrækkelig grad. Lovforslaget burde omfatte hele området for offentlige ydel-
ser, som i ganske betydelig grad udføres af private aktører, ligesom det burde sikre og
beskrive ytringsfriheden, samt i det mindste forholde sig til bevisregler og sanktioner og
godtgørelser, når reglerne brydes. Offentligt ansattes ytringsfrihed er en afgørende for-
udsætning for at sikre viden og information om indretningen af den offentlige sektor. Og
alene det faktum, at ytringsfriheden er en af de basale, demokratiske rettigheder for over
850.000 samfundsborgere bør tilsige en særlig opmærksomhed på, hvordan rettigheden
beskyttes, og hvordan det understøttes, at ansatte og arbejdsgivere kender og anerken-
der ytringsfriheden.
Med lovforslaget er det hensigten at sende et stærkt signal om, at offentligt ansatte kan
gøre brug af deres ytringsfrihed og derved bidrage til den offentlige debat uden frygt for
negative ansættelsesretlige konsekvenser. FH støtter op om dette formål, som imidlertid
ikke ses lovfæstet. Således burde lovforslaget efter FH’s opfattelse lovfæste ytringsfrihe-
den, således at den ikke alene flyder af grundloven og generelle ansættelsesretlige prin-
cipper og forvaltningsretlige afgørelser m.v. En række undersøgelser viser imidlertid, at
offentligt ansatte og privat ansatte, der leverer offentlige ydelser, udøver selvcensur og
dermed ikke benytter sig af deres grundlovssikrede ytringsfrihed af frygt for repressalier.
1.2
1.3
1.4
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0043.png
1.5
Den kommende lov om offentligt ansattes ytringsfrihed bør således indeholde regler om
delt bevisbyrde, forbud mod afskedigelse, manglende ansættelse eller andre repressalier,
en sanktionsbestemmelse i form af godtgørelse, som udmåles i overensstemmelse med
principperne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder samt oplysningspligt for ar-
bejdsgiver til på en klar og let tilgængelig måde at oplyse medarbejderne om ytringsfri-
heden.
Som supplement til lovforslaget vil Justitsministeriet desuden opdatere vejledningen om
offentligt ansattes ytringsfrihed fra 2016. FH tilslutter sig, at vejledningen om offentligt
ansattes ytringsfrihed med fordel kan og bør opdateres bl.a. med whistleblower-loven og
opfordrer til, at der samtidig nedsættes en arbejdsgruppe, der – samtidig med at arbejde
på opdateringen af vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed – foretager en op-
følgning på, om loven fungerer efter hensigten.
1.6
2.
Forslag til supplerende regulering i lovforslaget
I det følgende vil FH gentage sine tidligere fremsendte forslag til, hvad loven om offentligt
ansatte bør indeholde.
Formålsbestemmelse
Lovforslaget bør indeholde en formålsbestemmelse, der i videre grad end forarbejderne
kan, klarlægger formålet med ytringsfriheden for offentligt ansatte.
Offentligt ansattes deltagelse i debatten er ikke kun af betydning for den enkelte ansatte.
Den er mindst lige så vigtig for samfundet, fordi offentligt ansatte – i kraft af deres særlige
viden og erfaring inden for deres fagområder – kan være med til at højne det faglige
niveau i den offentlige debat.
Det er en grundlæggende forudsætning for, at offentligt ansatte benytter deres adgang
til at deltage i den offentlige debat, at både ansatte og ledere er klar over omfanget af
de ansattes ret til at ytre sig.
Fagbevægelsen ønsker, at formålsbestemmelsen klargør medarbejdernes ret til lovlige
ytringer, og at retssikkerhed sikres i forbindelse med deltagelse i den offentlige debat og
i forbindelse med ytringer om arbejdsvilkår mv.
Loven skal ikke kun omfatte offentligt ansatte.
Det er FH’s opfattelse, at loven bør omfatte offentligt ansatte og privatansatte, der helt
eller delvist udfører opgaver for det offentlige.
Lovfæstelsen af offentligt ansattes ytringsfrihed skal sikre velfærdssamfundet. Velfærds-
samfundet varetages ikke kun af offentligt ansatte, idet en meget stor del af offentlige
velfærdsopgaver varetages af private aktører, som fx private plejehjem, institutioner, kli-
nikker og hospitaler mv. Beskyttelsen vil være med til at sikre, at borgerne modtager
velfærdsydelserne.
Det fremgår af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside (Om offentlig-privat
samarbejde), at samlet set udgjorde den offentlige sektors indkøb og handel med den
private sektor ca. 448,5 mia. kr. i 2022. Det svarer til, at virksomheder fra den private
sektor i 2022 bidrog til den offentlige sektors opgaveløsning for mere end 1,2 mia. kr. om
Side 2 af 5
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
2.7
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0044.png
dagen. Sociale ydelser i naturalier – varer og tjenesteydelser, som offentlig forvaltning og
service overfører til danske husholdninger, fx praktiserende læge og hjælpemidler til han-
dicappede mv. – udgjorde 34,1 mia. kr. heraf.
2.8
En beskyttelse af de privatansatte, som udfører opgaver for det offentlige, vil være med
til at sikre borgerne i de situationer, hvor offentlige velfærdsydelser udføres af private
aktører.
Ligeledes vil beskyttelse af de privatansatte, som udfører opgaver for det offentlige, være
med til at sikre værdiskabelsen, hvor offentlige velfærdsydelser udføres af private aktører.
Oplysningspligt
En arbejdsgiver omfattet af loven bør være forpligtet til på klar og lettilgængelig måde at
oplyse medarbejderne om ytringsfriheden samt undtagelsesvise begrænsninger heri.
Undersøgelser viser tydeligt, at medarbejderne udøver selvcensur i udstrakt grad, bl.a.
pga. manglende kendskab og usikkerhed til retten til at ytre sig i den offentlige samfunds-
mæssige debat. Positivt kendskab til sine rettigheder i denne henseende, vil efter FH’s
opfattelse have en positiv indvirkning på den samfundsmæssige debat og medvirke til at
sikre og udvikle den danske velfærdsmodel.
Beskyttelsen
Beskyttelsen bør omfatte, at en arbejdsgiver ikke må undlade at ansætte en ansøger til
en ledig stilling, afskedige eller anvende andre negative ledelsesmæssige reaktioner eller
repressalier over for en lønmodtager, fordi denne lovligt har benyttet sig af sin ret til
ytringsfrihed, herunder har videregivet oplysninger om kritikværdige/ulovlige forhold ved-
rørende arbejdspladsen.
Repressalier kan bl.a. omfatte suspension, degradering eller undladt forfremmelse, over-
førsel af opgaver, forflyttelse, lønnedgang, arbejdstidsændringer, nægtelse af uddannel-
sesaktiviteter, negativ bedømmelse af vedkommendes præstationer eller negativ ansæt-
telsesreference.
Udsættes en medarbejder for andre negative ledelsesmæssige reaktioner eller repressa-
lier end afskedigelse, bør der tilkendes en godtgørelse.
Afskediges en lønmodtager i strid med lovens bestemmelser, bør afskedigelsen kunne
underkendes og ansættelsesforholdet opretholdes eller genoprettes, medmindre det fin-
des åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet.
Alternativt bør der kunne tilkendes en godtgørelse.
Godtgørelse
Hvis arbejdsgiver undlader at ansætte en ansøger til en ledig stilling, afskedige eller an-
vende andre negative ledelsesmæssige reaktioner eller repressalier over for en lønmod-
tager, fordi denne lovligt har benyttet sig af sin ret til ytringsfrihed, bør lønmodtageren
have krav på en godtgørelse.
Godtgørelsen bør fastsættes i overensstemmelse med principperne i lov om ligebehand-
ling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv., herunder § 16, stk. 3, hvor-
2.9
2.10
2.11
2.12
2.13
2.14
2.15
2.16
2.17
2.18
Side 3 af 5
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0045.png
efter godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og sa-
gens omstændigheder i øvrigt og den retspraksis, der foreligger på området.
2.19
Dette bør tillige være tilfældet, hvor arbejdsgiver undlader at ansætte en ansøger til en
ledig stilling, fordi denne lovligt har benyttet sig af sin ret til ytringsfrihed.
Såfremt arbejdsgiver ikke har overholdt sin oplysningspligt, skal dette tillægges skær-
pende værdi ved udmålingen.
Bevisbyrde
FH er af den opfattelse, at der bør indsættes en delt bevisbyrde på samme måde, som
det gør sig gældende for store dele af lovgivningen på det ansættelsesretlige område.
Hvis en lønmodtager, der anser sine rettigheder for krænket i henhold til loven, påviser
faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at den manglende undla-
delse af ansættelse, afskedigelsen eller de andre negative ledelsesmæssige reaktioner
eller repressalier skyldes de i loven anførte grunde, bør det påhvile arbejdsgiveren at
bevise, at de ansættelsesretlige reaktioner ikke skyldes, at den ansatte lovligt har benyttet
sig af sin ret til ytringsfrihed, herunder har videregivet oplysninger om kritikværdige/ulov-
lige forhold vedrørende arbejdspladsen.
Revision af lovens ønskede effekt.
FH foreslår, at der allerede i forarbejderne og i forbindelse med lovgivningsprocessen
gøres overvejelser om, hvorledes der følges op på, om loven har den ønskede effekt og
om der er behov for supplerende lovmæssige tiltag. Revisionen bør ske hurtigt og ved
nedsættelse af en arbejdsgruppe, bl.a. bestående af arbejdsmarkedets mest betydende
parter.
Bemærkninger til lovforslaget
Lovens anvendelsesområde
Lovforslagets § 1, stk. 1 og 2, indeholder forslag til bestemmelse om lovens dæknings-
område.
Det fremgår af stk. 2, at loven – ud over for offentligt ansatte, skal gælde for ansatte ved
al virksomhed, der udøves af 1) selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er
oprettet ved lov eller i henhold til lov, og 2) selvejende institutioner, foreninger, fonde
m.v., der er oprettet på privatretligt grundlag, og som udøver offentlig virksomhed af
mere omfattende karakter og er undergivet intensiv offentlig regulering, intensivt offent-
ligt tilsyn og intensiv offentlig kontrol.
Imidlertid fremgår det af lovforslagets punkt 2.3.1, at som udgangspunkt er institutioner,
foreninger og selskaber, der er organiseret på privatretligt grundlag, ikke en del af den
offentlige forvaltning.
Lovforslaget oplister en række eksempler på ansatte, der efter sædvanlig terminologi ikke
henhører til definitionen af offentligt ansatte, bl.a. ansatte på privatejede sygehuse, pri-
vate døgninstitutioner, der indgår aftale med kommuner om behandling af alkoholmisbru-
gere, privatpraktiserende læger, tandlæger, psykologer, kiropraktorer og fysioterapeuter.
Sådanne ansatte vil således ikke være omfattet af det foreslåede anvendelsesområde.
2.20
2.21
2.22
2.23
3.
3.1
3.2
3.3
3.4
Side 4 af 5
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0046.png
3.5
FH finder det uhensigtsmæssigt, at der derved gøres forskel på professionelle aktører,
der yder samme offentlige velfærdsydelser, alt efter om de har en driftsoverenskomst.
Afgørende bør være ydelsens art og at der ydes offentlige velfærdsydelser.
Det fremgår ligeledes, at den foreslåede lovregulering ikke vil gælde for ansatte, der ikke
har sit ansættelsesforhold ved de myndigheder, institutioner m.v., der omfattes af det
foreslåede anvendelsesområde, herunder fx privatansatte vikarer, uanset om de udfører
arbejde for de pågældende myndigheder, institutioner m.v.
De undtagne persongrupper udgør en endog meget stor del af grundlaget for den offent-
lige velfærd og er ligeledes stærkt repræsenteret i de grupper, der i undersøgelser om
ytringsfrihed giver udtryk for, at de mener, at deres ytringsfrihed er under pres.
Private aktører opererer desuden under andre forudsætninger end offentlige myndighe-
der, og kravet om priskonkurrencedygtighed mv. skaber forhold, hvor det er afgørende,
at medarbejderne deltager i den offentlige debat om konkret og generel velfærd. Hvis
ansatte lægger bånd på dem selv af frygt for repressalier, kan det have store konsekven-
ser for demokratiet og udviklingen af den offentlige velfærd.
Dette behov vil kun stige i takt med den stigende grad af udliciterede opgaver fra det
offentlige til private udbydere.
Eksempelvis er brugen af eksterne vikarer på det offentlige sundheds- og velfærdsområde
stærkt stigende, hvilket klarest fremgik i forbindelse med COVID-19 pandemien. Eksterne
vikarer vil netop som udefrakommende kunne tilføre helt unikke perspektiver til sam-
fundsdebatten på det offentlige sundheds- og velfærdsområde og bør derfor være om-
fattet af lovens anvendelsesområde.
Rækkevidden af beskyttelsen
Offentligt ansatte er omfattet af grundlovens § 77 og Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonventions (EMRK) artikel 10.
Imidlertid fremgår retten til ytringsfriheden ikke direkte af loven, men afledes af oven-
nævnte bestemmelser og gældende retspraksis.
FH finder det mest hensigtsmæssigt, om der ikke henvises til generel ytringsfrihed og
foreslår, at der derimod eksplicit lovfæstes en ret til ytringsfrihed i loven.
Ytringsfriheden vil derved fastslås på en direkte og tydelig vis, hvortil der kan henvises af
lønmodtagere og deres fagforeninger.
3.6
3.7
3.8
3.9
3.10
3.11
3.12
3.13
3.14
Med venlig hilsen
Jesper Schäfer Munk
Side 5 af 5
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0047.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Elinborg Apol
£Stats- og Menneskeretskontoret (951s17); Josefine Dyrberg
Høringssvar fra Færøernes Landsstyre
10. januar 2025 16:49:17
image001.png
Til Justitsministeriet
Færøernes Landsstyre har fået tilsendt i høring
“udkast til forslag til lov om offentligt
ansattes ytringsfrihed”.
Ifølge lovforslagets § 4 skal loven ikke gælde for Færøerne, men loven kan senere ved
kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for rigsmyndighederne på Færøerne,
såfremt færøske myndigheder anmoder herom.
Færøernes Landsstyre tager dette til efterretning og har på nuværende tidspunkt ikke
andre bemærkninger til lovforslaget.
Vinarliga / Kind regards
Elinborg Apol
Fulltrúi / Advisor
Mobile: +298 595711
[email protected]
Løgmálaráðið
Gongin 7
Postrúm 377
FO-110 Tórshavn
+298 358080
www.lmr.fo
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0048.png
JANUAR 2025
GRAVERCENTRETS
HØRINGSSVAR TIL
JUSTITSMINISTERIETS
FORSLAG TIL LOV OM
OFFENTLIGT ANSATTES
YTRINGSFRIHED
OLUF JØRGENSEN
offentlighedsrådgiver, Gravercentret
BRUNO INGEMANN
chef for Gravercentret
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0049.png
Gravercentret støtter, at offentligt ansattes ytringsfrihed bliver fastslået ved lov. Der er allerede skabt
et retligt værn gennem ombudsmandens praksis, men undersøgelser viser, at mange offentligt
ansatte fortsat frygter negative reaktioner fra ledelsen, hvis de offentliggør oplysninger og meninger
om kritisable forhold.
Som led i Ytringsfrihedskommissionens arbejde lavede Justitsministeriets Forskningskontor i 2019 en
undersøgelse, der bl.a. omfattede ansattes ytringsfrihed om forhold på arbejdspladsen. Blandt
resultaterne kan nævnes, at 29 % af offentligt ansatte oplyser, at de har oplevet kritisable forhold på
arbejdspladsen, som de mener, offentligheden burde have kendskab til. Blandt denne gruppe op-
lyser 19 %, at de har kritiseret forhold i offentligheden. Langt de fleste (81 %) har ikke kritiseret forhold
offentligt, og blandt denne gruppe nævner 46 % frygt for fyring som årsag til, at kritisable forhold ikke
er blevet omtalt. (Ytringsfrihed i Danmark side 76-84).
Lovforslaget mangler sanktioner for overtrædelser
Lovforslaget om offentligt ansattes ytringsfrihed markerer, at ansattes ytringsfrihed er vigtig, men det
er tvivlsomt, om det er tilstrækkeligt til at mindske ansattes frygt for at bidrage til den offentlige
debat om kritisable forhold. Lovforslaget har ingen bestemmelse om sanktioner for overtrædelse af
lovens regler, og gældende ret giver kun begrænset beskyttelse ved uberettiget afskedigelse
(betænkning 1553/2015 side 165 f).
Whistleblowerloven har derimod regler om godtgørelse til whistlebloweren ved repressalier, delt
bevisbyrde og bødestraf til arbejdsgiveren, der bryder lovreglerne (§§ 28, 29 og 30).
Whistleblowerloven handler om indberetning og offentliggørelse af oplysninger om ulovligheder og
andre alvorligt kritisable forhold, men omfatter ikke kritiske meninger fra ansatte f.eks. om lovforslag
og planer.
Offentligt ansattes ytringsfrihed omfatter både oplysninger om ulovligheder og andre faktiske
forhold, faglige vurderinger og synspunkter inklusive vurderinger og meninger, der ikke handler om
kritisable forhold hos forvaltningen. Som eksempel kan nævnes sagen om en skolechef ved
beredskabet, der i et debatindlæg på egne vegne kritiserede regeringens planer for terror-
beredskabet (FOB 2006.128). Dagen efter udtrykte forsvarsministeren tvivl om, hvorvidt debat-
indlægget var foreneligt med skolechefens fortsatte ansættelse i ministeriet. Ombudsmanden
fastslog, at denne reaktion var i strid med offentligt ansattes ytringsfrihed, og at skolechefen ikke var
omfattet af begrænsninger for centralt placerede ansatte, der medvirker eller havde medvirket i
beslutningsprocessen.
Det er værdifuldt for offentligheden og politikere, at ansatte med solidt kendskab til forholdene
udtaler sig kritisk og konstruktivt i forbindelse med aktuelle forslag og planer. For at understrege at
2
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0050.png
ytringsfriheden skal respekteres i praksis, anbefaler Gravercentret, at lovforslaget får tilføjet
bestemmelser om godtgørelse, delt bevisbyrde og bødestraf på linje med whistleblowerloven.
Mange ansatte på skole-, social- og sundhedsområdet er ikke omfattet af lovforslaget
Folketingets Ombudsmand har kun kompetence vedrørende offentlig forvaltning, og denne
begrænsning gælder også for retsprincipperne om offentligt ansattes ytringsfrihed, som ombuds-
manden har udviklet.
Lovforslaget er tilsvarende begrænset til ansatte ved forvaltninger, der formelt set regnes for offent-
lige forvaltninger. Udover egentlige offentlige forvaltninger gælder det kun selvejende institutioner,
foreninger og fonde mv, der er oprettet ved lov eller er undergivet intensiv offentlig regulering, tilsyn
og kontrol.
I lovforslagets bemærkninger nævnes, at institutioner, foreninger og selskaber, der er organiseret på
privatretligt grundlag, som udgangspunkt ikke er offentlige forvaltninger. Det gælder, uanset
arbejdsopgaverne ganske kan sidestilles med opgaver, der sædvanligvis udøves af offentlige for-
valtninger. Som eksempel bliver nævnt, at ansatte på privatejede sygehuse, der behandler patienter
efter aftale med offentlige sundhedsmyndigheder, ikke er offentligt ansatte. Et andet eksempel
gælder ansatte ved private døgninstitutioner, der indgår aftale med kommuner om behandling af
alkoholmisbrugere. (Jf. lovforslagets bemærkninger afsnit 2.3.1).
Ytringsfrihedskommissionen udtaler i forbindelse med omtalen af privatansattes ytringsfrihed, at
kommissionen ikke er overbevist om, at det på alle områder giver mening, at privatansatte ikke har
samme mulighed som offentligt ansatte for at kritisere forhold på deres arbejdsplads. Kommissionen
nævner bl.a.:
”ansatte i virksomheder, som yder service inden for f.eks. børnepasning, skoler, ældrepleje
og andre ydelser, som ellers typisk varetages af det offentlige. Efter kommissionens opfattelse
forekommer det således ikke hensigtsmæssigt, hvis rammerne for f.eks. en social- og sundhedshjælpers
ytringsfrihed skal afhænge af, om vedkommende er ansat hos et privat firma eller en kommune. I begge
tilfælde vil det være en kommunal opgave, som vedkommende løser.”
(Ytringsfrihedskommissionens
betænkning del 1, 2020, side 37-38).
I en sag om fyring af en sygeplejerske har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD)
fastslået, at ytringsfriheden også kan omfatte ansatte ved ældrepleje på private institutioner.
Sygeplejersken blev fyret fra et plejehjem på grund af hendes klage over ulovlige mangler ved den
plejestandard, hendes arbejdsgiver leverede. Plejehjemmet var organiseret som privat selskab med
overvejende offentligt ejerskab. Sygeplejerskens klager til ledelsen førte ikke til forbedringer og
derefter fulgte et længere forløb med forgæves forsøg på at anlægge retssag mod selskabet,
inddragelse af fagforening og presseomtale. Arbejdsretten i Berlin fastslog, at fyringen var
uberettiget, men denne afgørelse bliver tilsidesat af appeldomstolen. EMD lagde stor vægt på
3
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0051.png
offentlighedens interesse i information om behandlingen af ældre og fastslog, at fyringen af
sygeplejersken var i strid med ytringsfriheden. (Heinisch v Germany EMD 21.10 2011).
I Norge er ytringsfriheden for ansatte fastsat i arbejdsmiljøloven, der gælder for både den offentlige
og private sektor. I Sverige er ytringsfrihed for privatansatte ved skoler og institutioner i social- og
sundhedssektoren særligt sikret ved lov (lag om meddelarskydd i vissa enskilda verksamheter). Den
svenske højesteret har i efteråret 2024 fastslået, at det var i strid med loven, at en privatansat i ældre-
plejen fik en advarsel for offentlig kritik af ansættelsesstedets håndtering af covid-pandemien
(Högsta Domstolen 20. November 2024).
Gravercentret anbefaler, at lovforslagets anvendelsesområde bliver udvidet til at omfatte ansatte,
der arbejder med børn, ældre, handicappede og patienter ved privatretlige organisationer og
virksomheder. Udvidelsen skal bl.a. sikre, at ansatte kan offentliggøre oplysninger om omsorgssvigt
og misbrug af offentlige midler.
Andre privatansatte har også brug for ytringsfrihed
Ytringsfrihedskommissionen konstaterer, at ytringsfriheden for privatansatte er begrænset bl.a. af
konkurrencemæssige årsager. Som nævnt oven for har Ytringsfrihedskommissionen opmærk-
somhed på ytringsfrihed for privatansatte, der udfører offentlige opgaver på skole-, social- og
sundhedsområder. Denne problemstilling er det oplagt at løse i forbindelse med det aktuelle
lovforslag.
Ytringsfrihedskommissionen tilføjer, at der er grund til at overveje sikring af ytringsfrihed for privat-
ansatte på andre områder, der har særlig stor samfundsmæssig betydning og nævner finans-
virksomheder og tech-giganter som eksempler. Ytringsfrihedskommissionens betænkning del 1,
2020, side 37-38).
Menneskerettighedsdomstolens Grand Chamber har i 2023 fastslået, at ytringsfriheden også kan
omfatte ansatte i den private sektor. En tidligere ansat ved PricewaterhouseCoopers, der havde
været beskæftiget med skattesager, blev i Luxembourg domfældt for udlevering af en række
fortrolige dokumenter til pressen om multinationale selskabers skattepraksis. Selskabernes meget
beskedne skattebetaling var lovlig efter reglerne i Luxembourg. Ved den øverste domstol i Luxem-
bourg blev straffen reduceret til en lille bøde. Menneskerettighedsdomstolen lagde stor vægt på
offentlighedens interesse og konkluderede, at dommen i Luxembourg var i strid med ytrings-
friheden. Halet mod Luxembourg 14.2.2023.
Det er vigtigt, at ansatte med særligt kendskab til forholdene på disse samfundsvigtige områder
bliver sikret ret til at bidrage til den offentlige debat, uanset oplysninger og forslag kan føre til mindre
overskud hos finansvirksomheder og techgiganter. Det vil f.eks. være værdifuldt at få konstruktive
4
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0052.png
indlæg om muligheder for effektive reguleringer, der kan styrke samfundsmæssige hensyn.
Gravercentret anbefaler på linje med Ytringsfrihedskommissionen, at der bliver taget initiativ til at
styrke ytringsfriheden for privatansatte, der løser vigtige samfundsmæssige opgaver. Det vil være
nyttigt, hvis det i forbindelse med Folketingets behandling af det aktuelle lovforslag bliver aftalt at
nedsætte et udvalg bl.a. med deltagelse af arbejdsmarkedets parter.
Aarhus den 14. januar 2025
_________________________
Bruno Ingemann
Chef for Gravercentret
5
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0053.png
HK Landsklubben Danmarks Domstole
Den 22. januar 2025
Høringssvar vedrørende lovforslaget om offentligt ansattes ytringsfrihed - j.nr. 2024-16418
HK Landsklubben Danmarks Domstole har modtaget udkast til høring.
Indledningsvis vil Landsklubben gerne takke for at få mulighed for at komme med bemærkninger i form af
et høringssvar til lovforslaget om offentligt ansattes ytringsfrihed. Landsklubben bemærker, at lovforslaget
om offentlig ansattes ytringsfrihed er meget relevant og har mange gode elementer. Det er især vigtigt for
Landsklubben, at de mange HK’er ved domstolene har beskyttelse mod negative ansættelsesretlige forhold
på grund af ytringer, som fremsættes på egne vegne i den offentlige debat, og som er lovforslagets formål.
Landsklubben tilslutter sig det fælleshøringssvar afgivet af FH og vil derudover alene komme med de be-
mærkninger, der specifikke for HK’erne ved domstolene. Disse bemærkninger vil fremgå nedenfor:
Afgrænsningen af offentlige ansatte:
Her bemærker Landsklubben, at det står anført, at blandt andet an-
satte hos Domstolene og Procesbevillingsnævnet efter sædvanlig terminologi ikke henhører til definitionen
af offentlige ansatte. Landsklubben henstiller til, at det tydeliggøres, hvordan denne gruppe ansatte så er
beskyttet mod negative ansættelsesretlige forhold på grund af ytringer, som fremsættes på egne vegne.
Der henstilles endvidere til, at det tydeliggøres, hvorvidt det er alle faggrupper ved Domstolene og Proces-
bevillingsnævnet, der ikke henhører til definitionen af offentlige ansatte. Landsklubben mener, at den om-
talte gruppe ansatte skal have samme beskyttelse, som andre offentlige ansatte nævnt i lovforslaget.
Landklubben takker endnu engang for at få mulighed for at fremkomme med et høringssvar til det pågæl-
dende lovforslag.
På vegne af
HK Landsklubben Danmarks Domstole
Sandra Lindgren
Formand HK Landsklubben Danmarks Domstole
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0054.png
1
HK Politiet og Anklagemyndigheden – vi arbejder for at sikre det gode arbejdsliv
Høringssvar vedrørende lovforslaget om offentligt ansattes ytringsfrihed - j.nr. 2024-16418
På vegne af de mange HK’er i politiet og anklagemyndigheden takker vi for muligheden for at
afgive høringssvar til Justitsministeriet vedrørende lovforslaget om offentligt ansattes ytringsfrihed.
Vi anerkender lovforslagets intentioner om at styrke ytringsfriheden, men vi mener, at flere
justeringer er nødvendige for at sikre en mere effektiv og retfærdig implementering.
/ Positive elementer i lovforslaget
Lovfæstelse af gældende ret
Oprettelsen af en samlet lovramme for ytringsfrihed giver øget gennemsigtighed og
forudsigelighed, hvilket er afgørende for både ansatte og arbejdsgivere.
Beskyttelse mod urimelige konsekvenser
Forslaget om at sikre, at ansatte ikke udsættes for urimelige ansættelsesretlige konsekvenser ved
udøvelse af ytringsfrihed, er et vigtigt skridt i retning af at beskytte offentlig ansattes
grundlæggende rettigheder.
Inkludering af praksis og retsafgørelser
Ved at trække på erfaringer fra ombudsmanden og domstolene bliver lovforslaget konkret og
praksisnært, hvilket giver vejledning til både ansatte og arbejdsgivere.
/ Anbefalede justering af lovforslaget
I HK politiet og anklagemyndigheden ønsker vi at fremhæve følgende områder, hvor
lovforslaget bør justeres for at sikre en mere retfærdig balance mellem de offentligt ansattes
ytringsfrihed og arbejdsgivernes interesser.
Tydeligere afgrænsning af privat og professionel rolle
Det er vigtigt, at lovforslaget præciserer, hvordan offentligt ansatte kan markere, at de ytrer sig
som privatpersoner, især i relation til sociale medier. Dette vil mindske risikoen for misforståelse
og urimelige sanktioner.
1
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0055.png
2
HK Politiet og Anklagemyndigheden – vi arbejder for at sikre det gode arbejdsliv
Loyalitetspligtens grænser
Vi foreslår, at lovforslaget præciserer, at loyalitetspligten ikke må
anvendes til at begrænse de ansattes ret til at udtale sig kritisk om forhold i det offentlige.
Det bør være klart, at loyalitetspligten ikke skal kunne misbruges til at straffe eller begrænse
ytringsfriheden.
Definition af “urimelig grovhed”
Vi anser det som nødvendigt at definere begrebet “urimelig
grovhed” mere præcist for at undgå subjektivitet i vurderingen af, om en ytring er passende eller ej.
Det bør være klart, hvad der anses for urimeligt groft i den konkrete kontekst.
Styrkelse af whistleblowerbeskyttelse
Vi anbefaler en klarere sammenkobling af whistleblowerloven og ytringsfriheden for at sikre, at
ansatte, der afslører kritisable forhold, er tilstrækkeligt beskyttede mod repressalier.
/ Konkrete forslag til ændringer i lovforslaget
Udarbejdelse af konkret vejledning
Vi foreslår, at der udarbejdes en praktisk vejledning til både offentligt ansatte og deres ledere, som
konkretiserer, hvad der er tilladt inden for rammerne af ytringsfriheden, og hvordan de kan beskytte
deres rettigheder i praksis.
Forpligtelse til information fra arbejdsgivere
Vi mener, at arbejdsgivere bør være forpligtet til aktivt at informere medarbejdere om deres
rettigheder i relation til ytringsfrihed. Dette vil sikre, at alle ansatte har en grundlæggende
forståelse af lovens anvendelse og konsekvenser.
Monitorering og evaluering af lovens effekt
Vi opfordrer til, at der indføres en systematisk evaluering af lovens implementering for at sikre, at
den fungerer som forudset og ikke skaber utilsigtede negative konsekvenser for de ansatte.
/ Praktisk implementering af lovforslaget
For at sikre en succesfuld implementering af lovforslaget bør offentlige myndigheder fokusere på
initiativer, der gør det let og praktisk for både ledelse og medarbejdere at arbejde videre med
lovens indhold og anvendelse. Dette kan blandt andet indebære en grundig uddannelse af ledere
og ansatte i lovens bestemmelser samt iværksættelse af visuelle informationskampagner, der øger
bevidstheden om ytringsfrihedens grænser og betydning.
Som et supplement kan der udarbejdes skriftligt materiale, der indeholder links eller QR-koder til
yderligere information. Disse materialer kan også angive, hvor medarbejdere kan henvende sig i
forskellige situationer, hvilket vil understøtte forståelsen og anvendelsen af loven i praksis.
2
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0056.png
3
HK Politiet og Anklagemyndigheden – vi arbejder for at sikre det gode arbejdsliv
Gråzoner og sociale medier
Lovforslaget bør give tydelige retningslinjer for, hvordan offentligt ansatte kan håndtere gråzoner,
hvor privatliv og arbejdsliv overlapper, især på sociale medier. Det vil sikre, at ansatte har de
nødvendige værktøjer til at udnytte deres ytringsfrihed uden frygt for misforståelser eller
disciplinære konsekvenser.
Ledelsens ansvar for en åben kultur
Vi opfordrer til, at lovforslaget fremhæver ledelsens ansvar for at fremme en kultur, hvor åben
dialog og kritik er en naturlig del af arbejdspladsens udvikling, både internt og eksternt.
Internationale erfaringer
Endelig foreslår vi, at lovforslaget kan styrkes ved at inddrage erfaringer fra lande, der har haft
succes med at balancere ytringsfrihed med hensyn til loyalitetspligt og arbejdsgiveres interesser.
Lande som Sverige og Norge har haft positive erfaringer med sådanne lovgivninger, som kunne
tjene som inspiration til en bedre balance.
Konsekvenser ved manglende justeringer
Vi ønsker at understrege, at hvis lovforslaget ikke tager højde for de nævnte forbedringspunkter,
risikerer vi, at de offentligt ansattes ytringsfrihed fortsat bliver begrænset af uklare regler, som kan
føre til øget usikkerhed og konflikt på arbejdspladserne. Dette kan føre til, at ansatte undgår at
udtrykke sig frit, hvilket er i strid med de grundlæggende principper for et demokratisk samfund.
Vi håber, at vores kommentarer og forslag vil blive taget i betragtning, og vi opfordrer
Justitsministeriet til at fortsætte dialogen med relevante aktører, herunder fagforeninger, for at
finde de bedste løsninger. Det er essentielt, at vi sammen sikrer, at lovforslaget fungerer efter
hensigten og skaber den rette balance mellem ytringsfrihed og hensynet til arbejdspladsens og
samfundets interesser.
På vegne af
Mathias Hvid Dalgaard Jakobsen
Formand HK Politiet og Anklagemyndigheden
3
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0057.png
Justitsministeriet, Stats- og Menneskeretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail:
[email protected]
og
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325719
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 24/02938-2
22. JANUAR 2025
HØRINGSSVAR OVER UDKAST TIL
LOVFORSLAG OM OFFENTLIGT ANSATTES
YTRINGSFRIHED
Justitsministeriet har ved e-mail af 18. december 2024 anmodet
om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til
udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed.
Instituttet indleder med at sammenfatte de væsentligste
bemærkninger.
SAMMENFATNING
Med lovudkastet lægges op til at lovfæste offentligt ansattes
ytringsfrihed. Det har instituttet ad flere omgange anbefalet, og
instituttet anser det derfor et meget positivt skridt.
Når offentligt ansattes ytringsfrihed skrives ind i en ny hovedlov,
understreger det, at ytringsfriheden for denne gruppe er central.
En lovændring kan samtidig sende et vigtigt signal til de offentligt
ansatte om, at har politisk opbakning til at gøre brug af deres
ytringsfrihed. Dette blev også påpeget af flertallet i
Ytringsfrihedskommissionen.
1
Det er – som det også fremgår af lovudkastets indhold –
afgørende for et velfungerende demokrati, at offentligt ansatte
deltager i den offentlige debat og dermed benytter sig af deres
udstrakte ytringsfrihed (lovudkastets almindelige bemærkninger,
punkt 1).
Når offentligt ansatte nyder en vidtstrakt ytringsfrihed – også til
offentligt at udtale kritik af forhold inden for eget arbejdsområde
Betænkning nr. 1573 om ytringsfrihedens rammer og vilkår i
Danmark, side 584.
1
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0058.png
– er det først og fremmest i erkendelse af, at det har stor værdi
for den offentlige debat, at personer med førstehåndskendskab til
forholdene, kan deltage i diskussionerne om indretningen af den
offentlige sektor, som alle borgere i samfundet finansierer
gennem skattebetaling. Dette hensyn taler også for at fastlægge
et bredt anvendelsesområde, så loven omfatter alle ansatte, der
varetager offentlige opgaver.
Det er imidlertid også almindelig kendt fra blandt andet
ombudsmandspraksis, at mange offentligt ansatte i praksis
oplever negative reaktioner fra deres arbejdsgivere, selv om de
ansatte er beskyttet af ytringsfriheden og derfor ikke lovligt kan
sanktioneres.
2
Talrige undersøgelser viser endvidere, at offentligt ansatte i vidt
omfang undlader at gøre brug af deres ytringsfrihed, selv om de
har oplevet kritisable forhold på deres arbejdsplads.
3
Ytringsfrihedskommisionen skriver således følgende i sin
betænkning:
”Flere undersøgelser viser, at der i praksis er stor uklarhed og
usikkerhed blandt offentligt ansatte om grænser for deres
ytringsfrihed. Tendensen fremhæves ofte som særligt
bekymrende, fordi offentligt ansatte besidder en viden om deres
arbejdsplads, der er vigtig at få frem for at kvalificere debatten
om f.eks. prioriteringer i den offentlige sektor. I et land med en af
verdens største offentlige sektorer, der varetager opgaver af
Institut for Menneskerettigheder, ytringsfrihed og selvcensur,
2024, side 34,
https://menneskeret.dk/udgivelser/ytringsfrihed-
selvcensur.
3
Se bl.a. Politiforbundet, temperaturmåling, analyserapport af
Dansk Politi, 2023,
https://dansk-politi.dk/nyheder/ytringsfrihed-
politifolk-undlader-ytre-sig-frygt-konsekvenserne
FOA,
ytringsfrihed for offentligt ansatte, 2024,
https://www.foa.dk/presse/rapporter-
undersoegelser/medlemsundersoegelser,
Justitsministeriets
Forskningskontor, ytringsfrihed i Danmark, side 76-84,
https://www.justitsministeriet.dk/wp-
content/uploads/2020/02/ytringsfrihed_i_danmark._en_undersoe
gelse_af_danskernes_holdninger_til_og_oplevelser_med_ytringsfri
hed.pdf.
2
2/16
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0059.png
fundamental betydning for samfundet, er det vigtigt for
befolkningen at vide, hvordan de ansatte synes det går.”
4
Når offentligt ansatte afholder sig fra at deltage i den offentlige
debat, fordi de frygter for de negative konsekvenser fra deres
arbejdsgiver, taler man menneskeretligt om ”chilling effect”.
Det blev oprindelig brugt til at beskrive klassiske
indgrebssituationer, hvor f.eks. hårde straffe eller uklarhed i
lovgivningen kan medføre, at borgere udøver selvcensur af frygt
for straf fra staten. I dag bruges det bredere til f.eks. at beskrive
den situation, at den ansatte afholder sig fra at ytre sig, fordi
vedkommende frygter negative reaktioner fra arbejdsgiveren.
Frygten for negative reaktioner har med andre ord en
afskrækkende effekt, der påvirker den ansattes lyst til at gøre
brug af sin ytringsfrihed og fører til selvcensur.
Det er på den baggrund afgørende at sikre, at ytringsfriheden
også kommer til at gælde i praksis. En lovfæstelse af offentligt
ansattes ytringsfrihed kan bidrage til at sikre dette, men
instituttet finder det tvivlsomt, om en lovændring alene – og uden
yderligere justeringer af gældende ret – vil være tilstrækkelig til
at sikre beskyttelsen af ytringsfriheden i praksis.
Instituttet afgiver på den baggrund en række anbefalinger til en
styrkelse af lovudkastet, som kan understøtte, at offentligt
ansatte også i praksis kan benytte sig af deres vidtstrakte
ytringsfrihed uden at møde negative reaktioner fra deres
arbejdsgiver.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
Justitsministeriet udvider lovudkastet til også at inkludere
privatansatte, der løser offentlige opgaver. Det kan ske enten
som en del af lovudkastets § 1, eller om nødvendigt i en
selvstændig bestemmelse.
Justitsministeriet præciserer anvendelsesområdet for den
snævre undtagelse til ytringsfriheden i lovudkastets § 2, stk.
2, nr. 4.
Betænkning nr. 1573 om ytringsfrihedens rammer og vilkår i
Danmark, side 571-575, tilgængelig her,
https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Presse
meddelelser/pdf/2020/betaenkning_nr._1573_2020_del_2.pdf.
4
3/16
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitsministeriet i bemærkningerne tydeliggør det meget
begrænsede anvendelsesområde for undtagelsen i
lovudkastets § 2, stk. 2, nr. 4.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Justitsministeriet eller Beskæftigelsesministeriet tager initiativ
til at sikre rammerne for privatansattes ytringsfrihed, f.eks.
ved at igangsætte et arbejde sammen med arbejdsmarkedets
parter og udarbejde en vejledning på området.
Justitsministeriet – efter inddragelse af
Beskæftigelsesministeriet – i lovudkastet fastsætter regler om
delt bevisbyrde.
Justitsministeriet – efter inddragelse af
Beskæftigelsesministeriet – i lovudkastet fastsætter regler om
godtgørelse.
Justitsministeriet – efter inddragelse af
Beskæftigelsesministeriet – i lovudkastet fastsætter en pligt
for arbejdspladsen til at foretage en udførlig oplysning af de
ansatte om deres ytringsfrihed.
Justitsministeriet sammen med arbejdsmarkedets parter og
andre relevante aktører inden for en kortere årrække på
baggrund af en ny undersøgelse om offentligt ansattes
ytringsfrihed evaluerer, om loven og de øvrige initiativer i
praksis har skabt tilstrækkelige forbedringer for offentligt
ansattes ytringsfrihed.
LOVUDKASTETS ANVENDELSESOMRÅDE
Lovudkastet lægger op til at fastsætte en samlet lovregulering af
offentligt ansattes ytringsfrihed.
Det fremgår af lovudkastet, at loven skal gælde for ansatte ved
alle dele af den offentlige forvaltning (lovudkastets § 1, stk. 1).
Loven skal tillige gælde for ansatte ved al virksomhed, der udøves
af bl.a. selvejende institutioner m.v., der er oprettet på
privatretligt grundlag, og som udøver offentlig virksomhed af
mere omfattende karakter og er undergivet intensiv offentlig
regulering, intensivt offentligt tilsyn og intensiv offentlig kontrol
(lovudkastets § 1, stk. 2).
4/16
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at dette bl.a.
omfatter sociale institutioner med driftsoverenskomst, og at
bestemmelsen svarer til forvaltningslovens § 1, stk. 2, nr. 2, og
offentlighedslovens § 3, stk. 1, nr. 2, og skal fortolkes i
overensstemmelse hermed (de specielle bemærkninger til § 1 i
lovudkastet).
INKLUSION AF PRIVATSANSATTE, DER VARETAGER
OFFENTLIGE OPGAVER
Når lovudkastet er afgrænset til kun at gælde for de selvejende
institutioner, som udøver offentlig virksomhed af
mere
omfattende karakter
og er undergivet
intensiv offentlig regulering,
intensivt offentligt tilsyn og intensiv offentlig kontrol
, så vil der
være en lang række privatansatte, der varetager offentlige
opgaver, som ikke er omfattet af beskyttelsen i loven.
Det fremgår således af bemærkningerne til lovudkastet, at
institutioner, foreninger og selskaber, der er organiseret på
privatretligt grundlag, ikke er en del af den offentlige forvaltning.
Det gælder, selvom den virksomhed, der udøves, ganske kan
sidestilles med den, som sædvanligvis udøves af
forvaltningsmyndigheder. Som eksempler på ansatte, der efter
sædvanlig terminologi ikke henhører til definitionen af offentligt
ansatte, nævner lovudkastet bl.a. ansatte på privatejede
sygehuse, der behandler patienter efter aftale med offentlige
sundhedsmyndigheder. Ligeledes vil lovudkastet heller ikke gælde
for privatansatte vikarer, som udfører arbejde for en myndighed,
som er omfattet af loven (lovudkastets almindelige
bemærkninger, punkt 2.3.1).
Dette er til trods for, at der kan være tale om samfundsvigtige
opgaver, som drives for skattekroner, og hvor de ansatte taler på
vegne af en række meget udsatte grupper i samfundet. Der er
derfor væsentligt at muliggøre en oplyst, offentlig debat om
området.
Den grundlæggende beskyttelsesinteresse er således den samme,
hvad enten der er tale om offentligt ansatte eller privatansatte,
der varetager offentlige opgaver.
Ytringsfrihedskommissionen påpegede ligeledes, at det ikke på
alle områder giver lige megen mening, at privatansatte ikke har
samme mulighed som offentligt ansatte for at kritisere forhold på
5/16
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0062.png
deres arbejdsplads. Det gælder bl.a. i forhold til ansatte i
virksomheder, som yder service inden for f.eks. børnepasning,
skoler, ældrepleje og andre ydelser, som ellers typisk varetages af
det offentlige.
Ytringsfrihedskommissionen nævner endvidere, at det ikke
forekommer hensigtsmæssigt, hvis rammerne for f.eks. en social-
og sundhedshjælpers ytringsfrihed skal afhænge af, om
vedkommende er ansat hos et privat firma eller en kommune. I
begge tilfælde vil det være en kommunal opgave, som
vedkommende varetager.
5
Beskyttelsen af ytringsfriheden i Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 10 gælder også, når
forholder mellem arbejdsgiver og arbejdstager er privatretligt
reguleret, idet staten her har en positiv forpligtelse til at beskytte
ytringsfriheden.
6
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er på den baggrund
i en dom nået frem til, at det var en krænkelse af ytringsfriheden,
at en sygeplejerske blev fyret fra et plejehjem for at indgive en
politianmeldelse mod selskabet, der drev plejehjemmet. Klager
havde først forsøgt at rejse kritikken internt, hvilket ledelsen
undlod at reagere på.
Plejehjemmet var drevet som en privat virksomhed men med
hovedsageligt offentligt ejerskab, og
Menneskerettighedsdomstolen nåede frem til, at offentlighedens
interesse i at få indsigt i kritisable forhold hos en statsejet
virksomhed, der beskæftiger sig med sårbare borgere, vejede
tungere end hensynet til virksomhedens omdømme.
7
I den sociale retssikkerhedslovs § 43 følger det, at når en
myndighed overlader opgaver efter en række love på
socialområdet til andre end offentlige myndigheder, er opgaverne
omfattet af en lang række regler i forvaltningsloven og
offentlighedsloven.
Betænkning nr. 1573 om ytringsfrihedens rammer og vilkår i
Danmark, side 585.
6
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Heinisch mod
Tyskland, dom af 21. juli 2011, præmis 44, tilgængelig her,
https://hudoc.echr.coe.int/fre?i=001-105777.
7
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Heinisch mod
Tyskland, dom af 21. juli 2011.
5
6/16
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0063.png
Begrundelsen for dette er for at give borgerne og de ansatte de
rettigheder, der følger af de to love, f.eks. aktindsigt i
institutionens sager, tavshedspligt vedrørende fortrolige
oplysninger, ret til partshøring og notatpligt.
8
Til sammenligning er der i Sverige indført en særlig lov for
privatansatte, der arbejder inden for skole-, sundheds- og
socialområdet på en arbejdsplads, som er delvist offentligt
finansieret, som regulerer rammerne for deres ytringsfrihed.
9
Baggrunden for loven er, at aktiviteter, der historisk set har været
drevet af den offentlige sektor, i stigende grad bliver drevet af
private aktører. Da ansatte i private organisationer som
hovedregel ikke har ret til at videregive oplysninger om deres
arbejdsgivere til medierne på samme måde som ansatte i den
offentlige sektor, mindskes offentlighedens mulighed for at få
indsigt i offentligt finansierede aktiviteter og dermed kunne
kontrollere, hvordan skatteydernes penge bliver brugt.
10
Den svenske højesteret (Högsta Domstolen) fastslog i november
2024, at det var i strid med loven, at en privatansat i ældreplejen
modtog en advarsel for offentligt at kritisere arbejdspladsens
håndtering af covid-19 pandemien.
11
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Justitsministeriet udvider lovudkastet til også at inkludere
privatansatte, der varetager offentlige opgaver. Det kan ske
enten som en del af lovudkastets § 1, eller om nødvendigt i en
selvstændig bestemmelse.
PRIVATANSATTE, DER IKKE LØSER OFFENTLIGE
OPGAVER
Lovudkastet indeholder som nævnt ikke en regulering af
ytringsfriheden for privatansatte. Der må efter instituttets
Forarbejderne til lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
9
Lag (2017:151) om meddelarskydd i vissa enskilda
verksamheter, tilgængelig her,
https://lagen.nu/2017:151.
10
Högsta Domstolens dom af 20. november 2024, side 7,
tilgængelig her,
https://www.domstol.se/globalassets/filer/domstol/hogstadomstol
en/avgoranden/2024/b-6856-23.pdf.
11
Högsta Domstolens dom af 20. november 2024.
8
7/16
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0064.png
opfattelse skelnes mellem rammerne for ytringsfriheden for
privatansatte afhængig af, om de løser offentlige opgaver eller ej.
Som anført af Ytringsfrihedskommission kan privatansatte bl.a. af
konkurrencemæssige årsager være underlagt en skærpet
tavshedspligt, ligesom der typisk ikke vil være den samme
offentlige interesse i forholdene på en privat arbejdsplads.
12
Nogle privatansatte ligger imidlertid inde med viden fra arbejde i
virksomheder, som spiller en central samfundsmæssig rolle,
herunder finansvirksomheder og techgiganter, og hvor der er en
stor samfundsmæssig interesse i, at denne viden kommer til
offentlighedshedens kendskab.
13
Som nævnt ovenfor gælder ytringsfriheden i medfør af
Menneskerettighedskonventions artikel 10 også, når forholdet
mellem arbejdsgiver og arbejdstager er privatretligt reguleret.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har således i flere
sager fundet, at det var en krænkelse af ytringsfriheden, at
privatansatte var blevet afskediget på baggrund af henholdsvis
kritik af en chefs ledelsesstil i en e-mail til HR-afdelingen
14
,
artikler på bankens hjemmeside, hvor klager utrykte professionel
og fagligt funderet kritik af bankens HR-praksis
15
, og for at ”like”
en række myndighedskritiske opslag på sociale medier.
16
Der er efter instituttets opfattelse uklarhed om rammerne for
privatansattes ytringsfrihed, selvom de også nyder en vis
beskyttelse til at ytre sig om kritisable forhold på deres
arbejdsplads.
Betænkning nr. 1573 om ytringsfrihedens rammer og vilkår i
Danmark, side 585.
13
Betænkning nr. 1573 om ytringsfrihedens rammer og vilkår i
Danmark, side 585.
14
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Dede mod
Tyrkiet, dom af 20. maj 2024 (kun på fransk), tilgængelig her,
https://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-231082.
15
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Herbai mod
Ungarn, dom af 15. november 2019 (kun på fransk), tilgængelig
her,
https://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-197216.
16
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Melike mod
Tyrkiet, dom af 15. september 2021, tilgængelig her,
https://hudoc.echr.coe.int/eng?i=001-210417.
12
8/16
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Justitsministeriet eller Beskæftigelsesministeriet tager initiativ
til at sikre rammerne for privatansattes ytringsfrihed, f.eks.
ved at igangsætte et arbejde sammen med arbejdsmarkedets
parter og udarbejde en vejledning på området.
KLART AFGRÆNSE SNÆVRE UNDTAGELSER TIL
YTRINGSFRIHEDEN
Det fremgår af lovudkastet, at offentligt ansatte ikke må mødes
med negative ansættelsesretlige reaktioner på grund af ytringer,
som fremsættes på egne vegne. Offentligt ansatte må endvidere
ikke hindres eller forsøges hindret i at fremsætte sådanne ytringer
(lovudkastets § 2, stk. 1).
Lovudkastet oplister endvidere en række undtagelser til det
ovennævnte klare udgangspunkt. En af undtagelserne er, når
hensynet til myndighedens eller institutionens m.v. interne
beslutningsproces og funktionsevne i særlige tilfælde tilsiger det
(lovudkastets § 2, stk. 2, nr. 4).
Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at
begrænsningen normalt kun gælder for centralt placerede
medarbejdere, der har medvirket i beslutningsprocessen
(lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.3.2.2.4).
Samme sted gengiver bemærkningerne en udtalelse fra
Folketingets Ombudsmand, hvoraf det bl.a. fremgår, at ansatte
med funktioner, der ligger langt fra beslutningstagerne – og som
derfor ikke er eller har været aktivt medvirkende i
beslutningsprocessen – i almindelighed ikke vil være underlagt
nogen begrænsninger.
Det er som nævnt indledningsvist afgørende for et velfungerende
demokrati, at offentligt ansatte deltager i den offentlige debat og
dermed benytter sig af deres udstrakte ytringsfrihed.
Samtidig viser talrige undersøgelser som nævnt ovenfor, at
offentligt ansatte i vidt omfang undlader at gøre brug af deres
ytringsfrihed, selv om de har oplevet kritisable forhold på deres
arbejdsplads.
Det er derfor afgørende, at det er helt tydeligt, hvornår der
gælder undtagelser til offentligt ansattes ytringsfrihed.
9/16
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Ud fra en almindelig sproglig læsning af undtagelsen i lovudkastet
er der en risiko for, at hensynet til myndighedens interne
beslutningsproces og funktionsevne opfattes bredere end, hvad
der følger af gældende ret – og dermed, hvad lovudkastet lægger
op til.
Det er problematisk og skaber en alvorlig risiko for dels, at det
offentligt ansatte undlader at udtale sig om kritisable forhold,
fordi de er nervøse for, om deres udtalelse er beskyttet af
ytringsfriheden. Og dels, at offentlige arbejdsgivere anvender
undtagelsen i videre udstrækning, end den kan rumme.
For at sikre en korrekt anvendelse af denne snævre undtagelse til
ytringsfriheden, bør det fremgå klart og direkte af lovteksten,
hvornår undtagelsen finder anvendelse. Dette kan eksempelvis
ske ved at justere forslaget til lovudkastets § 2, stk. 2, nr. 4, så
bestemmelsen i stedet lyder som følger:
4) der er tale om meget centralt placerede medarbejdere, som
har medvirket i den politiske beslutningsproces, og der efter en
konkret vurdering er at afgørende hensyn til myndighedens eller
institutionens m.v. interne beslutningsproces og funktionsevne,
der tilsiger det.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Justitsministeriet præciserer anvendelsesområdet for den
snævre undtagelse til ytringsfriheden i lovudkastets § 2, stk.
2, nr. 4.
Samtidig er der få eksempler i bemærkningerne til lovudkastet på
medarbejdere, som undtagelsen kan gøres gældende over for.
Bemærkningerne til lovudkastet angiver således kun som
eksempel, at centralt placerede medarbejdere, der har medvirket
i beslutningsprocessen, kan være særlige rådgivere ansat i
ministerierne (lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt
2.3.2.2.4).
Der er imidlertid tale om en helt særlig medarbejdergruppe i
ministerierne, som det er vanskeligt at sammenligne med. Det er
fx uklart, om de særlige rådgivere er de eneste i et departement,
som undtagelsen kan finde anvendelse over for, eller i hvilket
omfang den har et bredere anvendelsesområde.
10/16
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Det er på den baggrund instituttets opfattelse, at
Justitsministeriet bør tydeliggøre undtagelsens meget
begrænsede anvendelsesområde.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Justitsministeriet i bemærkningerne tydeliggør det meget
begrænsede anvendelsesområde for undtagelsen i
lovudkastets § 2, stk. 2, nr. 4.
MANGLENDE HÅNDHÆVELSESBESTEMMELSER
Lovudkastet indeholder ikke nogen håndhævelsesbestemmelser,
og der er således ikke nogen bestemmelser i lovudkastet om
sanktioner, hvis arbejdsgivere overtræder offentligt ansattes
ytringsfrihed.
Lovudkastet adskiller sig derved fra f.eks. whistleblowerloven, der
både indeholder regler om godtgørelse og straf for overtrædelse
af loven.
Instituttet anser det for problematisk, at lovudkastet ikke
indeholder bestemmelser, som kan sikre, at loven håndhæves.
Dette skal også ses i lyset af, at det i dag i mange sager er
Folketingets Ombudsmand, der tager stilling til sager om
offentligt ansattes ytringsfrihed. Ombudsmanden har alene
beføjelse til at afgive udtalelser og har således ikke reelle
håndhævelsesbeføjelser til at sanktionere arbejdsgivere for at
overtræde offentligt ansattes ytringsfrihed.
BEVISBYRDE
Lovudkastet indeholder ikke regler om, hvilke krav der stilles til en
ansat og dennes arbejdsgiver i en situation, hvor den ansatte har
oplevet negative reaktioner efter at have ytret sig.
Sådanne regler kendes fra beslægtet lovgivning og findes bl.a. i
whistleblowerlovens § 29. Efter denne bestemmelse i loven følger
det, at hvis en whistleblower beviser at have foretaget en
indberetning eller offentliggørelse efter loven og lidt en ulempe,
påhviler det modparten at bevise, at ulempen ikke udgjorde
repressalier som følge af indberetningen.
Baggrunden for at indsætte regler om delt bevisbyrde fremgår af
præamblen til whistleblowerdirektivet, som whistleblowerloven
implementerer. Kravet om delt bevisbyrde skyldes, at repressalier
sandsynligvis vil blive præsenteret som begrundet af andre
11/16
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0068.png
grunde end selve indberetningen, og at det derfor kan være
meget vanskeligt for whistleblowere at bevise sammenhængen
mellem indberetningen og repressalierne, mens dem, der
vedtager repressalierne, kan have større beføjelser og ressourcer
til at dokumentere det trufne tiltag og begrundelsen.
17
Hensynet til at lette bevisbyrden for whistleblowere har også en
sammenhæng med det forhold, at potentielle whistleblowere ofte
afskrækkes fra at give udtryk for deres mistanke eller
bekymringer af frygt for repressalier.
18
De samme hensyn gør sig gældende i forhold til offentligt
ansatte, der gør brug af deres udstrakte ytringsfrihed, hvor
arbejdsgiverne også vil have større beføjelser og ressourcer til at
dokumentere den negative reaktion og begrundelsen for den.
Regler om delt bevisbyrde i sager om offentligt ansattes
ytringsfrihed kan derved bidrage til at sikre, at offentligt ansatte
deltager i den offentlige debat og gør brug af deres udstrakte
ytringsfrihed.
Der er også aspekter af sager om offentligt ansattes ytringsfrihed,
hvor der allerede efter gældende ret stilles skærpede krav til
sagens bevismæssige grundlag. Det gælder i sager om
samarbejdsvanskeligheder, der er opstået i anledning af lovlige
ytringer. I sådanne sager kræves et særligt sikkert bevismæssigt
grundlag, der kan godtgøre arbejdsgiverens reaktion på
samarbejdsvanskelighederne (se også lovudkastets almindelige
bemærkninger, punkt 2.1.3.3.4).
Ved at indføre delt bevisbyrde i sager om offentligt ansattes
ytringsfrihed, vil der således til dels være tale om at udstrække
en bevisstandard, som allerede kendes fra en afgrænset del af
området.
Justitsministeriet bør på den baggrund indføre delt bevisbyrde i
lovudkastet på linje med den, der er indført i whistleblowerlovens
§ 29. Det bør ske med de nødvendige justeringer i lyset af, at
anvendelsesområdet for offentligt ansattes ytringsfrihed er et
andet.
Whistleblowerdirektivet, 2019/1937, 23. oktober 2019,
præambelbetragtning nr. 93, tilgængelig her,
https://eur-
lex.europa.eu/eli/dir/2019/1937/oj/eng.
18
Whistleblowerdirektivet, 2019/1937, 23. oktober 2019,
præambelbetragtning nr. 1.
17
12/16
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0069.png
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Justitsministeriet – efter inddragelse af
Beskæftigelsesministeriet – i lovudkastet fastsætter regler om
delt bevisbyrde.
GODTGØRELSE
Lovudkastet indeholder ikke regler om godtgørelse for offentligt
ansatte, der bliver udsat for en negativ reaktion efter have
benyttet sig af sin ytringsfrihed.
Sådanne regler kendes fra beslægtet lovgivning og findes bl.a. i
whistleblowerlovens § 28, hvorefter whistleblowere eller visse
fysiske og juridiske personer, der er blevet udsat for repressalier
som følge af en indberetning eller hindret eller forsøgt hindret i at
foretage indberetning, har krav på godtgørelse.
I de sager, hvor whistlebloweren er ansat hos den, der har udført
repressalierne, fastsættes godtgørelsen i overensstemmelse med
principperne i ligebehandlingsloven.
19
Baggrunden for at indsætte regler om godtgørelse skyldes, at
bestemmelser om personligt erstatningsansvar og sanktioner for
udøvelse af repressalier styrker den afskrækkende virkning af et
retligt forbud mod repressalier.
20
Niveauet for godtgørelsen skal
stå i forhold til den påførte ulempe og have en afskrækkende
virkning.
21
De samme hensyn gør sig gældende i forhold til offentligt
ansatte, der gør brug af deres udstrakte ytringsfrihed, hvor
muligheden for at få en godtgørelse og niveauet af denne kan
have en afskrækkende virkning på arbejdsgivere, der overvejer
negative reaktioner som følge af en ansats ytringer. Ligesom
regler om godtgørelse i lovudkastet kan sikre, at niveauet for
denne står mål med den påførte ulempe.
Forarbejderne til whistleblowerloven, lov nr. 1436 af 29. juni
2021, de specielle bemærkninger til § 28, tilgængelig her,
https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202012L00213.
20
Whistleblowerdirektivet, 2019/1937, 23. oktober 2019,
præambelbetragtning nr. 88.
21
Whistleblowerdirektivet, 2019/1937, 23. oktober 2019,
præambelbetragtning nr. 95.
19
13/16
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0070.png
Regler om godtgørelse i sager om offentligt ansattes ytringsfrihed
kan derved bidrage til at sikre, at offentligt ansatte også i praksis
deltager i den offentlige debat og gør brug af deres udstrakte
ytringsfrihed.
Justitsministeriet bør på den baggrund indføre en bestemmelse
om godtgørelse i lovudkastet på linje med den, der er indført i
whistleblowerlovens § 28. Det bør ske med de nødvendige
justeringer i lyset af, at anvendelsesområdet for offentligt
ansattes ytringsfrihed er et andet.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Justitsministeriet – efter inddragelse af
Beskæftigelsesministeriet – i lovudkastet fastsætter regler om
godtgørelse.
OPLYSNINGSPLIGT
Lovudkastet indeholder ikke regler om, at der gælder en pligt for
en arbejdsplads til at oplyse den ansatte om rettigheder og
rammer for at ytre sig offentligt på egne vegne.
Som nævnt ovenfor viser talrige undersøgelser, at medarbejdere
holder sig tilbage fra at ytre sig offentligt om kritisable forhold på
deres arbejdsplads. Undersøgelser viser også, at en af grundene
til dette er manglende kendskab og usikkerhed om retten til at
ytre sig.
22
Et mindretal i Ytringsfrihedskommissionen pegede også på et
behov for at skabe en holdningsmæssig ændring hos både de
ansatte og ledelsen. Mindretallet peger på, at det passende kan
ske ved at indskærpe reglerne over for offentlige ledere og
samtidig informere de ansatte om mulighederne for at bruge
deres ytringsfrihed. Ligesom mindretallet nævner, at temaet bør
drøftes på den enkelte arbejdsplads mellem ledelse og
medarbejdere med henblik på at skabe en fælles forståelse af de
retlige rammer og værdien heraf for den offentlige debat.
23
Se f.eks. Justitsministeriets Forskningskontor, ytringsfrihed i
Danmark, side 79,
https://www.justitsministeriet.dk/wp-
content/uploads/2020/02/ytringsfrihed_i_danmark._en_undersoe
gelse_af_danskernes_holdninger_til_og_oplevelser_med_ytringsfri
hed.pdf
23
Betænkning nr. 1573 om ytringsfrihedens rammer og vilkår i
Danmark, side 585.
22
14/16
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0071.png
For at sikre, at offentligt ansatte har kendskab til deres ret til at
ytre sig uden at møde negative reaktioner fra deres arbejdsgiver,
bør der i lovudkastet inkluderes en bestemmelse om, at
arbejdsgiveren har en pligt til en udførlig oplysning af de ansatte,
som omfattes af loven, om deres udstrakte ytringsfrihed.
For at sikre, at oplysningspligten efterleves af arbejdspladsen, kan
det overvejes, om manglende opfyldelse af oplysningspligten skal
sanktioneres med bøde, som det eksempelvis er tilfældet i forhold
til overtrædelser af arbejdsgiverens informationspligt efter
whistleblowerlovens § 13, jf. whistleblowerlovens § 30.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Justitsministeriet – efter inddragelse af
Beskæftigelsesministeriet – i lovudkastet fastsætter en pligt
for arbejdspladsen til at foretage en udførlig oplysning af de
ansatte om deres ytringsfrihed.
EVALUERING AF REGLERNE
Det er som nævnt indledningsvis afgørende for et velfungerende
demokrati, at offentligt ansatte deltager i den offentlige debat og
dermed benytter sig af deres udstrakte ytringsfrihed. En
lovfæstelse af offentligt ansattes ytringsfrihed kan bidrage til at
sikre dette.
Da offentligt ansattes ytringsfrihed er af så central betydning for
et velfungerende demokrati, er det nødvendigt, at der bliver fulgt
op på, om en lovfæstelse af de gældende regler og en revidering
af vejledningen på området har den ønskede effekt på offentligt
ansattes ytringsfrihed i praksis.
Effekten af de nævnte initiativer bør søges afdækket i en empirisk
undersøgelse, som bør foretages på samme måde, som den
undersøgelse Justitsministeriets Forskningskontor foretog for
Ytringsfrihedskommissionen.
24
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Justitsministeriet sammen med arbejdsmarkedets parter og
andre relevante aktører inden for en kortere årrække på
Justitsministeriets Forskningskontor, ytringsfrihed i Danmark,
https://www.justitsministeriet.dk/wp-
content/uploads/2020/02/ytringsfrihed_i_danmark._en_undersoe
gelse_af_danskernes_holdninger_til_og_oplevelser_med_ytringsfri
hed.pdf
24
15/16
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
baggrund af en ny undersøgelse om offentligt ansattes
ytringsfrihed evaluerer, om loven og de øvrige initiativer i
praksis har skabt tilstrækkelige forbedringer for offentligt
ansattes ytringsfrihed.
Med venlig hilsen
Pernille Boye Koch
NATIONAL CHEF
16/16
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0073.png

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUS UNIVERSITET
Justitsministeriet
Fremsendes via
[email protected]
og
[email protected]
Vedr. Høring om Forslag til Lov om offentligt ansattes ytringsfrihed
Statskundskab, Inst. f.
Christoffer Green -Pedersen
Professor, Institutleder
Dato: 7. januar 2025
Institut for statskundskab ved Aarhus Universitet takker for muligheden for at udtale sig i
forbindelse med høringen om forslaget til Lov om offentligt ansattes ytringsfrihed (sagsnr.
2024-16418).
Instituttet er overordnet af den opfattelse, at forslaget indebærer en nyttig klargøring af
eksisterende regler og praksis vedr. offentligt ansattes ytringsfrihed og som sådan vil bi-
drage til at styrke denne rettighed. Det samme vil den signalværdi, der vil ligge i lovens
vedtagelse. Instituttet bakker derfor op om lovforslaget. Ved gennemlæsningen er institut-
tet dog faldet over to delvist sammenhængende elementer, der med fordel kan ændres, før
forslaget vedtages.
For det første er der behov for at præcisere, at de foreslåede indskrænkninger i offentligt
ansattes ytringsfrihed efter §2, stk. 2, nr. 2 og 3 alene omhandler situationer, hvor ytrin-
gerne vedrører forhold relateret til de pågældendes ansættelsesområde. Efter den foreslå-
ede formulering må forståelsen være, at offentligt ansatte ville kunne mødes med ansættel-
sesretlige reaktioner også i situationer, hvor de måtte fremsætte freds- eller ærekrænkende
eller urimeligt grove ytringer om forhold uden relation til deres ansættelsesområde. Dette
ville indebære en alvorlig og vidtgående indskrænkning af offentligt ansattes ytringsfrihed,
som ikke forekommer tilsigtet med forslaget. Se forslag til formulering neden for.
I forlængelse heraf bør det endvidere overvejes helt at fjerne henvisningen til ’freds-
eller
ærekrænkende’ ytringer. Instituttet ser fem grunde til ikke at inkludere denne henvisning i
den foreslåede lov:
1) Sådanne ytringer er i forvejen strafbelagte jf. straffelovens kapitel 27, og implikati-
onen af lovforslaget vil være, at offentligt ansatte ud over straffelovens sanktioner
også kan mødes med negative ansættelsesretlige konsekvenser. Selv med den oven
for foreslåede indskrænkning af gyldighedsområdet til forhold vedrørende den of-
fentligt ansattes ansættelsesområde (se forslag neden for) vil der således være tale
om ’dobbelt straf’ for offentligt ansatte. For eksempel vil en offentligt ansat, der
fremsætter en ærekrænkende udtalelse om en kollega både kunne dømmes efter
straffelovens § 267 og dernæst mødes med negative ansættelsesretlige reaktioner.
Direkte tlf.: +45 8716 5692
E-mail: [email protected]
Web: au.dk/cgp@ps
Afs. CVR-nr.: 31119103
Side 1/2
Institut for Statskundskab
Aarhus Universitet
Bartholins Allé 7
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 8715 0000
Fax: +45 8613 9839
E-mail: [email protected]
Web: ps.au.dk
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0074.png

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUS UNIVERSITET
2) Det ses i den forbindelse ikke, at der i lovforslaget fremlægges præcedens for en
sådan dobbelt straf, idet passagerne vedr. denne del af lovforslaget (se pkt. 2.1.1.2,
p. 8, pkt. 2.3.2.2.2, p. 56 og bemærkningerne p. 72 og 73) alene henviser til hypo-
tetiske eksempler og her alene til muligheden for strafforfølgning efter straffelo-
ven. Der nævnes således intet om de negative ansættelsesretlige reaktioner, som
lovforslaget indebærer i tilgift til straffelovens sanktioner.
3) Såfremt ærekrænkende eller andre udtalelser måtte give anledning til samarbejds-
vanskeligheder – hvilket forekommer sandsynligt – er dette allerede indeholdt i
forslagets overvejelser om de mulige negative ledelsesreaktioner i sådanne tilfælde
(jf. f.eks. pp. 74-5).
4) Henvisningen til freds- og ærekrænkelser og dermed til straffelovens kapitel 27 in-
debærer, at også ytringer omfattet af §266b ud over straffelovens sanktioner vil
kunne medføre negative ansættelsesmæssige reaktioner. Dette forekommer mere
vidtgående end de nævnte hypotetiske eksempler, der henviser til ærekrænkende
udtalelser (p. 8, 56, 72) eller ’oplysninger om en anden persons rent private for-
hold’ (p. 72).
5) De i §2, stk. 2 oplistede situationer er ikke udtømmende for situationer, hvor (også)
offentligt ansattes ytringsfrihed kan indskrænkes efter øvrig lovgivning (jf. f.eks.
straffelovens §§114 e og 136, stk. 3 vedr. hhv. terrorfremme og billigelse af visse
strafbare handlinger). Alene af den grund synes der ikke at være behov for en sær-
skilt henvisning til freds- eller ærekrænkende ytringer. De er allerede – som øvrige
lovbestemte indskrænkninger i ytringsfriheden – ulovlige, men giver ikke derud-
over anledning til ansættelsesretlige reaktioner, som jo er det, §2 omhandler.
For at undgå de beskrevne, formentlig utilsigtede, implikationer af lovforslaget og dermed
fastholde hensigten om at lovfæste eksisterende praksis vil instituttet derfor foreslå §2, stk.
2, nr. 2 og 3 affattet som følger:
’2) ytringen vedrører forhold relateret til den offentligt ansattes ansættelsesområde og er
fremsat i urimelig grov form,
3) der er tale om åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for den offent-
ligt ansattes eget arbejdsområde, eller’
Hvis henvisningen til freds- og ærekrænkelser ønskes bibeholdt, kan §2, stk. 2, nr. 2 og 3
affattes som følger:
’2) ytringen vedrører forhold relateret til den offentligt ansattes ansættelsesområde og er
freds- eller ærekrænkende eller fremsat i urimelig grov form,
3) der er tale om åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for den offent-
ligt ansattes eget
arbejdsområde, eller’
Venlig hilsen
Side 2/2
Christoffer Green-Pedersen
Professor, Institutleder
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0075.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Ida Marie Toft-Jensen
Ida Marie Toft-Jensen
VS: Høringssvar - Udkast til "Lov om offentligt ansattes ytringsfrihed" - sagsnr. 2024-16418
27. januar 2025 13:27:01
image001.png
Fra:
Hanne Aaskov Paroli <[email protected]>
Sendt:
14. januar 2025 09:58
Til:
£Stats- og Menneskeretskontoret (951s17) <[email protected]>; Josefine
Dyrberg <[email protected]>
Cc:
Hanne Aaskov Paroli <[email protected]>
Emne:
Høringssvar - Udkast til "Lov om offentligt ansattes ytringsfrihed" - sagsnr. 2024-16418
Justitsministeriet har d. 18. december 2024 sendt udkast til lovforslag til ”Lov om offentligt
ansattes ytringsfrihed” i offentlig høring med høringsfrist d. 22. januar 2025. KL takker for
muligheden for at afgive bemærkninger.
Regering og Dansk Folkeparti indgik i april 2024 en aftale om at lovfæste offentligt ansattes
ytringsfrihed. Aftalen indebærer bl.a., at de gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed
skal lovfæstes. Lovfæstelsen skal hverken indskrænke eller udvide offentligt ansattes
ytringsfrihed.
KL finder, at lovforslaget indeholder den rette balance i forhold til at kodificere de gældende
regler og praksis for offentligt ansattes ytringsfrihed. KL finder endvidere, at lovforslaget med
bemærkninger indeholder en grundig og nyttig fremstilling af offentligt ansattes ytringsfrihed.
KL ser således positivt på lovforslaget med det fremlagte indhold.
KL tager forbehold for politisk behandling.
Med venlig hilsen
Pernille Christensen
Juridisk chef, KL
Med venlig hilsen
Hanne Aaskov Paroli
Chefsekretær
Jura & EU
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
+45 3370 3495
E
[email protected]
T
+45 3370 3370
W
kl.dk
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0076.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Ida Marie Toft-Jensen
Ida Marie Toft-Jensen
VS: Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed - j.nr. 2024-16418
27. januar 2025 09:40:21
image002.png
Fra:
Per Dyrholm <[email protected]>
Sendt:
23. januar 2025 09:11
Til:
£Stats- og Menneskeretskontoret (951s17) <[email protected]>; Josefine
Dyrberg <[email protected]>
Emne:
SV: Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed - j.nr. 2024-
16418
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Hermed Krifa høringssvar, jeg skal beklage den sene fremsendelse, men håber at det
alligevel vil indgå i hørringsprocessen :
Kommentarer til lovforslag om offentlige ansattes ytringsfrihed
(Jeppe Elltør Winther, Magnus Nørgaard og Heidi Hovmann Nonbo)
Symbolpolitik uden konsekvens er problematisk
Lovfastsættelsen har efter udkastet til formål, at sende et stærkt signal til offentlige ansattes brug
af deres ytringsfrihed.
Loven bliver i sin nuværende form alene en kodificering af praksis som den er på
lovgivningstidspunktet. Hvilket i bedste fald er symbolpolitik eller en ophøjelse af den
eksisterende vejledning til lov uden egentlig fordel for lønmodtageren.
I værste fald sker der en forværring af den offentligt ansattes ytringsfrihed fordi praksis ikke
længere har frit lejde og dynamikken i den praksisbestemte retstilling begrænses til skade for
lønmodtageren.
Værdien af loven for lønmodtager er hermed svær at se, hvis ikke loven tilføjes yderligere
elementer.
Det er er faktum for KRIFA som lønmodtagerorganisation, at der dagligt sker negative
ansættelsesretlige reaktioner mod offentligt ansatte, som ikke er begrundet i saglige hensyn.
Herunder hører, at ansættelsesretlige reaktioner der ikke på papiret ser ud til at være begrundet i
usaglige hensyn, også ofte kan skjule en usaglig dagsorden for ansættelsesmyndigheden. Det
kunne f.eks. være opsigelser der begrundes i myndighedens forhold som nedskæringer,
omstruktureringer mv, men også i tilfælde af forfordelingen ved løntildeling, forflyttelser og
forfremmelser.
Disse skjulte konsekvenser tager loven ikke stilling til, ligesom der i øvrigt ikke indføres
håndgribelige sanktioner mod arbejdsgiverne.
Det bemærkes i den forbindelse af øvrig usaglighedsværn og sanktioner for overtrædelse af
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
forvaltningsretlige regler ikke yder en tilstrækkelig beskyttelse for de overtrædelser der ses i
praksis. Det skyldes til dels, at der er ligefrem bevisbyrde ved almindelige usaglighedsværn, og
det ofte er umuligt for lønmodtageren at løfte denne bevisbyrde, når begrundelserne er
maskerede.
Hertil kommer, at der reelt ikke er forbundet nogen nævneværdig sanktion med
ansættelsesmyndigheders overtrædelse af forvaltningsretlige regler og grundsætninger.
KRIFA mener derfor, at der bør indføres regler i loven som regulerer bevisbyrde og godtgørelse
for overtrædelser svarende til, hvad der gælder i anden lovgivning, der beskytter lignende
interesser.
Godtgørelseshjemmel
Henset til, at loven har til formål at beskytte en grundlovssikret ret er det KRIFAs opfattelse, at
godtgørelsesniveauet bør have et niveau som fastlagt i henhold til forskelsbehandlingsloven.
Ligeledes bør retten til en godtgørelse omfatte alle former for negativ ansættelsesretlig
behandling, som kendt fra Ligebehandlingslovene (repressalier og viktimisering). Det er uklart i
lovforslagets nuværende form beskytter alle former for ugunstige behandlinger fra arbejdsgiver,
herunder også manglende forfremmelser mv.
Bevisbyrde
Da der er tale om grundlæggende frihedsrettigheder, der har nær sammenhæng med de
idebaserede rettigheder, der bl.a. er beskyttet i forskelsbehandlingsloven, vil det give god mening
at have en lignende hjemmel. En anden tilsvarende lov er lov om beskyttelse af whistleblowere,
som i kapitel 6 har regler om godtgørelse og bevisbedømmelse.
Hvor forskelsbehandlingsloven beskytter retten til ideer, beskytter whistleblowerloven
videregivelse af faktiske oplysninger i visse tilfælde. Offentligt ansattes ytringer kan være af
begge slags, hvorfor der kan være grund til at skele til de to love.
Det er dog ikke givet, at offentligt ansattes ytringer vil være beskyttede af de to love.
En omvendt bevisbyrde fungerer bedst, når det er forholdsvis klart, hvornår den omvendte
bevisbyrde finder anvendelse, f.eks. når man er i en varslingsperiode i forbindelse med graviditet
eller når der er anerkendt en arbejdsskade. Det er svært at fastsætte noget objektiv klart, der
bringer en ind i en omvendt bevisbyrde i de situationer, som loven har til formål at beskytte.
En delt bevisbyrde fungerer bedre, hvilket også er det, der finder anvendelse i
forskelsbehandlingsloven, hvis hensyn ligner hensynene bag nærværende lov. Med dette menes,
at såfremt man har påvist faktiske forhold, der giver anledning til at tro at en ansættelsesretlig
sanktion skyldes en offentligt ansats ytringer, påhviler det den offentlige myndighed at godtgøre,
at det ikke er tilfældet.
Retten til at ytre sig som privatpersoner
§ 2, stk. 1. Offentligt ansatte må ikke mødes med negative ansættelsesretlige reaktioner på
grund af ytringer, som fremsættes på egne vegne.
Det fremgår af bl.a. punkt 2.3.2.1., at ”egne vegne” skal ses som modsætning til udtalelser på
”myndighedens vegne”, og at der er tale om udtalelser som privatpersoner.
Det er dog ikke klart ud fra lovforslagets ordlyd alene, om udtalelser også er beskyttede, hvis de
sker på vegne af f.eks. en forening eller gruppe. Det kan være en talsmand for en gruppe
medarbejdere, der er organiseret i en anden fagforening, som talsmand for en gruppe
medarbejdere på en bestemt afdeling, som repræsentant for en politisk parti f.eks. i
kommunalbestyrelse eller regionsbestyrelse, vedrørende et område, hvor man er ansat.
Dette vil formodentligt være omfattet af offentligt ansattes ytringsfrihed uafhængigt af loven,
men når loven nu skal synliggøre rækkevidden af offentligt ansattes ytringsfrihed, bør den ikke
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
rumme uklarheder om, hvor langt denne rækker.
Det fremgår også af vejledning 2016-10-28 om offentligt ansattes ytringsfrihed punkt 5, hvor der
står:
Det gælder derudover, når man ikke kun udtaler sig på egne vegne, men også når man samtidig
udtaler sig på vegne af andre, f.eks. tillidsrepræsentanter, som udtaler sig kritisk om forholdene
på arbejdspladsen på vegne af en medarbejdergruppe.
Noget lignende fremgår ikke af de almindelige bemærkninger, men dog af bemærkningerne l § 2,
stk. 1 s. 67:
Det bemærkes, at ytringer tillige kan være at anse som fremsat på egne vegne – til forskel fra på
vegne af myndigheden – når f.eks. tillidsrepræsentanter eller arbejdsmiljørepræsentanter udtaler
sig på vegne af en medarbejdergruppe om eksempelvis forholdene på arbejdspladsen.
Når formålet er at sikre ytringsfrihed for udtalelser, der ikke sker på myndighedens vegne, vil det
være mere klart, hvis det defineres negativt frem for positivt, f.eks. ved at der i stedet står:
”Som ikke fremsættes på den pågældende myndigheds vegne.”
Formodningsregel for at ytringer sker som privatperson og ikke på myndighedens vegne
I forlængelse af ovenstående bemærkninger er det KRIFAs opfattelse, at der tillige bør indsætte
en bestemmelse i loven som indeholder en formodningsregel.
Formodningen må og skal være for, at offentlige ansattes ytringer sker som privatperson og ikke
på myndighedens vegne med mindre konkrete omstændigheder taler for det modsatte.
Man vil på denne måde kunne sende et tydeligere signal om, hvad der er beskyttet, og kan
imødegå en risiko for at ytringsfriheden begrænses, fordi lovens ordlyd er praktisk anvendelig
uden lederes reelle kendskab til praksis i øvrigt. Herved opnås formålet med et stærkt signal om
de offentligt ansattes ytringsfrihed langt bedre end i lovens nuværende form.
Begrænsninger i ytringsfriheden (§ 2, stk. 2)
Krifa kan være bekymrede over, at loven her bærer særligt præg af, at der er tale om en
kodificering af en praksisbeskrivelse på lovgivningstidspunktet og ikke af de formål, hensyn og
principper, der ligger bag denne praksis.
Selvom proportionalitetsprincippet, specialitetsprincipperne og salighedskravet gælder
uafhængigt af deres kodificering, afhænger de af, at lovens formål er tilstrækkeligt afgrænset.
Dette er ikke helt klart for så vidt angår begrænsningerne § 2, stk. 2, hvorfor man kan frygte, at
de i praksis kan få et bredere anvendelsesområde end de principper og hensyn, der ligger bag
praksis, tilsiger.
Baggrunden for begrænsningerne i ytringsfriheden må formodes enten at være hensyn til
myndigheden som sådan eller den pågældende stilling, herunder dekorumkrav, der afhænger af
den konkrete stilling. Krifa foreslår, at der indsættes et stk. 3:
Stk 3. Stk. 1 finder dog fortsat anvendelse uanset stk. 2, hvis den ansættelsesretlige sanktion ikke
står i et rimeligt forhold til ytringens betydning for myndigheden eller den offentligt ansattes
stilling.
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0079.png
Venlig hilsen
Per Dyrholm
politisk konsulent
[email protected]
Mobil: 25444093
Politik og presse
Lyngbyvej 20, 2. sal - 2100 København Ø
krifa.dk
- [http://=www.facebook.com]facebook -
persondatapolitik
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0080.png
Københavns Byret
Justitsministeriet
Præsidenten
Domhuset, Nytorv 25
1450 København K.
Tlf. 996870 15
CVR2I 659509
adm.kbh(?i domstoldk
J.nr. 24/32040
Den 13. januar 2025
Ved mail at 18. december 2024 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger
over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed.
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke har be
mærkninger til udkastet
Der henvises til Jnr. 2024-16418.
Med venlig hilsen
4tansen
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0081.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Ida Marie Toft-Jensen
Ida Marie Toft-Jensen
VS: Udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed, sagsnr. 2024-16418 (MIM Id nr.: 727775)
27. januar 2025 13:34:42
Fra:
Miljøministeriets Departement <[email protected]>
Sendt:
20. december 2024 11:36
Til:
Josefine Dyrberg <[email protected]>; £Stats- og Menneskeretskontoret (951s17)
<[email protected]>
Emne:
Udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed, sagsnr. 2024-16418 (MIM Id
nr.: 727775)
Til Justitsministeriet
Miljø- og Ligestillingsministeriet har ikke bemærkninger til udkast til lov om offentligt
ansattes ytringsfrihed.
Venlig hilsen
Christian Ougaard
Teamleder | Jura
+45 51 71 82 75 |
[email protected]
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Departementet
| Frederiksholms Kanal 26 | 1220 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 |
[email protected]
|
www.mim.dk
Facebook
|
Twitter
|
Instagram
|
LinkedIn
|
Youtube
|
Privatlivspolitik
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0082.png
Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia
Formandens Departement
Høringssvar vedrørende udkast til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed
Justitsministeriet har med skrivelse af 18. december 2024 anmodet om Naalakkersuisuts
bemærkninger til udkast til ny rigslov om offentligt ansattes ytringsfrihed. Ifølge udkastets
§ 4 skal loven ikke gælde for Grønland, men ved kongelig anordning kunne sættes helt
eller delvist i kraft for rigsmyndighederne på Grønland (der menes: i Grønland) med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Det er Naalakkersuisuts opfattelse, at anordningshjemlen bør udgå, da
rigsmyndighedernes interne forhold ikke bør gøres til genstand for en
anordningshjemmel. I stedet bør anordningsmuligheden som udgangspunkt være
forbeholdt den lovgivning, der skal gælde for befolkningen i Grønland generelt. Det bør
således anses som et rent dansk lovgivningsanliggende at fastsætte regler, der alene
skal gælde for forholdet mellem rigsmyndighederne og deres ansatte.
Som følge heraf kunne den territoriale gyldighed i udkast til lov om offentligt ansattes
ytringsfrihed f.eks. lyde: "Loven gælder ikke for Grønland". Dette i erkendelse af, at
opgaven med at regulere de offentligt ansattes ytringsfrihed, hvor den skal gå videre, end
hvad der allerede følger af Grundloven, er overført til Grønlands Selvstyre, således at den
ikke længere er genstand for dansk anordningsmyndighed.
Hvad angår den påtænkte lovs anvendelse udenfor den danske del af Rigsfællesskabet,
bør Grønland ikke stilles anderledes end andre eksterritoriale områder. Anvendeligheden
af dansk lovgivning på statens udsendte eller på lokale eksterritoriale medarbejdere,
herunder f.eks. medarbejdere på repræsentationer eller hos andre danske myndigheder,
på statslige fartøjer, i danske forlægninger eller på statsejede forskningsstationer med
videre, bør således efter Naalakkersuisuts opfattelse behandles ens, uanset om statens
eksterritoriale tjenestesteder befinder sig inden for eller uden for rigets grænser.
Det bemærkes endelig, at de generelle grænser for ytringsfriheden i Grønland i
udgangspunktet bestemmes af den lovgivning, der gælder her i landet, herunder ikke
mindst Kriminalloven for Grønland. Statens ansatte i Grønland forventes at overholde
samtlige her gældende regler på linje med befolkningen i øvrigt. Naalakkersuisut betragter
der i udgangspunktet ikke for hensigtsmæssigt med en lovgivning, der lægger op til, at
borgernes ytringsfrihed i Grønland kan være forskelligt, afhængigt af borgernes
ansættelsessted i eller uden for staten.
Med venlig hilsen
Den 22. januar 2025
Sags nr. 2024 - 11923
Dok. nr. 24681603
Postboks 1015
3900 Nuuk
Tlf. (+299) 34 50 00
Fax (+299) 32 50 02
E-mail: [email protected]
www.naalakkersuisut.gl
Hans-Peder Barlach Christensen
Departementschef
1/1
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0083.png
Justitsministeriet
Stats- og Menneskeretskontoret
Sendt på mail til:
[email protected]
og
[email protected]
Sagsnr. 2024-01327
22. januar 2025
/sb
Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed, Justits-
ministeriets sagsnr. 2024-16418
Justitsministeriet har ved brev af 18. december 2024 sendt det ovenfor nævnte udkast
til lovforslag i høring. Politiforbundet takker for lejligheden til at afgive bemærkninger til
lovudkastet.
Politiforbundet er enig i, at offentligt ansatte skal kunne deltage i den offentlige debat
uden at frygte ansættelsesmæssige repressalier på baggrund af deres ytringer. Derfor
forekommer den kodificering af allerede gældende regler, der lægges op til i lovudka-
stet, som en overordnet god idé.
Det er dog videre Politiforbundets opfattelse, at lovforslaget med fordel kunne være
suppleret med bestemmelser om blandt andet formålet med loven, præcisering ræk-
kevidden af beskyttelsen, arbejdsgiverens oplysningspligt, delt bevisbyrde samt om
godtgørelse ved tilsidesættelse af lovens bestemmelser.
Politiforbundet kan derfor i det hele tilslutte sig det høringssvar, som er afgivet af Fag-
bevægelsens Hovedorganisation (FH).
På forbundets vegne – med venlig hilsen
Stig Bertelsen
Juridisk chef
(fremsendes elektronisk uden underskrift)
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0084.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Ida Marie Toft-Jensen
Ida Marie Toft-Jensen
VS: Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed
27. januar 2025 11:14:28
7ddc09cf.png
Fra:
Manfred Kohler <[email protected]>
Sendt:
16. januar 2025 20:14
Til:
£Stats- og Menneskeretskontoret (951s17) <[email protected]>; Josefine
Dyrberg <[email protected]>
Cc:
Manager <[email protected]>
Emne:
Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Dear Madam, dear Sir,
We understand that the draft bill deals, inter alia, with the protection of whistleblowers.
You might find our dedicated articles and some provisions of our model laws
inspirational for an enhancement of the whistleblower protection, both listed below. For
a more generic enhancement and quality control of any bill, see also the model laws and
our
Handbook "How to regulate?".
Please do not hesitate to come back to us in case of questions regarding this or other
regulatory topics. We assist parliaments for free.
Kind regards,
Manfred Kohler
1st article on whistleblower protection:
https://www.howtoregulate.org/whistleblowers-
protection-incentives/#more-234
2nd article on whistleblower protection:
https://www.howtoregulate.org/whistleblower-
regulations-update/#more-935
Model laws:
https://www.howtoregulate.org/category/ri-model-laws/
--
The Founder
Regulatory Institute
www.howtoregulate.org
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0085.png
RETSPOLITISK FORENING
HØRINGSSVAR
Til Justitsministeriet
Høring over udkast til forslag til lov om offentligt
ansattes ytringsfrihed
Modtaget ved høringsbrev af 18. December 2024 - med svarfrist 22. Januar 2025
Svar fremsendt pr. mail til
[email protected]
med kopi til
[email protected].
Sagsnr. 2024-16418
Både i udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordningers betænkning
nr. 1553/2015 og i Ytringsfrihedskommissionens betænkning nr. 1573/2020 samt i
Justitsministeriets egne overvejelser gengivet i bemærkningerne til lovforslaget gives der
udtryk for, at den forestående lovgivningsopgave går ud på at skabe den rette balance mellem
modstående hensyn for og imod åbenhed, og at der i meget vidt omfang faktisk (blot) er tale
om en kodificering i forhold til gældende praksis på området.
RPF er overordnet set enig i den betragtning, men ser dog anledning til at advare mod en
laissez-faire indstilling, der ikke i behørigt og nødvendigt omfang erkender, at forholdene
omkring det offentliges indsats på visse områder fremtræder så fejlbehæftede, at der gang på
gang efterfølgende må iværksættes omfattende - og kostbare - udrednings- og
granskningsaktiviteter, som man de seneste år og måneder har set det for så vidt angår f.eks.
forsvarets materielindkøb (”ELBIT-sagen”). Resultatet heraf foreligger i skrivende stund så
langt fra, men det findes dog betimeligt at konkludere, at hensyn til fortrolighed og
hemmeligholdelse har været så fremherskende, at hverken gældende praksis om offentligt
ansattes ytringsfrihed, loven om aktindsigt eller reglerne om tilsyn med
efterretningstjenesterne eller whistleblowerordninger har kunnet undgå disse
undersøgelsesbehov i at opstå.
Dette varsler ilde i denne tid præget af ledende regeringsmedlemmers hyppige trusler om
forestående, helt exorbitante statsudgifter på oprustningsområdet. Offentligt ansatte udsættes
ofte for meget ubehagelige konsekvenser, hvis de i offentligheden ytrer sig om kritiske
forhold på deres arbejdsplads, hvis f.eks.de udtaler sig om decideret ulovligheder udført af
arbejdspladsen.
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Det fik således ansættelsesmæssige konsekvenser for læger og kirurger ansat på Aarhus
Universitetshospital, da det for et par år siden kom frem i offentligheden, at der ikke var
blevet tilbudt nødvendige og tilgængelige behandlingstilbud til kræftramte patienter.
Et andet eksempel var, da en nu tidligere PET-agent bekræftede oplysninger fra sit arbejde
overfor dagspressen, hvilket resulterede i en tiltale for brud på tavshedspligten efter
straffelovens bestemmelser.
I begge tilfælde var de ansatte medarbejderes ærinde at gøre offentligheden opmærksom
på forhold, som var i strid med gældende retsregler og god skik.
Der er når man taler med offentligt ansatte rundtom både i staten, i kommunerne og i
regionerne talrige eksempler på, at selvom de pågældende medarbejdere ikke afskediges eller
i øvrigt rammes af en egentlig retlig konsekvens for at ytre sig kritisk i offentligheden, så vil
de ofte blive mødt af andre belastende mod-aktioner:
- intern forflytning inden for samme myndighed med varetagelse af andre typer af
arbejdsopgaver.
- medarbejderen kommer ikke i betragtning til lønforbedringer eller forfremmelser, som
vedkommende ellers ud fra arbejdspladsens interne normer og kutymer ville have
opnået.
- “social udelukkelse” eller ’’voksenmobning’’ fra ens ledelse, f.eks. hvis ved ikke at få
indkaldelser til fællesmøder eller ved ikke få afholdt løbende samtaler med ens
nærmeste leder.
Ikke alle de her nævnte forhold er ud fra gældende ret gjort uretmæssige for en arbejdsgiver,
dvs. den offentligt ansatte kan i de tilfælde ikke gå til sin fagforening med klage over
tilstanden.
Gældende ret efterlader derfor offentlige ansatte medarbejdere, der har ytret sig kritisk
overfor deres arbejdsplads, med to muligheder:
- enten at holde de ubehagelige tilstande ud og blive på en arbejdsplads, hvor man ikke
er ønsket, og hvor det for medarbejderen på baggrund af den adfærd, som ledelsen
udviser overfor én, fremgår entydigt, at der er et ønske om, at medarbejderen selv
siger op.
- eller at forsøge at komme adfærden til livs ved at italesætte den, hvilket imidlertid
formentlig blot vil forværre tilstanden yderligere.
Dette er den faktiske virkelighed, som mange af de offentlige medarbejdere, der anvender
deres ytringsfrihed til at italesætte problemstillinger på arbejdspladsen, står over for, og det er
netop den situation, som en lov om offentligt ansattes ytringsfrihed bør beskytte imod, hvilket
ikke vil være tilfældet, hvis lovforslaget med tilhørende bemærkninger
vedtages i den foreliggende form. En opretholdelse af status-quo er uambitiøst og giver
ikke de offentligt ansatte en særligt effektiv beskyttelse i praksis. Hvis regering og folketing
ønsker at beskytte den offentlige forvaltnings medarbejderes ytringsfrihed bedre, bør der
indsættes yderligere bestemmelser og/eller gøres tydeligere angivelser i lovbemærkningerne.
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Særligt lovudkastets § 2, stk. 2, nr. 4, giver anledning til, at offentligt ansatte vil risikere
konsekvenser, såfremt de ytrer sig kritisk f.eks. om forhold, der er i strid med gældende ret.
Udkastets formulering er enormt elastisk og vil i praksis antages at kunne rumme
mange tilfælde, da stort set alle væsentlige beslutninger i en offentlig myndigheder angår:
’’… myndighedens eller institutionens m.v. interne beslutningsproces og funktionsevne…”
RPF opfordrer således overordnet regering og folketing til at benytte nærværende centrale og
relevante lovgivningsopgave til tydeligt at tilkendegive, at der inden for de skøn, som de
involverede myndigheder, herunder også domstolene, i den kommende tid skal udøve inden
for de nævnte hovedområder, sker en forskydning i balancen til fordel for åbenhed og med
mindre lukkethed til følge.
Herved ville nødvendige hensyn til den demokratiske retsstat blive tilgodeset.
Bjørn Elmquist
medlem af RPFs høringspanel
Natasia Nielsen
medlem af RPFs høringspanel
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0088.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Ida Marie Toft-Jensen
Ida Marie Toft-Jensen
VS: Ang. høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed
27. januar 2025 13:26:03
Fra:
[email protected] <[email protected]>
Sendt:
16. januar 2025 15:44
Til:
£Stats- og Menneskeretskontoret (951s17) <[email protected]>; Josefine
Dyrberg <[email protected]>
Cc:
Line Thornbjerg <[email protected]>; Birgitte Wenck Von Wenckheim
<[email protected]>; Anette Ebbesen <[email protected]>; [email protected];
Stine Gitte Hagen Rysholt <[email protected]>; [email protected]; Lene Linnea
Vejrum <[email protected]>; [email protected]
Emne:
Ang. høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed
Til Justitsministeriet
Rigspolitiet har den 18. december 2024 modtaget Justitsministeriets høring om udkast til lov om
offentlig ansattes ytringsfrihed. Det fremgår, at lovforslaget skal lovfæste gældende praksis om
offentlig ansattes ytringsfrihed. Rigspolitiet har noteret sig, at man med loven ønsker at skabe et
samlet overblik over gældende ret i forhold til offentlig ansattes ytringsfrihed, ligesom man
ønsker at understrege vigtigheden af, at offentlig ansatte kan deltage i den offentlige debat uden
frygt for negative ansættelsesretlige reaktioner på grund af deres ytringer.
Rigspolitiet støtter lovforslaget og mener, det er positivt, at gældende ret nu lovfæstes.
Rigspolitiets j.nr.: 2024-171565.
Med venlig hilsen
Marie Jørgensen
Sektionsleder
Rigspolitiet
Koncernledelsessekretariatet
Ministerbetjeningssektionen
Polititorvet 14
1780 København V
Telefon 6155 7863
E-mail
[email protected]
Web
www.politi.dk
Facebook facebook.com/politi
Twitter twitter.com/rigspoliti
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0089.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Ida Marie Toft-Jensen
Ida Marie Toft-Jensen
VS: Høringssvar vedr. forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed - j.nr. 2024-16418
27. januar 2025 10:23:28
Fra:
Christian Bille-Sandø <[email protected]>
Sendt:
21. januar 2025 15:52
Til:
Justitsministeriet <[email protected]>
Emne:
Høringssvar vedr. forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed - j.nr. 2024-16418
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Justitsministeriet
Ministeriet har 18. december 2024 sendt forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed i
høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10
(Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der
kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det/den ikke omhandler revisions- eller
regnskabsforhold i staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Christian Bille-Sandø
Specialkonsulent
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir.+45 33 92 86 50
[email protected]
www.rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger
her
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Bekræft venligst, at denne e-mail er modtaget.
Please confirm receipt of this e-mail.
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0091.png
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Vedhæftede filer:
Ida Marie Toft-Jensen
Ida Marie Toft-Jensen
VS: Svar fra Social- og Boligministeriet vedr. Høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes
ytringsfrihed - j.nr. 2024-16418 (SM Id nr.: 965587)
27. januar 2025 11:08:58
image003.png
Fra:
Pernille Leth <[email protected]>
Sendt:
20. januar 2025 17:11
Til:
£Stats- og Menneskeretskontoret (951s17) <[email protected]>; Josefine
Dyrberg <[email protected]>
Emne:
Svar fra Social- og Boligministeriet vedr. Høring over udkast til forslag til lov om offentligt
ansattes ytringsfrihed - j.nr. 2024-16418 (SM Id nr.: 965587)
Til Justitsministeriet
Justitsministeriet har ved e-mail af 18. december 2024 anmodet Social- og Boligministeriet om
eventuelle bemærkninger til den omhandlede høring.
Det meddeles herved, at Social- og Boligministeriet ikke har bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Pernille Leth
Specialkonsulent
Center for Jura og Internationale Opgaver
Mobil: 40 41 27 34
Social- og Boligministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
www.sm.dk
Sådan behandler vi personoplysninger
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0092.png
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0093.png
Justitsministeriet
Att: Stats- og Menneskeretskontoret
Sags.nr. 2024-16418
Sendt pr. email til
[email protected]
og
[email protected]
Holstebro 22. januar 2025
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed
TV 2 Regionerne står ikke på høringslisten og har derfor ikke modtaget Justitsministeriets høring over udkast
til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed, og ønsker derfor at gøre opmærksom på, at vi gerne vil
høres fremadrettet, når det drejer sig om spørgsmål om ytringsfrihed.
TV 2 Regionerne har med stor interesse læst udkast til lov om offentligt ansatte ytringsfrihed samt modtaget
kopi af Danske Mediers høringssvar. På vegne af TV 2 Regionerne skal jeg herved tilkendegive, at vi ligesom
TV 2 Danmark bakker op om Danske Mediers høringssvar, hvis betragtninger TV 2 Regionerne er enige i.
På vegne af alle otte TV 2 Regioner
Lone Sunesen
Direktør TV MIDTVEST og formand for foreningen af TV 2 Regionerne
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0094.png
Justitsministeriet
Att.: Stats- og Menneskeretskontoret og Josefine Dyrberg
E-mail: [email protected] og [email protected]
Dato
21-01-2025
Bilag
-
Sag/ID Nr.
24/54223
Enhed
DKJUR
Høringssvar - udkast til forslag til lov om offentligt ansattes
ytringsfrihed
Justitsministeriet har den 18. december 2024 sendt udkast til forslag til lov om
offentligt ansattes ytringsfrihed i offentlig høring.
Det kan oplyses, at Udenrigsministeriet ikke har bemærkninger til det fremsendte
udkast til lovforslag.
Med venlig hilsen
Mads Kirkegaard
Chefkonsulent
DKJUR
[email protected] Direkte 3392 0405
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail:
[email protected]
Web: UM.dk
1/1
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0095.png
Til Justitsministeriet
[email protected]
[email protected]
Ved brev af 18. december 2024 med bilag har Justitsministeriet anmodet Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet om en udtalelse om udkast til forslag til lov om
offentligt ansattes ytringsfrihed.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i den forbindelse foretaget en høring af
Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration samt
Hjemrejsestyrelsen, hvorunder Flygtningenævnet og Udlændingenævnet henhører
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
22. januar 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Forvaltningsret og Datasikkerhed
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Christoffer Bruus
Mail
[email protected]
2024 - 19729
2892665
Christoffer Bruus
Sags nr.
Akt-id
Side
1/1
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0096.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Stats- og Menneskeretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
2. januar 2025
J.nr.: 24/31977-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Justitsministeriet har ved brev af 18. december 2024 (sagsnr. 2024-16418) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed.
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982930_0097.png
Østre Landsret
Præsidenten
Justitsministeriet
Sendt til: [email protected] og
[email protected]
15. januar 2025
J.nr.: 25/01267-2
Sagsbehandler: Dorte Hansen
Justitsministeriet har ved brev af 18. december 2024 (sagsnr. 2024-16418) anmodet om eventuelle
bemærkninger til lovudkast om offentligt ansattes ytringsfrihed.
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
arsten
Carsten Kristian Vollmer
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214