Retsudvalget 2024-25
L 144 Bilag 1
Offentligt
2982929_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. februar 2025
Stats-
og
Menneskeretskontoret
Josefine Dyrberg
2024-16418
3562321
HØRINGSNOTAT
om forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed
Indholdsfortegnelse
1. Høringen .........................................................................................3
1.1. Høringsperiode
........................................................................3
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
.............................3
2. Høringssvarene ...............................................................................6
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
.................................6
2.1.1. Om behovet for at lovfæste gældende ret .............................6
2.1.2. Om opdatering af Justitsministeriets vejledning om offentligt
ansattes ytringsfrihed ......................................................................9
2.1.3. Opfølgning på loven ...........................................................10
2.1.4. Whistleblowerloven og meddeleret ....................................11
2.1.5. Værdighedskravet ...............................................................12
2.2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget
......13
2.2.1. Lovforslagets anvendelsesområde (lovforslagets § 1) ........13
2.2.2. Ytringer på egne vegne (lovforslagets § 2, stk. 1) ..............15
2.2.3. Negative ansættelsesretlige reaktioner (lovforslagets § 2, stk.
1) ...................................................................................................17
2.2.4. Tavshedspligt (lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 1) ....................19
Side 1/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2.2.5. Ytringer, som er freds- eller ærekrænkende (lovforslagets §
2, stk. 2, nr. 2) ...............................................................................20
2.2.6. Ytringer, som er fremsat i urimelig grov form, eller hvor der
er tale om åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold
inden for den offentligt ansattes eget arbejdsområde (lovforslagets
§ 2, stk. 2, nr. 3) ............................................................................22
2.2.7. Hensynet til myndighedens eller institutionens m.v. interne
beslutningsproces og funktionsevne i særlige tilfælde (lovforslagets
§ 2, stk. 2, nr. 4) ............................................................................24
2.2.8. Proportionalitet ...................................................................26
2.2.9. Territorialbestemmelse (lovforslagets § 4) .........................26
2.3. Ønsker til yderligere regulering i lovforslaget
......................27
2.3.1. Formålsbestemmelse ...........................................................27
2.3.2. Privatansatte, der udfører arbejde for det offentlige ...........28
2.3.3. Godtgørelse m.v. .................................................................31
2.3.4. Bevisbyrde ..........................................................................34
2.3.5. Oplysningspligt ...................................................................36
2.3.6. Sanktioner for arbejdsgiver .................................................37
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet ...........................................37
Side 2/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982929_0003.png
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om offentligt ansattes ytringsfrihed har i perioden
fra den 18. december 2024 til den 22. januar 2025 (35 dage) været sendt i
høring hos en række myndigheder, organisationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 18. december 2024 endvidere sendt til
Retsudvalget til orientering.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den
18. december 2024.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til
udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte
myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt
bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i
oversigten markeret med *.
Høringssv
Ingen
ar
Bemærkni bemærkni
modtaget
nger
nger
Høringspart
3F – Fagligt Fælles Forbund
Aarhus Retshjælp
Advokatrådet
Advokatsamfundet
Akademikerne (AC)
Amnesty International
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsretten
Ase Lønmodtager
Beskæftigelsesministeriet
BUPL
By-, Land- og Kirkeministeriet
Børne- og Undervisningsministeriet
Centralorganisationernes Fællesudvalg
CEPOS
Civilstyrelsen
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 3/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982929_0004.png
Danmarks Frie Fagforening
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Danmarks Radio (DR)*
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Folkeoplysnings Samråd
Dansk Industri
Dansk Journalistforbund (DJ)
Dansk Sygeplejeråd
Danske Advokater
Danske Medier
Danske Regioner
Datatilsynet
Den Danske Dommerforening
Den Danske Helsinki-Komité for
Menneskerettigheder
Den Særlige Klageret
Den Uafhængige Politiklagemyndighed
Det Faglige Hus
Det Juridiske Fakultet, Københavns
Universitet
Digitaliseringsministeriet
DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Djøf
Dommerfuldmægtigforeningen
Domstolsstyrelsen
Erhvervsministeriet
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
Fag og Arbejde (FOA)
Familieretshuset
Foreningen
af
Advokater
og
Advokatfuldmægtige
Foreningen af Offentlige Anklagere
Foreningen af Statsadvokater
Foreningen af Statsforvaltningsjurister
FTFa
Forhandlingsfællesskabet
Fængselsforbundet
Færøernes Landsstyre
Gadejuristen
Gravercentret*
Grønlands Landsret
HK Kommunal
HK Landsklubben Danmarks Domstole
HK Politiet og Anklagemyndigheden
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 4/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982929_0005.png
HK Stat
Højesteret
IDA
Institut for Menneskerettigheder
Institut for Samfund og Globalisering,
Roskilde Universitet
Institut for Statskundskab, Københavns
Universitet
Institut for Statskundskab, Syddansk
Universitet
Institut for Statskundskab, Aalborg
Universitet
Institut for Statskundskab, Aarhus
Universitet
International Rehabilitation Center for
Torture Victims
IT-Politisk Forening
Juridisk Institut, Syddansk Universitet
Juridisk Institut, Aalborg Universitet
Juridisk Institut, Aarhus Universitet
Justitia
Kommunernes Landsforening (KL)
Kommunale Velfærdschefer
Kraka
Krifa
Kvinderådet
Københavns Retshjælp
Københavns Byret
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
Lederne
LQBT+ Danmark
Ligebehandlingsnævnet
Manderådet
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Naalakkersuisut
Nordisk Ministerråd
Offentligt Ansattes Organisationer
Politidirektørforeningen
Politiforbundet
Procesbevillingsnævnet
Regulatory Institute*
Retspolitisk Forening
Rigsadvokaten
Rigsombudsmanden i Grønland
Rigsombudsmanden på Færøerne
Rigspolitiet
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Side 5/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2982929_0006.png
Rigsrevisionen
Samtlige ministerier
Samtlige byretter
Social- og Boligministeriet
Sorenskriveren på Færøerne
Stats- og Kommunalt Ansattes
Forhandlingsfællesskab
Sundhedskartellet
Sø- og Handelsretten
Tinglysningsretten
TV 2*
TV 2 Regionerne*
Udenrigsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Veron
Vestre Landsret
Østre Landsret
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar om
udkastet til lovforslag. Samtlige høringssvar er vedlagt.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er
foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med
kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold
til det udkast, som har været i offentlig høring.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
2.1.1. Om behovet for at lovfæste gældende ret
Akademikerne (AC), Danmarks Radio (DR), Dansk Journalistforbund
(DJ), Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Danske Medier
(med
støtte fra
TV 2 Danmark A/S og TV 2 Regionerne), Danske Regioner,
Det Faglige Hus, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
(med støtte
fra
BUPL, Dansk Sygeplejeråd, HK Landsklubben Danmarks Domstole
og
Politiforbundet), Institut for Menneskerettigheder, Gravercentret,
Institut for Statskundskab (Aarhus Universitet), Kommunernes
Landsforening (KL), Politiforbundet
og
Rigspolitiet
støtter en
lovfæstelse af offentligt ansattes ytringsfrihed
Akademikerne (AC)
anfører, at det er afgørende for et velfungerende
demokrati, at offentligt ansatte deltager i den offentlige debat.
Side 6/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Danmarks Radio (DR)
anfører, at de som publicistisk medievirksomhed er
stærkt optaget af, at offentligt ansatte rent faktisk benytter deres adgang til
at deltage i den offentlige debat og anerkender, at en forudsætning herfor er,
at såvel de offentligt ansatte som arbejdsgiverne er klar over rækkevidden
af ytringsfriheden.
Dansk Journalistforbund (DJ),
anfører, at de igennem mange år sammen
med en række andre fagforeninger og organisationer har argumenteret for
nødvendigheden af en bedre sikring af de offentligt ansattes ytringsfrihed,
idet alt for mange offentligt ansatte er i tvivl, om de må ytre sig om
forholdene på deres arbejdsplads. Det er et stort problem af to grunde: For
det første fordi det dermed begrænser den enkelte persons ytringsfrihed. Og
for det andet fordi det begrænser den viden, som alle borgere kunne have
fået om, hvordan virkeligheden er i den offentlige sektor.
Dansk Sygeplejeråd
anfører, at de i mange år har arbejdet for, at offentligt
ansattes ytringsfrihed lovfæstes.
Danske Advokater
bemærker, at lovforslaget ifølge de indledende
bemærkninger har til formål dels at lovfæste de gældende regler om
offentligt ansattes ytringsfrihed, dels at sende et ”stærkt signal” om
opbakning til offentlige ansattes brug af deres ytringsfrihed, og dels at skabe
et samlet overblik over reglerne. Bemærkningerne til lovforslaget er i vidt
omfang en beskrivelse af gældende ret, herunder navnlig en opremsning af
den praksis, hvorpå offentligt ansattes ytringsfrihed støttes. Det samlede
overblik, som loven har til formål at skabe, er således i høj grad henvist til
forarbejderne, og ikke selve lovteksten. De bemærker i denne sammenhæng,
at lovteksten synes at afspejle gældende ret.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
anfører med støtte fra
BUPL,
Dansk Sygeplejeråd, HK Landsklubben Danmarks Domstole
og
Politiforbundet,
at de støtter op om regeringens initiativ til at understøtte,
at offentligt ansatte kan deltage i den offentlige debat uden at frygte negative
ansættelsesretlige reaktioner på jobbet på grund af deres ytringer.
HK Landsklubben Danmarks Domstole
bemærker, at lovforslaget om
offentlig ansattes ytringsfrihed er meget relevant og har mange gode
elementer.
HK Politiet og Anklagemyndigheden
anfører, at der er flere positive
elementer ved lovforslaget. For det første anføres det, at oprettelsen af en
samlet lovramme for ytringsfrihed giver øget gennemsigtighed og
Side 7/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
forudsigelighed, hvilket er afgørende for både ansatte og arbejdsgivere. For
det andet, at forslaget del om, at ansatte ikke skal udsættes for urimelige
ansættelsesretlige konsekvenser ved udøvelse af ytringsfrihed, er et vigtigt
skridt i retning af at beskytte offentlig ansattes grundlæggende rettigheder.
For det tredje, at forslaget inkluder praksis og retsafgørelser, hvorved
lovforslaget bliver konkret og praksisnært, hvilket giver vejledning til både
ansatte og arbejdsgivere.
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at det er afgørende at sikre, at
ytringsfriheden også kommer til at gælde i praksis, og at en lovfæstelse af
offentligt ansattes ytringsfrihed kan bidrage til at sikre dette.
Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
er overordnet af den
opfattelse, at forslaget indebærer en nyttig klargøring af eksisterende regler
og praksis vedr. offentligt ansattes ytringsfrihed og som sådan vil bidrage til
at styrke denne rettighed. Det samme vil den signalværdi, der vil ligge i
lovens vedtagelse.
Kommunernes Landsforening (KL)
finder, at lovforslaget indeholder den
rette balance i forhold til at kodificere de gældende regler og praksis for
offentligt ansattes ytringsfrihed. KL finder endvidere, at lovforslaget med
bemærkninger indeholder en grundig og nyttig fremstilling af offentligt
ansattes ytringsfrihed.
Politiforbundet
er enig i, at offentligt ansatte skal kunne deltage i den
offentlige debat uden at frygte ansættelsesmæssige repressalier på baggrund
af deres ytringer. Derfor forekommer den kodificering af allerede gældende
regler, der lægges op til i lovudkastet, som en overordnet god idé.
Retspolitisk Forening
anfører, at en opretholdelse af status-quo er
uambitiøst og ikke giver de offentligt ansatte en særligt effektiv beskyttelse
i praksis. Hvis regering og folketing ønsker at beskytte den offentlige
forvaltnings medarbejderes ytringsfrihed bedre, bør der indsættes yderligere
bestemmelser og/eller gøres tydeligere angivelser i lovbemærkningerne.
Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes tilkendegivelser og støtte
til, at offentligt ansattes ytringsfrihed lovfæstes. Som det bl.a. fremgår af
lovforslagets pkt. 2.2 og den politiske aftale fra april 2024 mellem
regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Dansk
Folkeparti om at styrke offentligt ansattes ytringsfrihed, mener regeringen,
at det er afgørende for et velfungerende demokrati, at offentligt ansatte
deltager i den offentlige debat, og at det er en grundlæggende forudsætning
Side 8/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
for, at offentligt ansatte rent faktisk benytter deres adgang til at deltage i
den offentlige debat, at både ansatte og ledere er klar over omfanget af de
ansattes ytringsfrihed.
Som det videre fremgår af lovforslagets pkt. 2.2, er Justitsministeriet enig
med flertallet i Ytringsfrihedskommissionen i, at den gældende retstilstand
om offentligt ansattes ytringsfrihed er udtryk for afbalancering af de
modsatrettede hensyn, der gør sig gældende i spørgsmålet om offentligt
ansattes ytringsfrihed, og at en lovfæstelse af gældende regler vil indeholde
et vigtigt signal om opbakning til offentligt ansattes ytringsfrihed. En
lovfæstelse vil endvidere kunne bidrage til at overskueliggøre det nærmere
indhold af offentligt ansattes ytringsfrihed.
Justitsministeriet har ved udformningen af lovforslaget lagt vægt på, at en
samlet lov om offentligt ansattes ytringsfrihed bør sikre et klart overblik
over rammerne for offentligt ansattes udstrakte ytringsfrihed.
Justitsministeriet finder således, at det i lovgrundlaget klart bør fastslås, i
hvilke situationer offentligt ansattes ret til at ytre sig på egne vegne er
begrænset.
Som anført i lovforslagets pkt. 2.2 lægges der som følge af, at lovfæstelsen
ikke har til formål at ændre de gældende regler om offentligt ansattes
ytringsfrihed, op til, at reguleringen i lovgrundlaget indeholder
skønsprægede afvejningsregler, som efterlader rum til, at retstilstanden
fortsat skal kunne gennemgå løbende udvikling og tilpasning gennem
praksis fra navnlig domstolene og Folketingets Ombudsmand.
2.1.2. Om opdatering af Justitsministeriets vejledning om
offentligt ansattes ytringsfrihed
Advokatrådet
finder det positivt, at Justitsministeriet som supplement til
lovforslaget vil opdatere vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed
fra oktober 2016. Advokatrådet foreslår, at et udkast til en opdateret
vejledning sendes i høring med henblik på at sikre så klar og præcis
vejledning som muligt.
Danske Advokater
antager, at der alene sigtes til konsekvensrettelser af
Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed og ikke
materielle ændringer, eftersom lovforslaget ikke tilsigter en ændring af den
nuværende retstilstand.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
tilslutter sig med støtte fra
BUPL, Dansk Sygeplejeråd, HK Landsklubben Danmarks Domstole
og
Side 9/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Politiforbundet,
at vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed med
fordel kan og bør opdateres, bl.a. i lyset af whistleblowerloven.
HK Politiet og Anklagemyndigheden
forslår, at der udarbejdes en praktisk
vejledning til både offentligt ansatte og deres ledere, som konkretiserer,
hvad der er tilladt inden for rammerne af ytringsfriheden, og hvordan de kan
beskytte deres rettigheder i praksis.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 1, vil Justitsministeriet som
supplement til lovforslaget opdatere Justitsministeriets vejledning om
offentligt ansattes ytringsfrihed fra oktober 2016. Justitsministeriet kan i
den forbindelse oplyse, at vejledningen bl.a. vil blive opdateret på baggrund
af lovforslaget, og at der ikke tilsigtes ændringer af gældende ret.
Vejledningen vil desuden blive opdateret på baggrund af
whistleblowerloven.
Der kan i øvrigt henvises til lovforslagets pkt. 2.1.1.2, hvoraf det fremgår,
at vejledningen har til formål at give grundlæggende information om
rammerne for ytringsfrihed for alle offentligt ansatte – både ledere og
medarbejdere. Vejledningen skal i den forbindelse virke som en guide i
konkrete situationer, hjælpe til at styrke de offentligt ansattes deltagelse i
den offentlige debat samt hjælpe til, at man på offentlige arbejdspladser
rundt om i landet kan fremme åbenhed og debat om arbejdspladsens
forhold.
Justitsministeriet vil forud for udstedelsen af den opdaterede vejledning
sende et udkast til vejledningen i offentlig høring.
2.1.3. Opfølgning på loven
Dansk Sygeplejeråd
og
Institut for Menneskerettigheder
opfordrer til, at
effekten af loven evalueres inden for en kortere periode, og at det sker ved
nedsættelse af en arbejdsgruppe med inddragelse af arbejdsmarkedets
væsentligste parter.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
opfordrer med støtte fra
BUPL,
Dansk Sygeplejeråd, HK Landsklubben Danmarks Domstole
og
Politiforbundet,
til, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der samtidig med
arbejdet med opdateringen af vejledningen foretager en opfølgning på, om
loven fungerer efter hensigten.
HK Politi og Anklagemyndigheden
anfører, at offentlige myndigheder –
for at sikre en succesfuld implementering af lovforslaget – bør fokusere på
Side 10/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
initiativer, der gør det let og praktisk for både ledelse og medarbejdere at
arbejde videre med lovens indhold og anvendelse. Dette kan bl.a. indebære
en grundig uddannelse af ledere og ansatte i lovens bestemmelser samt
iværksættelse af visuelle informationskampagner, der øger bevidstheden om
ytringsfrihedens grænser og betydning. Som et supplement kan der
udarbejdes skriftligt materiale, der indeholder links eller QR-koder til
yderligere information. Disse materialer kan også angive, hvor
medarbejdere kan henvende sig i forskellige situationer, hvilket vil
understøtte forståelsen og anvendelsen af loven i praksis.
Det foreslås desuden, at lovforslaget styrkes ved at inddrage erfaringer fra
lande, der har haft succes med at balancere ytringsfrihed med hensyn til
loyalitetspligt og arbejdsgiveres interesser.
Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet i overensstemmelse med
sædvanlig praksis løbende være opmærksom på, om loven fungerer
hensigtsmæssigt i praksis. Herudover finder Justitsministeriet, at det vil
være hensigtsmæssigt, at erfaringerne med loven og lovfæstelsens betydning
i praksis drøftes med arbejdsmarkedets parter. Justitsministeriet har på den
baggrund i lovforslagets pkt. 2.2 tilføjet et afsnit, hvoraf det fremgår, at
Justitsministeriet ca. tre år efter lovens ikrafttræden vil drøfte lovfæstelsens
betydning i praksis med arbejdsmarkedets parter.
2.1.4. Whistleblowerloven og meddeleret
Danske Advokater
anbefaler, at det skrives ind i lovteksten i lovforslagets
§ 2, at bestemmelsen ikke regulerer eller påvirker offentlige ansattes
meddeleret eller offentligt ansattes adgang til at indberette oplysninger efter
whistleblowerloven.
HK Politiet og Anklagemyndigheden
anbefaler en klarere sammenkobling
af whistleblowerloven og ytringsfriheden for at sikre, at ansatte, der afslører
kritisable forhold, er tilstrækkeligt beskyttede mod repressalier.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.2.2, regulerer lovforslaget ikke
offentligt ansattes meddeleret eller offentligt ansattes adgang til at
indberette oplysninger m.v. efter whistleblowerloven. Det fremgår således
efter Justitsministeriets opfattelse tilstrækkeligt klart af lovforslaget, at
lovforslaget alene regulerer offentligt ansattes ytringsfrihed, og at
lovforslaget ikke har betydning for rammerne for offentligt ansattes
meddeleret.
Side 11/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Som det fremgår af kapitel 9 i Justitsministeriets vejledning om offentligt
ansattes ytringsfrihed, indebærer offentligt ansattes meddeleret, at offentligt
ansatte har ret til at give pressen og andre eksterne parter oplysninger i
tilfælde, hvor der kan være spørgsmål om ulovlig forvaltning eller anden
uredelighed i den offentlige forvaltning – f.eks. åbenbart misbrug af
offentlige midler. Sådanne ytringer betegnes nogle gange også som
“whistleblowing”.
Whistleblowerloven indeholder regler, der forpligter alle private og
offentlige arbejdspladser med 50 eller flere ansatte til at etablere en intern
whistleblowerordning. Loven sikrer, at ansatte i fortrolighed kan foretage
indberetninger om overtrædelser af EU-retten, som er omfattet af
anvendelsesområdet for whistleblowerdirektivet, samt alvorlige
lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold på arbejdspladsen. Det
betyder, at offentligt ansatte f.eks. kan indberette om bestikkelse, chikane,
tilsidesættelse af tavshedspligt, lovbestemte handlepligter eller faglige
standarder eller alvorlige it-fejl.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at offentligt ansattes
ytringsfrihed indebærer en ret til at ytre sig – både faktuelt og
holdningsmæssigt, mens whistleblowing og meddeleretten indebærer
indberetning af oplysninger om f.eks. ulovlige eller kritisable forhold på
arbejdspladsen. Efter Justitsministeriets opfattelse er der således i forhold
til offentligt ansattes meddeleret, whistleblowing og offentligt ansattes
ytringsfrihed tale om forskellige situationer, som må vurderes hver for sig,
om end reglerne i praksis supplerer hinanden.
2.1.5. Værdighedskravet
Børne- og Undervisningsministeriet
antager, at værdighedskravet, der
hviler på et ulovbestemt grundlag, også fremover vil kunne inddrages i
beslutningen om at udøve en ledelsesreaktion på baggrund af de
følgevirkninger, som en lovlig ytring afstedkommer.
Som det bl.a. fremgår af lovforslagets pkt. 1, har lovforslaget til formål at
lovfæste de gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed og fastsætte
en samlet lovregulering af offentligt ansattes ytringsfrihed. Som det videre
fremgår, er der ikke med lovforslaget tilsigtet ændringer i offentligt ansattes
ytringsfrihed i forhold til de rettigheder, offentligt ansatte har efter
gældende ret. Grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed skal således
fortsat fastlægges efter de kriterier, der er blevet udviklet gennem bl.a.
Side 12/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
retspraksis, praksis fra Folketingets Ombudsmand og praksis fra det
fagretlige system.
Øvrige regler, herunder om decorum (værdighedskravet), er ikke omfattet
af lovforslaget, hvilket er præciseret i bemærkningerne til lovforslagets pkt.
2.3.2.2.
2.2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslaget
2.2.1. Lovforslagets anvendelsesområde (lovforslagets § 1)
Advokatrådet
bemærker, at lovens anvendelsesområde giver anledning til
tvivl, idet kriterierne ”som udøver offentlig virksomhed af mere omfattende
karakter og er undergivet intensiv offentlig regulering, intensivt offentligt
tilsyn og intensiv offentlig kontrol” ikke er klare. Advokatrådet ser gerne,
at anvendelsesområdet præciseres.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
finder ikke, at det fremgår
tilstrækkeligt klart, hvilke ansatte der er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2,
nr. 2. Lovforslaget giver anledning til betænkeligheder, idet det lægger op
til, at ansatte i selvejende institutioner, der er oprettet på privatretligt
grundlag, herunder institutioner med driftsoverenskomst, vil blive omfattet
af loven på baggrund af henvisningen til forvaltningslovens § 1, stk. 2, nr.
2. Dansk Arbejdsgiverforening finder det afgørende, at privatansatte ikke
omfattes af lovforslaget.
DA lægger afgørende vægt på, at lovforslaget ikke omfatter privatansatte,
der udfører opgaver for det offentlige, og foreslår på den baggrund, at dette
tilføjes i lovbemærkningerne, således at der ikke kan være tvivl om, hvilke
ansatte der er omfattet af lovforslaget. Det er i den sammenhæng
særdeleshed væsentligt, at ansatte på selvejende institutioner med
driftsoverenskomst ikke omfattes af lovforslaget. Dette skyldes, at der er
tale om, at private virksomheder tegner en driftsoverenskomst med en
kommune med henblik på varetagelsen af en konkret opgave. Efter udløbet
af driftsoverenskomsten, ophører tilknytningen til det offentlige. Der er
således tale om private virksomheder med privat ansatte medarbejdere, der
udfører opgaver for det offentlige. Skulle privat ansatte på private
virksomheder med driftsoverenskomst blive omfattet af lovforslaget, ville
det betyde, at virksomheden i periode med driftsoverenskomst skulle
forholde sig til de ansattes ytringsfrihed og efter udløbet af
driftsoverenskomsten til den loyalitetspligt, der gælder for privat ansatte.
Det vil være særdeles uhensigtsmæssigt for de omfattede virksomheder. DA
bifalder, at fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ansatte på bl.a.
Side 13/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
private døgninstitutioner og privatansatte vikarer m.v. ikke er omfattet af
loven. DA støtter i den sammenhæng også lovforslagets bemærkninger og
bemærker, at det ville være stærkt uhensigtsmæssigt, såfremt disse blev
omfattet.
Det Faglige Hus
ønsker oplyst, om en ansat hos f.eks. PostNord, som er
delvist ejet af den danske stat og varetager en traditionel offentlig opgave,
nemlig statens forpligtelse til at sikre landsdækkende posttjenester til
borgere og virksomheder (forsyningsvirksomhed/infrastruktur), er omfattet
af loven.
Djøf
ønsker kriteriet for ”intensiv offentlig regulering, intensivt offentligt
tilsyn og intensiv offentlig kontrol” præciseret. Ifølge Djøf bør loven klart
tage stilling til, om loven gælder for private institutioner med delvis
offentlig finansiering.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, svarer
bestemmelsens foreslåede anvendelsesområde til anvendelsesområdet for
forvaltningslovens § 1, stk. 1 og 2, og offentlighedslovens § 2. Det fremgår
videre af bemærkningerne, at bestemmelsen skal fortolkes i
overensstemmelse hermed.
Der lægges for så vidt angår lovens anvendelsesområde således hverken op
til at udvide eller indskrænke, hvad der efter gældende ret skal forstås ved
offentligt ansatte, og det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse,
at lovens anvendelsesområde er afgrænset med tilstrækkelig klarhed.
Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt ansatte ved institutioner, foreninger
og selskaber, der er organiseret på privatretligt grundlag vil være omfattet
af lovens anvendelsesområde, vil dette således afhænge af, om der er tale
om en selvejende institution, forening, fond m.v. omfattet af den foreslåede
§ 1, stk. 2, nr. 1 eller 2.
Den Danske Dommerforening
bemærker, at forslaget alene omfatter
ansatte i den offentlige forvaltning, hvilket efter sædvanlig terminologi
f.eks. ikke omfatter ansatte ved domstolene eller Folketinget. Foreningen
bemærker hertil, at det henset til lovens formål kunne overvejes at lade loven
omfatte disse personalegrupper for derved at tydeliggøre, at også sådanne
offentligt ansatte nyder samme beskyttelse – også selv om de ikke er en del
af den offentlige forvaltning.
Side 14/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
HK Landsklubben for Danmarks Domstole
bemærker, at det er vigtigt,
at de mange HK’er ved domstolene er beskyttet mod negative
ansættelsesretlige forhold på grund af ytringer, som fremsættes på egne
vegne i den offentlige debat, som er lovforslagets formål.
Der henvises til, at det står anført i lovforslaget, at bl.a. ansatte hos
domstolene og Procesbevillingsnævnet efter sædvanlig terminologi ikke
henhører til definitionen af offentlige ansatte. Landsklubben henstiller til, at
det tydeliggøres, hvordan denne gruppe ansatte er beskyttet mod negative
ansættelsesretlige forhold på grund af ytringer, som fremsættes på egne
vegne. Der henstilles endvidere til, at det tydeliggøres, hvorvidt det er alle
faggrupper ved domstolene og Procesbevillingsnævnet, der ikke henhører
til definitionen af offentlige ansatte. Landsklubben mener, at den omtalte
gruppe ansatte skal have samme beskyttelse som andre offentlige ansatte
nævnt i lovforslaget.
Som anført ovenfor, har lovforslaget til formål at lovfæste de gældende
regler om offentligt ansattes ytringsfrihed. Som anført i lovforslagets pkt.
2.1.3.3 er grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed i vidt omfang
udviklet af Folketingets Ombudsmand. Ombudsmandens virksomhed
omfatter alle dele af den offentlige forvaltning, jf. ombudsmandslovens § 7,
stk. 1. Uden for ombudsmandens kompetence falder således domstolene, jf.
også ombudsmandslovens § 7, stk. 2, og Folketinget med tilhørende
institutioner m.v., ligesom enkelte forvaltningsmyndigheder ved særskilt lov
helt eller delvist er undtaget fra ombudsmandsloven anvendelsesområde,
f.eks. Domstolsstyrelsen, jf. § 8 i lov om Domstolsstyrelsen.
Ombudsmandens praksis med hensyn til spørgsmålet om offentligt ansattes
ytringsfrihed begrænser sig således til ansatte i den offentlige forvaltning.
Det falder derfor uden lovforslagets rammer at regulere ytringsfriheden for
ansatte ved f.eks. Folketinget og domstolene.
2.2.2. Ytringer på egne vegne (lovforslagets § 2, stk. 1)
Danske Medier
anfører med støtte fra
TV 2 Danmark A/S
og
TV 2
Regionerne,
at lovudkastet må antages at forudsætte, at en ytring for at være
omfattet af den foreslåede § 2 skal angå den offentligt ansattes arbejdsplads
i et eller andet omfang, således som det er tilfældet i de sager, der kendes
fra praksis. Dette specificeres imidlertid på intet sted, og den foreslåede § 2
må derfor læses således, at bestemmelsen også omfatter ytringer uden nogen
som helst relevans for den offentligt ansattes job, hvilket giver anledning til
forståelsesproblemer i stk. 2. Konciperingen af lovudkastet lever dermed
Side 15/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
ikke op til Justitsministeriets ambition om, at ”det i lovgrundlaget klart bør
fastslås, i hvilke situationer offentligt ansattes ret til at ytre sig på egne vegne
er begrænset”.
HK Politiet og Anklagemyndigheden
anfører, at lovforslaget bør give
tydelige retningslinjer for, hvordan offentligt ansatte kan håndtere gråzoner,
hvor privatliv og arbejdsliv overlapper, især på sociale medier. Det vil sikre,
at ansatte har de nødvendige værktøjer til at udnytte deres ytringsfrihed uden
frygt for misforståelser eller disciplinære konsekvenser.
Krifa
bemærker, at det er Krifas opfattelse, at der tillige bør indsættes en
bestemmelse i loven, som indeholder en formodningsregel. Formodningen
må og skal være for, at offentlige ansattes ytringer sker som privatperson og
ikke på myndighedens vegne med mindre konkrete omstændigheder taler
for det modsatte. Man vil på denne måde kunne sende et tydeligere signal
om, hvad der er beskyttet, og kan imødegå en risiko for, at ytringsfriheden
begrænses, fordi lovens ordlyd er praktisk anvendelig uden lederens reelle
kendskab til praksis i øvrigt. Herved opnås formålet med et stærkt signal om
de offentligt ansattes ytringsfrihed langt bedre end i lovudkastet nuværende
form.
Krifa anfører desuden, at det ikke står klart ud fra ordlyden af lovforslagets
§ 2, stk. 1, om udtalelser også er beskyttede, hvis de sker på vegne af f.eks.
en forening eller gruppe. Det kan være en talsmand for en gruppe
medarbejdere, der er organiseret i en anden fagforening, som talsmand for
en gruppe medarbejdere på en bestemt afdeling, som repræsentant for et
politisk parti, f.eks. i kommunalbestyrelse eller regionsbestyrelse,
vedrørende et område, hvor man er ansat. Dette vil formodentligt være
omfattet af offentligt ansattes ytringsfrihed uafhængigt af loven, men når
loven nu skal synliggøre rækkevidden af offentligt ansattes ytringsfrihed,
bør den ikke rumme uklarheder om, hvor langt denne rækker.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.2.1, er bestemmelsen i
lovforslagets § 2, stk. 1, udtryk for, at offentligt ansatte har en udstrakt
ytringsfrihed, når de ytrer sig i en sammenhæng, hvor det står klart, at de
ytrer sig på egne vegne, og der i sammenhængen ikke er risiko for, at
modtageren vil kunne opfatte ytringen som udtryk for myndighedens
synspunkt.
At offentligt ansatte har ret til at ytre sig på egne vegne betyder således, at
offentligt ansatte har pligt til at gøre det klart, at de udtaler sig som
Side 16/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
privatpersoner og ikke på myndighedens vegne, når de ytrer sig som
privatpersoner om emner, der vedrører deres ansættelsesmyndighed, jf.
bl.a. FOB 91.189, der er nærmere omtalt i lovforslagets pkt. 2.1.3.3.1.
Der kan derfor være behov for, at en offentligt ansat præciserer, at
pågældende ytrer sig på egne vegne, hvis der er risiko for, at offentligheden
fejlagtigt vil kunne opfatte en ytring som udtryk for myndighedens
synspunkter.
Risikoen herfor – og dermed anledningen til, at en offentlig ansat
præciserer, at ytringerne fremsættes på egne vegne – vil generelt være
større, hvis der er tale om en højtstående offentligt ansat. Som det fremgår
af FOB 92.330, der er nærmere beskrevet under lovforslagets pkt. 2.1.3.3.1,
har ledelsen af relativt selvstændige offentlige institutioner (som f.eks.
offentlige sygehuse) dog en i det væsentligste fri adgang til offentligt at
fremlægge synspunkter både på egne og på institutionens vegne.
Som det videre fremgår vil der som udgangspunkt ikke være behov for, at
en offentligt ansat præciserer, at ytringerne er fremsat på egne vegne, når
ytringerne fremsættes gennem den ansattes private profil på sociale medier,
jf. nærmere FOB 2017-1, FOB 2018-8 og FOB 2019-18.
Justitsministeriet kan endvidere henvise til lovforslagets pkt. 2.3.2.1, hvoraf
bl.a. fremgår, at ytringer tillige kan være at anse som fremsat på egne vegne
– til forskel fra på vegne af myndigheden – når f.eks. tillidsrepræsentanter
eller arbejdsmiljørepræsentanter udtaler sig på vegne af en
medarbejdergruppe om eksempelvis forholdene på arbejdspladsen.
2.2.3. Negative ansættelsesretlige reaktioner (lovforslagets § 2,
stk. 1)
Akademikerne (AC)
foreslår, at der indføres en bestemmelse om forbud
mod ansættelsesretlige reaktioner i form af både afsked og andre
repressalier.
Dansk Sygeplejeråd
opfordrer til at det overvejes, at forbuddet mod
”negative ansættelsesretlige reaktioner på grund af ytringer, som fremsættes
på egne vegne” udvides til også at gælde ved manglende ansættelse eller
blokering fra at få vikararbejde på regionernes hospitaler og i kommunerne.
Dansk Sygeplejeråd ser eksempler på, at medlemmer ikke tilbydes faste
ansættelser og eller blokeres fra at få vikarvagter på
hospitalerne/kommunerne, hvis de har ytret sig negativt eller kritisk i den
offentlige debat om forholdene på afdelingerne/kommunerne m.v.
Side 17/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Danske Medier
erklærer sig med støtte fra
TV 2 Danmark A/S
og
TV 2
Regionerne
enige i, at offentligt ansatte ikke må mødes med negative
ansættelsesretlige reaktioner på grund af ytringer, som fremsættes på egne
vegne, men at foreningen finder det uklart, om den foreslåede § 2, stk. 1,
giver mulighed for, at offentligt ansatte mødes med andre negative
reaktioner end ansættelsesretlige på grund af disse ytringer. For at modvirke
denne uklarhed bør lovforslaget efter Danske Mediers opfattelse formuleres
mere præcist. Det bemærkes i den forbindelse, at der i omtalen af
Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed (side 8)
henvises til, at ”offentligt ansatte som udgangspunkt ikke kan afskediges,
degraderes eller på anden måde mødes med negative konsekvenser på jobbet
på grund af deres ytringer”.
Djøf
anfører, at bestemmelsen kan blive styrket med en yderligere
beskyttelse mod chikane, der ikke nødvendigvis er en formel
ansættelsesretlig reaktion.
Fagorganisationernes Hovedorganisation (FH)
anfører med støtte fra
BUPL, Dansk Sygeplejeråd, HK Landsklubben Danmarks Domstole
og
Politiforbundet,
at beskyttelsen også bør omfatte, at en arbejdsgiver ikke
må undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling, afskedige eller
anvende andre negative ledelsesmæssige reaktioner eller repressalier over
for en lønmodtager, fordi denne lovligt har benyttet sig af sin ret til
ytringsfrihed,
herunder
har
videregivet
oplysninger
om
kritikværdige/ulovlige forhold vedrørende arbejdspladsen.
Det foreslås med lovforslagets § 2, stk. 1, at offentligt ansatte ikke må mødes
med negative ansættelsesretlige reaktioner på grund af ytringer, som
fremsættes på egne vegne. Offentligt ansatte må endvidere ikke hindres eller
forsøges hindret i at fremsætte sådanne ytringer. Bestemmelsen lovfæster,
at lovlige ytringer ikke i sig selv kan føre til negative ansættelsesretlige
reaktioner som f.eks. afskedigelse eller andre former for direkte eller
indirekte sanktionering, herunder undladelse af tildeling af løntillæg eller
ændring i arbejdsområde. Det betyder bl.a., som det fremgår af
Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed og pkt.
2.3.1 i lovforslaget, at offentligt ansatte som udgangspunkt ikke kan
afskediges, degraderes eller på anden måde mødes med negative
konsekvenser på jobbet på grund af deres ytringer.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 1, forstås ved
»negative ansættelsesretlige reaktioner« for det første såkaldte
Side 18/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
ansvarsreaktioner,
hvilket
vil
sige
disciplinærstraf
efter
tjenestemandslovens § 24 og straf efter straffelovens kapitel 16 om
forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v. samt (for
overenskomstansatte) eventuelle følger af misligholdelse, og for det andet
skønsmæssige negative ledelsesreaktioner, f.eks. undladelse af tildeling af
løntillæg, ændring i arbejdsområde og afskedigelse.
Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at de i lovforslagets pkt.
2.1.2.5 og 2.3.2.1 anførte eksempler på negative ansættelsesretlige
reaktioner ikke udgør en udtømmende opregning, og at der ikke er lagt op
til hverken indskrænkninger eller udvidelser i forhold til, hvad der gælder i
dag. Begrebet ”negative ansættelsesretlige reaktioner” skal således fortsat
fastlægges efter bl.a. retspraksis, praksis fra Folketingets Ombudsmand og
praksis fra det fagretlige system.
2.2.4. Tavshedspligt (lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 1)
Danske Advokater
anbefaler, at ordlyden i lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 1,
ændres fra: ”eller i det omfang, det i øvrigt følger af anden lovgivning, at en
oplysning ikke kan videregives” til: ”eller i det omfang, det i øvrigt følger
af anden lovgivning, at en videregivelse af en oplysning er uberettiget”.
Baggrunden for anbefalingen er, at oplysningerne i teorien godt kan
videregives, men en videregivelse vil være uberettiget.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.2.2.1, er en oplysning i medfør af
straffelovens § 152, stk. 3, fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig
bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at
hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller
private interesser. Straffeloven indeholder ikke en nærmere angivelse af,
hvilke offentlige eller private interesser, som kan medføre, at en oplysning
må anses for at være fortrolig. Dette må derfor i væsentligt omfang bero på
normer uden for straffeloven.
Som det desuden fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.2.2.1, indebærer den
omstændighed, at en oplysning er fortrolig, imidlertid ikke i sig selv, at der
foreligger en krænkelse af tavshedspligten, hvis oplysningen videregives til
andre. Videregivelse af den fortrolige oplysning skal være ”uberettiget”, jf.
straffelovens § 152, stk. 1.
Der er med den foreslåede ordning ikke tilsigtet ændringer for så vidt angår
de begrænsninger, der følger af reglerne om tavshedspligt.
Side 19/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene fundet anledning til at
udbygge bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 1, således, at det
tydeliggøres, at der ved vurderingen af, om der foreligger en krænkelse af
tavshedspligten, både skal ske inddragelse af oplysningens karakter og den
kontekst, oplysningen er videregivet i.
2.2.5. Ytringer, som er freds- eller ærekrænkende (lovforslagets §
2, stk. 2, nr. 2)
Danmarks Radio (DR)
og
Danske Medier
med støtte fra
TV 2 Danmarks
A/S
og
TV 2 Regionerne
finder, at som den forslåede bestemmelse i stk. 2,
nr. 2, for nuværende er formuleret, omfattes
enhver ytring,
som er freds-
eller ærekrænkende. Bestemmelsen afgrænser således ikke i dens ordlyd til
eksempelvis
ytringer,
der
angår
den
offentligt
ansattes
arbejdsområde/arbejdsplads. Det vil efter DR’s opfattelse betyde, at en
offentligt ansat, der har fremsat ærekrænkende ytringer mod eksempelvis et
familiemedlem, ikke med hjemmel i den forslåede lov vil være underlagt
det i § 2, stk. 1, forslåede ansættelsesretlige værn imod at blive mødt med
negative ansættelsesretliglige reaktioner med henvisning til den pågældende
ytring.
Det anføres desuden, at det er uklart, om undtagelsens ord ”er” i forslagets
§ 2, stk. 2, nr. 2, betyder, at ytringens karakter af at være freds- eller
ærekrænkende skal være fastslået af domstolene, eller om det er hensigten,
at det overlades til den offentligt ansattes arbejdsplads at vurdere, hvornår
en ytring er freds- eller ærekrænkende. Det bidrager til uklarheden, at der i
lovudkastet (side 8, 56 og 72) omtales ytringer, ”der har karakter af en
ærekrænkelse, jf. straffelovens § 267”. Danske Medier opfatter
henvisningen til straffelovens § 267 således, at undtagelsen alene vedrører
ytringer, der af domstolene er fundet strafbare, men uanset om dette er en
korrekt antagelse, bør området for undtagelsen efter foreningens vurdering
præciseres nøje.
Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
anfører, at der er behov
for at præcisere, at de foreslåede indskrænkninger i offentligt ansattes
ytringsfrihed efter den foreslåede § 2, stk. 2, nr. 2, alene omhandler
situationer, hvor ytringerne vedrører forhold relateret til de pågældendes
ansættelsesområde. Efter den foreslåede formulering må forståelsen være,
at offentligt ansatte ville kunne mødes med ansættelsesretlige reaktioner
også i situationer, hvor de måtte fremsætte freds- eller ærekrænkende eller
urimeligt grove ytringer om forhold uden relation til deres
Side 20/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
ansættelsesområde. Dette ville indebære en alvorlig og vidtgående
indskrænkning af offentligt ansattes ytringsfrihed, som ikke forekommer
tilsigtet med forslaget.
Herudover anfører Institut for Statskundskab, at det bør overvejes at fjerne
henvisningen til freds- og ærekrænkelser. Som begrundelse herfor henvises
for det første til, at sådanne ytringer i forvejen er strafbelagte jf.
straffelovens kapitel 27, og implikationen af lovforslaget vil være, at
offentligt ansatte ud over straffelovens sanktioner også kan mødes med
negative ansættelsesretlige konsekvenser. For det andet anføres det, at der
ikke i lovforslaget fremlægges præcedens for en sådan dobbelt straf. For det
tredje anføres det, at hvis ærekrænkende eller andre udtalelser måtte give
anledning til samarbejdsvanskeligheder er dette allerede indeholdt i
forslagets overvejelser om de mulige negative ledelsesreaktioner i sådanne
tilfælde. For det fjerde anføres det, at henvisningen til freds- og
ærekrænkelser og dermed til straffelovens kapitel 27 indebærer, at også
ytringer omfattet af § 266 b ud over straffelovens sanktioner vil kunne
medføre negative ansættelsesmæssige reaktioner. For det femte anføres det,
at de i § 2, stk. 2, oplistede situationer ikke er udtømmende for situationer,
hvor (også) offentligt ansattes ytringsfrihed kan indskrænkes efter øvrig
lovgivning, jf. f.eks. straffelovens §§ 114 e og 136, stk. 3.
Lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 2, hvorefter udgangspunktet om offentligt
ansattes ytringsfrihed, når de ytrer sig på egne vegne, ikke finder
anvendelse, hvis ytringen er freds- eller ærekrænkende, er udtryk for en
lovfæstelse af en af de gældende begrænsninger for offentligt ansattes
ytringsfrihed, som bl.a. er beskrevet i kapitel 8 i Justitsministeriets
vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Som det bl.a. fremgår af
bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 2, indebærer bestemmelsen,
at offentligt ansatte på samme måder som andre kan straffes, hvis de
fremsætter en ytring, der har karakter af en ærekrænkelse, jf. straffelovens
§ 267. At en ytring er fremsat på egne vegne og vedrører forhold relateret
til pågældendes ansættelsesområde, f.eks. en leder eller en kollega, ændrer
således ikke herved.
Grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed, herunder begrænsningen af
offentligt ansattes ytringsfrihed i forhold til freds- og ærekrænkende
ytringer, vil fortsat skulle fastlægges efter de kriterier, der er blevet udviklet
gennem bl.a. retspraksis, praksis fra Folketingets Ombudsmand og praksis
fra det fagretlige system.
Side 21/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Det er Justitsministeriets opfattelse, at det beror på en konkret vurdering af
de nærmere omstændigheder i en sag, om offentligt ansattes ytringsfrihed
kan begrænses som følge af, at ytringen må anses for freds- eller
ærekrænkende. Ved denne vurdering spiller ikke blot ytringens ordlyd og
meningsindhold ind, men f.eks. også den kontekst, som ytringen er fremsat
i. Afgørende for om undtagelsen vil finde anvendelse vil være, om ytringen
har karakter af en freds- eller ærekrænkende ytring, og ikke, om dette er
fastslået af domstolene.
Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene desuden udbygget
bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 2, således, at det nu fremgår,
at det afhænger en konkret vurdering af de nærmere omstændigheder i en
sag, om en ytring må anses for freds- eller ærekrænkende. Ved denne
vurdering spiller ikke blot ytringens ordlyd og meningsindhold ind, men
f.eks. også den kontekst, som ytringen er fremsat i. Der henvises til
lovforslagets pkt. 2.3.2.2.2 samt bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk.
2, nr. 2.
Det bemærkes i øvrigt, at Justitsministeriet har præciseret i lovforslagets
pkt. 2.3.2.2, at offentligt ansatte på samme måde som alle andre skal holde
sig inden for de lovgivningsmæssige rammer, herunder i straffeloven. Det
kan i den forbindelse generelt bemærkes, at tjenestemænd efter
tjenestemandslovens § 10 såvel i som uden for tjenesten skal vise sig værdig
til den agtelse og tillid, som stillingen kræver (værdighedskravet). En
tilsvarende regel gælder for bl.a. overenskomstansatte i den offentlige
forvaltning. Som det også fremgår, forholder lovforslaget sig ikke til det
værdighedskrav, som offentligt ansatte er underlagt.
2.2.6. Ytringer, som er fremsat i urimelig grov form, eller hvor
der er tale om åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige
forhold inden for den offentligt ansattes eget arbejdsområde
(lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 3)
Danske Medier
og
Danmarks Radio (DR)
med støtte fra
TV 2 Danmark
A/S
og
TV 2 Regionerne
samt
Institut for Statskundskab, Aarhus
Universitet
anfører, at der behov for at præcisere, at de foreslåede
indskrænkninger i offentligt ansattes ytringsfrihed efter den foreslåede § 2,
stk. 2, nr. 3, alene omhandler situationer, hvor ytringerne vedrører forhold
relateret til de pågældendes ansættelsesområde. Efter den foreslåede
formulering må forståelsen være, at offentligt ansatte ville kunne mødes
med ansættelsesretlige reaktioner også i situationer, hvor de måtte fremsætte
Side 22/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
freds- eller ærekrænkende eller urimeligt grove ytringer om forhold uden
relation til deres ansættelsesområde. Dette ville indebære en alvorlig og
vidtgående indskrænkning af offentligt ansattes ytringsfrihed, som ikke
forekommer tilsigtet med forslaget.
HK Politiet og Anklagemyndigheden
anser det som nødvendigt at
definere begrebet “urimelig grovhed” mere præcist for at undgå
subjektivitet i vurderingen af, om en ytring er passende eller ej. Det bør være
klart, hvad der anses for urimeligt groft i den konkrete kontekst.
Djøf
opfordrer i relation til lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 3, til, at man i
lovteksten indfører et proportionalitetsprincip.
Lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 3, hvorefter udgangspunktet om offentligt
ansattes ytringsfrihed, når de ytrer sig på egne vegne, ikke finder
anvendelse, hvis ytringen er fremsat i urimelig grov form, eller der er tale
om åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for den
offentligt ansattes eget arbejdsområde, er udtryk for en lovfæstelse af en af
de gældende begrænsninger for offentligt ansattes ytringsfrihed, som bl.a.
er beskrevet i kapitel 8 i Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes
ytringsfrihed.
Som det bl.a. fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 3,
indebærer bestemmelsen, at offentligt ansatte gerne må udtale sig groft
kritisk om forholdene på sin arbejdsplads, hvis forholdene giver grund til
det. Offentligt ansatte må dog ikke udtale sig i en urimelig grov form.
Herudover må offentligt ansatte ikke fremsætte åbenbart urigtige
oplysninger om væsentlige forhold inden for den offentligt ansattes eget
arbejdsområde, herunder udtrykke en åbenbart uholdbar vurdering.
Offentligt ansatte må således ikke ytre sig i en urimelig grov form, f.eks. om
arbejdsgiveren eller om kollegaer. Begrænsningen indebærer, at en
offentligt ansat ikke må benytte vendinger, der i urimelig grad er
udskældende, hånende eller latterliggørende. Derimod vil den ansatte i
almindelighed ikke være afskåret fra at anvende satire, sarkasme eller
polemiske vendinger.
For så vidt angår ytringer, som har karakter af beskyldninger, vil der ved
vurderingen af, om en sådan ytring er urimelig grov, bl.a. kunne lægges
vægt på, om beskyldningen dokumenteres eller sandsynliggøres.
Side 23/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed, herunder i hvilket omfang
begrænsningen af offentligt ansattes ytringsfrihed i forhold til ytringer
fremsat i urimelig grov form, eller hvor der er tale om åbenbart urigtige
oplysninger om væsentlige forhold inden for den offentligt ansattes eget
arbejdsområde, vil fortsat skulle fastlægges efter de kriterier, der er blevet
udviklet gennem bl.a. retspraksis, praksis fra Folketingets Ombudsmand og
praksis fra det fagretlige system. Der kan i den forbindelse henvises til
lovforslagets pkt. 2.1.2.2.3 samt 2.3.2.2.3.
Det vil afhænge af en konkret vurdering af de nærmere omstændigheder i
en sag, om en ytring må anses for urimeligt grov. Ved denne vurdering
spiller ikke blot ytringens ordlyd og meningsindhold ind, men f.eks. også
den kontekst, som ytringen er fremsat i. For så vidt angår ytringer, som er
fremsat i en urimelig grov form, bemærkes det, at der skal være tale om
en åbenbart urigtig oplysning, som indebærer, at udtalelsen
på væsentlige punkter har fået et forkert indhold eller udtrykker en åbenbart
uholdbar vurdering. Den ansatte skal desuden have handlet bevidst eller
groft uagtsomt.
Det er herefter Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelsens
anvendelsesområde er beskrevet tilstrækkeligt klart i ordlyden og
bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 3. Justitsministeriet har på
den baggrund ikke fundet anledning til at foretage ændringer i lovforslagets
§ 2, stk. 2, nr. 3, eller bemærkningerne hertil.
2.2.7. Hensynet til myndighedens eller institutionens m.v. interne
beslutningsproces og funktionsevne i særlige tilfælde
(lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 4)
Danske Medier
opfordrer med støtte fra
TV 2 Danmark A/S
og
TV 2
Regionerne
til, at indholdet af den foreslåede § 2, stk. 2, nr. 4, tydeliggøres,
så det bliver klart, at bestemmelsen er i overensstemmelse med gældende
ret, herunder FOB 87.237. Der henvises i den forbindelse til, at det fremgår
af den foreslåede § 2, stk. 2, nr. 4, at reglen om, at offentligt ansatte ikke må
mødes med negative ansættelsesretlige reaktioner på grund af ytringer, som
fremsættes på egne vegne, ikke finder anvendelse, hvis hensynet til
myndighedens eller institutionens m.v. interne beslutningsproces og
funktionsevne i særlige tilfælde tilsiger det. Danske Medier konstaterer, at
der med bestemmelsens ordlyd refereres til en udtalelse fra Folketingets
Ombudsmand (FOB 87.237). Foreningen finder imidlertid, at ordlyden i sig
selv giver indtryk af et betydeligt bredere anvendelsesområde end det, der
Side 24/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
fremgår af den nævnte afgørelse. Det fremgår da også af lovudkastets
bemærkninger, at begrænsningen normalt kun gælder for ”centralt placerede
medarbejdere, der har medvirket i beslutningsprocessen” og ”alene vedrører
udtalelser om sager inden for den pågældendes eget arbejdsområde” m.v.
Djøf
opfordrer til, at det præciseres, hvornår hensynet til interne
beslutningsprocesser kan begrunde en begrænsning, idet denne undtagelse
ifølge Djøf er bred og potentielt kan begrænse ytringsfriheden mere end
nødvendigt.
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at anvendelsesområdet for
den snævre undtagelse til ytringsfriheden i lovudkastets § 2, stk. 2, nr. 4,
præciseres, og at det i bemærkningerne tydeliggøres, at det er et meget
begrænset anvendelsesområde.
Retspolitisk Forening
anfører, at særligt lovudkastets § 2, stk. 2, nr. 4, giver
anledning til, at offentligt ansatte vil risikere konsekvenser, såfremt de ytrer
sig kritisk, f.eks. om forhold, der er i strid med gældende ret. Udkastets
formulering er enormt elastisk og vil i praksis antages at kunne rumme
mange tilfælde, da stort set alle væsentlige beslutninger i en offentlig
myndighed angår: ’’… myndighedens eller institutionens m.v. interne
beslutningsproces og funktionsevne…”.
Lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 4, hvorefter udgangspunktet om offentligt
ansattes ytringsfrihed, når de ytrer sig på egne vegne, ikke finder
anvendelse, hvis hensynet til myndighedens eller institutionens m.v. interne
beslutningsproces og funktionsevne i særlige tilfælde tilsiger det, er udtryk
for en lovfæstelse af en af de gældende begrænsninger for offentligt ansattes
ytringsfrihed, som bl.a. er beskrevet i kapitel 7 i Justitsministeriets
vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed.
Som det bl.a. fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 4,
skal den forslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 4, fortolkes i
overensstemmelse med praksis fra f.eks. Folketingets Ombudsmand,
herunder FOB 87.237. Som det også fremgår heraf vil denne begrænsning
af offentligt ansattes ytringsfrihed normalt kun gælde for centralt placerede
medarbejdere, der har medvirket i beslutningsprocessen. Derudover har
omfanget af den pågældendes medvirken i myndighedens beslutningsproces
betydning ved sådanne udtalelser. Ansatte med funktioner, der ligger langt
fra beslutningstagerne – og som derfor ikke er eller har været aktivt
Side 25/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
medvirkende i beslutningsprocessen – vil således i almindelighed ikke skulle
være underlagt nogen begrænsninger.
Det vil endvidere skulle tillægges betydning, om udtalelserne fremsættes før
eller efter, at en beslutning er truffet. Adgangen til at udtale sig, inden en
sag er afgjort, kan være snævrere end adgangen til at udtale sig senere.
Endelig har offentligt ansatte en vidtgående adgang til at udtale sig om
ressourcemæssige spørgsmål, hvis spørgsmålet kan have væsentlig
betydning for deres fremtidige ansættelses- og arbejdsforhold.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at det står tilstrækkeligt klart i ordlyden
af den foreslåede bestemmelse, at bestemmelsen udgør en snæver
undtagelse til udgangspunktet om offentligt ansattes ytringsfrihed, som
alene finder anvendelse i særlige tilfælde, idet det fremgår af ordlyden af
lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 4, at bestemmelsen alene finder anvendelse ”når
særlige tilfælde tilsiger det”. Det er således Justitsministeriets vurdering, at
det fremgår tilstrækkelig tydeligt af både lovteksten og bemærkningerne til
bestemmelsen, at der er tale om en snæver undtagelse til hovedreglen i
lovforslagets § 2, stk. 1, som alene finder anvendelse, når særlige tilfælde
tilsiger det.
2.2.8. Proportionalitet
Krifa
udtrykker bekymring over, at loven bærer særligt præg af, at der er
tale om en kodificering af en praksisbeskrivelse på lovgivningstidspunktet
og ikke af de formål, hensyn og principper, der ligger bag denne praksis.
Selvom
proportionalitetsprincippet,
specialitetsprincipperne
og
salighedskravet gælder uafhængigt af deres kodificering, afhænger de af, at
lovens formål er tilstrækkeligt afgrænset. Dette er ikke helt klart for så vidt
angår begrænsningerne i den foreslåede § 2, stk. 2, hvorfor man kan frygte,
at de i praksis kan få et bredere anvendelsesområde end de principper og
hensyn, der ligger bag praksis, tilsiger. Baggrunden for begrænsningerne i
ytringsfriheden må formodes enten at være hensyn til myndigheden som
sådan eller den pågældende stilling, herunder dekorumkrav, der afhænger af
den konkrete stilling.
Krifa foreslår, at der indsættes et stk. 3 i lovforslagets § 2, hvorefter stk. 1
ikke skal finde anvendelse uanset stk. 2, hvis den ansættelsesretlige sanktion
ikke står i et rimeligt forhold til ytringens betydning for myndigheden eller
den offentligt ansattes stilling.
Side 26/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitsministeriet kan oplyse, at det i alle tilfælde – som tilfældet også er i
dag – vil afhænge af en konkret vurdering af de nærmere omstændigheder i
en konkret sag, om en ytring må anses for lovlig. Ved denne vurdering
spiller ikke blot ytringens ordlyd og meningsindhold ind, men f.eks. også
den kontekst, som ytringen er fremsat i. Efter Justitsministeriets opfattelse
er lovforslaget udformet på en sådan måde, at det fremgår, at der i alle
tilfælde må foretages en konkret vurdering af en ytring, herunder om en
eventuel ansættelsesretlig reaktion er proportional.
2.2.9. Territorialbestemmelse (lovforslagets § 4)
Færøernes Landsstyre
tager det til efterretning, at loven ifølge
lovforslagets § 4 ikke skal gælde for Færøerne, men senere ved kongelig
anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for rigsmyndighederne på
Færøerne, såfremt færøske myndigheder anmoder herom.
Naalakkersuisut
er af den opfattelse, at anordningshjemlen bør udgå, da
rigsmyndighedernes interne forhold ikke bør gøres til genstand for en
anordningshjemmel. I stedet bør anordningsmuligheden som udgangspunkt
være forbeholdt den lovgivning, der skal gælde for befolkningen i Grønland
generelt.
Justitsministeriet har på baggrund af Naalakkersuisuts høringssvar
tilpasset lovforslaget, således at loven ikke vil gælde for Færøerne og
Grønland.
2.3. Ønsker til yderligere regulering i lovforslaget
2.3.1. Formålsbestemmelse
BUPL, Dansk Journalistforbund (DJ), Danske Advokater, Djøf,
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
(med støtte fra
BUPL, Dansk
Sygeplejeråd, HK Landsklubben Danmarks Domstole
og
Politiforbundet),
og
Politiforbundet
opfordrer til, at loven indledes med
en formålsbestemmelse, der klart angiver hensigten med loven. Der
henvises bl.a. til, at dette vil styrke forståelsen af lovens baggrund og give
fortolkningsbidrag, når den skal anvendes i praksis.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH),
der støttes af
BUPL, Dansk
Sygeplejeråd, HK Landsklubben Danmarks Domstole
og
Politiforbundet,
henviser bl.a. til, at en formålsbestemmelse klargør
medarbejdernes ret til lovlige ytringer, og at retssikkerhed sikres i
Side 27/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
forbindelse med deltagelse i den offentlige debat og i forbindelse med
ytringer om arbejdsvilkår m.v.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 1, har lovforslaget til formål at
lovfæste de gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed og fastsætte
en samlet lovregulering af offentligt ansattes ytringsfrihed. Lovfæstelsen
skal bl.a. sende et stærkt signal om opbakning til, at offentligt ansatte kan
gøre brug af deres ytringsfrihed og derved bidrage til at kvalificere den
offentlige debat uden frygt for negative ansættelsesretlige reaktioner fra
ledelsen. Herudover har lovfæstelsen til formål at skabe et samlet overblik
over reglerne, herunder i form af en gennemgang af relevant praksis
vedrørende offentligt ansattes ytringsfrihed.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at formålet med loven fremgår
tilstrækkelig tydeligt af selve lovfæstelsen, herunder de forslåede
bestemmelser og bemærkningerne hertil, og ministeriet finder ikke, at en
selvstændig formålsbestemmelse i højere grad vil sikre, at lovens formål
opfyldes, eller i øvrigt have en selvstændig retlig betydning. Om brugen af
formålsbestemmelser i lovforslag kan herudover henvises til pkt. 3.2.2 i
Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, hvoraf det bl.a. fremgår, at en
formålsbestemmelse kun bør medtages, hvis der skønnes at være et
væsentligt behov for det.
2.3.2. Privatansatte, der udfører arbejde for det offentlige
Advokatrådet
og
Institut for Menneskerettigheder
foreslår, at
Justitsministeriet søger at tydeliggøre ytringsfriheden for privatansatte, der
udfører offentlig virksomhed, f.eks. ved at udstede en vejledning derom.
Akademikerne (AC), Dansk Journalistforening (DJ), Danske
Sygeplejeråd, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
og
Institut for
Menneskerettigheder
foreslår, at lovforslaget udvides til også at omfatte
privatansatte, der helt eller delvist udfører opgaver for det offentlige.
BUPL
anfører, at dagtilbudsområdet består af både kommunale, selvejende
og private institutioner, som løfter de samme opgaver inden for
dagtilbudslovens rammer. Det er af stor vigtighed for BUPL, at beskyttelsen
af ytringsfriheden også kommer til at gælde de af BUPL’s medlemmer, der
er ansat i private institutioner, hvorfor loven også bør omfatte privatansatte,
der helt eller delvist udfører opgaver for det offentlige. BUPL opfordrer til,
Side 28/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
at der nedsættes en arbejdsgruppe, der kan arbejde videre med dette
spørgsmål.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
bemærker, at det er væsentligt, at der
foretages en klar afgrænsning i forhold til det private arbejdsmarked.
Baggrunden er, at medarbejdere på det private arbejdsmarked, i højere grad
end offentligt ansatte, er begrænset af loyalitetsforpligtelsen over for deres
arbejdsgiver. En offentlig kritik af en privat arbejdsgiver kan koste kunder
og omsætning m.v. og dermed true arbejdsgiverens eksistensgrundlag. Det
er derfor som udgangspunkt uforeneligt med loyalitetspligten i
ansættelsesforholdet at ytre sig kritisk om arbejdsgiveren offentligt. Dette
er derimod ikke tilfældet for en offentlig myndighed, som er finansieret af
borgernes skattekroner for at tjene samfundsmæssige formål.
Dansk Journalistforbund (DJ)
anfører, at det er nødvendigt, at loven også
omfatter ansatte i private virksomheder, der samarbejder med offentligt
ansatte.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
anfører med støtte fra
BUPL,
Dansk Sygeplejeråd, HK Landsklubben Danmarks Domstole
og
Politiforbundet,
at lovfæstelsen af offentligt ansattes ytringsfrihed skal
sikre velfærdssamfundet, som ikke kun varetages af offentligt ansatte, idet
en meget stor del af offentlige velfærdsopgaver varetages af private aktører,
f.eks. private plejehjem, institutioner, klinikker og hospitaler m.v.
Gravercentret
anbefaler, at lovforslagets anvendelsesområde udvides til at
omfatte ansatte, der arbejder med børn, ældre, handicappede og patienter
ved privatretlige organisationer og virksomheder. Udvidelsen skal bl.a.
sikre, at ansatte kan offentliggøre oplysninger om omsorgssvigt og misbrug
af offentlige midler. Der henvises i den forbindelse til, at
Ytringsfrihedskommissionen i forhold til privatansattes ytringsfrihed har
anført, at kommissionen ikke er overbevist om, at det på alle områder giver
mening, at privatansatte ikke har samme mulighed som offentligt ansatte for
at kritisere forhold på deres arbejdsplads (Ytringsfrihedskommissionens
betænkning del 1, 2020, side 37-38). Gravercentret anfører desuden, at det
vil være nyttigt, hvis det i forbindelse med Folketingets behandling af
lovforslaget bliver aftalt at nedsætte et udvalg om privatansatte, der løser
vigtige samfundsmæssige opgaver, bl.a. med deltagelse af arbejdsmarkedets
parter.
Side 29/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at Justitsministeriet udvider
lovudkastet til også at inkludere privatansatte, der varetager offentlige
opgaver. Det kan ske enten som en del af lovudkastets § 1, eller om
nødvendigt i en selvstændig bestemmelse.
Instituttet henviser til, at når lovudkastet er afgrænset til kun at gælde for de
selvejende institutioner, som udøver offentlig virksomhed af mere
omfattende karakter og er undergivet intensiv offentlig regulering, intensivt
offentligt tilsyn og intensiv offentlig kontrol, så vil der være en lang række
privatansatte, der varetager offentlige opgaver, som ikke er omfattet af
beskyttelsen
i
loven.
Der
henvises
endvidere
til,
at
Ytringsfrihedskommissionen har påpeget, at det ikke på alle områder giver
lige megen mening, at privatansatte ikke har samme mulighed som offentligt
ansatte for at kritisere forhold på deres arbejdsplads. Det gælder bl.a. i
forhold til ansatte i virksomheder, som yder service inden for f.eks.
børnepasning, skoler, ældrepleje og andre ydelser, som ellers typisk
varetages af det offentlige. Ytringsfrihedskommissionen nævner endvidere,
at det ikke forekommer hensigtsmæssigt, hvis rammerne for f.eks. en social
og sundhedshjælpers ytringsfrihed skal afhænge af, om vedkommende er
ansat hos et privat firma eller en kommune.
Instituttet anfører desuden, at beskyttelsen af ytringsfriheden i Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 også gælder, når
forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager er privatretligt reguleret.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 1, har lovforslaget til formål at
lovfæste de gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed og fastsætte
en samlet lovregulering af offentligt ansattes ytringsfrihed.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.1, lægges der op til, at loven vil
finde anvendelse for ansatte ved alle dele af den offentlige forvaltning samt
for ansatte ved al virksomhed, der udøves af 1) selvejende institutioner,
foreninger, fonde m.v., der er oprettet ved lov eller i henhold til lov, og 2)
selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet på
privatretligt grundlag, og som udøver offentlig virksomhed af mere
omfattende karakter og er undergivet intensiv offentlig regulering, intensivt
offentligt tilsyn og intensiv offentlig kontrol.
Lovens foreslåede anvendelsesområde vil således omfatte personer, som er
ansat ved myndigheder, institutioner m.v., der er omfattet af den offentlige
forvaltning, således som denne er afgrænset i forvaltningslovens § 1, stk. 1
Side 30/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
og 2, og offentlighedslovens § 2. Dette svarer til, hvad der sædvanligvis
forstås ved offentligt ansatte, jf. lovforslagets pkt. 2.1.1.1.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.1, er institutioner, foreninger og
selskaber m.v., der er organiseret på privatretligt grundlag, som
udgangspunkt ikke en del af den offentlige forvaltning. Det gælder, uanset
om den virksomhed, der udøves, ganske kan sidestilles med den, som
sædvanligvis udøves af forvaltningsmyndigheder. Herudover falder
privatansatte, herunder privatansatte, der udfører opgaver for det
offentlige, uden for rammerne af lovforslaget, idet disse grupper ikke efter
gældende ret kan henføres til den offentlige forvaltning.
Som det fremgår af Ytringsfrihedskommissionens betænkning nr. 1573/2020
om Ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark, kapitel 11, er
spørgsmålet om privatansattes ytringsfrihed, herunder privatansatte, der
udfører opgaver for det offentlige, en meget kompleks problemstilling.
Kommissionen anerkender på den ene side, at ytringsfriheden for
privatansatte af flere grunde ikke kan være den samme, som den er for
offentligt ansatte. Privatansatte vil så ledes ofte bl.a. af
konkurrencemæssige årsager være underlagt en skærpet tavshedspligt.
Derudover vil der typisk ikke være den samme offentlige interesse i
forholdene på en privat arbejdsplads. Loyalitetspligten for privatansatte vil
derfor alt andet lige veje tungere, end den gør for offentligt ansatte. På den
anden side er kommissionen ikke overbevist om, at det på alle områder giver
lige megen mening, at privatansatte ikke har samme mulighed som offentligt
ansatte for at kritisere forhold på deres arbejdsplads. Kommissionen
bemærker i den forbindelse, at også privatansatte på nogle områder ligger
inde med viden, som der kan være en stor samfundsmæssig interesse i
kommer til offentlighedens kendskab. Det gælder bl.a. virksomheder, som
spiller en central samfundsmæssig rolle, herunder finansvirksomheder,
techgiganter m.v. Endvidere gælder det i forhold til ansatte i virksomheder,
som yder service inden for f.eks. børnepasning, skoler, ældrepleje og andre
ydelser, som ellers typisk varetages af det offentlige.
Spørgsmålet om regulering af privatansattes ytringsfrihed kræver derfor
efter Justitsministeriets opfattelse grundige overvejelser, herunder med
inddragelse af arbejdsmarkedets parter.
2.3.3. Godtgørelse m.v.
Side 31/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Akademikerne (AC), Dansk Sygeplejeråd
og
Politiforbundet
foreslår, at
der i lovforslaget bl.a. indføres sanktionsbestemmelser i form af godtgørelse
i overensstemmelse med principperne i diskriminationslovgivningen.
BUPL
anfører, at det er forbundets erfaring fra lovgivningen på det
ansættelsesretlige område, f.eks. vedrørende afskedigelse af gravide
medarbejdere, at bevisbyrderegler (dvs. regler om omvendt eller delt
bevisbyrde) og regler om godtgørelse har den største betydning for
arbejdsgivers overholdelse af de regler, der indrammer området. Det er
BUPL’s holdning, at loven uden regler om bevisbyrde og
godtgørelsesniveau ikke får den ønskede effekt, hvorfor BUPL opfordrer til,
at loven kommer til at indeholde regler herom.
Danske Advokater
bemærker, at man i lovforslaget har valgt ikke at
indsætte en bestemmelse om konsekvenserne af overtrædelse af forbuddet
med at udsætte offentligt ansætte for repressalier m.v.
Danske Medier
bemærker med støtte fra
TV 2 Danmarks A/S
og
TV 2
Regionerne,
at der ikke i lovudkastet fastsættes sanktioner vedrørende
offentlige myndigheders overtrædelse af den foreslåede § 2. Danske Medier
lægger til grund, at den manglende fastsættelse af sanktioner i loven betyder,
at praksis vedrørende uberettigede ansættelsesretlige reaktioner – fra
domstolene og fra det fagretlige system – videreføres, men at der med fordel
kan gøres en bemærkning herom i lovforslaget.
Dansk Journalistforbund (DJ)
anfører, at der skal være ret til en
godtgørelse, hvis en lønmodtager afskediges i strid med lovens
bestemmelser. Godtgørelsen skal betales af arbejdsgiveren, og
godtgørelsens størrelse kan eksempelvis være i overensstemmelse med
principperne i ligebehandlingsloven. Størrelsen skal medvirke til at sikre, at
loven har en reel og præventiv virkning.
Djøf
anfører, at loven – for at sikre en reel og præventiv effekt mod
uretmæssige indgreb i ytringsfriheden – bør fastsætte et passende højt
godtgørelsesniveau i tråd med principperne i diskriminationslovgivningen
(godtgørelser der efter gældende praksis udmåles med 6-12 måneders løn
ved afskedigelse afhængig af medarbejderens anciennitet og ca. 33.000 kr.
ved anden ufordelagtig behandling). Denne godtgørelsesramme spejles også
i kommunestyrelseslovens § 16 d. Godtgørelser skal kunne opnås ved civilt
søgsmål.
Side 32/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
anfører med støtte fra
BUPL,
Dansk Sygeplejeråd, HK Landsklubben Danmarks Domstole
og
Politiforbundet,
at lønmodtageren bør have krav på en godtgørelse, hvis
arbejdsgiver undlader at ansætte en ansøger til en ledig stilling, afskedige
eller anvende andre negative ledelsesmæssige reaktioner eller repressalier
over for en lønmodtager, fordi denne lovligt har benyttet sig af sin ret til
ytringsfrihed. Godtgørelsen bør fastsættes i overensstemmelse med
principperne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse m.v., herunder § 16, stk. 3, hvorefter godtgørelsen fastsættes
under hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder
i øvrigt samt retspraksis på området. Dette bør tillige være tilfældet, hvor
arbejdsgiver undlader at ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne
lovligt har benyttet sig af sin ret til ytringsfrihed.
Gravercentret
og
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at
lovforslaget bl.a. får tilføjet en bestemmelse om godtgørelse på linje med
whistleblowerlovens § 28. Institut for Menneskerettigheder anbefaler
desuden,
at
Justitsministeriet
–
efter
inddragelse
af
Beskæftigelsesministeriet – indfører denne bestemmelse, og at det bør ske
med de nødvendige justeringer i lyset af, at anvendelsesområdet for
offentligt ansattes ytringsfrihed er et andet. Det anføres desuden, at regler
om godtgørelse i sager om offentligt ansattes ytringsfrihed kan bidrage til at
sikre, at offentligt ansatte også i praksis deltager i den offentlige debat og
gør brug af deres udstrakte ytringsfrihed.
Krifa
mener, at der bør indføres regler i loven om bl.a. godtgørelse for
overtrædelser svarende til, hvad der gælder i anden lovgivning, der beskytter
lignende interesser. Det er Krifas opfattelse, at godtgørelsesniveauet bør
svare til niveauet i forskelsbehandlingsloven henset til, at loven har til
formål at beskytte en grundlovssikret ret. Ligeledes bør retten til godtgørelse
omfatte alle former for negativ ansættelsesretlig behandling som kendt fra
ligebehandlingsloven (repressalier og viktimisering).
Som det fremgår ovenfor, er der med lovforslaget ikke tilsigtet ændringer af
den gældende retstilstand vedrørende offentligt ansattes ytringsfrihed, og
det ligger derfor uden for formålet med lovforslaget at fastsætte særlige
regler om godtgørelse, som ikke følger af gældende ret.
Justitsministeriet kan om de gældende regler for godtgørelse henvise til
lovforslagets pkt. 2.1.2.5, hvoraf det fremgår, at hovedreglen er, at
uberettigede afskedigelser sanktioneres med erstatning, godtgørelse eller
Side 33/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
økonomisk kompensation, jf. nærmere betænkning nr. 1553/2015 om
offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger, side 165 ff.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at godtgørelse for usaglig afskedigelse
eller andre uretmæssige ansættelsesretlige sanktioner er reguleret i
overenskomster, i den individuelle ansættelseskontrakt og i lovgivningen.
Der er enkelte lønmodtagergrupper, f.eks. funktionærer, hvis beskyttelse
fremgår af en lov. Det følger således af funktionærlovens § 2 b, at hvis
opsigelsen af en funktionær, der har været ansat i mindst et år, ikke kan
anses for rimeligt begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold,
skal arbejdsgiveren udrede en godtgørelse. Der findes således allerede i
dag regler om godtgørelse til offentligt ansatte, hvis de f.eks. bliver
afskediget på et usagligt grundlag. Disse regler er udtryk for afbalancerede
hensyn til arbejdstager og arbejdsgiver. Det vil derfor også kræve grundige
overvejelser med inddragelse af arbejdsmarkedets parter, hvis der skal
ændres i disse regler.
For så vidt angår den særlige godtgørelsesordning whistleblowerlovens §
28 bemærkes det, at whistleblowing og ytringsfrihed tager udgangspunkt i
to forskellige situationer, og at der af den grund ikke kan drages en direkte
parallel. Det skyldes, at whistleblowing indebærer indberetning af
oplysninger om ulovlige eller kritisable forhold på arbejdspladsen, mens
offentligt ansattes ytringsfrihed indebærer en ret til at ytre sig – både
faktuelt og holdningsmæssigt. Det bemærkes i øvrigt, at
whistleblowerlovens regler om godtgørelse er en implementering af
whistleblowerdirektivet.
2.3.4. Bevisbyrde
Akademikerne (AC)
og
Politiforbundet
foreslår, at der i lovforslaget
indføres bestemmelser om omvendt eller delt bevisbyrde.
BUPL
anfører, at det er forbundets erfaring fra lovgivningen på det
ansættelsesretlige område, f.eks. vedrørende afskedigelse af gravide
medarbejdere, at bevisbyrderegler (dvs. regler om omvendt eller delt
bevisbyrde) og regler om godtgørelse har den største betydning for
arbejdsgivers overholdelse af de regler, der indrammer området. Det er
BUPL’s holdning, at loven uden regler om bevisbyrde og
godtgørelsesniveau ikke får den ønskede effekt, hvorfor BUPL opfordrer til,
at loven kommer til at indeholde regler herom.
Side 34/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Dansk Journalistforbund (DJ)
anfører, at der skal være omvendt eller delt
bevisbyrde. Dette vil betyde, at det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at de
pågældende negative reaktioner ikke skyldes, at den ansatte lovligt har
benyttet sig af sin ret til at ytre sig, hvis en lønmodtager oplever negative
ledelsesmæssige reaktioner, såfremt vedkommende kan underbygge en
formodning om, at disse reaktioner hænger sammen med, at vedkommende
har ytret sig vedrørende arbejdspladsen.
Dansk Sygeplejeråd
havde gerne havde set, at lovforslaget indeholdt en
større beskyttelse af de offentligt ansattes ytringsfrihed i form af bl.a. delt
bevisbyrde. Det anføres, at der med nuværende retsstillingen er begrænsede
muligheder for at føre sager, herunder løfte bevisbyrden for, at det er den
eller de negative eller kritiske ytringer, der gør, at den/de pågældende ikke
tilbydes faste stillinger eller får vagter fra vikarbureauerne.
Djøf
anbefaler, at loven sikrer en omvendt og delt bevisbyrde i tråd med
diskriminationslovgivningen, når der er omstændigheder, der kan indikere,
at en offentligt ansat er blevet afskediget eller ufordelagtigt behandlet som
følge af sine ellers lovligt fremsatte ytringer. Konkret betyder det, at
bevisbyrden fordeles anderledes end i dag, (ligefrem bevisbyrde – og
dermed at den påhviler medarbejderen). Djøf ønsker, at bevisbyrden – alt
afhængig af hvilken ansættelsesretlig sanktion der er tale om – enten deles
mellem medarbejder og arbejdsgiver f.eks. i sager om ufordelagtig
behandling, manglende forfremmelse, manglende ansættelse eller
lønændringer eller helt vendes til, at det er arbejdsgiver, der skal bevise, at
en afskedigelse ikke er begrundet i medarbejdernes ytringer, når disse
omstændigheder efter en konkret bevismæssig afvejning indtræder i nær
tidsmæssig sammenhæng med, at medarbejderen ytrer sig i den offentlige
debat.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH),
som støttes af
BUPL, Dansk
Sygeplejeråd, HK Landsklubben Danmarks Domstole
og
Politiforbundet,
er af den opfattelse, at der bør indsættes en delt bevisbyrde
på samme måde, som det gør sig gældende for store dele af lovgivningen på
det ansættelsesretlige område. Hvis en lønmodtager, der anser sine
rettigheder for krænket i henhold til loven, påviser faktiske
omstændigheder, som giver anledning til at formode, at den manglende
undladelse af ansættelse, afskedigelsen eller de andre negative
ledelsesmæssige reaktioner eller repressalier skyldes de i loven anførte
grunde, bør det påhvile arbejdsgiveren at bevise, at de ansættelsesretlige
reaktioner ikke skyldes, at den ansatte lovligt har benyttet sig af sin ret til
Side 35/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
ytringsfrihed,
herunder
har
videregivet
oplysninger
kritikværdige/ulovlige forhold vedrørende arbejdspladsen.
om
Gravercentret
og
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at
lovforslaget bl.a. får tilføjet en bestemmelse om delt bevisbyrde på linje med
whistleblowerlovens § 29. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
Justitsministeriet – efter inddragelse af Beskæftigelsesministeriet – bør
indføre denne bestemmelse, og at det bør ske med de nødvendige justeringer
i lyset af, at anvendelsesområdet for offentligt ansattes ytringsfrihed er et
andet.
Krifa
anfører, at det ofte er umuligt for lønmodtageren at løfte bevisbyrden,
når begrundelserne er maskerede. Krifa mener derfor, at der bør indføres
regler i loven, som regulerer bevisbyrde.
Som anført ovenfor er der med lovforslaget ikke tilsigtet ændringer af den
gældende retstilstand vedrørende offentligt ansattes ytringsfrihed, og det
ligger derfor uden for formålet med lovforslaget at fastsætte særlige
bevisbyrderegler, som ikke følger af gældende ret.
Det bemærkes i øvrigt, at spørgsmålet om delt og omvendt bevisbyrde er
vanskelige spørgsmål, som kræver grundige overvejelser, herunder med
inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Det kan i den forbindelse henvises
til, at et enigt udvalg vedrørende offentligt ansattes ytringsfrihed og
whistleblowerordninger i betænkning nr. 1553/2015 om offentligt ansattes
ytringsfrihed og whistleblowerordninger, side 35 f., vurderede, at den type
af omvendt bevisbyrde, som kendes fra ligebehandlingslovens regler om
graviditet og barselsorlov, ikke i praksis er egnet i sager om offentligt
ansattes ytringsfrihed. Årsagen er, at den tidsmæssige afgrænsning af en
offentlig ytring ikke er lige så konstaterbart som tilfældet er, når en
afskedigelse har fundet sted under den ansattes graviditet eller barsel.
Graviditet og barsel er forhold, som gør sig gældende i et klart afgrænset
tidsrum.
Hvad angår regler om delt bevisbyrde var udvalget om offentligt ansattes
ytringsfrihed og whistleblowerordninger delt. Således anbefalede 6
medlemmer regler om delt bevisbyrde, 5 medlemmer anbefalede dem ikke,
mens 6 medlemmer, herunder repræsentanterne fra Folketingets
Ombudsmand, Datatilsynet og ministerierne, ikke afgav anbefalinger. De 5
udvalgsmedlemmer, som ikke anbefalede regler om delt bevisbyrde, pegede
bl.a. på, sådanne regler ikke kan forventes at afhjælpe årsagerne til, at
Side 36/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
offentligt ansatte kun i meget begrænset omfang ytrer sig om deres
fagområder, samt at betydningen af regler om delt bevisbyrde vil være
begrænset, fordi bevisbyrden også efter de almindelige regler, der gælder i
dag, vil "vende", hvis der er grund til at formode, at en afskedigelse skyldes
den ansattes lovlige ytringer jf. betænkning nr. 1553/2015 om offentligt
ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger, side 36 f.
For så vidt angår de særlige bevisbyrderegler i whistleblowerlovens § 29
bemærkes det, at whistleblowing og ytringsfrihed tager udgangspunkt i to
forskellige situationer, og at der af den grund ikke kan drages en direkte
parallel. Det skyldes, at whistleblowing indebærer indberetning af
oplysninger om ulovlige eller kritisable forhold på arbejdspladsen, mens
offentligt ansattes ytringsfrihed indebærer en ret til at ytre sig – både
faktuelt og holdningsmæssigt. Det bemærkes i øvrigt, at
whistleblowerlovens bevisbyrderegel er en implementering af
whistleblowerdirektivet.
2.3.5. Oplysningspligt
Akademikerne (AC), Dansk Journalistforbund, Djøf, Fagbevægelsens
Hovedorganisation (FH), HK Politi og Anklagemyndigheden, Institut
for Menneskerettigheder
og
Politiforbundet
anfører, at en arbejdsgiver
omfattet af loven bør være forpligtet til på klar og lettilgængelig måde at
oplyse medarbejderne om ytringsfriheden samt begrænsningerne heri.
Denne forpligtelse bør afspejles i loven. Fagbevægelsens
Hovedorganisation (FH) anfører i den forbindelse, at positivt kendskab til
sine rettigheder vil have en positiv indvirkning på den samfundsmæssige
debat og medvirke til at sikre og udvikle den danske velfærdsmodel. HK
Politi og Anklagemyndigheden opfordrer til, at lovforslaget fremhæver
ledelsens ansvar for at fremme en kultur, hvor åben dialog og kritik er en
naturlig del af arbejdspladsens udvikling, både internt og eksternt.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 1, skal lovfæstelsen af offentligt
ansattes ytringsfrihed bl.a. sende et stærkt signal om opbakning til, at
offentligt ansatte kan gøre brug af deres ytringsfrihed og derved bidrage til
at kvalificere den offentlige debat uden frygt for negative ansættelsesretlige
reaktioner fra ledelsen.
Justitsministeriets kan tilslutte sig synspunktet om, at en grundlæggende
forudsætning for, at offentligt ansatte rent faktisk benytter deres adgang til
at deltage i den offentlige debat, er, at både ansatte og ledere er klar over
omfanget af ytringsfriheden. Som det fremgår af lovforslagets pkt. 1, vil
Side 37/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Justitsministeriet
som
supplement
til
lovforslaget
opdatere
Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed fra
oktober 2016. Det fremgår desuden af den nuværende vejlednings kapitel
11, at det anbefales, at man på den enkelte arbejdsplads åbent drøfter
offentligt ansattes ytringsfrihed og i øvrigt søger at skabe de rette vilkår for
en konstruktiv debat om arbejdspladsens forhold.
2.3.6. Sanktioner for arbejdsgiver
Institut for Menneskerettigheder
anser det for problematisk, at
lovudkastet ikke indeholder bestemmelser, som kan sikre, at loven
håndhæves. Dette skal også ses i lyset af, at det i dag i mange sager er
Folketingets Ombudsmand, der tager stilling til sager om offentligt ansattes
ytringsfrihed. Ombudsmanden har alene beføjelse til at afgive udtalelser og
har således ikke reelle håndhævelsesbeføjelser til at sanktionere
arbejdsgivere for at overtræde offentligt ansattes ytringsfrihed.
Krifa
anfører, at der ikke indføres håndgribelige sanktioner mod
arbejdsgiverne.
Justitsministeriet bemærker, at lovforslaget indebærer en lovfæstelse af
gældende ret, og at der med lovforslaget således ikke er tilsigtet ændringer
i den gældende retstilstand vedrørende offentligt ansattes ytringsfrihed. Det
ligger derfor uden for formålet med lovforslaget at fastsætte regler om
sanktioner for arbejdsgivere, som ikke følger af gældende ret.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring,
indeholder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:
•
Lovforslagets pkt. 2.2 er udbygget således, at det fremgår, at
Justitsministeriet ca. tre år efter lovens ikrafttræden vil drøfte
erfaringerne med lovfæstelsens betydning i praksis med
arbejdsmarkedets parter.
Bemærkningerne til den foreslåede § 2, stk. 2, nr. 1, er udbygget med
henblik på at tydeliggøre, at der ved vurderingen af, om der
foreligger en krænkelse af tavshedspligten, skal ske inddragelse af
både oplysningens karakter og den kontekst, oplysningen er
videregivet.
Bemærkningerne til den foreslåede § 2, stk. 2, nr. 2, er udbygget
således, at det fremgår, at det beror på en konkret vurdering af de
•
•
Side 38/39
 L 144 - 2024-25 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
nærmere omstændigheder i en sag, om en ytring må anses for freds-
eller ærekrænkende. Ved denne vurdering spiller ikke blot ytringens
ordlyd og meningsindhold ind, men f.eks. også den kontekst, som
ytringen er fremsat i. Det fremgår desuden, at det er om ytringen har
karakter af en freds- eller ærekrænkende ytring og ikke, om dette er
fastslået af domstolene.
•
Den foreslåede § 4 er ændret således, at loven ikke vil gælde for
Færøerne og Grønland.
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk
karakter.
Side 39/39