Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 135:

Forslag til lov om ændring af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis og om ordning for dyrkning, fremstilling m.v. af medicinsk cannabis. (Permanent ordning med medicinsk cannabis og genfremsættelse efter notifikation for EU-Kommissionen).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 06.02.2025).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Lea Wermelin fra Socialdemokratiet.

Tak for det. En del af det at have livskvalitet, også når man lever med alvorlige sygdomme som f.eks. kræft eller multipel sklerose eller rygmarvsskader, er, at der er adgang til smertelindring. Og vi har nu haft den her forsøgsordning med medicinsk cannabis, som vi kan konstatere at en række af de danskere, som har prøvet det og har de her sygdomme, sådan set mener gør en forskel for i deres hverdag. Derfor lægger vi jo også op til med lovforslaget her, og heldigvis, synes jeg, også med meget bred politisk opbakning fra Folketinget, at vi nu permanentgør den forsøgsordning, der har været. Det synes jeg selv er helt rimeligt at vi gør, og vi anerkender – også på trods af at den evaluering, der har været, og den diskussion, der måske også har været i forhold til Lægemiddelstyrelsen og andet, ikke viser samme entydige konklusion – og lytter til danskerne og til patienterne her, og det synes jeg sådan set bare er godt. Derfor støtter Socialdemokratiet også forslaget.

Tak for det. Der er foreløbig en kort bemærkning. Hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførerens tale. Jeg bliver bare lidt nysgerrig på, hvad det er, der nu gør, at der er tilvejebragt tilstrækkelig evidens, som tilsiger, at det her er supergodt. Stort set samtlige høringssvar, vi har læst, fra sundhedsfaglige personer, er jo imod. Stort set alle er imod. Jeg undrer mig en lille smule over, at man, når man ellers somme tider taler om evidens, fuldstændig ser bort fra det i den her sag. Hvad er ordførerens forklaring på det?

Ordføreren.

Forklaringen er, og det synes jeg også at jeg var ret transparent om i det, jeg sagde lige før, at vi kan konstatere, at der er mange patienter, som oplever, at de har en god effekt af den medicinske cannabis. Det er jo en ret afgrænset målgruppe, vi taler om her, som har adgang til det her tilskud, og som kan få det ordineret, og vi har også aftalt med hinanden, at vi skal opdatere de vejledninger, der også er, om, hvornår lægerne skal udskrive det. Vi har jo også lavet den her evaluering, hvor man kan sige, at det jo ikke er, fordi den viser, at det ikke virker. Der er vel bare ikke fremkommet den nye afgørende viden om behandlingen, som vi havde håbet på baggrund af den evaluering. Så jeg synes egentlig, det er godt, at vi altid lader os vejlede, men i sidste ende er det jo også politiske beslutninger, hvor man laver en samlet vurdering. Og der synes vi, det er godt at permanentgøre den her forsøgsordning.

Hr. Per Larsen.

Jeg må jo stadig væk sige, at jeg undrer mig over det, når nu f.eks. Dansk Selskab for Almen Medicin slutter deres høringssvar af med ordene: »... at en permanent ordning for medicinsk cannabis uden tilstrækkelig evidens er uforsvarlig.«

Det holder man så op imod, at der er borgere, som synes, at de har haft en effekt af det. Men når nu fagkundskaben siger, det er uforsvarligt, kan vi i hvert fald fra Konservatives side ikke være med på den. Det undrer mig også, at der er så bred opbakning her i Folketinget til at indføre det som en permanent ordning.

Ordføreren.

Jeg glæder mig over den brede opbakning, og jeg tror måske også, at hvis man har fulgt området, er det nok heller ikke en ny ting, at der er dele af sundhedsvæsenet og også læger, som har været uenige i, at det her skal være en vej frem. Men der har vi jo også lavet en politisk afvejning og sagt, at det syntes vi at det skal, og vi har lavet en forsøgsordning. Vi har også lyttet til de patienter, der har været igennem det, og vi har opdateret vejledningen. Det er jo ikke, fordi det sådan er helt wild west. Vi har sådan set forholdt os til, hvordan vi gør det på en fornuftig måde.

Hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Nu synes jeg ikke, at hr. Per Larsen skulle stå helt alene. Jeg undrer mig lidt over noget af det, ordføreren siger her. Ordføreren siger, at det jo er en politisk beslutning, og det er det jo, men det er normalt ikke sådan, vi beslutter hvad for noget medicin der bliver brugt i vores sundhedsvæsen. Vi har jo netop Medicinrådet, der skal vurdere evidens over for omkostninger, over for gener og så anbefale, hvad vi skal tilbyde vores patienter eller ikke tilbyde. Så hvorfor er det lige præcis i den her sag, at ordføreren mener, at der skal vi ikke gøre det, vi ellers altid gør, og at det åbenbart der er en politisk beslutning?

Ordføreren.

Det har jo så også haft den historik, at vi også i fællesskab er blevet enige om at lave den her forsøgsordning. Den har vi så fulgt op på, og der var der jo nogle forskellige forhold, der talte for og imod, og det er jo så den afvejning, der i sidste ende vil være politisk, også fordi det så skal lovbehandles her i forhold til at kunne gøre den forsøgsordning permanent. Så det synes jeg nu ikke der er noget odiøst i. Der er masser af ting, som ikke er en eksakt videnskab, og det gælder også på sundhedsområdet, hvor der er dygtige faglige miljøer, og derfor bliver det i sidste ende en politisk beslutning.

Spørgeren.

Netop når vi snakker medicin, er det altså noget, hvor man kan måle på, om der er en effekt, og om den effekt står mål med bivirkninger, der måtte være, og medicinsk cannabis har, også før man lavede den her ordning, været tilgængelig, når der var indikationer på og evidens for, at det virkede. Så det er jo ikke rigtigt at sige, at man ikke har brugt det, for man har brugt det der, hvor der var faglige argumenter for at bruge det. Nu går man bare videre, fordi man politisk beslutter det. Jeg synes ikke rigtigt, at ordføreren svarer på, hvorfor man synes, at det er nødvendigt her. Hvorfor skulle man ikke som på al anden medicin kunne lave forsøg og vise, at det virker?

Det leder mig hen til mit sidste spørgsmål her: Hvorfor har man ikke valgt at bruge den her mulighed for rent faktisk at indsamle evidens, få noget viden og så måske finde ud af, hvor man skulle bruge det, hvor man ikke brugte det før?

Ordføreren.

Der jo blevet lavet den her evaluering, og den har vi også mødtes om ovre i ministeriet og talt om, og det er klart, at den viste ikke, at der var kommet ny afgørende viden, men omvendt kunne vi også konstatere netop det, som jeg sagde før, at der er mange patienter, som har haft oplevet at have en god effekt af den medicinske cannabis. Så det er jo heller ikke, fordi vi nødvendigvis er færdige med at diskutere det nu, men vi synes, det er en god idé at permanentgøre den ordning, der er i dag. Det er til en afgrænset målgruppe, det er nogen, der har alvorlige sygdomme. Samtidig gør vi også andre ting, som jeg også var inde på før, i forhold til vejledning og andet til de læger, som skal udskrive medicinen.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også gerne kvittere for talen og også får opbakningen til at permanentgøre forsøgsordningen her. Det er jo fuldstændig rigtigt, at det er et af de områder, hvor der mangler evidens, og det er sådan set også noget af det, jeg synes kan være manglen ved det lovforslag, vi behandler i dag, netop at vi bruger muligheden for at få samlet endnu bedre evidens, så der også bliver et lægefagligt bedre grundlag. Men som ordføreren selv er inde på, er der jo en meget tydelig oplevet effekt hos en række brugere, og der er endda brugergrupper, som også i dag benytter sig af medicinsk cannabis, men som ikke er en del af tilskudsordningen.

Derfor vil jeg høre ordføreren, om ordføreren vil være villig til, at vi på sigt også både får udvidet den brugergruppe, som kan benytte sig af medicinsk cannabis, og at vi også får set på de tilskudsregler, der er. For det er meget tydeligt, det fremgår også af evalueringen, at der er en barriere, altså en økonomisk barriere, hvor det faktisk for nogle er billigere at gå ud og købe det illegalt frem for at benytte sig af forsøgsordningen. Så er ordføreren villig til, at vi også ser på det fremover?

Ordføreren.

Jeg synes, der kan være ting, som man kan få afdækket i udvalgsbehandlingen i forhold til evidens og andet. Men det er jo rigtigt, at der også har været ønsker f.eks. i forhold til tilskudsdelen, og der har også været ønsker, i forhold til om man skulle udvide gruppen af dem, der har adgang til medicinsk cannabis i forhold til den forsøgsordning, der har været.

Jeg tror bare, at der, hvor vi står lige nu, er: Lad os på baggrund af den evaluering, der har været, få permanentgjort den ordning, vi har. Det betyder jo ikke, at vi stopper med at tale om det herfra. Det kan jo godt være, at man på sigt vil noget mere og andet. Jeg synes i hvert fald, at noget af det, som også er vigtigt, i forhold til det spørgsmål, der var fra Konservative tidligere, og som også tæller for mig, er, at vi ikke sender de patienter, som har de her alvorlige sygdomme, på gaden ud i det kriminelle miljø for noget, som de oplever har en reel betydning for deres livskvalitet. Det er egentlig det, som jeg synes må være det tungeste politiske argument for at vælge at permanentgøre en ordning som den her.

Spørgeren.

Jeg er helt enig i, at der jo helt åbenlyst er en gruppe patienter, som har en meget tydelig oplevet effekt af medicinsk cannabis. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi gerne var gået længere i forhold til den aftale, der ligger her, men jeg vil også gerne anerkende, at vi nu permanentgør det, så det var egentlig mest også for at høre en tilkendegivelse af, om man også på sigt kunne være villig til at se på, om andre patientgrupper kunne inddrages og man kunne øge tilskuddet til medicinsk cannabis, netop så flere får adgang. Og det hører jeg sådan set en positiv tilkendegivelse i forhold til.

Ordføreren.

Det er jo altid dejligt, man kan høre de ting, som man også gerne vil pege det i retning af. Men jeg er sådan set enig i, at det er dejligt, at vi har fundet fælles fodslag meget bredt i Folketinget. Det synes jeg er godt. Jeg synes også, det er et godt signal til dem, der har behov for at bruge den medicinske cannabis, altså at det er der bred opbakning til politisk. Skal vi så på et tidspunkt videre? Skal vi diskutere nogle af de har ting? Det synes jeg ikke der er nogen grund til at stå og afvise. Det er jo så heller ikke det, vi kommer til at gøre lige i morgen, for nu har vi behandlingen nu her. Men det synes jeg da vil være oplagt på et tidspunkt.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak for talen. I Alternativet mener vi absolut heller ikke, at vi nu skal gå ud og tage medicinen fra folk, der ligger med dybe smerter osv. Det ville sende tusinder, måske 50.000 mennesker ud på det sorte marked igen. Jeg ved godt, at det ikke er så mange, der bruger det, men i hvert fald vil dem, som lige nu er afhængige af deres medicin, være nødt til at skaffe det andre steder, og det er der jo ingen grund til.

Jeg tænker bare på, at nu har vi en ordning, og vi vil også gerne have den udvidet, men lægerne er ikke særlig tilbøjelige til at udskrive den her medicinske cannabis, og det kan man jo egentlig ikke helt bebrejde dem, for de har deres lægeløfte, de har deres, hvad kan man sige, vej, og der skal være nogle anbefalinger, som er i orden for dem, og det har vi jo alle sammen glæde af. Men hvordan kan vi forstærke den viden i fremtiden, som de så får? Hvordan kan vi forstærke den empiri, altså gøre det lidt videnskabeligt, sådan at lægerne faktisk har lejlighed til reelt at bedømme ud fra kilder, de tror på, om det her er noget, de har lyst til at udskrive?

Ordføreren.

Jamen jeg synes egentlig, jeg prøvede at svare på det tidligere, altså at det er klart, at permanentgørelsen ikke kan stå alene, for noget af det, der jo også har været diskussionen, har været, om lægerne havde vilje til at udskrive det og sige, at her er der altså en patient, som har brug for adgangen til den medicinske cannabis. Det er jo derfor, at vi sideløbende med permanentgørelsen har besluttet netop også at styrke vejledningen i forhold til lægerne, så de også er på tryg grund i forhold til at kunne gøre det. Der synes jeg sådan set også, at den brede politiske opbakning herinde er et vigtigt signal i den sammenhæng til lægerne om, at grunden til, at vi permanentgør det, er, at vi også har en accept af, at det er noget, man gør, også som læge, og der bliver nu den her styrkede faglige vejledning.

Hr. Torsten Gejl.

Ja, og i Alternativet er vi glade for at være en del af det flertal, der støtter den her aftale; det er der ingen tvivl om.

Jeg tænker bare på, hvad ordførerens forventninger er til den styrkede vejledning til lægerne. Er det noget, der gør, at vi får et gennembrud nu, så lægerne føler sig trygge og føler, at de ved, hvad det er for et præparat, og hvad for nogle bivirkninger det har osv. osv.? Kommer det til at flytte noget med den her vejledning?

Ordføreren.

Det tror jeg da bestemt det gør. Det er i hvert fald derfor, vi gør det, altså for at give en større tryghed derude, for det er jo noget af det, vi har hørt, altså i virkelig en kritik fra begge steder, både fra dem, der skal udskrive, men jo også fra de patienter, der skal modtage det, hvis det er enormt svært at få en læge til at anerkende, at det her er noget, man kan gøre. Så står man som patient ikke bedre, selv om der er en permanentgørelse af ordningen. Så den politiske ambition er jo, at vi skal se, at der bliver en større tryghed, og det må vi jo så evaluere på.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lea Wermelin fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til fru Eva Kjer Hansen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. For nogle mennesker forbindes cannabis med noget ulovligt, men for andre er cannabis et medicinsk produkt, der kan bruges konstruktivt i behandlingen af forskellige sygdomme. Og oplever læger og patienter en gavnlig effekt af cannabisprodukter, skal vi jo ikke stå i vejen for, at de fortsat kan gøre brug af dette.

Vi har i en årrække haft en forsøgsordning med tilladelse til cannabisprodukter pr. recept, og siden det blev startet, har vi jo rent faktisk set en stigning i indløsningen af recepter, hvor omkring 74 pct. af brugerne af cannabisprodukter har indløst mere end én recept. Det kan tyde på, at netop en gruppe af patienter oplever positive effekter af behandlingen af denne type produkt og derfor gerne vil benytte det mere. Og hvis både lægens faglige vurdering og patientens individuelle opfattelse af produktet i behandlingen er positiv, er det jo, jeg synes, at vi ikke skal lade regler stå i vejen for dette. Det er klart bedst, at patienter med gavn af cannabismedikamenter fortsat kan få det på recept, frem for at de bliver overladt til et illegalt marked for selvmedicinere.

Når det sagt, er jeg også opmærksom på kommentarerne fra Det Konservative Folkeparti og fra Radikale Venstre om, at vi jo løbende skal prøve at se på, hvordan vi kan styrke det faglige grundlag, og hvordan vi kan indsamle dokumentation og blive klogere på hele dette område. Men vi synes i Venstre, at det er det rigtige tidspunkt at sige, at nu har vi haft en forsøgsordning kørende i så mange år, så nu vil vi også gerne klart understrege, at vi ønsker, at vi fortsat udvikler på det her område.

Ud over at skabe bedre vilkår for de danske patienter gælder det jo også om med dette lovforslag at levere nogle gode rammer for erhvervslivet. Vi har en meget stærk life science-sektor, især inden for medicin, og den skal fortsat kunne udvikle sig, og derfor håber vi også, at vi med lovforslaget får skabt bedre og mere faste rammer for erhvervslivet, så både dyrkning, produktion og import og eksport bliver lettere. Vi er en førernation på mange områder inden for udvikling og produktion af medicin, og det vil også være fint, at vi kan sætte os i spidsen for udvikling og produktion af medicinske cannabisprodukter.

Så med dette skaber vi bedre vilkår for patienter og for sektoren, ved at vi nu får permanentgjort mulig brug og produktion af medicinsk cannabis. Og derfor ser vi frem til at få lovforslaget vedtaget.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det hr. Per Larsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak til Venstres ordfører for ordførertalen. Jeg undrer mig lidt over, at man hovedkulds kaster sig ud i at permanentgøre en ordning, hvor man jo har haft en forsøgsordning siden 2018 og ikke har tilvejebragt noget evidens overhovedet; at lægen ikke har mulighed for at komme med noget vejledning, i forhold til hvad der er af bivirkninger ved det her, hvordan effekten er og hvordan det skal doseres. Og når alle de sundhedsfaglige folk er ude at råbe vagt i gevær og sige, at det her er en dårlig idé, så undrer det mig, at man bare hovedkulds springer ud i det uden at have sikret, at man har de oplysninger, som man efterspørger.

Ordføreren.

Det afgørende – det mener jeg også at jeg gav udtryk for i min tale – er jo, at vi ser, at en gruppe patienter nyder godt af at bruge cannabis. De er glade for, at de kan få det på recept, og det synes jeg er de rammer, vi skal sørge for at give dem, også fremadrettet, sådan at der kan ske en udvikling på området, så vi netop kan blive klogere på nogle af de kritikpunkter, som hr. Per Larsen gav udtryk for, i forhold til eksempelvis at få samlet evidens på området og blive klogere på de forskellige effekter ved at bruge cannabis i medicinsk sammenhæng.

Spørgeren.

Betyder det så, at man vil tilvejebringe de ting, som efterlyses, altså i forhold til den samme måde, som man ellers får godkendt medicin på, hvor det går igennem EMA og efterfølgende igennem Medicinrådet, så man har tryghed for, at den form for medicin, som medicinsk cannabis markedsføres som, også kan leve op til de normale standarder? Og så synes jeg måske også, det er lidt flot, at man så ikke giver noget økonomi med, for jeg kan jo se, at det koster masser af penge i forhold til de patienter, som så benytter sig af det, samtidig med at mange af dem jo også får masser af medicin i forvejen, hvor de så bliver ganske voldsomt økonomisk belastet.

Ordføreren.

Det afgørende her er, at vi ser, at der er nogle patienter, der virkelig har gavn af det her produkt, og det ønsker vi at de skal kunne blive ved med at få. Og så er jeg med på, at der er ting, der kan undersøges nærmere, og som man kan blive klogere på, og det må vi jo så sørge for at blive hen ad vejen.

Hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Jeg har stor sympati for det, Venstres ordfører siger. Vi skal jo tilbyde det, der hjælper. Men grunden til, at jeg bad om ordet her, var, at ordføreren sagde, at så må vi på sigt finde ud af, om det virker. Men hvorfor gøre det på den måde? Normalt vil vi jo kræve, at der er evidens for det, vi tilbyder patienterne, inden vi tilbyder det. Vi vil jo ikke gå ud og sige: Vi håber, det virker, og så må vi se på det om nogle år.

Nu har man så faktisk gjort det i en del år efterhånden. Det er den anden forsøgsordning, vi nu permanentgør. Vi har haft rig lejlighed til at indsamle data og blive klogere og se, om det her skulle gøres permanent. Nu har man en evaluering, der ikke tydeligt viser, at det virker. Så hvad er argumentet for at gøre det permanent? Hvor meget mere data vil ordføreren have, før ordføreren er betrygget i, at det rent faktisk har en effekt? Eller er det ligegyldigt, hvor meget evidens der er, og hvorfor skal vi så overhovedet lave forsøgene? Er der overhovedet nogen krav til, hvor meget vi skal vide, før vi tilbyder medicin til patienter?

Ordføreren.

Jeg er ikke tvivl om, at det her kommer patienter til gode, og at de er glade for, at de har muligheden for at få det på recept og ikke skal ud på det frie marked og finde ud af, hvordan man ellers kan skaffe sig det, og løbe alle de risici, der er forbundet med at skulle efterspørge det andetsteds. Det er derfor, jeg gerne vil permanentgøre forsøgsordningen nu. Jeg synes, det er et vigtigt politisk signal at sige: Ja, vi kunne godt have noget mere viden på området, vi kunne godt have noget bedre evidens, men vi ønsker, at det her skal udvikle sig.

Så frem for at vi bare forlænger forsøgsordningen, permanentgør vi det nu for klart at signalere en interesse i, at vi bliver klogere på det her felt, og at det skal være en mulighed, som patienter kan gøre brug af fremadrettet.

Spørgeren.

Jeg er ikke enig i den tilgang til sundhedsvæsenet og den måde at tilbyde medicin til vores patienter på. Så jeg vil blot høre, om der er andre områder, hvor ordføreren kunne forestille sig at vi skal gå ud over, hvad vi normalt gør. Normalt har vi Medicinrådet; vi har procedurer for det her. Er der andre områder, hvor ordføreren kunne forestille sig at vi politisk tænker, at det her tilbyder vi, uanset om der er evidens for, at det virker, eller ej, fordi der er nogen, der gerne vil have det?

Ordføreren.

Nej, jeg har umiddelbart ikke andre forslag til, hvor vi skulle bruge samme fremgangsmåde. Her har vi en forsøgsordning, der har været i gang i en årrække. Vi ved, at der er patienter, der er superglade for det. Derfor synes jeg, det skal fortsætte.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Eva Kjer Hansen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne.

Tak. Der kan være mennesker, f.eks. med sklerose, der har så svære og yderst komplekse smerteproblematikker, at de ikke kan få lindret smerterne med anden smertebehandling. Der kan også være andre patientgrupper. Men alt i alt ser det altså ud til, at der er bl.a. mennesker med sklerose, som oplever at få dækket deres smerter, efter at vi har igangsat forsøgsordningen med medicinsk cannabis.

I Danmarksdemokraterne bakker vi op om, at patienter, der netop oplever en positiv effekt af behandlingen med medicinsk cannabis, fortsat kan få det på recept. Derfor er vi også en del af den politiske aftale, hvor det aftales at permanentgøre forsøgsordningen. Samtidig er det positivt, at der med lovforslaget følger en række initiativer, der har til formål at sikre kvaliteten af produkterne med f.eks. information om styrken, renheden og mærkningen af produkterne, ligesom der lægges op til, at Lægemiddelstyrelsen skal føre kontrol med virksomheder, der har tilladelse til at håndtere produkter i regi af ordningen.

Det er ganske vist utraditionelt, at der er et politisk flertal, som træffer beslutning om at muliggøre brugen af et lægemiddel, mens videnskaben stadig diskuterer dokumentationen af effekten af midlet. Men lige i den her situation ønsker vi at anerkende oplevelsen af effekten hos de mange patienter, der f.eks. måtte opleve smerter, og som ikke før har oplevet at blive smertedækket.

Alternativet til at lovgive ville være, at mange patienter så ville skaffe stofferne på det illegale marked med den risiko, at man dels støtter et illegalt marked, dels risikerer at få stoffer, som ikke er af ordentlig kvalitet. Samtidig vil vi i Danmarksdemokraterne opfordre til, at der investeres i forskning, så vi fremadrettet kan tilvejebringe den evidens, som naturligvis bør være til stede for alle medicinske produkter.

Danmarksdemokraterne støtter forslaget, da vi er med i aftalen om at permanentgøre forsøgsordningen, og fordi det kommer mange patienter til gavn.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. For 8 år siden traf vi her i Folketinget beslutning om en forsøgsordning med medicinsk cannabis, herunder udviklingsordning, hvor producenter fik mulighed for at dyrke og udvikle produkter til brug for behandling med medicinsk cannabis og tilskud til produkterne. Det gjorde vi, fordi mange patienter ønskede at få muligheden for at afhjælpe smerter eller andet ubehag i forbindelse med alvorlig sygdom. Med det her forslag gør vi ordningen med medicinsk cannabis permanent, og det gør vi på baggrund af en evaluering.

Det betyder ikke, at vi med forsøgsordningen har overvundet alle problemer, og som det fremgår af høringssvarene, er der også stadig lige så delte meninger om ordningen, som der var dengang, hvor vi indførte den. Patientorganisationerne er glade for den alternative behandlingsmulighed, og lægevidenskaben er skeptisk og efterspørger fortsat evidens.

Videnskabelig evidens er vigtig i sundhedsbehandling, men jeg tror også, at der er behov for, at videnskaben anerkender sine begrænsninger, for det er stadig ikke alle patienter, som vi altid i tilstrækkelig grad er i stand til at hjælpe. Derfor har jeg også noteret mig, at det fremgår af evalueringen i forsøgsordningen, at nogle patienter har haft rigtig god gavn af behandlingen, og måske er det også her, at vi skal understrege, at også læger har forskellige opfattelser af evidens med behandling med medicinsk cannabis.

I praksis ser det dog også ud til, at ordination og behandling har fundet sit leje, sit helt eget måske. I praksis er medicinsk cannabis næppe førstevalg i behandlingstilbud, men når syge patienter, som ikke føler sig tilstrækkeligt hjulpet på anden vis, finder lindring i behandlingen med medicinsk cannabis, bør vi også kunne tilbyde en lægefaglig støtte til at afprøve den form for behandling.

At permanentgøre ordningen indebærer ikke, at vi ikke kan fortsætte både forskning og produktudvikling, og der er faktisk fortsat behov for begge dele. Men en permanentgørelse sikrer tryghed for patienterne og for producenterne, og derfor støtter SF forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Kirsten Normann Andersen fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Louise Brown fra Liberal Alliance.

Tak. L 135 er et lovforslag, der vil gøre forsøgsordningen med medicinsk cannabis permanent. Liberal Alliance er med i aftalen herom, og derfor støtter vi naturligvis den her ændring, da vi ønsker, at alle patienter, der oplever en positiv effekt af medicinsk cannabis, også fortsat skal have adgang til behandling inden for de lovlige og sikre rammer i sundhedsvæsenet.

Forsøgsordningen blev oprindelig etableret for at give patienter et lovligt alternativ til det sorte marked og samtidig også for at give mulighed for at opbygge erfaring med medicinsk cannabis i vores sundhedssystem. Evalueringen af ordningen har vist, at mange patienter har oplevet en lindrende effekt af netop medicinsk cannabis, og derfor mener vi også, at det giver mening at gøre ordningen permanent.

Vi kommer til at sikre, at patienter fortsat får adgang til medicinsk cannabis under ordnede forhold; at læger fortsat kan ordinere medicinsk cannabis, hvilket styrker patientsikkerheden og mindsker afhængigheden af ulovlige produkter; og at producenterne og industrien får stabile rammer, så der kan investeres i kvalitet og udvikling af bedre produkter.

Lovforslaget har naturligvis været i høring, og her har vi som tidligere nævnt også set en bred opbakning fra patientforeninger – Kræftens Bekæmpelse, Gigtforeningen og Danske Patienter – der mener, at den her ordning vil skabe klarhed og tryghed for patienterne. Der har også været bekymringer, og nogle af dem går bl.a. på, som vi også har hørt, at evidensen for effekten af medicinsk cannabis stadig er begrænset, og at der er behov for mere forskning.

Der er også patientforeninger, der har påpeget, at medicinsk cannabis er dyrt for patienterne, og at vi skal se på en bedre tilskudsmodel, sådan at flere kan få gavn af det. Der er også flere aktører, der har ønsket, at reglerne for medicinsk cannabis i højere grad bliver harmoniseret med dem for øvrig receptpligtig medicin, både hvad angår tilskud og godkendelsesprocedurer. Så er der også producenterne, som har gjort opmærksom på, at der stadig er nogle udfordringer med brugen af bl.a. pesticider.

I Liberal Alliance anerkender vi, at medicinsk cannabis ikke nødvendigvis er en mirakelkur, og der er selvfølgelig stadig væk behov for både mere viden og forskning. Men vi mener også, at patienternes oplevede effekt tæller, og hvis medicinsk cannabis kan være med til at lindre smerter og forbedre livskvaliteten for patienter, skal vi i hvert fald ikke tage den mulighed fra dem.

Selvfølgelig skal vi stadig blive ved med at holde øje. Vi skal også forsøge at sikre, at tilskudsordningen udvikles, og sikre, at patienter ikke presses ud på det sorte marked af økonomiske årsager. Det skal naturligvis være tilgængeligt for dem, der har behovet, så derfor stemmer vi ja til forslaget om at gøre ordningen permanent. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Louise Brown fra Liberal Alliance, og jeg byder nu velkommen til fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Det er en god dag. Selvfølgelig, siger jeg, skal ordningen med medicinsk cannabis gøres permanent. Det giver mening, det er nødvendigt, og det skylder vi patienterne. Patienterne har brug for stabilitet og gode, sikre præparater, og de har brug for at kunne blive sat fri af at være henvist til underverdenens illegale cannabismarked. Lægerne har brug for klare rammer og betryggelse. Virksomhederne, altså producenterne af medicinsk cannabis, har helt som alle andre virksomheder brug for gode vilkår.

Men vi er ikke i mål. Det er et godt skridt, men vi er ikke i mål. Permanentgørelsen nu er vigtig, men for os i Moderaterne og ikke mindst for mig at se er det bare et første skridt. For vi løser ikke alt her – langtfra. At så mange, hovedparten, nemlig op til otte ud af ti, fortsat oplever at være henvist til det illegale cannabismarked, og at vi fortsat står med en underverden, der tilsyneladende ad libitum gør det både lettere og billigere for folk at skaffe sig cannabis dér end i det etablerede system, er jo dybt problematisk, og det er det af mange grunde.

Denne grumme tingenes tilstand vil et alt for stort antal patienter med behov for medicinsk cannabis fortsat i en rum tid være offer for efter vedtagelsen af det her lovforslag, og jeg må sige ligeud, at et flertal her på Borgen fortsat har ansvaret for, at der i det hele taget er et helt ufatteligt omfang af ofre, både direkte og mere indirekte, i den her kamp mod narkotika på grund af kriminaliseringen af visse udvalgte præparater, der i tidligere tider har stået på apotekernes hylder. Og jeg må minde om, at i disse tidligere tider havde vi ikke et illegalt stofmarked som det, vi kender i dag.

Den opretholdte forbudspolitik og den massive vægtning af en repressiv politi- og kontrolindsats har flertallet herinde jo ansvaret for. Jeg betvivler overhovedet ikke, at jer, der stadig står dér, har de allerallerbedste intentioner – hensynet til folkesundheden osv. Men faktum er bare, at gode intentioner, om end de er nok så gode, aldrig er nok. Det faktiske udfald af det, vi gør, er altid afgørende. Forbudspolitikken har alvorlige skadevirkninger i sig selv. Forbudspolitikken gør i sig selv f.eks. cannabis mere risikabelt at bruge, end cannabis behøvede at være. Og det er den selv samme forbudspolitik, der i mange år har lavet benspænd for den forskning, som lægefaglige kredse siger de mangler. Det kan jeg flere gode historier om, som jeg gerne fortæller over en kop kaffe en dag.

Så vi permanentgør i dag et nåleøje for de få heldige. Vi afkriminaliserer end ikke de patienter, der af forskellige årsager ikke lykkes med at komme igennem det lille nåleøje, fordi vi står fast på forbuds- og kontrolpolitikken, fordi vi vægter den repressive politiindsats, fordi vi vil have kontrol. Men vi har ikke kontrol, og vi får ikke kontrol. Det, vi har, det, vi står med, er desværre kontroltab. Når selv børn og unge kan skaffe sig cannabis hvor som helst og når som helst, har vi ikke kontrol. Intet rusmiddel er uden risici, heller ikke cannabis, og når jeg gerne vil have mest mulig kontrol, er det netop derfor. Der er risici, også ved brug af cannabis. Det gælder ikke mindst for vores sårbare unge, og derfor skal reguleringen ikke være overladt til en skruppelløs, dybt kriminel underverden, og det er i praksis indiskutabelt konsekvensen af forbudspolitikken, mens underverdenen griner højlydt hele vejen til den bank, de ikke bruger.

Der er noget, vi skal tale om. Vi mangler en bred offentlig samtale, en oplyst, vidensbaseret og offentlig samtale om cannabis og om, hvad vi faktisk kunne gøre for nu endelig at få, ikke kontrol, for det får vi aldrig, men mest mulig kontrol, herunder reducerede risici og skadevirkninger. Det har vi brug for. Det har vi brug for af hensyn til den enkelte, det har vi brug for på samfundsniveau, og derfor er jeg også super glad for, at man viderefører referencegruppen, men allermest har vi brug for en bred offentlig samtale om cannabis. Lad nu samtalen begynde. Moderaterne stemmer for lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Grunden til, at jeg tager ordet, er noget af det, ordføreren sagde undervejs. Nu er det jo ikke Moderaternes almindelige sundhedsordfører, der står på talerstolen, og det er måske derfor, kan jeg forstå, vi måske taler om lidt forskellige ting, for jeg hørte også, at ordføreren nævnte rusmiddel flere gange. Jeg ser på det her som en debat omkring lægemidler. Det er jo det, vi snakker om, altså medicinsk cannabis; vi snakker ikke om rusmidler.

Ordføreren nævnte, at det var vigtigt, at borgerne havde adgang til gode, sikre præparater. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om ordføreren kunne uddybe, hvad ordføreren lægger i »gode, sikre præparater«, når vi nu snakker om medicinsk cannabis.

Ordføreren.

Det er helt korrekt, at det ikke er Moderaternes sædvanlige sundhedsordfører, men at det er Moderaternes helt usædvanlige, udsatte ordfører på tværs. Det, jeg lægger i det, er, at det ikke er produceret af den skruppelløse underverden, at det ikke er en fuldstændig ukendt koncentration, at det er produceret under kontrollerede forhold, og at man kender styrken og indholdet. Det er det, jeg lægger i det.

Jeg forstår godt, at medicinsk cannabis er noget andet; medicinsk cannabis støder ikke desto mindre mod muren, der kommer af forbudspolitikken, og det var det, jeg også nævnte i min tale, altså at det er der adskillige eksempler på har spændt ben for forskningen.

Hr. Stinus Lindgreen.

Tak for det. Debatten omkring forbudspolitik og rusmidler må vi tage en anden dag. Så det vil sige, at det i den her kontekst her er renhed, og hvem der producerer det, der er vigtigt for ordføreren; det er ikke evidens for, om det rent faktisk virker, og om den effekt, der måtte være, står mål med bivirkningerne og omkostningerne ved præparatet. Er det ikke er en del af ligningen?

Ordføreren.

Jo. Det er det bestemt. Jeg er også meget optaget af patienternes egen oplevelse. Det her bliver ikke båret ind til patienterne. Det har været nødvendigt at tage et politisk skridt. Lægerne kommer ikke til at bære det ind. Den antihedonisme, man nogle gange kan støde på i lægeverdenen, altså at medicin ikke skal være alt for behagelig at indtage, håber jeg også, vi kunne tage en samtale om på et tidspunkt.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for en engageret tale. Jeg tror, der blev åbnet op for mange perspektiver i forhold til forbudspolitik, og hvordan vi ser på forbrug af euforiserende stoffer, men jeg vil gerne prøve at holde det til medicinsk cannabis, for det er det, vi diskuterer her i dag.

Man kan sige, at når vi ikke har et omfangsmæssigt bredere lovforslag end det, der foreligger i dag, så handler det bl.a. også om den økonomiske ramme. Så når ordføreren siger, at det er et flertal i Folketinget, der ønsker det her, så er det jo bl.a. også med baggrund i, at grundlaget for de forhandlinger, vi gik ind til, jo var, at den økonomiske ramme ikke kunne udvides. Og vi ved jo, at når det f.eks. handler om tilskud, som er noget af det, der presser mange brugere ud på det illegale marked, så er der tilskud på 50 pct. op til de første 20.000 kr., men der er jo masser af patienter, som står med udgifter på måske 5.000-10.000 kr. om måneden til de her præparater. Vi ved også, at der er en lang række patientgrupper, som tilkendegiver, at de gerne vil ind under ordningen, men igen vil det jo kræve, at der er økonomi til det. Så det har jo i høj grad baggrund i det, som regeringen, som Moderaterne selv er en del af, har lagt op til.

Så jeg skal bare lige høre, om ordføreren er villig til at afsætte yderligere midler, så vi både kan få bedre tilskud, men også få udvidet brugergruppen.

Ordføreren.

Det kan jeg absolut på ingen måde afvise. Noget, jeg godt selv kunne være med på, var, at vi også kiggede på, at dem, der kan dække omkostningerne selv, gør det, så vi sørger for at give støttemidlerne til dem, der ikke har mulighed for det. Sådan en ordning kunne jeg også godt tænke mig. Jeg kender selv en del patienter, der får medicinsk cannabis, som godt kunne afholde udgiften selv.

Hr. Peder Hvelplund.

Så vil jeg da opfordre Moderaterne til at bringe det ind til regeringen, så der, når vi sidder til forhandlinger, rent faktisk er en ramme, vi kan forhandle om. På den måde kan vi netop sikre, at vi får nedsat brugerbetalingen, og at vi får udvidet brugergruppen til at omfatte de patienter, der efterspørger det, hvilket bl.a. også er blevet påpeget af Danske Patienter i forbindelse med evalueringen. Der er jo en gruppe patienter som f.eks. patienter med fibromyalgi, gigtpatienter og epilepsipatienter, som reelt har haft konkret gavn af den her medicin. Så det vil jeg da opfordre Moderaterne til at bringe ind til regeringsbordet og så ellers være med til at løfte efterfølgende.

Ordføreren.

Det kan jeg love at jeg gerne vil gøre mit for at sikre.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg vil indledningsvis tilkendegive, at vi i Det Konservative Folkeparti er modstandere af lovforslaget om at permanentgøre forsøgsordningen med anvendelse af medicinsk cannabis, simpelt hen fordi det er for useriøst, at ministeren og forligspartierne ikke har lyttet til alle de advarsler, der løber ind. Der er jo ingen konkret evidens. Der er ingen korrekt vejledning, som bygger på fakta. Og man har ikke tilvejebragt den viden, som der efterspørges rundtomkring, selv om man har haft en forsøgsordning, der er løbet siden 2018. Nu kaster man sig så ud i en permanentgørelse af ordningen på et meget løst og usikkert grundlag, uden at konsekvenserne er blevet belyst. Man kan jo bare dykke ned i høringssvarene for at få vished for, at regeringen og forligspartierne er på afveje.

Danske Regioner skriver:

»at hverken den tidligere forsøgsordning eller den planlagte permanente ordning med medicinsk cannabis bunder i faglig evidens.

Eventuel brug af cannabisholdige produkter bør ske gennem godkendte lægemidler, evt. magistrelle præparater.

Den begrænsede evidens for medicinsk cannabis kan have konsekvenser for patientsikkerheden og stiller patienterne der behandles med medicinsk cannabis ulige i forhold til andre patienter, der behandles med medicinske præparater, da der ikke stilles krav til dokumentation af klinisk effekt og bivirkninger, som det ellers er tilfældet med godkendelse af lægemidler.«

Dansk Selskab for Almen Medicin har

»gentagne gange påpeget væsentlige problemer ved forsøgsordningen, og vi beklager, at disse fortsat ikke er blevet adresseret.

Myndighederne har ganske enkelt ikke udnyttet forsøgsperioden til at gennemføre nødvendige undersøgelser såsom dosefinding-studier, sikkerhedsstudier og langtidsstudier, og dét på trods af at Danmark har en internationalt anerkendt position inden for klinisk forskning og lægemidler. Det er for DSAM uforståeligt, at vi i Danmark ikke har formået at stille de mest basale videnskabelige krav til forsøgsordningen med medicinsk cannabis.«

En »permanent ordning for medicinsk cannabis uden tilstrækkelig evidens er uforsvarlig«, skriver man desuden i høringssvaret.

Danske Patienter problematiserer det jo også:

»Hvis ordningen for alvor skal blive til gavn for patienterne, kræver det først og fremmest en bedre behandlingsvejledning til lægerne. Patienter oplever i dag, at deres læge ikke ønsker dialog om brugen af medicinsk cannabis, formentlig fordi deres faglige grundlag herfor er for begrænset.«

Videre problematiserer Danske Patienter også kørselsforbuddet for patienter, der indtager medicinsk cannabis på recept.

Det næste høringsvar er så fra Lægeforeningen, og det kan man også lige dykke ned i:

»Helt overordnet har Lægeforeningen ved flere lejligheder tilkendegivet, at vi ikke kan støtte op om forsøgsordningen om medicinsk cannabis, da evidensen for virkning og sikkerhed er begrænset og i de fleste tilfælde utilstrækkelig.

Lægeforeningen har også noteret sig, at det fremgår af evalueringen af ordningen, at Lægemiddelstyrelsen er af den opfattelse, at der ikke er publiceret ny banebrydende evidens. Da Lægeforeningen er af den opfattelse, at det er en viden, som er nødvendig for, at behandling af patienterne kan ske ud fra et styrket fagligt grundlag, kan Lægeforeningen ikke støtte op om forslaget om at gøre ordningen permanent.«

Dansk Selskab for Palliativ Medicin

»har tidligere udtalt bekymringer over at alle kan ordinere medicinsk cannabis til smerteindikation, idet der mangler evidens for smerteindikation og om mulig positiv effekt overstiger risikofaktorer og bivirkninger. Der mangler fortsat en vejledning, som tilgodeser bivirkninger og afhængighed«.

Altså, i Det Konservative Folkeparti lytter vi til faglighed og til dem, der skal håndtere cannabis ude hos patienterne. Og ingen, hverken de, som har aflagt lægeløfte, dem, der arbejder på apotekerne, altså farmaceuterne og farmakonomer, eller andre, som vanligt støtter sig til evidens og sikkerhed i forhold til den medicin, de håndterer, synes, at det her er en god idé. Jeg forstår simpelt hen ikke, at man tilsidesætter Lægemiddelstyrelsen, de faglige selskaber, Lægeforeningen og andre sundhedsfaglige, som arbejder professionelt med tingene.

Så er der også signalværdien, som jeg synes er ganske uheldig. TV 2 Kosmopol har for nylig publiceret, at de har været ude hos en, som ville åbne en café for brugere af medicinsk cannabis. De møder ham med en joint i hånden. Vi møder ham på fortovet i Studiestrædet i Københavns indre by. Selvfølgelig har han en joint i hånden. Han har et kælenavn; det er Cutter. Han kæmper en årelang kamp for legalisering af cannabis i Danmark, og til marts er han og en lille gruppe af aktivister klar til at slå døren op for det, der formentlig er Danmarks første klub og værested for mennesker, der via deres læge har en recept, som giver dem mulighed for at købe cannabis.

Vi kommer ikke til at lægge hindringer i vejen for industrien i forhold til at producere det. Det kræver så nok, at vi måske skal have splittet lovforslaget op i to. Ellers vil jeg bare til slut sige, at jeg synes også, det er ganske problematisk, at man påfører mennesker med smerter en stor økonomisk omkostning, som de kunne jo have fået dækket på anden vis, hvis det var sådan, at man havde sikret dem en ordentlig smertelindring. Tak.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg hæftede mig ved, at ordføreren var optaget af evidens i sin ordførertale. Jeg er med på, at der er stor uenighed om, hvordan medicinsk cannabis virker. Patienterne er ifølge evalueringsrapporten ret begejstrede, lægerne knap så meget. Det anerkender jeg. Men når ordføreren nu ligefrem advarer mod alle de risici, der er forbundet med brugen af medicinsk cannabis, så tænker jeg bare på, om ordføreren ikke vil være så venlig at sige, hvad det er for nogle risici, der er forbundet med brugen af medicinsk cannabis, altså som er til skade for patientsikkerheden.

Ordføreren.

Hvis det var sådan, at man havde lavet en ordentlig evaluering og havde fået det undersøgt, så kunne jeg have svaret på det. Men der, hvor vi står nu, er, at selv om man har haft en forsøgsordning siden 2018, har man ikke tilvejebragt den viden, og man har ikke fået gennemgået de normale procedurer, der er, når man godkender medicin til patienter. Det er jo også derfor, at lægerne er lorne ved det og ikke synes, at det er noget, de kan lægge navn og rygte til, i og med at de ikke kender konsekvenserne.

Spørgeren.

Der er jo lavet en evaluering, og det er rigtigt, at det er svært at lave en evaluering på det her område, og det er rigtigt, at der er uenighed. Men når ordføreren ligefrem henviser til en café, hvor man sælger medicinsk cannabis, og omtaler en caféejer, der går rundt med en joint i hånden, så tror jeg måske også, at ordføreren selv mangler forståelse for, hvad det er, vi taler om, når vi taler om medicinsk cannabis. Vi taler ikke om fri cannabis, vi taler ikke om fri hash, vi taler ikke om at legalisere hash; vi taler om medicinsk cannabis, som er bearbejdet til at hjælpe patienter med at håndtere smerter. Og vi taler ikke om et misbrugsmiljø; vi taler om syge patienter, som ikke kan hjælpes på anden måde. Har ordføreren læst den evalueringsrapport?

Ordføreren.

Jamen det korte af det lange er bare, at vi står i en situation nu, hvor man ikke har fået tilvejebragt det, selv om man har haft masser af tid til det, og ikke har sørget for, at man kunne betrygge lægerne i, at det er sådan her, det skal anvendes, og at det er den her den dosis i den her situation, og at det har de og de bivirkninger. Og langtidsstudierne mangler også, i forhold til hvilke negative konsekvenser det kan have.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak for talen. Det lyder, som om ordføreren gerne vil have det her stoppet. Vil ordføreren sige til de kræftpatienter, som sover bedre om natten, som får mindre smerter, måske mindre kvalme, og til de psoriasispatienter, som bruger det her mod smerter, og til sklerosepatienter, der bruger medicinsk cannabis mod smerter, og til mange af dem, som jeg har talt med, der har faset sig ud af opioider og andre meget stærkt vanedannende smertestillende stoffer, eller som er holdt op med at drikke de guldbajere, som de før skulle bruge til at dæmpe deres smerter, men som har faset sig ind i en cannabismedicin, der faktisk gør, at de har færre smerter, og at de ikke behøver at tage alt det andet, plus til de kæmpestore patientforeninger, som de tilhører, og alle de store patientforeninger, som håber, at deres medlemmer også kan få medicinsk cannabis: Jeg vil tage det fra jer i morgen; jeg vil arbejde, så hurtigt jeg kan, for, at I ikke længere har adgang til jeres medicin? For så står ordføreren på talerstolen, og så kan ordføreren sige det nu.

Ordføreren.

Jeg har ikke intentioner om at tage noget fra nogen. Jeg har bare haft et ønske om, hvis man skulle gå ind i det her, at man skulle tilvejebringe den viden, som der efterspørges rundtomkring, sådan at vi ved, hvad det er for nogle bivirkninger, der kan være, så vi ved, hvad de langsigtede bivirkninger er, og så vi ved, hvad det er for en dosering, der skal til for at kunne smertedække på fornuftig vis, uden at det har nogen negative konsekvenser.

Spørgeren.

Kan ordføreren så svare fuldstændig enkelt og tydeligt på: Ville ordførerens parti stoppe permanentgørelsen af medicinsk cannabis og forsøget med medicinsk cannabis, altså folks adgang til medicinsk cannabis, hvis ordføreren kunne?

Ordføreren.

Jeg forstår ikke helt spørgsmålet. Jeg har jo ikke nogen intentioner om at tage noget fra nogen. Jeg har bare et krav om, når vi skal gøre noget permanent, at man så også sørger for at tilvejebringe de oplysninger, der skal tilvejebringes, og at man gør det på nøjagtig samme måde, som når man ellers godkender medicin til humant brug, så man sørger for, at man ved, hvad det er, man arbejder med, at man kender langtidseffekten, de negative konsekvenser, og at man i det hele taget får noget fodfæste i forhold til det, sådan at der ikke er nogen negative konsekvenser for patienterne.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti, og jeg byder nu velkommen til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne starte med at tilkendegive, at vi i Enhedslisten kommer til at støtte lovforslaget om at permanentgøre forsøgsordningen. Vi har været med til at etablere forsøgsordningen tilbage i, jeg tror, det var i 2018, vi lavede den første forsøgsordning eller den trådte i kraft, og så er den blevet genbekræftet en gang siden, og nu står vi så over for en reel permanentgørelse.

Jeg kan godt sådan nogle gange ærgre mig lidt over, at vi ikke er kommet længere, for den debat, vi har i dag om permanentgørelse, minder jo meget om den debat, vi havde i forbindelse med etableringen af forsøgsordningen. Håbet dengang var jo, at man netop gennem forsøgsordningen både kunne tilvejebringe noget viden og noget erfaring, men at man også kunne sikre en bedre evidens, så der kunne være en større sikkerhed blandt læger og andre sundhedsfaglige i forhold til brugen af medicinsk cannabis. Der må vi bare konstatere – og det kan vi også tydeligt både se på de høringssvar, vi har fået, og høre på debatten her i dag – at der er vi ikke kommet endnu.

Jeg synes bare også, det er vigtigt at nuancere debatten, for når jeg hører debatten her i salen i dag, kommer det lidt til at lyde, som om det er sådan en enig front blandt læger, som tager afstand fra brugen af medicinsk cannabis. Der mener jeg bare vi må konstatere, at sådan er det ikke. Der er jo læger, der udskriver medicinsk cannabis; der er faktisk mange læger, der gør det, også til de patientergrupper, som i dag har adgang til brugen af det. Og vi kan jo i hvert fald konstatere, at rigtig mange patienter har en oplevet positiv effekt af det.

Jeg er helt med på, at vi skal fortsætte med at tilvejebringe mere viden, mere evidens i forhold til brugen af det. Men jeg synes også, det vil være svært at underkende den effekt, så mange patientgrupper melder tilbage at de har af det, og når der også fortsat er læger, der udskriver recepter på medicinsk cannabis, fordi patienterne har gavn af det.

Jeg er sådan set enig i, at vi skal være meget forsigtige med herindefra Folketingets side at begynde at udstikke nye retningslinjer for, hvad der kan bruges. Jeg mener, at det her er et af de tilfælde, hvor vi kan gøre det, fordi vi trods alt står på et rimelig solidt grundlag. Nu hørte jeg, at hr. Stinus Lindgreen tidligere spurgte, om det sådan var en praksis, vi skulle udvide. Det mener jeg sådan set heller ikke det er, men i den tid, jeg har været herinde som sundhedsordfører, kan jeg huske at vi har gjort det her med medicinsk cannabis, og vi har gjort det i forhold til behandlingen af ME-patienter med vedtagelsen af V 82, som et enigt Folketing stod bag, og hvor der også efter min opfattelse i dag er et solidt fagligt belæg for, at det, vi gjorde dengang, faktisk var helt rigtigt. Og så gjorde vi det, dengang vi fjernede forbuddet for fysioterapeuter mod at lave manipulationer på rygsøjlen. Det var også imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger og imod mange af de lægefaglige. Det har ikke desto mindre vist sig efterfølgende at være rigtige beslutninger. Så jeg synes, det er noget, vi skal udvise stor forsigtighed i forhold til, men det er jo ikke noget, vi fuldstændig kan afvise at vi kan gøre. Jeg synes, at det her er et af de tilfælde, hvor vi kan gøre det.

Ud over det med den manglende evidens er der især to elementer, som jeg ærgrer mig over at vi ikke er kommet længere med i det her lovforslag. Det ene er spørgsmålet om tilskuddet. I dag er det sådan, man kan få op til 50 pct. i tilskud op til de første 20.000 kr. Derefter er der fuld egenbetaling. Det betyder, at der er rigtig mange patienter, som bliver efterladt med en urimelig stor egenbetaling, hvor det faktisk bedre kan betale sig at gå ud på det sorte marked og købe det. Det mener jeg er urimeligt. Vi skal netop sikre, at man får kontrollerede præparater, som man gør i forbindelse med køb af medicinsk cannabis.

Så er der spørgsmålet om brugergruppen, hvor vi kan se, at der er nogle grupper, som i dag benytter sig af cannabis som et medicinsk præparat, men som ikke kan få det på recept som medicinsk cannabis. Det er bl.a. patienter med fibromyalgi, patienter med epilepsi og gigtpatienter. Jeg så egentlig gerne, at vi fik udvidet ordningen til at omfatte de patientgrupper også. Men det er jo noget, vi så efterfølgende må arbejde med. Derfor ærgrer det mig også, som jeg nævnte tidligere, at der ikke var afsat en større økonomisk ramme til det.

Hvis jeg skal pege på en ting mere, som jeg synes er lidt ærgerligt ved det her lovforslag, er det, at da vi indførte forsøgsordningen, gjorde vi det jo til en betingelse, at dyrkningen af den cannabis, der skulle bruges, skulle være økologisk. Jeg har så kunnet forstå på ministeriet, at det har der været producenter der har slået sig i tøjret over for, og at der derfor bliver mulighed for at bruge sprøjtemidler. Jeg synes jo, det her netop var et eksempel på, at når der er en ny industri, der skal dyrkes op, ja, så skal vi naturligvis sikre, at det foregår uden brug af sprøjtemidler.

Men med de også negative elementer, som jeg har nævnt her, er vi samlet set positive over for at videreføre ordningen eller permanentgøre den, men så også gerne, at vi på sigt kommer til at kunne udvide den.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dansk Folkeparti var jo i sin tid med til at sætte det her i gang, og dengang var det en mægtig kontroversiel beslutning, men det var, vil jeg også sige, en ret modig beslutning. Det er altid nemt at stå og rose sig selv eller sine egne – det var ikke mig, der var sundhedsordfører dengang – men det var en meget modig beslutning, Dansk Folkeparti traf dengang, fordi man gik en vej, som mange advarede os mod at gå, men ikke desto mindre en vej, som jeg synes er rigtig.

Vi er også en del af den politiske aftale, og det er også derfor, vi jo støtter det lovforslag, som regeringen har lagt i Folketingssalen i dag. Men jeg er også nødt til at sige, at der er en vigtig sondring i det, vi taler om, for det, vi taler om i dag, er brugen af medicinsk cannabis. Altså, det er medicin, vi taler om.

Det, nogle en gang imellem tror man taler om, når man har den her debat, er jo den retspolitiske debat om, hvad man så i øvrigt skal stille op med alt det, der ikke er lægeordineret, alt det, der ikke er medicinsk, men alt det, som jeg tror man plejer at kalde forbrug til rekreative formål. Det er jo ikke det, vi diskuterer her. Der vil jeg klart advare mod, at man begynder at smelte de to ting sammen, for jeg synes, der er en verden til forskel mellem de to ting.

Jeg tror, det er det helt rigtige, vi gør med lovforslaget her, men jeg må også sige om alt det, der ikke handler om lovforslaget, men som handler om det såkaldt rekreative forbrug, der jo er kriminaliseret, at der mener jeg, at vi ligger det rigtige sted i Danmark. Forbud virker. Forbudspolitikken har virket. Forbudspolitikken har været en kæmpesucces. Det er forbudspolitikken lig med. For nu er vi en stor del af befolkningen, som generelt tror på lov og orden og synes, det er fornuftigt at holde sig til reglerne, hvis de ellers afspejler en god virkelighed. Vi vil gerne følge reglerne. Sådan er danskerne – de fleste af dem i hvert fald, langt de fleste af os heldigvis – og det betyder også, at forbud har en effekt.

De steder i verden, hvor man har løsnet grebet, er man jo lige så stille på vej tilbage igen, for det har været en kæmpekatastrofe i USA. Det har ikke betydet mindre kriminalitet. Det har ikke betydet færre bandemedlemmer. Det har, som jeg forstår det, ikke betydet, at folk har holdt sig fra de hårde stoffer eller overgangen til dem, altså at en eller anden form for legalisering eller afkriminalisering den vej har betydet, at færre er gået over til at prøve hårdere narkotika.

Så jeg synes, at det, vi gør her, er klogt, for her holder vi snuden i sporet og sikrer, at medicinsk cannabis selvfølgelig skal være en mulighed i Danmark. Vi permanentgør den ordning, der har været – det er fornuftigt – og samtidig lader vi retspolitikerne i et helt andet spor holde et hårdt tryk på det, som vi ikke skal have mere af. Så det er en fornuftig balance. Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget. Tak, formand.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Når ordføreren siger, at forbuddet har været en sejr, forstår jeg simpelt hen ikke, hvad belægget er for det. Forbuddet har været en kæmpemæssig fiasko på masser og masser af parametre, når det handler om forbuddet mod rekreativ cannabis. Den tager vi en anden dag, for jeg rejste mig faktisk op for at rose DF. Dengang Alternativet foreslog medicinsk cannabis for ca. 10 år siden i Folketinget, var det under Løkkeregeringen, en borgerlig regering, og vi havde selvfølgelig brug for, at der var et regeringsparti, der havde en vis legemsdel nok i bukserne til at sige: Det her tør vi godt støtte, selv om vi er støtteparti for regeringen. Det var DF jo.

Grunden til, at vi overhovedet står her i dag, er faktisk, at DF sagde: Vi trodser regeringen som støtteparti og giver vores støtte til oppositionen i forhold til at få medicinsk cannabis igennem. Hvis ikke de havde sagt det, havde vi ikke haft nogen ordning overhovedet, så det vil jeg bare takke for. Det var vigtige beslutninger dengang, og vi behøver slet ikke at blande de to ting sammen, rekreativ og medicinsk cannabis, for i dag handler det om medicinsk cannabis og den gavn, det skaber, og den værdi, DF har skabt, dengang det var vigtigt.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg sørger for at bringe alle de pæne ord videre til folketingsgruppen eller folk, der i øvrigt fortjener dem. Så er det jo til fri inspiration. Hvis det er sådan, at man sidder i et regeringsparti og synes, at regeringen gør noget, der er forkert, skal man da være meget velkommen til at tage det op eller gøre noget ved det. Det vil jeg da ikke hindre nogen i.

Ønsker spørgeren den anden korte bemærkning? Nej. Så går vi videre til fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne. Værsgo.

Jeg kunne forstå på ordføreren, at ordføreren er meget overbevist om, at det er kriminaliseringen, forbuddet, der gør, at de fleste danskere ikke bruger cannabis, altså at forbudspolitikken er effektiv. Nu er min tid ved at være gået, men er ordføreren bekendt med, at man faktisk har spurgt danskerne, hvorfor de ikke bruger kriminaliserede, altså p.t. illegale rusmidler?

Ordføreren.

Det er ikke sikkert, det er forbuddet, der virker på alle, men det har helt klart en effekt, fordi det er med til at holde samfundets værdipæle på plads, at der er et forbud. Forbud er heller ikke perfekt. Det er forbudspolitik jo ikke, men det er den mindst dårlige måde at regulere det her på.

Alle de eksempler, jeg har set på det europæiske kontinent, har totalt fejlet. Altså, i 20-25 år har vi diskuteret herinde, om man skulle gøre som Holland. Holland er vel det sted i Europa, hvor der er flest bandemedlemmer og forskellige klubber, bandegrupperinger og alt muligt andet, og selv den hollandske rigspolitichef sagde direkte for nogle år siden, at Holland var ved at udvikle sig til en narkostat. Det er vel også der, størstedelen af meget illegal narko kommer ind i Europa. Det er derigennem.

Jeg ved jo godt, det ikke er det emne, vi diskuterer nu. Min pointe er bare, at de steder i Europa, hvor man har forsøgt en anden vej, har det, med det, jeg ved, lignet en fiasko. De steder, man har forsøgt i USA, har det været en dundrende fiasko, og flere af stederne er man på vej tilbage, så der er staterne ved at ændre deres regler tilbage til det, de var før. Og det er derfor, jeg siger, at så har vi trods alt i Danmark fundet en ret god balance, hvor vi også har en skarp opdeling mellem, hvad der er medicinsk, og hvad der er alt muligt andet.

Spørgeren.

Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at den ordning, man har i Holland, er uholdbar. Det er nøjagtig det samme i visse stater i USA, hvor man er gået alt, alt for langt. I Holland har man ikke taget hånd om tingene.

Men pointen er her, at da man spurgte danskerne, hvorfor de ikke bruger det, så sagde de: fordi det ikke er godt for mig; fordi det ikke er sundt. De traf et oplyst valg og valgte det fra. Der var meget få, som nævnte kriminaliseringen. Den fyldte overhovedet ikke.

Ordføreren.

Men det køber jeg fuldstændig. Jeg tror også, det er sådan, de fleste danskere har det med cigaretrygning. Det er også fuldstændig tilladt. Man kan gå ned at købe to pakker Prince Light her, når vi færdige med debatten, hvis det er det, man har lyst til, og gå i gang. Men de fleste ved, at det jo desværre er dybt skadeligt for os som mennesker, så derfor lader vi være med at gøre det. Men det kan man godt gøre til en julefrokost, og der betyder det noget, om tingene er forbudt eller ej. Der tror jeg på, at det betyder noget, at der over for danskerne er et valg om, at det kan man lige stå og gøre uden for en restaurant eller et værtshus, for så er tilgængeligheden stor, eller at det kan man ikke gøre, fordi det dog er kriminaliseret. Så det betyder noget.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre.

Mange tak, formand. Nu kommer den store overraskelse: hvad jeg vil sige. Tak for ordet. Jeg kunne jo nærmest gentage min ordførertale fra 2021, hvor vi debatterede forsøgsordningen, som vi så nu skal gøre permanent. Vi var i Radikale Venstre imod forsøgsordningen, og vi er derfor selvfølgelig også imod at gøre den permanent. Når jeg mener, at noget er en dårlig idé i kort tid, er det næppe den store overraskelse, at jeg også mener, at det er en dårlig idé at blive ved.

Argumenterne er mere eller mindre de samme som dengang, og de gentages jo også ret tydeligt i høringssvarene fra især de faglige organisationer. Ja, selv flere af de høringsparter, der bakker op om lovforslaget, fremhæver flere af de samme problemer. Evalueringen, som der er blevet henvist til et par gange her, har jo ikke vist, at forsøgsordningen virker, og man har forspildt den helt oplagte mulighed, der var, for at foretage en struktureret indsamling af data og få underbygget anvendelsen med evidens. Og vi er derfor desværre ikke blevet klogere i de seneste par år. Derfor advarer de lægefaglige organisationer jo også nærmest enstemmigt imod at gøre ordningen permanent, fordi det stiller både læger og patienter i en uholdbar situation.

Det er vigtigt at understrege, at cannabis helt oplagt har en bioaktiv effekt. Det ved vi. Derfor er der også mulighed for, at det kan fungere som lægemiddel. Det kan man naturligvis teste, så man kan afveje de positive effekter over for bivirkninger som med al anden medicin. Det er nok også vigtigt at minde om, at medicinsk cannabis jo også før forsøgsordningen her var godkendt som lægemiddel ved specifikke indikationer, hvor der rent faktisk forelå evidens for, at der var en positiv effekt. Så det er forkert at sige, at man ikke brugte det før. Det gjorde man. Der skulle bare være evidens for, at det rent faktisk virkede.

Jeg mener, at vi har et enormt ansvar over for syge borgere her i landet. Når vi tilbyder medicinsk behandling til patienter, skal de også have sikkerhed for, at der er dokumentation for effekt og bivirkninger, og at det, de får udskrevet, rent faktisk gavner dem. Og vi har et ansvar over for lægerne. De skal vide, hvad de udskriver til patienterne, og at der er klar dokumentation for effekt og bivirkninger, for hvordan skal de ellers leve op til deres lægeløfte og give den bedste behandling?

Men her vender vi jo desværre tingene på hovedet. Normalt har vi helt faste procedurer for, hvordan medicin godkendes. Der skal være evidens for effekten, og der skal foretages en evaluering af de positive effekter over for bivirkninger og omkostninger, og først da kan vi tilbyde det til vores patienter. Det er, synes jeg, en rigtig god idé, og det er til gavn for patienterne og sikrer den bedste brug af vores ressourcer i sundhedsvæsenet. Men sådan er det åbenbart ikke lige på det her område. Her skal vi politisk beslutte, hvad der er medicin, og hvem der skal have det, og det er, mener jeg, et skråplan.

Så blot for at gøre det helt klart for alle stemmer vi i Radikale Venstre imod lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to ønsker om korte bemærkninger. Først er det fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg er principielt enig i, at det er vigtigt med evidens i den lægevidenskabelige del af arbejdet. Evalueringsrapporten anerkender jo også, at det er rigtig svært af mange forskellige årsager; både produktion og alt muligt andet gør, at det her er svært. Men alligevel viser rapporten også ret entydigt, at de patienter, som har brug for at prøve at benytte medicinsk cannabis, har ret god effekt af det, også selv om lægerne siger, at det ikke kan passe. Og det er jo lidt den stilling, vi står i lige nu, altså at det sundhedsfaglige personale siger, at de ikke tror på evidensen, og at patienterne siger, at de kan mærke evidensen.

Jeg er enig i, at også vi har et ansvar i forhold til patienten. Alternativet til at bede lægerne om at hjælpe til her er jo at overlade patienterne fuldstændig til sig selv og det sorte marked. Mener ordføreren slet ikke, at patienternes ord vægter i den evalueringsrapport?

Ordføreren.

Jo, naturligvis. Men det, man skal huske, er, at det jo ikke er noget unikt for medicinsk cannabis. Altså, patientoplevede erfaringer er jo en del af studier, også studier, som jeg selv har deltaget i tidligere. Det gør man; det kan man. Selvfølgelig er der nogle ting, der er nemmere at måle på end andre. Det er klart, at hvis man skal måle, om en svulst er blevet større eller mindre, er det noget, du kan måle på. Smerte er sværere at måle på, det er det, men det kan man godt gøre. Der er ikke noget, der gør medicinsk cannabis til noget andet end alt mulig anden medicin. Det er det, der er min anke. Her behandler vi det på en anden måde, og jeg forstår ikke hvorfor. For man har jo allerede lavet forsøg med medicinsk cannabis. Der findes jo studier, hvor man har prøvet og fået forskellige indikationer. Nogle steder har det virket, andre steder har det ikke virket. Nogle steder har det en lille effekt, andre steder har det en stor effekt. Og det er jo sådan, det bør være.

Findes der en sygdom derude, hvor medicinsk cannabis kunne virke, og som vi ikke behandler for i dag? Det gør der ganske givet – ganske givet. Men jeg mener bare, at vores opgave vil være, at vi har de data først. Det synes jeg vi skylder patienterne, og jeg synes, vi skylder lægerne det.

Spørgeren.

Men så havde vi i virkeligheden to problemer, ikke? Det ene er, at der er forholdsvis få patienter, som trods alt benytter sig af medicinsk cannabis, og dermed er det svært at lave store studier på effekt og evidens. Men det forhindrer vel ikke, at vi permanentgør en ordning, som patienterne og patientorganisationerne er glade for, og så arbejder videre. For det fremgår jo netop også af lovforslaget. Vi har jo ikke stoppet alt arbejdet med forskning og udvikling og alt muligt andet, tværtimod. Men det her er jo også et signal, både til producenterne af de produkter og til patienterne, om, at de kan være rolige, og at de kan regne med os, og at vi så arbejder videre med de andre ting efterfølgende.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg vil sige et par ting. Først vil jeg sige, at det er klart, at hvis det er små patientgrupper, er det altid, uanset hvad vi taler om, sværere, fordi der kan være små statistiske udsving og alt muligt andet. Men der er jo ikke noget til hinder for at lave et større studie, som vi gør med alt muligt andet, og prøve at indkalde patienter og prøve at lave et struktureret studie. Det kan man jo gøre ligesom på alle andre områder.

Så spørger ordføreren, om der er noget, der forhindrer, at man permanentgør det. Nej, det er der tydeligvis ikke; det kan man jo bare gøre. Men det, jeg synes er det ærgerlige, er, at da vi i 2021 diskuterede det her, var noget af det, jeg selv fremhævede, og jeg mener faktisk også, at ordføreren selv gjorde det dengang, hvorfor man ikke gjorde noget ud af at indsamle data struktureret. Det skulle man have gjort dengang. Man skulle være startet på det tidligere, for så havde vi stået et meget bedre sted i dag. Måske var man blevet klogere; måske var der noget, hvor man kunne have sagt, at her skal vi ikke gøre det, eller hvor man kunne have sagt, at her skal vi gøre det. Det er jo den viden, jeg mangler, og jeg synes, det er lidt sent at gå i gang med det nu. Man skulle være startet på det før.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak. Der er jo tusindvis af patienter, der har taget den her ordning til sig, og som f.eks. bruger cannabis smertelindrende, altså kræftpatienter, som også bruger det i forhold til eftervirkningen af kemoterapi, psoriasispatienter, sklerosepatienter og smertepatienter.

Vil ordføreren nu sige til dem, at ordføreren arbejder for at stoppe det system, der kan gøre, at de kan få deres medicin så hurtigt som muligt? Altså, vil man, hvis man stemmer på Radikale Venstre, stemme på nogle, der tydeligt siger, at vi skal stoppe forsøgsordningen, at vi skal stoppe permanentgørelsen af medicinsk cannabis?

Ordføreren.

Jeg tror vel, at ordføreren burde være klar over, at det i forhold til nogle af de indikationer, der bliver nævnt her, jo også var muligt at udskrive medicinsk cannabis før forsøgsordningen, altså fordi der netop var evidens for en effekt. Netop fordi der, som ordføreren nævner det, er så mange patienter, der bruger det, så mener jeg også, at vi har et ansvar for at sørge for, at der er en evidens for, at det, vi gør, virker, og at det er den bedste behandling. For hvis det er det, skal de jo have den, og hvis der er en anden ting, der er bedre, skal de jo have den. For det er jo klart, at man, når der er en effekt af det – der er jo her også både muligheder for gode effekter og dårlige effekter, og der er jo en liste af kendte bivirkninger ved medicinsk cannabis – altid må afveje fordele over for ulemper.

Så det, jeg siger, er, at vi, fordi der netop er mange, der bruger det, da så også skylder dem at indsamle evidens for det.

Hr. Torsten Gejl.

Jo, det har ordføreren også sagt før. Jeg spørger bare, om det er sådan, at hvis ordførerens parti skulle bestemme, så stopper det. Ordførerens parti har jo ikke stemt for forsøgsordningen, og ordførerens parti stemmer heller ikke for permanentgørelsen.

Er de helt tydeligt, at det er sådan, at vi, hvis ordførerens parti skulle bestemme, så stopper ordningen med den medicinske cannabis?

Ordføreren.

Jeg tror, ordføreren igen glemmer – og det er derfor, jeg siger det – at medicinsk cannabis også var en mulighed, før man gjorde det her, men at det bare krævede, at der var evidens for, at det virkede. Så det, ordføreren siger, er jo faktuelt forkert.

Hvis man droppede den ordning, der er her, ville det stadig være tilgængeligt, hvis lægen vurderer, at der vil være en effekt af det, og det mener jeg bare at ordføreren glemmer i den her diskussion, og det er jo ganske simpelt ikke rigtigt, hvad ordføreren siger.

Der kom lige et ønske om en kort bemærkning til fru Nanna W. Gotfredsen, Moderaterne.

Jeg vil høre ordføreren, om ordføreren vil præcisere, hvad det var for en ordning, der var forud for forsøgsordningen, altså de præparater, der var.

Ordføreren.

Før var det ligesom i dag, i forhold til at medicinsk cannabis jo er noget, der er lavet studier på, f.eks. i forhold til sklerose. Man kan gå ind og læse, at der er lavet studier om effekten på muskelspasmer, på smerte og på kvalme, så vidt jeg husker. Du kan gå ind og læse, hvad evidensen er, om den er stor eller lille, og hvad effekten er. Det er jo som med al anden medicin. Det er jo ikke, fordi der har været en særlig ordning. Man har lavet nogle forsøg. Man har vist, om noget har haft en effekt eller ej, og så kunne man udskrive det til de patienter, hvor der er en gavnlig effekt, sådan som det bør være i mine øjne.

Ønsker spørgeren ordet for anden runde? Ja, fru Nanna W. Gotfredsen.

Jeg ønskede, at ordføreren præciserede, hvad det var for nogle præparater. Er det Sativex eller Marinol? Hvilke præparater var det, der var adgang til før? Og jeg ønskede at høre, om ordføreren er klar over, at store dele af de patientgrupper, der i det mindste nu kan få lægeordineret medicinsk cannabis, har en noget anderledes holdning til de præparater, der er kommet med på grund af forsøgsordningen og har bedre gavn af dem.

Ordføreren.

Jeg beklager. Jeg troede ikke, jeg skulle remse lægemidler op. Jeg kan ikke huske, hvad de forskellige hedder. Jeg troede, det var et andet spørgsmål, der kom. Jeg er ganske sikker på, at hvis der er kommet flere ting på markedet i dag, vil der også være nogle, der har bedre oplevelser med noget af det, der findes nu, og det er jo positivt, hvis det virker. Det ændrer stadig ikke på mit udgangspunkt, som er, at vi må sørge for, at der er evidens for effekten kontra bivirkninger, når vi tilbyder vores patienter behandling.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Stinus Lindgreen, Radikale Venstre. Næste ordfører er hr. Torsten Gejl, Alternativet. Velkommen.

Tak, formand. Det ærgrer mig lidt, at jeg ikke kunne få svar fra Radikale Venstre, for jeg synes, at mit spørgsmål var meget tydeligt: Ville man stoppe permanentgørelsen, hvis det var sådan, at man skulle bestemme? Det kan ordføreren jo vælge at trykke sig ind og svare på. Jeg synes, spørgsmålet var enkelt. Jeg spurgte ikke om, hvad der skete før ordningen, jeg spurgte ikke om, om det ud over ordningen også var muligt at få medicinsk cannabis, jeg spurgte til det her. Det kan ordføreren jo vælge at svare på.

Derudover er det faktisk for Alternativet på den her grå fredag lidt en festdag, for det var os, der for snart 10 år siden foreslog, at vi skulle have et forsøg med medicinsk cannabis. Det var under Løkkeregeringen. DF, som var støtteparti, valgte at gå imod regeringen, og så fik vi et flertal uden om regeringen på et beslutningsforslag, og så var der en lang proces, for så skal det jo gøres til noget, som så skal gennemføres. Og i den proces blev det måske lidt behandlet som et uægte barn. Jeg har sjældent mødt en regering, der er glad for at få et beslutningsforslag imod sig. Det var nok der, vi lagde grunden til, at vi ikke fik det her syet helt rigtig sammen i forhold til evidens, i forhold til et videnskabeligt setup. Jeg tror, der var nogen, der regnede med, at det ville gå væk igen. Men det har det ikke gjort, for vi står her i dag og permanentgør det, og det tror jeg er klogt.

De officielle tal, som jeg har hørt, siger, at ca. 50.000 mennesker selvmedicinerer sig med cannabis, og hvis vi bare kan få nogle tusinder af dem over på den rigtige side af loven og få dæmpet deres smerter samtidig, synes jeg, at vi er kommet et stykke. Jeg vil også gerne have flere målgrupper: gigt, fibromyalgi. Selvfølgelig skal mennesker, der har smerter, have ret til smertestillende medicin.

Jeg ville utrolig gerne have et videnskabeligt setup, så vi en gang for alle kunne få lavet de undersøgelser, der gør, at lægerne føler sig trygge i det her, og en ordentlig patientvejledning. Det er bare svært at betale, for det koster rigtig, rigtig mange penge, og af en eller anden grund har der ikke været nogen villighed fra medicinalindustriens side til at gå ud og forske i det her – medicinalindustrien, som vi jo tit finansierer forskning i medicin. Det er, som om der er en eller anden grund til, at det er fuldstændig uinteressant for dem. Jeg ved ikke, om det er, fordi der, hvis det viser sig, at cannabis har de smertestillende effekter, som det formentlig har, og som vi alle sammen tror det har, så er rigtig mange mennesker, der ikke har brug for nær så meget opiumsbaseret medicin.

Uanset det er der andre ting, jeg også har fundet lidt mærkværdigt. For 2, 3 år siden kom der en undersøgelse, der sagde, at medicinsk cannabis ikke dæmper smerter. Det var en stor undersøgelse. Jeg omtalte, hvem det var, der havde lavet den, fra talerstolen dengang. Det, man så havde fundet ud af, var, at hvis du skærer dig i fingeren og indtager cannabis, hjælper det ikke. Det kom på DR, og det kom frem alle vegne, og så blev det så skudt ned bagefter, fordi det var fuldstændig irrelevant. Når Tina Horsted på sin klinik, hvor hun udskriver medicinsk cannabis, siger, at en stor del af hendes kroniske smertepatienter har glæde af det, er der ikke nogen, der har skåret sig i fingeren og så bagefter gerne vil ryge en joint. Så der kommer sådan nogle mærkværdige undersøgelser, mystisk undersøgelser fra mennesker med tilknytning til medicinalindustrien, som på en eller anden måde siger, at det her overhovedet ikke duer. Det har selvfølgelig også været noget, man var nødt til at håndtere.

Uanset hvad mener vi selvfølgelig i Alternativet, at vi skal gøre, hvad vi kan for at skabe evidens og lægge et fundament under den her ordning, der gør, at læger, som skal være skeptiske – tak for, at de er det – også føler sig trygge i forhold til at sikre, at langt, langt flere danskere kan få dæmpet deres smerter og kan komme over på den rigtige side af loven.

Jeg vil sige noget om produktionsdelen, altså det, at ordningen faktisk har åbnet for, at vi kan dyrke cannabis i Danmark, hvilket der også bliver gjort i rimelig stor stil. For et stykke tid siden var der en problematik, der sagde, at det cannabis, der bliver dyrket på en virksomhed i Danmark, må bruges i Tyskland til medicinsk cannabis, men det må bare ikke bruges i Danmark. Der har jeg snakket med nogen af de der cannabisproducenter, og jeg har aldrig hørt om så besværlig en godkendelsesproces ever – altså som i aldrig. De fortæller om, hvordan de har søgt godkendelse efter godkendelse, der har været deadlines, de har søgt, og 3, 4 måneder efter har de fået svar med det samme spørgsmål. Så har de svaret på det, og 3 måneder efter er det kommet igen. Lægemiddelstyrelsen har simpelt hen været så langsommelig med enhver type godkendelse af det her, at det stort set er umuligt for cannabisproducenter, der producerer cannabis i Danmark, godkendte producenter, at få lov til at levere til den danske cannabisordning.

Så jeg synes, at hele den her sag med cannabis, både med hensyn til medicinalindustrien, med hensyn til Lægemiddelstyrelsen, med hensyn til mange ting er blevet ekstremt besværliggjort, og det håber jeg vi kan gøre lidt mere fleksibelt for eftertiden, og jeg håber også, at vi kan evaluere på det her og finde en måde at få det evalueret på, sådan at der bliver noget bedre evidens, så vi kan udskrive det. Tak, formand.

Der kom lige en kort bemærkning til fru Kirsten Normann Andersen, SF.

To ting: Den ene er, at jeg lytter mig også til, at producenterne har haft store problemer med godkendelsesprocesser og alt muligt andet. Derfor er jeg også glad for, at vi permanentgør ordningen, for det gør det også muligt at blive ved med at udvikle på det område, og at de i det mindste kan se, at det ikke bare er en stakket frist. Den anden del, som jeg hæfter mig ved, er, at ordføreren siger, lægerne skal noget. Der er rigtig mange læger, der har forskellige holdninger til, hvad der er det rigtige at gøre i forhold til den enkelte patient, og de følger jo deres overbevisning og deres lægefaglige baggrund.

Hvis man forestillede sig, at vi herinde fra Folketinget skulle sidde og bestemme, hvad de skal gøre i forskellige situationer, så fratager vi dem jo også dels at bruge deres faglige viden og deres faglige grundlag for at behandle patienter, men vi giver dem også et stort ansvar i situationer, hvor ting måske ikke går, som de skal, og hvor det ikke er den rigtige løsning. Det har været vigtigt for mig, at lægerne ikke bliver tvunget til noget som helst, men at det, de gør, rent faktisk har faglig evidens. Vil ordføreren ikke også fastholde, at det må være sådan, vi skal videreføre vores sundhedsvæsen?

Ordføreren.

Jo, fuldstændig. Vi skal ikke stå her og sige til lægerne, at de skal udskrive medicinsk cannabis. Vi skal være glade for, at lægerne er skeptiske og har et lægeløfte. Det gavner os på masser og masser af andre områder. Det, der ærgrer mig, er, at vi ikke har sikret evidens, som der er bag anden medicin, så vi kan få en ordentlig patientvejledning, og så vi kan få et responssystem, så lægerne er klar over, hvad det er for nogle bivirkninger, det måtte have. Altså, det setup, som gør, at lægerne kan vurdere, om de vil udskrive medicinen, mangler vi her, og det er det, som jeg gerne ville give lægerne.

Ønsker spørgeren anden korte bemærkning? Nej, så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Torsten Gejl, Alternativet. Vi er nået igennem ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er indenrigs- og sundhedsministeren. Velkommen.

Tak, formand. I dag er en god dag for patienterne og særlig for de mennesker, for hvem medicinsk cannabis har vist sig at være et godt alternativ til godkendt medicin. Jeg taler om de ca. 1.800 patienter årligt, der har modtaget behandling med medicinsk cannabis som en del af den nuværende forsøgsordning, som vi indførte for efterhånden en hel del år siden. Det gælder f.eks. patienter med alvorlige sygdomme som kræft og sklerose samt patienter med en rygmarvsskade eller smerter på grund af sygdom i hjerne eller nerver. Mange af dem oplever medicinsk cannabis som en lindring af smerter eller kvalme, der kan være med til at forbedre deres livskvalitet betydeligt. Det har de kunnet få med forsøgsordningen, som jo helt fra starten har haft som hovedformål at sikre patienterne behandling i sundhedsvæsenet med medicinsk cannabis under ordnede forhold.

Med lovforslaget gør vi nu ordningen med medicinsk cannabis permanent, og det vil jeg gerne takke aftalepartierne bag den politiske aftale for. Når det er en lidt bedre dag i dag end i går for de patienter, som vi taler om, er det jo, fordi man nu får varig mulighed for behandling med medicinsk cannabis i sundhedsvæsenet og dermed sikkerhed for, at det ikke længere er et forsøg, men noget, vi permanentgør i vores sundhedsvæsen. Det er med til at skabe tryghed og forudsigelighed for dem, som har været bekymrede for, om forsøgsordningen nu ville fortsætte. Det har været efterspurgt af patienterne selv såvel som af en række interessenter, at vi fik permanentgjort ordningen. Det har vi lyttet til, og nu er der så ro omkring det, så vi heller ikke i fremtiden overlader patienterne til det illegale cannabismarked.

Så har det jo alt andet lige også den fordel, at vi nu også kan skabe større tryghed og forudsigelighed for dem, der sørger for, at patienterne kan få gavn af det alternativ. Lovforslaget er dermed også med til at understøtte de danske producenter af medicinsk cannabis. Men jeg anerkender også, at ordningen med medicinsk cannabis for nogle er kontroversiel, fordi medicinsk cannabis – og det kan vi lige så godt være åbne og ærlige omkring – fortsat ikke er et godkendt lægemiddel. Men her synes jeg og aftalepartierne altså, at hensynet til patienterne kommer i første række, ikke mindst når så mange patienter oplever en god effekt af medicinsk cannabis. Der har i øvrigt ikke været rapporteret om væsentlige bivirkninger af betydning for patientsikkerheden. Vi skal samtidig huske på, at mange af de patienter, der benytter medicinsk cannabis, kan føle sig magtesløse; de kan have oplevelsen af, at den behandling, som sundhedsvæsenet normalt kan tilbyde, ikke hjælper dem eller ikke har hjulpet dem, og hvad skal man stille op som patient, hvis man har den oplevelse? Det kan være rigtig, rigtig svært.

Vi taler om patienter, der kæmper en svær kamp for livet i forvejen, og som langtfra har overskud til også at diskutere alternativer til eksisterende behandling. Det slipper de for nu. Det gælder bl.a. kræftpatienter, som oplever kvalme efter kemoterapi. Det er patienter med smertefulde spasmer på grund af sklerose eller en rygmarvsskade, og det er patienter, som oplever smerter på grund af sygdom i hjernen, rygmarven eller nerverne – patienter, som vi nu får mulighed for at hjælpe bedre med den politiske aftale og det her opfølgende lovforslag.

Vi sikrer også samtidig med den politiske aftale en række forbedringer af selve ordningen med medicinsk cannabis. Der er jeg glad for, at vi sikrer klare rammer og tryghed for dem, der skal ordinere medicinsk cannabis, nemlig lægerne, hvilket også har fyldt en del i debatten her i dag, for som en del af den politiske aftale indgår det, at Lægemiddelstyrelsens vejledning til læger om medicinsk cannabis skal opdateres fagligt. Det skal bidrage til, at lægerne kan føle sig mere trygge ved at ordinere medicinsk cannabis til deres patienter, og vi skal selvfølgelig understøtte, at lægerne kan føle sig trygge i den proces.

Betyder det så, at alle læger har armene oppe over hovedet og siger: Så er der ingen problemer; så sidestiller vi det fuldstændig med i øvrigt godkendt medicin? Nej, selvfølgelig ikke, og det forsøger vi heller ikke at påstå her fra talerstolen i dag. Men vi forsøger at gøre noget mere i forhold til det, man måske ud fra et lægefagligt synspunkt helt berettiget og legitimt kan have som bekymring, altså at man så i hvert fald som læge dér har nogle bedre redskaber i forhold til en vejledning som led i det. Dermed sikrer vi også, at vi får opdateret Lægemiddelstyrelsens vejledning fagligt.

Det håber jeg kan bidrage til, at der er flere læger, der kan føle sig trygge i den proces. Det er helt åbent, at der er nogle læger, der sådan set gerne vil ordinere til en gruppe patienter, og så er der andre, der har en langt mere skeptisk holdning. Men jeg håber, at flere læger forhåbentlig også vil tage en åben dialog med deres patienter om medicinsk cannabis, hvor det er fagligt relevant. Det er forbedringer, som jeg er opmærksom på at interessenterne i høringssvarene i øvrigt også har fremhævet som værende vigtige for ordningen.

Et andet område, der har været bragt frem af patientorganisationerne, er det nuværende kørselsforbud i forbindelse med behandling med medicinsk cannabis, og derfor er regeringen og aftalepartierne også enige om, at vi nu får belyst det sundhedsfaglige grundlag for kørselsforbuddet. Arbejdet er igangsat, og vi afventer nu resultatet.

En helt central del af lovforslaget har også været at sikre bedre rammevilkår for cannabiserhvervet i Danmark, for det er på den ene side vigtigt, at vi understøtter erhvervets konkurrencevilkår i EU, men det er samtidig også vigtigt, at vi med de erhvervsrettede tiltag forbedrer vilkårene i den danske ordning. For de erhvervsrettede tiltag i lovforslaget kan være med til også at sikre et større udbud af danske produkter i ordningen med medicinsk cannabis. Et større udbud af produkter kan bidrage til øget konkurrence til gavn for erhvervet, men det er også til gavn for patienterne. På den måde sikrer vi, at de fortsat kan få behandling med medicinsk cannabis i sundhedsvæsenet under ordnede forhold, og vi sikrer bedre rammevilkår og tryghed for dem ved også at tage cannabis ud af forsøgsstadiet og gøre det permanent – de rammevilkår, som både skal forbedre erhvervets vilkår for at dyrke medicinsk cannabis, og som også skal understøtte og forbedre erhvervets eksportmuligheder.

Samtidig styrker vi vejledningen til de danske producenter af medicinsk cannabis, for det skal være tydeligt for erhvervet, hvilken dokumentation der er behov for i ansøgninger om bl.a. produktgodkendelser, og vi forventer samtidig, at en forbedret vejledning kan være med til forhåbentlig at bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden, fordi smidig og effektiv sagsbehandling selvsagt og helt åbenlyst selvfølgelig også er vigtigt for erhvervet.

Med lovforslaget får erhvervet også mulighed for at anvende bekæmpelsesmidler i dyrkningen af medicinsk cannabis. Det har været et længerevarende ønske i industrien, og det sikrer i øvrigt også lige konkurrencevilkår i EU.

Samlet set sikrer vi ro på det her område ved nu at sige, at noget, der har været en forsøgsordning siden 2018, tror jeg det er, får vi nu permanentgjort, og det betyder også, at patienterne trygt kan modtage behandling med medicinsk cannabis uden at skulle være nødsaget til at bevæge sig ud på det illegale marked. Det giver samtidig nogle forudsigelige rammer for erhvervet, som vi sikrer nogle bedre vilkår med lovforslaget her til gavn for både dem, de danske patienter og også i forhold til mulig eksport. Også tak for de mange positive bemærkninger i forbindelse med behandlingen af sagen her i dag, ikke mindst også til aftalepartierne, som har stået bag, at vi nu også kan tage initiativet til at permanentgøre ordningen. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til indenrigs- og sundhedsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.