Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
11. april 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 143
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring og forskelli-
ge andre love. (Implementering af dele af aftale om flere unge i fritidsjob, nedlæggelse af
arbejdsmiljøcertifikatordningen og justering af reglerne om årsløn m.v.).
Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Spørgsmål 12
Det fremgår af ministerens svar på L 143, spørgsmål 2, at gældende regler omkring
unges alenearbejde skal sikre, at unge arbejder med en person over 18 år, hvis der
er risiko for vold eller lignende, og at de unge ikke vil være overladt til sig selv. Hvad
er ministerens begrundelse for, at unge 13-14-årige f.eks. i detailhandlen nu gerne må
kontrollere og sætte grænser for andre, som kan medføre konflikt, hvis at den unge f.eks.
hurtigt har mulighed for at få hjælp fra kollegaer i nærheden, eller hvis alkohol sælges ved
andre kasser, som det fremgår af Arbejde ved kassen: Regler for unge på 13 og 14 år,
og unge der ikke har afsluttet 9. klasse, Arbejdstilsynet (at.dk)? Ministeren har tidligere
svaret, at ”de unge 13-14 årige ikke må kontrollere og sætte grænser for andre, som kan
medføre konflikt, f.eks. tjek af ID.”, jf. BEU, alm del - svar på spørgsmål 55.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria Velasquez (EL).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 22. april 2025 kl. 12:00.
På udvalgets vegne
Thomas Skriver Jensen
formand
1/1