Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 1878
Doknr.
4242370
Dato
07-04-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 20. marts 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 40 (L 139) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aki-Matilda Høegh-Dam (N).
Spørgsmål nr. 40:
”Hvordan sikrer VISO, at deres vurderinger ikke baseres på fejlagtige eller
mangelfulde oplysninger fra kommunerne, især i lyset af erfaringer fra
grønlandske foreninger og advokater, der har påpeget sagsbehandlingsfejl og
ignorerede klager? Mener ministeren, at det er VISO’s opgave at vurdere
kvaliteten af de oplysninger, de modtager fra kommunerne?”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at L 139 ikke ændrer på myndighedsansvaret
for at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse i
sagen. Med lovforslaget vil kommunerne have en klar pligt til at inddrage den
særlige enhed i VISO med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle
forhold i de sager, der er omfattet af de foreslåede regler. Det vil herefter være
op til den ansvarlige myndighed – på baggrund af blandt andet det faglige input
fra VISO – at træffe afgørelse om, hvorvidt et barn skal anbringes uden for
hjemmet, eller om en igangværende sag skal genoptages. Der vil i forlængelse
heraf gælde de sædvanlige regler for myndighedernes afgørelse og for
muligheden for at klage, hvis man er part i sagen.
Hvad angår den særlige enheds behandling af sager, vil det være VISO’s
ansvar at tilrettelægge sagsbehandlingen ud fra rammerne i lovgivningen og de
konkrete forhold i den enkelte sag. Jeg har derfor indhentet bidrag fra VISO i
Social- og Boligstyrelsen, som har oplyst følgende:
”
VISO arbejder aktuelt på at tilrettelægge en systematisk tilgang for VISO’s
levering af ydelser efter de foreslåede §§ 171 b-c i L 139, hvorigennem det
sikres, at der tages hensyn til grønlandsk sprog og kultur, og den betydning det
kan have i sagerne.
Styrelsen gør dog opmærksom på, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at
anmode enheden om bistand jf. lovforslagets §§171 b-c, ligesom
kommunalbestyrelsen skal fremsende de konkrete sagsakter. VISO kan
efterfølgende anmode kommunalbestyrelsen om supplerende oplysninger,
såfremt det fremsendte sagsgrundlag ikke findes tilstrækkeligt.
Social- og Boligstyrelsen bemærker afslutningsvis, at VISO’s opgave med
bistand efter de foreslåede §§ 171 b-c ikke ændrer ved, at
1