Grønlandsudvalget 2024-25
L 139
Offentligt
3002089_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 247
Doknr.
2428123
Dato
07-04-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 6. marts 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 10 (L 139) til social- og boligministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aki-Matilda Høegh-Dam (N).
Spørgsmål nr. 10:
”Hvordan vil ministeren sikre, at den foreslåede udvidelse af lovforslagets
målgruppe til at omfatte enhver, der identificerer sig som grønlænder, ikke
underminerer det grønlandske folks ret til selvbestemmelse som anerkendt i
folkeretten? Overvejer ministeren at inddrage Naalakkersuisut og andre
relevante grønlandske institutioner i fastlæggelsen af denne definition for at
sikre, at den afspejler både individuel selvidentifikation og det grønlandske
folks kollektive beslutning?”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at jeg i min besvarelse af dette spørgsmål
alene kan forholde mig til rækkevidden for reglerne i L 139 om oprettelse af en
særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der
skal anvendes i visse børnesager.
Hvad angår afgrænsningen af målgruppen for reglerne i L 139 kan jeg henvise
til min besvarelse af GRU L 139 – spm. 3 (2024-25), der er vedlagt som bilag.
Som det også fremgår af mit svar på GRU L 139 – spm. 3 (2024-25), afspejler
lovforslaget den fælles forståelse fra januar 2025 mellem regeringen og
Naalakkersuisut om at etablere en særlig enhed med indgående kendskab til
grønlandsk sprog og kultur, der skal bistå kommunerne med den del af
oplysningen, der ellers ville skulle ske ved brug af standardiserede
psykologiske tests, i børnesager med familier med grønlandsk baggrund.
Hensigten med etableringen af den særlige enhed er således at understøtte
kommunernes oplysning af de dele af børnefaglige undersøgelser mv., der
ellers vil blive gennemført med brug af standardiserede psykologiske tests.
Det har været vigtigt for regeringen at have en god dialog med Naalakkersuisut
om denne sag.
Jeg ser frem til at fortsætte dialogen med Naalakkersuisut, nu hvor der er
dannet en ny regering i Grønland.
1
L 139 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om at sikre, at den foreslåede udvidelse af lovforslagets målgruppe til enhver, der identificerer sig som grønlænder, ikke underminerer det grønlandske folks ret til selvbestemmelse som anerkendt i folkeretten
3002089_0002.png
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
GRU L 139 – endeligt svar på spm. 3 (2024-25)
2