Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 247
Doknr.
2423777
Dato
02-04-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 5. marts 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 2 (L 139) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 2:
”Kommunalbestyrelserne har taget stilling til sagerne, jf. Barnets lov og skal
tage stille til den nye sagsfremstilling fra den nye grønlandske enhed under
VISO? Hvordan kan ministeren sikre, at der ikke er bias i forhold til tidligere
beslutninger taget af selvsamme kommunalbestyrelse? Hvis
kommunalbestyrelsen går imod sagsfremstilling og indstilling fra VISO, f.eks.
hvis det anbefales, at et barn hjemgives, fremgår argumenterne for
beslutningerne da i journalen? Og hvordan stiller det familien i forhold til at
kunne anke sagen?”
Svar:
Det er kommunen, der er ansvarlig for behandling af sager om hjælp og støtte
efter barnets lov, herunder behandlingen af sager om anbringelse uden for
hjemmet. Ved behandlingen af sager efter barnets lov har kommunen ansvar
for at sikre, at sagsbehandlingen foregår korrekt og under iagttagelse af de
almindelige forvaltningsretlige regler og principper som for eksempel oplysning
af sagen, samt notat- og journaliseringspligt.
En afgørelse om anbringelse uden for hjemmet skal i alle tilfælde træffes på et
solidt fagligt og sagligt grundlag. I den forbindelse er det vigtigt at slå fast, at en
psykologisk undersøgelse eller en standardiseret psykologisk test aldrig kan
stå alene, men alene udgør ét af flere elementer, der kan indgå i sagens
oplysning.
Med de foreslåede regler i § 171 c vil kommunerne skulle anmode den særlige
enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold om at
gennemgå alle igangværende sager, der falder inden for lovforslagets
anvendelsesområde. Finder den særlige enhed, at anvendelsen af en
standardiseret psykologisk test har ført til en misvisende vurdering i sagen, skal
den særlige enhed udarbejde en sammenfattende vurdering af dette til brug for
den ansvarlige myndigheds vurdering af, om afgørelsen om anbringelse skal
genoptages.
Det vil således være op til den ansvarlige myndighed at foretage en konkret
vurdering af, om der i den enkelte sag kan være tale om nye oplysninger af
1