L 138 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 138 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Januar 2025

Notat om høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af dyre-

velfærdsloven

Et udkast til lovforslag har været i ekstern høring fra 1. oktober 2024 til 28. oktober 2024.

Der er modtaget høringssvar fra følgende eksterne høringsparter: Danske Svineproducenter, Den Dan-

ske Dyrlægeforening, Det Dyreetiske Råd, Dyrenes Beskyttelse og Landbrug & Fødevarer.

Det Veterinære Sundhedsråd har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.

Det aktuelle forslag til lov om ændring af dyrevelfærdsloven er en konsekvens af, at Regeringen (Soci-

aldemokratiet, Venstre og Moderaterne) den 9. februar 2024 har indgået aftale om dyrevelfærd 2024-

2027 (”Sammen om Dyrene”) med Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folke-

parti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet.

Formålet med lovforslaget er at udmønte to af initiativerne i aftalen, der kræver lovændring. Det drejer

sig om initiativ nr. 14 om uddannelseskrav for medarbejdere i sobesætninger og initiativ nr. 18 om ind-

sats for højere sooverlevelse. De foreslåede bemyndigelser er ikke afgrænset hertil og vil tillige kunne

anvendes til at fastsætte regler om særlige rådgivningsbesøg og uddannelseskrav i relation til besæt-

ninger med andre landbrugsdyr.

Herudover har et supplement til forslag til lov om ændring af dyrevelfærdsloven været i ekstern høring

fra 19. december 2024 til 8. januar 2025. Høringen vedrørte en takstændring af dyrevelfærdslovens §

43, stk. 4.

Fødevarestyrelsen har på baggrund af de foreløbige regnskabstal for 2024 revurderet budgettet for 2025

og frem og ud fra dette genberegnet taksten, der foreslås at træde i kraft 1. juli 2025. Den nye foreslåede

takst er 64 kr. i stedet for de 70 kr., som var i det lovforslag, der var i høring.

Til den supplerende høring er der modtaget høringssvar fra følgende eksterne høringsparter: Landbrug

& Fødevarer, Landbrug & Fødevarer

–

Den Danske fjerkræbranche, Danske svineproducenter, Sam-

Mark og DI Transport.

I det følgende redegøres for de væsentligste bemærkninger i høringssvarene, som relaterer sig til æn-

dringerne som følge af dyrevelfærdsaftalens initiativ nr. 14 og nr. 18 samt takstændringen af § 43, stk.

4. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bemærkninger til høringssvarene er anført med

kursiv.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216

København K

Tlf. 38 10 60 00

• CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

L 138 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Danske Svineproducenter (DS) bemærker i relation til lovforslagets § 15 a, stk. 1, om bemyndigelse til

at fastsætte regler om grænseværdier i besætninger med landbrugsdyr, at grænseværdien altid vil være

subjektiv og baseret på, hvad der i øjeblikket anses for at være en høj dødelighed. Bestemmelsens ord-

lyd og bemærkningerne til lovforslaget er for upræcise. Sammenfattende efterlyser DS en præcisering

af, hvilke kriterier ministeren skal/kan fastsætte disse grænseværdier ud fra.

DS bemærker i relation til lovforslagets § 15 a, stk. 2, at der hverken i lovforslaget eller i bemærknin-

gerne er beskrevet de faglige kompetencer, rådgiverens erfaring og hvilke virksomheder, der kan ud-

føre rådgivningsbesøgene. Det fremgår ikke, om rådgiveren skal arbejde under rådgiveransvar. I be-

mærkningerne til lovforslaget er nævnt de kendte tiltag, der skal til for at nedbringe dødeligheden. Det

er kendte redskaber, som dagligt bruges af griseproducenterne og deres rådgivere. Alle har interesse i

en lavere sodødelighed. Ved at etablere en ”rådgivnings taskforce” med

tvungne besøg risikerer man at

tilsidesætte igangværende tiltag uden sikkerhed for effekt.

DS bemærker i relation til lovforslagets § 21, stk. 2, om uddannelseskrav for medarbejder i besætnin-

ger med landbrugsdyr, at efteruddannelse bør være frivillig og udføres via e-learning. Den nødvendige

oplæring og daglige uddannelse gennemføres bedst i besætningerne. En uges obligatorisk undervis-

ning i elementære forhold, som nævnt i lovbemærkningerne vil ikke sikre målet.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker i relation til lovforslagets § 15 a, at den be-

sætningsansvarlige vil være ansvarlig for at rekvirere særlige rådgivningsbesøg, som kan foretages

af en dyrlæge eller fagkonsulent, som skal være en person med naturvidenskabelig eller landbrugs-

faglig uddannelse. Lovforslaget forholder sig ikke til det interne aftaleforhold mellem den besæt-

ningsansvarlige og rådgiveren, mht. om den særlige rådgivning er tilstrækkelig fyldestgørende. Det

vil være den besætningsansvarliges ansvar at rekvirere rådgivningsbesøg, der kan bidrage til at

nedbringe dødeligheden. Det vil afhænge af forholdene i den enkelte besætning med landbrugsdyr,

hvilke tiltag der skal iværksættes for at nedbringe dødeligheden, f.eks. forbedret management, her-

under øget fokus på klovbeskæring, nedbringelse af aggression mellem søer, som holdes i flok m.v.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at grænseværdien for sodødelighed for-

ventes at blive fastsat i en bekendtgørelse under hensyntagen til den gennemsnitlige sodødelighed og

på en sådan måde, at det er den del af besætninger med den højeste dødelighed over gennemsnittet,

der rammes. Det er tanken, at grænseværdien gradvist nedsættes.

For så vidt angår lovforslagets § 21 bemærker ministeriet, at der er tale om en bemyndigelse, og

krav til uddannelsen vil blive nærmere beskrevet i bekendtgørelse.

Den Danske Dyrlægeforening (DDD) bemærker, at de stiller deres ekspertise til rådighed og anmoder

om, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse af de foreslåede ændringer til

dyrevelfærdsloven.

DDD bemærker i relation til lovforslagets § 15 a, at indførelse af en central dataindsamling i forbin-

delse med dødelighed i alle produktionsdyrsbesætninger er afgørende for at kunne overvåge og reagere

rettidigt på uacceptable dødelighedsniveauer i besætninger uanset dyreart og ikke kun fokusering på

so- og pattegrisdødelighed. Der bør fastsættes en indberetningsfrekvens for dødelighed, beregnings-

metode samt handlingsplaner ved overskridelse. Der bør udarbejdes klare og videnskabeligt funderede

grænseværdier for dødelighed, og det bør afklares, hvem der skal fastsætte disse grænseværdier.

L 138 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

DDD bemærker endvidere, at det bør fremgå af lovforslaget, at det skal være en dyrlæge, som foretager

rådgivningsbesøgene for at sikre fokus på dyresundhed, dyrevelfærd og medicinbrug, da disse er nød-

vendige parametre for at få den fulde effekt af forslaget. Andre faggrupper har ikke alle disse kompe-

tencer.

DDD bemærker i relation til lovforslagets § 21, at et uddannelseskrav for medarbejdere i besætninger

med landbrugsdyr er positivt. DDD mener, at uddannelsen bør varetages af dyrlæger, da dyrlæger som

fagpersoner har den nødvendige ekspertise inden for dyrevelfærd og sygdomsforebyggelse, herunder

smittebeskyttelse. DDD opstiller nærmere krav til uddannelsen i sit høringssvar, bl.a. krav om 3-dages

undervisning.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, lovforslaget skal tilvejebringe en bemyn-

digelse til bl.a. at kunne fastsætte nærmere regler om grænseværdier for dødelighed. Den foreslåede

bemyndigelse forventes først og fremmest udmøntet i en bekendtgørelse, som skal fastsætte en græn-

seværdi for sodødelighed under hensyntagen til den gennemsnitlige sodødelighed og på en sådan

måde, at de besætninger med den højeste dødelighed over gennemsnittet pålægges særlige rådgiv-

ningsbesøg.

Ministeriet bemærker mht. faggrupper, at den besætningsansvarlige vil være ansvarlig for at rekvi-

rere særlige rådgivningsbesøg, som kan foretages af en dyrlæge eller fagkonsulent, som skal være en

person med naturvidenskabelig eller landbrugsfaglig uddannelse. Ligesom lovforslagets § 21 giver

hjemmel til, at andre end dyrlæger kan undervise. Både i forhold til rådgivning og undervisning kan

det være relevant, at andre end dyrlæger inddrages f.eks. i forhold til fodring, ventilationsforhold

m.v.

Det vil ved Fødevarestyrelsens ordinære dyrevelfærdskontrol blive kontrolleret, om der er rekvireret

særlige rådgivningsbesøg i de situationer, hvor der i en kommende bekendtgørelse er krav om dette,

ligesom det vil blive kontrolleret, om medarbejderne i sobesætningerne har den uddannelse, som

fastlægges i en kommende bekendtgørelse.

Det Dyreetiske Råd (DDR) bemærker i relation til lovforslagets § 15 a om rådgivningsbesøg ved høj dø-

delighed i besætninger med landbrugsdyr, at der er behov for at have fokus på dødsårsager for at

kunne give den bedst mulige rådgivning til at nedbringe dødeligheden. DDR kan tilslutte sig, at der

fastsættes grænseværdier for dødelighed, men mener ikke, at dette initiativ kan stå alene. DDR hæfter

sig desuden ved, at de særlige rådgivningsbesøg skal foretages af en dyrlæge eller fagkonsulent, som

ikke er besætningsdyrlægen eller tilknyttet samme praksis, så der kommer ”nye øjne” på forholdene i

besætningen, hvilket DDR ligeledes kan tilslutte sig. I relation til lovforslagets § 21 om uddannelses-

krav hilser DDR forslaget velkomment.

DDR bemærker, at det gælder både for lovforslagets § 15 a og § 21, at de omfatter alle besætninger med

landbrugsdyr, men at de i første omgang tænkes anvendt i forhold til grisebesætninger. DDR anbefaler

derfor, at forslagene også anvendes i forhold til andre typer besætninger.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at det er hensigten med de foreslåede be-

myndigelser i § 15 a og § 21, at det skal være muligt at fastsætte nærmere regler for også andre be-

sætninger med landbrugsdyr ud over grisebesætninger, men i første omgang er det reguleringen af

grisebesætninger, som følge af initiativerne i den politisk aftale af 9. februar 2024 om dyrevelfærd,

der ændres.

Dyrenes Beskyttelse (DB) støtter i relation til lovforslagets § 15 a, at der indføres bemyndigelse til at

fastsætte grænseværdi for sodødelighed. Bemyndigelsen bør udmøntes i bekendtgørelse om grænse-

værdier snarest efter lovforslagets ikrafttrædelse grundet de årelange problemer med høj dødelighed

L 138 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

hos søer. DB mener bl.a., at der skal fastsættes en særdeles ambitiøs grænseværdi og særdeles ambiti-

øse krav om handling, når den overskrides. Området har meget længe været præget af frivillige aftaler

og erhvervets egne mål om reduceret dødelighed, der ikke er blevet indfriet. Det må ske gennem lov-

givning, der hæver den nedre grænse for, hvad dyrene må bydes, når de er i dansk landbrugs varetægt.

DB støtter, at der i medfør af lovforslagets § 21 indføres bemyndigelse til at fastsætte krav om uddan-

nelse af medarbejdere på besætninger med landbrugsdyr. DB bemærker bl.a., at en bekendtgørelse om

de nærmere uddannelseskrav udstedt i medfør af lovforslagets § 21 bør træde i kraft umiddelbart efter,

at ændringen af dyrevelfærdsloven gør det. Der er er stort behov for forbedringer af dyrevelfærd i den

danske griseproduktion og har været det længe. Det er vigtigt, at uddannelseskravet implementeres i

en form og et omfang, hvor det kommer såvel personale som dyr til reel gavn. Det skal således være af

et rimeligt omfang, som afspejler, at svineproduktion, lovgivning, sundhed og dyrevelfærd er kom-

pleks, og at den fornødne viden ikke kan tilegnes på få timer eller en enkelt dag.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at grænseværdier mv. vil blive nærmere

fastlagt på bekendtgørelsesniveau, idet hensigten med lovforslaget er at få den fornødne hjemmel til

at fastsætte nærmere krav og præciseringer herom. Tilsvarende gør sig gældende for krav i relation

til uddannelse af landbrugsmedarbejdere, herunder krav til uddannelsens indhold m.v.

Ministeriet bemærker, at der sigtes efter, at en bekendtgørelse om nærmere krav til uddannelse i

medfør af lovforslagets § 21 kan træde i kraft ganske kort tid efter vedtagelse og ikrafttræden af lov-

forslaget, og der vil i første omgang være tale om ny uddannelsesregulering rettet mod landbrugs-

medarbejder i grisebesætninger. Udmøntningen af lovforslagets § 15 a i en bekendtgørelse, som in-

deholder krav til grænseværdier for dødelighed mv. forventes i første omgang at kunne ske for sobe-

sætninger med ikrafttræden d. 1. januar 2026.

Landbrug & Fødevarer (LF) bakker op om lovforslaget om, at der indføres grænseværdier for dødelig-

hed og uddannelseskrav til medarbejdere i grisebesætninger. LF bemærker, at det er vigtigt, at opgø-

relser over dødelighed i besætninger med landbrugsdyr foretages på CVR-niveau. En ejer kan have

flere besætninger (CHR-numre) på samme CVR-nummer, hvoraf nogle af CHR-numrene kan være op-

samlingspladser for døde dyr. Dermed giver en opgørelse på CVR-niveau det mest fagligt retvisende

billede af niveauet for dødelighed. LF anmoder derfor om, at der tages udgangspunkt i niveauet på

CVR-nummer, når oplysninger om dødelighed skal indhentes og sammenstilles i forhold til en grænse-

værdi for dødelighed. LF bemærker, at eventuelle ekstra rådgivningsforløb kan foretages af andre fag-

grupper end dyrlæger, f.eks. rådgivere.

I relation til lovforslagets § 21 ser LF positivt på, at der kan fastsættes uddannelseskrav i forhold til dy-

revelfærd for medarbejdere i virksomheder med landbrugsdyr. Det er afgørende for LF, at erhvervet og

andre aktører kan bidrage med undervisningstilbud, og at afholdelse af undervisningen kan foregå via

online løsninger, hvilket vil giver mulighed for at målrette kurserne til medarbejdergrupper med for-

skellige sproglige forudsætninger.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at grænseværdien for sodødelighed for-

ventes at blive fastsat i en bekendtgørelse under hensyntagen til den gennemsnitlige sodødelighed og

på en sådan måde, at de besætninger med den højeste dødelighed over gennemsnittet, der rammes.

Ministeriet finder, at brug af CVR- nummer ikke er hensigtsmæssigt i denne sammenhæng, da CVR-

numre kan dække over flere besætninger. Sodødeligheden for den enkelte besætning forventes vist på

Landbrugsindberetning.dk, som er en statslig it-løsning, hvor landbrugere og besætningsejere kan

se og indberette oplysninger om deres besætninger.

Ministeriet bemærker mht. faggrupper, at den besætningsansvarlige vil være ansvarlig for at rekvi-

rere særlige rådgivningsbesøg, som kan foretages af en dyrlæge eller fagkonsulent, som skal være en

L 138 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

person med naturvidenskabelig eller landbrugsfaglig uddannelse. Ligesom lovforslagets § 21 giver

hjemmel til, at andre end dyrlæger kan undervise, hvilket kan være relevant mht. undervisning i

f.eks. fodring. Ministeriet bemærker, at lovforslagets § 21 er en bemyndigelsesbestemmelse, og krav

til uddannelsen vil blive nærmere beskrevet i bekendtgørelse.

Baggrunden for behovet for stigningen i taksten

Landbrug & Fødevarer og DI Transport bemærker, at man ikke forstår, hvorfor taksten skal stige så

meget, at den bliver højere end taksten i 2023, idet kontroltrykket i 2023 var højere (7,5 pct.) end det

er i 2025 (5,0 pct.). Danske svineproducenter anfører, at stigningen i taksten er uholdbar og mener, at

den er udtryk for manglende budgetstyring.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at taksten i 2024 var nedsat for at afvikle

akkumuleret overskud på ordningen. Det akkumulerede overskud på ordningen ultimo 2023 var 3,2

mio. kr. Overskuddet var primært opstået i 2021, hvor kontroludgifterne blev lavere end forventet, da

der var et lavere kontroltryk end planlagt. Årsagen hertil var bl.a. at Fødevarestyrelsen var nødt til

at prioritere andre væsentlige opgaver som følge af COVID-19, fugleinfluenza og fiskesygdommen

IHN. Trods underskuddet i 2022 og 2023 blev overskuddet fra 2021 ikke afviklet, og derfor måtte

taksten nedsættes i 2024. Denne nedsatte takst fortsætter i 1. halvår 2025, og herved opstår der et

underskud, som skal dækkes ved den foreslåede stigning.

Det foreslås, at taksten fra 1. juli 2025 udgør 64 kr. I 1. halvår 2025 er taksten 34 kr. I 2024 var taksten

33 kr. I 2023 var taksten 72 kr. frem til 19. maj og fra 19. maj var den 85 kr. Alle beløb er i årets priser.

Den gennemsnitlige takst for hele 2023 var således ca. 79 kr. i 2023-priser. I 2025-priser er det en

takst på ca. 84 kr. Den foreslåede takst fra 1. juli 2025 er således lavere end taksten i 2023.

Det kan desuden oplyses, at taksten i 2023 ikke dækkede kontroludgifterne i 2023, idet der var et un-

derskud på ordningen. Endelig er der i taksten på 64 kr., som foreslås fra 1. juli 2025, indregnet ind-

dækning af det forventede akkumulerede underskud på ordningen ultimo juni 2025, idet taksten i 1.

halvår 2025 ikke dækker udgifterne til kontrollen.

I Fødevarestyrelsens årsrapport, der findes på styrelsens hjemmeside, fremgår indtægter, udgifter og

akkumuleret resultat for hver gebyrordning.

Udgifterne til kontrollen

Landbrug & Fødevarer og SamMark efterspørger, at Fødevarestyrelsen nedbringer kontroludgifter ved

at effektivisere kontrollen.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at Fødevarestyrelsen løbende ser på mu-

ligheden for effektivisering af kontrollen generelt og i Fødevarestyrelsens administration. Ved vurde-

ring af muligheden for effektivisering ses på, om det er muligt i forhold til EU-lovgivningen og danske

regler. Endvidere skal det sikres, at kontrollen tilgodeser politiske ønsker.

Fødevarestyrelsen indregner de udgifter i taksten, som styrelsen skal indregne i henhold til EU’s Kon-

trolforordning og Finansministeriets budgetvejledning. Det vil sige omkostninger forbundet med selve

kontrollen, forberedelse og efterbehandling, transport samt en andel af styrelsens indirekte omkost-

ninger til it-udgifter, husleje, ledelse, økonomistyring, HR, kompetenceudvikling og andre udgifter.

Fødevarestyrelsen er forpligtet til at fastsætte takster for gebyrer således, at der tilstræbes fuld dæk-

ning for de omkostninger, der er forbundet med det pågældende gebyrbelagte område.

Hvis udgifterne ville skulle reduceres, ville det indebære en nedskalering af antallet af kontroller, som

ikke vurderes hensigtsmæssigt i forhold til sikring af regelefterlevelsen.

Takstmodellen

L 138 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

SamMark ønsker, at økonomien og den bagvedliggende arbejdsform analyses, så der sikres en mere

ensartet lav takst, samtidig med at taksten opkræves hos dem, der kontrolleres.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at afgiften skal finansiere stikprøvevis kon-

trol med pålæsning og ved aflæsning af dyr samt stikprøvevise dybdegående kontroller i forbindelse

med udførsel af levende dyr. Kontrollen er rettet mod selve transporten og de involverede aktører.

Afgiften opkræves de besætningsejere og samlesteder mv., der opkræves gebyr for syn af dyr.

Kontrollen er stikprøvekontrol. Da det ikke er kendt på forhånd, hvilke transportvirksomheder der

transporterer dyr ud af Danmark, vurderes det at være vanskeligt at pålægge afgiften på transport-

virksomhederne. Der er derfor valgt en model, hvor det er de besætningsejere og samlesteder mv., som

får synet dyr, der opkræves afgiften.

Takstjusteringer og gennemskuelighed ved takstændringer mv.

SamMark, Landbrug & Fødevarer, Danske Svineproducenter og DI Transport ønsker, at taksten oftere

justeres for at undgå pludselige større ændringer. Desuden ønsker man generelt større gennemskuelig-

hed i udgifterne og forklaring af behovet for justeringer.

Danske Svineproducenter anfører, at der bør være sammenfald mellem teksten i høringsbrev, faktura,

prisliste og bekendtgørelse. Desuden ønsker Danske Svineproducenter en forklaring på, hvad forskel-

len er mellem syn af dyr og den stikprøvekontrol, der finansieres af det her omhandlede takst.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker hertil, at taksten er fastsat direkte i dyre-

velfærdsloven og kun kan hæves ved lovændring.

Fødevarestyrelsen vil gennemgå teksten på faktura, prisliste, bekendtgørelse mv., og foretage de

nødvendige tilpasninger.

I forhold til Danske Svineproducenters spørgsmål kan oplyses, at Fødevarestyrelsen under stikprø-

vekontrollerne kontrollerer, om transportdokumenterne er korrekt udfyldt, om chaufførens papirer

er i orden, om køretøjets indretning og anvendelse overholder reglerne, f.eks. om der er nok plads til

dyrene. Kontrollen omfatter også dyrenes transportegnethed, med mindre der umiddelbart inden er

lavet et eksportsyn, da transportegnethed også tjekkes her.

Lovligheden af opkrævning af taksten

SamMark bemærker, at der bør ses på lovligheden i, at der alene opkræves en takst i forbindelse med

eksport af dyr.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at udgifterne ved kontrol af transport-

midler i forbindelse med transport til danske slagterier også er gebyrfinansieret og opkræves hos

slagterierne.