Sundhedsudvalget 2024-25
L 135
Offentligt
2998062_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 31-03-2025
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: emo
Sagsnr.:2025 - 3549
Dok. nr.: 317933
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 til L 135 Forslag til lov om ændring af
lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis og om ordning for dyrkning,
fremstilling mv. af medicinsk cannabis (Permanent ordning med medicinsk cannabis
og genfremsættelse efter notifikation for EU-Kommissionen), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 26. marts 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).
Spørgsmål nr. 11:
”Vil
ministeren uddybe, hvorvidt ministeren vil sikre, at danske patienter, som
oplever gavn af supplerende behandling med medicinsk cannabis, har mulighed for at
føre motorkøretøj efter samme regler, som eksempelvis gælder i Canada?”
Svar:
I den politiske aftale om medicinsk cannabis blev vi enige om, at Styrelsen for
Patientsikkerhed skal gennemgå og opdatere det sundhedsfaglige grundlag for
styrelsens anbefaling om udstedelse af lægeligt kørselsforbud til patienter i
behandling med medicinsk cannabis. I forbindelse med dette arbejde skal Styrelsen
for Patientsikkerhed også inddrage andre landes erfaringer. Styrelsens arbejde beror
på en sundhedsfaglig vurdering, som jeg kan oplyse er igangsat, og som vi afventer
resultatet af.
./.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af SUU L 135
spm. 1.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde