Grønlandsudvalget 2024-25
L 139
Offentligt
3002122_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 247
Doknr.
2428123
Dato
07-04-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 6. marts 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 21 (L 139) til social- og boligministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aki-Matilda Høegh-Dam (N).
Spørgsmål nr. 21:
”Givet Danmarks historiske rolle som kolonimagt i Grønland og tidligere forsøg
på at assimilere den grønlandske befolkning i den danske stat, er ministeren da
opmærksom på risikoen ved, at Danmark i dag fastlægger, hvem der er
grønlænder? Vil ministeren overveje at oprette en rådgivende instans
bestående af grønlandske eksperter, organisationer og myndigheder, der kan
bistå i definitionen, så det sikres, at den ikke fastsættes ensidigt af
Folketinget?”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at jeg alene kan forholde mig til rækkevidden
for reglerne i L 139 om oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i
grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse
børnesager.
I den forbindelse kan jeg henvise til min besvarelse af GRU L 139 – spm. 3
(2024-25) vedrørende afgrænsning af målgruppen for reglerne i L 139. Svaret
er vedlagt som bilag.
Som det også fremgår af mit svar på GRU L 139 – spm. 3 (2024-25), vil det i
praksis bero på en konkret og individuel vurdering, om et barn, en ung, en
forældremyndighedsindehaver eller en kommende forælder er omfattet af
reglerne i L 139 og dermed målgruppen for den særlige enhed i VISO med
ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold. Det vil være den
særlige enhed, der efter lovforslaget skal omfatte personer med relevante
faglige kompetencer og viden om grønlandske sproglige og kulturelle forhold,
og personer, der har de nødvendige sprogkundskaber i grønlandsk, som efter
henvendelse fra kommunen vil skulle træffe afgørelse efter § 168 i barnets lov
om, at enheden leverer den ydelse, som er omfattet af de foreslåede regler i §§
171 b og 171 c.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1
L 139 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om risikoen ved, at Danmark i dag fastlægger, hvem der er grønlænder
3002122_0002.png
Bilag:
GRU L 139 – endeligt svar på spm. 3 (2024-25)
2