Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 133 Bilag 1
Offentligt
2975290_0001.png
Stinne Rørlyng
Til:
Emne:
Stinne Rørlyng
VS: Høringssvar Danske Rederier - udkast til lovforslag om implementering af BBNJ-
aftalen
Fra:
Henriette Ingvardsen <[email protected]>
Sendt:
15. november 2024 11:06
Til:
Stinne Rørlyng <[email protected]>
Emne:
Høringssvar Danske Rederier - udkast til lovforslag om implementering af BBNJ-aftalen
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Danske Rederier støtter formålet bag udviklingen af et juridisk bindende instrument under De Forenede
Nationers Havretskonvention (UNCLOS), som er bevarelse og bæredygtig udnyttelse af marine
biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion (BBNJ). Danske Rederier læser hensigten bag aftalen
som at være at fremme sammenhæng og komplementaritet inden for det eksisterende system for
havforvaltning uden at underminere dette system. Følgende elementer bør derfor fastholdes i
implementeringen af aftalen:
1.
Respekt for navigationsrettigheder:
Shipping industrien understreger vigtigheden af at opretholde navigationsrettigheder og frihed på
åbent hav, som fastsat i artiklerne 87 og 90 i UNCLOS. I betragtning af, at global handel i høj grad er
afhængig af søveje, er disse principper afgørende for at sikre effektiv og sikker transport af varer,
der understøtter verdensøkonomien.
2.
IMO’s centrale rolle:
Aftalen fremhæver Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) etablerede autoritet og
kompetence til at regulere international skibsfart. IMO har et globalt mandat, der anerkendes af
UNCLOS, til at håndtere spørgsmål som maritim sikkerhed, forureningsforebyggelse og
miljøbeskyttelse. Danske Rederier understreger, at dette mandat ikke bør undermineres eller
duplikeres ved gennemførelse af aftalen.
3.
Koordinering med eksisterende rammer:
Der opfordres til, at lovforslaget sikrer en klar afgrænsning af ansvarsområder, især i forhold til
implementeringen af områdebaserede forvaltningsværktøjer (ABMT’er) og
miljøkonsekvensvurderinger (EIA’er).
Derudover ser Danske Rederier gerne, at dansk skibes opgavevaretagelse ikke forringes i forhold til andre
landes skibe i forbindelse med gennemførelse af aftalen.
Mvh
Henriette Ingvardsen
Erhvervsjuridisk chef
Politik og Analyse
M: +45 20 33 06 09
[email protected]
Amaliegade 33
DK 1256 København K
1
 L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2975290_0002.png
Følg os på
Facebook
og
LinkedIn
2
 L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2975290_0003.png
Stinne Rørlyng
Til:
Emne:
Stinne Rørlyng
VS: Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om implementering af BBNJ-aftalen
(Ørsted)
Fra:
Signe Dons <[email protected]>
Sendt:
17. december 2024 14:05
Til:
Stinne Rørlyng <[email protected]>
Cc:
Jesper Breinbjerg <[email protected]>
Emne:
RE: Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om implementering af BBNJ-aftalen (Ørsted)
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære S nne
Tak for en god og behagelig dialog vedr. høringssvar ”Udkast
l lovforslag om implementering af BBNJ-a alen”.
E er samtale med Miljøstyrelsen hens ller Ørsted l, at der ses bort fra dligere høringssvar lsendt pr. 29.
november 2024.
Med BBNJ-a alen ser Ørsted en klar posi v udvikling vedrørende besky elsen af det åbne hav som netop kræver at
der tages et fælles ansvar på tværs af landegrænser. De e er et væsentligt skridt i retningen af en besky else af
havet, som også er et vig gt mål for Ørsted.
Med venlig hilsen
Signe Dons
Enviroment & Permitting Manager
CE Consents
Commercial
Ørsted
Tlf. +45 99 55 82 59
1
 L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2975290_0004.png
Stinne Rørlyng
Til:
Emne:
Stinne Rørlyng
VS: Høring af udkast til lovforslag om implementering af BBNJ-aftalen
Fra:
Charlotte Blom <[email protected]>
Sendt:
5. december 2024 15:48
Til:
Stinne Rørlyng <[email protected]>
Cc:
Peter Steen Mortensen <[email protected]>; Gert Bolander Jensen <[email protected]>
Emne:
RE: Høring af udkast til lovforslag om implementering af BBNJ-aftalen
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Stinne.
Mange tak for mulighed for at afgive høringssvar, og for de meget brugbare forklaringer på ændringerne som er givet i
udkastet. Jeg har fokuseret på ændringerne ifm loven om udbyttedeling, og kan se at det primært omhandler at skaffe
hjemmel til at fastsætte regler for når BBNJ implementeres i EU, samt regler for digital sekvensinformation. Herudover
kan jeg også se at de foreslåede ændringer giver alignment med ordlyd i Nagoya og BBNJ.
Da de foreslåede ændringer ikke har praktiske konsekvenser for os endnu, så har jeg ikke kommentarer eller
ændringsforslag til udkastet, udover blot et spørgsmål om det er korrekt at loven træder i kraft 1. juli 2024 (side 7 og
99), eller om det mon er 2025.
Jeg kan dog knytte et par mere generelle kommentarer til den fremtidige fastsættelse af regler for BBNJ, som også
beskrevet i udkast kan have både administrative og økonomiske konsekvenser:
-
Under alle omstændigheder, men også i lyset af de faktiske straframmer der er angivet, er det selvfølgelig
vigtigt alle implicerede kender til kommende nye regler, og at fremtidige regler er så simple så mulige at forstå
og efterleve.
Angående BBNJ og digital sekvensinformation, så kan det blive komplekst for brugerne af sekvenser i
offentlige databaser, hvis BBNJ indfører andre regler end de sekvenser der reguleres under CBD og den
nylige COP16 beslutning om multilateral mekanisme for digital sekvens information i offentlige databaser.
Dette kun som kommentar til de fremtidige forhandlinger i BBNJ regi.
-
Mvh Charlotte
Best regards,
Charlotte Blom
Senior Technology Policy Manager
Novonesis
Biologiens Vej 2
2800 Kgs. Lyngby Denmark
Mobile: +45 30770026
E-mail:
[email protected]
Teams:
[email protected]
Find Novonesis on:
Web
|
LinkedIn
|
X
|
Facebook
|
Instagram
Novozymes A/S (reg. no.: 10007127). Registered address: Krogshoejvej 36 DK-2880 Bagsvaerd, Denmark, part of Novonesis Group.
This e-mail (including any attachments) is for the intended addressee(s) only and may contain confidential and/or proprietary information protected by law. You are
hereby notified that any unauthorized reading, disclosure, copying or distribution of this e-mail or use of information herein is strictly prohibited. If you are not an intended
recipient, you should delete this e-mail immediately. Thank you.
Your personal data will be processed in accordance with our
privacy policy.
1
 L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2975290_0005.png
5. december 2024
Høringssvar til udkast til lovforslag om implementering af BBNJ-aftalen
1. Indledning: BBNJ-aftalen er en historisk milepæl
Tænketanken Hav forholder sig overordentligt positivt til BBNJ-aftalens indgåelse som en
historisk milepæl for global biodiversitetsbeskyttelse. Aftalen adresserer det retlige tomrum, der i
årtier har efterladt biodiversiteten i verdenshavene uden for national jurisdiktion sårbar over for
udnyttelse og forringelse, og efterladt lokalsamfund og lande uden adgang til rimelig deling af
udbyttet ved havets ressourcer.
BBNJ-aftalen markerer et paradigmeskifte, hvor biodiversitet ikke længere ses som en frit
tilgængelig ressource, men som en fælles arv, der kræver koordineret beskyttelse og retfærdig
deling af udbyttet fra marine genetiske ressourcer i det åbne hav. Aftalen medfører et reelt
fundament til at sikre biodiversitetens fremtid og understøtte opnåelsen af FN's globale mål om
bæredygtighed og naturbevarelse.
Fordelene ved BBNJ-aftalen vil dog ikke blive realiseret uden en ambitiøs og effektiv
implementering både nationalt og globalt. Tænketanken Hav takker derfor for muligheden for at
kommentere på det fremlagte udkast til lovforslag om implementering af FN’s
BBNJ-aftale.
2. Generelle betragtninger om forslagets minimumsimplementerende og reaktive
udgangspunkt
Lovforslaget er primært reaktivt i sin tilgang. Det angiver således som sit formål at sikre, at
Danmark kan ratificere og implementere BBNJ-aftalen samt opfylde sine internationale
forpligtelser og angiver veje for, at hjemler tilpasses for at sikre overholdelse.
Tænketanken Hav har noteret forslagets minimalistiske opfyldelse af BBNJ-aftalens krav til
parterne, ligesom det er noteret, at forslaget i høj grad er udtryk for korrekt juridisk håndværk.
Det er desuden noteret, at forslaget er udformet med udgangspunkt i de fem principper for
minimumsimplementering af EU-regulering, hvilket resulterer i et begrænset fokus, der primært
sigter på at undgå overimplementering.
Denne tilgang overser aftalens potentiale for at styrke biodiversitetsbeskyttelsen, hvilket ikke blot
sikrer økosystemernes robusthed, men også kan fremme bæredygtig økonomisk vækst som en
naturlig følge af en velbeskyttet biodiversitet. Dette understøtter samtidig eksisterende og
fremtidige forretningsområder, der bygger på adgang til marine ressourcer. Et eksempel er
medicinalindustrien, hvor marine organismer bidrager med genetiske ressourcer, der kan
muliggøre udviklingen af innovative lægemidler og bioteknologiske løsninger.
Selvom lovforslaget anerkender BBNJ-aftalen som et vigtigt skridt mod beskyttelse og bæredygtig
udnyttelse af havets biodiversitet, mangler det en tydelig vision for Danmarks rolle i aftalens
implementering. Samtidig mangler der tydelige ambitioner, som kan løfte indsatsen til det
nødvendige niveau for at adressere biodiversitetskrisen. I lyset af, at tabet af biodiversitet på
Tænketanken Hav
Læderstræde 20
1201 København K
Tlf: +45 4498 800
E-mail: info@tænketankenhav.dk
www.taenketankenhav.dk
CVR: 42479446
-
Støttet af VELUX FONDEN
 L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2975290_0006.png
globalt plan er en af de største miljømæssige udfordringer i vor tid, er den manglende strategiske
indsats på området dybt beklagelig.
Danmarks biodiversitetskrise i havene er uløseligt forbundet med de globale udfordringer, da
vores økosystemer påvirkes af de samme globale presfaktorer. Danmark bidrager til denne
udvikling både direkte og indirekte gennem sit forbrug, sin handel og sin klimabelastning,
samtidig med at Danmark selv mærker konsekvenserne af lignende aktiviteter i andre nationer.
Denne gensidighed gør det paradoksalt, at den danske regering på den ene side har erkendt
behovet for konkrete indsatser for natur og biodiversitet nationalt, og at miljøministeriet efter eget
udsagn på sin hjemmeside engagerer sig aktivt i internationalt samarbejde for at adressere globale
miljøudfordringer, men på den anden side følger en visionsløs og passiv tilgang til den globale
biodiversitetsindsats i forbindelse med den nationale implementering, hvor kun de elementer af
BBNJ-aftalen, der er absolut nødvendige for overholdelse, implementeres.
Den manglende globale handlekraft for at adressere biodiversitetskrisen, truer ikke kun med at
underminere nationale politiske mål og indsatser, men risikerer også at blokere for udviklingen af
langsigtede løsninger, der er afgørende for at bevare det ressourcegrundlag, som danske
virksomheder er afhængige af for at sikre deres forretning både i dag og i fremtiden.
Principperne for minimumsimplementering begrænser altså mulighederne for at tænke
helhedsorienteret og udnytte de synergier, der kan opstå mellem bæredygtig vækst og
biodiversitetsbeskyttelse. Europa-Kommissionen har fremhævet de økonomiske og
samfundsmæssige
gevinster, der følger med ambitiøse tiltag som EU’s naturgenopretnings-
forordning. En proaktiv tilgang til den danske implementering af BBNJ-aftalen kan skabe
tilsvarende fordele for Danmark.
Det er herefter Tænketanken Havs vurdering, at minimumsimplementering i relation til
gennemførelsen af BBNJ-aftalen ikke er i Danmarks bedste interesse. I stedet bør
implementeringen tilpasses nationale forhold. Det betyder nødvendige afvigelser fra principperne
for at sikre opfyldelsen af ønskede politiske mål og realisere det potentiale, som aftalen rummer
for Danmark og det globale samfund.
På denne baggrund anbefaler Tænketanken Hav, at den danske implementering af BBNJ-aftalen
fraviger principperne om minimumsimplementering og implementerer BBNJ-aftalen ud fra en
strategi, der aktivt understøtter opfyldelsen af ambitiøse biodiversitetsmål. Dette vil ikke kun
gavne den globale biodiversitet, men også styrke Danmarks rolle som en ansvarlig aktør på det
internationale miljøområde.
3. Bemyndigelsesbestemmelser med henblik på at implementere væsentlige
elementer af BBNJ-aftalen
Tænketanken Hav bemærker, at det fremlagte lovforslag indebærer vidtgående bemyndigelser til
administrationen for implementering væsentlige elementer af BBNJ-aftalen gennem
bekendtgørelser. Disse bemyndigelser omfatter blandt andet miljøvurderinger, etablering af
beskyttede områder, og potentielle restriktioner for danske aktører.
Derudover har Tænketanken Hav yderligere noteret de aktuelle usikkerheder om visse dele af
BBNJ-aftalens betydning og rækkevidde samt en meget kort frist på 120 dage for at gennemføre
beslutninger truffet på partskonferencen. På den baggrund anerkender Tænketanken Hav
nødvendigheden af at give administrationen en vis bemyndigelse til at sikre, at Danmark kan
opfylde sine forpligtelser under aftalen. Samtidig ser Tænketanken Hav med bekymring på de
ganske brede bemyndigelsesbestemmelser, som lovforslaget foreslår.
- Støttet af VELUX FONDEN
 L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2975290_0007.png
Den foreslåede ændring af § 33 c, stk. 1 i havmiljøloven giver således miljøministeren kompetence
til at fastsætte regler ikke blot for gennemførelsen af BBNJ-aftalen, men også for fremtidige
internationale aftaler. At bemyndigelsen også omfatter fremtidige aftaler, hvis indhold og
konsekvenser endnu ikke kendes, underminerer Folketingets mulighed for at vurdere
konsekvenserne af bemyndigelsen ved vedtagelsen af lovforslaget. Det skaber risiko for, at
væsentlige politiske beslutninger træffes administrativt uden tilstrækkelig demokratisk
forankring.
Derudover indebærer indsættelsen af § 30 a, stk. 1 i miljøvurderingsloven, at ministeren for grøn
trepart får omfattende bemyndigelse til at fastsætte regler for alle aspekter af miljøvurderingen af
aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion.
Disse bemyndigelser medfører, at beslutninger med potentielle betydelige miljømæssige og
økonomiske konsekvenser træffes i et administrativt tomrum, hvor principperne for
minimumsimplementering er normerende for udmøntningen. Samtidig kan der være risiko for, at
beslutningerne ikke forankres tilstrækkeligt i bedst tilgængelig videnskab, demokratiske
beslutningsprocesser og offentlighedens tillid. I den forbindelse er det særligt problematisk, at der
ikke finder en reel stillingtagen til om den nærmere gennemførelse af BBNJ-aftalen og
partskonferencens afgørelser, sikrer, at indsatsen lever op til det nødvendige ambitionsniveau,
som biodiversitetskrisen kræver.
For at adressere disse bekymringer, anbefaler Tænketanken Hav, at der i lovforslaget indføres
bestemmelser, der kræver, at bekendtgørelser der planlægges udstedt i medfør af loven, der
vedrører BBNJ-aftalens biodiversitetsindsatser, skal forelægges et uafhængigt og videnskabeligt
funderet organ som Biodiversitetsrådet, inden udstedelsen. Dette vil efter Tænketanken Havs
vurdering styrke reglernes faglige kvalitet og legitimitet, samt øge offentlighedens tillid og
gennemsigtighed i processen.
Med de betydelige konsekvenser, som BBNJ-aftalens implementering kan have, finder
Tænketanken Hav det afgørende, at interessenter har tilstrækkelig tid til at sætte sig ind i og
kommentere på bekendtgørelser udstedt efter bemyndigelse givet efter dette lovforslags
vedtagelse. Tænketanken Hav anbefaler derfor, at der indføres en relevant minimumsperiode for
offentlig høring, der tager højde for høringsemnets kompleksitet og betydning for danske og
internationale interessenter. Dette sikrer en grundig og inklusiv proces, hvor væsentlige
synspunkter kan inddrages.
Endelig anbefaler Tænketanken Hav, at den generelle, omfattende bemyndigelses-bestemmelse
foreslået i § 33 c, stk. 1 i havmiljøloven, afgrænses til foranstaltninger, der måtte besluttes i
medfør af BBNJ-aftalen. Bestemmelsen bør ikke omfatte foranstaltninger, der er forankret i
fremtidige internationale aftaler, hvis indhold og konsekvenser endnu ikke kendes.
4.
Danmark bør påtage sig en ledende international rolle i realiseringen af BBNJ-
aftalen
Danmark har opbygget et stærkt internationalt omdømme som en frontløber inden for
klimaområdet. Med ambitiøse klimamål som 70 % reduktion af drivhusgasser inden 2030 og
CO₂-neutralitet
inden 2045, kombineret med en global rolle i udvikling af vedvarende energi og
grøn teknologi, har Danmark etableret sig som en troværdig og progressiv aktør i de
internationale klimaforhandlinger.
Denne position giver Danmark en unik mulighed for at udvide sit lederskab til
biodiversitetsområdet, især i forbindelse med implementeringen af BBNJ-aftalen. Klimakrisen og
den marine biodiversitetskrise hænger nemlig uløseligt sammen. Et stabilt klimasystem og et
- Støttet af VELUX FONDEN
 L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2975290_0008.png
sundt havmiljø understøtter gensidigt hinanden, og forringelser i det ene område har direkte
konsekvenser for det andet. For eksempel kan tab af marine økosystemer som ålegræs og koralrev
forværre klimakrisen, fordi de spiller en vigtig rolle som kulstoflagre. Samtidig kan
klimaændringer yderligere belaste marine økosystemer gennem opvarmning, forsuring og
havstigning. Derfor vil en styrket indsats for at beskytte biodiversiteten også bidrage til
klimamålsætningerne og omvendt.
BBNJ-aftalens succes kræver en hurtig og effektiv ratifikation af mindst 60 lande, samt styrket
internationalt samarbejde. Danmark bør derfor påtage sig en ledende rolle i implementeringen for
at anspore andre lande til at gøre det samme. Særligt tidsrammerne for at oprette aftalens
institutioner samt udvikle og vedtage marine beskyttede områder er meget begrænsede, hvis
aftalen skal spille en rolle i opnåelsen af Kunming-Montreal-rammeværkets 30x30 mål, som
forpligter det globale samfund til at beskytte mindst 30 % af planetens land- og havområder inden
2030. Derfor kræves en intensiveret international indsats for at sikre, at aftalen bliver fuldt
operationel inden for de kommende år.
Danmarks aktive lederskab i implementeringen af BBNJ-aftalen kan ikke alene fremme en
hurtigere og mere effektiv global indsats, men også opnå betydelige strategiske fordele. Danmark
er anerkendt for sin ekspertise indenfor havforskning, overvågningsteknologi og maritim
innovation, og landet er en af verdens største søfartsnationer. Disse styrker kan gøre Danmark til
en nøgleaktør i at levere den viden og teknologi, som er nødvendig for at gennemføre aftalens
centrale komponenter, herunder udvikling af marine beskyttede områder og vidensbaserede
forvaltningsforanstaltninger. Dette vil ikke blot styrke Danmarks internationale position, men
også skabe nye markedsmuligheder for danske virksomheder inden for bæredygtig havforvaltning
og teknologi.
På denne baggrund anbefaler Tænketanken Hav, at der i lovforslaget formuleres konkrete,
målbare ambitionsniveauer for, hvordan Danmark vil bidrage til biodiversitetsmålene i
internationale farvande, og at lovforslaget indebærer en klar vision om, at Danmark ønsker at
være en ledende aktør, når det gælder etablering af marine beskyttede områder og
områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, jf. pkt. 5 nedenfor. En sådan vision vil ikke kun
sikre biodiversiteten, men også styrke Danmarks rolle som global frontløber i arbejdet for et sundt
havmiljø, der anvendes bæredygtigt.
5.
Etablering af marine beskyttede områder og områdebaserede
forvaltningsforanstaltninger
BBNJ-aftalen spiller en afgørende rolle i at understøtte og supplere målsætningen om at sikre, at
mindst 30 % af verdens hav- og kystområder er effektivt beskyttet og forvaltet inden 2030
(30x30). Dette mål, som Danmark allerede har forpligtet sig til gennem Konventionen om
Biologisk Mangfoldighed (CBD) og den tilhørende Kunming-Montreal Global Biodiversity
Framework (GBF), er afgørende for at bremse det hurtigt accelererende tab af biodiversitet. Det
globale samfunds evne til at realisere 30x30-målet afhænger i høj grad af en effektiv
implementering af BBNJ-aftalen. Lande med begrænsede havarealer inden for deres nationale
jurisdiktion har kun mulighed for at beskytte et mindre omfang af marine områder. Samtidig
reduceres havarealer gradvist som følge af den eksponentielle vækst i havbaseret infrastruktur,
herunder udbygning af vindmølleparker og anlæggelse af kunstige øer. Derfor undrer det
Tænketanken Hav, at BBNJ ikke er er nævnt i lovforslaget som et centralt instrument til at sikre
30x30 målopfyldelsen.
På denne baggrund, anbefaler Tænketanken Hav, at der i lovforslaget indføres forpligtelse til, at
den til enhver tid siddende regering aktivt arbejder for:
- Støttet af VELUX FONDEN
 L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2975290_0009.png
•
•
•
•
•
at mindst 30 % af de globale havområder effektivt beskyttes og forvaltes inden 2030.
at etablere globale minimumsstandarder for marine beskyttede havområder, som sikrer
en effektiv beskyttelse mod væsentlige presfaktorer. Det kunne fx. være i forhold til faste
installationer, dybhavsminedrift og anden indvinding af ressourcer på havbunden og i
undergrunden, fiskeri, skibsfart mv.
at mindst 10 % af de globalhavområder skal være strengt beskyttede, og sikrer, at denne
ambition fremmes som en del af BBNJ-aftalens implementering.
en helhedsorienteret tilgang til biodiversitetsbeskyttelse i internationale sektorfora,
herunder inden for fiskeri, skibsfart og dybhavsminedrift, for at sikre en
sammenhængende og effektiv implementering af BBNJ-aftalen.
at understøtte de faglige processer under Biodiversitetskonventionen for at identificere
økologisk eller biologisk betydningsfulde havområder (EBSAs - Ecologically or
Biologically Significant Marine Areas), blandt andet ved at stille dansk ekspertise og data
til rådighed.
For yderligere oplysninger kan undertegnede kontaktes.
Venlig hilsen
Lene Westergaard
Seniorkonsulent
[email protected]
30920015
Ditte Mandøe Andreasen
Faglig programchef
[email protected]
30920001
- Støttet af VELUX FONDEN
 L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2975290_0010.png
Stinne Rørlyng
Til:
Emne:
Stinne Rørlyng
VS: Høring af udkast til lovforslag om implementering af BBNJ-aftalen
Fra:
bio-Info <[email protected]>
Sendt:
9. december 2024 14:44
Til:
Stinne Rørlyng <[email protected]>
Emne:
RE: Høring af udkast til lovforslag om implementering af BBNJ-aftalen
[EKSTERN E-MAIL]
Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Stinne,
Tak for din mail, vi har haft den forbi de relevante parter hos os og de er fint tilfredse med indholdet i
forslaget.
Mvh Sarah
1
 L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2975290_0011.png
Nunalerinermut, Imminut Pilersornermut, Nukissiutinut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik
Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
Til Miljø og Ligestillingsministeriet
Frederiksholms Kanal 26
Att.: Stinne Rørlyng
Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø fremsender hermed
Grønlands bemærkninger til lovforslag om dansk implementering af den juridisk
bindende tillægsaftale til FN’s havretskonvention om beskyttelse og bæredygtig
udnyttelse af biodiversitet på verdenshavene (BBNJ-aftalen)
Brevdato: 04-12-2024
Sagsnr.: 2024 - 21677
Akt-id: 24817926
Postboks 1614
3900 Nuuk
Tlf.: (+299) 34 50 00
Fax: (+299) 34 54 10
E-mail: [email protected]
www.naalakkersuisut.gl
Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø takker for
muligheden for at give bemærkninger til lovforslag om implementering af
BBNJ-aftalen. Relevante departementer har bidraget til Grønlands
bemærkninger.
Grønland finder det indledningsvist yderst positivt, at lovforslaget og
bemærkningerne hertil fremstår gennemarbejdet og med tydelige overvejelser
hvad angår ordlyd. I den sammenhæng kan det med fordel uddybes i
bemærkningerne til lovforslaget, at ”Indigenous Peoples and local communities”
i en grønlandsk sammenhæng forstås som ”Oprindelige folk og deres
lokalsamfund”.
Grønland takker desuden for, at det i lovforslagets almindelige bemærkninger,
afsnit 1 anføres, at Danmark ved ratifikationen vil afgive erklæring om, at aftalen
indtil videre ikke skal finde anvendelse for Grønland.
Det anføres i bemærkningerne til lovforslagets § 4, at hverken havmiljøloven,
miljøvurderingsloven eller loven om udbyttedeling gælder for Grønland.
Grønland lægger derfor til grund, at den danske implementering af BBNJ-
aftalen, såvel som eventuelle fremtidige foranstaltninger eller beskyttelsestiltag,
ikke vil have direkte virkning inden for Grønlands territorium.
Grønland bemærker dog samtidig, at der er tale om rammelovgivning, som
indeholder en række bemyndigelsesbestemmelser. Disse
bemyndigelsesbestemmelser skal danne grundlag for de bekendtgørelser, der er
nødvendige for at gennemføre BBNJ-aftalen i dansk ret, såvel som eventuelle
bekendtgørelser til implementering af fremtidige foranstaltninger eller
beskyttelsestiltag.
På nuværende tidspunkt kan Grønland således ikke vurdere omfanget af
konsekvenserne for Grønland ved den endelige implementering af BBNJ-aftalen
i Danmark. Dette indebærer eventuelle fremtidige danske foranstaltninger eller
1
 L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
beskyttelsestiltag under BBNJ-aftalen, såsom adfærdsregulerende bestemmelser.
Desuden inkluderer det eventuelle afledte konsekvenser, som måtte slå igennem
inden for Grønlands territorium. Dette er tilfældet, uanset at den danske
implementering ikke vil gælde for Grønlands territorium.
Der er taget territorialt forbehold for Grønland af hensyn til den nødvendige
proces for Grønlands stillingtagen, såfremt en dansk ratificering vil finde sted,
inden Grønland har en endelig afklaring. Ved en eventuel grønlandsk tiltrædelse
skal BBNJ-aftalen i så fald implementeres i den relevante grønlandske
lovgivning for hjemtagne ressortområder som for eksempel fiskeri og fangst. Der
kan dog også være behov for implementering i eller tilpasning af dansk
lovgivning for berørte, ikke-hjemtagne ressortområder.
Genetiske ressourcer
Grønland anerkender BBNJ-aftalens betydning som et centralt internationalt
redskab til at beskytte havets biodiversitet i områder uden for national
jurisdiktion og sikre retfærdig fordeling af gevinster ved udnyttelse af genetiske
ressourcer.
Grønland har overtaget kompetencen til at fastsætte regler om marine genetiske
ressourcer for grønlandske virksomheder, registre m.m., fsva. adgang og
udnyttelse inden for Grønlands territorium (3 sømil). Dette omfatter alle
genetiske ressourcer, herunder genetiske ressourcer, der stammer fra områder
uden for national jurisdiktion. Grønland har derimod ikke overtaget
kompetencen til at fastsætte regler for grønlandske virksomheder, registre m.m.,
fsva. marine genetiske ressourcer, der stammer fra områder uden for national
jurisdiktion, hvis der er tale om adgang/udnyttelse, der finder sted uden for
Grønlands territorium.
Fsva. genetiske ressourcer, der stammer fra områder uden for national
jurisdiktion, har Grønland således kun kompetence til at regulere
adgang/udnyttelse inden for Grønlands territorium (3 sømil). Grønland finder det
vigtigt, at det præciseres, hvordan implementeringen af BBNJ-aftalens
bestemmelser og de forslåede lovændringer i Danmark relaterer sig til
grønlandsk jurisdiktion, især hvis dette skulle involvere maritime genetiske
ressourcer, der kan have relevans for Grønland. Derudover kan det være gavnligt
at tilføje sømileangivelsen i forhold til henholdsvis grønlandsk og dansk
territorium (3 og 12 sømil).
Grønland støtter lovforslagets ændring af § 2, stk. 2), med en definition af
udnyttelse
af genetiske ressourcer i stedet for
anvendelse
af genetiske ressourcer.
Denne definition stemmer overens med definitionen af udnyttelse af genetiske
ressourcer i
Inatsisartutlov om udnyttelse af genetiske ressourcer og aktiviteter i
forbindelse dermed,
jf. § 6, stk. 11. Passager i lovforslaget bemærkninger om
definition og anvendelse af genetiske ressourcer kan dog med fordel fremstå
mere klart. Det gælder særligt i forhold til, hvornår man taler om, hvad der er
uden for eller inden for territorialt farvand.
2
 L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
Videre inddragelse
Grønland ved Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
ønsker fortsat at indgå som en del af Kongeriget Danmarks delegation i arbejdet
med at afdække konsekvenserne ved at ratificere BBNJ-aftalen med henblik på
en senere stillingtagen fra Grønlands side.
Grønland anmoder desuden om, at Grønland inddrages i følgende tilfælde:
1. Når der udarbejdes bekendtgørelser eller EU-regler mv., som vil udgøre
en del af implementeringen af BBNJ-aftalen.
2. Når BBNJ-aftalens partskonferencer fremlægger forslag, der har særlig
interesse og relevans for Grønland, herunder forslag til foranstaltninger
eller beskyttelsestiltag, som eventuelt kan have konsekvenser for
Grønland.
3. Når der udarbejdes eventuelle fremtidige bekendtgørelser eller EU-regler
mv., der vedrører BBNJ-aftalen, herunder bekendtgørelser mv. til
gennemførelse af fremtidige foranstaltninger eller beskyttelsestiltag
vedtaget af partskonferencen.
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga
Med venlig hilsen
Natuk Lund Meire
Departementschef i Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
3
 L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2975290_0014.png
Stinne Rørlyng
Til:
Emne:
Stinne Rørlyng
VS: Ratifikation af FN aftale om beskyttelse af biodiversitet uden for national
jurisdiktion (BBNJ-aftalen) (RIGS-FO Sagsnr.: 2015 - 886)
Fra:
Sverri Skaalum Joensen <[email protected]>
Sendt:
10. december 2024 18:15
Til:
Stinne Rørlyng <[email protected]>
Cc:
Svein Magnason <[email protected]>; Bjørn Kunoy <[email protected]>; Anne Dannerfjord <[email protected]>
Emne:
Ratifikation af FN aftale om beskyttelse af biodiversitet uden for national jurisdiktion (BBNJ-aftalen) (RIGS-FO
Sagsnr.: 2015 - 886)
Til: Miljø- og Ligestillingsministeriet
Att.: Stinne Rørlyng
Jeg kan se, at vi har overskredet den forlængede tidsfrist. Ikke desto mindre tillader jeg mig at sende det færøske
Udenrigs- og Erhvervsministeriums bemærkninger til Miljø- og Ligestillingsministeriets forslag til lov om ændring af
lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer og lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (Implementering af tillægsaftalen til FN’s
havretskonvention om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet i områder uden for national
jurisdiktion (BBNJ-aftalen).
I høringsbrevet, som det færøske Udenrigs- og Erhvervsministerium har modtaget fra Rigsombudsmanden, anføres
der, at den danske regering ønsker at ratificere BBNJ primo 2025, og at høringsfristen vedrørende selve
ratifikationen er senest 1. marts 2025.
Af lovforslagets almindelige bemærkninger (afsnit 1) står der: "Folketingets
vedtagelse af lovforslaget indebærer, at
der gives samtykke til, at regeringen kan ratificere BBNJ-aftalen. Ved ratifikationen vil Danmark afgive en erklæring
om, at aftalen indtil videre ikke skal finde anvendelse for Færøerne og Grønland henset til, at disse dele af
rigsfællesskabet ikke har afsluttet deres overvejelser om, hvorvidt de skal lade sig omfatte af aftalen. Endvidere vil
Danmark ved ratifikationen gøre brug af BBNJ aftalens artikel 70 om, at aftalen kun skal finde anvendelse på marine
genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion og digitale sekvensinformationer om disse, der er
henholdsvis indsamlet eller genereret efter at aftalen er trådt i kraft for Danmark.”
Dette kan næppe forstås anderledes end, at den danske regering har i sigte at ratificere aftalen med et territorialt
forbehold for henholdsvis Færøerne og Grønland. Det fremgår dog af BBNJ artikel 70 at: “No
reservations or
exceptions may be made to this Agreement, unless expressly permitted by other articles of this Agreement.”.
Den i lovforslaget nævnte erklæring, som Danmark skal give i forbindelse med ratifikationen er, så vidt ses, en
reservation, men det ses ikke drøftet nærmere i lovforslaget, hvorvidt et territorialt forbehold for Færøerne eller
Grønland ville udgøre et forbehold/reservation som omtalt i artikel 70.
Udenrigs- og erhvervsministeriet har ikke bemærkninger til, at den danske regering tilvejebringer det for ratifikation
af BBNJ-aftalen nødvendige hjemmelsgrundlag, eller til vedtages følgeændringer i dansk miljølovgivning. Af hensyn
til BBNJ-artikel 70 ville Udenrigs- og erhvervsministeriet dog have vurderet det mere hensigtsmæssigt, at den danske
regering ventede med at ratificere BBNJ-aftalen indtil den nødvendige lovgivning var på plads, - ikke kun i Danmark -
men også på Færøerne og i Grønland.
Det kan i denne forbindelse oplyses, at det næppe vil være muligt at foretage de nødvendige følgeændringer i
færøsk lovgivning indenfor den af regeringen planlagte tidshorisont (primo 2025).
Med venlig hilsen // Kind regards
1
 L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2975290_0015.png
Sverri Skaalum Joensen
Fuldmægtig // Legal adviser, LLM
Mobile: +298 555026
[email protected]
Uttanríkis- og vinnumálaráðið
Tinganes
Postrúm 64
FO-110 Tórshavn
+298 306 600
www.uvmr.fo
2