L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2024-25
L 136 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af

erklæringsadgangen for nordiske statsborgere, ændring af reglerne vedrørende

fortabelse af dansk statsborgerskab og ændring af gebyret, der betales ved

indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation)

5. februar 2025

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Værdier og Medborgerskab

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

1. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har i perioden fra den 11. november 2024 til den 9. december 2024

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty International, Børnerådet, Børne- og

Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,

Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforeningen, Danmarks Rejsebureau For-

ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Datatilsynet, DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,

Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettighe-

der, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Dokumen-

tations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination Domstolsstyrelsen, Folke-

højskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færø-

ernes Landsstyre, HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik Odense Universitets-

hospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kvindernes

Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforeningen Adop-

tion & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvin-

dekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut (Grønlands lands-

styre), Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-

Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet,

Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors,

Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige byretter, SOS Racisme, Work-live-stay sou-

thern denmark, UNHCR, Ældresagen, Ægteskab uden grænser og Aarhus Erhverv/

International Community.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Side

1/6

Sagsbehandler

Benedikte Emilie Stagetorn

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61983482

[email protected]

2024 - 14545

3084049

L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Børne- og Kulturchefforeningen, Danes World-

wide, Dansk Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den

Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Færøernes Landsstyre, Naalak-

kersuisut (Grønlands landsstyre), Institut for Menneskerettigheder, Rigsadvokaten,

SOS Racisme, Præsidenten for Vestre Landsret og Præsidenten for Østre Landsret.

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovudkastet

eller har ikke ønsket at udtale sig herom:

Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Den

Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder,

Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), Præsidenten for

Vestre Landsret og Præsidenten for Østre Landsret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har derudover modtaget høringssvar fra

følgende: Peter Jensen og Fair Statsborgerskab!.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter af indholdsmæssig karakter i de

modtagne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den struktur, der er i lovforslagets

bemærkninger. Under hvert emneområde angives de enkelte myndigheders eller

organisationers hovedsynspunkter samt Udlændinge- og Integrationsministeriets

kommentarer hertil. Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til hø-

ringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger af teknisk og generel politisk karakter samt bemærkninger, der ikke

vedrører lovudkastet, indgår ikke i høringsoversigten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af

samtlige synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Ind-

fødsretsudvalg.

2. Høringssvarene

2.1. Ændringerne af reglerne om fortabelse dansk statsborgerskab

Danes Worldwide

foreslår, at der ved indsættelsen af § 5 B i indfødsretsloven bør

tages højde for de mange personer, som enten har søgt om generhvervelse og fået

afslag, eller har afstået fra at søge, fordi de ikke selv mente at opfylde betingel-

serne. Det anføres desuden, at de færreste af disse personer selv vil opsøge og være

opmærksomme på lovændringer i forhold til muligheden for generhvervelse af

dansk statsborgerskab efter den nye § 5B. Danes Worldwide foreslår på den bag-

grund også, at fristen for indgivelse af en ansøgning om generhvervelse af dansk

statsborgerskab efter overgangsordningen jf. indfødsretslovens § 5 A, som aktuelt

er den 30. juni 2026, ophæves helt, således, at det altid være muligt at søge om

generhvervelse af dansk statsborgerskab.

For så vidt angår ændringerne af indfødsretslovens § 8, bemærker Danes World-

wide, at relevante tilknytningsmomenter fra efter en ansøgers fyldte 22. år skal

Side

2/6

L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

kunne indgå i vurderingen ved ansøgning af bevis om bevarelse af dansk statsbor-

gerskab.

Derudover foreslår Danes Worldwide, at indfødsretslovens § 8 ændres, sådan at

der indføres en automatik i opfyldelsen af tilknytningen til Danmark med et lovbe-

stemt krav om bopæl i mindst 3 måneder, således at det tydeligt fremgår, at en

ansøger med registreret bopæl i Danmark vil have bevaret sit danske statsborger-

skab.

Advokatrådet

bemærker, at det er Advokatrådets opfattelse, at der kan være visse

tilfælde, hvor en vurdering af bevarelse af dansk statsborgerskab vil kunne kræve

inddragelse af omstændigheder, der er opstået efter ansøgerens fyldte 22. år, hvil-

ket der ikke lægges op til i lovforslaget. Advokatrådet henviser i den forbindelse til

Generaladvokat M. Szpunars forslag til afgørelse af 26. januar 2023 i sag C-689/21.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker bl.a., at det er Instituttets opfattelse

at lovforslaget bygger på en mere snæver fortolkning end den, som EU-Domstolen

bl.a. har anlagt i dom af 12. marts 2019 i sag C-221/17, Tjebbes m.fl. (Tjebbes-dom-

men), hvorefter der ved vurdering af den berørte persons eventuelle fortabelse af

unionsborgerskab kan lægges vægt på fremtidige følger og virkninger heraf, og ikke

alene på vedkommendes tilknytningsforhold på det eventuelle fortabelsestids-

punkt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker overordnet, at ministeriet ikke

har fundet anledning til justeringer af lovforslaget på baggrund af ovennævnte hø-

ringssvar.

Det bemærkes for så vidt angår bemærkningerne fra Advokatrådet og Institut for

Menneskerettigheder, at EU-Domstolen i sin dom i sagen C-698/21 understreger, at

det er inden for rammerne af EU-retten, at det alene er forholdene ved det fyldte

22. år, der kan indgå i en vurdering af, hvorvidt en person har bevaret statsborger-

skabet, og således ikke forhold, der indtræder efter det fyldte 22. år, jf. dommens

præmis 56.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af af-

snit 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det ikke er muligt for mini-

steriet at have kendskab til alle personer, der kan have fortabt deres danske stats-

borgerskab ex lege, hvorfor det heller ikke vil være muligt for ministeriet at infor-

mere berørte personer om muligheden for at anmode om at få prøvet fortabelsen

af dansk statsborgerskab, herunder unionsborgerskabet. Ministeriet bemærker des-

uden, at ministeriet sørger for at udsende relevant vejledning på ministeriets hjem-

meside samt til Udenrigsministeriet og til de danske ambassader i udlandet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker derudover, at det fremgår af af-

snit 2.2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at hvis en person bl.a. har

boet i Danmark

–

herunder hvis der har foreligget registreret bopæl i Danmark i

minimum 3 måneder inden det fyldte 22. år

–

bevares det danske statsborgerskab

automatisk, og der foreligger således allerede en automatik i opfyldelsen kravet om

tilknytning til Danmark.

Side

3/6

L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.2. Ændringer vedrørende gebyr

2.2.1. Gebyr ved gentagne ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisa-

tion

Fair Statsborgerskab!

bemærker, at ansøgere, der modtager afslag på sin ansøg-

ning om dansk statsborgerskab, ikke modtager en samlet redegørelse over, hvilke

betingelser de ikke opfylder, idet der gives afslag på ansøgningen, når det konsta-

teres, at ansøgeren ikke opfylder én af betingelserne.

Fair Statsborgerskab! anfører hertil, at det foreslås, at gebyr for genansøgninger

først opkræves, når ministeriet har givet en fyldestgørende redegørelse for ansø-

gerens status i forhold til samtlige betingelser.

Institut for Menneskerettigheder

bemærker bl.a., at det foreslåede genansøg-

ningsgebyr for de ansøgere, der søger om dispensation i Indfødsretsudvalget, efter

Instituttets opfattelse, vil ramme mennesker med handicap særligt hårdt, og anfø-

rer i den forbindelse, at ansøgere ikke får nogen begrundelse, når Folketingets Ind-

fødsretsudvalg giver afslag på dispensation. Instituttet anfører endvidere, at det

kan gøre det svært i forbindelse med en genansøgning at forudsige, hvad der skal

til i form af eksempelvis nye oplysninger eller dokumentation for at forsøge at æn-

dre udfaldet af ansøgningen, og hvad mulighederne for at få dispensation er. Insti-

tuttet bemærker hertil, at mennesker med handicap, som søger dispensation, risi-

kerer at skulle indgive flere ansøgninger end andre ansøgere for at opnå statsbor-

gerskab. Instituttet foreslår derfor, at lovforslaget tilpasses, så der eksempelvis ind-

føres en mulighed for at dispensere fra gebyrkravet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker generelt, at det er et almindeligt

forvaltningsretligt princip, at myndigheders afgørelser skal begrundes, men at myn-

digheder i deres begrundelser efter omstændighederne kan nøjes med at angive, at

en afgørelse er truffet på baggrund af, at én nødvendig betingelse ikke er opfyldt,

og at der i begrundelsen i øvrigt ikke tages stilling til eventuelle øvrige betingelser.

For så vidt angår sager, der forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med hen-

blik på udvalgets stillingtagen til, om der skal meddeles dispensation, bemærkes, at

ansøgeren ved afslag herpå orienteres om, hvilke(n) betingelse(r) for naturalisation,

den pågældende ikke opfylder, at sagen har været forelagt for Indfødsretsudvalget

med henblik på udvalgets stillingtagen til dispensation fra en eller flere betingelser,

og at udvalget ikke har fundet anledning til at meddele dispensation.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at ministeriet i afsnit

2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger har fundet anledning til at tilføje, at

det fremgår af den seneste aftale om indfødsrets af 20. april 2021 (indgået mellem

den daværende regeringen (Socialdemokratiet) samt Venstre, Det Konservative Fol-

keparti og Liberal Alliance), at enhver ansøger har mulighed for at få sin sag forelagt

for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på dispensation fra en eller flere be-

tingelser, hvis et medlem af udvalget anmoder om det.

Side

4/6

L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i øvrigt henvise til afsnit 3.5 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger, hvoraf det fremgår, at det er ministeriets vurde-

ring, at de i lovforslaget foreslåede gebyrjusteringer er i overensstemmelse med

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (handicapkonventio-

nen). Ministeriet bemærker i tillæg hertil, at ministeriet ikke finder, at de foreslåede

gebyrændringer udgør diskrimination i forhold til personer omfattet af handicap-

konventionen.

Fair Statsborgerskab!

bemærker med henvisning til afsnit 2.5.2 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, at Fair Statsborgerskab! foreslår, at det i lovforslaget

præciseres, hvordan ansøgere informeres om afgørelsen om en gebyrfri genopta-

gelse, og hvem der træffer beslutning herom.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan henvise til, at det fremgår af afsnit

2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at der kan være tilfælde, hvor der i

forbindelse med en genansøgning, der er omfattet af gebyr, er tale om, at ministe-

riet i stedet skal genoptage en tidligere afgjort sag. Ministeriet bemærker i den for-

bindelse, at det i afsnittet er præciseret, at en ansøgning kan genoptages i tilfælde,

hvor der fremkommer nye retlige forhold, dvs. en væsentlig ændring af retsgrund-

laget med tilbagevirkende kraft, eller hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbe-

handlingsfejl i forhold til ministeriets oprindelige afgørelse. I en sådan situation vil

ministeriet tilbagebetale genansøgningsgebyret, idet genansøgningen i stedet be-

tragtes som en genoptagelse, der ikke er gebyrpålagt.

2.2.2. Gebyr for unge født og opvokset i Danmark

Institut for Menneskerettigheder

henviser til, at det følger af artikel 6, stk. 4, i Eu-

roparådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret, at unge, der er født

eller opvokset i en medlemsstat, skal have en lempet adgang til at opnå statsbor-

gerskab. Instituttet anfører i den forbindelse, at det er Instituttets overordnede vur-

dering, at den danske ordning om statsborgerskab ved naturalisation ikke giver en

reel lempelse for unge, der er vokset op i Danmark, og anbefaler, at der tages initi-

ativ til en reel lempelse i adgangen til statsborgerskab for unge, der er født i Dan-

mark.

Fair Statsborgerskab!

bemærker ligeledes bl.a., at Fair Statsborgerskab! anbefaler,

at gebyrer for unge ansøgere nedsættes markant, og at kravene for unge født og

opvokset i Danmark lempes, så de reelt opfylder Danmarks internationale forplig-

telser.

Udlændinge-

og Integrationsministeriet bemærker, at det i afsnit 3.1 i lovforslagets

almindelige bemærkninger er præciseret, at det er ministeriets vurdering, at lov-

forslagets del om, at gebyret for visse unge født eller opvokset i Danmark fastholdes

på det aktuelle niveau og således vil udgøre et lavere niveau end det almindelige

gebyr for at indgive en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation, der

forhøjes ved lovforslaget, vil bidrage til Danmarks efterlevelse af statsborgerrets-

konventionens artikel 6, stk. 4, litra e og f.

Side

5/6

L 136 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Lovforslaget har siden den eksterne høring gennemgået enkelte justeringer og præ-

ciseringer, ligesom der er foretaget en række lovtekniske ændringer.

Side

6/6