Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 247
Doknr.
2445780
Dato
04-04-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 7. marts 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 35 (L 139) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 35:
”Mange grønlandske borgere bliver ikke tilbudt en tolk i anbringelsessager eller
negligerer selv behovet. Det kan føre til store og potentielt katastrofale
misforståelser mellem borgeren og kommunen. Vil ministeren sikre, at der i
anbringelsessager som udgangspunkt altid rekvireres en tolk?”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at det følger af vejledningspligten i
forvaltningsloven og af officialprincippet, at en myndighed i almindelighed må
sikre sig, at den er i stand til at forstå og blive forstået af borgere, der retter
henvendelse til myndigheden på et andet sprog om sager, der skal tages under
behandling af myndigheden.
En kommune, som påtænker at træffe afgørelse i forhold til borgere med
grønlandsk baggrund, er derfor efter omstændighederne forpligtet til at stille
fornøden tolkebistand til rådighed, når den pågældende borger ikke behersker
det danske sprog tilstrækkeligt godt til at forstå og blive forstået i den dialog,
der måtte være mellem borger og kommune. Det er særligt vigtigt for at sikre,
at oplysninger i en sag er forstået og gengivet korrekt, når der er tale om en
indgribende afgørelse i f.eks. en sag om anbringelse af et barn eller en ung
uden for hjemmet.
Det fremgår også af lovbemærkningerne til L 139 om oprettelse af en særlig
enhed i VISO med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, som
skal anvendes i visse børnesager, at der efter behov vil skulle tilvejebringes
tolkebistand i forbindelse med sagsbehandlingen i enheden. Kommunen har i
øvrigt en forpligtelse til i forbindelse med sagsbehandlingen at oplyse om
VISO’s funktion.
Jeg kan dertil oplyse, at den særlige enhed i VISO i overensstemmelse med
lovforslaget vil skulle omfatte personer med relevante faglige kompetencer og
viden om grønlandske sproglige og kulturelle forhold, og personer, der har de
nødvendige sprogkundskaber i grønlandsk. Enheden vil foruden de konkrete
opgaver, der følger af lovforslaget, kunne bistå kommuner med rådgivning og
vejledning i sager med familier med grønlandsk baggrund, herunder eventuelle
spørgsmål om håndtering af sprogbarrierer.
1