Indfødsretsudvalget 2024-25
L 136 Bilag 1
Offentligt
2975528_0001.png
Advokatrådet
Udlændinge-
og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 9. december 2024
SAGSNR.: 2024 - 3330
ID NR.: 1055204
Høring over forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret
(Ændring
af erklæringsadgangen for nordiske statsborgere, ændring af reglerne
vedrørende fortabelse af dansk statsborgerskab og ændring af gebyret,
der
betales ved indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved
naturalisation) (UIM Id: 2873467)
Ved brev af
11. november 2024 er Advokatrådet blevet anmodet om eventuelle
bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Advokatrådet skal i den anledning bemærke følgende til spørgsmålet om
fortabelse af dansk statsborgerskab:
Lovforslaget har bl.a. til formål at sikre, at indfødsretslovens regler om fortabelse
af dansk statsborgerskab bringes i overensstemmelse med EU-retten.
Advokatrådet finder det positivt, at fortabelsesreglen i indfødsretslovens § 8 ikke
længere sondrer mellem datoen for indgivelse af en ansøgning om bevarelse, dvs.
en ansøgning, der indgives før eller efter det fyldte 22. år, og at adgangen til
bevarelse herefter er identisk i de to situationer.
Advokatrådet er enigt i, at EU-Domstolens praksis knyttet til regler og afgørelser
om fortabelse mv. af dansk statsborgerskab, som anført i lovforslaget, indebærer,
at der skal foretages en proportionalitetsafvejning, hvor den danske statsborgers
tilknytning og ophold mv. i andre EU-lande
også tillægges selvstændig vægt.
I lyset af EU-Domstolens dom i sag C-689/21
anføres
det i lovforslaget, jf. side 15
om proportionalitetsvurderingen og den periode, der har relevans for
bedømmelsen
at:
www.advokatsamfundet.dk
· [email protected]
1
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0002.png
Advokatrådet
”Vurderingen foretages ud fra omstændighederne ved det fyldte 22. år.
Det vil sige, at tilknytning til Danmark eller andre EU-lande, der er
opbygget
efter
det fyldte 22.
år,
ikke
indgår
i vurderingen af, hvorvidt
en ansøger har bevaret sit danske
statsborgerskab.”
I dommens præmis 56 anføres således, at:
”(d)en
relevante dato, som de kompetente myndigheder i relation til
indfødsretslovens § 8 skal tage hensyn til med henblik på
proportionalitetsvurderingen,
svarer nødvendigvis til den dag, hvor
den berørte person fylder 22 år, eftersom den nævnte dato i
overensstemmelse med indfødsretslovens §
8, stk.
1, udgør en
integrerende del af de lovlige kriterier, som denne medlemsstat har
fastsat, og som bevarelsen eller fortabelsen af den pågældendes
statsborgerskab
afhænger af. ”
Advokatrådet bemærker imidlertid i forlængelse heraf, at Generaladvokat
M.
SZPUNAR
i sit forslag til afgørelse af 26. januar 2023 i sag C-689/21 præmis 87
anfører, at:
”Jeg er således af den opfattelse, at de kompetente
myndigheder eller
i givet fald de nationale retter, uanset om den nationale lovgiver har
valgt at indføre en tidsfrist for fortabelse ex lege af statsborgerskab
eller ej, skal kunne foretage en individuel prøvelse
af
enhver
fortabelse af statsborgerskab, som
medfører fortabelse af
status som unionsborger, på det tidspunkt, hvor ansøgningen om
bevarelse af statsborgerskab indgives. I dette tilfælde opstår
spørgsmålet om, hvilken periode der skal tages hensyn til, når der
foretages
en
sådan
prøvelse
i
forbindelse
med
proportionalitetsvurderingen. Kommissionen har hvad dette angår
med rette gjort gældende, at denne prøvelse kunne foretages under
hensyntagen til den berørte persons situation ved det fyldte 22. år.
Eftersom en individuel prøvelse også ville kunne foretages, når
ansøgningen om bevarelse af statsborgerskabet er indgivet efter det
fyldte 22. år, vil denne afgrænsning af den periode, der skal tages
hensyn til ved prøvelsen, efter min opfattelse være i
overensstemmelse med såvel retssikkerhedsprincippet
som
proportionalitetsprincippet.
Det skal i denne forbindelse tilføjes, at
såfremt den pågældende prøvelse foretages under hensyntagen til
den berørte persons situation ved det fyldte 22. år, kan eventuelle
nye faktiske omstændigheder, som er opstået, i visse tilfælde
dog
www.advokatsamfundet.dk
· [email protected]
2
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0003.png
Advokatrådet
kræve en fornyet prøvelse af disse omstændigheder.” (Advokatrådets
understregning)
Advokatrådet finder, at der kan være visse tilfælde, som anerkendt af
generaladvokaten i sit forslag til afgørelse, der kunne kræve mulighed for en
inddragelse
eller fornyet prøvelse af omstændigheder, der er opstået efter det
fyldte 22. år.
Man kunne herved forestille sig den situation, at en dansk statsborger født i
udlandet, som aldrig har boet i Danmark, efter det fyldte 22. år løbende har fået
fornyet sit danske nationalitetspas i udlandet og ved brug heraf har benyttet sit
danske statsborgerskab til f.eks. at rejse til, at have bosat sig i eller at have studeret
og arbejdet i andre medlemsstater.
Man kunne endvidere forestille sig en situation, hvor en dansk statsborger, der
ikke er født i Danmark og aldrig har boet i Danmark, på baggrund af sit danske
nationalitetspas har bosat sig i en anden medlemsstat før sit fyldte 22. år og fortsat
sit liv i medlemsstaten efter sit fyldte 22. år, herunder ved at
have stiftet familie
og arbejdet.
Advokatrådet bemærker, at den i lovforslaget beskrevne praksis ikke umiddelbart
giver mulighed for, at der i sådanne særlige tilfælde kan tages hensyn til
omstændighederne, der er opstået efter det fyldte 22. år.
Advokatrådet
finder derfor, at en sådan adgang bør indføres i lovforslaget.
Lovforslaget giver ikke herudover Advokatrådet anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
generalsekretær
www.advokatsamfundet.dk
· [email protected]
3
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0004.png
Til:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Bilag:
Indfødsret ([email protected]), Annika Brøchner Falkvard ([email protected])
Børne- og Kulturchefforeningen ([email protected])
VS: Høring over forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret
VS: Høring over forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (UIM Id: 2873467)
19-11-2024 08:53
Høringsbrev.pdf; Udkast til lovforslag.pdf; Høringsliste.pdf;
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Udlændinge- og Integrationsministerium
Tak for invitationen til at komme med høringssvar på dette forslag til lovændring. Børne- og Kulturchefforeningen har ikke
nogen kommentarer til forslaget.
Vh Maria
-----
Maria Kangas Christensen
Foreningssekretær | Chefkonsulent
Børne- og Kulturchefforeningen
41 75 06 60
I
Asylgade 30
I
7700 Thisted
I
bkchefer.dk
Fra:
Shari Boateng <[email protected]>
Sendt:
11. november 2024 17:34
Til:
Advokatrådet (Advokatsamfundet) <[email protected]>; Amnesty International
<[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>; Maria Kangas Christensen <[email protected]>; Børns Vilkår
<[email protected]>; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <[email protected]>; Danes Worldwide
<[email protected]>; Danmarks Biblioteksforening <[email protected]>; Danmarks Rederiforening <[email protected]>;
Danmarks Rejsebureau Forening <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk
Flygtningehjælp <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp Ungdom
<[email protected]>; Dansk Socialrådgiverforening <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>;
Den Danske Dommerforening <[email protected]>; Den Danske Helsinki-Komité for
Menneskerettigheder <[email protected]>; Den Katolske Kirke i Danmark <[email protected]>;
DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur <[email protected]>; Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination <[email protected]>; Domstolsstyrelsen <[email protected]>; Folkehøjskolernes
Forening i Danmark <[email protected]>; FAU - Foreningen af Udlændingeretsadvokater <[email protected]>;
Færøernes landsstyre <[email protected]>;
[email protected];
HK/Danmark <[email protected]>; Odense
Universitetshospital - Indvandrermedicinsk Klinik <[email protected]>; Odense Universitetshospital -
Indvandrermedicinsk Klinik <[email protected]>; Indvandrerrådgivningen <[email protected]>;
Institut for Menneskerettigheder <[email protected]>; Kirkernes Integrationstjeneste <[email protected]>; KL
- Kommunernes Landsforening <[email protected]>;
[email protected];
Fredsfonden <[email protected]>; Kvindernes
Internationale Liga for Fred og Frihed <[email protected]>; Landsforeningen Adoption og Samfund
<[email protected]>; Landsforeningen af Forsvarsadvokater <[email protected]>;
Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) <[email protected]>; Mellemfolkeligt Samvirke <[email protected]>;
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0005.png
Grønlands landsstyre Naalakkersuisut <[email protected]>; Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre) <[email protected]>;
Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed <[email protected]>; PRO-Vest <[email protected]>; Vestre
Landsret <[email protected]>; Østre Landsret <[email protected]>; Odense Universitetshospital
<[email protected]>; Red Barnet <[email protected]>; Refugees Welcome
<[email protected]>; Retspolitisk Forening <[email protected]>; Rigsadvokaten
<[email protected]>; Rigspolitiet <[email protected]>; Dansk Røde Kors <[email protected]>; Det Nationale
Integrationsråd <[email protected]>; Retten i Esbjerg <[email protected]>; Retten i Glostrup <[email protected]>;
Retten i Helsingør <[email protected]>; Retten i Herning <[email protected]>; Retten i Hillerød
<[email protected]>; Retten i Hjørring <[email protected]>; Retten i Holbæk <[email protected]>; Retten i
Holstebro <[email protected]>; Retten i Horsens <[email protected]>; Retten i Kolding
<[email protected]>; Retten i Lyngby <[email protected]>; Retten i Nykøbing Falster <[email protected]>;
Retten i Næstved <[email protected]>; Retten i Odense <[email protected]>; Retten i Randers
<[email protected]>; Retten i Roskilde <[email protected]>; Retten i Svendborg <[email protected]>;
Retten i Sønderborg <[email protected]>; Retten i Viborg <[email protected]>; Retten i Aalborg
<[email protected]>; Retten i Aarhus <[email protected]>; Retten på Bornholm <[email protected]>;
Retten på Frederiksberg <[email protected]>; SOS mod Racisme <[email protected]>; Work-live-stay
Southern Denmark <[email protected]>; UNHCR Regional Representation for Northern Europe
<[email protected]>; Ældre Sagen <[email protected]>; Ægteskab Uden Grænser
<[email protected]>; International Community / Erhverv Aarhus <[email protected]>;
3F <[email protected]>
Emne:
Høring over forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (UIM Id: 2873467)
Høring over udkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af erklæringsadgangen for
nordiske statsborgere, ændring af reglerne vedrørende fortabelse af dansk statsborgerskab og ændring af
gebyret, der betales ved indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation).
Udlændinge- og Integrationsministeriet sender hermed udkast til for til lov om ændring af lov om dansk
indfødsret i høring.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt til
[email protected]
og
[email protected]
senest mandag den 9.
december 2024 kl. 12.
Der bedes henvises til
j.nr.
2024-14545.
Med venlig hilsen
Shari Boateng
Kontorfunktionær
Direkte telefon: +45 6198 3456
E-mail:
[email protected]
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 10
DK-1216 København K
Telefon: +45 61 98 40 00
E-mail:
[email protected]
www.uim.dk
Her kan du læse om, hvordan ministeriet behandler personoplysninger
Processing of your personal data
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0006.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Att.: Annika Falkvard
København, den 9. december 2024
Høringssvar vedrørende akt-ID. 2850911 (sagsnr. 2024-14545): Udkast til forslag til lov om
ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af erklæringsadgangen for nordiske statsborgere,
ændring af reglerne vedrørende fortabelse af dansk statsborgerskab og ændring af gebyret, der
betales ved indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation).
Danes Worldwide takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Ad nr. 2 - § 5 B
Danes Worldwide mener, at man med den foreslåede indsættelse af § 5 B bør tage højde for de mange
personer, som enten har søgt generhvervelse af det danske statsborgerskab og fået afslag, eller afstået
fra at søge, fordi de ikke selv mente at opfylde betingelserne.
I begge tilfælde vil de færreste selv opsøge yderligere information eller være opmærksom på
lovændringer, da man vil have antagelsen af, at muligheden for generhvervelse af det danske
statsborgerskab ikke er mulig. Derfor vil de færreste også blive opmærksomme på muligheden for at
kunne søge om genoptagelse efter den nye § 5 B, hvis de tidligere fik afslag.
Da de danske myndigheder selv erkender, at de ikke har mulighed for at informere alle berørte personer
om denne ændring, hvilket derved heller ikke vil kunne gøres inden den nuværende frist for at søge om
generhvervelse af det danske statsborgerskab den 30. juni 2026, mener Danes Worldwide, at man helt
bør ophæve tidsfristen, så det fremover altid vil være muligt at søge om generhvervelse af det danske
statsborgerskab.
Ad nr. 3 - § 8
Da det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der bør opretholdes en ordning, hvorefter
det danske statsborgerskab kan fortabes ved det 22. år, bør dette også gøres i en udstrækning, hvor
ordningen ikke kommer danske statsborgere til last.
Når det følger af X-dommen, at det ikke vil være foreneligt med EU-retten, at en person fortaber sit danske
statsborgerskab uden at der er foretaget en vurdering af, om følgerne heraf er proportionale i forhold til
EU-retten, men ministeriet samtidig anerkender, at det ikke er muligt for de danske myndigheder at
informere om reglen og de mulige konsekvenser heraf, opstilles derved kriterier, som kan være umulige
at opfylde for den enkelte borger.
Danes Worldwide
· Nørre Voldgade 21, 4. sal · 1358 København K
[email protected] · +45 3332 0913 · www.danes.dk · Find os på Facebook, LinkedIn & YouTube
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0007.png
Selvom man med ændringen af § 8 giver en bredere mulighed for at bevare det danske statsborgerskab,
når man i vurderingen skal foretage en proportionalitetsvurdering af en eventuel fortabelse af
unionsborgerskabet, ændrer dette ikke på, at tilknytningen skal være opstået før det fyldte 22. år, men
samtidig anerkender ministeriet, at personer måske først bliver informeret om reglen længe efter det
fyldte 22. år.
Dermed udvides muligheden for indgivelsen af ansøgningen og brugen af
proportionalitetsvurdering i forhold til EU-retten efter det fyldte 22. år, men det hjælper ikke ansøger i
forhold til at møde betingelserne før man fyldte 22 år, hvis man først bliver bekendt med reglen senere i
livet.
Den foreslåede ændring af § 8 medfører derfor udelukkende en ændring i forhold til vurderingen af
tilknytning for ansøgningstidspunktet, men ikke en ændring i forhold til kravet om, hvornår selve
tilknytningen til Danmark er opstået.
Danes Worldwide mener derfor, at man burde have ændret § 8 i en bredere betragtning af
bestemmelsens virkning i moderne kontekst og relevante tilknytningsmomenter fra efter den 22. års
fødselsdag til også at kunne indgå i vurderingen ved ansøgning af bevis om bevarelse af dansk
statsborgerskab.
Forslag til ændring af indfødsretslovens § 8
Bevarelsen af det danske statsborgerskab er i sagens natur meget vigtig for mange danskere født i
udlandet. Der har med tiden udviklet sig en praksis med omfattende, rigide dokumentationskrav og lange
sagsbehandlingstider, der har gjort processen med at bevare statsborgerskabet til en frustrerende proces
for mange familier med dertilhørende usikkerhed og afmagt over for myndighederne.
Danes Worldwide foreslår, at man mere grundlæggende opdaterede lovgivningen til at passe ind i den
globale tidsalder – på samme måde, som man allerede har gjort det i andre nordiske lande.
Danes Worldwide foreslår at ændre reglen, så man bevarer sit danske statsborgerskab ved at indføre en
automatik i opfyldelsen af tilknytningen til Danmark, med et lovbestemt krav om at have haft bopæl i
mindst 3 måneder.
§ 8 forslås derfor ændret til:
§ 8. Den, som er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her
under forhold, som tyder på samhørighed med Danmark, taber sin danske indfødsret ved
det fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Ved at have haft
registreret bopæl her i riget, har man automatisk bevaret sit danske statsborgerskab.
Udlændinge- og integrationsministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter
ansøgning træffe afgørelse om, at indfødsretten er bevaret ved det fyldte 22. år, uanset
hvornår ansøgningen er indgivet.
Ændringen vil også bidrage til større gennemsigtighed, idet den administrative praksis for vurdering af
tilknytning vil være klart defineret i loven. Med udvidelsen af § 8 bliver bestemmelsen styrket, og
definitionen af tilknytningskravet tydeligere, hvilket giver de berørte personer bedre forudsætninger for at
forstå deres retsstilling og muligheden for at bevare deres danske statsborgerskab.
Danes Worldwide
· Nørre Voldgade 21, 4. sal · 1358 København K
[email protected] · +45 3332 0913 · www.danes.dk · Find os på Facebook, LinkedIn & YouTube
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0008.png
Ad nr. 6 - § 12, stk. 1
Ved den fremadrettede årlige regulering med satsreguleringsprocenten af gebyrerne i indfødsretsloven,
bør man have in mente, at for ansøgninger, hvor ansøgere typisk er bosiddende i udlandet, vil ansøgers
økonomi, lokal løn og udgifter ikke nødvendigvis følge den økonomiske udvikling og købekraft i Danmark.
Ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab kan således være en bekostelig affære for nogle,
også fordi der i nogle tilfælde kan komme ekstra udgifter til i forhold til legalisering og oversættelse af
dokumenter til brug for ansøgningen.
Med venlig hilsen
Michael Bach Petersen
Generalsekretær, Danes Worldwide
Danes Worldwide
· Nørre Voldgade 21, 4. sal · 1358 København K
[email protected] · +45 3332 0913 · www.danes.dk · Find os på Facebook, LinkedIn & YouTube
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0009.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
E-mailtitel:
Sendt:
Shari Boateng ([email protected])
Indfødsret ([email protected]), Annika Brøchner Falkvard ([email protected])
Dansk Arbejdsgiverforening ([email protected])
SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret / J.nr. 2024-14545
SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (UIM Id: 2873467) / J.nr. 2024-14545
13-11-2024 14:12
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Shari Boateng
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jeanet Danneberg Jepsen
Ledelsessekretær
Vester Voldgade 113
1552 København V
Direkte +45 33 38 92 76
Mobil
+45 29 20 02 76
Mail
[email protected]
Web
da.dk
Denne mail er tilsigtet en bestemt modtager og kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke den rette modtager, beder vi dig om at orientere os ved at besvare denne mail
og derefter slette den. Det er ikke tilladt at beholde, kopiere, videresende eller bruge oplysninger fra denne mail, hvis du ikke er den rette modtager.
Fra:
Shari Boateng <[email protected]>
Sendt:
11. november 2024 17:37
Til:
Advokatrådet (Advokatsamfundet) <[email protected]>; Amnesty International
<[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>; Børne- og Kulturchefforeningen <[email protected]>; Børns
Vilkår <[email protected]>; Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU <[email protected]>; Danes
Worldwide <[email protected]>; Danmarks Biblioteksforening <[email protected]>; REDERI_NETKON <[email protected]>;
Danmarks Rejsebureau Forening <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk
Flygtningehjælp <[email protected]>; Datatilsynet <[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp Ungdom
<[email protected]>; Dansk Socialrådgiverforening <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>;
Den Danske Dommerforening <[email protected]>; Den Danske Helsinki-Komité for
Menneskerettigheder <[email protected]>; Den Katolske Kirke i Danmark <[email protected]>;
DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur <[email protected]>; Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination <[email protected]>; Domstolsstyrelsen <[email protected]>; Folkehøjskolernes
Forening i Danmark <[email protected]>; FAU - Foreningen af Udlændingeretsadvokater <[email protected]>;
Færøernes landsstyre <[email protected]>; [email protected]; HK/Danmark <[email protected]>; Odense
Universitetshospital - Indvandrermedicinsk Klinik <[email protected]>; Odense Universitetshospital -
Indvandrermedicinsk Klinik <[email protected]>; Indvandrerrådgivningen <[email protected]>;
Institut for Menneskerettigheder <[email protected]>; Kirkernes Integrationstjeneste <[email protected]>; KL
- Kommunernes Landsforening <[email protected]>; [email protected]; Fredsfonden <[email protected]>; Kvindernes
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0010.png
Internationale Liga for Fred og Frihed <[email protected]>; Landsforeningen Adoption og Samfund
<[email protected]>; Landsforeningen af Forsvarsadvokater <[email protected]>;
Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) <[email protected]>; Mellemfolkeligt Samvirke <[email protected]>;
Grønlands landsstyre Naalakkersuisut <[email protected]>; Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre) <[email protected]>;
Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed <[email protected]>; PRO-Vest <[email protected]>; Vestre
Landsret <[email protected]>; Østre Landsret <[email protected]>; Odense Universitetshospital
<[email protected]>; Red Barnet <[email protected]>; Refugees Welcome
<[email protected]>; Retspolitisk Forening <[email protected]>; Rigsadvokaten
<[email protected]>; Rigspolitiet <[email protected]>; Dansk Røde Kors <[email protected]>; Det Nationale
Integrationsråd <[email protected]>; Retten i Esbjerg <[email protected]>; Retten i Glostrup <[email protected]>;
Retten i Helsingør <[email protected]>; Retten i Herning <[email protected]>; Retten i Hillerød
<[email protected]>; Retten i Hjørring <[email protected]>; Retten i Holbæk <[email protected]>; Retten i
Holstebro <[email protected]>; Retten i Horsens <[email protected]>; Retten i Kolding
<[email protected]>; Retten i Lyngby <[email protected]>; Retten i Nykøbing Falster <[email protected]>;
Retten i Næstved <[email protected]>; Retten i Odense <[email protected]>; Retten i Randers
<[email protected]>; Retten i Roskilde <[email protected]>; Retten i Svendborg <[email protected]>;
Retten i Sønderborg <[email protected]>; Retten i Viborg <[email protected]>; Retten i Aalborg
<[email protected]>; Retten i Aarhus <[email protected]>; Retten på Bornholm <[email protected]>;
Retten på Frederiksberg <[email protected]>; SOS mod Racisme <[email protected]>; Work-live-stay
Southern Denmark <[email protected]>; UNHCR Regional Representation for Northern Europe
<[email protected]>; Ældre Sagen <[email protected]>; Ægteskab Uden Grænser
<[email protected]>; International Community / Erhverv Aarhus <[email protected]>;
3F <[email protected]>
Emne:
Høring over forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (UIM Id: 2873467)
Høring over udkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af erklæringsadgangen for
nordiske statsborgere, ændring af reglerne vedrørende fortabelse af dansk statsborgerskab og ændring af
gebyret, der betales ved indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation).
Udlændinge- og Integrationsministeriet sender hermed udkast til for til lov om ændring af lov om dansk
indfødsret i høring.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt til
[email protected]
og
[email protected]
senest mandag den 9.
december 2024 kl. 12.
Der bedes henvises til
j.nr.
2024-14545.
Med venlig hilsen
Shari Boateng
Kontorfunktionær
Direkte telefon: +45 6198 3456
E-mail:
[email protected]
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 10
DK-1216 København K
Telefon: +45 61 98 40 00
E-mail:
[email protected]
www.uim.dk
Her kan du læse om, hvordan ministeriet behandler personoplysninger
Processing of your personal data
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0011.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
Indfødsret ([email protected]), Annika Brøchner Falkvard ([email protected])
Datatilsynet ([email protected])
Vedrørende Udlænge- og Integrationsministeriets sagsnr.: 2024 - 14545 og Datatilsynets j.nr. 2024-11-0225
15-11-2024 09:38
Brev til samtlige ministerier om forpligtelsen til at høre Datatilsynet.pdf;
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Datatilsynet har modtaget ministeriets høring over forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af
erklæringsadgangen for nordiske statsborgere, ændring af reglerne vedrørende fortabelse af dansk statsborgerskab
og ændring af gebyret, der betales ved indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation)
Fremsendelsesmailen eller høringsbrevet ses ikke at omtale databeskyttelsesretlige forhold.
Høringen ses endvidere at være fremsendt til en række forskellige modtagere, og høringen ses således ikke at være
stilet direkte og udelukkende til Datatilsynet.
Datatilsynet har derfor ikke læst det fremsendte høringsmateriale.
Det følger af databeskyttelseslovens § 28, at der skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet ved udarbejdelse af
lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle forskrifter, der har betydning for beskyttelsen af
privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger. Det er således alene i de tilfælde, hvor der er forhold,
der kan være af betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, at
Datatilsynet skal høres.
Datatilsynet modtager imidlertid løbende et meget stort antal høringer over lovforslag, bekendtgørelser m.v., som
ikke har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Datatilsynet har tidligere udsendt breve om denne problemstilling til samtlige ministerier, uden at dette ses at have
haft den fornødne effekt. Det seneste brev fra juni 2021 vedlægges til orientering.
Erfaringsmæssigt er op mod 66 pct. af høringerne således irrelevante for Datatilsynet, hvilket skal ses i forhold til, at
tilsynet bruger mange ressourcer på at læse og forholde sig til disse høringer.
Hvis ministeriet derfor ønsker, at Datatilsynet skal forholde sig til den fremsendte høring, bedes ministeriet i en ny
henvendelse til Datatilsynet angive, hvilke dele af forslaget m.v. der er relevante for Datatilsynet at forholde sig til.
Hvis Datatilsynet ikke hører fra ministeriet i rimelig tid inden høringsfristens udløb, kan ministeriet ikke forvente at
modtage et høringssvar fra tilsynet.
Med venlig hilsen
Signe Vestergård
Specialkonsulent
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 33 19 32 00
[email protected]
www.datatilsynet.dk
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0012.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Indfødsret ([email protected]), Annika Brøchner Falkvard ([email protected])
Mette Lyster Knudsen ([email protected])
Anders Raagaard ([email protected])
Høringssvar - sagsnr. 2024-14545
05-12-2024 19:04
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Ved mail af 11. november 2024 har Udlændinge- og Integrationsministeriet hørt Dommerforeningen over udkast til
forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af erklæringsadgangen for nordiske statsborgere,
ændring af reglerne vedrørende fortabelse af dansk statsborgerskab og ændring af gebyret, der betales ved indgivelse
af ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation).
Udkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.
De foreslåede ændringer, der i det væsentlige vedrører mulighederne for at opnå og opretholde dansk indfødsret, er
retspolitiske emner, som Dommerforeningen ikke ønsker at udtale sig om.
Der henvises til ministeriets sagsnr. 2024-14545.
På vegne af
Mette Lyster Knudsen
Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening
Med venlig hilsen
Anders Raagaard
Landsdommer
Vestre Landsret
Asmildklostervej 21
8800 Viborg.
Tlf.: + 45 99 68 80 00
www.VestreLandsret.dk
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0013.png
Sags-id: 2024 - 14545
Akt-id: 2850911
København, 9. december, 2024
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet:
Vedr. Høring over udkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af
erklæringsadgangen for nordiske statsborgere, ændring af reglerne vedrørende fortabelse
af dansk statsborgerskab og ændring af gebyret, der betales ved indgivelse af ansøgning
om dansk statsborgerskab ved naturalisation)
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder noterer sig med tilfredshed den
ajourføring, der er foreslået i indfødsretsloven under hensyn til de afgjorte sager ved EU-
domstolen, og tilføjelsen i § 5 B, hvorved en tidligere dansk statsborger, der har fortabt sin
danske indfødsret etc. kan anmode ministeriet om at afgøre, om fortabelsen er forenelig med
EU-retten.
På Helsinki Komiteens vegne
med venlig hilsen
Asbjørn Storgaard, forperson
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0014.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Indfødsret ([email protected]), Annika Brøchner Falkvard ([email protected])
Elinborg Apol ([email protected])
høringssvar j.n.r. 2024-14545
20-11-2024 11:26
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Færøernes Landsstyre har fået tilsendt i høring : “Forslag til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret
(Ændring af erklæringsadgangen for nordiske statsborgere, ændring af
reglerne vedrørende fortabelse af dansk statsborgerskab og ændring af gebyret, der betales ved indgivelse
af ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation).”
Ifølge lovudkastets § 3 skal loven ikke gælde direkte for Færøerne, men loven kan senere ved kongelig
anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne, såfremt færøske myndigheder anmoder herom.
Færøernes Landsstyre tager dette til efterretning og har på nuværende tidspunkt ikke andre bemærkninger
til lovforslaget.
Vinarliga / Kind regards
Elinborg Apol
Fulltrúi / Advisor
Mobile: +298 595711
[email protected]
Løgmálaráðið
Gongin 7
Postrúm 377
FO-110 Tórshavn
+298 358080
www.lmr.fo
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0015.png
Isumaginninnermut, Ilaqutariinnut, Suliffeqarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfik
Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggen-
der
Til:
E-mail:
Udlændinge- og Integrationsministeriet
[email protected]
Att:
Annika Falkvard
[email protected]
21/11/2024
Sags nr. 2024 - 21997
Akt. id. 24813686
Postboks 970
3900 Nuuk
Tlf. (+299) 34 50 00
Fax (+299) 34 63 64
E-mail: [email protected]
www.naalakkersuisut.gl
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om dansk indføds-
ret
Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsan-
liggender i Grønlands Selvstyre takker for høringen modtaget den 11. ds. og med
høringssvarfrist den 9. december d.å.
Departementet har for nuværende ingen stillingtagen til udkastet, da iht. § 3 i ud-
kastet gælder loven ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Har De i den forbindelse brug for yderligere detaljer, kontakt venligst departemen-
tet på
[email protected]
med
[email protected]
som CC.
Venlig hilsen
Mehdi Shams
Konst. afdelingschef
Afdeling for Jura
1/1
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0016.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. e-mail til [email protected] og [email protected].
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 24/02525-3
9. DECEMBER 2024
HØRINGSSVAR TIL UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM
ÆNDRING AF LOV OM DANSK INDFØDSRET
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 11. november
2024 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til lovudkast om ændring af indfødsretsloven (ændring
af erklæringsadgangen for nordiske statsborgere, ændring af reglerne
vedrørende fortabelse af dansk statsborgerskab og ændring af gebyret,
der betales ved indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved
naturalisation).
Institut for Menneskerettigheder har bemærkninger til lovudkastets §
1, nr. 2-3,
1
der gennemfører en ændring af reglerne vedrørende
fortabelse af dansk statsborgerskab, og til § 1, nr. 4-10, der
gennemfører en ændring af reglerne om gebyr, der betales ved
indgivelse af ansøgning og genansøgning om dansk statsborgerskab ved
naturalisation.
1. Ændring af reglerne vedrørende fortabelse af dansk
statsborgerskab
1.1. Lovforslagets indhold
Lovforslagets § 1, nr. 2 og 3 (forslag om indsættelse af § 5 B og ændring
af § 8, stk. 1, 2. pkt. i indfødsretsloven) har til formål at bringe
indfødsretsloven i overensstemmelse med EU-retten. Ændringerne er
1
Der bemærkes, at punktopstillingen i starten af udkastet til
lovforslaget (s. 1-3) ikke stemmer overens med punktopstillingen i bilag
1, hvor lovforslaget er sammenholdt med gældende lov (s. 50-53). Det
ser ud til, at både lovforslagets § 1, nr. 1 og nr. 2 er oplistet som nr. 1 i
bilag 1 (s. 50-51), hvorfor punktopstillingen har forrykket sig og afviger
fra den, der er oplistet indledningsvist. Vi henviser i dette høringssvar til
den punktopstilling, der er anvendt indledningsvist i udkastet til
lovforslaget (s. 1-3).
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0017.png
begrundet i en række domme fra EU-Domstolen vedrørende
spørgsmålet om fortabelse af statsborgerskab i en medlemsstat, der
som afledt konsekvens indebærer tab af unionsborgerskab (se
beskrivelse af dommene i afsnit 1.2. nedenfor).
Lovforslaget skal samtidig ensarte ansøgningsprocessen for ansøgning
om bevis for bevarelse af dansk statsborgerskab.
Det foreslås konkret, at ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk
statsborgerskab ved det fyldte 22. år vil blive behandlet ens, uanset
hvornår ansøgningen er indgivet, og uanset om ansøgeren ved
fortabelse af dansk statsborgerskab samtidig vil miste sit
unionsborgerskab eller ej, jf. forslag til ændring af § 8, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås desuden, at personer, der forud for den 1. september
2015, hvor Danmark begyndte at anerkende dobbelt statsborgerskab,
fortabte deres danske statsborgerskab og samtidig deres
unionsborgerskab, skal kunne få vurderet, om fortabelsen af
unionsborgerskabet var i overensstemmelse med EU-rettens
proportionalitetsprincipper, jf. forslag til ny § 5 B.
2
1.2. Institut for Menneskerettigheders bemærkninger
EU-Domstolen har fastslået i tre domme, dom af 12. marts 2019 i sag C-
221/17,
Tjebbes m.fl.
(Tjebbes-dommen), dom af 5. september 2023 i
sag C-698/21,
X
(X-dommen) og dom af 25. april 2024 i sagerne C-
684/22 til 686/22, at i sager om fortabelse af statsborgerskab, der
ligeledes medfører tab af unionsborgerskab, er medlemsstaterne
forpligtede til at vurdere, om fortabelsen af unionsborgerskabet og de
rettigheder, der følger deraf, overholder proportionalitetsprincippet for
så vidt angår virkningerne heraf for de berørte personer og deres
familiemedlemmer i forhold til EU-retten.
Dette kræver en vurdering af den individuelle situation for de berørte
personer og deres familiemedlemmer for at afgøre, om fortabelsen har
følger, som uforholdsmæssigt påvirker den normale udvikling af deres
familie- og arbejdsliv i forhold til EU-retten. Domstolen har tilføjet, at
sådanne følger ikke kan være hypotetiske eller eventuelle (præmis 44).
Ministeriet har i bemærkningerne til lovudkastet om den EU-retlige
proportionalitetsvurdering tilkendegivet, at der i den EU-retlige
proportionalitetsvurdering kan lægges vægt på forskellige momenter,
herunder om den berørte person på tidspunktet for den eventuelle
2
Lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2 og 2.3, samt de
specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 og 3.
2/8
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0018.png
fortabelse af dansk statsborgerskab havde tilknytning til andre EU-lande
end Danmark, eksempelvis i form af arbejde, studie eller
længerevarende ophold. Der kan desuden lægges vægt på, om
vedkommende havde familie eller andre relationer i andre EU-lande.
3
Efter instituttets opfattelse bygger disse bemærkninger på en snævrere
fortolkning end den, som EU-Domstolen har anlagt i bl.a. Tjebbes-
sagen, hvor der, jf. fremhævelserne ovenfor, i høj grad lægges vægt på
fremtidige følger og virkninger af en berørt persons eventuelle
fortabelse af unionsborgerskabet, og ikke alene på vedkommendes
tilknytningsforhold på det eventuelle fortabelsestidspunkt.
I Tjebbes-dommen har Domstolen givet følgende eksempler på
omstændigheder, som vil kunne være relevante at inddrage i en
proportionalitetsvurdering. Domstolen har for det første fremhævet
muligheden for, at den berørte person efter en fortabelse af sit
unionsborgerskab vil blive udsat for begrænsninger i sin ret til fri
bevægelighed m.v., herunder særlige vanskeligheder ved fortsat at
rejse til sin tidligere medlemsstat eller en anden medlemsstat for dér at
opretholde et reelt tilknytningsforhold til sin familie, udøve
erhvervsmæssig beskæftigelse eller tage de nødvendige skridt med
henblik herpå. Som andre relevante omstændigheder har Domstolen
dernæst fremhævet, at den pågældende ikke har haft mulighed for at
frasige sig sit statsborgerskab i en tredjestat, eller at vedkommende vil
kunne blive udsat for alvorlig risiko for en væsentlig forværring af sin
sikkerhed eller bevægelsesfrihed som bosat i et tredjeland uden ret til
konsulær beskyttelse i henhold til TEUF artikel 20, stk. 2, litra c)
(præmis 46).
At der ved den EU-retlige proportionalitetsvurdering også skal lægges
vægt på de fremtidige konsekvenser af en fortabelse af
unionsborgerskabet, bedømt på fortabelsestidspunktet, har desuden
støtte i en afgørelse fra det nederlandske statsråd vedrørende
gennemførelsen af Tjebbes-dommen i nederlandsk ret.
4
I afgørelsen
henviser statsrådet til, at der i den EU-retlige proportionalitetsvurdering
må indgå ’konsekvenser som var rimeligt forudsigelige på tidspunktet
for fortabelse af unionsborgerskabet’. Statsrådet eksemplificerer dette
ved at henvise til en af de berørte personer i Tjebbes-sagen.
3
Lovudkastets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.2.3.
sammenholdt med 2.3.2. og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2 og
nr. 3.
4
Afgørelse af 12. februar 2020
ECLI:NL:RVS:2020:423, Raad van State,
201504577/2/A3, 201507057/2/A3, 201508588/2/A3,
201601993/2/A3, 201604943/1/A3 en 201608752/1/A3
3/8
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0019.png
Vedkommende mistede sit unionsborgerskab, da hun var 17 år og 11
måneder, og statsrådet fandt under hensyn til hendes alder, at det var
rimeligt forudsigeligt, at hun ville studere, og muligvis, som hun havde
argumenteret for under sagen, i en EU-medlemsstat. Statsrådet fandt,
at dette måtte indgå som et moment i den EU-retlige
proportionalitetsvurdering.
Instituttet anbefaler derfor:
•
at Udlændinge- og Integrationsministeriet i forbindelse med
udarbejdelsen af lovforslaget uddyber
lovforslagsbemærkningerne om den EU-retlige
proportionalitetsvurdering, så det kommer til at fremgå klarere,
at denne har et mere fremadrettet sigte for så vidt angår
virkningerne af en fortabelse af unionsborgerskab end den
traditionelle nationale proportionalitetsvirkning, der foretages i
§ 8-situationer.
2. Ændring af gebyret, der betales ved indgivelse af ansøgning og
genansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation
Lovforslagets § 1, nr. 4-10 indebærer et forslag om ændring af reglerne
om gebyr, der betales ved indgivelse af ansøgning om dansk
statsborgerskab ved naturalisation (afsnit 2.1. nedenfor) og om gebyr,
der betales ved genansøgninger (afsnit 2.2. nedenfor).
2.1.
Forhøjelse af førstegangsgebyr for ansøgning om dansk
statsborgerskab ved naturalisation
2.1.1. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at førstegangsgebyret for at indgive en ansøgning om
dansk statsborgerskab hæves fra 4.000 kr. til 6.000 kr., jf. lovforslagets
§ 1, nr. 4 (forslag om ændring af § 12, stk. 1, 1. pkt. i indfødsretsloven).
Ifølge lovforslaget er formålet med ændringen, at gebyret i højere grad
afspejler de faktiske udgifter til at få behandlet en ansøgning om dansk
statsborgerskab.
5
Det foreslås dog, at ansøgere, der er fyldt 18 år, og som er født i
Danmark eller indrejst her i riget før det fyldte 8. år, og som inden det
fyldte 25. år indgiver en ansøgning om dansk statsborgerskab ved
naturalisation, fortsat skal betale et gebyr på 4.000 kr., jf. lovforslagets
5
Lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.4.
4/8
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0020.png
§ 1, nr. 5. Ifølge lovforslaget er formålet hermed ”at
tydeliggøre, at
unge, der er født eller opvokset her i landet, skal have en lempet adgang
til at opnå dansk statsborgerskab.”
6
2.1.2. Institut for Menneskerettigheders bemærkninger
Institut for Menneskerettigheder har bemærkninger til den del af
forslaget, der vedrører opkrævning af gebyr på 4.000 kr. ved ansøgning
om dansk statsborgerskab ved naturalisation for unge, der er født eller
opvokset i Danmark.
Det følger af artikel 6, stk. 4, i Europarådets konvention af 6. november
1997 om statsborgerret (Statsborgerretskonventionen), at unge, der er
født eller opvokset i Danmark, skal have en lempet adgang til at opnå
dansk statsborgerskab.
Det er imidlertid instituttets overordnede vurdering, at den danske
ordning om statsborgerskab ved naturalisation ikke giver en reel
lempelse for unge, der er vokset op i Danmark.
7
Unge udlændinge, der er opvokset i Danmark, skal ligesom andre
ansøgere igennem en langvarig ansøgningsproces for at kunne opnå
statsborgerskab. Det kan opleves ekskluderende og fremmedgørende,
8
fordi reglerne ikke tager højde for den særlige tilknytning, som de har
fået gennem deres opvækst i Danmark.
De unge kan i særlig grad have svært ved at leve op til det
beskæftigelseskrav, der blev indført i 2021. Dette krav indebærer, at
ansøgeren som udgangspunkt skal have været i ordinær
fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig virksomhed i mindst 3,5
år inden for de seneste 4 år. Kravet gør det vanskeligt for unge at opnå
statsborgerskab, hvis de er under uddannelse, og kan betyde, at de
unge må vælge mellem at tage en uddannelse eller søge
statsborgerskab.
6
Lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.6.
7
Der henvises til kapitlet ”Statsborgerskab og statsløshed” i Institut for
Menneskerettigheders årsberetning 2023 (findes her:
Statsborgerskab
og statsløshed | Institut for Menneskerettigheder)
og til instituttets
høringssvar vedr. lov om dansk indfødsret (ophævelse af
erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark m.v.) af 27.
oktober 2015.
8
Der henvises til Institut for Menneskerettigheders rapport fra 2021,
”Fremmed i eget land?” (findes her:
Fremmed i eget land? Adgang til
dansk statsborgerskab for børn og unge, der er født og/eller opvokset i
Danmark | Institut for Menneskerettigheder)
5/8
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0021.png
Instituttet er desuden uenig i, at fastholdelse af det nuværende gebyr
på 4.000 kr. for ansøgning om statsborgerskab for unge under 25 år,
som er født i Danmark eller indrejst her i riget før det fyldte 8. år,
indebærer en lempelse. Der er i realiteten blot tale om fastholdelse af
status quo for den pågældende gruppe.
Instituttet anbefaler derfor:
•
at der tages initiativ til en reel lempelse i adgangen til
statsborgerskab for unge, der er født i Danmark.
Indføring af gebyr for genansøgning om dansk
statsborgerskab ved naturalisation
2.2.
2.2.1. Lovforslagets indhold
Det foreslås at indføre et gebyr på 3.000 kr., når der genansøges om
dansk statsborgerskab ved naturalisation for anden gang og ved
samtlige genansøgninger herefter, jf. navnlig lovforslagets § 1, nr. 5
(forslag om indsættelse af nyt § 12, stk. 1, pkt. 4). På nuværende
tidspunkt opkræves ikke gebyr ved genansøgning.
Hvis en ansøger henvender sig til Folketingets Indfødsretsudvalg for at
få dispensation fra en eller flere betingelser, og
Indfødsretsudvalget beder Udlændinge- og
Integrationsministeriet om at forelægge den konkrete sag for
Indfødsretsudvalget med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der
bør meddeles dispensation, vil det betragtes som en genansøgning
modtaget direkte i Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Dispensationsansøgningen vil derfor medføre et krav om betaling af
gebyr på 3.000 kr.
Ifølge lovforslaget er formålet med forslaget at
”modvirke,
at ansøgere,
der modtager et afslag, ukritisk genansøger i tilfælde uden rimelig
udsigt til et andet resultat og dermed risikerer at øge den generelle
sagsbehandlingstid for sager om dansk statsborgerskab ved
naturalisation.”
9
2.2.2. Institut for Menneskerettigheders bemærkninger
Institut for Menneskerettigheder har bemærkninger til den del af
forslaget, der vedrører opkrævning af gebyr på 3.000 kr. for anden og
efterfølgende genansøgninger om dispensation til Indfødsretsudvalget.
9
Lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.5.2.
6/8
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0022.png
Det følger af artikel 18 i
FN’s konvention om rettigheder for personer
med handicap (Handicapkonventionen), at deltagerstaterne skal
anerkende retten for personer med handicap til statsborgerskab på lige
fod med andre, herunder ved at sikre, at personer med handicap har
ret til at erhverve og skifte statsborgerskab og ikke vilkårligt eller på
grund af handicap fratages deres statsborgerskab.
Højesteret har i dommen U 2017.2469 H udtalt, at det følger af
Danmarks folkeretlige forpligtelser, at forbuddet mod
forskelsbehandling på grund af handicap på indfødsretsområdet bl.a.
medfører, at der skal dispenseres fra de opstillede krav, hvis ansøgeren
har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk
funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til eller har
rimelig udsigt til at kunne opfylde kravene.
Mennesker, som har en længerevarende funktionsnedsættelse, kan
således have krav på dispensation fra et eller flere af kravene til
statsborgerskab, som de ikke kan opfylde på grund af deres handicap.
Tal fra 2023 viser, at kun omkring seks procent af de ansøgere med
langvarig funktionsnedsættelse, hvis sag blev forelagt Folketingets
Indfødsretsudvalg, fik dispensation.
10
Samtidig får ansøgeren ikke nogen begrundelse, når Folketingets
Indfødsretsudvalg giver afslag på dispensation, og Indfødsretsudvalget
offentliggør heller ikke sin praksis.
Det kan gøre det svært i forbindelse med en genansøgning at forudsige,
hvad der skal til i form af eksempelvis nye oplysninger eller
dokumentation for at forsøge at ændre udfaldet af ansøgningen, og
hvad mulighederne for at få dispensation er. Derfor risikerer mennesker
med handicap, som søger dispensation, at skulle indgive flere
ansøgninger end andre ansøgere for at opnå statsborgerskab.
10
Jf. Orientering om antallet af dispensationssager behandlet i 2023
(ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation) af 26.
februar 2024 fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til
Indfødsretsudvalget (findes her:
IFU Almdel Bilag 107 Orientering til IFU
vedr dispensationssager i 2023pdf).
7/8
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0023.png
Samtidig har mennesker med større psykiske og/eller fysiske handicaps
generelt en væsentligt lavere indkomst og ringere økonomisk situation
sammenlignet med andre.
11
Gebyrforhøjelsen kan derfor ramme disse grupper særligt hårdt, både
på grund af deres økonomiske situation, og fordi de kan være nødsaget
til at indgive flere ansøgninger som følge af den manglende transparens
i Indfødsretsudvalgets konkrete beslutninger og generelle praksis.
Det er på denne baggrund instituttets vurdering, at gebyrkravet i
konkrete tilfælde kan udgøre en hindring for, at mennesker med
handicap kan opnå statsborgerskab. Instituttet anbefaler derfor, at
Udlændinge- og Integrationsministeriet i forbindelse med udarbejdelse
af lovforslaget vurderer, om det foreslåede gebyrkrav vil ramme
mennesker med handicap særligt hårdt, og at lovforslaget tilpasses
derefter, eksempelvis ved at indføre en mulighed for at dispensere fra
gebyrkravet.
Til sammenligning kan nævnes, at der på udlændingeområdet i sager
om opholdstilladelse er mulighed for at dispensere fra gebyrkravene,
når Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige
det (udlændingelovens § 9 h, stk. 1).
Instituttet anbefaler derfor:
•
At Udlændinge- og Integrationsministeriet i forbindelse med
udarbejdelse af lovforslaget vurderer, om det foreslåede
gebyrkrav vil ramme mennesker med handicap særligt hårdt, og
at lovforslaget tilpasses derefter, eksempelvis ved at indføre en
mulighed for dispensation fra gebyrkravet.
Med venlig hilsen
Maja Kofoed Bak-Hansen
CHEFKONSULENT
11
Anna Amilon m.fl.,
Mennesker med handicap: Hverdagsliv og
levevilkår 2020,
VIVE
–
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for
Velfærd, 2021, side 76-78.
8/8
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0024.png
Til:
Cc:
Fra:
Titel:
Sendt:
Indfødsret ([email protected]), Annika Brøchner Falkvard ([email protected])
Stefanie Lydert Terkildsen ([email protected])
Clara Worsaae Møller ([email protected])
Bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret
10-12-2024 13:38
Til Indfødsretskontoret
Kære jer
Hermed videresendes Rigsadvokatens bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret
(Ændring af erklæringsadgangen for nordiske statsborgere, ændring af reglerne vedrørende fortabelse af dansk
statsborgerskab og ændring af gebyret, der betales ved indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved
naturalisation).
Rigsadvokaten har med hensyn til forslaget om ændring af indfødsretslovens § 3, stk. 2, nr. 4, hvori der efter
»ligestilles med frihedsstraf« lægges op til at indsætte: »eller i løbet af denne tid har afsonet en frihedsstraf eller
foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf«, bemærker Rigsadvokaten, at der i lovforslaget ikke umiddelbart
ses at være taget stilling til, hvem der skal levere oplysninger om afsoning af frihedsstraf eller foranstaltninger, der
kan ligestilles hermed, til Udlændinge-og Integrationsministeriet.
Rigsadvokaten lægger dog til grund, at oplysninger om afsoning eller fuldbyrdelse af foranstaltninger, der kan
ligestilles med frihedsstraf, vil blive indhentet enten via Kriminalforsorgen eller de respektive retspsykiatriske
afdelinger under regionerne, som står for fuldbyrdelsen af foranstaltningsdomme.
Såfremt det vurderes, at den foreslåede ændring vil give anledning til en ændring i anklagemyndighedens
opgavevaretagelse, skal Rigsadvokaten anmode om at få mulighed for at kunne afgive bemærkninger hertil,
herunder både af faglig og økonomisk karakter.
Det bemærkes endelig, at de øvrige ændringer i lovforslaget ikke giver anledning til bemærkninger fra
Rigsadvokaten.
Jeg skal beklage fristoverskridelsen.
Med venlig hilsen
Clara Worsaae Møller
Fuldmægtig
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf. direkte: +45 21 34 63 75
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0025.png
1
SOS Racisme, Danmark
Nørre Allé 7
2200 København N.
[email protected]
www.sosracisme.dk
2. december 2024
Høringssvar på: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret,
j.nr. 2024 - 14545
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet,
att. [email protected] og [email protected]
SOS Racisme, Danmark takker for at have fået sendt lovudkastet i høring! SOS Racisme vil kun gå
ind i få detaljer af forslaget; det hele bør forkastes efter vores mening. Vi finder det forkert og en
overtrædelse af Statsløsekonventionen og Flygtningekonventionen, at Danmark skal indkræve
gebyrer for ansøgninger om dansk indfødsret for flygtninge og statsløse, også selv, hvis
bestemmelserne om at det skal være gratis at søge modtagerlandets statsborgerskab, ikke er
bindende! Det er heller ikke rimeligt at pålægge unge, der er født og opvokset i Danmark, et gebyr
for ansøgning om indfødsret. Vi går i øvrigt ind for, at udlændinge, der er født og opvokset i
Danmark, skal kunne få dansk statsborgerskab ved erklæring, når de er 18 år.
SOS Racisme er imod enhver skærpelse af i forvejen stramme lovregler for at få dansk indfødsret.
Vi nærmer os tilstande som i USA før borgerrettighedsbevægelsen: ikke alene med hårdere
indfødsretsprøve og hårde danskkrav, men også med stigende krav til arbejde og ophold for at få
permanent ophold og dansk indfødsret. Og med livsvarig udelukkelse herfor for selv små
lovovertrædelser langt tilbage i tiden.
Mens kun 2% af den voksne befolkning i 1980 ikke havde dansk statsborgerskab og derfor ikke
kunne stemme eller opstille til folketingsvalg, er andelen nu vokset til 11% af alle voksne over 18
år. Det drejede sig
–
pr. 1. januar 2024
–
om: cirka 512.000, som er indvandret til Danmark,
18.000, som er født og opvokset i Danmark og 5.000 af dansk oprindelse
– se under ”Valgret” i
Minileksikon 2024
1.
At så stor en gruppe udelukkes fra at deltage i folketingsvalgene og fra at have indirekte
indflydelse på lovgivningsprocessen og på opkrævning og fordeling af skatterne - svækker
demokratiet. Borgernes tillid til folketingspolitikerne og Danmark, svækkes, se den faldende
stemmeprocent for borgere af mange nationaliteter fra 2019-2022
i ”Med rødder
i udlandet
2
”.
Især når der gennemføres mange symbolpolitiske love imod indvandring, imod islam, og når det
gøres så svært og dyrt bare at få opholdstilladelse og at få dansk indfødsret.
1
2
Minileksikon 2024 - Fakta om flygtninge, etniske minoriteter og diskrimination. SOS Racisme, 2024.
https://www.cphfacilitation.dk/nyheder/ny-undervisningsbog-om-mangfoldighed/
Hjarn v. Borberg m.fl. - 2024.
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2
Lov på lov begrænser mange områder, hvor politikere og myndigheder blander sig i skøre detaljer:
- om en borgmester med leukæmi må fritages fra at give hånd (ubehandsket) ved en
grundlovsceremoni for ikke at risikere at blive smittet!
- om at man kun må gå til grundlovsceremoni i bopælskommunen!
- om kønsopdelt svømning må finde sted i en svømmehal! - om der skal serveres svinekød i
daginstitutioner mindst en gang om ugen!
Nogle folketingspartier kæmper om stemmerne fra folk, der er skeptiske over for udlændinge og
over for muslimer - i stedet for at arbejde for de ting, der betyder noget i dagligdagen i Danmark:
Demokrati, nærvær, familie, arbejde, fritid, uddannelse, sundhed, bolig, transport, lykke, frihed,
lighed, fællesskab, etik, klima, natur og miljø!
Folketingsmedlemmerne fra de partier bruger deres indflydelse på at gøre tilværelsen i Danmark
så ringe som mulig for folk af udenlandsk oprindelse, på at hindre dem i at få valgret - og på at få
dem til at rejse ud af Danmark! Men det er hverken i Danmarks eller befolkningens interesse at
udelukke, forarme eller udvise udenlandske borgere, eller gøde fremmedhadet på denne måde!
Ligesom udlændingeretten er indfødsretslovgivningen blevet strammet i én uendelighed af
folketingsflertallet, for at udelukke personer, der er indvandret fra andre lande - udover Norden,
EØS, EU. Disse lande tillader nemlig ikke, at deres borgere diskrimineres.
Folketingsflertallet vil også udelukke unge med udenlandsk baggrund, og som er fyldt 18 år, fra
demokratiet så længe som muligt. Selv om de er født, opvokset, taler flydende dansk og har gået i
skole i Danmark, er tingene nyligt strammet: ikke blot ved, at de ikke mere kan få dansk indfødsret
ved erklæring, men også at de skal arbejde i 3 1/2 ud af de seneste 4 år før de kan søge dansk
indfødsret. Mange vil være midt i eller i slutningen af
20’erne,
før de kan stemme til Folketinget
–
eller de må fravælge videreuddannelse efter skolen for at opfylde arbejdskravet. Disse unge kan
godt se, hvilke partier der vil dem, og hvilke, der står for en diskriminerende lovgivning.
Derfor ønsker nogle partier at indfødsretten og dermed valgretten for børn født i Danmark som
udlændinge udsættes længst muligt; men det er i alt fald udemokratisk!
Der er sat et kæmpe bureaukrati til at kontrollere, om politikernes
”skøre”
krav opfyldes til
mindste detalje, om kravene om straffrihed, og om deltagerne i Grundlovsceremonier har givet
hånd - helst til både mænd og kvinder - og har udvist respekt! Fra politisk side er det respektløst,
da Grundloven garanterer religionsfrihed! Bureaukratiet koster flere penge til voksende kontrol,
og lovforslaget medfører gebyrstigninger for ansøgerne.
Sindelagskontrol ved Folketingets Indfødsretsudvalg er åbenbart den sidste nye
frasorteringsmekanisme, som indfødsretsudvalget vil bruge til at frasortere ansøgere på; men det
er udemokratisk at nægte borgere at deltage i demokratiet, fordi man er uenig med dem.
Spørger partierne aldrig sig selv, om Danmark kan blive ved med at anses som et demokrati, når
folketingsmedlemmer bare kan sortere potentielle vælgere fra, som de ikke er enige med?
For SOS Racisme, Danmark,
Anne Nielsen, Talsperson
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0027.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
12. november 2024
J.nr.: 24/28319-2
Sagsbehandler: Lars B Olesen
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 11. november 2024 (sagsnr. 2024-14545)
anmodet om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
dansk indfødsret (Ændring af erklæringsadgangen for nordiske statsborgere, ændring af reglerne
vedrørende fortabelse af dansk statsborgerskab og ændring af gebyret, der betales ved indgivelse af
ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Jens Røn
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0028.png
Østre Landsret
Præsidenten
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Sendt til: [email protected] og [email protected]
14. november 2024
J.nr.: 24/28632-2
Sagsbehandler: Dorte Hansen
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 11. november 2024 (sagsnr. 2024-14545)
anmodet om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret
(Ændring af erklæringsadgangen for nordiske statsborgere, ændring af reglerne vedrørende fortabelse
af dansk statsborgerskab og ændring af gebyret, der betales ved indgivelse af ansøgning om dansk
statsborgerskab ved naturalisation).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
arsten
Østre Landsrets Plads 1, 2150 Nordhavn • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0029.png
Fair Statsborgerskab!
https://fair-statsborgerskab.dk/
[email protected]
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
[email protected]
/
[email protected]
December 2024
Uopfordret høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om dansk
indfødsret (Ændring af erklæringsadgangen for nordiske statsborgere, ændring af
reglerne vedrørende fortabelse af dansk statsborgerskab og ændring af gebyret, der
betales ved indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation).
Vi ønsker at fremhæve væsentlige udfordringer og uhensigtsmæssigheder i forslaget,
særligt vedrørende gebyret, sagsbehandlingspraksis og Danmarks internationale
forpligtelser.
ad 2.4. Forhøjelse af gebyret, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk
statsborgerskab ved naturalisation
Ministeriet vurderer “at den foreslåede forhøjelse af gebyret ikke fører til, at udlændinge i
praksis afskæres fra at ansøge om dansk statsborgerskab". Vi savner en redegørelse, hvilke
faktuelle oplysninger der ligger til grund for denne vurdering.
Vi hører i vores daglige rådgivning ofte, at gebyret udgør en betydelig barriere, især for de
unge mennesker, som er født og opvokset i Danmark. Særligt taget de samlede
omkostninger for en ansøgning om dansk statsborgerskab i betragtning: gebyret for
permanent opholdstilladelse, gebyret for indfødsretsprøven, for nogle ansøgere yderligere et
gebyr for en sprogprøve, og til sidst gebyret for selve ansøgningen. Forhøjelsen kan derfor
udgøre en uforholdsmæssig stor økonomisk byrde, især for unge mennesker og økonomisk
udsatte grupper. Se også vores særskilte bemærkninger under punkt 2.6 om unge
ansøgere.
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0030.png
ad 2.5. Gebyr ved gentagne ansøgninger om dansk statsborgerskab ved
naturalisation
Ifølge nuværende praksis stopper sagsbehandlingen, så snart der findes én grund til at give
afslag. Ansøgerne modtager derfor ikke et samlet overblik over, hvilke betingelser de ikke
opfylder. I et standard afslagsbrev står følgende:
“Udlændinge- og Integrationsministeriet har
ikke undersøgt, om du på nuværende tidspunkt opfylder de øvrige betingelser for at opnå
dansk statsborgerskab.”
Et eksempel for problemstillingen med nuværende sagsbehandlingspraksis:
En ansøger, der mangler at opfylde tre betingelser for at kunne opnå statsborgerskab, får
afslag baseret på én af disse. Ved første gratis genansøgning afslås sagen på grund af en
anden betingelse. Ved anden genansøgning betaler ansøgeren 3.000 kr. og får afslag på
grund af en tredje betingelse. Samlet set har ansøgeren betalt 9.000 kr., før vedkommende
får et samlet overblik. Hvis ansøgeren herefter opfylder kravene, vil en yderligere ansøgning
bringe de samlede gebyrer op på 12.000 kr.
Vi foreslår, at gebyr for genansøgninger først opkræves, når ministeriet har givet en
fyldestgørende redegørelse for ansøgerens status i forhold til samtlige betingelser.
Ministeriet nævner under punkt 2.5.2 følgende: “Der kan være tilfælde, hvor der i forbindelse
med en genansøgning, der er omfattet af gebyr, er tale om, at ministeriet i stedet skal
genoptage en tidligere afgjort sag. Der kan eksempelvis være tale om, at der fremkommer
nye retlige forhold, dvs. en væsentlig ændring af retsgrundlaget med tilbagevirkende kraft,
eller at der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl i forhold til Udlændinge- og
Integrationsministeriets oprindelige afgørelse. I en sådan situation, vil Udlændinge- og
Integrationsministeriet tilbagebetale genansøgnings- gebyret, idet genansøgningen i stedet
betragtes som en genoptagelse, der ikke er gebyrpålagt.”
Her bemærker vi, at der i tidligere sager ikke nødvendigvis bliver indrømmet, at der
foreligger væsentlige sagsbehandlingsfejl, men at ministeriet blot har sendt en ny afgørelse.
Vi foreslår, at det præciseres i lovforslagets forarbejde og i bemærkningerne, hvordan
ansøgere informeres om afgørelsen af en gebyrfri genoptagelse, og hvem der træffer
beslutningen herom.
.
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0031.png
ad 2.6. Gebyr for unge født eller opvokset i Danmark
Ministeriet henviser til Danmarks forpligtelser under Europarådets konvention om
statsborgerskab (EKS) artikel 6, stk. 4, litra e og f, men implementeringen er utilstrækkelig.
Ministeriet mener, at “Dette er allerede afspejlet i den nugældende cirkulæreskrivelse nr.
9461 af 17. juni 2021, der udmønter indfødsretsaftalen fra 2021, hvor der er et lempet
opholdskrav for visse unge.”
Cirkulæreskrivelsens § 10 om opholdskrav for unge under 15 år er ikke tilstrækkelig til at
opfylde konventionens krav, da den ikke kan betragtes isoleret. Eksempelvis vil kravet om at
have haft permanent ophold i 1 til 2 år, samt kravet om beskæftigelse, hvor dem, der
indrejste som børn under 8 år, ville komme i betragtning til den særlige dispensationsordning
for unge under 22 år, alligevel gælde for disse ansøgere.
At skulle “betale et lavere gebyr end det almindelige gebyr “, er ikke en reel lempelse, da
gebyret for de unge bare bliver bibeholdt på nuværende niveau.
Endvidere beskrives i punkt 2.6.2 følgende: “Det foreslås, at persongruppen afgrænses til
personer, der er fyldt 18 år, og som er født i Danmark eller indrejst før det fyldte 8. år, og
som har ansøgt om dansk statsborgerskab, før de fylder 25 år.”
Vi mener, at denne afgrænsning er tvivlsom i henhold til konventionens artikel 6 stk 4 litra F.
EKS forudsætter, at der skal ske lempelser, der tilgodeser hele persongruppen af unge
opvokset i Danmark, jf. den forklarende rapport til EKS artikel 6, stk. 4,169 som beskrevet i
afsnit 5.4.1. Forpligtelsen efter EKS artikel 6, stk. 4, er således ikke opfyldt, før der sker en
lettelse af adgangen til statsborgerskab for alle personer, der er født og/eller opvokset i
Danmark.
Vi anbefaler, at gebyrer for unge ansøgere nedsættes markant. Endvidere bør kravene for
unge født og opvokset i Danmark lempes, så de reelt opfylder Danmarks internationale
forpligtelser.
ad 2.7. Årlig regulering med satsreguleringsprocenten af gebyrer på
indfødsretsområdet
Vi kan følge logikken i en årlig regulering af gebyrerne, for at skabe “ensartethed på
udlændingeområdet, men vi
anbefaler et loft over gebyrstigninger, så årlige reguleringer med
satsreguleringsprocenten ikke resulterer i en uforholdsmæssig økonomisk byrde for
ansøgere.
Derudover ønsker vi at gøre opmærksom på, at der med henblik på cirkulæreskrivelsen om
naturalisation aldrig har fundet en regulering af minimumsgrænsen for bødetakster sted,
som fulgte den markante bødetakststigning på 20% i 2022. Dette gælder både for beløbene i
retningslinjer om karensperioder i Cirkulærets bilag 2 og for bødebeløbenes størrelse i
Cirkulærets §19.
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0032.png
Hvis man ønsker en regulering af gebyrer med satsreguleringsprocenten, anbefaler vi
ligeledes en regulering af bødernes beløb, der har indflydelse for en evt. karenstid og en
mulighed for forelæggelse af en sag for indfødsretsudvalget med henblik på en evt.
dispensation.
Generelle bemærkninger
Lovforslaget samler fire meget forskellige emner, hvilket vil gøre det vanskeligt at tage stilling
til forslaget som helhed.
Vi foreslår, at de enkelte dele behandles separat, så der kan
stemmes om dem hver for sig.
Behov for en overordnet reform
Vi opfordrer til en helhedsorienteret reform af indfødsretsområdet. Fair Statsborgerskab
støtter den tidligere anbefaling fra Institut for Menneskerettigheder om at nedsætte en
indfødsretskommission. Dette vil sikre en samlet gennemgang af lovgivningen og en mere
retfærdig og transparent proces.
Indfødsretsaftaler bliver indgået bag lukkede døre, ene og alene drevet af politiske motiver,
og uden at inddrage eksperter eller forskningsbaserede fakta. Yderligere forhandlinger om
aftalen er i gang, så der kan forventes flere ændringer af indfødsretsloven i løbet af det
kommende år. Eller der vil kunne komme betydelige ændringer af kravene, som udformes i
en ny cirkulæreskrivelse om naturalisation. I denne proces vil der ikke være offentlige
høringer.
I 2021 så vi, at cirkulæreskrivelsen af 6. maj 2021 efter massiv kritik efter offentliggørelsen
blev ændret igen efter kun lidt over en måned, hvilket resulterede i cirkulæreskrivelsen af 17.
juni 2021. Dette medførte betydelige ændringer, særligt for unge mennesker født og
opvokset i Danmark.
Vi mener, at det er dybt kritisabelt, at disse ændringer ikke kommer i høring. Derfor burde
reglerne i størst mulig omfang skrives ind i den generelle lov om dansk indfødsret, der kan
imødekomme GL44 med en generel lovgivning, men samtidigt sikre en ordentlig
lovgivningsprocess. Og vi håber, at de ansvarlige politikere og embedsmænd på
Slotsholmen er lydhøre og åbne overfor de indkomne høringssvar.
Med venlig hilsen
på vegne af en enig, samlet bestyrelse
Arif Salam
Formand for Bestyrelsen
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integra1onsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
København den 4. december 2024
Uopfordret høringssvar 2l udkast 2l forslag 2l lov om ændring af lov om dansk indfødsret
(Ændring af erklæringsadgangen for nordiske statsborgere, ændring af reglerne
vedrørende fortabelse af dansk statsborgerskab og ændring af gebyret, der betales ved
indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisa2on)
1. Ændring af erklæringsadgangen for nordiske statsborgere
Det følger af udkastet, at det er beskrevet i forarbejderne 1l indfødsretslovens § 3, stk. 2, jf.
Folke1ngs1dende 1998-99, 1llæg A, side 1800, at de former for straf og andre sank1oner,
der kan være 1l hinder for anvendelsen af erklæringsadgangen i medfør af nr. 4, er ube1nget
frihedsstraf eller foranstaltninger eLer straffelovens §§ 68, 69 eller 70.
Det følger imidler1d af ar1kel 5, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 2 af 15. januar 2013 af
nordisk aLale af 13. september 2010 om statsborgerskab, at frihedsstraf eller anden
foranstaltning, som eLer deQe aLalelands lovgivning er liges1llet med frihedsstraf, kan være
1l hinder for erhvervelsen i 7 år fra doms1dspunktet. Endvidere følger det af ar1kel 5, at
hver aLalepart kan gennemføre bestemmelser, hvoreLer den erklærende ikke på
1dspunktet for afgivelse af erklæringen afsoner, eller i løbet af de sidste 7 år, har afsonet
frihedsstraf.
Det kan således lægges 1l grund, at det ikke er udelukket eLer ar1kel 5 i den nordiske aLale,
at be1nget frihedsstraf kan medføre udelukkelse fra erklæringsadgangen i 7 år fra
doms1dspunktet, og at be1nget frihedsstraf som minimum udgør en foranstaltning, der er
liges1llet med frihedsstraf, som i overensstemmelse med ar1kel 5 kan medføre udelukkelse
fra afgivelse af erklæring i 7 år fra 1dspunktet for endelig dom.
Det bør i lovforslaget præciseres, at be1nget frihedsstraf medfører udelukkelse fra afgivelse
af erklæring i 7 år fra 1dspunktet for endelig dom, og at det i 1lfælde af vilkårsovertrædelse
eller andre forhold, der medfører at en be1nget frihedsstraf skal afsones, er 1dspunktet for
afsoning, der er gældende.
Det følger videre af udkastet at frihedsstraf eller foranstaltning, der kan liges1lles hermed, er
udstået, når personen løslades eller udskrives, og at det ved løsladelse eller udskrivning
forstås første løsladelse eller udskrivning, herunder prøveløsladelse og prøveudskrivning,
samt benådning fra den straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter,
den pågældende var idømt.
Prøveløsladte har imidler1d ikke færdigafsonet deres straf og bliver i forbindelse med
prøveløsladelsen underlagt vilkår (særvilkår), der er fastsat eLer straffelovens § 39, stk. 2-4,
1
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
2975528_0034.png
§ 40 a, stk. 2-4, eller § 41, stk. 5-7, herunder bl.a. vilkår om 1lsyn, der indebærer, at den
prøveløsladte skal holde sig i kontakt med kriminalforsorgen eLer dennes nærmere
bestemmelse, herunder møde hos kriminalforsorgen og modtage dennes besøg. I medfør af
straffelovens § 40 a, stk. 3 eller 4, kan der for prøveløsladelse fastsæQes vilkår om udførelse
af ulønnet samfundstjeneste. Den prøveløsladte skal endvidere overholde særvilkår og give
kriminalforsorgen sådanne oplysninger, som gennemførelsen af særvilkåret nødvendiggør.
Kriminalforsorgen skal snarest træffe afgørelse om eventuel reak1on som følge af
vilkårsovertrædelsen, jf. straffelovens § 40, stk. 2 og 3, og § 42, stk. 2.
Det er således ubestridt, at prøveløsladelse og prøveudskrivning indebærer vilkår og
kontrolforpligtelser, der er 1lstrækkeligt indgribende 1l, at de må sides1lles med afsoning af
frihedsstraf eller lignende foranstaltning, hvorfor lovforslaget bør udfærdiges således, at det
ved løsladelse eller udskrivning forstås endelig afsoning eller udløb af en foranstaltning, der
giver mulighed for frihedsberøvelse ved vilkårsovertrædelse.
2. Ændring af gebyrer, der betales ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved
naturalisa;on
Gebyrets størrelse
Det følger af udkastet, at lovforslaget har 1l formål at udmønte aLale af 4. juni 2024 mellem
regeringen (Socialdemokra1et, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance om at justere
gebyret for udlændinge, der ønsker at opnå dansk indfødsret, fordi aLaleparterne ønsker, at
gebyret i højere grad afspejler de fak1ske udgiLer 1l at få behandlet en ansøgning om dansk
indfødsret, og at det derfor foreslås, at førstegangsgebyret for at indgive en ansøgning om
dansk indfødsret hæves fra 4.000 kr. 1l 6.000 kr.
I marts 2023 blev det imidler1d es1meret af Udlændinge- og Integra1onsministeriet, at det
nuværende gebyr på 4.000 kroner dækker omkring halvdelen af de fak1ske omkostninger 1l
sagsbehandling på området.
1
Såfremt gebyret skal afspejle de fak1ske udgiLer, bør
førstegangsgebyret reQeligt fastsæQes 1l 8.000 kr.
Gebyr for unge født eller opvokset i Danmark
I den nugældende cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021, der udmønter
indfødsretsaLalen fra 2021, findes der en særlig forelæggelsesordning for unge under 22 år,
som er indrejst i Danmark før det fyldte 8. år. Det foreslås imidler1d i udkastet, at
persongruppen af unge, der foreslås at betale nedsat gebyr, skal afgrænses 1l personer, der
er fyldt 18 år, og som er født i Danmark eller indrejst før det fyldte 8. år, og som har ansøgt
om dansk indfødsret, før de fylder 25 år. Det virker uhensigtsmæssigt, at operere med
forskellige ungdomsbegreber inden for samme område. Derfor bør det overvejes, at etablere
samme ungdomsbegreb i lovforslaget som i cirkulæreskrivelse om naturalisa1on, således at
persongruppen også i lovforslaget afgrænses 1l personer, som er født i Danmark eller
indrejst før det fyldte 8. år, og som har ansøgt om dansk indfødsret, før de fylder 22 år.
1
IFU alm. del - svar på spm. 44 (2022-23 (2. samling)).
2
 L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren
Gebyrfri genansøgning
Det følger af besvarelsen af spørgsmål nr. 6 i IFU alm. del 2022-23 (2. samling), at 228 ud af
512 afslag i de første 3 kvartaler af 2022 skyldtes henholdsvis indfødsretsprøven (114) og
vandelskravet (114). Knap halvdelen af alle afslag skyldtes således for ansøgerne helt
forudsigelige forhold om enten ikke at have bestået indfødsretsprøven eller at have begået
et stra\art forhold 1lstrækkeligt alvorligt 1l, at det medførte udelukkelse eller karens1d.
Det bør – af hensyn 1l sagsbehandlingen i Indfødsretskontoret og hensynet 1l
sagsbehandlings1den for ansøgere i god tro – nærmere overvejes, om en skødesløs ansøgers
helt forudsigelige årsag 1l afslag som manglende indfødsretsprøve og opfyldelse af
vandelskravet, bør kunne medføre en gebyrfri genansøgning. Konkret bør lovforslaget
formuleres således, at afslag pga. indfødsretsprøve og vandelskrav specifikt ikke kan medføre
en gebyrfri genansøgning, da et sådan afslag er forudsigeligt for ansøgeren.
Manglende sle@eregler og passivitetsklausul
Det er uhensigtsmæssigt at der findes ”hvilende ansøgninger” i ministeriet, som ikke har
været behandlet i flere år fordi ansøgeren har forholdt sig passiv eLer afslag. Det er
uforeneligt med databeskyQelsesretlige principper, at disse sager opbevares ”sovende” i
ministeriet uden ak1vitet og uden en 1dsramme for opbevaringen. Det bør overvejes,
hvornår en ansøgning er så latent, at formålet med opbevaringen ikke længere er bere`get.
En ansøgning bør sleQes eLer 3 års passivitet eLer almindelige forældelsesprincipper,
hvoreLer der ikke kan genansøges i samme ansøgning, men hvor der eventuelt må hens1lles
1l indgivelse af en ny ansøgning, herunder ved at erlægge nyt førstegangsgebyr.
Opsummering af seks forslag 1l lovforslaget
•
Be1nget frihedsstraf bør medføre udelukkelse fra afgivelse af erklæring for nordiske
statsborgere i 7 år fra 1dspunktet for endelig dom, og i 1lfælde af
vilkårsovertrædelse eller andre forhold, der medfører at en be1nget frihedsstraf skal
afsones, bør det være 1dspunktet for endelig afsoning, der gælder.
Ved løsladelse eller udskrivning må forstås endelig afsoning eller udløb af en
foranstaltning, der giver mulighed for frihedsberøvelse ved vilkårsovertrædelse, og
ikke prøveløsladelse, udskrivning eller ambulant dom med mulighed for indlæggelse.
Førstegangsgebyret for at indgive ansøgning om naturalisa1on bør være 8.000 kr.
Persongruppen af unge bør afgrænses 1l personer, som er født i Danmark eller
indrejst før det fyldte 8. år, og som har ansøgt om indfødsret, før de fylder 22 år.
Genansøgning eLer afslag pga. indfødsretsprøve eller vandel bør ikke være gebyrfri.
En erklæring eller ansøgning bør sleQes eLer 3 års passivitet fra afslag.
Med venlig hilsen
Peter Jensen
3
•
•
•
•
•