Grønlandsudvalget 2024-25, Socialudvalget 2024-25
L 139 Bilag 1, SOU Alm.del Bilag 174
Offentligt
2981719_0001.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8118
Doknr.
939663
Dato
29-11-2024
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 1. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 12 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 12:
Mens de kultur- og sprogtilpassede forældrekompetenceundersøgelser
udarbejdes, træffes der fortsat afgørelser om anbringelser af grønlandske børn
baseret på de eksisterende forældretest, som er stærkt kritiserede. Der er
forlydender om, at der samtidig fremsættes udokumenterede påstande, som
ligger til grund for anbringelser af grønlandske børn, herunder påstande om
alkoholmisbrug og omsorgssvigt. Dette er senest blevet omtalt på Sermitsiaqs
forside den 1. november 2024 ”Grønlandske foreninger i oprør: Thisted
Kommune vil tvangsfjerne ufødt barn” og artiklen inde i Sermitsiaq den 1.
november 2024: ”Dansk kommune vil tvangsfjerne barn af grønlandsk mor fra
fødslen”.
I hvilket omfang har Social- og Boligministeriet ført tilsyn i sager, hvor der
anbringes grønlandske børn i Danmark? Vil ministeriet tage stikprøver for at
sikre, at det er dokumenterede og saglige grundlag, som ligger til grund for
anbringelserne udenfor hjemmet?
Svar:
Jeg vil indledningsvist understrege, at det er kommunalbestyrelsens
kompetence på baggrund af lovgivningen at tilrettelægge den konkrete
sagsbehandling i børnesager.
Jeg kan endvidere oplyse, at jeg den 19. november skrev et brev ud til alle
landets kommuner, hvor jeg som social- og boligminister opfordrede til, at
kommunerne i sager med familier med grønlandsk baggrund konkret overvejer
at stoppe bugen af de omtalte kritiserede test i sager med familier med
grønlandsk baggrund. Brevet til kommunerne er vedlagt dette svar. Se bilag 1.
I brevet henstillede jeg også til, at kommunerne i hver enkelt konkrete sag
tager stilling til, hvordan de relevant kan afdække forældrekompetencer, så de
oplyser sagen på en måde, der tager højde for familiens samlede situation,
herunder deres grønlandske sproglige og kulturelle baggrund.
Jeg vil i forlængelse heraf understrege, at jeg som minister ikke kan gå ind i
konkrete sager eller pålægge en kommune at træffe en bestemt afgørelse i en
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0002.png
sag. Som beskrevet ovenfor, er det kommunerne, der har myndighedsansvaret
og dermed ansvaret for sagsbehandlingen i sager om hjælp og støtte efter
barnets lov, herunder sager om anbringelse uden for hjemmet. Kommunerne er
i den forbindelse bl.a. forpligtet til at sikre en tilstrækkelig oplysning af sagen,
så der sættes ind med den rigtige hjælp.
Børne- og ungeudvalgets afgørelse i sager om anbringelse uden for hjemmet
uden samtykke kan påklages til Ankestyrelsen af sagens parter, dvs.
forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge, der er fyldt 10 år.
Ved behandling af klagesagen gælder der en række særlige krav af hensyn til
barnets bedste og retssikkerheden for barnet og forældrene. Det indebærer
bl.a., at sagens parter har ret til gratis advokatbistand under klagesagens
behandling.
Ankestyrelsens afgørelse i sager om anbringelse uden samtykke kan
endvidere kræves forelagt for retten af forældremyndighedsindehaveren og
den unge over 10 år. Forældremyndighedsindehaveren samt den unge, der er
fyldt 10 år, har ret til gratis advokatbistand i sager vedrørende tvangsmæssige
foranstaltninger.
Jeg vil desuden gøre opmærksom på, at Ankestyrelsen er en uafhængig
myndighed, der udover at være ankeinstans i sociale sager også har mulighed
for at tage sager om særlig støtte til børn og unge op af egen drift. Jeg kan
oplyse, at hverken jeg som minister eller social- og boligministeriet kan
pålægge Ankestyrelsen at tage en sag op eller træffe en bestemt afgørelse i en
sag.
Som yderligere svar på dette spørgsmål kan jeg endvidere henvise i sin helhed
til min tidligere besvarelse af GRU alm. del
–
svar på spm. nr. 24. Se bilag 2.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1: Brev fra social- og boligministeren
Bilag 2: GRU alm. del svar på spm nr. 24
2
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0003.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt
Kommunerne
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
938637
Dato
19-11-2024
Kære borgmestre
Der har i den seneste tid været kritik af brugen af test i de såkaldte
forældrekompetenceundersøgelser i sociale børnesager med familier med
grønlandsk baggrund.
Det er kommunalbestyrelsens kompetence på baggrund af lovgivningen at
tilrettelægge den konkrete sagsbehandling i børnesager. Som social- og
boligminister vil jeg dog opfordre til, at kommunerne i sager med familier med
grønlandsk baggrund konkret overvejer at stoppe brugen af de kritiserede
tests.
Jeg henstiller til, at kommunerne i hver enkelt konkret sag tager stilling til,
hvordan de
relevant kan afdække forældrekompetencer, så de oplyser sagen
på en måde, der tager højde for familiens samlede situation, herunder deres
grønlandske sproglige og kulturelle baggrund. Det er helt afgørende, at der
ikke bruges test, der ikke tager behørigt højde for dette, og anvendelsen af test
i sådanne tilfælde bør efter min opfattelse stoppe.
Jeg skal derudover
indskærpe, at I fremadrettet er særligt opmærksomme på ovenstående i den
sagsbehandling, I har med familier med grønlandsk baggrund.
Jeg kan oplyse, at der i forlængelse af aftalen om udmøntning af reserven til
foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2024-
2027 (SSA24) er igangsat en forundersøgelse, der skal afdække muligheder
og begrænsninger for oversættelse og kulturtilpasning af psykologiske tests
eller lignende redskaber til grønlandsk. Efter forundersøgelsen er afsluttet, skal
der træffes en beslutning om den videre håndtering på baggrund af et solidt
fagligt grundlag.
Uanset udfaldet af dette arbejde vil jeg indskærpe, at vurderingen af forældres
kompetencer i en børnesag skal tage højde for sprog og kultur hos familier
med grønlandsk baggrund, da sagsoplysningen skal være faglig, saglig og
helhedsorienteret.
Jeg vil ligeledes understrege, at en såkaldt forældrekompetenceundersøgelse
alene kan indgå som en del kommunens oplysningsgrundlag i sociale
børnesager, men aldrig stå alene. Kommunen skal i alle tilfælde foretage en
konkret, individuel og helhedsorientereret vurdering af barnets og familiens
samlede situation og kan derfor aldrig træffe afgørelse om anbringelse eller
anden støtte alene baseret på resultatet af en
forældrekompetenceundersøgelse.
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0004.png
Jeg vil samtidig gøre opmærksom på, at VISO (Den nationale videns- og
specialrådgivningsorganisation) i Social- og Boligstyrelsen bl.a. tilbyder
rådgivning til kommunerne på myndighedsniveau i enkeltsager. Det betyder, at
VISO rådgiver om socialfaglig kvalitet i sagsbehandlingen i sager med bl.a.
højkonflikt, samarbejdsvanskeligheder, komplekse problemstillinger,
uenigheder om indsats, langvarige sagsforløb og andet. I kan henvende jer til
VISO for at høre mere om dette rådgivningstilbud, hvilket jeg særligt vil
opfordre jer til at benytte i sager om familier med grønlandsk baggrund.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0005.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt
Grønlandsudvalget 2023-24
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 24
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 1315
Doknr.
824711
Dato
06-03-2024
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 9. februar 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 24 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 24:
”Mens vi venter på de kulturtilpassede forældrekompetenceundersøgelser,
træffes der fortsat afgørelser om anbringelser af grønlandske børn på
baggrund af de stærkt kritiserede forældrekompetenceundersøgelser. Det
udfordrer grønlandske familiers retsstilling i Danmark. Agter Ministeren at
indstille brugen af de ikke-kulturtilpassede forældretest i anbringelsessager
med grønlandske familier og indføre midlertidige foranstaltninger, der kan tage
højde for grønlandsk kultur og sprog?”
Svar:
Det er afgørende at kommunerne får retvisende oplysninger til
sagsbehandlingen, for at kunne iværksætte den nødvendige hjælp og støtte til
udsatte børn og unge
–
herunder også når det gælder børn med grønlandsk
baggrund. En såkaldt forældrekompetenceundersøgelse er kun en del af den
samlede vurdering kommunen foretager. Kommunen skal i alle tilfælde
foretage en konkret, individuel og helhedsorientereret vurdering af barnets og
familiens samlede situation og bør derfor aldrig træffe afgørelse om
anbringelse alene baseret på resultatet af en
forældrekompetenceundersøgelse.
I VIVEs rapport
”Børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark –
fra danske kommuner”
fra den 24. maj 2022 konkluderede VIVE bl.a., at
forældrekompetenceundersøgelserne i de sociale sager bygger på et bredt
spektrum af informationskilder og metoder samt flere forskellige typer af test.
Der var således ikke i rapporten eksempler på, at forældrene blev vurderet på
et enkelt testresultat eller en enkeltstående kilde, og jeg er derfor ikke bekymret
for, at der er børn anbragt på et forkert grundlag.
Men det er vigtigt med en god sagsbehandling af høj kvalitet, hvorfor initiativet
”Styrkelse
af sagsbehandlingen og samarbejdet i børnesager med
grønlandske familier”
indgik i
aftalen om udmøntning af reserven til
foranstaltninger på social-, sundheds og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026.
Initiativet indeholdte tre delinitiativer. Oversættelse og tilpasning af to
psykologiske test eller lign. redskaber, midler til et rådgivningsteam forankret i
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0006.png
foreningen ”Grønlandske Børn”,
som kan rådgive de danske kommuner i
sociale sager med grønlandske familier samt midler til udvikling af
oplysningsmateriale på dansk og grønlandsk om det social system i Danmark.
Som oplyst i vedlagte svar på GRU alm. del nr. 16 (se bilag 1), noterede
aftalepartierne sig i forbindelse med aftalen om udmøntning af reserven til
foranstaltninger på social-, sundheds og arbejdsmarkedsområdet 2024-2027,
at delinitiativet om oversættelse og tilpasning af psykologiske tests til
grønlandsk ikke kunne gennemføres inden for den fastsatte tidsramme i 2023.
Jeg kan dertil oplyse, at både rådgivningsteamet og oplysningsmaterialet er
færdigudviklet og klar til brug.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag
Bilag 1: Svar på GRU alm. del - spm nr. 16.
2
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0007.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8251
Doknr.
941840
Dato
02-12-2024
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 6. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 13 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 13:
”I tidligere SSA forhandlinger blev der afsat midler til at kultur- og sprogtilpasse
Forældre Kompetence Undersøgelse (FKU) til grønlandsk. Det er dog længe
siden og derfor bedes ministeren redegøre for status i udarbejdelsen af FKU,
herunder for om ministeriet er i dialog med de danske kommuner om at stoppe
brug af de nuværende FKU'er, som anbefalet af Institut for
Menneskerettigheder og som f.eks. Esbjerg og Københavns kommune har
valgt at gøre i sager med grønlandske familier? Hvornår forventer ministeren,
at FKU er tilpasset det grønlandske sprog og kultur kan tages i brug?”
Svar:
Med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026 (SSA23) blev der afsat 7,8
millioner kr. til initiativet ”Styrkelse af sagsbehandlingen og samarbejdet i
børnesager med grønlandske familier.” Et ud af tre delinitiativer var
oversættelse og tilpasning af psykologiske test til grønlandsk.
Som oplyst i tidligere svar på GRU alm. del nr. 32 (2023-2024), der er vedlagt
som bilag, blev Social - og Boligstyrelsen dog opmærksomme på, at der var en
række udfordringer, der krævede yderligere afdækning i forbindelse med
udmøntningen af delinitiativet. Det drejede sig bl.a. om spørgsmål om
rettighederne til at oversætte og tilpasse testene, udvælgelse af, hvilke test der
vil være egnede til oversættelse, samt metodiske hensyn ved kvalitetssikring
og validering, som vurderes at kræve et større og længerevarende arbejde end
først antaget.
Dette blev socialordførerne for Folketingets partier og de nordatlantiske
mandater orienteret om i forbindelse med forhandlingerne om SSA24. Der blev
samtidigt givet politisk mandat til at ændre delinitiativet til en forundersøgelse,
der blandt andet skulle afdække muligheder og begrænsninger ved en sådan
oversættelse og tilpasning af testene til grønlandsk. Det fremgik desuden, at
forundersøgelsen skal danne baggrund for en senere stillingtagen til videre
proces i forhold til oversættelse og tilpasning af testene til grønlandsk.
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0008.png
Social- og Boligstyrelsen har indgået kontrakt med Syddansk Universitet, som
har stået for at gennemføre denne forundersøgelse. Det forventes, at der
foreligger en status på forundersøgelsen snarest, og at der på den baggrund
kan træffes en beslutning om den videre proces på baggrund af et solidt fagligt
grundlag.
For såvidt angår spørgsmålet om dialogen med de danske kommuner om at
stoppe brug af de nuværende FKU skal jeg henvise i sin helhed til min tidligere
besvarelse af GRU alm. del – svar på spm. nr. 12. Se bilag 2.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1: Svar på GRU alm. del - spm nr. 32
Bilag 2: Svar på GRU alm. del - spm. nr. 12
2
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0009.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 2023
Doknr.
836043
Dato
07-03-2024
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 4. marts 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 32 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 32:
”Vil ministeren oversende følgebrevet af 13. november 2023, som der henvises
til i svaret på GRU alm. del – spm. 16, og som kun ses at være sendt til
socialordførerne, og give en detaljeret redegørelse for årsagen til, at det længe
ventede initiativ vedrørende oversættelse og tilpasning af psykologiske test til
grønlandsk ikke kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme? Vil
ministeren derudover redegøre for den videre proces, herunder om man vil
indstille brugen af de nuværende stærkt kritiserede test, som ikke tager hensyn
til kulturelle forskelle og dermed i værste tilfælde kan lede til forkerte afgørelser
om anbringelse af børn?"
Svar:
Som efterspurgt er følgebrevet af 13. november 2023, som omtalt i GRU alm.
del – svar på spm. nr. 16, vedlagt besvarelsen. Se bilag 1.
I forbindelse med udmøntningen af det omtalte delinitiativ fra initiativet
”Styrkelse af sagsbehandlingen og samarbejdet i børnesager med grønlandske
familier” fra aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026, blev Social - og
Boligstyrelsen opmærksomme på, at der var en række udfordringer, der
krævede yderligere afdækning. Det drejer sig bl.a. om spørgsmål om
rettighederne til at oversætte og tilpasse testene, udvælgelse af, hvilke test der
vil være egnede til oversættelse, samt metodiske hensyn ved kvalitetssikring
og validering, som vil kræve et større og længerevarende arbejde end først
antaget. Alt dette tilsammen medvirker, at det er nødvendigt at få foretaget en
forundersøgelse, inden det vides om – og i så fald hvordan - man kan
oversætte og tilpasse de psykologiske test.
Dette blev socialordførerne for Folketingets partier og de nordatlantiske
mandater orienteret om under forhandlingerne om udmøntning af reserven til
foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2024-2027,
ligesom aftalepartierne bag den endelige aftale om udmøntning af reserven til
foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2024-2027
noteret sig det.
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0010.png
Social- og Boligstyrelsen oplyser, at styrelsen har gennemført en
markedsafdækning og fundet to mulige leverandører, der som udgangspunkt
har tilkendegivet, at de er interesseret i at afgive tilbud på udarbejdelse af
forundersøgelsen. Social- og Boligstyrelsen har på den baggrund igangsat en
tilbudsindhentning. Det er endnu uvist, om de to leverandører ender med at
afgive tilbud på opgaven.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt man brude indstille brugen af test
skal jeg henvise i sin helhed til min tidligere besvarelse af GRU alm. del – svar
på spm. nr. 24. Se bilag 2.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1: Følgebrev
Bilag 2: GRU alm del – svar på spm. nr. 24.
2
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0011.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 17
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8636
Doknr.
947670
Dato
13-12-2024
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 18. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 17 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU).
Spørgsmål nr. 17:
”Vil ministeren redegøre for, hvor længe en grønlænder ifølge ministerens
opfattelse skal have boet i Danmark, før resultaterne af en
forældrekompetenceundersøgelse anses for at være valide, når ministeren
samtidig i P1 den 15. november 2024 har udtalt, at kommunerne selv må
vurdere, hvilke redskaber der kan bruges til vurdering af forældres
kompetencer?”
Svar:
Som oplyst i svaret på GRU alm. del spm. 24 (2023-2024) er en såkaldt
forældrekompetenceundersøgelse kun en del af den samlede vurdering,
kommunen foretager. Kommunen skal i alle tilfælde foretage en konkret,
individuel og helhedsorientereret vurdering af barnets og familiens samlede
situation og bør derfor aldrig træffe afgørelse om anbringelse alene baseret på
resultatet af en forældrekompetenceundersøgelse.
Dette indgik også som del i det brev, som jeg d. 19. november sendte til
landets kommuner, jf. mit svar på GRU alm. del spm. 12 (2024-2025). I brevet
opfordrer jeg til, at kommunerne konkret overvejer at stoppe brugen af de
omtalte kritiserede test i sager med familier med grønlandsk baggrund. I brevet
henstiller jeg endvidere til, at kommunerne i hver enkelt konkrete sag tager
stilling til, hvordan de relevant kan afdække forældrekompetencer, så de
oplyser sagen på en måde, der tager højde for familiens samlede situation,
herunder deres grønlandske sproglige og kulturelle baggrund.
Det er som bekendt kommunalbestyrelsens kompetence på baggrund af
lovgivningen at tilrettelægge den konkrete sagsbehandling i børnesager. Når
kommunen beslutter at igangsætte en forældrekompetenceundersøgelse,
indgår den som led i en børnefaglig undersøgelse efter barnets lov § 20.
Formålet med den børnefaglige undersøgelse er at undersøge alle forhold
omkring barnets og familiens situation, herunder deres udfordringer og
ressourcer. Det bygger på en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilke
fokuspunkter der skal indgå i den børnefaglige undersøgelse.
Kommunalbestyrelsen skal dog ifølge barnets lov § 22 stk. 1 inddrage de
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0012.png
fagfolk, der allerede har viden om barnets og familiens forhold som led i
undersøgelsen.
Jeg endvidere oplyse, at forældrekompetenceundersøgelser altid bør
gennemføres ved brug af flere informationskilder og metoder, herunder
samtaler med forældrene, samtaler med barnet, observationer af samspillet
mellem barn og forældre samt eventuelt relevante psykologiske tests. Såfremt
kommunalbestyrelsen beslutter at igangsætte en psykologisk undersøgelse af
forældremyndighedsindehaveren er det jf. barnets lov § 22 stk. 5 et krav, at
denne undersøgelse foretages af en autoriseret psykolog.
Desuden vil jeg gøre opmærksom på, at en indstilling til kommunens børne- og
ungeudvalg om anbringelse af et barn uden for hjemmet skal indeholde en
række elementer udover en vurdering af forældremyndighedsindehaverens
kompetencer jf. barnets lov § 51. Der er bl.a. krav om, at der, inden en sådan
afgørelse træffes, skal udarbejdes en barnets plan. I sager om anbringelse
uden for hjemmet efter §§46 og 47 skal barnets plan angive, hvilke former for
støtte der skal iværksættes for hele familien i forbindelse med at barnet er
anbragt uden for hjemmet.
Afslutningsvist vil jeg fremhæve, at borgmesteren som den øverste ansvarlige
for tilrettelæggelsen af den kommunale administration har ansvaret for at sikre,
at sagsbehandlingen fungerer hensigtsmæssigt. Såfremt man ønsker at klage
over kommunens sagsbehandling, herunder en børnefaglig undersøgelse,
hvori kan indgå en forældrekompetenceundersøgelse, er det i første række
kommunens kommunalbestyrelse og borgmester, der bør rettes henvendelse
til.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1: GRU alm. del – svar på spm. 24
Bilag 2: GRU alm. del – svar på spm. 12
2
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0013.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 18
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8636
Doknr.
947670
Dato
13-12-2024
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 18. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 18 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU).
Spørgsmål nr. 18:
”Hvordan forholder ministeren sig til situationer, hvor grønlandske forældre
nægter at deltage i en forældrekompetenceundersøgelse på grund af tvivl om
testresultaternes validitet og kvalitet, og kan ministeren oplyse, om
myndighederne har mulighed for at tvinge grønlandske forældre og børn til at
gennemføre disse?”
Svar:
Jeg vil indledningsvist understrege, at inddragelse af børn og forældre ifølge
barnets lov er central for al sagsbehandling, herunder også i de sager, hvor
kommunen vurderer det nødvendigt at få foretaget en
forældrekompetenceundersøgelse. Jeg vil desuden slå fast, at det ikke er et
lovmæssigt krav, at kommunerne skal iværksætte en psykologisk
undersøgelse af forældrenes kompetence. I medfør af barnets lov § 51 er det
dog et krav, at der i sager om anbringelse uden samtykke foretages en
vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at varetage
omsorgen for barnet og at tage hånd om barnets særlige behov. Såfremt
denne vurdering sker gennem iværksættelse af en
forældrekompetenceundersøgelse skal denne foretages af en autoriseret
psykolog, jf. ifølge barnets lov § 22 stk. 5.
For så vidt angår indholdet af en forældrekompetenceundersøgelse henviser
jeg til mit svar på GRU alm. del. spm. 17.
Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om at igangsætte en
forældrekompetenceundersøgelse sker det som led i en børnefaglig
undersøgelse efter barnets lov §20. Den børnefaglige undersøgelse, herunder
forældrekompetenceundersøgelsen, skal ifølge barnets lov altid gennemføres
så skånsomt som muligt, og den må ikke være mere omfattende end formålet
tilsiger. Ifølge barnets lov §22 stk. 2 skal undersøgelsen desuden gennemføres
så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren.
Myndigheden er i medfølge af retssikkerhedslovens § 11 a forpligtet til at
forsøge at indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaveren i forbindelse
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0014.png
med, at der indhentes oplysninger om den pågældende, herunder ved en
børnefaglig undersøgelse. Kravet om samtykke kan dog jævnfør
retssikkerhedslovens §11 c stk. 1 nr. 1 fraviges i sager om særlig støtte til børn
og unge. Uanset denne mulighed skal myndigheden dog i medfør af
retssikkerhedslovens § 11 c stk. 5 altid forsøge at opnå samtykke fra
forældrene.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt forældrekompetenceundersøgelser
kan gennemtvinges, kan jeg oplyse, at en sådan undersøgelse ikke kan
gennemføres, såfremt forældremyndighedsindehaveren afviser eller ikke er i
stand til at medvirke. I medfør af retssikkerhedslovens § 4 kan jeg oplyse, at
kommunen er forpligtet til at tilrettelægge den samlede behandling af en sag på
en sådan måde, at borgeren har mulighed for at medvirke.
Jeg vil afslutningsvist fremhæve, at det er kommunens kompetence at sørge
for en så høj grad af inddragelse og samarbejde med barn og forældre som
muligt. Det bør blandt andet sikres, at forældrene har mulighed for at give
deres eventuelle ønsker til forældrekompetenceundersøgelsen til kende,
eksempelvis ønsker eller præferencer i forbindelse med valget af den psykolog,
som skal gennemføre forældrekompetenceundersøgelsen. Det påhviler
endvidere kommunen at sikre, at forældremyndighedsindehaveren forstår
formålet med forældrekompetenceundersøgelsen, herunder psykologens rolle,
udførelse af undersøgelsen samt formålet med den. Såfremt det vurderes
relevant i den enkelte sag bør kommunen som led heri afdække, hvorvidt der
kan være behov for tolkebistand.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1. GRU alm. del. spm. 17
2
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0015.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 19
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8802
Doknr.
949972
Dato
10-01-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 22. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 19 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 19:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke elementer (f.eks. psykologsamtaler,
Forældrekompetenceundersøgelser m.v.), der indgår i sager om anbringelse af
grønlandske børn i Danmark og hvilken vægt de enkelte elementer har for den
endelige afgørelse i sagerne, og herunder sende udvalget eksempel på en
forældrekompetencetest?”
Svar:
Det er som bekendt kommunalbestyrelsens kompetence på baggrund af
lovgivningen at tilrettelægge den konkrete sagsbehandling i børnesager.
Jeg kan oplyse, at der efter barnets lov kun kan træffes afgørelse om
anbringelse uden samtykke, når der er begrundet formodning om, at
problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i
hjemmet efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. §§ 20 eller 26
i barnets lov, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
En afgørelse om anbringelse uden samtykke træffes af kommunens børne- og
ungeudvalg, der er en uafhængig myndighed, som ledes af en dommer. Jf. §
20 stk. 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har
dommeren blandt andet til opgave at påse, at der er foretaget de nødvendige
undersøgelser, samt beslutte, om der skal indhentes flere oplysninger.
Kommunalbestyrelsens indstilling til kommunens børne- og ungeudvalg om
anbringelse af et barn uden for hjemmet skal indeholde en række elementer,
som skal omfatte følgende:
1) Børnefaglig undersøgelse eller en undersøgelse af kommende
forældres forhold, samt en beskrivelse af om betingelser i §§ 47 eller
49 er opfyldt
2) En vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at
varetage omsorgen for barnet eller den unge og at tage hånd om
barnets eller den unges særlige behov, herunder med hjælp og støtte
efter relevant lovgivning
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0016.png
3) Barnets plan eller ungeplan og en beskrivelse af den støtte og de
initiativer, som er påtænkt for det kommende barn, barnet eller den
unge og barnets eller den unges familie under anbringelsen uden for
hjemmet og i tiden derefter, og formålet hermed
4) Barnets eller den unges holdning til den påtænkte indsats
Formålet med den børnefaglige undersøgelse er at undersøge alle forhold
omkring barnets og familiens situation, herunder deres udfordringer og
ressourcer. Det bygger på en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilke
fokuspunkter der skal indgå i den børnefaglige undersøgelse.
Kommunalbestyrelsen skal dog ifølge barnets lov § 22 stk. 1 inddrage de
fagfolk, der allerede har viden om barnets og familiens forhold som led i
undersøgelsen. Kommunen skal ligeledes lade barnet eller den unge
undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog som led i den børnefaglige
undersøgelse, hvis det er nødvendigt.
Jeg kan endvidere oplyse, at vurdering af forældrekompetencer altid bør
gennemføres ved brug af flere informationskilder og metoder, herunder
samtaler med forældrene, samtaler med barnet, observationer af samspillet
mellem barn og forældre samt eventuelt relevante psykologiske tests. Såfremt
kommunalbestyrelsen beslutter at igangsætte en psykologisk undersøgelse af
forældremyndighedsindehaveren er det jf. barnets lov § 22 stk. 5 et krav, at
denne undersøgelse foretages af en autoriseret psykolog.
Kommunen er i alle tilfælde forpligtede til at foretage en konkret, individuel og
helhedsorienteret vurdering af barnets og familiens samlede situation. Det er
op til den enkelte kommune at tilrettelægge den konkrete sagsbehandling og
sikre at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Kommunen skal derfor også konkret
vurdere, hvilken vægt de enkelte oplysninger skal have i behandlingen af en
konkret sag om anbringelse uden for hjemmet.
Kommunerne har pligt til at tage højde for borgeres kultur og sprog i
forbindelse med behandlingen af alle sociale sager, herunder også i sager med
familier med grønlandsk baggrund. Det gælder ikke mindst i sager, hvor der
træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.
Derudover har kommunen pligt til at sikre sig, at den kan forstå og blive forstået
af borgeren i forbindelse med sagsbehandlingen, blandt andet i forbindelse
med en børnefaglig undersøgelse, en forældrekompetenceundersøgelse eller
lignende.
Derfor er kommunen efter omstændighederne forpligtet til at stille tolke- og
oversættelsesbistand til rådighed i forbindelse med sagsbehandlingen, hvis der
er behov for det. Det gælder i alle sager, hvor forældremyndighedsindehaverne
taler et andet sprog end dansk.
Der spørges desuden ind til, om udvalget kan få tilsendt et eksempel på en
såkaldt forældrekompetencetest. Til det kan jeg oplyse, at der findes forskellige
typer af psykologiske tests, og det er den enkelte autoriserede psykolog, der
tager stilling til, hvilke/hvilken tests/test, der anvendes i forbindelse med en
forældrekompetenceundersøgelse i en konkret sag. Ministeriet er derfor ikke i
besiddelse af en psykologisk test.
2
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0017.png
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
3
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0018.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 20
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8802
Doknr.
949972
Dato
20-12-2024
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 22. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 20 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 20:
”Hvad er ministerens holdning til etablering af et rejsehold, som det er
anbefalet af en række fagpersoner? Rejseholdet kunne bestå af
grønlandsktalende fagpersoner, som kan tage rundt og bistå kommunerne med
sagsbehandling i sager med risiko for anbringelse af grønlandske børn.”
Svar:
Jeg vil indledningsvist tilkendegive, at jeg som minister er meget optaget af at
sikre, at kommunerne kan få den nødvendige vejledning i sagsbehandlingen,
herunder også i sager med familier med grønlandsk baggrund, og jeg er i
forlængelse heraf altid åben for at drøfte forslag til udviklingen af området.
For i den kommende periode at have et særligt fokus på dette område er der
indledt dialog med Social- og Boligstyrelsen om oprettelse af en særlig enhed
forankret i VISO (Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation).
Enheden skal have ekspertise i sager med familier med grønlandsk baggrund
og rådgive kommunerne. På den måde sikrer vi, at kommunerne går godt til
opgaven.
Jeg kan endvidere oplyse, at der i initiativet ”Styrkelse af sagsbehandlingen og
samarbejdet i børnesager med grønlandske familier” fra aftalen om
udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds og
arbejdsmarkedsområdet 2023-2026 (SSA23) indgik tre delinitiativer, herunder
midler til midler til et rådgivningsteam af grønlandskyndige fagpersoner
forankret i foreningen ”Grønlandske Børn”.
Rådgivningsteamet har bl.a. til formål at generelt at oplyse kommunerne om
grønlandske forhold, kultur, sprog og børneopdragelse med det overordnede
formål at styrke sagsbehandlingen i sager med grønlandske familier. Denne
oplysningsindsats kan bl.a. foregå ved afholdelse af temadage målrettet
kommunale rådgivere på området. Kommunerne kan endvidere booke eller på
lignende vis opsøge rådgivningsteamet med henblik på at få rådgivning i
konkrete sager med familier med grønlandsk baggrund.
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0019.png
Jeg vil afslutningsvist gøre opmærksom på, at VISO i Social- og Boligstyrelsen
bl.a. tilbyder rådgivning til kommunerne på myndighedsniveau i enkeltsager.
Det betyder, at VISO rådgiver om socialfaglig kvalitet i sagsbehandlingen i
sager med bl.a. højkonflikt, samarbejdsvanskeligheder, komplekse
problemstillinger, uenigheder om indsats, langvarige sagsforløb og andet. I mit
brev til kommunerne af 19. november 2024 opfordrede jeg særligt
kommunerne til at benytte sig af dette rådgivningstilbud i sager om familier med
grønlandsk baggrund. Brevet til kommunerne er vedlagt (se bilag 1).
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1. Brev til kommunerne
2
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0020.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 20
Offentligt
Kommunerne
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
938637
Dato
19-11-2024
Kære borgmestre
Der har i den seneste tid været kritik af brugen af test i de såkaldte
forældrekompetenceundersøgelser i sociale børnesager med familier med
grønlandsk baggrund.
Det er kommunalbestyrelsens kompetence på baggrund af lovgivningen at
tilrettelægge den konkrete sagsbehandling i børnesager. Som social- og
boligminister vil jeg dog opfordre til, at kommunerne i sager med familier med
grønlandsk baggrund konkret overvejer at stoppe brugen af de kritiserede
tests.
Jeg henstiller til, at kommunerne i hver enkelt konkret sag tager stilling til,
hvordan de
relevant kan afdække forældrekompetencer, så de oplyser sagen
på en måde, der tager højde for familiens samlede situation, herunder deres
grønlandske sproglige og kulturelle baggrund. Det er helt afgørende, at der
ikke bruges test, der ikke tager behørigt højde for dette, og anvendelsen af test
i sådanne tilfælde bør efter min opfattelse stoppe.
Jeg skal derudover
indskærpe, at I fremadrettet er særligt opmærksomme på ovenstående i den
sagsbehandling, I har med familier med grønlandsk baggrund.
Jeg kan oplyse, at der i forlængelse af aftalen om udmøntning af reserven til
foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2024-
2027 (SSA24) er igangsat en forundersøgelse, der skal afdække muligheder
og begrænsninger for oversættelse og kulturtilpasning af psykologiske tests
eller lignende redskaber til grønlandsk. Efter forundersøgelsen er afsluttet, skal
der træffes en beslutning om den videre håndtering på baggrund af et solidt
fagligt grundlag.
Uanset udfaldet af dette arbejde vil jeg indskærpe, at vurderingen af forældres
kompetencer i en børnesag skal tage højde for sprog og kultur hos familier
med grønlandsk baggrund, da sagsoplysningen skal være faglig, saglig og
helhedsorienteret.
Jeg vil ligeledes understrege, at en såkaldt forældrekompetenceundersøgelse
alene kan indgå som en del kommunens oplysningsgrundlag i sociale
børnesager, men aldrig stå alene. Kommunen skal i alle tilfælde foretage en
konkret, individuel og helhedsorientereret vurdering af barnets og familiens
samlede situation og kan derfor aldrig træffe afgørelse om anbringelse eller
anden støtte alene baseret på resultatet af en
forældrekompetenceundersøgelse.
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0021.png
Jeg vil samtidig gøre opmærksom på, at VISO (Den nationale videns- og
specialrådgivningsorganisation) i Social- og Boligstyrelsen bl.a. tilbyder
rådgivning til kommunerne på myndighedsniveau i enkeltsager. Det betyder, at
VISO rådgiver om socialfaglig kvalitet i sagsbehandlingen i sager med bl.a.
højkonflikt, samarbejdsvanskeligheder, komplekse problemstillinger,
uenigheder om indsats, langvarige sagsforløb og andet. I kan henvende jer til
VISO for at høre mere om dette rådgivningstilbud, hvilket jeg særligt vil
opfordre jer til at benytte i sager om familier med grønlandsk baggrund.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0022.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 21
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8802
Doknr.
949972
Dato
20-12-2024
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 22. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 21 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 21:
”Har ministeren overvejet eller vil ministeren overveje at forankre et rejsehold,
der bistår kommunerne med sagsbehandlingen i sager om anbringelse af
grønlandske børn i Danmark hos Foreningen Grønlandske Børn?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at midler til et rådgivningsteam af grønlandskyndige
fagpersoner forankret i Foreningen Grønlandske Børn indgik som et af tre
delinitiativer i initiativet ”Styrkelse af sagsbehandlingen og samarbejdet i
børnesager med grønlandske familier” fra aftalen om udmøntning af reserven
til foranstaltninger på social-, sundheds og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026
(SSA23).
Som yderligere svar på spørgsmålet henviser jeg i sin helhed til mit svar på
GRU alm. del spm. 20 (se bilag 1).
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1 – GRU alm. del – svar på spm. 20.
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0023.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 22
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8802
Doknr.
949972
Dato
20-12-2024
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 22. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 22 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 22:
”Hvordan og til hvad er de midler der i tidligere finanslovsaftaler og aftale
mellem regeringen og Naalakkersuisut er blevet afsat til udviklingen af
kulturtilpassede forældrekompetenceundersøgelser til sager om anbringelse af
grønlandske børn i Danmark, blevet anvendt, hvis de er blevet anvendt? Hvis
de ikke er blevet anvendt, bedes ministeren forklare hvorfor?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at der med aftalen om udmøntning af reserven til
foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026
(SSA23) blev afsat 7,8 millioner kr. til initiativet ”Styrkelse af sagsbehandlingen
og samarbejdet i børnesager med grønlandske familier.” Et ud af tre
delinitiativer var oversættelse og tilpasning af psykologiske test til grønlandsk.
I forbindelse med udmøntningen af det omtalte delinitiativ blev Social - og
Boligstyrelsen dog opmærksomme på, at der var en række udfordringer, der
krævede yderligere afdækning. Det blev derfor besluttet, at der skulle
igangsættes en forundersøgelse, der skulle afdække muligheder og
begrænsninger i forbindelse med oversættelse og tilpasning af de omtalte
tests.
For så vidt angår yderligere oplysninger om denne proces henviser jeg i sin
helhed til mit svar på GRU alm. del spm. 13 (2024-2025), der er vedlagt (se
bilag 1).
Jeg kan afslutningsvist oplyse, at der ikke er indgået aftale mellem regeringen
og Naalakkersuisut om afsættelse af midler til oversættelse og tilpasning af de
omtalte tests.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0024.png
Bilag:
Bilag 1. GRU alm. del – svar på spm. 13
2
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0025.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8802
Doknr.
949972
Dato
20-12-2024
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 22. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 23 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 23:
”Vil ministeren tilsende udvalget en oversigt, der viser hvor mange børn af
grønlandske forældre, der anbringes i Grønland, henholdsvis i Danmark i både
absolutte tal og som procentvis andel af alle grønlandske børn i Grønland
henholdsvis i Danmark for både hele landet og opdelt på kommuner?”
Svar:
I medfør af § 82, stk. 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, har Social- og Boligministeriet hjemmel til at indsamle oplysninger til
brug for statistik. Jf. § 90 i retssikkerhedsloven, gælder loven ikke for Færøerne
og Grønland. I forlængelse heraf gælder bekendtgørelsen om
dataindberetninger på socialområdet kun i Danmark, og der indsamles dermed
ikke data for Grønland eller Færøerne.
Der er i besvarelsen taget udgangspunkt i anbringelser i Danmark af børn, der
er født i Grønland, eller som har mindst én forælder, der er født i Grønland.
I 2023 var der i alt 13.850 anbragte børn og unge i Danmark. Af dem var 460
født i Grønland eller havde mindst én forælder, der var født i Grønland,
jf. tabel
1.
Tabel 1
Anbragte børn og unge i Danmark fordelt efter om de er født i Grønland eller har mindst én forælder,
som er født i Grønland, 2023
Antal
Grønlandske børn og unge
Øvrige børn og unge
I alt
460
13.390
13.850
Andel, pct.
5,9
1,1
1,1
Anm.: Børn og unge i alderen 0-17 år, som var anbragt uden for hjemmet i løbet af 2023. Grønlandske børn og
unge er opgjort, som børn, der enten selv er født i Grønland, eller hvor mindst én af forældrene er født i
Grønland. Opgørelsen omfatter kun personer, der indgår i befolkningsregisteret primo eller ultimo året.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0026.png
De 460 anbringelser i Danmark af grønlandske børn og unge i 2023, fordeler sig
som nedenstående,
jf. tabel 2
og
figur 1.
Tabel 2
Antal anbragte grønlandske børn og unge, 2023
Kommune
Albertslund
Allerød
Assens
Ballerup
Billund
Bornholm
Brøndby
Brønderslev
Dragør
Egedal
Esbjerg
Fanø
Favrskov
Faxe
Fredensborg
Fredericia
Frederiksberg
Frederikshavn
Frederikssund
Furesø
Faaborg-Midtfyn
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Greve
Gribskov
Guldborgsund
Haderslev
Halsnæs
Hedensted
Helsingør
Herlev
Herning
Hillerød
Antal anbragte
<5
0
<5
<5
5
6
<5
6
0
<5
30
0
<5
<5
0
<5
0
12
<5
<5
<5
0
<5
0
<5
0
<5
<5
<5
0
<5
<5
6
<5
Kommune
Lejre
Lemvig
Lolland
Lyngby-Taarbæk
Læsø
Mariagerfjord
Middelfart
Morsø
Norddjurs
Nordfyns
Nyborg
Næstved
Odder
Odense
Odsherred
Randers
Rebild
Ringkøbing-Skjern
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Rødovre
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Struer
Svendborg
Syddjurs
Sønderborg
Antal anbragte
<5
<5
<5
0
0
5
<5
0
5
0
<5
<5
<5
31
<5
13
<5
5
0
0
0
0
<5
6
0
8
8
0
<5
0
<5
9
<5
<5
2
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0027.png
Hjørring
Holbæk
Holstebro
Horsens
Hvidovre
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ikast-Brande
Ishøj
Jammerbugt
Kalundborg
Kerteminde
Kolding
Københavns
Langeland
8
<5
<5
8
<5
0
0
<5
0
6
<5
<5
8
36
0
Thisted
Tønder
Tårnby
Vallensbæk
Varde
Vejen
Vejle
Vesthimmerlands
Viborg
Vordingborg
Ærø
Aabenraa
Aalborg
Aarhus
6
<5
<5
0
<5
<5
30
<5
23
<5
0
<5
57
22
Anm.: Grønlandske børn og unge er opgjort, som børn og unge, der enten selv er født i Grønland, eller hvor
mindst én af forældrene er født i Grønland. Opgørelsen omfatter kun personer, der indgår i
befolkningsregisteret primo eller ultimo året.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.
Figur 2
Andel grønlandske børn og unge, som er anbragt, 2023
Anm.: Andel af grønlandske børn og unge i alderen 0-17 år, som var anbragt uden for hjemmet i løbet af 2023.
Grønlandske børn og unge er opgjort, som børn, der enten selv er født i Grønland, eller hvor mindst én af
forældrene er født i Grønland. Opgørelsen omfatter kun personer, der indgår i befolkningsregisteret primo eller
ultimo året.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.
3
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0028.png
Desuden kan jeg oplyse, at VIVE i 2022 offentliggjorde rapporten ”Børn med
grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark – fra danske kommuner”. Af
rapporten fremgår det blandt andet, at såfremt den samlede gruppe af
grønlandske forældre i Danmark sammenlignes med en dansk gruppe forældre
med samme karakteristika (ifølge registerdata), reduceres forskellen på
anbringelseshyppigheden mellem børn med dansk og grønlandsk baggrund
væsentligt.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
4
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0029.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 24
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8802
Doknr.
949972
Dato
20-12-2024
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 22. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 24 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 24:
”Mener ministeren, at underretning –
eller mangel på samme - mellem
grønlandske og danske kommuner om grønlandske borgere eller familier, der
har sociale udfordringer og som flytter fra Grønland til Danmark, udgør en
grænsehindring inden for Rigsfællesskabet? Hvis der er en udfordring i
kommunikationen mellem grønlandske og danske kommuner om grønlandske
borgere, der flytter mellem rigsdelene, hvordan vil ministeren da løse en sådan
grænsehindring?”
Svar:
Jeg kan alene oplyse om reglerne efter dansk lovgivning.
Efter barnets lov, der trådte i kraft den 1. januar 2024, er der indført en
mulighed for, at fagpersoner i Danmark kan underrette myndigheder i Grønland
ved bekymring for et barn eller ung, der opholder sig i Grønland.
Underretningsmuligheden går forud for fagpersoners tavshedspligt, og det
betyder, at fagpersonen ikke bryder sin tavshedspligt med underretningen.
Jeg kan derudover oplyse, at såfremt familier med børn under 18 år flytter fra
Danmark til Grønland og den danske kommune mener, at et eller flere børn har
behov for særlig støtte, har de pligt til at underrette den danske kommune efter
Bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0030.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 27
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8950
Doknr.
947913
Dato
07-01-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 28. november 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 27 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 27:
"Ved et foretræde for Grønlandsudvalget den 27. november 2024 gav de
grønlandske huse i Danmark udtryk for i stigende grad at yde forskellige former
for socialrådgivning til grønlandske borgere, der er bosat i Danmark. Mener
ministeren, at husene har de nødvendige ressourcer og rammer for at kunne
opfylde det øgede behov for socialrådgivning til grønlandske borgere i
Danmark og hvis ikke, hvordan kan området så styrkes?"
Svar:
Regeringen er opmærksom på, at der i mødet med danske myndigheder kan
være sproglige og kulturelle barrierer for personer med grønlandsk baggrund.
De Grønlandske Huse løfter i den forbindelse en stor og vigtig opgave i forhold
til at sikre rådgivning og støtte til nytilkomne grønlændere i Danmark.
Derfor er jeg også glad for, at vi med aftale om udmøntning af reserven til
foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2024
besluttede at forlænge midlerne til husenes inklusionsindsats, således at de
løber til medio 2026. Der er dermed skabt mulighed for, at De Grønlandske
Huse kan fortsætte indsatsen og bidrage til at sikre bedre inklusion i
uddannelse og beskæftigelse samt forebygge sociale problemer.
De Grønlandske Huse er selvejende institutioner, og de enkelte huse er
dermed selv ansvarlige for at prioritere midlerne inden for de rammer, der er
fastlagt med bevillingen til inklusionsindsatsen for nytilkomne grønlændere. Jeg
har ikke nærmere kendskab til, at der skulle være et aktuelt behov for ekstra
ressourcer til aktiviteter i De Grønlandske Huse, herunder til rådgivning, men
jeg hører gerne nærmere om eventuelle udfordringer herom.
Det bemærkes, at
Grønland er en del af det danske rigsfællesskab, og
grønlændere er derfor danske statsborgere. Det betyder, at borgere med
grønlandsk baggrund i Danmark, har
ret til hjælp efter serviceloven og barnets
lov.
Afslutningsvist er det vigtigt at understrege, at kommunerne efter serviceloven
er forpligtet til at sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning.
Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0031.png
borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er formålet at
sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Det
gælder ligeledes efter barnets lov, at kommunen er forpligtet til at yde støtte til
børn og unge samt deres familier, som har behov for særlig støtte. Støtten skal
sikre børn og unges opvækstvilkår, så de kan opnå samme muligheder for
personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres
jævnaldrende.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0032.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 36
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 9217
Doknr.
957416
Dato
21-01-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 9. december 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 36 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 36:
”Direktør for Institut for Menneskerettigheder, Louise Holck, opfordrer i
debatindlægget ”Menneskerettighedschef: Kommunerne må omgående stoppe
brugen af uegnede forældretest i anbringelsessager” på Altinget, den 4.
december 2024, kommunerne til at stoppe brugen af uegnede forældretests på
grønlandske forældre. Holck udtrykker samtidig bekymring for, om
kommunernes psykologer og sagsbehandlere er kvalificerede til at håndtere
anbringelsessager med grønlandske familier. Agter ministeren at tage Institut
for Menneskerettigheders opfordring alvorligt og forpligte kommunerne til at
stoppe brugen af testene ved lov? Hvordan vil ministeren sikre, at psykologer
og sagsbehandlere får den nødvendige viden om tværkulturel psykologi i
anbringelsessager med grønlandske familier? Hvordan vil ministeren sikre, at
anbragte grønlandske børn bevarer deres grønlandske sprog, kultur og
identitet, som staten er forpligtet til at beskytte?”
Svar:
Kommunerne har en klar forpligtelse til at foretage en helhedsorienteret
vurdering af barnets og familiens samlede situation, herunder tage højde for
sproglig og kulturel baggrund. Dette indskærpede jeg også i mit brev til
kommunerne vedr. brugen af forældrekompetenceundersøgelser i sager med
familier med grønlandsk baggrund af 19. november 2024.
Når det så er sagt, ser regeringen med stor alvor på den kritik, som er blevet
rejst af brugen af standardiserede psykologiske tests i anbringelsessager med
familier med grønlandsk baggrund.
På den baggrund er regeringen og Naalakkersuisut enige om at afskaffe
brugen af standardiserede psykologiske tests i børnesager med familier med
grønlandsk baggrund.
Regeringen vil fremsætte et lovforslag om, at kommunerne fremover skal
benytte en særlig enhed med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur i
anbringelsessager med børn med grønlandsk baggrund, hvor kommunen ellers
ville få foretaget standardiserede psykologiske tests. Enhedens vurdering skal
indgå i kommunernes samlede sagsoplysninger i stedet for resultaterne af de
omtalte tests.
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0033.png
Den særlige enhed skal også undersøge aktuelle anbringelser, hvor de
standardiserede psykologiske tests er blevet anvendt. Hvis enheden vurderer,
at anvendelsen af test har medført en misvisende vurdering, vil den særlige
enhed skulle kontakte den anbringende kommune med henblik på
genoptagelse af sagen.
Med denne løsning afskaffes brugen af standardiserede psykologiske tests i
børnesager med familier med grønlandsk baggrund ligesom det sikres, at det
er kompetente fagfolk med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur, som bistår
kommunerne i deres sagsbehandling. Gennem inddragelse af fagfolk med
denne ekspertise sikres det også, at der i sagsbehandling er en
opmærksomhed på den særlige forpligtelse til at overholde barnets ret til at
bevare sit sproglige og kulturelle ophav. Dette gælder også en opmærksomhed
på, at forbindelsen mellem barnet og forældrene holdes ved lige under en
anbringelse uden for hjemmet, når dette er for barnets bedste.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0034.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 39
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 9358
Doknr.
955828
Dato
24-01-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 16. december 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 39 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 39:
”Vil ministeren oplyse det aktuelle antal børn med grønlandsk baggrund, der er
anbragt uden for hjemmet i Danmark?”
Svar:
De seneste tilgængelige registerdata om anbragte børn og unge, som Social-
og Boligministeriet har adgang til, er fra 2023, hvorfor det ikke er muligt at
opgøre, hvor mange børn og unge, der aktuelt er anbragt uden for hjemmet.
Det kan dog opgøres, hvor mange børn og unge, der var anbragt uden for
hjemmet ultimo 2023.
Ved udgangen af 2023 var 400 grønlandske børn og unge anbragt uden for
hjemmet,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Anbragte børn og unge i Danmark fordelt efter, om de er født i Grønland eller har mindst én
forælder, som er født i Grønland, ultimo 2023
Antal
Grønlandske børn og unge
400
Anm.: Børn og unge i alderen 0-17 år, som var anbragt uden for hjemmet ultimo 2023. Grønlandske børn og
unge er opgjort, som børn, der enten selv er født i Grønland, eller hvor mindst én af forældrene er født i
Grønland. Opgørelsen omfatter kun personer, der indgår i befolkningsregisteret enten primo eller ultimo året.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0035.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 41
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 9411
Doknr.
960160
Dato
31-01-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 19. december 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 41 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 41:
”Vil regeringen tage initiativ til en udredning om de grønlandske børn, som blev
adopteret til danske familier uden deres forældres samtykke i 1950’erne og
1960’erne?”
Svar:
Naalakkersuisut og regeringen har med en fælleserklæring af 9. juni 2024
iværksat en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark i
perioden efter Anden Verdenskrig og frem til i dag.
Det er hensigten er, at en viden om forholdet mellem Grønland og Danmark i
denne tidsperiode skal bidrage til at øge den almene forståelse af forholdet
mellem landene, og hvordan forholdet har haft omfattende konsekvenser og
påvirker aktuelle vilkår for den grønlandske befolkning.
Det fremgår af kommissoriet for udredningen, at denne skal omfatte særlige
sager og forløb, der især fandt sted i perioden under moderniseringen af
Grønland og frem til nutiden eller til at Grønland har overtaget ansvaret for de
pågældende sagsområder. Det kan for eksempel være sager om praksis for
adoption af grønlandske børn i 1950-1980.
Jeg har vedlagt kopi af kommissoriet for den historiske udredning.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
B
Bilag 1:
Kommissorium – Historisk udredning af forholdet mellem Grønland og
Danmark
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0036.png
Side. 4. af. 4.
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 41
Offentligt
KOMMISSORIUM
Historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark
Indledning og formål
Naalakkersuisut og regeringen besluttede med fælleserklæringen af 9. juni 2022 at
iværksætte en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark i
perioden efter Anden Verdenskrig og frem til i dag.
Den historiske udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark skal på et
fagligt grundlag udgøre et bidrag til en fælles proces om at afdække og forstå
historien, erkende konsekvenserne af de beslutninger, som der blev truffet, og de
handlinger, som blev gennemført, for derigennem at skabe forudsætninger for
forsoning med fortiden.
Grønland og Danmark har forbundne historier, hvor landene sammen har
gennemlevet en udvikling, som har påvirket begge lande. I perioden efter Anden
Verdenskrig og frem til i dag er forholdet mellem Grønland og Danmark bl.a.
kendetegnet ved, at Grønland gradvist har overtaget kompetencer og en række
sagsområder. Ønsket om udredningen af forholdet mellem Grønland og Danmark
skal forstås i det lys.
Formålet med udredningen er at bidrage med viden om forholdet mellem Grønland
og Danmark efter Anden Verdenskrig og frem til i dag. Hensigten er, at denne viden
øger den almene forståelse af forholdet mellem landene, og af hvordan forholdet
har haft omfattende konsekvenser og påvirker aktuelle vilkår for den grønlandske
befolkning.
Indhold
Udredningen skal omhandle de væsentligste politiske beslutninger, begivenheder og
øvrige forhold, handlinger og forløb, som medvirkede til at præge udviklingen af
Grønland, forholdet mellem Grønland og Danmark, eller som fik konsekvenser for
den grønlandske befolkning.
Udredningen skal omfatte særlige sager og forløb, der især fandt sted i perioden
under moderniseringen af Grønland i tiden efter Anden Verdenskrig og frem til
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Side 2 af 5
nutiden eller til, at Grønland har overtaget ansvaret på de pågældende sagsområder.
Det kan f.eks. være sager og forløb som fødestedskriteriet, nedlæggelsen af
grønlandske bosteder, sager om praksis for adoption af grønlandske børn 1950-
1980, grønlandske børn sendt til Danmark, tilkaldt arbejdskraft fra Danmark mv.
Eksemplerne er ikke udtømmende, og udredningen kan lede til, at forløb eller sager,
der hidtil ikke har været bredt offentligt kendt, opdages og udredes.
I fortsættelse af ovenstående bør udredningen bl.a.:
▪
afdække væsentlige politiske beslutninger, begivenheder og øvrige forhold,
handlinger og forløb ud fra såvel et grønlandsk som dansk samfunds- og
individperspektiv, herunder under hensyntagen til den mangfoldighed, der
måtte være mellem samfundsgrupper og på tværs af land, landsdel, bosted
samt grønlændere bosat i og udenfor Grønland,
▪
afdække mål og overvejelser, der lå til grund for væsentlige politiske
beslutninger, begivenheder og øvrige forhold, handlinger og forløb, og hvad
der førte frem hertil,
▪
afdække menneskelige, kulturelle og øvrige samfundsmæssige
konsekvenser, som væsentlige politiske beslutninger, begivenheder og
øvrige forhold, handlinger og forløb gav anledning til.
Ved udvælgelse af emner til analyse i den historiske udredning bør det tages i
betragtning, hvor mange personer som har været eller fortsat er påvirket af den
relevante beslutning, begivenhed eller handling, og i hvor høj grad beslutningen,
begivenheden eller handlingen har påvirket disse personers liv siden da. Der lægges
vægt på, at forskningslederen og gruppen af fagpersoner i udvælgelsen af emner
efter behov rådfører sig med relevante aktører, såsom civilsamfundsorganisationer
mv.
Det primære sigte for udredningen er perioden efter Anden Verdenskrig og frem
til i dag. Udredningen bør dog omfatte tidsperioder forud for afslutningen af Anden
Verdenskrig samt afdække beslutninger, begivenheder og øvrige forhold,
handlinger og forløb i deres internationale kontekst, når det anses som en
nødvendig forudsætning for til fulde at beskrive og forstå hele eller dele af
udredningens indhold.
Udredningens indhold skal tilrettelægges, således at resultater fra andre
udredninger, afdækninger og/eller forskningsprojekter om forholdet mellem
Grønland og Danmark indgår i den historiske udredning. Erfaringer og resultater
fra den igangværende og uvildige udredning af "spiralsagen" og den øvrige
svangerskabsforebyggelsespraksis i Grønland og på efterskoler i Danmark med
grønlandske elever fra 1960 frem til og med 1991, som blev aftalt mellem den
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Side 3 af 5
daværende sundhedsminister og Naalakkersuisoq for Sundhed d. 30. september
2022, vil kunne indgå i den historiske udredning.
Gennemførelse
Udredningen forestås af uafhængige forskere, som træffer endelig beslutning om
teoretiske tilgange, metoder og lignende. Udredningen skal være fagligt funderet og
omfatte relevante historiske kilder og nulevende personers vidnesbyrd om konkrete
hændelser, erindringer og livshistorier.
Udredningen skal tilrettelægges ud fra en tværfaglig tilgang, hvor det historiefaglige
element suppleres med perspektiver fra andre fagfelter f.eks. kulturstudier,
antropologi, jura og politologi.
Udredningen bør inddrage eksisterende forskningsresultater, udredninger og
afdækninger om lignende forhold mellem lande og/eller befolkninger.
Organisering
Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke og uddannelses- og
forskningsministeren udpeger i fællesskab en forskningsleder efter forudgående
fælles indstilling fra Nunatsinni Ilisimatusarnermik Siunnersuisoqatigiit (Grønlands
Forskningsråd) og Danmarks Frie Forskningsfond. Indstillingen skal indeholde et
mindre antal egnede kandidater på baggrund af et fælles åbent opslag.
Forskningslederen tilknyttes Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet).
Der lægges vægt på følgende kriterier i valget af forskningsleder:
▪
kompetencer på lektor- eller seniorforskerniveau,
▪
indgående kendskab til Grønlands og Danmarks forbundne historier og
samfundsforhold,
▪
erfaring med gennemførelse og ledelse af historiefaglige forskningsprojekter
samt evnen til at favne tværfaglige perspektiver, og
▪
erfaring med formidling til den brede offentlighed.
Forskningslederen forestår etableringen af en gruppe af fagpersoner. Der skal i den
forbindelse lægges vægt på en tværvidenskabelig sammensætning med kendskab til
Grønlands og Danmarks forbundne historier og samfundsforhold,
forskningsformidlingserfaring samt repræsentation af fagpersoner fra såvel
Grønland som Danmark. I gruppen skal der være fagpersoner med sproglige
færdigheder i grønlandsk og dansk.
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Side 4 af 5
Forskningslederen udarbejder sammen med gruppen af fagpersoner en samlet
projektplan på baggrund af hvilken, forskningsmidlerne udmøntes. Projektplanen
skal bl.a. indeholde tidsplan for arbejdet, budgetposter samt oversigt over primære
delmål og inddragelses- og formidlingsaktiviteter.
Der etableres en departemental følgegruppe ledet af Departementet for
Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke samt Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Forskningslederen skal præsentere projektplanen for den departementale
følgegruppe. Forskningslederen skal som minimum halvårligt orientere
følgegruppen om udredningens løbende aktiviteter, resultater og fremdrift iht.
projektplanen og overordnet budgetstatus. Følgegruppen kan bistå
forskningslederen og gruppen af fagpersoner med relevante afklaringer, herunder
bl.a. arkivadgang og uforudsete forhold.
Forskningslederen og gruppen af fagpersoner har fuld forskningsfrihed.
Inddragelse og formidling
Udredningen skal udgøre et bidrag til en fælles proces om at afdække og forstå
historien, erkende konsekvenserne af de beslutninger, som blev truffet, og de
handlinger, som blev gennemført, for derigennem at skabe forudsætninger for
forsoning med fortiden. Det er på den baggrund afgørende, at udredningen
tilrettelægges med borgerinddragelse i både Grønland og Danmark under hele
udredningens varighed. Inddragelsen skal sikre, at der skabes dialog, samarbejde og
overførsel af viden mellem udredningen og befolkningerne.
Inddragelsen kan således med fordel indtænkes i starten af udredningen og
undervejs, hvor det findes relevant. Inddragelsen bør ske med henblik på forskernes
identificering af tematiske fokuspunkter for udredningen og til indsamling af viden
og personlige vidnesbyrd om konkrete hændelser, erindringer og livshistorier.
Inddragelsen skal skabe mulighed for, at grønlandske og danske stemmer, som
endnu ikke er blevet hørt, kommer til orde. Det er forventningen, at
forskningslederen og gruppen af fagpersoner inddrager de relevante befolknings-
og samfundsgrupper i behørigt omfang og på passende måder. I bestræbelsen efter
bred repræsentation skal inddragelsen desuden ske med særlig opmærksomhed på
sproglige forhold og bosætningsmønster i Grønland samt den følsomhed, der kan
knytte sig til udredningens emner.
Tilvejebragt materiale i forbindelse med den historiske udredning skal afleveres til
Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (Grønlands Nationalmuseum og Arkiv),
når udredningen er afsluttet. Materialet må forventes at indeholde oplysninger om
enkeltpersoners private forhold og skal derfor behandles på en måde, som sikrer
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Side 5 af 5
enkeltpersoners integritet og overholder gældende lovgivning. Forskningslederen
og gruppen af fagpersoner opfordres til i forbindelse med indsamling af viden og
personlige vidnesbyrd mv. at informere om materialets videre anvendelse, herunder
indhente informeret samtykke herom.
Udredningens resultater og konklusioner skal ligeledes formidles bredt til såvel den
grønlandske som danske offentlighed i en lettilgængelig form. Det forventes, at der
formidles løbende i den periode, hvor udredningen løber. Det bør ske i såvel
videnskabelige publikationer som i formater rettet mod den bredere offentlighed i
både Grønland og Danmark.
Afrapportering
Udredningen gennemføres så vidt muligt inden for en tidsperiode på 5 år. Det
tilstræbes således, at der afleveres en samlet udredning på både grønlandsk og dansk
til Naalakkersuisut og regeringen senest 5 år efter indgåelse af aftale mellem
Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og forskningslederen. Udredningen vil
efterfølgende blive offentliggjort efter nærmere koordination mellem
Naalakkersuisut og regeringen.
Økonomi
Der er enighed mellem landene om, at Danmark tilvejebringer en samlet
finansiering på 45 mio. kr. til den historiske udredning af forholdet mellem
Grønland og Danmark. Den afsatte bevilling tilgår Grønlands Selvstyre til
udmøntning af arbejdet med den historiske udredning, som forankres på
Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet).
Nuuk, den 22. juni 2023
Múte B. Egede
Formand for Naalakkersuisut
Christina Egelund
Uddannelses- og forskningsminister
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0041.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 45
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8584
Doknr.
960155
Dato
10-01-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 7. januar 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 45 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 45:
”Vil ministeren oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 7. januar 2025
om anbringelser af grønlandske børn i Danmark, jf. GRU alm. del
samrådsspørgsmål A?”
Svar:
Jeg har vedhæftet mit talepapir fra samrådet d. 7. januar 2024. Jeg skal gøre
opmærksom på, at det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1. Talepapir til samrådsspørgsmål A + B
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0042.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 45
Offentligt
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens
talepapir
Anledning
Samråd A-B om anbringelser af børn
og unge med grønlandsk baggrund
samt brug af
forældrekompetenceundersøgelser
Tirsdag d. 7. januar kl. 13.30
FT
Ca. 13 min. [120 ord = ca. 1 min.]
Besvarelse af samrådsspørgsmål A
og B
Grønlandsudvalget
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Publikum og
programpunkt
Samrådsspørgsmål A – stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA)
Hvad kan ministeren oplyse om danske kommuners håndtering af sager om
anbringelser af grønlandske børn i Danmark, herunder overholdelse af FN’s
Børnekonvention vedr. sproglige og kulturelle rettigheder, anvendelsen af de
nuværende forældrekompetenceundersøgelser, som ikke er sprog- og
kulturtilpasset til grønlandsk og hvilke initiativer regeringen vil tage for at
forebygge anbringelser af grønlandske børn i Danmark?
Samrådsspørgsmål B – stillet efter ønske fra Aki-Matilda Høegh-Dam
(SIU)
Kan ministeren redegøre for regeringens holdning til tvangsfjernelser og
anbringelser af grønlandske børn i Danmark, herunder brugen af eksisterende
forældrekompetenceundersøgelser, som er baseret på en dansk kulturel
referenceramme, samt barnets ret til at bevare sit grønlandske ophav og kultur
under en anbringelse?
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Det talte ord gælder
[Indledning]
•
Tak for ordet og invitationen til samrådet i dag.
•
Det er et meget vigtigt emne, som jeg ser frem til at
drøfte.
•
Som I jo ved, har der særligt i den seneste tid været et
fokus på de psykologiske tests, der kan bruges i
forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser –
eller FKU som de også forkortes.
•
Det er altså – for en god ordens skyld – psykologiske
tests, som kommunerne
kan
vælge at bruge, når der
skal laves en samlet vurdering af forældres
kompetencer til at varetage omsorgen for deres barn –
blandt andet når det skal vurderes, om et barn skal
anbringes uden for hjemmet.
•
Det gør selvfølgelig stort indtryk på mig, når der fra
flere sider udtrykkes bekymring for den måde,
forældrekompetenceundersøgelserne bliver brugt i
sager med familier med grønlandsk baggrund.
•
Det tager jeg som minister meget alvorligt, og jeg
anerkender, at der er behov for, at kommunerne er
mere opmærksomme på hensyntagen til sprog og
kultur i netop denne type af sager.
•
Det er helt afgørende, at kommunerne i hver enkelt
konkrete sag tager stilling til, hvordan de relevant kan
afdække forældrekompetencer, så der tages højde for
familiens samlede situation – herunder også familiens
sproglige og kulturelle baggrund. Tests, som ikke
tager behørigt højde for dette, bør efter min opfattelse
stoppe.
•
Det er også derfor, at vi med aftalen om udmøntning
af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds-
2
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
og arbejdsmarkedsområdet for 2023-2026 (SSA23)
besluttede, at der skulle ske en sprog- og
kulturtilpasning af de psykologiske tests til grønlandsk.
•
Som I ved, blev Social- og Boligstyrelsen
opmærksomme på, at der dog var en række
udfordringer forbundet med tilpasningen, som
krævede yderligere afsøgning.
•
Og det var derfor, at det med SSA-aftalen for 2024-
2027 blev besluttet, at der skulle igangsættes en
forundersøgelse, der skulle afdække muligheder og
begrænsninger i forbindelse med oversættelse og
tilpasning af testene.
•
Det blev også besluttet, at forundersøgelsen skal
danne baggrund for en beslutning om den videre
håndtering af de her tests.
•
Jeg har netop modtaget forundersøgelsen, og jeg er
nu i gang med at læse mig ned i materialet sammen
med mit embedsværk.
•
Jeg vil også sende forundersøgelsen til formanden for
Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for børn og unge.
Jeg håber på et godt samarbejde med det
grønlandske selvstyre i den videre proces.
•
I mellemtiden har jeg skrevet ud til alle landets
borgmestre, og opfordret til, at kommunerne i sager
med familier med grønlandsk baggrund konkret
overvejer at stoppe brugen af de kritiserede tests.
•
Jeg vil gerne slå fast, at vi gør alt, hvad vi kan inden
for dansk lovgivning for at sikre, at der tilrettelægges
en god og korrekt sagsbehandling, som afdækker
forældrekompetencer i børnesager med familier med
grønlandsk baggrund på en retvisende måde.
3
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
[Kommunernes håndtering af sager om anbringelser af
grønlandske børn og regeringens holdning til anbringelser af
børn og unge med grønlandsk baggrund]
•
Med de indledende ord, vil jeg starte med spørgsmålet
om kommunernes håndtering af sager om
anbringelser af børn og unge i Danmark med
grønlandsk baggrund og regeringens holdning hertil.
•
Det er netop kommunerne, der har kompetencen til at
tilrettelægge den konkrete sagsbehandling i
børnesager.
•
Og jeg kan generelt oplyse, at der i alle sociale sager,
der afgøres efter barnets lov, skal foretages konkrete
og individuelle vurderinger. Heri ligger også, at der bør
tages hensyn til borgerens kultur og sprog.
•
Det er regeringens klare forventning, at kommunerne
tager højde for dette i behandlingen af alle sociale
sager, herunder i forhold til borgere med grønlandsk
baggrund.
•
Dertil er det kommunernes klare opgave at foretage en
helhedsorienteret vurdering af barnets og familiens
samlede situation i sager om anbringelser uden for
hjemmet.
•
Afgørelser om anbringelser træffes på baggrund af en
samlet vurdering af en lang række forskellige forhold i
barnets og familiens liv.
•
Og en afgørelse om anbringelse kan
aldrig
træffes
alene på baggrund af en
forældrekompetenceundersøgelse.
•
Det er en forudsætning for en ordentlig og grundig
sagsbehandling, at kommunen kommer hele vejen
rundt om barnet eller den unges liv og hverdag.
4
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
•
Og det er også derfor, at jeg i brevet til kommunerne
indskærpede, at vurderingen af forældres
kompetencer i en børnesag skal tage højde for sprog
og kultur hos familier med grønlandsk baggrund, da
sagsoplysningen skal være faglig, saglig og
helhedsorienteret.
[Vedr. anvendelse af forældrekompetence-test, som ikke er
sprog- og kulturtilpasset]
•
Jeg bliver spurgt til kommunernes brug af de
psykologiske tests, som ikke er oversat og tilpasset til
grønlandsk sprog og kultur.
•
Jeg er meget opmærksom på den kritik, der er rejst fra
flere sider omkring de her psykologiske tests
•
Det er også en udfordring, som jeg har drøftet med
min grønlandske kollega (Naalakkersuisoq Aqqaluaq
B. Egede) og formanden for Naalakkersuisut, Múte B.
Egede.
•
For jeg er helt enig i, at der selvfølgelig ikke skal
bruges test, der ikke tager behørigt højde for familiers
samlede situation, herunder deres grønlandske
sproglige og kulturelle baggrund. Anvendelsen af tests
i sådanne tilfælde bør efter min opfattelse stoppe.
•
Derfor skrev jeg d. 19. november ud til alle landets
borgmestre, og opfordrede til, at kommunerne i sager
med familier med grønlandsk baggrund konkret
overvejer at stoppe brugen af de psykologiske tests.
[Oversættelse af FKU-tests]
•
Det var netop også derfor, det i aftalen om SSA23 blev
besluttet at sætte initiativet om sprog- og
kulturtilpasning af de psykologiske test i gang.
•
Jeg vil slå fast, at jeg deler ærgrelsen over, at det ikke
var muligt at udmønte initiativet, som det oprindeligt
var tiltænkt.
5
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
•
Men jeg vil også tage det alvorligt, når der fra fagligt
hold bliver udtrykt behov for et grundigt forarbejde for
at sikre, at vi har det nødvendige faglige fundament på
plads med en forundersøgelse.
•
Jeg har netop modtaget forundersøgelsen, og jeg er
nu i gang med at læse mig ned i materialet sammen
med mit embedsværk.
[Oprettelse af særlig enhed og opdatering af retningslinjer]
•
Jeg har også set på, hvad jeg kan gøre på den korte
bane.
•
Jeg har indledt dialog med Social- og Boligstyrelsen
om at oprette en særlig enhed med ekspertise i
sagsbehandling i sager med familier med grønlandsk
baggrund.
•
Den særlige enhed skal forankres i VISO, og skal
kunne bistå kommunerne i sagsbehandlingen med
viden og forståelse om grønlandsk sprog og kultur, og
hvordan dette kommer til udtryk i familierelationer.
•
På den måde sikrer vi, at kommunerne går godt til
opgaven, når vi har at gøre med borgere med
grønlandsk baggrund.
•
Samtidig har jeg også bedt Social- og Boligstyrelsen
om at opdatere de generelle retningslinjer for
udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser,
så det er helt tydeligt for kommunerne, hvad de skal
være opmærksom på ift. familier med grønlandsk
baggrund.
[Overholdelse af FN’s Børnekonvention samt barnets ret til
at bevare sit grønlandske ophav og kultur under en
anbringelse]
6
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
•
Jeg bliver bedt om at forholde mig til FN’s
Børnekonvention og barnets ret til at bevare sit
grønlandske ophav og kultur under en anbringelse.
•
Og jeg vil gerne understrege, at jeg er meget
opmærksom på overholdelse af de omtalte
internationale konventioner, herunder retten til sprog,
kultur og familieliv.
•
I den forbindelse er det vigtigt for mig at sige, at
kommunerne i børnesager
skal
tage hensyn til
eventuelle særlige forhold, som barnets etniske,
religiøse, kulturelle og sproglige baggrund giver
anledning til.
•
Det gælder naturligvis også i forbindelse med valg af
anbringelsessted, og under selve anbringelsen.
•
Jeg mener klart, at kommunerne er forpligtet til at
sikre, at forbindelsen mellem barnet og forældrene -
og barnets netværk i øvrigt - holdes ved lige under en
anbringelse uden for hjemmet.
•
Derfor skal børn, som er anbragt, naturligvis have
muligheden for at bevare deres modersmål.
•
For at sikre, at landets kommuner er opmærksomme
på reglerne om hensyntagen til sprog og kultur, sendte
min forgænger Astrid Krag allerede i 2022 et brev til
kommunerne for netop at tydeliggøre dette. Og den
linje står jeg helt fast på som minister i dag.
[Vedr. initiativer mhp. at forebygge anbringelser af
grønlandske børn i Danmark]
•
Jeg er også blevet spurgt til, hvilke initiativer,
regeringen vil tage for at forebygge anbringelser af
grønlandske børn i Danmark.
•
Til det vil jeg gerne sige, at jeg selvfølgelig først og
fremmest er optaget af, at børnene får en tryg og
7
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
sikker barndom – og derved de bedste forudsætninger
for et godt og selvstændigt voksenliv.
•
Med det sagt har regeringen også været optaget af,
hvordan området for børnesager med grønlandske
familier kan styrkes.
•
Det var netop også derfor, det i aftalen om SSA23 blev
besluttet at sætte midler af til styrkelse af
sagsbehandling og samarbejdet i børnesager med
grønlandske familier.
•
På den baggrund er der udarbejdet materiale på
grønlandsk målrettet forældre og børn med
grønlandsk baggrund, som skal oplyse dem om de
rammer, regler og rettigheder, der er i det danske
system og om de forskelle, der kan være i hhv.
Danmark og Grønland, men også oplyse om de tilbud,
som grønlandske foreninger har i Danmark.
•
Der blev også afsat midler til at etablere et
rådgivningsteam af grønlandskyndige fagpersoner
forankret i Foreningen Grønlandske Børn, som
kommunerne kan rette henvendelse til.
•
Senest er der med Nordatlantpuljen på finansloven for
2025 afsat midler til at videreudvikle et projektet
”Familieværkstedet”, som har til formål at mindske
anbringelser af børn og unge med grønlandsk
baggrund.
•
Familieværkstedet er forankret i Det Grønlandske Hus
i Aarhus og tilbyder bl.a. tværfaglig støtte og
vejledning til sårbare familier med grønlandsk
baggrund.
[Afslutning]
•
Afslutningsvist vil jeg endnu en gang slå fast, at jeg
tager den her sag meget alvorligt.
8
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
•
Der må ikke være tvivl om, at kommunerne altid skal
sørge for en ordentlig sagsbehandling i forhold til
familier med grønlandsk baggrund.
•
Det er netop på den baggrund, at jeg har opfordret
kommunerne til konkret at overveje at stoppe brugen
af de kritiserede tests i sager med familier med
grønlandsk baggrund.
•
Med det vil jeg sige tak for ordet.
9
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0051.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 46
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 221
Doknr.
965155
Dato
20-02-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 13. januar 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 46 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 46:
”Vil ministeren tilsende både Socialudvalget og Grønlandsudvalget den
forundersøgelse, som ministeren omtalte på samrådet den 7. januar 2025 om
anbringelser af grønlandske børn?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at Folketingets Socialudvalg og Folketingets Grønlandsudvalg
fik tilsendt den omtalte forundersøgelse vedrørende sprog- og kulturtilpasning
af psykologiske tests til brug i forældrekompetenceundersøgelser af forældre
med grønlandsk baggrund d. 17. januar 2025.
Forundersøgelsen samt oversendelsesbreve til Folketingets Grønlandsudvalg
og Socialudvalg er vedlagt.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1. Oversendelsesbrev til GRU og SOU
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0052.png
Bilag 2. Forundersøgelse – rapport
Bilag 3. Bilag 1 – Metoder og proces
Bilag 4. Bilag 2 – Detaljeret beskrivelse af redskaber
Bilag 5. Bilag 3 – Oversigt over trin og opgaver i løsningspakkerne
Bilag 6. Bilag 4 – GANTT
Bilag 7. Bilag 5 – Budget FKU i Grønland
Bilag 8. Bilag 6 – Organisationsdiagram
Bilag 9. Bilag 7 – Tentativ beskrivelse af Hogrefe Danmarks støtte til
udarbejdelse af RIAS på grønlandsk
Bilag 10. Bilag 8 – Kort over byer og bygder samt flyveruter i Grønland
Bilag 11. Bilag 9 – Appendix 1-5
2
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0053.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 46
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 8601
Doknr.
955012
Dato
10-01-2025
Kære medlemmer af Folketingets Grønlandsudvalg og Folketingets
Socialudvalg
Til jeres orientering oversendes hermed forundersøgelsen vedrørende sprog-
og kulturtilpasning af psykologiske tests eller redskaber til brug i
forældrekompetenceundersøgelser af forældre med grønlandsk baggrund
bosat i Danmark, som Social- og Boligministeriet har fået tilsendt af Social- og
Boligstyrelsen.
Baggrunden for forundersøgelsen er, at der i aftalen om udmøntning af
reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet
for 2023-2026 blev afsat midler til oversættelse og tilpasning af psykologiske
test til grønlandsk sprog og kultur. Social og Boligstyrelsen mødte dog
uforudsete udfordringer i forbindelse med udmøntningen af initiativet. Det blev
derfor besluttet at foretage en forundersøgelse, som Videnscenter for
Psykotraumatologi under Syddansk Universitet har udarbejdet. Det blev
ligeledes besluttet, at resultaterne af forundersøgelsen skulle danne grundlag
for stillingtagen til videre proces i forhold til oversættelse og tilpasning af de
psykologiske tests til grønlandsk.
Social- og Boligministeriet er i dialog med Naalakkersuisut (Departementet for
Børn og Unge) i forhold til den nærmere afklaring af den videre håndtering.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0054.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 46
Offentligt
Forundersøgelse vedr. sprog- og kulturtilpasning af psykologiske tests eller
redskaber til brug i forældrekompetenceundersøgelser af forældre med
grønlandsk baggrund bosat i Danmark
December 2024
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Bidragsydere i forundersøgelsens gennemførelse
Rapporten er udarbejdet for Social- og Boligstyrelsen. Den er gennemført som et samarbejde
mellem Professor Ask Elklit, Institut for psykologi, Videnscenter for Psykotraumatologi, Syddansk
Universitet, og Lektor Tine Nielsen, Afdelingen for Anvendt forskning i Pædagogik og Samfund,
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, og gæsteforsker ved Institut for Psykologi, SDU. Anni
Ravn Stein, som er studentermedhjælper ved Institut for Psykologi, SDU, har ydet en stor indsats
ift. løsning af opgaven gennem indsamling og organisering af de store mængder af information,
som var nødvendige.
Vi er desuden meget taknemmelige for den velvillighed, der har været fra Dansk Psykologforening
ift. at gennemføre den initiale survey til at afdække hvilke test, redskaber og metoder, der
anvendes i forældrekompetenceundersøgelser i Danmark. Det har været en stor hjælp. Vi er også
meget taknemmelige for den imødekommenhed, der har været fra testforlagene Hogrefe
Danmark, Dansk Psykologisk Forlag og Pearson Clinical’s side ift. at stille tests og andre redskaber
til rådighed for vores arbejde, samt at være åbne ift. deltagelse i en eventuel fremtidig
oversættelses- og kulturel tilpasningsproces som resultat af nærværende arbejde. Samtidig vil vi
også takke Dr. Arietta Slade fra Yale University for den samme imødekommenhed.
2
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Indholdsfortegnelse
Resumé
Formål med forundersøgelsen
Krav til forældrekompetenceundersøgelser (FKU)
Opgavens elementer
Delopgave 1:
1: Afgrænsning af psykologiske tests og redskaber
1.1. Kortlægning af anvendte test og redskaber i Danmark
1.2. Gennemgang og vurdering af redskaber
1.3. Vurdering vha. kvalitetsbarometer
1.4. Udvælgelse af mulige redskaber til løsningspakker
Delopgave 2:
2: Beskrivelse af mulige løsningsforslag
2.1. Tilgængelighed af test/redskab
2.2. Muligheder for tilladelse til oversættelse og kulturel tilpasning
2.3.Testforlagenes deltagelse
2.4. Anslået pris
2.5. Beskrivelse af projekt til oversættelse og kulturel tilpasning samt validering og normudvikling
2.5.1. Oversættelses- og kulturel tilpasningsmetodik
2.5.2. Processen for oversættelse, tilpasning og kvalitetssikring
2.5.3. Processen for nyudvikling af observationsredskab til samspils-observation
2.5.4. Kvalitetssikring og validering for de normbaserede redskaber
2.5.5. Kvalitetssikring og validering af redskaber, der ikke er normbaserede
2.6. Bemanding, organisation og projektvarighed
2.6.1. Prioritering af redskaber og rækkefølge i løsningspakkerne
2.6.2. Anbefaling vedr forperiode
2.6.3. Implementering i Danmark efter testarbejdet er afsluttet
Appendiksliste
Bilagsliste
s 19
s 20
s 21
s 23
s 24
s 25
s 25
s 26
s 28
s 29
s 33
s 38
s 36
s 39
s 40
s 41
s 41
s7
s8
s9
s 11
s 18
s4
s5
s5
s7
3
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0057.png
Resumé
Forundersøgelsen har gennemgået og vurderet 29 tests, redskaber og metoder, som alle anvendes
til forældrekompetenceundersøgelser i Danmark, og som falder indenfor de tre hovedtyper: A)
Metoder til testning og afdækning af kognitive funktioner, herunder begavelse og funktionsniveau
samt fleksibilitet, opmærksomhed og andre eksekutive funktioner. B) Metoder til testning og
afdækning af personlighedsfunktioner, herunder affektregulering, forsvarsmekanismer,
indlevelsesevne mv. C) Metoder til observationer af samspil, som bidrager med afdækning af
temaer i interaktionen mellem forældrene og barnet, herunder struktur, afstemning og
gensidighed
1
. Vurderingen er baseret på et til formålet udviklet kvalitetsbarometer med 15
parametre defineret ud fra internationale kvalitetsstandarder samt forhold af væsentlig betydning
for den tiltænkte anvendelse af redskaberne til forældrekompetenceundersøgelser af grønlandske
forældre i Danmark.
På baggrund af vurderingen beskrives to løsningspakker, A og B, som begge indeholder redskaber
fra de tre hovedtyper (A, B og C ovenfor). De to løsningspakker indeholder således hver sin
standardiserede og normbaserede kognitive test, der afdækker forskellige områder af kognitiv
funktion, samt det generelle intelligensmæssige niveau, og således har relevans i en divers
målgruppe. Derudover indeholder begge løsningspakker de samme to redskaber indenfor det
personlighedsmæssige og sociale område: Et semistruktureret interview, der undersøger
forældrenes repræsentationer af deres børn, dem selv som forældre og deres relation til børnene,
samt et standardiseret og normbaseret spørgeskema, som indikerer om forældrene har psykiske
problemstillinger af forskellig art, såsom depression, angst mv. Det er nødvendigt med to
redskaber indenfor denne type, da både det sociale og det personlighedsmæssige skal kunne
indgå i FKU. Endelig foreslås det at udvikle et nyt grønlandsk redskab til observation af samspil
mellem grønlandske forældre og barn, hvor der er taget højde for de kulturelle og sproglige
forskelle, da de få redskaber, der var angivet som anvendt i Danmark indenfor type C, ikke kom
positivt igennem vurderingen.
1
https://www.sbst.dk/udgivelser/2024/retningslinjer-for-udarbejdelse-og-anvendelse-af-foraeldrekompetence-
undersoegelser-2-udgave,
s. 34.
4
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Ressourceforbruget i form af personer og tid vurderes at være det samme for de to
løsningspakker, mens økonomien er lidt forskellig for de to løsningspakker (se side 24).
Formål med forundersøgelsen
Forundersøgelsen er udbudt af Social- og Boligstyrelsen (SBST), hvor SDU blev udvalgt som
leverandør af opgaven. Formålet med forundersøgelsen er at undersøge hvilke tests og redskaber,
der anvendes i dag i forældrekompetenceundersøgelser (FKU) samt kortlægge konkrete
løsningsforslag til, hvilke specifikke psykologiske tests og/eller redskaber, der er egnet til
oversættelse og kulturtilpasning til grønlandsk. Det er en vigtig forudsætning for FKU, at testene
aldrig står alene, og at testene også afdækker ressourceområder, som kan give anledning til et
forløb, hvor forældrenes ressourcer bliver styrket. Forundersøgelsen skal danne grundlag for en
politisk stillingtagen til en videre proces.
Krav til forældrekompetenceundersøgelser (FKU)
Der er to foci for FKU: forælderens kompetencer som forælder og forælder-barn relationen. Der er
to pragmatiske indgange til undersøgelse af forældrekompetencer: én, hvor begge forældre er
egnede som eneforældre, men hvor man pga. en konflikt skal finde den bedste egnede, og én,
hvor man skal vurdere om forældrekvaliteterne er gode nok til, at forælderen kan yde daglig
omsorg for barnet eller børnene. Det er det sidstnævnte fokus, som er centralt i nærværende
arbejde. Forælder-barn relationen er vigtig, fordi kompetencerne udmønter sig i, hvad forælderen
forstår om sit barn, hvad hun/han ved, tror og gør i forhold til barnet. Disse færdigheder skal
vurderes ift. hvad det enkelte barn har brug for på det udviklingstrin, det befinder sig på. Det lille
barn, skolebarnet og teenageren er på forskellige udviklingstrin og har dertil individuelle behov og
færdigheder.
Når vi taler om de mest basale forældrekompetencer og hvor grænsen er for det, der skader
barnet, er det især udsatheden for psykiske, fysiske og seksuelle overgreb kombineret med
omsorgssvigt som er afgørende. Har forælderen udsat sit barn for sådanne overgreb eller har
5
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0059.png
andre gjort det? Hvordan har forælderen reageret, da hun/han fandt ud, hvad der var sket, og
hvad er der sket for at forhindre gentagelser?
Hvis forælderen ikke forstår, hvad der er galt, eller er ubekymret, bliver det en vigtig opgave at
finde ud af, om forælderen kan modtage og godtage et andet perspektiv ift. at beskytte barnet.
Her kan dårlig begavelse, psykisk sygdom, store ægteskabelige konflikter, mangel på social støtte
og i nogle tilfælde kulturelle faktorer spille ind og forklare vanskeligheden ved at indtage et andet
perspektiv og efterfølgende ændre adfærd.
En forældrekompetenceundersøgelse hviler på fem ben:
a. Informationer fra relevante sagsakter*
b. Information fra psykologens undersøgelse af barnet
c. Information fra psykologens undersøgelse af forældrene
d. Information fra psykologens observation af samspillet mellem barn og forældre
e. Journalmateriale fra opdragsgiver og andre instanser
•
plus evt. informationer fra andre professionelle om barnet og/eller forældre
Testning er således kun et af fem elementer, og ideen med at bruge testning er, at man får et
mere objektivt billede, som kan være et vigtigt supplement eller korrektiv til de andre
informationskilder. For at testningen skal være brugbar, må den være valid og reliabel (i en
overordnet betydning: gyldig og præcis
–
se senere afsnit for mere uddybede forklaringer), dvs.
opfylde videnskabelige krav samt psykologfaglige og -etiske standarder til dens kvalitet
2
.
Brugen af test ved FKU kræver betydelige kompetencer hos psykologen, som skal være
autoriseret, og som har fået en oplæring i de pågældende test af en erfaren kollega og i mange
tilfælde har modtaget supervision i at bruge testene. Psykolognævnet fører tilsyn med
autoriserede psykologers arbejde. Der er imidlertid ingen kontrol med mulige kulturelle bias i
brugen af testene. Disse biases kan være indbygget i selve testen og de kan være til stede som
2
Se for eksempel Den Europæiske sammenslutning af Psykologforeninger (EFPA) retningslinjer for vurdering af
kvalitet i psykologiske og pædagogiske test, som pt er under revision:
https://www.efpa.eu/sites/default/files/2023-
06/110c_EFPA_BOA_TEST_REVIEW_MODEL_version426.pdf
EFPAs standarder for testbruger (fx psykologers) kvalifikationer:
https://www.efpa.eu/sites/default/files/2023-
08/118-EFPA_BoA_The_European_standard_for_test_use.pdf,
samt
https://www.dp.dk/fag-og-politik/fag/etik-i-psykologifaget/
6
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0060.png
blinde pletter i psykologens arbejde: hun har fx ikke gjort sig nogle tanker om den grønlandske
forældres kulturelle baggrund eller hun har muligvis fordomme pga. tidligere erfaringer med andre
grønlandske klienter eller på baggrund af noget, hun har hørt om den pågældende.
Opgavens elementer
Forundersøgelsens opdrag omfattede en undersøgelse og beskrivelse af muligheder,
begrænsninger og omkostninger forbundet med oversættelse, kulturtilpasning og kvalitetssikring
af forskellige psykologiske tests og/eller redskaber, der kan bruges i FKU af forældre med
grønlandsk baggrund. I opdraget blev det angivet, at der med kvalitet menes den forventelige
validitet og reliabilitet af den oversatte og kulturtilpassede test og/eller redskab anvendt på
personer med grønlandsk baggrund. Dvs. om den oversatte og kulturtilpassede test, redskab eller
metode forventet vil måle den samme egenskab som den oprindelige, samt om den nyudviklede
test måler lige så godt på grønlandsk population, som den oprindelige test gør på den danske
population.
Denne rapport beskriver både afdækning og løsningsforslag, som tager højde for en række
opmærksomhedspunkter og udfordringer, der er omtalt i Social- og Boligstyrelsens
opgavebeskrivelse til forundersøgelsen (opdraget). De metoder og arbejdsprocesser, som vi har
anvendt i forundersøgelsen, er beskrevet i bilag 1. Forundersøgelsen består af to overordnede
delopgaver: 1. Afgrænsning af psykologiske tests og redskaber, og 2. Beskrivelse af mulige
løsningsforslag.
Delopgave 1: Afgrænsning af psykologiske tests og redskaber
Afgrænsningen skulle indeholde tests eller redskaber fra hver af de tre hovedgrupper, som
psykologiske tests og redskaber kan opdeles i jf. Social- og Boligstyrelsens retningslinjer for FKU
3
:
3
Social- og Boligstyrelsen. (2024). Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser
2024. Odense: Socialstyrelsen.
https://www.sbst.dk/udgivelser/2024/retningslinjer-for-udarbejdelse-og-anvendelse-af-
foraeldrekompetence-undersoegelser-2-udgave.
7
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
a. Metoder til testning og afdækning af kognitive funktioner, herunder begavelse og
funktionsniveau samt fleksibilitet, opmærksomhed og andre eksekutive funktioner.
b. Metoder til testning og afdækning af personlighedsfunktioner, herunder
affektregulering, forsvarsmekanismer, indlevelsesevne mv.
c. Metoder til observationer af samspil, som bidrager med afdækning af temaer i
interaktionen mellem forældrene og barnet, herunder struktur, afstemning og
gensidighed.
1.1. kortlægning af anvendte test og redskaber i Danmark
Opdragsgiver ønskede blandt andet en kortlægning af de tests, redskaber, og metoder, der
almindeligvis bruges i Danmark ifm. FKU. Denne kortlægning foregik i et tæt samarbejde med
Dansk Psykologforening (DP), som formidlede en survey til 60 medlemmer i Børnesagkyndigt
Selskab. 48 psykologer besvarede surveyen (svarprocent = 80 procent) og af disse udførte 43
psykologer FKU. Disse 43 psykologer beskrev, hvilke tests og redskaber indenfor de tre
hovedgrupper (A, B og C i afsnit 1), de anvender i deres FKU. Resultaterne af kortlægning er
gengivet i detaljer i Appendiks 2-4, hvor tests, redskaber og metoder er opdelt efter de tre
hovedgrupper, som SBST har udpeget (A, B og C i afsnit 1).
Vi har først lavet en oversigt, der viser hvor mange og hvilke forskellige tests og metoder, den
enkelte psykolog anvender i forbindelse med FKU (Appendiks 1). Denne oversigt viser at den
enkelte psykolog benytter sig af op til 17 forskellige tests og redskaber i deres FKU-arbejde. De
mange tests og redskaber, som den enkelte psykolog benytter, skal ses i lyset af, at forældre har
børn i forskellige aldre, og at der er brug for forskellige forældrekompetencer afhængigt af
børnenes alder. Desuden har forældre forskellige udfordringer, der kalder på afdækninger af
meget forskelligartede og nogle gange meget specifikke forhold vedrørende for eksempel kognitiv
funktion.
Vi har dernæst lavet en oversigt (Appendiks 2), der viser hvor mange psykologer, der anvender en
enkelt eller flere test, redskaber og metoder, indenfor hver af de tre hovedgrupper (A, B og C i
afsnit 1) i forbindelse med FKU. De fleste psykologer benytter sig af 1 eller 2 kognitive tests eller
8
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
redskaber og 1 eller 2 observationsmetoder. Psykologerne anvender desuden mindst 2 og oftest
flere test eller redskaber inden for det personlighedsmæssige område.
Endelig har vi lavet en optælling af, hvor stor en andel af psykologerne, som anvender hver enkelt
test eller redskab i deres FKU (Appendiks 3). Resultaterne var meget varierede. For eksempel var
der 6 test og redskaber inden for hvert af de tre hovedgrupper (A, B og C i afsnit 1), der kun blev
angivet af en enkelt psykolog. Den mest anvendte kognitive test var Wechsler Adult Intelligence
Scale (WAIS), som blev anvendt af 95% af de psykologer, der besvarede surveyen og som laver
FKU. Thematic Apperception Test (TAT) var den test fra det personlighedsmæssige område, der
blev anvendt af flest (67%). Endelig var Marschak Interaction Method Psychometric (MIM-P) den
metode, der blev anvendt af flest til observation af samspil (91%).
Antallet af forskellige anvendte tests, redskaber og metoder var højere end forventet. Da andre
parametre end ”anvendes oftest
til FKU i Danmark” desuden har stor betydning for muligheden
for at kunne oversætte og kulturtilpasse et redskab til et velfungerende grønlandsk redskab, og da
forskelligheden i, hvad der blev anvendt, var stor, vurderede vi, at det var nødvendigt at
gennemgå et større antal end oprindeligt forventet. Test, redskaber og metoder, som blev
anvendt til FKU af mindst 3 psykologer (7% af de psykologer som gennemførte FKU) blev derfor
udvalgt til nærmere gennemgang og vurdering. Det resulterede i 29 forskellige tests, redskaber og
metoder, hvor vi have forventet 6-12 redskaber.
1.2 Gennemgang og vurdering af redskaber
De 29 tests, redskaber og metoder, som i surveyen blev angivet som anvendt af mindst tre danske
psykologer i forbindelse med FKU, fordelte sig med 8 på det kognitive område, 19 på det
personlighedsmæssige og sociale område, samt 2 metoder til observation af samspil (Jf. tabellen
nedenfor; detaljer om de resterende tests, redskaber og metoder kan ses i Appendix 3).
Dernæst fulgte en længerevarende proces med fremskaffelse af test, redskaber og metoder (dvs.
alle materialer, som anvendes ved brug af disse) fra testforlag og andre ophavsrettighedshavere. I
tillæg fremsøgte vi yderligere information omkring de 29 tests, redskaber og metoder, i
videnskabelige artikeldatabaser og på hjemmesider omhandlende disse (for eksempel
9
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0063.png
hjemmesider for testforlag, andre ophavsrettighedshavere, psykologer og virksomheder, som
afholder kurser i disse, for så vidt at sådanne kunne identificeres og hvor det var nødvendigt at
søge efter yderligere information).
De 29 tests, redskaber og metoder og den fremsøgte information, blev nøje gennemgået i forhold
til en lang række forhold og i to omgange. Først blev materialerne gennemgået med henblik på at
Metoder inden for det kognitive områder/funktionsniveau
1
Wechsler Adult Intelligence Scale (WAIS)
2
Reynolds Intellectual Assessment Scales (RIAS)
3
Rey Complex Figure Test and Recognition Trial (RCFT)
4
Behaviour Rating Inventory of Executive Function - Voksne (BRIEF-V)
5
Ravens Matrices
6
D2-test
7
Delis-Kaplan Executive Function System (D-KEFS)
8
Leiter-3
Metoder inden for det personlighedsmæssige og sociale
område/funktionsniveau
1
Thematic Apperception Test (TAT)
2
Rorschachtest
3
Adult Attachment Interview (AAI)
4
Parent Development Interview (PDI)
5
NEO Personality Inventory (NEO-PI)
6
Rotters sætningsfuldendelsestest
7
Levels of Emotional Awareness (LEAS)
8
Minnesota Multiphasic Personality Inventory (MMPI)
9
Dimensional Assessment of Personal Pathology (DAPP-BQ)
10
Reading the Mind in the Eyes (RME)
11
The Structured Clinical Interview for DSM-5 (SCID-5-PD)
12
Parenting Stress Index (PSI)
13
Pregnancy Interview (PI)
14
Million Clinical Multiaxial Inventory (MCMI)
15
Personality Asessment Inventory (PAI)
16
Adaptive Behavior Assessment System (ABAS)
17
Structured Interview for the Five-Factor Model of Personality (SIFFM)
18
Adult Attachment Projective (AAP)
19
Symptom Checklist 90 (SCL-90)
10
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0064.png
Metoder til observation af samspil
1
Marschak Interaction Method of Psychometrics (MIM-P)
2
Parent-Child – Early Relational Assessment (PC-ERA)
kunne lave en oversigt over information som: Hvilket forlag, der forhandler dem, pris for indkøb,
løbende udgifter ved brug, og certificering i redskabet. Resultaterne f denne gennemgang fremgår
af Appendiks 4. Dernæst blev de indsamlede materialer gennemgået med henblik på en mere
beskrivende fremstilling af centrale oplysninger såsom hvad der specifikt måles og vurderes,
redskabets opbygning, oprindelse, validerings population, findes der dansk manual, er der en
scoringsnøgle, osv. samt referencer til videnskabelige artikler om validering for de tests, redskaber
og metoder, hvor sådanne blev fundet. Fremstillingen er vedlagt som bilag 2, da den fylder tæt på
100 sider.
1.3 Vurdering vha kvalitetsbarometer
Som en del af opgaveløsningen udviklede vi et relativt simpelt kvalitetsbarometer, hvor hver af de
29 tests, redskaber og metoder, gives en samlet karakter fra 1 og op, baseret på opfyldelsen af en
række kvalitetsparametre.
Kvalitetsparametrene er dels baseret på den europæiske sammenslutning af psykologforeningers
(EFPA) retningslinjer for vurdering af kvalitet i psykologiske og pædagogiske test
4
, som den Danske
Psykologforening har tilsluttet sig, dels på forhold som er væsentlige for den tiltænkte anvendelse
med grønlandske forældre i Danmark.
De parametre der indgår i kvalitetsbarometeret var:
1. Anvendes redskabet i Danmark ifm FKU af mindst 3 (7%) af de psykologer som laver FKU i
Danmark og har svaret på survey?
2. Er selve redskabet/testmaterialet tilgængeligt på dansk (så der evt. kan vælges mellem
grønlandsk og dansk version i administration)?
4
Den Europæiske sammenslutning af Psykologforeninger (EFPA) retningslinjer for vurdering af kvalitet i psykologiske
og pædagogiske test, som pt er under revision:
https://www.efpa.eu/sites/default/files/2023-
06/110c_EFPA_BOA_TEST_REVIEW_MODEL_version426.pdf
11
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
3. Er manual tilgængelig på dansk?
4. Findes der danske normmaterialer?
5. Findes der normmateriale for oprindelige befolkninger?
6. Er normmaterialet stort nok ift retningslinjer?
7. Er normmaterialet tidssvarende?
8. Hvis der ikke anvendes normbaseret scoring og tolkning, er scoring/tolkningsmetode
passende for redskabet?
9. Er redskabet valideret i dansk kontekst?
10. Er redskabet valideret for oprindelige befolkninger?
11. Er redskabet undersøgt for bias ift oprindelige befolkninger+
12. Er reliabiliteten høj nok til vurdering på individ-niveau?
13. Kan redskabet oversættes og eller tilpasses til grønlandsk sprog/kultur?
14. Kan redskabet administreres af psykolog på en måde, så en tolk læser op fra faste tekster
på grønlandsk og oversætter svar til dansk tilbage til psykologen?
15. Måler/vurderer redskabet konstruktion(er) med relevans for forældrekompetence for bred
gruppe af forældre?
Den første parameter (1) er så at sige indgangsparameteren for at blive vurderet, idet denne
afgrænser de 29 test, redskaber og metoder, som er gennemgået og som vurderes. Denne
parameter samt kvalitetsparametrene 13, 14 og 15, besluttede vi skulle være opfyldt for at et
redskab kom positivt igennem kvalitetsbarometeret, idet de blev vurderet som helt centrale for
opdraget. Et redskab skulle således opnå minimum en karakter på 4 for at komme positivt gennem
kvaltetsbarometret.
Kvalitetsparameter
13 ”Kan redskabet oversættes og eller
tilpasses til grønlandsk sprog/kultur?”
valgte vi at inkludere som en parameter, der skulle opfyldes, idet denne oversættelse og tilpasning
udgør kernen i opdraget. At et redskab kan oversættes eller tilpasses til grønlandsk sprog/kultur
indebærer for eksempel at materialet skal være af en sådan karakter, at det ikke er alt der skal
tilpasses (det kan være tilfældet når der udelukkende er tale om projektivt billedmateriale af en
meget vestlig karakter). Det indebærer også, at det vurderes som sandsynligt, at der kunne opnås
12
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0066.png
tilladelse. Det er for eksempel ikke sandsynligt, når der er tale om et meget gammelt
testmateriale, som ikke tidligere er oversat til andre sprog.
Kvalitetsparameter 14 ”Kan redskabet administreres af psykolog på en måde, så tolk læser
op fra
faste tekster på grønlandsk og oversætter svar til dansk tilbage til psykologen”
blev foreslået af
Social- og Boligstyrelsen, som en væsentlig parameter. Det kunne vi kun være enige i, da brug af
tolk vil forudsætte at der kan læses op på en standardiseret måde (alle får et givet spørgsmål eller
en given opgave formuleret på præcist samme måde), da det jo netop er humlen i en
standardiseret test. Hertil skal det bemærkes, at dette ikke kun gælder normbaserede test, men at
kriteriebaserede redskaber og metoder som PDI og samspilsobservation også er standardiserede,
blot uden normmateriale. Vi valgte derfor at dette skulle være en parameter, som skulle være
opfyldt for at komme igennem kvalitetsbarometeret.
Kvalitetsparameter 15 ”
Måler/vurderer redskabet konstruktion(er) med relevans for
forældrekompetence for bred gruppe af forældre”
blev inkluderet som en parameter, der skulle
være opfyldt for at et redskab kom igennem kvalitetsbarometeret, idet det ligger som en central
del af opdraget at et redskab skulle have relevans for FKU. På et plan kunne man sige at alle de 29
test, redskaber og metoder (samt de som anvendes af færre end tre psykologer) er relevante for
FKU, da psykologerne ellers ikke ville have valgt at anvende dem. Da vi imidlertid ved, at den
enkelte psykolog naturligvis vælger specifikke redskaber ud fra den viden der opnås omkring
særlige problemstillinger, for eksempel gennem samtaler med forælderen, fandt vi det væsentligt
at afgrænse de test, redskaber og metoder, som kunne finde anvendelse hen over et bredt
spektrum af FKU. Vi har således, for eksempel fravalgt redskaber fra det personlighedsmæssige og
sociale område, som udelukkende vurderede tilknytningsstil hos forælderen, idet tilknytningsstil
blot er én faktor med betydning for forældreskabet. Vi har for eksempel også fravalgt meget
specifikke kognitive test, som udelukkende målte eksekutive funktioner eller opmærksomhed og
koncentration, da disse også ville finde anvendelse for så vidt at psykologen vurderede, at det var
her der lå en specifik, individuel problemstilling.
13
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0067.png
De resterende kvalitetsparametre (2-12) er ikke alle anvendelige i vurderingen af alle typer af
redskaber. For eksempel giver det ikke altid mening at have reliabilitet
5
på et niveau, hvor der kan
laves individuelle vurderinger som en parameter for en projektiv test, da det afhænger af, hvordan
testen scores, om det er muligt at tale om reliabilitet i psykometrisk forstand og i givet fald hvilken
type af reliabilitet. Ligeså giver det heller ikke mening af vurdere validitet
6
på samme måde for et
stort testbatteri til at måle kognitive evner og en observationsbaseret metode til at vurdere
samspil mellem forældre og børn. Derfor indgår der flere parametre end der ville, hvis der var tale
om en enkelt type af redskaber, og det er således ikke muligt for et enkelt redskab at score på alle
parametre. De tests, der ikke er normbaserede, og for hvilke parametrene 4-7 ikke er relevante, er
mærkede med et § i Appendiks 4.
5
Reliabilitet anvendes overordnet set som et udtryk for målepræcision. Der findes mange forskellige metoder til
beregning af reliabilitet. Reliabilitet kan beregnes på mange måder og nogle metoder passer til nogle typer redskaber,
mens andre passer til andre typer redskaber. Dette beskrives ikke nærmere i denne forundersøgelse, da det ikke kan
gøres kort. I stedet henvises til for eksempel Carmines & Zeller (1979) og Nunnally & Bernstein (1994). I
udviklingsfasen af Leiter-3, RIAS og SCL-90-R er anvendt både klassiske og moderne metoder til beregning af
reliabilitet og andre mål for målepræcision, og en projektrealisering bør gøre det samme.
Carmines, E. G. & Zeller, R. A. (1979). Reliability and validity assessment. Series: Quantitative applications in the social sciences 17. A Sage University
paper, Sage.
Nunnally, J. C. & Bernstein, I. H. (1994).
Psychometric theory, third edition.
McGraw-Hill series in Psychology.
6
Validitet anvendes overordnet set, dvs. hvis der ikke er angivet at der er tale om specifikke former for validitet, i
betydningen: En test er valid hvis forholdet mellem det der måles (resultatet) og de opgaver, spørgsmål osv., der
indgår (items), er som forventet ud fra teori/viden (Borsboom, 2005). Dette kan undersøges på mange måder, som
ikke beskrives nærmere i denne forundersøgelse, da det ikke kan gøres kort. I stedet henvises til for eksempel
Nunnally & Bernstein (1994), Carmines & Zeller (1979) samt van der Linden & Hambleton (1997) Dette er i Leiter-3,
RIAS og SCL-90-R, undersøgt med solide metoder, blandt andet for at de i udviklingsfasen kunne frasortere items som
fungerede forskelligt for undergrupper af målgruppen
–
det kunne for eksempel være en opgave, som fungerede
forskelligt for mænd og kvinder, på en måde som skævvred resultatet (forårsagede bias i resultat) i en grad så dette
ikke ville være ”fair”. Fairness i en test henviser til om resultatet udelukkende skyldes
niveauet af det som undersøges
- for eksempel intelligens
–
eller om resultatet er systematisk påvirket af andre forhold, som for eksempel
medlemskab af en undergruppe. En sådan systematisk bias ville kunne føre til at en persons resultat ikke alene var
udtryk for niveauet af det målte, men også andre forhold, for eksempel at resultatet på en kognitiv test ikke blot
afspejlede kognitive evner og funktioner, men tillige var påvirket af om personen var en mand eller en kvinde. Dette
ville være en ”unfair”
intelligenstest, og den ville heller ikke være valid i klassisk forstand. Bemærk at dette ikke er det
samme som at finde kønsforskelle i intelligens vha en intelligens test. Ved mangel på fairness, er der tale om at der
indgår items i testen, som måler forskelligt for mænd og kvinder, og skaber skævvredne resultater. Det bør naturligvis
undgås, og det bør også undersøges med de oversatte og kulturtilpassede redskaber, da der uvægerligt vil være items
som er blevet tilpasset og ændret så meget at de skal undersøges på ny, og dette skal gøre ift resten af testen.
Borsboom, D. (2005). Measuring the mind. Conceptual issues in contemporary psychometrics. Cambridge.
Van der Linden, W. J. & Hambleton, R. K. (Eds.) (1997). Handbook of modern item response theory. Springer
Nunnally, J. C. & Bernstein, I. H. (1994).
Psychometric theory, third edition.
McGraw-Hill series in Psychology.
14
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0068.png
Kvalitetsparametrene 5-11 er vurderet direkte ud fra de kriterier der er angivet i den europæiske
sammenslutning af psykologforeningers (EFPA) retningslinjer for vurdering af kvalitet i
psykologiske og pædagogiske test
7
. Som eksempel kan nævnes parameter 6,
”Er
normmaterialet
stort nok ift retningslinjer”, hvor retningslinjen
er 400 for at blive betragtet som gode normer i
high-stakes testning
8
, som man nødvendigvis må definere testning ifm en FKU som. Som et andet
eksempel kan nævnes parameter 7 om tidssvarenhed af normmaterialer, hvor retningslinjen er, at
normer ikke bør være over 20 år gamle.
Kvalitetsparametrene 2-4 kan siges at have en slags mellemstatus mellem de europæiske fastsatte
krav til kvalitet i psykologiske og pædagogiske test og de meget opdragsspecifikke parametre, men
ikke desto mindre væsentlige. Parameter 2,
”Er selve redskabet/testmaterialet
tilgængeligt på
dansk (så der evt. kan vælges mellem grønlandsk
og version i administration)?”,
fordi man kunne
forestille sig situationer, hvor grønlandske forældre selv valgte, at de ville gennemføre en test på
dansk, idet de selv vurderede at deres mestring af dansk var tilstrækkelig og at de havde opholdt
sig i Danmark så længe, at de betragtede Danmark som deres kulturelle tilhørssted. Parameter 3,
”Er
manualen tilgængelig på dansk?” og 4,
”Findes der danske normmaterialer?”, er mere ”lige til”
parametre, idet det vil lette hele arbejdet, hvis disse materialer er tilgængelige på dansk. Dog skal
man være opmærksom på, at hvis der anvendes en dansk udgave af en normbaseret test (jf
parameter 2), så der nødvendigvis skulle være tilgængelige danske normer. Efter kulturtilpasning
er der ikke længere et en-til-en forhold mellem den danske og den grønlandske version, og de
grønlandske normer kan ikke anvendes i disse situationer.
Der var samlet set blot fem ud af de 29 test, redskaber og metoder, som det ikke var muligt for os
at tilvejebringe det fulde materiale på, uagtet at vi henvendte os til forlag, andre
ophavsrettighedshavere, gennemtrawlede internettet, osv. Da ingen officielle kanaler kunne
fremskaffe de nødvendige materialer for en vurdering, giver det ingen mening at tage disse
redskaber videre uagtet hvor mange psykologer, der anvender dem. Det er et spørgsmål om at
både redskab og oplæring bør være lettilgængelig og kunne finde sted indenfor en overskuelig
7
Den Europæiske sammenslutning af Psykologforeninger (EFPA) retningslinjer for vurdering af kvalitet i psykologiske
og pædagogiske test, som pt er under revision:
https://www.efpa.eu/sites/default/files/2023-
06/110c_EFPA_BOA_TEST_REVIEW_MODEL_version426.pdf
8
Dermed er der også rum for, at normer stadigt kan være acceptable, hvis antallet skulle blive lidt lavere. Havde man
derimod lagt grænsen ved det acceptable, så ville et lavere antal betyde, at normerne blev utilstrækkelige.
15
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
tidsramme, for at det kan tages i betragtning. Det er ikke nok, at et givet redskab anvendes
hyppigt af danske psykologer, fordi det i sig selv ikke er et kvalitetstegn og garanti for
videnskabelig underbygning. Da det i løbet af 6 måneder ikke var lykkedes os at fremskaffe
hverken redskaber eller andre nødvendige materialer, har vi efter en grundig faglig vurdering
fravalgt disse redskaber. Det drejer sig specifikt om:
•
•
Rotter’s
sætningsfuldendelsestest,
som ikke længere forhandles i Danmark, og der således
ikke er en kilde til materialet i fremtiden heller.
Reading the Mind in the Eyes (RME),
som kun er tilgængelig i den danske version gennem
en international webside, der ikke har fungeret i forundersøgelsesperioden, og hvor en
direkte henvendelse til foreningen, som står for hjemmesiden, blev afvist. At et materiale
på den måde kan være utilgængeligt pga “tilfældigheder”, gør det mindre anvendeligt også
i fremtiden.
•
Levels of Emotional Awareness (LEAS),
hvor det, på trods af at der findes flere
kursusudbydere, ikke har været muligt at lokalisere test og tolkningsmateriale på dansk
eller beskrivelser af samme. En så vanskelig tilgang til materialet, udgør en forhindring for
en fremtidig anvendelse.
•
Parent-Child
–
Early Relational Assessment
(PC-ERA), hvor det ikke været muligt at
fremskaffe en manual, og vi har ikke kunnet finde oplysninger ift om selve
observationsmetoden er oversat til dansk.
•
Marschak Interaction Method of Psychometrics (MIM-P).
Selve MIM-P materialet som
anvendes til aktiviteterne, har vi ikke haft adgang til, mens vi har haft adgang til en ikke-
publiceret dansk administrations- og scoringsmanual. Vi vurderer dog, at det er uden
betydning, at vi ikke har set selve aktivitetsmaterialerne, da det ikke ville ændre på
vurderingen i kvalitetsbarometeret. MIM er udviklet i 1960 i forbindelse med en særlig
legeterapiform kaldet Theraplay, hvis formål er at stimulere samspillet mellem forældre og
forsømte, understimulerede børn. Siden er MIM brugt i andre sammenhænge med yngre
børn. Der er i tidens løb udviklet flere rating scales til at vurdere samspillet. Et afgørende
problem med MIM er, at de gennemførte assessments ikke er standardiserede på et
normativt materiale. Som det fremgår af bilag 2, har flere forskere og klinikere prøvet at
skabe et stærkere metodisk grundlag, men konkluderer at det ikke er lykkedes. Flere af
16
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0070.png
dem omtaler MIM som MIM RS, hvor RS står for rating scale, dvs de lægger vægten på
vurderingsredskabet mere end på selve legematerialerne og procedurerne for at udføre
testen. En dansk psykolog har valgt at kalde sit arbejde med MIM for MIM-P,
hvor P’et står
for psykometri. Der er kun publiceret en enkelt undersøgelse med MIM-P på et ikke
normativt materiale. Der er desværre endnu ikke evidens for, at MIM i de forskellige
versioner er et validt og pålideligt redskab til at vurdere samspil mellem forældre og børn.
Der er ikke forlag bag MIM, men et kommercielt drevet institut for Theraplay®. Der
eksisterer ikke tre versioner af legematerialerne, så vidt vi ved. De er ikke offentligt
tilgængelige som forklaret i bilag 2. Der eksisterer forskellige ratingsystemer, men som
nævnt ovenfor er der manglende evidens for værdien af dem.
•
Derudover har det ikke været muligt at komme i besiddelse af scorings- og
tolkningsmanualen til
Adult Attachement Interview (AAI),
som formentlig udelukkende
eksisterer på engelsk, og hvor ophavsrettighedshavere angiver, at dette kun udleveres
efter et certificeringskursus, som afholdes i England i to versioner: enten et 3 dages kursus
efterfulgt af 18 måneders supervision eller et 18 dages kursus. Uagtet, at vi er i besiddelse
af det engelsk interview, har det således ikke været muligt at vurdere materialet fuldt ud.
Vi vurderer at det er uden betydning, da redskaber, der udelukkende vurderer tilknytning,
er sorteret fra som værende for ”smalle” ift.
FKU.
Nedenfor ses en oversigtstabel med de redskaber, som kom igennem kvalitetsbarometeret
–
altså
opfyldte de fire grundlæggende parametre; 1, 13, 14 og 15 - samt den karakter de opnåede.
Metoder inden for det kognitive område/funktionsniveau
WAIS *
8 point
Intelligens/kognitive evner
RIAS
9 point
Intelligens/kognitive evner
Leiter-3
9 point
Intelligens/kognitive evner
Metoder inden for det personlighedsmæssige og sociale område/funktionsniveau
PDI
8 point
Direkte på forældrerollen
MCMI **
10,5 point
Personlighedsforstyrrelser & psykopatologi
PAI **
10,5 point
Personlighedsforstyrrelser & psykopatologi
SCL-90-R
11 point
Psykopatologi
Metoder til observation (af samspil)
Ingen
Udvikling nødvendig
17
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
De kursiverede test, redskaber og metoder i tabellen ovenfor blev derefter fravalgt af
nedenstående grunde:
* WAIS blev fravalgt trods en høj score på kvalitetsbarometret. WAIS anses af mange som den
gyldne standard indenfor området og den er meget omfangsrig. Den består af ti kernedelprøver og
seks supplerende delprøver. Oversættelsesarbejdet og kulturtilpasningen til grønlandsk vil være
en meget omfangsrig og omkostningstung opgave. En ny version (WAIS-5) er netop udgivet på
engelsk i 2024, men den er endnu ikke oversat til dansk og der findes ingen danske normer for
den. Hvornår der ventes at foreligge en dansk WAIS-5 vides ikke med sikkerhed, men et
kvalificeret gæt vil være i løbet af 2-3 år, da dette arbejde tager tid og der vil gå yderligere nogle
år, før danske psykologer så vil overgå til denne version. På grund af det lange tidsforbrug til
testning med WAIS-IV vælger mange psykologer at bruge bestemte deltests ud fremfor den
samlede test. I forbindelse med en grønlandsk validering og opbygning af normer vil det imidlertid
være nødvendigt, at den fulde tests gives til alle deltagere. I parentes kan det bemærkes, at de
danske normer (WAIS-IV) i virkeligheden er skandinaviske, idet data fra tre lande er slået sammen,
hvad der antyder, at selv i Danmark har opgaven med at indsamle et stort nok normmateriale
været så krævende, at man har valgt at ’poole’ besvarelser fra
flere lande, uagtet at det giver et
langt fra optimalt normmateriale.
** De kliniske spørgeskemaer til at vurdere personlighedsforstyrrelser (MCMI-III og PAI) har
mange kvaliteter og scorer højt på kvalitetsbarometeret. Når de alligevel blev fravalgt her, skyldes
det flere forhold: Først og fremmest en usikkerhed på om forståelsen og beskrivelsen af de
almindelige personlighedsforstyrrelser (PF) (ud fra DSM-IV) er overførbar til den grønlandske
kultur. Så vidt vides er PF ikke kortlagt i nogle oprindelige befolkninger og der ville være et meget
stort arbejde med at lave en sådan kortlægning fra bunden af, for herefter at undersøge om den
vestlige tilgang var brugbar i Grønland. Hertil kommer, at PF i de nye diagnosesystemer (ICD-11 og
DSM-5) beskrives dimensionelt og ud fra funktionsniveau og trækkene først derefter får en lidt
mere underordnet plads. Et yderligere argument for fravalget af de to redskaber er deres omfang;
MCMI’en er på 175 items og PAI’en på 344 items.
I Appendiks 4 er desuden inkluderet en oversigtstabel, som viser, hvordan hvert enkelt redskab
scorer på hver enkelt (relevant) parameter i kvalitetsbarometeret. Således er det muligt for
opdragsgiver og beslutningstagere at få et overblik over kvaliteten af hvert enkelt redskab og at
18
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
dykke med i områder af vurderingen, som de måtte finde særligt interessante ift. den videre
proces.
1.4. Udvælgelse af mulige redskaber til løsningspakker
Baseret på gennemgangen og vurderingen af test, redskaber og metoder ved hjælp af
kvalitetsbarometeret (jf. ovenstående), har vi sammensat forslag til to løsningspakker, der
indeholder redskaber af hver af de tre hovedgrupper af test, redskaber og metoder indenfor de tre
hovedgrupper (A: kognitive funktioner, B: personlighedsfunktioner, C: observation af samspil).
Grundene til at vi har inkluderet redskaber fra hver af de 3 hovedgrupper i hver enkelt
løsningspakke er fagligt set, at forældrekompetencevurderinger forløber forskelligt alt efter hvilke
problemområder, der er aktuelle i den enkelte sag (jf. Appendiks 2-3). Hvis psykologen for
eksempel konstaterer, at der ikke er problemer med de kognitive funktioner, så vil dette ikke blive
vurderet yderligere, men der kunne være samspilsproblemstillinger som skulle undersøges
nærmere. I en anden sag kan det forholde sig omvendt. Det er derfor tvingende nødvendigt, at
hver løsningspakke omfatter test, redskaber eller metoder indenfor alle tre hovedgrupper, så
psykologen ikke kommer til kort i den enkelte sag ved ikke at have det passende redskab til
rådighed. Det er dog vigtigt at gøre opmærksom på, at redskaberne i pakkerne er for få til at
dække de mange komplekse forhold, som man kan møde i FKU
–
jf. antallet af tests, som er til
rådighed for de danske børnesagkyndige psykologer, og således mere er udtryk for en
”minimums”-pakke,
der dog kommer omkring de tre hovedtyper af test, redskaber og metoder.
Desuden var det en del af opdraget, at løsningspakker skulle indeholde redskaber fra alle tre
hovedtyper.
Delopgave 2: Beskrivelse af løsningsforslag
Ud fra resultatet af afgrænsningen og vurderingen, som er gennemgået i kapitel 1, fremsætter vi
to løsningspakker, som hver især består af en kognitiv test, to redskaber indenfor det
personlighedsmæssige og sociale område, samt en metode til observation af samspil mellem
forælder og barn. Der er tale om følgende tests og redskaber:
19
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Indenfor det kognitive område:
Reynolds Intellectual Assessment Scales (RIAS) henholdsvis Leiter
International Performance Scale (Leiter-3), som begge er tests, der afdækker forskellige områder
af kognitiv funktion, samt det generelle intelligensmæssige niveau.
Indenfor det personlighedsmæssige og sociale område:
Parent Development Interview (PDI), som
er et semistruktureret interview redskab, der undersøger forældrenes repræsentationer af deres
børn, dem selv som forældre og deres relation til børnene. Symptom Check List (SCL-90-R), som er
et spørgeskemabaseret redskab, som indikerer om forældrene har psykiske problemstillinger af
forskellig art, såsom depression, angst mv. De to redskaber dækker hhv. det nære sociale mellem
forældre og barn, som er centralt i FKU, og det personlighedsmæssige i form af en mulig
psykopatologi.
Indenfor samspilsområdet
anbefaler vi, at der udvikles et redskab til observation af dette særligt
med grønlandske forældre, da ingen af de vurderede metoder levede op til parametrene i
kvalitetsbarometeret. Mere detaljerede beskrivelse kan ses i bilag 2.
Løsningspakkerne varierer således udelukkende med hensyn til hvilken kognitiv test, der er
inkluderet, mens de resterende redskaber og metoder er de samme. Det betyder også at den
”eneste” udgiftspost, der vil variere, er oversættelse og tilpasning til grønlandsk kultur, da der er
forskel på hvor meget der skal oversættes og tilpasses i de to kognitive tests (jf afsnit 2.5.2 og bilag
3 og 4).
Løsningspakke A
består således af Leiter-3, PDI, SCL-90-R og nyudvikling af redskab til
samspilsobservation.
Løsningspakke B
består af RIAS, PDI, SCL-90-R og nyudvikling af redskab til samspilsobservation.
I de efterfølgende afsnit 2.1 til 2.4 gennemgår vi de forskelle og ligheder mellem løsningspakkerne,
som kan have betydning for valget af løsningspakke A eller B.
2.1. Tilgængelighed af test/redskab
Løsningspakke A:
Leiter-3, SCL-90-R og PDI er alle tilgængelige på dansk, har dansk materiale til
brug ved gennemførelse (manual, scoringsark, tolkningsvejledning mv, som det er defineret for
20
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
det enkelte redskab). Leiter-3 og SCL-90-R har desuden dansk normmateriale, mens PDI scores
kriteriebaseret. Et nyudviklet observationsredskab vil kunne udvikles direkte på grønlandsk, og
oversættes til dansk, så det efterfølgende kan bruges af danske FKU-psykologer.
Løsningspakke B:
RIAS, SCL-90-R og PDI er alle tilgængelige på dansk, har dansk materiale til brug
ved gennemførelse (manual, scoringsark, tolkningsvejledning mv, som det er defineret for det
enkelte redskab). RIAS og SCL-90-R har desuden dansk normmateriale, mens PDI scores
kriteriebaseret. Et nyudviklet observationsredskab vil kunne udvikles direkte på grønlandsk, og
oversættes til dansk, så det efterfølgende kan bruges af danske FKU-psykologer.
Der er således ikke forskelle af betydning på tilgængeligheden af redskaberne på dansk mellem de
2 løsningspakker.
2.2. Muligheder for tilladelse til oversættelse og kulturel tilpasning
Der er forskellige ophavsrettighedshavere og forskellige forlag, som har retten til salg og
distribution af danske, herunder grønlandske og færøske sprogudgaver af de forskellige tests og
redskaber. Vi har været i kontakt med disse forlag og kan pege på følgende generelle forhold, som
der skal tages hensyn til i en eventuel videre proces.
For både
løsningspakke A
og
løsningspakke B
gælder det at de forlag, som har retten til salg i
Danmark, Grønland og Færøerne af det specifikke redskab, bibeholder denne ret, og der skal
dermed udarbejdes aftaler for, hvordan tests og redskaber kan anvendes efterfølgende.
Oversættelsesarbejdet mm kan ikke gå i gang uden, at der foreligger en aftale med forlagene. Dvs.
at det inden projektstart skal afklares om, der kan udarbejdes en licensaftale med SBST, om
forlaget sælger direkte til psykologerne, og ikke mindst, hvis der sælges direkte til psykologerne;
hvordan sikres det, at prisen kan holdes på niveau med de priser, der er for de danske udgaver, så
der ikke skabes nye ulige forhold.
Desuden vil ophavsretten fortsat ligge hos dem, som allerede har denne
–
det er for Leiter-3
(løsningspakke
A)
og RIAS (løsningspakke
B)
ikke de forlag, som har salgsretten i Danmark,
Grønland og Færøerne, men moderforlagene i udlandet som derfor skal også inddrages ift en
endelig aftale om at oversætte og kulturtilpasse pågældende redskab.
21
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Hvis redskabet ikke sælges via et testforlag, for eksempel PDI (løsningspakke
A
og
løsningspakke
B),
så skal der tillige laves aftaler omkring oversættelse og kulturtilpasning til Grønlandsk samt
efterfølgende brug med den/de personer/firmaer som måtte have ophavsretten.
Ligeså vil ophavsretten til et nyudviklet grønlandsk redskab til observation af samspil skulle
forhandles mellem udviklerne og SBST (løsningspakke
A
og
løsningspakke B).
Testforlag og ophavsrettighedshavere skal indgå i samarbejdet om oversættelse og kulturel
tilpasning, herunder godkendelse og kvalitetssikring af oversættelse, tilbageoversættelse samt
godkendelse af kulturelle tilpasninger af tekst og billedmateriale (løsningspakke
A
og
løsningspakke B).
Der er desuden en række redskabs-specifikke forhold, der skal tages i betragtning i de to
løsningspakker:
Løsningspakke A:
Leiter-3:
Dansk Psykologisk Forlag er positive i forhold til at ville indgå et samarbejde. Det skal
bemærkes, at Dansk Psykologisk Forlag på vores vegne også har været i kontakt med
ophavsretshaveren (det amerikanske StoeltingCo), der ikke mener, at det er nødvendigt med
kulturel tilpasning af billedmaterialet i testen. Vi har dog i vores undersøgelse fundet, at der er
behov for en sådan tilpasning. Det samme er blevet påpeget af de grønlandsktalende psykologer,
som vi har afholdt et heldagsseminar for om udfordringer ved testoversættelse og kulturel
tilpasning. Desuden mente ophavsrettighedshaver ikke umiddelbart, at det var nødvendigt med
oversættelse af den del af testmaterialet, som var på dansk. Også her er vi, samt de
grønlandsktalende psykologer, som vi har snakket med, uenige, idet det ville betyde, at en
oversættelse med tolk ville blive forskellig hver gang, og standardiseret testning er netop
karakteriseret ved at være ensartet i sine procedurer. Det er desuden i strid med retningslinjerne
hos International Testing Commissions (ITC) for oversættelse og tilpasning af test
9
, hvis
billedmateriale mv ikke tilpasses til målkulturen (se afsnit 2.5.1). Dette er et forhold, som skal
afklares endeligt i forbindelse med en eventuel projektrealisering, ligesom en egentlig tilladelse fra
moderforlaget skal indhentes. Det er dog alligevel vores vurdering at det vil være muligt at opnå
en aftale med StoeltingCo og at en nærmere dialog med ophavsrettighedshaveren kan bane vejen
22
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0076.png
for en accept af brug i Grønland. Vi har ikke indenfor projektrammen haft tid til en længere,
dybere dialog, så det er et vigtigt forhold, der skal afklares så tidligt som muligt.
Leiter-3 består af en større mængde testmaterialer i form af instruktionsbog, manual, stimulusbog,
responsbog, staffelibog plus staffeli, plastholder, små brikker med figurer, figurkort og kasse med
klodser, skumfigurer, opbevaringskurve, stopur, registreringsskema og do. til udviklingsscore.
Forlaget (Hogrefe Psykologisk Forlag, som ejes af Hogrefe International) sælger ikke løsdele, men
vil være behjælpelige med fremskaffelse af bortkomne materialer. Samlet set fylder testen en
mellemstor rygsæk med hjul på.
SCL-90-R:
Pearson Clinical, som er en del Pearson, der er et engelskbaseret, internationalt forlag,
har både ophavsretten og retten til salg i Danmark, Grønland og Færøerne. De er positive i forhold
til at indgå i et samarbejde omkring oversættelse og kulturel tilpasning af SCL-90-R, og de vil
desuden gerne medvirke i processen.
PDI:
Der er ikke noget testforlag involveret i PDI’en. Her har ophavsrettighedshaver,
Dr. Arietta
Slade, Yale University, givet tilsagn om, at der kan arbejdes videnskabeligt med oversættelse og
kulturel tilpasning af PDI.
Løsningspakke B:
RIAS:
Hogrefe Danmark, som har retten til salg i Danmark, Grønland og Færøerne, er positive i
forhold til at indgå i et samarbejde omkring oversættelse og kulturel tilpasning af RIAS. De vil
desuden gerne medvirke til at denne proces omfatter udvikling af ekstra opgaver på grønlandsk, så
disse kan erstatte eventuelle opgaver fra den danske udgave, som ikke fungerer på grønlandsk.
Dette er i overensstemmelse med gold standard metoder for oversættelse og kulturel tilpasning af
et testredskab, hvor endemålet er en velfungerende test i målkulturen, og den standard der også
anvendes når der oversættes og tilpasses til dansk fra fx et amerikansk oplæg. Forlaget vil desuden
gerne medvirke til at løse denne opgave
8
. En egentlig tilladelse fra moderforlaget skal dog
indhentes ved en eventuel projektrealisering.
RIAS består af instruktionsbog, manual, tre stimulusbøger samlet i en mindre plastkuffert.
8
Bilag 7 beskriver i kort form det forventede endelige grønlandske RIAS test-kit for så vidt
løsningspakke B realiseres, samt omfanget af Hogrefe Danmarks deltagelse i processen.
23
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
For
SCL-90-R
og
PDI,
se løsningspakke A, da der ikke er forskel.
2.3. Testforlagenes deltagelse
Vi har undersøgt, hvad testforlagenes deltagelse i de faser, hvor denne er nødvendig, betyder
udgiftsmæssigt og inkluderet dette i budgettet. I bilag 7 ses en detaljeret beskrivelse for Hogrefe
Danmarks deltagelse, for så vidt der gås videre med
løsningspakke B,
der indeholder RIAS. Da en
tilsvarende beskrivelse i forhold til Leiter-3 ikke var mulig at lave på nuværende tidspunkt, er det
ikke endeligt afklaret om en oversættelse og kulturtilpasning kan falde på plads. Vi har derfor sat
udgiftsniveauet for denne post i
Løsningpakke A
til det samme som for
løsningspakke B.
SCL-90-R
er et simplere redskab, hvorfor udgifter ifm Pearson Clinicals deltagelse vil være lavere, og
desuden det samme for
løsningspakke A
og
løsningspakke B.
I forhold til de to løsningspakker (A
og
B)
vil der ikke være forskel på omfanget af personressourcer, der kræves.
Prisen for forlagenes deltagelse er i budgettet anslået til: for
løsningspakke B
er det 315.000 og for
løsningspakke A
er det 195.000.
2.4. Anslået pris for det samlede projekt
Det detaljerede budget er vedlagt som bilag 5. Budgettet består af to separate dele, et for hver
løsningspakke. De samlede udgifter er følgende:
Løsningspakke A:
15.597.455 DKK
Løsningspakke B:
15.434.955 DKK
Som det ses, er der kun en mindre forskel i den anslåede pris for de to løsningspakker. Dette
skyldes at forskellen kun stammer fra to forhold: for det første udgiften forbundet med
oversættelse og kulturel tilpasning, da det forventede omfang varierer. Det præcise omfang af
materiale til oversættelse og kulturtilpasning samt omfanget af et kvalitetssikringsforløb med
testforlag og ophavsrettighedshavere kan først afdækkes præcist i en opstartsfase af projektet. Vi
har således angivet, hvad vi vurderer at være realistiske, men anslåede priser ud fra de parametre
og forhold, som har kunnet afdækkes indenfor forundersøgelsen. For det andet udgiften til
24
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0078.png
produktion hhv. indkøb af det materiale som skal anvendes i dataindsamlingsfasen). Her gælder
samme forbehold som beskrevet for oversættelse og kulturel tilpasning.
Der er i begge løsningspakker indlagt en samlet post som dækker samtidig udvikling af
østgrønlandske versioner af redskaberne. Denne er sat som en samlet post og forudsætter at
udviklingen og dataindsamling sker som en integreret del af projektet.
Usikre, men potentielle udgifter til husning til projektleder o.a. er ikke medindregnet i budgettet
(se bilag 3, side 2 og afsnit 2.6).
2.5. Beskrivelse af projekt til oversættelse og kulturel tilpasning samt validering og
normudvikling
I de følgende underafsnit (2.5.1 til 2.5.5) beskrives hvordan et projekt til oversættelse og kulturel
tilpasning samt validering og normudvikling bør designes og hvilke videnskabelige og best practice
principper, det bør baseres på. Der er ikke forskel på
Løsningspakke A
og
løsningspakke B
i den
henseende, hvorfor disse ikke nævnes separat.
2.5.1. Oversættelses- og kulturel tilpasningsmetodik
Metodikken i det oversættelses- og kulturelle tilpasningsarbejde bør være baseret på the
International Testing Commissions (ITC) retningslinjer for oversættelse og tilpasning af test
9
. Det
betyder, at der skal:
1) Sikres at oversættelse og tilpasning tager hensyn til sproglige, psykologiske og kulturelle
forskelle i målkulturen ved at inddrage eksperter med relevant ekspertise.
2) Anvendes passende oversættelses- og tilpasningsdesigns, som er rettet mod at maksimere
testens/redskabets anvendelse i målkulturen.
9
https://www.intestcom.org/files/guideline_test_adaptation_2ed.pdf
25
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0079.png
3) Vises at instruktioner og testindhold har lignende mening
10
i målkulturen som i den
oprindelige.
4) Vises at testformater (herunder spørgsmåls- og opgaveformater, osv.) er passende og
meningsfulde i målkulturen
11
.
5) Fremstilles kulturpassende administrationsguidelines, materialer og procedurer som
minimerer sproglige komplikationer i administrationen og scoringen af testene og
fremstillingen af resultaterne
–
fx i form af praksis omkring brug af tolke.
6) Indsamles pilotdata, dvs. et mindre antal testgennemførelser i målkulturen og indenfor
målgruppen, så tilpasninger af oversættelser/tilpasninger kan foretages inden endelige
versioner af test/redskaber laves.
Dette sikres gennem processen for oversættelse, kulturel tilpasning og kvalitetssikring (afsnit
2.5.2) og processen for nyudvikling (afsnit 2.5.3). Den efterfølgende kvalitetssikring for de
normbaserede test er i afsnit 2.5.4 og for de kriteriebaserede redskaber og metoder i afsnit 2.5.5.
2.5.2. Processen for oversættelse, tilpasning og kvalitetssikring
Processen for oversættelse, tilpasning og kvalitetssikring indebærer et bredt samarbejde, og der
bør afsættes god tid til dette arbejde, da det er vigtig del af grundlaget for den endelige kvalitet af
de oversatte og kulturtilpassede test, redskaber og metoder. Dertil skal lægges en egentlig fysisk
produktionsfase, hvor tests og redskaber fremstilles, inden indsamlingen af data til validering samt
normfremstilling kan starte.
Processen vil for Leiter-3, RIAS. SCL-90-R samt PDI forløbe i disse faser, hvor rækkefølgen kan være
fleksibel mellem nogle faser og vil være lidt forskellige for de forskellige redskaber. Det skal
desuden bemærkes at vi er blevet opmærksomme på at den østgrønlandske dialekt er så tilpas
10
Der er ikke krav om præcist samme mening, da der ikke skal kunne sammenlignes på tværs af dansk og grønlandsk
kultur, men i stedet sikres optimal brug i grønlandsk kultur.
Der anvendes således en ”adaption”-tilgang
(jf. Van de
Vijver, F. J. R. & Poortinga, Y. H. (2005). Conceptual and methodological issues in adapting tests. I Ronald. K.
Hambleton; Peter F. Merenda & Charles D. Spielberger. Adapting educational and psychological tests for cross-cultural
assessment. London, Lawrence Earlbaum Associate, Publishers. ISBN: 0-8058-3025-1. Side 39–63)
11
Igen er der ikke krav om enshed, da der ikke skal kunne sammenlignes på tværs af dansk og grønlandsk kultur, men i
stedet sikres optimal brug i grønlandsk kultur. Der anvendes
således en ”adaption”-tilgang
(jf. Van de Vijver, F. J. R. &
Poortinga, Y. H. (2005) ovenfor.
26
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0080.png
anderledes end ”rigsgrønlandsk”, at der bør laves østgrønlandske versioner.
Vi har i forbindelse
med at undervise grønlandske fagfolk i brugen af traumetests oplevet dels østgrønlændernes
vanskeligheder ved at forstå ’rigsgrønlandsk’, dels at det var muligt for dygtige tolke at hjælpe
dem så meget, at de kunne følge med undervisningen. Dette gøres bedst (dvs. det bedste resultat
opnås) ved at der oversættes samtidigt og ikke parallelt til
”rigsgrønlandsk”
og østgrønlandsk, så
eventuelle forskelle i opfattelsen af et udsagn eller en opgave mellem de to, som udspringer af
grundlæggende forskellige forhold, kan fanges tidligt og justeres ind allerede i oversættelses- og
tilpasningsfasen. Da det ikke vil være muligt at indsamle nok data alene for en østgrønlandsk
version, er det vigtigt at den ”rigsgrønlandske” og den østgrønlandske version tilpasses hinanden
fra start, så den østgrønlandske version kan valideres via sammenligning med den
”rigsgrønlandske”:
1. Udpegning af præcist hvilke specifikke dele af tests og redskaber, der bør tilpasses
kulturelt
–
både tekst og billedmateriale. Foretages af grønlandske psykologer, med
østgrønlandsk repræsentation i form af tolke med særlig kompetence, i samarbejde med
eksperter i testoversættelse og tilpasning.
2. Der laves to uafhængige oversættelser, som derefter samles og konsolideres i en
konsensuel afstemt version. Oversættelser laves af dobbeltsprogede psykologer med
grønlandsk som modersmål
12
.
3. Kulturel tilpasning af tekstdele foretages og indlejres i oversættelser.
4. Der udvikles (mindst) 10% ekstra items (spørgsmål, opgaver, udsagn, billeder osv.) på
grønlandsk, som kan erstatte items fra oversættelsen, som ikke fungerer, så der stadigt er
tilstrækkelige items
13
.
5. Tilbageoversættelse foretages af dobbeltsproget psykolog med dansk som modersmål
13
.
6. Det tekstlige materiale kvalitetssikres hos ophavsrettighedshaver og testforlag ved hjælp
af tilbageoversættelsen.
7. Der nedsættes en komité bestående af test-kyndige samt grønlandske psykologer til at
udarbejde indholdsmæssige forslag til det billedmateriale, der skal kulturtilpasses.
12
13
Det er normen, at oversætter har det sprog som der oversættes til som modersmål (jf ITC og EFPA guidelines).
Dette er kun aktuelt for de kognitive tests.
27
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0081.png
8. Forslag til indhold i kulturtilpasset billedmateriale kvalitetssikres hos
ophavsrettighedshaver og testforlag.
9. Kulturtilpasset billedmateriale udarbejdes af kunstner/grafiker.
10. Endeligt kulturtilpasset billedmateriale kvalitetssikres hos ophavsrettighedshaver og
testforlag samt en mindre gruppe grønlandske psykologer
14
.
11. Der foretages pilotafprøvninger af hvert enkelt redskab ift. at afgøre om der skal foretages
yderligere justeringer af materialer. Foretages af grønlandske psykologer.
12. Der foretages endelig justeringer af de grønlandske oversættelser og tilpasninger.
Forventeligt vil dette arbejde tage mellem seks og otte måneder. Dog vil nogle redskaber ligge klar
hurtigere end andre, da de er meget forskellige i omfang og kompleksitetsgrad.
Oversættelses- og kulturtilpasningsfasen vil være efterfulgt af en produktionsfase for hvert
redskab, så det er tilgængeligt under dataindsamlingerne (afsnit 2.5.4 og 2.5.5). Produktionsfasen
vil igen have varierende længde for hvert enkelt redskab, idet der er hurtigere at producere
materiale til SCL-90-R end RIAS og Leiter-3. Produktionstid for SCL-90-R er anslået 1 måned, for
RIAS 1-2 måneder og For Leiter-3 er produktionstiden ikke kendt på nuværende tidspunkt, men da
der er tale om en test med specialfremstillede dele, vil den muligvis være længere. For de
resterende to redskaber vil produktionstiden være kort.
For det grønlandske observationsredskab til samspils-observation, der skal nyudvikles, vil
processen være en lidt anden. Denne beskrives i afsnit 2.5.3.
2.5.3. Processen for udvikling af grønlandsk observationsredskab til samspils-observation
Formålet med et redskab til samspilsobservation er, at psykologen kan vurdere interaktionen
mellem forældrene og barnet ved at se og analysere, hvad der foregår. Samspillet er selvfølgeligt
afhængigt af barnets alder og udviklingstrin samt af forælderens personlighed, modenhed og evne
til at aflæse barnets signaler. For at genere betydningsfuld viden på begrænset tid vil samspillet
bygge på strukturerede elementer, dvs. at der vil indgå små opgaver, som skal løses af forælder og
14
Der kan være tale om mere end en runde af kvalitetssikring for de normbaserede redskaber (RIAS, Leiter-3, SCL-90-
R)
28
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0082.png
barn i forening, fx at bygge et hus af duplo klodser, klæde en dukke på, lave en tegning, planlægge
en fest eller en rejse. Disse aktiviteter bør være nogle, som er almindelig forekommende
aktiviteter mellem forældre og børn i Grønland, og som tilgodeser forskellige udviklingstrin. Når
aktiviteterne er fastlagt i et samarbejde med grønlandske psykologer og en procedure er udviklet
og beskrevet, afprøves det nye redskab i en pilotfase med 40 forælder-barn par, hvorefter det
justeres. Legene i pilotfasen optages på video og analyseres mhp. at udvikle et ratingsystem, hvor
forælderens og barnets interaktionsmåder beskrives og vurderes. Det er væsentligt at
ratingsystemet (de specifikke vurderingskriterier samt hvilken adfærd, der bidrager til det enkelte
kriterie) udvikles på grundlag af observationer af grønlandske forældre og børn, da der er kulturelt
funderede forskelle i hvordan forældre-barn adfærd og samspil samt i graden af følelsesmæssig
mimik mellem den grønlandske og danske kultur
15
, som gør at det ikke vil være hensigtsmæssigt at
anvendes et vestligt (dansk/amerikansk) forlæg som ratingsystem med grønlandske forældre og
børn. Ratingsystemet undersøges præliminært for reliabilitet og validitet og bliver tilgængeligt
både på dansk og grønlandsk. Herefter indsamles observationer i et større sample (n = 200) til de
endelige valideringsanalyser. Udviklingsarbejdet dokumenteres løbende i rapporter. Det planlagte
set-up vil give en vigtig ny viden om forældre-børn samspil i en grønlandsk sammenhæng, som
repran være afgørende for at sikre, at FKU får økologiske validitet, dvs. at den måde testen
gennemføres på, afspejler almindelige forhold mellem børn og forældre i modsætning til en
eksperimentel opsætning, der foregår i et laboratorie, og i modsætning til en metode med et
ratingsystem, der ikke er kulturelt passende.
2.5.4. Validering og normoparbejdelse for de normbaserede redskaber
Kvaliteten af de oversatte og kulturtilpassede tests, redskaber og metoder, vil blive yderligere
sikret gennem validering samt normoparbejdelse
16
blandt målgruppen for redskaber med
normbaseret scoring og tolkning.
15
Berliner & Hagedorn, 2013; Berliner & Stender, 2013; Trondheim & Berliner, 2017; Brooks et al., 2024 Deep learning
reveals what facial expressions mean to people in different cultures, iScience, 27(3).
16
Begrebet normoparbejdelse dækker kort fortalt over indsamling af data med pågældende testredskab i den
befolkning som er målgruppen. Data skal være repræsentative for befolkningen på en række grundlæggende
baggrundsoplysninger med relevans for anvendelsen i målgruppen. De almindelige baggrundsfaktorer, der inddrages
er: geografisk spredning, køn, alder og uddannelsesniveau. Det er imidlertid ikke muligt at inddrage alle disse forhold,
29
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0083.png
De overordnede principper og metoder for denne del af kvalitetssikringen følger de minimums-
specificerede kvalitetskrav i EFPAs retningslinjer for vurdering af kvalitet i psykologiske og
pædagogiske test
17
, som for eksempel passende normer, sikring af fair testning osv. Dansk
Psykologforening har tilsluttet sig disse principper. Der anvendes desuden metodikker og
processer, der kan sikre en kvalitet på niveau med kvaliteten af de nuværende danske tests og
redskaber, når de anvendes til FKU i Danmark, jf guidelines fra the International Testing
Commission (ITC) om oversættelse og tilpasning af tests
18
, idet dette i sig selv er
tilstræbelsesværdigt
19
. Både EFPAs og ITCs retningslinjer bør følges, uanset om der leves op til
disse minimumskrav i forbindelse med brug af redskaberne i den danske eller andre
majoritetskulturer, da for lav kvalitet i majoritetskulturen ikke kan bruges som argument for en for
lav kvalitet i minoritetskulturen.
da målgruppen udelukkende er forældre, det udelukker at alder inddrages som en baggrundsvariabel ift
repræsentativitet. Den styrende baggrundsvariabel ift repræsentativitet kan således være geografisk spredning.
Derudover bør det tilstræbes, at der er en fornuftig fordeling mellem mødre og fædre og de aldersgrupper, som
dækkes af forældreskab, således at det kan sikre at de enkelte items i en test fungerer på samme måde for disse
grupper
–
for eksempel at en test fungerer lige godt for mødre og fædre (jf afsnit 1.3). Tillige bør der, da der er tale om
at de oversatte og kulturtilpasse tests skal anvendes med forældre som i en eller anden grad er i en risikogruppe
–
ellers ville de ikke skulle gennemgå en FKU
–
bør der indgå en tilstrækkelig undergruppe af forældre, som er i en
risikogruppe af en eller anden art. Endelige så bør gruppen af østgrønlandske deltagere være stor nok til at der kan
sammenholdes om pågældende test fungerer på samme måde i rigsgrønlandsk og østgrønlandsk version. Når data er
indhentet, udarbejdes der såkaldte normer, dvs normgruppens fordelinger på testresultaterne med angivelse af
usikkerhed på målingerne, således at resultaterne for en forælder der testes senere kan sammenholdes med
pågældende normfordeling. Sammenligning af et testresultat med en normfordeling betyder at resultatet og dets
vurdering
altid
vil være ift normgruppens. Dvs. at hvis en person scorer 91 på en intelligenstest, hvor skalaen er
standardiseret og omregnet til en normalfordelt IQ-skala, hvor gennemsnittet er 100 og standardafvigelsen er 15, så
betyder resultatet, at personen har scoret lavere end 72,6 % af de personer, der indgår i normmaterialet, og højere
end 27,4 % af personerne i normmaterialet. Man kunne også sige, at personen ligger indenfor de midterste 68,26% af
normgruppen, nemlig dem som ligger indenfor gennemsnittet på 100
±
15 (en standardafvigelse på hver side af
gennemsnittet). Afhængigt af hvilken test, der er tale om, tillægges mere substantielle tolkninger. MEN scoren på 91
betyder ikke noget i sig selv, kun relativt ift normgruppens fordeling. Man skal dog være opmærksom på, at der altid
er en vis usikkerhed forbundet med disse målinger, og generelt kan man jo sige at jo lavere reliabilitet, jo større
usikkerhed og omvendt. Usikkerheden kan være så stor, at man blot kan sige, at personens resultat ligger indenfor et
interval af IQ-værdier, og bredden af dette interval kan betyde, at resultatets tolkning ikke er entydig. For eksempel
kunne det betyde, at personens resultat lige så godt kunne ligge under den store gruppe omkring gennemsnittet, som
indenfor denne gruppe (fra 85 til 115). Disse forhold tages i betragtning, når psykologer vurderer testresultater.
17
https://www.efpa.eu/sites/default/files/2023-06/110c_EFPA_BOA_TEST_REVIEW_MODEL_version426.pdf
18
https://www.intestcom.org/files/guideline_test_adaptation_2ed.pdf
19
I henhold til internationale konventioner og nationale love om ikke-diskrimination og ligebehandling, jf Institut for
menneskerettigheder (2019). Ligebehandling. Status i Grønland 2019.
https://menneskeret.dk/files/04_april_19/imr_status_ligebehandling_dk.pdf
30
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
For de tests og redskaber, som har normbaseret scoring og tolkning, dvs. Leiter-3 (Løsningspakke
A),
RIAS (Løsningspakke
B)
og SCL-90-R (Løsningspakke
A
og
B),
er der tale om disse principper og
metoder:
1. Der indsamles data ved hjælp af de oversatte og kulturtilpasse test til brug for validerings-
analyser, beregning af reliabilitet samt fremstilling af normmateriale med standardiserede
procedurer, som de indsamlende psykologer oplæres i.
2. Der indsamles data som kan godtgøre at der er tale om tilstrækkelige norm-data, dvs. som
minimum 400 forældre suppleret med 60 forældre der gennemfører østgrønlandske
versioner. Da der altid vil være data med utilstrækkelig kvalitet blandt det indsamlede,
herunder data indsamlet i supervisionsperiode, sættes måltallet til 450 forældre og 75
østgrønlandske.
3. Der indsamles data, som er så repræsentative for de grønlandske forældre, som det er
praktisk muligt, og under hensyntagen til at undergrupper skal være repræsenteret med et
stort nok antal personer til at kunne gennemføre analyser for fairness, dvs. at der ikke er
differentiel item funktion, altså ingen bias, som kan skævvride resultatet (jf afsnit 1.3).
Dataindsamlingen foretages i alle fem grønlandske kommuner, og der tilstræbes følgende
undergruppe:
a. 50 % Mødre og 50 % fædre, med mål om minimum 150 fædre
b. 75 % fra byer og 25% fra bygder, med mål om minimum 100 fra bygder
c. 75 % forældre, som ikke er i risikogrupper, og 25 % forældre fra risikogrupper*
)
med mål om at gruppen af forældre, som er i risikogrupper, ikke bør være mindre
end 100
d. Aldersgrupper, 15-25 år 35%, 26-35 år 40% og 36-55år 25%
*) Med risikogruppe mener vi forældre, som har kontakt med sociale
foranstaltninger som børnehuse, familiecentre, MISI o.l.
Der tilstræbes samme procentvise fordeling for de østgrønlandske versioner (jf bilag 3).
31
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0085.png
4. Der gennemføres valideringsanalyser for hvert enkelt redskab herunder item-analyser,
som kan undersøge om resultaterne er fair i betydningen, at der ikke er differentiel item
funktion/item bias, der skævvrider resultaterne for nogle undergrupper (jf afsnit 1.3). Det
er almindelig praksis ifm. validering af psykologiske testredskaber at gennemføre såkaldte
kriterievaliditetsundersøgelser (samstemmende og/eller diskriminerende). Sådanne
analyser har til formål at belyse i hvilken grad det som den pågældende test måler,
hænger sammen med andre etablerede mål for det samme, og i hvilken grad den
pågældende test adskiller sig fra andre etablerede mål af andre forhold. Leiter-3, RIAS og
SCL-90-R er alle tidligere undersøgt både for samstemmende kriterievaliditet i andre
kulturer, herunder Danmark, og for diskriminerende validitet ved inddragelse af en række
grupper med særlige kendetegn eller udfordringer. Da kriterievaliditet, som sådan ikke er
noget, der ændrer sig ved en oversættelse, og vi i øvrigt ikke har andre etablerede test for
de samme fænomener (eller afvigende fænomener) på grønlandsk, kan vi ikke anbefale, at
der gennemføres sådanne undersøgelser af validiteten i første omgang. Det anbefales
desuden i de internationale retningslinjer, at der gennemføres egentlige item analyser
20
for at belyse dimensionalitet
21
og forhold som fairness (at der måles ens for alle i
målgruppen), da disse er centrale dele af validitet. Både SCL-90-R, Leiter-3 og RIAS har i
andre kulturer været undersøgt vha item analyser med henblik på at belyse
dimensionalitet og kvaliteten af de inkluderede spørgsmål (jf testmanualer). Vi vil derfor
anbefale, at der gennemføres psykometriske valideringsanalyser for de enkelte del-prøver
og del-skalaer i de enkelte tests; herunder item-analyser, som kan undersøge om
spørgsmål og opgaver måler ens for undergrupper,
fx mellem de “rigsgrønlandske” og de
østgrønlandske versioner. I fremtiden vil de oversatte test kunne fungere som tests, som
andre tests, der oversættes og valideres på grønlandsk kan holdes op imod.
20
Item-analyser henviser blot til psykometriske valideringsanalyser, hvor der er fokus på de enkelte items
(opgaver, spørgsmål, udsagn mv), der indgår i en test. I modsætning til faktor-analyser, hvor man fokuserer
på strukturen i del-prøverne mere overordenet set (jf. dimensionalitet) (Van der Linden & Hambleton
(1997).
21
Med dimensionalitet menes den strukturelle opdeling af en test i del-prøver (Nunnally & Bernstein,
1994).
32
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0086.png
5. Der beregnes reliabilitet.
6. Der fremstilles normmateriale, opdeles for undergrupper, hvor der er signifikant og
substantiel forskel på scores. Normmaterialet skal dække både delprøver og samlede
testscores, og som minimum med brug af de samme typer af scores som er tilgængelige i
det oprindelige normmateriale (jf. testmanualer), så det er muligt at sammenholde med
det danske og andre normmateriale, om end de grønlandske test ikke bliver identiske med
de danske versioner.
7. Der fremstilles dokumentation for validitet og reliabilitet i den grønlandske målpopulation,
i form af en testmanual. Herunder dokumentation af differentiel item funktion samt
beskrivelser af hvordan den bias dette forårsager er håndteret for så vidt muligt at opnå
fair og korrekte testresultater for alle undergrupper af forældre, samt hvor det ikke har
været muligt at håndtere denne bias.
8. Der fremstilles scorings- og tolkningsguides, som beskriver hvordan gruppe-forskelle i
scores skal tolkes. I scorings- og tolkningsguides skal desuden indgå normtabeller til brug
med den grønlandske målpopulation, som beskrevet i punkt 6.
9. Der fremstilles administrationsmaterialer og -instruktioner, der beskriver de
testprocedurer og -forhold, der skal følges i målgruppen i forbindelse med testningen med
henblik på at minimere kultur- og/eller sprogligt relaterede problemstillinger.
2.5.5. Kvalitetssikring og validering af redskaber, der ikke er normbaserede
For de redskaber, som ikke har normbaseret scoring og tolkning, men en kriteriebaseret scoring
22
,
dvs. PDI og den observationsmetode (løsningspakke
A
og
B),
der skal udvikles, er der tale om disse
principper og metoder:
22
Når der er tale om interviews som PDI eller observation af samspil, så er der ikke tale om items som kan være rigtige
eller forkerte (kognitiv test) eller symptomer, som kan være til stede eller ej (SCL-90-R), men komplicerede
ratingsystemer, hvor der i stedet opstilles kriterier for hvad der er et godt forældre-barn samspil og hvilken adfærd
der demonstrerer dette. Dette betyder ikke at et sådant redskab ikke er standardiseret, blot at det scores og tolkes ud
fra mere ”absolutte” kriterier, snarere end ift
en normgruppes resultater.
33
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
1. Der indsamles data med standardiserede procedurer, som de indsamlende psykologer
oplæres i. For PDI optages interviewet enten i tale eller på video. Observationsredskabet
optages på video. Dette efterfølges af scoring.
2. Der indsamles data ved hjælp af PDI og observationsredskabet, som er tilstrækkelige til at
gennemføre validitets- og reliabilitetsanalyser, dvs. som minimum 200 forældre suppleret
med 25 forældre, der vurderes med østgrønlandske versioner.
3. Der indsamles data, som er så dækkende for grønlandske forældre, som det er praktisk
muligt, og under hensyntagen til at undergrupper skal være repræsenteret. Der tilstræbes
samme procentvise fordeling som for de normbaserede test.
a. 50 % Mødre og 50 %fædre
b. 75 % fra byer og 25% fra bygder
c. 75 % forældre, som ikke er i risikogrupper, og 25 % forældre fra risikogrupper
d. Aldersgrupper, 15-25 år 35%, 26-35 år 40% og 36-55år 25%
Der tilstræbes samme procentvise fordeling for de østgrønlandske versioner (jf bilag 3).
4. Der gennemføres valideringsanalyser for hvert redskab mhp. at belyse den diskriminerende
og den samstemmende validitet. Ift. at undersøge validiteten af PDI og redskabet til
samspilsobservation, er der samme problemstilling, som beskrevet i afsnit 2.5.2, idet der
ikke findes grønlandske redskaber, der kan indgå i en undersøgelse af kriterievaliditet
(samstemmende eller diskriminerende). Der eksisterer godt nok et lille antal grønlandske
redskaber til screening for forskellige typer af mental mistrivsel samt traumatisering, men
det er alle redskaber til børn og unge, og ikke forældre/voksne. Det vil være problematisk at
holde PDI og redskabet til observation af samspil op mod resultaterne fra redskaber, som
udelukkende siger noget om børnene, da der ikke kan hævdes at være et entydigt forhold
mellem fx forældres mentaliseringsevne og børnenes mentale mistrivsel eller grad af
traumatisering. Til gengæld er det muligt at opstille forventelige sammenhænge mellem
resultaterne fra PDI’en og observationsredskabet. Vi vil for eksempel forvente,
at der for
alle forældre, uanset om de er i en risikogruppe eller ej, vil være en sammenhæng mellem
34
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
mentaliseringsevne og oplevelse af forældrerolle på den ene side og kvaliteten af samspillet
mellem forælder og barn på den anden side. Vi vil også forvente, at forældre, der betragtes
som værende i en risikogruppe, vil opnå dårligere resultater på begge redskaber end
forældre, der ikke er i en risikogruppe. Vi vil derfor foreslå, at validiteten af PDI og
observationsredskabet undersøges gensidigt som samstemmende kriterievaliditet, hvor de
er hinandens kriterie, og at dette sikres ved at mindst halvdelen af de gennemførte
undersøgelser omfatter begge redskaber med samme forælder.
5. Der beregnes inter-rater reliabilitet for de to redskaber, så det det kan afgøres, om der skal
yderligere oplæringsprocedurer til med det færdige redskab inden implementering. Dette
betyder at for PDI, som er et eksisterende redskab, skal 33% af det indsamlede materiale
scores af tre psykologer. For det nyudviklede observationsredskab gennemføres analyserne
efter 20% er gennemført, så der kan finde en justering af oplæringen sted allerede indenfor
udviklingsprojektet (jf afsnit 2.5.1). Analyserne gentages som for PDI, hvis der laves
justeringer i scoringsmetoden.
6. Der fremstilles dokumentation for validitet og reliabilitet i den grønlandske målpopulation, i
form af en testmanual.
7. Der fremstilles scorings- og tolkningsguides, som beskriver hvordan der scores og tolkes
8. Der fremstilles administrationsmaterialer og -instruktioner, der beskriver de testprocedurer
og -forhold, der skal følges i målgruppen i forbindelse med testningen, med henblik på at
minimere kultur- og/eller sprogligt relaterede problemstillinger, som kunne forårsages af
administrationsprocedurer mv, og som systematisk kunne påvirke de konklusioner, der kan
drages fra testresultaterne og dermed påvirke validiteten negativt.
2.6. Bemanding, organisation og projektvarighed
Realiseringen af det beskrevne projekt og det opstillede budget er baseret på en bemanding med
ekspertise og kvalifikationsniveauer, som beskrevet i dette afsnit. Vi beskriver desuden i dette
afsnit forskellige organisatoriske forhold, som kan have en væsentlig betydning for projektets
gennemførelse
–
se bilag 3.
35
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Bearbejdning og analyse begynder med alle de indledende trin, som er beskrevet i det foregående.
Uden en vedholdende opmærksomhed på alle de tidlige og senere valg i processen mht.
oversættelse, kulturtilpasning, tilbageoversættelse, udformning af materialerne i de endelige
udgaver mmm. er der mulighed for at der opstår uønskede
biases,
som i sidste ende vil forringe
resultaterne. Derfor er der brug for
testekspertise på højt niveau
til at følge arbejdet løbende, fordi
opgaven drejer sig om validering af fire omfattende redskaber og udviklingen af et nyt. At gøre det
på 3�½ år er i sig selv
en meget stor opgave,
som ikke bliver mindre med de sproglige, kulturelle og
geografiske udfordringer, som Grønland byder. Når data er i hus, skal de
bearbejdes
videnskabeligt,
hvorfor en stor del af den samlede indsats ligger i det sidste år af projektet.
De enkelte stillingstyper:
Projektleder:
kan have forskellig type af uddannelsesmæssig baggrund med en forståelse for de
sociale og menneskelige problemstillinger, der knytter sig FKU. Vedkommende bør være
grønlandsk talende og dansktalende, have kendskab til videnskabelig metodik gennem sit studie
og være bekendt med grønlandske forhold ift logistik og infrastruktur. Vedkommende må være
bosat i Nuuk af hensyn til projektets afvikling, være god til at etablere kontakt og holde styr på
mange (ofte samtidige) aktiviteter i projektet.
Faglige ledere:
Akademiker med erfaring i projektorganisering og ledelse. Videnskabelig erfaring
med testudvikling, statistisk analyse og forskning. Klinisk viden om forældre-samspil, psykopatologi
og kognitive forhold. Erfaring med supervision af psykologer og sårbare forældre og børn.
Testsagkyndige:
Psykologer med ekspertise i test-egenskaber, testudvikling, oversættelse og
kulturel tilpasning og med detaljeret indsigt i psykologiske test af forskellige typer og indenfor de
forskellige hovedgrupper. Ekspertise i og erfaring med psykometriske analyser og vurdering af
resultater af disse ift testkvalitet. Desuden indsigt i testforlags virksomhed, fremstilling af
testmanualer, normtabeller, osv.
Dobbeltsprogede psykologer:
Psykologer som har grønlandsk som modersmål og særligt gode
danskkundskaber samt indsigt i den grønlandske kultur (oversættelse og kulturtilpasning) samt
mindst en psykolog som har dansk som modersmål og særligt gode grønlandskkundskaber og
indsigt i den grønlandske kultur (tilbageoversættelse). Kan det sidste ikke lade sig gøre, kunne et
alternativ være tolke med disse kompetencer.
36
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Grønlandske psykologer:
Psykologer til gennemførelse af den testning med de oversatte og
kulturtilpassede redskaber, som skal foretages for at indsamle data til validering samt
normoparbejdelse.
Kursusundervisere:
Psykologer med erfaring i anvendelse af, specifik viden om, og
undervisningserfaring, i det konkrete test/redskab/metode, som dermed også vil være i stand til
hurtigt og effektivt at sætte sig ind i forskelle fra de danske udgaver til de grønlandske udgaver.
Supervisorer:
Psykologer erfaring med anvendelse af, specifik viden om, og undervisningserfaring, i
det konkrete test/redskab/metode, som dermed også vil være i stand til hurtigt og effektivt at
sætte sig ind i forskelle fra de danske udgaver til de grønlandske udgaver, samt specifikke
supervisorkvalifikationer ift anvendelse, scoring og tolkning af pågældende test.
Projektmedarbejder
til udvikling af observationsredskab: Psykolog med faglig specialisering inden
for forældre-barn samspil.
Studentermedhjælp:
kvalifikationer modsvarende de opgaver, der skal løses samt forståelses for
hvad en psykologisk test er. Studerende fra psykologi, folkesundhed eller sociologi.
Følgegruppe:
Personer med viden om statslige styrelser, videnskabelige undersøgelser, FKU og
kulturforskelle.
Ledere fra relevante testforlag
og deres medarbejdere samt andre ophavsrettighedshavere.
Selve organisering er beskrevet i et diagram (bilag 6), der dels viser de involverede aktører og
interessenter, dels de opgaver, der skal løses. Opgaverne er udførligt beskrevet i bilag 3 og vist
tidsmæssigt i et GANTT-diagram (bilag 4). Omfanget af opgaverne og prissætningen fremgår af de
to budgetter i bilag 5. Der er ét budget for hver løsningspakke og disse er årsopdelte.
2.6.1 Prioritering af redskaber og rækkefølge i løsningspakkerne
Opdragsgiver har spurgt om det var muligt at lave en prioritering af de enkelte redskaber, der
indgår i løsningspakkerne. For eksempel, hvilket der skulle oversættes og tilpasses, hvis ikke alt
kunne realiseres, eller i hvilken tidslig rækkefølge redskaberne kunne oversættes og tilpasses, hvis
alt ikke kunne starte samtidigt. Vi ser os ikke i stand til at foretage en sådan prioritering på et
37
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
fagligt grundlag, idet psykologerne som gennemfører FKU nødvendigvis må have en
minimumspakke bestående af redskaber fra de tre hovedområder til rådighed, jf. selve opdraget
for forundersøgelsen.
Vi kan imidlertid pege på en række forhold, som vil være konsekvenser af, at projektet splittes
tidsligt op eller kun gennemføres delvist.
En delvis gennemførelse af projektet, hvor der ikke oversættes og tilpasses redskaber fra de tre
hovedtyper, vil betyde, at grønlandske forældre i Danmark, som skal gennemgå en FKU, vil ikke
blive stillet lige i forhold til danske forældre i Danmark i den samme situation, idet de grønlandske
forældre kun vil have mulighed for at blive vurderet indenfor et eller to af de tre hovedområder.
Således vil de grønlandske forældre stadigt stilles væsentligt dårligere end de danske forældre.
En tidslig forskudt gennemførelse af projektet, hvor der oversættes og tilpasses, indsamles data til
normer og validering samt gennemføres valideringer og fremstilling af normer, for ét redskab ad
gangen vil umiddelbart få to konsekvenser: 1) at grønlandske forældre i en længere periode må
undvære at blive vurderet på et ordentligt og fair grundlag sammenlignet med danske forældre. 2)
at det vil være stærkt fordyrende at gennemføre først en del af projektet, dernæst en anden del af
projekt, idet rejseaktiviteterne så skulle gentages. Som eksempel kan det nævnes. at der ifb med
dataindsamlingen til validering og normgenerering er indtænkt, at der i forhold til den (valgte)
kognitive test og SCL-90-R indsamles data i en samlet proces. Det betyder, at den samme forælder
så vidt muligt gennemfører både den kognitive test og SCL-90-R, idet det er sandsynligt, at det
kunne gøres
i samme session. Det betyder, at der for hver data case på to tests ”kun” skal
rekrutteres én forælder og ikke to, at kompensationen for deltagelse kun skal gives til en forælder
og ikke to, at rejseaktiviteten for den testende psykolog vil være mindre, osv. Desuden vil den
indtænkte indsamling af data med to tests i samme session betyde,
at projektet ”besværer”
færrest mulige personer. Hvis data i forhold til den kognitive test skal indhentes separat, vil de
økonomiske omkostningerne blive større end anslået i budgettet. Den opdelte indsamling vil øge
de økonomiske omkostninger ift kompensation til deltagende forældre til det dobbelte,
omkostningerne til rejser med mindst to tredjedele, osv. Desuden vil en opdelt eller tidsligt
forskudt dataindsamling betyde,
at projektet ”besværer” dobbelt så mange borgere i Grønland,
samt at indholdet i hvad der betragtes som beskyttede psykologiske redskaber spredes unødigt i
38
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
en lille befolkning. Dermed øges risikoen for at forældre, der senere skal gennem en FKU, allerede
har kendskab til testenes indhold, hvilket ikke er en ideel situation.
Samme logik gør sig gældende ift de to ikke-normbaserede redskaber (PDI og
observationsredskabet), da disse også forudsættes indsamlet sammen. Og her skal det desuden
indtænkes, at disse to redskaber skal bidrage i en gensidig kriterievalidering, hvorfor de ikke kan
være tidsforskudte og separate projekter.
Vi kan således
ikke anbefale,
hverken en delvis gennemførelse af projektet eller en tidsligt
forskudt gennemførelse af projektet. I forbindelse med de årsopdelte budgetter (bilag 5) vil vi
gerne gøre opmærksom på, at en stram økonomisk rammestyring baseret på faste midler til
bestemte perioder utilsigtet kunne komme til at spænde ben for projektets effektive
gennemførelse grundet de særlige grønlandske forhold (geografi, vejr, kommunikationsmidler,
bemanding, logistik, sprog). Økonomien derfor bør organiseres, så den er fleksibel hen over
årsgrænser og muliggør en smidig og hurtig proces for ikke at sætte projektet i stå i perioder og
dermed forsinke det unødigt.
2.6.2 Anbefaling vedr forperiode:
Vi anbefaler på baggrund af ovennævnte forhold, at der ved projektrealisering
indlægges en ”for-
periode” på 6 måneder til at få alle aftaler og kontraktlige forhold på plads mellem Bolig-
og
Socialstyrelsen, testforlag, andre ophavsrethavere, og den projektudførende part. Det er vores
erfaring, at der er mange detaljer i sådant arbejde, og det derfor tager tid. Vi anbefaler derfor
også, at SBST inden da har indgået en kontrakt med den/de projektudførende parter (leverandør),
så de kan deltage i dette arbejde, da det forudsætter indgående kendskab til redskaberne samt
forståelse for testforlagsbranchens eksistensvilkår. Planen som sådan lægger op til en intensiv
indsats i præprojekt perioden for at undgå for at undgå forsinkelser, som kan undgås ved rettidig
omhu. Grundet de geografiske og vejrmæssige forhold i Grønland, som kan være kilder til
forsinkelser udover, at det altid er forventeligt med forsinkelser i et så omfattende projekt,
anbefaler vi stærkt, at der indtænkes en sådan tidsmæssig og økonomisk buffer på 6 måneder for
kerne-aktører i projektet, dvs. projektleder og faglige ledere.
Vi håber, at et
delt ejerskab
med grønlandske institutioner om opgaven, vil
skabe en goodwill,
så
projektet nyder fremme blandt almindelige grønlændere, der skal lade sig teste, og som
39
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
forhåbentlig ser deres indsats som meningsfuld og hjælpsom ift udsatte medborgere i Danmark.
Fortsatte testninger af grønlandske forældre i Danmark med danske test kunne skabe et backlash,
som kunne skade den beskrevne projekt gennem de sociale medier. Derfor er det vigtigt, at der er
rene, klare linjer om projektet, at det gennemføres som planlagt, og at grønlandske institutioner,
politikere og enkeltpersoner
aktivt bakker op om projektet,
og at forbehold og betænkeligheder
mødes og tilgodeses, hvor der er muligt.
2.6.3
Implementering i Danmark efter testarbejdet er afsluttet
a) Forventede omkostninger ved fremtidig anvendelse af de nye grønlandske test,
Det er ifølge de testforlag, vi har været i kontakt med, vigtigt at de endelige grønlandske versioner
af de tests og redskaber, hvor testforlag har retten til salg i Danmark, Grønland og Færøerne,
prismæssigt kommer til at ligge på niveau med de tilsvarende danske redskaber, for på denne
måde at sikre at de kommer i anvendelse. Ved forundersøgelsens afslutning, vurderer vi baseret
på det samlede sæt af oplysninger, at det vil være realisabelt at grønlandske versioner efter
projektets afslutning vil kunne bringes i anvendelse til FKU med samme kvalitet og prisniveau som
de danske. Således i nutidige priser uden moms for de nye redskaber (jf. bilag 5):
Løsningspakke A:
Leiter-3 ca. 11.250,- per testkit, og løbende udgift på ca. 937,- kr. pr 10 responsbøger og
registreringsskemaer.
SCL-90-R ca. 1445,- for et testkit, og en løbende udgift på ca. 320 kr. pr 10 spørgeskemaer og
registreringsark. Et alternativ kunne være en digital platform med en årlig licens aftale (9.995 kr.
årligt), og der afregnes 30,- kr. pr anvendt test.
Med hensyn til de resterende to redskaber (PDI og et grønlandsk observationsredskab), som ikke
er ejet af et testforlag, skal der findes en ordning om hvordan materialerne stilles til rådighed for
psykologer, og der skal udvikles en certificeringsordning i form af kurser.
Løsningspakke B:
RIAS ca. 3.600,- kr. per fuldt testkit, og løbende udgift på ca. 230,- kr. pr 10 registreringsark.
40
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
For SCL-90-R, PDI og observation af samspil er materiale udgifter de samme som for
løsningspakke
A.
b) Forventede omkostninger ved oplæring og træning i Danmark.
Ud over udgifter til de nye test og redskaber vil der være udgifter til kurser for psykologer og tolke
i Danmark. Vi forestiller os, at der afholdes et ugekursus hvert andet år i alt tre gange i en af de
største danske byer for psykologer og grønlandske tolke sammen. Kurset vil indebære en oplæring
i testene og en samarbejdstræning mellem tolke og psykologer samt træning i scoringsprocedurer
og kendskab til de nye grønlandske normer og den grønlandske kultur. Et kursus for 20 deltagere
(�½ psykologer, �½ tolke) vil koste 75.000 i løn til instruktører, 20.000 til afholdelse, 80.000 for
overnatning og 100.000 for efterfølgende certificering. Det forudsættes, at deltagerne kan få
tjenestefri med løn til deltagelse, hvis de er lønmodtagere.
41
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Appendiksliste:
1 Redskaber anvendt pr. psykolog
2 Alle redskaber rapporteret som anvendt til FKU (forældreredskaber)
3 Oversigt over de 29 redskaber som der indgår i kvalitetsbarometeret
4 Vurdering af de 29 redskaber vha. kvalitetsbarometer
5 Inddragelse af danske og grønlandske psykologer i vurderingsprocessen
Bilagsliste:
Bilag 1: Metoder og proces
Bilag 2. Detaljeret beskrivelse af de 29 redskaber
Bilag 3: Oversigt over trin og opgaver i løsningspakkerne
Bilag 4: GANTT-diagram over arbejdsprocesserne
Bilag 5: Budget
Bilag 6: Organisationsdiagram
Bilag 7: Tentativ beskrivelse af Hogrefe Danmarks støtte til udarbejdelse af RIAS på
grønlandsk
Bilag 8: Kort over byer og bygder samt flyveruter i Grønland
42
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 46
Offentligt
Bilag 1
–
Metoder og proces
Forundersøgelsen omfattede en undersøgelse og beskrivelse af muligheder, begrænsninger og
omkostninger forbundet med oversættelse, kulturtilpasning og kvalitetssikring af forskellige
psykologiske tests og/eller redskaber, der kan bruges i forældrekompetenceundersøgelser af
forældre med grønlandsk baggrund. Det var præciseret at der med kvalitet mentes den
forventelige validitet og reliabilitet af den oversatte/kulturtilpassede test og/eller redskaber
anvendt på personer med grønlandsk baggrund. Dvs. om den oversatte/kulturtilpassede test
og/eller redskaber forventet vil måle den samme egenskab som den oprindelige, samt om testen
forventet vil måle lige godt på tværs af den etnisk danske og den grønlandske population. Dette
betød at der var en række opmærksomhedspunkter og udfordringer i opgaven, som skulle belyses
og løses.
Konkret var det ønsket, at forundersøgelsen skulle beskrive 2-4 løsningsforslag, som tog højde
for/behandlede disse opmærksomhedspunkter og udfordringer. Forundersøgelsen og
løsningsforslagene skulle beskrive, hvilke konkrete tests og/eller redskaber der ville kunne
oversættes, kulturtilpasses og kvalitetssikres til brug for forældrekompetenceundersøgelser af
forældre med grønlandsk baggrund. Forundersøgelsen skulle udgøre et beslutningsgrundlag for
det videre arbejde med tilpasning af tests og/eller redskaber.
Forundersøgelsen bestod således af to overordnede delopgaver:
1. Afgrænsning og kortlægning af de tests og redskaber, der almindeligvis bruges i Danmark ifm.
forældrekompetenceundersøgelser, og
2. Beskrivelse af mulige løsningsforslag.
Afgrænsningen, herunder kortlægningen, skulle indeholde tests eller redskaber fra hver af de tre
hovedgrupper, som psykologiske tests og redskaber kan opdeles i jf. Social- og Boligstyrelsens
retningslinjer for forældrekompetenceundersøgelser:
a. Metoder til testning og afdækning af kognitive funktioner, herunder begavelse og
funktionsniveau samt fleksibilitet, opmærksomhed og andre eksekutive funktioner.
b. Metoder til testning og afdækning af personlighedsfunktioner, herunder affektregulering,
forsvarsmekanismer, indlevelsesevne mv.
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
c. Metoder til observationer af samspil, som bidrager med afdækning af temaer i
interaktionen mellem forældrene og barnet, herunder struktur, afstemning og gensidighed.
1. Afgrænsning og kortlægning
Kortlægningen af hvilke tests og redskaber, der almindeligvis bruges i Danmark ifm.
forældrekompetenceundersøgelser blev gennemført i samarbejde med Dansk Psykologforening
(DP). Vi designede en survey, som spurgte til hvilke test, redskaber og metoder, inden for de tre
ovennævnte hovedkategorier (A, B og C, side 4), som den enkelte psykolog anvendte til
forældrekompetenceundersøgelser, og om de anvendte metoder udover disse. DP gennemførte
surveyundersøgelsen blandt relevante medlemmer, hvilket var ca 60 børne-sagkyndige
psykologer. Surveyen blev gennemført i maj 2024 med en to ugers svarfrist, fulgt op af en enkelt
rykkerskrivelse. DP formidlede survey-resultaterne anonymt til os. Resultaterne af surveyen
fremgår af appendiks 2
–
4, hvor det fremgår mange og hvilke forskellige tests og metoder, den
enkelte psykolog anvender i forbindelse med FKU, hvor mange psykologer, der anvender en enkelt
test, redskab, metode, 2, 3 og så fremdeles indenfor hver af de tre hovedgrupper (A, B og C), og
hvor stor en andel af psykologerne som anvender hver enkelt test eller redskab i deres FKU.
Resultaterne fra survey undersøgelsen dannede grundlag for en nærmere gennemgang og
vurdering med henblik på at udvælge redskaber, som var velegnede at bruge med grønlandske
forældre. Det drejede sig om test, redskaber og metoder, som blev anvendt til FKU af mindst 3
psykologer (7% af dem som havde svaret) blev udvalgt, dvs. 29 test, redskaber og metoder.
1.1 Gennemgang og vurdering
For at kunne gennemgå og vurdere de 29 test, redskaber og metoder, som blev identificeret via
den indledende survey, fremskaffede vi med hjælp fra testforlag og andre ophavsrettighedshavere
dem vi ikke selv var i besiddelse af i forvejen. Desuden søgte vi yderligere informationer via
hjemmesider, hos ophavsrettighedshavere samt videnskabelige artikler om redskaberne.
Informationen blev systematiseret i forhold til hvilket forlag der forhandler redskaberne, pris for
indkøb, løbende udgifter ved brug, certificering i redskabet, hvad der specifikt måles og vurderes,
redskabets opbygning, oprindelse, hvordan det er valideret, hvordan det (evt.) er valideret i dansk
2
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
kontekst og/eller ift. indfødte befolkninger i international kontekst (dvs. egnethed), psykometriske
egenskaber; validitetsresultater, reliabilitet, fairness/undersøgelse af bias ift. undergrupper samt
tilgængelighed af normmateriale. Dette resulterede i en oversigtstabel (appendiks 2) og
detaljerede beskrivelser med litteraturreferencer for hvert enkelt redskab (bilag 2).
Vi udviklede desuden et kvalitetsbarometer med henblik på at kunne vurdere de 29 tests,
redskaber og metoder. Kvalitetsbarometerets parametre reflekterede en række psykometriske og
andre kvalitetsforhold, under hensyntagen til at ikke alle typer af redskaber ville kunne opfylde
alle disse parametre. Derfor blev der heller ikke sat en fast grænseværdi som skulle nås (jf.
appendiks 4) Fire af parametrene skulle dog være opfyldt: At redskabet blev brugt af danske
psykologer i forbindelse med FKU. At redskabet skulle kunne oversættes og/eller tilpasses til
grønlandsk sprog/kultur? At redskabet skulle kunne administreres af psykolog på en måde, så tolk
læser op fra faste tekster på grønlandsk og oversætter svar til dansk tilbage til psykologen. Og at
redskabet skulle måle/vurdere konstruktion(er) med relevans for forældrekompetence for bred
gruppe af forældre. Resultatet af vurderingen af de 29 test, redskaber og metoder ved hjælp af
kvalitetsbarometeret er gengivet i appendiks 4.
Som det sidste opstillede vi to løsningspakker indeholdende de test, redskaber og metoder, som
blev bedømt til at være de bedst egnede til opdragets formål. Ligeledes beskrev vi de trin og
opgaver der ligger i realisering af et projekt til oversættelse og kulturel tilpasning af de redskaber,
der er indeholdt i løsningspakkerne, med angivelse af roller og anbefalede faglig ekspertise hos de
udførende parter (oversigt over trin og opgaver i løsningspakkerne i bilag 3), og opstillede et
budget for projektet (bilag 5).
3
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0099.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 46
Offentligt
Bilag 2 – Detaljeret beskrivelse af redskaber
Forundersøgelse af psykologiske tests og redskaber til oversættelse og
kulturtilpasning til grønlandsk
Forundersøgelse af psykologiske tests og redskaber til oversættelse og kulturel tilpasning til
grønlandsk
2024
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Indholdsfortegnelse
Metoder inden for det kognitive område/funktionsniveau
.......................................................................................
7
Wechsler Adult Intelligence Scale (WAIS)
.....................................................................................................................
7
Kort beskrivelse
........................................................................................................................................................
7
Krav ift. oplæring/uddannelse
.................................................................................................................................
7
Pris
............................................................................................................................................................................
7
Manual, findes der en dansk version?
.....................................................................................................................
7
Scoringsnøgle
............................................................................................................................................................
8
Valideringspopulation og psykometriske forhold
....................................................................................................
8
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
.............................................................................................
9
Hjemmesider
............................................................................................................................................................
9
Reynolds Intellectual Assessment Scales (RIAS)
.........................................................................................................
10
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
10
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
10
Pris
..........................................................................................................................................................................
10
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
10
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
10
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
10
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
12
Hjemmesider
..........................................................................................................................................................
12
Rey Complex Figure Test and Recognition Trial (RCFT)
...............................................................................................
13
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
13
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
13
Pris
..........................................................................................................................................................................
13
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
13
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
13
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
13
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
14
Hjemmesider
..........................................................................................................................................................
14
Behavior Rating Inventory of Executive Function – Voksne (BRIEF-V)
.......................................................................
15
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
15
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
15
Pris
..........................................................................................................................................................................
15
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
15
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
15
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
15
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
16
Hjemmesider
..........................................................................................................................................................
16
Raven’s 2......................................................................................................................................................................
17
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
17
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
17
Pris
..........................................................................................................................................................................
17
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
17
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
17
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
18
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
20
Hjemmesider
..........................................................................................................................................................
20
D2-R
.............................................................................................................................................................................
22
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
22
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
22
Pris
..........................................................................................................................................................................
22
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
22
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
22
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
22
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
23
Hjemmesider
..........................................................................................................................................................
23
Delis-Kaplan Executive Function System (D-KEFS)
......................................................................................................
24
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
24
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
24
Pris
..........................................................................................................................................................................
24
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
24
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
24
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
25
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
27
Hjemmesider
..........................................................................................................................................................
27
Leiter-3
.........................................................................................................................................................................
28
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
28
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
28
Pris
..........................................................................................................................................................................
28
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
28
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
28
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
28
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
29
Hjemmesider
..........................................................................................................................................................
29
Metoder inden for det personlighedsmæssige og sociale område/funktionsniveau................................................. 30
Thematic Apperception Test (TAT)...............................................................................................................................
30
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
30
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
30
Pris
..........................................................................................................................................................................
30
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
30
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
30
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
30
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
32
Hjemmesider
..........................................................................................................................................................
32
Rorschachtest
..............................................................................................................................................................
33
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
33
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
33
Pris
..........................................................................................................................................................................
33
2
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
33
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
33
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
33
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
35
Hjemmesider
..........................................................................................................................................................
35
Adult Attachment Interview (AAI)...............................................................................................................................
36
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
36
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
36
Pris
..........................................................................................................................................................................
36
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
36
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
36
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
36
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
38
Hjemmesider
..........................................................................................................................................................
38
Parent Development Interview (PDI-full eller PDI-short)
...........................................................................................
39
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
39
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
39
Pris
..........................................................................................................................................................................
39
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
39
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
40
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
40
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
41
Hjemmesider
..........................................................................................................................................................
41
Pregnancy Interview (PI)
.............................................................................................................................................
42
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
42
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
42
Pris
..........................................................................................................................................................................
42
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
42
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
42
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
42
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
43
NEO Personality Inventory (NEO-PI)
...........................................................................................................................
44
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
44
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
44
Pris
..........................................................................................................................................................................
44
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
44
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
44
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
45
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
46
Hjemmesider
..........................................................................................................................................................
46
Levels of Emotional Awareness (LEAS)
.......................................................................................................................
47
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
47
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
47
Pris
..........................................................................................................................................................................
47
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
47
3
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
47
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
48
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
50
Hjemmesider
..........................................................................................................................................................
50
Minnesota Multiphasic Personality Inventory (MMPI)
..............................................................................................
51
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
51
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
51
Pris
..........................................................................................................................................................................
51
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
51
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
51
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
51
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
52
Dimensional Assessment of Personal Pathology (DAPP-BQ)
.....................................................................................
54
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
54
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
54
Pris
..........................................................................................................................................................................
54
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
54
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
54
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
55
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
55
Reading the Mind in the Eyes (RME)
...........................................................................................................................
57
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
57
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
57
Pris
..........................................................................................................................................................................
57
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
57
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
57
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
58
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
60
The Structured Clinical Interview for DSM-5 (SCID-5-PD)
...........................................................................................
62
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
62
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
62
Pris
..........................................................................................................................................................................
62
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
62
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
62
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
62
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
64
Parenting Stress Index (PSI)
........................................................................................................................................
65
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
65
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
65
Pris
..........................................................................................................................................................................
65
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
65
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
65
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
65
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
67
Millon Clinical Multiaxial Inventory (MCMI-III)
..........................................................................................................
68
4
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
68
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
68
Pris
..........................................................................................................................................................................
68
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
68
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
68
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
69
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
70
Personality Assessment Inventory (PAI)
.....................................................................................................................
72
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
72
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
72
Pris
..........................................................................................................................................................................
72
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
72
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
72
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
72
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
74
Social Responsiveness Scale (SRS-2)
...........................................................................................................................
75
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
75
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
75
Pris
..........................................................................................................................................................................
75
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
75
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
76
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
76
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
76
Adaptive Behavior Assessment System (ABAS)
..........................................................................................................
78
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
78
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
78
Pris
..........................................................................................................................................................................
78
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
78
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
79
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
79
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
79
Structured Interview for the Five-Factor Model of Personality (SIFFM)
....................................................................
80
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
80
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
80
Pris
..........................................................................................................................................................................
80
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
80
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
80
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
80
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
82
Adult Attachment Projective (AAP)
.............................................................................................................................
83
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
83
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
83
Pris
..........................................................................................................................................................................
83
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
83
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
83
5
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
83
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
85
Symptom Checklist 90 (SCL-90-R)
................................................................................................................................
86
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
86
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
86
Pris
..........................................................................................................................................................................
86
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
86
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
87
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
87
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
89
Rotters sætningsfuldendelsestest
...............................................................................................................................
90
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
90
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
90
Pris
..........................................................................................................................................................................
90
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
90
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
90
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
91
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
92
Hjemmesider
..........................................................................................................................................................
92
Metoder til observation
.........................................................................................................................................
93
Marschak Interaction Method of Psychometrics (MIM-P)
.........................................................................................
93
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
93
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
93
Pris
..........................................................................................................................................................................
93
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
93
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
94
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
94
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
95
Hjemmesider
..........................................................................................................................................................
96
Parent-Child – Early Relational Assessment (PC-ERA)
................................................................................................
97
Kort beskrivelse
......................................................................................................................................................
97
Krav ift. oplæring/uddannelse
...............................................................................................................................
97
Pris
..........................................................................................................................................................................
97
Manual, findes der en dansk version?
...................................................................................................................
97
Scoringsnøgle
..........................................................................................................................................................
97
Valideringspopulation og psykometriske forhold
..................................................................................................
97
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
...........................................................................................
98
Hjemmesider
..........................................................................................................................................................
98
6
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Metoder inden for det kognitive område/funktionsniveau
Wechsler Adult Intelligence Scale (WAIS)
Kort beskrivelse
WAIS-IV er den fjerde, reviderede version af denne klassiske Wechsler-skala til vurdering af unges
og voksnes kognitive evner. Testen anvendes til unge og voksne i alderen 16-90 år.
Strukturen i testen er baseret på en inddeling af de ti kernedelprøver og fem supplerende
delprøver i fire indeks: Verbal Forståelse (VFI), Perceptuel Ræsonnering (PRI), Arbejdshukommelse
(AI) og Forarbejdningshastighed (FI).
- VFI består af kernedelprøverne Ligheder, Ordforråd og Information samt den supplerende
delprøve Omtanke.
- PRI består af kernedelprøverne Blokmønstre, Matricer og Visuelle puslespil samt de
supplerende delprøver Figurvægte og Billedfuldendelse.
- AI består af kernedelprøverne Talspændvidde og Regning samt den supplerende delprøve
Bogstav-tal rangordning.
- FI består af kernedelprøverne Symbolsøgning og Kodning samt den supplerende delprøve
Udstregning.
Man kan både beregne en IQ for hele skalaen og en IQ for det supplerende mål, General Ability
Index (GAI). GAI er et sammensat mål for kognitive evner, som er mindre sensitiv for indflydelse fra
arbejdshukommelse og forarbejdningshastighed.
Man kan derudover beregne forskellige processcores for delprøverne Blokmønstre, Talspændvidde
og Bogstav-tal rangordning. Disse scores giver information om hvilke kognitive processer, der
bidrager til præstationen i de respektive delprøver.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Det er et krav, at man er psykolog, for at man må administrere testen.
Der udbydes et kursus i Aalborg til psykologer og kandidatstuderende i psykologi.
Pris
Et komplet WAIS-IV sæt koster 19.440 kr. + moms, og derudover koster et scoringsprogram 7.480
kr. + moms.
Dermed er den samlede pris 26.920 kr. + moms.
Kurset i Aalborg til psykologer og kandidatstuderende i psykologi koster 4.695 kr.
Manual, findes der en dansk version?
Ja, manualen kan købes i en dansk version hos Pearson.
7
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Scoringsnøgle
Scoringsnøglen findes også på dansk hos Pearson.
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Benson, N., Hulac, D. M & Kranzler, J. H. (2010). Independent Examination of the Wechsler Adult
Intelligence Scale – Fourth Edition (WAIS-IV): What Does the WAIS-IV Measure?
Psychological
Assessment, 22(1),
121-130.
- Studiet har undersøgt anvendelsen af WAIS-IV ved at analysere dens faktorstruktur, evne til
måling af kognitiv funktion samt konsistens på tværs af aldersgrupper.
Resultaterne indikerede, at en struktur baseret på Cattell-Horn-Carroll-teori bedre kan
forklare testpræstationen end standardscoringsstrukturen i WAIS-IV. Derudover viste
resultaterne, at WAIS–IV måler flere evner, herunder verbal forståelse, flydende intelligens,
visuel behandling og kvantitativ ræsonnering. Studiet har også fundet, at
scoringsstrukturen ikke er invariant på tværs af alder. Dette indikerer, at testresultaterne
kan have forskellige betydninger på tværs af aldersgrupper.
Selvom der er begrænsninger i studiet, repræsenterer det et vigtigt bidrag til forståelsen af
WAIS-IV's faktorstruktur og dens anvendelighed på tværs af aldersgrupper. Yderligere
forskning er dog nødvendig for at bekræfte disse fund.
Climie, E. A. & Rostad, K. (2011). Test Review.
Journal of Psychoeducational Assessment 29(6)
581–
586.
- Teksten giver en grundig beskrivelse af WAIS-IV i forhold til opbygning, scoring osv.
Studiet understreger, at WAIS-IV viser stærk reliabilitet og validitet på tværs af de forskellige
delprøver og sammensatte scores. Testens konstruktioner og standardisering følger strenge
standarder, hvilket sikrer, at testen kan bruges til vurdering af intellektuel funktion.
Intern konsistent, test-retest reliabilitet og interrater reliabilitet ligger alle inden for det
acceptable til der fremragende område, og derfor vurderes WAIS-IV at være et robust
værktøj til vurdering af intelligens hos voksne.
Hartman, D. E. (2009). Wechsler Adult Intelligence Scale IV (WAIS IV): Return of the Gold Standard.
Applied Neuropsychology, 16(1),
85-75.
- WAIS-IV bliver beskrevet som guldstandarden inden for vurdering af intelligens.
WAIS-IV er designet til at være både valid og reliabel. Validiteten understøttes af dens
teoretiske tilpasning til moderne begreber, og derudover indikerer korrelationer med andre
intelligenstests høj konvergerende validitet. Reliabiliteten sikres gennem en bred og
repræsentativ normering ud fra den amerikanske befolkning, præcise instruktioner og
reduceret variabilitet i udførelsen af testen.
8
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0108.png
Roivainen, E. (2019). European and American WAIS IV norms: Cross-national differences in
perceptual reasoning, processing speed and working memory subtest scores.
Scandinavian Journal
of Psychology, 60,
513–519.
- Denne undersøgelse har analyseret otte delprøver fra WAIS-IV, og disse er: blokmønstre,
visuelle puslespil, matricer, kodning, symbolsøgning, talspændvidde, bogstav-tal
rangordning og billedfuldendelse. Delprøverne er valgt, da de er identiske i de nationale
testudgaver, der indgår i undersøgelsen. De testudgaver, der indgår i undersøgelsen, er fra
USA, Finland, Tyskland, Sverige, Danmark og Norge. Personerne i undersøgelsen er 16-69 år.
Undersøgelsen bekræfter tidligere studier, der har fundet, at europæiske samples har
højere scores i ræsonneringstests, mens amerikanere scorer højere i arbejdshukommelse
og behandlingstid. Disse forskelle kan ikke udelukkende forklares med generel intelligens,
men må også forklares ud fra forskelle i sprog, tilgange til testudførelse, uddannelse, Flynn-
effekten og genetiske faktorer.
Studiet understreger, at resultaterne har stor relevans for klinikere, der bruger tests med
udenlandske normer, da der kan opstå misvisende konklusioner, hvis normerne ikke er
kulturelt og sprogligt tilpassede.
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
Benson, N., Hulac, D. M & Kranzler, J. H. (2010). Independent Examination of the Wechsler
Adult Intelligence Scale – Fourth Edition (WAIS-IV): What Does the WAIS-IV Measure?
Psychological Assessment, 22(1),
121-130.
Climie, E. A. & Rostad, K. (2011). Test Review.
Journal of Psychoeducational Assessment
29(6)
581–586.
Hartman, D. E. (2009). Wechsler Adult Intelligence Scale IV (WAIS IV): Return of the Gold
Standard.
Applied Neuropsychology, 16(1),
85-75.
Roivainen, E. (2019). European and American WAIS IV norms: Cross-national differences in
perceptual reasoning, processing speed and working memory subtest scores.
Scandinavian
Journal of Psychology, 60,
513–519.
-
-
-
Hjemmesider
-
-
https://www.pearsonclinical.dk/wais-iv
https://fuaalborg.dk/aalborg/program/psykologi/wais-iv-assessment-af-intelligens-2411-
160
9
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Reynolds Intellectual Assessment Scales (RIAS)
Kort beskrivelse
RIAS er en IQ-test med nye danske normer, der er baseret på 958 børn og voksne i alderen 3-99 år.
Herunder er 267 voksne.
Testen består af to delprøver til måling af verbal IQ og to delprøver til måling af nonverbal IQ. De
fire delprøver giver tilsammen en IQ-score for det generelle intelligensniveau.
Hukommelsesfunktion kan måles gennem to yderligere delprøver, der måler henholdsvis verbal og
nonverbal korttidshukommelse.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Det er et krav, at man er psykolog, for at man må udføre testen.
Pris
Et komplet RIAS-sæt koster 3.600 kr. + moms (sættet indeholder ti registreringsskemaer, så der skal
købes flere registreringsskemaer løbende).
Manual, findes der en dansk version?
Ja, manualen kan købes i en dansk version hos Hogrefe.
Scoringsnøgle
Scoringsnøglen er en del af det komplette RIAS-sæt, der kan købes hos Hogrefe.
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Andrews, J. J. W. (2007). Test Reviews: Reynolds Intellectual Assessment Scales.
Journal of
Psychoeducational Assessment, 25(4),
402-408.
- RIAS er blevet standardiseret på et stort, repræsentativt amerikansk sample bestående af
2.438 deltagere fra 3-94 år. Dataindsamlingen fandt sted fra 1999 til 2002 og omfattede en
bred demografisk repræsentation.
RIAS har vist en stærk pålidelighed og validitet gennem omfattende undersøgelser. Studier
har vist konsistent måling af de psykologiske faktorer, der er repræsenteret i testen.
Derudover er der korrelationer med andre intelligenstests som WISC-III og WAIS-III, hvilket
understreger stærke konvergente validitetsresultater. RIAS har også god forudsigende
validitet for akademiske præstationer.
Samlet set er RIAS en pålidelig og valid måling af intelligens, der er velegnet til både kliniske
og uddannelsesmæssige formål. Det anbefales, at der laves yderligere forskning for at
10
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
validere dens brug i forskellige befolkningsgrupper. RIAS' potentiale for international
anvendelse understreges, og der anbefales normering af testen i andre lande for at øge
dens anvendelighed globalt.
Gygi, J. T., Fux, E., Grob, A. & Hagmann-von Arx, P. (2016). Measurement Invariance and Latent
Mean Differences in the Reynolds Intellectual Assessment Scales (RIAS): Does the German Version
of the RIAS Allow a Valid Assessment of Individuals with a Migration Background?
PLoS ONE,
11(11).
- Undersøgelsen har vurderet måleinvarians i den tyske version af RIAS mellem individer med
og uden migrationsbaggrund. Der var 632 deltagere i undersøgelsen, hvor halvdelen havde
en migrationsbaggrund, og den anden halvdel havde ikke. Kønsfordelingen var 48% kvinder
og 52% mænd.
Studiet har vist, at to-faktorstrukturen, der består af faktorerne verbal intelligens og
nonverbal intelligens, er invariant på tværs af grupper, mens en-faktorstrukturen, der ser på
generel intelligens (og omfatter alle fire subtests), ikke er det. Dette indikerer, at når man
sammenligner RIAS-scorer for individer med og uden migrationsbaggrund, bør fokus være
på verbal intelligens og nonverbal intelligens frem for den generelle intelligens.
Studiet påpeger, at de lavere scores for individer med migrationsbaggrund kan skyldes
sprogbarrierer og kulturelle forskelle, og derfor vil en dynamisk testtilgang, som er tilpasset
disse forskelle, give en mere retfærdig vurdering af intelligens.
Studiet understreger, at det er vigtigt at tolke resultaterne fra RIAS med forsigtighed, og der
bør tages højde for migrationsbaggrund samt kulturelle, miljømæssige og sociale faktorer.
Nelson, J. M. & Canivez, G. L. (2012). Examination of the Structural, Convergent, and Incremental
Validity of the Reynolds Intellectual Assessment Scales (RIAS) With a Clinical Sample.
Psychological
Assessment, 24(1),
129-140.
- Studiet bygger på et sample bestående af unge og voksne, der er henvist til psykologiske
vurderinger ved en uddannelsesbaseret klinik.
Studiet anbefaler, at resultaterne ved RIAS primært skal tolkes gennem en en-faktorstruktur
frem for en to-faktorstruktur. Denne en-faktormodel er vurderet at være bedst til at
beskrive den generelle intelligens.
Studiet har begrænsninger i forhold til sammensætningen af samplet, der ikke er hverken
etnisk eller geografisk repræsentativt for USA generelt. Deltagerne var primært en klinisk
gruppe med psykiske lidelser, hvilket begrænser generaliserbarheden.
Fremtidig forskning skal fokusere mere på mangfoldige sammensætninger af samples.
Nelson, J. M, Canivez, G. L, Lindstrom, W. & Hatt, C. V. (2007). Higher-order exploratory factor
analysis of the Reynolds Intellectual Assessment Scales with a referred sample.
Journal of School
Psychology, 45,
439-456.
11
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0111.png
-
Dette studier indikerer, at RIAS primært bør anvendes til at estimere generel intelligens. Der
er dog en begrænsning i studiet grundet sammensætningen af samplet, der består af
studerende, der er blevet henvist til vurdering af deres kvalifikationer til
undervisningstilbud udover almindelig undervisning.
Studiet fremhæver RIAS som en nyttig, tidsbesparende og økonomisk effektiv måling af
intelligens.
Der påpeges, at fremtidig forskning bør fokusere på at validere RIAS i mere forskelligartede
populationer, og derudover undersøge den langsigtede stabilitet og forudsigelighed i
forhold til uddannelsesmæssige og kognitive resultater.
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
-
Andrews, J. J. W. (2007). Test Reviews: Reynolds Intellectual Assessment Scales.
Journal of
Psychoeducational Assessment, 25(4),
402-408.
Gygi, J. T., Fux, E., Grob, A. & Hagmann-von Arx, P. (2016). Measurement Invariance and
Latent Mean Differences in the Reynolds Intellectual Assessment Scales (RIAS): Does the
German Version of the RIAS Allow a Valid Assessment of Individuals with a Migration
Background?
PLoS ONE, 11(11).
Nelson, J. M. & Canivez, G. L. (2012). Examination of the Structural, Convergent, and
Incremental Validity of the Reynolds Intellectual Assessment Scales (RIAS) With a Clinical
Sample.
Psychological Assessment, 24(1),
129-140.
Nelson, J. M, Canivez, G. L, Lindstrom, W. & Hatt, C. V. (2007). Higher-order exploratory
factor analysis of the Reynolds Intellectual Assessment Scales with a referred sample.
Journal of School Psychology, 45,
439-456.
-
-
Hjemmesider
-
https://www.hogrefe.com/dk/shop/reynolds-intellectual-assessment-scales-rist-
screening.html
12
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Rey Complex Figure Test and Recognition Trial (RCFT)
Kort beskrivelse
Formålet med testen er at vurdere specifikke kognitive funktioner hos børn og voksne. Testen
anvendes mere specifikt til følgende:
- Vurdering af konstruktionelle færdigheder og visuospatial hukommelse
- Diskriminering mellem hjerneskadede patienter og normale kontrolpersoner
- Skelnen mellem hukommelsesproblemer og dårlige præstationer, der skyldes motoriske
vanskeligheder
- Skelnen mellem hukommelsesbesværede patienter, der kan klare sig i eget hjem, og dem,
der ikke kan
- Diagnosticering af psykiatriske lidelser
Testen omfatter fire dele, som alle tager udgangspunkt i testmaterialet, der består af en kompleks,
geometrisk figur. Den første del indebærer at kopiere figuren, i anden del fjernes figuren og så skal
den gengives efter hukommelsen. Efter en halv times pause er del 3, hvor forsinket genkaldelse
testes ved at figuren igen skal tegnes ud fra hukommelse. Til sidst vises et sæt af 24 delfigurer,
hvoraf 12 hører til den oprindelige figur, og disse skal udpeges.
Testen er standardiseret i USA i 1995 på 500 børn og 600 voksne.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Psykologer, læger og personer med en kandidat i pædagogisk psykolog må udføre denne test.
Pris
Et komplet sæt hos Hogrefe koster 3.980 kr. + moms.
Testhæfterne koster 480 kr. + moms for ti stk., hvilket skal købes løbende.
Manual, findes der en dansk version?
Nej, Hogrefe sælger kun en amerikansk version.
Scoringsnøgle
Scoringsnøglen følger med i det komplette sæt fra Hogrefe.
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Tsatali, M., Avdikou, K., Gialaouzidis, M., Minopoulou, D., Emmanouel, A., Kouroundi, E. & Tsolaki,
M. (2022). The discriminant validity of Rey Complex Figure Test (RCFT) in subjective cognitive
decline, mild cognitive impairment (multiple domain) and Alzheimer’s disease dementia (ADD;
13
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0113.png
mild stage) in Greek older adults.
Applied Neuropsychology: Adult,
DOI:
10.1080/23279095.2022.2037089.
- Dette studie har undersøgt RCFT’s evne til at skelne mellem forskellige stadier af kognitiv
svækkelse hos ældre voksne.
RCFT viser tilfredsstillende følsomhed i at identificere personer med mild Alzheimers
sygdom, hvilket indikerer, at testen er nyttig til at påvise kognitive defekter.
Specificitetsscoren var dog moderat, og derfor kan der sættes spørgsmålstegn ved, om
RCFT kan anvendes til at differentiere mellem sygdomme.
Kopieringsdelen i testen viste en lav specificitet mellem personer med subjektiv kognitiv
tilbagegang og dem med mild kognitiv svækkelse, hvorfor det er svært at skelne disse
baseret på denne delprøve af RCFT.
RCFT viste god følsomhed og specificitet i at skelne mellem subjektiv kognitiv tilbagegang
og mild Alzheimers sygdom.
Wilson, N. & Batchelor, J. (2015). Examining Rey Complex Figure Test Organization in Healthy
Adults.
Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology, 37(10),
1052-1061.
- Dette er et studie med 57 universitetsstuderende i alderen 18-34 år (alle er
førsteårsstuderende i psykologi). Studiet ønskede at undersøge, hvordan raske voksne
organiserer og kopierer i RCFT, og hvordan individuelle forskelle i global og lokal visuel
behandling kan påvirke denne kopiorganisering.
Resultaterne indikerer at kopiorganiseringen varierer meget, og at denne skal tolkes som en
individuel faktor og ikke en diagnostisk indikator.
Samplet var meget begrænset i studiet, hvilket påvirker generaliserbarheden. Derudover
indgik der kun engelsktalende personer i studiet, hvilket udelukker kulturelle påvirkninger.
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
Tsatali, M., Avdikou, K., Gialaouzidis, M., Minopoulou, D., Emmanouel, A., Kouroundi, E. &
Tsolaki, M. (2022). The discriminant validity of Rey Complex Figure Test (RCFT) in subjective
cognitive decline, mild cognitive impairment (multiple domain) and Alzheimer’s disease
dementia (ADD; mild stage) in Greek older adults.
Applied Neuropsychology: Adult,
DOI:
10.1080/23279095.2022.2037089.
Wilson, N. & Batchelor, J. (2015). Examining Rey Complex Figure Test Organization in
Healthy Adults.
Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology, 37(10),
1052-1061.
-
Hjemmesider
-
https://www.hogrefe.com/dk/shop/rey-complex-figure-test-and-recognition-trial.html
14
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Behavior Rating Inventory of Executive Function – Voksne (BRIEF-V)
Kort beskrivelse
BRIEF-V anvendes til vurdering af eksekutive funktioner hos voksne gennem to spørgeskemaer
med 75 udsagn i hver. Det ene er et selvrapporteringsskema, og det andet skal besvares af en, der
kender klienten godt. BRIEF-V er velegnet til vurdering af voksne med eksekutive vanskeligheder.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Hogrefe skriver, at psykologer, læger og personer med en kandidat i pædagogisk psykolog må
udføre denne test.
Pris
Testen kan både købes i papirform og digitalt.
Et komplet sæt koster 1.350 kr. + moms. I dette sæt indgår ti spørgeskemaer til pårørende og ti til
selvrapportering.
Hvis der skal købes nye spørgeskemaer til pårørende, koster det 300 kr. + moms for ti nye, og det
samme gælder for skemaerne til selvrapportering.
En test i løssalg i Hogrefes Testsystem koster 64 kr. + moms.
Hvis man har licens, koster en test i Hogrefes Testsystem 32 kr. + moms.
Prisen på licens er ukendt.
Manual, findes der en dansk version?
Spørgeskemaerne er blevet oversat til dansk, men vejledningen på amerikansk.
Scoringsnøgle
Der medfølger opgørelsesark i sættet fra Hogrefe.
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Albuquerque, C. P., Moura, O., Vilar, M., Seabra-Santos, M. J., Pereira, M., Major, S., Moreira, A.,
Lopes, A. F., Gaudêncio, A. & Simões, M. R. (2023). BRIEF-A: Factor structure and measurement
invariance across self-report and informant forms.
Applied Neuropsychology: Adult.
- Dette studie undersøger de psykometriske egenskaber ved BRIEF-V. Samplet består af
portugisiske voksne, heraf flest kvinder. Studiet finder frem til, at BRIEF-V har tilstrækkelige
psykometriske egenskaber. Derudover indikerer studiet også, at der er ækvivalens mellem
selvrapportering og spørgeskemaer udfyldt af en pårørende.
15
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0115.png
Fremtidige studier bør dække et bredere aldersspektrum og inkludere en mere ligelig
kønsfordeling.
Shwartz, S. K, Roper, B. L., Arentsen, T. J., Crouse, E. M. & Adler, M. C. (2020). The Behavior Rating
Inventory of Executive Function®-Adult Version is Related to Emotional Distress, Not Executive
Dysfunction, in a Veteran Sample.
Archives of Clinical Neuropsychology 35,
701-716.
- Studiet har undersøgt selvrapporteringen ved BRIEF-V og dennes sårbarhed over for
responsbias og emotionel belastning, samt selvrapporteringen i relation til objektive
målinger af eksekutiv funktion. Studiet finder, at BRIEF-V giver værdifuld information om et
individs selvopfattede eksekutive dysfunktion, men denne selvrapportering er betydeligt
påvirket af emotionel belastning. Derudover påpeger studiet, at det er vigtigt, at fremtidig
forskning undersøger anvendelsen af BRIEF-V i flere forskellige kliniske populationer.
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
Albuquerque, C. P., Moura, O., Vilar, M., Seabra-Santos, M. J., Pereira, M., Major, S.,
Moreira, A., Lopes, A. F., Gaudêncio, A. & Simões, M. R. (2023). BRIEF-A: Factor structure
and measurement invariance across self-report and informant forms.
Applied
Neuropsychology: Adult.
Shwartz, S. K, Roper, B. L., Arentsen, T. J., Crouse, E. M. & Adler, M. C. (2020). The Behavior
Rating Inventory of Executive Function®-Adult Version is Related to Emotional Distress, Not
Executive Dysfunction, in a Veteran Sample.
Archives of Clinical Neuropsychology 35,
701-
716.
-
Hjemmesider
-
https://www.hogrefe.com/dk/shop/behaviour-rating-inventory-of-executive-function-
voksne.html
16
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Raven’s 2
Kort beskrivelse
Raven’s er en nonverbal test, der anvendes til vurdering af generel intelligens hos personer på 4-69
år. Testen kan både administreres digitalt og på papir, og opgaverne er alle af matrix-typen.
Testen måler på eductive ability, som er evnen til at finde mønstre og sammenhæng i det, der
synes uklart og usammenhængende – altså at få et kaotisk stimulusbillede til at give mening,
udvikle nye indsigter, og opdage det, der ikke umiddelbart er indlysende. Dermed stiller testen krav
til følgende:
- Perception af og opmærksomhed på visuelle detaljer
- Logisk og abstrakt tænkning
- Visuel- og spatial intelligens
- Kategoriseringsevne
- Simultan informationsbearbejdning
- Arbejdshukommelse
Raven’s er velegnet, hvis tiden er begrænset, og hvis der kun er behov for et skøn af den generelle
kognitive funktion eller screening for, hvorvidt der er behov for en mere omfattende udredning af
en persons kognitive færdigheder. Raven’s bør ikke anvendes som erstatning for en udredning, og
resultatet bør ikke alene ligge til grund for en diagnose.
Der findes både en lang og en kort version af Raven’s, og derudover er der forskel på
onlineudgaven og papirudgaven. Den korte onlineudgave indeholder 24 opgaver, den lange
onlineudgave indeholder 48, og papirudgaven indeholder 60 opgaver.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Man skal være psykolog, for at man må udføre testen. Derudover må certificerede brugere
anvende den i erhvervspsykologiske sammenhænge.
Pris
Hvis testen skal udføres med papir og blyant koster et komplet sæt 4.650 kr. + moms (her indgår 25
svarblanketter i prisen).
Hvis testen skal udføres digitalt koster den 3.815 kr. + moms (her indgår 50 testninger i prisen).
Manual, findes der en dansk version?
Ja, testen er oversat til dansk og kan købes hos Pearson.
Scoringsnøgle
Ja, denne indgår i testmaterialet fra Pearson.
17
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Brown, R. P. & Day, E. A. (2006). The Difference Isn’t Black and White: Stereotype Threat and the
Race Gap on Raven’s Advanced Progressive Matrices.
Journal of Applied Psychology, 91(4),
979-
985.
- Studiet bidrager til forståelse af raceforskelle ved kognitive intelligenstests. Studiet
understreger kompleksiteten i at tolke sådanne forskelle og fremhæver, at en testscore
afspejler ikke kun medfødt evne, men også forskellige kontekstuelle påvirkninger.
Resultaterne understøtter en idé om, at interventioner, der retter sig mod testmiljøet, vil
være effektive til at reducere raceforskelle i kognitive tests. Strategier såsom at
omformulere testens formål, minimere racemæssig fremtræden eller fokusere på
individuelle styrker og interesser kunne potentielt mindske effekterne af ’stereotyp trussel’
(eng.: stereotype threat) i virkelige testmiljøer. Her dækker stereotyp trussel over en
situation, hvor en person oplever angst eller bekymring omkring at bekræfte eller
tilbagevise negative stereotyper, der knytter sig til vedkommendes gruppe.
Selvom Raven’s testen primært består af figurer og ikke ord eller kulturelle referencer, så
kan man stadig forsøge at minimere den racemæssige fremtræden. Dette kan blandt andet
gøres ved at præsentere testen på en neutral formuleret måde, og derudover kan man
fokusere på at skabe et testmiljø uden forstyrrende signaler. Dermed er det vigtigt at have
et fokus på testmiljøet, præsentationen af testen og generelt de omkringliggende faktorer
ved en testsituation, således dette tilpasses kulturen.
Samlet set understreger studiet, at ’stereotyp trussel’ kan påvirke kognitive
testpræstationer på tværs af racemæssige grupper.
Flynn, J. R. & Rossi-Casé, L. (2011). Modern women match men on Raven’s Progressive Matrices.
Personality and Individual Differences, 50,
799-803.
- Teksten undersøger forskelle mellem mænd og kvinder gennem Raven’s Progressive
Matrices. Samlet viser teksten, at der er komplekse sammenhænge mellem køn, kultur,
uddannelse og IQ-præstationer. Det tyder på, at samfundsændringer og
ligestillingsinitiativer kan bidrage til at mindske tidligere observerede kønsforskelle i IQ-
resultater, og derudover understreger resultaterne, at det er vigtigt at tage hensyn til
sociokulturelle faktorer, når data fra Raven’s Progressive Matrices fortolkes.
Helland-Riise, F. & Martinussen, M. (2017). Måleegenskaper ved de norske versjonene av Ravens
matriser [Standard Progressive Matrices (SPM)/Coloured Progressive Matrices (CPM)].
PsykTestBarn, 2(2).
- I norske studier er der identificeret begrænset, men tilfredsstillende intern konsistens for
Raven’s Progressive Matrices. Dog er test-retest og paralleltest reliabilitet ikke blevet
systematisk undersøgt specifikt for norske eller skandinaviske populationer, hvilket udgør
en betydelig svaghed.
18
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Validitetsstudier i Norge indikerer, at Raven’s Progressive Matrices har en solid placering i
det nomologiske netværk for intelligens, selvom der mangler et omfattende normstudie.
Der er behov for en mere grundig standardisering af Raven’s Progressive Matrices i Norge
og Skandinavien generelt, især med hensyn til normer og testforhold, da manglende
standardisering kan påvirke sammenligneligheden af testresultater med internationale
normer. Det understreges, at anvendelse af opdaterede normer er afgørende, da forskelle i
testresultater på tværs af kulturer og over tid er dokumenteret. Forskning anbefales derfor
at prioritere etableringen af specifikke normer for RPM i Norge for at sikre validitet og
pålidelighed i testens anvendelse.
Queiroz-Garcia, I., Espirito-Santo, H. & Pires, C. (2021). Psychometric properties of the Raven's
Standard Progressive Matrices in a Portuguese sample.
Portuguese Journal of Behavioral and Social
Research, 7(1),
84-101.
- Undersøgelsen bygger på et sample med 525 portugisere. Studiet fandt, at
sociodemografiske variabler, som f.eks. boligområde og uddannelsesniveau, viste
signifikante forskelle i scorerne, og derudover var der også forskel mellem mændene og
kvindernes scorer. Dette er alt sammen i overensstemmelse med tidligere forskning.
Studiet peger på, at Raven’s Progressive Matrices har en høj intern validitet, og derudover
var test-retest validiteten også stærk.
Studiet er dog begrænset, blandt andet fordi operationaliseringen af uddannelsesniveau
kun omfattede formel skolegang, som ikke nødvendigvis afspejler det fulde
uddannelsesniveau i Portugal. Det anbefales at fremtidige studier opdaterer
uddannelseskriterierne og inkluderer medicinske vurderinger af deltagerne.
Raven, J. (2000). The Raven’s Progressive Matrices: Change and Stability over Culture and Time.
Cognitive Psychology, 41,
1-48.
- Denne tekst omhandler de opdaterede normer, der er blevet lavet til Raven’s Progressive
Matrices, og det er derfor en tekst af testudvikleren selv.
I teksten bliver det understreget, at det er vigtigt at have opdaterede normer, når det
omhandler psykologisk vurdering og forskning, hvorfor disse normer er blevet udviklet. Hvis
ikke normerne opdateres, kan det føre til betydningsfulde fejlfortolkninger af individers
evner og potentiale. Opdaterede normer sikrer derfor retfærdighed og et nøjagtigt
grundlag for individuelle evner.
Rushton, J. P. & Skuy, M. (2004). Construct Validity of Raven’s Advanced Progressive Matrices for
African and Non-African Engineering Students in South Africa.
International Journal of Selection
and Assessment, 12(3).
- Studiet undersøger validiteten af Raven's Progressive Matrices blandt førsteårsstuderende
på et universitet i Sydafrika. Samplet består af 306 studerende fra tre forskellige etniske
19
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0119.png
grupper: 177 afrikanske, 57 østindiske og 72 hvide studerende. Formålet var at evaluere om
testen måler samme psykologiske konstrukt på tværs af disse grupper.
Studiet fandt, at Raven's Progressive Matrices måler den samme konstrukt på tværs af de
tre etniske grupper, og derudover korrelerede testens resultater også ensartet med andre
kognitive målinger for både afrikanske og ikke-afrikanske grupper. Dette indikerer, at testen
har god intern validitet og en sammenlignelig ekstern validitet på tværs af disse
populationer, på trods af forskelle i gennemsnitlige scores.
Der blev observeret betydelige forskelle i gennemsnitsscores på Raven's Matrices og andre
kognitive målinger mellem afrikanske og ikke-afrikanske grupper. Ikke-afrikanske grupper
opnåede generelt højere scores, hvilket afspejler forskelle, der er sammenlignelige med
tidligere forskningsresultater.
Samlet set understøtter studiet brugen af Raven's Progressive Matrices som et mål for
generel intelligens på tværs af afrikanske og ikke-afrikanske universitetsstuderende i
Sydafrika. Studiet peger dog på et behov for yderligere forskning for bedre at forstå,
hvordan faktorer som uddannelsesbaggrund, socioøkonomisk status og sprog påvirker IQ-
testpræstationer på tværs af forskellige populationer.
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
Brown, R. P. & Day, E. A. (2006). The Difference Isn’t Black and White: Stereotype Threat
and the Race Gap on Raven’s Advanced Progressive Matrices.
Journal of Applied
Psychology, 91(4),
979-985.
Flynn, J. R. & Rossi-Casé, L. (2011). Modern women match men on Raven’s Progressive
Matrices.
Personality and Individual Differences, 50,
799-803.
Helland-Riise, F. & Martinussen, M. (2017). Måleegenskaper ved de norske versjonene av
Ravens matriser [Standard Progressive Matrices (SPM)/Coloured Progressive Matrices
(CPM)].
PsykTestBarn, 2(2).
Queiroz-Garcia, I., Espirito-Santo, H. & Pires, C. (2021). Psychometric properties of the
Raven's Standard Progressive Matrices in a Portuguese sample.
Portuguese Journal of
Behavioral and Social Research, 7(1),
84-101.
Raven, J. (2000). The Raven’s Progressive Matrices: Change and Stability over Culture and
Time.
Cognitive Psychology, 41,
1-48.
Rushton, J. P. & Skuy, M. (2004). Construct Validity of Raven’s Advanced Progressive
Matrices for African and Non-African Engineering Students in South Africa.
International
Journal of Selection and Assessment, 12(3).
-
-
-
-
-
Hjemmesider
-
https://www.pearsonclinical.dk/ravens2dk
20
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0120.png
-
https://www.pearsonclinical.dk/media/wysiwyg/se_pearsonhome/Raven_s_2_Danska-DK-
senaste.pdf
21
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0121.png
D2-R
Kort beskrivelse
D2-R anvendes til vurdering af opmærksomhed og koncentration hos voksne mellem 18 og 55 år.
Testen går ud på at vælge det rigtige målobjekt blandt en række distraktorer på tid.
Testen scores automatisk på tre parametre, som er koncentrationsydelse, arbejdshastighed og
fejlprocent.
Testen bygger på normer fra et fælles europæisk Hogrefe-projekt med 2100 deltagere fra
Danmark, Sverige, Norge, Italien, Holland, Tjekkiet, Finland, England, Tyskland og Frankrig. Den
danske stikprøve bestod af 126 voksne i alderen 18-55 år.
Testen administreres digitalt i Hogrefe Testsystem.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Psykologer, læger, personer med en kandidatgrad i pædagogisk psykologi og certificerede må
udføre denne test.
Pris
Testadministrationen i Hogrefes Testsystem kan enten ske med eller uden eller årlig licens. Med
licens er der mulighed for at købe testen til nedsat pris. Uden licens sælges testen til en højere
løssalgspris.
Et komplet sæt med vejledning og fem tests i Hogrefes Testsystem koster 730 kr. + moms.
Prisen på licens er ukendt.
Prisen for en test med licens er 96 kr. + moms.
Prisen for en test uden licens er 192 kr. + moms
Manual, findes der en dansk version?
Ja, vejledningen er oversat til dansk.
Scoringsnøgle
Scoring sker automatisk, når testen er udført online.
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Wühr, P. & Ansorge, U. (2018). Do left‐handers outperform right‐handers in paper‐and‐pencil tests
of attention?
Psychological Research, 84,
2262-2272.
- Studiet har undersøgt, om det påvirker præstationen i papir-og-blyant tests af visuel
opmærksomhed, om man er højre- eller venstrehåndet. Dette er blevet undersøgt i de to
22
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0122.png
tests; d2-R og FAIR-2, hvor man har sammenlignet præstationerne fra venstrehåndede med
højrehåndede.
Det viste sig, at venstrehåndede scorede højere. Potentielle forklaringer på dette kan være,
at der er mulige fordele relateret til håndpositionen under testen.
Studiet understreger kompleksiteten i de faktorer, der kan påvirke præstation i disse tests
og peger derfor på behovet for mere nuancerede tilgange til teststandardisering og
vurdering af visuel opmærksomhed.
Yato, Y., Hirose, S., Wallon, P., Mesmin, C. & Jobert, M. (2019). d2-R test for Japanese adolescents:
Concurrent validity with the attention deficit-hyperactivity disorder rating scale.
Pediatrics
International 61,
43-48.
- Deltagerne i studiet er japanske teenagere. Ønsket er at undersøge anvendeligheden af d2-
R testen til at vurdere vedvarende opmærksomhed og koncentration.
Studiet finder, at d2-R er fordelagtig til klinisk anvendelse i Japan, især til screening af ADHD
og relaterede symptomer.
For at forbedre generaliserbarheden bør fremtidige studier overveje at inkludere forskellige
populationer og indsamle demografiske oplysninger, herunder forældrenes
uddannelsesniveau og indkomst. Desuden bør faktorer som skolefaglige evner og
motivation også vurderes for at opnå en dybere forståelse af deres indflydelse på
testresultaterne.
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
-
Wühr, P. & Ansorge, U. (2018). Do left‐handers outperform right‐handers in paper‐and‐
pencil tests of attention?
Psychological Research, 84,
2262-2272.
Yato, Y., Hirose, S., Wallon, P., Mesmin, C. & Jobert, M. (2019). d2-R test for Japanese
adolescents: Concurrent validity with the attention deficit-hyperactivity disorder rating
scale.
Pediatrics International 61,
43-48.
Hjemmesider
-
https://www.hogrefe.com/dk/shop/d2-r.html
23
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Delis-Kaplan Executive Function System (D-KEFS)
Kort beskrivelse
D-KEFS er en samling af ni selvstændige tests, som har til formål at måle eksekutiv funktion hos
børn og voksne. De ni tests er følgende:
- Trail Making Test
- Ordmobilisering
- Figurdesign
- Farve-ord interferens test
- Sortering (fri sortering og forståelse af sortering)
- Tyve spørgsmål
- Begrebsforståelse
- Tårnet
- Talemåder
Hvilke tests, der vælges, afhænger af den aktuelle problemstilling.
Testen er valideret på dansk med 111 voksne i alderen 18 til 69 år. Denne valideringsundersøgelse
støtter brugen af amerikansk normdata.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Man skal være psykolog for at udføre testen.
Pris
Et komplet sæt hos Pearson koster 17.520 kr. + moms. Dette sæt indeholder ti opgavehæfter og
registreringsark til hver af de ni deltests.
Det koster mellem 275 kr. + moms og 460 kr. + moms at købe ti nye opgavehæfter og
registreringsark, alt efter hvilken deltest, der skal købes.
Manual, findes der en dansk version?
Ja, manualen er oversat til dansk og sælges af Pearson.
Scoringsnøgle
Denne medfølger i det komplette D-KEFS sæt hos Pearson.
24
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Delis, D. C., Kramer, J. H., Kaplan, E. & Holdnack, J. (2004). Reliability and validity of the Delis-
Kaplan Executive Function System: An update.
Journal of the International Neuropsychological
Society, 10,
301–303.
- D-KEFS repræsenterer en betydningsfuld udvikling inden for neuropsykologisk vurdering
ved at tilbyde en række tests designet til at måle eksekutive funktioner. På trods af
potentialet har der været kritik af pålideligheden og validiteten af D-KEFS, hvilket kræver en
grundig gennemgang og opdatering af tilgængelig evidens. Pålideligheden er blevet
kritiseret ved D-KEFS, da der er lave pålidelighedskoefficienter. Der kan dog være nogle
udfordringer forbundet med at beregne pålideligheden for tests af eksekutive funktioner og
hukommelse grundet item-interdependence. Derfor, selvom der observeres lavere
pålidelighedskoefficienter, svækker det ikke nødvendigvis testens anvendelighed i at påvise
neurokognitive defekter.
Validiteten ved D-KEFS har vist sig at være høj i flere forskellige studier, men trods robuste
validitetsdata er yderligere forskning afgørende, især for deltesten Talemåder, der kræver
yderligere validering af dets følsomhed over for verbale abstraktionsdefekter.
Alle neuropsykologiske tests, herunder D-KEFS, har styrker og svagheder. Valget af passende
tests kan sammenlignes med valget mellem CT og MRI-scanninger, hvor hver metode har
specifikke fordele afhængigt af den kliniske sammenhæng. D-KEFS forbedrer
neuropsykologens værktøjskasse ved at tilbyde et bredere udvalg af vurderingsmuligheder
skræddersyet til patientens specifikke behov.
D-KEFS er ikke designet til at vurdere alle aspekter af frontallap-funktioner, såsom
emotionelle eller adfærdsmæssige ændringer, og bør derfor anvendes sammen med andre
neuropsykologiske tests.
Heled, E., Hoofien, D., Margalit, D. Natovich, R. & Agranov, E. (2012). The Delis–Kaplan Executive
Function System Sorting Test as an evaluative tool for executive functions after severe traumatic
brain injury: A comparative study.
Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology, 34(2),
151-159.
- I dette studie har de testet en af de ni deltests i D-KEFS, som er Sortering, og sammenlignet
resultaterne herfra med to andre neuropsykologiske tests. Ønsket med studiet var at
identificere eksekutive funktionsdeficits hos hebraiske patienter med en traumatisk
hjerneskade. Der indgik også en kontrolgruppe i undersøgelsen, og resultaterne herfra kan
potentielt bruges som foreløbige normer for aldersgruppen 18-30 år i Israel.
Studiet viste, at Sorteringstesten i D-KEFS effektivt kunne adskille personer med en
traumatisk hjerneskade fra kontrolpersoner, da personerne med en traumatisk hjerneskade
viste signifikant dårligere præstationer. Studiet viste også, at deltesten i D-KEFS var mere
detaljeret og bedre til at differentiere mellem forskellige kognitive funktioner end de to
andre neuropsykologiske tests, der blev sammenlignet med.
25
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Der er dog visse begrænsninger i studiet, da der er en ubalanceret kønsfordeling, og der er
behov for et større sample, hvis resultaterne skal kunne generaliseres.
Homack, S., Lee, D. & Riccio, C. A. (2005). Test Review: Delis-Kaplan Executive Function System.
Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology, 27(5),
599-609.
- D-KEFS har på mange parametre god validitet, men der er også områder, der kræver
forbedring. F.eks. vil nogle klarere testinstruktioner og eksempler kunne forbedre
forståelsen og reducere kompleksiteten, og derudover er der nogle udfordringer med at
etablere normer for alternative testformer i yngre befolkningsgrupper. Her dækker
"alternative testformer” over nogle alternativer til D-KEFS-testene, som bruges til at
minimere
practice effects
(træningseffekter). Dette betyder, at der er udviklet alternative
versioner af nogle af testene for at forhindre, at en persons præstation forbedres blot ved
at have taget testen før. Ved at bruge en alternativ version af en test kan man få et mere
præcist billede af en persons evner, da forbedringer i resultaterne ikke blot skyldes, at
personen har lært testen at kende.
D-KEFS spiller en vigtig rolle både i klinisk praksis og forskning ved at muliggøre en indsigt i
frontallappernes funktioner og muligheder for at differentiere mellem forskellige typer af
kognitive dysfunktioner. Mens nogle deltests i D-KEFS er veletablerede til klinisk brug, kan
andre kræve yderligere validering. Samlet set repræsenterer D-KEFS et betydelig fremskridt
inden for vurdering af eksekutive funktioner ved at skelne mellem højere eksekutive
færdigheder og mere fundamentale kognitive evner.
Det anbefales, at forskningen skal foregå på tværs af forskellige befolkningsgrupper og
kontekster.
Karr, J. E., Garcia-Barrera, M. A., Holdnack, J. A. & Iverson, G. L. (2018). Advanced clinical
interpretation of the Delis- Kaplan Executive Function System: multivariate base rates of low
scores.
The Clinical Neuropsychologist, 32(1),
42-53.
- Studiet understreger, at det er almindeligt, at raske og sunde individer opnår en eller flere
lave scores på deltestene i D-KEFS. Frekvensen af disse lave scores varierer afhængigt af
faktorer om f.eks. uddannelsesniveau og intelligens. De personer, der har lavere intelligens
eller mindre uddannelse, viser generelt lavere scores.
Det er derfor vigtigt, at scorerne fra testen tolkes i sammenhæng med andre kliniske
oplysninger og ikke isoleret set, da der er mange faktorer, der kan påvirke testpræstationer
hos sunde individer.
Studiet har dog nogle begrænsninger, da der hovedsageligt er hvide deltagere i det
normative data, hvilket påvirker generaliserbarheden til mere forskelligartede populationer.
26
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0126.png
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
Delis, D. C., Kramer, J. H., Kaplan, E. & Holdnack, J. (2004). Reliability and validity of the
Delis-Kaplan Executive Function System: An update.
Journal of the International
Neuropsychological Society, 10,
301–303.
Heled, E., Hoofien, D., Margalit, D. Natovich, R. & Agranov, E. (2012). The Delis–Kaplan
Executive Function System Sorting Test as an evaluative tool for executive functions after
severe traumatic brain injury: A comparative study.
Journal of Clinical and Experimental
Neuropsychology, 34(2),
151-159.
Homack, S., Lee, D. & Riccio, C. A. (2005). Test Review: Delis-Kaplan Executive Function
System.
Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology, 27(5),
599-609.
Karr, J. E., Garcia-Barrera, M. A., Holdnack, J. A. & Iverson, G. L. (2018). Advanced clinical
interpretation of the Delis- Kaplan Executive Function System: multivariate base rates of
low scores.
The Clinical Neuropsychologist, 32(1),
42-53.
-
-
-
Hjemmesider
-
https://www.pearsonclinical.dk/d-kefs
27
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Leiter-3
Kort beskrivelse
Leiter-3 er en nonverbal test, der måler kognitive funktioner hos børn og voksne. Testen måler
både på specifikke kognitive funktionsområder og den overordnede IQ. Den består af ti delprøver,
der er opdelt i et kognitivt testbatteri og et opmærksomheds-/hukommelsesbatteri.
Resultaterne ved testen viser individets styrker og svagheder, som er afgørende for at kunne
iværksætte målrettede indsatser og udarbejde specifikke handleplaner. Det er tilmed muligt at
observere ændringer og forbedringer i de kognitive funktionsområder over tid, uafhængigt af
aldersbaserede standardscorer.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Testen kan anvendes af pædagogiske og kliniske psykologer.
Pris
Et komplet sæt ved Dansk Psykologisk Forlag koster 11.250 kr. inkl. moms. I sættet indgår ti
registreringsskemaer.
Manual, findes der en dansk version?
Ja, manualen er oversat til dansk og sælges ved Dansk Psykologisk Forlag.
Scoringsnøgle
Scoringsnøglen indgår i det komplette sæt.
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Giofrè, D., Toffalini, E. Esposito, L. & Cornoldi, C. (2024). Sex/gender differences in general cognitive
abilities: an investigation using the Leiter‐3.
Cognitive Processing.
- Rapporten undersøger potentielle forskelle mellem mænd og kvinder i Leiter-3. Der blev
ikke observeret nogle forskelle i den generelle intelligens mellem kønnene, men der blev
observeret forskelle i visse faktorer og subtests. Mænd har en fordel i rumlig manipulation,
hvor kvinder har fordele i opmærksomhed og hæmning.
Der konkluderes, at selvom mænd og kvinder måske ikke adskiller sig signifikant i generel
kognitiv kapacitet, så kan specifikke kognitive styrker og svagheder vise sig på forskellige
områder.
28
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0128.png
Roid, G. H. & Koch, C. (2017). Kapitel 8: Leiter-3: Nonverbal Cognitive and Neuropsychological
Assessment.
I McCallum, R. S. (red). Handbook of Nonverbal Assessment.
Springer.
- Leiter-3 er velegnet til at vurdere en bred vifte af kognitive tilstande og lidelser såsom
autisme, indlæringsvanskeligheder, ADHD og hjerneskader. Leiter-3 er et værdifuldt redskab
til vurdering af intelligens på tværs af en bred vifte af individer.
Testen har en høj grad af reliabilitet og validitet. Derudover har man målt på testens
retfærdighed i forhold til køn, race, etnicitet og socioøkonomiske faktorer, hvilket har vist
minimal eller ingen bias på tværs af disse grupper.
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
-
Giofrè, D., Toffalini, E. Esposito, L. & Cornoldi, C. (2024). Sex/gender differences in general
cognitive abilities: an investigation using the Leiter‐3.
Cognitive Processing.
Roid, G. H. & Koch, C. (2017). Kapitel 8: Leiter-3: Nonverbal Cognitive and
Neuropsychological Assessment.
I McCallum, R. S. (red). Handbook of Nonverbal
Assessment.
Springer.
Hjemmesider
-
https://dpf.dk/produkt/leiter-3/
29
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Metoder inden for det personlighedsmæssige og sociale område/funktionsniveau
Thematic Apperception Test (TAT)
Kort beskrivelse
TAT er en projektiv test til vurdering af personlighed og interpersonelle relationer hos voksne og
børn over 10 år. Det er den mest udbredte test inden for story-telling. Testen bruges til at belyse de
psykologiske temaer, der er væsentlige for testpersonen, herunder vedkommendes behov, følelser
og konflikter samt oplevelsen af interpersonelle relationer.
Testen består af 31 billeder, som testpersonen skal fortælle en historie ud fra.
Krav ift. oplæring/uddannelse
TAT må kun anvendes af psykologer.
Pris
Et komplet sæt hos Hogrefe koster 890 kr. + moms.
Manual, findes der en dansk version?
Nej, der findes ikke en dansk version af testen.
Scoringsnøgle
Scoringsnøglen indgår i det komplette sæt.
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Henry, W. E. & Farley, J. (1959). The Validity of the Thematic Apperception Test in the Study of
Adolescent Personality.
Psychological Monographs: General and Applied, 73(17).
- Studiet finder, at TAT er en valid metode til at skabe et pålideligt billede af en persons
personlighed. Der bliver dog ikke undersøgt, om der er konsistens i testresultaterne alt
efter hvilken person, der vurderer resultaterne.
Der er stor forskel på, hvordan resultaterne anvendes i forbindelse med vurdering, og
derudover er det forskelligt, hvordan testadministratorerne vurderer resultaterne og kobler
det med specifikke personligheder.
Der forslås yderligere undersøgelser for at udvide forståelsen af, hvordan klinikere bruger
TAT-resultaterne (OBS: gammel undersøgelse!).
30
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Sinclair, S. J., Carpenter, K. E., Cowie, K. D., AhnAllen, C. G. & Haggerty, G. (2023). A Critical Review
of the Social Cognition and Object Relations Scale–Global and Thematic Apperception Test in
Clinical Practice and Research: Psychometric Limitations and Ethical Implications.
Psychological
Assessment, 35(9),
778-790.
- Til scoring af TAT anvendes et scoringssystem (SCORS-G), og denne scoringsmetode
kritiseres i teksten. Der påpeges, at der mangler tilstrækkelig empirisk støtte til
scoringsmetoden, og derfor er der på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkeligt bevis for at
retfærdiggøre anvendelsen af scoringsmetoden.
Derudover er det ekstremt vigtigt, at der er tilstrækkeligt narrativt materiale (fortællinger),
der kan repræsentere testpersonens oplevelser på tværs af flere TAT-billeder. Hvis der er
utilstrækkelig information, vil det have stor betydning for de vurderinger, der laves ud fra
SCORS-G.
Der påpeges også et etisk problem ved SCORS-G metoden, da metoden kan lede til
fejlfortolkninger, hvilket kan føre til stor skade i f.eks. juridiske/retslige vurderinger,
forældremyndighedssager og ansættelsesvurderinger.
Endnu en problematik ved tolkningen af TAT er, at der ikke er forsket i, hvordan kulturelle
og sproglige faktorer kan påvirke fortællingerne i TAT, hvilket også påvirker det etiske i at
anvende TAT til vurdering af personlighed.
Tuerlinckx, F., De Boeck, P. & Lens, W. (2002). Measuring Needs with the Thematic Apperception
Test: A Psychometric Study.
Journal of Personality and Social Psychology, 82(3),
448-461.
- De billeder, der indgår i testen, som testpersonen skal fortælle historier ud fra, måler på
forskellige motiver. Dette studier indikerer, at visse billeder er mere valide til at måle
specifikke motiver end andre. Nogle testpersoner kan fortælle historier ud fra et billede,
som ikke afspejler det, som var tiltænkt, der skulle måles på. Dette påvirker dermed testens
pålidelighed og validitet, hvilket man formentligt kan afhjælpe ved at øge antallet af
billeder i testen. Dette vil dog medføre en meget lang test, hvilket kan føre til træthed hos
testudføreren og generelt praktiske begrænsninger.
Studiet påpeger, at TAT er en meget kompleks test, og at det er vigtigt med konkrete
modeller, der kan takle variabiliteten i svarerne.
Vane, J. R. (1981). The Thematic Apperception Test: A Review.
Clinical Psychology Review, 1,
319-
336.
- TAT er en kompleks og tidskrævende test, og der har ført til en usikkerhed om testens værdi
i forhold til andre vurderingsmetoder.
Kritikere peger på, at pålideligheden ved TAT er lav, da personers historier kan ændre sig
over tid, hvilket påvirker test-retest validiteten.
31
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0131.png
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
-
Henry, W. E. & Farley, J. (1959). The Validity of the Thematic Apperception Test in the Study
of Adolescent Personality.
Psychological Monographs: General and Applied, 73(17).
Sinclair, S. J., Carpenter, K. E., Cowie, K. D., AhnAllen, C. G. & Haggerty, G. (2023). A Critical
Review of the Social Cognition and Object Relations Scale–Global and Thematic
Apperception Test in Clinical Practice and Research: Psychometric Limitations and Ethical
Implications.
Psychological Assessment, 35(9),
778-790.
Tuerlinckx, F., De Boeck, P. & Lens, W. (2002). Measuring Needs with the Thematic
Apperception Test: A Psychometric Study.
Journal of Personality and Social Psychology,
82(3),
448-461.
Vane, J. R. (1981). The Thematic Apperception Test: A Review.
Clinical Psychology Review, 1,
319-336.
-
-
Hjemmesider
-
-
https://www.hogrefe.com/dk/shop/thematic-apperception-test.html
https://cognizavest.com/thematic-apperception-test/
32
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Rorschachtest
Kort beskrivelse
Rorschach er en test til vurdering af psykologiske funktioner og psykopatologi hos voksne og børn
over 5 år.
Testen består af ti tavler med symmetriske billeder, der er malet med udgangspunkt i blækklatter.
Testpersonen præsenteres for billederne et ad gangen, og hertil skal personen beskrive, hvad
vedkommende ser på billedet.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Testen må udelukkende anvendes af psykologer.
Pris
Et komplet sæt koster 3.520 kr. + moms.
Manual, findes der en dansk version?
Ja, Hogrefe sælger testen i en dansk version.
Scoringsnøgle
I det komplette sæt, der sælges hos Hogrefe, indgår der scoringsskemaer.
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Aronow, E. (1995). The Rorschach: Projective Technique or Psychometric Test?
Journal of
Personality Assessment, 64(2),
213-228.
- Teksten understreger vigtigheden af Rorschach, da den kan give et indblik i idiografisk
information, som mere objektive tests ikke kan. Dog kræver testen meget tid og er dermed
omkostningsfuld, så derfor er det vigtigt, at projektive teknikker, som f.eks. Rorschach, kan
tilbyde information på en mere omkostningseffektiv måde.
Teksten nævner også, at der er kritik af scoringsmetoden, Comprehensive System (kendt
som Exners scoringssystem), da den bliver kritiseret for at have et kvantitativt fokus på
bekostning af den projektive tilgang. Det menes, at dette begrænser testens dybde og
kliniske relevans. Derfor ønskes der en mere fleksibel tilgang til administrationen af
Rorschach, således testen får en rolle som et mere psykoterapeutisk redskab snarere end
blot en målemetode.
33
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Teksten understreger derfor et ønske om en mindre omkostningsfuld
administrationsmetode, som samtidig ikke er på bekostning af testens projektive
potentiale.
Czopp, S. T. & Zeligman, R. (2016). The Rorschach Comprehensive System (CS) Psychometric
Validity of Individual Variables.
Journal of Personality Assessment, 98(4),
335-342.
- Studiet undersøger den metode, der anvendes til scoring af Rorschach testen, som hedder
Comprehensive System. Studiet undersøger, hvorvidt de forskellige variabler inden for
Comprehensive System måler på de psykologiske konstrukter, de er tilsigtet at måle, når de
sammenlignes med eksterne kriterier, som f.eks. DSM-diagnoser, observationer eller andre
personlighedstests.
Studiet finder frem til, at flere af de variabler, der måles på gennem Comprehensive
System, ikke viser tilstrækkelig validitet i forhold til de konstrukter, de er tilsigtet at måle.
Derfor understreger studiet, at der er behov for mere forskning på området, og at man skal
overveje, om det er gyldigt at anvende resultaterne til at træffe kliniske beslutninger.
Ivanouw, J. (2007). Rorschach Comprehensive System Data for a Sample of 141 Adult Nonpatients
from Denmark.
Journal of Personality Assessment, 89(1),
42-51.
- Studiet har undersøgt administrationen og scoringen af Rorschach blandt en gruppe voksne
i Danmark. Gruppen blev udvalgt på baggrund af deres beskæftigelse og fravær af
psykopatologi, og der var 191 deltagere.
Studiet viste, at der var små forskelle mellem variabler mellem testadministratorerne, dog
var disse forskelle ikke signifikante. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der kan
være individuelle forskelle i administrationsstil, som kan påvirke resultaterne. Derudover
nævner studiet, at det ikke havde betydning for resultaterne, hvilke kønskombinationer der
var mellem deltager og administrator.
Studiet understreger, at det er uklart, om disse resultater kan generaliseres til andre etniske
grupper.
Jørgensen, K. & Olsen, H. (2017). Rorschachtestning af danske kontrolpersoner i tværkulturelt
perspektiv – et pilotprojekt.
Nordisk Psykologi, 51(3),
203-218.
- Dette er et pilotprojekt, der undersøger kulturelle forskelle på Rorschachprofiler i en
kontrolgruppe. Kontrolgruppen er personer, der ikke har nogen kendt psykiatrisk eller
neurologisk lidelse.
Resultaterne antyder, at der er forskelle mellem danske og amerikanske Rorschachprofiler,
især med hensyn til problemløsningsmetoder, personlighedsstile og realistiske/præcise
svar.
Dette understreger, at der er et stort behov for danske eller skandinaviske normer af
Rorschachtesten.
34
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0134.png
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
-
-
-
Aronow, E. (1995). The Rorschach: Projective Technique or Psychometric Test?
Journal of
Personality Assessment, 64(2),
213-228.
Czopp, S. T. & Zeligman, R. (2016). The Rorschach Comprehensive System (CS) Psychometric
Validity of Individual Variables.
Journal of Personality Assessment, 98(4),
335-342.
Ivanouw, J. (2007). Rorschach Comprehensive System Data for a Sample of 141 Adult
Nonpatients from Denmark.
Journal of Personality Assessment, 89(1),
42-51.
Jørgensen, K. & Olsen, H. (2017). Rorschachtestning af danske kontrolpersoner i
tværkulturelt perspektiv – et pilotprojekt.
Nordisk Psykologi, 51(3),
203-218.
Hjemmesider
-
-
https://www.hogrefe.com/dk/shop/rorschach-riap.html
https://denstoredanske.lex.dk/Rorschachtest
35
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Adult Attachment Interview (AAI)
Kort beskrivelse
AAI-interviewet består af 20 spørgsmål med følgespørgsmål om livserfaring, tab og traumer. Efter
interviewet analyseres interviewet af en certificeret analytiker. Det er ikke indholdet i selve
interviewet, men informantens sproglige form, strukturering af svar og dialogmønster, som er
genstand for analysen. Det er altså̊ ikke traumerne og omfanget af disse, som er det væsentlige,
men derimod den måde hvorpå̊ informanten har overkommet og bearbejdet disse.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Det kræver individuel oplæring og certificering at udføre testen.
- I London er der et to-ugers kursus, hvor man introduceres til tilknytning generelt samt
interviewet. Herefter starter certificeringsprocessen, som består af tre tests i løbet af 18
måneder, hvor man skal kode cirka ti tests hver gang. Kurset udbydes af et firma, der
hedder Main Attachment.
- ISWMatters udbyder et online kursus, der strækker sig over 18 fuldtidsdage.
Det er ikke lykkedes at finde et dansk kursus.
Pris
Kurset i London af Main Attachment: 2600 US$ (17.600 kr.)
Online-kurset af ISWMatters: 2400 £ (21.000 kr.)
Manual, findes der en dansk version?
Manualen findes på engelsk i teksten: Main, M. B. (1985), men denne version skal man have
tilladelse til at anvende.
Det er ikke lykkedes at finde manualen på dansk, men den er blevet oversat til dansk af
Rechenbach, Sandros, & Daniel. Denne oversættelse har dog ikke været mulig at finde.
Scoringsnøgle
De skriver i den engelske manual, at scoringsnøglen kun er tilgængelig for dem, der er blevet
oplært i testen.
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Bakerman-Kranenburg, M. J. & van IJzendoorn, M. H. (1993). A Psychometric Study of the Adult
Attachment Interview: Reliability and Discriminant Validity.
Developmental Psychology, 29(5),
870-
879.
36
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
-
Studiet har undersøgt reliabiliteten og den diskriminerende validitet af Adult Attachment
Interview (AAI). Der er gennemført interviews med 83 personer. Studiet viste, at
resultaterne for interviewet var pålidelige over tid (to måneder). Derudover viste
resultaterne, at AAI er pålidelig og har god diskriminerende validitet.
Der er dog visse begrænsninger i studiet, da deltagerne alle var middelklassepersoner fra
intakte familier, hvilket begrænser generaliserbarheden af resultaterne. Derudover blev
studiet kun udført over en to-måneders periode, og det er nødvendigt med
længerevarende undersøgelser for at forstå eventuelle ændringer i interview-resultaterne
over tid.
Crowell, J. A., Waters, E., Treboux, D., O’Conner, E., Colon-Downs, C., Feider, O., Golby, B. & Posada,
G. (1996). Discriminant Validity of the Adult Attachment Interview.
Child Development, 67,
2584-
2599.
- Studiet undersøgte Adult Attachment Interview og dens relation til social tilpasningsevne,
intelligens og diskriminant validitet. AAI blev brugt til at klassificere voksne deltagere i fire
kategorier: secure, dismissing, preoccupied og unresolved.
Resultaterne viste, at der ikke var nogen signifikant forskel mellem AAI-klassifikationer og
demografiske faktorer som alder, antal børn, arbejdsstatus eller socioøkonomisk status. Der
var heller ingen signifikante forskelle i intelligensscores mellem de forskellige AAI-
klassifikationer.
Det blev konkluderet, at AAI ikke er en direkte måling af intelligens, men det er heller ikke
bare en måling af social tilpasning.
Samlet set viser studiet en vis grad af diskriminant validitet for AAI, men det bliver
understreget, at AAI ikke blot er en kompleks måling af social tilpasning eller intelligens.
Roisman, G. I., Holland, A., Fortuna, K., Fraley, R. C., Clausell, E. & Clarke A. (2007). The Adult
Attachment Interview and Self-Reports of Attachment Style: An Empirical Rapprochement.
Journal
of Personality and Social Psychology, 92(4),
678-697.
- Samplet i undersøgelsen bestod af 50 forlovede par mellem 18 og 30 år. De blev rekrutteret
fra et lille samfund i USA, og størstedelen var hvide.
Samlet set viser studiet, at AAI og selvrapporteret tilknytning måler på forskellige aspekter
af tilknytning og personlighed. Dette understreger vigtigheden af at anerkende disse
forskelle og integrere begge målinger i forskning om voksen tilknytning.
Sagi, A., van IJzendoorn, M. H., Scharf, M., Koren-Karie, N., Joels, T. & Mayseless, O. (1994).
Stability and Discriminant Validity of the Adult Attachment Interview: A Psychometric Study in
Young Israeli Adults.
Developmental Psychology, 30(5),
771-777.
- Studiet fokuserede på at udforske og bekræfte forskellige psykometriske aspekter af Adult
Attachment Interview (AAI). AAI blev udført på hebraisk, og samplet bestod af mandlige og
kvindelige studerende. Studiet fandt frem til en høj grad af stabilitet, idet de fundne
37
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0137.png
klassifikationer ved interviewet var stabile over tid. Der blev ikke observeret forskelle
mellem AAI-klassifikationer og hukommelses- eller intelligensmålinger, hvilket tyder på, at
AAI-klassifikationerne ikke påvirkes af hukommelses- eller intelligensevner. Studiet
påpegede også behovet for yderligere forskning for at undersøge stabiliteten af
klassifikationer over længere tidsintervaller samt inddragelse af andre kulturer og sprog.
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
Bakerman-Kranenburg, M. J. & van IJzendoorn, M. H. (1993). A Psychometric Study of the
Adult Attachment Interview: Reliability and Discriminant Validity.
Developmental
Psychology, 29(5),
870-879.
Crowell, J. A., Waters, E., Treboux, D., O’Conner, E., Colon-Downs, C., Feider, O., Golby, B. &
Posada, G. (1996). Discriminant Validity of the Adult Attachment Interview.
Child
Development, 67,
2584-2599.
Main, M. B. (1985). Adult Attachment Interview Protocol.
Roisman, G. I., Holland, A., Fortuna, K., Fraley, R. C., Clausell, E. & Clarke A. (2007). The
Adult Attachment Interview and Self-Reports of Attachment Style: An Empirical
Rapprochement.
Journal of Personality and Social Psychology, 92(4),
678-697.
Sagi, A., van IJzendoorn, M. H., Scharf, M., Koren-Karie, N., Joels, T. & Mayseless, O. (1994).
Stability and Discriminant Validity of the Adult Attachment Interview: A Psychometric Study
in Young Israeli Adults.
Developmental Psychology, 30(5),
771-777.
-
-
-
-
Hjemmesider
-
-
-
https://viden.sl.dk/media/4559/vejledningiforundersoegelseafplejefamilier1.pdf
https://mainattachment.org/#!
https://iswmatters.co.uk/courses/the-adult-attachment-interview-online-training-march-
2024-october-2024/
38
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Parent Development Interview (PDI-full eller PDI-short)
Kort beskrivelse
PDI er et semistruktureret klinisk interview, der er beregnet til at undersøge forældres
repræsentationer af deres børn, dem selv som forældre og deres relationer til deres børn. Der
findes både en kort og en fuld version af testen.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Der er krav om oplæring i testen, inden den må udføres.
- Der er mulighed for online individuel træning fra USA på 20 timer.
- I Danmark udbydes et fysisk kursus på tre dage af PsykologCenter Aarhus.
- Psykolog, Maja Nørgaard Jacobsen, udbyder også et kursus i Danmark på tre dage.
Pris
Online individuel træning i USA: 1000 US$
Kursus ved PsykologCenter Aarhus: 6795 kr. + moms.
- Hvis der ønskes certificering som reliabel koder i PDI-RF efterfølgende: 995 kr. + moms
Kursus ved Maja Nørgaard Jacobsen: 8000 kr.
- Hvis man ønsker en certificering i kodning: 1000 kr.
Manual, findes der en dansk version?
På PsykologCenter Aarhus’ hjemmeside står der, at kurset og certificeringsmaterialet er på dansk,
så der må findes en manual på dansk, men det er ikke lykkedes at finde manualen.
Det har heller ikke været muligt at finde den fulde version på engelsk.
Der er en ”manual” af en revideret version af PDI i fuld længde på dansk. Denne reviderede version
er mindre aldersspecifik, hvor den originale version er specifikt knyttet til spædbørns- og
småbørnsudviklingsstadierne. Denne reviderede version er beskrevet i
Slade, A., Aber, J. L., Berger,
B., Bresgi, I. & Kaplan, M. (2016). Parent Development Interview Revised.
Det har været muligt at finde en engelsk manual af den korte version af PDI. Den er vedhæftet som
bilag i bogen
Slade, A., Sadler, L. S., Eaves, T. & Webb, D. L. (2024). Enhancing Attachment and
Reflective Parenting in Clinical Practice: A Minding the Baby Approach. Guilford Press.
39
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Scoringsnøgle
I forbindelse med scoring måles der på refleksiv funktion hos forældrene. Refleksiv funktion er den
operationaliserede reference til evnen til mentalisering, der kan scores i narrativer. Barnets evne til
at forstå indre oplevelser afhænger af forældrenes refleksive funktion.
Det har ikke været muligt at finde en scoringsnøgle på hverken dansk eller engelsk.
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Anis, L., Perez, G., Benzies, K. M., Ewashen, C., Hart, M. & Letourneau, N. (2020). Convergent
Validity of Three Measures of Reflective Function: Parent Development Interview, Parental
Reflective Function Questionnaire, and Reflective Function Questionnaire.
Frontiers in Psychology,
11(574719).
- Studiet undersøger forskellige værktøjer til at måle refleksiv funktion hos forældre,
herunder Reflective Function Questionnaire (RFQ), Parental Reflective Function
Questionnaire (PRFQ), og Parent Development Interview (PDI). Som guldstandard til måling
af refleksiv funktion anvendes Reflective Function Scale (RFS), som er en del af PDI.
PRFQ viste sig at have signifikante korrelationer med RFS, hvilket indikerer en god
konvergent validitet mellem disse værktøjer. RFQ, derimod, viste ikke signifikante
korrelationer med RFS, hvilket antyder, at RFQ muligvis ikke fanger refleksiv funktion i
samme grad som PRFQ i denne sammenhæng.
Fornells, M. G., Téstor, C. P. & Baró, M. S. (2018). The Spanish and Catalan Versions of the Parent
Development Interview-Revised (PDI-R): Adaptation and Validation Process.
Springer, 40,
338-345.
- Studiet omhandler tilpasningen og validering af PDI-R på spansk og catalansk. PDI-R er fra
2003, hvor der indtil da blev anvendt den originale version fra 1985. PDI-R repræsenterer
en opdatering af det oprindelige PDI med forbedringer i strukturen, kodningssystemet, og
den kulturelle tilpasning.
Valideringspopulationen i dette studie bestod af 61 mødre med mentalt raske børn under
fem år.
PDI-R viste sig at være et effektivt redskab til at vurdere forældres mentale
repræsentationer og deres relationer til deres børn. Den indikerer også forældrenes evne til
at reflektere over deres egen og deres barns mentale tilstande, hvilket er afgørende for
udviklingen af et sundt forældre-barn-forhold.
Der blev dog identificeret visse begrænsninger i studiet, herunder prøvestørrelsen og
dataindsamlingen, som kunne have været udvidet for at styrke resultaterne.
Sleed, M., Slade, A., & Fonagy, P. (2020). Reflective Functioning on the Parent Development
Interview: Validity and reliability in relation to socio-demographic factors.
Attachment & Human
Development,
22(3), 310–331.
- Samplet af en sammensætning fra tre separate studier:
40
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0140.png
1) Klinisk gruppe: En klinisk undersøgelse af mødre med psykiske problemer, der havde
småbørn (n = 118)
2) Normativ gruppe: Et ikke-klinisk samfundssample af mødre med småbørn (n = 56)
3) Fængselsgruppe: En undersøgelse af mødre og babyer, der ophold sig på mor-barn-
enheder i fængsler (n = 149)
Det samlede sample er mellem 18 og 50 år, og det er en blanding af forskellige etniciteter
(hvide, sorte, asiatiske, mixed og andet). Derudover indgår der personer af forskelligt
uddannelsesniveau, og deres IQ-score strækker sig fra 72-145.
I undersøgelsen findes følgende psykometriske forhold for refleksiv funktion målt gennem
PDI:
- Reliabilitet: høj
- Intern konsistens: meget høj
- Validitet: høj
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
Anis, L., Perez, G., Benzies, K. M., Ewashen, C., Hart, M. & Letourneau, N. (2020).
Convergent Validity of Three Measures of Reflective Function: Parent Development
Interview, Parental Reflective Function Questionnaire, and Reflective Function
Questionnaire.
Frontiers in Psychology, 11(574719).
Fornells, M. G., Téstor, C. P. & Baró, M. S. (2018). The Spanish and Catalan Versions of the
Parent Development Interview-Revised (PDI-R): Adaptation and Validation Process.
Springer, 40,
338-345.
Slade, A., Sadler, L. S., Eaves, T. & Webb, D. L. (2024). Enhancing Attachment and Reflective
Parenting in Clinical Practice: A Minding the Baby Approach.
Guilford Press.
Sleed, M., Slade, A., & Fonagy, P. (2020). Reflective Functioning on the Parent Development
Interview: Validity and reliability in relation to socio-demographic factors.
Attachment &
Human Development,
22(3), 310–331.
-
-
-
Hjemmesider
-
-
-
https://pditraininginstitute.com/parent-development-interview/
https://psykologcenteraarhus.dk/reflective-functioning-in-parent-development-interview-
pdi-rf/
https://psykolog-majajacobsen.dk/kursus-vurdering-af-mentaliseringsevne-hos-foraeldre/
41
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0141.png
Pregnancy Interview (PI)
Kort beskrivelse
PI er et semistruktureret interview, der består af 39 spørgsmål, som udforsker en mors opfattelser
og følelsesmæssige oplevelser under graviditeten, især i relation til hendes ufødte barn. Formålet
med PI er at vurdere kvaliteten af moderens mentale repræsentation af forholdet til hendes barn,
især i tredje trimester.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Der er krav om oplæring, før testen må udføres.
De er et opslag om et kursus på Linkedin, men det har ikke været
muligt at søge frem andre steder (se screenshot til højre). Kurset
varer tre dage i september 2024 i København. De skriver i
opslaget, at det er det første kursus i PI på dansk grund.
Pris
Prisen for kurset i København er 8.000 kr. + moms.
Manual, findes der en dansk version?
Det har ikke været muligt at finde en dansk version.
Der står ikke noget om, at der bliver uddelt en dansk version til kurset i København, og
underviseren kommer fra USA, så formentligt foregår undervisningen på engelsk ud fra en engelsk
manual.
Den engelske manual er vedhæftet som bilag i bogen
Slade, A., Sadler, L. S., Eaves, T. & Webb, D. L.
(2024). Enhancing Attachment and Reflective Parenting in Clinical Practice: A Minding the Baby
Approach. Guilford Press.
Scoringsnøgle
I forbindelse med scoring måles der på refleksiv funktion hos forældrene. Refleksiv funktion er den
operationaliserede reference til evnen til mentalisering, der kan scores i narrativer. Barnets evne til
at forstå indre oplevelser afhænger af forældrenes refleksive funktion.
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Ingen artikler, der omhandler validering og psykometri ved PI, er fundet.
42
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0142.png
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
Slade, A., Sadler, L. S., Eaves, T. & Webb, D. L. (2024). Enhancing Attachment and Reflective
Parenting in Clinical Practice: A Minding the Baby Approach.
Guilford Press.
Hjemmesider
-
https://pditraininginstitute.com/pregnancy-interview/
43
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
NEO Personality Inventory (NEO-PI)
Kort beskrivelse
NEO-PI-3 anvendes til vurdering af personlighed hos voksne. Testen måler personlighed ud fra
Fem-Faktor-modellen, som indebærer følgende fem dimensioner:
- Neuroticisme
- Ekstroversion
- Åbenhed
- Venlighed
- Samvittighedsfuldhed
Hver dimension rummer seks underinddelinger, som giver mulighed for en omfattende og præcis
analyse af relevante områder af personligheden.
NEO-PI-3 findes både i en kort og en lang version, hvor den lange version består af 240 spørgsmål
og den korte består af 60 spørgsmål.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Testen skal administreres af en person, der enten er uddannet psykolog og/eller certificeret i NEO-
PI-3.
Hogrefe tilbyder et certificeringskursus i NEO-PI-3 i kombination med TOP (The Dark Triad of
Personality) for psykologer.
Pris
NEO-PI-3 klinisk vejledning koster 690 kr. + moms.
Hvis testen administreres på papir, koster det 250 kr. + moms for ti spørgeskemaer.
Hvis testen administreres online gennem Hogrefes Testsystem koster en test i løssalg 280 kr. +
moms.
Hvis man har licens, koster en test gennem Hogrefes Testsystem 140 kr. + moms. Prisen på licens er
ukendt.
Certificeringskurset ved Hogrefe koster 25.000 kr. + moms.
Manual, findes der en dansk version?
Ja, manualen findes på dansk på Hogrefes hjemmeside.
Scoringsnøgle
Scoringen af testen foregår online via Hogrefes Testsystem.
44
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Valideringspopulation og psykometriske forhold
De Fruyt, F., De Bolle, M., McCrae, R. R., Terracciano, A. & Costa Jr., P. T. (2009). Assessing the
Universal Structure of Personality in Early Adolescence: The NEO-PI-R and NEO-PI-3 in 24 Cultures.
Assessment,
16(3), 301-311.
- Studiet har undersøgt psykometriske egenskaber ved NEO-PI-R og NEO-PI-3 hos unge i
alderen 12-17 år, på tværs af 18 sprog og 24 kulturer ved brug af standardiserede
retningslinjer for dataindsamling og deltagerinstruktioner.
Analysen viste små ubetydelige forskelle mellem NEO-PI-R og NEO-PI-3, hvilket tyder på, at
de to versioner kan sammenlignes på tværs af studier.
Resultaterne af studiet understøtter brugen af NEO-PI-3 som et vurderingsværktøj til
personlighed på tværs af kulturer. Der er dog behov for yderligere forskning for at validere
disse fund.
Fountoulakis, K. N., Siamouli, M., Moysidou, S., Pantoula, E., Moutou, K., Panagiotidis, P.,
Kemeridou, M., Mavridou, E., Loli, E., Batsiari, E., Preti, A., Tondo, L., Gonda, X., Mobayed, N.,
Akiskal, K., Akiskal, H., Costa, P. & McCrae, R. (2014). Standardization of the NEO-PI-3 in the Greek
general population.
Annals of General Psychiatry, 13(36).
- Dette studie har undersøgt validiteten ved den græske oversættelse af NEO-PI-3. Der var
734 deltagere med en gennemsnitsalder på knap 41 år.
Studiet bekræfter pålideligheden af den græske oversættelse og tilpasning af NEO-PI-3. Den
interne konsistens var lavere end i den amerikanske undersøgelse, men til trods for dette er
NEO-PI-3 stadig egnet til klinisk- og forskningsbrug i græsktalende befolkninger.
Resultaterne understøtter den tværkulturelle gyldighed af NEO-PI-3 og indikerer stabilitet i
personlighedstræk på tværs af forskellige kulturelle kontekster. Fremtidig forskning kan
fokusere på at forbedre instrumentets tilpasning og psykometriske egenskaber i forskellige
kulturelle og sproglige sammenhænge.
Källmen, H., Wennnberg, P., Andreasson, P. & Bergman, H. (2016). Psychometric Properties of the
Swedish Version of the Personality Inventory NEO-PI-3.
International Journal of Psychology and
Psychoanalysis, 2(1).
- Studiet har fokuseret på udviklingen af en svensk version af NEO-PI-3. Resultaterne i studiet
indikerer, at der er en forbedret læselighed og pålidelighed af testen i forhold til tidligere
versioner. NEO-PI-3 har en opdateret ordlyd og klarhed, og derfor er værktøjet egnet til
brug i Sverige, men der er stadig behov for forsigtighed ved tolkning af resultaterne, da der
er udfordringer med at opretholde konstrukt validitet sammenlignet med tidligere
versioner.
Piedmont, R. L. & Braganza, D. J. (2015). Psychometric Evaluation of Responses to the NEO-PI-3 in a
Multi-Ethnic Sample of Adults in India.
American Psychological Association, 27(4),
1253-1263.
45
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0145.png
-
Studiet har undersøgt brugen af NEO-PI-3 blandt engelsktalende voksne i Indien.
Resultaterne indikerer generelt god overensstemmelse med tidligere amerikanske og
indiske studier, og derudover tyder det på, at NEO-PI-3 har en højere pålidelighed end
tidligere versioner. Resultaterne tyder generelt på, at NEO-PI-3 er et kulturelt robust
værktøj.
Der er nogle begrænsninger i studiet, blandt andet fordi det er en lille samplestørrelse, og
derudover består samplet primært af kvindelige lærere og universitetsstuderende.
Det understreges yderligere, at der er nogle kulturelle og sproglige overvejelser ved
værktøjet, det kan være udfordrende at læse, hvis ordvalget er for kompliceret, hvilket
indikerer, at der skal være fokus på kulturel og sproglig tilpasning i fremtidig forskning.
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
De Fruyt, F., De Bolle, M., McCrae, R. R., Terracciano, A. & Costa Jr., P. T. (2009). Assessing
the Universal Structure of Personality in Early Adolescence: The NEO-PI-R and NEO-PI-3 in
24 Cultures.
Assessment,
16(3), 301-311.
Fountoulakis, K. N., Siamouli, M., Moysidou, S., Pantoula, E., Moutou, K., Panagiotidis, P.,
Kemeridou, M., Mavridou, E., Loli, E., Batsiari, E., Preti, A., Tondo, L., Gonda, X., Mobayed,
N., Akiskal, K., Akiskal, H., Costa, P. & McCrae, R. (2014). Standardization of the NEO-PI-3 in
the Greek general population.
Annals of General Psychiatry, 13(36).
Källmen, H., Wennnberg, P., Andreasson, P. & Bergman, H. (2016). Psychometric Properties
of the Swedish Version of the Personality Inventory NEO-PI-3.
International Journal of
Psychology and Psychoanalysis, 2(1).
Piedmont, R. L. & Braganza, D. J. (2015). Psychometric Evaluation of Responses to the NEO-
PI-3 in a Multi-Ethnic Sample of Adults in India.
American Psychological Association, 27(4),
1253-1263.
-
-
-
Hjemmesider
-
-
https://www.hogrefe.com/dk/shop/neo-personality-inventory-3-klinisk-version.html
https://www.hogrefe.com/dk/neo-pi-3
46
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Levels of Emotional Awareness (LEAS)
Kort beskrivelse
Testen præsenterer deltagerne for en række situationer eller udsagn, hvor de skal angive, hvordan
de tror, en person ville føle i den givne situation.
LEAS fokuserer på evnen til at forstå og udtrykke følelser på en nuanceret og detaljeret måde.
Testen søger ikke kun at måle den enkeltes evne til at genkende basale følelsesmæssige tilstande,
men også deres evne til at differentiere mellem forskellige følelser og forstå følelser i komplekse
sociale sammenhænge.
Resultatet af testen giver en indikation af en persons følelsesmæssige bevidsthed og kompleksitet.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Der er krav til, at man skal certificeres for at man må udføre testen.
Der er flere tidligere kurser, som er blevet udbudt i Danmark, men der er ingen, som udbydes nu.
Det seneste kursus var den 14.-16. november 2023.
Pris
Det kursus, der blev udbudt i Danmark i november 2023 kostede 8.275,00 kr. + moms.
Manual, findes der en dansk version?
De kurser, der tidligere har været udbudt i Danmark, har undervist ud fra en dansk version, så der
må findes en dansk version, som vi ikke har været i stand til at finde.
I studiet: Shepherd, K. E. G. (2008). Levels of Emotional Awareness Scale Scores as Predictors of
Interactive Behavior: A Validation Study.
University of Northern British Columbia,
er der en engelsk
manual af testen, der skriver de udsagn, der opstilles i LEAS. Manualen er i Appendix A.
Scoringsnøgle
Testen er oprindeligt blevet udviklet til at skulle scores i hånden, men der har været mange
udfordringer forbundet herved, så man har med tiden blandt andet udviklet et mere avanceret
trænings- og certificeringsprogram, der skal sikre mere konsistens i scoringen. Derudover er der
blevet udviklet en computerbaseret scoringsmetode, der hedder Perceived and Objectified
Emotion Scoring.
47
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Alsais-Habia, T., Tomme, A. K, Larazo, L. M., Craun, E. A. & Barchard, K. A. (2012). Levels of
Emotional Awareness Scale: Comparing Computer and Hand Scoring.
The Western Psychological
Association Annual Convention.
- Samlet set understøtter undersøgelsen brugen af computerscoring som en effektiv og
potentiel erstatning til håndscoring af LEAS. Dette kan forenkle og fremskynde
scoringsprocessen både i forsknings- og kliniske sammenhænge. Yderligere forskning
anbefales for at validere computerscoring over forskellige populationer og situationer.
Undersøgelsen inkluderede 379 deltagere, primært hvide med en aldersspredning fra 18 til
85 år.
Barchard, K. A., Bajgar, J., Leaf, D. E. & Lane, R. D. (2010). Computer scoring of the Levels of
Emotional Awareness Scale.
Behavior Research Methods, 42(2).
- Der er udviklet en computerbaseret scoringsmetode, POES, der bruges til scoring af LEAS i
stedet for håndscoring. POES står for Perceived and Objectified Emotion Scoring, og denne
metode skanner først hvert svar for ord og sætninger fra en foruddefineret ordliste og
tildeler dem værdier. Derefter beregner den scores for hver enkelt item, og til sidst
genererer den en samlet testscore.
Dette studie har undersøgt effektiviteten af POES til at automatisk vurdere følelsesmæssig
bevidsthed, som normalt vurderes manuelt med LEAS. Samlet set tyder studiets resultater
på, at POES er et effektivt alternativ til håndscoring af LEAS og kan have en bred anvendelse
i forskning og klinisk praksis.
Lane, R. D & Smith, R. (2021). Levels of Emotional Awareness: Theory and Measurement of a
Socio-Emotional Skill.
Journal of Intelligence, 9(42).
- Gennem årene er der blevet gennemført en række undersøgelser med LEAS på både raske
personer og kliniske populationer, hvilket har bidraget til at validere LEAS som en pålidelig
og gyldig måling af emotionel bevidsthed. Derudover er der blevet foretaget yderligere
tilpasninger og videreudviklinger af LEAS, herunder udviklingen af en digital version.
Teksten opfordrer til mere forskning på området, herunder undersøgelser af relationen
mellem LEAS og andre mål for socioemotionelle færdigheder, udviklingen af metoder til at
forbedre emotionel bevidsthed og undersøgelse af dens potentielle indflydelse på både
mental og fysisk sundhed.
Lane, R. D., Quinlan, D. M., Schwartz, G. E., Walker, P. A. & Zeitlin, S. B. (1990). The Levels of
Emotional Awareness Scale: A Cognitive-Developmental Measure of Emotion.
Journal of
Personality Assessment, 55(1&2),
124-134.
48
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
-
I denne undersøgelse blev Levels of Emotional Awareness Scale (LEAS) anvendt til at
evaluere emotionel bevidsthed blandt 40 universitetsstuderende. Resultaterne viste, at
LEAS havde en høj reliabilitet i forhold til scoring, og derudover høj intern reliabilitet.
Der er nogle begrænsninger ved studierne af LEAS, da der blandt andet er behov for mere
forskning med mere varierede populationer, longitudinal forskning og evaluering af LEAS i
kliniske populationer
(OBS! Artiklen er fra 1990).
Samlet set indikerer resultaterne, at LEAS har potentiale for at være et værdifuldt redskab
til at evaluere emotionel bevidsthed.
Roberton, T., Daffern, M. & Bucks, R. S. (2013). Oral administration of the Levels of Emotional
Awareness Scale.
Australian Journal of Psychology, 65(3).
- Samlet set viser studiet, at LEAS kan administreres mundtligt med sammenlignelige
resultater som hvis den administreres skriftligt. Derudover viser studiet, at begge metoder
er egnede til deltagere med forskellige demografiske træk. Dog er der kun 69 deltagere i
studiet, og alle er engelsktalende. Deltagerne er både studerende og tilfældigt rekrutterede
borgere.
Watson, B. D., Musicant, J., Scully, A. E. & Barchard, K. A. (2011). The Levels of Emotional
Awareness Scale Training and Certification Program.
The Western Psychological Associations
convention.
- Oprindeligt har man scoret testen i hånden, og der har været store udfordringer forbundet
hermed. De ord, som deltagerne anvender, bliver scoret i forhold til forskellige parametre,
herunder hvor følelsesladet ordene er. Ordene skal vurderes af en certificeret tester, men til
trods for at det kræver en certificering at score testen, så er der stor risiko for at hvert
individ vil score forskelligt, da det er forskelligt, hvilken værdi vi tillægger forskellige ord. Der
er et opslagsværk tilhørende LEAS, som scorer mange forskellige ord, men dette
opslagsværk indebærer ikke alle ord, og derfor kræver det ofte individuelle vurderinger at
score testen. Derfor er det relevant at kigge på inter-rater reliabilitet, og studier har vist, at
denne reliabilitet ikke altid er tilfredsstillende.
For at opnå mere konsistens i scoringen, har man lavet en udvidelse af scoringsmanualen,
og derudover har man lavet et computerprogram, der kan være mere systematisk i
oplæringen af nye personer, der kan score testen. Dette vil bidrage til en højere inter-rater
reliabilitet.
Artiklen indeholder en kort beskrivelse af The LEAS Training and Certification Program, som
er opdelt i tre sektioner, hvoraf den første sektion indebærer den udvidede version af
testmanualen, den anden sektion er et interaktivt træningsmodul, og den sidste sektion er
et interaktivt certificeringsmodul.
49
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0149.png
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
Alsais-Habia, T., Tomme, A. K, Larazo, L. M., Craun, E. A. & Barchard, K. A. (2012). Levels of
Emotional Awareness Scale: Comparing Computer and Hand Scoring.
The Western
Psychological Association Annual Convention.
Barchard, K. A., Bajgar, J., Leaf, D. E. & Lane, R. D. (2010). Computer scoring of the Levels of
Emotional Awareness Scale.
Behavior Research Methods, 42(2).
Lane, R. D & Smith, R. (2021). Levels of Emotional Awareness: Theory and Measurement of
a Socio-Emotional Skill.
Jornal of Intelligence, 9(42).
Lane, R. D., Quinlan, D. M., Schwartz, G. E., Walker, P. A. & Zeitlin, S. B. (1990). The Levels of
Emotional Awareness Scale: A Cognitive-Developmental Measure of Emotion.
Journal of
Personality Assessment, 55(1&2),
124-134.
Roberton, T., Daffern, M. & Bucks, R. S. (2013). Oral administration of the Levels og
Emotional Awareness Scale.
Australian Journal of Psychology, 65(3).
Shepherd, K. E. G. (2008). Levels of Emotional Awareness Scale Scores As Predictors of
Interactive Behavior: A Validation Study.
University of Northern British Columbia.
Watson, B. D., Musicant, J., Scully, A. E. & Barchard, K. A. (2011). The Levels of Emotional
Awareness Scale Training and Certification Program.
The Western Psychological
Associations convention.
-
-
-
-
-
-
Hjemmesider
-
https://cenku.dk/kursus-om-mentasliseringsbaseredetest-d-14-november-2023/
50
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Minnesota Multiphasic Personality Inventory (MMPI)
Kort beskrivelse
MMPI bruges til vurdering af personlighed og psykologiske egenskaber hos voksne i alderen 18-88
år. Testen består af 567 items, hvor hver item indgår i en eller flere af de mange skalaer, der indgår
i MMPI. Testen indeholder ti kliniske syndromskalaer med 41 tilhørerende underskalaer, ni
restrukturerede kliniske syndromskalaer, 16 supplerende skalaer, otte validitetsskalaer, 15
indholdsskalaer med dertilhørende 27 underskalaer, fem PSY-5 personlighedsdimensioner samt 17
sæt af kritiske items.
MMPI er udviklet på baggrund af klinisk praksis og har et næsten teorifrit grundlag.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Psykologer og læger må udføre denne test.
Pris
Et komplet sæt koster 890 kr. + moms. Heri indgår der ti svarark og fem spørgeskemaer, hvorfor
disse skal købes løbende.
ti nye svarark koster 100 kr. + moms, og et spørgeskema koster 52 kr. + moms.
Testen kan også administreres gennem Hogrefes Testsystem.
Uden licens koster en test 200 kr. + moms, hvor det koster 100 kr. + moms med licens.
Prisen på licens er ukendt.
Manual, findes der en dansk version?
Ja, der findes en dansk version af anden version hos Hogrefe.
Scoringsnøgle
Scoringsnøglen købes også hos Hogrefe.
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Duckworth, J. C. (1991). The Minnesota Multiphasic Personality Inventory-2: A Review.
Journal of
Counseling and Development, 69,
564-567.
- MMPI-2 er en vigtig udvikling af testværktøjet i forhold til tidligere versioner, dog er det
fortsat vigtigt, at testen anvendes med en forsigtig tilgang grundet flere kritiske faktorer, der
påvirker anvendelsen og fortolkningen.
51
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Der er blandt andet stor forskel på de profiler, der dannes ud fra MMPI-2 i forhold til
tidligere personer, og derfor skal man være påpasselig i forhold til at sammenligne
resultater fra de to tests.
Derudover er der en udfordring, da den normative stikprøve for MMPI-2 har en skæv
fordeling med flere personer med højere uddannelse og socioøkonomisk status.
Det er vigtigt, at de personer, der anvender MMPI er grundigt uddannede i metoden og har
kendskab til alle nuancer ved måleredskabet.
Hill, J. S., Robbins, R. R. & Pace, T. M. (2012). Cultural Validity of the Minnesota Multiphasic
Personality Inventory–2 Empirical Correlates: Is This the Best We Can Do?
Journal of Multicultural
Counseling and Development, 40,
104-116.
- Denne tekst har en kritisk vurdering af anvendelsen af MMPI-2 på forskellige kulturelle
grupper. Der er en bekymring for, at psykologiske tests, som f.eks. MMPI-2, der er udviklet
inden for en vestlig kulturel ramme, ikke fanger oplevelser og traditioner fra andre
kulturelle baggrunde på en tilstrækkelig måde.
Generelt understreger kritikken det presserende behov, der er for fremtidig forskning i
forhold til at adressere kulturel bias i psykologiske tests.
Whitman, M. R., Tylicki, J. L., Mascioli, R., Pickle, J. & Ben-Porath, Y. S. (2021). Psychometric
Properties of the Minnesota Multiphasic Personality Inventory-3 (MMPI-3) in a Clinical
Neuropsychology Setting.
American Psychological Association 33(2),
142-155.
- Dette studie har undersøgt validiteten af MMPI-3 i en klinisk neuropsykologisk
sammenhæng. Dette er undersøgt ved at kigge på testens sammenhæng med forskellige
præsentationsproblemer, neurokognitive variabler, psykologiske og adfærdsmæssige
kriterier, samt DSM-5 diagnosekriterier.
Resultaterne i studiet understreger MMPI’s robuste konvergente og diskriminant validitet
på tværs af de neuropsykologiske områder, der er blevet undersøgt.
Samlet set støtter studiet reliabiliteten, validiteten og den kliniske anvendelighed i en
neuropsykologisk sammenhæng ved MMPI.
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
-
Duckworth, J. C. (1991). The Minnesota Multiphasic Personality Inventory-2: A Review.
Journal of Counseling and Development, 69,
564-567.
Hill, J. S., Robbins, R. R. & Pace, T. M. (2012). Cultural Validity of the Minnesota Multiphasic
Personality Inventory–2 Empirical Correlates: Is This the Best We Can Do?
Journal of
Multicultural Counseling and Development, 40,
104-116.
Whitman, M. R., Tylicki, J. L., Mascioli, R., Pickle, J. & Ben-Porath, Y. S. (2021). Psychometric
Properties of the Minnesota Multiphasic Personality Inventory-3 (MMPI-3) in a Clinical
Neuropsychology Setting.
American Psychological Association 33(2),
142-155.
-
52
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0152.png
Hjemmesider
-
https://www.hogrefe.com/dk/shop/minnesota-multiphasic-personality-inventoryr-2.html
53
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Dimensional Assessment of Personal Pathology (DAPP-BQ)
Kort beskrivelse
DAPP-BQ anvendes til at udføre en dimensionel måling af personlighedsforstyrrelser. I stedet for at
anvende de diagnostiske kategorier, man typisk benytter, har udviklerne af denne test udviklet et
værktøj til måling af de forskellige personlighedsdimensioner, der er relevante at anvende og tale
om i klinisk praksis.
DAPP-BQ giver en vurdering af en række forskellige affektive, kognitive og interpersonelle
karakteristika, der har vigtige implikationer for en persons mentale helbred, tilpasning og
velbefindende.
Det er muligt at vurdere det fulde spektrum af personligheden, inklusiv den normale personlighed,
og derfor kan testen også bruges til at vurdere vigtige aspekter af personligheden på en ikke-klinisk
population.
Testen består af 290 items, fordelt på 18 skalaer. Disse 18 skalaer er samlet i fire domæner:
- Emotionel ustabilitet
- Antisociale træk
- Social undgåelse
- Kompulsivitet
Testen har danske normer.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Psykologer og læger må udføre denne test.
Pris
Et komplet sæt hos Hogrefe koster 1.250 kr. + moms. Dette sæt indeholder en vejledning og ti
spørgeskemaer med netscoring.
Herefter koster det 750 kr. + moms for ti tests med netscoring.
Man kan også udføre testen udelukkende digitalt. Her koster ti digitale spørgeskemaer med
netscoring 500 kr. + moms.
Manual, findes der en dansk version?
Ja, testen er oversat til dansk og sælges hos Hogrefe
Scoringsnøgle
Testen scores online gennem Hogrefes Testsystem.
54
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Bagge, C. L. & Trull, T. J. (2003). DAPP-BQ: Factor Structure and Relations to Personality Disorder
Symptoms in a Non-clinical Sample.
Journal of Personality Disorders, 17(1),
19-32.
- Studiet har undersøgt relationen mellem personlighedstræk målt ved DAPP-BQ og
symptomer på personlighedsforstyrrelser ud fra DSM-IV. Samplet var en ikke-klinisk
population.
Resultaterne viste, at træk fra DAPP-BQ var sammenlignelige med DSM-IV
personlighedsforstyrrelser, og dermed at DAPP-BQ kan differentiere mellem dem.
Yderligere forskning bør fokusere på at validere resultaterne i kliniske populationer og
anvende forskellige metodologiske tilgange for at forfine diagnostiske og
behandlingsmæssige strategier.
Pukrop, R., Steinbring, I., Gentil, I., Schulte, C., Larstone, R. & Livesley, J. W. (2009). Clinical Validity
of the “Dimensional Assessment of Personality Pathology (DAPP)” for Psychiatric Patients with and
without a Personality Disorder Diagnosis.
Journal of Personality Disorders, 23(6),
572-586.
- Studiet finder, at DAPP-BQ viser betydelig klinisk validitet som en metode til at vurdere
personlighedsforstyrrelser. Studiet finder høj intern reliabilitet og god test-retest reliabilitet
over en tre ugers periode. De 18 skalaer i testen muliggør en detaljeret differentiering af
personlighedstræk, og dermed en præcis profilering af personlighedspatologi.
Testens høje pålidelighed og stabilitet over tid er essentielt for klinisk anvendelse og
forskning, dog er det nødvendigt, at testprofilen fra DAPP-BQ sammenlignes med andre
supplerende kliniske vurderinger for at bekræfte diagnoser og vejlede eventuelt
behandling.
van Kampen, D. (2002). The DAPP-BQ in The Netherlands: Factor Structure and Relationship with
Basic Personality Dimensions.
Journal of Personality Disorders, 16(3).
235-254.
- Teksten understreger kompleksiteten ved personlighedsforstyrrelser samt vigtigheden af at
kombinere funktionelle evalueringer med vurderinger af personlighedstræk. DAPP-BQ giver
vigtige og robuste indsigter i personlighedstræk, men for at vurdere en person
fyldestgørende er det også vigtigt at vurdere adaptiv og maladaptiv funktion i et bredere
klinisk perspektiv.
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
-
Bagge, C. L. & Trull, T. J. (2003). DAPP-BQ: Factor Structure and Relations to Personality
Disorder Symptoms in a Non-clinical Sample.
Journal of Personality Disorders, 17(1),
19-32.
Pukrop, R., Steinbring, I., Gentil, I., Schulte, C., Larstone, R. & Livesley, J. W. (2009). Clinical
Validity of the “Dimensional Assessment of Personality Pathology (DAPP)” for Psychiatric
Patients with and without a Personality Disorder Diagnosis.
Journal of Personality Disorders,
23(6),
572-586.
55
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0155.png
-
van Kampen, D. (2002). The DAPP-BQ in The Netherlands: Factor Structure and Relationship
with Basic Personality Dimensions.
Journal of Personality Disorders, 16(3).
235-254.
Hjemmesider
-
https://www.hogrefe.com/dk/shop/dimensional-assessment-of-personality-pathology-
basic-questionnaire.html
56
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0156.png
Reading the Mind in the Eyes (RME)
Kort beskrivelse
Testen anvendes til at vurdere evnen hos en voksen til at forstå og fortolke følelsesmæssige
tilstande og mentale tilstande baseret på billeder af øjne. Testen indeholder 36 spørgsmål, som
hver indebærer et billede at et sæt øjne, hvortil der er fire svarmuligheder. En af svarmulighederne
beskriver den følelse, der bedst beskriver den mentale tilstand, som øjnene viser. Målet er at
vurdere en persons evne til at forstå andres følelser, tanker og intentioner ved at observere deres
øjenudtryk, som er en vigtig komponent i theory of mind og social kognition.
Alt efter hvor der læses, er det forskelligt, hvor mange spørgsmål de skriver, at testen indeholder
(enten 25, 28 eller 36 spørgsmål). Muligvis skyldes det, at der er forskel på den originale og den
reviderede version.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Testen kan tages online på hjemmesiden:
https://embrace-autism.com/reading-the-mind-in-the-
eyes-test/,
og der er dermed ikke brug for oplæring i at udføre testen.
Pris
Gratis
Manual, findes der en dansk version?
På hjemmesiden:
https://embrace-autism.com/reading-the-mind-in-the-eyes-test/,
kan man
udføre testen på engelsk. Denne hjemmeside linker til en anden hjemmeside:
https://www.autismresearchcentre.com/tests/eyes-test-adult/,
hvor testen formentligt findes på
dansk, men denne side vil ikke åbne.
De er forsøgt kontaktet, men de har ikke mulighed for at sende testen på andre måder, og siden er
nede på ubestemt tid.
Scoringsnøgle
I bunden af den hjemmeside, hvor man kan tage testen på engelsk, er der en tabel, der viser de
korrekte svar til hvert billede.
Scoringen er baseret på følgende tre punkter:
- Den samlede tid det tager at fuldføre testen
- Om svarene til hvert enkelt øjenbillede er korrekt eller ukorrekt
- Den tilgang, som testpersonen har til sine besvarelser (intuitiv eller systematisering)
57
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Baron-Cohen, S., Wheelwright, S., Hill, J., Raste, Y. & Plumb I. (2001). The ‘‘Reading the Mind in the
Eyes’’ Test Revised Version: A Study with Normal Adults, and Adults with Asperger Syndrome or
High-functioning Autism.
Journal of Child Psychology and Psychiatry, 42(2),
241-251.
- Den første version er blevet revideret for at øge dens følsomhed over for individuelle
forskelle i social intelligens blandt voksne.
Den reviderede test har vist sig at være følsom over for individuelle forskelle og kunne
adskille individer med asperger syndrom og autisme fra kontroller.
Testen har potentiale til at kunne anvendes i kliniske grupper ud over det autistiske
spektrum, og den kan være nyttig til at identificere autistiske træk hos enkeltpersoner.
Hallerbäck, M. U., Lugnegård, T., Hjärthag, F. & Gillberg, C.(2009). The Reading the Mind in the Eyes
Test: Test–retest reliability of a Swedish version.
Cognitive Neuropsychiatry, 14(2),
127-143.
- Studiet undersøger forskellige aspekter af Reading the Mind in the Eyes Test, herunder
oversættelse, test/re-test pålidelighed, begrænsninger og kliniske implikationer.
Selvom oversættelser udføres omhyggeligt, kan det resultere i forskellige sværhedsgrader
sammenlignet med den originale version.
Kulturelle forskelle kan også påvirke svar, hvilket understreger vigtigheden af at validere
kodemanualen for hvert sprog og kultur.
Studiet er den første undersøgelse af test/re-test pålidelighed for RME-testen og finder
frem til en rimelig pålidelighed.
Stikprøvestørrelsen er relativt lille og inkluderede kun universitetsstuderende.
Der anbefales forsigtighed ved brug af testen i klinisk praksis.
Testen bør ikke bruges alene til at bekræfte eller afvise en diagnose af
autismespektrumforstyrrelse, men kan være nyttig til at evaluere styrker og vanskeligheder
i ansigtsudtryksgenkendelse hos enkeltpersoner.
RME-testen er et værdifuldt redskab, men dets anvendelse i klinisk praksis kræver
omhyggelig overvejelse af oversættelsesproblemer, pålidelighed, begrænsninger og
passende klinisk fortolkning.
Higgins, W. C., Ross, R. M., Langdon, R. & Polito, V (2023). The “Reading the Mind in the Eyes” Test
Shows Poor Psychometric Properties in a Large, Demographically Representative U.S. Sample.
Assessment, 30(6),
1777-1789.
- Studiet undersøgte faktorer, der påvirker Reading the Mind in the Eyes Test (RMET), samt
testens validitet og reliabilitet i forhold til at måle på theory of mind. Der rejses tvivl om
testens reliabilitet og validitet, og samlet konkluderer studiet, at RMET ikke er et passende
mål for theory of mind, og at andre tilgange derfor bør overvejes.
58
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0158.png
Higgins, W. C., Ross, R. M., Polito, V. og Kaplan, D. M. (2023). Three threats to the validity of the
Reading the Mind in the Eyes Test: A commentary on Pavlova and Sokolov (2022).
Neuroscience
and Biobehavioral Reviews, 147.
- Der påpeges forskellige bekymringer vedrørende validiteten af Reading the Mind in the
Eyes Test (RMET). Først påpeger de, at RMET mangler en konsistent faktorstruktur, idet
tidligere analyser af testens dimensioner sjældent er blevet udført, og dem der er blevet
udført, har enten vist dårlig modeltilpasning eller undladt at rapportere nøglestatistikker.
Derudover viser deres egen undersøgelse af 1181 repræsentative amerikanske deltagere, at
de ikke kunne identificere en passende faktormodel. Derudover påpeges det, at RMET ofte
viser dårlig intern konsistens. For det tredje er der en bekymring vedrørende, hvilke
mentale tilstande der udtrykkes i billederne, og om der er en "korrekt" respons for hver
enkelt. De påpeger, at de oprindelige valideringskriterier muligvis ikke kan generaliseres til
forskellige populationer, da de kun er blevet valideret på specifikke prøver. Et tidligere
studie nævner nogle bekymringer vedrørende den strukturelle validitet af RMET, men
undgår at uddybe de mest alvorlige udfordringer ved testen. Dette rejser spørgsmål om,
hvorvidt RMET faktisk måler evnen til at aflæse følelser fra øjne. Denne manglende
nøjagtighed vedrørende validiteten af RMET skaber usikkerhed om konklusionerne i de
mange studier, der bruger testen.
Olderbak, S., Wilhelm, O., Olaru, G., Geiger, M., Brenneman, M. W. & Roberts R. D. (2015). A
psychometric analysis of the reading the mind in the eyes test: toward a brief form for research
and applied settings.
Frontiers in Psychology, 6(1503).
- Studiet er en omfattende vurdering af Reading the Mind in the Eyes Test, og overordnet set
er der alvorlige mangler i testens psykometriske kvalitet. I studiet blev der undersøgt flere
forskellige kortformsløsninger og delskalaer til undersøgelsen, som refererer til metoder til
at reducere kompleksiteten af et måleinstrument, så det bliver mere håndterbart og
mindre tidskrævende at administrere.
Kun en af disse kortformsløsninger opfyldte kriterierne for tilstrækkelig intern konsistens,
faktormætning og modeltilpasning.
Dermed anbefales det at bruge en 10-item løsning i stedet for den fulde test. Denne
kortform viste tilstrækkelig intern konsistens og faktormætning samt homogenitet, og den
blev bekræftet i en anden prøve. Kortformen var svagt til moderat relateret til kognitiv
empati og emotionel opfattelse samt stærkt relateret til ordforråd.
Skriver, K. (2020). Udredning og diagnosticering af autismespektrumforstyrrelser.
Fagartikler –
Psykologi og Viden,
via:
www.moreinfo.addi.dk
- RME-testen kan påvise socialkognitive vanskeligheder hos personer med
autismespektrumforstyrrelse i en grad, der adskiller dem fra normale kontrolgrupper, dog
med højere præcision for kvinder end for mænd. Dette rejser bekymring, da der er en
større prævalens af autismespektrumforstyrrelser hos mænd, og det antyder, at testen
59
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
måske ikke er lige så effektiv til diagnosticering af autismespektrumforstyrrelser hos mænd
som hos kvinder.
Derudover fremhæves det, at testen også er blevet anvendt på andre kliniske grupper,
såsom personer med hjerneskade og anoreksi, hvilket antyder, at den ikke er specifikt
diagnostisk for autismespektrumforstyrrelser.
Samlet set peger teksten på nogle begrænsninger ved testen, herunder dens afhængighed
af selvrapportering, spørgsmålstegn ved dens økologiske validitet og dens begrænsede
specificitet til at diagnosticere autismespektrumforstyrrelser hos mænd.
Vellante, M., Baron-Cohen, S., Melis, M., Marrone, M., Petretto, D. R., Masala, C. & Preti, A (2012).
The “Reading the Mind in the Eyes” test: Systematic review of psychometric properties and a
validation study in Italy.
Cognitive Neuropsychiatry, 18(4),
326-354.
- Studiet undersøgte validiteten og pålideligheden af "Reading the Mind in the Eyes" test
blandt 200 studerende fra University of Cagliari, Italien. Deltagerne udfyldte
spørgeskemaer, herunder Empathy Quotient (EQ), Toronto Alexithymia Scale (TAS-20), og
Marlowe-Crowne Social Desirability Scale (SDS). Derefter blev de bedt om at gennemføre
RME-testen.
Kvindelige deltagere scorede højere end mandlige deltagere på EQ og RME-test, hvilket
understøtter tidligere fund om kønsforskelle i empati.
Mænd viste en negativ korrelation mellem TAS scores og RME test scores, hvilket antyder
forskelle i empatifunktioner mellem kønnene.
Analyse af enkeltstående emner i RME-test viste variation i sværhedsgraden af følelser, med
nogle følelser lettere genkendt end andre.
Studiets begrænsninger omfattede inklusionen af kun studerende, hvilket begrænser
generaliseringen til den bredere befolkning og undersøgelse af uddannelsesniveauets
indflydelse på scores.
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
Baron-Cohen, S., Wheelwright, S., Hill, J., Raste, Y. & Plumb I. (2001). The ‘‘Reading the
Mind in the Eyes’’ Test Revised Version: A Study with Normal Adults, and Adults with
Asperger Syndrome or High-functioning Autism.
Journal of Child Psychology and Psychiatry,
42(2),
241-251.
Hallerbäck, M. U., Lugnegård, T., Hjärthag, F. & Gillberg, C.(2009). The Reading the Mind in
the Eyes Test: Test–retest reliability of a Swedish version.
Cognitive Neuropsychiatry, 14(2),
127-143.
Higgins, W. C., Ross, R. M., Langdon, R. & Polito, V (2023). The “Reading the Mind in the
Eyes” Test Shows Poor Psychometric Properties in a Large, Demographically Representative
U.S. Sample.
Assessment, 30(6),
1777-1789.
-
-
60
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0160.png
-
-
-
-
Higgins, W. C., Ross, R. M., Polito, V. og Kaplan, D. M. (2023). Three threats to the validity of
the Reading the Mind in the Eyes Test: A commentary on Pavlova and Sokolov (2022).
Neuroscience and Biobehavioral Reviews, 147.
Olderbak, S., Wilhelm, O., Olaru, G., Geiger, M., Brenneman, M. W. & Roberts R. D. (2015).
A psychometric analysis of the reading the mind in the eyes test: toward a brief form for
research and applied settings.
Frontiers in Psychology, 6(1503).
Skriver, K. (2020). Udredning og diagnosticering af autismespektrumforstyrrelser.
Fagartikler – Psykologi og Viden,
via:
www.moreinfo.addi.dk
Vellante, M., Baron-Cohen, S., Melis, M., Marrone, M., Petretto, D. R., Masala, C. & Preti, A
(2012). The “Reading the Mind in the Eyes” test: Systematic review of psychometric
properties and a validation study in Italy.
Cognitive Neuropsychiatry, 18(4),
326-354.
Hjemmesider
-
https://embrace-autism.com/reading-the-mind-in-the-eyes-test/
61
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
The Structured Clinical Interview for DSM-5 (SCID-5-PD)
Kort beskrivelse
SCID-5-PD er et struktureret interview, og det anvendes til udredning af personlighedsforstyrrelser
hos voksne og unge ned til 12-13 årsalderen. Ved at supplere det traditionelle interview med et
struktureret interviewinstrument opnår man en mere systematisk og ensartet afdækning af tegn
og symptomer på personlighedsforstyrrelse, hvilket kan modvirke underdiagnosticering.
Forinden interviewet kan klienten udfylde en SCID-5-SPQ, som er en personlighedsscreening
bestående af 106 spørgsmål. Ved at besvare disse spørgsmål på forhånd kan omfanget af
interviewet begrænses.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Psykologer, læger og personer med en kandidat i pædagogisk psykologi må udføre denne test.
Pris
Et komplet sæt koster 1.400 kr. + moms. Dette sæt indeholder en guide, fem interviews og fem
spørgeskemaer. Disse interviews og spørgeskemaer skal derfor købes løbende.
Prisen for fem interviews er 440 kr. + moms og fem spørgeskemaer koster 205 kr. + moms.
Manual, findes der en dansk version?
Ja, interviewet er oversat til dansk.
Scoringsnøgle
Scoringen gøres i interviewhæftet.
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Boberg, M., Felding, S., Jansson, L. B. & Nordgaard, J. (2020). Challenges assessing personality
disorders with the SCID- 5-PD in psychiatric patients.
BMC Psychiatry.
DOI: 10.21203/rs.3.rs-
22789/v1.
- Dette studie har fundet, at 55% af patienterne med en klinisk diagnose inden for
skizofrenispektret også kvalificerer sig til en eller flere diagnoser inden for
personlighedsforstyrrelser. Dette er målt gennem SCID-5-PD.
Diagnosticeringskriterierne for personlighedsforstyrrelser i SCID-5-PD, som f.eks.
”identitetsforstyrrelse” og ”kroniske følelser af tomhed”, kan fortolkes på forskellige
niveauer. Her mangler SCID-5-PD nogle instruktioner til at differentiere disse på et
62
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
strukturelt niveau, hvilket potentielt kan føre til fejldiagnosticering af patienter med
skizofreni, som diagnosticeres med personlighedsforstyrrelse i stedet.
Fejlen ved at overse skizofreni er ikke nødvendigvis en svaghed ved SCID-5-PD, da denne
test er beregnet til at vurdere personlighedsforstyrrelser i henhold til DSM-5, og dermed er
den ikke beregnet til at differentiere bredere kategorier af psykiatriske lidelser. Dog bruges
SCID-5-PD ofte som det eneste diagnostiske redskab ved mistanke om
personlighedsforstyrrelser i klinisk praksis, hvilket kan føre til suboptimale kliniske
resultater.
Der er nogle begrænsninger ved studiet grundet den lille stikprøvestørrelse og
repræsentativiteten af patienterne. Derfor bør der laves yderligere forskning med større og
mere repræsentative stikprøver.
Heltne, A., Bode, C., Hummelen, B., Falkum, E., Selvik, S. G. & Paap, M. C. S. (2022). Norwegian
Clinicians’ Experiences of Learnability and Usability of SCID-II, SCID-5-PD and SCID-5- AMPD-I
Interviews: A Sequential Multi-Group Qualitative Approach.
Journal of Personality Assessment,
104(5),
599-612.
- Dette studie har undersøgt klinikeres erfaringer med brugen af SCID-5-PD og SCID-5-AMPD
for at identificere udfordringer ved anvendelse af disse interviews samt at sammenligne
dem.
Studiet har fundet, at begge tests kræver omfattende træning, og derudover indeholdt de
komplekst sprog, hvilket formentligt skyldes oversættelsesproblemer. Det anbefales, at der
udvikles specifikke retningslinjer til oplæring i de to tests.
Deltagerne foretrak SCID-5-AMPD frem for SCID-5-PD, da denne test beskrev patienternes
problemer bedre.
Disse fund er specifikke for den norske version af begge interviews, og det er derfor uklart
om lignende resultater vil opnås med de originale engelske versioner eller andre
oversættelser.
Shankman, S. A., Funkhouser, C. J., Lerner, D. & Hee, D. (2017). Reliability and validity of severity
dimensions of psychopathology assessed using the Structured Clinical Interview for DSM‐5 (SCID).
International Journal of Methods in Psychiatric Research, 27(1).
- Dette studie har undersøgt pålideligheden og validiteten af at måle dimensionelle
symptomsværhedsgrader gennem SCID, og sammenlignet dette med kategoriske diagnoser.
Samplet i undersøgelsen bestod af 234 deltagere, som primært var unge voksne både med
og uden psykiatriske diagnoser.
Studiet fandt, at dimensionelle symptomsværhedsgrader havde høj intern konsistens og
test-retest reliabilitet, især for livstidspsykopatologi, sammenlignet med kategoriske
diagnoser, som viste lavere reliabilitet. Derudover viste resultaterne, at dimensionelle
vurderinger og kategoriske diagnoser havde signifikante sammenhænge med
funktionsnedsættelse, men at dimensionelle sværhedsgrader ofte havde større uafhængige
63
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0163.png
effekter. I forhold til prædiktiv validitet var dimensionelle vurderinger også mere effektive
end kategoriske diagnoser til at forudsige langsigtede symptomer og funktionsnedsættelse.
Det fremhæves i studiet, at SCID kan tilpasses til at bidrage med pålidelige og valide
dimensionelle vurderinger til en bred vifte af psykopatologier.
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
Boberg, M., Felding, S., Jansson, L. B. & Nordgaard, J. (2020). Challenges assessing
personality disorders with the SCID- 5-PD in psychiatric patients.
BMC Psychiatry.
DOI:
10.21203/rs.3.rs-22789/v1.
Heltne, A., Bode, C., Hummelen, B., Falkum, E., Selvik, S. G. & Paap, M. C. S. (2022).
Norwegian Clinicians’ Experiences of Learnability and Usability of SCID-II, SCID-5-PD and
SCID-5- AMPD-I Interviews: A Sequential Multi-Group Qualitative Approach.
Journal of
Personality Assessment, 104(5),
599-612.
Shankman, S. A., Funkhouser, C. J., Lerner, D. & Hee, D. (2017). Reliability and validity of
severity dimensions of psychopathology assessed using the Structured Clinical Interview for
DSM‐5 (SCID).
International Journal of Methods in Psychiatric Research, 27(1).
-
-
Hjemmesider
-
https://www.hogrefe.com/dk/shop/struktureret-klinisk-interview-til-dsm-5r-
personlighedsforstyrrelser.html
64
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Parenting Stress Index (PSI)
Kort beskrivelse
Parenting Stress Index anvendes til identificering af problemområder i familier på et tidligt stadie,
og derfor er den velegnet til brug for professionelle, som arbejder med udsatte børn og deres
familier. Den kan også bruges forebyggende i familier, som ved første øjekast er velfungerende.
Testen består af 120 udsagn, som skal besvares af forælderen. Her skal forælderen for hvert udsagn
tage stilling til, hvor enig han eller hun er med indholdet i udsagnet. Disse udsagn handler både
om, hvordan barnet opfører sig, hvordan forældrene reagerer, samt om hvordan familien fungerer
som helhed.
Børnedomænet er opdelt i seks subskalaer: Distraktion/hyperaktivitet, Tilpasningsevne, Belønning
af forælder, Krævende, Sindsstemning/humør og Accept.
Forælderdomænet er opdelt i syv subskalaer: Kompetence, Isolation, Tilknytning, Helbred,
Begrænset af forælderrolle, Depression og Ægtefælle.
Testen scores i forhold til amerikanske normer.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Testen må udføres af psykologer, læger, personer med en kandidat i pædagogisk psykologi,
sygeplejersker, sundhedsplejersker, socialrådgivere, specialpædagoger og speciallærere.
Pris
Et komplet sæt koster 1.240 kr. + moms, og dette sæt indeholder en manual, ti spørgeskemaer, ti
svarark og ti opgørelsesark.
Ti nye spørgeskemaer, ti svarark og ti opgørelsesark koster til sammen 440 kr. + moms.
Manual, findes der en dansk version?
Der findes ikke en dansk version. Manualen er på engelsk.
Scoringsnøgle
Denne indgår i det komplette sæt.
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Abidin, R. R. (2015). Test review.
Journal of Psychological Assessment, 33(7),
698-702.
- Der er en bekymring for, at der kan opstå bias i forbindelse med testningen, da det kun er
forældrenes perspektiv, der inddrages. Forældrenes følelsesmæssige tilstand på
65
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
testtidspunktet vil få stor betydning for deres svar. Der forslås, at der bør udvikles en
version, hvor børn selv besvarer spørgsmål om deres oplevelser.
Til trods for flere kritikpunkter forbliver PSI et værdifuldt redskab i kliniske forbindelse til
vurdering af forældres stress og den potentielle indvirkning på barnets udvikling.
Loyd, B. H. & Abidin, R. R. (1985). Revision of the Parenting Stress Index.
Journal of Pediatric
Psychology, 10(2),
169-177.
- Teksten understreger, at PSI er et vigtigt værktøj til at vurdere stress i forælder-barn-
relationer. PSI måler effektivt forskellige dimensioner af stress i forælder-barn-relationen.
PSI er blevet udviklet og forbedret fra tidligere versioner i forhold til administrationstid,
scoring og tolkning af resultater.
Pålideligheden og faktorvaliditeten gør PSI til et værdifuldt værktøj til screening og til
evaluering af interventioners effektivitet.
Pereira, L. M., Viera, C. S., Gonçalves de Oliveira Toso, B. R., Rodrigues da Silva Carvalho, A. & Bugs,
B. M. (2016). Validation of the Parenting Stress Index for Brazilian Portuguese.
Acta Paul Enferm,
29(6),
671-7.
- Studiet omhandlet tilpasning og validering af PSI til brasiliansk portugisisk. Den interne
reliabilitet var høj, hvilket understreger, at de oversatte spørgsmål nøjagtigt afspejler de
tilsigtede domæner.
Studiet understreger, at PSI er blevet kulturelt tilpasset og valideret til brasiliansk
portugisisk.
Ríos, M., Zekri, S., Alonso-Esteban, Y. & Navarro-Pardo, E. (2022). Parental Stress Assessment with
the Parenting Stress Index (PSI): A Systematic Review of Its Psychometric Properties.
Children,
9(1649).
- PSI er et af de mest udbredte og velafprøvede instrumenter til at måle forældrestress på
tværs af forskellige befolkningsgrupper. Der er robuste beviser for testens normer, validitet,
reliabilitet og praktiske anvendelighed, hvilket gør PSI til et af de foretrukne valg både i
forsknings- og kliniske situationer.
Det er afgørende, at PSI bliver tilpasset forskellige kulturer og sproglige kontekster, for at
testens validitet og reliabilitet kan opretholdes.
Der understreges også i teksten, at der er en begrænset forskning i faktor-strukturen ved
PSI, hvilket er kritisabelt for testen.
Overordnet set understreger teksten, at PSI er et vigtigt værktøj til at fremme trivslen i
familier samt til at skræddersy interventioner, men der mangler fortsat forskning og
anvendelse af mere avancerede psykometriske metoder, da det vil bidrage til nøjagtigheden
og relevansen af testen.
66
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0166.png
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
-
-
Abidin, R. R. (2015). Test review.
Journal of Psychological Assessment, 33(7),
698-702.
Loyd, B. H. & Abidin, R. R. (1985). Revision of the Parenting Stress Index.
Journal of Pediatric
Psychology, 10(2),
169-177.
Pereira, L. M., Viera, C. S., Gonçalves de Oliveira Toso, B. R., Rodrigues da Silva Carvalho, A.
& Bugs, B. M. (2016). Validation of the Parenting Stress Index for Brazilian Portuguese.
Acta
Paul Enferm, 29(6),
671-7.
Ríos, M., Zekri, S., Alonso-Esteban, Y. & Navarro-Pardo, E. (2022). Parental Stress
Assessment with the Parenting Stress Index (PSI): A Systematic Review of Its Psychometric
Properties.
Children, 9(1649).
-
Hjemmesider
-
https://www.hogrefe.com/dk/shop/parenting-stress-index.html
67
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Millon Clinical Multiaxial Inventory (MCMI-III)
Kort beskrivelse
MCMI-III er en personlighedstest for voksne, der måler 14 forskellige personlighedsmønstre og ti
kliniske syndromer.
De 14 personlighedsmønstre er: skizoid, ængstelig, depressiv, dependent, histrionisk, narcissistisk,
antisocial, sadistisk, tvangspræget, passiv-aggressiv, masochistisk, skizotypal, borderline og
paranoid.
De ti kliniske syndromer er: angst, somatoform, bipolar hypomani, dysthymi, alkoholafhængighed,
stof- og medicinafhængighed, posttraumatisk stressforstyrrelse, psykotisk tænkning, svær
depression og vrangforestillinger.
Testen er koordineret med DSM-IV, og den kan med fordel anvendes til screening og
diagnosticering eller planlægning af behandling i de fleste kliniske og psykiatriske sammenhænge.
Testen baserer sig på amerikanske normer. Der findes danske normer baseret på 2323 patienter, og
normer for seks større kliniske grupper, for seks aldersgrupper og for køn. MCMI-III har indbygget
tre validitetsskaler. Slalareliabiliteten er høj (.85). Der er i manualen danske standarder for T-scores,
som kan bidrage til en pålideligheds- og validitetskontrol.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Kravene for at man må udføre testen er, at man enten er psykolog eller speciallæge i psykiatrien.
Pris
Et komplet sæt koster 2.470 kr. + moms. Dette sæt indeholder en dansk vejledning, scoringsnøgle,
spørgeskema, registreringsark, opgørelsesark, håndscoringsprofil og vedledning til håndscoring.
Testen kan også administreres og scores digitalt. Dette koster 3.585 kr. + moms.
Hvis testen administreres i hånden, skal der købes nye spørgeskemaer, registreringsark,
opgørelsesark og håndscoringsprofiler løbende.
Ti spørgeskemaer koster 355 kr. + moms
Ti registreringsark koster 165 kr. + moms
Ti opgørelsesark koster 170 kr. + moms
Ti håndscoringsprofiler koster 165 kr. + moms
Manual, findes der en dansk version?
Ja, testen er oversat til dansk.
Scoringsnøgle
Scoringsnøglen findes både som håndscoring og som en digital løsning.
68
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Alareqe, N. A., Roslan, S., Nordin, M. S., Ahmad, N. A. & Taresh, S. M. (2021). Psychometric
Properties of the Millon Clinical Multiaxial Inventory–III in an Arabic Clinical Sample Compared with
American, Italian, and Dutch Cultures.
Frontiers in Psychology, 12(562619).
- Denne undersøgelse har bekræftet, at skalaerne på MCMI er normalfordelte, og derudover
viste det sig, at den interne reliabilitet var god. Samplet i studiet er patienter fra et specifikt
arabisk område.
Overordnet set viser MCMI sig som et værdifuldt redskab til vurdering at psykopatologi,
både i klinisk praksis og forskning, og derudover er den anvendelig på tværs af kulturer. Det
anbefales, at der laves yderligere forskning i ikke-vestlige kulturer med større stikprøver og
med forskellige metoder.
Boyle, G. J. & Déan, L. L. (2000). Discriminant Validity of the Illness Behavior Questionnaire and
Millon Clinical Multiaxial Inventory-III in a Heterogeneous Sample of Psychiatric Outpatients.
Journal of Clinical Psychology, 56(6),
779-791.
- Dette studie har undersøgt to tests, IBQ og MCMI. Ønsket var at finde ud af om de to tests
kan skelne mellem kliniske patienter og ikke-kliniske personer. Begge tests viser, at kliniske
patienter har signifikant højere scores på mange skalaer.
Dog fandt studiet også, at nogle skalaer ved MCMI havde vanskeligt ved at skelne effektivt
mellem kliniske og ikke-kliniske grupper, og dette gjaldt især de skalaer, der måler alvorlige
personlighedsforstyrrelser i det psykiske spektrum, hvilket er et overraskende fund ved
studiet. Dette understreger, at den kliniske anvendelighed ved MCMI er begrænset til
personlighedsforstyrrelser, og der er derfor behov for yderligere forskning med større
stikprøver, således validiteten kan forbedres.
Mohammadi, M. R., Hooshyari, Z., Delavar, A., Amanat, M., Mohammadi, A., Abasi, I. & Salehi, M.
(2023). Diagnostic Validity of Millon Clinical Multiaxial Inventory‐IV (MCMI‐IV).
Current Psychology,
42(18052-18060).
- Dette studie havde til formal at vurdere diagnostisk validitet af MCMI ved at sammenligne
med SCID-5, som antages som værende guldstandard for psykiatriske vurderinger.
Studiet har fundet, at MCMI identificerer en højere prævalens af patologiske
personlighedslidelser sammenlignet med SCID-5, hvilket kan skyldes forskellen i
metoderne, da SCID er en struktureret interviewmetode, hvor MCMI bygger på
selvvurdering. Ved en kombination af kliniske og selvvurderingsmetoder kan
diagnosticeringsreliabiliteten blive forbedret.
Overordnet er MCMI et værdifuldt værktøj til identifikation af personlighedsforstyrrelser, til
trods for de begrænsninger, der også er ved testen.
69
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Der er behov for yderligere forskning for at undersøge nøjagtigheden ved testen, især for at
evaluere den anvendelighed på tværs af forskellige befolkninger.
Rogers, R., Salekin, R. T. & Sewell, K. W. (1999). Validation of the Millon Clinical Multiaxial Inventory
for Axis II Disorders: Does It Meet the Daubert Standard?
Law and Human Behavior, 23(4),
425-
443.
- Studiet undersøger generel psykometri ved MCMI i forhold til identificering af Akse II
lidelser (personlighedsforstyrrelser og mental retardering), og derudover undersøges hvor
valid testen er til anvendelse i retslige sammenhænge.
Skalaerne i MCMI viste generelt lav konvergent validitet, og derudover en lav diskriminant
validitet. Dette indikerer, at MCMI ikke er pålidelig i forhold til diagnosticering af Akse II
lidelser, og derfor er det ikke forsvarligt at anvende testen i retslige sammenhænge, da
testen ikke er nøjagtig, hvilket er nødvendigt i en retslig sammenhæng i forhold til
beslutningstagning.
Overordnet set giver MCMI nyttige kliniske data om visse personlighedsforstyrrelser, men
den opfylder ikke standarderne for retsbrug. Derfor er løbende gennemgange og yderligere
forskning nødvendigt for at sikre, at de psykologiske målinger lever op til de strenge krav,
der kræves i juridiske kontekster.
Rossi, G. & Derksen, J. (2015). International Adaptations of the Millon Clinical Multiaxial Inventory:
Construct Validity and Clinical Applications.
Journal of Personality Assessment, 97(6),
572-590.
- Dette studie har undersøgt anvendelsen af MCMI på tværs af forskellige sprog og kulturelle
forskelle.
Danske, hollandske og spanske oversættelser af MCMI viser stærk konstruktvaliditet og
sammenlignelighed med den oprindelige amerikanske version. Undersøgelser af base rate
scores og diagnostiske cut-off scores har dog vist problematiske resultater grundet forskelle
i patientgrupper mellem nationer, hvorfor MCMI fungerer bedst som screeningsværktøj
frem for til kategoriske diagnoser.
Fremtidig forskning bør vurdere MCMI’s egnethed i forskellige kontekster, herunder
forskellige etniske grupper.
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
Alareqe, N. A., Roslan, S., Nordin, M. S., Ahmad, N. A. & Taresh, S. M. (2021). Psychometric
Properties of the Millon Clinical Multiaxial Inventory–III in an Arabic Clinical Sample
Compared with American, Italian, and Dutch Cultures.
Frontiers in Psychology, 12(562619).
Boyle, G. J. & Déan, L. L. (2000). Discriminant Validity of the Illness Behavior Questionnaire
and Millon Clinical Multiaxial Inventory-III in a Heterogeneous Sample of Psychiatric
Outpatients.
Journal of Clinical Psychology, 56(6),
779-791.
-
70
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0170.png
-
-
-
Mohammadi, M. R., Hooshyari, Z., Delavar, A., Amanat, M., Mohammadi, A., Abasi, I. &
Salehi, M. (2023). Diagnostic Validity of Millon Clinical Multiaxial Inventory‐IV (MCMI‐IV).
Current Psychology, 42(18052-18060).
Rogers, R., Salekin, R. T. & Sewell, K. W. (1999). Validation of the Millon Clinical Multiaxial
Inventory for Axis II Disorders: Does It Meet the Daubert Standard?
Law and Human
Behavior, 23(4),
425-443.
Rossi, G. & Derksen, J. (2015). International Adaptations of the Millon Clinical Multiaxial
Inventory: Construct Validity and Clinical Applications.
Journal of Personality Assessment,
97(6),
572-590.
Hjemmesider
-
https://www.pearsonclinical.dk/mcmi-iii
71
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Personality Assessment Inventory (PAI)
Kort beskrivelse
Denne test anvendes til klinisk vurdering af psykologiske funktioner og psykopatologi hos unge og
voksne mellem 16 og 70 år.
Testen er opbygget med udgangspunkt i en begrebsmæssig tilgang til testudvikling, og dette
indebærer, at det kliniske fænomen, der ønskes at måle på, bliver delt op i de komponenter, der
kendetegner netop denne lidelse eller tilstand.
Testen består af 344 spørgsmål og er bygget op som et spørgeskema. Disse spørgsmål er opdelt i
22 skalaer, hvoraf 11 er kliniske skalaer, fem er behandlingsskalaer, fire validitetsskalaer og to
interpersonelle skalaer.
PAI er afprøvet på over 1200 danskere, og der findes to sæt normer, hvoraf en er til voksne fra 21
år og opefter, og den anden er til unge i alderen 16 til 20 år.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Testen må administreres af læger og psykologer.
Pris
Et komplet sæt koster 2.420 kr. + moms, og dette sæt indeholder en vejledning, ti svarark til
computerscoring, to spørgeskemaer, en interpretive guide og ti internettests.
Svarark til computerscoring og internettests skal købes løbende.
Svarark koster 50 kr. + moms for ti stk.
Internettests koster 440 kr. + moms for ti stk.
Manual, findes der en dansk version?
Ja, manualen er oversat til dansk og sælges ved Hogrefe.
Scoringsnøgle
Testen skal computerscores.
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Boyle, G. J. & Lennon, T. J. (1994). Examination of the Reliability and Validity of the Personality
Assessment Inventory.
Journal of Psychopathology and Behavioral Assessment, 16(3),
173-187.
- Dette studie har undersøgt PAI’s evne til at skelne mellem personer med alkoholproblemer,
personer med skizofreni og normale personer. Derudover var ønsket at vurdere
pålideligheden ved testresultaterne over tid. Studiet viste, at personer med
72
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
alkoholproblemer scorede signifikant højere på skalaen med alkoholproblemer end de
andre deltagere. Deltagerne med skizofreni scorede tilmed højere på skalaen for skizofreni.
Derudover scorede normale personer lavere end både skizofrene og alkoholikere.
Test-retest pålideligheden var omkring 0,73, hvilket indikerer en moderat stabilitet over tid.
Klassifikationsnøjagtigheden for personer med alkoholproblemer var 90%, dog var der også
25% af de normale personer, der fejlagtigt blev klassificeret som alkoholikere. Derudover
havde den skizofreniske skala svært ved at skelne mellem skizofrene og alkoholikere, hvilket
både kan skyldes antipsykotisk medicin og komorbiditet.
Flere skalaer i testen havde udfordringer med at skelne mellem forskellige kliniske grupper,
men fungerede bedre til at skelne mellem kliniske og normale grupper.
Dermed er konstruktvaliditeten og pålideligheden ved PAI delvist problematiske.
Busse, M., Whiteside, D., Waters, D., Hellings, J. & Ji, P. (2014). Exploring the Reliability and
Component Structure of the Personality Assessment Inventory in a Neuropsychological Sample.
The Clinical Neuropsychologist, 28(2),
237-251.
- Denne undersøgelse viser, at pålideligheden af PAI i et neuropsykologisk sample generelt er
høj. Skalaerne i testen viste acceptable pålidelighedsværdier, dog var værdierne for nogle
delskalaer lavere end anbefalet. Samplet bestod primært af hvide amerikanere, og
derudover indgik personer med forskellige neurologiske lidelser, hvilket gør det svært at
generalisere resultaterne til specifikke lidelser.
Groves, J. A. & Engel, R. R. (2007). The German Adaptation and Standardization of the Personality
Assessment Inventory (PAI).
Journal of Personality Assessment, 88(1),
49-56.
- Dette studie har undersøgt tilpasningen af PAI til en tysk version. Forskellene mellem den
amerikanske og den tyske normdata var relativt små, og de forskelle der blev fundet, kan
skyldes kulturelle variationer i de begreber, der er blevet målt på. Den interne reliabilitet
var generelt højt, men enkelte skalaer viste lavere reliabilitet i den tyske version, og dette
skyldes formentligt sproglige og konceptuelle forskelle.
Studiet understreger vigtigheden af en nøje oversættelses- og tilpasningsproces af
psykologiske testværktøjer, således integriteten og anvendeligheden opretholdes på tværs
af forskellige sprog og kulturer.
Kois, L. E., Rodriguez, C., Chauhan, P., Pearson, J. & Rioja, V. B. (2019). Internal Consistency and
Convergent Validity of the Personality Assessment Inventory English and European-Spanish Version
with English/Spanish Bilinguals.
The Spanish Journal of Psychology, 22(e31),
1–14.
- Dette studie sammenligner den spanske version af PAI med den engelske version.
Generelt var den interne reliabilitet utilfredsstillende for begge versioner, dog var den
lavest for den spanske version.
Studiet understreger betydningen af kulturel og sproglig diversitet i psykologiske tests. Der
er observeret forskelle mellem den engelske og spanske version, hvilket tyder på, at
73
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0173.png
normative tanker, følelser og adfærd kan variere på tværs af spansktalende subkulturer.
Dette påpeger vigtigheden af at tage højde for deltagernes sproglige færdigheder og
kulturelle kontekst ved valg og fortolkning af tests.
Samlet set understreger studiet behovet for fortsat forskning og udvikling af psykologiske
tests, således disse tilpasses diverse kulturer.
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
Boyle, G. J. & Lennon, T. J. (1994). Examination of the Reliability and Validity of the
Personality Assessment Inventory.
Journal of Psychopathology and Behavioral Assessment,
16(3),
173-187.
Busse, M., Whiteside, D., Waters, D., Hellings, J. & Ji, P. (2014). Exploring the Reliability and
Component Structure of the Personality Assessment Inventory in a Neuropsychological
Sample.
The Clinical Neuropsychologist, 28(2),
237-251.
Groves, J. A. & Engel, R. R. (2007). The German Adaptation and Standardization of the
Personality Assessment Inventory (PAI).
Journal of Personality Assessment, 88(1),
49-56.
Kois, L. E., Rodriguez, C., Chauhan, P., Pearson, J. & Rioja, V. B. (2019). Internal Consistency
and Convergent Validity of the Personality Assessment Inventory English and European-
Spanish Version with English/Spanish Bilinguals.
The Spanish Journal of Psychology, 22(e31),
1–14.
-
-
-
Hjemmesider
-
https://www.hogrefe.com/dk/shop/personality-assessment-inventory.html
74
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Social Responsiveness Scale (SRS-2)
Kort beskrivelse
SRS-2 er velegnet til vurdering af afvigelser i sociale kompetencer hos børn og voksne.
Testen består af et spørgeskema, som hos børn udfyldes af forældre og lærere, og hos voksne
udfyldes den af individet selv samt pårørende. Der er 65 spørgsmål i spørgeskemaet, som skal
besvares på en fire-punkts-skala.
Testen opgøres som en overordnet totalscore, og derudover på fem underskalaer:
- Social bevidsthed
- Social kognition
- Social kommunikation
- Social motivation
- Begrænsede interesser og repetitiv/stereotyp adfærd
Der er indsamlet danske normer til testen.
Testen kan udføres både digitalt i Hogrefes Testsystem samt på papir.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Testen må administreres af psykologer, læger, personer med en kandidat i pædagogisk psykologi,
sygeplejersker, sundhedsplejersker, socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, logopæder,
specialpædagoger og speciallærere.
Pris
Et komplet sæt koster 1.420 kr. + moms, og dette sæt indeholder en vejledning, fem
spørgeskemaer til førskolebørn, fem spørgeskemaer til skolebørn, fem spørgeskemaer til voksne
(selvrapportering), fem spørgeskemaer til voksne (pårørerende), samt fem tests i Hogrefes
Testsystem.
Der skal købes nye spørgeskemaer løbende. Det koster 300 kr. + moms for ti stk. spørgeskemaer i
papirform uanset om det er til førskolebørn, skolebørn, voksne (selvrapportering) eller voksne
(pårørende).
Én test i Hogrefes Testsystem koster 64 kr. + moms, hvis man ikke har licens. Med licens koster det
32 kr. + moms.
Prisen på licens er ukendt.
Manual, findes der en dansk version?
Testen er oversat til dansk og sælges på Hogrefes hjemmeside.
75
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Scoringsnøgle
Testen kan både scores i hånden og digitalt.
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Borges, L., Otoni, F., de Lima, T. H. & Schelini, P. W. (2023). Social Responsibility Scale (SRS-2):
Validity Evidence Based on Internal Structure.
Psicologia: Teoria e Pesquisa, 39.
- Dette studie ønskede at vurdere SRS. Der var 1001 deltagere i alderen fra 2 år til 73 år, og
alle var fra forskellige brasilianske stater.
Studiet fandt, at alle subskalaerne korrelerede signifikant med den samlede score, hvilket
indikerer, at subskalaerne bidrager væsentligt til forståelsen af den sociale responsivitet og
tilpasningsfærdigheder, som testen måler på.
Studiet understøtter, at SRS er et effektivt redskab til at identificere og vurdere symptomer
på autismespektrumforstyrrelser.
Fremtidige studier bør overveje variabler som køn og alder.
Chan, W., Smith, L. E., Hong, J., Greenberg, J. S. & Mailick, M. R. (2017). Validating the Social
Responsiveness Scale for Adults with Autism.
Autism Research, 10,
1663-1671.
- Dette studie har undersøgt validiteten ved SRS ved at sammenligne med andre
måleredskaber, der anvendes til måling af symptomer på autismespektrumforstyrrelse.
Studiet har fundet, at der er stærk empirisk støtte til validiteten af SRS til vurdering af
autismespektrumforstyrrelse hos voksne. SRS måler effektivt på symptomerne ved
autismespektrumforstyrrelse, og derudover er testen effektiv til at forudsige resultater over
tid.
Takei, R., Matsuo, J., Takahashi, H., Uchiyama, T., Kunugi, H. & Kamio, Y. (2014). Verification of the
utility of the social responsiveness scale for adults in non-clinical and clinical adult populations in
Japan.
BMC Psychiatry, 14(302),
1-9.
- Dette studie har undersøgt den japanske version af SRS hos voksne. Studiet bekræfter at
denne version er pålidelig og valid til måling af autistiske træk hos voksne. Den er effektiv til
at screene for autismespektrumforstyrrelse og at adskille den lidelse fra andre psykiatriske
tilstande.
Der er behov for yderligere forskning for at forstå kulturelle variationer.
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
-
Borges, L., Otoni, F., de Lima, T. H. & Schelini, P. W. (2023). Social Responsibility Scale (SRS-
2): Validity Evidence Based on Internal Structure.
Psicologia: Teoria e Pesquisa, 39.
Chan, W., Smith, L. E., Hong, J., Greenberg, J. S. & Mailick, M. R. (2017). Validating the Social
Responsiveness Scale for Adults with Autism.
Autism Research, 10,
1663-1671.
76
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0176.png
-
Takei, R., Matsuo, J., Takahashi, H., Uchiyama, T., Kunugi, H. & Kamio, Y. (2014). Verification
of the utility of the social responsiveness scale for adults in non-clinical and clinical adult
populations in Japan.
BMC Psychiatry, 14(302),
1-9.
Hjemmesider
-
https://www.hogrefe.com/dk/shop/social-responsiveness-scale.html
77
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Adaptive Behavior Assessment System (ABAS)
Kort beskrivelse
ABAS anvendes til udredning af adaptive færdigheder hos børn, unge og voksne. Adaptive
færdigheder er personers indlærte færdigheder, som f.eks. at planlægge og gennemføre
madlavning, rengøring eller at interagerer med andre mennesker.
ABAS indeholder tre færdighedsdimensioner: konceptuel, social og praktisk, som er udfoldet i 11
færdighedsområder, som omfatter 239 items.
Ved testning af børn skal barnet selv, forældre, omsorgspersoner, pædagoger og/eller lærere
udfylde spørgeskemaer om barnet.
Hos voksne skal personen selv eller en nærtstående udfylde spørgeskemaet.
Der er indsamlet danske/svenske normer til testning af børn, hvor der anvendes de originale
amerikanske normer til testning af voksne.
Testen kan administreres både gennem Hogrefes Testystem og i papirform, dog skal testen scores i
Hogrefes Testsystem.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Testen må administreres af psykologer, læger, personer med en kandidat i pædagogisk psykologi,
sygeplejersker, sundhedsplejersker, socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, logopæder,
specialpædagoger og speciallærere.
Pris
Et komplet sæt koster 3.300 kr. + moms, og dette sæt indeholder en vejledning, ti tests i Hogrefes
Testsystem, en interventionsguide og fem af hvert papirskema
- Forælderskema 1 for børn fra 0-5 år
- Forælderskema 2 for børn fra 6-18 år
- Pædagogskema for børn fra 2-5 år
- Lærerskema for børn fra 6-18
- Voksenskema for personer mellem 16 og 89 år
Disse skemaer skal købes løbende, hvis testen ønskes administreret i hånden. Det koster 260 kr. +
moms at købe ti nye spørgeskemaer, uanset hvilket skema der skal købes.
Det koster 34 kr. + moms at udføre testen i Hogrefes Testsystem, hvis man har licens, og det koster
68 kr. + moms uden licens.
Prisen på licens er ukendt.
Manual, findes der en dansk version?
Ja, manualen er oversat til dansk og sælges på Hogrefes hjemmeside.
78
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0178.png
Scoringsnøgle
Testen scores gennem Hogrefes Testsystem.
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Kreemers, B., Briers, V., Maljaars, J., Storms, G., Maes, B. & Noens, I. (2024). ABAS-3 for Belgium:
standardisation, psychometric properties and guidelines for fair assessment.
International Journal
of Developmental Disabilities,
DOI:
10.1080/20473869.2024.2331842.
- Dette studie omhandler standardisering af ABAS-3 i Belgien (Flandern).
Psykometriske analyser viser, at ABAS-3 har god intern reliabilitet og test-retest reliabilitet.
Derudover viste analyserne også god interrater reliabilitet.
Tilmed viste ABAS-3 stærke korrelationer med andre adaptive adfærdstests og svage
negative korrelationer med adfærdsproblemer.
Der er blevet udviklet retningslinjer for at sikre retfærdig vurdering i forhold til at
imødekomme kulturelle og socioøkonomiske forskelle.
Generelt viser ABAS-3 god psykometrisk kvalitet og er tilpasset det belgiske samfund.
Mecca, T. P., Tafla, T. L., Bueno, F. M. B., Valentini, F., Bassetto, S. A. & Teixeira, M. C. T. V. (2024).
Transcultural adaptation of the Adaptive Behavior Assessment System (ABAS-3).
International
Journal of Developmental Disabilities,
70(4), 684-695.
- Dette studie har undersøgt validiteten af den brasiliansk-portugisiske version af ABAS-3.
Undersøgelsen viser, at den brasilianske version er blevet tilpasset med stærk evidens for
indholdsvaliditeten, hvorfor testen er klar til brug i fremtidige undersøgelser. Tilpasningen
sikrer, at ABAS-3 er et værdifuldt værktøj til vurdering af de adaptive færdigheder på tværs
af forskellige domæner og aldersgrupper i Brasilien.
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
Kreemers, B., Briers, V., Maljaars, J., Storms, G., Maes, B. & Noens, I. (2024). ABAS-3 for
Belgium: standardisation, psychometric properties and guidelines for fair assessment.
International Journal of Developmental Disabilities,
DOI: 10.1080/20473869.2024.2331842.
Mecca, T. P., Tafla, T. L., Bueno, F. M. B., Valentini, F., Bassetto, S. A. & Teixeira, M. C. T. V.
(2024). Transcultural adaptation of the Adaptive Behavior Assessment System (ABAS-3).
International Journal of Developmental Disabilities,
70(4), 684-695.
-
Hjemmesider
-
https://www.hogrefe.com/dk/shop/adaptive-behavior-assessment-system-third-
edition.html
79
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Structured Interview for the Five-Factor Model of Personality (SIFFM)
Kort beskrivelse
SIFFM er en interviewguide til dimensionel vurdering af personlighed og personlighedsforstyrrelser
inden for rammerne af fem faktor-modellen. Testen kan anvendes til voksne.
SIFFM vurderer funktionelle og dysfunktionelle personlighedstræk på fem overordnede domæner
og 30 snævre facetter. Der er 120 items, som skal rates på en trepunktsskala, og disse ratings giver
kvantitativ information om testpersonen. Derudover opnås også kvalitativ information om
personen grundet interviewtilgangen.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Psykologer, læger og certificerede må udføre denne test.
Pris
Et komplet sæt koster 970 kr. + moms, og dette sæt indeholder en vejledning og ti interviewguides.
Ti nye interviewguides koster 360 kr. + moms.
Manual, findes der en dansk version?
Ja, manualen er oversat til dansk og sælges på Hogrefes hjemmeside.
Scoringsnøgle
Scoringen foregår således, at de 120 items i interviewet bliver ratet på en trepunktsskala af
testadministratoren.
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Pocnet, C., Antonietti, J. P., von Gunten, A. & Rossier, J. (2018). Validation of an Adapted French
Form of the Structured Interview for the Five-Factor Model (SIFFM) in a Swiss Sample.
Swiss
Journal of Psychology, 77(1),
33-43.
- I dette studie er de psykometriske egenskaber for den franske version af SIFFM blevet
evalueret, og disse resultater er blevet sammenlignet med den originale version samt andre
sprogversioner.
Den interne reliabilitet for den franske version af SIFFM var generelt god. Sammenlignet
med den engelske og tyske version var de interne reliabilitetskoefficienter lidt højere i disse
versioner end i den franske.
Analysen viste høj konvergens mellem SIFFM og NEO-FFI-R (kort version af NEO-PI-R), og
derudover var interrater reliabiliteten i overensstemmelse med de andre sprogversioner.
80
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Generelt viste studiet, at den franske version af SIFFM er en pålidelig og valid metode til
personlighedsvurdering, og at den er sammenlignelig med engelske, tyske og hollandske
versioner af testen. Der blev dog observeret små forskelle i strukturen, som kan skyldes
semantiske og kulturelle forskelle. Fremtidige studier bør inkludere mere varierede og
repræsentative samples, og derudover undersøge hvordan kulturelle faktorer påvirker
personlighedsvurderinger.
Stepp, S. D., Trull, T. J., Burr, R., Wolfenstein, M. & Vieth, A. Z. (2005). Incremental Validity of the
Structured Interview for the Five-Factor Model of Personality (SIFFM).
European Journal of
Personality, 19,
343-357.
- Dette studie har undersøgt forholdet mellem personlighedstræk og symptomer på
borderline personlighedsforstyrrelse, antisocial personlighedsforstyrrelse og histrionisk
personlighedsforstyrrelse. Hertil anvendes to måleinstrumenter, som er SIFFM og SNAP
(The Schedule for Nonadaptive and Adaptive Personality). Både SIFFM og SNAP bidrager
med værdifulde oplysninger om personlighedsforstyrrelser, og de komplementerer
hinanden med forskellige oplysninger. Derfor vil en kombination af SIFFM og SNAP give et
mere omfattende billede af personlighedsforstyrrelser og kan være nyttig i både klinisk
praksis og forskning.
Trull, T. J., Useda, J. D., Holcomb, J., Doan B. T., Widiger, T. A., Axelrod, S. R., Stern, B. L. & Gershuny,
B. S. (1998). A Structured Interview for the Assessment of the Five-Factor Model of Personality.
Psychological Assessment, 10(3),
229-240.
- I dette studie er SIFFM blevet sammenlignet med NEO-PI-R. Studiet viste, at SIFF- scores er
pålidelige og derudover at de er stabile hen over en to-ugers periode.
SIFFM er et unikt måleinstrument, da det er det eneste interviewbaserede måleinstrument,
der måler på femfaktor-modellen.
Det understreges, at det er en fordel at kombinere SIFFM med f.eks. NEO-PI-R, der er en
selvrapporteringsmetode. Hvis der er høj konvergens mellem resultaterne i de to metoder,
kan gyldigheden understøttes.
Der er en begrænsning ved studiet, idet samplet kun bestod af 44 personer, og derudover
påvirkes generaliserbarheden yderligere, da samplet var diagnostisk heterogen.
Trull, T. J., Widiger, T. A. & Burr, R. (2001). A Structured Interview for the Assessment of the Five-
Factor Model of Personality: Facet-Level Relations to the Axis II Personality Disorders.
Journal of
Personality 69(2),
175-198.
- Dette studie har fundet, at SIFFM kan være nyttig til at forstå og differentiere
personlighedsforstyrrelser. Det understreges, at det er vigtigt at inddrage
interviewbaserede vurderinger af personlighedstræk og personlighedsforstyrrelser, da
interviews kan give en dybere indsigt i maladaptive adfærdsmønstre, som
selvrapporteringsmålinger måske ikke fanger.
81
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0181.png
Dermed kan SIFFM og lignende interviewbaserede værktøjer spille en vigtig rolle i den
kliniske vurdering og forståelse af personlighedsforstyrrelser.
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
Pocnet, C., Antonietti, J. P., von Gunten, A. & Rossier, J. (2018). Validation of an Adapted
French Form of the Structured Interview for the Five-Factor Model (SIFFM) in a Swiss
Sample.
Swiss Journal of Psychology, 77(1),
33-43.
Stepp, S. D., Trull, T. J., Burr, R., Wolfenstein, M. & Vieth, A. Z. (2005). Incremental Validity of
the Structured Interview for the Five-Factor Model of Personality (SIFFM).
European Journal
of Personality, 19,
343-357.
Trull, T. J., Useda, J. D., Holcomb, J., Doan B. T., Widiger, T. A., Axelrod, S. R., Stern, B. L. &
Gershuny, B. S. (1998). A Structured Interview for the Assessment of the Five-Factor Model
of Personality.
Psychological Assessment, 10(3),
229-240.
Trull, T. J., Widiger, T. A. & Burr, R. (2001). A Structured Interview for the Assessment of the
Five-Factor Model of Personality: Facet-Level Relations to the Axis II Personality Disorders.
Journal of Personality 69(2),
175-198.
-
-
-
Hjemmesider
-
https://www.hogrefe.com/dk/shop/structured-interview-for-the-five-factor-model-of-
personality.html
82
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0182.png
Adult Attachment Projective (AAP)
Kort beskrivelse
AAP er en psykologisk test, der anvender billedbaserede stimuli til at vurdere voksnes
tilknytningsmønstre. Ønsket er at måle og forstå de indre repræsentationer af relationer og
tilknytninger, som voksne bærer med sig, og hvordan disse repræsentationer påvirker deres adfærd
og følelser i relationer.
Testen består af otte billeder, som deltagerne bliver præsenteret for. Billederne er designet til at
vække og udforske deltagernes reaktioner på relationelle følelsesmæssige temaer. Deltagerne
bliver bedt om at fortælle en historie baseret på hvert billede, og disse fortællinger giver et indblik
i vedkommendes indre tilstande, relation til andre, og hvordan vedkommende håndterer
tilknytningsrelaterede temaer.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Det understreges, at oplæring er afgørende for korrekt administration og scoring af AAP.
På
https://www.attachmentprojective.com
informeres om træning i testen, hvor der tilbydes et
onlinekursus, der strækker sig over ti dage.
Pris
Der er ikke oplyst nogle priser på hverken testmaterialet eller kurset.
Manual, findes der en dansk version?
Der oplyses ikke noget om en dansk oversættelse.
Scoringsnøgle
Der trænes i scoring af testen i forbindelse med det ti dages onlinekursus. Der arbejdes ud fra
standardiserede retningslinjer for at sikre konsistens i scoringen.
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Finn, S. E. (2011). Use of the Adult Attachment Projective Picture System (AAP) in the Middle of a
Long-Term Psychotherapy.
Journal of Personality Assessment, 93(5),
427-433.
- Dette studie har taget udgangspunkt i en case. Herved fandt man, at AAP kan give en klar
og sammenhængende forståelse af relationelle udfordringer, hvilket MMPI-2 og Rorschach
ikke kunne levere i samme kvalitet. AAP bidrog til, at personen i casen fik en bedre
forståelse for sine egne reaktioner og adfærdsmønstre, hvilket reducerede skammen, og
dermed var AAP med til at fremme personens udvikling og evne til at arbejde med følelser.
83
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
AAP anbefales som et klinisk vurderingsværktøj, da det er af høj kvalitet især i forbindelse
med indsigt i relationelle problematikker. Det empiriske grundlag i AAP og anvendelsen af
tilknytningsteori giver en dybere indsigt, som andre vurderingsværktøjer ikke bidrager med.
Gallichan, D. J. & George, C. (2014). Assessing attachment status in adults with intellectual
disabilities: the potential of the Adult Attachment Projective Picture System.
Advances in Mental
Health and Intellectual Disabilities, 8(2),
103-119.
- Dette studie har undersøgt anvendelsen af AAP til at klassificere tilknytning og identificere
traumerisiko hos voksne med milde intellektuelle handicap. Studiet bygger på livshistorier
fra fem forskellige personer med forskellige psykiske udfordringer.
Testen blev tilpasset den særlige population med intellektuelle udfordringer, således
indledningsfasen var længere, hvorved deltagerne forstod og følte sig trygge ved opgaven.
Sammenlignet med andre deltagere uden intellektuelle handikap, havde deltagerne i dette
studie generelt kortere og mindre detaljerede svar. Til trods for dette var det muligt at
klassificere deltagernes tilknytningstilstande og identificere traumerisiko. Disse
klassifikationer matchede deltagernes livshistorier og kliniske præsentationer, hvilket
indikerer, at AAP har en stærk face validitet. AAP bidrog til vigtig information om
deltagerens tilknytningsmønstre og traumatiske oplevelser, som ikke kunne opnås gennem
traditionelle kliniske interviews.
Der er dog nogle begrænsninger ved studiet, blandt andet grundet den lille samplestørrelse
og derudover er der en usikkerhed om anvendelsen af AAP hos personer med alvorlige
intellektuelle handikap.
Samlet set viser AAP sig som et potentielt nyttigt redskab til at vurdere tilknytning og
identificere traumerisiko hos voksne med milde intellektuelle handikap. Der er dog behov
for yderligere forskning for at bekræfte fundene.
George, C. & West, M. (2001). The development and preliminary validation of a new measure of
adult attachment: the Adult Attachment Projective.
Attachment & Human Development, 3(1),
30-
61.
- I dette studie er AAP blevet sammenlignet med AAI (Adult Attachment Interview).
Sammenligningen viser en stærk konvergent validitet mellem de to tests.
Studiet finder, at AAP er et effektivt og brugervenligt værktøj, der supplerer eksisterende
måleinstrumenter, herunder f.eks. AAI. AAP er en praktisk metode til at vurdere tilknytning
hos voksne, og dermed er den potentielt nyttig for både klinikere og forskere. Yderligere
forskning og validering vil styrke forståelsen og anvendelsen af AAP.
Jones-Mason, K., Elaine Allen, I., Hamilton, S. & Weiss, S. J. (2015). Comparative validity of the
Adult Attachment Interview and the Adult Attachment Projective.
Attachment & Human
Development, 17(5),
429-447.
84
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0184.png
-
Dette studie bygger på et sample af primært kvinder med en gennemsnitsalder på knap 20
år. Størstedelen af kvinderne var fra middel- eller højere socioøkonomiske baggrunde.
Studiet har sammenlignet AAP med AAI, og der blev fundet, at der ikke var en signifikant
overensstemmelse mellem de to tests i forbindelse med klassifikation af tilknytning. AAI
fandt en højere procentdel af sikre tilknytninger end AAP, hvilket antyder, at de to tests
fanger forskellige aspekter af tilknytning.
AAI viste stærkere forbindelser til depression og genotyper end AAP, hvilket tyder på, at AAI
bedre fanger de tidligere barndomsoplevelser, der er relateret til disse faktorer. Her
refererer "genotyper" til de genetiske varianter, som deltagerne har, og hvordan disse
varianter kan være relateret til deres tilknytningsklassifikationer.
AAP var mere følsom over for uafklaret (engelsk: unresolved) tilknytning, fordi den
formentligt fanger en bredere vifte af traumer og uafklarede oplevelser.
Der er nogle begrænsninger ved studiet grundet det begrænsede sample, der primært
bestod af unge kvinder, og derudover kan der være mulige rækkefølgeeffekter i forhold til
udførelsen af AAI før AAP.
Samlet set er der behov for at undersøge testen på samples med mere varierende
deltagere, og derudover er der behov for en større forståelse af forskelle mellem AAI og
AAP, især i forhold til hvordan de hver især bidrager til forståelsen af tilknytning og
relaterede risikofaktorer.
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
-
Finn, S. E. (2011). Use of the Adult Attachment Projective Picture System (AAP) in the
Middle of a Long-Term Psychotherapy.
Journal of Personality Assessment, 93(5),
427-433.
Gallichan, D. J. & George, C. (2014). Assessing attachment status in adults with intellectual
disabilities: the potential of the Adult Attachment Projective Picture System.
Advances in
Mental Health and Intellectual Disabilities, 8(2),
103-119.
George, C. & West, M. (2001). The development and preliminary validation of a new
measure of adult attachment: the Adult Attachment Projective.
Attachment & Human
Development, 3(1),
30-61.
Jones-Mason, K., Elaine Allen, I., Hamilton, S. & Weiss, S. J. (2015). Comparative validity of
the Adult Attachment Interview and the Adult Attachment Projective.
Attachment & Human
Development, 17(5),
429-447.
-
-
Hjemmesider
-
https://www.attachmentprojective.com
85
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Symptom Checklist 90 (SCL-90-R)
Kort beskrivelse
SCL-90-R anvendes til vurdering af psykiske symptomer hos voksne i alderen 19-80 år. Testen kan
med fordel anvendes inden for klinisk praksis, kliniske undersøgelser eller psykologisk- og
medicinsk behandling.
Testen består af 90 items, hvor testpersonens selv vurderer hver item på en skala fra 0-4, i forhold
til i hvor høj grad vedkommende har oplevet de forskellige symptomer inden for den sidste uge.
SCL-90 måler på ni primære dimensioner af symptomer:
- Somatisering
- Obsession-kompulsion
- Interpersonel sensitivitet
- Depression
- Angst
- Aggression
- Fobisk angst
- Paranoid tankegang
- Psykoticisme
Der er danske normer til testen.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Man skal være psykolog eller læge for at man må udføre denne test.
Pris
Et komplet sæt til administrering på papir koster 1.445 kr. + moms, og dette sæt indeholder en
vejledning, ti spørgeskemaer, ti opgørelses- og profilark og scoringsnøgle.
Spørgeskemaer samt opgørelses- og profilark skal købes løbende, hvis testen ønskes administreret
på papir. Det koster 160 kr. + moms at købe enten ti spørgeskemaer eller ti opgørelses- og profilark.
Testen kan også administreres og scores i scoringsprogrammet, SCL-90-R Administrerings- og
scoringsprogram. Dette program koster 3.130 kr. + moms, og med programmet følger ti scoringer
og ti administreringer. Der kan bestilles yderligere scoringer og administreringer gennem Pearsons
kundeservice, men prisen herpå er ukendt.
Manual, findes der en dansk version?
Ja, testen er oversat til dansk og sælges på Pearsons hjemmeside.
86
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Scoringsnøgle
Testen kan både scores i hånden og digitalt i SCL-90-R Administrerings- og scoringsprogrammet.
Scoringsnøglen til håndscoring medfølger i det komplette sæt.
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Bech, P., Bille, J., Møller, S. B., Hellström & Østergaard, S. D. (2014). Psychometric validation of the
Hopkins Symptom Checklist (SCL-90) subscales for depression, anxiety, and interpersonal
sensitivity.
Journal of Affective Disorders 160,
98-103.
-
Denne undersøgelse er blevet udført på Psykiatrisk Center Nordsjælland. Siden år 2000 har
dette center anvendt Health of Nation Outcomes Scales (HoNOS), men grundet et behov
for en mere detaljeret måling af angst blev SCL-90 anvendt i et pilotprojekt.
Undersøgelsen viste, at visse skalaer inden for både depression, angst og interpersonel
sensitivitet var unidimensionelle, og dermed kunne bidrage med unik information om
sværhedsgrad og skelne mellem forskellige ICD-10 diagnoser. Korrelationsanalyser viste
stærke sammenhænge mellem depression og angst, hvilket understøtter kendte kliniske
observationer.
Der var nogle begrænsninger i studiet, da generaliserbarheden påvirkes grundet den
specifikke population og manglende information om komorbiditet. Til trods for denne
begrænsning har resultaterne klinisk relevans, og SCL-90 subskalaerne er pålidelige til
vurdering af sværhedsgraden af depression, specifik angst og interpersonel sensitivitet.
Bonicatto, S., Dew, M. A., Soria, J. J. & Seghezzo, M. E. (1997). Validity and reliability of Symptom
Checklist '90 (SCL90) in an Argentine population sample.
Social Psychiatry and Psychiatric
Epidemiology, 32,
332-338.
-
Dette studie har undersøgt de psykometriske egenskaber ved SCL-90 i den argentinske
befolkning. Der indgik raske individer, samt personer med brystkræft i undersøgelsen.
Studiet viste, at SCL-90 havde god intern konsistens og pålidelighed i samplet med den
argentinske befolkning. Der blev også fundet forventede forskelle mellem mænd og
kvinder, yngre og ældre, samt mellem raske individer og kræftpatienter. Dette understøtter
den kliniske validitet.
Der var højere gennemsnitlige råscores ved næsten alle dimensioner sammenlignet med
den amerikanske test. Dette rejser spørgsmål om kulturel sammenlignelighed, hvorfor
dette er vigtigt at være opmærksom på.
Carrozzino, D., Vassend, O., Bjørndal, F., Pignolo, C., Olsen, L. R. & Bech, P. (2016). A clinimetric
analysis of the Hopkins Symptom Checklist (SCL-90-R) in general population studies (Denmark,
Norway, and Italy).
Nordic Journal of Psychiatry, 70(5),
374-379.
- Dette studie har undersøgt faktorstrukturen og skalerbarheden ved SCL-90-R i tre
forskellige befolkningsgrupper (Danmark, Norge og Italien).
87
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Studiet fandt, at SCL-90-R er stærk i forhold til at måle generel distress på tværs af de tre
befolkningsgrupper, dog har visse subskalaer i testen ikke vist sig stærke i forbindelse med
skelnen af specifikke typer af distress. Derfor viser studiet, at SCL-90-R er pålidelig til at
måle generel distress, men der er udfordringer ved måling af specifikke diagnoser og
psykologiske tilstande.
Hafkenscheid, A. (1993). Psychometric Evaluation of the Symptom Checklist (SCL-90) in Psychiatric
Inpatients.
Personality and Individual Differences, 14(6),
751-756.
- Selvrapporteringsværktøjer som SCL-90 er blevet anerkendt som praktiske og økonomiske
metoder til at indsamle information om patienters mentale tilstand. SCL-90 anvendes bredt
til at evaluere en række symptomer inden for forskellige kliniske undersøgelser.
Denne undersøgelse bygger på et sample med korttidsindlagte psykiatriske patienter og en
kontrolgruppe med ambulante psykiatriske patienter. Studiet fandt, at SCL-90 kunne
anvendes til at skelne mellem psykiatriske patienter og raske individer, men testen kunne
ikke skelne mellem forskellige kliniske grupper. SCL-90 måler pålideligt for generel distress,
og derfor egner testen sig bedst som et screeningsinstrument til at identificere potentielle
psykiatriske tilfælde i den generelle befolkning.
Schmitz, N., Hartkamp, N., Kiuse, J., Franke, G. H., Reister, G. & Tress, W. (2000). The Symptom
Check-List-90-R (SCL-90-R): A German validation study.
Quality of Life Research, 9,
185-193.
- Dette studie har undersøgt de psykometriske egenskaber og den kliniske nytteværdi af den
tyske version af SCL-90-R. Undersøgelsen blev udført på tre forskellige grupper: en
psykosomatisk ambulant patientgruppe, en primærplejegruppe og en kontrolgruppe af
raske individer.
Testen viste en høj intern konsistent i alle testens ni subskalaer. Derudover scorede kvinder
generelt højere på depressive- og angstsymptomer end mænd, hvilket er i
overensstemmelse med tidligere forskning.
Testen blev sammenlignet med Inventory of Interpersonal Problems og General Health
Questionnaire, og viste betydelige korrelationer hermed, hvilket bekræfter testens evne til
at måle lignende funktionelle områder.
Studiet fandt også, at SCL-90-R bedst skal forstås som et unidimensionelt mål for
psykologisk distress, og ikke som et værktøj, der kan skelne mellem symptomdomæner. Dog
kan testen være brugbar i forbindelse med identificering af angst- og
depressionssymptomer.
Dermed er SCL-90-R et robust værktøj til vurdering af psykologisk distress med høj
reliabilitet og validitet på tværs af forskellige kliniske konteksten, dog er der visse
begrænsninger.
88
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0188.png
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
Bech, P., Bille, J., Møller, S. B., Hellström & Østergaard, S. D. (2014). Psychometric
validation of the Hopkins Symptom Checklist (SCL-90) subscales for depression, anxiety,
and interpersonal sensitivity.
Journal of Affective Disorders 160,
98-103.
Bonicatto, S., Dew, M. A., Soria, J. J. & Seghezzo, M. E. (1997). Validity and reliability of
Symptom Checklist '90 (SCL90) in an Argentine population sample.
Social Psychiatry and
Psychiatric Epidemiology, 32,
332-338.
Carrozzino, D., Vassend, O., Bjørndal, F., Pignolo, C., Olsen, L. R. & Bech, P. (2016). A
clinimetric analysis of the Hopkins Symptom Checklist (SCL-90-R) in general population
studies (Denmark, Norway, and Italy).
Nordic Journal of Psychiatry, 70(5),
374-379.
Hafkenscheid, A. (1993). Psychometric Evaluation of the Symptom Checklist (SCL-90) in
Psychiatric Inpatients.
Personality and Individual Differences, 14(6),
751-756.
Schmitz, N., Hartkamp, N., Kiuse, J., Franke, G. H., Reister, G. & Tress, W. (2000). The
Symptom Check-List-90-R (SCL-90-R): A German validation study.
Quality of Life Research, 9,
185-193.
-
-
-
-
Hjemmesider
-
https://www.pearsonclinical.dk/scl-90-r
89
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Rotters sætningsfuldendelsestest
Kort beskrivelse
Rotters sætningsfuldendelsestest er en projektiv test, som består af 40 ufuldstændige sætninger,
som skal udfyldes af testpersonen. Disse udfyldte sætninger scores ved at sammenligne svarene
med typiske elementer i empirisk afledte scoringsmanualer for mænd og kvinder, og ud fra disse
tildele hvert svar en score fra 1-6.
I de 40 ufuldstændige sætninger er enten de første eller sidste ord givet, og ud fra de få ord, der er
givet, skal testpersonen afslutte sætningen. Det antages, at testpersonens svar afspejler egne
ønsker, begær, frygt og holdninger.
Krav ift. oplæring/uddannelse
På Pearsons amerikanske hjemmeside, hvor testen kun findes, står der, at det kræver en C
kvalifikation at udføre testen. En C-kvalifikation indebærer personer med:
- En PHD i psykologi eller et nært beslægtet felt med formel træning i etisk administration,
scoring og fortolkning af kliniske vurderinger.
- Licens eller certificering til at praktisere testen i den stat/område, hvori personen befinder
sig.
- Certificering af eller fuldt aktivt medlemskabsskab i en professionel organisation (f.eks. APA,
NAPS, NAN, INS), der kræver træning og erfaring inden for det relevante område.
Pris
Pearson sælger testen på deres amerikanske hjemmeside. Her er prisen for et komplet sæt til
voksne 336 $. Der indgår 25 svarskemaer i dette sæt, hvorfor de skal købes løbende. Det koster
102,7 $ for 25 nye svarskemaer.
Manual, findes der en dansk version?
Ja, der findes en dansk version af Rotters sætningsfuldendelsestest.
Dansk psykologisk forlag oplyser, at de ikke har testen mere.
Scoringsnøgle
Scoringsnøglen findes ikke på dansk, men den amerikanske version indgår i det komplette sæt, der
sælges på Pearsons amerikanske hjemmeside.
90
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Lah, M. I. (1989). New Validity, Normative, and Scoring Data for the Rotter Incomplete Sentence
Blank.
Journal of Personality Assessment, 53(3).
607-620.
- Studiet har undersøgt validiteten og anvendelighed af Rotters sætningsfuldendelsestest.
Dette er blevet gjort gennem to eksperimenter, som begge bekræftede, at Rotters
sætningsfuldendelsestest er et værdifuldt redskab, men samtidig at der er behov for
yderligere forskning. Samplet var ikke repræsentativt for hele befolkningen, og derfor er der
nogle begrænsninger ved studiet.
Der fremhæves, at fremtidig forskning bør opdatere normerne med større og mere
mangfoldige stikprøver, samt undersøge kulturelle forskelle. Derudover er der behov for
normative data for ikke-studerende voksne.
Logan, R. E. & Waehler, C. A. (2001). The Rotter Incomplete Sentences Blank: Examining Potential
Race Differences.
Journal of Personality Assessment, 76(3),
448-460.
- Dette studie finder sammenlignelige gruppegennemsnit for afroamerikanske og hvide
populationer ved Rotters sætningsfuldendelsestest, hvorfor testen kan give meningsfulde
data på gruppeniveau, der kan sammenligne disse to populationer. Studiet påpeger dog
også vigtigheden af at være forsigtig ved tolkning af de individuelle scorers.
Det anbefales, at fremtidige studier undersøger sammenligneligheden med flere forskellige
populationer for at forbedre generaliserbarheden og kulturel følsomhed på et brede
spektrum af etniske baggrunde.
Torstrick, A., McDermut, W., Gokberk, A., Bivona T. & Walton, K. E. (2015). Associations Between
the Rotter Incomplete Sentences Blank and Measures of Personality and Psychopathology.
Journal
of Personality Assessment, 97(5),
494-505.
- Dette studie har undersøgt validiteten og reliabiliteten ved Rotters
sætningsfuldendelsestest i en blandet stikprøve. Stikprøven består af to grupper: kliniske
deltagere med aktuelle diagnoser fra kliniske indstillinger og en kontrolgruppe af
universitetsstuderende uden kendte psykologiske lidelser.
Studiet viser, at Rotters sætningsfuldendelsestest har god intern konsistens, som er
sammenlignelig med tidligere undersøgelser. Derudover er interrater reliabiliteten stærk,
hvilket indikerer en robust metode ved scoring af svar. Diskriminantvaliditeten i studiet var
også god.
Der understreges et behov for opdaterede retningslinjer i forbindelse med scoring, således
mere moderne sociale og kulturelle forhold bliver afspejlet.
Samlet set understøtter studiet brugen af Rotters sætningsfuldendelsestest.
Weis, R. (2015). Incomplete Sentences Blank.
The Encyclopedia of Clinical Psychology, 1.
91
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0191.png
-
Teksten understreger, at der er visse begrænsninger i validiteten og reliabiliteten ved
Rotters sætningsfuldendelsestest. Faktoranalyser har vist, at der ikke er en konsekvent
faktorstruktur, og generelt viser studier varierende resultater.
Tilmed betragtes normerne for testen som værende forældede, idet samfundsnormerne og
stressorer har ændret sig siden testens første validering i 50’erne.
Scoringen og den kvalitative tolkning kan være udfordrende på grund af manglende
retningslinjer for mere moderne problemstillinger som seksuel orientering, holdninger til
euforiserende stoffer og etnisk identitet. Det understreges, at nye semi-objektive
scoringssystemer, der tager højde for moderne kognitive teorier, potentielt kan forbedre
testen videnskabelige validitet og kliniske anvendelighed.
Samlet set er Rotters sætningsfuldendelsestest et nyttigt værktøj, men det er vigtigt, at
resultaterne tolkes med omhu og suppleres med andre vurderingsmetoder for at
maksimere anvendeligheden og præcisionen.
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
-
-
Lah, M. I. (1989). New Validity, Normative, and Scoring Data for the Rotter Incomplete
Sentence Blank.
Journal of Personality Assessment, 53(3).
607-620.
Logan, R. E. & Waehler, C. A. (2001). The Rotter Incomplete Sentences Blank: Examining
Potential Race Differences.
Journal of Personality Assessment, 76(3),
448-460.
Torstrick, A., McDermut, W., Gokberk, A., Bivona T. & Walton, K. E. (2015). Associations
Between the Rotter Incomplete Sentences Blank and Measures of Personality and
Psychopathology.
Journal of Personality Assessment, 97(5),
494-505.
Weis, R. (2015). Incomplete Sentences Blank.
The Encyclopedia of Clinical Psychology, 1.
-
Hjemmesider
-
https://www.pearsonassessments.com/store/usassessments/en/Store/Professional-
Assessments/Personality-%26-Biopsychosocial/Rotter-Incomplete-Sentences-Blank-%7C-
Second-Edition/p/100000307.html
https://en.wikipedia.org/wiki/Rotter_Incomplete_Sentences_Blank
-
92
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Metoder til observation
Marschak Interaction Method of Psychometrics (MIM-P)
Kort beskrivelse
MIM-P er en dansk videreudvikling af MIM Rating System. Det er en struktureret
samspilsobservation, der undersøger den overordnede kvalitet og natur af relationen med
forælder og barn. Testen er udviklet til at indfange særlige dimensioner af adfærden mellem den
voksne og barnet, således adfærden hos både den voksne og barnet kan blive undersøgt. Metoden
er tilpasset til børn i alderen 0-17 år.
MIM-P består af ti enkle aktiviteter, som forælder og barn skal udføre sammen. Disse aktiviteter er
udviklet til at tydeliggøre adfærd inden for fem dimensioner af forælder-barn interaktion, og disse
dimensioner er:
- Struktur
- Samregulering
- Engagement
- Omsorg
- Udfordring
Observationerne bliver optaget på video og skal scores ud fra en 1-9 punkts skala.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Der er krav til certificering. Docenten, som er et firma, der tilbyder forskellige kurser og
efteruddannelser, udbyder et tredages kursus i Odense i oktober-december 2024. For at deltage i
dette kursus skal man enten være psykolog eller have anden fagprofessionel baggrund, samt have
beskæftiget sig med familieintervention i mindst tre år. Gennem kurset bliver man oplært i MIM-P,
og derudover får man adgang til et webbaseret program.
Pris
Prisen for kurset er 9.996 kr. + moms pr. deltager.
Til kurset er det et krav, at deltageren har MIM-P kufferten og aktivitetskort, hvorfor der også skal
betales for dette. Kufferten og aktivitetskortene kan købes gennem kursusudbyderen til 2.692 kr. +
moms.
Manual, findes der en dansk version?
Det har ikke været muligt at finde en dansk manual på testen.
93
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Scoringsnøgle
Der er en scoringsskala til vurderingsmetoden, hvilket gør det til en mere kvantitativ
vurderingsmetode af interaktionen mellem en forælder og et barn.
Det har ikke været muligt at finde denne scoringsnøgle.
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Bojanowski, J. J. & Ammen, S. (2011). Discriminating Between Pre- Versus Post-Theraplay
Treatment Marschak Interaction Methods Using the Marschak Interaction Method Rating System.
International Journal of Play Therapy, 20(1),
1-11.
- Studiet undersøger Marschak Interaction Method Rating System (MIMRS) og dets evne til
at identificere ændringer i forælder-barn relationer efter Theraplay behandling. MIMRS
måler forskellige dimensioner af forælder-barn interaktioner, herunder struktur,
udfordringer, engagement og omsorg. Undersøgelsen bygger på videooptagelser af
forælder-barn interaktioner, der er blevet optaget inden og efter Theraplay behandling.
Resultaterne viste signifikante forbedringer i MIMRS scores efter behandling, hvilket tyder
på, at MIMRS er en reliabel og valid metode til at vurdere ændringer i forælder-barn
interaktioner efter Theraplay behandling.
Undersøgelsen understreger behovet for yderligere forskning for at bekræfte fundene med
en større deltagergruppe. Derudover er MIMRS ikke blevet undersøgt i forhold til kulturel
følsomhed, hvorfor der også forslås yderligere forskning i den forbindelse. Dog vurderes
det, at MIMRS formentligt er nyttig på tværs af forskellige kulturer, hvis de kulturelle
forskelle identificeres.
Hitchcock, D. L., Ammen, S., O’Connor, K. & Backman, T. L. (2008). Validating the Marschak
Interaction Method Rating System with Adolescent Mother-Child Dyads.
International Journal of
Play Therapy, 17(1),
24-38.
- Studiet undersøger anvendelsen af Marschak Interation Method Rating Scale (MIMRS) til at
undersøge forholdet mellem teenageforældre og deres børn. Der indgik 15
teenageforældre-barn-par og 16 voksne forældre-barn-par til sammenligning.
MIMRS viste høj interrater reliabilitet og god intern konsistens mellem forældre-barn
interaktionerne.
MIMRS fungerer som et værdifuldt værktøj i interventioner med teenageforældre, da
metoden fører til konkret feedback til forældretræning. Det hjælper terapeuter med at
identificere styrker og svagheder i forældre-barn interaktioner, samt at skræddersy
interventioner til at forbedre forældre-barn relationen.
Studiet påpeger, at den lille samplestørrelse påvirker generaliserbarheden af resultaterne,
og derudover understreges det også, at der er behov for at undersøge MIMRS’
anvendelighed på tværs af forskellige kulturer.
94
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Jacobsen, S. L., Hart, S., Anderson-Ingstrup, J. & Gattino, G. (2024). Psychometric properties of the
Marschak Interaction Method of Psychometrics and the Assessment of Parent–Child Interaction
within residential care and non-referred settings.
Frontiers in Psychology.
- Studiet har undersøgt MIM-P med fokus på reliabilitet, validitet og klinisk anvendelighed.
Interrater reliabiliteten og den interne konsistens blev vurderet positivt. Klinisk kan MIM-P
være nyttig til at evaluere og planlægge interventioner rettet mod at udvikle
følelsesmæssige, relationelle og sociale kompetencer hos børn og deres omsorgspersoner.
Det kræver dog yderligere forskning og udvikling af normer, således reliabiliteten og
validiteten styrkes på tværs af forskellige populationer og kontekster.
Der er en begrænsning i studiet grundet den skæve rekruttering af deltagere, hvilket
påvirker generaliserbarheden af resultaterne. Dette er den eneste undersøgelse af MIM-P.
Martin, E. E., Snow, M. S. & Sullivan, K. (2008). Patterns of relating between mothers and
preschool‐aged children using the Marschak Interaction Method Rating System.
Early Child
Development and Care, 178(3),
305-314.
- Studiet har undersøgt sammenhængen mellem mødres interaktioner med deres børn og
børnenes evne til at indgå i gensidige relationer. Denne sammenhæng kan indikere barnets
tilknytningsstil. MIM anvendes til at undersøge mødres interaktioner med deres børn.
Resultaterne viser en betydelig korrelation mellem mødres adfærd og børns evne til at
udvise udforskende adfærd, gensidighed og selvregulerende evner, hvilket understreger
vigtigheden af at have fokus på børns følelsesmæssige udvikling og tilknytning.
Rye, M. & Drozd, F. (2021). Måleegenskaper ved den norske versjonen av Marschak Interaction
Method (MIM).
PsykTestBarn, 1(3).
- Artiklen undersøger måleegenskaber af MIM i en norsk kontekst.
Der er blevet lavet en litteratursøgning, som indikerer en mangel på normdata og
reliabilitets- og validitetsstudier specifikt til den skandinaviske befolkning
Det konkluderes, at selvom MIM kan have klinisk værdi som en kvalitativ
observationsmetode, er der behov for yderligere forskning med større stikprøver og mere
robuste metoder for at evaluere dets måleegenskaber fuldt ud.
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
Bojanowski, J. J. & Ammen, S. (2011). Discriminating Between Pre- Versus Post-Theraplay
Treatment Marschak Interaction Methods Using the Marschak Interaction Method Rating
System.
International Journal of Play Therapy, 20(1),
1-11.
Hitchcock, D. L., Ammen, S., O’Connor, K. & Backman, T. L. (2008). Validating the Marschak
Interaction Method Rating System with Adolescent Mother-Child Dyads.
International
Journal of Play Therapy, 17(1),
24-38.
-
95
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0195.png
-
-
-
Jacobsen, S. L., Hart, S., Anderson-Ingstrup, J. & Gattino, G. (2024). Psychometric properties
of the Marschak Interaction Method of Psychometrics and the Assessment of Parent–Child
Interaction within residential care and non-referred settings.
Frontiers in Psychology.
Martin, E. E., Snow, M. S. & Sullivan, K. (2008). Patterns of relating between mothers and
preschool‐aged children using the Marschak Interaction Method Rating System.
Early Child
Development and Care, 178(3),
305-314.
Rye, M. & Drozd, F. (2021). Måleegenskaper ved den norske versjonen av Marschak
Interaction Method (MIM).
PsykTestBarn, 1(3).
Hjemmesider
-
-
-
-
https://www.docenten.dk/kursus/mim-p-2024/
https://www.neuroaffect.dk/MIM-P.html
https://www.boernefysioterapi.dk/siteassets/dokumenter/born-i-fysioterapi/2022/boern-i-
fysioterapi-02-2022_beskrivelse_af_metoden_mim-p.pdf
https://www.docenten.dk/wp-content/uploads/2023/02/MIM-P.pdf
96
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Parent-Child – Early Relational Assessment (PC-ERA)
Kort beskrivelse
PC-ERA er blevet udviklet til at måle kvaliteten af følelser og adfærd i forældre-barn interaktioner. I
testen laves 5 minutters observationer af spisesituationer, strukturerede opgaver og fri leg.
Formålet er at få et indblik i barnets oplevelse af forælderen, forældrenes oplevelse af barnet, de
følelsesmæssige og adfærdsmæssige karakteristika ved interaktionen, samt kvaliteten eller tonen i
relationen.
Testen består af 68 elementer, hvoraf 29 elementer fokuserer på forældrene, 28 på barnet og otte
fokuserer på relationen mellem forældre og barn.
Krav ift. oplæring/uddannelse
Der er krav til uddannelse i PC-ERA.
Det har ikke været muligt at finde kurser, der er aktuelle lige nu. Der er tidligere udbudt et kursus i
2010 samt et i 2023.
Kurset i 2010 henvendte sig til fagpersoner, der arbejdede med spæd- og småbørn, observation og
vurdering af den tidlige barn-forældre kontakt. Dette kursus varede tre dage, men det var et krav,
at man havde deltaget på et andet kursus forinden, som varede to dage.
Kurset i 2023 varede en enkelt dag. Der er ikke flere oplysninger om kurset.
Pris
Prisen for tredageskurset i 2010 var 4.500 kr., og det todages kursus, man skulle have deltaget i
forinden, kostede 3.000 kr.
Prisen for endagskurset i 2023 var fra 2.490 kr.
Manual, findes der en dansk version?
Det har ikke været muligt at finde en manual på PC-ERA, og der står ingen steder, om
observationsmetoden er oversat til dansk.
Scoringsnøgle
Det har ikke været muligt at finde en scoringsnøgle.
Valideringspopulation og psykometriske forhold
Clark, R. (1999). The Parent-Child Early Relational Assessment: A Factorial Validity Study.
Educational and Psychological Measurement, 59(5),
821-846.
97
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0197.png
-
Teksten understreger, at der har manglet en metode til at vurdere tidlige forældre-barn
interaktioner, og derfor er PC-ERA med til at mindske manglen, da denne metode tilbyder
et nuanceret indblik i tidlige forældre-barn relationer.
PC-ERA fokuserer på skalaer, der ikke kun fanger positiv og negativ forældreadfærd, men
også vurderer barnets affekt, sociale og kommunikative kompetencer, legens kvalitet,
opmærksomhedsevner og dysregulering. Derudover er der også fokus på relationen
mellem forældre og barn, hvilket giver et holistisk billede af interaktionsdynamikken.
Samplet var primært hvide amerikanske kvinder med middel- til øvre
middelklassebaggrunde i en specifik geografisk region, og derfor bliver generaliserbarheden
af studiet påvirket.
Samlet set viser studiet, at det er et vigtigt skrift mod at undersøge reliabiliteten og
validiteten ved PC-ERA, men der er behov for fremtidig forskning. Blandt andet skal der
være fokus på PC-ERA’s anvendelighed på tværs af forskellige kulturelle kontekster og
aldersgrupper.
Lindstedt, J., Ahlqvist-Björkroth, S., Junttila, N. & Korja, R. (2024). Latent profiles of dyadic parent–
child interaction and associations with triadic family interaction in early childhood.
Family
Relations,
DOI: 10.1111/fare.13041.
- Studiet fokuserer på interaktionen mellem forældre og børn. PC-ERA anvendes til at
evaluere kvaliteten af forældre-barn interaktionerne, og teksten nævner, at PC-ERA er et
vigtigt redskab, når disse interaktioner skal undersøges. I studiet indikerer resultaterne, at
PC-ERA generelt er brugbar, og derudover understreges det, at det er vigtigt at støtte
forældre-børn relationer så tidligt som muligt.
Videnskabelige publikationer eller danske rapporter
-
-
Clark, R. (1999). The Parent-Child Early Relational Assessment: A Factorial Validity Study.
Educational and Psychological Measurement, 59(5),
821-846.
Lindstedt, J., Ahlqvist-Björkroth, S., Junttila, N. & Korja, R. (2024). Latent profiles of dyadic
parent–child interaction and associations with triadic family interaction in early childhood.
Family Relations,
DOI: 10.1111/fare.13041.
Hjemmesider
-
-
-
https://bera.psychiatry.wisc.edu/index.php/era/
https://www.yumpu.com/da/document/read/18524719/en-tidlig-indsats
https://lsrt.dk/pdf/kursus/xTeaserOversigt.pdf
98
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 46
Offentligt
Bilag 3 - Oversigt over trin og opgaver i løsningspakkerne
Trin:
A: Projektstyring
B: Oversættelse og kulturtilpasning
C: Udviklingsarbejde for Samspilsobservation
D: Kurser og oplæring
E: Validering og kvalitetssikring af ikke-normbaserede redskaber, PDI og Samspilsobservation
F: Validering og kvalitetssikring af normbaserede redskaber (kognitive og SCL-90-R)
G: Bearbejdning og analyse
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0199.png
A: Trin i projektstyring
–
før projektstart
Måned
1-3
Trin
1
2
3
4
5
6
7
8
Opgave
*Udarbejde og godkende kontrakt med SBST
*Ansætte projektleder
*Kontrakter med testforlag
Etablere kontor-faciliteter i Nuuk
Nedsætte styregruppe og mødeindkalde
Rekruttere psykologer og undervisere
Etablere daglige rutiner for drift
Etablere myndighedskontakter
Hvem
Leverandør (= faglig leder) og SBST
Leverandør og SBST (?)
Leverandør og projektleder
Leverandør og projektleder
Leverandør og projektleder
Projektleder
Projektleder
Projektleder
3-6
Efter projektstart
Arrangere møder mellem psykologer
(arbejdsgruppe) og projektledelse
1-36
10
Varetage opgaverne i løsningspakkerne (punkt
B-G)
*Før igangsættelse. Leverandøren står for den faglige ledelse.
1-36
9
Projektleder
Projektleder og alle parter
Noter:
Den, som får opgaven (leverandøren), har som en af sine første opgaver at etablere
kontorfaciliteter
for
projektlederen i Nuuk. Det er af afgørende betydning, hvem projektlederen skal referere til i det daglige,
dvs. hvem der har
personaleansvaret
for den pågældende. Det kunne være leverandøren; det kunne også
være en lokal myndighed, hvis leder og HR-afdeling tog hånd om den pågældende. Det ville kunne svært for
nogle mindre leverandører at varetage den del af personaleansvaret, som har med barsel, sygdom, ulykker
o.l. at gøre, også når man tænker på de særlige grønlandske forhold, som måtte gøre sig gældende. Vi vil
foreslå en lokal myndighed, som fx den grønlandske Socialstyrelse, som det reelle ansættelsessted -
projektlederen refererer i faglige spørgsmål naturligvis til leverandøren.
Hvis det var en lokal myndighed, kunne man på den måde støtte følelsen af et
lokalt ejerskab
til opgaven,
som er betragtelig og indebærer mange logistiske udfordringer ifm. udsendelse af psykologer og indsamling
af datamateriale. Den lokale myndighed kunne også være projektlederen behjælpelig med at stille
oplysninger til rådighed om netværk og kontakter, som kunne befordrende for at løse opgaven.
Der kan også være betragtelige udfordringer i form af at skaffe en
personalebolig
i Nuuk, hvis
projektlederen ikke er fra denne by. Boligmarkedet i Nuuk er meget vanskeligt at tilgå for personer med
almindelige indkomster, og der er lange ventelister til en boligforening. Socialstyrelsen skal være forberedt
på at skulle betale en del af lejen, hvis den foretrukne ansøger ikke er lokal. Dette forhold er ikke dækket af
vores plan.
Vi foreslår, at der etableres en
følgegruppe
bestående af repræsentanter fra den danske og den
grønlandske Socialstyrelse, projektets faglige leder, en forsker fra Ilisimatusarfik, en forsker fra det norske
2
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
NKVTS, en ekspert i FKU fra Norge eller Sverige samt en repræsentant for en grønlandsk interesseforening
(Sila365, Grønlands børn, o.a.). Denne styregruppe sørger for at projektet gennemføres i forhold til den
aftalte plan, sørger for at hjælpe den faglige leder og projektlederen efter behov.
Som nævnt tidligere nævnt foreslår vi, at der afsættes et �½ år til etablering af projektet, hvor rammerne
afklares og de forskellige indsatser forberedes.
I bilag 4 er den temporære organisation af projektet afbildet.
3
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0201.png
B: Trin i processen med oversættelse og kulturtilpasning*
Måned
Trin
Opgave
Udpegning af præcist hvilke specifikke dele af tests og
redskaber, der bør tilpasses kulturelt
–
både tekst og
billedmateriale.
Der laves to uafhængige oversættelser, som derefter
samles og konsolideres i en konsensus-version.
Kulturel tilpasning af tekst-dele foretages og indlejres i
oversættelser.
Tilbageoversættelse.
Det tekstlige materiale kvalitetssikres hos
ophavsrettighedshaver og testforlag ved hjælp af
tilbageoversættelsen
Der nedsættes en komité til at udarbejde
indholdsmæssige forslag til det billedmateriale, der skal
kulturtilpasses.
Forslag til indhold i kulturtilpasset billedmateriale
kvalitetssikres.
Kulturtilpasset billedmateriale udarbejdes.
Endeligt kulturtilpasset billedmateriale kvalitetssikres.
Hvem
Grønlandske psykologer i
samarbejde med eksperter i
testoversættelse og tilpasning =
faglig leder.
Dobbeltsprogede psykologer
med grønlandsk som
modersmål.
Grønlandske psykologer bruges
til tilbageoversættelser og faglig
leder
Dobbeltsproget psykolog med
dansk som modersmål.
Ophavsrettighedshaver og
testforlag ved hjælp af
tilbageoversættelsen samt faglig
leder
Test-kyndige/faglig leder samt
grønlandske psykologer
Ophavsrettighedshaver og
testforlag samt faglig leder
Kunstner/grafiker.
Ophavsrettighedshaver og
testforlag samt en mindre
gruppe grønlandske psykologer
og faglig leder
Grønlandske psykologer og faglig
leder
Grønlandske psykologer
Testforlag
1
1
1-2
2
3
3-4
2
3
4
5
1
6
2-3
4
5
7
8
9
5-6
10
5-6
6-8
11
12
Der foretages pilotafprøvninger af hvert enkelt redskab ift
at afgøre om der skal foretages yderligere justeringer af
materialer.
Der foretages endelig justeringer af de grønlandske
oversættelser og tilpasninger.
Produktionsfase ved forlagene.
*Note: Trinene er de samme uanset hvilken af de to kognitive tests, der indgår i den endelige udviklingsplan, blot vil
ressourceforbruget være forskelligt (jf. bilag 10)
Noter:
Vi ved fra vores tidligere arbejde med at validere og kulturtilpasse fire tests for traumatiserede og udsatte
børn, at der findes fire
dialekter
i Grønland: Nord (Qaanaaq), Øst (Tasiilaq), (Vest)Kysten og Syd.
Kystdialekten er langsomt på vej til at blive en slags ”rigsgrønlandsk” hjulpet på vej af medierne
og
skolesystemet. Der er imidlertid en bevægelse i Østgrønland, som fastholder deres dialekts egenart, og som
kæmper for at få den anerkendt som et selvstændigt sprog. Folk i Østgrønland, som taler denne dialekt har
4
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0202.png
ofte svært ved at forstå vestgrønlandsk og føler sig ofte tilsidesatte og nedvurderede, fordi de sprogligt er
en lille minoritetsgruppe på omkring 5000 personer. Vi vurderer samtidigt, at det vil ikke vil være
nødvendigt at tilpasse FKU materialerne til alle fire dialekter, som det er gjort med to af børnetestene.
Vi foreslår derfor, at der nedsættes en lille
arbejdsgruppe
på 3-4 grønlandsk talende psykologer, der får
udarbejdet oversættelserne og kulturtilpasningen til både de rigsgrønlandske og de østgrønlandske tests i
form af at lave en dialektudgave af de vigtigste materialer til østgrønlandsk kombineret med en oplæring af
psykologer, der står for indsamlingen af alle tests på Østkysten.
Tabel B 1: Oversigt over oversættelses- og kulturtilpasningsopgaverne
Test
Leiter-3
Manual **
48 sider
Skema
* Instrukser bag på testkort,
responsbog (26 sider)
instruktionsark med gestik (2
sider), udviklingsscoreskema
(2 sider) + registreringsskema
(16 sider)
RIAS
PDI
SCL-90-R
** Manual 42 sider
4 sider
22 sider
41 sider
3 sider
4 sider
16 +16 +36 billeder
Billedtilpasning
12 billeder
Note:* Leiter-3 er en nonverbal test og har derfor ingen verbale opgaver, der skal oversættes. ** RIAS og
Leiter-3 har omfattende dansksprogede manualer på flere hundrede sider. For Leiter-3 har vi udvalgt den
del, der handler om testadministrationen.
Det samme er tilfældet med PDI’en,
som har en kortfattet dansk
interviewguide og en mere omfattende engelsksproget manual. Det vil dog først i selve projektet kunne
afgøres præcist, hvor meget der bør oversættes og kulturtilpasses
Vi har sammen med de grønlandske psykologer vurderet, at det
ikke vil være hensigtsmæssigt at oversætte
disse større baggrundsmanualer
til grønlandsk, da psykologerne kan læse dem enten på dansk eller
engelsk, og da der i mange tilfælde ikke findes grønlandske ord til at beskrive de testteoretiske begreber,
som bruges i baggrundsmanualerne. Dette valg indebærer så, at kvaliteten af oplæringen og supervision på
testadministrationen må være høj (se opgave D).
Vi har modtaget
positive tilsagn fra forlagene der har salgsrettighederne i Danmark, Grønland og Færøerne
hhv. Leiter-3, RIAS og SCL-90-R om at medvirke til projektet. Da der er tale om tre meget forskellige test, er
omfanget af vurderinger og tilpasninger, der skal ske, forskelligt. Det har derfor ikke været muligt at opstille
præcise arbejdsgange og vurdere omkostningerne præcist for alle tre redskaber. Hvor store afvigelser fra
det oprindelige materiale vil opretsrettighedshaver og testforlag acceptere? Hvor hurtige vil de være til at
reagere på forespørgsler og indgå i processen med at tage stilling til udkast og forslag. Vi har opnået ganske
5
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
præcis information omkring RIAS og i bilag 7 er der beskrevet hvordan Hogrefe Danmark vil deltage i
arbejdet, lige som vi har medtaget anslåede omkostninger i budgettet, som vi har anvendt til at anslå
omkostninger for lignende deltagelse vedrørende Leiter-3 og SCL-90-R. Vi Har desuden fået oplyst en pris
på fremstilling af det nødvendige SCL-90-R test-materiale til anvendelse i projektets dataindsamling fra
Pearson Scandinavia, mens vi for Leiter-3 har baseret denne udgiftspost på de almindelige priser for test-
materialet i Danmark. Professor Arietta Slade fra Yale University har givet os tilladelse til at oversætte og
kulturtilpasse PDI til grønlandsk. Samspilsobservation vil foregå som et udviklingsarbejde. Når dette er
gennemført, skal materialet oversættes til dansk, så det kan bruges i Danmark. Vi forestiller os, at den
grønlandske og den danske socialstyrelse ejer observationsredskabet i fællesskab, formidler det, afholder
årlige kurser i at bruge det, sørger for certificering af uddannede psykologer og stiller redskabet gratis til
rådighed for disse.
6
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0204.png
C: Trin i udviklingsarbejde for Samspilsobservation
Måned Trin
2
3
4-5
4-7
5-8
1
2
3
4
5
Opgave
Fastlægge legeaktiviteter og procedurer
Afprøve redskabet ved at indsamle og
videooptage 40 situationer
Oversættelse af observations materiale
Analyse af pilotfase data
Udvikle scoringssystem
–
rating af
interaktionsmåder hos forældre og barn i en
dansk og en grønlandsk udgave
Finpudsning af redskabet efter analyse
Afprøve scoringssystem, undersøge reliabilitet og
validitet.
Hvem
Grønlandske psykologer og
testsagkyndige/faglig leder
Grønlandske psykologer
Dobbeltsprogede tolke
Testsagkyndige/faglig leder
Testsagkyndige/faglig leder
9
10-12
6
7
Grønlandske psykologer og
testsagkyndige/faglig leder
Testsagkyndige/faglig leder
Noter:
Udgangspunktet er udvælgelse af en
pulje med 10-20 aktiviteter/lege,
der kan bruges til at undersøge
samspillet mellem barn og forældre på forskellige alderstrin fra 1-17 år. Der findes forslag i litteraturen til
sådanne opgaver. De er ret enkle og kan afvikles på 5-10 minutter. For det meget lille barn, kan det dreje
sig om at stable en plastic kop oven på en anden, for skolebarnet at bygge et legohus af få materialer, for
det større barn at planlægge en middag eller et besøg. Udover den faste leg, vil der en være en frilegs
sekvens og en adskillelsessituation, hvor forælderen forlader rummet i et minut. Disse forskellige aktiviteter
rates ud fra et
scoringssystem,
der ser på barnets rolle, forælderens rolle og samspilskvaliteter.
Aktiviteterne skaber til sammen en særlig struktur eller ramme som er vigtig ifm. at lave et standardiseret
scoringssystem. Det planlagte set-up vil give en meget vigtig ny viden om forældre-børn samspil i en
grønlandsk sammenhæng.
7
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0205.png
Måned
1-3
Trin
1
D: Trin i kurser og oplæring
Opgave
Hvem
Rekruttere undervisere, aftale, arrangere og annoncere
Projektleder
kurser
4-8
2
Afholde kurserne med materialer og udstyr
Projektleder
2-8
3
Sørge for rejser, indkvartering og forplejning
Projektleder
9-30
4
Arrangere løbende supervision
Projektleder
Note; kurserne afholdes i Nuuk med en kadence, så kompetence er til stede, når indsamlingerne går i gang.
Kursusunderviserne skal være specialister i de pågældende tests og vant til at undervise i dem. Det vil være
ønskeligt om, de pågældende også kunne give
supervision indenfor området
(primært PDI og
samspilsobservation). Alternativt må der skaffes supervisorer andetsteds fra.
8
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0206.png
E: Trin i validering og kvalitetssikring af PDI og Samspilsobservation
Måned Trin
2-24
1
Opgave
Hvem
Grønlandske psykologer
Grønlandske psykologer
Grønlandske psykologer
Testsagkyndige
Gennemføre 200 interviews, som optages på
video/bånd
9-24
2
Gennemføre 200 observationer, som ligeledes
optages
9-24
3
Tilbagemeldninger til deltagerne (online)
8-10
4
Der gennemføres valideringsanalyser for hvert
og
redskab mhp. at belyse den diskriminerende og
igen
den samstemmende validitet. Valideringen
25-28
indebærer, at et antal forældre bliver vurderet
gennem både PDI og samspilsobservation,
således at disse kan fungere som gensidige
redskaber til undersøgelse af samstemmende
kriterievaliditet. Det er væsentligt, at der indgår
forældre i risikogrupper samt forældre som ikke
er i risikogruppe, at der både er mødre og
fædre, og at både by og bygd er præsenteret.
4-10
5
Der beregnes inter-rater reliabilitet for hvert
og
redskab, så det det kan afgøres, om der skal
igen
yderligere oplæringsprocedurer til med det
25-28
færdige redskab inden implementering. Dette
betyder at for PDI, som er et eksisterende
redskab, skal 50% af det indsamlede materiale
skal scores af tre psykologer. For det
nyudviklede observationsredskab gennemføres
analyserne efter 30% er gennemført, så det er
muligt at justere oplæringen tidligt i forløbet. *
8-9
6
Der fremstilles scorings- og tolkningsguides, som
beskriver, hvordan der scores og tolkes
28-36
7
Der fremstilles dokumentation for validitet og
reliabilitet i den grønlandske målpopulation, i
form af en testmanual.
28-36
8
Der fremstilles administrationsmaterialer og -
instruktioner, der beskriver de testprocedurer
og -forhold, der skal følges i målgruppen i
forbindelse med testningen, med henblik på at
minimere kultur- og/eller sprogligt relaterede
problemstillinger, som kunne forårsages af
administrationsprocedurer mv, og som
systematisk kunne påvirke de konklusioner, der
kan drages fra test-resultaterne, og dermed
påvirke validiteten negativt.
Note * beslutning skal tages undervejs i projektet
–
gerne tidligt
Testsagkyndige
Testsagkyndige, for PDI i samråd med
ophavsrettighedshaver
Testsagkyndige, for PDI i samråd med
ophavsrettighedshaver
Testsagkyndige, for PDI i samråd med
ophavsrettighedshaver
9
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0207.png
Tabel E 1: Indsamlingsplan for de ikke-normbaserede
redskaber (PDI og observationsredskab) *
Lokalitet
By M
By K
Bygd M
Bygd K
total
Antal
75
75
25
25
200
Alder 1
25 (6)
25(6)
8(2)
8(2)
64 (16)
Alder 2
25 (6)
25(6)
8(2)
8(2)
64 (16)
Alder 3
25 (6)
25(6)
8(2)
8(2)
64 (16)
*Note: antal i risikogruppe i ()
Noter:
Det vil være formålstjenligt at bede om at få lov til at
benytte Sundhedscentrene til indsamling,
idet deres
lokaler er lydisolerede og velindrettede til uforstyrrede konsultationer. Der findes Sundhedscentre i alle
grønlandske byer og i mange mindre bygder. Skoler og private hjem vurderes som mindre egnede pga.
muligheden for at blive forstyrret af andre familiemedlemmer, telefoner og folk, der er nysgerrige.
Disse tilladelser og koordinering af, hvornår de er ledige, kræver en
stor logistisk indsats,
fordi indsamling
er bredt ud til mange lokaliteter for at sikre repræsentativitet. Hertil kommer behovet for at inkludere
mange fra risikogrupperne. Det vil ofte være kommunerne i form af familiecentrene og sundhedscentrene,
som kan være behjælpelige med at finde forældre, som gerne vil deltage.
Her antages, at
stimulusbeløbet
vil spille en væsentlig rolle, da mange husholdningernes økonomi er meget
stram og et gavekort til
Brugseni
eller
Pissifik
vil være meget velkomment. Samtidig er beløbet også
attraktivt for de familier, hvis økonomi er knap så stram.
10
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0208.png
F: Trin i validering og kvalitetssikring af normbaserede redskaber
(kognitiv test og SCL-90-R)
Måned Trin
2
–
26
27-33
1
2
Opgave
Indsamle 450 kognitive test og 450 SCL-90-R hos
forældre i et relativt repræsentativt udvalg
Validerings-analyser og beregning af reliabilitet sker
ud fra de indsamlede data. Antallet af undergrupper
skal være repræsenteret med et stort nok antal
personer til at kunne gennemføre analyser for
fairness (dvs. at der ikke er differentiel item
funktion/item bias, som kan skævvride resultatet)
Fremstilling af normmateriale, der tager højde for
eventuel item bias og justere scores for undergrupper
inden normer beregnes, så der ikke anvendes
skævvredne scores og der sikres fairness i
resultaterne. Normmaterialet opdeles for
undergrupper, hvor der er signifikant og substantiel
forskel på scores. Normmaterialet skal dække både
delprøver og samlede testscores, og som minimum
med brug af de samme typer af scores som er
tilgængelige i det oprindelige normmateriale (jf.
testmanualer), så det er muligt at sammenholde med
det danske og andre normmateriale.
Dokumentation for validitet og reliabilitet i den
grønlandske målpopulation udarbejdes i form af en
testmanual. Herunder dokumentation af differentiel
item funktion samt beskrivelser af, hvordan den bias
dette forårsager, er håndteret for så vidt muligt at
opnå fair og korrekte testresultater for alle
undergrupper af forældre, samt hvor det ikke har
været muligt at håndtere denne bias.
Der fremstilles scorings- og tolkningsguides, som
beskriver hvordan gruppe-forskelle i scores skal
tolkes. Disse skal tillige dokumentere hvilke
problemer, der er fundet ift. test-bias og items-bias
blandt undergrupper og hvad det betyder for scoring
og tolkning
–
det kunne for eksempel være, at enkelt-
items eller del-test fungerer forskelligt for fædre og
mødre, og hvad det betyder for tolkningen. I scorings-
og tolkningsguides skal desuden indgå normtabeller til
brug med den grønlandske målpopulation i form af,
som beskrevet i punkt 4.
Der fremstilles administrationsmaterialer og -
instruktioner, der beskriver de testprocedurer og -
forhold, der skal følges i målgruppen i forbindelse
med testningen med henblik på at minimere kultur
Hvem
Grønlandske psykologer
Testsagkyndige = faglig leder
28-36
3
Testsagkyndige i samråd med
forlag/ophavsrettighedshaver
28-36
4
Testsagkyndige i samråd med
forlag/ophavsrettighedshaver
28-36
5
Grønlandske psykologer i
samarbejde med testsagkyndige
og
forlag/ophavsrettighedshaver
26/28-
36
6
Grønlandske psykologer i
samarbejde med testsagkyndige
og
forlag/ophavsrettighedshaver
11
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0209.png
og/eller sprogligt relaterede problemstillinger. Disse
kunne forårsages af administrationsprocedurer mv, og
de kunne påvirke de konklusioner, der kan drages fra
testresultaterne, og dermed påvirke validiteten
negativt.
Dataindsamlingen foretages i alle fem kommuner, og der tilstræbes følgende forhold mellem
undergrupper:
a. Mødre/fædre 50/50, med mål om minimum 150 fædre
b. By/bygd 75/25, med mål om minimum 100 fra bygder
c. forældre fra risikogrupper/ikke fra risikogrupper 75/25, med mål om at ikke risikogruppen
ikke bør være mindre end 75
d. Aldersgrupper, 15-25 år 35%, 26-35 år 40% og 36-55 25%
Tabel F 1: Indsamlingsplan for normbaserede redskaber*
Lokalitet
By M
By K
Bygd M
Bygd K
Total
Antal
170
170
55
55
450
Alder 1
60 (15)
60 (15)
19 (5)
19 (5)
158 (40)
Alder 2
68 (17)
68 (17)
22 (6)
22 (6)
180 (46)
Alder 3
43 (11)
43 (11)
14 (3)
14 (3)
114 (28)
*Antal i risikogruppe i ()
Noter:
Se under tabel E 1 om lokaler og stimulansbeløb
12
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0210.png
G: Trin i planlægning før projektstart
Måned
1-6
1-2
Trin
A
Opgave
Hvem
Leverandør/Faglig leder
G: Trin i udvikling, bearbejdning og analyse efter projektstart
1-9
1-2, 5-18
2-36
28-34
34-36
1
2
3
4
5
B, t1, t5-7, t9
C, t1, t4-7
E, t4-8 PDI og Samspilsobservation
F, t2-6 Normbaserede tests
G, Afrapportering
Faglig leder
Faglig leder
Faglig leder
Faglig leder
Faglig leder
Noter:
Bearbejdning og analyse begynder med alle de indledende trin, som er beskrevet i det foregående. Uden en
vedholdende opmærksomhed på alle de tidlige og senere valg i processen mht. oversættelse,
kulturtilpasning, tilbageoversættelse, udformning af materialerne i de endelige udgaver mmm. er der
mulighed for at der opstår uønskede
biases,
som i sidste ende vil forringe resultaterne. Derfor er der brug
for
testekspertise på højt niveau
til at følge arbejdet løbende, fordi opgaven drejer sig om validering af fire
omfattende redskaber og udviklingen af et nyt. At gøre det på 3�½ år er i sig selv
en meget stor opgave,
som
ikke bliver mindre med de sproglige, kulturelle og geografiske udfordringer, som Grønland byder. Når data
er i hus, skal de
bearbejdes videnskabeligt,
hvorfor en stor del af den samlede indsats ligger i det sidste år af
projektet.
Vi håber, at et
delt ejerskab
med grønlandske institutioner om opgaven, vil
skabe en goodwill,
så projektet
nyder fremme blandt almindelige grønlændere, der skal lade sig teste, og som forhåbentlig ser deres
indsats som meningsfuld og hjælpsom ift udsatte medborgere i Danmark. Fortsatte testninger af
grønlandske forældre i Danmark med danske test kunne skabe et backlash, som kunne skade den
beskrevne projekt gennem de sociale medier. Derfor er det vigtigt, at der er rene, klare linjer om projektet,
at det gennemføres som planlagt, og at grønlandske institutioner, politikere og enkeltpersoner
aktivt
bakker op om projektet,
og at forbehold og betænkeligheder mødes og tilgodeses, hvor der er muligt.
Grundet de geografiske og vejrmæssige forhold i Grønland, som kan være kilder til forsinkelser udover at
det altid er forventeligt med forsinkelser i et så omfattende projekt, anbefaler vi, at der indtænkes en
tidsmæssig og økonomisk buffer på 6 måneder for kerne-aktører i projektet, dvs. projektleder og faglige
ledere. Dette er ikke indtænkt i budgettet. Planen som sådan lægger op til en intensiv indsats i præprojekt
perioden for at undgå for at undgå forsinkelser, som kan undgås ved rettidig omhu.
13
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0211.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 46
Offentligt
A: Projektstyring
B: Oversættelse og kulturtilpasning
C: Udviklingsarbejde for Samspilsobservation
D: Kurser og oplæring
E: Validering og kvalitetssikring af personlighedsredskaber (PDI) og Samspilsobservation
F: Validering og kvalitetssikring af normbaserede redskaber (kognitive og SCL-90-R)
G: Bearbejdning og analyse
Måned
Trin 1 2 3
1
2
3
4
5
6
7
8
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
1
2
3
4
5
6
7
8
1
2
3
4
5
6
1
2
3
4
5
4
5
6
7
8
9
10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42
A
B
C
D
E
F
G
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0212.png
A: Projektstyring
B: Oversættelse og kulturtilpasning
C: Udviklingsarbejde for Samspilsobservation
D: Kurser og oplæring
E: Validering og kvalitetssikring af personlighedsredskaber (PDI) og Samspilsobservation
F: Validering og kvalitetssikring af normbaserede redskaber (kognitive og SCL-90-R)
G: Bearbejdning og analyse
Førprojektperiode
Måned
Trin 1 2 3 4 5 6
1
2
3
4
5
6
7
8
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
1
2
3
4
5
6
7
8
1
2
3
4
5
6
1
2
3
4
5
Projektperiode
Trin
1
2
3
4
5
6
7
8
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
1
2
3
4
5
6
7
8
1
2
3
4
5
6
1
2
3
4
5
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36
Kontrakt med Socialstyrelsen
Ansætte projektleder
Nedsætte følgegruppe og mødeindkalde
Etablere kontor og daglige rutiner
Kontrakter med forlagene
Etablere myndighedskontakter
Møder mellem arbejdsgruppe og projektledelse
Varetage opgaver i B-G
Udpegning af tests der skal tilpasses
Oversættelser og konsensus herom
Kulturel tilpasning
Tilbageoversættelse
Det tekstlige materiale
Nedsættelse af komité
Kvalitetssikring af kulturtilpasset billedmateriale
Kulturtilpasset billedmateriale udarbejdes
Endelige kvalitetssikring af billedmateriale
Pilotafprøvning af tests
Endelige justeringer
Produktionsfase ved forlagene
Fastlægge legeaktiviteter og procedurer
Afprøve og dokumentere redskabet
Oversættelse af observationsmateriale
Analyse af pilotfasedata
Udvikle scoringssystem
Finpudsning af redskabet
Afprøve og validere scoringssystem
Finde undervisere og planlægge kurser
Afholde kurser
Arrangere rejse, kost og logi
Arrangere løbende supervision
Gennemføre interviews
Gennemføre observationer
Tilbagemeldinger til deltagere (online)
Valideringsanalyser
Inter-rater reliabilitetsanalyser
Scorings- og tolkningsguide udarbejdes
Testmanuals udarbejdes, validitet og reliabilitet dokumenteres
Testmaterialer udarbejdes for at sikre kulturelt uafhængig validitet.
Indsamle kognitive test og SCL-90_R
Validering og reliabilitetsanalyser
Fremstilling af normmateriale
Testmanuals udarbejdes, validitet og reliabilitet dokumenteres
Scorings- og tolkningsguide udarbejdes
Testmaterialer udarbejdes for at sikre kulturelt uafhængig validitet.
B, t1, t5-7, t9 - se ovenfor
C, t1, t4-7 - se ovenfor
E, t4-8 PDI og Samspilsobservation - se ovenfor
F, t2-6 Normbaserede tests -se ovenfor
Afrapportering
A
A
B
B
C
C
D
D
E
E
F
F
G
G
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0213.png
B: Oversættelse og kulturtilpasning
C: Udviklingsarbejde for Samspilsobservation
D: Kurser og oplæring
E: Validering og kvalitetssikring af personlighedsredskaber (PDI) og Samspilsobservation
F: Validering og kvalitetssikring af normbaserede redskaber (kognitive og SCL-90-R)
G: Bearbejdning og analyse
Førprojektperiode
Måned
1
2
A
Trin
1
2
3
4
5
6
7
8
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
1
2
3
4
5
6
7
8
1
2
3
4
5
6
1
2
3
4
5
3
4
5
6
Kontrakt med Socialstyrelsen
Ansætte projektleder
Nedsætte styregruppe og mødeindkalde
Etablere kontor og daglige rutiner
Kontrakter med forlagene
Etablere myndighedskontakter
Møder mellem arbejdsgruppe og projektledelse
Varetage opgaver i B-G
Udpegning af tests der skal tilpasses
Oversættelser og konsensus herom
Kulturel tilpasning
Tilbageoversættelse
Det tekstlige materiale
Nedsættelse af komité
Kvalitetssikring af kulturtilpasset billedmateriale
Kulturtilpasset billedmateriale udarbejdes
Endelige kvalitetssikring af billedmateriale
Pilotafprøvning af tests
Endelige justeringer
Produktionsfase ved forlagene
Fastlægge legeaktiviteter og procedurer
Afprøve og dokumentere redskabet
Oversættelse af observationsmateriale
Analyse af pilotfasedata
Udvikle scoringssystem
Finpudsning af redskabet
Afprøve og validere scoringssystem
Finde undervisere og planlægge kurser
Afholde kurser
Arrangere rejse, kost og logi
Arrangere løbende supervision
Gennemføre interviews
Gennemføre observationert
Tilbagemeldinger til deltagere (online)
Valideringsanalyser
Inter-rater reliabilitetsanalyser
Scorings- og tolkningsguide udarbejdes
Testmanuals udarbejdes, validitet og reliabilitet dokumenteres
Testmaterialer udarbejdes for at sikre kulturelt uafhængig validitet.
Indsamle kognitive test og SCL-90_R
Validering og reliabilitetsanalyser
Fremstilling af normmateriale
Testmanuals udarbejdes, validitet og reliabilitet dokumenteres
Scorings- og tolkningsguide udarbejdes
Testmaterialer udarbejdes for at sikre kulturelt uafhængig validitet.
B, t1, t5-7, t9
C, t1, t4-7
E, t4-8 PDI og Samspilsobservation
F, t2-6 Normbaserede tests
Afrapportering
B
C
D
E
F
G
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0214.png
B: Oversættelse og kulturtilpasning
C: Udviklingsarbejde for Samspilsobservation
D: Kurser og oplæring
E: Validering og kvalitetssikring af personlighedsredskaber (PDI) og Samspilsobservation
F: Validering og kvalitetssikring af normbaserede redskaber (kognitive og SCL-90-R)
G: Bearbejdning og analyse
Projektperiode
Måned
Trin 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36
1
Kontrakt med Socialstyrelsen
2
Ansætte projektleder
3
Nedsætte styregruppe og mødeindkalde
4
Etablere kontor og daglige rutiner
5
Kontrakter med forlagene
6
Etablere myndighedskontakter
7
Møder mellem arbejdsgruppe og projektledelse
8
Varetage opgaver i B-G
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
1
2
3
4
5
6
7
8
1
2
3
4
5
6
1
2
3
4
5
Udpegning af tests der skal tilpasses
Oversættelser og konsensus herom
Kulturel tilpasning
Tilbageoversættelse
Det tekstlige materiale
Nedsættelse af komité
Kvalitetssikring af kulturtilpasset billedmateriale
Kulturtilpasset billedmateriale udarbejdes
Endelige kvalitetssikring af billedmateriale
Pilotafprøvning af tests
Endelige justeringer
Produktionsfase ved forlagene
Fastlægge legeaktiviteter og procedurer
Afprøve og dokumentere redskabet
Oversættelse af observationsmateriale
Analyse af pilotfasedata
Udvikle scoringssystem
Finpudsning af redskabet
Afprøve og validere scoringssystem
Finde undervisere og planlægge kurser
Afholde kurser
Arrangere rejse, kost og logi
Arrangere løbende supervision
Gennemføre interviews
Gennemføre observationert
Tilbagemeldinger til deltagere (online)
Valideringsanalyser
Inter-rater reliabilitetsanalyser
Scorings- og tolkningsguide udarbejdes
Testmanuals udarbejdes, validitet og reliabilitet dokumenteres
Testmaterialer udarbejdes for at sikre kulturelt uafhængig validitet.
Indsamle kognitive test og SCL-90_R
Validering og reliabilitetsanalyser
Fremstilling af normmateriale
Testmanuals udarbejdes, validitet og reliabilitet dokumenteres
Scorings- og tolkningsguide udarbejdes
Testmaterialer udarbejdes for at sikre kulturelt uafhængig validitet.
B, t1, t5-7, t9
C, t1, t4-7
E, t4-8 PDI og Samspilsobservation
F, t2-6 Normbaserede tests
Afrapportering
A
B
C
D
E
F
G
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0215.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 46
Offentligt
Løsningspakke A
kr.
A: Projektstyring:
Tovholder/projektorganisator
Styregruppe
Rejser for faglige ledere og testsagkyndige
Ophold for faglige ledere og testsagkyndige
Dag-og time penge testsagkyndige
Økonomistyring og revision i hele perioden
Annoncering og rekruttering
B: Oversættelse og kulturtilpasning
Testsagkyndige (Leiter-3, SCL-90-R, PDI)
Dobbeltsprogede psykologer
Dobbeltsprogede psykologer
Kunstner/grafiker til fremstilling af billedmateriale RIAS
Forlags detagelse i kvalitetssikring af oversættelse/tilpasning
* Leiter-3
* SCL-90-R
* PDI
C: Udviklingsarbejde: Samspilsobservationsredskab
Designe aktiviteter
* testsagkyndig
*grønlandsk psykolog
Afprøve sessioner
Oversættelse af sessioner
Validering og inter-rater reliabilitet
Udarbejde scoringssystemer og manual
Teste scoringssystemer
Videokameraer med stativ
Materialer til samspilsobservation
D: Kurser og oplæring:
Antal kursusdage pr. test (SCL-90 dog kun 2)
Antal deltagere pr. kursusdag
Omkostninger vedr. instruktør:
* Leiter-3
* SCL-90-R
* PDI
* Samspilsobservationer
Rejse- og ophold for instruktør pr. kursus
Time-dagpenge
Supervision (online), PDI
Supervision (online), Samspilsobservation
Supervision (online) Leiter-3
Supervision (online) SCL-90-R
Omkostninger vedr. deltagere:
Rejseomkostninger for deltagere pr. kursus
Ophold for deltagere pr. kursus
Forplejning og leje af lokale pr. kursus
E: Indsamling, ikke-normbaserede redskaber (PDI og samspilsobservation)
Antal personlighedsredskaber
Antal test pr. dag
Det forudsættes, at der besøges 8 byer og 8 bygder
Timeforbrug pr. indsamling (PDI + samspilsobservation)
Tidsforbrug ifm. rejser
Diæter/Time-dagpenge
Rejseomkostninger
Validering og inter-rater reliabilitet tjek
Tilbagemelding pr. indsamling/test (online)
Stimulansbeløb pr. testperson
Trykning af testmaterialer
F: Indsamling, normbaserede redskaber:
Antal normbaserede redskaber
Antal test pr. dag
Det forudsættes, at der besøges 8 byer og 8 bygder
Testindkøb Leiter-3
Testindkøb SCL-90-R
Timeforbrug pr. indsamling (Leiter-3 + SCL-90-R)
Tidsforbrug ifm. rejser
Diæter/Time-dagpenge
Rejseomkostninger
Tilbagemelding pr. indsamling (online)
Stimulansbeløb pr. testperson
G: Bearbejdning og analyse:
Tastning af data:
Leiter-3
SCL-90-R
PDI
Samspilsobservation
Klargøring af data
Videnskabeligt personale
Endelig opsætning af testredskaber hos forlag/rettighedshaver
* Leiter-3
* SCL-90-R
*PDI
*sampilsobservation
Rapportering til SBST
Oversættelse af samspilsobservation til dansk
Ikke medregnet
Østgrønlandske sprogversioner af 4 tests
Oversættelse og kulturtilpasning
Normbaserede tests indsamling 75 stk
Ikke redskaber-normbaserede 25 stk
Total
3.5
4
14
42
42
600,000
30,000
12,000
1,500
500
Total
2,842,000
2,100,000
120,000
168,000
63,000
21,000
350,000
20,000
930,000
270,000
200,000
200,000
100,000
3,5 år
4 personer (ikke myndighedsansatte) honoreres hver 30.000 kr. over hele perioden
2 rejser om året for 2 personer i 3�½ år (i alt 14 rejser)
2 personer, i alt 14 ophold (à 3 overnatninger)
2 personer, i alt 14 ophold (à 3 døgn)
Opgavetrin
2 Ansætte projektleder
3 - Nedsætte følgegruppe og mødeindkalde
3 - Nedsætte følgegruppe og mødeindkalde
Antal timer Timepris
300
900
200
1,000
200
1,000
1
100,000
1
1
1
60,000
50,000
50,000
2 personer bruger i alt 300 timer
200 timer i alt á 1000 kr.
200 timer i alt á 1000 kr.
Fastpris - anslået
Opgaver
2 Udpegning af tests der skal tilpasses, 6 Nedsættelse af komité , 10 Pilotafprøvning af tests
1 Oversættelser og konsensus herom, 4 Tilbageoversættelse, 11 Endelige justeringer
2 Udpegning af tests der skal tilpasses, 3 Kulturel tilpasning, 6 Nedsættelse af komité
8 Kulturtilpasset billedmateriale udarbejdes
5 Det tekstlige materiale, 7 Kvalitetssikring af kulturtilpasset billedmateriale, 8 Kulturtilpasset billedmateriale udarbejdes, 12 Produktionsfase ved forlagene
60,000
fastpris anslået
50,000
fastpris anslået
50,000
fastpris anslået
1,110,780
66,600
74,000
120,000
96,000
133,000
360,000
240,000
11,180
10,000
1,498,000
1 Fastlægge legeaktiviteter og procedurer
1 Fastlægge legeaktiviteter og procedurer
2 Afprøve og dokumentere redskabet
3 Oversættelse af observationsmateriale
4 Analyse af pilotfasedata
5 Udvikle scoringssystem, 6 Finpudsning af redskabet
7 Afprøve og validere scoringssystem
Antal timer Timepris
74
74
120
120
133
960
640
10
10
900
1000
1000
800
1000
375
375
1118
1000
40 sessioner á 3 timer v/grønlandsk psykolog
40 sessioner á 3 timer v/grønlandsk psykolog/tolk
66 obs á 2 timer v/grønlandsk psykolog
6 mdr. for en VIP (skønnet timepris projektansættelse)
4 mdr. for en VIP (skønnet timepris projektansættelse)
Tilbud fra hhv Lomax og Elgiganten 25/11-24.
3
10
3
1
3
3
10
36
200
200
100
100
20
65
4
15,000
15,000
15,000
15,000
18,000
500
1,500
1,500
1,500
750
9,000
1,000
20,000
45,000
15,000
45,000
45,000
180,000
18,000
300,000
300,000
150,000
75,000
pris for instruktør pr. dag er 15.000 kr.
1 Finde undervisere og planlægge kurser
1 Finde undervisere og planlægge kurser
1 Finde undervisere og planlægge kurser
2 Afholde kurser, 3 Arrangere rejse, kost og logi
4 Arrangere løbende supervision
4 Arrangere løbende supervision
12.000 kr. i rejser + 4 overnatninger á 1.500 kr.
1 time pr. interview
1 time pr. observation
1 time pr test, kun i startfase
1/2 time pr test, kun i startfase
180,000 ca. halvdelen af deltagerne skal rejse
65,000 ca. halvdelen af deltagerne skal overnatte
80,000 Fastpris anslået
2,542,500
3 Arrangere rejse, kost og logi
3 Arrangere rejse, kost og logi
3 Arrangere rejse, kost og logi
225
2
4
128
128
16
200
400
225
1000
4000
500
9,000
1,000
1000
500
900,000
512,000
64,000
144,000
400,000
400,000
112,500
10,000
3,510,675
450
2
15
3
225
225
16
450
450
11,250
1000
4000
500
9,000
1000
500
262,500
66,675
1,350,000
900,000
112,500
144,000
450,000
225,000
2,377,500
Vi antager at en mindre gruppe (12 %) ikke gennemfører undersøgelsen
så vidt muligt 1 PDI og 1 samspilsobservation med samme forælder
4 timer pr. test ved grønlandsk psykolog
128 rejsedage til i alt 2 psykologer fordelt på 16 ture.
150 rejsedage i alt á kr. 500 pr. døgn (494 kr. i 2024)
128 rejsedage til 2 psykologer fordelt på 16 ture.
100 PDI'er rates en ekstra gang
1 time pr. observation og pr. interview
fastpris, anslået
1 Gennemføre interviews, 2 Gennemføre observationer
4 Valideringsanalyser, 5 Inter-rater reliabilitetsanalyser
3 Tilbagemeldinger til deltagere (online)
Vi antager at en mindre gruppe (12 %) ikke gennemfører undersøgelsen
så vidt muligt 1 Leiter-3 og 1 SCL-90 med samme forælder
1 Indsamle kognitive test og SCL-90_R
15 testkits og 1000 responsbøger og registreringsmaterialer, standardpris forlag
15 testkits og 1000 responsbøger og registreringsmaterialer, overslag fra forlag
3 timer pr. test ved grønlandsk psykolog
150 rejsedage til i alt 2 psykologer fordelt på 16 ture.
150 rejsedage i alt á kr. 500 pr. døgn (494 kr. i 2024)
150 rejsedage til i alt 2 psykologer fordelt på 16 ture.
1 time pr Leiter-3 + SCL-90-R
2 Validering og reliabilitetsanalyser
se bilag 4 GANTT
450
150
225
225
100
2.5
200
200
200
200
900
875000
90,000
30,000
45,000
45,000
90,000
2,187,500
1 time per test (studentermedhjælper)
1/4 time per test (studentermedhjælper)
1/2 time per test (studentermedhjælper)
1/2 time per test (studentermedhjælper)
testsagkyndig
faglige ledere, 2,5 fulde årsværk fordelt over hele perioden 3�½ år
70,000 anslået ud fra oplysning omkring RIAS
35,000 anslået ud fra oplysning omkring RIAS
5,000
5,000
50,000
25,000 Instruktion plus manual
Kurser i Danmark for psykologer og tolke
786,000
forudsætter at østgrønlandske versioner udvikles integreret i det større projekt, da det giver bedst økonomi og desuden bedre resultat
300,000
355,000
131,000
15,597,455
inklusiv østgrønlandsk
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0216.png
Løsningspakke B
kr.
A: Projektstyring:
Tovholder/projektorganisator
Styregruppe
Rejser for testsagskyndige
Ophold for testsagkyndige
Dag-og time penge testsagkyndige
Økonomistyring og revision i hele perioden
Annoncering og rekruttering
B: Oversættelse og kulturtilpasning (RIAS, SCL-90-R og PDI)
Testsagkyndige
Dobbeltsprogede psykologer
Dobbeltsprohgede psykologer
Kunstner/grafiker til fremstilling af billedmateriale RIAS
Forlags detagelse i kvalitetssikring af oversættelse/tilpasning
* RIAS
* SCL-90-R
* PDI
C: Udviklingsarbejde: Samspilsobservationsredskab
Designe aktiviteter
* testsagkyndig
*grønlandsk psykolog
Afprøve sessioner
Oversættelse af sessioner
Validering og inter-rater reliabilitet
Udarbejde scoringssystemer og manual
Teste scoringssystemer
Videokameraer med stativ
Materialer til samspilsobservation
D: Kurser og oplæring:
Antal kursusdage pr. test (SCL-90 dog kun 2)
Antal deltagere pr. kursusdag
Omkostninger vedr. instruktør:
* RIAS
* SCL-90-R
* PDI
* Samspilsobservationer
Rejse- og ophold for instruktør pr. kursus
Time-dagpenge
Supervision (online), PDI
Supervision (online), Samspilsobservation
Supervision (online) RIAS
Supervision (online) SCL-90-R
Omkostninger vedr. deltagere:
Rejseomkostninger for deltagere pr. kursus
Ophold for deltagere pr. kursus
Forplejning og leje af lokale pr. kursus
E: Indsamling, ikke-normbaserede redskaber (PDI og samspilsobservation)
Antal personlighedsredskaber
Antal test pr. dag
Det forudsættes, at der besøges 8 byer og 8 bygder
Timeforbrug pr. indsamling (PDI + samspilsobservation)
Tidsforbrug ifm. rejser
Diæter/Time-dagpenge
Rejseomkostninger
Validering og inter-rater reliabilitet tjek
Tilbagemelding pr. indsamling/test (online)
Stimulansbeløb pr. testperson
Trykning af testmaterialer
F: Indsamling, normbaserede redskaber:
Antal normbaserede redskaber
Antal test pr. dag
Det forudsættes, at der besøges 8 byer og 8 bygder
Testindkøb RIAS med tilpasning
Testindkøb SCL-90-R
Timeforbrug pr. indsamling (Leiter-3 + SCL-90-R)
Tidsforbrug ifm. rejser
Diæter/Time-dagpenge
Rejseomkostninger
Tilbagemelding pr. indsamling (online)
Stimulansbeløb pr. testperson
G: Bearbejdning og analyse:
Tastning af data:
Leiter-3
SCL-90-R
PDI
Samspilsobservation
Klargøring af data
Videnskabeligt personale
Endelig opsætning af testredskaber hos forlag/rettighedshaver
* RIAS
* SCL-90-R
*PDI
*samspilsobservation
Rapportering til SBST
Oversættelse af samspilsobservation til dansk
Ikke medregnet
Østgrønlandske sprogversioner af 4 tests
Oversættelse og kulturtilpasning
Normbaserede tests indsamling 75 stk
Ikke redskaber-normbaserede 25 stk
Total
3.5
4
14
42
42
600,000
30,000
12,000
1,500
500
Total
2,842,000
2,100,000
120,000
168,000
63,000
21,000
350,000
20,000
1,030,000
270,000
200,000
200,000
150,000
Opgavetrin
2 Ansætte projektleder
3 - Nedsætte følgegruppe og mødeindkalde
3 - Nedsætte følgegruppe og mødeindkalde
3,5 år
4 personer (ikke myndighedsansatte) honoreres hver 30.000 kr. over hele perioden
2 rejser om året for 2 personer i 3�½ år (i alt 14 rejser)
2 personer, i alt 14 ophold (à 3 overnatninger)
2 personer, i alt 14 ophold (à 3 døgn)
Antal timer Timepris
300
900
200
1,000
200
1,000
1 150,000
1
1
1
110,000
50,000
50,000
2 personer bruger i alt 300 timer
200 timer i alt á 1000 kr.
200 timer i alt á 1000 kr.
Fastpris - anslået
Opgaver
2 Udpegning af tests der skal tilpasses, 6 Nedsættelse af komité , 10 Pilotafprøvning af tests
1 Oversættelser og konsensus herom, 4 Tilbageoversættelse, 11 Endelige justeringer
2 Udpegning af tests der skal tilpasses, 3 Kulturel tilpasning, 6 Nedsættelse af komité
8 Kulturtilpasset billedmateriale udarbejdes
5 Det tekstlige materiale, 7 Kvalitetssikring af kulturtilpasset billedmateriale, 8 Kulturtilpasset billedmateriale udarbejdes, 12 Produktionsfase ved forlagene
110,000
fastpris anslået
50,000
fastpris anslået
50,000
fastpris anslået
1,110,780
66,600
74,000
120,000
96,000
133,000
360,000
240,000
11,180
10,000
1,498,000
1 Fastlægge legeaktiviteter og procedurer
1 Fastlægge legeaktiviteter og procedurer
2 Afprøve og dokumentere redskabet
3 Oversættelse af observationsmateriale
4 Analyse af pilotfasedata
5 Udvikle scoringssystem, 6 Finpudsning af redskabet
7 Afprøve og validere scoringssystem
Antal timer Timepris
74
74
120
120
133
960
640
10
10
kr.
3
10
3
1
3
3
10
36
200
200
100
100
20
65
4
15,000
15,000
15,000
15,000
18,000
500
1,500
1,500
1,500
750
9,000
1,000
20,000
900
1000
1000
800
1000
375
375
1118
1000
40 sessioner á 3 timer v/grønlandsk psykolog
40 sessioner á 3 timer v/grønlandsk psykolog/tolk
66 obs á 2 timer v/grønlandsk psykolog
6 mdr. for en VIP (skønnet timepris projektansættelse)
4 mdr. for en VIP (skønnet timepris projektansættelse)
Tilbud fra hhv Lomax og Elgiganten 25/11-24.
45,000
15,000
45,000
45,000
180,000
18,000
300,000
300,000
150,000
75,000
pris for instruktør pr. dag er 15.000 kr.
1 Finde undervisere og planlægge kurser
1 Finde undervisere og planlægge kurser
1 Finde undervisere og planlægge kurser
2 Afholde kurser, 3 Arrangere rejse, kost og logi
4 Arrangere løbende supervision
4 Arrangere løbende supervision
12.000 kr. i rejser + 4 overnatninger á 1.500 kr.
1 time pr. interview
1 time pr. observation
1 time pr test, kun i startfase
1/2 time pr test, kun i startfase
180,000 ca. halvdelen af deltagerne skal rejse
65,000 ca. halvdelen af deltagerne skal overnatte
80,000 Fastpris anslået
2,542,500
3 Arrangere rejse, kost og logi
3 Arrangere rejse, kost og logi
3 Arrangere rejse, kost og logi
3 Arrangere rejse, kost og logi
225
2
4
128
128
16
200
400
225
1000
4000
500
9,000
1,000
1000
500
900,000
512,000
64,000
144,000
400,000
400,000
112,500
10,000
3,248,175
450
2
0
66,675
1,350,000
900,000
112,500
144,000
450,000
225,000
2,377,500
450
150
225
225
100
2.5
200
200
200
200
900
875000
90,000
30,000
45,000
45,000
90,000
2,187,500
Vi antager at en mindre gruppe (12 %) ikke gennemfører undersøgelsen
så vidt muligt 1 PDI og 1 samspilsobservation med samme forælder
4 timer pr. test ved grønlandsk psykolog
128 rejsedage til i alt 2 psykologer fordelt på 16 ture.
150 rejsedage i alt á kr. 500 pr. døgn (494 kr. i 2024)
128 rejsedage til 2 psykologer fordelt på 16 ture.
100 PDI'er rates en ekstra gang
1 time pr. observation og pr. interview
fastpris, anslået
1 Gennemføre interviews, 2 Gennemføre observationer
4 Valideringsanalyser, 5 Inter-rater reliabilitetsanalyser
3 Tilbagemeldinger til deltagere (online)
Vi antager at en mindre gruppe (12 %) ikke gennemfører undersøgelsen
så vidt muligt 1 RIAS og 1 SCL-90 med samme forælder
1 Indsamle kognitive test og SCL-90_R
indeholdt i prisen for forlagets deltagelse i kvaltetssikring af oversættelse/tilpasning, Overslag fra forlag
15 testkits og 1000 responsbøger og registreringsmaterialer, overslag fra forlag
3 timer pr. test ved grønlandsk psykolog
150 rejsedage til i alt 2 psykologer fordelt på 16 ture.
150 rejsedage i alt á kr. 500 pr. døgn (494 kr. i 2024)
150 rejsedage til i alt 2 psykologer fordelt på 16 ture.
1 time pr RIAS + SCL-90-R
3
225
225
16
450
450
1000
4000
500
9,000
1000
500
2 Validering og reliabilitetsanalyser
se bilag 4 GANTT
1 time per test (studentermedhjælper)
1/4 time per test (studentermedhjælper)
1/2 time per test (studentermedhjælper)
1/2 time per test (studentermedhjælper)
testsagkyndig
faglige ledere, 2,5 fulde årsværk fordelt over hele perioden 3�½ år
70,000 overslag fra forlag
35,000 anslået ud fra oplysning omkring RIAS
5,000
5,000
50,000
25,000 Instruktion plus manual
Kurser i Danmark for psykologer og tolke
786,000
forudsætter at østgrønlandske versioner udvikles integreret i det større projekt, da det giver bedst økonomi og desuden bedre resultat
300,000
355,000
131,000
15,434,955
inklusiv østgrønlandsk
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0217.png
Løsningspakke A
kr.
A: Projektstyring:
Tovholder/projektorganisator
Styregruppe
Rejser for faglige ledere og testsagkyndige
Ophold for faglige ledere og testsagkyndige
Dag-og time penge testsagkyndige
Økonomistyring og revision i hele perioden
Annoncering og rekruttering
B: Oversættelse og kulturtilpasning
Testsagkyndige (Leiter-3, SCL-90-R, PDI)
Dobbeltsprogede psykologer
Dobbeltsprogede psykologer
Kunstner/grafiker til fremstilling af billedmateriale RIAS
Forlags detagelse i kvalitetssikring af oversættelse/tilpasning
* Leiter-3
* SCL-90-R
* PDI
C: Udviklingsarbejde: Samspilsobservationsredskab
Designe aktiviteter
* testsagkyndig
*grønlandsk psykolog
Afprøve sessioner
Oversættelse af sessioner
Validering og inter-rater reliabilitet
Udarbejde scoringssystemer og manual
Teste scoringssystemer
Videokameraer med stativ
Materialer til samspilsobservation
D: Kurser og oplæring:
Antal kursusdage pr. test (SCL-90 dog kun 2)
Antal deltagere pr. kursusdag
Omkostninger vedr. instruktør:
* Leiter-3
* SCL-90-R
* PDI
* Samspilsobservationer
Rejse- og ophold for instruktør pr. kursus
Time-dagpenge
Supervision (online), PDI**
Supervision (online), Samspilsobservation**
Supervision (online) Leiter-3**
Supervision (online) SCL-90-R**
Omkostninger vedr. deltagere:
Rejseomkostninger for deltagere pr. kursus
Ophold for deltagere pr. kursus
Forplejning og leje af lokale pr. kursus
E: Indsamling, ikke-normbaserede redskaber (PDI og samspilsobservation)
Antal personlighedsredskaber
Antal test pr. dag
Det forudsættes, at der besøges 8 byer og 8 bygder
Timeforbrug pr. indsamling (PDI + samspilsobservation)**
Tidsforbrug ifm. Rejser**
Diæter/Time-dagpenge**
Rejseomkostninger**
Validering og inter-rater reliabilitet tjek**
Tilbagemelding pr. indsamling/test (online)**
Stimulansbeløb pr. testperson**
Trykning af testmaterialer
F: Indsamling, normbaserede redskaber:
Antal normbaserede redskaber
Antal test pr. dag
Det forudsættes, at der besøges 8 byer og 8 bygder
Testindkøb Leiter-3
Testindkøb SCL-90-R
Timeforbrug pr. indsamling (Leiter-3 + SCL-90-R)**
Tidsforbrug ifm. Rejser**
Diæter/Time-dagpenge**
Rejseomkostninger**
Tilbagemelding pr. indsamling (online)**
Stimulansbeløb pr. testperson**
G: Bearbejdning og analyse:
Tastning af data:
Leiter-3**
SCL-90-R**
PDI**
Samspilsobservation**
Klargøring af data
Videnskabeligt personale
Endelig opsætning af testredskaber hos forlag/rettighedshaver
* Leiter-3
* SCL-90-R
*PDI
*sampilsobservation
Rapportering til SBST
Oversættelse af samspilsobservation til dansk
Ikke medregnet
Østgrønlandske sprogversioner af 4 tests
Oversættelse og kulturtilpasning
Normbaserede tests indsamling 75 stk**
Ikke redskaber-normbaserede 25 stk**
Total
Antal timer
300
200
200
1
1
1
1
Antal timer
74
74
120
120
133
960
640
10
10
Timepris
900
1000
1000
800
1000
375
375
1118
1000
0
3
10
3
1
3
3
10
36
200
200
100
100
20
65
4
15,000
15,000
15,000
15,000
18,000
500
1,500
1,500
1,500
750
9,000
1,000
20,000
0
225
2
4
128
128
16
200
400
225
1000
4000
500
9,000
1,000
1000
500
450,000
256,000
32,000
72,000
200,000
200,000
56,250
10,000
0
450
2
15
3
225
225
16
450
450
11,250
1000
4000
500
9,000
1000
500
312,500
450
150
225
225
100
2.5
200
200
200
200
900
875000
262,500
66,675
675,000
450,000
56,250
72,000
225,000
112,500
625,000
45000
15000
22500
22500
30000
625000
262,500
66,675
1,350,000
900,000
112,500
144,000
450,000
225,000
815,000
2,377,500
90,000
30,000
45,000
45,000
90,000
2,187,500
1 time per test (studentermedhjælper)
1/4 time per test (studentermedhjælper)
1/2 time per test (studentermedhjælper)
1/2 time per test (studentermedhjælper)
testsagkyndig
faglige ledere, 2,5 fulde årsværk fordelt over hele perioden 3�½ år
1,919,925
450,000
256,000
32,000
72,000
200,000
200,000
56,250
900,000
512,000
64,000
144,000
400,000
400,000
112,500
10,000
0
3,510,675
Vi antager at en mindre gruppe (12 %) ikke gennemfører undersøgelsen
så vidt muligt 1 Leiter-3 og 1 SCL-90 med samme forælder
1 Indsamle kognitive test og SCL-90_R
15 testkits og 1000 responsbøger og registreringsmaterialer, standardpris forlag
15 testkits og 1000 responsbøger og registreringsmaterialer, overslag fra forlag
3 timer pr. test ved grønlandsk psykolog
150 rejsedage til i alt 2 psykologer fordelt på 16 ture.
150 rejsedage i alt á kr. 500 pr. døgn (494 kr. i 2024)
150 rejsedage til i alt 2 psykologer fordelt på 16 ture.
1 time pr Leiter-3 + SCL-90-R
45,000
15,000
45,000
45,000
180,000
18,000
150,000
150,000
75,000
37,500
180,000
65,000
80,000
1,276,250
1,266,250
0
45,000
15,000
45,000
45,000
180,000
18,000
300,000
300,000
150,000
75,000
pris for instruktør pr. dag er 15.000 kr.
1 Finde undervisere og planlægge kurser
1 Finde undervisere og planlægge kurser
1 Finde undervisere og planlægge kurser
2 Afholde kurser, 3 Arrangere rejse, kost og logi
4 Arrangere løbende supervision
4 Arrangere løbende supervision
3.5
4
14
42
42
600,000
30,000
12,000
1,500
500
forperiode 6 måneder
442,000
300,000
48,000
18,000
6,000
50000
20,000
0
900
1,000
1,000
100,000
60,000
50,000
50,000
0
år 1
812,000
600,000
40,000
48,000
18,000
6,000
100000
år 2
812,000
600,000
40,000
48,000
18,000
6,000
100000
år 3
Total
776,000
600,000
40,000
24,000
9,000
3,000
100000
2,842,000
2,100,000
120,000
168,000
63,000
21,000
350,000
20,000
930,000
270,000
200,000
200,000
100,000
Opgavetrin
3,5 år
2 Ansætte projektleder
4 personer (ikke myndighedsansatte) honoreres hver 30.000 kr. over hele perioden 3 - Nedsætte følgegruppe og mødeindkalde
2 rejser om året for 2 personer i 3�½ år (i alt 14 rejser)
3 - Nedsætte følgegruppe og mødeindkalde
2 personer, i alt 14 ophold (à 3 overnatninger)
2 personer, i alt 14 ophold (à 3 døgn)
Timepris
930,000
270,000
200,000
200,000
100,000
60,000
50,000
50,000
1110780
66600
74000
120000
96000
133000
360,000
240000
11180
10000
1,085,500
0
0
2 personer bruger i alt 300 timer
200 timer i alt á 1000 kr.
200 timer i alt á 1000 kr.
Fastpris - anslået
Opgaver
2 Udpegning af tests der skal tilpasses, 6 Nedsættelse af komité , 10 Pilotafprøvning af tests
1 Oversættelser og konsensus herom, 4 Tilbageoversættelse, 11 Endelige justeringer
2 Udpegning af tests der skal tilpasses, 3 Kulturel tilpasning, 6 Nedsættelse af komité
8 Kulturtilpasset billedmateriale udarbejdes
5 Det tekstlige materiale, 7 Kvalitetssikring af kulturtilpasset billedmateriale, 8 Kulturtilpasset billedmateriale udarbejdes, 12 Produktionsfase ved forlagene
60,000
fastpris anslået
50,000
fastpris anslået
50,000
fastpris anslået
0
0
1,110,780
66,600
74,000
120,000
96,000
133,000
360,000
240,000
11,180
10,000
412,500
0
1,498,000
1 Fastlægge legeaktiviteter og procedurer
1 Fastlægge legeaktiviteter og procedurer
2 Afprøve og dokumentere redskabet
3 Oversættelse af observationsmateriale
4 Analyse af pilotfasedata
5 Udvikle scoringssystem, 6 Finpudsning af redskabet
7 Afprøve og validere scoringssystem
40 sessioner á 3 timer v/grønlandsk psykolog
40 sessioner á 3 timer v/grønlandsk psykolog/tolk
66 obs á 2 timer v/grønlandsk psykolog
6 mdr. for en VIP (skønnet timepris projektansættelse)
4 mdr. for en VIP (skønnet timepris projektansættelse)
Tilbud fra hhv Lomax og Elgiganten 25/11-24.
12.000 kr. i rejser + 4 overnatninger á 1.500 kr.
1 time pr. interview
1 time pr. observation
1 time pr test, kun i startfase
1/2 time pr test, kun i startfase
150,000
150,000
75,000
37,500
180,000 ca. halvdelen af deltagerne skal rejse
65,000 ca. halvdelen af deltagerne skal overnatte
80,000 Fastpris anslået
2,542,500
Vi antager at en mindre gruppe (12 %) ikke gennemfører undersøgelsen
så vidt muligt 1 PDI og 1 samspilsobservation med samme forælder
4 timer pr. test ved grønlandsk psykolog
128 rejsedage til i alt 2 psykologer fordelt på 16 ture.
150 rejsedage i alt á kr. 500 pr. døgn (494 kr. i 2024)
128 rejsedage til 2 psykologer fordelt på 16 ture.
100 PDI'er rates en ekstra gang
1 time pr. observation og pr. interview
fastpris, anslået
3 Arrangere rejse, kost og logi
3 Arrangere rejse, kost og logi
3 Arrangere rejse, kost og logi
1 Gennemføre interviews, 2 Gennemføre observationer
4 Valideringsanalyser, 5 Inter-rater reliabilitetsanalyser
3 Tilbagemeldinger til deltagere (online)
1,590,750
675,000
450,000
56,250
72,000
225,000
112,500
625,000
45000
15000
22500
22500
30000
625000
2 Validering og reliabilitetsanalyser
se bilag 4 GANTT
312500
30000
625000
70000
35000
5000
5000
50000
25000
70,000 anslået ud fra oplysning omkring RIAS
35,000 anslået ud fra oplysning omkring RIAS
5,000
5,000
50,000
25,000 Instruktion plus manual
Kurser i Danmark for psykologer og tolke
786,000
forudsætter at østgrønlandske versioner udvikles integreret i det større projekt, da det giver bedst økonomi og desuden bedre resultat
300,000
355,000
131,000
15,597,455
inklusiv østgrønlandsk
0
543,000
300000
177500
65500
8,302,455
243,000
177500
65500
4,949,500
0
754,500
1,591,000
** alle udgifter relateret til indsamling af data til validering og normering er placeret i de første to år, for ikke at mangle midlerne på rette tidspunkt
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0218.png
Løsningspakke B
kr.
A: Projektstyring:
Tovholder/projektorganisator
Styregruppe
Rejser for testsagskyndige
Ophold for testsagkyndige
Dag-og time penge testsagkyndige
Økonomistyring og revision i hele perioden
Annoncering og rekruttering
B: Oversættelse og kulturtilpasning (RIAS, SCL-90-R og PDI)
Testsagkyndige
Dobbeltsprogede psykologer
Dobbeltsprohgede psykologer
Kunstner/grafiker til fremstilling af billedmateriale RIAS
Forlags detagelse i kvalitetssikring af oversættelse/tilpasning
* RIAS
* SCL-90-R
* PDI
C: Udviklingsarbejde: Samspilsobservationsredskab
Designe aktiviteter
* testsagkyndig
*grønlandsk psykolog
Afprøve sessioner
Oversættelse af sessioner
Validering og inter-rater reliabilitet
Udarbejde scoringssystemer og manual
Teste scoringssystemer
Videokameraer med stativ
Materialer til samspilsobservation
D: Kurser og oplæring:
Antal kursusdage pr. test (SCL-90 dog kun 2)
Antal deltagere pr. kursusdag
Omkostninger vedr. instruktør:
* RIAS
* SCL-90-R
* PDI
* Samspilsobservationer
Rejse- og ophold for instruktør pr. kursus
Time-dagpenge
Supervision (online), PDI**
Supervision (online), Samspilsobservation**
Supervision (online) RIAS**
Supervision (online) SCL-90-R**
Omkostninger vedr. deltagere:
Rejseomkostninger for deltagere pr. kursus
Ophold for deltagere pr. kursus
Forplejning og leje af lokale pr. kursus
E: Indsamling, ikke-normbaserede redskaber (PDI og samspilsobservation)
Antal personlighedsredskaber
Antal test pr. dag
Det forudsættes, at der besøges 8 byer og 8 bygder
Timeforbrug pr. indsamling (PDI + samspilsobservation)**
Tidsforbrug ifm. Rejser**
Diæter/Time-dagpenge**
Rejseomkostninger**
Validering og inter-rater reliabilitet tjek**
Tilbagemelding pr. indsamling/test (online)**
Stimulansbeløb pr. testperson**
Trykning af testmaterialer
F: Indsamling, normbaserede redskaber:
Antal normbaserede redskaber
Antal test pr. dag
Det forudsættes, at der besøges 8 byer og 8 bygder
Testindkøb RIAS med tilpasning
Testindkøb SCL-90-R
Timeforbrug pr. indsamling (Leiter-3 + SCL-90-R)**
Tidsforbrug ifm. Rejser**
Diæter/Time-dagpenge**
Rejseomkostninger**
Tilbagemelding pr. indsamling (online)**
Stimulansbeløb pr. testperson**
G: Bearbejdning og analyse:
Tastning af data:
Leiter-3**
SCL-90-R**
PDI**
Samspilsobservation**
Klargøring af data
Videnskabeligt personale
Endelig opsætning af testredskaber hos forlag/rettighedshaver
* RIAS
* SCL-90-R
*PDI
*samspilsobservation
Rapportering til SBST
Oversættelse af samspilsobservation til dansk
Ikke medregnet
Østgrønlandske sprogversioner af 4 tests
Oversættelse og kulturtilpasning
Normbaserede tests indsamling 75 stk**
Ikke redskaber-normbaserede 25 stk**
Total
** alle udgifter relateret til indsamling af data til validering og normering er placeret i de første to år, for ikke at mangle midlerne på rette tidspunkt
Antal timer
300
200
200
1
1
1
1
Antal timer
74
74
120
120
133
960
640
10
10
kr.
3
10
3
1
3
3
10
36
200
200
100
100
20
65
4
15,000
15,000
15,000
15,000
18,000
500
1,500
1,500
1,500
750
9,000
1,000
20,000
0
225
2
4
128
128
16
400
400
225
1000
4000
500
9,000
1,000
1000
500
450,000
256,000
32,000
72,000
200,000
200,000
56,250
10,000
0
450
2
0
66,675
1,350,000
900,000
112,500
144,000
450,000
225,000
815,000
2,377,500
90,000
30,000
45,000
45,000
90,000
2,187,500
1 time per test (studentermedhjælper)
1/4 time per test (studentermedhjælper)
1/2 time per test (studentermedhjælper)
1/2 time per test (studentermedhjælper)
testsagkyndig
faglige ledere, 2,5 fulde årsværk fordelt over hele perioden 3�½ år
1,657,425
450,000
256,000
32,000
72,000
200,000
200,000
56,250
900,000
512,000
64,000
144,000
400,000
400,000
112,500
10,000
0
3,248,175
Vi antager at en mindre gruppe (12 %) ikke gennemfører undersøgelsen
så vidt muligt 1 RIAS og 1 SCL-90 med samme forælder
1 Indsamle kognitive test og SCL-90_R
66,675
675,000
450,000
56,250
72,000
225,000
112,500
312,500
450
150
225
225
100
2.5
200
200
200
200
900
875000
625,000
45000
15000
22500
22500
30000
625000
indeholdt i prisen for forlagets deltagelse i kvaltetssikring af oversættelse/tilpasning, Overslag fra forlag
15 testkits og 1000 responsbøger og registreringsmaterialer, overslag fra forlag
3 timer pr. test ved grønlandsk psykolog
150 rejsedage til i alt 2 psykologer fordelt på 16 ture.
150 rejsedage i alt á kr. 500 pr. døgn (494 kr. i 2024)
150 rejsedage til i alt 2 psykologer fordelt på 16 ture.
1 time pr RIAS + SCL-90-R
2 Validering og reliabilitetsanalyser
45,000
15,000
45,000
45,000
180,000
18,000
150,000
150,000
75,000
37,500
180,000
65,000
80,000
1,276,250
1,266,250
0
45,000
15,000
45,000
45,000
180,000
18,000
300,000
300,000
150,000
75,000
pris for instruktør pr. dag er 15.000 kr.
1 Finde undervisere og planlægge kurser
1 Finde undervisere og planlægge kurser
1 Finde undervisere og planlægge kurser
2 Afholde kurser, 3 Arrangere rejse, kost og logi
4 Arrangere løbende supervision
4 Arrangere løbende supervision
Timepris
900
1000
1000
800
1000
375
375
1118
1000
0
3.5
4
14
42
42
1
1
Timepris
900
1,000
1,000
150,000
110,000
50,000
50,000
0
600,000
30,000
12,000
1,500
500
350,000
20,000
forperiode 6 måneder
442,000
300,000
48,000
18,000
6,000
50000
20,000
0
år 1
812,000
600,000
40,000
48,000
18,000
6,000
100000
år 2
812,000
600,000
40,000
48,000
18,000
6,000
100000
år 3
Total
776,000
2,842,000
600,000
2,100,000 3,5 år
40,000
120,000 4 personer (ikke myndighedsansatte) honoreres hver 30.000 kr. over hele perioden
24,000
168,000 2 rejser om året for 2 personer i 3�½ år (i alt 14 rejser)
9,000
63,000 2 personer, i alt 14 ophold (à 3 overnatninger)
3,000
21,000 2 personer, i alt 14 ophold (à 3 døgn)
100000
350000
20,000
0
1,030,000
270,000
200,000
200,000
150,000
Opgavetrin
2 Ansætte projektleder
3 - Nedsætte følgegruppe og mødeindkalde
3 - Nedsætte følgegruppe og mødeindkalde
1,030,000
270,000
200,000
200,000
150,000
110,000
50,000
50,000
1110780
66600
74000
120000
96000
133000
360,000
240000
11180
10000
1,085,500
0
2 personer bruger i alt 300 timer
200 timer i alt á 1000 kr.
200 timer i alt á 1000 kr.
Fastpris - anslået
Opgaver
2 Udpegning af tests der skal tilpasses, 6 Nedsættelse af komité , 10 Pilotafprøvning af tests
1 Oversættelser og konsensus herom, 4 Tilbageoversættelse, 11 Endelige justeringer
2 Udpegning af tests der skal tilpasses, 3 Kulturel tilpasning, 6 Nedsættelse af komité
8 Kulturtilpasset billedmateriale udarbejdes
5 Det tekstlige materiale, 7 Kvalitetssikring af kulturtilpasset billedmateriale, 8 Kulturtilpasset billedmateriale udarbejdes, 12 Produktionsfase ved forlagene
110,000
fastpris anslået
50,000
fastpris anslået
50,000
fastpris anslået
0
0
1,110,780
66,600
74,000
120,000
96,000
133,000
360,000
240,000
11,180
10,000
412,500
0
1,498,000
1 Fastlægge legeaktiviteter og procedurer
1 Fastlægge legeaktiviteter og procedurer
2 Afprøve og dokumentere redskabet
3 Oversættelse af observationsmateriale
4 Analyse af pilotfasedata
5 Udvikle scoringssystem, 6 Finpudsning af redskabet
7 Afprøve og validere scoringssystem
40 sessioner á 3 timer v/grønlandsk psykolog
40 sessioner á 3 timer v/grønlandsk psykolog/tolk
66 obs á 2 timer v/grønlandsk psykolog
6 mdr. for en VIP (skønnet timepris projektansættelse)
4 mdr. for en VIP (skønnet timepris projektansættelse)
Tilbud fra hhv Lomax og Elgiganten 25/11-24.
12.000 kr. i rejser + 4 overnatninger á 1.500 kr.
1 time pr. interview
1 time pr. observation
1 time pr test, kun i startfase
1/2 time pr test, kun i startfase
150,000
150,000
75,000
37,500
180,000 ca. halvdelen af deltagerne skal rejse
65,000 ca. halvdelen af deltagerne skal overnatte
80,000 Fastpris anslået
2,542,500
Vi antager at en mindre gruppe (12 %) ikke gennemfører undersøgelsen
så vidt muligt 1 PDI og 1 samspilsobservation med samme forælder
4 timer pr. test ved grønlandsk psykolog
128 rejsedage til i alt 2 psykologer fordelt på 16 ture.
150 rejsedage i alt á kr. 500 pr. døgn (494 kr. i 2024)
128 rejsedage til 2 psykologer fordelt på 16 ture.
100 PDI'er og samspilsobs rates en ekstra gang
1 time pr. observation og pr. interview
fastpris, anslået
3 Arrangere rejse, kost og logi
3 Arrangere rejse, kost og logi
3 Arrangere rejse, kost og logi
1 Gennemføre interviews, 2 Gennemføre observationer
4 Valideringsanalyser, 5 Inter-rater reliabilitetsanalyser
3 Tilbagemeldinger til deltagere (online)
1,590,750
3
225
225
16
450
450
1000
4000
500
9,000
1000
500
675,000
450,000
56,250
72,000
225,000
112,500
625,000
45000
15000
22500
22500
30000
625000
se bilag 4 GANTT
312500
30000
625000
70000
35000
5000
5000
50000
25000
70,000 overslag fra forlag
35,000 anslået ud fra oplysning omkring RIAS
5,000
5,000
50,000
25,000 Instruktion plus manual
Kurser i Danmark for psykologer og tolke
786,000
forudsætter at østgrønlandske versioner udvikles integreret i det større projekt, da det giver bedst økonomi og desuden bedre resultat
300,000
355,000
131,000
15,434,955
inklusiv østgrønlandsk
0
543,000
300000
177500
65500
8,139,955
243,000
177500
65500
4,949,500
0
754,500
1,591,000
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0219.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 46
Offentligt
Bilag 6
-
Organisationsdiagram
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 46
Offentligt
Bilag 7 - Tentativ* beskrivelse af Hogrefe Danmarks støtte til udarbejdelse af RIAS på grønlandsk
Endemål for indholdet i et grønlandsk RIAS testkit:
•
•
•
•
•
•
•
1 dansk vejledning fra eksisterende RIAS
1 vejledningssupplement på dansk, som beskriver det grønlandske testkit
1 fælles grønlandsk stimulusbog 1
1 fælles grønlandsk stimulusbog 2
1 fælles grønlandsk stimulusbog 3
Registreringsskemaer på vestgrønlandsk
Registreringsskemaer på østgrønlandsk
Deltagelse i normeringsarbejdet
•
Hogrefe: Gennemgå og kommentere item ændringer og tilføjelser af ekstra items, som kan erstatte
evt. dårligt fungerende items fra den danske udgave, fra projektgruppen (både grafiske item
ændringer og tilføjelser og tilbageoversættelser af udkast til items på grønlandske dialekter.
Grafiker: Opsætning af to skemaer på grønlandsk.
Grafiker: Tilretning af stimulusbøger til normering, inkl. tilretning af nye illustrationer.
Hogrefe: Koordinere kontakt med grafiker ifm. udarbejdelse af normeringsmaterialer.
Tryk: Optryk af materialer til normering.
o
Forventet antal besvarelser er 450 i Vestgrønland og 75 i Østgrønland. Vi forventer, at der er
behov for dobbelt så mange skemaer aht. logistik, uddannelse m.m. Dvs. 1150 skemaer.
o
Stimulusbøger. Omkring 25 sæt (ud over selve dataindsamling skal der også være sæt til
projektgruppens medlemmer, til uddannelsesbrug, referenceeksemplarer m.m.). I en billig
men holdbar løsning (fx simpel spiralryg men godt papir).
Hogrefe: Til rådighed for kontakter ifm. projektets flerårige forløb.
•
•
•
•
•
Endelig udgave som publiceres
•
•
Hogrefe: Gennemlæser og kommenterer på vejledningssupplement, psykometri og normer.
Endelig redaktionel behandling af materialer, klargøring til tryk af endelige testkit.
*Der er ikke tale om en bindende aftale
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0221.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 46
Offentligt
Bilag
8
-
Kort over byer og bygder samt flyveruter i Grønland
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0222.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 46
Offentligt
Appendiks 1-5
Appendiks 1 Redskaber anvendt pr. psykolog
psykolog
A
Kognitive
metoder
WAIS
Personlighed/ sociale
metoder
Rorschach
NEO-PI
TAT
Rotter
NEO-PI
AAI
PDI
RME
Observations-
metoder
Andre metoder
B
WAIS
RCFT
D2
MIM
Ustruktureret
observation
Samspilsobservati
oner
C
WAIS
BRIEF
RCFT
Leiter
AAI
PDI
ARR
TAT
SCL-90
SRS
Rorschach
TAT
Rotter
NEO-PI
LEAS
PDI
PI
AAI
Rorschach
LEAS
Rotter
TAT
MCMI
Rorschach
TAT
Rotter
PAI
SCID
D
Observation
MIM
PC-ERA
HTQ
WHODAS
Socialstyrelsens
dilemmafilm
E
WAIS
D-KEF
Ustruktureret
observation
Struktureret
observation
MIM
PC-ERA
F
WAIS
MIM
PC-ERA
MIM
Ustruktureret
samspilsobservati
on
MIM
Ustruktureret
samspilsobservati
on
G
RIAS
H
WAIS
Raven’s
BRIEF
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0223.png
I
WAIS
Rorschach
LEAS
PDI
PI
TAT
AAI
NEO-PI
DAPP-BQ
TAT
SRS
LEAS
RME
AAP
NEO-PI
PAI
TAT
Rorschach
AAI
PDI
TAT
MMPI
DAPP-BQ
AAI
PDI
Ustruktureret
observation
PC-ERA
MIM
Tilknytningsinterv
iew
J
K
WAIS
BRIEF
MIM
PC-ERA
CIB
L
WAIS
RCFT
WMS
D-KEF
MIM
MIM
Ustrukturerede
samspilsobservati
oner
PC-ERA
MIM
PC-ERA
Interview om
skolegang
Uddannelse
Klinisk indtryk
Interview
Social anamnese
WHODAS
M
WAIS
N
WAIS
O
WAIS
AAI
SCL
Ustrukturerede
samspilsobservati
oner
MIM
P
WAIS
RIAS
WAIS
Leiter
RIAS
WAIS
RCFT
Q
R
S
MMPI
TAT
Rorschach
PSI
PDI
ABAS
PDI
Rorschach
EMS
AAI
TAT
PDI
PC-ERA
MIM
MIM
MIM
MIM
2
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0224.png
Raven
TMT
AAI
LEAS
RME
SIFFM
NEO-PI
MMPI
MCMI
SIFFM
NEO-PI
TAT
AAI
ABAS
DAPP-BQ
AAI
PDI
DAPP-BQ
AAI
PDI
DAPP-BQ
Rorschach
AAI
PDI
PI
T
WAIS
RIAS
Neuropsykologis
k testbatteri
Ustruktureret
samspilsobservati
on
Struktureret
samspilsobservati
on
PSI
Struktureret
observation
Ustruktureret
observation
MIM
MIM
Strukturerede
interviews
Social anamnese
Social anamnese
U
WAIS
V
W
WAIS
MIM
PC-ERA
Observation
X
WAIS
BRIEF
Ustruktureret
observation
MIM
PC-ERA
Personligt
interview
Baggrundsintervi
ew
Forældreintervie
w
Analyse af
sagsakter
Y
WAIS
Raven
Rorschach
MCMI
TAT
Ustruktureret
observation
Struktureret
samspilsobservati
on
Z
WAIS
RIAS
D2
Tower of
London
AA
WAIS
RIAS
Rorschach
TAT
NEO-PI
Rotter
SIFFM
FAST
FRT
TAT
IIP
PDI
Rotter
PAI
MIM
Ordassociation
MIM
Struktureret
samspilsobservati
on
Anamnetisk
interview
Udarbejdelse af
relationelt
netværksskema
3
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0225.png
PPT
Rorschach
NEO-PI
Rotter
TAT
AAP
EAS
Rorschach
PDI
AAI
Rotter
TAT
RME
AAI
PDI
Rorschach
TAT
Rotter
MMPI
NEO-PI
Rorschach
MSCEIT
TAT
AAI
EMS
MMPI
NEO-PI
Rorschach
Rotter
TAT
TAT
AAI
SCID
PDI
Rorschach
MMPI
TAT
LEAS
MCMI
SCID
PDI
AAI
PI
AAR
BB
WAIS
PC-ERA
MIM
CC
WAIS
MIM
DD
WAIS
RCFT
PC-ERA
MIM
EE
WAIS
BRIEF
MIM
Interview
FF
RIAS
WAIS
MIM
Video
GG
D2
D-KEFS
WAIS
MIM
Egne øjne og
psykologisk
baggrundsviden
Ordassociation
HH
WAIS
MIM
II
WAIS
RCFT
Bender
TMT
Ustruktureret
observation
MIM
PC-ERA
4
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0226.png
JJ
WAIS
RCFT
RIAS
KK
WAIS
Rorschach
TAT
AAP
AAI
EAS
Rorschach
TAT
ABAS
AAI
PDI
ARR
Kliniske
observationer
MIM
PC-ERA
Observationer
MIM
Ustruktureret
observation
Gennemgang af
skole- og
uddannelseshistori
k
Gennemgang af
parforholdshistorik
Gennemgang af
psykiske
vanskeligheder,
tidligere
behandlingstiltag,
effekt af
behandlingstiltag
LL
WAIS
WMC
Rorschach
LEAS
AAI
PDI
CI
MIM
MM
WAIS
PAI
Rotter
PSI
AAI
PDI
FRT
Rorschach
TAT
MMPI
NEO-PI
STIPO
Rorschach
TAT
PDI
PSI
NEO-PI
SCL
NEO-PI
SCID
LEAS
MIM
NN
WAIS
RIAS
Leiter
Diverse
neurokognitive
tests
MIM
OO
WAIS
MIM
PC-ERA
PP
QQ
WAIS
WAIS
BRIEF
MIM
PC-ERA
Marte Meo
Ekmans billeder
5
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0227.png
RR
WAIS
RME
Rotter
Rorschach
TAT
Rorschach
MMPI
TAT
LEAS
PDI
TAT
Rorschach
SCID
AAI
PDI
DAPP-BQ
Rorschach
LEAS
PDI
AAI
Skabelon inspireret
af MIM
SS
WAIS
Raven’s
RCFT
Strukturerede
samspilsobservati
oner
Ustrukturerede
samspilsobservati
oner
MIM
MIM
PC-ERA
Klinisk indtryk
Analyse af
sagsakter
Anamnese
Kvalitativ
vurdering
TT
WAIS
1a Frekvens af psykologer, der anvender antallet af den givne redskabstype
Antal
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
1
Kognitive
metoder
19
12
6
6
Personlighedsmæssige og
sociale metoder
4
7
3
12
10
4
1
1
Observations-
metoder
14
16
11
2
Andre metoder
6
2
2
2
6
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0228.png
Appendiks 2: Alle redskaber rapporteret som anvendt til forældrekompetenceundersøgelser
(forældreredskaber)
Procent af dem, der har
svaret helt eller delvist,
og som udfører FKU’er
(43 personer)
95,35
20,93
18,60
13,95
9,30
6,98
6,98
6,98
4,65
2,33
2,33
2,33
2,33
2,33
2,33
Procent af dem, der har
svaret helt eller delvist,
og som udfører FKU’er
(43 personer)
67,44
60,47
55,81
Metoder inden for det kognitive
områder/funktionsniveau
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
Wechsler Adult Intelligence Scale
(WAIS)
Reynolds Intellectual Assessment
Scales (RIAS)
Rey Complex Figure Test and
Recognition Trial (RCFT)
Behaviour Rating Inventory of
Executive Function - Voksne (BRIEF-V)
Ravens Matrices
D2-test
Delis-Kaplan Executive Function
System (D-KEFS)
Leiter-3
Trail Making Test (TMT)
Tower of London test
Wechsler Memory Scale (WMS)
Bender Visual-Motor Gestalt Test
(BGT)
Neuropsykologisk testbatteri
Diverse neurokognitive tests
Working Memory Capacity (WMC)
Metoder inden for det
personlighedsmæssige og sociale
område/funktionsniveau
1
2
3
Thematic Apperception Test (TAT)
Rorschachtest
Adult Attachment Interview (AAI)
I alt
Procent af dem, der
har svaret helt eller
delvist (48 personer)
85,42
18,75
16,67
12,50
8,33
6,25
6,25
6,25
4,17
2,08
2,08
2,08
2,08
2,08
2,08
Procent af dem, der
har svaret helt eller
delvist (48 personer)
60,42
54,17
50,00
41
9
8
6
4
3
3
3
2
1
1
1
1
1
1
I alt
29
26
24
7
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0229.png
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
Parent Development Interview (PDI)
NEO Personality Inventory (NEO-PI)
Rotters sætningsfuldendelsestest
Levels of Emotional Awareness (LEAS)
Minnesota Multiphasic Personality
Inventory (MMPI)
Dimensional Assessment of Personal
Pathology (DAPP-BQ)
Reading the Mind in the Eyes (RME)
The Structured Clinical Interview for
DSM-5 (SCID-5-PD)
Parenting Stress Index (PSI)
Pregnancy Interview (PI)
Million Clinical Multiaxial Inventory
(MCMI)
Personality Asessment Inventory (PAI)
Adaptive Behavior Assessment System
(ABAS)
Structured Interview for the Five-
Factor Model of Personality (SIFFM)
Adult Attachment Projective (AAP)
Symptom Checklist 90 (SCL-90)
Social Responsiveness Scale (SRS)
Emotional Mentalizing Scale (EMS)
Family Relations Test (FRT)
Emotional Availability Scales (EAS)
The Assessment of Representational
Risk (ARR)
Mayer-Salovey-Caruso Emotional
Intelligence Test (MSCEIT)
Inventory of Interpersonal Problems
(IIP)
Structured Interview of Personality
Organization (STIPO)
24
14
12
10
8
6
5
5
4
4
4
4
3
3
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
50,00
29,17
25,00
20,83
16,67
12,50
10,42
10,42
8,33
8,33
8,33
8,33
6,25
6,25
6,25
6,25
4,17
4,17
4,17
4,17
4,17
2,08
2,08
2,08
55,81
32,56
27,91
23,26
18,60
13,95
11,63
11,63
9,30
9,30
9,30
9,30
6,98
6,98
6,98
6,98
4,65
4,65
4,65
4,65
4,65
2,33
2,33
2,33
8
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0230.png
28
29
30
Parent Preference Test (PPT)
Family System Test (FAST)
Care Index (CI)
1
1
1
2,08
2,08
2,08
2,33
2,33
2,33
Metoder til observation
I alt
Procent af dem, der
har svaret helt eller
delvist (48 personer)
81,25
35,42
16,67
12,50
8,33
6,25
4,17
2,08
2,08
2,08
2,08
2,08
2,08
2,08
Procent af dem, der har
svaret helt eller delvist,
og som udfører FKU’er
(43 personer)
90,70
39,53
18,60
13,95
9,30
6,98
4,65
2,33
2,33
2,33
2,33
2,33
2,33
2,33
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Marschak Interaction Method of
Psychometrics (MIM-P)
Parent-Child – Early Relational
Assessment (PC-ERA)
Ustrukturerede observationer
Ustrukturerede
samspilsobservationer
Strukturerede samspilsobservationer
Observation
Strukturerede observationer
Samspilsobservationer
Kliniske observationer
Coding Interactive Behavior (CIB)
Marte Meo observationsmetode
Video
Egne øjne og psykologisk
baggrundsviden
Skabelon inspireret af MIM-P
39
17
8
6
4
3
2
1
1
1
1
1
1
1
9
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0231.png
Andre metoder
I alt
Procent af dem, der
har svaret helt eller
delvist (48 personer)
6,25
4,17
4,17
4,17
4,17
4,17
2,08
2,08
2,08
2,08
2,08
2,08
Procent af dem, der har
svaret helt eller delvist, og
som udfører FKU’er (43
personer)
6,98
4,65
4,65
4,65
4,65
4,65
2,33
2,33
2,33
2,33
2,33
2,33
2,33
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
Social anamnese
Klinisk indtryk
Ord-associationsprøve
Interviews
WHO Disability Assessment
Schedule (WHODAS)
Analyse af sagsakter
Anamnetisk interview
Strukturerede interviews
Personligt interview
Baggrundsinterview
Forældreinterview
Tilknytningsinterview
Interview om skolegang
Harvard Trauma Questionnaire
(HTQ)
Ekmans billeder
Anamnese
Uddannelse
Visning af socialstyrelsens
dilemmafilm
Kvalitativ vurdering
Gennemgang af skole- og
uddannelseshistorik
Gennemgang af
parforholdshistorik
Gennemgang af psykiske
vanskeligheder, tidligere
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
1
2,08
2,08
2,08
2,08
2,08
2,08
2,08
2,08
2,08
2,33
2,33
2,33
2,33
2,33
2,33
2,33
2,33
2,33
10
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0232.png
23
behandlingstiltag, effekt af
behandlingstiltag
Udarbejdelse af relationelt
netværksskema
1
2,08
2,33
11
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0233.png
Appendiks 3: Oversigt over de 29 redskaber som der indgår i kvalitetsbarometeret
Metoder inden for
det kognitive
område/
funktionsniveau
Wechsler Adult
Intelligence Scale
(WAIS)
Hvad måles/vurderes?
WAIS-IV måler kognitive
evner hos unge og
voksne i alderen 16-90
år.
Testen måler på verbal
forståelse, perceptuel
ræssonering,
arbejdshukommelse og
forarbejdningshastighed
.
Der kan både beregnes
en IQ for hele skalaen
og en IQ for
supplerende mål.
Testen måler verbal IQ
og nonverbal IQ, der
tilsammen giver en IQ-
score for det generelle
intelligensniveau.
Derudover måles verbal
og nonverbal
korttidshukommelse,
som tilsammen måler
hukommelses-
funktionen.
Forlag
Pearson
Link(s) til
test/
metode
WAIS IV
(Pearson)
Pris
Komplet sæt:
19.440 kr. +
moms.
Et scorings-
program koster
7.480 kr. +
moms
Pris i alt: 26.920
kr. + moms
Løbende udgifter
Det komplette sæt
indeholder 25
registreringsskemaer og
opgavehæfter. Der skal
derfor købes nye løbende.
25 registreringsskemaer
koster 1.075 kr. + moms
25 opgavehæfte 1 koster
905 kr. + moms
25 opgavehæfte 2 koster
730 kr. + moms
Kommentarer ift.
certificering mv.
Det er et krav, at
man er psykolog,
for at man må
administrere
testen.
1
2
Reynolds
Intellectual
Assessment Scales
(RIAS)
Hogrefe
RIAS
(Hogrefe)
Komplet sæt:
3.600 kr. +
moms
Det komplette sæt
indeholder ti
registreringsskemaer. Der
skal derfor købes nye
registreringsskemaer
løbende.
Ti registreringsskemaer
koster 230 kr. + moms
Det er et krav, at
man er psykolog,
for at man må
administrere
testen.
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0234.png
3
Rey Complex Figure
Test and
Recognition Trial
(RCFT)
4
Behaviour Rating
Inventory of
Executive Function
- Voksne (BRIEF-V)
Testen anvendes til
vurdering af specifikke
kognitive funktioner hos
både børn og voksne.
Testmaterialet består af
en kompleks geometrisk
figur, der skal gengives
og genkaldes på
forskellige måder.
BRIEF-V anvendes til
vurdering af eksekutive
funktioner hos voksne
gennem to
spørgeskemaer.
Det ene spørgeskema
skal besvares af en, der
kender klienten godt, og
det andet er et
selvrapporterings-
skema.
Hogrefe
RCFT
(Hogrefe)
Komplet sæt:
3.980 kr. +
moms
Der skal købes nye
testhæfter løbende.
Ti testhæfter koster 480
kr. + moms
Psykologer, læger
og personer med
en kandidat i
pædagogisk
psykologi må
udføre denne
test.
Hogrefe
BRIEF-V
(Hogrefe)
Testen kan både
købes i
papirform og
digitalt.
Komplet sæt:
1.340 kr +
moms.
Online test i
løssalg: 64 kr. +
moms
Online test med
licens: 32 kr. +
moms
Prisen på licens
er ukendt.
Der skal købes en test,
hver gang den skal
udføres online (se priser
med og uden licens i
kolonnen til venstre).
Prisen på licens er
ukendt, men dette skal
købes årligt.
I det komplette sæt
indgår der ti
spørgeskemaer til
pårørende og ti
selvrapporteringsskemaer
, der kan anvendes, hvis
testen skal udføres i
hånden. Disse skal
tilkøbes løbende.
Ti spørgeskemaer til
pårørende koster 300 kr.
+ moms
Ti selvrapporterings-
skemaer koster 300 kr. +
moms
Psykologer, læger
og personer med
en kandidat i
pædagogisk
psykologi må
udføre denne
test.
13
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0235.png
5
Raven's 2
Raven's er en nonverbal
test, der anvendes til
vurdering af generel
intelligens hos personer
på 4-69 år.
Den måler på
testpersonens evne til
at finde mønstre og
sammenhæng i det, der
ellers synes uklart og
usammenhængende.
Der findes både en kort
og en lang version af
testen.
Testen anvendes til
vurdering af
opmærksomhed og
koncentration hos
voksne mellem 18 og 55
år.
Testen går ud på at
vælge det rigtige
målobjekt blandt en
række distraktorer på
tid.
Pearson
Raven’s
(Pearson)
Testen kan både
købes i
papirform og
digitalt.
Papirudgave:
4.650 kr. +
moms (her
indgår 25 svar-
blanketter)
Digital udgave:
3.815 kr. +
moms (her
indgår 50
testninger)
Testen skal
udføres på
Hogrefes
Testsystem.
Testen kan både
købes i løssalg
og med licens.
Komplet sæt
(med fem online
tests): 730 kr. +
moms
Prisen på licens
er ukendt.
Med licens
koster en test 96
kr. + moms
Uden licens
Der skal købes nye
svarblanketter løbende.
25 papir-svarblanketter
koster 1.080 kr. + moms
25 digitale svarblanketter
koster 1.500 kr. + moms
Man skal være
psykolog, for at
man må udføre
testen.
Derudover må
certificerede
brugere anvende
den i erhvervs-
psykologiske
sammenhænge.
6
D2-R
Hogrefe
D2-R
(Hogrefe)
Der indgår fem online
tests i det komplette sæt,
og disse skal derfor købes
løbende. Se priserne i
kolonnen til venstre.
Der skal købes licens
årligt.
Psykologer, læger
og personer med
en kandidat i
pædagogisk
psykologi samt
certificerede må
udføre denne
test.
14
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0236.png
7
Delis-Kaplan
Executive Function
System (D-KEFS)
Testen anvendes til
vurdering af eksekutive
funktioner hos børn og
voksne.
Der er ni deltests, som
udvælges på baggrund
af den aktuelle
problemstilling.
Pearson
D-KEFS
(Pearson)
koster en test
192 kr. + moms
Komplet sæt:
17.520 kr. +
moms.
Der indgår ti
opgavehæfter/
registreringsark pr.
deltest, og derfor skal der
købes nye løbende.
Priserne varierer alt efter
deltest. Det koster
mellem 275 kr. + moms
og 460 kr. + moms for ti
opgavehæfter/
registreringsark.
Der indgår ti
registreringsskemaer med
undersøgers
vurderingsskala, ti
responsbøger og 20
registreringsskemaer til
udviklingsscorer i det
komplette sæt, så disse
skal købes løbende.
Ti registreringsskemaer
med undersøgers
vurderingsskala koster
375 kr. inkl. moms.
Ti responsbøger koster
375 kr. inkl. moms.
20 registreringsskemaer
til udviklingsscorer koster
375 kr. inkl. moms.
Man skal være
psykolog for at
udføre testen.
8
Leiter-3
Det er en nonverbal
test, der måler kognitive
funktioner hos børn og
voksne.
Den består af ti
delprøver, der er opdelt
i et kognitivt testbatteri
og et opmærksomheds-
/ hukommelsesbatteri.
Dansk
Psykolo-
gisk
Forlag
Leiter-3
(Dansk
Psykolo-
gisk Forlag)
Komplet sæt:
11.250 kr. inkl.
moms.
Testen må
anvendes af
pædagogiske og
kliniske
psykologer.
15
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0237.png
1
Metoder inden for
det personligheds-
mæssige og sociale
område/
funktionsniveau
Thematic
Apperception Test
(TAT)
Hvad måles/vurderes?
Forlag
Link(s) til
test/metod
e
TAT
(Hogrefe)
Pris
Løbende udgifter
Kommentarer ift.
certificering mv.
Testen må kun
anvendes af
psykologer.
2
Rorschachtest
3
Adult Attachment
Interview (AAI)
Det er en projektiv test
til vurdering af
personlighed og
interpersonelle
relationer hos voksne og
børn over 10 år.
Testen bruges til at
belyse de psykologiske
temaer, der er
væsentlige for
testpersonen, herunder
vedkommendes behov,
følelser og konflikter
samt oplevelsen af
interpersonelle
relationer.
Rorschach er en test til
vurdering af
psykologiske funktioner
og psykopatologi hos
voksne og børn over 5
år.
Testpersonen
præsenteres for billeder
af blækklater, hvortil
vedkommende skal
beskrive, hvad han/hun
ser.
Testen består af
spørgsmål om
Hogrefe
Komplet sæt:
890 kr. + moms
Ingen løbende udgifter
Hogrefe
Rorschacht
est
(Hogrefe)
Komplet sæt:
3.520 kr. +
moms
Der skal løbende tilkøbes:
structural summary (120
kr. + moms for 10 stk.),
indtegning sort/hvid blok
(760 kr. + moms for 100
stk.), indtegning farveblok
(960 kr. + moms for 100
stk.), inquiry skema (140
kr. + moms for 50 stk.) og
skema til scoring (140 kr.
+ moms pr. stk.)
Kurset i London af Main
Attachment: 2600 US$.
Testen sælges
kun til
psykologer.
Vejledning i
forunder-
Formentligt
ingen
Henholdsvis tre
dages kursus + 18
16
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0238.png
4
Parent
Development
Interview (PDI)
5
Pregnancy
Interview (PI)
livserfaring, tab og
traumer.
Der er ikke indholdet i
selve interviewet, men
informatens sproglige
form, strukturering af
svar og dialogmønster,
som er genstand for
analysen.
PDI er et
semistruktureret klinisk
interview, der er
beregnet til at
undersøge forældres
repræsentationer af
deres børn, dem selv
som forældre og deres
relationer til deres børn.
Der findes både en kort
og en fuld version af
testen.
PI er et semistruktureret
interview, der består af
39 spørgsmål, der
udforsker en mors
opfattelser og
følelsesmæssige
oplevelser under
graviditeten, især i
relation til hendes
ufødte barn.
Formålet er at vurdere
kvaliteten af moderens
mentale repræsentation
søgelse af
pleje-
familier
Main
Attach-
ment
Online-kurset af
ISWMatters: 2400 £.
måneders
opfølgning for
certificering eller
18 dages kursus
for certificering.
PDI
Training
Institute
PDI
Training
Institute
Kursus ved
Maja
Jacobsen
Kursus ved
Psykolog
Center
Aarhus
PDI
Training
Institute
Der er fundet
forskellige priser
på kurser, f.eks.
1000 US$ i USA.
Kursus og certificering er
et krav. Der tilbydes 20
timers individuel træning
i USA (evt. i Danmark,
dette er dog svært at
afklare).
Kun psykologer
PDI
Training
Institute
Pris ukendt
Kursus og certificering
krævet - om muligt i
Danmark?
Kun psykologer
17
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0239.png
6
NEO Personality
Inventory (NEO-PI)
af forholdet til hendes
foster.
NEO-PI-3 anvendes til
vurdering af
personlighed hos
voksne.
Testen måler på
personlighed ud fra
femfaktormodellen,
som indebærer
følgende fem
dimensioner:
- Neuroticisme
- Ekstroversion
- Åbenhed
- Venlighed
- Samvittighed
Hogrefe
NEO-PI-3
(Hogrefe)
Klinisk
vejledning: 690
kr. + moms
Administrering
på papir: 250 kr.
+ moms for ti
spørge-skemaer.
Administrering
gennem
Hogrefes
Testsystem:
- Løssalg: 280 kr.
+ moms pr. test
- Med licens:
140 kr. + moms
pr. test
Prisen på licens
er ukendt.
Certificerings-
kursus ved
Hogrefe koster
25.000 kr. +
moms. Kurset
tilbydes til
psykologer og
giver certifikat
til både NEO-PI-
3 og TOP.
Der skal købes tests
løbende, uanset om
testen registreres på
papir eller gennem
Hogrefes Testsystem.
Se prisen i kolonnen til
venstre.
Testen skal
administreres af
en person, der
enten er
uddannet
psykolog og/eller
certificeret i NEO-
PI-3.
18
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0240.png
7
Rotters sætnings-
fuldendelsestest
8
Levels of Emotional
Awareness (LEAS)
Rotters
sætningsfuldendelsestes
t er en projektiv test,
der består af nogle
ufuldstændige
sætninger, som skal
udfyldes af
testpersonen.
Disse udfyldte
sætninger scores ved at
sammenligne svarene
med typiske elementer i
empirisk afledte
scoringsmanualer
Testen fokuserer på
evnen til at forstå og
udtrykke følelser på en
nuanceret og detaljeret
måde.
Resultatet af testen
giver en indikation af en
persons
følelsesmæssige
bevidsthed og
kompleksitet.
Komplet sæt til
voksne: 336 $
Der indgår 25
svarskemaer i det
komplette sæt, hvorfor
disse skal købes løbende.
Det koster 102,7 $ for 25
nye svarskemaer.
Dansk udgiver
kan ikke
identificeres
Kursus ved
CENKU
Seneste kursus:
8.275,00 kr. +
moms
9
Minnesota
Multiphasic
Personality
Inventory (MMPI)
MMPI bruges til
vurdering af
personlighed og
psykologiske egenskaber
hos voksne i alderen 18-
88.
Testen er udviklet på
Hogrefe
MMPI
(Hogrefe)
Komplet sæt:
890 kr. + moms.
Testen kan både
administreres
på papir og
gennem
Hogrefes
Der indgår to svarark og
fem spørgeskemaer i det
komplette sæt, hvorfor
disse skal købes løbende,
hvis man ønsker at
administrere testen i
hånden.
Der er krav til, at
man skal
certificeres for at
man må udføre
testen. Der er
flere tidligere
kurser, som er
blevet udbudt i
Danmark, men
der er ingen, som
udbydes nu. Det
seneste kursus
var tre dage og i
2023.
Psykologer og
læger må udføre
denne test.
19
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0241.png
baggrund af klinisk
praksis og har et næsten
teorifrit grundlag,
hvorfor det er et meget
praksisorienteret
spørgeskema.
Testsystem.
Papirudgaverne
indgår i det
komplette sæt.
En digital test i
løssalg koster
200 kr. + moms
Med licens
koster en digital
test 100 kr. +
moms
Prisen på licens
er ukendt.
Komplet sæt:
1.250 kr. +
moms.
Ti svarark koster 100 kr. +
moms.
Ét spørgeskema koster 52
kr. + moms.
Der betales pr. test i
Hogrefes Testsystem. Se
priserne til venstre.
10
Dimensional
Assessment of
Personal Pathology
(DAPP-BQ)
Testen bruges til at lave
en dimensionel måling
af personligheds-
forstyrrelser.
DAPP-BQ giver en
vurdering af en række
forskellige affektive,
kognitive og
interpersonelle
karakteristika, der har
vigtige implikationer for
en persons mentale
helbred, tilpasning og
velbefindende.
Hogrefe
DAPP-BQ
(Hogrefe)
Der indgår ti
spørgeskemaer i
papirform med netscoring
i det komplette sæt. Disse
spørgeskemaer skal
derfor købes løbende.
Det koster 750 kr. + moms
at købe ti nye
spørgeskemaer i
papirform.
Testen kan også
administreres
udelukkende digitalt. Ti
digitale spørgeskemaer
med netscoring koster
500 kr. + moms.
Psykologer og
læger må udføre
denne test.
11
Reading the Mind
in the Eyes (RME)
Testen anvendes til at
vurdere evnen hos en
voksen til at forstå og
Embrace
Autism
RME
(Embrace
Autism)
Gratis
Der er ikke krav
til certificering.
20
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0242.png
fortolke
følelsesmæssige
tilstande og mentale
tilstande baseret på
billeder af øjne.
Autism
Research
Centre
Det
nederste
link virker
ikke. Her
skulle man
dog kunne
finde
testen på
flere
forskellige
sprog. De
er blevet
kontaktet,
og de
svarer, at
siden er
nede på
ubestemt
tid, og at
de ikke har
mulighed
for at
sende
testen på
andre
måder.
SCID-5-PD
(Hogrefe)
12
The Structured
Clinical Interview
for DSM-5 (SCID-5-
PD)
SCID-5-PD er et
struktureret interview,
der anvendes til
udredning af
Hogrefe
Komplet sæt:
1.400 kr. +
moms
Der indgår fem interviews
og spørgeskemaer i det
komplette sæt, og derfor
skal disse købes løbende.
Psykologer, læger
og personer med
en kandidat i
pædagogisk
21
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0243.png
13
Parenting Stress
Index (PSI)
personligheds-
forstyrrelser hos voksne
og unge ned til 12-13
årsalderen.
Ønsket er at kombinere
interviewet med andre
måleredskaber, således
der opnås en mere
systematisk og ensartet
dækning af tegn og
symptomer på
personlighedsforstyrrels
er.
PSI anvendes til
identificering af
problemområder i
familier.
Den er velegnet til brug
for professionelle, som
arbejder med udsatte
børn og deres familier,
og derudover kan den
bruges forebyggende i
familier, som ved første
øjekast er
velfungerende.
MCMI er en
personlighedstest for
voksne, der måler på
forskellige
personlighedsmønstre
og kliniske syndromer.
Testen er koordineret
med DSM-IV, og den kan
Prisen for fem interviews
er 440 kr. + moms
Prisen for fem
spørgeskemaer er 205 kr.
+ moms.
psykologi må
udføre denne
test.
Hogrefe
PSI
(Hogrefe)
Komplet sæt:
1.240 kr. +
moms.
Der indgår ti
spørgeskemaer, ti svarark
og ti opgørelsesark i det
komplette sæt, og derfor
skal disse købes løbende.
Ti nye spørgeskemaer, ti
svarark og ti
opgørelsesark koster til
sammen 440 kr. + moms.
14
Millon Clinical
Multiaxial
Inventory (MCMI)
Pearson
MCMI
(Pearson)
Komplet sæt (til
administrering
og scoring i
hånden): 2.470
kr. + moms.
Testen kan også
administreres
Der skal købes nye
spørgeskemaer,
registreringsark,
opgørelsesark og
håndscoringsprofiler
løbende, hvis testen skal
administreres og scores i
hånden.
Psykologer, læger,
personer med en
kandidat i
pædagogisk
psykologi,
sygeplejersker,
sundheds-
plejersker,
socialrådgivere,
special-
pædagoger og
speciallærere må
udføre denne
test.
Psykologer og
speciallæger i
psykiatrien må
udføre denne
test.
22
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0244.png
med fordel anvendes til
screening og
diagnosticering eller
planlægning af
behandling i de fleste
kliniske og psykiatriske
sammenhænge.
15
Personality
Asessment
Inventory (PAI)
PAI anvendes til klinisk
vurdering af
psykologiske funktioner
og psykopatologi hos
unge og voksne mellem
16 og 70 år.
Testen er opbygget med
udgangspunkt i en
begrebsmæssig tilgang
til testudvikling, og
dette indebærer, at det
kliniske fænomen, der
ønskes at måle på,
bliver delt op i de
komponenter, der
kendetegner netop
denne lidelse eller
tilstand.
ABAS anvendes til
udredning af adaptive
færdigheder hos børn,
unge og voksne.
Adaptive færdigheder er
centrale for en persons
håndtering af
hverdagens almindelige
krav og forventninger,
Hogrefe
PAI
(Hogrefe)
og scores
digitalt. Dette
koster 3.585 kr.
+ moms.
Komplet sæt:
2.420 kr. +
moms
Ti spørgeskemaer: 355 kr.
+ moms.
Ti registreringsark: 165 kr.
+ moms.
Ti opgørelsesark: 170 kr. +
moms.
Ti håndscoringsprofiler:
165 kr. + moms.
Der indgår ti svarark til
computerscoring og ti
internettests i det
komplette sæt, hvorfor
disse skal købes løbende.
Ti svarark koster 50 kr. +
moms.
Ti internettests koster 440
kr. + moms.
Testen må
administreres af
læger og
psykologer.
16
Adaptive Behavior
Assessment System
(ABAS)
Hogrefe
ABAS
(Hogrefe)
Komplet sæt:
3.300 kr. +
moms.
Der indgår ti tests i
Hogrefes Testsystem,
samt fem af hvert
papirskema
(forælderskema,
pædagogskema,
lærerskema og
voksenskema).
Hvis testen ønskes
Testen må
administreres af
psykologer, læger,
personer med en
kandidat i
pædagogisk
psykologi,
sygeplejersker,
sundheds-
23
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0245.png
og derfor er det et
vigtigt fokus ved
vurdering af eventuel
nedsat kognitiv
funktion, samt ved
planlægning af
behandling og støtte.
administreret i hånden,
koster det 260 kr. + moms
at købe ti nye, uanset
hvilket skema der ønskes.
Hvis testen ønskes
administreret gennem
Hogrefes Testsystem, så
koster det 68 kr. + moms
for én test uden licens, og
med licens koster en test
34 kr. + moms.
Prisen på licens er
ukendt.
Det komplette sæt
indeholder ti
interviewguides, hvorfor
disse skal købes løbende.
Ti nye interviewguides
koster 360 kr. + moms.
plejersker,
socialrådgivere,
ergoterapeuter,
fysioterapeuter,
logopæder,
special-
pædagoger og
speciallærere.
17
Structured
Interview for the
Five-Factor Model
of Personality
(SIFFM)
18
Adult Attachment
Projective Picture
System (AAP)
SIFFM er en
interviewguide til
dimensionel vurdering
af personlighed og
personligheds-
forstyrrelser inden for
rammerne af fem
faktor-modellen.
AAP er en psykologisk
test, der anvender
billedbaserede stimuli til
at vurdere voksnes
tilknytningsmønstre.
Ønsket er at måle og
forstå de indre
repræsentationer af
relationer og
tilknytninger, som
voksne bærer med sig,
og hvordan disse
repræsentationer
Hogrefe
SIFFM
(Hogrefe)
Komplet sæt:
970 kr. + moms.
Testen må
administreres af
psykologer, læger
og certificerede.
Rout-
ledge
AAP (Rout-
ledge)
Bogen koster
cirka 500 kr.,
men tavler skal
også købes
(formentlig i
forbindelse med
certificering).
Ingen løbende udgifter
som sådan.
Kun psykologer.
Mindst syv dages
kursus og
efterfølgende
supervision af
scoring og
tolkningspraksis i
USA.
Prisen er ukendt.
Se f.eks.
https://www.atta
chmentprojective
24
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0246.png
påvirker deres adfærd
og følelser i relationer.
.com/training-
consultation.
Eller 10 dages
kursus på:
https://www.atta
chmentprojective
.com.
Kurser i DK ikke
umiddelbart
fundet
Psykologer og
læger må udføre
denne test.
19
Symptom Checklist
90 (SCL-90)
SCL-90 anvendes til
vurdering af psykiske
symptomer hos voksne i
alderen 19-90 år.
Testen kan med fordel
anvendes inden for
klinisk praksis, kliniske
undersøgelser eller
psykologisk- og
medicinsk behandling.
Pearson
SCL-90-R
(Pearson)
Komplet sæt til
papir-
administrering:
1.445 kr. +
moms.
Testen kan også
administreres
og scores i et
SCL-90-R
Administre-
rings- og
scorings-
program. Dette
program koster
3.130 kr. +
moms.
Der indgår ti
spørgeskemaer samt ti
opgørelses- og profilark i
det komplette sæt til
administering i hånden.
Derfor skal disse købes
løbende.
Ti spørgeskemaer koster
160 kr. + moms.
Ti opgørelses- og profilark
koster 160 kr. + moms.
Hvis SCL-90-R
Administrerings- og
scoringsprogrammet
købes, medfølger der ti
scoringer og ti
administreringer. Der kan
bestilles yderligere
scoringer og
administreringer gennem
Pearsons kundeservice,
men prisen herpå er
ukendt.
25
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
26
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0248.png
1
Metoder til
observation
Marschak
Interaction Method
of Psychometrics
(MIM-P)
Hvad måles/vurderes?
MIM-P er en
struktureret
samspilsobservation,
der undersøger den
overordnede kvalitet af
relationen med forælder
og barn.
Metoden består af ti
aktiviteter, som
forælder og barn
udfører sammen. Disse
aktiviteter observeres
og scores ud fra en 1-9
punkts skala.
PC-ERA er udviklet til at
måle kvaliteten af
følelser og adfærd i
forældre-barn
interaktioner.
Formålet er at få et
indblik i barnets
oplevelse af forælderen,
forældrenes oplevelse
af barnet, de
følelsesmæssige og
adfærdsmæssige
karakteristika ved
interaktionen, samt
kvaliteten eller tonen i
relationen.
Forlag
Link(s) til
test/metode
Docenten
kursus
Info om
MIM-P
(Neuroaffect)
Info om
MIM-P
(Docenten)
Info om
MIM-P
(Dorthe
Gram
Nørregaard)
Kursus ved
Anna
Rosenbeck
Kursus (LSRT)
Info om PC-
ERA (B-ERA)
Pris
Test: 2692 kr. +
moms,
Certificerings-
kursus: 9996
kr. + moms
Løbende udgifter
Formentligt ingen
Kommentarer ift.
certificering mv.
Psykologer og
personer, der har
beskæftiget sig
med
familieinterventio
n i mindst tre år,
må udføre denne
test.
Det tilbydes et
certificerings-
kursus på tre
dage
Parent-Child – Early
Relational
Assessment (PC-
ERA)
Seneste pris
var 2490 kr. for
et kursus på
én dag i 2023.
Formentligt ingen
Der er krav til
certificering.
Seneste kurser
fra i år 2010 og
2023.
27
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0249.png
Appendiks 4 Vurdering af de 29 redskaber vha. kvalitetsbarometer
§ angiver redskaber og metoder, som ikke er normbaserede.
Kvalitetsparametrene 1, 13, 14 og 15 skal opfyldes (markeret med fed i skemaerne.
X giver 1 point (X) giver halvt point.
Metoder inden for det kognitive område/funktionsniveau
1. Anvendes redskabet i Danmark ifm forældrekompetenceundersøgelser af mindst 3 (7%) af de
psykologer som laver FKU i Danmark og har svaret på survey
2. Er selve redskabet/testmaterialet tilgængeligt på dansk (således at der kan vælges mellem
grønlandsk og dansk version i administration)
3. Er manual tilgængelig på dansk
4. Findes der danske normmaterialer
5. Findes der normmateriale for oprindelige befolkninger
6. Er normmaterialet stort nok ift retningslinier
7. Er normmaterialet tidssvarende
8. Hvis der ikke anvendes normbaseret scoring og tolkning er scoring/tolkningsmetode passende
for redskabet?
9. Er redskabet valideret i dansk kontekst
10. Er redskabet valideret for oprindelige befolkninger
11. Er redskabet undersøgt for bias ift oprindelige befolkninger
12. Er reliabiliteten høj nok til vurdering på individ-niveau?
13. Kan redskabet oversættes og eller tilpasses til grønlandsk sprog/kultur?
14. Kan redskabet administreres af psykolog på en måde, så tolk læser op fra faste tekster på
grønlandsk og oversætter svar til dansk tilbage til psykologen
15. Måler/vurderer redskabet konstruktion(er) med relevans for forældrekompetence for bred
gruppe af forældre
Total
WAIS
X
X
X
(X)
RIAS
X
X
X
X
X
X
X
X
X
RCTF
X
BRIEF-V
X
X
X
(X)
X
X
X
8
X
X
X
X
9
X
X
(X)
X
X
(X)*
5
7
* Test af eksekutive funktioner, hvilket vurderes at være for smalt som kognitiv test i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser
28
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0250.png
1. Anvendes redskabet i Danmark ifm forældrekompetenceundersøgelser af mindst 3 (7%) af de
psykologer som laver FKU i Danmark og har svaret på survey
2. Er selve redskabet/testmaterialet tilgængeligt på dansk (således at der kan vælges mellem
grønlandsk og dansk version i administration)
3. Er manual tilgængelig på dansk
4. Findes der danske normmaterialer
5. Findes der normmateriale for oprindelige befolkninger
6. Er normmaterialet stort nok ift retningslinier
7. Er normmaterialet tidssvarende
8. Hvis der ikke anvendes normbaseret scoring og tolkning er scoring/tolkningsmetode passende
for redskabet?
9. Er redskabet valideret i dansk kontekst
10. Er redskabet valideret for oprindelige befolkninger
11. Er redskabet undersøgt for bias ift oprindelige befolkninger
12. Er reliabiliteten høj nok til vurdering på individ-niveau?
13. Kan redskabet oversættes og eller tilpasses til grønlandsk sprog/kultur?
14. Kan redskabet administreres af psykolog på en måde, så tolk læser op fra faste tekster på
grønlandsk og oversætter svar til dansk tilbage til psykologen
15. Måler/vurderer redskabet konstruktion(er) med relevans for forældrekompetence for bred
gruppe af forældre
Total
Raven’s2
X
X
X
D2-R
X
X
X
X
D-KEFS
X
X
X
Leiter 3
X
X
X
X
X
X
X
X
X
A
X
X
X
X
9
X
X
X
X
X
X
X
(X)*
7
7
7,5
A. undersøgt for item bias i udviklingsfase ift 3 etniske grupper i USA, og items med problemer udeladt
* Omfattende test af eksekutive funktioner, hvilket vurderes at være for smalt som kognitiv test i forbindelse med
forældrekompetenceundersøgelser
29
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0251.png
Metoder inden for det personlighedsmæssige og sociale område/funktionsniveau
1. Anvendes redskabet i Danmark ifm forældrekompetenceundersøgelser af mindst 3 (7%) af de
psykologer som laver FKU i Danmark og har svaret på survey
2. Er selve redskabet/testmaterialet tilgængeligt på dansk (således at der kan vælges mellem
grønlandsk og dansk version i administration)
3. Er manual tilgængelig på dansk
4. Findes der danske normmaterialer
5. Findes der normmateriale for oprindelige befolkninger
6. Er normmaterialet stort nok ift retningslinier
7. Er normmaterialet tidssvarende
8. Hvis der ikke anvendes normbaseret scoring og tolkning er scoring/tolkningsmetode passende
for redskabet?
9. Er redskabet valideret i dansk kontekst
10. Er redskabet valideret for oprindelige befolkninger
11. Er redskabet undersøgt for bias ift oprindelige befolkninger
12. Er reliabiliteten høj nok til vurdering på individ-niveau?
13. Kan redskabet oversættes og eller tilpasses til grønlandsk sprog/kultur?
14. Kan redskabet administreres af psykolog på en måde, så tolk læser op fra faste tekster på
grønlandsk og oversætter svar til dansk tilbage til psykologen
15. Måler/vurderer redskabet konstruktion(er) med relevans for forældrekompetence for bred
gruppe af forældre
Total
TAT §
X
X
Rorschach
X
X
X
X
AAI
X
**
**
PDI §
X
X
X
X
X
X
**
X
X
X
X
**
**
X
X
X
X
8
(X)*
5
7
1,5
* Vurdering af tilknytningsstil, som vurderes at være for smalt ift forældrekompetenceundersøgelser
** kan ikke vurderes, da scoringsmanualen kun udleveres til psykologer, der er certificeret i metoden i England gennem et længerevarende
forløb
30
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0252.png
1. Anvendes redskabet i Danmark ifm forældrekompetenceundersøgelser af mindst 3 (7%) af de
psykologer som laver FKU i Danmark og har svaret på survey
2. Er selve redskabet/testmaterialet tilgængeligt på dansk (således at der kan vælges mellem
X
X
**
X
grønlandsk og dansk version i administration)
3. Er manual tilgængelig på dansk
X
X
**
X
4. Findes der danske normmaterialer
X
**
X
5. Findes der normmateriale for oprindelige befolkninger
**
6. Er normmaterialet stort nok ift retningslinier
X
**
X
7. Er normmaterialet tidssvarende
X
**
8. Hvis der ikke anvendes normbaseret scoring og tolkning, er scoring/tolkningsmetode passende
X
**
for redskabet?
9. Er redskabet valideret i dansk kontekst
X
**
10. Er redskabet valideret for oprindelige befolkninger
**
11. Er redskabet undersøgt for bias ift oprindelige befolkninger
**
12. Er reliabiliteten høj nok til vurdering på individ-niveau?
**
13. Kan redskabet oversættes og eller tilpasses til grønlandsk sprog/kultur?
X
X
**
14. Kan redskabet administreres af psykolog på en måde, så tolk læser op fra faste tekster på
X
X
**
grønlandsk og oversætter svar til dansk tilbage til psykologen
15. Måler/vurderer redskabet konstruktion(er) med relevans for forældrekompetence for bred
(X)*
**
gruppe af forældre
Total
6,5
9
1
5
**
Flere kursusudbydere nævner test, men det har ikke været muligt at lokalisere test og tolkningsmateriale på dansk, så kan ikke bedømmes
PI §
X
NEO-PI-3
X
LEAS
X
MMPI-2
X
* Målgruppe er gravide, og som sådan en for smal målgruppe i forhold til forældrekompetenceundersøgelser
31
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0253.png
1. Anvendes redskabet i Danmark ifm forældrekompetenceundersøgelser af mindst 3 (7%) af
de psykologer som laver FKU i Danmark og har svaret på survey
2. Er selve redskabet/testmaterialet tilgængeligt på dansk (således at der kan vælges mellem
X
X
X
X
grønlandsk og dansk version i administration)
3. Er manual tilgængelig på dansk
X
**
X
4. Findes der danske normmaterialer
X
**
5. Findes der normmateriale for oprindelige befolkninger
**
6. Er normmaterialet stort nok ift retningslinier
**
X
7. Er normmaterialet tidssvarende
**
8. Hvis der ikke anvendes normbaseret scoring og tolkning er scoring/tolkningsmetode
**
X
passende for redskabet?
9. Er redskabet valideret i dansk kontekst
**
10. Er redskabet valideret for oprindelige befolkninger
**
11. Er redskabet undersøgt for bias ift oprindelige befolkninger
**
12. Er reliabiliteten høj nok til vurdering på individ-niveau?
(X)
**
13. Kan redskabet oversættes og eller tilpasses til grønlandsk sprog/kultur?
X
**
X
X
14. Kan redskabet administreres af psykolog på en måde, så tolk læser op fra faste tekster på
X
**
X
grønlandsk og oversætter svar til dansk tilbage til psykologen
15. Måler/vurderer redskabet konstruktion(er) med relevans for forældrekompetence for bred
**
X
(X)*
gruppe af forældre
Total
6,5
2
6
5,5
**
Link til Autism Research Centre med blandt andet dansk udgave virker ikke. De er blevet kontaktet, og de svarer, at siden er nede på ubestemt tid (sidst
checket 19/11 2024), og at de ikke har mulighed for at sende testen på andre måder,
så kan ikke fremskaffes og ikke bedømmes.
DAPP-BQ
X
RME
X
SCID5-PD §
X
PSI
X
32
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0254.png
1. Anvendes redskabet i Danmark ifm forældrekompetenceundersøgelser af mindst 3 (7%) af de
psykologer som laver FKU i Danmark og har svaret på survey
2. Er selve redskabet/testmaterialet tilgængeligt på dansk (således at der kan vælges mellem
grønlandsk og dansk version i administration)
3. Er manual tilgængelig på dansk
4. Findes der danske normmaterialer
5. Findes der normmateriale for oprindelige befolkninger
6. Er normmaterialet stort nok ift retningslinier
7. Er normmaterialet tidssvarende
8. Hvis der ikke anvendes normbaseret scoring og tolkning er scoring/tolkningsmetode passende
for redskabet?
9. Er redskabet valideret i dansk kontekst
10. Er redskabet valideret for oprindelige befolkninger
11. Er redskabet undersøgt for bias ift oprindelige befolkninger
12. Er reliabiliteten høj nok til vurdering på individ-niveau?
13. Kan redskabet oversættes og eller tilpasses til grønlandsk sprog/kultur?
14. Kan redskabet administreres af psykolog på en måde, så tolk læser op fra faste tekster på
grønlandsk og oversætter svar til dansk tilbage til psykologen
15. Måler/vurderer redskabet konstruktion(er) med relevans for forældrekompetence for bred
gruppe af forældre
Total
MCMI
X
X
X
X
X
(X)
PAI
X
X
X
X
X
X
ABAS
X
X
X
SIFFM §
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
10,5
(X)
X
X
X
10,5
X
X
(X)*
6,5
X
X
5
* Vurdering af funktionsniveau på simple dagligdags funktioner, hvilket vurderes for smalt i forhold til forældrekompetenceundersøgelser, hvis
der ikke er indikation for sådanne problemstillinger
33
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0255.png
1. Anvendes redskabet i Danmark ifm forældrekompetenceundersøgelser af mindst 3 (7%) af
de psykologer som laver FKU i Danmark og har svaret på survey
2. Er selve redskabet/testmaterialet tilgængeligt på dansk (således at der kan vælges mellem
grønlandsk og dansk version i administration)
3. Er manual tilgængelig på dansk
4. Findes der danske normmaterialer
5. Findes der normmateriale for oprindelige befolkninger
6. Er normmaterialet stort nok ift retningslinier
7. Er normmaterialet tidssvarende
8. Hvis der ikke anvendes normbaseret scoring og tolkning er scoring/tolkningsmetode
passende for redskabet?
9. Er redskabet valideret i dansk kontekst
10. Er redskabet valideret for oprindelige befolkninger
11. Er redskabet undersøgt for bias ift oprindelige befolkninger
12. Er reliabiliteten høj nok til vurdering på individ-niveau?
13. Kan redskabet oversættes og eller tilpasses til grønlandsk sprog/kultur?
14. Kan redskabet administreres af psykolog på en måde, så tolk læser op fra faste tekster på
grønlandsk og oversætter svar til dansk tilbage til psykologen
15. Måler/vurderer redskabet konstruktion(er) med relevans for forældrekompetence for
bred gruppe af forældre
Total
AAP §
X
SCL-90
X
X
X
X
X
X
Rotter
X
**
**
**
**
**
**
**
**
**
**
**
**
**
**
1
X
X
X
X
(X)*
4,5
X
X
X
X
11
* Vurdering af tilknytningsstil, som vurderes at være for smalt ift forældrekompetenceundersøgelser
** Der findes ikke længere en officiel dansk udgiver (testforlag), så kan ikke fremskaffes og ikke bedømmes
34
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0256.png
Metoder til observation (af samspil)
1. Anvendes redskabet i Danmark ifm forældrekompetenceundersøgelser af mindst 3 (7%) af de
psykologer som laver FKU i Danmark og har svaret på survey
2. Er selve redskabet/testmaterialet tilgængeligt på dansk (således at der kan vælges mellem
X
grønlandsk og dansk version i administration)
3. Er manual tilgængelig på dansk
4. Findes der danske normmaterialer
5. Findes der normmateriale for oprindelige befolkninger
6. Er normmaterialet stort nok ift retningslinier
7. Er normmaterialet tidssvarende
8. Hvis der ikke anvendes normbaseret scoring og tolkning er scoring/tolkningsmetode passende
for redskabet?
9. Er redskabet valideret i dansk kontekst
(X)
10. Er redskabet valideret for oprindelige befolkninger
11. Er redskabet undersøgt for bias ift oprindelige befolkninger
12. Er reliabiliteten høj nok til vurdering på individ-niveau?
X
(X)
13. Kan redskabet oversættes og eller tilpasses til grønlandsk sprog/kultur?
*
**
14. Kan redskabet administreres af psykolog på en måde, så tolk læser op fra faste tekster på
*
**
grønlandsk og oversætter svar til dansk tilbage til psykologen
15. Måler/vurderer redskabet konstruktion(er) med relevans for forældrekompetence for bred
X
X
gruppe af forældre
Total
4,5
2,5
* Det har ikke været muligt at få adgang til aktiviteterne, mens vi har set en ikke-publiceret administrations og scorings-manual.
**Det har ikke været muligt at finde en manual på PC-ERA, og der findes ingen oplysninger ift om selve observationsmetoden er oversat til dansk.
MIM-P §
X
PC-ERA §
X
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0257.png
Appendiks 5
Inddragelse af danske og grønlandske psykologer i vurderingsprocessen
Interviews med danske børnesagkyndige psykologer
Vi har som ønsket i opdraget gennemført to interviews med danske børnesagkyndige psykologer,
som har erfaring med at teste grønlandske forældre i Danmark. Interviewene blev gennemført
tidligt i projektet for at få et førstehåndsindtryk af de danske erfaringer med FKU af målgruppen.
Interviewene med de to danske psykologer angik primært deres erfaringer med at lave FKU af
grønlandske forældre; de havde ikke mange erfaringer (tre i alt); de fortalte om de udfordringer de
havde mødt, om de tests de havde brugt, og de var meget positive overfor udsigten til de nye
tilpassede tests, som der var stort behov for. De var enige i, at der skulle være et udvalg af
redskaber, som dækkede de tre hovedområder (A, B og C i resumé side 4). De ville helt sikkert
bruge dem sammen med grønlandske tolke. Hvilke test der blev udvalgt, hvordan de skal
implementeres i Danmark og ændringer i procedurer og oplæringen var på det tidspunkt
hypotetiske forhold, hvor den indgående beskrivelse og mulige stillingtagen, som ønskes af SBST,
var forhold som var forbundet med stor usikkerhed på daværende tidspunkt.
De anbefalede stærkt brugen af tolke til FKU og fortalte om problemer med ikke selv at have lov at
vælge tolkene samt usikkerhed på tolkenes kompetenceniveau (der er ingen dansk
certificeringsordning)
1
. De havde begge to en del erfaring med brug af tolke ifm. FKU med
forældre fra andre kulturer. De brugte allerede flere af de tests, som senere indgik i vores
foreslåede løsningspakker. De påpegede, at testene aldrig står alene (jf appendiks 1 om FKU), og
at de også afdækker ressourceområder, som kan give anledning til et forløb, hvor forældrenes
ressourcer bliver styrket.
Vurdering af test og redskaber fra grønlandske psykologer
Den grønlandske Socialstyrelse har ikke været inddraget som myndighed i vurderingen af
redskaberne, da det ligger uden for vores mandat, men enkelte ansatte fra Styrelsen har sammen
med andre grønlandske psykologer medvirket til en vurdering af, om de redskaber, der indgår i
løsningspakkerne, kunne oversættes og kulturtilpasses til grønlandsk (jf. kapitel 2). Vi har afholdt
1 2
https://knr.gl/da/nyheder/gltolk-skal-loefte-tolkeomraadet-i-danmark-efter-aarevis-med-problemer
24/10-2024.
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
fire møder med to psykologer fra den grønlandske socialstyrelse (to møder online og to fysiske i
Nuuk) samt afholdt et heldagsseminar med fjorten grønlandske psykologer, der alle arbejder i
Nuuk. Pga. aftalen med SBST og opgavens særlige karakter har det ikke været muligt for os at dele
hele materialet. Der var tillige den begrænsning, at det samlede materiale er meget omfangsrigt
og vil kræve meget tid at sætte sig ind i det. Vi valgte derfor kun at præsentere de udvalgte test fra
kvalitetsbarometret til nærmere vurdering. Orienteringen på møderne og seminaret har bestået i
at fortælle om konteksten for processen, gennemgå testenes opbygning og mulige udfordringer i
en grønlandsk sammenhæng. Nogle af psykologerne kendte og brugte testene, mens andre ikke
kendte dem.
Psykologernes delte deres viden og erfaringer med de test de selv brugte, hovedsagelig fra MISI og
psykiatrien (som for nylig er stoppet med brugen af WAIS-IV). Psykologer, som ikke var testvante,
kom med deres usikkerhed og bekymringer, som i høj grad blev besvaret af grønlandske kollegaer.
Der var en mindre gruppe, som var meget skeptisk over for det at bruge test overfor en oprindelig
befolkning, som burde forstås og hjælpes på kollektive og ikke individuelle præmisser.
Hovedparten var positive overfor testene og især PDI’en og samspilsobservation blev fremhævet
som noget, der kunne have en meget positiv betydning i vurdering af forældrekompetence og
medføre, at man måske opdagede ressourcer, som ellers ikke var erkendte. Mht. de kognitive
tests var der først en vis modstand mod Leiter-3 pga. de omfattende materialer, men den
modstand forsvandt i løbet af seminaret godt hjulpet af en psykolog, som havde meget positive
erfaringer med at bruge den. Vi gennemgik det mulige oversættelsesarbejde og kulturtilpasning af
spørgsmål i RIAS og billedmaterialerne i RIAS og Leiter-3. Møderne og seminaret har været rigtigt
nyttigt og betydet at planlægningen af implementeringen har kunnet gennemføres på et ret
detaljeret niveau. Feedbacken og den viden vi har fået fra grønlænderne, har ikke påvirket
rapportens konklusioner, men kvalificeret planlægningsarbejdet.
Gennem samtaler og møder med grønlandske psykologer er vi desuden blevet opmærksomme på
betydningen af grønlandsk medejerskab til de nye initiativer. Derfor vil det være oplagt, at det
kommende arbejde med tilpasning sker i et tæt samarbejde med grønlandske fagfolk (psykologer
og erfarne tolke), og at valideringen og oparbejdelse af både normmaterialer og de ikke-
normbaserede redskaber foregår i forståelse med og efter aftale med de relevante grønlandske
37
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
myndigheder, der på den måde får et medejerskab til resultaterne på samme måde, som det er
sket med de traumetest, som er udviklet inden for børneområdet.
38
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0260.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 47
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 221
Doknr.
965155
Dato
20-02-2025
Folketingets Grønlands har d. 13. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 47
(alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 47:
”Vil ministeren tilsende både Socialudvalget og Grønlandsudvalget en oversigt
over hvilke kommuner, der anvender eller gennem de senere år har anvendt de
omdiskuterede forældrekompetenceundersøgelser i sager om anbringelser af
grønlandske børn og herunder oplyse, hvilke kommuner, der har fulgt
ministerens anbefaling til dem om ikke at anvende de ikke-kulturtilpassede
forældrekompetenceundersøgelser i tiden efter, ministeren sendte
kommunerne sin anbefaling?”
Svar:
Regeringen ser med stor alvor på den tvivl, som er blevet rejst vedrørende
brugen af standardiserede psykologiske tests i børnesager med familier med
grønlandsk baggrund, når disse tests ikke er tilpasset de særlige sproglige og
kulturelle forhold, der kan gøre sig gældende. Derfor har jeg som minister og
regeringen også været særdeles optaget af at finde en holdbar løsning, der
både sikrer hensynet til børnene og samtidig imødekommer kritikken.
Siden spørgeren har stillet nærværende spørgsmål nr. 47, har regeringen
derfor fremsat lovforslag om, at kommunerne fremover skal benytte en særlig
enhed under Social- og Boligstyrelsen med ekspertise i grønlandsk sprog og
kultur.
Lovforslaget forpligter kommunerne til at anvende enheden i sager, hvor der er
overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung i en familie med grønlandsk
baggrund, når kommunen ellers ville få foretaget standardiserede psykologiske
test af forældremyndighedsindehaverne for at vurdere forældrekompetencen
eller af barnet eller den unge som en del af sagens oplysning. Enheden skal
bistå med at foretage denne vurdering uden brug af standardiserede test.
Den særlige enhed vil desuden få til opgave at gennemgå igangværende
anbringelser, hvor der er eller kan have været anvendt standardiserede
psykologiske test, som ikke er tilpasset grønlandsk sprog og kultur. Enheden
skal i disse sager udarbejde en anbefaling til kommunen til brug for
kommunens vurdering af, om afgørelsen om anbringelse skal genoptages.
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0261.png
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0262.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 48
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 221
Doknr.
965155
Dato
20-02-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 13. januar 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 48 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 48:
”Vil ministeren uddybe med hvilken vægt forældrekompetenceundersøgelserne
indgår i afgørelsen af sager om anbringelser af grønlandske børn i Danmark?”
Svar:
Jeg kan først og fremmest oplyse, at de såkaldte
forældrekompetenceundersøgelser ikke er reguleret i barnets lov. I sager om
anbringelse uden samtykke er der krav om, at kommunerne skal afdække
forældrenes kompetencer til at varetage omsorgen for barnet eller den unge.
Jeg kan dernæst oplyse, at kommunalbestyrelsens indstilling til kommunens
børne- og ungeudvalg om anbringelse af et barn uden for hjemmet skal
indeholde en række elementer, som skal omfatte følgende:
1) Børnefaglig undersøgelse eller en undersøgelse af kommende
forældres forhold, samt en beskrivelse af om betingelser i §§ 47 eller
49 er opfyldt
2) En vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at
varetage omsorgen for barnet eller den unge og at tage hånd om
barnets eller den unges særlige behov, herunder med hjælp og støtte
efter relevant lovgivning
3) Barnets plan eller ungeplan og en beskrivelse af den støtte og de
initiativer, som er påtænkt for det kommende barn, barnet eller den
unge og barnets eller den unges familie under anbringelsen uden for
hjemmet og i tiden derefter, og formålet hermed
4) Barnets eller den unges holdning til den påtænkte indsats
Formålet med den børnefaglige undersøgelse er at undersøge alle forhold
omkring barnets og familiens situation, herunder deres udfordringer og
ressourcer. Det bygger på en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilke
fokuspunkter der skal indgå i den børnefaglige undersøgelse.
Kommunen er i alle tilfælde forpligtede til at foretage en konkret, individuel og
helhedsorienteret vurdering af barnets og familiens samlede situation. Det er
op til den enkelte kommune at tilrettelægge den konkrete sagsbehandling og
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0263.png
sikre at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Kommunen skal derfor også konkret
vurdere, hvilken vægt de enkelte oplysninger skal have i behandlingen af en
konkret sag om anbringelse uden for hjemmet.
Jeg kan i afslutningsvist oplyse, at regeringen netop har fremsat lovforslag om,
at kommunerne fremover skal benytte en særlig enhed under Social- og
Boligstyrelsen med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur i stedet for at bruge
standardiserede psykologiske tests i børnesager med familier med grønlandsk
baggrund.
Lovforslaget forpligter kommunerne at anvende enheden i sager, hvor der er
overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung i en familie med grønlandsk
baggrund, når kommunen ellers ville få foretaget standardiserede psykologiske
test af forældremyndighedsindehaverne for at vurdere forældrekompetencen
eller af barnet eller den unge som en del af sagens oplysning. Enheden skal
bistå med at foretage denne vurdering uden brug af standardiserede test.
Den særlige enhed vil desuden få til opgave at gennemgå igangværende
anbringelser, hvor der er eller kan have været anvendt standardiserede
psykologiske test, som ikke er tilpasset grønlandsk sprog og kultur. Enheden
skal i disse sager udarbejde en anbefaling til kommunen til brug for
kommunens vurdering af, om afgørelsen om anbringelse skal genoptages.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0264.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 49
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 221
Doknr.
965155
Dato
20-02-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 13. januar 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 49 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 49:
”Er det ministerens vurdering, at brugen af de stærkt kritiserede
forældrekompetenceundersøgelser på familier med grønlandsk baggrund kan
udgøre et brud på oprindelige folks rettigheder, idet testene ikke tager hensyn
til grønlandsk sprog og kultur?”
Svar:
Jeg vil understrege, at jeg som minister er meget opmærksomme på
overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser i forhold til oprindelige
folks rettigheder.
Siden spørgeren har stillet nærværende spørgsmål nr. 49, har regeringen
fremsat lovforslag om, at kommunerne fremover skal benytte en særlig enhed
under Social- og Boligstyrelsen med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur i
stedet for at bruge standardiserede psykologiske tests i børnesager med
familier med grønlandsk baggrund..
Jeg kan i øvrigt henvise til mit samtidige svar på GRU alm. del spm. 47, der er
vedlagt.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1. GRU alm. del – svar på spm. 47
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0265.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 50
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 221
Doknr.
965155
Dato
20-02-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 13. januar 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 50 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 50:
”Kan ministeren udelukke, at de stærkt kritiserede
forældrekompetenceundersøgelser, som ikke er sprog- og kulturtilpassede, har
medvirket til fejlanbringelser? Og vil ministeren sikre, at der sker revurderinger i
sager, hvor de misvisende resultater fra testene har indgået i vurderingen?”
Svar:
Det er min klare forventning, at kommunerne overholder lovgivningen på
området, og at de i sager om anbringelse tager behørigt højde for familiers
samlede situation, herunder deres sproglige og kulturelle baggrund. Det er
afgørende, at anbringelsessager er tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kan
tage stilling til, om betingelserne for anbringelse er opfyldt.
Men når det er sagt, så har regeringen taget den kritik, som er rejst fra flere
sider, meget alvorligt.
Derfor har regeringen netop fremsat lovforslag om, at kommunerne fremover
skal benytte en særlig enhed under Social- og Boligstyrelsen med ekspertise i
grønlandsk sprog og kultur.
Lovforslaget forpligter kommunerne til at anvende enheden i sager, hvor der er
overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung i en familie med grønlandsk
baggrund, når kommunen ellers ville få foretaget standardiserede psykologiske
test af forældremyndighedsindehaverne for at vurdere forældrekompetencen
eller af barnet eller den unge som en del af sagens oplysning. Enheden skal
bistå med at foretage denne vurdering uden brug af standardiserede test.
Den særlige enhed vil desuden få til opgave at gennemgå igangværende
anbringelser, hvor der er eller kan have været anvendt standardiserede
psykologiske test, som ikke er tilpasset grønlandsk sprog og kultur. Enheden
skal i disse sager udarbejde en anbefaling til kommunen til brug for
kommunens vurdering af, om afgørelsen om anbringelse skal genoptages.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0266.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - foreløbigt svar på spørgsmål 51
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 221
Doknr.
965155
Dato
20-02-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 13. januar 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 51 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 51:
”Vil ministeren tilsende både Socialudvalget og Grønlandsudvalget en oversigt,
der viser:
-
-
-
Antallet af frivilligt anbragte grønlandske børn i Danmark i 2023 og 2024
Antallet af tvangsanbragte grønlandske børn i 2023 og 2024
Antallet af grønlandske børn i Danmark, der er blevet tvangsbortadopte-
rede siden 1. januar 2024?”
Svar:
De seneste tilgængelige registerdata om anbragte børn og unge, som Social-
og Boligministeriet har adgang til, er fra 2023, hvorfor det endnu ikke er muligt
at opgøre, hvor mange børn og unge, der var anbragt uden for hjemmet i 2024.
Ved udgangen af 2023 var 400 grønlandske børn og unge anbragt uden for
hjemmet,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Anbragte børn og unge efter samtykkegrundlag, ultimo 2023
Med samtykke
1
Grønlandske børn og unge
302
Uden samtykke
2
92
Øvrige
3
6
I alt
400
1): Anbringelser med samtykke, jf. servicelovens § 52.
2): Anbringelser uden samtykke, jf. servicelovens § 58 og Ankestyrelsens egendriftsbeføjelse, jf. § 65.
3): Anbringelser pba. af formandsafgørelser, jf. servicelovens § 75, strafferetlige afgørelser, afgørelser efter ud-
lændingeloven samt afgørelser truffet i Ungdomskriminalitetsnævnet. ”Øvrige” kan således også indeholde an-
bringelser af børn og unge med uoplyst anbringelsesgrundlag eller anbringelser uden samtykke, hvis afgørelsen
er truffet efter anden lovgivning end servicelovens § 58 eller Ankestyrelsens egendriftsbeføjelse, jf. § 65,
Anm.: Børn og unge i alderen 0-17 år, som var anbragt uden for hjemmet ultimo 2023. Grønlandske børn og
unge er opgjort, som børn, der enten selv er født i Grønland, eller hvor mindst én af forældrene er født i Grøn-
land. Opgørelsen omfatter kun personer, der indgår i befolkningsregisteret ultimo året.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0267.png
Det er desværre ikke muligt at besvare spørgsmålet vedrørende tvangsbort-
adoptioner siden 1. januar 2024 inden for tidsfristen, da det til brug for besva-
relsen er nødvendigt at få leveret data fra Ankestyrelsen til Danmarks Statistik.
Jeg forventer at kunne besvare spørgsmålet endeligt inden udgangen af marts.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0268.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 52
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 221
Doknr.
965155
Dato
20-02-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 13. januar 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 52 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 52:
”Findes der mulighed for, at et grønlandsk barn i Danmark, som en dansk
kommune beslutter, skal anbringes hos en plejefamilie, kan anbringes hos en
grønlandsk familie i Grønland? I bekræftende fald bedes oplyst, hvor ofte det er
sket. Vil ministeren i benægtende fald sørge for, at det bliver en mulighed?”
Svar:
Efter bekendtgørelse om døgnophold i tilbud i Danmark og Grønland kan en
dansk kommunalbestyrelse eller børne- og ungeudvalg træffe afgørelse om at
anbringe et barn eller ung under 18 år, der er bopælsregistreret i Danmark, I
Grønland i en plejefamilie eller på en døgninstitution efter Inatsisartutlov om
støtte til børn.
Social- og Boligministeriet ligger ikke inde med data, der gør det muligt at
opgøre antallet af grønlandske børn i Danmark, som er anbragt i en grønlandsk
familie i Grønland.
I medfør af § 82, stk. 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, har Social- og Boligministeriet hjemmel til at indsamle oplysninger til
brug for statistik. Jf. § 90 i retssikkerhedsloven, gælder denne lov ikke for
Færøerne og Grønland. I forlængelse heraf gælder bekendtgørelsen om
dataindberetninger på socialområdet kun i Danmark, og der indsamles dermed
ikke data for Grønland eller Færøerne.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0269.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 53
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 221
Doknr.
965155
Dato
20-02-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 13. januar 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 53 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 53:
”Hvordan er en grønlandsk familie, som står over for at få et barn fjernet, stillet,
hvis familien ikke ønsker VISO rådgivning?”
Svar:
Jeg vil indledningsvist understrege, at inddragelse af børn og forældre ifølge
barnets lov er central for al sagsbehandling, herunder også i de sager, hvor det
vurderes nødvendigt at anbringe et barn uden for hjemmet.
I medfør af barnets lov § 47 kan en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet
kun træffes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse jf. §§ 20 eller
26 i barnets lov eller en ungefaglig undersøgelse jf. § 31 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet.
Den børnefaglige undersøgelse skal ifølge barnets lov altid gennemføres så
skånsomt som muligt, og den må ikke være mere omfattende end formålet
tilsiger. Ifølge barnets lov § 22 stk. 2, skal undersøgelsen desuden
gennemføres så vidt muligt i samarbejde med
forældremyndighedsindehaveren.
Myndigheden er i medfølge af retssikkerhedslovens § 11 a forpligtet til at
forsøge at indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaveren i forbindelse
med, at der indhentes oplysninger om den pågældende, herunder ved en
børnefaglig undersøgelse. Kravet om samtykke kan dog jævnfør
retssikkerhedslovens §11 c stk. 1, nr. 1 fraviges i sager om særlig støtte til børn
og unge. Uanset denne mulighed skal myndigheden dog i medfør af
retssikkerhedslovens § 11 c stk. 5, altid forsøge at opnå samtykke fra
forældrene.
For så vidt angår spørgsmålet om den nationale videns- og
specialrådgivningsorganisation (VISO) i Social- og Boligstyrelsen, lægges der
til grund, at der henvises til regeringens netop fremsatte lovforslag om at
oprette en særlig enhed med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur i regi af
VISO. Den særlige enhed skal blandt andet bistå kommunerne i
anbringelsessager i anbringelsessager med familier med grønlandsk baggrund.
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0270.png
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det i det fremsatte lovforslag er forudsat, at
der skal være samtykke fra forældremyndighedsindehaver, kommende
forælder eller en ung, der er fyldt 15 år, for at anvende enheden som led i
behandlingen af sager om anbringelse uden for hjemmet i familier med
grønlandsk baggrund. Dette krav kan dog fraviges af hensyn til barnets eller
den unges bedste.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0271.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 54
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 221
Doknr.
965155
Dato
20-02-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 13. januar 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 54 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 54:
”Er ministeren bekendt med det materiale om børneanbringelsessager, som
familiehusene i Grønland har udarbejdet og vil ministeren lade materialet tilgå
danske kommuner, således de kan anvende materialet i sager om anbringelser
af grønlandske børn i Danmark?”
Svar:
Det er helt centralt, at kommunerne i sager om anbringelser af børn uden for
hjemmet kan få den nødvendige vejledning i sagsbehandling, herunder også i
sager med familier med grønlandsk baggrund.
Jeg kan desuden oplyse, at der pågår et arbejde med regeringens netop
fremsatte lovforslag om at oprette en særlig enhed med ekspertise i grønlandsk
sprog og kultur i regi af den nationale videns- og
specialrådgivningsorganisation (VISO) i Social- og Boligstyrelsen. Den særlige
enhed skal blandt andet bistå kommunerne i anbringelsessager i
anbringelsessager med familier med grønlandsk baggrund.
Jeg er i forlængelse heraf altid åben for at modtage ny relevant information og
udveksle materiale, som kan bidrage til udviklingen af området.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0272.png
Grønlandsudvalget 2024-25
GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 55
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 221
Doknr.
965155
Dato
20-02-2025
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 13. januar 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 46 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz (IA).
Spørgsmål nr. 55:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke forskelle, der findes i lovgivningen om
børneanbringelser i Grønland henholdsvis Danmark og forholde sig til, om de
lovgivningsmæssige forskelle kan være en årsag til, at nogle grønlandske
familier i Danmark flytter til Grønland, hvis der er udsigt til, at deres barn skal
anbringes?”
Svar:
Jeg kan alene oplyse om reglerne efter dansk lovgivning.
Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at der efter barnets lov kun kan træffes
afgørelse om anbringelse uden for hjemmet i Danmark, når der er begrundet
formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges
fortsatte ophold i hjemmet. Kommunen er i alle tilfælde forpligtede til at
foretage en konkret, individuel og helhedsorienteret vurdering af barnets og
familiens samlede situation.
Regeringen har netop fremsat lovforslag om, at kommunerne fremover skal
benytte en særlig enhed under Social- og Boligstyrelsen med ekspertise i
grønlandsk sprog og kultur.
Lovforslaget forpligter kommunerne til at anvende enheden i sager, hvor der er
overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung i en familie med grønlandsk
baggrund, når kommunen ellers ville få foretaget standardiserede psykologiske
test af forældremyndighedsindehaverne for at vurdere forældrekompetencen
eller af barnet eller den unge som en del af sagens oplysning. Enheden skal
bistå med at foretage denne vurdering uden brug af standardiserede test.
Den særlige enhed vil desuden få til opgave at gennemgå igangværende
anbringelser, hvor der er eller kan have været anvendt standardiserede
psykologiske test, som ikke er tilpasset grønlandsk sprog og kultur. Enheden
skal i disse sager udarbejde en anbefaling til kommunen til brug for
kommunens vurdering af, om afgørelsen om anbringelse skal genoptages.
Jeg kan afslutningsvist oplyse, at hvis en familie med et eller flere børn under
18 år flytter fra Danmark til Grønland, og den danske fraflytningskommune
1
 L 139 - 2024-25 - Bilag 1: Besvarelser fra social- og boligministeren om anbringelser af grønlandske børn i Danmark
2981719_0273.png
finder, at et eller flere børn har behov for støtte af hensyn til barnets behov, har
den danske fraflytningskommune pligt til at underrette den grønlandske
tilflytningskommune herom.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
2