Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 138:

Forslag til lov om ændring af dyrevelfærdsloven. (Grænseværdier for dødelighed og særlige rådgivningsbesøg ved dødelighed i besætninger, uddannelseskrav for medarbejdere samt takstændring).

Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Jacob Jensen).

(Fremsættelse 06.02.2025).

Forhandlingerne er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Kris Jensen Skriver Jensen fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Vi skal i dag behandle L 138, der handler om dyrevelfærd. Lovforslaget har bl.a. til formål at udmønte to initiativer fra dyrevelfærdsaftalen »Sammen om dyrene«. For det første handler det om uddannelseskrav for medarbejdere, der arbejder i besætninger med grise, og for det andet handler det om en grænseværdi for dødelighed hos grisene. Det ligger os i Socialdemokratiet meget på sinde, at vi har en god dyrevelfærd i Danmark.

De to punkter, jeg listede op før, er som sagt udløbere af den brede aftale om dyrevelfærd, der blev lavet for godt et år siden. Jeg er glad for at stå her i dag. For jeg tror på, at vi med det her kommer et skridt på vejen for at sikre en bedre dyrevelfærd for grisene ude i vores stalde. Den opgave skal vi løse, for vi har en forpligtelse til at sikre os, de dyr, der opholder sig i staldene i Danmark, har det godt. For det første betyder det noget med en grænseværdi for dødelighed. Det giver noget at forholde sig til, og lovforslaget her betyder også, at de steder, hvor der er udfordringer, skal modtage rådgivningsbesøg, så dødeligheden i den enkelte besætning kan nedbringes. Vi mener helt overordnet, at der er brug for, at vi sætter ind der, hvor problemerne er, og i den henseende er det rigtig godt, at vi med det her får mulighed for at lave netop de besøg.

Jeg vil også gerne understrege, at vi skal have en hårdere sanktion over for dem, der ikke kan finde ud af det, og derfor går vi også konstruktivt ind i de drøftelser, som vi har om det i aftalekredsen. I dag handler det om en grænseværdi, som jeg mener vil være et rigtig godt værktøjer. På samme måde er et rigtig positivt, at vi med lovforslaget her sørgre for, at der kan fastsættes uddannelseskrav for medarbejderne. For viden er også afgørende i denne henseende. Det er selvfølgelig vigtigt, hvordan det bliver skruet sammen, for vi skal også sikre os, at medarbejderen tilegner sig en viden, der helt konkret kan bruges ude i staldene, så vi opnår det, der er målet her, nemlig en bedre dyrevelfærd. Vi vil i Socialdemokratiet gerne sikre, at vi også opnår netop det.

En anden del af lovforslaget her er en takststigning i forbindelse med en stikprøvekontrol, når man af- og pålæsser levende dyr i forbindelse med transport. Der er tale om en teknisk ændring, da taksten i en periode har været sat ned for at afvikle et overskud på ordningen. Det er derfor nu, hvor dette er afviklet, helt på sin plads, at taksten igen sættes op.

I Socialdemokratiet er vi meget optagede af dyrevelfærden. Vi skal behandle de dyr, som vi har i vores varetægt, ordentligt. Derfor er vi glade for lovforslaget her i dag, som vi naturligvis bakker fuldt og helt op om. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et enkelt spørgsmål fra fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Som ordføreren også sagde det, handler det her lovforslag jo bl.a. om en grænseværdi for sodødeligheden, og det er jo et fint skridt i den rigtige retning. For det er jo ikke nogen hemmelighed, at sodødeligheden har været et problem i rigtig mange år, og det er jo fint, at vi laver en grænseværdi. Men som jeg ser det – og det tror jeg også ordføreren vil give mig ret i – er der jo også andre knapper, vi kan skrue på.

Bl.a. skyldes den høje sodødelighed og pattegrisedødelighed osv. jo staldindretningen, det skyldes den ekstreme avl, vi har af grise, det skyldes de meget store kuld, vi har avlet grisene til at føde, hvoraf de selvfølgelig ikke alle sammen altid overlever, fordi der ikke er nok patter til at give mælk til de store kuld, og nogle af de pattegrise, der bliver født, simpelt hen ikke er udviklede nok til at kunne overleve. Så vil ordføreren sætte et par ord på, hvilke andre knapper der kan skrues på, og hvad der i den henseende er Socialdemokratiets politik?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg deler sådan set den opfattelse, som ordføreren også giver udtryk for, altså at vi ude i vores stalde i dag har en alt for høj dødelighed. Derfor var jeg også rigtig glad for, at der sidste år kunne blive lavet en dyrevelfærdsaftale med rigtig mange partier i Folketinget, herunder også ordførerens parti, hvor vi netop sætter ind over for nogle af de forskellige ting i forhold til det. To af initiativerne behandler vi i dag, og der er også andre initiativer, eksempelvis i forhold til halekupering, hvor vi sætter ind, og det tror jeg vil få os i den rigtige retning.

Lige nu sidder vi også og diskuterer strafskærpelser på området, og det tror jeg også på vil bidrage til at vi får en bedre dyrevelfærd derude og også et bedre fokus på dødeligheden. Så der er jo mange forskellige værktøjer, vi skal bruge, og dem har vi i brug, og det arbejde går Socialdemokratiet meget aktivt ind i. For vi skal gøre det bedre, end vi gør det i dag.

Spørgeren.

Jeg synes også, det er rigtig positivt med de drøftelser, vi lige nu har om netop straf og sanktioner, og der er også en kvittering til ordføreren, som jo er forholdsvis ny, for de gode input, som ordføreren kommer med.

Men det, jeg specifikt spurgte ind til, var jo f.eks. netop den her ekstreme avl af grise, vi har, og de store kuld. Vil ordføreren ikke sådan helt specifikt omkring det sætte et par ord på, hvordan Socialdemokratiet ser på den udvikling, der har været igennem rigtig mange år i landbruget?

Ordføreren.

Tak for det. Jeg tror på, at det er vigtigt, at vi kommer bredt omkring, og at vi også kigger på det, som ordføreren nævner i dag. Samtidig skal vi også fokusere på, hvordan vi fremover kan have et erhverv i Danmark, og det er de balancer, der ligesom skal gå op.

Når vi er gået ind i det her, så er det, fordi vi synes, det er vigtigt. Vi træffer jo nogle gode beslutninger i forbindelse med dyrevelfærdsaftalen, som vi bakker helt op om. Men vi er også helt sikre på, at vi skal følge op på det, og at vi på et tidspunkt også skal gøre noget yderligeret. Så den samtale ser jeg også frem til at have med ordføreren fremadrettet, og jeg vil også gerne kvittere for det gode samarbejde.

Den næste spørger er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Det her lovforslag giver jo ministeren bemyndigelse til at fastsætte grænseværdier for sodødelighed, og jeg vil gerne høre, hvordan regeringen har tænkt sig at fastsætte grænseværdierne. Hvor stor en del af søerne mener ordføreren det er acceptabelt at der dør i produktionen?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg er, som jeg også gav udtryk for over for den forrige spørger, meget enig i det, der også ligger under spørgsmålet her, nemlig at vi skal nedbringe dødeligheden ude i staldene i dag.

Det, der ligger i forslaget her, er, at man tager et gennemsnit af dødeligheden i dag, og at der så bliver udarbejdet en grænseværdi i forhold til det. Ligger man over den grænseværdi, skal man modtage de her særlige rådgivningsbesøg, som skal nedbringe dødeligheden ude i den enkelte besætning. Det tror jeg er rigtig, rigtig godt, og hvis ordføreren ønsker sådan en mere teknisk forklaring på den del, tænker jeg ministeren kan gå på med den del senere.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Ja. Værsgo.

Et andet aspekt af det her lovforslag, som vi i Enhedslisten i hvert fald ikke har kunnet finde helt rundt i, er, hvad dyrlægernes rolle er i det her.

Har dyrlægerne eller får dyrlægerne med det her lovforslag og de planer, man lægger for dagen her, mulighed for at spille en afgørende rolle ved de her besøg, når der skal foretages kontroller, og også i forhold til uddannelse? Hvilken rolle spiller faglighed og dyrlægerne helt konkret?

Ordføreren.

Tak for det. Det, der ligger i forhold til rådgivningsbesøget, er, at det skal være en anden og uvildig, der besøger stedet. Så det må ikke være den dyrlæge, der eksempelvis normalvis er på besøg på en besætning. Derfor skal man indhente en anden rådgivning, så det ikke er den dyrlæge, man eksempelvis kender. Så dyrlægerne kan komme til at spille en rolle i det, også i forhold til uddannelseskravet.

Tak til ordføreren, hr. Kris Jensen Skriver fra Socialdemokratiet. Vi går videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Et bredt flertal er blevet enige om en dyrevelfærdsaftale med initiativer for både produktionsdyr og kæledyr, og det synes jeg er godt. Når man har dyr i sin varetægt, skal man sørge for, at dyrene har det godt. Lovforslaget styrker dyrevelfærden, og det er rigtig godt, og det udspringer som sagt af aftalen »Sammen om dyrene«, som indeholder en række initiativer, og lovforslaget skal sikre opfyldelsen af de her initiativer, som der nu er stor og bred enighed om.

Som det allerede har været drøftet her, giver lovforslaget mulighed for at fastsætte grænseværdier for sodødelighed, og det er jo centralt for at reducere netop sodødeligheden, så det sikres, at overskridelsen af de grænser udløser, som det også lige har været nævnt, uvildig rådgivning for netop at have fokus på løsningen af det. Derudover indføres der uddannelseskrav for medarbejdere i sobesætninger, og det tænker jeg også er godt netop for at få større viden og udbredelse af management og styring af praktiske ting og forebyggende tiltag for at forbedre dyrevelfærden. Endelig hæves taksten for stikprøvekontroller, som det også allerede er fremgået af debatten. Og så er der også initiativer om, at kæledyr, f.eks. hunde, ikke skal avles til et bestemt udseende. Det har også i tidligere debatter været fremme.

Med dette lovforslag tager vi et vigtigt skridt for at styrke dyrevelfærden i Danmark, og Venstre støtter selvfølgelig lovforslaget. Og så skulle jeg hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også støtter lovforslaget. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere spørgsmål, så vi går videre i talerrækken. Og den næste på talerstolen er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Lovforslaget her synes vi i Danmarksdemokraterne er et godt skridt for at højne dyrevelfærden. Vi synes, det en god idé, at man arbejder målrettet mod at sænke sodødeligheden, og at man samtidig arbejder med at få bedre uddannelse af medarbejderne i landbruget. Jeg håber og forventer egentlig også, at ministeren og styrelsen går ind i samarbejdet med svineavlerne om, hvordan vi så strikker den her uddannelse sammen, og hvordan det fungerer bedst for at få gjort det her, så vi netop forbedrer dyrevelfærden.

Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Vi fortsætter med talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg er her som vikar for hr. Claus Jørgensen, og jeg har lovet at læse talen op, da han er i Moldova. Dyrevelfærd er ikke et valg, det er et ansvar. Derfor bakker SF op om lovforslag L 138, som tager et vigtigt skridt mod bedre forhold for landbrugsdyr i Danmark. Det er ikke en fuld løsning, men det er en kraftig forbedring. Dette er en del af den historiske dyrevelfærdsaftale, som vi i SF sammen med et bredt flertal i Folketinget har været med til at forhandle. Det er et vigtig skridt for dyrene, og vi vil sikre, at aftalen følges til dørs med konkrete forbedringer.

En af de helt centrale dele af dette lovforslag er, at der nu bliver mulighed for at stille uddannelseskrav til personer, der arbejder med dyr i landbruget, og det er et stort skridt fremad, da det er afgørende for, at dyrene bliver behandlet bedre. Men SF vil også fokus på, at implementeringen sker godt, så kravene reelt fører til forbedringer. For hvad nytter det at stille krav om uddannelse, hvis kvaliteten af undervisningen er for lav? Vi ved, at korte onlinekurser på et par dage ikke er tilstrækkeligt. Hvis vi virkelig vil sikre bedre dyrevelfærd, skal uddannelsen være fysisk, grundig og udviklet i samarbejde med uvildige eksperter som f.eks. Dyrlægeforeningen.

Et andet vigtigt element i lovforslaget er muligheden for at fastsætte en grænseværdi for sodødelighed. Problemet med høj sodødelighed er ikke nyt. Industrien har haft år til at løse det selv gennem frivillige aftaler, men vi kan alle se, at det ikke har været nok. Derfor skal vi have en fast grænse, og den skal sættes sådan, at vi ser en reel forbedring af dyrenes livsvilkår. Det er en vigtig regulering, fordi det handler om levende væsener, der fortjener en ordentlig behandling. Hvis vi virkelig vil gøre en forskel, skal vi sikre, at de grænser, der fastsættes, er ambitiøse, og at der er konsekvenser, hvis de overskrides, for dyrene kan som bekendt ikke selv sige fra. Vi skal tage fat i de grundlæggende problemer. Forskningen viser, at høj sodødelighed bl.a. skyldes de enorme kuldstørrelser, vi avler grise til at få. Det er hverken bæredygtigt eller acceptabelt. SF vil have så høje krav, at vi også ser på genetik, staldindretning, pasning og tidsforbrug pr. dyr, for reelle forbedringer kræver en helhedsindsats.

SF støtter lovforslaget, og vi ser frem til at presse på for endnu bedre løsninger fremover. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke stillet spørgsmål, og vi går videre i talerrækken. Den næste på talerstolen er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. I Liberal Alliance er vi meget glade for den dyrevelfærdsaftale, der jo netop for nylig har fejret 1-årsfødselsdag, så jeg synes i virkeligheden, det er meget berettiget, at vi ønsker hinanden tillykke med det.

Det er jo et rigtig solidt og politisk bredt politisk arbejde, der har været med at få indgået aftalen og ros til ministeren for det! Jeg mener, at aftalen er den sti, der vil være fremadrettet til at forbedre dyrevelfærd generelt i Danmark og jo særlig også i vores stalde. De elementer, der er i lovforslaget her, er jo så den første udmøntning af dyrevelfærdsaftalen.

Jeg vil meget gerne rose særlig Socialdemokratiets ordfører for en meget, meget fin gennemgang af indholdet i lovforslaget. Derfor vil jeg ikke selv gå ned i detaljerne i elementerne fra aftalen om forbedret dyrevelfærd eller lovforslaget som sådan, men jeg vil sige, at vi i Liberal Alliance også ser rigtig meget frem til de øvrige initiativer fra aftalen og deres udmøntning. Særlig måske strafskærpelsen, som også blev omtalt af Socialdemokratiets ordfører, er noget, som vi i Liberal Alliance ser rigtig meget frem til at vi kan lovbehandle her i Folketingssalen. Med de ord vil jeg så meddele Liberal Alliances støtte til lovforslaget.

Tak til ordføreren for Liberal Alliance. Der er ikke stillet spørgsmål, så vi fortsætter talerrækken, og den næste på talerstolen er hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Den 9. februar sidste år, altså for lige godt et års tid siden, indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om forbedring af dyrevelfærd, som hed Sammen om Dyrene. I forbindelse med den aftale blev der identificeret 31 initiativer, som skulle gennemføres, efterhånden som det gav mening.

Det, som lovforslaget i dag omhandler, er initiativ nummer 14 og nummer 18. Det første, altså nummer 14, handler om et uddannelseskrav til medarbejdere i sobesætninger, så de kan lære at håndtere sobesætninger på en måde, der reducerer sodødeligheden. Og nummer 18 handler om højere sooverlevelse, hvor man bemyndiger ministeren til at fastsætte nogle grænseværdier. Overskrider man disse grænseværdier, skal man modtage et rådgivningsbesøg inden for 30 dage.

Udover det er der også i lovforslaget et element omkring hævelse af taksterne for finansiering af stikprøvekontrol og andre kontroller ved dyretransporter. Det er en taksthævning, men det er det i virkeligheden ikke; det er i virkeligheden en tilbageførsel af taksten til den størrelse, den havde, inden den blev midlertidigt nedsat, fordi der var et overskud på administrationen af ordningen. Det er et rigtig godt lovforslag, som Moderaterne selvfølgelig bakker op om.

Tak til Moderaternes ordfører. Der er ikke stillet spørgsmål. Vi går videre til Enhedslisten, og det er fru Leila Stockmarr. Værsgo.

Jeg vil indledningsvis sige, at jeg i dag er her som vikar for vores ordfører, hr. Søren Egge Rasmussen.

Tænk, at vi står her i Folketingssalen i dag og diskuterer grænseværdier for dødelighed for dyr, som vi trods alt i dyrevelfærdsloven anerkender som levende og sansende væsener, som skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varige mén og væsentlig ulempe; det er et direkte citat fra loven.

Men det er tydeligvis ikke det, der sker i den danske industrielle svineproduktion, når 16,5 pct. af søerne dør i produktionen. Det er hver sjette so, vi taler om her. Vi taler om 160.000 levende og sansende væsener, som behandles som højt optimerende fødemaskiner, og som lever under så dårlige forhold, at de enten må dø eller aflives.

Grænseværdier for dødelighed har vi haft i mange år efterhånden, og alligevel er det kun gået den forkerte vej.

I Enhedslisten ærgrer vi os over, at regeringen endnu en gang forsømmer muligheden for at gøre noget, der rent faktisk ville gøre en forskel for dyrene i de danske industristalde. De væsentlige dødsårsager for søerne glimrer ved deres fravær i det lovforslag, som regeringen har fremsat. Der står ikke et ord om avlsarbejdet, hvor man alene med øje for profitmaksimering har avlet så store kuld, at næsten hver fjerde pattegris dør, eller om de hyppige kuld, som slider hårdt på soens krop, og fikseringen, hvor søerne i lange perioder ikke har mulighed for at bevæge sig ud over at rejse sig og lægge sig ned, eller om, at de får sår og skader af de trange metalbøjler og det hårde betongulv. Jeg vil også nævne brugen af ammesøer, der forlænger fikseringen, og svineproducenter, der systematisk medicinerer dyrene med guldbajere for at få dem til at acceptere fremmede pattegrise. Og jeg kunne blive ved.

Så når vi står her i dag og er nødt til at diskutere grænseværdier for dødelighed, er det, fordi de grundlæggende forhold omkring produktionen af svin er løbet helt af sporet i effektiviseringens og profitmaksimeringens navn. Undervejs er det, som om vi har glemt, at vi har med levende og sansende væsener at gøre. Som Dyrenes Beskyttelse skriver i deres høringssvar:

»Det er afgørende, at produktionspresset lettes, så både søer og pattegrise får mere tålelige forhold – herunder, at der fødes færre og stærkere grise.«

Enhedslisten ser frem til udvalgsarbejdet og håber, at vi kan være med til at skubbe forslaget i den rigtige retning, før vi tager endelig stilling. For på trods af alle de forhold, jeg netop har talt om, indeholder lovforslaget også minimale forbedringer i form af krav om uddannelse til medarbejdere i svineproduktionen. Men vi vil advare stærkt imod, at vi stikker hinanden blå i øjnene og bilder os selv og de mange danskere, der bekymrer sig for dyrenes forhold, ind, at vi har løst problemerne med det her lovforslag.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke stillet spørgsmål, så vi fortsætter talerrækken. Nu er det fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg er her for vores dyrevelfærdsordfører, fru Pia Kjærsgaard, og jeg har simpelt hen kun positive ting at sige om det her lovforslag. Det kommer nok ikke bag på nogen, for i Dansk Folkeparti er dyrevelfærd helt ekstremt vigtigt. Vi ser også den her aftale som en rigtig vigtig aftale. På nogle punkter ville vi også gerne gå længere for at passe på dyrene, men den her aftale er god og bringer os et godt stykke af vejen.

Det her er som sagt implementering af nogle enkelte punkter, men dyrevelfærd er ekstremt vigtigt, og det skal vi huske på. Det er vigtigt i vores stalde, det er vigtigt på rideskolerne rundt omkring, og det er også vigtigt for de dyr, vi har derhjemme, og som bliver vores rigtig gode venner. Derfor støtter vi selvfølgelig også det her lovforslag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Vi går videre i talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Vi stemmer også for det her. Det er forbedringer af – lad os nu være ærlige – den fuldkommen elendige dyrevelfærd i de store danske dyrefabrikker. Små skridt har også ret, men jeg vil gerne være fuldstændig ærlig i dag: Den produktionsform, vi ser, har intet at gøre med dyrevelfærd og kan aldrig nogen sinde komme til det, altså det at spærre dyr inde på så lidt plads og fremavle dem i den grad. Nu er der jo nogle på tilhørerpladserne i dag, så jeg kan prøve at forklare det lidt, så almindelige mennesker også kan forstå det.

En so, altså en morgris, har 14 patter, men hun er fremavlet til nu at føde 20 pattegrise. Og det siger sig selv, at det er lidt svært for en morgris at passe 20 pattegrise, når hun nu kun har 14 patter. Der er så også bare det forhold, at hver femte pattegris dør, fordi morgrisen ikke kan tage sig af hver femte pattegris, og den bliver simpelt hen for svag til at overleve. Det er i øvrigt hver sjette so, der dør, fordi livet som so i den danske griseproduktion er så hårdt.

Det her er små forbedringer, ja, men det gør jo ikke grundlæggende op med den industrielle måde, vi behandler dyr på. Vi behandler dem jo faktisk ikke som levende væsener – vi behandler dem som ting. Og derfor spørger jeg nogle gange mig selv: Hvem er egentlig den største dyremishandler i det her land? Er det de få brodne kar, som vi er enige om vi skal straffe hårdere? Eller er det i virkeligheden Folketinget, som har vedtaget så dårlige krav til behandling af dyr, at der er mange af dem, der systematisk bliver syge og dør af det?

Det her er forbedringer, og derfor stemmer vi for dem. Vi har indgået en aftale om dem. Men jeg vil også være helt ærlig og sige, at vi arbejder for et grundlæggende opgør med den måde, vi behandler dyr på i Danmark. Der er selvfølgelig også nogle, der gør det godt. Jeg synes godt, vi kan stå ved dyrevelfærden i den økologiske dyreproduktion. Men når det gælder den konventionelle dyreproduktion, synes jeg godt nok, det er svært at snakke om dyrevelfærd. Jeg synes snarere, at det har karakter af systematisk, statsautoriseret dyremishandling. Og det er vores ansvar.

Tak til ordføreren. Der er ikke stillet spørgsmål, og vi fortsætter i talerrækken. Den næste på talerstolen er fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak skal du have, formand. Formålet med lovforslaget her er jo at gennemføre to af initiativerne i dyrevelfærdsaftalen, som en lang række partier, herunder Alternativet, indgik med regeringen i februar sidste år. Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at hvis Alternativet alene havde stået bag dyrevelfærdsaftalen, så havde den været meget mere ambitiøs på dyrenes vegne. Men der er trods alt gode takter og forbedringer i aftalen, dog halter det stadig grundlæggende for dyrene i produktionen, og det er jo dem, der er allerflest af i Danmark, det er dem, der har det allerværst, og det er dem, som lovforslaget, vi behandler i dag, vedrører.

Kampen for bedre forhold for dyrene i produktionen må jo tages skridt for skridt, desværre, det ser vi herinde. Jeg ville ønske, at vi snart kunne se hinanden i øjnene på tværs af vores traditionelle politiske skel og erkende, at det er bydende nødvendigt at tage et opgør med en produktionsform, der i Danmark har udviklet sig ud i det fuldstændig absurde – en produktionsform, som skader dyrene, som skader miljøet, og som også skader folkesundheden – at vi kunne løfte os lidt og tale mere om værdier og mindre om statsstøtte til en efterhånden meget lille gruppe af storproducenter og en gang for alle beslutte os for, at vi vil have en ordentlig dyreetik, og at vi vil have et sundt og grønt landbrug i Danmark. Men vi ved jo alle sammen godt, at der er meget stærke økonomiske interesser på spil, og at storproducenternes lobby er stærk ikke bare i Danmark, men også internationalt. Ja, i USA er den faktisk større, end den er i både våben- og olieindustrien, og det siger jo ikke så lidt.

Lovforslaget omfatter, foruden at det giver ministeren hjemmel til at kunne gennemføre initiativerne i dyrevelfærdsaftalen om at få dødeligheden bragt ned ved at registrere bedre, og at det indfører rådgivningsordninger og uddannelseskrav for medarbejdere, også en justering af taksten for virksomhedernes egenbetaling for kontrolbesøg. I det lovforslag, der blev sendt i høring bredt, er der sket en ændring i taksten, som nu er blevet sat ned fra 70 kr. til 64 kr. Det er sket efter en såkaldt supplerende høring, som var med meget kort frist hen over julen, altså fra den 19. december til den 8. januar, og det er jo sjovt nok også kun virksomhedernes lobbyister, der har givet høringssvar. Denne del af lovforslaget, som jo ikke vedrører dyrevelfærdsaftalen, vil vi i Alternativet rigtig gerne have udskilt i et selvstændigt lovforslag, så vi kan stemme særskilt for det. For det vedrører jo blot endnu en økonomisk begunstigelse af virksomhederne, så det håber jeg at ministeren vil imødekomme.

Ved at nedsætte virksomhedernes egenbetaling bliver der samlet set færre penge i Fødevarestyrelsen til at kunne føre tilsyn med dyrene for. Men vi skal jo ikke have mindre tilsyn med dyrene i produktionen, men vi skal have mere tilsyn med dem og vi skal have et bedre tilsyn med dem. Begrundelsen for at ville sætte taksten op til 70 kr. var, at der var tale om en ekstraordinær nedsættelse af gebyret i nogle år grundet en manglende opfyldelse af de politisk fastsatte mål for antallet af kontroller, og det vil jo også sige, at Fødevarestyrelsen ikke har gennemført det krævede antal stikprøvekontroller før i 2024, da kontroltrykket var sænket fra 10 pct. til 5 pct., og det har branchen jo nydt godt af den i den periode. Så derfor mener vi ikke, det er rimeligt, hvis det nu skal danne grundlag for at regulere gebyret, så det kommer til at dække de faktiske udgifter. For én ting er antallet af kontroller, som jo vel er dejligt målbart, men det er jo også afgørende, hvordan vi kontrollerer det, hvordan kontrollerne finder sted, og hvilke sanktioner der bliver taget i anvendelse ved overtrædelser. Kontrollen må jo ikke hovedsagelig komme til at tage form af en databehandling ved et skrivebord, men der bør også foretages et grundigt tilsyn af dyrene der, hvor de befinder sig. Jeg vil derfor også opfordre til, at vi i forbindelse med de gode drøftelser, vi i aftalekredsen bag dyrevelfærdsaftalen i ministeriet har om straf og sanktioner, også får en grundlæggende og mere dybdegående drøftelse af, hvordan tilsynet med dyrene i produktionen kan forbedres. For det har jo i årevis ikke fungeret godt nok, og det bliver desværre ikke prioriteret nok.

Dyrevelfærdsloven er jo en rammelov, og det interessante er derfor, hvordan den konkret kommer til at udmønte sig i bekendtgørelser, og ikke mindst også hvor stor en indflydelse erhvervets særinteresser har på udformningen af reglerne. Hidtil har de jo haft – og det har de stadig – meget stor indflydelse på, hvordan bekendtgørelserne i ministeriet kommer til at se ud, og derfor vil Alternativet også anbefale ministeren at læse høringssvarene fra Dyrlægeforeningen, Dyrenes Beskyttelse og Det Dyreetiske Råd godt og grundigt og at for en gangs skyld lægge mindre vægt på producenternes økonomiske særinteresser og i højrere grad vægte de organisationer, der taler dyrenes sag, og de mange borgere, der ønsker en bedre dyrevelfærd for dyrene i produktionen. Tak for ordet.

Tak til Alternativets ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Så giver vi ordet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Værsgo.

Tak for ordet, også tak til alle de ordførere, der har givet deres syn på sagen her til kende. Jeg er faktisk rigtig glad i dag for, at vi kan behandle det her lovforslag, som flere ordførere allerede har nævnt jo er en udmøntning af den dyrevelfærdsaftale, som et meget, meget stort flertal i Folketinget indgik for ca. 1 års tid siden. Dermed er den også den første af sin art, der samlet set tager fat på en stribe initiativer – jeg tror, det er over 30 initiativer – på en bred række områder. Det her målretter sig så, som det også er blevet sagt, mod to af initiativerne og så en takstjustering, men det vender jeg tilbage til lige om et øjeblik.

Indledningsvis vil jeg holde mig lidt overordnet til det og sige, at jeg er helt med på, at det her emne om dyrevelfærd, som også fru Zenia Stampe og andre har sagt, fylder utrolig meget i den offentlige debat, og det er også med god grund. Som Alternativets ordfører også var inde på, synes jeg også, det er vigtigt, at vi også en gang imellem tager de mere principielle diskussioner og snakke og løfter os lidt op og siger, hvad det så er for en produktionsform, hvad det er for nogle udviklingsmuligheder, hvad det er for nogle balancer, som vi gerne ser. Det synes jeg er helt på sin plads vi gør fra tid til anden, så det ikke bare bliver noget drift og nogle konkrete ting, og så er vi videre til næste punkt. Det gør jeg meget gerne også i alle mulige andre sammenhænge både her i salen og selvfølgelig ved samråd, og hvad der ellers hører til i snakke, som vi har løbende også i aftalekredsen i forhold til dyrevelfærdsaftalen ovre i ministeriet. Så er det sagt.

Jeg synes, det er en vigtig diskussion, vi har med hinanden. Og der er mange dilemmaer, der er mange balancer, i forhold til hvordan vi kan få håndteret de her spørgsmål. Men jeg lytter mig til blandt alle dem, der har været på talerstolen i dag, at de siger, at det her er et skridt i den rigtige retning. Og jeg vil gerne kvittere for, at det er den tilgang, man også tager fra Folketingets partiers side, nemlig at det er skridt i den rigtige retning. Så kan man selvfølgelig mene, at skridtene er for små, eller at de skulle have været hurtigere, eller hvad det kunne være, men jeg synes, det er vigtigt at understrege, at det her er et stort flertal, og jeg håber nærmest, at det bliver et samlet Folketing, der kan stå bag, at vi tager nogle skridt i den rigtige retning, hvad dyrevelfærden på griseområdet i det her tilfælde angår.

Hvis vi sådan lige tager de to elementer, som vi nu folder ud her, synes jeg, at det er to ting, som vi også har arbejdet meget med i forhold til at se, hvor det så er henne, vi kan få nogle indsatser, der kan virke, og som samtidig også kan udvikle produktionen i en mere bæredygtig dyrevelfærdsmæssig retning. Vi går nu ind konkret i forhold til besætningsejere, der har en sodødelighed, der ligger i den højere ende, altså over et gennemsnit, og siger: I bliver nu nødt til obligatorisk at tage imod uvildig rådgivning og derved også kigge på de initiativer, der måske er andre steder, hvor det går bedre, og I bliver nødt til at lære af dem og implementere dem i jeres stald og dermed få bragt dødeligheden ned og velfærden op. Det er sådan en konkret tilgang til også netop at få bragt nogle af de gode eksempler frem, for der er netop gode eksempler, og der er jo meget, meget stor forskel fra den eneste stald til den næste, og det synes jeg også man skal anerkende der er. Så det er det, det handler om, altså at vi ligesom får sagt, at det nu ikke er noget, vi sådan lidt frivilligt kan gøre. Hvis man ligger over det gennemsnit, som bliver den grænseværdi, som Fødevarestyrelsen vil fastsætte, er der et obligatorisk krav med det her forslag om, at så skal man have en uvildig dyrlæge, altså ikke sin egen dyrlæge, men en anden dyrlæge, en anden fagperson, der skal komme ud og med friske øjne kigge på stalden og se, hvad det er, der sker, og hvad årsagerne er til, at dødeligheden er, som den er, og hvad der skal ske for at få bragt den ned. Det er det ene element, som jeg synes er vigtigt.

Det andet element, som jeg også selv har noteret mig, er, at når man taler med forskellige producenter og i øvrigt også andre, som har forstand på de her ting, Dyrlægeforeningen og andre, siger de, at det handler om, at de mennesker, som arbejder med dyrene ude i staldene, også har et bedre kendskab til, hvad det er, de har med at gøre. For det er netop, som fru Zenia Stampe siger, ikke ting, det er dyr, og det skal man være sig fuldt bevidst om. Jeg siger ikke, at der er noget som helst forkert i, at man har taget arbejdskraft ind, det kan være fra andre lande end Danmark, og de kommer måske med nogle andre traditioner, en anden viden, men der bliver vi så nødt til at stille krav til alle de medarbejdere, der er i stalden, nemlig at de skal have et vidensgrundlag, sådan at de bedre ved, hvad det er, de har med at gøre. I dag er det sådan, at det kun er den besætningsansvarlige, der har det krav, og det, vi nu siger her, er, at der kommer til at være et krav om et uddannelsesniveau for alle, der arbejder med dyrene i stalden.

Erfaringsmæssigt, er det de steder, hvor man allerede har arbejdet med det, og det er der heldigvis eksempler på, noget af det, der virker allerbedst. Det er der, man simpelt hen kan se, at det flytter allermest, og derfor tror jeg sådan set meget på, at lige præcis det, at vi nu tager det skridt og siger, at det ikke kun er den besætningsansvarlige – den besætningsansvarlige, som jo ikke, kan man sige, har alle rutinerne eller har håndteret alle dyrene i dagligdagen, men netop har det overordnede ansvar – men alle medarbejderne, der får et fagligt niveau og får stillet et krav til at skulle have det, vil have en god og positiv effekt. Det er i hvert fald det, erfaringerne de steder, man arbejder med det, allerede nu giver anledning til at se.

Det sidste omkring takstjusteringerne, som er det tredje element, anerkender jeg ligger uden for selve aftalen. Det skyldes den simple ting, kan man sige, qua de EU-krav, der er, og det er ud fra nogle konkurrencemæssige regler, at når der er et underskud på en given ordning, i det her tilfælde stikprøvekontrollerne, skal man sætte takstniveauerne sådan, at de udgifter bliver dækket. Fru Helene Brydensholt spørger, hvorfor de er blevet justeret i høringsfasen, og det er af den simple årsag, at man har fået regnskabstal ind, og dermed har man justeret, i forhold til hvad det er, de redskaber har vist der har været af udgifter, og dermed har man justeret efter det. Men det er en øgning af den takst, der hidtil har været, om end det har været en midlertidig nedsættelse. Den sætter man så nu op på et niveau, sådan at man får dækket omkostningerne ved den indsats i forhold til kontrollerne, som der foretages.

Så vil jeg godt kommentere lidt på et par af de andre ordføreres indlæg. Jeg vil igen kvittere for det, der er blevet sagt. LA's ordfører sagde, at det her så er den første del af den her 1-årige aftale, som vi indgik. Det er ikke helt rigtigt, for der er faktisk allerede indtil flere af de elementer, som vi har aftalt, som er blevet implementeret, og andre er på vej igennem bekendtgørelser, som er sendt i høring osv. Men ikke desto mindre er det her også vigtige ting, som nu kommer med lovforslaget.

Så spørger Enhedslistens ordfører, hvorfor det her lovforslag ikke siger noget omkring avl – jeg tror også, at fru Zenia Stampe og andre var inde på det – og hvorfor det ikke siger noget om nogle andre ting. Det er, fordi det her forslag så er den del af vores dyrevelfærdsaftale, som retter sig imod sodødeligheden, altså med grænseniveauet, og mod managementuddannelseskrav. Der er jo andre elementer i vores dyrevelfærdsaftale, som netop også går ind og kigger på avl, som vi også har diskuteret i andre sammenhænge, og som vi også kommer til at se i den aftalekreds, som Enhedslisten så desværre ikke er en del af, men som andre partier vil få mulighed for at se, altså hvad det er for nogle anbefalinger, der ligger, også i forhold til hvordan man kan arbejde med avl og dermed bedre vilkår for dyrene. Det gælder selvfølgelig for søerne, men det gælder også i særdeleshed for pattegrisene.

Jeg glæder mig over, at SF's ordfører siger, at det her også er vigtige skridt, at det er væsentlige skridt, og jeg er enig i det. Men er vi så i mål? Nej, det er vi ikke, og det vil jeg også gerne sige her. Jeg forestiller mig ikke, at den her aftale så er det, og at vi så aldrig kommer til at kigge på dyrevelfærd igen. Overhovedet ikke. Det her er den første dyrevelfærdsaftale af sin slags i Danmark nogen sinde. Der er adskillige elementer, som retter sig imod griseområdet, som er det, der nok alt andet lige fylder mest og også med god grund, for der er brug for at tage nogle initiativer og nogle skridt i den rigtige retning, og det er det, vi gør. Men er det så sådan, at vi ikke kommer til at følge det op og se på, hvordan udviklingen går, når de her forslag er implementeret? Nej, selvfølgelig følger vi op på det, og selvfølgelig kommer vi efter min opfattelse også til i aftalekredsen at snakke videre om det og se løbende på, hvad det så er, der virker, og er der nye ting, som vi skal tage med ind og kigge på, er det så sådan, at vi fortsat skridt for skridt kan skubbe dyrevelfærden i den rigtige retning. Det er sådan, jeg ønsker at arbejde med det.

Det skal være mine ord her til en indledning. Og så vil jeg bare endnu en gang kvittere for det samarbejde, der har været omkring aftalen og også omkring de bemærkninger, der er faldet til lovforslaget, og jeg glæder mig selvfølgelig også til, hvordan det bliver behandlet i udvalget. Men foreløbig i hvert fald mange tak for, at I har taget imod det på den måde, som I har.

Tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil helst ikke have siddende på mig, at Enhedslisten synes, at det her lovforslag er et skridt i den rigtige retning som sådan, og jeg understregede også, at vi er uafklarede og afventer udvalgsarbejdet. Jeg er også helt med på, at det her lovforslag ikke handler om avlsarbejde, men jeg skitserede såmænd bare i min tale de helt grundlæggende udfordringer, der er med den her industriproduktion.

Men jeg vil gerne stille ministeren et spørgsmål. Vi ser jo ind i, at vi siden 1990 har haft en firdobling af dødeligheden, når det kommer til søer. Det er jo ganske, ganske voldsomt. Kunne det ikke give mening, at regeringen tog udgangspunkt i de tal, vi har? For 35 år siden var det 4 pct., og i dag er 16,5 pct. Hvad mener ministeren helt konkret ville være en ambitiøs dødelighedsgrænse at sætte, hvis man overhovedet skal kunne tillade sig at kalde det her for et skridt i den rigtige retning, der vil tilgodese søernes liv og velfærd?

Ministeren.

Jeg er da ked af det, hvis jeg har taget Enhedslistens ordfører til indtægt for noget, som Enhedslisten ikke mener, altså at det her skulle være et positivt skridt. Så kunne jeg notere mig, at det var det så stort set alle andre, hvis ikke alle andre, partier, der gav udtryk for. Nu refererer jeg så til SF, men det kunne også have været andre, og Dansk Folkeparti siger også noget tilsvarende. Så jeg skal beklage, hvis jeg har taget Enhedslisten til indtægt for at synes, at de her elementer er positive. Men lad det så ligge.

Jeg synes, det er væsentligt, at vi ser den ændring i, at vi får bragt dødeligheden i den nedadgående retning. Jeg vil ikke stå her og sige, hvor mange det så er acceptabelt med, altså en bestemt procent eller et bestemt antal, men jeg vil have en retning på, at det skal falde. Så når man kan se, at der er gode steder, altså stalde, hvor de kan håndtere det bedre end andre steder, med management og i det hele taget uddannelse af deres medarbejdere, og hvor de håndterer det på forskellig vis, og at der er andre steder, hvor det går dårligere, så synes jeg, det er nærliggende at tage fat i de steder, hvor det går dårligere, og sige til dem: Når I ligger der, så har I nu et krav om, at skal I skal have en uvildig rådgivning om at få bragt dødeligheden ned. Det er det, som jeg ser i det her forslag der er godt.

Spørgeren.

Tak for det. Djævlen ligger jo i detaljen her. At få sat et konkret tal på må betyde, at man binder sig til masten i forhold til rigtigt at tage et skridt fremad i forhold til at få nedbragt dødeligheden. Derfor synes jeg, det havde været hensigtsmæssigt, hvis man havde sat et konkret mål, også i forhold til at skabe vished og klarhed, også for de mange borgere, som bekymrer sig om dyrenes velfærd og liv.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren om noget konkret her til slut. Begrebet anden aktør tror jeg er blevet brugt af både ministeren og den socialdemokratiske ordfører. Hvad dækker det helt præcis over? Hvem er det helt konkret, der vil få mulighed for at føre det her tilsyn? Og vil ministeren garantere, at det som minimum er en, der har en dyrlægeuddannelse, og ikke er en person, der falder ind under den brede betegnelse fagkonsulent?

Ministeren.

Altså, Enhedslisten siger, at vi skal tage nogle rigtige skridt i den rigtige retning, og jeg står og siger, at vi tager nogle skridt, som vil betyde, at dødeligheden falder. Og der ved jeg ikke, om Enhedslisten så er uenig i, at det er et rigtigt skridt i den rigtige retning. Det synes jeg det er. Men det er jo sikkert sådan, at man ser på det lidt forskelligt.

Den rådgivning, der bliver givet, skal gives af en person, som ikke normalt kommer i besætningen. Jeg tror også, Socialdemokraternes ordfører allerede har beskrevet det. Det kunne f.eks. være en dyrlæge, og det kunne være en fagkonsulent med en naturvidenskabelig eller landbrugsfaglig uddannelsesbaggrund. Så det er bare for at sige, at det skal være en med friske øjne og med den baggrund, man skal have, for at kunne se, hvordan man kan give nogle fagligt, hvad skal man sige, tunge forslag til at bringe dødeligheden ned. Det er det, der ligger i det opdrag, som forslaget her giver.

Tak. Den næste spørger er fru Helene Brydensholt fra Alternativet. Værsgo.

Tak til ministeren for en meget grundig gennemgang af lovforslaget. Jeg spurgte jo oppe fra talerstolen ind til, om ministeren ville dele lovforslaget op. Så det kunne jeg godt tænke mig at ministeren lige svarede på, hvis ministeren allerede nu kan imødekomme det.

Så er der et andet spørgsmål i forhold til det her med uddannelseskrav, og det er jo superpositivt, at man nu kan stille uddannelseskrav, og det ligger jo så på ministerens bord med hensyn til, hvordan det skal gøres. Derfor vil jeg høre ministeren, om ministeren har tænkt sig at begrænse det til kun at omhandle svin, eller om man ikke også vil udbrede det til alle dyr, som vi i Alternativet mener man lige så godt kan gøre det. Den anden del af det er så kvaliteten af de her uddannelser, og der lægges, så vidt jeg forstår det, op til onlinekurser. Men det er jo blevet problematiseret af bl.a. Dyrenes Beskyttelse, fordi man mener, at det kvalitativt ikke er godt nok. Der er også en problematik med, at der er mange mennesker fra udlandet, der arbejder i landbruget, og at et onlinekursus der ligesom ikke vil være fyldestgørende. Vil ministeren sige lidt om det?

Ministeren.

Det vil jeg meget gerne. For det her handler om, at vi – kan man sige – nu laver et krav til, at der skal være et uddannelsesniveau. Så skal vi selvfølgelig også vurdere, hvad der så skal til, og det er så det, der kommer til at ske i forbindelse med bekendtgørelsen og den høring, der kommer til at være. Det er også rigtigt, at det, der bliver lagt op til, er et onlinekursus over nogle dage, og det er alt andet lige også klart, at jo mere uddannelse, jo bedre.

Men der er selvfølgelig også her dilemmaer, i forhold til hvad det så er for en økonomi, og hvad det er for nogle omkostninger, i forhold til hvad vi får ud af det. Jeg kan med de erfaringer, der bliver givet mig, se, at det, at du i det hele taget har et uddannelsesniveau til alle medarbejdere, flytter rigtig meget, og man kan vel populært sagt sige de lavthængende frugter. Men det er også derfor, jeg spørger, om det så er det sidste, vi gør. Nej, vi skal vi selvfølgelig følge op på det og se, hvordan det virker i praksis. Kan det gennemføres? Virker det? Virker det ikke? Skal der lidt mere til, vil jeg også være åben over for at snakke videre om det i aftalekredsen og dermed også om kvaliteten.

Kan det her gælde andre dyrearter? Det vil jeg da ikke udelukke, men nu starter vi med det her, og det er der, vi har sat ind, fordi vi kan se, at der er de største udfordringer. Det er derfor, vi starter her. Men skal vi også kigge på det andre steder? For min skyld meget, meget gerne, hvis det giver mening. Skal vi dele lovforslaget op? Det vil jeg også godt lige drøfte med ordførerne efterfølgende. For det her er selvfølgelig et samlet lovforslag, og jeg anerkender, at der er en del af det, der ligger uden for selve aftalen. Men det er af mere tekniske art, og det var derfor, jeg antog det. Men det tager vi en snak om.

Der er ikke flere spørgsmål. Så går vi videre i spørgerrækken, og det er med fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg har det en lille smule ambivalent, for egentlig har jeg lyst til at takke ministeren for hans refleksioner over de indlæg, som blev holdt i salen. Selv om vi måske har forskellige holdninger i forhold til dyrevelfærden i den danske konventionelle dyreproduktion, synes jeg, at det, at en minister fra landbrugets gamle parti ikke himler med øjnene og bliver forarget, når nogle af os holder den type indlæg, vi gør, hvor vi jo faktisk forsøger at gøre grundlæggende op med den her produktionsform, egentlig fortæller noget om, at vi er nået ret langt i debatten. Så er vi måske ikke enige om, hvor vi skal ende, men det, at man overhovedet reflekterer på den måde, som ministeren gjorde, synes jeg faktisk er lidt af en milepæl.

Når det så er sagt, vil jeg gerne høre: Er det god dyrevelfærd, når der er så mange dyr, der simpelt hen dør af produktionsforholdene?

Ministeren.

Fru Zenia Stampe kender mig jo igennem mange år, og jeg kunne aldrig finde på at himle med øjnene, for jeg respekterer fuldstændig de synspunkter, der er. Det er jo det, der er styrken i vores demokrati, nemlig at vi netop kan have forskellige synspunkter, men alligevel finde sammen, som vi gør i det her tilfælde, og arbejde med nogle skridt, som, uanset om man synes, det er for lidt, for sent og sådan noget, går i den rigtige retning. Så det vil jeg bare starte med at sige.

I forhold til om det er god dyrevelfærd, nævnte fru Zenia Stampe også i sine indlæg økologien, og det er overhovedet ikke for at udskamme økologien, men der er også udfordringer inden for økologien, eksempelvis med pattegrisedødelighed, altså med pattegrise, som dør på grund af kulde, eller hvad det nu kan være. Og sådan kan man jo stille tingene op på forskellig vis.

Det, jeg er mest optaget af, er, at vi får bevæget os i den rigtige retning, sådan at dødeligheden blandt søerne og blandt pattegrisene falder. Og det er derfor, at jeg er så optaget af, at de her skridt er noget af det, jeg i hvert fald har noteret mig i det arbejde, der er foregået i forbindelse med den aftale, vi indgik for et års tid siden, som virker bedst. Og det er derfor, at jeg er glad for, at vi nu kan vedtage de her forslag og dermed også få dem implementeret. For de virker jo ikke, før de er implementeret, og det er derfor, at vi har lidt travlt.

Spørgeren.

Det er jo rigtigt, at der også dør dyr i økologien og jo især nemlig smågrise, som også bliver mast ihjel i økologien. Men jeg har alligevel lyst til at kredse om det her igen, for kan man overhovedet opnå god dyrevelfærd, når man har en produktionsform, som gør dyr så syge, altså som gør så stort et antal af dyr syge?

Altså, selv om vi nedbringer det en lillebitte smule, virker det, som om der bare er sådan en obligatorisk spildprocent, og det accepterer man – om det så er en femtedel eller en sjettedel pattegrise eller søer, så virker det, som om det bare er en præmis, man har accepteret. Har ministeren det?

Ministeren.

Nej, jeg har ikke accepteret nogen præmis om, at der skal være et bestemt antal dyr, der skal dø; det har jeg ikke. Og det er også derfor, jeg siger: Vi bliver nødt til at arbejde med, at retningen går nedad i forhold til dødeligheden blandt dyrene, altså i det her tilfælde grisene. Jeg anerkender bare, at hvis det var sådan, at man, om jeg så må sige, slap dyrene ud og de levede under normale vilkår i naturen, så var der også dødelighed. Og det er ikke, fordi jeg sammenligner det ene med det andet; det gør jeg ikke, og det er også derfor, at vi skal gøre det her seriøst.

Jeg synes bare, at vi også har en forpligtigelse til at sige, at der er nogle dyr, som er produktionsdyr, og at vi i Danmark har styr på at lave nogle regler, som går i den rigtige retning. Var vi ikke i Danmark, ville vi ikke have styr på det i samme omfang. Vi kan selvfølgelig gøre noget på EU-plan, men ikke i samme omfang, som vi kan det i Danmark. Det er den balance, jeg gerne vil finde, og den synes jeg vi har fundet med vores aftale.

Tak til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Der er ikke ønske om at stille flere spørgsmål.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.