Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25, Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25, Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget 2024-25
L 140 Bilag 2, L 141 Bilag 2, L 142 Bilag 2
Offentligt
3003181_0001.png
Handout vedr. størrelseskravet i NIS 2-lovforslaget
Definitioner i Kommissionens henstilling 2003/361/EF
om definitionen af mikrovirksomheder, små og
mellemstore virksomheder
Kategorien
mikrovirksomheder, små og mellemstore
virksomheder (SMV’er)
omfatter virksomheder, som
beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning
på ikke over 50 mio. EUR eller en årlig samlet balance på ikke
over 43 mio. EUR. Følgende to betingelser skal således være
opfyldt:
1.
Virksomheden skal beskæftige under 250 personer.
2.
Virksomheden skal have en årlig omsætning på under 50
mio. EUR eller en årlig samlet balance på under 43 mio.
EUR.
Kategorien ‘små
virksomheder’
omfatter ifølge henstilling
2003/361/EF virksomheder, som beskæftiger under 50 personer,
og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på
ikke over 10 mio. EUR. Følgende to kumulative betingelser, skal
således være opfyldt:
1.
Virksomheden skal beskæftige under 50 personer.
2.
Virksomheden skal have en årlig omsætning på ikke over
10 mio. EUR eller en årlig samlet balance på ikke over 10
mio. EUR
Størrelseskravet i NIS 2-lovforslaget
NIS 2-lovforslaget finder – i overensstemmelse med NIS-
direktivet – anvendelse for enheder, der enten udgør
mellemstore virksomheder eller overskrider tærsklerne for at
udgøre mellemstore virksomheder (”store” virksomheder) i
henhold til henstilling 2003/361/EF.
Henstillingen definerer ikke direkte hhv. store og mellemstore
virksomheder, men definitionerne kan udledes af henstillingens
øvrige definitioner.
For at være en
‘stor’ virksomhed
skal virksomheden
overskride tærsklerne for at udgøre en SMV. Da de to
betingelser for at være en SMV’er efter henstillingen er
kumulative, skal en virksomhed opfylde mindst én af følgende
betingelser for ikke at falde ind under kategorien af SMV’er:
1. Virksomheden skal beskæftige 250 personer eller derover.
2. Virksomheden skal have en årlig omsætning på over 50
mio. EUR og en årlig samlet balance på over 43 mio.
EUR.
For at være en
‘mellemstor’ virksomhed,
skal virksomheden
overskride tærsklerne for at falde under kategorien af små
virksomheder. Virksomheden skal altså opfylde mindst én af
følgende betingelser:
1. Virksomheden skal beskæftige 50 personer eller derover.
2. Virksomheden skal have en årlig omsætning på over 10
mio. EUR og en årlig samlet balance på over 10 mio.
EUR.
Eksempler
EKS 1:
Virksomheden A har 255 ansatte og har en årlig
omsætning og årlig samlet balance på 55 mio. EUR.
Virksomheden A vil blive anset som en stor virksomhed.
EKS 2:
Virksomheden B har 150 ansatte og har en årlig
omsætning og årlig samlet balance på 60 mio. EUR.
Virksomheden B vil blive anset som en stor virksomhed.
EKS 3:
Virksomheden C har 55 ansatte og har en årlig
omsætning og en årlig samlet balance på 5 mio. EUR.
Virksomheden er en mellemstor virksomhed.
Tærsklerne for henholdsvis store og mellemstore virksomheder
kan opstilles således: