L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25
L 133 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 133

Folketinget 2024-25

Fremsat den 6. februar 2025 af miljøministeren (Magnus Heunicke)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om miljøvurdering

af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og lov om

udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer

(Implementering af aftale inden for rammerne af FN’s havretskonvention om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets

biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion (BBNJ-aftalen))

§1

I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 147 af 19. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr.

463 af 15. maj 2017 og § 4 i lov nr. 322 af 2. april 2024,

foretages følgende ændringer:

§ 1

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Loven skal endvidere medvirke til at sikre beva-

ring og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet i områ-

der uden for staters jurisdiktion.«

§ 2, stk. 2,

indsættes efter »skibe«: »samt militærfly

og andre luftfartøjer«, og efter »skibet« indsættes: »eller

luftfartøjet«.

§ 2

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Loven omfatter endvidere aktiviteter under dansk

jurisdiktion eller kontrol, som finder sted i områder uden for

staters jurisdiktion, og som er omfattet af regler udstedt i

medfør af § 33 b.«

§ 5

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Ved områder uden for staters jurisdiktion forstås

i denne lov havområder uden for staters søterritorier, eksklu-

sive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder.«

Efter kapitel 10 indsættes:

»Kapitel 10 a

Områder uden for staters jurisdiktion

§ 33 b.

Miljøministeren fastsætter efter forhandling med

relevante ministre regler om opfyldelse eller anvendelse af

internationale aftaler og EU-regler om aktiviteter, der finder

sted i områder uden for staters jurisdiktion.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om egenkon-

trol og indberetning, som den, der er ansvarlig for en aktivi-

tet omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 1, skal foretage,

herunder at egenkontrol og indberetning skal ske for egen

regning.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte regler om pligt for

den ansvarlige for en aktivitet, der er fastsat regler om i

medfør af stk. 1, til vederlagsfrit at stille transport til og fra

aktiviteten, herunder overførsel af udstyr, og kost og logi og

andre fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndigheden.«

§ 58

ændres », 9 og 10« til: »og 9-10 a«.

I § 60

indsættes efter »§ 33, stk. 1,«: »§ 33 b, stk. 1,«.

§ 61, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§§ 32, og 33« til: »§§ 32,

33 og 33 b«.

§ 61

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

I regler, der fastsættes i medfør af § 33 b, kan

miljøministeren fastsætte regler om, at personer, der har den

tilknytning til Danmark, som er nævnt i straffelovens § 7,

stk. 1, kan straffes for overtrædelser, der er begået uden

for et myndighedsområde, uanset at betingelserne i straffelo-

vens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§2

I lov om miljøvurdering af planer og programmer og af

konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3.

DD000532

Miljø- og Ligestillingsmin., j.nr.2023-12186

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

januar 2023, som ændret ved § 36 i lov nr. 612 af 11. juni

2024, foretages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om miljøvurderinger«.

§ 1, stk. 1,

indsættes efter »tilladelse til projekter«:

»og planlagte aktiviteter«, og »og projekter« ændres til: »,

projekter og planlagte aktiviteter«.

§ 1, stk. 2,

ændres »eller projektet« til: », projektet eller

den planlagte aktivitet«, og »og projekters« ændres til: »,

projekters og planlagte aktiviteters«.

§ 2, stk. 1,

ændres »Loven finder« til: »Inden for dansk

land- og søterritorium, i den eksklusive økonomiske zone og

på dansk kontinentalsokkelområde finder loven«.

§ 2

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

I områder uden for staters jurisdiktion finder lo-

ven anvendelse på planlagte aktiviteter, planer og program-

mer omfattet af §§ 30 a og 30 b.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 5, nr. 8,

indsættes efter »Afgørelse om tilladelse efter §

25«: », afgørelse om tilladelse efter regler fastsat i medfør af

§ 30 a, stk. 1, eller § 30 b«.

§ 5

indsættes efter nr. 8 som

nr. 9:

»9) Områder uden for staters jurisdiktion: Havområder

uden for staters søterritorier, eksklusive økonomiske

zoner og kontinentalsokkelområder.«

Efter

afsnit III

indsættes:

»Afsnit III a

Miljøvurdering af planlagte aktiviteter og planer og

programmer uden for staters jurisdiktion

Kapitel 11 a

§ 30 a.

Med henblik på opfyldelse eller anvendelse af

internationale aftaler og EU-regler fastsætter ministeren for

grøn trepart regler om miljøvurdering af planlagte aktiviteter

under dansk jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres

i områder uden for staters jurisdiktion. Ministeren for grøn

trepart kan i denne forbindelse fastsætte regler om sagsbe-

handling angående miljøvurdering af planlagte aktiviteter

under dansk jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemfø-

res i områder uden for staters jurisdiktion, herunder regler

om hvilke aktiviteter, der skal miljøvurderes, ansøgning,

tilladelseskrav, høring, klageberettigede, klage, opsættende

virkning, offentliggørelse af dokumenter, genoptagelse af

afgørelser om tilladelser, egenkontrol m.v.

Stk. 2.

Miljøministeren er myndighed for behandling af

sager og meddelelse af tilladelse vedrørende planlagte akti-

viteter i områder uden for staters jurisdiktion, der er omfattet

af regler udstedt i medfør af stk. 1.

§ 30 b.

Med henblik på opfyldelse eller anvendelse af

internationale aftaler og EU-regler fastsætter ministeren for

grøn trepart regler om miljøvurdering af planer og program-

mer vedrørende planlagte aktiviteter under dansk jurisdik-

tion eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for

staters jurisdiktion.«

§ 39

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler

om bortfald af afgørelser om screening eller tilladelse efter

regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1.«

10.

§ 42

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Ministeren for grøn trepart kan endvidere fast-

sætte regler om gebyrer til dækning af miljøministerens om-

kostninger ved administration og tilsyn efter regler fastsat i

medfør af § 30 a, stk. 1.«

11.

§ 46, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 17«: »eller § 30

a, stk. 2,«.

12.

§ 46, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »§§ 21 og 25«:

»eller regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1«, og efter

»tilladelser« indsættes: »og regler fastsat i medfør af § 30 a,

stk. 1,«.

13.

§ 56

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Personer, der har den i straffelovens § 7, stk.

1, nævnte tilknytning her til landet, kan straffes for overtræ-

delse af regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1, uanset at

betingelsen i straffelovens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt.«

Stk. 3-5 bliver herefter til stk. 4-6.

§3

I lov nr. 1375 af 23. december 2012 om udbyttedeling

ved anvendelse af genetiske ressourcer foretages følgende

ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af

genetiske ressourcer«.

§ 1

ændres »deling af udbyttet ved anvendelse« til:

»rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved

udnyttelse m.v.«, og efter »ressourcer« indsættes: »og digital

sekvensinformation om genetiske ressourcer«.

§ 2, nr. 1 og 2,

affattes således:

»1) Genetiske ressourcer: Ethvert materiale hidrørende fra

planter, dyr, mikroorganismer eller af anden oprindelse,

indeholdende funktionsdygtige arveenheder af aktuel

eller potentiel værdi.

2) Udnyttelse af genetiske ressourcer: Udførelse af forsk-

ning i og udvikling af genetiske ressourcers genetiske

eller biokemiske sammensætning, herunder gennem en-

hver teknologisk anvendelse, der bruger biologiske sy-

stemer, levende organismer eller derivater heraf til at

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

fremstille eller modificere produkter eller processer til

specifik brug.«

§ 3, stk. 1,

ændres »anvendes« til: »udnyttes«.

§ 6, 1. pkt.,

ændres »anvendelse« til: »udnyttelse«.

§ 7

ændres »og regler, der er udstedt i medfør af loven,«

til: », regler udstedt i medfør af loven og EU-regler om de-

ling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer«.

§ 7

indsættes som

2. pkt.:

»Miljøministeren fører tilsyn med, at regler udstedt i

medfør af § 10, stk. 2, og EU-regler om deling af fordele

ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer fra områder uden

for staters jurisdiktion overholdes.«

§ 7

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Ministeren for grøn trepart og miljøministeren

kan fastsætte regler om tilsynsmyndighedens tilsynsforplig-

telser og -beføjelser, herunder regler om, at fysiske og juri-

diske personer skal meddele tilsynsmyndigheden oplysnin-

ger til brug for tilsynet, og at oplysninger skal meddeles

digitalt og i bestemte formater.«

§ 8, stk. 1, 1. pkt.,

§ 9, stk. 1,

ændres »Miljøministe-

ren« til: »Ministeren for grøn trepart og miljøministeren«.

10.

§ 8, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »lov eller i regler« til: »lov,

i regler«, og efter »loven« indsættes: »eller i EU-regler om

deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressour-

cer«.

11.

§ 10, stk. 2 og 3,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2.

Ministeren for grøn trepart og miljøministeren

fastsætter regler om opfyldelse eller anvendelse af interna-

tionale aftaler, der indgås efter stk. 1, og EU-regler om

deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer,

herunder regler om følgende:

1) Meddelelsespligter for den ansvarlige for indsamling

eller udnyttelse af genetiske ressourcer og for den an-

svarlige for udnyttelse af digital sekvensinformation

om genetiske ressourcer.

Krav til den ansvarlige for et register eller en database,

der indeholder oplysninger om genetiske ressourcer og

om digital sekvensinformation om disse.

Krav til den ansvarlige for udnyttelse af genetiske res-

sourcer eller digital sekvensinformation om disse ved-

rørende deponering i offentligt tilgængelige registre og

databaser.

Andre krav til deling af ikke-monetære fordele samt

krav til deling af monetære fordele ved udnyttelse m.v.

af genetiske ressourcer og digital sekvensinformation.«

12.

§ 11, stk. 1,

ændres »§§ 3 og 4« til: »§§ 3 eller 4«.

13.

§ 11, stk. 3,

indsættes efter »i reglerne«: »og for over-

trædelse af bestemmelser i EU-regler om deling af fordele

ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer«.

14.

§ 11

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4.

Ministeren for grøn trepart og miljøministeren

kan fastsætte regler om, at straffen for overtrædelse af regler

udstedt i medfør af loven eller overtrædelse af EU-regler om

deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer

kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er

begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved

overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel

for den pågældende selv eller andre.

Stk. 5.

I regler, der fastsættes i medfør af § 10, stk. 2,

kan miljøministeren fastsætte regler om, at personer, der har

den tilknytning til Danmark, som er nævnt i straffelovens §

7, stk. 1, kan straffes for overtrædelser, der er begået uden

for et myndighedsområde, uanset at betingelserne i straffelo-

vens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.

§4

Loven træder i kraft den 1. juli 2025.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. BBNJ-aftalen i hovedtræk

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Udpegning af beskyttede områder uden for staters jurisdiktion

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. BBNJ-aftalen

3.1.3. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

3.1.4. Den foreslåede ordning

3.2. Miljøvurdering af planlagte aktiviteter uden for staters jurisdiktion

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. BBNJ-aftalen

3.2.3. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser

3.2.4. Den foreslåede ordning

3.3. Deling af fordele ved udnyttelse m.v. af marine genetiske ressourcer indsamlet uden for staters jurisdiktion

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. BBNJ-aftalen

3.3.3. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

3.3.4. Den foreslåede ordning

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

FN’s Havretskonvention betegnes uofficielt som havets

grundlov og fastlægger reglerne for staternes udøvelse af

jurisdiktion på havet. Havretskonventionen blev vedtaget i

1982 og trådte i kraft i 1994. Danmark ratificerede havrets-

konventionen i 2004.

Lovforslaget har til formål at tilvejebringe tilstrækkeligt

hjemmelsgrundlag til, at Danmark kan ratificere og gennem-

føre en aftale inden for rammerne af FN’s havretskonvention

om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologi-

ske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion

(BBNJ-aftalen).

BBNJ-aftalen, der er vedlagt som lovforslagets bilag 2, blev

indgået den 19. juni 2023. Aftalen træder i kraft 120 dage

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

efter, at aftalen er blevet ratificeret af 60 lande. Danmark

underskrev aftalen den 20. september 2023, men har endnu

ikke ratificeret aftalen. EU forventer at ratificere BBNJ-af-

talen i foråret 2025 og ser gerne, at så mange EU-medlems-

stater som muligt ratificerer samtidig med EU. Danmark øn-

sker at ratificere aftalen sammen med EU, så Danmark kan

medvirke til en hurtig ikrafttrædelse af BBNJ-aftalen. EU-

Kommissionen vurderer, at aftalen vil kunne træde i kraft

ultimo 2025 eller primo 2026.

Indtil videre har 107 lande underskrevet aftalen, heraf har

15 lande ratificeret den. Det drejer sig om: Bangladesh, Bar-

bados, Belize, Chile, Cuba, Maldiverne, Mauritius, Mikro-

nesien, Monaco, Palau, Panama, Seychellerne, Singapore,

St. Lucia og Timor-Leste.

Formålet med BBNJ-aftalen er at sikre bevarelse og bære-

dygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i om-

råder uden for staters jurisdiktion. Aftalen fastsætter blandt

andet en struktur og proces for udpegning af beskyttede

havområder uden for staters jurisdiktion. Beskyttelsestiltag

vedtages af BBNJ-aftalens partskonference, som er det be-

sluttende organ under BBNJ-aftalen bestående af de kontra-

herende parter til aftalen. Herudover fastsætter aftalen detal-

jerede krav til processen for miljøvurderinger af aktiviteter

uden for staters jurisdiktion. Aftalen indeholder endvidere

bestemmelser, der skal sikre en rimelig og retfærdig deling

af fordele ved udnyttelse m.v. af marine genetiske ressourcer

indsamlet i områder uden for staters jurisdiktion samt digita-

le sekvensinformationer om disse.

Aftalen vurderes at være et vigtigt bidrag til at sikre, at

udnyttelsen af havets biologiske ressourcer og beskyttelsen

af havets biodiversitet foregår inden for fælles juridiske

rammer.

Der er mange usikkerheder i forhold til forståelsen af BBNJ-

aftalen. Det vil være op til BBNJ-aftalens kontraherende

parter at nå frem til en nærmere forståelse af aftalen og op til

de relevante internationale domstole og andre organer at for-

tolke aftalens rækkevidde. Det foreslås derfor, at gennemfø-

relsen af BBNJ-aftalen sker ved at indsætte bemyndigelser

i relevante love, der skal gøre det muligt for miljøministe-

ren og ministeren for grøn trepart ved bekendtgørelse at

fastsætte de regler, som er nødvendige for, at Danmark kan

gennemføre BBNJ-aftalen. På denne måde tages der højde

for, at ministrene kan justere i den danske gennemførelse,

efterhånden som udestående fortolkningsspørgsmål afklares.

Folketingets vedtagelse af lovforslaget indebærer, at der

gives samtykke til, at regeringen kan ratificere BBNJ-afta-

len. Ved ratifikationen forventes regeringen at afgive en

erklæring om, at aftalen indtil videre ikke skal finde anven-

delse for Færøerne og Grønland henset til, at disse dele

af rigsfællesskabet ikke har afsluttet deres overvejelser om,

hvorvidt de skal lade sig omfatte af aftalen.

Endvidere vil regeringen ved ratifikationen gøre brug af

BBNJ-aftalens artikel 70, jf. artikel 10, stk. 1, således, at

aftalen kun kommer til at finde anvendelse på marine gene-

tiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion og

digitale sekvensinformationer om disse, der er indsamlet el-

ler genereret af fysiske og juridiske personer, efter at aftalen

er trådt i kraft for Danmark.

2. BBNJ-aftalen i hovedtræk

BBNJ er en forkortelse af Biodiversity Beyond National

Jurisdiction. Aftalens titel på engelsk er Agreement under

the United Nations Convention on the Law of the Sea on

the Conservation and Sustainable Use of Marine Biological

Diversity of Areas Beyond National Jurisdiction.

Formålet med BBNJ-aftalen er at sikre bevarelse og bære-

dygtig udnyttelse af havets biodiversitet i områder uden for

national jurisdiktion, hvilket i BBNJ-aftalen er et geografisk

afgrænset område, der ligger uden for staters søterritorier,

eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder.

Kun aftalens kapitler om marine genetiske ressourcer, ud-

pegning af beskyttede områder og miljøvurdering (kapitler-

ne II, III og IV) kræver ændring af gældende ret for, at

Danmark kan ratificere aftalen. Dette uddybes under lovfor-

slagets hovedpunkter. I det følgende gives et kort overblik

over aftalens kapitler.

Kapitel I indeholder bestemmelser om definitioner, formål

og anvendelsesområde, undtagelser, forholdet til andre orga-

nisationer og aftaler. Begreber anvendt i BBNJ-aftalen skal

fortolkes i overensstemmelse med havretskonventionen.

Kapitel II regulerer aktiviteter relateret til marine genetiske

ressourcer, der indsamles uden for staters jurisdiktion. Mari-

ne genetiske ressourcer er ethvert materiale fra marine plan-

ter, marine dyr, marine mikroorganismer eller anden marin

oprindelse, der indeholder funktionsdygtige arveenheder af

aktuel eller potentiel værdi. Kapitel II regulerer også digital

sekvensinformation om marine genetiske ressourcer fra om-

råder uden for staters jurisdiktion samt adgang til traditionel

viden i tilknytning til marine genetiske ressourcer fra områ-

der uden for staters jurisdiktion.

Kapitel III fastsætter en struktur og proces bl.a. for ud-

pegning af beskyttede havområder uden for staters jurisdik-

tion. Når partskonferencen har truffet afgørelse om etable-

ring af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, som

f.eks. marine beskyttede områder, skal de kontraherende

parter sikre, at aktiviteter under deres jurisdiktion eller kon-

trol gennemføres i overensstemmelse hermed.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Kapitel IV indeholder bestemmelser om miljøvurderinger og

strategiske miljøvurderinger. De kontraherende parter skal

sikre, at de potentielle effekter for havmiljøet af planlagte

aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol, der finder

sted i områder uden for staters jurisdiktion, vurderes som

beskrevet i kapitel IV, inden de godkendes.

Kapitel V indeholder bestemmelser om kapacitetsopbygning

og overførsel af havteknologi.

Kapitel VI indeholder bestemmelser om institutionelle for-

hold, herunder om etableringen af en partskonference, et

videnskabeligt og teknisk organ, et sekretariat og en clearing

house-mekanisme. Clearing house-mekanismen er, jf. artikel

51, en åben, digital platform, som skal gøre det muligt for

parterne at få adgang til, levere og formidle oplysninger om

aktiviteter, som finder sted i henhold til bestemmelserne i

aftalen.

Kapitel VII indeholder bestemmelser om finansiering. Part-

skonferencen og dens subsidiære organer skal finansieres

ved hjælp af bidrag fra de kontraherende parter, jf. artikel

52, stk. 2. Miljø- og Ligestillingsministeriet skønner, at det

beløb, som Danmark vil skulle betale i form af bidrag, vil

komme til at udgøre ca. 0,9 mio. kr. pr. år. Beløbet afhænger

dog af det budget, som partskonferencen vedtager i henhold

til artikel 47, stk. 6, litra e.

I artikel 52, stk. 3, etableres en mekanisme, som har til

formål at tilvejebringe finansielle ressourcer, der kan bistå

udviklingslande med at gennemføre aftalen. Mekanismen

skal omfatte en frivillig trustfond, en særlig fond og Den

Globale Miljøfacilitets trustfond, jf. artikel 52, stk. 4.

Den særlige fond skal finansieres gennem bidrag fra kon-

traherende parter fra udviklede lande, der skal yde årlige

bidrag, som skal udgøre 50 pct. af partens vurderede bidrag

til det budget, som partskonferencen vedtager. Med et bidrag

på 0,9 mio. kr. vil det danske bidrag til den særlige fond

blive 0,45 mio. kr. På sigt skal den særlige fond finansieres

gennem betalinger i relation til de monetære fordele, som

er opstået ved udnyttelsen af marine genetiske ressourcer

fra områder uden for staters jurisdiktion og digital sekvens-

information om disse.

Kapitel VIII indeholder bestemmelser om implementering,

tilsyn og overholdelse.

Kapitel IX-XII indeholder bestemmelser om tvistbilæggelse,

retten til at stemme, ikrafttrædelse m.m.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Udpegning af beskyttede områder uden for staters

jurisdiktion

3.1.1. Gældende ret

Lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr.

147 af 19. februar 2024 (herefter havmiljøloven) skal med-

virke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen

kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets

livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Der

tilsigtes endvidere med loven at forebygge og begrænse

forurening og anden påvirkning af natur og miljø, herunder

særligt havmiljøet, fra aktiviteter, der kan bringe menneskets

sundhed i fare, skade natur- og kulturværdier på og i ha-

vet, herunder havbunden, være til gene for den retmæssige

udnyttelse af havet eller forringe rekreative værdier eller

aktiviteter, jf. lovens § 1, stk. 1 og 2.

Havmiljøloven finder anvendelse på danske skibe, luftfartø-

jer og platforme, der bl.a. befinder sig i områder uden for

staters jurisdiktion, jf. lovens § 2, stk. 1.

Havmiljøloven finder dog ikke anvendelse på orlogsskibe

og andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, så længe

skibet udelukkende benyttes i ikke-kommerciel statstjeneste,

jf. lovens § 2, stk. 2.

Havmiljølovens § 5 definerer forskellige havområder, bl.a.

søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone.

Havmiljøloven regulerer forskellige former for forurening af

havet fra skibe m.v. og gennemfører bl.a. regler, der er fast-

sat i MARPOL-konventionen om forebyggelse af forurening

fra skibe, der er vedtaget i IMO (FN’s søfartsorganisation),

regler der er fastsat i Londonprotokollen om dumpning af

stoffer og materialer i havet samt andre internationale af-

taler, der regulerer forurening fra skibe m.v. Disse aftaler

regulerer også områder uden for staters jurisdiktion.

I henhold til havmiljølovens § 55, stk. 1, kan miljømini-

steren henholdsvis forsvarsministeren fastsætte regler om

gebyrer til dækning af myndighedernes omkostninger ved

administration og tilsyn i forbindelse med loven.

Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om pligt for

ejeren eller den ansvarlige for driften af en platform og et

tilsluttet rørledningssystem beliggende inden for sikkerheds-

zonen, som anvendes i forbindelse med efterforskning, pro-

duktion eller transport af kulbrinter på dansk søterritorium

og dansk kontinentalsokkelområde, til vederlagsfrit at stille

transport til og fra et anlæg, herunder overførsel af udstyr,

og kost og logi og andre fornødenheder til rådighed for

tilsynsmyndigheden i forbindelse med tilsynsvirksomhed på

anlægget efter havmiljøloven eller regler udstedt i medfør af

loven, jf. § 55, stk. 3.

Det fremgår af havmiljølovens § 60, at forældelsesfristen for

strafansvaret er 5 år for overtrædelser m.v. som omhandlet i

visse af lovens bestemmelser.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

I henhold til havmiljølovens § 61, kan der i regler, som ud-

stedes i henhold til visse af lovens bestemmelser fastsættes

straf af bøde. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan

stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået

forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved over-

trædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare

herfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for

den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Det fremgår af havmiljølovens § 62, at der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne

i straffelovens 5. kapitel.

I henhold til straffelovens § 6, nr. 3, hører handlinger, der

foretages på dansk fartøj, som befinder sig uden for et myn-

dighedsområde under dansk straffemyndighed. Fartøj skal

forstås som skibe og luftfartøjer.

Straffelovens § 6, nr. 3, finder anvendelse på handlinger, der

foretages fra dansk fartøj og er rettet mod interesser uden for

fartøjet, jf. f.eks. Vestre Landsrets dom af 26. februar 1957

i sag nr. 1204/1956 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen

1957, side 610/2), om anbringelse af bundgarnspæle foreta-

get fra dansk skib uden for dansk farvand. Det formelle

registreringsforhold er afgørende for, om et fartøj anses som

»dansk«. Hvis et fartøj ikke registreres, lægges i stedet vægt

på, om ejeren eller brugeren har dansk tilknytning. Dette

gælder f.eks. i forhold til skibe, der ikke er registreringsplig-

tige, fordi de er mindre end grænseværdien på 20 bruttoton-

nage.

I henhold til straffelovens § 7, stk. 2, hører handlinger, som

foretages uden for et myndighedsområde, under dansk straf-

femyndighed, hvis handlingerne foretages af en person, der

på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i

den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, og

handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf

end fængsel i 4 måneder.

Det fremgår af bemærkningerne til straffelovens § 7, stk.

2, jf. Folketingstidende 2007-08 (2. samling), tillæg A,

s. 582, at begrebet uden for et myndighedsområde ligesom

udtrykket uden for folkeretligt anerkendt (stats-)område om-

fatter handlinger foretaget på åbent hav eller i internationalt

luftrum samt handlinger foretaget inden for landområder,

som ikke er undergivet nogen stats højhedsret (f.eks. Ant-

arktis). Havbunden uden for staters jurisdiktion nævnes ikke

specifikt i bemærkningerne til straffeloven, men må i over-

ensstemmelse med havretskonventionens artikel 1, stk. 1, nr.

1, også forstås som liggende uden for et myndighedsområde.

3.1.2. BBNJ-aftalen

BBNJ-aftalens kapitel III handler om etablering af foran-

staltninger såsom områdebaserede forvaltningsforanstaltnin-

ger, herunder marine beskyttede områder.

Ved en områdebaseret forvaltningsforanstaltning forstås i

henhold til aftalens artikel 1, nr. 1, en foranstaltning, herun-

der et marint beskyttet område, for et geografisk afgrænset

område, hvorigennem en eller flere sektorer eller aktiviteter

forvaltes med henblik på at nå særlige mål for bevarelse og

bæredygtig udnyttelse i overensstemmelse med aftalen.

Ved et marint beskyttet område forstås i henhold til aftalens

artikel 1, nr. 9, et geografisk afgrænset havområde, der er

udpeget og forvaltet med henblik på at nå specifikke lang-

sigtede bevaringsmål for den biologiske mangfoldighed, og

som, hvor det er hensigtsmæssigt, kan muliggøre bæredyg-

tig udnyttelse, forudsat at det er i overensstemmelse med

bevaringsmålene.

Ved bæredygtig udnyttelse forstås i henhold til aftalens arti-

kel 1, nr. 13, udnyttelse af dele af den biologiske mangfol-

dighed på en sådan måde og af en sådan hastighed, at det

ikke fører til en nedgang i den biologiske mangfoldighed

på lang sigt, hvorved mangfoldigheden fortsat kan dække

nuværende og kommende generationers behov og opfylde

deres ønsker.

Partskonferencen har kompetence til at træffe afgørelser om

etablering af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger,

herunder marine beskyttede områder, og relaterede foran-

staltninger, jf. artikel 22. Dette sker på baggrund af forslag

som er indgivet af de kontraherende parter. Artiklerne 19-21

indeholder krav til udarbejdelse og høring af forslag.

Partskonferencen har pligt til at træffe afgørelse om at ved-

tage foranstaltninger i områder uden for national jurisdik-

tion, der om nødvendigt skal anvendes i nødsituationer, når

et naturfænomen eller en menneskeskabt katastrofe har for-

årsaget eller sandsynligvis vil forårsage alvorlig eller uop-

rettelig skade på havets biologiske mangfoldighed i områder

uden for national jurisdiktion, jf. artikel 24, stk. 1. Dette

for at sikre, at den alvorlige eller uoprettelige skade ikke

forværres.

En foranstaltning er nødvendig, hvis den alvorlige eller uop-

rettelige skade ikke kan håndteres rettidigt ved anvendelse

af de øvrige artikler i BBNJ-aftalen eller ved en anden afta-

le. Foranstaltningerne skal være midlertidige og ophøre to år

efter deres ikrafttræden, jf. artikel 24, stk. 4.

Afgørelser i henhold til kapitel III træffes som udgangs-

punkt ved konsensus af partskonferencen, jf. artikel 23. Hvis

to tredjedeles flertal af de tilstedeværende og stemmeafgi-

vende parter træffer afgørelse om, at alle bestræbelser på

at opnå konsensus er udtømt, kan kapitel III-afgørelser ved-

tages med tre fjerdedeles flertal af de tilstedeværende og

stemmeafgivende parter.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

I henhold til artikel 23, stk. 3, træder afgørelser truffet af

partskonferencen i kraft 120 dage efter, at de er vedtaget, og

er herefter bindende for de kontraherende parter.

Det fremgår af artikel 25, at parterne skal sikre, at aktivite-

ter under deres jurisdiktion eller kontrol, der finder sted i

områder uden for national jurisdiktion, gennemføres i over-

ensstemmelse med de afgørelser, der vedtages i henhold til

kapitel III.

I henhold til BBNJ-aftalens artikel 4 finder aftalen ikke an-

vendelse på krigsskibe, militærfly eller marine hjælpefartø-

jer. Bestemmelserne i BBNJ-aftalens kapitel III finder heller

ikke anvendelse på andre fartøjer eller luftfartøjer, der ejes

eller opereres af en part, og som på nuværende tidspunkt

kun anvendes til ikke-kommerciel offentlig tjeneste. Hver

part skal dog ved indførelse af passende foranstaltninger,

som ikke må forringe operationerne eller den operationelle

kapacitet for sådanne fartøjer eller luftfartøjer, der ejes eller

drives af den pågældende part, sikre, at sådanne fartøjer eller

luftfartøjer handler på en måde, der, så vidt det er rimeligt

og praktisk muligt, er i overensstemmelse med aftalen.

Parterne skal i henhold til BBNJ-aftalens artikel 53 træffe

de nødvendige lovgivningsmæssige, administrative eller po-

litiske foranstaltninger for at sikre implementeringen af afta-

len. Hver part skal herunder overvåge implementeringen af

sine forpligtelser i henhold til aftalen og aflægge rapport

til konferencen om de foranstaltninger, den har truffet for

at implementere aftalen. Format og kadence fastsættes af

partskonferencen, jf. artikel 54.

3.1.3. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

Danmark skal som kontraherende part til BBNJ-aftalen sik-

re, at »aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol«, der

finder sted i områder uden for staters jurisdiktion gennemfø-

res i overensstemmelse med de afgørelser, der vedtages i

henhold til BBNJ-aftalens kapitel III.

Det fremgår ikke af BBNJ-aftalen, hvad der skal forstås ved

»aktiviteter under en kontraherende parts jurisdiktion eller

kontrol«. Begrebet blev drøftet under forhandlingerne af

BBNJ-aftalen, dog uden at forhandlingsparterne kom frem

til nogen konklusion desangående.

Havretskonventionen anvender også begrebet uden at defi-

nere det.

Den Internationale Havretsdomstol (ITLOS) kom den 21.

maj 2024, i sag nr. 31, med en rådgivende udtalelse, der

i pkt. 243 behandler begrebet »aktiviteter under deres (en

kontraherende parts) jurisdiktion eller kontrol«.

Af pkt. 243 fremgår, at udtrykket »aktiviteter under deres

jurisdiktion eller kontrol« henviser til aktiviteter udført af

både offentlige og private aktører. Derudover fremgår det, at

der skal være en sammenhæng mellem aktiviteten og en stat

i form af jurisdiktion eller kontrol. Det fremgår endvidere,

at konceptet under en stats »jurisdiktion eller kontrol« ikke

kun omfatter statens territorium, men også områder, hvor

staten ifølge international ret, kan udøve sin kompetence

eller myndighed, og at sådanne områder f.eks. omfatter en

stats eksklusive økonomiske zone og kontinentalsokkel. En-

delig fremgår det, at aktiviteter udført om bord på skibe eller

luftfartøjer, der er registreret i en stat, også kan anses for ak-

tiviteter under denne stats jurisdiktion (flagstatsjurisdiktion).

ITLOS forholder sig ikke direkte til, hvad begrebet »aktivi-

teter under deres kontrol« betyder.

Det fremgår af Eike Blitza (2017): Art. 206, i Alexander

Proelss: United Nations Convention on the Law of the

Sea. A Commentary, Verlag C.h.Beck, Hart Publishing &

Nomos Verlagsgesellschaft, side 1375-1376, at »aktiviteter

under deres kontrol« formentlig henviser til situationer,

hvor stater har kontrol over aktiviteter, selvom aktiviteter-

ne foregår uden for de områder, hvor staten har jurisdik-

tion. Samme kilde påpeger, at det væsentlige er, at der er en

faktuel fremfor en juridisk forbindelse mellem aktiviteten og

den kontrollerende stat.

Det vil være op til BBNJ-aftalens parter at vejlede om den

nærmere forståelse af begrebet i BBNJ-aftalen, og op til de

relevante internationale domstole og andre organer at fortol-

ke begrebets rækkevidde.

Udfyldning af begrebet vil ligeledes ske i takt med, at

BBNJ-aftalens partskonference træffer beslutning om f.eks.

områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder be-

skyttede områder.

Miljø- og Ligestillingsministeriet har fået oplyst, at andre

EU-medlemsstater forventer at udlægge begrebet således, at

det ikke kun indebærer flagstatsjurisdiktion.

BBNJ-aftalens artikel 25, stk. 5, indikerer også, at begrebet

ikke kun vedrører flagstatsjurisdiktion, da det fremgår af

bestemmelsen, at parterne skal tilskynde de stater, der har

ret til at blive parter til aftalen, navnlig dem, hvis aktivite-

ter, fartøjer eller statsborgere opererer i et område, der er

omfattet af en oprettet områdebaseret forvaltningsforanstalt-

ning, herunder et marine beskyttet område til at vedtage

foranstaltninger til støtte for denne foranstaltning.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer på den baggrund,

at områdebaserede forvaltningsforanstaltninger vil kunne få

betydning for aktiviteter udøvet af danske skibe og luftfartø-

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

jer. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer endvidere, at

områdebaserede forvaltningsforanstaltninger også vil kunne

få betydning for aktiviteter udøvet af fysiske eller juridiske

personer, f.eks. aktiviteter i relation til installationer, herun-

der platforme til vedvarende energi, havbrug og kunstige øer

m.v., der opsættes i havområder uden for staters jurisdiktion.

Det er derfor Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering,

at det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre BBNJ-afta-

lens kapitel III i havmiljøloven, eftersom havmiljøloven al-

lerede regulerer forhold uden for staters jurisdiktion.

I BBNJ-aftalens artikel 1, nr. 2, er »områder uden for na-

tional jurisdiktion« defineret som »det åbne hav og Områ-

det«. »Området« er i havretskonventionens artikel 1, nr. 1,

defineret som »havbunden og dens undergrund, som ligger

uden for grænserne for staters jurisdiktion«. Hverken BBNJ-

aftalen eller havretskonventionen definerer »det åbne hav«.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det vil være

hensigtsmæssigt at BBNJ-aftalens afgrænsning af begrebet

»områder uden for national jurisdiktion« implementeres i

havmiljøloven i en form og med en ordlyd, der er tilpasset

dansk lovgivning og begrebsanvendelse.

Det vides ikke, hvilke foranstaltninger der vil blive fastsat

af BBNJ-aftalens partskonference for havområder uden for

staters jurisdiktion. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurde-

rer på baggrund af BBNJ-aftalens definitioner, at der kan

blive tale om områder, hvor f.eks. enkelte aktiviteter forby-

des eller underlægges restriktioner, eller områder, hvor alle

aktiviteter forbydes eller underlægges restriktioner. Det er

Miljø- og Ligestillingsministeriets forventning, at der kort

tid efter at BBNJ-aftalen er trådt i kraft, vil blive stillet

forslag om etablering af marine beskyttede områder.

Når BBNJ-aftalens partskonference har truffet afgørelse om

f.eks. etablering af et beskyttet område, har de kontraheren-

de parter 120 dage til at gennemføre afgørelsen, jf. artikel

23, stk. 3. Med en så forholdsvis kort frist vil et eventuelt ar-

bejde med at forberede og gennemføre en lovændring blive

sat under pres.

Det er derfor Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering,

at det vil være hensigtsmæssigt at tilvejebringe hjemmel til,

at miljøministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte regler,

der sikrer, at aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kon-

trol, der finder sted i havområder uden for staters jurisdik-

tion, overholder beslutninger truffet af BBNJ-aftalens part-

skonference om oprettelse af områdebaserede forvaltnings-

foranstaltninger, herunder marine beskyttede områder, og

relaterede foranstaltninger, jf. artikel 22, samt afgørelser om

nødforanstaltninger, jf. artikel 24.

Med denne tilgang bliver der også taget højde for, at udsted-

te regler nemmere kan justeres for at sikre overholdelse af

eventuelt kommende EU-regulering.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det vil være

hensigtsmæssigt, hvis hjemlen, der skal bemyndige miljømi-

nisteren til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om foran-

staltninger såsom områdebaserede forvaltningsforanstaltnin-

ger uden for staters jurisdiktion, også kan anvendes i forhold

til andre internationale aftaler om beskyttelse af havmiljøet

eller bevaring af biodiversiteten end BBNJ-aftalen. Det kan

være fremtidige aftaler, men også f.eks. aftaler, der udsprin-

ger af OSPAR-konventionen om beskyttelse af havmiljøet i

det nordøstlige Atlanterhav, som både finder anvendelse på

områder inden for og uden for staters jurisdiktion, og som

Danmark er kontraherende part til.

Det er sandsynligt, at Danmark med tiden bliver part til

nye regionale havkonventioner, der også vil kunne fastsæt-

te foranstaltninger uden for staters jurisdiktion. Det kunne

f.eks. være en ny regional havkonvention i Arktis. Det er

endvidere sandsynligt, at nye aftaler ikke vil have præcis de

samme formål, som havmiljøloven har. Måske vil aftalerne

kunne have formål relateret til klima.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer derfor, at det kan

være nødvendigt for at fremtidssikre bemyndigelsesbestem-

melsen, at den kan anvendes til at gennemføre internationale

aftaler om beskyttelse eller bevaring af havmiljøet eller bio-

diversiteten, også selvom aftalens formål ikke fuldt ud er

indeholdt i lovens formålsbestemmelse, så længe aftalens

formål ikke er i strid med lovens.

Det er sandsynligt, at BBNJ-aftalens partskonference kom-

mer til at foreslå restriktioner i form af forbud mod fiskeri i

bestemte områder. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets

forståelse af BBNJ-aftalen, at hvis der findes et relevant

globalt, regionalt, subregionalt og sektorspecifikt organ, der

regulerer fiskeri i områder uden for staters jurisdiktion, vil

et forslag om restriktioner i form af forbud mod fiskeri i

bestemte områder skulle vedtages og gennemføres via dette

organ, inden forbuddet kan blive en realitet.

Ifølge artikel 3, stk. 1, litra d, i Traktaten om Den Europæ-

iske Unions Funktionsmåde har Unionen enekompetence for

så vidt angår bevarelse af havets biologiske ressourcer inden

for rammerne af den fælles fiskeripolitik. Eventuelle restrik-

tioner i forhold til fiskeri i områder uden for staters jurisdik-

tion vil derfor blive gennemført ved EU-regulering. Af den

årsag, vil der ikke være behov for at gennemføre særskilt

hjemmel til fiskeriforvaltningsforanstaltninger.

I forhold til regulering af skibsfart, er det Miljø- og Lige-

stillingsministeriets forståelse af BBNJ-aftalen, at eventuelle

restriktioner, vil skulle gennemføres via IMO (FN’s søfart-

sorganisation), og derefter følge det sædvanlige implemente-

ringsspor for IMO-beslutninger. Hvis restriktionen handler

om forbud mod gennemsejling i et bestemt område, har

Søfartsstyrelsen hjemmel i lov om sikkerhed til søs til at

gennemføre forbuddet. Hvis det handler om udledning fra

skibe, vil forholdet blive omfattet af den foreslåede hjemmel

i § 33 b i havmiljøloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, medmin-

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

dre der allerede er særskilt hjemmel i havmiljøloven til at

regulere forholdet.

Det bemærkes, at BBNJ-aftalens partskonference kun kan

vedtage restriktioner uden for staters jurisdiktion. Den dan-

ske implementering vil derfor også kun vedrøre aktiviteter

uden for staters jurisdiktion. Aktiviteter vedrørende udbyg-

ning af vedvarende energi, der er igangsat inden for dansk

søterritorium eller i den danske eksklusive økonomiske zo-

ne, vil derfor ikke blive påvirket af den danske implemente-

ring.

Det vides ikke, om der vil blive vedtaget EU-regler med

henblik på at implementere BBNJ-aftalens kapitel III eller

andre fremtidige internationale regler om foranstaltninger

uden for staters jurisdiktion. For at tage højde for eventuel

kommende EU-regulering på området vurderer Miljø- og

Ligestillingsministeriet, at det vil være hensigtsmæssigt, at

miljøministeren bliver bemyndiget til at fastsætte regler,

med henblik på at gennemføre EU-direktiver, der har til

formål at implementere internationale aftaler om foranstalt-

ninger såsom områdebaserede forvaltningsforanstaltninger,

herunder marine beskyttede områder, og til at fastsætte sup-

plerende regler til EU-forordninger og EU-afgørelser om

samme.

For det tilfælde, at aktiviteterne i et område ikke forbydes,

men alene bliver pålagt restriktioner, som f.eks. emissions-

grænser, vurderer Miljø- og Ligestillingsministeriet, at det

vil være hensigtsmæssigt at kunne pålægge de ansvarlige

for aktiviteterne krav om egenkontrol og indberetning, da

aktiviteterne kan komme til at foregå meget langt væk fra

Danmark.

Afstanden fra Danmark til det nærmeste havområde uden

for staters eksklusive økonomiske zoner er således ca. 1100

km målt fra Esbjerg. Nærmeste havbund, der ligger uden

for en stats kontinentalsokkelområde, ligger endnu længere

væk, da kontinentalsokkelområderne i den vestlige og nord-

lige del af Europa går længere ud end 200 sømil (370,4 km),

som er grænsen for den eksklusive økonomiske zone. Om-

rådebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder beskyt-

tede områder, i områder uden for staters jurisdiktion vil

komme til at ligge mindst 1100 km væk fra Danmark. Hvis

beskyttelsen inkluderer havbunden, vil områderne ligge end-

nu længere væk. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer

på den baggrund, at det vil være hensigtsmæssigt at bemyn-

dige miljøministeren til at fastsætte regler om, at den ansvar-

lige for en aktivitet, der er omfattet af en områdebaseret for-

valtningsforanstaltning, skal betale for tilsynsmyndighedens

transport, kost og logi i forbindelse med tilsynsvirksomhed.

Det forventes, at Miljøstyrelsen vil blive tilsynsmyndighed.

Som led i implementeringen af MARPOL-konventionen

undtager havmiljøloven visse skibe fra lovens anvendelses-

område. BBNJ-aftalen har en lignende undtagelse men refe-

rerer til fartøjer i stedet for skibe.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at BBNJ-aftalens

brug af fartøj har samme betydning som MARPOL-konven-

tionens og havmiljølovens brug af skib. Miljø- og Ligestil-

lingsministeriet vurderer derfor, at det ikke er nødvendigt at

ændre i havmiljølovens § 2, stk. 2, som led i implementerin-

gen af BBNJ-aftalen.

BBNJ-aftalen undtager også militærfly og andre luftfartøjer,

der ejes eller opereres af en part, og som på nuværende

tidspunkt kun anvendes til ikkekommerciel offentlig tjenes-

te. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det vil væ-

re hensigtsmæssigt, at havmiljøloven også undtager disse

kategorier af fly på lige fod med skibene. Miljø- og Ligestil-

lingsministeriet forventer ikke, at ændringen vil få nogen

betydning i praksis.

Miljø- og Ligestillingsministeriet forventer, at der ved im-

plementeringen af beslutninger truffet af BBNJ-aftalens

partskonference, vil skulle fastsættes regler om aktiviteter

udøvet af danske fartøjer og danske virksomheder i forhold

til installationer. Med installation menes en genstand, der

ikke er et fartøj. Det kunne f.eks. være regler om beskyttelse

af havmiljøet ved opsætning eller nedtagning af en installa-

tion eller ved aktiviteter på eller fra installationer.

Grundet straffelovens § 7, stk. 2, vil overtrædelse af sådanne

regler på en installation uden for et myndighedsområde ikke

være underlagt dansk straffemyndighed, medmindre over-

trædelserne kan straffes med mere end 4 måneders fængsel.

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at over-

trædelse af de regler, der vil kunne fastsættes med hjemmeli

den foreslåede bestemmelse i § 33 b, jf. lovforslagets § 1,

nr. 5 for at gennemføre beslutninger truffet af BBNJ-aftalens

partskonference, i få eller ingen situationer vil falde under

en strafferamme, der giver mulighed for fængsel i 4 måne-

der eller mere.

BBNJ-aftalen stiller krav om, at kontraherende parter skal

træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre gennemfø-

relsen af aftalen. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer,

at det ikke sikrer en effektiv håndhævelse af disse regler,

hvis bagatelgrænsen i straffelovens § 7, stk. 2, finder anven-

delse.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-

ansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. lovens §

62. En virksomhed vil således kunne straffes, hvis en af

dens ansatte overtræder loven og betingelserne i 5. kapitel i

øvrigt er opfyldt.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at der vil være

en beskeden opdagelsesrisiko ved overtrædelse af de regler,

der skal fastsættes for at implementere BBNJ-aftalens ka-

pitel III om foranstaltninger såsom områdebaserede forvalt-

ningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder,

og at de derfor muligvis opdages sent. Det vurderes derfor

at være hensigtsmæssigt at fastsætte en forældelsesfrist på

5 år for strafansvaret for overtrædelse af disse regler. En

lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Miljøministeren henholdsvis forsvarsministeren fører tilsyn

med overholdelsen af bestemmelserne i havmiljøloven og de

forskrifter, der udstedes i henhold til loven, jf. § 45. Tilsynet

med overholdelse af de regler, der skal gennemføres for at

overholde beslutninger truffet af BBNJ-aftalens partskonfe-

rence om f.eks. beskyttede områder, forventes delegeret til

Miljøstyrelsen.

For så vidt angår Grønland skal særligt bemærkes, at det er

Grønlands Selvstyres og Miljø- og Ligestillingsministeriets

vurdering af lov om Grønlands Selvstyre, jf. lov nr. 473

af 122. juni 2009, at det som udgangspunkt alene er anligg-

ender, som er geografisk begrænset til Grønland, der kan

overlades til Grønlands Selvstyre. Dette indebærer, at den

lovgivende og udøvende magt, der tilkommer Grønlands

Selvstyre i forhold til overtagne sagsområder, som udgangs-

punkt kun gælder for Grønland.

Grønland har geografisk set et søterritorium, der går ud til

3 sømil (5,556 km) målt fra de til enhver tid gældende

basislinjer, jf. anordning om afgrænsningen af søterritoriet

ved Grønland, nr. 191 af 27. maj 1963, modsat Danmark,

der har et søterritorium på 12 sømil (22,224 km), jf. lov om

afgrænsning af søterritoriet, nr. 200 af 7. april 1999. Den

eksklusive økonomiske zone ved Grønland omfatter havom-

råder uden for og stødende op til søterritoriet indtil en af-

stand af 200 sømil (370,4 km) målt fra de til enhver tid

gældende basislinjer, jf. bekendtgørelse om den eksklusive

økonomiske zone ved Grønland, nr. 1020 af 20. oktober

2004. Grønland og Danmark har endvidere gjort krav gæl-

dende vedrørende kontinentalsokkelområdet uden for den

eksklusive økonomiske zone. FN’s Kommission for Konti-

nentalsoklens Grænser har ikke truffet afgørelse om disse

krav på nuværende tidspunkt.

Det er Grønlands Selvstyres og Miljø- og Ligestillingsmini-

steriets vurdering af loven om Grønlands Selvstyre, at Grøn-

land som udgangspunkt alene vil kunne fastsætte regler om

aktiviteter, der foregår inden for disse områder, i det omfang

at kompetencen til at regulere aktiviteterne er overtaget.

Dette indebærer bl.a., at grønlandske virksomheder, der ope-

rerer i havområder uden for Kongerigets og andre staters

jurisdiktion, vil skulle overholde danske regler for aktivite-

ter i disse områder.

Selvom Grønland måtte vælge ikke at være omfattet af

BBNJ-aftalen, vil grønlandske virksomheder kunne blive

omfattet af den danske implementering af BBNJ-aftalen,

hvis de foretager sig noget inden for dansk jurisdiktion eller

uden for nogen staters jurisdiktion.

Det er Grønlands Selvstyres og Miljø- og Ligestillingsmini-

steriets vurdering, at grønlandske virksomheder, der har ak-

tiviteter i et område uden for staters jurisdiktion, som BBNJ-

aftalens partskonference beslutter at udpege som beskyttet

område, vil skulle overholde den danske implementering af

beslutningen.

Det bemærkes dog, at der gælder begrænsede undtagelser

til ovenstående, herunder Grønlands mulighed for at over-

tage sagsområdet skibsregistrering for så vidt angår grøn-

landskflagede skibe. Sagsområdet skibsregistrering inklude-

rer bl.a. flagstatsregulering af grønlandskflagede skibe, som

befinder sig på åbent hav. Såfremt Grønland skulle vælge at

overtage sagsområdet skibsregistrering, vil det kunne have

betydning for dette lovforslags anvendelse i forhold til grøn-

landskflagede skibe, der befinder sig uden for Grønlands

eksklusive økonomiske zone.

For så vidt angår Færøerne er der dialog mellem færøske

og danske myndigheder om kompetencefordelingen mellem

Færøerne og Danmark i forhold til BBNJ-aftalen.

3.1.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at lovforslagets forslag til affattelse af ny lov-

tekst anvender termen »uden for staters jurisdiktion« frem-

for »uden for national jurisdiktion« som fremgår af BBNJ-

aftalens titel og bestemmelser. Baggrunden herfor er, at for-

muleringen »uden for national jurisdiktion« kan give det

indtryk, at aftalen finder anvendelse uden for dansk juris-

diktion. Med formuleringen »uden for staters jurisdiktion«

klargøres det, at aftalen kun finder anvendelse for så vidt

angår områder, der er beliggende uden for alle staters geo-

grafiske jurisdiktion. Dertil foreslås at indsætte en definition

af »områder uden for staters jurisdiktion« som havområder

uden for staters søterritorier, eksklusive økonomiske zoner

og kontinentalsokkelområder, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en bemyndigelse i

havmiljøloven, hvorefter miljøministeren efter forhandling

med relevante ministre fastsætter regler om opfyldelse eller

anvendelse af internationale aftaler og EU-regler om aktivi-

teter, der finder sted i områder uden for staters jurisdiktion,

jf. det foreslåede § 33 b, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 5.

Bemyndigelsen foreslås anvendt til at fastsætte de nødvendi-

ge regler, der skal til, for at Danmark kan overholde beslut-

ninger truffet af BBNJ-aftalens partskonference i henhold

til BBNJ-aftalens kapitel III om foranstaltninger såsom om-

rådebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine

beskyttede områder eller nødområder.

Bemyndigelsen foreslås også anvendt til at gennemføre an-

dre internationale aftaler om beskyttelse eller bevaring af

havmiljøet eller biodiversiteten, hvor de kontraherende par-

ter har kompetence til at fastsætte foranstaltninger i områder

uden for staters jurisdiktion.

Endelig foreslås det, at bemyndigelsen kan anvendes, selv-

om formålet med en foranstaltning ikke fuldt ud er indeholdt

i havmiljølovens formålsbestemmelse.

Dertil foreslås det, at miljøministeren bemyndiges til at fast-

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

sætte regler om egenkontrol og indberetning, som den, der

er ansvarlig for en aktivitet omfattet af regler fastsat i med-

før af det foreslåede § 33 b, stk. 1, skal foretage, herunder

at egenkontrol og indberetning skal ske for egen regning, jf.

den foreslåede bestemmelse i § 33 b, stk. 2, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 5. Det foreslås endvidere, at manglende overholdelse

af egenkontrol og indberetning skal kunne strafpålægges

med hjemmel i § 61, stk. 1.

Det forudsættes, at den foreslåede bestemmelse i § 33 b,

stk. 2, skal administreres i overensstemmelse med retssik-

kerhedslovens § 10, hvoraf det bl.a. fremgår, at hvis der

er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk

person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre

straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt

til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold

til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de op-

lysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for

bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, jf. § 10,

stk. 1. Det følger endvidere af retssikkerhedslovens § 10,

stk. 3, at en myndighed skal vejlede den mistænkte om,

at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger,

som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede

lovovertrædelse.

Herudover foreslås det, at miljøministeren bliver bemyndi-

get til at fastsætte regler om pligt for den ansvarlige for en

aktivitet, der er fastsat regler om i medfør af det foreslåede

§ 33 b, stk. 1, til vederlagsfrit at stille transport til og fra

aktiviteten, herunder overførsel af udstyr, og kost og logi og

andre fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndigheden, jf.

den foreslåede § 33 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Det

foreslås, at bemyndigelsen kun kan anvendes i forhold til

tilsyn med aktiviteter uden for staters jurisdiktion, som skal

overholde krav vedtaget af BBNJ-aftalens partskonference,

krav vedtaget under en anden international aftale, som Dan-

mark har forpligtet sig til at overholde, eller krav vedtaget

i EU-regulering. Det foreslås endvidere, at manglende efter-

kommelse skal kunne strafpålægges med hjemmel i § 61,

stk. 1. Det foreslås desuden, at anvendelsen af den foreslåe-

de bestemmelse i § 33 b, stk. 3, ikke skal kunne udstrækkes

i en sådan grad, at det vil udgøre et ekspropriativt indgreb.

Endvidere foreslås det, at udvide lovens formål, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 1, således at det overordnede formål med

BBNJ-aftalen bliver inkluderet.

Det foreslås desuden, at militærfly og andre luftfartøjer, der

ejes eller opereres af en stat, bliver reguleret på samme

måde som orlogsskibe og andre skibe, der ejes eller benyttes

af en stat, og som udelukkende benyttes i ikkekommerciel

statstjeneste, jf. § 1, nr. 2.

Yderligere foreslås det, at udvide havmiljølovens anvendel-

sesområde til aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kon-

trol, som finder sted i områder uden for staters jurisdiktion,

og som er omfattet af regler udstedt i medfør af den foreslå-

ede bestemmelse i § 33 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Det foreslås også at indsætte en definition af områder uden

for staters jurisdiktion. Med definitionen foreslås det, at om-

råder uden for staters jurisdiktion skal forstås som havområ-

der uden for nationale søterritorier, eksklusive økonomiske

zoner og kontinentalsokkelområder, jf. lovforslagets § 1,

nr. 4. Med havområder menes havbund, undergrund og de

overliggende vandmasser.

Hertil foreslås det, med forslaget om indsættelse af en hen-

visning til det foreslåede kapitel 10 a i § 58, at forskrifter

udstedt i medfør af det foreslåede kapitel 10 a ikke skal

finde anvendelse når udtømning, udledning eller dumpning

sker for at redde menneskeliv eller af hensyn til skibes,

luftfartøjers eller platformes sikkerhed, eller når udflydning

skyldes skade på skibet eller platformen, skade på skibets

eller platformens udstyr eller uundgåelig lækage, forudsat

at der, efter at skaden eller lækagen er blevet konstateret,

er iagttaget alle rimelige forholdsregler for at undgå eller

formindske udflydning, medmindre ejeren, brugeren eller

føreren af skibet eller andre, der udfører arbejde i skibets

tjeneste, eller ejeren, brugeren eller den, der er ansvarlig

for platformen eller andre, der udfører arbejde i platformens

tjeneste, har handlet forsætligt eller burde have forudset ska-

den, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Det foreslås desuden, at forældelsesfristen for strafansvaret

skal være 5 år for overtrædelse af regler udstedt i medfør af

den foreslåede bestemmelse i § 33 b, jf. lovforslagets § 1,

nr. 5. Det foreslås endvidere, at der i regler, som udstedes

i henhold til den foreslåede § 33 b, kan fastsættes straf af

bøde. Derudover foreslås det, at det kan fastsættes, at straf-

fen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er

begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved

overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt

fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel

for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparel-

ser, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 og 8.

Afslutningsvis foreslås det, at der i regler, som fastsættes i

medfør af den foreslåede § 33 b, kan fastsættes regler om,

at personer, der har den tilknytning til Danmark, som er

nævnt i straffelovens § 7, stk. 1, kan straffes for overtrædel-

ser, der er begået uden for et myndighedsområde, uanset at

betingelserne i straffelovens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt, jf.

lovforslagets § 1, nr. 9.

3.2. Miljøvurdering af planlagte aktiviteter uden for sta-

ters jurisdiktion

3.2.1. Gældende ret

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af kon-

krete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3.

januar 2023 (herefter benævnt ”miljøvurderingsloven”) fast-

sætter regler om miljøvurdering af planer og programmer og

miljøvurdering af konkrete projekter.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Ved kongelig resolution af 29. august 2024 oprettedes et

Ministerium for Grøn Trepart og samtidig overgik ressortan-

svaret for miljøvurderingsloven fra miljøministeren til mini-

steren for grøn trepart. Ressortændringen indebærer, at de af

lovens bemyndigelser og beføjelser der tidligere var placeret

hos miljøministeren, som det fremgår af lovens ordlyd, nu

er placeret hos ministeren for grøn trepart, dog med undta-

gelse af kompetencen på havområdet, som fortsat er delt

mellem miljøministeren og klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren. Dette vil blive rettet ved den førstkommende lov-

bekendtgørelse.

Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direkti-

vet 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte

planers og programmers indvirkning på miljøet (miljøvurde-

ringsdirektivet) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af

visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet

(VVM-direktivet). Loven gennemfører endvidere konventi-

onen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på

miljøet på tværs af landegrænserne (Espoo-Konventionen)

og protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til

konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virknin-

gerne på miljøet på tværs af landegrænserne (Kiev-Protokol-

len).

Det følger af lovens § 1, at loven har til formål at sikre et

højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen

af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer

og programmer og ved tilladelse til projekter med henblik

på at fremme en bæredygtig udvikling, ved at der gennemfø-

res en miljøvurdering af planer, programmer og projekter,

som kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Anvendelsesområdet for miljøvurderingsloven er for planer

og programmer fastsat i lovens §§ 2 og 3, hvor § 2 fastsætter

en positiv angivelse af, hvilke planer og programmer, der er

omfattet af loven, og § 3 angiver den negative afgrænsning

af § 2, som angiver to typer af planer og programmer, der

ikke er omfattet af loven. Såfremt der ikke foreligger en

plan eller et program i overensstemmelse med lovens § 2,

eller den pågældende plan eller program er omfattet af und-

tagelserne i lovens § 3, finder loven ikke anvendelse.

Anvendelsesområdet for miljøvurderingsloven i forhold til

projekter er toleddet. Dels skal projektet falde ind under

legaldefinitionen for projekter, som er fastsat i lovens § 5,

nr. 6, dels skal projektet falde ind under et af de projektka-

tegorier, som følger af miljøvurderingslovens bilag 1 eller

2. Projekter, som er omfattet af undtagelserne i miljøvurde-

ringslovens § 4, falder uden for lovens anvendelsesområde.

Miljøvurderingslovens afsnit II vedrører miljøvurdering af

planer og programmer og indeholder regler, der implemen-

terer miljøvurderingsdirektivet. Det følger bl.a. af lovens §

8, stk. 1, nr. 1, at myndigheder skal gennemføre en miljøvur-

dering af planer og programmer, der udarbejdes inden for

en række sektorer og fastlægger rammerne for fremtidige

anlægstilladelser til projekter, som er omfattet af miljøvur-

deringslovens bilag 1 eller 2. I medfør af lovens § 8, stk.

1, nr. 2, skal myndigheder endvidere foretage miljøvurde-

ring af planer og programmer, der medfører krav om en

vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttel-

sesområde under hensyntagen til områdets bevaringsmålsæt-

ninger. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis en plan

eller et program kan påvirke et internationalt naturbeskyttel-

sesområde (Natura 2000-område) væsentligt, ved at fastlæg-

ge rammer for tilladelser til projekter i eller i nær tilknytning

til sådanne områder. Efter miljøvurderingslovens § 8, stk.

2 skal myndigheden gennemføre en screening af planen

eller programmet med henblik på at vurdere, om planen

eller programmet samt ændringer heri, kan få en væsentlig

indvirkning på miljøet. Denne screeningsadgang gælder for

planer og programmer omfattet af lovens bilag 1 eller 2,

men som kun fastlægger anvendelse af mindre områder på

lokalt plan eller angiver mindre ændringer i sådanne planer

og programmer. Screeningsadgangen gælder ligeledes for

planer og programmer, som fastlægger rammer for fremti-

dige anlægstilladelser til projekter, der ikke er omfattet af

lovens bilag 1 og 2, men som kan forventes at få væsentlig

indvirkning på miljøet.

Planer og programmer, der er underlagt krav om miljøvurde-

ring i medfør af miljøvurderingslovens § 8, skal overholde

de processuelle krav, der følger af miljøvurderingslovens

regler. Det indebærer bl.a., at myndigheden inden vedtagelse

skal udarbejde en miljørapport i overensstemmelse med kra-

vene i lovens § 12 og bilag 4. Miljørapporten skal inddrages

i forbindelse med den endelige godkendelse eller vedtagelse

af planen eller programmet. Planen eller programmet skal

derudover gøres til genstand for en række høringer af offent-

ligheden, berørte myndigheder og efter omstændighederne

berørte stater.

Miljøvurderingslovens afsnit III indeholder regler om miljø-

vurdering af konkrete projekter, som gennemfører dele af

VVM-direktivet. Det følger af lovens § 15, at en række pro-

jekter, der på grund af deres art, dimensioner og placering

kan forventes at få indvirkning på miljøet, ikke må påbegyn-

des før den kompetente myndighed skriftligt har meddelt

tilladelse til projektet.

Det følger af miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, nr. 1, at

projekter omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 er un-

derlagt obligatorisk krav om miljøvurdering, uden at der

forinden skal foretages en nærmere vurdering af projektets

forventede indvirkning. Projekter, som er omfattet af miljø-

vurderingslovens bilag 2, er omfattet af krav om screening

efter lovens § 16. Dette indebærer et krav om, at der skal

foretages en vurdering af projektets væsentlige indvirkning

på miljøet. Hvis screeningen viser, at projektet har væsentlig

indvirkning på miljøet, er projektet omfattet af krav om

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

miljøvurdering efter miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, nr.

2. Hvis det omvendt viser sig, at projektet ikke har nogen

væsentlig indvirkning på miljøet, er projektet ikke omfattet

af krav om miljøvurdering. Screeningsafgørelsen træffes af

den kompetente myndighed efter miljøvurderingslovens §

21.

Hvis et projekt er omfattet af miljøvurderingslovens krav

om miljøvurdering, medfører dette en række krav til proces-

sen, forud for at myndigheden kan meddele tilladelse. Efter

miljøvurderingslovens § 20 skal bygherren bl.a. fremlæg-

ge en miljøkonsekvensrapport, som på en passende måde

skal påvise, beskrive og vurdere projektets væsentlige direk-

te og indirekte virkninger på en række miljøfaktorer. Den

kompetente myndighed afgiver i medfør af miljøvurderings-

lovens § 23 en udtalelse om rapportens omfang og detal-

jeringsgrad. I henhold til miljøvurderingslovens § 35 skal

myndigheden derudover bl.a. sikre, at offentligheden, berør-

te myndigheder og berørte stater gives mulighed for, ved

en høring, at afgive kommentarer og stille spørgsmål til

afgrænsningsudtalelsen, jf. § 23, inden myndigheden afgiver

en endelig udtalelse. Miljøkonsekvensrapporten, som byg-

herren har fremlagt, herunder ansøgningen om tilladelse,

skal tilsvarende undergå høring af offentligheden, berørte

myndigheder og berørte stater, inden myndigheden træffer

afgørelse om tilladelse efter miljøvurderingsloven § 25.

I tilfælde af, at en plan eller et program forventes at få

væsentlig indvirkning på miljøet i en anden stat, skal myn-

digheden snarest muligt underrette miljøministeren (nu mi-

nisteren for grøn trepart, jf. kongelig resolution af 29. august

2024) med henblik på høring herom. Ministeren skal heref-

ter gives sit endelige samtykke hertil inden planen eller pro-

grammet kan tillades af myndigheden. Kompetencen til at

varetage kommunikationen med berørte stater er i medfør af

miljøvurderingslovens § 38 henlagt til miljøministeren (nu

ministeren for grøn trepart, jf. kongelig resolution af 29. au-

gust 2024). Miljøministerens kompetence (nu ministeren for

grøn trepart, jf. kongelig resolution af 29. august 2024) efter

miljøvurderingslovens § 38 er delegeret til Miljøstyrelsen i

medfør af § 31 i bekendtgørelse nr. 1514 af 25. juni 2021

om delegation af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen.

Efter § 44, stk. 1, kan regeringen indgå overenskomster med

fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse

af lovens formål. Forberedelse og gennemførelse af over-

enskomster sker efter forhandling med den berørte ressort-

minister. Hermed giver Folketinget regeringen et generelt

samtykke til indgåelse af fremtidige endnu ikke udarbejdede

overenskomster inden for lovens område (forhåndssamtyk-

ke).

Det følger af miljøvurderingslovens § 44, stk. 2, at miljømi-

nisteren (nu ministeren for grøn trepart, jf. kongelig resolu-

tion af 29. august 2024) kan fastsætte regler til opfyldelse af

overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.

Det følger af lovens § 17, stk. 1, at kommunalbestyrelsen

er myndighed for behandling af sager vedrørende projekter

på land. Dog er regionsrådet myndighed for behandling af

sager om projekter, hvor hele eller dele af projektet er om-

fattet af lov om råstoffer. Miljøstyrelsen overtager i medfør

af § 3 i bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og

programmer og af konkrete projekter kommunalbestyrelsens

kompetence i en række sager.

Det følger af miljøvurderingslovens § 17, stk. 3 og 4, at

kompetencen på havområdet er delt mellem miljøministeren

og klima-, energi- og forsyningsministeren. Efter § 17, stk.

3, er miljøministeren myndighed for behandling af sager

vedrørende projekter på havområdet omfattet af miljøvur-

deringsloven bilag 1 eller 2, dog med undtagelse af en

række projekter omfattet af lov om kystbeskyttelse. Efter

miljøvurderingslovens § 17, stk. 4, er klima-, energi-, og

forsyningsministeren myndighed for en række nærmere op-

listede projektkategorier om efterforskning og indvinding af

kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger samt etable-

ring af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med

tilhørende interne ledningsanlæg.

Det følger af miljøvurderingslovens § 46, at den kompetente

myndighed efter § 17 er tilsynsmyndighed. Dog er kommu-

nalbestyrelsen tilsynsmyndighed for afgørelser, når ministe-

ren har overtaget kompetencen fra kommunerne.

Det følger af miljøvurderingslovens § 59, at loven ikke fin-

der anvendelse for Færøerne og Grønland. Miljøvurderings-

loven indeholder herudover ikke en geografisk afgrænsning

af lovens anvendelsesområde.

3.2.2. BBNJ-aftalen

BBNJ-aftalens kapitel IV indeholder bestemmelser om mil-

jøvurderinger af planlagte aktiviteter og strategiske miljø-

vurderinger af planer og programmer uden for national ju-

risdiktion. Bestemmelserne operationaliserer havretskonven-

tionens artikel 204-206 om vurdering af aktiviteters potenti-

elle følger.

Det følger af havretskonventionens artikel 206, at når sta-

terne har rimelig grund til at antage, at aktiviteter, som

er planlagt under deres jurisdiktion eller kontrol, kan forår-

sage betydelig forurening af eller væsentlige og skadelige

forandringer i havmiljøet, skal de, så vidt det er praktisk

muligt, vurdere de potentielle følger af sådanne aktiviteter

på havmiljøet og fremsende rapporter om resultaterne af

disse vurderinger på den i artikel 205 fastsatte måde.

BBNJ-aftalen indeholder en række bestemmelser om krav

til den nærmere vurdering af sådanne planlagte aktiviteters

indvirkning på havmiljøet samt krav om vurdering af planer

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

og programmer. BBNJ-aftalen fastsætter endvidere bestem-

melser om oprettelse af en række organer og platforme. Det

omfatter oprettelsen af et sekretariat, et videnskabeligt og

teknisk organ, der gør tjeneste i deres egenskab af eksperter

og i aftalens bedste interesse, og som udpeges af parterne

samt oprettelse af en clearing house-mekanisme, som pri-

mært skal bestå af en åben platform, til deling af oplysnin-

ger/dokumenter mellem parterne. Clearing house-mekanis-

men følger af BBNJ-aftalens artikel 51

Anvendelsesområdet for BBNJ-aftalens kapitel IV følger af

aftalens artikel 28, stk. 1 og 2. Ifølge aftalens artikel 28,

stk. 1 skal planlagte aktiviteter under en parts nationale

jurisdiktion og kontrol, der finder sted i områder uden for

national jurisdiktion, vurderes i overensstemmelse med de

regler, der følger af aftalen. Efter aftalens artikel 28, stk.

2, skal planlagte aktiviteter under national jurisdiktion eller

kontrol, som skal udføres i havområder under national juris-

diktion, men som kan forårsage væsentlig forurening af eller

betydelige og skadelige ændringer i havmiljøet i områder

uden for national jurisdiktion, vurderes i overensstemmelse

med de regler, der følger af BBNJ-aftalen.

Havretskonventionen og BBNJ-aftalen indeholder ikke en

nærmere definition af begrebet "planlagte aktiviteter". Lige-

ledes findes der ikke i Havretskonventionen eller BBNJ-af-

talen eksempler på, hvilke konkrete aktiviteter, eller deres

omfang, der vil blive omfattet af reglerne om miljøvurdering

uden for national jurisdiktion. Det følger af aftalens artikel

30, stk. 1, at når en planlagt aktivitet kan have mere end en

mindre eller kortvarig effekt på havmiljøet, eller effekterne

af aktiviteten er ukendte eller mangelfuldt forstået, skal den

part, som har jurisdiktion eller kontrol over aktiviteten, fore-

tage en screening i henhold til artikel 31.

Det følger af BBNJ-aftalens artikel 38, stk. 2, at det viden-

skabelige og tekniske organ kan udarbejde standarder og ret-

ningslinjer med henblik på partskonferencens overvejelse og

vedtagelse, herunder om en vejledende, ikke-udtømmende

liste over aktiviteter, der kræver eller ikke kræver en miljø-

vurdering, samt eventuelle kriterier i forbindelse med disse

aktiviteter, som regelmæssigt skal opdateres. For en mere

præcis afgrænsning af, hvilke aktiviteter der er omfattet af

aftalen, afventes derfor en sådan vejledende og ikke-udtøm-

mende liste.

Screeningen foretages efter aftalens artikel 30, stk. 2, ud fra

en række nærmere angivne kriterier herunder bl.a. den an-

vendte type af teknologi, aktivitetens varighed, beliggenhed,

beliggenhedens karakteristika og aktivitetens potentielle ef-

fekter, herunder kumulative effekter. Hvis det på grundlag

af screeningen kan fastslås, at parten har rimelig grund til

at antage, at aktiviteten kan forårsage væsentlig forurening

af eller betydelige og skadelige ændringer i havmiljøet, skal

der efter artikel 30, stk. 1, litra b, gennemføres en miljøvur-

dering i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i

BBNJ-aftalens kapitel IV om miljøvurderinger.

Efter BBNJ-aftalens artikel 31, stk. 1, litra b, skal parter-

ne foretage en afgrænsning for at sikre, at de vigtigste

miljømæssige og eventuelle tilknyttede effekter identifice-

res. Herefter skal parterne sikre, at effekterne af planlagte

aktiviteter, herunder kumulative effekter og virkninger på

områder inden for national jurisdiktion, vurderes og evalue-

res på grundlag af den bedste tilgængelige videnskab og vi-

denskabelige oplysninger og, hvor det er tilgængeligt, rele-

vant traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund i

overensstemmelse med artikel 31, stk. 1, litra c.

I BBNJ-aftalens artikel 33 er fastsat de krav, som parterne

skal følge, når der skal udarbejdes miljøkonsekvensrappor-

ter. Artiklen angiver en række oplysninger, som rapporten

skal indeholde. Det omfatter en beskrivelse af den planlag-

te aktivitet, herunder dens beliggenhed; en beskrivelse af

resultaterne af screeningen; en referencevurdering af det

havmiljø, der kan blive berørt; en beskrivelse af potentielle

effekter, herunder potentielle kumulative effekter og eventu-

elle effekter på områder inden for national jurisdiktion; en

beskrivelse af potentielle forebyggelses-, afbødnings- og

forvaltningsforanstaltninger; en beskrivelse af usikkerheder

og videnskløft; oplysninger om den offentlige høringspro-

ces; en beskrivelse af overvejelserne om rimelige alternati-

ver til den planlagte aktivitet; en beskrivelse af opfølgende

foranstaltninger, herunder en miljøledelsesplan; samt et ik-

ke-teknisk resumé.

En part, under hvis jurisdiktion eller kontrol en planlagt

aktivitet henhører, er ansvarlig for at afgøre, om aktiviteten

kan fortsætte, jf. aftalens artikel 34, stk. 1. Det følger af

BBNJ-aftalens artikel 34, stk. 2, at der ved afgørelsen af, om

en aktivitet kan fortsætte, skal tages hensyn til miljøvurde-

ringen. En afgørelse om at godkende den planlagte aktivitet

træffes først, når parten under hensyntagen til afhjælpnings-

eller forvaltningsforanstaltninger, har fastslået, at den har

truffet alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at aktivite-

ten kan udføres på en måde, der er forenelig med forebyg-

gelsen af betydelige skadelige effekter på havmiljøet.

Efter BBNJ-aftalens artikel 35 skal parterne overvåge effek-

terne af aktiviteter i områder uden for national jurisdiktion,

som de tillader eller beskæftiger sig med, for at fastslå, om

disse aktiviteter sandsynligvis vil forurene eller have negati-

ve effekter for havmiljøet.

I henhold til BBNJ-aftalens artikel 36 skal parterne regel-

mæssigt aflægge rapport om effekterne af den godkendte

aktivitet og resultaterne af den overvågning, der kræves i

henhold til artikel 35. Overvågningsrapporterne skal offent-

liggøres gennem clearing house-mekanismen.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Parterne skal endvidere i medfør af BBNJ-aftalens artikel

37, stk. 1, sikre, at effekterne af den godkendte aktivitet,

der overvåges i medfør af artikel 35, gennemgås. Hvis det

herefter viser sig, at parten konstaterer betydelige negative

effekter, som enten ikke var forudsat i miljøvurderingen el-

ler som er opstået som følge af en overtrædelse af de betin-

gelser, som var fastsat som betingelse i godkendelsen, skal

parten tage godkendelsen op til fornyet overvejelse. Parten

skal underrette andre parter og offentligheden gennem clear-

ing house-mekanismen og skal kræve, at der gennemføres

afhjælpende foranstaltninger eller standse aktiviteten afhæn-

gigt af hvad der er nødvendigt, jf. aftalens § 37, stk. 2.

Det følger endelig af BBNJ-aftalens artikel 39, at parterne

individuelt eller i samarbejde med andre parter skal overveje

at gennemføre strategiske miljøvurderinger for planer og

programmer vedrørende aktiviteter under deres jurisdiktion

eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for natio-

nal jurisdiktion, med henblik på at vurdere sådanne planers

eller programmers og andre alternativers potentielle effekter

på havmiljøet.

Parterne er i medfør af BBNJ-aftalen forpligtet til at gen-

nemføre en række høringer gennem den såkaldte clearing

house-mekanisme, som oprettes i medfør af BBNJ-aftalens

artikel 51.

Det følger af BBNJ-aftalens artikel 32, stk. 1, at parterne

rettidigt skal sikre offentlig meddelelse om en planlagt ak-

tivitet, hvilket skal ske ved en offentliggørelse af denne

meddelelse gennem clearing house-mekanismen og gennem

sekretariatet. Det følger af samme bestemmelse, at bemærk-

ninger til miljøkonsekvensrapporten fra berørte stater og

interessenter skal finde sted under hele processen, alt efter

hvad der er hensigtsmæssigt.

I medfør af BBNJ-aftalens artikel 32, stk. 2, skal de stater,

der potentielt er mest berørt, fastlægges under hensyntagen

til sagens natur og de potentielle effekter for havmiljøet af

den planlagte aktivitet. Disse stater skal omfatte: 1) kyststa-

ter, hvis udøvelse af suveræne rettigheder med henblik på

udforskning, udnyttelse, bevarelse eller forvaltning af natur-

ressourcer med rimelighed kan formodes at være berørt af

aktiviteten og 2) stater, der på området for den planlagte

aktivitet udøver menneskelige aktiviteter, herunder økono-

miske aktiviteter, som med rimelighed kan formodes at være

berørt.

Interessenterne i høringsprocessen omfatter oprindelige folk

og lokalsamfund med relevant traditionel viden, relevante

globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer,

civilsamfundet, det videnskabelige samfund og offentlighe-

den.

Efter BBNJ-aftalens artikel 31, stk. 1, litra a, nr. i, skal en

part, der fastslår, at en miljøvurdering ikke er påkrævet for

en planlagt aktivitet under dens jurisdiktion eller kontrol,

gøre relevante oplysninger tilgængelige via clearing house-

mekanismen.

Efter artikel 32, stk. 1, og artikel 33, stk. 3, skal meddelelse

og muligheder for deltagelse finde sted under hele processen

alt efter hvad der er hensigtsmæssigt, herunder i forbindelse

med fastlæggelsen af omfanget af rapportens indhold, og når

der er udarbejdet et udkast til miljøvurderingsrapport i hen-

hold til artikel 33, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt

aktiviteten skal godkendes. Parten skal endvidere i medfør

af artikel 34 offentliggøre beslutningsdokumenter i forbin-

delse med godkendelsen af en aktivitet. Endelig kræves det

i medfør af aftalens artikel 36, at overvågningsrapporter skal

offentliggøres gennem clearing house-mekanismen, ligesom

eventuelle beslutninger om genoptagelse af sager på bag-

grunden af overvågning efter artikel 37 skal offentliggøres.

3.2.3. Ministeriet for Grøn Treparts overvejelser

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at forplig-

telsen i aftalens artikel 28 sammenholdt med forpligtelsen

i aftalens artikel 53, hvorefter parterne skal træffe de nød-

vendige lovgivningsmæssige, administrative eller politiske

foranstaltninger for at sikre gennemførelsen af denne afta-

le, forudsætter, at der i dansk ret indføres nye regler om

miljøvurdering af planlagte aktiviteter uden for Danmarks

geografiske jurisdiktion.

BBNJ-aftalen foreslås implementeret i dansk ret ved bemyn-

digelsesbestemmelser i miljøvurderingsloven, hvorefter mi-

nisteren for grøn trepart kan fastsætte særlige regler om mil-

jøvurdering af planlagte aktiviteter og planer og program-

mer, som finder sted i områder uden for staters jurisdiktion,

men under dansk jurisdiktion eller kontrol.

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at miljøvur-

deringslovens geografiske anvendelsesområde er inden for

dansk eksklusiv økonomisk zone og kontinentalsokkel. Der

henvises til pkt. 3.2.1. Der foreligger ikke holdepunkter for

at antage, at det med lovens vedtagelse har været hensig-

ten, at loven skulle finde anvendelse uden for disse områ-

der. Denne vurdering er støttet af EU-Domstolens praksis

i sag C-457/18 præmis 105, hvor EU-Domstolen anfører,

at da der ikke i traktaterne er en mere præcis definition af

medlemsstaternes territoriale højhedsområde, tilkommer det

hver enkelt medlemsstat at fastsætte udstrækningen af og

grænserne for sit område i overensstemmelse med folkeret-

tens regler. I forlængelse heraf følger det, at det er under

henvisning til de nationale områder, at traktaternes geografi-

ske anvendelsesområde fastlægges som omhandlet i artikel

52 i Traktaten om Den Europæiske Union og artikel 355 i

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåder.

I forlængelse heraf må det antages, at lovgivning vedtaget

i medfør af traktaterne som udgangspunkt gælder i samme

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

udstrækning, i det omfang det pågældende direktiv eller

forordning kan fortolkes således.

BBNJ-aftalen vedrører »planlagte aktiviteter«. Begrebet er

ikke konkretiseret eller eksemplificeret i aftaleteksten, hvor-

for rækkevidden af de aktiviteter, der konkret vil være om-

fattet af aftalens forpligtelser, ikke er afklaret. Der forelig-

ger ikke på nuværende tidspunkt en afklaring af, hvorvidt

aftalen dækker nøjagtigt de samme aktiviteter, som følger

af den positive opremsning i miljøvurderingslovens bilag 1

og 2, og det vides dermed ikke på nuværende tidspunkt,

hvor mange danske aktiviteter, der vil blive berørt af regler-

ne. Ministeriet for Grøn Trepart er ikke for nuværende be-

kendt med planer om aktiviteter uden for staters jurisdiktion.

Det vurderes, at BBNJ-aftalens formål med reglerne om

miljøvurdering af planlagte aktiviteter efter aftalens præam-

bel afsnit 8 samt artikel 27, kan indeholdes i miljøvurde-

ringslovens overordnede formål. Det er på den baggrund

Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der ikke er væ-

sensforskelle mellem miljøvurderingslovens begreb »projek-

ter« og BBNJ-aftalens begreb »planlagte aktiviteter«. Yder-

ligere afklaring af begrebet »planlagte aktiviteter« afventes

dog fra det videnskabelige og tekniske organ, som skal

udarbejde nærmere retningslinjer for miljøvurderinger efter

BBNJ-aftalens artikel 38.

Hvilke fremtidige aktiviteter, der er omfattet af aftalen, er

således forbundet med en vis usikkerhed. Det fremhæves

dog via ordlyden i begrebet »planlagte aktiviteter«, at be-

grebet alene omfatter aktiviteter, som er planlagt. Det må

dermed lægges til grund, at begrebet ikke omfatter aktivite-

ter, som f.eks. finder sted på baggrund af spontant opståede

begivenheder eller ulykker. Ved vurderingen af, om en akti-

vitet er omfattet af aftalens krav, må der lægges vægt på ak-

tivitetens effekt og virkning på havmiljøet, herunder om den

potentielt kan have skadelig virkning på havområdet. Det er

disse saglige afgrænsningskriterier, der skal fastsætte ram-

merne for vurderingen af, om en aktivitet er omfattet af

aftalen. Det kan på den baggrund ikke udelukkes, at aftalens

bestemmelser også vil omfatte aktiviteter, der ikke er omfat-

tet af miljøvurderingsloven.

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at BBNJ-

aftalens artikel 28, stk. 2, som vedrører aktiviteter under

national jurisdiktion eller kontrol, som udøves i havområder

indenfor national jurisdiktion, men som vil kunne forårsage

væsentlig forurening eller betydelige og skadelige ændringer

uden for national jurisdiktion, vil få en marginal eller ingen

betydning i dansk ret, idet Danmark geografisk er placeret

således, at det åbne hav ikke grænser op til dansk eksklusiv

økonomisk zone eller kontinentalsokkelområde. De regler,

der bliver fastsat i miljøvurderingsloven til opfyldelse af

BBNJ-aftalen, vil derfor primært regulere planlagte aktivi-

teter, under national jurisdiktion eller kontrol, som udøves

uden for national jurisdiktion, som angivet i aftalens artikel

28, stk. 1.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at miljøvurderings-

loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. miljøvur-

deringslovens § 59, samt at Danmark ved ratifikationen af

BBNJ-aftalen vil afgive en erklæring om, at aftalen indtil

videre ikke skal finde anvendelse for Færøerne og Grønland

henset til at disse rigsdele fortsat overvejer, om også de skal

lade sig omfatte af aftalen.

Ifølge BBNJ-aftalens artikel 28, stk. 1, er det planlagte

aktiviteter, under parternes jurisdiktion og kontrol, som er

omfattet af BBNJ-aftalens kapitel IV om miljøvurderinger.

Den juridiske rækkevidde af begrebet »under jurisdiktion og

kontrol« er ikke afklaret i BBNJ-aftalen eller i FN’s havrets-

konvention. På nuværende tidspunkt er der endvidere ikke

udformet vejledninger eller retningslinjer som fortolknings-

bidrag til begrebet. Den juridiske rækkevidde af begrebet

vurderes dermed som uafklaret. Der henvises til pkt. 3.1.3. i

de almindelige bemærkninger for en uddybning af begrebet.

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at »under

jurisdiktion eller kontrol« skal forstås således, at i hvert fald

aktiviteter der udøves fra danske skibe, vil være omfattet,

idet danske skibe har flagstatsjurisdiktion i Danmark. Det

er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at det potentielt

også kan være aktiviteter, hvor den ansvarlige for aktiviteten

har hjemsted i Danmark. Aktiviteter der foregår på åbent

hav, vil derfor være at anse under dansk »jurisdiktion eller

kontrol«, hvis de udøves fra dansk flagede skibe, eksempel-

vis Ocean Cleanup, som samler skrald på åbent hav, men

muligvis også aktiviteter fra danske platforme m.v., dvs.

fra aktiviteter, hvor der ikke er et tilhørende skib. Det kan

eksempelvis være platforme med vindmøller, solcelleanlæg,

bølgeanlæg, boreplatforme mv.

Det skal bemærkes, at BBNJ-aftalen anvender begrebet

»uden for national jurisdiktion» flere steder i aftalen. Når

der i nærværende lovforslag refereres til BBNJ-aftalens ar-

tikler, anvendes begrebet »uden for national jurisdiktion». I

alle andre tilfælde anvendes »uden for staters jurisdiktion«,

idet det vurderes at »uden for staters jurisdiktion« i det

danske sprog er mere retvisende for begrebets betydning.

Det vil være op til BBNJ-aftalens parter at vejlede om den

nærmere forståelse af begrebet i BBNJ-aftalen og op til de

relevante internationale domstole og andre organer at fortol-

ke begrebets rækkevidde.

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at pligtsub-

jektet efter loven omfatter fysiske og juridiske personer. Det

vil være den ansvarlige for aktiviteten, som er pligtsub-

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

jekt. Den ansvarlige vil kunne være ejer, bygherre, entrepre-

nør, operatør mv.

Ministeriet for Grøn Trepart har i forbindelse med imple-

mentering af BBNJ-aftalen overvejet hensigtsmæssigheden

ved at implementere BBNJ-aftalen direkte i miljøvurde-

ringsloven.

Systematikken for miljøvurdering efter miljøvurderingslo-

ven og BBNJ-aftalen er overordnet den samme for pro-

jekter/aktiviteter. Begge skal vurderes i forhold til deres

betydning for miljøet og om nødvendigt underlægges en

miljøvurdering. I begge regelsæt stilles i forbindelse med

miljøvurderingen bl.a. krav om udarbejdelse af en miljøkon-

sekvensrapport, som skal udgøre grundlaget for parternes

vurdering af projektet/aktiviteten. Høring over afgrænsning

af miljøkonsekvensrapport og høring over udkast til miljø-

konsekvensrapport, der følger af BBNJ-aftalens artikel 32,

stk. 1, ligner høringsreglerne i miljøvurderingslovens § 32.

Der er imidlertid også en række væsentlige indholdsmæs-

sige forskelle på forpligtelserne i BBNJ-aftalen og de gæl-

dende forpligtelser i miljøvurderingsloven. Efter miljøvur-

deringsloven skal det vurderes, om et projekt er omfattet af

obligatorisk miljøvurdering eller screening. Dette afhænger

af, om projektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag

1 eller bilag 2. Efter BBNJ-aftalen skal alle planlagte aktivi-

teter omfattet af BBNJ-aftalen screenes som grundlag for en

eventuel miljøvurdering.

Ved screeningen af en planlagt aktivitet er der en række

faktorer, der skal tages hensyn til, for at kunne vurdere om

den planlagte aktivitet er omfattet af kravet om miljøvurde-

ring. Der gælder efter ordlyden af BBNJ-aftalens artikel

30, stk. 1, litra a, en højere tærskel for, hvornår der skal

foretages en miljøvurdering på baggrund af en screening

sammenlignet med hvad der gælder for et projekt efter mil-

jøvurderingsloven. Tærsklen efter BBNJ-aftalen er at den

»planlagte aktivitet kan forårsage væsentlig forurening af el-

ler betydelige og skadelige ændringer i havmiljøet«. Miljø-

vurderingsloven anvender begrebet »væsentlig indvirkning«

til sammenligning. De faktorer, der skal tages hensyn til

ved en screening efter BBNJ-aftalens artikel 30, er tilsvaren-

de mindre detaljerede sammenlignet med miljøvurderingslo-

vens bilag 6.

På nogle punkter indeholder BBNJ-aftalen også nye forplig-

telser, som ikke følger af VVM-direktivet for projekter. Som

eksempler på nye forpligtelser i BBNJ-aftalen, kan nævnes

krav om offentliggørelse og meddelelse om planlagte aktivi-

teter til stater mv. via en såkaldt clearing house-mekanisme,

samt krav til overvågning og rapportering af aktiviteter,

hvilke efter Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, går

længere end de krav, der følger af miljøvurderingsloven for

projekter. Overvågning af projekter efter miljøvurderingslo-

ven er som udgangspunkt et vilkår, som den kompetente

myndighed kan pålægge bygherren, jf. miljøvurderingslo-

vens § 27, stk. 2, og dermed ikke en obligatorisk forpligtel-

se, hvilket er tilfældet efter BBNJ-aftalen.

Endvidere stiller BBNJ-aftalen krav om, at såfremt over-

vågningen af godkendte aktiviteter viser en konstatering

af betydelige negative effekter for havmiljøet, skal parten

tage godkendelsen op til fornyet overvejelse eller standse

aktiviteten. Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering,

at der hermed stilles krav om, hvis nødvendigt, at de dan-

ske myndigheder må genoptage godkendelsessager, hvis den

godkendte aktivitet viser betydelige skadelige effekter. Det

er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at disse krav vil

blive specificeret på et senere tidspunkt af det videnskabeli-

ge og tekniske organ, jf. aftalens artikel 38, stk. 1, litra f.

Endvidere kan nævnes en række indholdsmæssige forskelle

på de enkelte processuelle skridt, der følger af reglerne i

henholdsvis miljøvurderingsloven og BBNJ-aftalen. Det kan

bl.a. fremhæves, at mens begge regelsæt stiller krav om,

at der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, er der forskel

på kravene til detaljeringsgraden af de oplysninger, der skal

indgå i miljøkonsekvensrapporten. Kravene til indholdet i

en miljøkonsekvensrapport for planlagte aktiviteter under

BBNJ-aftalen følger af artikel 33, stk. 2, som overordnet

angiver nogle parametre, som skal benyttes. Der foreligger

ikke samme detaljegrad, sammenlignet med indholdet af en

miljøkonsekvensrapport for projekter, efter miljøvurderings-

lovens § 20, stk. 2, jf. lovens bilag 7. Det er Ministeriet

for Grøn Treparts vurdering, at der således er en større valg-

frihed i forhold til selve udformningen af miljøkonsekvens-

rapporten under BBNJ-aftalen, så længe den overholder de

overordnede parametre efter artikel 33, stk. 2.

Det er på baggrund af ovenstående Ministeriet for Grøn

Treparts vurdering, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at

kravene i BBNJ-aftalen for miljøvurdering af planlagte akti-

viteter uden for staters jurisdiktion gennemføres ved særskilt

bekendtgørelse med hjemmel i miljøvurderingsloven, såle-

des at reglerne om vurdering af planlagte aktiviteter ikke

integreres direkte i miljøvurderingslovens regler om miljø-

vurdering af projekter, der gennemfører VVM-direktivet.

Ministeriet for Grøn Trepart lægger ved denne vurdering

navnlig vægt på, at der er væsentlige forskelle mellem

miljøvurderingsloven og BBNJ-aftalens krav, som er gen-

nemgået ovenfor. Som følge af afvigelserne mellem de to

regelsæt, vurderes det, at en gennemførelse af BBNJ-aftalen,

hvorved de gældende regler i VVM-direktivet overføres til

aktiviteter uden for staters jurisdiktion vil medføre risiko

for, at BBNJ-aftalen ikke gennemføres korrekt eller tilstræk-

keligt i dansk ret. Endvidere forventer Ministeriet for Grøn

Trepart, at der vil komme yderligere EU-regulering i medfør

af BBNJ-aftalen. Denne regulering vil lettere kunne indføjes

i en bekendtgørelse end i en lov.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Det er derfor Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at

det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre BBNJ-aftalen

ved indsættelse af bemyndigelsesbestemmelser i miljøvur-

deringsloven, hvorefter ministeren for grøn trepart kan fast-

sætte regler om miljøvurdering af planlagte aktiviteter under

staters jurisdiktion eller kontrol, som udføres i områder uden

for staters jurisdiktion.

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der her-

under vil være behov for at fastsætte regler om sagsbehand-

ling angående miljøvurdering af planlagte aktiviteter under

dansk jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres i om-

råder uden for staters jurisdiktion, herunder regler om hvil-

ke aktiviteter, der skal miljøvurderes, ansøgning, tilladelses-

krav, høring, klageberettigede, klage, opsættende virkning,

offentliggørelse af dokumenter, genoptagelse af afgørelser

om tilladelser, egenkontrol m.v.

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at miljømini-

steren skal være kompetent myndighed ved behandling af

sager og meddelelse af tilladelse vedrørende planlagte akti-

viteter i områder uden for staters jurisdiktion. Dette er be-

grundet i, at Miljø- og Ligestillingsministeriet i forbindelse

med ressortdelingen med Ministeriet for Grøn Trepart fort-

sat varetager ressortansvaret for det tidligere Miljøministe-

riums regulering ift. havet inden for staters jurisdiktion. Mil-

jø- og Ligestillingsministeriet besidder derfor de nødvendige

kompetencer til at behandle sager på havet uden for staters

jurisdiktion.

EU har tiltrådt BBNJ-aftalen. Det er derfor Ministeriet for

Grøn Treparts vurdering, at der i lovforslaget skal være

hjemmel til, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte

regler, som implementerer EU-lovgivning efterfølgende. Det

bemærkes at EU endnu ikke har fastsat regler, som imple-

menterer BBNJ-aftalen.

Strategiske miljøvurderinger i BBNJ-aftalens artikel 39 ve-

drører miljøvurdering af planer og programmer. »Strategi-

ske miljøvurderinger« og »planer og programmer« er den

samme betegnelse som anvendes i miljøvurderingsloven,

der implementerer SMV-direktivet. Der er ikke i BBNJ-afta-

len angivet en definition på planer og programmer. Hvilke

planer og programmer der er omfattet af aftalen, er derfor

uklart. Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at

der er overvejende sammenfald mellem SMV-direktivets

definition på »planer og programmer« og BBNJ-aftalens

»planer og programmer« grundet den identiske ordlyd samt

at SMV-direktivet og BBNJ-aftalen kalder disse typer af

miljøvurderinger for »strategiske miljøvurderinger«.

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at strategiske

miljøvurderinger i BBNJ-aftalen er miljøvurderinger på et

mere overordnet niveau sammenlignet med miljøvurderin-

ger af planlagte aktiviteter. Det er Ministeriet for Grøn Tre-

parts vurdering, at planer og programmer efter BBNJ-aftalen

kan omfatte planer og programmer, som fastsætter rammer

for fremtidige aktiviteter. Dog må yderligere retningslinjer

omkring begreberne afventes.

Det skal hertil bemærkes, at der i den danske oversættel-

se af BBNJ-aftalen i artikel 39 står: »handlingsplaner og

programmer«. I den engelske version står: »plans and pro-

grams«. Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at

den danske oversættelse bør ændres til »planer og program-

mer« i overensstemmelse med den engelske version, for at

undgå begrebsforvirring.

Det er Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at der på

nuværende tidspunkt er en pligt for parterne til at overveje

strategiske miljøvurderinger af planer og programmer. Dog

er der i aftalen ikke fastsat regler om, hvilke planer og

programmer der er omfattet, eller fastsat regler for selve

miljøvurderingsprocessen for planer og programmer i områ-

der uden for staters jurisdiktion. Det er derfor Ministeriet for

Grøn Treparts vurdering, at indholdet i forpligtelsen »over-

veje« er, at parterne skal tilvejebringe et hjemmelsgrundlag,

så der kan blive implementeret regler om miljøvurdering af

planer og programmer uden for staters jurisdiktion, når part-

skonferencen har udarbejdet retningslinjer for gennemførel-

sen strategiske miljøvurderinger efter BBNJ-aftalens artikel

39, stk. 4.

Det er Ministeriet for Grøn treparts vurdering, at bestem-

melsen imødekommes bedst muligt ved i miljøvurderingslo-

ven, at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse til ministe-

ren for Grøn trepart, hvorefter der kan fastsættes regler om

strategiske miljøvurderinger uden for staters jurisdiktion,

når partskonferencen udsteder regler og retningslinjer her-

for.

Det er BBNJ-aftalens overordnede formål efter aftalens ar-

tikel 2, at sikre bevarelse og bæredygtig udnyttelse af ha-

vets biologiske mangfoldighed i områder uden for staters

jurisdiktion for nuværende og på lang sigt gennem effektiv

gennemførelse af de relevante bestemmelser i havretskon-

ventionen og yderligere internationalt samarbejde og koordi-

nering. Det er derudover et mål i BBNJ-aftalens kapitel IV

om miljøvurderinger at sikre, at aktiviteter, der er omfattet

af dette kapitel, vurderes og udføres for at forebygge, afbøde

og håndtere betydelige negative effekter med henblik på at

beskytte og bevare havmiljøet.

Det er på den baggrund Ministeriet for Grøn Treparts vurde-

ring, at der skal fastsættes hjemmel til at kunne sanktionere

overtrædelse af de regler, som skal gennemføre BBNJ-afta-

len, herunder at kunne sanktionere overtrædelser af disse

regler, når det sker uden for staters jurisdiktion. Dette vil

sikre en effektiv gennemførelse af aftalen, som er et over-

ordnet formål i BBNJ-aftalen, og vil samtidig bidrage til at

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

kunne håndtere betydelige negative effekter med henblik på

at beskytte og bevare havmiljøet.

Straffelovens § 7, stk. 2, bestemmer, at under dansk straf-

femyndighed hører handlinger, som foretages uden for et

myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sig-

telsen har den i straffelovens § 7, stk. 1, nævnte tilknytning

her til landet, hvis handlinger af den pågældende art kan

medføre højere straf end fængsel i 4 måneder. Dette omfat-

ter eksempelvis personer, der på tidspunktet for sigtelsen

har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har

lignende fast ophold her i landet.

I medfør af miljøvurderingslovens § 56, stk. 5, kan juridiske

personer pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens

5. kapitel. En virksomhed vil således kunne straffes, hvis

en af dens ansatte overtræder loven, og betingelserne i 5.

kapitel i øvrigt er opfyldt.

Hermed foreligger der i gældende ret hjemmel til at sank-

tionere grove overtrædelser uden for staters myndighedsom-

råde begået af juridiske personer, som kan medføre højere

straf end fængsel end 4 måneder.

Det er dog Ministeriet for Grøn Treparts vurdering, at for

at sikre en effektiv gennemførelse af BBNJ-aftalens bestem-

melser i kapitel IV om miljøvurderinger, er der behov for

at mindre alvorlige overtrædelser begået af navnlig juridiske

personer, som er forbundet med bødestraf, også skal kunne

sanktioneres efter loven i områder uden for et myndigheds-

område og også uden for tilfælde omfattet af dansk flagstats

jurisdiktion.

Det er Grønlands Selvstyres og Miljø- og Ligestillingsmini-

steriets vurdering, at grønlandske virksomheder, der ønsker

at igangsætte en aktivitet uden for staters jurisdiktion, som i

henhold til BBNJ-aftalen er underlagt krav om forudgående

miljøvurdering, vil blive omfattet af den danske implemen-

tering af BBNJ-aftalen, jf. dog bemærkningerne vedrørende

flagstatskompetence i pkt. 3.1.3 i de almindelige bemærk-

ninger.

3.2.4. Den foreslåede ordning

De foreslåede bestemmelser i miljøvurderingsloven har til

formål at indføre et hjemmelsgrundlag i miljøvurderingslo-

ven til, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler,

som implementere BBNJ-aftalens kapitel IV om miljøvur-

dering af planlagte aktiviteter og planer og programmer

i områder uden for staters jurisdiktion. Det er nødvendigt

med de foreslåede bestemmelser at tydeliggøre, at miljøvur-

deringslovens eksisterende procesregler om miljøvurdering

af planer og programmer og projekter, finder anvendelse i

områder inden for staters jurisdiktion, og at de regler, som

vil gennemføre BBNJ-aftalens kapitel IV om miljøvurderin-

ger, finder anvendelse på planlagte aktiviteter og planer og

programmer i områder uden for staters jurisdiktion.

Det foreslås at ændre lovens titel til »Lov om miljøvurderin-

ger«. Den foreslåede ændring skal simplificere lovens titel,

idet loven fremadrettet også vil rumme miljøvurderinger af

planlagte aktiviteter og planer og programmer i områder

uden for staters jurisdiktion.

Idet miljøvurderingslovens anvendelsesområde fremadrettet

skal rumme planlagte aktiviteter og planer og programmer

uden for staters jurisdiktion, foreslås det, at ændre miljøvur-

deringslovens §§ 1, stk. 1 og 2, således, at planlagte aktivite-

ter også er omfattet af de relevante bestemmelser i loven.

Det foreslås, at miljøvurderingslovens § 2, stk. 1, ændres

til eksplicit at angive lovens geografiske anvendelsesområ-

de. Denne præcisering er relevant for at afgrænse miljøvur-

deringslovens bestemmelser i forhold til de nye bestemmel-

ser efter loven, som vil implementere BBNJ-aftalen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke 2 efter miljø-

vurderingslovens § 2, stk. 1, som fastsætter, at miljøvurde-

ringsloven i områder uden for staters jurisdiktion finder

anvendelse på planlagte aktiviteter, planer og programmer

omfattet af §§ 30 a og 30 b.

Den foreslåede ændring i § 2, stk. 1, i miljøvurderingsloven

og den nye § 2, stk. 2, skal præcisere, at miljøvurderings-

loven finder anvendelse inden for dansk land- og søterrito-

rium, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk konti-

nentalsokkelområde, men for planlagte aktiviteter og planer

og programmer, som ministeren for grøn trepart fastsætter

regler om efter §§ 30 a, stk. 1, og 30 b, finder loven an-

vendelse uden for staters jurisdiktion. Hermed fastsættes en

klar geografisk afgrænsning i forhold til reglerne i miljøvur-

deringsloven og for reglerne der vil kunne fastsættes efter

de foreslåede § 30 a, stk. 1, og § 30 b, som vil implemente-

re BBNJ-aftalen. Reglerne tydeliggør, at der ikke vil være

sammenfald mellem reglerne i miljøvurderingsloven, og de

regler, der implementerer BBNJ-aftalen.

Det foreslås, at der i § 5, som et nyt nummer, indsættes

en definition af »områder uden for staters jurisdiktion«. Det

foreslås at definitionen er: »Havområder uden for staters sø-

territorier, eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsok-

kelområder«. Med havområder menes havbund, undergrund

og de overliggende vandmasser.

Definitionen skal angive det område, der ligger uden for

staters jurisdiktion, som er angivet i den foreslåede § 2, stk.

2, til miljøvurderingsloven.

Definitionen foreslås indsat fordi »områder uden for staters

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

jurisdiktion« optræder flere steder i den foreslåede ændring

til miljøvurderingsloven.

Miljøvurderingslovens § 5, nr. 8, indeholder en definition på

tilladelse, som er en afgørelse efter miljøvurderingslovens §

25, og kan også være en afgørelse om tilladelse efter anden

lovgivning som fastsat efter miljøvurderingslovens § 15, stk.

4, som erstatter tilladelser efter § 25.

Det foreslås, at der i miljøvurderingslovens § 5, nr. 8, efter

»Afgørelse om tilladelse efter § 25« indsættes », afgørelse

om tilladelse efter regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1,

eller § 30 b«. Denne henvisning medfører, at tilladelse til

planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion

følger af de regler, der fastsættes efter miljøvurderingslo-

vens § 30 a, stk. 1.

Efter afsnit III i miljøvurderingsloven, som vedrører miljø-

vurdering af konkrete projekter, foreslås det, at indsætte et

nyt afsnit, Afsnit III a: » Miljøvurdering af aktiviteter og

planer og programmer uden for staters jurisdiktion.« Det

foreslåede nye afsnit skal indikere, at der gælder særlige

regler for planlagte aktiviteter og planer og programmer

uden for staters jurisdiktion, og således indikere en tydelig

adskillelse fra de øvrige regler om miljøvurdering af planer

og programmer, kapitel II, og miljøvurdering af konkrete

projekter, kapitel III.

Det foreslås, at indsætte § 30 a, stk. 1, i miljøvurderings-

loven, hvorefter ministeren for grøn trepart, med henblik

på opfyldelse af internationale og EU-retlige forpligtelser,

fastsætter regler om miljøvurdering af planlagte aktiviteter

under staters jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres

i områder uden for staters jurisdiktion, til at sikre opfyldel-

se af BBNJ-aftalen. Det foreslås, at ministeren herunder

kan fastsætte regler om sagsbehandling angående miljøvur-

dering af planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion el-

ler kontrol, der skal gennemføres i områder uden for sta-

ters jurisdiktion, herunder regler om hvilke aktiviteter, der

skal miljøvurderes, ansøgning, tilladelseskrav, høring, klage-

berettigede, klage, opsættende virkning, offentliggørelse af

dokumenter, genoptagelse af afgørelser om tilladelser, egen-

kontrol m.v.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ministeren for

grøn trepart bemyndiges til, ved bekendtgørelse, at fastsætte

regler med henblik på at gennemføre BBNJ-aftalens krav

om miljøvurdering af planlagte aktiviteter i områder uden

for staters jurisdiktion. De regler, der kan fastsættes i medfør

af bestemmelsen, vil bl.a. være regler om afgrænsning af

begrebet miljøvurdering af planlagte aktiviteter under staters

jurisdiktion eller kontrol, som skal udføres i områder uden

for staters jurisdiktion, om indgivelse af ansøgninger om

tilladelse til påbegyndelse, ændring og udvidelse af aktivi-

teter, screeningsafgørelser af aktiviteter, krav til ansøgnings-

materiale, tilladelseskrav, udarbejdelse af miljøkonsekvens-

rapporter, høring af stater og høringsberettigede, betingelser

for meddelelse af tilladelse m.v. Som eksplicit angivet vil

ministeren for grøn trepart også kunne fastsætte regler om

klageberettigede, klagefrist, indgivelse af klage m.v., opsæt-

tende virkning, offentliggørelse af dokumenter, genoptagelse

af afgørelser om tilladelser, egenkontrol, m.v. Der er tale om

forvaltningsretlige krav. Det er hensigten, at der skal fast-

sættes nærmere regler om, hvordan krav i bekendtgørelsen

skal spille sammen med de almindelige forvaltningsretlige

krav til afgørelser m.v.

Der er ikke i gældende ret fastsat regler om kompetente

myndigheder uden for staters jurisdiktion.

Det foreslås at indsætte § 30 a, stk. 2, hvorefter miljømini-

steren bliver myndighed for behandling af sager vedrørende

planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion,

der er omfattet af regler udstedt i medfør af § 30 a, stk. 1.

Det forventes at klageadgangen vil følge den almindelige

klageordning efter miljøvurderingsloven, hvorefter afgørel-

ser kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre kompetencen for be-

handling af sager og meddelelse af tilladelse for planlagte

aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion. Det er fun-

det hensigtsmæssigt, at miljøministeren er kompetent myn-

dighed for behandling af disse sager, idet miljøministeren er

kompetent myndighed for behandling af visse sager på havet

inden for staters jurisdiktion.

Det foreslås at indsætte § 30 b i miljøvurderingsloven, hvor-

efter ministeren for grøn trepart med henblik på opfyldelse

af internationale og EU-retlige forpligtelser bemyndiges til

at fastsætte regler om miljøvurdering af planer og program-

mer vedrørende planlagte aktiviteter, der skal gennemføres i

områder uden for staters jurisdiktion.

Med bestemmelsen sikres det, at ministeren har hjemmel til

at fastsætte regler om miljøvurdering af planer og program-

mer i områder uden for staters jurisdiktion, når sådanne

regler og retningslinjer bliver fastsat af partskonferencen i

henhold til BBNJ-aftalens artikel 39, stk. 4.

Det foreslås at indsætte et nyt stykke 2 i miljøvurderingslo-

vens § 42, hvorefter ministeren for grøn trepart kan fastsætte

regler om gebyrer til dækning af miljøministerens omkost-

ninger ved administration og tilsyn efter regler fastsat i med-

før af §§ 30 a, stk. 1.

Den foreslåede ordning vil medføre, at der indføres hjem-

mel til at fastsætte gebyrer til dækning af myndighedernes

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

omkostninger ved administration og tilsyn af reglerne, som

implementerer BBNJ-aftalen.

Det foreslås at indsætte en ny § 56, stk. 3, hvorefter person-

er, der har den i straffelovens § 7, stk. 1, nævnte tilknytning

her til landet, kan straffes for overtrædelse af regler fastsat i

medfør af § 30 a, stk. 1, uanset at betingelsen i straffelovens

§ 7, stk. 2, ikke er opfyldt.

Den foreslåede ordning vil medføre, at overtrædelse af reg-

ler fastsat efter den foreslåede § 30 a, stk. 1, som sker

uden for et myndighedsområde og dermed uden for staters

jurisdiktion, kan sanktioneres med bøde og fængselsstraf.

3.3. Deling af fordele ved udnyttelse m.v. af marine gene-

tiske ressourcer indsamlet uden for staters jurisdiktion

3.3.1. Gældende ret

Lov nr. 1375 af 23. december 2012 om udbyttedeling ved

anvendelse af genetiske ressourcer har som formål at sikre,

at der sker en deling af udbyttet ved anvendelse af genetiske

ressourcer, jf. lovens § 1.

Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressour-

cer (herefter lov om udbyttedeling) gennemfører dele af

Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske ressourcer samt

rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved

udnyttelsen af disse ressourcer, til konventionen om den

biologiske mangfoldighed. Protokollen blev vedtaget af de

kontraherende parter til konventionen om den biologiske

mangfoldighed (biodiversitetskonventionen) i 2010. Biodi-

versitetskonventionen blev vedtaget i 1992.

De øvrige dele af Nagoyaprotokollen er gennemført EU-ret-

ligt ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 511/2014 af 16. april 2014 om de overholdelsesforan-

staltninger fra Nagoyaprotokollen om adgang til genetiske

ressourcer samt rimelig og retfærdig deling af de fordele,

der opstår ved udnyttelsen af disse ressourcer, som brugere i

Unionen skal respektere (herefter ABS-forordningen). ABS

står for Access and Benefit Sharing.

Ved kongelig resolution af 29. august 2024 oprettedes et

Ministerium for Grøn Trepart og samtidig overgik ressor-

tansvaret for Nagoyaprotokollen fra miljøministeren til mi-

nisteren for grøn trepart. Da loven alene gennemfører Na-

goyaprotokollen indebærer ressortændringen, at lovens be-

myndigelser og beføjelser ikke længere er placeret hos mil-

jøministeren, som det fremgår af lovens ordlyd, men hos

ministeren for grøn trepart. Dette vil blive rettet ved den

førstkommende lovbekendtgørelse.

Efter § 10, stk. 1, i lov om udbyttedeling kan regeringen

indgå overenskomster med fremmede stater om fælles for-

anstaltninger til opfyldelse af lovens formål, og miljømini-

steren (nu ministeren for grøn trepart, jf. kongelig resolution

af 29. august 2024) kan i henhold til § 10, stk. 2, fastsætte

regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der

indgås i henhold til stk. 1. Miljøministeren (nu ministeren

for grøn trepart, jf. kongelig resolution af 29. august 2024)

kan endvidere fastsætte regler, der er nødvendige for anven-

delsen her i landet af Den Europæiske Unions forordninger

vedrørende forhold, der er omfattet af loven.

Det fremgår af bemærkningerne til loven, at § 10 giver

mulighed for at indgå og opfylde internationale aftaler om

for eksempel fælles dataopsamling og udveksling af data

til brug for gennemførelse af Nagoyaprotokollen, og at be-

stemmelsen endvidere giver mulighed for at gennemføre de

regler, der måtte blive udstedt i forbindelse med EU�½s tiltræ-

delse af protokollen, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A,

L 70 som fremsat, side 7. Lovens § 10 indeholder imidlertid

ikke nogen beføjelser til, at miljøministeren (nu ministeren

for grøn trepart, jf. kongelig resolution af 29. august 2024)

kan fastsætte regler, der gennemfører BBNJ-aftalen.

Derudover indeholder lov om udbyttedeling forskellige til-

syns- og adgangsregler.

§ 11 i lov om udbyttedeling indeholder regler om håndhæ-

velse, herunder, at der kan fastsættes straf af bøde for over-

trædelse af regler, der er udstedt i medfør af loven.

Der er modsat anden miljøregulering, som f.eks. § 61, stk.

1, i lov om beskyttelse havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr.

147 af 19. februar 2024, ikke mulighed for, at straffen for

overtrædelse af regler udstedt i medfør af loven kan stige til

fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt

eller ved grov uagtsomhed.

I henhold til straffelovens § 6, nr. 3, hører handlinger, der

foretages på dansk fartøj, som befinder sig uden for et myn-

dighedsområde, under dansk straffemyndighed. Fartøj skal

forstås som skibe og luftfartøjer.

Straffelovens § 6, nr. 3, finder anvendelse på handlinger, der

foretages fra dansk fartøj og er rettet mod interesser uden for

fartøjet, jf. f.eks. Vestre Landsrets dom af 26. februar 1957

i sag nr. 1204/1956 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen

1957, side 610/2), om anbringelse af bundgarnspæle foreta-

get fra dansk skib uden for dansk farvand. Det formelle

registreringsforhold er afgørende for, om et fartøj anses som

»dansk«. Hvis et fartøj ikke registreres, lægges i stedet vægt

på, om ejeren eller brugeren har dansk tilknytning. Dette

gælder f.eks. i forhold til skibe, der ikke er registreringsplig-

tige, fordi de er mindre end grænseværdien på 20 bruttoton-

nage.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

I henhold til straffelovens § 7, stk. 2, hører handlinger, som

foretages uden for et myndighedsområde, under dansk straf-

femyndighed, hvis handlingerne foretages af en person, der

på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i

den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet og

handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf

end fængsel i 4 måneder.

Det fremgår af straffelovens bemærkninger, jf. Folketingsti-

dende 2007-08 (2. samling), tillæg A, s. 582, at begrebet

»uden for et myndighedsområde« ligesom udtrykket »uden

for folkeretligt anerkendt (stats-)område« omfatter handlin-

ger foretaget på åbent hav eller i internationalt luftrum samt

handlinger foretaget inden for landområder, som ikke er un-

dergivet nogen stats højhedsret (f.eks. Antarktis). Havbun-

den uden for staters jurisdiktion nævnes ikke udtrykkeligt i

bemærkningerne til straffeloven, men må i overensstemmel-

se med havretskonventionens artikel 1, stk. 1, nr. 1, også

forstås som liggende uden for et myndighedsområde.

Det fremgår derudover af § 11, stk. 1, i lov om udbytte-

deling, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden

lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder §§ 3 og 4.

3.3.2. BBNJ-aftalen

BBNJ-aftalens kapitel II handler om marine genetiske res-

sourcer, herunder rimelig og retfærdig deling af de fordele,

der opstår ved aktiviteter i relation til marine genetiske res-

sourcer fra områder uden for staters jurisdiktion og digital

sekvensinformation om disse. De centrale bestemmelser i

kapitlet er artikel 12 og 14.

Artikel 12 forpligter de kontraherende parter til at sikre, at

en række nærmere fastlagte oplysninger meddeles til clear-

ing house-mekanismen. Clearing house-mekanismen er, jf.

artikel 51, en åben, digital platform, som skal gøre det

muligt for parterne at få adgang til, levere og formidle

oplysninger om aktiviteter, som finder sted i henhold til

bestemmelserne i aftalen.

Der skal således gives bestemte oplysninger forud for ind-

samling af marine genetiske ressourcer, jf. artikel 12, stk.

2, efter indsamling, jf. artikel 12, stk. 5, og ved udnyttelse,

herunder udnyttelse af digital sekvensinformation, jf. artikel

12, stk. 8. Der skal bl.a. gives information om, hvor resulta-

terne af udnyttelsen, f.eks. publikationer, udstedte patenter,

udviklede produkter, kan findes, hvor den oprindelige prøve,

der er genstand for udnyttelsen, opbevares samt, når de er

markedsført, oplysninger, hvis de foreligger, om salg af rele-

vante produkter og eventuel videreudvikling.

Prøver af marine genetiske ressourcer og digital sekvensin-

formation, som findes i registre eller databaser under en

parts jurisdiktion, skal kunne identificeres som hidrørende

fra områder uden for national jurisdiktion i overensstemmel-

se med gældende international praksis og i det omfang, det

er praktisk muligt, jf. artikel 12, stk. 6. Dette sker ved hjælp

af en såkaldt BBNJ-identificeringskode som genereres af

clearing house-mekanismen, jf. artikel 12, stk. 3.

Ansvarlige for databaser skal hvert andet år udarbejde en

samlet rapport om adgang til marine genetiske ressourcer

og digital sekvensinformation, der er knyttet til deres stan-

dardiserede BBNJ-identificeringskode. Det samme gælder i

forhold til ansvarlige for registre, dog kun så vidt det er

praktisk muligt, jf. artikel 12, stk. 7.

I henhold til artikel 14, stk. 1, skal fordelene fra aktiviteter

med hensyn til marine genetiske ressourcer og digital se-

kvensinformation om disse deles på en rimelig og retfærdig

måde.

Artikel 14, stk. 2, giver eksempler på, hvad ikke-monetære

fordele er, hvilket bl.a. er adgang til prøver og prøvesamlin-

ger samt adgang til digital sekvensinformation om marine

genetiske ressourcer.

Marine genetiske ressourcer og digitale sekvensinformatio-

ner om disse, der udnyttes, skal sammen med deres stan-

dardiserede BBNJ-identificeringskode deponeres i offentligt

tilgængelige registre og databaser ikke senere end tre år

efter påbegyndelsen af en sådan udnyttelse, eller så snart de

bliver tilgængelige, jf. artikel 14, stk. 3.

Det fremgår af artikel 14, stk. 4, at adgang til marine gene-

tiske ressourcer og digital sekvensinformation om disse i

registre og databaser under en parts jurisdiktion kan være

underlagt visse betingelser, herunder bl.a. behovet for at be-

vare de marine genetiske ressourcers fysiske integritet eller

rimelige omkostninger i forbindelse med vedligeholdelse af

den relevante genbank, det relevante bioregister eller den re-

levante database, hvori prøven, dataene eller oplysningerne

opbevares.

De nærmere bestemmelser for deling af monetære fordele

ved udnyttelsen af marine genetiske ressourcer og digital se-

kvensinformation om disse bliver truffet af partskonferencen

på et senere tidspunkt, jf. artikel 14, stk. 7.

Artikel 14, stk. 11, forpligter parterne til at sikre, at fordele,

der opstår som følge af aktiviteter vedrørende marine ge-

netiske ressourcer og digital sekvensinformation om disse,

foranstaltet af fysiske eller juridiske personer under deres

jurisdiktion, deles i overensstemmelse med aftalen.

BBNJ-aftalens kapitel II regulerer endvidere adgang til tra-

ditionel viden, der er knyttet til marine genetiske ressourcer

fra områder uden for national jurisdiktion, jf. artikel 13.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

3.3.3. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser

Miljøministeren har ressortansvaret for BBNJ-aftalen og

gennemførelsen af aftalens kapitel II i dansk ret.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det vil være

hensigtsmæssigt, at implementering af BBNJ-aftalens kapi-

tel II gennemføres i den samme lov, som også implemente-

rer Nagoyaprotokollen, da begge aftaler vedrører rimelig og

retfærdig deling af de fordele, der opstår ved aktiviteter i

relation til genetiske ressourcer.

EU-Kommissionen har oplyst, at de er i gang med at for-

berede EU-regulering til implementering af BBNJ-aftalens

kapitel II. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer derfor,

at det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis implementeringen

af BBNJ-aftalens kapitel II sker ved, at der i lov om udbyt-

tedeling skabes en bemyndigelse til, at miljøministeren ved

bekendtgørelse kan fastsætte de regler, der er nødvendige

for, at Danmark kan implementere BBNJ-aftalens kapitel II

samt EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af

genetiske ressourcer.

Lov om udbyttedeling indeholder allerede en bemyndigel-

sesbestemmelse til at ministeren for grøn trepart kan fastsæt-

te regler til opfyldelse af internationale overenskomster om

at sikre, at der sker en deling af udbyttet ved anvendelse af

genetiske ressourcer, jf. lovens §10, stk. 2, jf. § 1.

Bemyndigelsen i § 10, stk. 2, i lov om udbyttedeling kan

ikke anvendes af miljøministeren til at fastsætte regler, der

implementerer BBNJ-aftalen, både fordi miljøministeren ik-

ke har nogen kompetence efter § 10, stk. 2, og fordi BBNJ-

aftalen angår andet end deling af udbyttet ved anvendelse

af genetiske ressourcer. Det vil derfor være nødvendigt at

indsætte en ny bemyndigelsesbestemmelse i loven, som mil-

jøministeren kan anvende til at implementere BBNJ-aftalen.

Nagoyaprotokollens formålsbestemmelse vedrører »udnyt-

telse«, dvs. forskning og udvikling vedrørende den geneti-

ske eller biokemiske sammensætning af genetiske ressour-

cer. Formålsbestemmelsen i BBNJ-aftalens kapitel II vedrø-

rer »aktiviteter«, herunder »udnyttelse« i relation til marine

genetiske ressourcer. Begge aftaler regulerer »rimelig og

retfærdig deling af fordele«, som omfatter mere end bare

udbyttedeling. Dertil regulerer BBNJ-aftalen også deling

af digitale sekvensinformationer. Af disse grunde vurderer

Miljø- og Ligestillingsministeriet, at lovens titel og formål

bør omformuleres, så titel og formål i højere grad afspejler

Nagoyaprotokollen samt BBNJ-aftalen.

Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at en

ændring af formålsbestemmelsen ikke får nogen konsekven-

ser for de øvrige bestemmelser i lov om udbyttedeling.

Nagoyaprotokollen finder anvendelse på genetiske ressour-

cer, som de kontraherende parter udøver suveræne rettighe-

der over. Dvs. også marine genetiske ressourcer som findes

på staters søterritorier, i staters eksklusive økonomiske zoner

og på deres kontinentalsokkelområder. BBNJ-aftalen finder

anvendelse på marine genetiske ressourcer, der findes uden

for staters søterritorier, eksklusive økonomiske zoner og

kontinentalsokkelområder samt på digital sekvensinformati-

on om disse marine genetiske ressourcer.

Lov om udbyttedeling indeholder en definition af »gene-

tiske ressourcer« og »anvendelse« i forhold til genetiske

ressourcer. Disse afviger dog fra definitionerne anvendt

i henholdsvis Nagoyaprotokollen, biodiversitetskonventio-

nen, ABS-forordningen og BBNJ-aftalen. Miljø- og Lige-

stillingsministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt

at ensrette lovens definitioner med de internationale aftaler

og ABS-forordningen, fremfor at indsætte nye definitioner,

der kun vedrører BBNJ-aftalen. Ændringen vil bl.a. betyde,

at ordet »anvendelse« udskiftes med begrebet »udnyttelse

af genetiske ressourcer« de steder, hvor det tilsvarende en-

gelske ord ville være »utilization«. Miljø- og Ligestillings-

ministeriet vurderer, at det sted i loven, hvor der står »an-

vendes«, og hvor det tilsvarende engelske ord er »use«,

hvilket er tilfældet for § 4, ikke skal ændres, da ordet i den

sammenhæng ikke dækker over udførelse af forskning i og

udvikling af genetiske ressourcers genetiske eller biokemi-

ske sammensætning. Miljø- og Ligestillingsministeriet vur-

derer, at ændringen ikke vil have nogen materiel betydning.

Både BBNJ-aftalen og biodiversitetskonventionen har en

enslydende definition af bioteknologi. Definitionen er dog

forskellig fra den almindelige opfattelse af ordets forstå-

else. Bioteknologi indgår kun i en bestemmelse i loven,

og det er i definitionen af »udnyttelse af genetiske ressour-

cer«. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer derfor, at

det vil være mest hensigtsmæssigt at inkludere ordlyden af

definitionen af bioteknologi i definitionen af »udnyttelse af

genetiske ressourcer« fremfor at medtage den som selvstæn-

dig definition.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer videre, at der ved

ændringen af lov om udbyttedeling også er behov for at

justere i lovens tilsynsbestemmelser. Der er således behov

for at give miljøministeren tilsynsforpligtelsen i forhold til

sit ressortområde og for at give den relevante minister til-

synsforpligtelse med EU-forordninger og EU-afgørelser om

deling af de fordele, der opstår ved udnyttelse m.v. af gene-

tiske ressourcer. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer

også, at der er behov for at sikre, at den relevante minister

har bemyndigelse til at fastsætte regler om tilsynsforpligtel-

ser og -beføjelser, hvis det bliver nødvendigt, for at sikre et

effektivt tilsyn.

Derudover er det Miljø- og Ligestillingsministeriets vurde-

ring, at der som led i tilsynet med de regler, der skal gen-

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

nemføres, for at Danmark kan overholde BBNJ-aftalens ka-

pitel II, kan være behov for at kunne pålægge fysiske og ju-

ridiske personer at give bestemte oplysninger til tilsynsmyn-

digheden, herunder at oplysninger skal meddeles digitalt

og i bestemte formater. BBNJ-aftalen stiller ikke særskilte

krav til tilsyn, men det vil fremtidige beslutninger i regi af

BBNJ-aftalen eller eventuelt kommende EU-regulering kun-

ne gøre. Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer derfor, at

det vil være hensigtsmæssigt at indsætte en bemyndigelse i

lov om udbyttedeling, hvorefter der kan fastsættes regler om

tilsynsmyndighedens tilsynsforpligtelser og -beføjelser.

Lov om udbyttedeling indeholder for nuværende ikke hjem-

mel til at straffe for overtrædelse af forordninger. Der er

heller ikke hjemmel til, at straffen for overtrædelse af reg-

ler, der udstedes i medfør af loven, kan stige til fængsel i

indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved

grov uagtsomhed. Det samme gælder i forhold til overtræ-

delse af regler i EU-forordninger vedrørende forhold omfat-

tet af loven. Eftersom det foreslås, at implementeringen af

BBNJ-aftalens kapitel II skal ske ved bekendtgørelse, vurde-

res det hensigtsmæssigt, at strafferammen for overtrædelse

af bestemmelser i bekendtgørelser er den samme som for

overtrædelse af loven, hvilket også er almindelig praksis

på miljøområdet. Det vurderes endvidere hensigtsmæssigt,

at strafferammen for overtrædelse af forordninger er den

samme som for overtrædelse af både lov og bekendtgørelser.

Eftersom dele af Nagoyaprotokollen allerede er gennemført

ved ABS-forordningen, vil det være hensigtsmæssigt, at

lov om udbyttedeling kommer til at indeholde en hjemmel

til at kunne fastsætte regler om straf for overtrædelse af

EU-forordninger om deling af fordele ved udnyttelse m.v.

af genetiske ressourcer. Bekendtgørelse nr. 867 af 25. juni

2017 om ansvarlig myndighed for administrationen af lov

om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer

og straf for overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 511/2014 af 16. april 2014 har fastsat

regler om tilsyn og straf for overtrædelse af ABS-forordnin-

gen trods manglende hjemmel hertil. Straffebestemmelserne

har ikke hidtil været anvendt og tilsynet med overholdelsen

af reglerne har ikke hidtil afdækket overtrædelse af reglerne.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det endvidere

vil være hensigtsmæssigt at indsætte en bestemmelse om, at

strafferammen for overtrædelse af bekendtgørelser udstedt i

medfør af loven og af EU-forordninger bliver den samme

som for overtrædelse af loven, hvilket er almindelig praksis

i miljølovgivningen, jf. f.eks. § 59, stk. 1, nr. 6, § 59, stk.

3, og § 61, stk. 1, i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2024, samt § 110, stk.

1, nr. 12, og § 110, stk. 2 og stk. 3, i lov om beskyttelse af

miljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024.

BBNJ-aftalen stiller i artikel 11, stk. 3, krav om, at in

situ-indsamlingen af marine genetiske ressourcer uden for

staters jurisdiktion skal foretages under behørig hensyntagen

til kyststaternes rettigheder og legitime interesser i områder

under deres nationale jurisdiktion og under behørig hensyn-

tagen til andre staters interesser i områder uden for staters

jurisdiktion i overensstemmelse med FN’s havretskonventi-

on. Der vil således kunne opstå en situation, hvor en fysisk

eller juridisk person ikke har vist behørig hensyntagen under

indsamlingen af marine genetiske ressourcer i områder uden

for staters jurisdiktion.

Indsamlingen vil formentlig primært ske fra skibe. Hvis ski-

bet sejler under dansk flag, og der bliver begået en strafbar

handling fra skibet, kan der rejses en straffesag i Danmark

efter straffelovens § 6, nr. 3.

Hvis indsamlingen sker fra en platform uden for staters ju-

risdiktion, og der ved indsamlingen begås en strafbar hand-

ling af en fysisk eller juridisk person, kan der kun rejses en

straffesag mod denne, hvis handlingen kan medføre højere

straf end fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 7, stk. 2.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at overtrædelse

af de regler, der med dette lovforslag implementerer BBNJ-

aftalen, i få eller ingen situationer falder under en straffe-

ramme, der giver mulighed for fængsel i 4 måneder eller

mere.

Hvis straffelovens § 7, stk. 2, skulle finde anvendelse, ville

overtrædelse af reglerne, der implementerer BBNJ-aftalen

ved dette lovforslag, ikke være underlagt dansk straffemyn-

dighed, medmindre overtrædelserne kunne straffes med me-

re end 4 måneders fængsel.

BBNJ-aftalen stiller i artikel 53 krav om, at kontraherende

parter skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre

gennemførelsen af aftalen.

Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det ikke sikrer

en effektiv håndhævelse af disse regler, hvis bagatelgrænsen

i straffelovens § 7, stk. 2, finder anvendelse. Ministeriet

vurderer endvidere, at miljølovgivningens almindelige reg-

ler om straf bør finde anvendelse på ulovlige forhold, der

foretages uden for et myndighedsområde i en situation, hvor

der ikke kan udøves flagstatsjurisdiktion.

Der kan allerede efter lov om udbyttedeling ved anvendelse

af genetiske ressourcer pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapi-

tel. En virksomhed vil således kunne straffes, hvis en af

dens ansatte overtræder loven og betingelserne i straffelo-

vens 5. kapitel i øvrigt er opfyldt.

Med hjemmel i BBNJ-aftalens artikel 14, stk. 7, kan part-

skonferencen vedtage regler om deling af monetære fordele

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

ved udnyttelsen af marine genetiske ressourcer og digital

sekvensinformation. Det kan f.eks. være betalinger eller bi-

drag i forbindelse med markedsføring af produkter, herunder

betaling af en procentdel af indtægterne fra salg af produkter

eller et differentieret gebyr, der betales regelmæssigt, baseret

på et sæt forskellige indikatorer, der måler en parts samlede

aktivitetsniveau. Efter at partskonferencen har vedtaget reg-

ler om deling af monetære fordele ved udnyttelsen af marine

genetiske ressourcer og digital sekvensinformation, kan en

part fremsætte en erklæring om, at disse bestemmelser ikke

skal gælde for den pågældende part i en periode på op til

fire år, for at give tid til den nødvendige gennemførelse, jf.

artikel 14, stk. 8.

De foreslåede ændringer af lov om udbyttedeling indeholder

hjemmel til at fastsætte regler, der gennemfører forpligtelser

om deling af monetære fordele. Dog vil der være behov

for at ændre loven igen, hvis Danmark bliver forpligtet til

at fastsætte regler om, at private skal pålægges betaling på

grund af fordele opnået som følge af udnyttelse af marine

genetiske ressourcer eller digital sekvensinformation, for at

etablere hjemmel dertil.

Det er Grønlands Selvstyres og Miljø- og Ligestillingsmini-

steriets vurdering, at for marine genetiske ressourcer, som

grønlandske virksomheder indsamler uden for national juris-

diktion, og som de vil udnytte m.v. inden for dansk jurisdik-

tion eller uden for nogen staters jurisdiktion, vil grønlandske

virksomheder skulle overholde dansk regulering. Såfremt de

udnyttes m.v. inden for grønlandsk jurisdiktion vil de være

omfattet af grønlandsk regulering, da kompetencen til at

regulere marine genetiske ressourcer er overtaget.

3.3.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 10, stk. 2 og 3, i lov om udbyttedeling

ophæves og at der i stedet indsættes en bemyndigelsesbe-

stemmelse for ministeren for grøn trepart og miljøministe-

ren til at fastsætte regler om opfyldelse eller anvendelse af

internationale aftaler, der indgås efter lovens § 10, stk. 1,

og EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af

genetiske ressourcer, jf. lovforslagets § 3, nr. 11.

Det foreslås, at ministrene anvender bemyndigelsen inden

for deres respektive ressortområder. Dvs. at ministeren for

grøn trepart vil skulle fastsætte regler om opfyldelse af in-

ternationale aftaler om deling af fordele ved udnyttelse m.v.

af genetiske ressourcer, der er indsamlet inden for staters

jurisdiktion, og som er omfattet af Nagoyaprotokollen. Det

foreslås endvidere, at bestemmelsen også vil skulle finde

anvendelse på opfyldelse eller anvendelse af aftaler truffet

af de kontraherende parter til biodiversitetskonventionen om

deling af fordele ved brugen af digital sekvensinformation

om genetiske ressourcer. Derudover foreslås det, at ministe-

ren for grøn trepart bemyndiges til også at fastsætte regler,

der implementerer EU-direktiver, og at fastsætte suppleren-

de regler til EU-forordninger eller EU-afgørelser om deling

af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer fra

områder inden for staters jurisdiktion.

Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte

regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af marine

genetiske ressourcer, der er indsamlet uden for staters juris-

diktion, og som er omfattet af BBNJ-aftalen. Miljøministe-

ren vil således skulle fastsætte de regler, der er nødvendige

for at Danmark kan implementere BBNJ-aftalens kapitel

II, senere ændringer til denne eller beslutninger taget af

BBNJ-aftalens partskonference vedrørende aftalens kapitel

II. Det foreslås endvidere, at miljøministeren også vil skulle

implementere EU-direktiver og fastsætte supplerende regler

til EU-forordninger eller EU-afgørelser om deling af fordele

ved udnyttelse m.v. af marine genetiske ressourcer fra områ-

der uden for staters jurisdiktion.

Det foreslås, at § 10, stk. 2, i lov om udbyttedeling kan an-

vendes til at fastsætte regler om enhver aktivitet i relation til

genetiske ressourcer. Det foreslås desuden, at bestemmelsen

kan anvendes til at fastsætte regler om vilkår for adgang til

traditionel viden, der er knyttet til genetiske ressourcer.

Det foreslås endvidere, at lovens titel nyaffattes og at for-

målsbestemmelsen ændres, således at de i højere grad re-

flekterer både formålet med Nagoyaprotokollen og BBNJ-

aftalens kapitel II, jf. lovforslagets § 3, nr. 1 og 2.

Det foreslås desuden, at ændre § 7 i lov om udbyttedeling

således, at ministeren for grøn trepart bliver forpligtet til

at føre tilsyn med overholdelsen af EU-regler om deling

af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer. Det

foreslås endvidere at miljøministeren bliver forpligtet til at

føre tilsyn med regler der vil blive udstedt i medfør af den

foreslåede § 10, stk. 2, og EU-regler om deling af fordele

ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer fra områder uden

for staters jurisdiktion overholdes, jf. lovforslagets § 3, nr. 6,

og § 3, nr. 7.

Endvidere foreslås det, at indsætte en ny bestemmelse i lov

om udbyttedeling, som giver ministeren for grøn trepart og

miljøministeren mulighed for at fastsætte regler om, at fysi-

ske og juridiske personer skal meddele tilsynsmyndigheden

oplysninger til brug for tilsynet, herunder at oplysninger

skal meddeles digitalt og i bestemte formater, jf. lovforsla-

gets § 3, nr. 8, vedrørende indsættelse af et nyt § 7, stk. 2.

Det forudsættes, at den foreslåede § 7, stk. 2, skal admini-

streres i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 10,

hvoraf det bl.a. fremgår, at hvis der er konkret mistanke om,

at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovov-

ertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i

lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til

myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt,

kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lov-

overtrædelse, jf. § 10, stk. 1. Det følger endvidere af retssik-

kerhedslovens § 10, stk. 3, at en myndighed skal vejlede den

mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele

oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af

den formodede lovovertrædelse.

Det foreslås desuden, at § 11, stk. 3, i lov om udbyttedeling

ændres således, at der bliver skabt hjemmel til, at der kan

fastsættes regler om, at overtrædelse af bestemmelser i EU-

regler (forordninger eller afgørelser) om deling af fordele

ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer, kan straffes med

bøde, jf. lovforslagets § 3, nr. 13.

Det foreslås endvidere, at der indsættes to nye stykker i

§ 11, stk. 4 og 5, i lov om udbyttedeling. Den foreslåede

stk. 4 vil give hjemmel til, at ministeren for grøn trepart

og miljøministeren kan fastsættes regler om, at straffen for

overtrædelse af regler fastsat i medfør af loven eller regler i

EU-regler kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædel-

sen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis

der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk

fordel for den pågældende selv eller andre.

Den foreslåede § 11, stk. 5, vil give miljøministeren hjem-

mel til at fastsætte regler om, at personer, der har den til-

knytning til Danmark, som er nævnt i straffelovens § 7, stk.

1, kan straffes for overtrædelser, der er begået uden for et

myndighedsområde, uanset at betingelserne i straffelovens §

7, stk. 2, ikke er opfyldt. Den foreslåede bestemmelse i § 11,

stk. 5, vil dog kun kunne udmøntes i forbindelse med regler,

som miljøministeren fastsætter i medfør af den foreslåede §

10, stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 14.

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

FN’s verdensmål nr. 14 om livet i havet, har i underpunkt

14.5. et mål om at mindst 10 pct. af kyst- og havområder

skal være beskyttet. BBNJ-aftalen fastsætter en struktur og

proces for udpegning af beskyttede områder. Lovforslaget

vil gøre det muligt at fastsætte regler, som fysiske og juridi-

ske personer skal efterkomme, for at Danmark kan overhol-

de beslutninger truffet af BBNJ-aftalens partskonference om

udpegning af beskyttede områder. På denne måde bidrager

lovforslaget til opfyldelse af verdensmål 14 om livet i havet.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser

for staten, men lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af

bekendtgørelser, som indebærer økonomiske konsekvenser

for staten. Statens udgifter kan ikke opgøres på nuværende

tidspunkt, da de afhænger af, hvilke beslutninger der bliver

vedtaget under BBNJ-aftalens partskonference i forhold til

f.eks. udpegning af beskyttede områder uden for national

jurisdiktion. Statens udgifter afhænger også af, om der vil

være danske aktiviteter i områder uden for national jurisdik-

tion, som vil være underlagt krav om miljøvurdering. End-

videre afhænger udgifterne af, hvor mange offentlige institu-

tioner der indsamler marine genetiske ressourcer uden for

national jurisdiktion eller udnytter sådanne eller digitale se-

kvensinformationer genereret fra dem. Der kan både være

engangsudgifter samt løbende udgifter.

De forventede løbende udgifter vedrører følgende aktivite-

ter:

1) Tilsyn med overholdelse af regler, der fastsættes for

at implementere BBNJ-aftalen. Beløbet afhænger af, hvor

mange danske virksomheder, der vil blive omfattet af afta-

len.

2) Etablering af kontaktpunkt for miljøvurderinger af aktivi-

teter uden for national jurisdiktion. Udgiften anslås til ca.

0,5 mio. kr. årligt.

3) Sagsbehandling af ansøgninger om aktiviteter uden for

national jurisdiktion. Beløbet afhænger af, hvor mange dan-

ske aktiviteter der kommer til at foregå uden for national

jurisdiktion, og som vil være omfattet af aftalens kapitel IV

om miljøvurderinger. Det anslås, at udgiften vil udgøre mel-

lem 1,25 ÅV og 4 ÅV pr. aktivitet afhængigt af aktivitetens

størrelse.

4) Administration i forbindelse med overholdelse af reglerne

om marine genetiske ressourcer. Udgiften afhænger af, i

hvilken grad universiteter eller andre statslige institutioner

indsamler marine genetiske ressourcer uden for national ju-

risdiktion eller udnytter sådanne marine genetiske ressourcer

eller digitale sekvensinformationer om dem.

De forventede engangsudgifter vedrører følgende aktivite-

ter:

1) Etablering af tilladelsesordning for aktiviteter uden for

national jurisdiktion, der er underlagt krav om miljøvurde-

ring. Udgiften anslås til ca. 1,5-2 mio. kr.

2) Information til relevante brancher om, at reglerne om

marine genetiske ressourcer er trådt i kraft. Udgiften anslås

til ca. 0,1 mio. kr.

De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er iagt-

taget ved udarbejdelse af lovforslaget. Særligt i forhold

til princip nr. 1 vedrørende enkle og klare regler, sikrer

lovforslaget en ensartet anvendelse af BBNJ-aftalens begre-

ber i de tre love, der skal være med til at implementere

aftalen. Særligt i forhold til princip nr. 4 vedrørende sam-

menhæng på tværs, sikrer lovforslaget, at ordlyden i lov

om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer

anvender de samme begreber som dem, der anvendes både

i BBNJ-aftalen, Nagoyaprotokollen, ABS-forordningen og

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

biodiversitetskonventionen. Lovforslaget anvender dog også

begreber fra BBNJ, som ikke er mulige at definere præcist

på nuværende tidspunkt. Det skyldes, at det vil være op til

BBNJ-aftalens parter at nå frem til en nærmere forståelse

af aftalen og op til de relevante internationale domstole

og andre organer at fortolke aftalens rækkevidde. Særligt i

forhold til princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl indsæt-

tes med lovforslaget bemyndigelse til, at der kan fastsættes

regler om egenkontrol i forhold til de aktiviteter, der finder

sted i områder uden for staters jurisdiktion, og at der kan

fastsættes regler om oplysningspligt i forhold til tilsyn med

overholdelse af regler om deling af fordele ved udnyttelse

m.v. af genetiske ressourcer.

Lovforslaget forventes ikke at have implementeringskonse-

kvenser for staten.

Lovforslaget forventes endvidere ikke at have hverken øko-

nomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser

for regioner eller kommuner.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Det vurderes, at lovforslaget ikke medfører administrative

konsekvenser for erhvervslivet. Det skal dog bemærkes, at

lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser,

som formentligt vil indebære administrative konsekvenser

for erhvervslivet. De administrative konsekvenser kan ikke

kvantificeres nærmere på nuværende tidspunkt, hvorfor det

først er muligt at foretage efterfølgende vurderinger af de

administrative konsekvenser i forbindelse med og op til ud-

stedelsen af de pågældende bekendtgørelser.

I forhold til beskyttede havområder vil de økonomiske kon-

sekvenser for erhvervslivet afhænge af, hvor områderne bli-

ver placeret, og hvilke restriktioner de kommer til at medfø-

re.

For så vidt angår udgifter til miljøvurderinger vil de øko-

nomiske konsekvenser for erhvervslivet afhænge af, hvor

mange danske virksomheder, der vil igangsætte aktiviteter,

som kræver en forudgående miljøvurdering, uden for staters

jurisdiktion. Udgifter til miljøvurdering af en aktivitet uden

for staters jurisdiktion vurderes dog til kun at ville udgøre

en procentdel af aktivitetens samlede omkostninger. I det

omfang den foreslåede bestemmelse i miljøvurderingslovens

§ 42, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, stk. 12, til at fastsætte reg-

ler om gebyrer vil blive udnyttet, vil der være økonomiske

konsekvenser herved for erhvervslivet.

For så vidt angår deling af fordele ved udnyttelse m.v. af

genetiske ressourcer vil de økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet afhænge af, hvor mange danske virksomheder,

der vil indsamle og udnytte marine genetiske ressourcer fra

områder uden for staters jurisdiktion eller udnytte digital

sekvensinformation om disse. Det er ikke muligt at opgøre

de økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Innovations- og iværksættertjekket, jf. Erhvervsstyrelsens

vejledning om innovations- og iværksættertjekket fra sep-

tember 2023, vurderes ikke at være relevant for lovforslaget,

fordi forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætte-

res muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknolo-

gier og innovation.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-

gerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige konsekvenser

for klimaet.

BBNJ-aftalen og den danske implementering af aftalen kan

dog være med til at mindske tab af havets biodiversitet og

nedbrydelse af havets økosystemer navnlig som følge af kli-

maændringernes indvirkning på marine økosystemer såsom

opvarmning, afiltning og forsuring af havene.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget bidrager til at beskytte havområder uden for

national jurisdiktion i forhold til aktiviteter under dansk ju-

risdiktion og kontrol.

10. Forholdet til EU-retten

Det er forventningen, at der vil blive vedtaget EU-regule-

ring, der har som formål at gennemføre hele eller dele af

aftalen i EU-retligt regi. Lovforslaget tager højde for dette

ved at medtage hjemmelsbestemmelser, der kan anvendes til

implementering af EU-direktiver og ved at sikre, at der er

hjemmel til, at der kan fastsættes nødvendige supplerende

regler til EU-forordninger.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag var i perioden fra den 7. november

til den 5. december 2024 (29 dage) i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Advokatsamfun-

det, Biologforbundet, COWI A/S, Danish Seafood Associ-

ation, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Fiskerifor-

ening Producent Organisation, Danmarks Naturfrednings-

forening, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Dan-

marks Journalisthøjskole, Dansk Energi Brancheforening

(DGB), Dansk Akvakultur, Dansk Erhverv, Dansk Miljø-

teknologi (Miljøteknisk Brancheforening), Dansk Offshore,

Dansk Solvarmeforening, Dansk Selskab for Miljøret,

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Dansk Transport og Logistik (DTL), Danske Maritime, Dan-

le Tegner Anker, professor dr.jur. Peter Pagh, Reinhard

ske Rederier, Det Økologiske Råd, DFDS A/S, DHI, DI,

oil, RelyOn Nutec, Roskilde Universitet, SGS Analytics,

Drivkraft Danmark, DTU, DTU Aqua, Energy supply DK,

Teknologisk Institut, Terma A/S, Tænketanken HAV, Vatten-

Energinet, Force Technology, Foreningen af Danske Biolo-

fall, WWF Verdensnaturfonden, Ørsted, Aalborg Universi-

ger, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), GEUS -

tet, Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, Green-

og Energi, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab,

peace Danmark, Green Power Denmark, Højmarklaboratori-

92 gruppen, Biologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige

et A/S, Højvang Laboratorier A/S, ITD, IWGIA, ICIS, Kø-

Fakultet, Landbrug og Fødevarer, Novonesis, RUC, Statens

benhavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab,

Naturhistoriske Museum, Statens Seruminstitut, Syddansk

Landsforeningen Levende Hav, Miljøservice, Lloyd’s Regis-

Universitet, Zoo, Københavns Universitet - Institut for Fø-

ter Consulting – Energy A/S, Nationalt Center for Miljø

devare- og Ressourceøkonomi, Grønlands Selvstyre, Fæ-

og Energi (DCE), Natur og Ungdom, Nicolai Bech, Niras,

røernes Hjemmestyre, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre

Nordsøenheden, NOAH, OCEANA, Oliebranchens fælles-

Regulering og Digitaliseringsstyrelsen.

repræsentation, Orbicon (WSP), professor dr. jur. Ellen Mar-

12. Sammenfattende skema

grethe Basse, professor Lone Kørnøv, professor, dr. jur. Hel-

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

Ingen

Kan ikke kvantificeres pt., se pkt. 5.

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Kan ikke kvantificeres pt., se pkt. 5.

Kan ikke kvantificeres pt., se pkt. 6.

Ingen

Ingen væsentlige konsekvenser

Lovforslaget kan bidrage til at beskytte

Ingen

havet mod forurening og andre påvirknin-

ger.

Lovforslaget tager højde for evt. kommende EU-regulering ved at medtage hjemmelsbe-

stemmelser, der kan anvendes til implementering af EU-direktiver og ved at sikre, at der

er hjemmel til, at der kan fastsættes nødvendige supplerende regler til EU-forordninger.

NEJ

at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske

på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvil-

kår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Med loven

tilsigtes også at forebygge og begrænse forurening og anden

påvirkning af natur og miljø, herunder særligt havmiljøet,

fra aktiviteter, der kan 1) bringe menneskets sundhed i fare,

2) skade natur- og kulturværdier på og i havet, herunder

havbunden, 3) være til gene for den retmæssige udnyttelse

af havet eller 4) forringe rekreative værdier eller aktivite-

ter. Efter § 1, stk. 3 og 4, har loven til formål at sikre

opretholdelsen af et beredskab til indsats mod forurening på

havet, på kyster og i havne, samt medvirke til at sikre, at

ophugning af skibe kan ske på en miljømæssigt forsvarlig

måde.

Er i strid med de fem princip-

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regulering/Over-

implementering af EU-retlige mi-

nimumsforpligtelser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr.

147 af 19. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 463 af

15. maj 2017 og § 4 i lov nr. 322 af 2. april 2024 (herefter

havmiljøloven), indeholder i § 1 en angivelse af lovens for-

mål.

Efter § 1, stk. 1 og 2, skal havmiljøloven bl.a. medvirke til

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 1, stk. 5,

hvorefter havmil-

jøloven endvidere skal medvirke til at sikre bevaring og

bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet i områder uden

for staters jurisdiktion.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det overordne-

de formål med BBNJ-aftalen kommer til at fremgå udtryk-

keligt som et af formålene i havmiljøloven. Den foreslåede

ændring vil sikre, at alle beslutninger, der bliver truffet af

BBNJ-aftalens partskonference, i forhold til aftalens kapitel

III, vil ligge inden for havmiljølovens formål og dermed

kunne gennemføres med hjemmel i den foreslåede § 33 b, jf.

lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 2

Efter havmiljølovens § 2, stk. 2, omfatter loven ikke orlogs-

skibe og andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, så

længe skibet udelukkende benyttes i ikkekommerciel stats-

tjeneste.

Det foreslås i

§ 2, stk. 2,

at der efter »skibe« indsættes:

»samt militærfly og andre luftfartøjer«, og at der efter »ski-

bet« indsættes: »eller luftfartøjet«.

De foreslåede indsættelser vil indebære, at også militærfly

og andre luftfartøjer, der ejes eller opereres af en stat, vil

blive undtaget fra havmiljøloven, så længe luftfartøjet ude-

lukkende benyttes i ikkekommerciel statstjeneste.

Til nr. 3

Det fremgår af havmiljølovens § 2, stk. 1, at loven omfatter

følgende: 1) Danske skibe og skibe, der befinder sig på

dansk søterritorium, 2) Danske luftfartøjer og luftfartøjer,

der befinder sig på eller over dansk søterritorium, 3) Danske

platforme og platforme, der befinder sig på dansk søterri-

torium eller på dansk kontinentalsokkelområde, 4) Danske

rørledninger til transport af kulbrinter og hjælpestoffer og

rørledninger til transport af kulbrinter og hjælpestoffer på

dansk søterritorium eller på dansk kontinentalsokkelområde,

5) Udenlandske skibe, der befinder sig i de eksklusive øko-

nomiske zoner, i det omfang det er foreneligt med interna-

tional ret og 6) Udenlandske skibe, der befinder sig uden

for de eksklusive økonomiske zoner, i det omfang det er

foreneligt med international ret. Af havmiljølovens § 2, stk.

2-4, fremgår en række undtagelser til stk. 1.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 2, stk. 5,

hvorefter havmiljø-

loven endvidere omfatter aktiviteter under dansk jurisdiktion

eller kontrol, som finder sted i områder uden for staters

jurisdiktion, og som er omfattet af regler udstedt i medfør af

§ 33 b.

Den foreslåede indsættelse vil indebære, at det sikres, at

Danmark vil kunne gennemføre alle de krav, der måtte blive

vedtaget af BBNJ-aftalens partskonference.

Det forventes, at »aktiviteter under dansk jurisdiktion eller

kontrol« vil inkludere aktiviteter på eller fra skibe, der sejler

under dansk flag. Det forventes, at begrebet endvidere vil

kunne inkludere aktiviteter foretaget af fysiske eller juridi-

ske personer med tilknytning til Danmark. Dermed menes

fysiske personer, som på tidspunktet hvor aktiviteten finder

sted, har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller

har et lignende fast ophold i Danmark samt juridiske per-

soner, der har hjemsted i Danmark. Aktiviteter foretaget

af fysiske og juridiske personer forventes at kunne være

etablering og nedtagning af installationer samt aktiviteter fra

installationer, f.eks. udledning eller anden forurening.

Det foreslås, at den foreslåede udvidelse af havmiljølovens

anvendelsesområde kun skal gælde i forhold til regler, der

udstedes i medfør af den foreslåede § 33 b, jf. lovforslagets

§ 1, nr. 5.

Til nr. 4

Havmiljølovens § 5, stk. 1-6, definerer forskellige havområ-

der, blandt andet søterritoriet og den eksklusive økonomiske

zone. Ved søterritoriet forstås i denne lov ydre og indre terri-

torialt farvand, jf. lov om afgrænsning af søterritoriet (stk.

1). Ved ydre territorialt farvand forstås de områder af havet,

som indadtil er begrænset af de til enhver tid gældende

basislinjer, og udadtil er begrænset af linjer trukket således,

at afstanden fra ethvert punkt på disse linjer til det nærmeste

punkt på basislinjen er 12 sømil (22.224 m), jf. lov om

afgrænsning af søterritoriet (stk. 2). Ved indre territorialt

farvand forstås de vandområder, såsom havne, havneindløb,

rede, bugter, fjorde, sunde og bælter, som er beliggende

inden for de til enhver tid gældende basislinjer, jf. lov om

afgrænsning af søterritoriet (stk. 3). Ved eksklusive økono-

miske zoner forstås i denne lov havområder uden for og

stødende op til søterritoriet indtil en afstand af 200 sømil fra

de til enhver tid gældende basislinjer, jf. lov om eksklusive

økonomiske zoner (stk. 4). Ved Østersøområdet forstås i

denne lov Østersøen, Den Botniske Bugt, Den Finske Bugt,

Sundet, Bælterne og Kattegat indtil breddeparallellen 57°

44,8’N gennem Skagen (stk. 5). Ved Nordsøområdet forstås

den egentlige Nordsø samt andre havområder inden for føl-

gende grænser: 1) Nordsøen syd for den 62. nordlige bred-

degrad og øst for meridianen 5° V. 2) Skagerrak afgrænset i

syd af breddeparallellen 57° 44,8’N gennem Skagen. 3) Den

Engelske Kanal og adgangsvejene hertil øst for meridianen

5° V og nord for breddeparallellen 48° 30’N (stk. 6).

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 5, stk. 7,

hvoraf det følger,

at der ved områder uden for staters jurisdiktion i denne lov

forstås havområder uden for staters søterritorier, eksklusive

økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder.

Den foreslåede indsættelse indebærer, at § 5 udvides med

en definition af »områder uden for staters jurisdiktion«, som

anvendes flere andre steder i lovforslaget.

I BBNJ-aftalens artikel 1, nr. 2, er »områder uden for na-

tional jurisdiktion« defineret som »det åbne hav og Områ-

det«. »Området« er i Havretskonventionens artikel 1, nr. 1

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

defineret som »havbunden og dens undergrund, som ligger

uden for grænserne for staters jurisdiktion«.

Den foreslåede indsættelse indebærer, at BBNJ-aftalen og

havretskonventionens afgrænsning af begrebet »områder

uden for national jurisdiktion« implementeres i havmiljølo-

ven i en form og med en ordlyd, der er tilpasset dansk

lovgivning og begrebsanvendelse.

Med den foreslåede indsættelse er havretskonventionens for-

mulering »national« således erstattet med »staters«. »Uden

for staters jurisdiktion« skal forstås som uden for samtlige

staters jurisdiktion, og ikke alene uden for dansk jurisdik-

tion. Endvidere er BBNJ-aftalens formulering »det åbne

hav« og havretskonventionens formulering »havbunden og

dens undergrund, som ligger uden for grænserne for staters

jurisdiktion« med den foreslåede bestemmelse konkretiseret

til »havområder uden for staters søterritorier, eksklusive

økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder«.

Det foreslås, at »havområder«, som indgår i definitionen, vil

skulle forstås som havbunden, undergrunden og de overlig-

gende vandmasser, dvs. både vandsøjlen og havoverfladen.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den foreslåede ind-

sættelse af § 5, nr. 9, i miljøvurderingsloven, jf. lovforsla-

gets § 2, nr. 7.

Til nr. 5

Havmiljøloven indeholder ikke et kapitel om områder uden

for staters jurisdiktion.

Det foreslås at indsætte et nyt

kapitel 10 a

om områder uden

for staters jurisdiktion, som indeholder en ny bestemmelse,

§ 33 b.

(Til § 33 b, stk. 1)

Det foreslås i

§ 33 b, stk. 1,

at miljøministeren efter forhand-

ling med relevante ministre fastsætter regler om opfyldelse

eller anvendelse af internationale aftaler og EU-regler om

aktiviteter, der finder sted i områder uden for staters juris-

diktion.

Den foreslåede bemyndigelse vil medføre, at ministeren be-

myndiges til at fastsætte regler med henblik på implemente-

ring af internationale aftaler og EU-regler om aktiviteter, der

finder sted i områder uden for staters jurisdiktion. Dette vil

bl.a. kunne dreje sig om at gennemføre mulige kommende

beslutninger truffet af BBNJ-aftalens partskonference om

etablering af foranstaltninger, såsom områdebaserede for-

valtningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områ-

der samt nødforanstaltninger.

Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til

at fastsætte regler i forhold til aktiviteter, der ikke almin-

deligvis hører under miljøministerens ressort. Det kunne

f.eks. være forbud mod aktiviteter såsom etablering og drift

af vedvarende energianlæg i bestemte områder. I sådanne

tilfælde, vil miljøministeren forhandle med den relevante

ressortminister forud for fastsættelsen af regler efter den

foreslåede bestemmelse. Hvis der allerede findes et nationalt

eller EU-retligt implementeringsspor som f.eks. for IMO-be-

slutninger eller EU�½s fælles fiskeripolitik, forventes disse

spor at blive anvendt ved implementeringen, jf. pkt. 3.1.3. i

de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede § 33 b, stk. 1, vil desuden kunne anvendes

til at implementere beslutninger truffet i regi af andre inter-

nationale aftaler end BBNJ-aftalen om foranstaltninger, her-

under beskyttede områder uden for staters jurisdiktion. Det

kunne f.eks. være beslutninger truffet i regi af OSPAR-kon-

ventionen. Det kunne også være beslutninger truffet i regi

af fremtidige internationale aftaler om beskyttelse eller be-

varing af havmiljøet eller biodiversiteten uden for staters

jurisdiktion. Aftaler vil skulle forstås i bredest mulige for-

stand og også omfatte konventioner, protokoller samt andre

internationale overenskomster, hvor Danmark har påtaget

sig en folkeretlig forpligtelse. I denne sammenhæng vil § 33

b, stk. 1, kunne anvendes, selvom det primære hensyn bag

foranstaltningen ikke er omfattet af havmiljølovens formåls-

bestemmelse. Det kunne f.eks. være et hensyn til klima eller

andre anerkendelsesværdige hensyn. § 33 b, stk. 1, vil dog

ikke kunne anvendes til at gennemføre foranstaltninger, som

modarbejder lovens formål.

I henhold til BBNJ-aftalen vil der skulle fastsættes regler

om aktiviteter, der hører under dansk jurisdiktion eller kon-

trol. Hvad der ligger i dette begreb, vil blive afdækket efter-

hånden som BBNJ-aftalens partskonference træffer beslut-

ning om etablering af foranstaltninger efter BBNJ-aftalens

kapitel III.

Med den foreslåede § 33 b, stk. 1, vil miljøministeren også

få bemyndigelse til at kunne gennemføre EU-direktiver og

fastsætte supplerende regler til EU-forordninger og EU-af-

gørelser om aktiviteter, der finder sted i områder uden for

staters jurisdiktion.

Den foreslåede § 33 b, stk. 1, vil ikke kunne bruges til at

fastsætte regler om aktiviteter inden for det danske søterrito-

rium eller i den danske eksklusive økonomiske zone.

(Til § 33 b, stk. 2)

I henhold til havmiljølovens § 33, stk. 4, kan miljøministe-

ren fastsætte regler om pligt for ejeren af et vindmølleanlæg

til for egen regning at gennemføre egenkontrol af støj fra

vindmølleanlægget eller for egen regning at lade egenkon-

trollen gennemføre af sagkyndige, herunder autoriserede,

akkrediterede eller lignende sagkyndige og tilsvarende labo-

ratorier.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Det foreslås i

§ 33 b, stk. 2,

at miljøministeren kan fastsætte

regler om egenkontrol og indberetning, som den, der er

ansvarlig for en aktivitet omfattet af regler fastsat i medfør

af § 33 b, stk. 1, skal foretage, herunder at egenkontrol og

indberetning skal ske for egen regning.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at den bemyndi-

gelse, som miljøministeren efter gældende ret har i forhold

til vindmølleanlæg inden for danske havområder, jf. havmil-

jølovens § 33, stk. 4, vil blive udvidet til at omfatte enhver

installation uden for staters jurisdiktion, forudsat at den på-

gældende installation hører under dansk jurisdiktion eller

kontrol. Den foreslåede § 33 b, stk. 2, vil også kunne finde

anvendelse i forhold til aktiviteter på eller fra skibe.

Den foreslåede bestemmelse giver således miljøministeren

hjemmel til at fastsætte regler, der normerer kravene til

egenkontrol.

Det forventes, at indholdet af egenkontrollen vil afspejle

hvilke restriktioner, der vil blive vedtaget af BBNJ-aftalens

partskonference eller andre internationale aftaler samt hvilke

krav, der vil blive stillet til kontrol hermed. Det vil i regler,

der udstedes i medfør af den foreslåede § 33 b, stk. 2,

kunne fastsættes, at den, som er pålagt egenkontrol, kan lade

egenkontrollen gennemføre af sagkyndige tredjemænd.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden indebære, at miljø-

ministeren kan fastsætte regler om, at egenkontrol og indbe-

retning skal ske for den ansvarliges egen regning, det kunne

f.eks. være udgifter til arbejdstid prøveudstyr, laboratorie-

prøver eller it-udstyr til digital indberetning.

Indberetning forventes at skulle ske til Miljøstyrelsen. Den

foreslåede § 33 b, stk. 2, vil skulle administreres i overens-

stemmelse med retssikkerhedslovens § 10, jf. pkt. 3.1.4. i de

almindelige bemærkninger.

(Til § 33 b, stk. 3)

I henhold til havmiljølovens § 55, stk. 1, kan miljømini-

steren henholdsvis forsvarsministeren fastsætte regler om

gebyrer til dækning af myndighedernes omkostninger ved

administration og tilsyn i forbindelse med loven.

Efter § 55, stk. 3, fastsætter miljøministeren regler om pligt

for ejeren eller den ansvarlige for driften af en platform og

et tilsluttet rørledningssystem beliggende inden for sikker-

hedszonen, som anvendes i forbindelse med efterforskning,

produktion eller transport af kulbrinter på dansk søterrito-

rium og dansk kontinentalsokkelområde, til vederlagsfrit at

stille transport til og fra et anlæg, herunder overførsel af

udstyr, og kost og logi og andre fornødenheder til rådighed

for tilsynsmyndigheden i forbindelse med tilsynsvirksomhed

på anlægget efter loven eller regler udstedt i medfør af lo-

ven. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at der er tale

om et helt særligt tilsynsområde, på grund af anlæggenes

geografiske beliggenhed midt i Nordsøen og de sikkerheds-

forhold, der knytter sig til offshore olie- og gasprodukti-

on. Det fremgår endvidere, at de helt særlige forhold, der så-

ledes er forbundet med tilsynsvirksomhed på dette område,

herunder de meget svært tilgængelige adgangsforhold m.v.,

er årsagen til, at de driftsansvarlige også efter gældende

praksis stiller transport og forplejning til rådighed for tilsy-

nets repræsentanter i forbindelse med tilsyn på anlæggene.

Det foreslås i

§ 33 b, stk. 3,

at miljøministeren kan fastsætte

regler om pligt for den ansvarlige for en aktivitet, der er

fastsat regler om i medfør af den foreslåede § 33 b, stk. 1, til

vederlagsfrit at stille transport til og fra aktiviteten, herunder

overførsel af udstyr, og kost og logi og andre fornødenheder

til rådighed for tilsynsmyndigheden.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at miljøministe-

ren får bemyndigelse til at fastsætte regler om beføjelser til

at kræve vederlagsfri transport m.v. i relation til aktiviteter,

der finder sted i områder uden for staters jurisdiktion, der

er tilsvarende de beføjelser, som ministeren har direkte efter

havmiljølovens § 55, stk. 3. Den foreslåede § 33 b, stk. 3,

vil dog kun kunne anvendes, hvis der er fastsat regler for

aktiviteterne i henhold til den foreslåede § 33 b, stk. 1.

Områder uden for staters jurisdiktion er et særligt geografisk

tilsynsområde, som potentielt set kan være ethvert sted på

havet uden for staters jurisdiktion, såfremt en fysisk eller

juridisk person igangsætter en aktivitet der, og aktiviteten er

reguleret af internationale aftaler eller EU-regler. Det kunne

være i Stillehavet, i Arktis eller et tredje sted meget langt

væk fra Danmark. Beliggenheden indebærer, at det kan blive

meget omkostningsfuldt for staten at skulle føre fysisk tilsyn

med aktiviteten. Afstanden fra fastlandet kan gøre, at det ik-

ke er muligt at afslutte tilsynet på en dag, og at overnatning

på stedet derfor er nødvendigt for at minimere transportud-

gifterne. Transport til aktiviteten vil også inkludere transport

af det udstyr, som tilsynsmyndigheden medbringer for at

kunne gennemføre tilsynet, herunder computer, måleudstyr

o. lign. Med »andre fornødenheder« menes den påklædning,

som er påkrævet ved transport til og ophold på det sted,

hvor der skal føres tilsyn. Det forventes, at et eventuelt

fysisk tilsyn vil blive tilrettelagt således, at transporten af

tilsynsmyndigheden til og fra aktiviteten koordineres med

øvrig transport af f.eks. mad eller udstyr til aktiviteten for at

minimere omkostningerne.

Anvendelsen af den foreslåede § 33 b, stk. 3, vil ikke kunne

udstrækkes i en sådan grad, at det vil udgøre et ekspropria-

tivt indgreb.

Til nr. 6

Det fremgår af havmiljølovens § 58, nr. 1 og 2, at bestem-

melserne i kapitlerne 2-7, 9 og 10 og forskrifter udstedt i

medfør af disse ikke finder anvendelse, når udtømning, ud-

ledning eller dumpning sker for at redde menneskeliv eller

af hensyn til skibes, luftfartøjers eller platformes sikkerhed

(nr. 1), eller når udflydning skyldes skade på skibet eller

platformen, skade på skibets eller platformens udstyr eller

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

uundgåelig lækage, forudsat at der, efter at skaden eller

lækagen er blevet konstateret, er iagttaget alle rimelige for-

holdsregler for at undgå eller formindske udflydning, med-

mindre ejeren, brugeren eller føreren af skibet eller andre,

der udfører arbejde i skibets tjeneste, eller ejeren, brugeren

eller den for platformen ansvarlige eller andre, der udfører

arbejde i platformens tjeneste, har handlet forsætligt eller

burde have forudset skaden (nr. 2).

Det foreslås i

§ 58

at ændre », 9 og 10« til: »og 9-10 a«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det foreslåede kapi-

tel 10 a tilføjes den opregning af havmiljølovens kapitler,

som § 58 gælder for. Dette vil medføre, at forskrifter udstedt

i medfør den foreslåede § 33 b ikke finder anvendelse i

de situationer, der er nævnt i § 58, nr. 1 og 2, dvs., når

udtømning, udledning eller dumpning sker for at redde men-

neskeliv eller af hensyn til skibes, luftfartøjers eller platfor-

mes sikkerhed (§ 58, nr. 1). Forskrifter udstedt i medfør af

den foreslåede § 33 b vil efter forslaget heller ikke finde

anvendelse, når udflydning skyldes skade på skibet eller

platformen, skade på skibets eller platformens udstyr eller

uundgåelig lækage, forudsat at der, efter at skaden eller

lækagen er blevet konstateret, er iagttaget alle rimelige for-

holdsregler for at undgå eller formindske udflydning, med-

mindre ejeren, brugeren eller føreren af skibet eller andre,

der udfører arbejde i skibets tjeneste, eller ejeren, brugeren

eller den for platformen ansvarlige eller andre, der udfører

arbejde i platformens tjeneste, har handlet forsætligt eller

burde have forudset skaden (§ 58, nr. 2).

Til nr. 7

Det fremgår af havmiljølovens § 60, at forældelsesfristen for

strafansvaret er 5 år for overtrædelser m.v. som omhandlet i

§ 59, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 6, samt for overtrædelser af regler

udstedt i medfør af § 11, stk. 3, §§ 14, 18 og 19, § 20, stk. 2

og 3, § 22, stk. 2 og 3, § 23, stk. 2, § 24, stk. 3, § 30, stk. 1,

§ 31, stk. 4, § 32, stk. 1 og 2, § 33, stk. 1, § 39, stk. 1, §§ 40

og 41 og § 58 a, stk. 1.

Det foreslås i

§ 60,

at indsætte den foreslåede bestemmelse

§ 33 b, stk. 1, efter § 33, stk. 1.

Den foreslåede indsættelse vil indebære, at overtrædelse af

regler udstedt i medfør af den foreslåede § 33 b også vil

have en forældelsesfrist på 5 år.

Til nr. 8

Det fremgår af havmiljølovens § 61, stk. 1, at i regler, der

udstedes i henhold til § 11, stk. 3, §§ 14 og 17-19, § 19

b, stk. 2-5, § 20, stk. 2 og 3, § 22, stk. 2 og 3, § 23, stk.

2, § 24, §§ 28 og 30, § 31, stk. 4, §§ 32 og 33, § 34 a,

stk. 3, §§ 39-41 og 47, § 47 g, stk. 2, § 55, stk. 2 og 3, §

55 a og § 58 a, kan der fastsættes straf af bøde. Det kan

endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil

2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i § 59,

stk. 3. For overtrædelser begået fra udenlandske skibe kan

det dog alene fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i

indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i §

59, stk. 4.

Det foreslås i

§ 61, stk. 1, 1. pkt.,

at ændre »§§ 32, og 33«

til: »§§ 32, 33 og 33 b«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der i regler, der

udstedes i henhold til den foreslåede § 33 b, også vil kunne

fastsættes straf af bøde, og at straffen kan stige til fængsel i

indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i §

59, stk. 3, dvs. hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller

ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1)

voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller 2) op-

nået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende

selv eller andre, herunder ved besparelser.

Til nr. 9

Efter havmiljølovens § 59, stk. 1, er lovens udgangspunkt,

at overtrædelser af havmiljøloven straffes med bøde. Efter

havmiljølovens § 61, stk. 1, er udgangspunktet, at der i

regler, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf

af bøde for overtrædelse af de fastsatte regler. Efter § 59,

stk. 1, kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis over-

trædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og

hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller

fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økono-

misk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder

ved besparelser. Efter lovens § 61, stk. 1, kan endvidere

fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under

tilsvarende omstændigheder som anført i § 59, stk. 3.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 61, stk. 2,

om at i regler,

der fastsættes i medfør af den foreslåede § 33 b, kan miljø-

ministeren fastsætte regler om, at personer, der har den til-

knytning til Danmark, som er nævnt i straffelovens § 7, stk.

1, kan straffes for overtrædelser, der er begået uden for et

myndighedsområde, uanset at betingelserne i straffelovens §

7, stk. 2, ikke er opfyldt.

Den foreslåede indsættelse vil indebære, at miljøministeren

kan fastsætte regler om, at for overtrædelser, der finder sted

uden for et myndighedsområde, af regler, der udstedes i

medfør af den foreslåede § 33 b, kan ministeren fastsætte

regler om, at kravet i straffelovens § 7, stk. 2, om en mini-

mumstraf på 4 måneders fængsel ikke finder anvendelse. De

pågældende overtrædelser vil således kunne strafbelægges,

selv om overtrædelsen kun kan straffes med bøde.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Regler fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse kun-

ne f.eks. være relevante i en situation, hvor der sker en

udledning fra en dansk installation, f.eks. en platform, i

strid med regler, der gennemfører en beslutning truffet af

BBNJ-aftalens partskonference, og hvor det vurderes, at det

er passende at idømme en mildere straf end 4 måneders

fængsel, f.eks. en bøde.

Til § 2

Til nr. 1

Lovens titel er efter gældende ret lov om miljøvurdering af

planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Det foreslås at affatte lovens

titel

således: »Lov om miljø-

vurderinger«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at lovens titel vil af-

spejle, at loven fremover ikke kun vil finde anvendelse for

miljøvurderinger af planer, programmer og projekter inden

for national jurisdiktion, men også vil skulle finde anven-

delse for miljøvurderinger af planlagte aktiviteter uden for

staters jurisdiktion og af planer og programmer vedrørende

planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdiktion,

herunder i forbindelse med implementering af BBNJ-afta-

len. For nærmere herom, se den foreslåede indsættelse af §§

30 a og 30 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne

hertil.

Til nr. 2

Miljøvurderingslovens formål er angivet i lovens § 1. Det

følger af § 1, stk. 1, at lovens formål er at sikre et højt

miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til integration af miljø-

hensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og

programmer og ved tilladelse til projekter med henblik på at

fremme en bæredygtig udvikling, ved at der gennemføres en

miljøvurdering af planer, programmer og projekter, som kan

få væsentlig indvirkning på miljøet.

Det foreslås, at der i

§ 1, stk. 1,

efter »tilladelse til projek-

ter« indsættes »og planlagte aktiviteter«, og »og projekter«

ændres til », projekter og planlagte aktiviteter«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at miljøvurderinger

af planlagte aktiviteter i områder uden for staters jurisdik-

tion, herunder i forbindelse med implementering af BBNJ-

aftalen, der regulerer planlagte aktiviteter uden for staters

jurisdiktion, vil kunne ske i overensstemmelse med lovens

formålsbestemmelse.

Til nr. 3

Det følger af miljøvurderingslovens § 1, stk. 2, at formålet

med en miljøvurdering er, at der under inddragelse af offent-

ligheden så tidligt som muligt og forud for, at myndigheden

træffer afgørelse om planen, programmet eller projektet, tag-

es hensyn til planers, programmers og projekters sandsynli-

ge væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologi-

ske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, flo-

ra, fauna, jordbund, jordarealer, vand, luft, klimatiske fakto-

rer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og

deres omgivelser og arkitektonisk og arkæologisk arv, stør-

re menneske- og naturskabte katastroferisici og ulykker og

ressourceeffektivitet og det indbyrdes forhold mellem disse

faktorer. Bestemmelsen opremser dermed de faktorer, som

der gennem inddragelse af offentligheden skal tages hensyn

til i forbindelse med en miljøvurdering.

Det foreslås i

§ 1, stk. 2,

at »eller projektet« ændres til »,

projektet eller den planlagte aktivitet«, og »og projekters«

ændres til: », projekters og planlagte aktiviteters«.

De foreslåede ændringer vil indebære, at de faktorer, som

der ved en miljøvurdering skal tages hensyn til, også vil

gælde for miljøvurderinger af planlagte aktiviteter i områder

uden for staters jurisdiktion, herunder i forbindelse med im-

plementering af BBNJ-aftalen.

Til nr. 4

Miljøvurderingsloven indeholder ikke en geografisk af-

grænsning af lovens anvendelsesområde. Det er på baggrund

af lovens forarbejder og sammenhæng Ministeriet for Grøn

Treparts vurdering, at loven finder anvendelse inden for det

danske land- og søterritorium, i den eksklusive økonomiske

zone og på dansk kontinentalsokkelområde, men ikke uden

for dette område. For en nærmere gennemgang af lovens

geografiske anvendelsesområde henvises til pkt. 3.2.3 i de

almindelige bemærkninger.

Det følger af miljøvurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 1, at

loven finder anvendelse på planer og programmer, som en-

ten fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til

projekter eller medfører krav om en vurdering af virkningen

på et internationalt naturbeskyttelsesområde under hensynta-

gen til områdets bevaringsmålsætninger, og som udarbejdes

eller vedtages af en myndighed, udarbejdes med henblik

på Folketingets vedtagelse af planer og programmer via

en lovgivningsprocedure og udarbejdes i henhold til love,

administrative retsforskrifter eller administrative beslutnin-

ger. Ifølge miljøvurderingslovens § 2, stk. 2, finder loven

også anvendelse på ændringer i planer og programmer. Det

følger endvidere af miljøvurderingslovens § 2, stk. 3, at

planer og programmer efter lovens stk. 1, nr. 1, litra a,

som i medfør af lovgivningen tilvejebringes af fysiske eller

juridiske personer, er omfattet af loven.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

I henhold til miljøvurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 2, finder

loven anvendelse på projekter omfattet af lovens bilag 1 og

2, og i medfør af § 2, stk. 1, nr. 3, finder loven anvendelse

på høringer af offentligheden og berørte myndigheder over

planer, programmer og projekter under udarbejdelse i en

anden stat, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet i

Danmark.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1,

at »Loven finder« ændres til »In-

den for dansk land- og søterritorium, i den eksklusive øko-

nomiske zone og på dansk kontinentalsokkelområde finder

loven«.

Den foreslåede ændring vil medføre en præcisering af det

geografiske anvendelsesområde for lovens bestemmelser om

miljøvurdering af planer og programmer og af konkreter

projekter. Med den foreslåede bestemmelse bliver det såle-

des præciseret, at lovens bestemmelser om miljøvurdering

af planer og programmer og af konkrete projekter finder

anvendelse på det danske land- og søterritorium, i den eks-

klusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelom-

råde.

Det danske landområde omfatter landområder inden for

Danmarks grænser.

Det følger af EU-domstolens praksis i sag C-205/08, at

det forhold, at et projekt strækker sig over mere end en

medlemsstat, hvorefter det alene er en del af projektet, der

er beliggende inden for Danmarks grænser, ikke i sig selv

kan føre til, at projektet unddrages af VVM-direktivets vur-

deringsproces.

Havområdet omfatter i den foreslåede bestemmelse dansk

søterritorium, dansk eksklusiv økonomisk zone og dansk

kontinentalsokkelområde, jf. anordning nr. 259 af 7. juni

1963 vedrørende udøvelsen af dansk højhedsret over den

kontinentale sokkel.

Der er ikke med den foreslåede ændring tilsigtet en ændring

af lovens geografiske anvendelsesområde. Den foreslåede

præcisering skal ses i sammenhæng med den foreslåede

indsættelse af § 2, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, og

bemærkningerne hertil, som medfører en udvidelse af lovens

geografiske anvendelsesområde for så vidt angår planlagte

aktiviteter, planer og programmer, hvorom der er fastsat

regler i medfør af den foreslåede§ 30 a eller § 30 b.

Til nr. 5

Efter miljøvurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 1, finder mil-

jøvurderingsloven, med de undtagelser, der følger af § 3,

anvendelse på planer og programmer, som enten fastlæg-

ger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter

eller medfører krav om en vurdering af virkningen på et

internationalt naturbeskyttelsesområde under hensyntagen til

områdets bevaringsmålsætninger. Efter bestemmelsen forud-

sættes det endvidere, at sådanne planer og programmer ud-

arbejdes eller vedtages af en myndighed, udarbejdes med

henblik på Folketingets vedtagelse af planer og programmer

via en lovgivningsprocedure og udarbejdes i henhold til lo-

ve, administrative retsforskrifter eller administrative beslut-

ninger.

Ifølge miljøvurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 2, finder miljø-

vurderingsloven, med de undtagelser der følger af lovens §

4, endvidere anvendelse på projekter omfattet af bilag 1 og

Miljøvurderingsloven indeholder ikke en afgrænsning af

lovens geografiske anvendelsesområde. Det vurderes, at lo-

vens gældende regler om miljøvurdering af planer og pro-

grammer og af konkrete projekter finder anvendelse på det

danske land- og søterritorium, i den eksklusive økonomiske

zone og på dansk kontinentalsokkelområde.

For en nærmere gennemgang af lovens geografiske anven-

delsesområde henvises til pkt. 3.2.1. i de almindelige be-

mærkninger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 2, stk. 2,

hvorefter lo-

ven i områder uden for staters jurisdiktion finder anvendelse

på planlagte aktiviteter, planer og programmer omfattet af

§§ 30 a og 30 b.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at miljøvurde-

ringslovens anvendelsesområde vil blive udvidet til også

at omfatte planer og programmer og planlagte aktiviteter i

områder uden for staters jurisdiktion.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at fastsætte

en eksplicit geografisk afgrænsning for de regler, som bliver

fastsat af ministeren for grøn trepart efter de forslåede § 30

a, stk. 1, og § 30 b i miljøvurderingsloven, jf. lovforslagets

§ 2, nr. 8. De øvrige regler i miljøvurderingsloven vil fortsat

være afgrænset til alene at finde anvendelse inden for dansk

land- og søterritorium, i den eksklusive økonomiske zone

og på dansk kontinentalsokkelområde, som fastsat i den

forslåede ændring af miljøvurderingsloven § 2, stk. 1, jf.

lovforslagets § 2, nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Områder uden for national jurisdiktion er defineret i BBNJ-

aftalens art. 1, nr. 2, som omfattende »det åbne hav« og

»området«, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 7.

Begrebet planlagte aktiviteter er ikke nærmere defineret i

BBNJ-aftalens tekst. For en nærmere gennemgang af begre-

bet henvises til bemærkningerne til den foreslåede indsættel-

se af § 30 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 8.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Til nr. 6

Det følger af miljøvurderingslovens § 5, nr. 8, at der ved

begrebet tilladelse forstås afgørelse om tilladelse efter § 25

og afgørelse om tilladelse efter anden lovgivning som fastsat

efter lovens § 15, stk. 4, erstatter tilladelse efter lovens § 25,

der giver bygherren ret til at gennemføre projektet.

Det foreslås, at der i

§ 5, nr. 8,

efter »Afgørelse om tilladelse

efter § 25« indsættes », afgørelse om tilladelse efter regler

fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1, eller § 30 b«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at definitionen på be-

grebet tilladelse udvides til også at omfatte tilladelser til

planlagte aktiviteter uden for staters jurisdiktion efter regler

fastsat i medfør af §§ 30 a, stk. 1, og 30 b.

Til nr. 7

Miljøvurderingslovens § 5 indeholder en række definitioner

på begreber, som anvendes i loven. Loven indeholder ikke

en definition af »områder uden for staters jurisdiktion«.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 5, nr. 9.

Efter den

foreslåede bestemmelse defineres »områder uden for staters

jurisdiktion« som havområder uden for staters søterritorier,

eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder.

I BBNJ-aftalens artikel 1, nr. 2, er »områder uden for na-

tional jurisdiktion« defineret som »det åbne hav og Områ-

det«. »Området« er i Havretskonventionens artikel 1, nr. 1

defineret som »havbunden og dens undergrund, som ligger

uden for grænserne for staters jurisdiktion«.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at BBNJ-aftalen

og havretskonventionens afgrænsning af begrebet områder

uden for national jurisdiktion implementeres i miljøvurde-

ringsloven i en form og med en ordlyd, der er tilpasset dansk

lovgivning og begrebsanvendelse.

Med den foreslåede bestemmelse er havretskonventio-

nens formulering »national« således erstattet med »sta-

ters«. »Uden for staters jurisdiktion« skal forstås som uden

for samtlige staters jurisdiktion, og ikke alene uden for

dansk jurisdiktion. Endvidere er BBNJ-aftalens formulering

»det åbne hav« og havretskonventionens formulering »hav-

bunden og dens undergrund, som ligger uden for grænserne

for staters jurisdiktion« med den foreslåede bestemmelse

konkretiseret til »havområder uden for staters søterritori-

er, eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsokkelområ-

der«.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den foreslåede ind-

sættelse af § 7, stk. 5, i havmiljøloven, jf. lovforslagets § 1,

nr. 4, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 8

Afsnit III i miljøvurderingsloven vedrører miljøvurdering

af konkrete projekter og regler om processen før og efter

miljøvurdering af konkrete projekter. Loven indeholder ikke

bestemmelser om miljøvurdering af planlagte aktiviteter og

planer og programmer uden for staters jurisdiktion.

Det foreslås, at der efter afsnit III indsættes et nyt

afsnit III

med overskriften »Miljøvurdering af planlagte aktiviteter

og planer og programmer uden for staters jurisdiktion« og

indeholdende et nyt

kapitel 11 a.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det tydeliggøres,

at der gælder særlige regler for miljøvurdering af planlagte

aktiviteter og planer og programmer uden for staters juris-

diktion, og således indikere en tydelig opdeling mellem

disse regler og lovens øvrige regler om miljøvurdering af

planer og programmer, jf. afsnit II, og om miljøvurdering af

konkrete projekter, jf. afsnit III.

(Til § 30 a, stk. 1)

Det foreslås, at indsætte et nyt

§ 30 a, stk. 1, 1. pkt.

Efter den foreslåede bestemmelse vil ministeren for grøn

trepart med henblik på opfyldelse eller anvendelse af inter-

nationale aftaler og EU-regler fastsætte regler om miljøvur-

dering af planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion eller

kontrol, der skal gennemføres i områder uden for staters

jurisdiktion. Ministeren for grøn trepart kan i denne forbin-

delse fastsætte regler om sagsbehandling angående miljø-

vurdering af planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion

eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for sta-

ters jurisdiktion, herunder regler om hvilke aktiviteter, der

skal miljøvurderes, ansøgning, tilladelseskrav, høring, klage-

berettigede, klage, opsættende virkning, offentliggørelse af

dokumenter, genoptagelse af afgørelser om tilladelser, egen-

kontrol m.v.

Det er hensigten, at den foreslåede hjemmel på nuværende

tidspunkt vil blive benyttet til at fastsætte regler til sikring af

opfyldelse af BBNJ-aftalen.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. indebære, at ministeren

for grøn trepart vil skulle fastsætte de regler om miljøvurde-

ring af planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion eller

kontrol, der er nødvendige for at gennemføre BBNJ-aftalens

krav om miljøvurdering af planlagte aktiviteter. Den fore-

slåede bestemmelse vil endvidere indebære, at ministeren

for grøn trepart vil skulle fastsætte eller ophæve regler til

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

implementering af eventuelle forordninger eller direktiver,

som EU måtte vedtage med henblik på opfyldelse af BBNJ-

aftalen. Det bemærkes at EU har tiltrådt aftalen, men endnu

ikke har fastsat regler til opfyldelse af BBNJ-aftalen.

Ministeren for grøn trepart vil med henblik på implemente-

ringen af BBNJ-aftalen bl.a. kunne fastsætte regler om hvil-

ke aktiviteter, der er omfattet af BBNJ-aftalens kapitel IV

om miljøvurderinger. Dette kan eksempelvis være aktiviteter

fra skibe, men også potentielt aktiviteter fra luftfartøjer og

platforme, herunder boreplatforme, platforme med vindmøl-

ler, platforme med solceller, platforme med bølgeenergi mv.

Retstilstanden for hvilke planlagte aktiviteter der er omfattet

af BBNJ-aftalens kapitel IV, er usikker og uafklaret og der

foreligger på nuværende tidspunkt ikke en konkret liste over

aktiviteter, der er omfattet. Ved en konkret sag, hvor der

søges om tilladelse til at opstille en aktivitet uden for staters

jurisdiktion, må det derfor foreløbig være en konkret vurde-

ring ud fra kriterier, som fastsættes efter den foreslåede §

30 a, stk. 1, i miljøvurderingsloven, om aktiviteten er om-

fattet af reglerne. Tærsklen for om en aktivitet er omfattet

af krav om screening og eventuelt miljøvurdering, bør som

udgangspunkt navnlig fastsættes på baggrund af aktivitetens

virkning på havmiljøet fremfor generel udelukkelse af visse

kategorier af aktiviteter.

De regler, som ministeren for grøn trepart forventes at ud-

stede med hjemmel i den foreslåede § 30 a, stk. 1, for at

gennemføre BBNJ-aftalens kapitel IV, forventes ikke at ville

finde anvendelse på krigsskibe, militærfly, marine hjælpe-

fartøjer samt fartøjer eller luftfartøjer der ejes eller opereres

af staten, og som kun anvendes til ikkekommerciel offentlig

tjeneste.

Pligtsubjektet for de regler, som fastsættes efter miljøvurde-

ringslovens § 30 a, stk. 1, vil kunne være en fysisk eller

juridisk person. Det vil være den ansvarlige for en planlagt

aktivitet i områder uden for staters jurisdiktion, som er

pligtsubjekt. Det kan være en ejer, bygherre, entreprenør,

operatør mv.

Ministeren for grøn trepart vil med den foreslåede bestem-

melse kunne fastsætte regler om, hvornår der er tale om

planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion eller kontrol,

der skal gennemføres i områder uden for staters jurisdiktion

jf. BBNJ-aftalens artikel 28, stk. 1. Eksempelvis vil en ak-

tivitet, som hidrører fra et dansk skib, hvor der derfor er

dansk flagstatsjurisdiktion, opfylde betingelsen om at være

under dansk jurisdiktion.

Det kan ikke udelukkes, at et dansk registreret selskab, som

foretager planlagte aktiviteter på platforme uden for staters

jurisdiktion, i henhold til artikel 28, stk. 1, i BBNJ-aftalen

vil anses for at være under dansk kontrol.

Retstilstanden er dog på nuværende tidspunkt uklar i forhold

til hvem staten er forpligtet til at stille krav til om udarbej-

delse af miljøvurderinger af planlagte aktiviteter uden for

staters jurisdiktion, og hvilke planlagte aktiviteter der er

omfattet af kravet. Det er fortsat uvist, hvornår retstilstanden

herfor vil blive afklaret.

Den juridiske rækkevidde af begrebet »staters jurisdiktion

og kontrol« er ikke afklaret i BBNJ-aftalen eller i FN’s hav-

retskonvention, se pkt. 3.2.3 i de almindelige bemærkninger.

Planlagte aktiviteter, som har en mindre eller kortvarig ef-

fekt på havmiljøet, er ikke omfattet af BBNJ-aftalens krav

om miljøvurdering, jf. BBNJ-aftalens artikel 30, stk. 1,

modsætningsvist.

Indgår Danmark eller EU andre internationale aftaler med

krav om miljøvurdering af planlagte aktiviteter uden for

staters jurisdiktion, vil ministeren for grøn trepart ligeledes

skulle fastsætte regler til implementering heraf i medfør af

den foreslåede bestemmelse.

Det følger af den foreslåede indsættelse af

stk. 1, 2, pkt.,

at ministeren for grøn trepart herunder i denne forbindel-

se kan fastsætte regler om sagsbehandling angående miljø-

vurdering af planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion

eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for sta-

ters jurisdiktion, herunder regler om hvilke aktiviteter, der

skal miljøvurderes, ansøgning, tilladelseskrav, høring, klage-

berettigede, klage, opsættende virkning, offentliggørelse af

dokumenter, genoptagelse af afgørelser om tilladelser, egen-

kontrol m.v.

De regler, der kan fastsættes med hjemmel i bestemmelsen,

vil bl.a. være regler om afgrænsning af begrebet miljøvur-

dering af planlagte aktiviteter, om indgivelse af ansøgnin-

ger, om tilladelse til påbegyndelse, ændring og udvidelse

af aktiviteter, screeningsafgørelser af aktiviteter, krav til

ansøgningsmateriale, tilladelseskrav, udarbejdelse af miljø-

konsekvensrapporter, høring af stater og høringsberettigede,

betingelser for meddelelse af tilladelse mv. Ministeren for

grøn trepart vil bl.a. også kunne fastsætte regler om klage-

berettigede, klagefrist, indgivelse af klage m.v., opsættende

virkning, offentliggørelse af dokumenter, genoptagelse af

afgørelser om tilladelser, egenkontrol mv.

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for grøn

trepart kunne fastsætte regler om, at der skal gennemføres

screening af planlagte aktiviteter, som kan have mere end en

mindre eller kortvarig effekt på havmiljøet, eller effekterne

af aktiviteten er ukendte eller mangelfuldt forstået. Ministe-

ren for grøn trepart kan herunder fastsætte krav til de oplys-

ninger, der skal tilvejebringes i forbindelse med screeningen

samt de elementer, der skal indgå i myndighedens vurdering.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren for grøn

trepart endvidere kunne fastsætte regler om, at der skal gen-

nemføres en miljøvurdering af planlagte aktiviteter, hvis det

under screeningen konstateres, at der er rimelig grund til

at antage, at aktiviteten kan forårsage væsentlig forurening

af eller betydelige og skadelige ændringer i havmiljøet. Mi-

nisteren for grøn trepart kan fastsætte regler om, at den,

der planlægger at udøve aktiviteten, og som er forpligtet til

at foretage en miljøvurdering, skal udarbejde en miljøkonse-

kvensrapport, herunder frembringe de oplysninger som skal

tilvejebringes i rapporten.

Ministeren for grøn trepart vil med hjemmel i den foreslåede

bestemmelse kunne fastsætte regler om, at en kompetent

myndighed ved sin afgørelse om at meddele tilladelse til

den planlagte aktivitet skal lægge vægt på, at der er truffet

alle rimelige foranstaltninger, herunder afhjælpnings- eller

forvaltningsforanstaltninger, til at sikre, at aktiviteten kan

udføres på en måde, der er forenelig med forebyggelsen af

betydelige skadelige effekter på havmiljøet. Der kan herun-

der fastsættes regler om, at myndigheden kan stille vilkår,

der er nødvendige for at sikre forebyggelsen af betydelige

skadelige effekter på havmiljøet.

Ministeren for grøn trepart vil endvidere blive bemyndiget

til at fastsætte regler om høring af stater og interessenter

som led i behandlingen af ansøgninger om screening og

miljøvurdering af planlagte aktiviteter gennem en clearings

house-mekanisme. Interessenter omfatter oprindelige folk

og lokalsamfund med relevant traditionel viden, relevante

globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer,

civilsamfundet og det videnskabelige samfund og offentlig-

heden, som fastsat i BBNJ-aftalens artikel 32, stk. 3. Der

kan herunder fastsættes regler om, at udkast til afgørelser

skal offentliggøres med henblik på at modtage bemærknin-

ger til udkastet, inden der træffes endelig afgørelse og god-

kendelse eller afgørelse om ikke at gennemføre miljøvurde-

ring.

Det forventes at reglerne, som vil blive fastsat i en bekendt-

gørelse med hjemmel i bestemmelsen, vil blive udformet så

tæt på ordlyden i aftaleteksten som muligt.

For det nærmere indhold af BBNJ-aftalens kapitel IV og

de forpligtelser, der følger heraf, henvises til pkt. 3.2.2 i de

almindelige bemærkninger.

Ministeren for grøn trepart vil, efter den foreslåede bestem-

melse kunne fastsætte regler om klageberettigede, klagefrist,

indgivelse af klage m.v. og opsættende virkning. Det forven-

tes at klageadgangen vil følge den almindelige klageordning

efter miljøvurderingsloven, hvorefter afgørelser kan påkla-

ges til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Ministeren for grøn trepart vil efter den foreslåede bestem-

melse kunne fastsætte regler om opsættende virkning. Det

forventes at reglerne om opsættende virkning vil følge den

gældende ordning i miljøvurderingslovens §§ 53 og 54.

Ministeren for grøn trepart vil kunne fastsætte regler om of-

fentliggørelse af dokumenter via den internationale platform

clearing house-mekanismen. Clearing house-mekanismen er

en åben (digital) platform, som skal gøre det muligt for

parterne at få adgang til at levere og formidle oplysninger

om aktiviteter, som finder sted i henhold til bestemmelserne

i aftalen, jf. BBNJ-aftalens artikel 51.

Ministeren for grøn trepart vil kunne fastsætte regler om

genoptagelse af afgørelser om tilladelser. Hensynet er her

at sikre en genoptagelsesmulighed for den kompetente myn-

dighed, såfremt en tilladt aktivitet i områder uden for staters

jurisdiktion, viser sig at have betydelige negative effekter på

havområdet. I sådan en situation skal tilladelsen genoptages

og det skal overvejes om de negative effekter kan afbødes

med foranstaltninger eller om aktiviteten må standses.

Regler om egenkontrol, som ministeren vil kunne fastsætte

efter den foreslåede bestemmelse forventes at indebære en

forpligtelse for den ansvarlige for den planlagte aktivitet

til at foretage regelmæssig overvågning og rapportering af

effekterne af den planlagte aktivitet, der er blevet meddelt

tilladelse til.

(Til § 30 a, stk. 2)

Det følger af miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, at miljømi-

nisteren (ved den kongelige resolution af 29. august 2024

blev denne kompetence overført til ministeren for grøn tre-

part) med undtagelse af en række sager som er omfattet af

lovens § 17, stk. 4, er kompetent for behandling af sager

vedrørende projekter på havområdet herunder vurderingen

af, om projekter omfattet af bilag 2 på grund af deres art,

dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige

indvirkninger på miljøet.

Der er ikke i gældende ret fastsat regler om kompetente

myndigheder uden for staters jurisdiktion.

Det følger af miljøvurderingslovens § 17, stk. 1 og 2, at

kommunalbestyrelsen og regionsrådet er myndighed for be-

handling af sager om miljøvurdering af projekter samt sager

om hvorvidt projekter omfatter af miljøvurderingslovens bi-

lag 2 på grund af deres art, dimensioner eller placering kan

forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet.

Efter den foreslåede indsættelse af et nyt

§ 30 a, stk. 2,

vil miljøministeren være myndighed for behandling af sager

og meddelelse af tilladelse vedrørende planlagte aktiviteter

i områder uden for staters jurisdiktion, der er omfattet af

regler udstedt i medfør af § 30 a, stk. 1.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at Miljø- og Li-

gestillingsministeriet har ressortansvar for regulering i for-

hold til havet inden for staters jurisdiktion.

(Til § 30 b)

Det følger af den foreslåede indsættelse af

§ 30 b,

at mi-

nisteren for grøn trepart med henblik på opfyldelse eller

anvendelse af internationale aftaler og EU-regler skal fast-

sætte regler om miljøvurdering af planer og programmer

vedrørende planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion el-

ler kontrol, der skal gennemføres i områder uden for staters

jurisdiktion.

Den foreslåede ændring vil indebære, at ministeren for grøn

trepart, med henblik på opfyldelse eller anvendelse af inter-

nationale aftaler og EU-regler, bemyndiges til at fastsætte

regler om miljøvurdering af planer og programmer vedrø-

rende planlagte aktiviteter, der skal gennemføres i områder

uden for staters jurisdiktion.

Med den foreslåede ændring vil det blive sikret, at ministe-

ren for grøn trepart har hjemmel til at fastsætte regler om

miljøvurdering af planer og programmer i områder uden

for staters jurisdiktion, når sådanne regler og retningslinjer

bliver fastsat af partskonferencen i henhold til BBNJ-afta-

lens artikel 39, stk. 4. På nuværende tidspunkt er der ifølge

BBNJ-aftalen ikke nogen forpligtelse for parterne til at ved-

tage konkrete regler om processen ved miljøvurdering af

planer og programmer uden for staters jurisdiktion.

De regler, som ministeren for grøn trepart forventes at ud-

stede med hjemmel i den foreslåede § 30 b, for at gennem-

føre BBNJ-aftalens kapitel IV, forventes ikke at ville finde

anvendelse på krigsskibe, militærfly, marine hjælpefartøjer

samt fartøjer eller luftfartøjer der ejes eller opereres af sta-

ten, og som kun anvendes til ikkekommerciel offentlig tje-

neste.

Indgår Danmark eller EU andre internationale aftaler med

krav om miljøvurdering af planlagte aktiviteter uden for

staters jurisdiktion, vil ministeren for grøn trepart ligeledes

skulle fastsætte regler til implementering heraf i medfør af

den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 9

Det følger af miljøvurderingslovens § 39, at en afgørelse

efter lovens § 21 og en afgørelse om tilladelse efter lovens

§ 25 bortfalder, hvis afgørelsen ikke er udnyttet inden 3 år

efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på

hinanden følgende år.

Det følger af den foreslåede indsættelse af nyt

§ 39, stk.

at ministeren for grøn trepart skal kunne fastsætte regler

om bortfald af afgørelser om screening eller tilladelse efter

regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at ministeren for

grøn trepart kan fastsætte regler om bortfald af afgørelser

om screening eller tilladelse efter regler fastsat af ministeren

for grøn trepart i medfør af § 30 a, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at miljøvurderings-

lovens § 39 også finder anvendelse på planlagte aktiviteter

i områder uden for staters jurisdiktion, herunder planlagte

aktiviteter omfattet af BBNJ aftalen.

Til nr. 10

Det følger af miljøvurderingslovens § 42, at miljøministeren

(nu ministeren for grøn trepart, jf. kongelig resolution af 29.

august 2024) efter forhandling med vedkommende minister

kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighe-

dens omkostninger ved administration og tilsyn af projekter

efter loven, hvad angår projekter.

Ifølge bemærkningerne til § 42, jf. Folketingstidende

2015-16, tillæg A, L 147 som fremsat, s. 95, kan bestem-

melsen, efter forhandling med vedkommende ressortmini-

ster, anvendes til at fastsætte regler om brugerbetaling i

forbindelse med lovens administration for så vidt angår

projekter (VVM), herunder til dækning af myndighedernes

omkostninger til tilsyn samt behandling af sager om tilladel-

ser. Dog er gebyr for behandling af klagesager ikke omfattet

af den foreslåede bestemmelse, da gebyr for behandling af

klagesager ved Natur- og Miljøklagenævnet er reguleret af

lov om Natur- og Miljøklagenævnet.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 42, stk. 2,

hvorefter

ministeren for grøn trepart endvidere skal kunne fastsætte

regler om gebyrer til dækning af miljøministerens omkost-

ninger ved administration og tilsyn efter regler fastsat i med-

før af § 30 a, stk. 1.

Efter det foreslåede stk. 2 kan ministeren for grøn trepart

endvidere fastsætte regler om gebyrer til dækning af myn-

dighedens omkostninger ved administration og tilsyn efter

regler fastsat i medfør af § 30 a.

Der vil således kunne fastsættes regler om, at den som ind-

sender en ansøgning om at påbegynde et projekt, der efter

regler fastsat i medfør af § 30 a kræver, at der foretages

en miljøvurdering, opkræves et gebyr, der modsvarer myn-

dighedernes omkostninger forbundet med behandlingen af

ansøgningen og udarbejdelsen af miljøvurderingen. Sådanne

omkostninger kan være omkostninger forbundet med mod-

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

tagelse og behandling af ansøgninger om miljøvurderinger,

visitation af sager, sagsoplysning, udstedelse af afgørelser,

offentliggørelse af dokumenter, høringer samt tilsyn i for-

bindelse med sagen.

Det forudsættes, at gebyrerne administrativt fastsættes så-

ledes, at der tilstræbes fuld dækning for myndighedernes

omkostninger i forbindelse med behandling af ansøgning

efter § 30 a. Mindst en gang årligt vurderes det, om om-

kostningerne skal reduceres eller taksten justeres for at sik-

re balance. Væsentlige ubalancer mellem gebyrindtægter

og omkostninger skal tilstræbes udlignet over en periode

på maksimalt fire år, fra og med det år hvori ubalancen

opstår. Dette omfatter ikke over- eller underdækning, der

bidrager til at udligne tidligere års ubalance, jf. Finansmini-

steriets budgetvejledning, afsnit 2.3.1.

Det er tanken, at gebyrordningen og takstfastsættelsen ind-

rettes med inspiration fra ordningen om opkrævningen af

gebyr for myndighedsbehandlingen af visse sager efter lov

om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete

projekter fastsat i medfør af § 42 i lov om miljøvurdering

af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM),

jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023, hvor gebyret

opkræves på baggrund af en timetakst og med udgangspunkt

i den samlede anvendte sagsbehandlingstid.

Bestemmelsen kan ikke anvendes til at fastsætte regler om

gebyrer for behandling af klagesager ved klagenævnene. Be-

stemmelsen vil heller ikke kunne anvendes til at fastsætte

regler om gebyr for genbehandling af hjemviste sager.

Til nr. 11

Det følger af miljøvurderingslovens § 46, stk. 1, 1. pkt., at

den kompetente myndighed i henhold til miljøvurderingslo-

vens § 17 er tilsynsmyndighed.

Det følger af miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, at miljømi-

nisteren er myndighed for behandling af sager vedrørende

projekter på havområdet omfattet af lovens bilag 1 eller 2,

herunder for vurderingen af, om projekter omfattet af bilag

2 på grund af deres art, dimensioner eller placering kan

forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet. Dog er

kommunalbestyrelsen myndighed for behandling af sager

vedrørende projekter omfattet af lovens bilag 1 eller 2, hvor

projektet er omfattet af § 3, stk. 1, herunder for vurderingen

af, om projekter omfattet af bilag 2 på grund af deres art,

dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige

indvirkninger på miljøet.

Det følger af miljøvurderingslovens § 17, stk. 3, at miljømi-

nisteren i særlige tilfælde kan beslutte at overtage kommu-

nalbestyrelsers og regionsråds opgaver og beføjelser efter

denne lov i sager, der berører andre myndigheders lovbe-

stemte opgaver eller har større betydning.

Det følger af § 46, stk. 1, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen

eller regionsrådet dog er tilsynsmyndighed for miljøministe-

rens afgørelser efter §§ 21 og 25, når ministeren har overta-

get disses opgaver og beføjelser i en konkret sag efter § 17,

stk. 5.

Det foreslås at der i

§ 46, stk. 1, 1. pkt.,

efter »§ 17« indsæt-

tes »eller § 30 a, stk. 2,«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at miljøministeren,

der i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 30 a, stk.

2, vil være kompetent myndighed for behandling af sager

og meddelelse af tilladelse vedrørende planlagte aktiviteter

i områder uden for staters jurisdiktion, der er omfattet af

regler udstedt i medfør af § 30 a, stk. 1, jf. lovforslagets

§ 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil, ligeledes vil være

tilsynsmyndighed i disse sager.

Til nr. 12

Ifølge miljøvurderingslovens § 46, stk. 2, påser tilsynsmyn-

digheden overholdelsen af loven og de regler, der er fastsat

i medfør heraf. Tilsynsforpligtelsen omfatter de afgørelser,

som træffes efter §§ 21 og 25 samt vilkår, som er fastsat

i tilladelser. Tilsynsmyndigheden fører endelig tilsyn med,

at påbud og forbud efter loven samt regler fastsat i medfør

heraf efterkommes.

Det foreslås at der i

§ 46, stk. 2, 2. pkt.,

efter »§§ 21 og 25«

indsættes »eller regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1«, og

at der efter »tilladelser« indsættes »og regler fastsat i medfør

af § 30 a, stk. 1«.

Den forslåede ændring vil – fsva. tilsyn med planlagte akti-

viteter i områder uden for staters jurisdiktion – indebære,

at tilsynsmyndighedens opgaver vil blive reguleret i de reg-

ler, der bliver fastsat i medfør af miljøvurderingslovens 30

a, stk. 1. Reglerne, der bliver fastsat i medfør af miljøvur-

deringslovens § 30 a, stk. 1, vil desuden regulere hvilke

afgørelser, der i disse situationer skal føres tilsyn med.

Til nr. 13

Efter miljøvurderingslovens § 56, stk. 1, straffes overtrædel-

se af en række af lovens bestemmelser med bøde, medmin-

dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det

omfatter, den, der undlader at indgive skriftlig ansøgning om

afgørelse efter § 21 eller afgørelse om tilladelse, jf. 18, stk.

1, eller den, der i strid med lovens § 15, stk. 1, påbegynder

et projekt, før myndigheden har meddelt tilladelse til at på-

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

begynde projektet. Det omfatter desuden den, der i strid med

§ 16, påbegynder et ansøgt projekt, før myndigheden skrift-

ligt har meddelt bygherren, at projektet ikke antages at kun-

ne have en væsentlig indvirkning på miljøet. Det omfatter

endvidere den, der tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter

loven eller regler fastsat i medfør af loven eller undlader at

efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold

til loven eller regler fastsat i medfør heraf, herunder påbud

om at berigtige et ulovligt forhold.

Efter miljøvurderingslovens § 56, stk. 2, kan straffen stige

til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsæt-

ligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædel-

sen er voldt skade på de interesser, som loven tilsiger at

beskytte, eller opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for

den pågældende selv eller andre, herunder ved lavere økono-

miske omkostninger.

Det følger bl.a. af straffelovens § 7, stk. 1, at under dansk

straffemyndighed hører handlinger, som foretages inden for

et fremmed myndighedsområde af en person, der på tids-

punktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den

danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis

handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gernings-

stedet (dobbelt strafbarhed), jf. stk. 1, nr. 1, eller personen

begår strafbare handlinger, som er opremset i stk. 1 nr.

2. Det følger af straffelovens § 7, stk. 2, at under dansk

straffemyndighed hører endvidere handlinger, som foretages

uden for et myndighedsområde af en person, der på tids-

punktet for sigtelsen har den i stk. 1 nævnte tilknytning

her til landet, hvis handlinger af den pågældende art kan

medføre højere straf end fængsel i 4 måneder.

Straffelovens § 7, stk. 2, fik sin nugældende affattelse ved

lov nr. 490 af 17. juni 2008. Det fremgår af bemærkningerne

til straffelovens § 7, stk. 2, jf. Folketingstidende, 2007-08

(1. samling), L 12, s. 46, at ligesom det gældende udtryk

»uden for folkeretligt anerkendt (stats-)område« omfatter

begrebet uden for et myndighedsområde handlinger foreta-

get på åbent hav eller i internationalt luftrum samt handlin-

ger foretaget inden for landområder, som ikke er undergivet

nogen stats højhedsret (f.eks. Antarktis).

I medfør af miljøvurderingslovens § 56, stk. 5, kan juridiske

personer pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens

5. kapitel.

Hermed foreligger der efter gældende ret hjemmel til at

sanktionere overtrædelser uden for staters jurisdiktion af en

art, der kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder,

begået af fysiske eller juridiske personer, som kan medføre

højere straf end fængsel end 4 måneder. En overtrædelse

af regler, der med dette lovforslag implementerer BBNJ-af-

talen om miljøvurdering af planlagte aktiviteter uden for

staters jurisdiktion, vil dog i få eller ingen situationer kunne

sanktioneres med højere straf end fængsel i 4 måneder.

Efter det foreslåede

§ 56, stk. 3,

vil personer, der har den

i straffelovens § 7, stk. 1, nævnte tilknytning her til landet,

kunne straffes for overtrædelse af regler fastsat i medfør af §

30 a, stk. 1, uanset at betingelsen i straffelovens § 7, stk. 2,

ikke er opfyldt.

Den foreslåede ændring vil indebære, at overtrædelser af

regler, som er fastsat i medfør af den foreslåede § 30 a,

stk. 1, i miljøvurderingsloven, som finder sted uden for

staters jurisdiktion, vil kunne sanktioneres både ved bøde-

straf og ved fængselsstraf. Den foreslåede bestemmelse vil

f.eks. finde anvendelse på situationer, hvor en overtrædelse

af reglerne finder sted uden for staters jurisdiktion, på et

skib, hvor der ikke er dansk flagstatsjurisdiktion, eller på en

platform. Såfremt overtrædelse af reglerne finder sted på et

skib, hvor der er dansk flagstatsjurisdiktion, vil handlingen

være omfattet af dansk strafmyndighed efter straffelovens §

6, nr. 2.

Dette vil medføre, at overtrædelser kan straffes uanset de

ikke kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder,

hvilket ellers er en betingelse for at kunne straffe handlinger

begået uden for et myndighedsområde, jf. straffelovens § 7,

stk. 2.

Et eksempel på en strafbar handling omfattet af den fore-

slåede § 56, stk. 3 kan være, at der i en tilladelse til at

opsætte en platform med et solcelleanlæg uden for staters

jurisdiktion er sat vilkår om regelmæssig overvågning samt

rapportering af effekterne af den tilladte aktivitet. Virksom-

heden opfylder ikke vilkårene og ved tilsyn eller på anden

vis bliver myndigheden gjort bekendt med, at aktiviteten

forårsager betydelig forurening. Da handlingen vedrører en

aktivitet uden for et myndighedsområde, der ikke er forbun-

det med et dansk skib og som dermed ikke hører under

dansk flagstats jurisdiktion, men vedrører regler fastsat i

medfør af den foreslåede § 30 a, stk. 1, vil handlingen være

omfattet af den foreslåede § 56, stk. 3 og kunne straffes med

bøde eller fængsel.

En overtrædelse vil også kunne straffes med hjemmel i den

foreslåede § 56, stk. 3, hvor den tilladte aktivitet foregår

fra et fremmed skib. Handlinger begået i internationalt far-

vand anses begået uden for et myndighedsområde, selv om

handlingerne er begået om bord på et fremmed skib. Det

fremmede skib anses således ikke for en fremmed stats terri-

torium efter straffelovens § 7 og vil kunne straffes efter den

foreslåede § 56, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med

§ 56, stk. 5, i miljøvurderingsloven, hvorefter juridiske per-

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

soner kan straffes for overtrædelse af visse bestemmelser i

miljøvurderingsloven.

Til nr. 3

§ 2, nr. 1 og 2, i lov om udbyttedeling indeholder definitio-

ner af henholdsvis »genetiske ressourcer« og »anvendelse«.

Genetiske ressourcer forstås som organismers funktionelle

arveegenskaber samt naturligt forekommende biokemiske

stoffer, der er et resultat af det genetiske udtryk eller stofom-

sætning i organismerne.

Anvendelse forstås som forskning og udvikling vedrørende

den genetiske og/eller biokemiske sammensætning af gene-

tiske resurser, herunder gennem brug af bioteknologi. Ved

anvendelse forstås endvidere udvikling og markedsføring af

produkter, der er baseret på genetiske resurser.

Det foreslås i

§ 2, nr. 1,

at nyaffatte definitionen af »geneti-

ske ressourcer« til »ethvert materiale hidrørende fra planter,

dyr, mikroorganismer eller af anden oprindelse, indeholden-

de funktionsdygtige arveenheder af aktuel eller potentiel

værdi«.

Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at lovens defini-

tion af genetiske ressourcer vil blive tilpasset til definitionen

af genetiske ressourcer i BBNJ-aftalen og biodiversitetskon-

ventionen.

Den foreslåede ændring vil ikke have nogen materiel betyd-

ning.

Ethvert materiale vil således fortsat inkludere materiale hid-

rørende fra marine planter, marine dyr, mikroorganismer el-

ler anden marin oprindelse, der indeholder funktionsdygtige

arveenheder af aktuel eller potentiel værdi.

Den foreslåede definition vil ikke finde anvendelse på men-

neskelige gener.

Det foreslås i

§ 2, nr. 2,

at ophæve definitionen af »anven-

delse« og i stedet fastsætte en definition af »Udnyttelse af

genetiske ressourcer« som: »Udførelse af forskning i og

udvikling af genetiske ressourcers genetiske eller biokemi-

ske sammensætning, herunder gennem enhver teknologisk

anvendelse, der bruger biologiske systemer, levende orga-

nismer eller derivater heraf til at fremstille eller modificere

produkter eller processer til specifik brug«.

Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at loven vil kom-

me til at definere »udnyttelse af genetiske ressourcer« i

stedet for »anvendelse«.

Den foreslåede ændring vil endvidere indebære, at ordlyden

Til § 3

Til nr. 1

Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressour-

cer, jf. lov nr. 1375 af 23. december 2012 (lov om udbytte-

deling), har titlen »lov om udbyttedeling ved anvendelse af

genetiske ressourcer«.

Det foreslås, at nyaffatte lovens

titel

til »Lov om deling af

fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer«.

Den foreslåede nyaffattelse vil indebære, at lovens titel af-

spejler, at loven handler om at gennemføre såvel Nagoya-

protokollen som BBNJ-aftalen, der begge angår deling af

fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer.

Betegnelsen »udnyttelse m.v.« henviser til forskellige aktivi-

teter i relation til genetiske ressourcer omfattet af hhv. Na-

goyaprotokollen og BBNJ-aftalen, herunder udnyttelse, som

indebærer udførelse af forskning i og udvikling af genetiske

ressourcers genetiske eller biokemiske sammensætning.

Til nr. 2

Efter § 1 er formålet med lov om udbyttedeling at sikre, at

der sker en deling af udbyttet ved anvendelse af genetiske

ressourcer.

Det foreslås i

§ 1,

at »deling af udbyttet ved anvendelse«

ændres til: »rimelig og retfærdig deling af de fordele, der

opstår ved udnyttelse m.v.«, og at der efter »ressourcer«

indsættes: »og digital sekvensinformation om genetiske res-

sourcer«.

Den foreslåede ændring indebærer, at formålet med loven

vil blive at sikre, at der sker en rimelig og retfærdig deling

af de fordele, der opstår ved udnyttelse m.v. af genetiske

ressourcer og digital sekvensinformation om genetiske res-

sourcer. På denne måde vil lovens formål komme til at svare

til formålet med både Nagoyaprotokollen og BBNJ-aftalen.

Med begrebet »en rimelig og retfærdig deling af fordele«

menes bl.a. deling af de ikke-monetære fordele, der er opli-

stet i BBNJ-aftalens artikel 14, stk. 2. Det er bl.a. adgang

til prøver og prøvesamlinger, adgang til digital sekvensin-

formation, teknisk og videnskabeligt samarbejde m.m. Na-

goyaprotokollens bilag nævner også en række eksempler på

monetære og ikke-monetære deling af fordele.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

af definitionen af »bioteknologi«, som anvendes i BBNJ-af-

talen og biodiversitetskonventionen, vil blive inkluderet i

definitionen.

Formålet med nyaffattelsen af § 2, nr. 2, er at tilpasse lovens

ordlyd til BBNJ-aftalen, Nagoyaprotokollen og biodiversi-

tetskonventionen. Ændringen vil ikke have nogen materiel

betydning.

Til nr. 4

Efter § 3, stk. 1, i lov om udbyttedeling må genetiske res-

sourcer, der er erhvervet i strid med lovgivningen om ad-

gang til genetiske ressourcer, jf. Nagoyaprotokollens artikel

6, i det land, de kommer fra, ikke anvendes i Danmark.

Det foreslås i

§ 3, stk. 1,

at ændre »anvendes« til: »udnyt-

tes«.

Den foreslåede ændring vil være en konsekvens af den

foreslåede ændring af definitionen i lovens § 2, nr. 2, jf.

lovforslagets § 3, nr. 3. Formålet med ændringen er at tilpas-

se lovens ordlyd til BBNJ-aftalen, Nagoyaprotokollen og

biodiversitetskonventionen. Ændringen vil ikke have nogen

materiel betydning.

Til nr. 5

Efter § 6 i lov om udbyttedeling kan miljøministeren fast-

sætte regler om, at indsamling af genetiske ressourcer fra

vildtlevende organismer i Danmark skal anmeldes, herunder

regler om oplysninger om den tilsigtede anvendelse.

Bemyndigelsen i § 6 overgik til ministeren for grøn trepart

ved den kongelige resolution af 29. august 2024.

Det foreslås i

§ 6, 1. pkt.,

at ændre »anvendelse« til »udnyt-

telse«.

Den foreslåede ændring vil være en konsekvens af den fore-

slåede ændring af definitionen i lovens § 2, nr. 2. Formålet

med ændringen er at tilpasse lovens ordlyd til BBNJ-aftalen,

Nagoyaprotokollen og biodiversitetskonventionen. Ændrin-

gen vil ikke have nogen materiel betydning.

Til nr. 6

Det fremgår af § 7 i lov om udbyttedeling, at miljøministe-

ren fører tilsyn med, at loven og regler, der er udstedt i

medfør af loven, overholdes.

Tilsynsforpligtelsen i § 7 overgik til ministeren for grøn

trepart ved den kongelige resolution af 29. august 2024.

Det foreslås i

§ 7

at ændre »og regler, der er udstedt i

medfør af loven,« til: », regler udstedt i medfør af loven,

og EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af

genetiske ressourcer«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at ministeren for grøn

treparts tilsynsforpligtelse også vil komme til at omfatte

tilsyn med EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse

m.v. af genetiske ressourcer fra områder inden for staters

jurisdiktion, og som gennemfører Nagoyaprotokollen eller

beslutninger taget af partskonferencen under biodiversitets-

konventionen om Nagoyaprotokollen eller om deling af for-

dele ved brugen af digital sekvensinformation om genetiske

ressourcer omfattet af Nagoyaprotokollen.

Til nr. 7

Det fremgår af § 7 i lov om udbyttedeling, at miljøministe-

ren fører tilsyn med, at loven og regler, der er udstedt i

medfør af loven, overholdes.

Tilsynsforpligtelsen i § 7 overgik til ministeren for grøn

trepart ved den kongelige resolution af 29. august 2024.

BBNJ-aftalen handler om havets biologiske mangfoldig-

hed (biodiversitet) i områder uden for national jurisdik-

tion. BBNJ- aftalens kapitel II om marine genetiske ressour-

cer henhører under miljøministeren.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 7, 2. pkt.,

hvorefter miljømi-

nisteren fører tilsyn med, at regler udstedt i medfør af den

foreslåede § 10, stk. 2, og EU-regler om deling af fordele

ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer fra områder uden

for staters jurisdiktion overholdes.

Den foreslåede indsættelse af et nyt § 7, 2. pkt., vil inde-

bære, at miljøministeren bliver forpligtet til at føre tilsyn

med overholdelsen af nye regler udstedt i medfør af den

foreslåede § 10, stk. 2, og EU-regler om deling af fordele

ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer fra områder uden

for staters jurisdiktion.

Til nr. 8

Det fremgår af § 7 i lov om udbyttedeling, at miljøministe-

ren fører tilsyn med, at loven og regler, der er udstedt i

medfør af loven, overholdes.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Tilsynskompetencen i § 7 overgik til ministeren for grøn

trepart ved den kongelige resolution af 29. august 2024.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 7, stk. 2,

hvorefter ministe-

ren for grøn trepart og miljøministeren kan fastsætte regler

om tilsynsmyndighedens tilsynsforpligtelser og -beføjelser,

herunder regler om, at fysiske og juridiske personer skal

meddele tilsynsmyndigheden oplysninger til brug for tilsy-

net, og at oplysninger skal meddeles digitalt og i bestemte

formater.

Den foreslåede indsættelse vil indebære, at der f.eks. vil

kunne fastsættes regler om, at tilsynsmyndigheden dvs. hen-

holdsvis ministeren for grøn trepart eller miljøministeren vil

skulle udøve tilsyn på en bestemt måde eller med en bestemt

hyppighed. Der vil også kunne fastsættes regler om tilsyns-

myndighedens beføjelser, f.eks. hvis internationale aftaler

eller EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af

genetiske ressourcer forskriver eller forudsætter dette.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at fysiske og

juridiske personer vil skulle meddele tilsynsmyndigheden

oplysninger til brug for tilsynet, herunder at oplysninger

skal meddeles digitalt og i bestemte formater.

Ved »fysiske og juridiske personer« forstås bl.a. dem, som

er ansvarlige for indsamlingen og deponeringen af geneti-

ske ressourcer, eller dem, der er ansvarlige for generering

og opbevaring af digital sekvensinformation om genetiske

ressourcer. Det kan også være dem, som er ansvarlige for

udnyttelse af genetiske ressourcer og digital sekvensinfor-

mation om disse.

Den fysiske eller juridiske personer skal have tilknytning

til Danmark. Dermed menes fysiske personer som, på tids-

punktet hvor aktiviteten finder sted, har dansk indfødsret,

er bosat i den danske stat eller har et lignende fast ophold

i Danmark samt juridiske personer, der har hjemsted i Dan-

mark.

De oplysninger, der efter den foreslåede bestemmelse vil

kunne fastsættes regler om, at fysiske og juridiske personer

vil skulle meddele tilsynsmyndigheden, vil f.eks. kunne an-

gå, hvor og hvornår de genetiske ressourcer er indsamlet. De

kan også angå, om de genetiske ressourcer, eller digital se-

kvensinformation om dem, er gjort til genstand for udnyttel-

se, hvor de opbevares, om der er gjort brug af traditionel

viden i forbindelse med udnyttelsen m.m.

Der vil med den foreslåede bestemmelse også kunne fast-

sættes regler om, at oplysninger skal meddeles digitalt og i

bestemte formater, f.eks. når der skal gives meddelelse om

indsamling, opbevaring og udnyttelse.

Den foreslåede § 7, stk. 2, vil skulle administreres i over-

ensstemmelse med retssikkerhedslovens § 10, jf. nærmere

herom under pkt. 3.3.4. i de almindelige bemærkninger.

Ministrene vil i regler, der udstedes i medfør af § 7, stk. 2,

kunne fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmel-

ser i reglerne. Hjemlen hertil fremgår af lovens § 11, stk. 3,

som foreslås ændret med dette lovforslag, jf. § 3, nr. 13.

Til nr. 9

Efter § 8, stk. 1, 1. pkt., i lov om udbyttedeling har miljø-

ministeren eller personer, der af ministeren er bemyndiget

hertil, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang

til offentlige og private ejendomme for at udøve de beføjel-

ser, der er tillagt dem i denne lov eller i regler udstedt i med-

før af loven. Efter lovens § 9, stk. 1, kan miljøministeren

bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed

eller efter forhandling med vedkommende minister andre

statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne

lov er tillagt ministeren.

Beføjelserne i §§ 8 og 9 overgik til ministeren for grøn

trepart ved kongelig resolution af 29. august 2024.

Det foreslås i

§ 8, stk. 1, 1. pkt.,

og i

§ 9, stk. 1,

at ændre

»Miljøministeren« til: »Ministeren for grøn trepart og miljø-

ministeren«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at både ministeren for

grøn trepart og miljøministeren får beføjelserne som beskre-

vet i §§ 8 og 9, og at de på hver sit ressortområde vil kunne

udøve de beføjelser, der fremgår af lovens §§ 8 og 9.

Til nr. 10

Efter § 8, stk. 1, 1. pkt., i lov om udbyttedeling har miljø-

ministeren eller personer, der af ministeren er bemyndiget

hertil, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang

til offentlige og private ejendomme for at udøve de beføjel-

ser, der er tillagt dem i denne lov eller i regler udstedt i

medfør af loven. Der skal så vidt muligt ske forudgående

meddelelse til ejeren eller brugeren.

Det foreslås i

§ 8, stk. 1, 1. pkt.,

at ændre »lov eller i regler«

til: »lov, i regler«, og efter »loven« at indsætte: »eller i EU-

regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske

ressourcer«.

De foreslåede ændringer vil indebære, at det vil komme til

at fremgå af bestemmelsen, at bemyndigelsen også vil gælde

beføjelser, der følger af EU-regler, således at ministeren

eller personer, der af ministeren er bemyndiget hertil, mod

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

behørig legitimation uden retskendelse har adgang til offent-

lige og private ejendomme for at udøve de beføjelser, der

er tillagt dem i denne lov, regler udstedt i medfør af loven

eller i EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af

genetiske ressourcer. Med EU-regler forstås forordninger og

afgørelser.

Til nr. 11

Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om udbyttedeling, at rege-

ringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om

fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål. Efter

lovens § 10, stk. 2, fastsætter miljøministeren regler til op-

fyldelse af internationale overenskomster, der indgås i hen-

hold til stk. 1. Ifølge lovens § 10, stk. 3, kan miljøministeren

fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i

landet af Den Europæiske Unions forordninger vedrørende

forhold, der er omfattet af denne lov.

Det foreslås, at ophæve § 10, stk. 2 og 3, og i stedet

indsætte en ny

§ 10, stk. 2,

hvorefter ministeren for grøn

trepart og miljøministeren fastsætter regler om opfyldelse

eller anvendelse af internationale aftaler, der indgås efter

stk. 1, og EU-regler om deling af fordele ved udnyttelse

m.v. af genetiske ressourcer, herunder regler om følgende:

1) Meddelelsespligter for den ansvarlige for indsamling el-

ler udnyttelse af genetiske ressourcer og for den ansvarlige

for udnyttelse af digital sekvensinformation om genetiske

ressourcer. 2) Krav til den ansvarlige for et register eller en

database, der indeholder oplysninger om genetiske ressour-

cer og om digital sekvensinformation om disse. 3) Krav til

den ansvarlige for udnyttelse af genetiske ressourcer eller

digital sekvensinformation om disse vedrørende deponering

i offentligt tilgængelige registre og databaser. 4) Andre krav

til deling af ikke-monetære fordele samt krav til deling af

monetære fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressour-

cer og digital sekvensinformation.

Den foreslåede nyaffattelse indebærer, at både ministeren

for grøn trepart og miljøministeren vil skulle anvende be-

myndigelsen inden for deres respektive ressortområder til

at fastsætte regler i forhold til både fysiske og juridiske per-

soner. Ministeren for grøn trepart vil således skulle fastsætte

regler om opfyldelse af internationale aftaler om deling af

fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer, der er

indsamlet inden for staters jurisdiktion, og som er omfattet

af Nagoyaprotokollen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer derfor, at ministeren

for grøn trepart vil skulle fastsætte de regler, der er nød-

vendige for, at Danmark kan gennemføre Nagoyaprotokol-

len, senere ændringer til denne eller beslutninger taget af

partskonferencen under biodiversitetskonventionen om Na-

goyaprotokollen eller om deling af fordele ved brugen af

digital sekvensinformation om genetiske ressourcer omfattet

af Nagoyaprotokollen. Aftaler skal forstås bredt og omfat-

te enhver overenskomst mellem de kontraherende parter

til hhv. Nagoyaprotokollen og biodiversitetskonventionen,

herunder beslutninger. Ministeren for grøn trepart vil også

skulle implementere EU-direktiver og fastsætte supplerende

regler til EU-forordninger eller EU-afgørelser om deling af

fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer fra områ-

der inden for staters jurisdiktion.

Den foreslåede bestemmelse indebærer videre, at miljømi-

nisteren vil skulle fastsætte regler om deling af fordele

ved udnyttelse m.v. af marine genetiske ressourcer, der er

indsamlet uden for staters jurisdiktion, og som er omfattet

af BBNJ-aftalen. Områder uden for staters jurisdiktion er

havområder uden for nogen staters søterritorier, eksklusive

økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder. I BBNJ-af-

talen kaldes dette for områder uden for national jurisdik-

tion. Miljøministeren vil således skulle fastsætte de regler,

der er nødvendige for, at Danmark kan implementere BBNJ-

aftalens kapitel II om marine genetiske ressourcer, senere

ændringer til denne eller beslutninger taget af BBNJ-afta-

lens partskonference vedrørende aftalens kapitel II. Miljø-

ministeren vil også skulle implementere EU-direktiver og

fastsætte supplerende regler til EU-forordninger eller EU-af-

gørelser om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af marine

genetiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdik-

tion.

Med udtrykket »deling af fordele ved udnyttelse m.v. af ge-

netiske ressourcer« menes deling af fordelene fra aktiviteter

med hensyn til genetiske ressourcer. Aktiviteter vil f.eks.

kunne være adgang, indsamling, deponering, udnyttelse, ge-

nerering af digital sekvensinformation m.m. Fordele vil kun-

ne være monetære og ikke monetære. Nagoyaprotokollens

bilag 1, indeholder eksempler på monetære og ikke mone-

tære fordele. Disse er bl.a. direkte betalinger, betaling af ro-

yalties, finansiering af forskning, udveksling af resultater af

forskning, deltagelse i produktudvikling m.v. BBNJ-aftalens

artikel 14, stk. 2, indeholder eksempler på ikke-monetære

fordele. Disse er bl.a. adgang til prøvesamlinger, adgang til

digital sekvensinformation samt teknisk og videnskabeligt

samarbejde.

BBNJ-aftalen stiller krav ved håndtering af digital sekvens-

information uden at definere, hvad digital sekvensinformati-

on er. F.eks. skal digital sekvensinformation om marine ge-

netiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion,

der udnyttes, deponeres i offentligt tilgængelige registre el-

ler databaser, jf. artikel 14, stk. 3. Det forventes derfor, at

bekendtgørelsen, der vil skulle implementere BBNJ-aftalens

kapitel II, vil fastsætte regler om, hvilke data og informatio-

ner, der i denne sammenhæng vil være at anse for digital

sekvensinformation.

Med den foreslåede bestemmelse vil der også kunne fast-

sættes regler om adgang til traditionel viden i tilknytning

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

til genetiske ressourcer. Det bemærkes, at i grønlandsk sam-

menhæng forstås »oprindelige folk og lokalsamfund« som

»oprindelige folk og deres lokalsamfund«. Ved den danske

gennemførelse af aftalen forventes ordlyden fra aftalen at

blive anvendt.

I den foreslåede

§ 10, stk. 2, nr. 1,

foreslås, at ministeren

for grøn trepart og miljøministeren fastsætter regler om

meddelelsespligter for den ansvarlige for indsamling eller

udnyttelse af genetiske ressourcer og for den ansvarlige

for udnyttelse af digital sekvensinformation om genetiske

ressourcer.

Det forventes, at miljøministeren med hjemmel i den fore-

slåede bemyndigelse i § 10, stk. 2, nr. 1, fastsætter regler

om, at den ansvarlige for indsamling af marine genetiske

ressourcer uden for staters jurisdiktion skal sikre, at bestem-

te oplysninger indsendes til Miljøstyrelsen, som videresen-

der informationen til BBNJ-aftalens clearing house-meka-

nisme, jf. BBNJ-aftalens artikel 12. Clearing house-meka-

nismen er en central digital platform, der forvaltes af BBNJ-

aftalens sekretariat, som gør det muligt at få adgang til,

levere og formidle oplysninger om aktiviteter, der er regule-

ret af BBNJ-aftalen. Der forventes i den forbindelse fastsat

regler om, at der også skal gives oplysning om, hvor de ind-

samlede marine genetiske ressourcer bliver deponeret eller

opbevaret, og i hvilket register eller hvilken database de di-

gitale sekvensinformationer om marine genetiske ressourcer

fra områder uden for staters jurisdiktion vil blive depone-

ret. Dette krav forventes at gælde uanset, om deponeringen

sker i private eller offentligt tilgængelige deponier, registre

eller databaser.

Miljøministeren forventes også at fastsætte regler om, at

den ansvarlige for udnyttelse, herunder kommerciel udnyt-

telse af marine genetiske ressourcer, der er indsamlet uden

for staters jurisdiktion, skal indsende visse informationer

til Miljøstyrelsen, der skal videresende informationerne til

clearing house-mekanismen. Det drejer sig bl.a. om, hvor

f.eks. patenter og udviklede produkter findes, og hvilke vil-

kår der påtænkes for adgang til marine genetiske ressour-

cer. Disse krav forventes at gælde, hvor det er praktisk

muligt, for udnyttelse, herunder kommerciel udnyttelse af

digitale sekvensinformationer om marine genetiske ressour-

cer fra områder uden for staters jurisdiktion.

I den foreslåede

§ 10, stk. 2, nr. 2,

foreslås, at ministeren

for grøn trepart og miljøministeren fastsætter krav til den

ansvarlige for et register eller en database, der indeholder

oplysninger om genetiske ressourcer og om digital sekvens-

information om disse.

Det forventes, at miljøministeren med hjemmel i den fore-

slåede bemyndigelse i § 10, stk. 2, nr. 2, fastsætter regler

om, at den ansvarlige for et register eller en database, skal

sikre, at prøver af marine genetiske ressourcer indsamlet

i områder uden for staters jurisdiktion og digital sekvensin-

formation om disse, som findes i registret eller databasen,

kan identificeres som hidrørende fra områder uden for sta-

ters jurisdiktion i det omfang, det er praktisk muligt.

Det forventes endvidere, at miljøministeren vil fastsætte reg-

ler om, at den ansvarlige for et register eller en database

hvert andet år skal udarbejde en rapport om adgangen til

marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation,

der er knyttet til deres standardiserede BBNJ-identificerin-

gskode, og at den ansvarlige skal stille rapporten til rådighed

for Miljøstyrelsen.

I den foreslåede

§ 10, stk. 2, nr. 3,

foreslås, at ministeren

for grøn trepart og miljøministeren fastsætter krav til den

ansvarlige for udnyttelse af genetiske ressourcer eller digi-

tal sekvensinformation om disse vedrørende deponering i

offentligt tilgængelige registre og databaser.

Det forventes, at miljøministeren vil fastsætte regler om, at

den ansvarlige for udnyttelse af marine genetiske ressourcer

og digital sekvensinformation om marine genetiske ressour-

cer skal sikre, at udnyttede marine genetiske ressourcer og

digitale sekvensinformationer om marine genetiske ressour-

cer deponeres i offentligt tilgængelige registre og databaser

senest tre år efter udnyttelsen.

I den foreslåede

§ 10, stk. 2, nr. 4,

foreslås, at ministeren

for grøn trepart og miljøministeren fastsætter regler om an-

dre krav til deling af ikke-monetære fordele samt krav til

deling af monetære fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske

ressourcer og digital sekvensinformation.

BBNJ-aftalens artikel 14, stk. 2, angiver som nævnt tidligere

en liste med eksempler på ikke-monetære fordele. BBNJ-af-

talens partskonference kan vedtage andre former for fordele,

jf. artikel 14, stk. 2, litra h. De nærmere bestemmelser for

deling af de monetære fordele ved udnyttelse af marine ge-

netiske ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion

og digital sekvensinformation om disse skal fastsættes af

partskonferencen.

Det er forventningen, at de ovenstående eksempler i det væ-

sentlige beskriver de bestemmelser, som kan være nødvendi-

ge til opfyldelse eller anvendelse af internationale aftaler,

der indgås efter lovens § 10, stk. 1, og EU-regler om deling

af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer. Der

er dog ikke tale om en udtømmende opregning af, hvilke

bestemmelser, der vil kunne fastsættes med hjemmel i den

foreslåede § 10, stk. 2, med henblik på at opfylde eller

anvende internationale aftaler eller EU-regler om deling af

fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

De regler, som miljøministeren forventes at udstede med

hjemmel i den foreslåede § 10, stk. 2, for at gennemføre

BBNJ-aftalens kapitel II, forventes ikke at ville finde anven-

delse på krigsskibe, militærfly og marine hjælpefartøjer. Det

forventes heller ikke, at reglerne vil finde anvendelse på mi-

litære aktiviteter, herunder aktiviteter, der udøves af statslige

fartøjer og luftfartøjer i ikkekommerciel tjeneste.

Det forventes, at de regler, som miljøministeren udsteder til

gennemførelse af BBNJ-aftalens kapitel II, med hjemmel i

den foreslåede § 10, stk. 2, vil træde i kraft samtidig med

at BBNJ-aftalen træder i kraft for Danmark. Tidspunktet

for dette afhænger af, hvor hurtigt andre lande ratificerer

aftalen jf. nærmere herom under pkt. 1. i de almindelige

bemærkninger.

Til nr. 12

Ifølge § 11, stk. 1, i lov om udbyttedeling straffes med bøde

den, der overtræder § 3 og § 4, medmindre højere straf er

forskyldt efter anden lovgivning.

Det foreslås i

§ 11, stk. 1,

at »§§ 3 og 4« ændres til: »§§ 3

eller 4«.

Den foreslåede ændring vil medføre en sproglig forbedring

med henblik på at tydeliggøre, at det ikke er et krav, at både

§ 3 og § 4 skal være overtrådt, førend en bødestraf kan blive

aktuel.

Til nr. 13

Efter § 11, stk. 3, i lov om udbyttedeling kan der i regler,

som udstedes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Det foreslås i

§ 11, stk. 3,

at der efter »i reglerne« indsættes

»og for overtrædelse af bestemmelser i EU-regler om deling

af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der indføres hjem-

mel til, at der ved bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler

om, hvilke af en EU-forordnings bestemmelser, der skal

strafpålægges, såfremt forordningen angår deling af fordele

ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer.

Til nr. 14

Efter § 11, stk. 3, i lov om udbyttedeling kan der i regler,

som udstedes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Det foreslås at indsætte et nyt

§ 11, stk. 4,

hvorefter ministe-

ren for grøn trepart og miljøministeren kan fastsætte regler

om, at straffen for overtrædelse af regler udstedt i medfør

af loven eller overtrædelse af EU-regler om deling af forde-

le ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer kan stige til

fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt

eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågælden-

de selv eller andre.

Den foreslåede indsættelse vil indebære, at ministeren for

grøn trepart og miljøministeren i en bekendtgørelse vil kun-

ne fastsætte regler om, at straffen for overtrædelse af regler-

ne i bekendtgørelsen, vil kunne stige til fængsel i indtil 2

år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er opnået eller

tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller

andre.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at der i

en bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om, at straffen

for overtrædelser af regler i en EU-forordning eller en EU-

afgørelse vil kunne stige til fængsel i indtil 2 år, hvis over-

trædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed,

og hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en

økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Den

foreslåede bestemmelse vil desuden indebære, at det er en

forudsætning for at fastsætte regler om straf for overtrædelse

af en EU-forordning eller en EU-afgørelse, at disse angår

deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer.

Sådan en mulighed for strafskærpelse er den sædvanlige

praksis på miljøområdet.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt

§ 11, stk. 5,

at i regler, der fastsættes i medfør af § 10, stk. 2, kan mil-

jøministeren fastsætte regler om, at personer, der har den til-

knytning til Danmark, som er nævnt i straffelovens § 7, stk.

1, kan straffes for overtrædelser, der er begået uden for et

myndighedsområde, uanset at betingelserne i straffelovens §

7, stk. 2, ikke er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der i regler,

som fastsættes i medfør af § 10, stk. 2, vil kunne fastsættes

regler om, at personer, der har den tilknytning til Danmark,

som er nævnt i straffelovens § 7, stk. 1, kan straffes for

overtrædelser, der er begået uden for et myndighedsområde,

uanset at betingelserne i straffelovens § 7, stk. 2, ikke er

opfyldt.

Miljøministeren vil således kunne fastsætte regler om, at

kravet i straffelovens § 7, stk. 2, om en minimumstraf på

4 måneders fængsel ikke finder anvendelse. De pågældende

overtrædelser vil således kunne strafbelægges, selv om over-

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

trædelsen kun kan straffes med bøde. For nærmere uddyb-

ning henvises til pkt. 3.3.1. i de almindelige bemærkninger.

Et eksempel på en situation, der kunne være omfattet af den

foreslåede bestemmelse, er en situation, hvor der indsamles

marine genetiske ressourcer fra en platform, og indsamlin-

gen sker på en sådan måde, at der ikke tages behørigt hen-

syn til kyststaternes rettigheder og legitime interesser i om-

råder under deres jurisdiktion eller til andre staters interesser

i områder uden for staters jurisdiktion i overensstemmelse

med FN’s havretskonvention. I denne situation er det ikke

sikkert, at der vil kunne idømmes minimum 4 måneders

fængsel, men der vil alligevel være et behov for at kunne

straffe overtrædelser af de beskrevne regler.

Til § 4

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Efter lovforslagets vedtagelse vil Miljø- og Ligestillingsmi-

nisteriet anmode Udenrigsministeriet om at udfærdige et

ratifikationsinstrument for Danmark og deponere denne hos

depositaren for BBNJ-aftalen.

Hvis BBNJ-aftalen er trådt i kraft på det tidspunkt, hvor

Danmark ratificerer, vil aftalen træde i kraft for Danmark 30

dage efter ratifikationstidspunktet. Hvis BBNJ-aftalen ikke

er trådt i kraft på det tidspunkt, hvor Danmark ratificerer,

vil den træde i kraft for Danmark 120 dage efter, at den

tresindstyvende stat har ratificeret aftalen.

Ministeriet for Grøn Trepart og Miljø- og Ligestillingsmini-

steriet vil tilrettelægge arbejdet med de bekendtgørelser, der

skal udstedes, for at Danmark vil kunne overholde BBNJ-

aftalen, på en sådan måde, at de vil kunne træde i kraft

samtidig med, at aftalen træder i kraft for Danmark.

De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og

Grønland, og vil heller ikke ved kongelig anordning kunne

sættes i kraft for dem, da det følger af hovedlovene, jf. § 68

i havmiljøloven, § 59 i miljøvurderingsloven og § 13 i lov

om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer, at

lovene ikke gælder for Færøerne og Grønland.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr.

147 af 19. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 463 af

15. maj 2017 og § 4 i lov nr. 322 af 2. april 2024, foretages

følgende ændringer:

§ 1

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Loven skal endvidere medvirke til at sikre bevaring

og bæredygtig udnyttelse af havets biodiversitet i områder

uden for staters jurisdiktion.«

§ 2, stk. 2,

indsættes efter »skibe«: »samt militærfly

og andre luftfartøjer«, og efter »skibet« indsættes: »eller

luftfartøjet«.

§ 2

indsættes som

stk. 5:

Stk. 3-4.

---

»Stk. 5.

Loven omfatter endvidere aktiviteter under dansk

jurisdiktion eller kontrol, som finder sted i områder uden for

staters jurisdiktion, og som er omfattet af regler udstedt i

medfør af § 33 b.«

§ 5.

Stk. 2-6. ---

§ 5

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Ved områder uden for staters jurisdiktion forstås i

denne lov havområder uden for staters søterritorier, eksklusi-

ve økonomiske zoner og kontinentalsokkelområder.«

§ 1. ---

Stk. 2-4. ---

§ 2.

Stk. 2.

Loven omfatter ikke orlogsskibe og andre skibe, der

ejes eller benyttes af en stat, så længe skibet udelukkende

benyttes i ikkekommerciel statstjeneste.

Kapitel 10

Anden forurening

§§ 30-33.

Efter kapitel 10 indsættes:

»Kapitel

10 a

Områder uden for staters jurisdiktion

§ 33 b.

Miljøministeren fastsætter efter forhandling med

relevante ministre regler om opfyldelse eller anvendelse af

internationale aftaler og EU-regler om aktiviteter, der finder

sted i områder uden for staters jurisdiktion.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om egenkontrol

og indberetning, som den, der er ansvarlig for en aktivitet

omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 1, skal foretage,

herunder at egenkontrol og indberetning skal ske for egen

regning.

Stk. 3.

Miljøministeren kan fastsætte regler om pligt for den

ansvarlige for en aktivitet, der er fastsat regler om i medfør

af stk. 1, til vederlagsfrit at stille transport til og fra aktivite-

ten, herunder overførsel af udstyr, og kost og logi og andre

fornødenheder til rådighed for tilsynsmyndigheden.«

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

§ 58.

Bestemmelserne i kapitlerne 2-7, 9 og 10 og forskrifter

udstedt i medfør af disse finder ikke anvendelse,

1) når udtømning, udledning eller dumpning sker for at red-

de menneskeliv eller af hensyn til skibes, luftfartøjers eller

platformes sikkerhed, eller

2) når udflydning skyldes skade på skibet eller platformen,

skade på skibets eller platformens udstyr eller uundgåelig

lækage, forudsat at der, efter at skaden eller lækagen er

blevet konstateret, er iagttaget alle rimelige forholdsregler

for at undgå eller formindske udflydning, medmindre eje-

ren, brugeren eller føreren af skibet eller andre, der udfører

arbejde i skibets tjeneste, eller ejeren, brugeren eller den

for platformen ansvarlige eller andre, der udfører arbejde i

platformens tjeneste, har handlet forsætligt eller burde have

forudset skaden.

§ 60.

Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtræ-

delser m.v. som omhandlet i § 59, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 6,

samt for overtrædelser af regler udstedt i medfør af § 11, stk.

3, §§ 14, 18 og 19, § 20, stk. 2 og 3, § 22, stk. 2 og 3, § 23,

stk. 2, § 24, stk. 3, § 30, stk. 1, § 31, stk. 4, § 32, stk. 1 og 2,

§ 33, stk. 1, § 39, stk. 1, §§ 40 og 41 og § 58 a, stk. 1.

§ 61.

I regler, der udstedes i henhold til § 11, stk. 3, §§ 14

og 17-19, § 19 b, stk. 2-5, § 20, stk. 2 og 3, § 22, stk. 2 og

3, § 23, stk. 2, § 24, §§ 28 og 30, § 31, stk. 4, §§ 32 og 33,

§ 34 a, stk. 3, §§ 39-41 og 47, § 47 g, stk. 2, § 55, stk. 2

og 3, § 55 a og § 58 a, kan der fastsættes straf af bøde. Det

kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i

indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i §

59, stk. 3. For overtrædelser begået fra udenlandske skibe

kan det dog alene fastsættes, at straffen kan stige til fængsel

i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i §

59, stk. 4.

Stk. 2.

---

§ 58

ændres », 9 og 10« til: »og 9-10 a«.

§ 60

indsættes efter »§ 33, stk. 1,«: »§ 33 b, stk. 1,«.

§ 61, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§§ 32, og 33« til: »§§ 32, 33

og 33 b«.

§ 61

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

I regler, der fastsættes i medfør af § 33 b, kan

miljøministeren fastsætte regler om, at personer, der har den

tilknytning til Danmark, som er nævnt i straffelovens § 7,

stk. 1, kan straffes for overtrædelser, der er begået uden for

et myndighedsområde, uanset at betingelserne i straffelovens

§ 7, stk. 2, ikke er opfyldt.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§2

I lov om miljøvurdering af planer og programmer og af

konkrete projekter (VVM), jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 3.

januar 2023, som ændret ved § 36 i lov nr. 612 af 11. juni

2024, foretages følgende ændringer:

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af

konkrete projekter (VVM)

§ 1.

Lovens formål er at sikre et højt miljøbeskyttelsesni-

veau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under ud-

arbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer og ved

tilladelse til projekter med henblik på at fremme en bære-

dygtig udvikling, ved at der gennemføres en miljøvurdering

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om miljøvurderinger«.

§ 1, stk. 1,

indsættes efter »tilladelse til projekter«:

»og planlagte aktiviteter«, og »og projekter« ændres til: »,

projekter og planlagte aktiviteter«.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

af planer, programmer og projekter, som kan få væsentlig

indvirkning på miljøet.

Stk. 2.

Formålet med en miljøvurdering er, at der under

inddragelse af offentligheden så tidligt som muligt og forud

for, at myndigheden træffer afgørelse om planen, program-

met eller projektet, tages hensyn til planers, programmers

og projekters sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet,

herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, men-

neskers sundhed, flora, fauna, jordbund, jordarealer, vand,

luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kultur-

arv, herunder kirker og deres omgivelser og arkitektonisk og

arkæologisk arv, større menneske- og naturskabte katastrofe-

risici og ulykker og ressourceeffektivitet og det indbyrdes

forhold mellem disse faktorer.

§ 2.

Loven finder anvendelse på

1)-3) ---

Stk. 2-3.

§ 2

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

I områder uden for staters jurisdiktion finder loven

anvendelse på planlagte aktiviteter, planer og programmer

omfattet af §§ 30 a og 30 b.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 5.

1)-7) ---

8) Tilladelse: Afgørelse om tilladelse efter § 25 og afgørelse

om tilladelse efter anden lovgivning som fastsat i medfør af

§ 15, stk. 4, erstatter tilladelse efter § 25, der giver bygher-

ren ret til at gennemføre projektet.

§ 5, nr. 8,

indsættes efter »Afgørelse om tilladelse efter §

25«: », afgørelse om tilladelse efter regler fastsat i medfør af

§ 30 a, stk. 1, eller § 30 b«.

§ 5

indsættes efter nr. 8 som

nr. 9:

»9) Områder uden for staters jurisdiktion: Havområder uden

for staters søterritorier, eksklusive økonomiske zoner og

kontinentalsokkelområder.«

§ 1, stk. 2,

ændres »eller projektet« til: », projektet eller

den planlagte aktivitet«, og »og projekters« ændres til: »,

projekters og planlagte aktiviteters«.

§ 2, stk. 1,

ændres »Loven finder« til: »Inden for dansk

land- og søterritorium, i den eksklusive økonomiske zone og

på dansk kontinentalsokkelområde finder loven«.

Afsnit III

Miljøvurdering m.v. af konkrete projekter

Kapitel 6-11

§§ 15-30.

Efter afsnit III indsættes:

»Afsnit III a

Miljøvurdering af planlagte aktiviteter og planer og pro-

grammer uden for staters jurisdiktion

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Kapitel 11 a

§ 30 a.

Med henblik på opfyldelse eller anvendelse af in-

ternationale aftaler og EU-regler fastsætter ministeren for

grøn trepart regler om miljøvurdering af planlagte aktiviteter

under dansk jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemføres

i områder uden for staters jurisdiktion. Ministeren for grøn

trepart kan i denne forbindelse fastsætte regler om sagsbe-

handling angående miljøvurdering af planlagte aktiviteter

under dansk jurisdiktion eller kontrol, der skal gennemfø-

res i områder uden for staters jurisdiktion, herunder regler

om hvilke aktiviteter, der skal miljøvurderes, ansøgning,

tilladelseskrav, høring, klageberettigede, klage, opsættende

virkning, offentliggørelse af dokumenter, genoptagelse af

afgørelser om tilladelser, egenkontrol m.v.

Stk. 2.

Miljøministeren er myndighed for behandling af sag-

er og meddelelse af tilladelse vedrørende planlagte aktivite-

ter i områder uden for staters jurisdiktion, der er omfattet af

regler udstedt i medfør af stk. 1.

§ 30 b.

Med henblik på opfyldelse eller anvendelse af inter-

nationale aftaler og EU-regler fastsætter ministeren for grøn

trepart regler om miljøvurdering af planer og programmer

vedrørende planlagte aktiviteter under dansk jurisdiktion el-

ler kontrol, der skal gennemføres i områder uden for staters

jurisdiktion.

§ 39.

---

§ 39

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler om

bortfald af afgørelser om screening eller tilladelse efter reg-

ler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1.«

§ 42.

---

10.

§ 42

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Ministeren for grøn trepart kan endvidere fastsætte

regler om gebyrer til dækning af miljøministerens omkost-

ninger ved administration og tilsyn efter regler fastsat i med-

før af § 30 a, stk. 1.«

§ 46.

Den i henhold til § 17 kompetente myndighed er til-

synsmyndighed. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet er

dog tilsynsmyndighed for miljøministerens afgørelser efter

§§ 21 og 25, når ministeren har overtaget disses opgaver og

beføjelser i en konkret sag efter § 17, stk. 5.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden påser overholdelsen af denne

lov og af de regler, der er fastsat i medfør heraf. Den

kompetente myndighed er ligeledes tilsynsmyndighed for de

afgørelser, der er truffet efter §§ 21 og 25, og for, at vilkår,

jf. § 27, fastsat i tilladelser overholdes. Tilsynsmyndigheden

påser, at påbud og forbud efter denne lov og regler fastsat i

medfør heraf efterkommes.

11.

§ 46, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 17«: »eller § 30

a, stk. 2,«.

12.

§ 46, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »§§ 21 og 25«:

»eller regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1«, og efter

»tilladelser« indsættes: »og regler fastsat i medfør af § 30 a,

stk. 1,«.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Stk. 3-5. ---

§ 56.

Stk. 2-5. ---

13.

§ 56

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Personer, der har den i straffelovens § 7, stk. 1,

nævnte tilknytning her til landet, kan straffes for overtrædel-

se af regler fastsat i medfør af § 30 a, stk. 1, uanset at

betingelsen i straffelovens § 7, stk. 2, ikke er opfyldt.«

Stk. 3-5 bliver herefter til stk. 4-6.

§3

I lov nr. 1375 af 23. december 2012 om udbyttedeling ved

anvendelse af genetiske ressourcer foretages følgende æn-

dringer:

Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske res-

sourcer

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af geneti-

ske ressourcer«.

§ 1.

Formålet med denne lov er at sikre, at der sker en deling

af udbyttet ved anvendelse af genetiske ressourcer.

§ 1

ændres »deling af udbyttet ved anvendelse« til:

»rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved

udnyttelse m.v.«, og efter »ressourcer« indsættes: »og digital

sekvensinformation om genetiske ressourcer«.

§ 2, nr. 1 og 2,

affattes således:

»1) Genetiske ressourcer: Ethvert materiale hidrørende fra

planter, dyr, mikroorganismer eller af anden oprindelse,

indeholdende funktionsdygtige arveenheder af aktuel eller

potentiel værdi.

2) Udnyttelse af genetiske ressourcer: Udførelse af forsk-

ning i og udvikling af genetiske ressourcers genetiske el-

ler biokemiske sammensætning, herunder gennem enhver

teknologisk anvendelse, der bruger biologiske systemer, le-

vende organismer eller derivater heraf til at fremstille eller

modificere produkter eller processer til specifik brug.«

§ 2.

I denne lov forstås ved:

1) Genetiske ressourcer: Organismers funktionelle arveegen-

skaber samt naturligt forekommende biokemiske stoffer, der

er et resultat af det genetiske udtryk eller stofomsætning i

organismerne.

2) Anvendelse: Forskning og udvikling vedrørende den ge-

netiske og/eller biokemiske sammensætning af genetiske

ressourcer, herunder gennem brug af bioteknologi. Ved an-

vendelse forstås endvidere udvikling og markedsføring af

produkter, der er baseret på genetiske ressourcer.

3) ---

§ 3.

Genetiske ressourcer, der er erhvervet i strid med lov-

givningen om adgang til genetiske ressourcer, jf. Nagoya-

protokollens artikel 6, i det land, de kommer fra, må ikke

anvendes i Danmark.

Stk. 2. ---

§ 6.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at indsamling

af genetiske ressourcer fra vildtlevende organismer i Dan-

mark skal anmeldes, herunder regler om oplysninger om den

tilsigtede anvendelse.

§ 3, stk. 1,

ændres »anvendes« til: »udnyttes«.

§ 6, 1. pkt.,

ændres »anvendelse« til: »udnyttelse«.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

2. pkt. ---

§ 7.

Miljøministeren fører tilsyn med, at loven og regler, der

er udstedt i medfør af loven, overholdes.

§ 7

ændres »og regler, der er udstedt i medfør af loven,«

til: », regler udstedt i medfør af loven, og EU-regler om de-

ling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer«.

I § 7 indsættes som 2. pkt.: »Miljøministeren fører tilsyn

med, at regler udstedt i medfør af § 10, stk. 2, og EU-reg-

ler om deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske

ressourcer fra områder uden for staters jurisdiktion overhol-

des.«

§ 7

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Ministeren for grøn trepart og miljøministeren kan

fastsætte regler om tilsynsmyndighedens tilsynsforpligtelser

og -beføjelser, herunder regler om, at fysiske og juridiske

personer skal meddele tilsynsmyndigheden oplysninger til

brug for tilsynet og at oplysninger skal meddeles digitalt og i

bestemte formater.«

§ 8.

Miljøministeren eller personer, der af ministeren er

bemyndiget hertil, har mod behørig legitimation uden rets-

kendelse adgang til offentlige og private ejendomme for at

udøve de beføjelser, der er tillagt dem i denne lov eller i

regler udstedt i medfør af loven.

2. pkt. ---

§ 9.

Miljøministeren kan bemyndige en under ministeri-

et oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med

vedkommende minister andre statslige myndigheder til at

udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2-3--

§ 10. --

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af

internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler, der er nødvendi-

ge for anvendelsen her i landet af Den Europæiske Unions

forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne

lov.

11.

§ 10, stk. 2 og 3

ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 2.

Ministeren for grøn trepart og miljøministeren fast-

sætter regler om opfyldelse eller anvendelse af internationa-

le aftaler, der indgås efter stk. 1, og EU-regler om deling af

fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer, herunder

regler om følgende:

1) Meddelelsespligter for den ansvarlige for indsamling el-

ler udnyttelse af genetiske ressourcer og for den ansvarlige

for udnyttelse af digital sekvensinformation om genetiske

ressourcer.

2) Krav til den ansvarlige for et register eller en database,

der indeholder oplysninger om genetiske ressourcer og om

digital sekvensinformation om disse.

§§ 8, stk. 1,1. pkt., og 9, stk. 1,

ændres »Miljøministe-

ren« til »Ministeren for grøn trepart og miljøministeren«.

10.

§ 8, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »lov eller i regler« til: »lov,

i regler«, og efter »loven« indsættes: »eller i EU-regler om

deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressour-

cer«.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

3) Krav til den ansvarlige for udnyttelse af genetiske res-

sourcer eller digital sekvensinformation om disse vedrøren-

de deponering i offentligt tilgængelige registre og databaser.

4) Andre krav til deling af ikke-monetære fordele samt krav

til deling af monetære fordele ved udnyttelse m.v. af geneti-

ske ressourcer og digital sekvensinformation.«

§ 11.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgiv-

ning, straffes med bøde den, der overtræder §§ 3 og 4.

Stk. 2. ---

Stk. 3.

I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

reglerne.

Stk. 4-6. ---

13.

§ 11, stk. 3,

indsættes efter »i reglerne«: »og for over-

trædelse af bestemmelser i EU-regler om deling af fordele

ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer«.

14.

§ 11

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4.

Ministeren for grøn trepart og miljøministeren kan

fastsætte regler om, at straffen for overtrædelse af regler

udstedt i medfør af loven eller overtrædelse af EU-regler om

deling af fordele ved udnyttelse m.v. af genetiske ressourcer

kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er

begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved

overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel

for den pågældende selv eller andre.

Stk. 5.

I regler, der fastsættes i medfør af § 10, stk. 2, kan

miljøministeren fastsætte regler om, at personer, der har den

tilknytning til Danmark, som er nævnt i straffelovens § 7,

stk. 1, kan straffes for overtrædelser, der er begået uden for

et myndighedsområde, uanset at betingelserne i straffelovens

§ 7, stk. 2, ikke er opfyldt.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.

12.

§ 11, stk. 1,

ændres »§§ 3 og 4« til: »§§ 3 eller 4«.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Bilag 2

Aftale inden for rammerne af De Forenede Nationers havretskonvention om bevarelse og bæredyg-

tig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion

PRÆAMBEL

De deltagende parter i denne aftale,

som

erindrer

de relevante bestemmelser i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december

1982, herunder forpligtelsen til at beskytte og bevare havmiljøet,

som

understreger

behovet for at respektere den balance mellem rettigheder, forpligtelser og interesser, der

er fastsat i konventionen,

som

anerkender

behovet for på en sammenhængende og samarbejdsorienteret måde at adressere tab

af havets biodiversitet og nedbrydelse af havets økosystemer, navnlig som følge af klimaændringernes

indvirkning på marine økosystemer såsom opvarmning og afiltning af havene samt forsuring af havene,

forurening, herunder plastforurening, og ikke-bæredygtig udnyttelse,

som er

sig bevidst om,

at der er behov for en omfattende global ramme under konventionen for bedre at

kunne adressere bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden

for national jurisdiktion,

som

anerkender

vigtigheden af at bidrage til virkeliggørelsen af en retfærdig og rimelig international

økonomisk orden, der tager hensyn til hele menneskehedens interesser og behov og navnlig til udviklings-

landenes særlige interesser og behov, uanset om de er kyst- eller indlandsstater,

som

også anerkender,

at støtte til udviklingslande, der er parter i konventionen, gennem kapacitetsopbyg-

ning og udvikling og overførsel af havteknologi er væsentlige elementer for at nå målene om bevarelse og

bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion,

som

erindrer

De Forenede Nationers Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder,

som

bekræfter,

at intet i denne aftale må fortolkes som en indskrænkning eller ophævelse af oprindelige

folks eksisterende rettigheder, herunder som fastsat i De Forenede Nationers Deklaration om Oprindelige

Folks Rettigheder eller hvor det er hensigtsmæssigt, lokalsamfunds rettigheder,

som

anerkender

konventionens forpligtelse til så vidt muligt at vurdere de potentielle virkninger for

havmiljøet af aktiviteter under en stats jurisdiktion eller kontrol, når staten har rimelig grund til at antage,

at sådanne aktiviteter kan forårsage betydelig forurening af eller væsentlige og skadelige forandringer i

havmiljøet,

som

er opmærksom på

forpligtelsen i konventionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at

sikre, at forurening fra hændelser eller aktiviteter ikke spreder sig uden for de områder, hvor suveræne

rettigheder udøves i overensstemmelse med konventionen,

som

ønsker

at agere som havets vogtere i områder uden for national jurisdiktion på vegne af nuværende

og kommende generationer ved at beskytte, værne om og sikre ansvarlig udnyttelse af havmiljøet, opret-

holde havenes økosystemers integritet og bevare den iboende værdi af den biologiske mangfoldighed i

områder uden for national jurisdiktion,

som

anerkender,

at generering af, adgang til og anvendelse af digital sekvensinformation om marine

genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion sammen med en rimelig og retfærdig deling

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

af de fordele, der opstår ved udnyttelsen heraf, bidrager til forskning og innovation og til denne aftales

generelle mål,

som

respekterer

alle staters suverænitet, territoriale integritet og politiske uafhængighed,

som

erindrer,

at den retlige status for ikke-parter i konventionen eller andre tilknyttede aftaler er under-

lagt traktatretten,

som

også erindrer,

at stater, som fastsat i konventionen, er ansvarlige for opfyldelsen af deres inter-

nationale forpligtelser vedrørende beskyttelse og bevarelse af havmiljøet og kan drages til ansvar i

overensstemmelse med folkeretten,

som

forpligter sig

til at opnå bæredygtig udvikling,

som

stræber efter

at opnå universel deltagelse,

er blevet enige om

følgende:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Terminologi

I denne aftale forstås ved:

1. "Områdebaseret forvaltningsforanstaltning" betyder en foranstaltning, herunder et marine beskyttet

område, for et geografisk afgrænset område, hvorigennem en eller flere sektorer eller aktiviteter

forvaltes med henblik på at nå særlige mål for bevarelse og bæredygtig udnyttelse i overensstemmelse

med denne aftale.

2. "Områder uden for national jurisdiktion" betyder det åbne hav og Området.

3. Bioteknologi" betyder enhver teknologisk anvendelse, der bruger biologiske systemer, levende organis-

mer eller derivater heraf til at fremstille eller modificere produkter eller processer til specifik brug.

4. ”Indsamling in situ" i forbindelse med marine genetiske ressourcer betyder indsamling eller prøvetag-

ning af marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion.

5. ”Konvention" betyder De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982.

6. "Kumulative effekter" betyder de kombinerede og gradvist stigende effekter som følge af forskellige

aktiviteter, herunder kendte tidligere og nuværende og med rimelighed forudsigelige aktiviteter, eller

som følge af gentagelse af lignende aktiviteter over tid, og konsekvenserne af klimaændringer, forsu-

ring af havene og de dermed forbundne effekter.

7. "Miljøkonsekvensvurdering" betyder en proces til at identificere og evaluere en aktivitets potentielle

effekter som grundlag for beslutningstagningen.

8. "Marine genetiske ressourcer" betyder ethvert materiale hidrørende fra marine planter, marine dyr,

mikroorganismer eller anden marin oprindelse, der indeholder funktionsdygtige arveenheder af aktuel

eller potentiel værdi.

9. "Marine beskyttet område" betyder et geografisk afgrænset havområde, der er udpeget og forvaltet med

henblik på at nå specifikke langsigtede bevaringsmål for den biologiske mangfoldighed, og som, hvor

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

det er hensigtsmæssigt, kan muliggøre bæredygtig udnyttelse, forudsat at det er i overensstemmelse

med bevaringsmålene.

10. "Havteknologi" inkluderer bl.a. information og data, der leveres i et brugervenligt format, om havvi-

denskab og relaterede operationer og tjenester på havet, håndbøger, retningslinjer, kriterier, standarder

og referencematerialer; prøveudtagnings- og metodeudstyr; observationsfaciliteter og -udstyr til in

situ- og laboratorieobservationer, -analyser og –forsøg; computere og computersoftware, herunder

modeller og modelleringsteknikker; relateret bioteknologi; og ekspertise, viden, færdigheder, teknisk,

videnskabelig og juridisk knowhow og analysemetoder vedrørende bevarelse og bæredygtig udnyttelse

af havets biologiske mangfoldighed.

11. "Part" betyder en stat eller en regional økonomisk integreret organisation, der har samtykket til at

være bundet af denne aftale, og for hvilken denne aftale er i kraft.

12. "Regional økonomisk integreret organisation" betyder en organisation oprettet af suveræne stater i en

given region, som af dens medlemsstater har fået tildelt kompetence på de af denne aftale omfattede

områder, og som, efter organisationens egne bestemmelser, er behørigt bemyndiget til at undertegne,

ratificere, godkende, acceptere eller tiltræde denne aftale.

13. "Bæredygtig udnyttelse" betyder udnyttelse af dele af den biologiske mangfoldighed på en sådan

måde og af en sådan hastighed, at det ikke fører til en nedgang i den biologiske mangfoldighed på lang

sigt, hvorved mangfoldigheden fortsat kan dække nuværende og kommende generationers behov og

opfylde deres ønsker.

14. "Udnyttelse af marine genetiske ressourcer" betyder udførelse af forskning i og udvikling af marine

genetiske ressourcers genetiske og/eller biokemiske sammensætning, herunder gennem anvendelse af

bioteknologi, som defineret i stk. 3 ovenfor.

Artikel 2

Overordnet mål

Formålet med denne aftale er at sikre bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mang-

foldighed i områder uden for national jurisdiktion for nuværende og på lang sigt gennem effektiv

gennemførelse af de relevante bestemmelser i konventionen og yderligere internationalt samarbejde og

koordinering.

Artikel 3

Anvendelsesområde

Denne aftale finder anvendelse på områder uden for national jurisdiktion.

Artikel 4

Undtagelser

Denne aftale finder ikke anvendelse på krigsskibe, militærfly eller marine hjælpefartøjer. Med undtagelse

af kapitel II finder denne aftale ikke anvendelse på andre fartøjer eller luftfartøjer, der ejes eller opereres

af en part, og som på nuværende tidspunkt kun anvendes til ikke-kommerciel offentlig tjeneste. Hver

part skal dog ved indførelse af passende foranstaltninger, som ikke må forringe operationerne eller den

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

operationelle kapacitet for sådanne fartøjer eller luftfartøjer, der ejes eller drives af den pågældende part,

sikre, at sådanne fartøjer eller luftfartøjer handler på en måde, der, så vidt det er rimeligt og praktisk

muligt, er i overensstemmelse med denne aftale.

Artikel 5

Forholdet mellem denne aftale og konventionen og relevante retlige instrumenter og rammer og

relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer

1. Denne aftale skal fortolkes og anvendes i forbindelse med og på en måde, der er i overensstemmelse

med konventionen. Intet i denne aftale skal indskrænke staters rettigheder, jurisdiktion og forpligtelser

i henhold til konventionen, herunder med hensyn til den eksklusive økonomiske zone og kontinental-

soklen inden for og uden for 200 sømil.

2. Denne aftale skal fortolkes og anvendes på en måde, der ikke underminerer relevante retlige instru-

menter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer, og som

fremmer sammenhæng og koordinering med disse instrumenter, rammer og organer.

3. Den retlige status for ikke-parter i konventionen eller andre tilknyttede aftaler med hensyn til disse

instrumenter berøres ikke af denne aftale.

Artikel 6

Uden indskrænkning

Denne aftale, herunder enhver afgørelse eller henstilling fra partskonferencen eller et af dens underliggen-

de organer, og enhver handling, foranstaltning eller aktivitet, der iværksættes på grundlag heraf, berører

ikke og kan ikke påberåbes som grundlag for at fremsætte eller afvise krav om suverænitet, suveræne

rettigheder eller jurisdiktion, herunder i forbindelse med tvister i tilknytning hertil.

Artikel 7

Generelle principper og fremgangsmåder

For at nå målene i denne aftale følger parterne følgende principper og tilgange:

a) princippet om, at forureneren betaler

b) princippet om menneskehedens fælles arv, som er fastlagt i konventionen

c) frihed til videnskabelig havforskning sammen med andre friheder på åbent hav

d) princippet om lighed og en rimelig og retfærdig deling af fordele

e) forsigtighedsprincippet eller forsigtighedstilgangen, afhængig af hvad der er hensigtsmæssigt

f) en økosystembaseret tilgang

g) en integreret tilgang til havforvaltning

h) en tilgang, der opbygger økosystemernes modstandsdygtighed, herunder over for negative effekter af

klimaforandringer og forsuring af havene, og som også opretholder og genopretter økosystemernes

integritet, herunder de kulstofkredsløb, der understøtter havets rolle i klimaet

i) anvendelse af den bedste tilgængelige videnskab og videnskabelige oplysninger

j) anvendelse af relevant traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund, hvor en sådan forelig-

ger

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

k) respekt, fremme og hensyntagen til deres respektive forpligtelser, som anvendelig, vedrørende oprin-

delige folks eller, hvor det er hensigtsmæssigt, lokalsamfunds rettigheder, når der træffes foranstalt-

ninger til at adressere bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i

områder uden for national jurisdiktion

l) at skader eller farer ikke overdrages, direkte eller indirekte, fra et område til et andet, og at en type

forurening ikke overføres til en anden, når der træffes foranstaltninger til at forebygge, reducere og

bekæmpe forurening af havmiljøet

m) fuld anerkendelse af de særlige forhold i små udviklingsøstater og i de mindst udviklede lande

n) anerkendelse af de særlige interesser og behov, der findes i udviklingslande, der er indlandsstater.

Artikel 8

Internationalt samarbejde

1. Parterne skal samarbejde inden for rammerne af denne aftale om bevarelse og bæredygtig udnyttelse

af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion, herunder ved at styrke og

fremme samarbejdet med og fremme samarbejdet blandt relevante retlige instrumenter og rammer og

relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer med henblik på at nå målene i

denne aftale.

2. Parterne skal, hvor det er hensigtsmæssigt, bestræbe sig på at fremme målene i denne aftale, når

de deltager i beslutningstagningen i henhold til andre relevante retlige instrumenter og rammer eller

globale, regionale, subregionale eller sektorspecifikke organer.

3. Parterne skal fremme internationalt samarbejde om videnskabelig havforskning og om udvikling og

overførsel af havteknologi i overensstemmelse med konventionen til støtte for målene i denne aftale.

KAPITEL II

MARINE GENETISKE RESSOURCER, HERUNDER

RIMELIG OG RETFÆRDIG DELING AF FORDELE

Artikel 9

Mål

Formålene med dette kapitel er:

a) rimelig og retfærdig deling af de fordele, der opstår ved aktiviteter i relation til marine genetiske

ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national

jurisdiktion med henblik på bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i

områder uden for national jurisdiktion

b) opbygning og udvikling af parternes, især deltagende udviklingslandes, kapacitet, især de mindst

udviklede lande, udviklingslande der er indlandsstater, geografisk ugunstigt stillede stater, små udvik-

lingsøstater, afrikanske kyststater, arkipelagstater og udviklingslande i mellemindkomstgruppen, til

at gennemføre aktiviteter vedrørende marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om

marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

c) frembringelse af viden, videnskabelig forståelse og teknologisk innovation, herunder gennem udvik-

ling og gennemførelse af videnskabelig havforskning, som grundlæggende bidrag til gennemførelsen

af denne aftale

d) udvikling og overførsel af havteknologi i overensstemmelse med denne aftale.

Artikel 10

Anvendelse

1. Bestemmelserne i denne aftale finder anvendelse på aktiviteter vedrørende marine genetiske ressourcer

og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion,

der indsamles og genereres efter denne aftales ikrafttræden for den pågældende part. Anvendelsen

af bestemmelserne i denne aftale skal omfatte udnyttelse af marine genetiske ressourcer og digital

sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion, der

er indsamlet eller genereret før ikrafttrædelsen, medmindre en part ved undertegnelse, ratifikation,

godkendelse, accept eller tiltrædelse af denne aftale skriftligt gør en undtagelse herfra i henhold til

artikel 70.

2. Bestemmelserne i dette kapitel skal ikke finde anvendelse på:

a) fiskeri, der er reguleret i henhold til relevant international ret, og fiskerirelaterede aktiviteter eller

b) fisk eller andre levende havressourcer, der vides at være fanget i fiskeri og fiskerirelaterede akti-

viteter fra områder uden for national jurisdiktion, medmindre sådanne fisk eller andre levende

havressourcer er reguleret som udnyttelse i henhold til dette kapitel.

3. Forpligtelserne i dette kapitel skal ikke finde anvendelse på en parts militære aktiviteter, herunder

militære aktiviteter, der udøves af statslige fartøjer og luftfartøjer i ikke-kommerciel tjeneste. Forplig-

telserne i dette kapitel med hensyn til udnyttelse af marine genetiske ressourcer og digital sekvensin-

formation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion finder anvendelse

på en parts ikke-militære aktiviteter.

Artikel 11

Aktiviteter vedrørende marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion

1. Aktiviteter vedrørende marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske

ressourcer i områder uden for national jurisdiktion kan udføres af alle parter, uanset deres geografiske

placering, og af fysiske eller juridiske personer under parternes jurisdiktion. Sådanne aktiviteter skal

udføres i overensstemmelse med denne aftale.

2. Parterne skal fremme samarbejdet om alle aktiviteter vedrørende marine genetiske ressourcer og digital

sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion.

3. In situ-indsamling af marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion skal foreta-

ges under behørig hensyntagen til kyststaternes rettigheder og legitime interesser i områder under

deres nationale jurisdiktion og under behørig hensyntagen til andre staters interesser i områder uden

for national jurisdiktion i overensstemmelse med konventionen. Med henblik herpå skal parterne

bestræbe sig på at samarbejde, hvor det er hensigtsmæssigt, herunder gennem nærmere modaliteter for

driften af den clearing house-mekanisme, der er fastsat i artikel 51, stk. 2, litra a, med henblik på at

gennemføre denne aftale.

4. Ingen stat må gøre krav på eller udøve suverænitet eller suveræne rettigheder over marine genetiske

ressourcer i områder uden for national jurisdiktion. Et sådant krav eller en sådan udøvelse af suveræni-

tet eller suveræne rettigheder anerkendes ikke.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

5. In situ-indsamling af marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion kan ikke

udgøre retsgrundlaget for et krav på nogen del af havmiljøet eller dets ressourcer.

6. Aktiviteter med hensyn til marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine

genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion er i alle staters interesse og til gavn for

hele menneskeheden, navnlig til gavn for fremme af den videnskabelige viden om menneskeheden

og fremme af bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed, idet der tages

særlig hensyn til udviklingslandenes interesser og behov.

7. Aktiviteter vedrørende marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske

ressourcer i områder uden for national jurisdiktion må udelukkende udføres til fredelige formål.

Artikel 12

Meddelelse om aktiviteter med hensyn til marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformati-

on om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion

1. Parterne skal træffe de lovgivningsmæssige, administrative eller politiske foranstaltninger, der er

nødvendige for at sikre, at oplysninger meddeles til clearing house-mekanismen i overensstemmelse

med dette kapitel.

2. Følgende oplysninger skal meddeles clearing house-mekanismen seks måneder – eller så tidligt som

muligt – forud for in situ-indsamling af marine genetiske ressourcer i områder uden for national

jurisdiktion:

a) typen af og formålene med indsamlingen, herunder, hvor det er hensigtsmæssigt, det eller de

programmer, som den er en del af

b) genstanden for den forskning eller, hvis dette kendes, de marine genetiske ressourcer, der skal

fokuseres på eller indsamles, og de formål, hvortil sådanne ressourcer vil blive indsamlet

c) de geografiske områder, hvor indsamlingen vil finde sted

d) et resumé af den metode og de midler, der skal anvendes til indsamling, herunder navn, tonnage,

fartøjstype og -klasse, videnskabeligt udstyr og/eller anvendte undersøgelsesmetoder

e) oplysninger om eventuelle andre bidrag til foreslåede større programmer

f) den forventede dato for forskningsfartøjernes første ankomst og sidste afsejling, eller indsættelse og

fjernelse af udstyret, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt

g) navn(e) på de(n) sponsorerende institution(er) og den person, der er ansvarlig for projektet

h) muligheder for, at videnskabsfolk fra alle stater, navnlig forskere fra udviklingslande, kan blive

involveret i eller associeret med projektet

i) i hvilket omfang det vurderes, at stater, der kan have behov for, og som anmoder om teknisk bistand,

navnlig udviklingslande, bør kunne deltage eller være repræsenteret i projektet

j) en dataforvaltningsplan udarbejdet i overensstemmelse med åben og ansvarlig dataforvaltning under

hensyntagen til gældende international praksis.

3. Efter den i stk. 2 ovenfor omhandlede meddelelse skal clearing house-mekanismen automatisk generere

en standardiseret ”BBNJ”-identificeringskode.

4. Hvis der sker en væsentlig ændring af de oplysninger, der er givet til clearing house-mekanismen forud

for den planlagte indsamling, skal de ajourførte oplysninger meddeles clearing house-mekanismen

inden for en rimelig frist og senest ved påbegyndelsen af in situ-indsamlingen, når det er praktisk

muligt.

5. Parterne skal sikre, at følgende oplysninger sammen med den standardiserede ”BBNJ”-identificerin-

gskode meddeles til clearing house-mekanismen, så snart de foreligger, dog senest et år efter in

situ-indsamlingen af marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion:

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

a) det register eller den database, hvor digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer er

eller vil blive deponeret

b) hvor alle marine genetiske ressourcer, der er indsamlet in situ, er eller vil blive deponeret eller

opbevaret

c) en rapport med en detaljeret beskrivelse af det geografiske område, hvorfra de marine genetiske

ressourcer blev indsamlet, herunder oplysninger om breddegrad, længdegrad og dybde for indsam-

lingen og, i det omfang de foreligger, resultaterne af den udførte aktivitet

d) eventuelle nødvendige ajourføringer af dataforvaltningsplanen i henhold til stk. 2, litra j, ovenfor.

6. Parterne skal sikre, at prøver af marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine

genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion, som findes i registre eller databaser

under deres jurisdiktion, kan identificeres som hidrørende fra områder uden for national jurisdiktion i

overensstemmelse med gældende international praksis og i det omfang, det er praktisk muligt.

7. Parterne skal sikre, at registre, så vidt det er praktisk muligt, og databaser under deres jurisdiktion

hvert andet år udarbejder en samlet rapport om adgang til marine genetiske ressourcer og digital

sekvensinformation, der er knyttet til deres standardiserede ”BBNJ”-identificeringskode, og stiller

rapporten til rådighed for det udvalg for adgang og deling af fordele, der er nedsat i henhold til artikel

15.

8. Hvis marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion og, hvor det er praktisk

muligt, de digitale sekvensinformationer om sådanne ressourcer gøres til genstand for udnyttelse,

herunder kommerciel udnyttelse, foretaget af fysiske eller juridiske personer under deres jurisdiktion,

skal parterne sikre, at følgende oplysninger, herunder den standardiserede ”BBNJ”-identificeringskode,

hvis sådanne foreligger, meddeles clearing house-mekanismen, så snart sådanne oplysninger forelig-

ger:

a) hvor resultaterne af udnyttelsen, såsom publikationer, udstedte patenter, hvis de foreligger og hvis

muligt, og udviklede produkter, kan findes

b) hvis de foreligger, nærmere oplysninger om meddelelsen efter indsamling til clearing house-meka-

nismen vedrørende de marine genetiske ressourcer, der var genstand for udnyttelsen

c) hvor den oprindelige prøve, der er genstand for udnyttelsen, opbevares

d) de påtænkte vilkår for adgang til marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om de

marine genetiske ressourcer, der udnyttes, og en dataforvaltningsplan for samme

e) når de er markedsført, oplysninger, hvis de foreligger, om salg af relevante produkter og eventuel

videreudvikling.

Artikel 13

Traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund, der er knyttet til marine genetiske ressour-

cer i områder uden for national jurisdiktion

Parterne skal træffe lovgivningsmæssige, administrative eller politiske foranstaltninger, hvor det er re-

levant og hensigtsmæssigt, med det formål at sikre, at der kun opnås adgang til traditionel viden i

tilknytning til marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion, som indehaves af

oprindelige folk og lokalsamfund, med frit, forudgående og informeret samtykke eller godkendelse og

inddragelse af disse oprindelige folk og lokalsamfund. Adgang til denne traditionelle viden kan faciliteres

gennem clearing house-mekanismen. Adgang til og anvendelse af denne traditionelle viden skal ske på

gensidigt aftalte vilkår.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Artikel 14

Rimelig og retfærdig deling af fordele

1. Fordelene fra aktiviteter med hensyn til marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om

marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion skal fordeles på en rimelig og

retfærdig måde i overensstemmelse med dette kapitel og bidrage til bevarelse og bæredygtig udnyttelse

af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion.

2. Ikke-monetære fordele fordeles i overensstemmelse med denne aftale i form af bl.a.:

a) adgang til prøver og prøveindsamlinger i overensstemmelse med gældende international praksis

b) adgang til digital sekvensinformation i overensstemmelse med gældende international praksis

c) åben adgang til søgbare, tilgængelige, indbyrdes kompatible og genanvendelige videnskabelige

data (FAIR-data) i overensstemmelse med gældende international praksis og åben og ansvarlig

dataforvaltning

d) oplysningerne i meddelelserne sammen med standardiserede ”BBNJ”-identificeringskode, leveret i

overensstemmelse med artikel 12, i offentligt tilgængelige og søgbare formater

e) overførsel af havteknologi i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i kapitel V i denne

aftale

f) kapacitetsopbygning, herunder ved finansiering af forskningsprogrammer, og partnerskabsmulighe-

der, navnlig direkte relevante og væsentlige, for videnskabsfolk og forskere i forskningsprojekter

samt særlige initiativer, navnlig for udviklingslande, under hensyntagen til de særlige forhold i små

udviklingsøstater og i de mindst udviklede lande

g) øget teknisk og videnskabeligt samarbejde, navnlig med videnskabsfolk fra og videnskabelige

institutioner i udviklingslandene

h) andre former for fordele som fastsat af partskonferencen under hensyntagen til henstillinger fra det

udvalg for adgang og deling af fordele, der er nedsat i henhold til artikel 15.

3. Parterne skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige, administrative eller politiske foranstaltninger

for at sikre, at marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressour-

cer i områder uden for national jurisdiktion sammen med deres standardiserede ”BBNJ”-identificerin-

gskode, der udnyttes af fysiske eller juridiske personer under deres jurisdiktion, deponeres i offentligt

tilgængelige registre og databaser, der opbevares enten nationalt eller internationalt, ikke senere end tre

år efter påbegyndelsen af en sådan udnyttelse, eller så snart de bliver tilgængelige, under hensyntagen

til gældende international praksis.

4. Adgang til marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer

i områder uden for national jurisdiktion i registre og databaser under en parts jurisdiktion kan være

underlagt rimelige betingelser som følger:

a) behovet for at bevare de marine genetiske ressourcers fysiske integritet

b) rimelige omkostninger i forbindelse med vedligeholdelse af den relevante genbank, det relevante

bioregister eller den relevante database, hvori prøven, dataene eller oplysningerne opbevares

c) rimelige omkostninger, der er forbundet med at give adgang til den eller de marine genetiske

ressourcer, data eller oplysninger

d) andre rimelige betingelser i overensstemmelse med målene i denne aftale samt muligheder for en

sådan adgang på de mest rimelige og fordelagtige vilkår, herunder på gunstige og præferentielle

vilkår, som kan gives til forskere og forskningsinstitutioner fra udviklingslande.

5. De monetære fordele ved udnyttelsen af marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om

marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion, herunder kommercialisering, skal

fordeles rimeligt og retfærdigt gennem den finansielle mekanisme, der er oprettet i henhold til artikel

52, med henblik på bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder

uden for national jurisdiktion.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

6. Efter denne aftales ikrafttræden skal de udviklede parter årlige yde bidrag til den særlige fond, der

henvises til i artikel 52. En parts bidragssats skal udgøre 50 % af partens vurderede bidrag til det

budget, som partskonferencen har vedtaget i henhold til artikel 47, stk. 6, litra e. Denne betaling skal

fortsætte, indtil partskonferencen har truffet afgørelse i henhold til stk. 7 nedenfor.

7. Partskonferencen skal træffe afgørelse om de nærmere bestemmelser for deling af de monetære fordele

ved udnyttelsen af marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske

ressourcer i områder uden for national jurisdiktion under hensyntagen til henstillingerne fra det udvalg

for adgang og deling af fordele, der er nedsat i henhold til artikel 15. Hvis alle bestræbelser på at opnå

konsensus er udtømt, skal en afgørelse vedtages med et flertal på tre fjerdedele af de tilstedeværende

og stemmeafgivende parter. Betalingerne skal foretages gennem den særlige fond, der er oprettet i

henhold til artikel 52. De nærmere bestemmelser kan omfatte følgende:

a) milepælsbetalinger

b) betalinger eller bidrag i forbindelse med markedsføring af produkter, herunder betaling af en

procentdel af indtægterne fra salg af produkter

c) et differentieret gebyr, der betales regelmæssigt, baseret på et sæt forskellige indikatorer, der måler

en parts samlede aktivitetsniveau

d) andre former som besluttet af partskonferencen under hensyntagen til henstillinger fra udvalget for

adgang og deling af fordele.

8. En part kan fremsætte en erklæring på det tidspunkt, hvor partskonferencen vedtager de nærmere

bestemmelser, om, at disse bestemmelser ikke skal gælde for den pågældende part i en periode på op

til fire år, for at give tid til den nødvendige gennemførelse. En part, som afgiver en sådan erklæring,

skal fortsætte med at foretage den betaling, der er anført i stk. 6, indtil de nye bestemmelser træder i

kraft.

9. Når partskonferencen træffer afgørelse om de nærmere bestemmelser for deling af de monetære fordele

ved udnyttelsen af digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for

national jurisdiktion i henhold til stk. 7, skal den tage hensyn til henstillingerne fra udvalget for adgang

og deling af fordele, idet den anerkender, at sådanne bestemmelser bør være gensidigt understøttende

og kan tilpasses andre instrumenter for adgang og deling af fordele.

10. Partskonferencen skal hvert andet år under hensyntagen til henstillingerne fra det udvalg for adgang

og deling af fordele, der er nedsat i henhold til artikel 15, gennemgå og vurdere de økonomiske fordele

ved udnyttelsen af marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske

ressourcer i områder uden for national jurisdiktion. Den første gennemgang finder sted senest fem år

efter denne aftales ikrafttræden. Gennemgangen skal omfatte overvejelser om de årlige bidrag, der

henvises til i stk. 6 ovenfor.

11. Parterne skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige, administrative eller politiske foranstaltnin-

ger, alt efter hvad der er hensigtsmæssigt, med det formål at sikre, at fordele, der opstår som følge af

aktiviteter vedrørende marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske

ressourcer i områder uden for national jurisdiktion, der udføres af fysiske eller juridiske personer under

deres jurisdiktion, fordeles i overensstemmelse med denne aftale.

Artikel 15

Udvalget for adgang og deling af fordele

1. Der nedsættes hermed et udvalg for adgang og deling af fordele. Det skal bl.a. tjene som et middel til at

fastlægge retningslinjer for deling af fordele i overensstemmelse med artikel 14, skabe gennemsigtig-

hed og sikre en rimelig og retfærdig deling af både monetære og ikke-monetære fordele.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

2. Udvalget for adgang og deling af fordele skal bestå af 15 medlemmer med passende kvalifikationer på

beslægtede områder for at sikre en effektiv udøvelse af udvalgets opgaver. Medlemmerne skal nomine-

res af parter og vælges af partskonferencen under hensyntagen til kønsbalance og ligelig geografisk

fordeling og sikre, at udviklingslande, herunder de mindst udviklede lande, små udviklingsøstater

og udviklingslande, der er indlandsstater, er repræsenteret i udvalget. Kommissoriet og de nærmere

bestemmelser for udvalgets arbejde skal fastlægges af partskonferencen.

3. Udvalget kan fremsætte henstillinger til partskonferencen om spørgsmål vedrørende dette kapitel,

herunder om følgende:

a) retningslinjer eller en adfærdskodeks for aktiviteter vedrørende marine genetiske ressourcer og

digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion

i overensstemmelse med dette kapitel

b) foranstaltninger til gennemførelse af afgørelser truffet i overensstemmelse med dette kapitel

c) satser eller mekanismer til deling af monetære fordele i overensstemmelse med artikel 14

d) spørgsmål vedrørende dette kapitel i forbindelse med clearing house-mekanismen

e) spørgsmål vedrørende dette kapitel i forbindelse med den finansielle mekanisme, der er oprettet i

henhold til artikel 52

f) alle andre spørgsmål vedrørende dette kapitel, som partskonferencen kan anmode udvalget for

adgang og deling af fordele om at adressere.

4. Hver part skal gennem clearing house-mekanismen stille de oplysninger, der kræves i henhold til denne

aftale, til rådighed for udvalget for adgang og deling af fordele, herunder:

a) lovgivningsmæssige, administrative og politiske foranstaltninger vedrørende adgang og deling af

fordele

b) kontaktoplysninger og andre relevante oplysninger om nationale kontaktpunkter

c) andre oplysninger, der er nødvendige i henhold til de afgørelser, der træffes af partskonferencen.

5. Udvalget for adgang og deling af fordele kan konsultere og facilitere udvekslingen af oplysninger

med relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektor-

specifikke organer om aktiviteter under dets mandat, herunder deling af fordele, udnyttelse af digital

sekvensinformation om marine genetiske ressourcer, bedste praksis, værktøjer og metoder, datastyring

og indhøstede erfaringer.

6. Udvalget for adgang og deling af fordele kan fremsætte henstillinger til partskonferencen vedrørende

oplysninger, der er indhentet i henhold til stk. 5 ovenfor.

Artikel 16

Overvågning og transparens

1. Overvågning med og transparens relateret til aktiviteter vedrørende marine genetiske ressourcer og

digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion

skal opnås ved meddelelse til clearing house-mekanismen, ved brug af den standardiserede ”BBNJ”-

identificeringskode i overensstemmelse med dette kapitel og i overensstemmelse med procedurer

vedtaget af partskonferencen som henstillet af udvalget for adgang og deling af fordele.

2. Parterne skal regelmæssigt aflægge rapport til udvalget for adgang og deling af fordele om deres

gennemførelse af bestemmelserne i dette kapitel om aktiviteter vedrørende marine genetiske ressourcer

og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion

og om deling af fordelene herved i overensstemmelse med dette kapitel.

3. Udvalget for adgang og deling af fordele skal udarbejde en rapport på grundlag af de oplysninger,

der er modtaget gennem clearing house-mekanismen, og stille den til rådighed for parterne, som kan

afgive bemærkninger. Udvalget for adgang og deling af fordele skal forelægge rapporten, herunder de

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

modtagne bemærkninger, til behandling på partskonferencen. Partskonferencen kan under hensyntagen

til henstillingen fra udvalget for adgang og deling af fordele fastlægge passende retningslinjer for

gennemførelsen af denne artikel, i forbindelse med hvilken der skal tages hensyn til parternes nationale

kapaciteter og forhold.

KAPITEL III

FORANSTALTNINGER SÅSOM OMRÅDEBASEREDE

FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER, HERUNDER MARINE BESKYTTEDE OMRÅDER

Artikel 17

Mål

Formålene med dette kapitel er at:

a) bevare og på bæredygtig vis udnytte områder, der kræver beskyttelse, herunder gennem etablering af

et omfangsrigt system af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger med økologisk repræsentative

og velforbundne netværk af marine beskyttede områder

b) styrke samarbejde og koordinering i anvendelsen af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger,

herunder marine beskyttede områder, mellem stater, relevante retlige instrumenter og rammer og

relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer

c) beskytte, bevare, genoprette og opretholde den biologiske mangfoldighed og økosystemer, herunder

med henblik på at øge deres produktivitet og sundhed, og styrke modstandsdygtigheden over for

presfaktorer, herunder dem, der vedrører klimaforandringer, forsuring af havene og havforurening

d) støtte fødevaresikkerhed og andre socioøkonomiske mål, herunder beskyttelse af kulturelle værdier

e) støtte deltagende udviklingslande, navnlig de mindst udviklede lande, udviklingslande der er ind-

landsstater, geografisk ugunstigt stillede stater, små udviklingsøstater, afrikanske kyststater, arkipe-

lagstater og udviklingslande i mellemindkomstgruppen, under hensyntagen til de særlige forhold, der

gør sig gældende for små udviklingsøstater, gennem kapacitetsopbygning og udvikling og overførsel

af havteknologi i forbindelse med udvikling, gennemførelse, overvågning, forvaltning og håndhævel-

se af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder.

Artikel 18

Anvendelsesområde

Etablering af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder, må ikke

omfatte områder inden for national jurisdiktion og må ikke anvendes som grundlag for at påberåbe

sig eller afvise krav på suverænitet, suveræne rettigheder eller jurisdiktion, herunder i forbindelse med

tvister herom. Partskonferencen skal ikke behandle forslag til afgørelse om indførelse af sådanne område-

baserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder, og sådanne forslag må under

ingen omstændigheder fortolkes som anerkendelse eller manglende anerkendelse af krav på suverænitet,

suveræne rettigheder eller jurisdiktion.

Artikel 19

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Forslag

1. Forslag om etablering af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede

områder, i henhold til dette kapitel skal indgives af parterne individuelt eller kollektivt til sekretariatet.

2. Parterne skal samarbejde med og foretage høringer, hvor det er hensigtsmæssigt, af relevante inte-

ressenter, herunder stater og globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer, samt civil-

samfundet, forskersamfundet, den private sektor, oprindelige folk og lokalsamfund med henblik på

udarbejdelse af forslag i henhold til dette kapitel.

3. Forslagene skal formuleres på grundlag af den bedste tilgængelige videnskab og videnskabelige oplys-

ninger og, hvor det er tilgængeligt, relevant traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund,

under hensyntagen til forsigtighedstilgangen og en økosystembaseret tilgang.

4. Forslag vedrørende identificerede områder skal omfatte følgende centrale elementer:

a) en geografisk eller spatial beskrivelse af det område, der er genstand for forslaget, med henvisning

til de vejledende kriterier, der er anført i bilag I

b) oplysninger om de kriterier, der er anført i bilag I, samt eventuelle kriterier, der kan videreudvikles

og revideres i overensstemmelse med stk. 5 nedenfor, og som anvendes til at identificere området

c) menneskelige aktiviteter i området, herunder oprindelige folks og lokalsamfunds anvendelse, og

deres eventuelle mulige indvirkning

d) en beskrivelse af havmiljøets og den biologiske mangfoldigheds tilstand i det identificerede område

e) en beskrivelse af de mål for bevarelse og, hvor det er hensigtsmæssigt, bæredygtig udnyttelse, der

skal gælde for området

f) et udkast til forvaltningsplan, der omfatter de foreslåede foranstaltninger og beskriver de foreslåede

overvågnings-, forsknings- og gennemgangsaktiviteter med henblik på at nå de fastsatte mål

g) varigheden af det foreslåede område og eventuelle foranstaltninger

h) oplysninger om eventuelle høringer af stater, herunder tilstødende kyststater og/eller eventuelle

relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer

i) oplysninger om områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder,

der gennemføres i henhold til relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale,

regionale, subregionale og sektorspecifikke organer

j) relevant videnskabeligt bidrag og, hvor det er tilgængeligt, traditionel viden hos oprindelige folk og

lokalsamfund.

5. Vejledende kriterier for identifikation af sådanne områder skal omfatte, hvor det er relevant, de kriteri-

er, der er anført i bilag I, og kan om nødvendigt videreudvikles og revideres af det videnskabelige og

tekniske organ med henblik på partskonferencens behandling og vedtagelse.

6. Det videnskabelige og tekniske organ skal om nødvendigt udarbejde yderligere krav til forslagenes

indhold, herunder de nærmere bestemmelser for anvendelsen af vejledende kriterier specificeret i stk.

5, og retningslinjer for forslag specificeret i stk. 4, litra b, med henblik på behandling og vedtagelse af

partskonferencen.

Artikel 20

Offentliggørelse og foreløbig gennemgang af forslag

Når sekretariatet har modtaget et skriftligt forslag, skal det offentliggøre forslaget og sende det til det

videnskabelige og tekniske organ med henblik på en foreløbig gennemgang. Formålet med gennemgan-

gen er at sikre, at forslaget indeholder de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 19, herunder de

vejledende kriterier, der er beskrevet i dette kapitel og i bilag I. Udfaldet af denne gennemgang skal of-

fentliggøres og formidles til forslagsstilleren af sekretariatet. Forslagsstilleren skal videresende forslaget

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

til sekretariatet under hensyntagen til det videnskabelige og tekniske organs foreløbige gennemgang. Se-

kretariatet skal underrette parterne og offentliggøre det genformidlede forslag og facilitere høringer i

henhold til artikel 21.

Artikel 21

Høringer om og vurdering af forslag

1. Høringer om forslag, der indgives i henhold til artikel 19, skal være inkluderende, transparente og åbne

for alle relevante interessenter, herunder stater og globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke

organer samt civilsamfundet, forskersamfundet, oprindelige folk og lokalsamfund.

2. Sekretariatet skal facilitere høringerne og indsamle bidrag som følger:

a) stater, navnlig tilstødende kyststater, skal underrettes og indbydes til bl.a. at afgive:

i) synspunkter om forslagets fordele og geografiske anvendelsesområde

ii) ethvert andet relevant videnskabeligt bidrag

iii) oplysninger om eksisterende foranstaltninger eller aktiviteter i tilstødende eller beslægtede

områder inden for national jurisdiktion og uden for national jurisdiktion

iv) synspunkter om forslagets potentielle konsekvenser for områder inden for national jurisdiktion

v) eventuelle andre relevante oplysninger

b) organer inden for relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subre-

gionale og sektorspecifikke organer skal underrettes og indbydes til bl.a. at afgive:

i) synspunkter om forslagets fordele

ii) ethvert andet relevant videnskabeligt bidrag

iii) oplysninger om eventuelle eksisterende foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til det pågæl-

dende instrument, ramme eller organ for det relevante område eller for tilstødende områder

iv) synspunkter vedrørende de aspekter af foranstaltningerne og andre elementer i et udkast til

forvaltningsplan, der er identificeret i forslaget, som henhører under det pågældende organs

kompetence

v) synspunkter vedrørende eventuelle yderligere relevante foranstaltninger, der falder ind under de

pågældende instruments, rammes eller organs kompetence

vi) eventuelle andre relevante oplysninger

c) oprindelige folk og lokalsamfund med relevant traditionel viden, forskersamfundet, civilsamfundet

og andre relevante interessenter indbydes til bl.a. at afgive:

i) synspunkter om forslagets fordele

ii) ethvert andet relevant videnskabeligt bidrag

iii) eventuel relevant traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund

iv) eventuelle andre relevante oplysninger.

3. Bidrag, der modtages i henhold til stk. 2 ovenfor, offentliggøres af sekretariatet.

4. I tilfælde, hvor den foreslåede foranstaltning berører områder, der er helt omgivet af staters eksklusive

økonomiske zoner, skal forslagsstillerne:

a) gennemføre målrettede og proaktive høringer, herunder forudgående meddelelse, med sådanne stater

b) behandle sådanne staters synspunkter og bemærkninger til den foreslåede foranstaltning og give

skriftlige svar, der specifikt adresserer sådanne synspunkter og bemærkninger, og, hvis det er

hensigtsmæssigt, revidere den foreslåede foranstaltning i overensstemmelse hermed.

5. Forslagsstilleren skal tage hensyn til de bidrag, der er modtaget i høringsperioden, samt synspunkter

og oplysninger fra det videnskabelige og tekniske organ og, hvis det er hensigtsmæssigt, revidere for-

slaget i overensstemmelse hermed eller reagere på væsentlige bidrag, der ikke er afspejlet i forslaget.

6. Høringsperioden skal være tidsbestemt.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

7. Det reviderede forslag skal forelægges for det videnskabelige og tekniske organ, som skal vurdere

forslaget og fremsætte henstillinger til partskonferencen.

8. De nærmere bestemmelser for konsultations- og vurderingsprocessen, herunder varighed, skal om

nødvendigt videreudvikles af det videnskabelige og tekniske organ på dets første møde med henblik

på partskonferencens behandling og vedtagelse under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig

gældende for små udviklingsøstater.

Artikel 22

Etablering af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder

1. Partskonferencen, på grundlag af det endelige forslag og udkastet til forvaltningsplan og under hensyn-

tagen til de bidrag og videnskabelige bidrag, der er modtaget under høringsprocessen i henhold til dette

kapitel, og den videnskabelige rådgivning og henstillinger fra det videnskabelige og tekniske organ:

a) skal træffe afgørelser om etablering af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder mari-

ne beskyttede områder, og relaterede foranstaltninger

b) kan træffe afgørelser om foranstaltninger, der er forenelige med dem, der er vedtaget ved hjælp

af relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektor-

specifikke organer, i samarbejde og samordning med disse instrumenter, rammer og organer

c) kan, når de foreslåede foranstaltninger falder ind under andre globale, regionale, subregionale eller

sektorspecifikke organers kompetence, rette henstillinger til parterne i denne aftale og til globale,

regionale, subregionale og sektorspecifikke organer med henblik på at fremme vedtagelsen af

relevante foranstaltninger gennem sådanne instrumenter, rammer og organer i overensstemmelse

med deres respektive mandater.

2. Når partskonferencen træffer afgørelser i henhold til denne artikel, skal den respektere kompetencerne

hos, og ikke underminere, relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale,

subregionale og sektorspecifikke organer.

3. Partskonferencen skal sikre regelmæssige høringer for at styrke samarbejde og koordinering med og

mellem relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og

sektorspecifikke organer med hensyn til områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine

beskyttede områder, samt koordinering med hensyn til relaterede foranstaltninger, der vedtages inden

for rammerne af sådanne instrumenter og rammer, og af sådanne organer.

4. Hvis det er nødvendigt for at nå målene og gennemføre dette kapitel, for at fremme internationalt

samarbejde og koordinering med hensyn til bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske

mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion, kan partskonferencen, hvis hensigtsmæssigt,

behandle og, i overensstemmelse med stk. 1 og 2 ovenfor, træffe afgørelse om at udvikle en mekanis-

me vedrørende eksisterende områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede

områder, der er vedtaget af relevante retlige instrumenter og rammer eller relevante globale, regionale,

subregionale eller sektorspecifikke organer.

5. Afgørelser og henstillinger, vedtaget af partskonferencen i overensstemmelse med dette kapitel, må

ikke underminere effektiviteten af foranstaltninger, der er vedtaget i områder inden for national

jurisdiktion, og skal træffes under behørig hensyntagen til alle staters rettigheder og forpligtelser i

overensstemmelse med konventionen. I tilfælde, hvor de foranstaltninger, der er foreslået i henhold til

dette kapitel, ville påvirke eller med rimelighed kunne forventes at påvirke de overliggende farvande

over havbunden og undergrunden i undersøiske områder, som en kyststat udøver suveræne rettigheder

over i henhold til konventionen, skal sådanne foranstaltninger tage behørigt hensyn til disse kyststaters

suveræne rettigheder. Med henblik herpå skal der foretages høringer i overensstemmelse med bestem-

melserne i dette kapitel.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

6. I tilfælde, hvor en områdebaseret forvaltningsforanstaltning, herunder et marine beskyttet område, der

er oprettet i henhold til dette kapitel, efterfølgende helt eller delvist falder ind under en kyststats

nationale jurisdiktion, ophører den del, der falder ind under national jurisdiktion, straks med at være

i kraft. Den del, der forbliver på områder uden for national jurisdiktion, skal forblive i kraft, indtil

partskonferencen på sit følgende møde gennemgår og træffer afgørelse, om den områdebaserede

forvaltningsforanstaltning, herunder det marine beskyttede område, skal ændres eller tilbagekaldes,

som nødvendigt.

7. Efter oprettelse af eller ændring af et relevant retligt instrument, en relevant retlig ramme eller et

relevant globalt, regionalt, subregionalt eller sektorspecifikt organs kompetence skal enhver områdeba-

seret forvaltningsforanstaltning, herunder et marine beskyttet område, eller tilknyttede foranstaltninger,

der vedtages af partskonferencen i henhold til dette kapitel, og som efterfølgende helt eller delvis

falder ind under kompetencen for et sådant instrument, ramme eller organ, forblive i kraft, indtil

partskonferencen gennemgår og træffer afgørelse i tæt samarbejde og koordinering med det pågælden-

de instrument, ramme eller organ om at opretholde, ændre eller tilbagekalde den områdebaserede

forvaltningsforanstaltning, herunder et marine beskyttet område, og dertil knyttede foranstaltninger, alt

efter hvad der er hensigtsmæssigt.

Artikel 23

Beslutningsprocedure

1. Afgørelser og henstillinger i henhold til dette kapitel træffes som udgangspunkt ved konsensus.

2. Hvis der ikke opnås konsensus, træffes afgørelser og henstillinger i henhold til dette kapitel med tre

fjerdedeles flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende parter, inden partskonferencen med to

tredjedeles flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende parter skal træffe afgørelse om, at alle

bestræbelser på at opnå konsensus er udtømt.

3. Afgørelser, der træffes i henhold til dette kapitel, træder i kraft 120 dage efter det møde i partskonferen-

cen, hvor de blev truffet, og skal være bindende for alle parter.

4. Inden perioden på 120 dage, der er fastsat i stk. 3, kan enhver part ved skriftlig meddelelse til

sekretariatet gøre indsigelse mod en afgørelse, der er vedtaget i henhold til dette kapitel, og den

afgørelse vil ikke være bindende for den pågældende part. En indsigelse mod en afgørelse kan til

enhver tid trækkes tilbage ved skriftlig meddelelse til sekretariatet, og afgørelsen vil derefter være

bindende for den pågældende part i 90 dage efter datoen for meddelelsen om, at indsigelsen er trukket

tilbage.

5. En part, der gør indsigelse i henhold til stk. 4, skal på det tidspunkt, hvor den gør indsigelse, skriftligt

forelægge sekretariatet en redegørelse for grundene til indsigelsen, som skal være baseret på en eller

flere af følgende grunde:

a) afgørelsen er uforenelig med denne aftale eller med den indsigende parts rettigheder og pligter i

overensstemmelse med konventionen

b) afgørelsen indebærer en formel eller faktisk uberettiget forskelsbehandling af den indsigende part

c) parten kan ikke i praksis efterkomme afgørelsen på tidspunktet for indsigelsen efter at have gjort

alle rimelige bestræbelser på at gøre det.

6. En part, der gør indsigelse i henhold til stk. 4 ovenfor, skal i det omfang, det er praktisk muligt, vedtage

alternative foranstaltninger eller fremgangsmåder, der i virkning svarer til den afgørelse, som parten

har gjort indsigelse imod, og må ikke vedtage foranstaltninger eller foretage handlinger, der ville

underminere effektiviteten af den afgørelse, som den har gjort indsigelse imod, medmindre sådanne

foranstaltninger eller handlinger er væsentlige for udøvelsen af den indsigende parts rettigheder og

pligter i overensstemmelse med konventionen.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

7. Den indsigende part skal aflægge rapport til partskonferencens næste ordinære møde efter meddelelsen

i henhold til stk. 4 ovenfor og regelmæssigt derefter om gennemførelsen af stk. 6 ovenfor for at

informere om overvågningen og gennemgangen i henhold til artikel 26.

8. En indsigelse mod en afgørelse truffet i overensstemmelse med stk. 4 ovenfor kan kun fornyes, hvis

den indsigende part fortsat finder det nødvendigt, hvert tredje år efter afgørelsens ikrafttræden ved

skriftlig meddelelse til sekretariatet. En sådan skriftlig meddelelse skal indeholde en redegørelse for

grundene til den oprindelige indsigelse.

9. Hvis der ikke modtages nogen meddelelse om fornyelse i henhold til stk. 8 ovenfor, skal indsigelsen

betragtes som automatisk trukket tilbage, og afgørelsen skal derefter være bindende for den pågælden-

de part 120 dage efter, at indsigelsen automatisk trækkes tilbage. Sekretariatet skal underrette parten

herom 60 dage før den dato, hvor indsigelsen automatisk vil blive trukket tilbage.

10. Partskonferencens afgørelser, der vedtages i henhold til dette kapitel, og indsigelser mod disse

afgørelser offentliggøres af sekretariatet og fremsendes til alle stater og relevante retlige instrumenter

og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer.

Artikel 24

Nødforanstaltninger

1. Partskonferencen skal træffe afgørelse om at vedtage foranstaltninger i områder uden for national

jurisdiktion, der om nødvendigt skal anvendes i nødsituationer, når et naturfænomen eller en mennes-

keskabt katastrofe har forårsaget eller sandsynligvis vil forårsage alvorlig eller uoprettelig skade på

havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion, for at sikre, at den alvorlige

eller uoprettelige skade ikke forværres.

2. Foranstaltninger, der vedtages i henhold til denne artikel, skal kun anses for nødvendige, hvis den

alvorlige eller uoprettelige skade efter høring af relevante retlige instrumenter eller rammer eller

relevante globale, regionale, subregionale eller sektorspecifikke organer ikke kan håndteres rettidigt

ved anvendelse af de øvrige artikler i denne aftale eller ved et relevant retligt instrument eller ramme

eller af et relevant globalt, regionalt, subregionalt eller sektorspecifikt organ.

3. Foranstaltninger, der vedtages i tilfælde af en nødsituation, skal baseres på den bedste tilgængelige

videnskab og videnskabelige oplysninger og, hvor det er tilgængeligt, relevant traditionel viden hos

oprindelige folk og lokalsamfund, under hensyntagen til forsigtighedstilgangen. Sådanne foranstaltnin-

ger kan foreslås af parterne eller henstilles af det videnskabelige og tekniske organ og kan vedtages

i intersessionelt. Foranstaltningerne skal være midlertidige og skal tages op til fornyet behandling på

partskonferencens næste møde efter vedtagelsen.

4. Foranstaltningerne skal ophøre to år efter deres ikrafttræden eller afsluttes tidligere end dette af

partskonferencen, når de erstattes af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine

beskyttede områder og dertil knyttede foranstaltninger, der er fastlagt i overensstemmelse med dette

kapitel, eller af foranstaltninger vedtaget ved hjælp af et relevant retligt instrument eller ramme eller

et relevant globalt, regionalt, subregionalt eller sektormæssigt organ eller af en afgørelse truffet af

partskonferencen, når de omstændigheder, der nødvendiggjorde foranstaltningen, ikke længere gør sig

gældende.

5. Det videnskabelige og tekniske organ udarbejder om nødvendigt procedurer og retningslinjer for indfø-

relse af hasteforanstaltninger, herunder høringsprocedurer, med henblik på drøftelse og vedtagelse på

partskonferencen uden ugrundet ophold. Sådanne procedurer skal være inkluderende og transparente.

Artikel 25

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Gennemførelse

1. Parterne skal sikre, at aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol, der finder sted i områder uden

for national jurisdiktion, gennemføres i overensstemmelse med de afgørelser, der vedtages i henhold til

dette kapitel.

2. Intet i denne aftale skal være til hinder for, at en part vedtager strengere foranstaltninger over for

sine statsborgere og fartøjer eller med hensyn til aktiviteter under dens jurisdiktion eller kontrol ud

over dem, der vedtages i henhold til dette kapitel, i overensstemmelse med folkeretten og til støtte for

målene i aftalen.

3. Gennemførelsen af de foranstaltninger, der vedtages i henhold til dette kapitel, bør ikke medføre en

uforholdsmæssig stor byrde for parter, der er små udviklingsøstater eller de mindst udviklede lande,

hverken direkte eller indirekte.

4. Parterne skal, hvor det er hensigtsmæssigt, fremme vedtagelsen af foranstaltninger inden for rammerne

af relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspe-

cifikke organer, som de er medlemmer af, for at støtte gennemførelsen af de afgørelser og henstillinger,

som partskonferencen har truffet i henhold til dette kapitel.

5. Parterne skal tilskynde de stater, der har ret til at blive parter i denne aftale, navnlig dem, hvis

aktiviteter, fartøjer eller statsborgere opererer i et område, der er omfattet af en oprettet områdebaseret

forvaltningsforanstaltning, herunder et marine beskyttet område, til at vedtage foranstaltninger til støtte

for partskonferencens afgørelser og henstillinger om områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, her-

under marine beskyttede områder, der er oprettet i henhold til dette kapitel.

6. En part, der ikke er part til eller deltager i et relevant retligt instrument eller ramme, eller ikke er med-

lem af et relevant globalt, regionalt, subregionalt eller sektorielt organ, og som ikke på anden måde

accepterer at anvende de foranstaltninger, der er fastsat i henhold til sådanne instrumenter og rammer

og af sådanne organer, skal ikke fritages for forpligtelsen til i overensstemmelse med konventionen og

denne aftale at samarbejde om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed

i områder uden for national jurisdiktion.

Artikel 26

Overvågning og gennemgang

1. Parterne skal individuelt eller kollektivt aflægge rapport til partskonferencen om gennemførelsen af

områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder, der er oprettet i

henhold til dette kapitel og dertil knyttede foranstaltninger. Sådanne rapporter samt de oplysninger

og den gennemgang, der er omhandlet i henholdsvis stk. 2 og 3 nedenfor, skal offentliggøres af

sekretariatet.

2. De relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektor-

specifikke organer skal indbydes til at give partskonferencen oplysninger om gennemførelsen af

foranstaltninger, som de har vedtaget for at nå målene for områdebaserede forvaltningsforanstaltninger,

herunder marine beskyttede områder, der er oprettet i henhold til dette kapitel.

3. Områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede områder, der er oprettet i

henhold til dette kapitel, herunder relaterede foranstaltninger, skal overvåges og efterses regelmæssigt

af det videnskabelige og tekniske organ under inddragelse af de rapporter og oplysninger, der henvises

til i henholdsvis stk. 1 og 2 ovenfor.

4. I forbindelse med den gennemgang, der er omhandlet i stk. 3 ovenfor, skal det videnskabelige og

tekniske organ vurdere effektiviteten af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

beskyttede områder, der er oprettet i henhold til dette kapitel, herunder relaterede foranstaltninger og

de fremskridt, der er gjort for at nå deres mål, og yde rådgivning og henstillinger til partskonferencen.

5. Efter gennemgangen skal partskonferencen om nødvendigt træffe afgørelser eller henstillinger om

ændring, forlængelse eller tilbagekaldelse af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder

marine beskyttede områder, og alle dertil knyttede foranstaltninger, der vedtages af partskonferencen,

på grundlag af den bedste tilgængelige videnskab og videnskabelige oplysninger og, hvor det er

tilgængeligt, relevant traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund, under hensyntagen til

forsigtighedstilgangen og en økosystembaseret tilgang.

KAPITEL IV

MILJØKONSEKVENSVURDERINGER

Artikel 27

Mål

Formålene med dette kapitel er at:

a) operationalisere konventionens bestemmelser om miljøkonsekvensvurdering for områder uden for

national jurisdiktion ved at fastlægge procedurer, tærskler og andre krav til parternes gennemførelse

og rapportering af vurderinger

b) sikre, at aktiviteter, der er omfattet af dette kapitel, vurderes og udføres for at forebygge, afbøde og

håndtere betydelige negative effekter med henblik på at beskytte og bevare havmiljøet

c) støtte vurderingen af kumulative effekter og effekter på områder inden for national jurisdiktion

d) sørge for strategiske miljøvurderinger

e) opnå en sammenhængende ramme for miljøkonsekvensvurdering af aktiviteter i områder uden for

national jurisdiktion

f) opbygge og styrke kapaciteten hos parterne, navnlig de deltagende udviklingslande, og navnlig

de mindst udviklede lande, udviklingslande der er indlandsstater, geografisk ugunstigt stillede

stater, små udviklingsøstater, afrikanske kyststater, arkipelagstater og udviklingslande i mellemind-

komstgruppen, til at udarbejde, gennemføre og evaluere miljøkonsekvensvurderinger og strategiske

miljøvurderinger til støtte for målene i denne aftale.

Artikel 28

Forpligtelse til at foretage miljøkonsekvensvurderinger

1. Parterne skal sikre, at de potentielle effekter for havmiljøet af planlagte aktiviteter under deres jurisdik-

tion eller kontrol, der finder sted i områder uden for national jurisdiktion, vurderes som beskrevet i

dette kapitel, inden de godkendes.

2. Hvis en part med jurisdiktion eller kontrol over en planlagt aktivitet, der skal udføres i havområder

under national jurisdiktion, fastslår, at aktiviteten kan forårsage væsentlig forurening af eller betydelige

og skadelige ændringer i havmiljøet i områder uden for national jurisdiktion, skal den pågældende part

sikre, at der foretages en miljøkonsekvensvurdering af en sådan aktivitet i overensstemmelse med dette

kapitel, eller at der foretages en miljøkonsekvensvurdering i henhold til partens nationale proces. En

part, der foretager en sådan vurdering i forbindelse med sin nationale proces, skal:

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

a) rettidigt stille relevante oplysninger til rådighed gennem clearing house-mekanismen under den

nationale proces

b) sikre, at aktiviteten overvåges på en måde, der er i overensstemmelse med kravene i den nationale

proces

c) sikre, at miljøkonsekvensvurderingsrapporter og eventuelle relevante overvågningsrapporter stilles

til rådighed gennem clearing house-mekanismen som fastsat i denne aftale.

3. Ved modtagelsen af de oplysninger, som fremgår af stk. 2, litra a ovenfor, kan det videnskabelige og

tekniske organ afgive bemærkninger til den part, der har jurisdiktion eller kontrol over den planlagte

aktivitet.

Artikel 29

Forholdet mellem denne aftale og miljøkonsekvensvurderingsprocesser i henhold til relevante

retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke

organer

1. Parterne skal fremme anvendelsen af miljøkonsekvensvurderinger og vedtagelsen og gennemførelsen

af de standarder og/eller retningslinjer, der er udarbejdet i henhold til artikel 38, i relevante retlige

instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer, som

de er medlemmer af.

2. Partskonferencen skal udvikle mekanismer i henhold til dette kapitel for det videnskabelige og tekniske

organ til at samarbejde med relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale,

subregionale og sektorspecifikke organer, der regulerer aktiviteter på områder uden for national juris-

diktion eller beskytte havmiljøet.

3. Når det videnskabelige og tekniske organ i henhold til artikel 38 udarbejder eller ajourfører standarder

eller retningslinjer for gennemførelse af miljøkonsekvensvurderinger af aktiviteter på områder uden for

national jurisdiktion, der udøves af parter i denne aftale, samarbejder det, når hensigtsmæssigt, med

relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspeci-

fikke organer.

4. Det er ikke nødvendigt at foretage en screening eller en miljøkonsekvensvurdering af en planlagt

aktivitet i områder uden for national jurisdiktion, hvis den part, der har jurisdiktion eller kontrol over

den planlagte aktivitet, fastslår:

a) at de potentielle effekter af den planlagte aktivitet eller aktivitetskategori er blevet vurderet i

overensstemmelse med kravene i andre relevante retlige instrumenter eller rammer eller af relevante

globale, regionale, subregionale eller sektorspecifikke organer

b) at:

i) den vurdering, der allerede er foretaget for den planlagte aktivitet, svarer til den, der kræves i

henhold til dette kapitel, og resultaterne af vurderingen tages i betragtning eller

ii) reglerne eller standarderne i de relevante retlige instrumenter eller rammer eller relevante

globale, regionale, subregionale eller sektorspecifikke organer, der følger af vurderingen, blev

udformet med henblik på at forebygge, afbøde eller håndtere potentielle effekter under tærsklen

for miljøkonsekvensvurderinger i henhold til dette kapitel, og at de er blevet overholdt.

5. Når der er foretaget en miljøkonsekvensvurdering af en planlagt aktivitet i områder uden for national

jurisdiktion i henhold til et relevant retligt instrument eller ramme eller et relevant globalt, regionalt,

subregionalt eller sektorspecifikt organ, sikrer den pågældende part, at miljøkonsekvensvurderingsrap-

porten offentliggøres via clearing house-mekanismen.

6. Medmindre de planlagte aktiviteter, der opfylder kriterierne i stk. 4, litra b, nr. i, ovenfor er genstand

for overvågning og gennemgang i henhold til et relevant retligt instrument eller ramme eller et

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

relevant globalt, regionalt, subregionalt eller sektorspecifikt organ, skal parterne overvåge og foretage

gennemgang af aktiviteterne og sikre, at overvågnings- og gennemgangsrapporterne offentliggøres via

clearing house-mekanismen.

Artikel 30

Tærskler og faktorer for gennemførelse af miljøkonsekvensvurderinger

1. Når en planlagt aktivitet kan have mere end en mindre eller kortvarig effekt på havmiljøet, eller

effekterne af aktiviteten er ukendte eller mangelfuldt forstået, foretager den part, som har jurisdiktion

eller kontrol over aktiviteten, en screening af aktiviteten i henhold til artikel 31 ved hjælp af de

faktorer, der er anført i stk. 2 nedenfor, og

a) screeningen skal være tilstrækkelig detaljeret til, at parten kan vurdere, om den har rimelig grund

til at antage, at den planlagte aktivitet kan forårsage væsentlig forurening af eller betydelige og

skadelige ændringer i havmiljøet, og den skal omfatte:

i) en beskrivelse af den planlagte aktivitet, herunder dens formål, placering, varighed og intensitet

ii) en indledende analyse af de potentielle effekter, herunder hensyntagen til kumulative effekter og,

hvor det er hensigtsmæssigt, alternativer til den planlagte aktivitet

b) hvis det på grundlag af screeningen fastslås, at parten har rimelig grund til at antage, at aktiviteten

kan forårsage væsentlig forurening af eller betydelige og skadelige ændringer i havmiljøet, gennem-

føres der en miljøkonsekvensvurdering i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel.

2. Ved afgørelsen af, om planlagte aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol opfylder tærsklen i stk.

1 ovenfor, tager parterne hensyn til følgende ikke-udtømmende faktorer:

a) typen af og den teknologi, der anvendes til aktiviteten, og den måde, hvorpå den skal gennemføres

b) aktivitetens varighed

c) den beliggenhed, hvor aktiviteten finder sted

d) beliggenhedens karakteristika og økosystem (herunder områder af særlig økologisk eller biologisk

betydning eller sårbarhed)

e) aktivitetens potentielle effekter, herunder de potentielle kumulative effekter og de potentielle effek-

ter på områder inden for national jurisdiktion

f) i hvilket omfang aktivitetens effekter er ukendte eller mangelfuldt forstået

g) andre relevante økologiske eller biologiske kriterier.

Artikel 31

Proces for miljøkonsekvensvurderinger

1. Parterne skal sikre, at processen for gennemførelse af en miljøkonsekvensvurdering i henhold til dette

kapitel omfatter følgende trin:

Screening.

Parterne foretager en rettidig screening for at fastslå, om der er behov for en miljøkonse-

kvensvurdering af en planlagt aktivitet under dens jurisdiktion eller kontrol i overensstemmelse med

artikel 30, og gør dens afgørelse offentligt tilgængelig:

i) Hvis en part fastslår, at en miljøkonsekvensvurdering ikke er påkrævet for en planlagt aktivitet

under dens jurisdiktion eller kontrol, skal den gøre relevante oplysninger, herunder i henhold

til artikel 30, stk. 1, litra a, offentligt tilgængelige via clearing house-mekanismen i henhold til

denne aftale.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

ii) En part kan på grundlag af den bedste tilgængelige viden og videnskabelige oplysninger og, hvor

det er tilgængeligt, relevant traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund registrere sine

synspunkter om de potentielle effekter af en planlagt aktivitet, som der er truffet en afgørelse om

i overensstemmelse med litra a, nr. i, over for den part, der traf afgørelsen, og det videnskabelige

og tekniske organ senest 40 dage efter offentliggørelsen heraf.

iii) Hvis den part, der registrerede sine synspunkter, gav udtryk for bekymring med hensyn til de

potentielle effekter af en planlagt aktivitet, som afgørelsen blev truffet om, skal den part, som

traf afgørelsen, tage hensyn til sådanne bekymringer og eventuelt tage sin afgørelse op til fornyet

overvejelse.

iv) På baggrund af de bekymringer, der er registreret af en part i henhold til litra a, nr. ii, skal det

videnskabelige og tekniske organ overveje og kan evaluere de potentielle effekter af den planlag-

te aktivitet på grundlag af den bedste tilgængelige videnskab og videnskabelige oplysninger og,

hvor det er tilgængeligt, relevant traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund, og kan,

hvis det er hensigtsmæssigt, fremsætte henstillinger til den part, der traf afgørelsen, efter at have

givet den pågældende part mulighed for at reagere på de registrerede bekymringer og under

hensyntagen til et sådant svar.

v) Den part, der traf afgørelsen i henhold til litra a, nr. i ovenfor, skal tage hensyn til eventuelle

henstillinger fra det videnskabelige og tekniske organ.

vi) Registrering af synspunkter og henstillinger fra det videnskabelige og tekniske organ skal

offentliggøres, herunder gennem clearing house-mekanismen.

Afgrænsning.

Parterne skal sikre, at de vigtigste miljømæssige og eventuelle tilknyttede effekter,

såsom økonomiske, sociale, kulturelle og sundhedsmæssige effekter, herunder potentielle kumulati-

ve effekter og effekter i områder inden for national jurisdiktion, samt eventuelle alternativer til den

planlagte aktivitet, der skal indgå i de miljøkonsekvensvurderinger, der skal gennemføres i henhold

til dette kapitel, identificeres. Omfanget skal defineres på grundlag af den bedste tilgængelige

videnskab og videnskabelige oplysninger og, hvor det er tilgængeligt, relevant traditionel viden hos

oprindelige folk og lokalsamfund.

Konsekvensanalyse og evaluering.

Parterne skal sikre, at effekterne af planlagte aktiviteter, herunder

kumulative effekter og virkninger på områder inden for national jurisdiktion, vurderes og evalueres

på grundlag af den bedste tilgængelige videnskab og videnskabelige oplysninger og, hvor det er

tilgængeligt, relevant traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund.

Forebyggelse, afbødning og håndtering af potentielle negative effekter.

Parterne skal sikre, at:

i) foranstaltninger til forebyggelse, afbødning og håndtering af potentielle negative effekter af de

planlagte aktiviteter under deres jurisdiktion eller kontrol identificeres og analyseres for at undgå

betydelige negative effekter. Sådanne foranstaltninger kan omfatte overvejelser om alternativer

til den planlagte aktivitet under dens jurisdiktion eller kontrol

ii) hvor det er hensigtsmæssigt, indarbejdes disse foranstaltninger i en miljøledelsesplan.

e) Parterne skal sikre offentlig meddelelse og høring i overensstemmelse med artikel 32.

f) Parterne skal sikre, at der udarbejdes og offentliggøres en miljøkonsekvensvurderingsrapport i

overensstemmelse med artikel 33.

2. Parterne kan foretage fælles miljøkonsekvensvurderinger, navnlig for så vidt angår planlagte aktiviteter

under små udviklingsøstaters jurisdiktion eller kontrol.

3. Der oprettes en liste over eksperter under det videnskabelige og tekniske organ. Parter med begrænset

kapacitet kan anmode om rådgivning og bistand fra disse eksperter til at gennemføre og evaluere

screeninger og miljøkonsekvensvurderinger for en planlagt aktivitet under deres jurisdiktion eller

kontrol. Eksperterne kan ikke udpeges til en anden del af miljøkonsekvensvurderingen af den samme

aktivitet. Den part, der anmodede om rådgivning og bistand, sikrer, at sådanne miljøkonsekvensvurde-

ringer forelægges den til gennemgang og beslutningstagning.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Artikel 32

Offentlig meddelelse og høring

1. Parterne skal sikre rettidig offentlig meddelelse om en planlagt aktivitet, herunder ved offentliggørelse

gennem clearing house-mekanismen og gennem sekretariatet, og planlagte og effektive tidsbegrænsede

muligheder, så vidt det er praktisk muligt, for deltagelse af alle stater, navnlig tilstødende kyststater og

alle andre stater, der støder op til aktiviteten, når de potentielt er de mest berørte stater, og interessenter

i miljøkonsekvensvurderingsprocessen. Meddelelse og muligheder for deltagelse, herunder gennem

fremsættelse af bemærkninger, skal finde sted under hele miljøkonsekvensvurderingsprocessen, alt

efter hvad der er hensigtsmæssigt, herunder i forbindelse med fastlæggelsen af omfanget af en miljø-

konsekvensvurdering i henhold til artikel 31, stk. 1, litra b, og når der er udarbejdet et udkast til

miljøkonsekvensvurderingsrapport i henhold til artikel 33, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt

aktiviteten skal godkendes.

2. De stater, der potentielt er mest berørt, skal fastlægges under hensyntagen til sagens natur og de

potentielle effekter for havmiljøet af den planlagte aktivitet og skal omfatte:

a) kyststater, hvis udøvelse af suveræne rettigheder med henblik på udforskning, udnyttelse, bevarelse

eller forvaltning af naturressourcer med rimelighed kan formodes at være berørt af aktiviteten

b) stater, der på området for den planlagte aktivitet udøver menneskelige aktiviteter, herunder økono-

miske aktiviteter, som med rimelighed kan formodes at være berørt.

3. Interessenterne i denne proces omfatter oprindelige folk og lokalsamfund med relevant traditionel

viden, relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer, civilsamfundet, det

videnskabelige samfund og offentligheden.

4. Offentlig meddelelse og høring skal i overensstemmelse med artikel 48, stk. 3, være inkluderende og

transparent, gennemføres rettidigt og være målrettet og proaktiv, når små udviklingsøstater inddrages.

5. Indholdsmæssige bemærkninger, der modtages under høringsprocessen, herunder fra tilstødende kyst-

stater og andre stater, som støder op til den planlagte aktivitet, når de potentielt er mest berørte stater,

skal tages i betragtning og besvares eller behandles af parterne. Parterne skal tage særligt hensyn

til bemærkninger vedrørende potentielle effekter på områder inden for national jurisdiktion og give

skriftlige svar, hvor det er hensigtsmæssigt, specifikt vedrørende sådanne bemærkninger, herunder

vedrørende eventuelle yderligere foranstaltninger, der har til formål at imødegå disse potentielle

effekter. Parterne skal offentliggøre de modtagne bemærkninger og svarene eller beskrivelserne af,

hvordan de er blevet behandlet.

6. Hvis en planlagt aktivitet berører områder af det åbne hav, der er helt omgivet af staters eksklusive

økonomiske zoner, skal parterne:

a) Gennemføre målrettede og proaktive høringer, herunder forudgående meddelelse til sådanne om-

kringliggende stater

b) Overveje synspunkter og kommentarer fra de omkringliggende stater om den planlagte aktivitet og

give skriftlige svar, der specifikt adresserer sådanne synspunkter og kommentarer, og, hvor det er

hensigtsmæssigt, revidere den planlagte aktivitet i overensstemmelse hermed.

7. Parterne skal sikre adgang til oplysninger vedrørende miljøkonsekvensvurderingsprocessen i henhold

til denne aftale. Uanset dette er parterne ikke forpligtet til at videregive fortrolige eller ejendomsretligt

beskyttede oplysninger. Det skal angives i offentlige dokumenter, hvis fortrolige eller ejendomsretligt

beskyttede oplysninger er blevet redigeret.

Artikel 33

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Miljøkonsekvensvurderingsrapporter

1. Parterne skal sikre, at der udarbejdes en miljøkonsekvensvurderingsrapport med henblik på en sådan

vurdering i henhold til dette kapitel.

2. Miljøkonsekvensvurderingsrapporten skal som minimum indeholde følgende oplysninger: en beskri-

velse af den planlagte aktivitet, herunder dens beliggenhed; en beskrivelse af resultaterne af screenin-

gen; en referencevurdering af det havmiljø, der kan blive berørt; en beskrivelse af potentielle effekter,

herunder potentielle kumulative effekter og eventuelle effekter på områder inden for national juris-

diktion; en beskrivelse af potentielle forebyggelses-, afbødnings- og forvaltningsforanstaltninger; en

beskrivelse af usikkerheder og videnskløft; oplysninger om den offentlige høringsproces; en beskrivel-

se af overvejelserne om rimelige alternativer til den planlagte aktivitet; en beskrivelse af opfølgende

foranstaltninger, herunder en miljøledelsesplan; samt et ikke-teknisk resumé.

3. Parten skal stille udkastet til miljøkonsekvensvurderingsrapport til rådighed gennem clearing house-

mekanismen under den offentlige høringsproces for at give det videnskabelige og tekniske organ

mulighed for at overveje og evaluere rapporten.

4. Det videnskabelige og tekniske organ kan, hvis det er hensigtsmæssigt, og rettidigt, fremsætte bemærk-

ninger til parten om udkastet til miljøkonsekvensvurderingsrapporten. Parten skal tage hensyn til

eventuelle bemærkninger fra det videnskabelige og tekniske organ.

5. Parterne skal offentliggøre miljøkonsekvensvurderingsrapporterne, herunder gennem clearing house-

mekanismen. Sekretariatet skal sikre, at alle parter underrettes rettidigt, når rapporter offentliggøres via

clearing house-mekanismen.

6. Endelige miljøkonsekvensvurderingsrapporter skal behandles af det videnskabelige og tekniske organ

på grundlag af relevant praksis, procedurer og viden i henhold til denne aftale med henblik på

udarbejdelse af retningslinjer, herunder identificere af bedste praksis.

7. Det videnskabelige og tekniske organ skal, på grundlag af relevant praksis, procedurer og viden

i henhold til denne aftale, overveje og gennemgå et udvalg af de offentliggjorte oplysninger der

har været anvendt i screeningsprocessen til at træffe afgørelse om, hvorvidt der skal foretages en

miljøkonsekvensvurdering i overensstemmelse med artikel 30 og 31, med henblik på at udarbejde

retningslinjer, herunder identificere bedste praksis.

Artikel 34

Beslutningsprocedure

1. En part, under hvis jurisdiktion eller kontrol en planlagt aktivitet henhører, er ansvarlig for at afgøre,

om den kan fortsætte.

2. Ved afgørelsen af, om den planlagte aktivitet kan fortsætte i henhold til dette kapitel, skal der fuldt

ud tages hensyn til miljøkonsekvensvurderingen, der er gennemført i overensstemmelse med dette

kapitel. En afgørelse om at godkende den planlagte aktivitet under en parts jurisdiktion eller kontrol

træffes først, når parten under hensyntagen til afhjælpnings- eller forvaltningsforanstaltninger har

fastslået, at den har truffet alle rimelige foranstaltninger for at sikre, at aktiviteten kan udføres på en

måde, der er forenelig med forebyggelsen af betydelige skadelige effekter på havmiljøet.

3. Beslutningsdokumenterne skal indeholde en klar beskrivelse af eventuelle betingelser for godkendel-

sen i forbindelse med afhjælpningsforanstaltninger og opfølgende krav. Beslutningsdokumenter skal

offentliggøres, herunder gennem clearing house-mekanismen.

4. Efter anmodning fra en part kan partskonferencen yde rådgivning og bistand til den pågældende part

ved afgørelsen af, om en planlagt aktivitet under dens jurisdiktion eller kontrol kan gennemføres.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Artikel 35

Overvågning af effekterne af godkendte aktiviteter

Parterne skal ved hjælp af den bedste tilgængelige videnskab og videnskabelige oplysninger og, hvor det

er tilgængeligt, den relevante traditionelle viden hos oprindelige folk og lokalsamfund, overvåge effekter-

ne af aktiviteter i områder uden for national jurisdiktion, som de tillader eller beskæftiger sig med, for at

fastslå, om disse aktiviteter sandsynligvis vil forurene eller have negative effekter for havmiljøet. Hver

part skal navnlig overvåge miljøeffekterne og eventuelle effekter forbundet dermed, såsom økonomiske,

sociale, kulturelle og sundhedsmæssige effekter af en tilladt aktivitet under deres jurisdiktion eller kontrol

i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i godkendelsen af aktiviteten.

Artikel 36

Rapportering om effekterne af godkendte aktiviteter

1. Parterne skal, uanset om de handler individuelt eller kollektivt, regelmæssigt aflægge rapport om

effekterne af den godkendte aktivitet og resultaterne af den overvågning, der kræves i henhold til

artikel 35.

2. Overvågningsrapporterne skal offentliggøres, herunder gennem clearing house-mekanismen, og det

videnskabelige og tekniske organ kan overveje og evaluere overvågningsrapporterne.

3. Overvågningsrapporter skal behandles af det videnskabelige og tekniske organ på grundlag af relevant

praksis, procedurer og viden i henhold til denne aftale med henblik på at udarbejde retningslinjer for

overvågning af effekterne af godkendte aktiviteter, herunder identifikation af bedste praksis.

Artikel 37

Gennemgang af godkendte aktiviteter og deres effekter

1. Parterne skal sikre, at effekterne af den godkendte aktivitet, der overvåges i henhold til artikel 35,

gennemgås.

2. Hvis den part, der har jurisdiktion eller kontrol over aktiviteten, konstaterer betydelige negative effek-

ter, som enten ikke var forudset i miljøkonsekvensvurderingen, med hensyn til sagens natur eller alvor,

eller som skyldes en overtrædelse af en af de betingelser, der er fastsat i godkendelsen af aktiviteten,

skal parten tage sin afgørelse om godkendelse af aktiviteten op til fornyet overvejelse, underretter

partskonferencen, andre parter og offentligheden, herunder gennem clearing house-mekanismen, og:

a) kræver, at der foreslås og gennemføres foranstaltninger for at forebygge, afhjælpe og/eller styre

disse effekter eller træffer andre nødvendige foranstaltninger og/eller standser aktiviteten, alt efter

hvad der er nødvendigt og

b) rettidigt evaluerer alle foranstaltninger, der er gennemført, eller tiltag, som er truffet i henhold til

litra a ovenfor.

3. På grundlag af de rapporter, der er modtaget i henhold til artikel 36, kan det videnskabelige og tekniske

organ underrette den part, som har givet tilladelse til aktiviteten, hvis det mener, at aktiviteten kan have

betydelige skadelige effekter, som enten ikke var forudset i miljøkonsekvensvurderingen, eller som

skyldes overtrædelse af betingelserne for godkendelsen af den godkendte aktivitet, og kan i givet fald

fremsætte henstillinger til parten.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

a) På grundlag af den bedste tilgængelige videnskab og videnskabelige oplysninger og, hvor det er

tilgængeligt, relevant traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund, kan en part lade sine

bekymringer registrere hos den part, der har godkendt aktiviteten, og hos det videnskabelige og

tekniske organ, om at den godkendte aktivitet kan have betydelige negative effekter, som enten ikke

var forudset i miljøkonsekvensvurderingen, i art eller grovhed, eller som skyldes en overtrædelse af

eventuelle betingelser for godkendelse af den godkendte aktivitet;

b) Den part, der har givet tilladelse til aktiviteten, skal tage hensyn til sådanne bekymringer

c) Når det videnskabelige og tekniske organ har overvejet de bekymringer, der er registreret af en

part, skal det overveje og kan det evaluere sagen baseret på den bedste tilgængelige videnskab

og videnskabelige oplysninger og i de tilfælde, hvor det er tilgængeligt, relevant traditionel viden

hos oprindelige folk og lokalsamfund, og kan underrette den part, der har godkendt aktiviteten,

hvis det finder, at en sådan aktivitet kan have betydelige negative effekter, som enten ikke var

forudset i miljøkonsekvensvurderingen, eller som skyldes overtrædelse af eventuelle betingelser for

godkendelse af den godkendte aktivitet, og kan, efter at have givet den pågældende part mulighed

for at reagere på de registrerede bekymringer og under hensyntagen til sådanne svar og efter

omstændighederne, fremsætte henstillinger til den part, der godkendte aktiviteten;

d) Registreringen af bekymringer, eventuelle meddelelser og eventuelle henstillinger fra det videnska-

belige og tekniske organ skal gøres offentligt tilgængelige, herunder gennem clearing house-meka-

nismen;

e) Den part, der har givet tilladelse til aktiviteten, skal tage hensyn til eventuelle meddelelser og

eventuelle henstillinger fra det videnskabelige og tekniske organ.

5. Alle stater, navnlig tilstødende kyststater og alle andre stater, der støder op til aktiviteten, når de

potentielt er de mest berørte stater, og interessenter skal holdes underrettet gennem clearing house-me-

kanismen og kan høres i forbindelse med overvågnings-, rapporterings- og gennemgangsprocesserne i

forbindelse med en aktivitet, der er godkendt i henhold til denne aftale.

6. Parterne skal offentliggøre, herunder gennem clearing house-mekanismen:

a) rapporter om gennemgangen af effekterne af den godkendte aktivitet

b) beslutningsdokumenter, herunder en fortegnelse over partens begrundelse for afgørelsen, når en part

har ændret sin afgørelse om godkendelse af aktiviteten.

Artikel 38

Standarder og/eller retningslinjer, der skal udarbejdes af det videnskabelige og tekniske organ

vedrørende miljøkonsekvensvurderinger

1. Det videnskabelige og tekniske organ skal udarbejde standarder eller retningslinjer, som partskonferen-

cen skal overveje og vedtage, vedrørende:

a) fastlæggelsen af, om tærsklerne for gennemførelse af en screening eller en miljøkonsekvensvurde-

ring i henhold til artikel 30 er blevet overholdt eller overskredet for planlagte aktiviteter, herunder

på grundlag af ikke-udtømmende faktorer, der er anført i artiklens stk. 2

b) vurderingen af kumulative effekter i områder uden for national jurisdiktion samt hvordan der bør

tages hensyn til disse effekter i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen

c) vurderingen af effekterne på områder inden for national jurisdiktion af planlagte aktiviteter i områ-

der uden for national jurisdiktion samt hvordan der bør tages hensyn til disse effekter i forbindelse

med miljøkonsekvensvurderingsprocessen;

d) den offentlige meddelelses- og høringsproces i henhold til artikel 32, herunder fastlæggelse af, hvad

der udgør fortrolige eller ejendomsretligt beskyttede oplysninger

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

e) det påkrævede indhold af miljøkonsekvensvurderingsrapporter og offentliggjorte oplysninger, der

anvendes i screeningsprocessen i henhold til artikel 33, herunder bedste praksis

f) overvågning af og rapportering om effekterne af godkendte aktiviteter, jf. artikel 35 og 36, herunder

identifikation af bedste praksis

g) gennemførelse af strategiske miljøvurderinger.

2. Det videnskabelige og tekniske organ kan også udarbejde standarder og retningslinjer med henblik på

partskonferencens overvejelse og vedtagelse, herunder om:

a) en vejledende, ikke-udtømmende liste over aktiviteter, der kræver eller ikke kræver en miljøkonse-

kvensvurdering, samt eventuelle kriterier i forbindelse med disse aktiviteter, som regelmæssigt skal

opdateres;

b) gennemførelse af miljøkonsekvensvurderinger foretaget af parterne i denne aftale på områder, som

er udpeget som områder, der kræver beskyttelse eller særlig opmærksomhed.

3. Enhver standard skal fastsættes i et bilag til denne aftale i overensstemmelse med artikel 74.

Artikel 39

Strategiske miljøvurderinger

1. Parterne skal individuelt eller i samarbejde med andre parter overveje at gennemføre strategiske

miljøvurderinger for handlingsplaner og programmer vedrørende aktiviteter under deres jurisdiktion

eller kontrol, der skal gennemføres i områder uden for national jurisdiktion, med henblik på at vurdere

sådanne handlingsplaners eller programmers og andre alternativers potentielle effekter på havmiljøet.

2. Partskonferencen kan foretage en strategisk miljøvurdering af et område eller en region for at indsamle

og sammenfatte de bedste foreliggende oplysninger om området eller regionen, vurdere nuværende og

potentielle fremtidige effekter og identificere datamangler og forskningsprioriteter.

3. Når parterne foretager miljøkonsekvensvurderinger i henhold til dette kapitel, skal de tage hensyn til

resultaterne af relevante strategiske miljøvurderinger, der er foretaget i henhold til ovenstående stk. 1

og 2, hvis sådanne foreligger.

4. Partskonferencen skal udarbejde retningslinjer for gennemførelsen af hver kategori af strategisk miljø-

vurdering, der er beskrevet i denne artikel.

KAPITEL V

KAPACITETSOPBYGNING OG OVERFØRSEL AF

HAVTEKNOLOGI

Artikel 40

Mål

Formålene med dette kapitel er at:

a) bistå parterne, navnlig de deltagende udviklingslande, med at gennemføre bestemmelserne i denne

aftale med henblik på at nå dens mål

b) muliggøre et inklusivt, retfærdigt og effektivt samarbejde og deltagelse i de aktiviteter, der gennem-

føres i henhold til denne aftale

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

c) udvikle den havvidenskabelige og teknologiske kapacitet, herunder med hensyn til forskning, hos

parterne, navnlig de deltagende udviklingslande, med hensyn til bevarelse og bæredygtig udnyttelse

af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion, herunder gennem

adgang til havteknologi for og overførsel af havteknologi til de deltagende udviklingslande

d) øge, formidle og dele viden om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfol-

dighed i områder uden for national jurisdiktion

e) mere specifikt at støtte de deltagende udviklingslande, navnlig de mindst udviklede lande, udvik-

lingslande, der er indlandsstater, geografisk ugunstigt stillede stater, små udviklingsøstater, afrikan-

ske kyststater, arkipelagstater og udviklingslande i mellemindkomstgruppen, gennem kapacitetsop-

bygning og udvikling og overførsel af havteknologi i henhold til denne aftale, med henblik på at nå

mål vedrørende:

i) marine genetiske ressourcer, herunder deling af fordele, som anført i artikel 9

ii) foranstaltninger såsom områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede

områder, som anført i artikel 17

iii) Miljøkonsekvensvurderinger, som anført i artikel 27.

Artikel 41

Samarbejde om kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi

1. Parterne skal samarbejde direkte eller gennem relevante retlige instrumenter og rammer og relevante

globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer for at bistå parterne, navnlig de delta-

gende udviklingslande, med at nå mål i denne aftale gennem kapacitetsopbygning og udvikling og

overførsel af havvidenskab og havteknologi.

2. I forbindelse med kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi i henhold til denne aftale sam-

arbejder parterne på alle niveauer og i alle former, herunder gennem partnerskaber med og med

inddragelse af alle relevante interessenter, såsom, hvor det er hensigtsmæssigt, den private sektor,

civilsamfundet og oprindelige folk og lokalsamfund som indehavere af traditionel viden, samt ved at

styrke samarbejdet og koordineringen mellem relevante retlige instrumenter og rammer og relevante

globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer.

3. Ved gennemførelsen af dette kapitel skal parterne fuldt ud de særlige behov hos de deltagende

udviklingslande, navnlig de mindst udviklede lande, udviklingslande, der er indlandsstater, geografisk

ugunstigt stillede stater, små udviklingsøstater, afrikanske kyststater, arkipelagstater og udviklingslan-

de i mellemindkomstgruppen. Parterne skal sikre, at levering af kapacitetsopbygning og overførsel af

havteknologi ikke er betinget af byrdefulde rapporteringskrav.

Artikel 42

Retningslinjer for kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi

1. Parterne skal, inden for deres evner, sikre kapacitetsopbygning for de deltagende udviklingslande og

skal samarbejde om at opnå overførsel af havteknologi, navnlig til udviklingslande, der har behov for

det og anmoder herom, under hensyntagen til de særlige forhold i små udviklingsøstater og i de mindst

udviklede lande og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale.

2. Parterne skal, inden for deres evner, stille ressourcer til rådighed til støtte for en sådan kapacitetsopbyg-

ning og udvikling og overførsel af havteknologi og til at lette adgangen til andre støttekilder, under

hensyntagen til deres nationale politikker, prioriteter, planer og programmer.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

3. Kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi bør være en landestyret, gennemsigtig, effektiv og

tilbagevendende proces, der er deltagerorienteret, tværgående og kønsorienteret. Den skal, hvor det er

hensigtsmæssigt, bygge på og ikke overlappe eksisterende programmer og lade sig inspirere af opnåe-

de erfaringer, herunder erfaringer fra kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologiaktiviteter i

henhold til relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og

sektorspecifikke organer. Den skal så vidt muligt tage hensyn til disse aktiviteter med henblik på at

maksimere effektiviteten og resultaterne.

4. Kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi skal være baseret på og tilpasset de deltagende

udviklingsstaters behov og prioriteter under hensyntagen til de særlige forhold i små udviklingsøstater

og i de mindst udviklede lande, som identificeres på grundlag af behovsvurderinger fra sag til sag, sub-

regionalt eller regionalt. Sådanne behov og prioriteter kan selvvurderes eller lettes gennem udvalget

for kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi og gennem clearing house-mekanismen.

Artikel 43

Yderligere retningslinjer for overførsel af havteknologi

1. Parterne deler en langsigtet vision om, hvor vigtigt det er fuldt ud at realisere teknologiudvikling

og -overførsel med henblik på et inklusivt, retfærdigt og effektivt samarbejde og deltagelse i de

aktiviteter, der iværksættes i henhold til denne aftale, og for fuldt ud at nå dens mål.

2. Overførsel af havteknologi i henhold til denne aftale skal finde sted på retfærdige og de mest gunstige

vilkår, herunder på fordelagtige og præferentielle vilkår, og i overensstemmelse med gensidigt aftalte

vilkår og betingelser samt målene i denne aftale.

3. Parterne skal fremme og tilskynde til økonomiske og retlige betingelser for overførsel af havteknologi

til deltagende udviklingslande under hensyntagen til de særlige forhold i små udviklingsøstater og i de

mindst udviklede lande, hvilket kan omfatte incitamenter til virksomheder og institutioner.

4. Ved overførsel af havteknologi skal der tages hensyn til alle rettigheder til sådanne teknologier, og der

skal tages behørigt hensyn til alle legitime interesser, herunder bl.a. rettigheder og pligter for indehave-

re, leverandører og modtagere af havteknologi, og der skal tages særligt hensyn til udviklingslandenes

interesser og behov med henblik på at nå målene i denne aftale.

5. Havteknologi, der overføres i henhold til dette kapitel, skal være hensigtsmæssig, relevant og så

vidt muligt pålidelig, økonomisk overkommelig, opdateret, miljøvenlig og tilgængelig i en form, der

er tilgængelig for de deltagende udviklingslande, under hensyntagen til de særlige forhold i små

udviklingsøstater og de mindst udviklede lande.

Artikel 44

Typer af kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi

1. Til støtte for målene i artikel 40 kan de forskellige typer af kapacitetsopbygning og overførsel af

havteknologi omfatte, men er ikke begrænset til, støtte til oprettelse eller forbedring af parternes men-

neskelige, finansforvaltningsmæssige, videnskabelige, teknologiske, organisatoriske, institutionelle og

andre ressourcemæssige kapaciteter, såsom:

a) deling og anvendelse af relevante data, oplysninger, viden og forskningsresultater

b) informationsformidling og bevidstgørelse, herunder med hensyn til relevant traditionel viden hos

oprindelige folk og lokalsamfund, i overensstemmelse med disse oprindelige folks og i givet fald

lokalsamfunds frie, forudgående og informerede samtykke

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

c) udvikling og styrkelse af relevant infrastruktur, herunder udstyr og personalets kapacitet til brug og

vedligeholdelse heraf

d) udvikling og styrkelse af institutionel kapacitet og nationale lovgivningsmæssige rammer eller

mekanismer

e) udvikling og styrkelse af den menneskelige og finansielle forvaltningskapacitet og af teknisk

ekspertise gennem udveksling, forskningssamarbejde, teknisk støtte, uddannelse og overførsel af

havteknologi

f) udvikling og udveksling af manualer, retningslinjer og standarder

g) udvikling af tekniske, videnskabelige og forsknings- og udviklingsmæssige programmer

h) udvikling og styrkelse af kapaciteter og teknologiske redskaber til effektiv overvågning, kontrol og

overvågning af aktiviteter inden for denne aftales anvendelsesområde.

2. Yderligere oplysninger om de typer kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi, der er omhand-

let i denne artikel, findes i bilag II.

3. Partskonferencen skal, under hensyntagen til henstillingerne fra udvalget for kapacitetsopbygning og

overførsel af havteknologi, regelmæssigt, efter behov revidere, vurdere, videreudvikle og fastsætte ret-

ningslinjer for den vejledende og ikke-udtømmende liste over de forskellige typer kapacitetsopbygning

og overførsel af havteknologi, der er udarbejdet i bilag II, for at afspejle den teknologiske udvikling og

innovation og for at reagere på og tilpasse sig udviklingen i staters, subregioners og regioners behov.

Artikel 45

Overvågning og gennemgang

1. Kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi, der gennemføres i overensstemmelse med bestem-

melserne i dette kapitel, skal regelmæssigt overvåges og gennemgås.

2. Den i stk. 1 ovennævnte overvågning og gennemgang skal udføres af udvalget for kapacitetsopbygning

og overførsel af havteknologi under partskonferencens myndighed og skal tage sigte på:

a) vurdering og gennemgang af udviklingslandenes behov og prioriteter med hensyn til kapacitets-

opbygning og overførsel af havteknologi, idet der lægges særlig vægt på de særlige behov hos

de deltagende udviklingslande og på de særlige forhold i små udviklingsøstater og i de mindst

udviklede lande, i overensstemmelse med artikel 42, stk. 4

b) gennemgang af den nødvendige støtte, der er ydet og mobiliseret, samt mangler med hensyn til at

opfylde de vurderede behov hos de deltagende udviklingslande i forbindelse med denne aftale

c) identificering og mobilisering af midler under den finansielle mekanisme, der er oprettet i henhold

til artikel 52, til udvikling og gennemførelse af kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi,

herunder til gennemførelse af behovsvurderinger

d) måling af resultater på grundlag af vedtagne indikatorer og gennemgang af resultatbaserede

analyser, herunder af økonomisk output, resultater, fremskridt og effektivitet i forbindelse med

kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi i henhold til denne aftale, samt succeser og

udfordringer

e) fremsættelse af henstillinger vedrørende opfølgningsaktiviteter, herunder om, hvordan kapacitets-

opbygning og overførsel af havteknologi kan styrkes yderligere for at gøre det muligt for de

deltagende udviklingslande, under hensyntagen til de særlige forhold i små udviklingsøstater og i de

mindst udviklede lande, at styrke deres gennemførelse af aftalen med henblik på at nå dens mål.

3. I forbindelse med støtte til overvågning og gennemgang af kapacitetsopbygning og overførsel af

havteknologi skal parterne forelægge rapporter for udvalget for kapacitetsopbygning og overførsel

af havteknologi. Disse rapporter bør udarbejdes i et format og med mellemrum, der fastsættes af part-

skonferencen, under hensyntagen til henstillingerne fra udvalget for kapacitetsopbygning og overførsel

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

af havteknologi. Ved fremlæggelsen af deres rapporter skal parterne, hvor det er anvendeligt, tage

hensyn til forslag fra regionale og subregionale organer om kapacitetsopbygning og overførsel af hav-

teknologi. De rapporter, som parterne forelægger, samt eventuelt input fra regionale og subregionale

organer om kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi bør gøres offentligt tilgængelige. Part-

skonferencen skal sikre, at rapporteringskravene strømlines og ikke er byrdefulde, navnlig for de

deltagende udviklingslande, herunder med hensyn til omkostninger og tidsfrister.

Artikel 46

Udvalget for kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi

1. Der oprettes hermed et udvalg for kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi.

2. Udvalget skal bestå af medlemmer, der besidder de nødvendige kvalifikationer og den nødvendige

ekspertise til objektivt at tjene aftalens bedste interesse, og som er udpeget af parterne og valgt

af partskonferencen, idet der tages hensyn til kønsbalance og ligelig geografisk fordeling og sikres

repræsentation i udvalget fra de mindst udviklede lande, de små udviklingsøstater og de udviklingslan-

de, der er indlandsstater. Mandatet og de nærmere bestemmelser for udvalgets arbejde fastlægges af

partskonferencen på dens første møde.

3. Udvalget skal forelægge rapporter og henstillinger, som partskonferencen skal overveje og træffe

foranstaltninger i forhold til, hvis det er hensigtsmæssigt.

KAPITEL VI

INSTITUTIONELLE FORHOLD

Artikel 47

Partskonferencen

1. Der oprettes hermed en partskonference.

2. De Forenede Nationers generalsekretær skal indkalde til det første møde i partskonferencen senest

et år efter denne aftales ikrafttræden. Derefter skal partskonferencen regelmæssigt afholde ordinære

møder, som fastsættes af partskonferencen. Der kan afholdes ekstraordinære møder i partskonferencen

på andre tidspunkter i overensstemmelse med forretningsordenen.

3. Partskonferencen skal normalt mødes på sekretariatets hjemsted eller i De Forenede Nationers hoved-

kvarter.

4. Partskonferencen skal på sit første møde ved konsensus vedtage en forretningsorden for sig selv og

sine underliggende organer, finansielle regler for dens finansiering og finansiering af sekretariatet

og eventuelle underliggende organer og derefter en forretningsorden og finansielle bestemmelser for

eventuelle yderligere underliggende organer, som den måtte oprette. Indtil forretningsordenen er vedta-

get, skal forretningsordenen for regeringskonferencen om et retligt bindende internationalt instrument

under De Forenede Nationers havretskonvention om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets

biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion finde anvendelse.

5. Partskonferencen skal bestræbe sig på at vedtage afgørelser og henstillinger ved konsensus. Hvis

alle bestræbelser på at opnå konsensus er udtømt, skal partskonferencens afgørelser og henstillinger

vedrørende substansspørgsmål vedtages med et flertal på to tredjedele af de tilstedeværende og

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

stemmeafgivende parter, og afgørelser om procedurespørgsmål skal vedtages med et flertal af de

tilstedeværende og stemmeafgivende parter, medmindre andet er fastsat i denne aftale.

6. Partskonferencen skal overvåge og evaluere gennemførelsen af denne aftale og skal med henblik herpå:

a) vedtage afgørelser og henstillinger vedrørende gennemførelsen af denne aftale

b) gennemgå og lette udvekslingen af oplysninger mellem parter, der er relevante for gennemførelsen

af denne aftale

c) fremme, herunder ved at oprette passende processer, samarbejde og koordinere med og mellem

relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektor-

specifikke organer med henblik på at fremme sammenhængen mellem bestræbelserne på at bevare

og udnytte havets biologiske mangfoldighed på en bæredygtig måde i områder uden for national

jurisdiktion

d) nedsætte de underliggende organer, som skønnes nødvendige for at støtte gennemførelsen af denne

aftale;

e) vedtage et budget med et flertal på tre fjerdedele af de tilstedeværende og stemmeafgivende

parter, hvis alle bestræbelser på at opnå konsensus er udtømt, med en sådan hyppighed og for en

finansieringsperiode, som udvalget fastsætter

f) varetage andre funktioner, der er nævnt i denne aftale, eller som er nødvendige for dens gennemfø-

relse.

7. Partskonferencen kan træffe afgørelse om at anmode Den Internationale Havretsdomstol om at afgive

en rådgivende udtalelse om et juridisk spørgsmål vedrørende overensstemmelsen med denne aftale af

et forslag, der er forelagt partskonferencen, om ethvert spørgsmål inden for dens kompetence. Der må

ikke indgives en anmodning om en rådgivende udtalelse om et spørgsmål, der henhører under andre

globale, regionale, subregionale eller sektorspecifikke organers kompetence, eller om et spørgsmål, der

nødvendigvis indebærer en samtidig drøftelse af en tvist om suverænitet eller andre rettigheder over

kontinentale landområder eller ølandsområder eller en fordring herpå eller et områdes retlige status

inden for national jurisdiktion. Anmodningen skal angive omfanget af det juridiske spørgsmål, der

anmodes om en rådgivende udtalelse om. Partskonferencen kan anmode om, at en sådan udtalelse

afgives hurtigst muligt.

8. Partskonferencen skal senest fem år efter denne aftales ikrafttræden og derefter med mellemrum, som

den fastsætter, vurdere og undersøge, om bestemmelserne i denne aftale er tilstrækkelige og effektive,

og om nødvendigt foreslå midler til at styrke gennemførelsen af disse bestemmelser for bedre at kunne

håndtere bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for

national jurisdiktion.

Artikel 48

Transparens

1. Partskonferencen skal fremme transparens i beslutningsprocesser og andre aktiviteter, der gennemføres

i henhold til denne aftale.

2. Alle møder i partskonferencen og dens underliggende organer skal være åbne for observatører, der

deltager i overensstemmelse med forretningsordenen, medmindre partskonferencen træffer afgørelse

om andet. Partskonferencen skal offentliggøre og føre offentligt register over sine afgørelser.

3. Partskonferencen skal fremme transparens i gennemførelsen af denne aftale, herunder gennem offentlig

formidling af oplysninger og fremme af deltagelse og høring af relevante globale, regionale, subregio-

nale og sektorspecifikke organer, oprindelige folk og lokalsamfund med relevant traditionel viden, det

videnskabelige samfund, civilsamfundet og andre relevante interessenter, alt efter hvad der er relevant

og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

4. Repræsentanter for stater, der ikke er parter i denne aftale, relevante globale, regionale, subregionale

og sektorspecifikke organer, oprindelige folk og lokalsamfund med relevant traditionel viden, det

videnskabelige samfund, civilsamfundet og andre relevante interessenter med interesse i spørgsmål

vedrørende partskonferencen kan anmode om at deltage som observatører i møderne i partskonferen-

cen og dens underliggende organer. Partskonferencens forretningsorden skal indeholde bestemmelser

om en sådan deltagelse og må ikke være unødigt restriktiv i denne henseende. I forretningsordenen

skal det også være fastsat, at sådanne repræsentanter skal have rettidig adgang til alle relevante

oplysninger.

Artikel 49

Videnskabeligt og teknisk organ

1. Der oprettes hermed et videnskabeligt og teknisk organ.

2. Det videnskabelige og tekniske organ skal bestå af medlemmer, der gør tjeneste i deres egenskab af

eksperter og i aftalens bedste interesse, og som udpeges af parterne og vælges af partskonferencen,

med passende kvalifikationer, idet der tages hensyn til behovet for tværfaglig ekspertise, herunder

relevant videnskabelig og teknisk ekspertise og ekspertise inden for relevant traditionel viden hos

oprindelige folk og lokalsamfund, kønsbalance og ligelig geografisk repræsentation. Mandatet og de

nærmere bestemmelser for det videnskabelige og tekniske organs arbejde, herunder dets udvælgelses-

proces og medlemmernes mandater, skal fastlægges af partskonferencen på det første møde.

3. Det videnskabelige og tekniske organ kan efter behov benytte relevant rådgivning fra relevante retlige

instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer samt

fra andre videnskabsfolk og eksperter.

4. Under partskonferencens myndighed og vejledning og under hensyntagen til den tværfaglige eksperti-

se, der er omhandlet i stk. 2 ovenfor, skal det videnskabelige og tekniske organ yde partskonferencen

videnskabelig og teknisk rådgivning, udføre de opgaver, det er pålagt i henhold til denne aftale, og

andre funktioner, som måtte blive fastlagt af partskonferencen, og aflægge rapport til partskonferencen

om sit arbejde.

Artikel 50

Sekretariat

1. Der oprettes hermed et sekretariat. Partskonferencen skal på sit første møde træffe foranstaltninger

vedrørende sekretariatets funktion, herunder fastlæggelse af dets hjemsted.

2. Indtil sekretariatet påbegynder sine opgaver, skal De Forenede Nationers generalsekretær gennem

afdelingen for havspørgsmål og havretten under De Forenede Nationers Sekretariat for Retlige Anligg-

ender varetage sekretariatsfunktionerne i henhold til denne aftale.

3. Sekretariatet og værtsstaten kan indgå en hjemstedsaftale. Sekretariatet skal have rets- og handleevne

på værtsstatens område og nyde af værtsstaten de privilegier og immuniteter, der er nødvendige for, at

det kan udføre sine opgaver.

4. Sekretariatet skal:

a) yde administrativ og logistisk støtte til partskonferencen og dens underliggende organer med henblik

på gennemførelsen af denne aftale

b) tilrettelægge og betjene møderne i partskonferencen og i andre organer, der nedsættes i henhold til

denne aftale eller af partskonferencen

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

c) rundsende oplysninger om gennemførelsen af denne aftale rettidigt, herunder gøre afgørelser truffet

af partskonferencen offentligt tilgængelige og videregive dem til alle parter samt til relevante retlige

instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer

d) lette samarbejdet og koordineringen, hvor det er relevant, med sekretariaterne for andre relevante

internationale organer og navnlig indgå administrative og kontraktlige ordninger, der måtte være

nødvendige med henblik herpå og for effektivt at udføre dets opgaver, med forbehold for partskon-

ferencens godkendelse

e) udarbejde rapporter over udførelsen af dets funktioner i henhold til denne aftale og forelægge dem

for partskonferencen

f) yde bistand i forbindelse med gennemførelsen af denne aftale og udføre andre funktioner, som

partskonferencen måtte træffe afgørelse om, eller som det måtte blive pålagt i henhold til denne

aftale.

Artikel 51

Clearing house-mekanismen

1. Der oprettes hermed en clearing house-mekanisme.

2. Clearing house-mekanismen skal primært bestå af en åben platform. De nærmere bestemmelser for

driften af clearing house-mekanismen skal fastsættes af partskonferencen.

3. Clearing house-mekanismen skal:

a) fungere som en central platform, der gør det muligt for parterne at få adgang til, levere og formidle

oplysninger om aktiviteter, som finder sted i henhold til bestemmelserne i denne aftale, herunder

oplysninger om:

i) marine genetiske ressourcer i områder uden for national jurisdiktion, i henhold til kapitel II i

denne aftale

ii) etablering og gennemførelse af områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine

beskyttede områder

iii) miljøkonsekvensvurderinger

iv) anmodninger om kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi og mulighederne i forbin-

delse hermed, herunder forskningssamarbejde og uddannelsesmuligheder, oplysninger om kilder

og adgang til teknologiske oplysninger og data til overførsel af havteknologi, muligheder for

lettere adgang til havteknologi og adgang til finansiering

b) gøre det lettere at forene kapacitetsopbygningsbehov med den støtte, der er til rådighed, og med

leverandører til overførsel af havteknologi, herunder statslige, ikke-statslige eller private enheder,

der er interesserede i at deltage som donorer i overførsel af havteknologi, og lette adgangen til

relevant knowhow og ekspertise

c) skabe forbindelser til relevante globale, regionale, subregionale, nationale og sektorspecifikke

clearing house-mekanismer og andre genbanker, registre og databaser, herunder dem, der vedrører

relevant traditionel viden hos oprindelige folk og lokalsamfund, og, hvis det er muligt, fremme

forbindelser med offentligt tilgængelige private og ikkestatslige platforme for udveksling af oplys-

ninger

d) udnytte globale, regionale og subregionale clearing house-institutioner, hvor det er tilgængeligt, når

der oprettes regionale og subregionale mekanismer under den globale mekanisme

e) fremme øget transparens, herunder ved at lette udvekslingen af miljømæssige referencedata og

oplysninger vedrørende bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i

områder uden for national jurisdiktion mellem parter og andre relevante interessenter

f) lette internationalt samarbejde, herunder videnskabeligt og teknisk samarbejde

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

g) udføre andre funktioner, som partskonferencen måtte træffe afgørelse om, eller som den måtte blive

pålagt i henhold til denne aftale.

4. Clearing house-mekanismen skal forvaltes af sekretariatet, uden at dette berører et eventuelt samarbej-

de med andre relevante retlige instrumenter og rammer og relevante globale, regionale, subregionale

og sektorspecifikke organer som fastlagt af partskonferencen, herunder Den Mellemstatslige Oceano-

grafiske Kommission under De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kul-

tur, Den Internationale Havbundsmyndighed, Den Internationale Søfartsorganisation og De Forenede

Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation.

5. Ved forvaltningen af clearing house-mekanismen skal de særlige behov, der gør sig gældende for

deltagende udviklingslande anerkendes, samt de særlige forhold, der gør sig gældende for deltagende

små udviklingsøstater, og deres adgang til mekanismen skal lettes, således at disse stater sættes i stand

til at anvende den uden unødige hindringer eller administrative byrder. Der skal medtages oplysninger

om aktiviteter til fremme af informationsudveksling, bevidstgørelse og formidling i og med disse stater

samt om specifikke programmer for disse stater.

6. Fortroligheden af oplysninger, der gives i henhold til denne aftale, og rettigheder hertil skal respek-

teres. Intet i henhold til denne aftale må fortolkes som et krav om udveksling af oplysninger, der

er beskyttet mod videregivelse i henhold til en parts nationale lovgivning eller anden gældende

lovgivning.

KAPITEL VII

FINANSIELLE RESSOURCER OG MEKANISMER

Artikel 52

Finansiering

1. Hver part skal inden for sine evner tilvejebringe ressourcer til de aktiviteter, der har til formål

at nå målene i denne aftale, under hensyntagen til dens nationale politikker, prioriteter, planer og

programmer.

2. De institutioner, der oprettes i henhold til denne aftale, skal finansieres ved hjælp af pålignede bidrag

fra parterne.

3. Der oprettes hermed en mekanisme for tilvejebringelse af tilstrækkelige, tilgængelige, nye og yderlige-

re og forudsigelige finansielle ressourcer i henhold til denne aftale. Mekanismen skal bistå udviklings-

lande, der er parter i aftalen, med at gennemføre denne aftale, herunder gennem finansiering til støtte

for kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi, og udføre andre funktioner som fastsat i denne

artikel med henblik på bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed.

4. Mekanismen skal omfatte:

a) en frivillig trustfond oprettet af partskonferencen for at lette deltagelsen af repræsentanter for delta-

gende udviklingslande, navnlig de mindst udviklede lande, udviklingslande, der er indlandsstater,

og små udviklingsøstater, i møderne i de organer, som oprettes i henhold til denne aftale

b) en særlig fond, der finansieres gennem følgende kilder:

i) årlige bidrag i overensstemmelse med artikel 14, stk. 6

ii) betalinger i overensstemmelse med artikel 14, stk. 7

iii) yderligere bidrag fra parter og private enheder, der ønsker at stille finansielle ressourcer til

rådighed til støtte for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i

områder uden for national jurisdiktion

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

c) Den Globale Miljøfacilitets trustfond.

5. Partskonferencen kan overveje muligheden for at oprette yderligere midler som led i den finansielle

mekanisme til støtte for bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i

områder uden for national jurisdiktion til finansiering af rehabilitering og økologisk genopretning af

havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion.

6. Den særlige fond og Den Globale Miljøfacilitets trustfond skal anvendes til at:

a) finansiere kapacitetsopbygningsprojekter i henhold til denne aftale, herunder effektive projekter om

bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed og aktiviteter og program-

mer, herunder uddannelse i forbindelse med overførsel af havteknologi

b) bistå udviklingslande, der er parter i aftalen, med at gennemføre denne aftale

c) støtte programmer for bevarelse og bæredygtig udnyttelse, der gennemføres af oprindelige folk og

lokalsamfund som indehavere af traditionel viden

d) støtte offentlige høringer på nationalt, subregionalt og regionalt plan

e) finansiere gennemførelsen af alle andre aktiviteter som besluttet af partskonferencen.

7. Den finansielle mekanisme bør søge at sikre, at dobbeltarbejde undgås, og at komplementaritet og

sammenhæng fremmes i forbindelse med anvendelsen af midlerne inden for mekanismen.

8. De finansielle ressourcer, der mobiliseres til støtte for gennemførelsen af denne aftale, kan omfatte

finansiering fra offentlige og private kilder, både nationale og internationale, herunder, men ikke

begrænset til, bidrag fra stater, internationale finansielle institutioner, eksisterende finansieringsmeka-

nismer under globale og regionale instrumenter, donororganer, mellemstatslige organisationer, ikke-

statslige organisationer og fysiske og juridiske personer samt fra offentlig-private partnerskaber.

9. I forbindelse med denne aftale skal mekanismen fungere under partskonferencens myndighed, hvor

det er hensigtsmæssigt, og den skal stå til ansvar over for denne. Partskonferencen skal fastlægge

retningslinjer for de overordnede strategier, politikker, programprioriteter og for berettigelse til adgang

til og anvendelse af finansielle ressourcer.

10. Partskonferencen og den globale miljøfacilitet skal aftale ordninger til gennemførelse af ovenstående

stykker på partskonferencens første møde.

11. I erkendelse af, at det haster med at håndtere bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske

mangfoldighed i områder uden for national jurisdiktion, skal partskonferencen fastsætte et indledende

mål for mobilisering af ressourcer frem til 2030 for den særlige fond fra alle kilder, idet der bl.a. tages

hensyn til de institutionelle bestemmelser for den særlige fond og de oplysninger, der tilvejebringes

gennem udvalget for kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi.

12. Adgangen til finansiering i henhold til denne aftale skal efter behov være åben for udviklingslande,

der er parter i aftalen. Midlerne fra den særlige fond skal fordeles efter retfærdige fordelingskriterier

under hensyntagen til behovet for bistand fra parter med særlige behov, navnlig de mindst udviklede

lande, udviklingslande, der er indlandsstater, geografisk ugunstigt stillede stater, små udviklingsøstater

og afrikanske kyststater, arkipelagstater og udviklingslande i mellemindkomstgruppen, og under hen-

syntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for små udviklingsøstater og de mindst udviklede

lande. Formålet med denne særlige fond skal være at sikre effektiv adgang til finansiering gennem

forenklede ansøgnings- og godkendelsesprocedurer og øget beredvillighed til at yde støtte til sådanne

deltagende udviklingslande.

13. I lyset af kapacitetsbegrænsninger skal parterne tilskynde de internationale organisationer til at give

fortrinsbehandling til og tage hensyn til udviklingslandenes særlige behov og særlige krav, navnlig de

mindst udviklede lande, udviklingslande, der er indlandsstater, og små udviklingsøstater, og under hen-

syntagen til de særlige forhold i små udviklingsøstater og de mindst udviklede lande, ved tildelingen

af passende midler og teknisk bistand og anvendelsen af deres specialiserede tjenester med henblik på

bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfoldighed i områder uden for national

jurisdiktion.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

14. Partskonferencen skal nedsætte et finansudvalg for finansielle ressourcer. Det skal bestå af medlem-

mer med passende kvalifikationer og ekspertise under hensyntagen til kønsbalance og ligelig geogra-

fisk fordeling. Kommissoriet og de nærmere bestemmelser for udvalgets arbejde skal fastlægges af

partskonferencen. Udvalget skal regelmæssigt aflægge rapport og fremsætte henstillinger om identifi-

kation og mobilisering af midler under mekanismen. Det skal også indsamle oplysninger og aflægge

rapport om finansiering under andre mekanismer og instrumenter, der direkte eller indirekte bidrager

til at nå målene i denne aftale. Ud over overvejelserne i denne artikel skal udvalget bl.a. overveje:

a) vurdering af parternes behov, navnlig de deltagende udviklingslande

b) de disponible mider og rettidig udbetaling heraf

c) transparens i beslutnings- og forvaltningsprocesser vedrørende fundraising og tildelinger

d) de deltagende udviklingslandes ansvarlighed med hensyn til den aftalte anvendelse af midlerne.

15. Partskonferencen skal behandle finansudvalgets rapporter og henstillinger og træffe passende foran-

staltninger.

16. Partskonferencen skal desuden foretage en regelmæssig gennemgang af den finansielle mekanisme for

at vurdere, om de finansielle ressourcer er tilstrækkelige, effektive og tilgængelige, herunder til leve-

ring af kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi, navnlig for de deltagende udviklingslande.

KAPITEL VIII

GENNEMFØRELSE OG OVERHOLDELSE

Artikel 53

Gennemførelse

Parterne skal træffe de nødvendige lovgivningsmæssige, administrative eller politiske foranstaltninger for

at sikre gennemførelsen af denne aftale.

Artikel 54

Overvågning af gennemførelsen

Hver part skal overvåge gennemførelsen af sine forpligtelser i henhold til denne aftale og aflægge i et

format og med mellemrum, der fastsættes af partskonferencen, rapport til konferencen om de foranstalt-

ninger, den har truffet for at gennemføre denne aftale.

Artikel 55

Udvalget for gennemførelse og overholdelse

1. Der nedsættes hermed et udvalg for gennemførelse og overholdelse, der skal lette og overveje gennem-

førelsen af og fremme overholdelsen af bestemmelserne i denne aftale. Udvalget for gennemførelse og

overholdelse skal være faciliterende og fungere på en måde, der er transparent, ikke-kontradiktorisk og

ikke påføre straf.

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

2. Udvalget for gennemførelse og overholdelse skal bestå af medlemmer med passende kvalifikationer og

erfaring, som er udpeget af parterne og valgt af partskonferencen, idet der tages behørigt hensyn til

kønsbalance og ligelig geografisk repræsentation.

3. Udvalget for gennemførelse og overholdelse skal arbejde efter de retningslinjer og den forretningsor-

den, som partskonferencen vedtog på sit første møde. Udvalget for gennemførelse og overholdelse skal

bl.a. behandle spørgsmål om gennemførelse og overholdelse på individuelt og systemisk niveau og

regelmæssigt aflægge rapport til og fremsætte henstillinger til partskonferencen, alt efter hvad der er

hensigtsmæssigt under hensyntagen til de respektive nationale forhold.

4. Udvalget for gennemførelse og overholdelse kan i forbindelse med sit arbejde gøre brug af relevante

oplysninger fra organer, der er oprettet i henhold til denne aftale, samt relevante retlige instrumenter

og rammer og relevante globale, regionale, subregionale og sektorspecifikke organer, hvis det er

nødvendigt.

KAPITEL IX

BILÆGGELSE AF TVISTER

Artikel 56

Forebyggelse af tvister

Parterne skal samarbejde for at forebygge tvister.

Artikel 57

Forpligtelse til at bilægge tvister med fredelige midler

Parterne er forpligtede til at bilægge deres tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne

aftale ved forhandling, undersøgelse, mægling, forlig, voldgift, retsforlig, anvendelse af regionale organer

eller ordninger eller andre fredelige midler efter eget valg.

Artikel 58

Bilæggelse af tvister ved hjælp af alle fredelige midler, som parterne har valgt

Intet i dette kapitel skal gribe ind i parternes ret til på ethvert tidspunkt at træffe aftale om bilæggelse af

en indbyrdes tvist vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale ved fredelige midler efter

deres eget valg.

Artikel 59

Tvister af teknisk karakter

Hvis en tvist vedrører et spørgsmål af teknisk karakter, kan de berørte parter henvise tvisten til et ad

hoc-ekspertpanel, som de har nedsat. Panelet skal rådføre sig med de berørte parter og bestræbe sig på

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

at bilægge tvisten hurtigt uden anvendelse af bindende procedurer for bilæggelse af tvister i henhold til

denne aftales artikel 60.

Artikel 60

Procedure for tvistbilæggelse

1. Tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale skal bilægges i overensstemmelse

med bestemmelserne om bilæggelse af tvister i konventionens kapitel XV.

2. Bestemmelserne i konventionens kapitel XV og bilag V, VI, VII og VIII skal anses for at være

gentaget med henblik på bilæggelse af tvister, der involverer en part i denne aftale, som ikke er part i

konventionen.

3. Enhver procedure, der accepteres af en part i denne aftale, som også er part i konventionen i henhold

til konventionens artikel 287, skal finde anvendelse på bilæggelse af tvister i henhold til dette kapitel,

medmindre den pågældende part ved undertegnelse, ratifikation, godkendelse, accept eller tiltrædelse

af denne aftale eller på et hvilket som helst tidspunkt derefter har accepteret en anden procedure i

henhold til konventionens artikel 287 for bilæggelse af tvister i henhold til dette kapitel.

4. Enhver erklæring fra en part i denne aftale, som også er part i konventionen i henhold til konventionens

artikel 298, skal finde anvendelse på bilæggelse af tvister i henhold til dette kapitel, medmindre

den pågældende part ved undertegnelse, ratifikation, godkendelse, accept eller tiltrædelse af denne

aftale eller på et hvilket som helst tidspunkt derefter har afgivet en anden erklæring i henhold til

konventionens artikel 298 om bilæggelse af tvister i henhold til dette kapitel.

5. I henhold til stk. 2 ovenfor kan en part i denne aftale, der ikke er part i konventionen, ved underteg-

nelse, ratifikation, godkendelse, accept eller tiltrædelse af denne aftale eller på et hvilket som helst

tidspunkt derefter frit vælge en eller flere af følgende metoder til bilæggelse af tvister vedrørende

fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale ved hjælp af en skriftlig erklæring, der indgives til

depositaren:

a) Den Internationale Havretsdomstol

b) Den Internationale Domstol

c) en voldgiftsret, i henhold til bilag VII

d) en særlig voldgiftsret, i henhold til bilag VIII med henblik på en eller flere af de deri angivne

kategorier af tvister.

6. En part i denne aftale, som ikke er part i konventionen, og som ikke har afgivet en erklæring, skal

anses for at have accepteret muligheden i stk. 5, litra c), ovenfor. Hvis parterne i en tvist har accepteret

den samme procedure for bilæggelse af tvisten, kan den kun underkastes denne procedure, medmindre

parterne aftaler andet. Hvis parterne i en tvist ikke har accepteret den samme procedure for bilæggelse

af tvisten, kan den kun indbringes for voldgift i henhold til bilag VII til konventionen, medmindre

parterne aftaler andet. Konventionens artikel 287, stk. 68, finder anvendelse på erklæringer, der afgives

i henhold til stk. 5.

7. En part i denne aftale, der ikke er part i konventionen, kan ved undertegnelse, ratifikation, godkendelse,

accept eller tiltrædelse af denne aftale eller på et hvilket som helst tidspunkt derefter, uden at dette

berører de forpligtelser, der følger af dette kapitel, skriftligt erklære, at den ikke accepterer nogen eller

flere af de procedurer, der er fastsat i konventionens kapitel XV, afsnit 2, for så vidt angår en eller

flere af de kategorier af tvister, der er fastsat i konventionens artikel 298 med henblik på bilæggelse

af tvister i henhold til dette kapitel. Konventionens artikel 298 skal finde anvendelse på en sådan

erklæring.

8. Bestemmelserne i denne artikel må ikke berøre de procedurer for bilæggelse af tvister, som parterne

har aftalt som deltagere i en relevant retsakt eller ramme eller som medlemmer af et relevant globalt,

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

regionalt, subregionalt eller sektorspecifikt organ vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af sådan-

ne instrumenter og rammer.

9. Intet i denne aftale må fortolkes således, at det tillægger en domstol eller et domstolslignende organ

kompetence til at påkende tvister, der vedrører eller nødvendigvis indebærer en samtidig overvejelse

af et områdes retlige status inden for national jurisdiktion, eller tvister vedrørende suverænitet eller

andre rettigheder over kontinentale landområder eller ølandsområder eller krav herom tilhørende en

part i denne aftale, forudsat at intet i dette stykke må fortolkes som en begrænsning af en domstols

kompetence i henhold til konventionens kapitel XV, afsnit 2.

10. For at undgå tvivl må intet i denne aftale påberåbes som grundlag for at påberåbe sig eller afvise

krav på suverænitet, suveræne rettigheder eller jurisdiktion over land- eller havområder, herunder i

forbindelse med tvister i forbindelse hermed.

Artikel 61

Foreløbige ordninger

Indtil en tvist er bilagt i overensstemmelse med dette kapitel, bestræber parterne i tvisten sig bedst muligt

på at indgå foreløbige ordninger af praktisk karakter.

KAPITEL X

IKKE-PARTER I DENNE AFTALE

Artikel 62

Ikke-parter i denne aftale

Parterne skal tilskynde ikke-parter i denne aftale til at blive parter i aftalen og til at vedtage love og

forskrifter, der er i overensstemmelse med aftalens bestemmelser.

KAPITEL XI

GOD TRO OG MISBRUG AF RETTIGHEDER

Artikel 63

God tro og misbrug af rettigheder

Parterne skal i god tro opfylde de forpligtelser, de har påtaget sig i henhold til denne aftale, og udøve de

deri anerkendte rettigheder på en måde, der ikke indebærer misbrug af rettigheder.

KAPITEL XII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Artikel 64

Stemmeret

1. Hver part i denne aftale skal have én stemme, jf. dog stk. 2 nedenfor.

2. Regionale organisationer for økonomisk integration, der er part i denne aftale, skal, til udøvelse af

deres stemmeret på områder, der henhører under deres kompetence, tildeles et antal stemmer svarende

til antallet af de af deres medlemsstater, der er parter i denne aftale. Disse organisationer må ikke

anvende deres stemmeret, hvis deres medlemsstater anvender deres stemmeret, og omvendt.

Artikel 65

Undertegnelse

Denne aftale skal åbnes for undertegnelse for alle stater og regionale organisationer for økonomisk

integration fra den 20. september 2023 og skal forblive åben for undertegnelse i De Forenede Nationers

hovedkvarter i New York indtil den 20. september 2025.

Artikel 66

Ratifikation, godkendelse, accept og tiltrædelse

Denne aftale skal ratificeres, godkendes eller accepteres af stater og regionale organisationer for økono-

misk integration. Den skal være åben for tiltrædelse af stater og regionale organisationer for økonomisk

integration fra dagen efter den dato, hvor aftalen lukkes for undertegnelse. Ratifikations-, godkendelses-,

accept- og tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.

Artikel 67

Kompetencefordeling mellem regionale organisationer for økonomisk integration og deres med-

lemsstater på de områder, der er omfattet af denne aftale

1. Enhver regional organisation for økonomisk integration, som bliver part i denne aftale, uden at nogen

af den pågældende organisations medlemsstater selv er part i aftalen, skal være bundet af alle de i

denne aftale fastsatte forpligtelser. Hvis en eller flere af en sådan organisations medlemsstater er part

i denne aftale, skal organisationen og dens medlemsstater fastlægge deres respektive ansvarsområde

for så vidt angår opfyldelsen af deres forpligtelser i medfør af aftalen. I sådanne tilfælde må organisati-

onen og dens medlemsstater ikke udøve deres rettigheder i medfør af aftalen samtidigt.

2. Regionale organisationer for økonomisk integration skal i deres ratifikations-, godkendelses-, accept-,

eller tiltrædelsesinstrument angive omfanget af deres kompetence på de områder, der omfattes af denne

aftale. Disse organisationer skal ligeledes meddele depositaren, som derefter skal meddele parterne,

enhver væsentlig ændring i omfanget af deres kompetence.

Artikel 68

Ikrafttræden

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

1. Denne aftale skal træde i kraft 120 dage efter datoen for deponeringen af det tresindstyvende ratifikati-

ons-, godkendelses-, accept- eller tiltrædelsesinstrument.

2. For hver stat eller regional organisation for økonomisk integration, der ratificerer, godkender eller

accepterer denne aftale eller tiltræder den efter deponeringen af det tresindstyvende ratifikations-, god-

kendelses-, accept- eller tiltrædelsesinstrument, skal denne overenskomst træde i kraft på tredivtedagen

efter deponeringen af dens ratifikations-, godkendelses-, accept- eller tiltrædelsesinstrument, jf. dog

stk. 1 ovenfor.

3. Med hensyn til stk. 1 og 2 kan intet instrument, der deponeres af en regional organisation for

økonomisk integration, føjes til de instrumenter, som medlemsstater af den pågældende organisation

allerede har deponeret.

Artikel 69

Midlertidig anvendelse

1. Denne aftale kan anvendes midlertidigt af en stat eller en regional organisation for økonomisk integra-

tion, der giver sit samtykke til dens midlertidige anvendelse ved at give depositaren skriftlig meddelel-

se herom på tidspunktet for undertegnelsen eller deponeringen af dens ratifikations-, godkendelses-,

accept- eller tiltrædelsesinstrument. En sådan midlertidig anvendelse skal træde i kraft fra datoen for

depositarens modtagelse af meddelelsen.

2. For en stat eller en regional organisation for økonomisk integration skal den midlertidige anvendelse

ophøre ved denne aftales ikrafttræden for den pågældende stat eller regionale organisation for økono-

misk integration eller ved en skriftlig meddelelse fra den pågældende stat eller regionale organisation

for økonomisk integration til depositaren om, at den har til hensigt at ophøre med at anvende aftalen

midlertidigt.

Artikel 70

Forbehold og undtagelser

Der kan ikke tages forbehold over for eller gøres undtagelser fra denne konvention, medmindre dette

udtrykkeligt er hjemlet i andre artikler i denne konvention.

Artikel 71

Erklæringer og udtalelser

Artikel 70 afskærer ikke en stat eller en regional organisation for økonomisk integration fra i forbindelse

med undertegnelsen, ratifikationen, godkendelsen, accepten eller tiltrædelsen af denne aftale at fremsætte

erklæringer eller udtalelser, uanset disses formulering eller betegnelse, bl.a. med henblik på samordning

af dens love og forskrifter med bestemmelserne i denne aftale, forudsat at sådanne erklæringer og

udtalelser ikke har til hensigt at udelukke eller ændre retsvirkningen af denne aftale i forhold til den

pågældende stat eller regionale organisation for økonomisk integration.

Artikel 72

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Ændring

1. En part kan ved skriftlig meddelelse til sekretariatet foreslå ændringer til denne aftale. Sekretariatet

skal rundsende en sådan meddelelse til alle parter. Hvis mindst halvdelen af parterne inden seks måne-

der efter datoen for udsendelsen af meddelelsen svarer positivt på anmodningen, skal den foreslåede

ændring behandles på partskonferencens følgende møde.

2. En ændring af denne aftale, der er vedtaget i overensstemmelse med artikel 47, skal meddeles af

depositaren til alle parter med henblik på ratifikation, godkendelse eller accept.

3. Ændringer til denne aftale skal træde i kraft for de parter, der ratificerer, godkender eller accepterer

dem, på tredivtedagen efter, at to tredjedele af antallet af parter i denne aftale på tidspunktet for

ændringens vedtagelse har deponeret ratifikations-, godkendelses- eller acceptinstrumenter. For hver

part, der deponerer sit ratifikations-, godkendelses- eller acceptinstrument for en ændring efter depo-

neringen af det krævede antal af sådanne instrumenter, skal ændringen derefter træde i kraft på

tredivtedagen efter deponeringen af partens ratifikations-, godkendelses- eller acceptinstrument.

4. En ændring kan på tidspunktet for dens vedtagelse fastsætte, at der kræves et mindre eller større antal

ratifikationer, godkendelser eller accepter for dens ikrafttræden, end krævet i henhold til denne artikel.

5. Med hensyn til stk. 3 og 4 kan intet instrument, der deponeres af en regional organisation for

økonomisk integration, føjes til de instrumenter, som medlemsstater af den pågældende organisation

allerede har deponeret.

6. En stat eller en regional organisation for økonomisk integration, der bliver part i denne aftale efter

ikrafttrædelsen af ændringer i overensstemmelse med stk. 3, skal, hvis den pågældende stat eller

regionale organisation for økonomisk integration ikke har givet udtryk for en anden hensigt:

a) anses for at være part i denne aftale som ændret

b) anses for at være part i den uændrede aftale i forholdet til enhver part, som ikke er bundet af

ændringen.

Artikel 73

Opsigelse

1. En part kan ved skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær opsige denne aftale

med angivelse af årsagerne hertil. Undladelse af at anføre årsagen berører ikke opsigelsens gyldig-

hed. Opsigelsen træder i kraft ét år efter datoen for modtagelsen af meddelelsen, medmindre denne

angiver em senere dato.

2. Opsigelsen har ikke på nogen måde indflydelse på en parts pligt til at opfylde en forpligtelse i henhold

til denne aftale, og som ifølge folkeretten måtte påhvile den uafhængigt af denne aftale.

Artikel 74

Bilag

1. Bilagene udgør en integrerende del af denne aftale, og en henvisning til denne aftale eller et af dens

kapitler indbefatter, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat, en henvisning til de dertil hørende bilag.

2. Bestemmelserne i artikel 72 om ændring af denne aftale skal også finde anvendelse på forslag til,

vedtagelse og ikrafttræden af et nyt bilag til aftalen.

3. Enhver part kan foreslå en ændring af ethvert bilag til denne aftale til drøftelse på partskonferencens

næste møde. Bilagene kan ændres af partskonferencen. Uanset bestemmelserne i artikel 72 skal

følgende bestemmelser finde anvendelse i forbindelse med ændringer af bilagene til denne aftale:

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

a) Teksten til den foreslåede ændring skal videregives til sekretariatet senest 150 dage forud for

mødet. Når sekretariatet har modtaget teksten til den foreslåede ændring, skal det fremsende teksten

til parterne. Sekretariatet skal om nødvendigt høre de relevante underliggende organer og fremsende

eventuelle svar til alle parter senest 30 dage før mødet.

b) Ændringer, der vedtages på et møde, skal træde i kraft 180 dage efter mødets afslutning for alle

parter, undtagen dem, der gør indsigelse i henhold til stk. 4.

4. Inden for den periode på 180 dage, der er fastsat i stk. 3, litra b), kan enhver part ved skriftlig

meddelelse til depositaren gøre indsigelse mod ændringen. En sådan indsigelse kan til enhver tid

trækkes tilbage ved skriftlig meddelelse til depositaren, og ændringen af bilaget skal derefter træde i

kraft for den pågældende part på tredivtedagen efter datoen for tilbagetrækningen af indsigelsen.

Artikel 75

Depositar

De Forenede Nationers generalsekretær er depositar for denne aftale og ændringer eller revisioner heraf.

Artikel 76

Autentiske tekster

Den arabiske, engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske version af denne aftale har samme

gyldighed.

BILAG I

Vejledende kriterier for identifikation af områder

Unikhed

Sjældenhed

Særlig betydning for arternes livscyklus

Særlig betydning af de arter, der findes i området

Vigtigheden for truede og udryddelsestruede arter eller arter eller levesteder som er i tilbagegang

Sårbarhed, herunder over for klimaændringer og forsuring af havene

Skrøbelighed

Sensitivitet

Biologisk mangfoldighed og produktivitet

Repræsentativitet

Afhængighed

Naturlighed

Økologisk konnektivitet

Vigtige økologiske processer, der forekommer i området

Økonomiske og sociale faktorer

Kulturelle faktorer

Kumulative og grænseoverskridende effekter

Langsom genopretning og modstandsdygtighed

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

100

Tilstrækkelighed og levedygtighed

Replikation

Bæredygtig reproduktion

Eksistensen af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger.

BILAG II

Typer af kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologi

I henhold til denne aftale kan kapacitetsopbygning og overførsel af havteknologiinitiativer omfatte, men

er ikke begrænset til:

a) Deling af relevante data, oplysninger, viden og forskning i brugervenlige formater, herunder:

i) udveksling af videnskabelig og teknologisk viden om havene

ii) udveksling af oplysninger om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havets biologiske mangfol-

dighed i områder uden for national jurisdiktion

iii) udveksling af forsknings- og udviklingsresultater

b) informationsformidling og oplysning, herunder med hensyn til:

i) havvidenskabelig forskning, havvidenskab og relaterede maritime aktiviteter og tjenester

ii) miljømæssige og biologiske oplysninger indsamlet gennem forskning i områder uden for national

jurisdiktion

iii) relevant traditionel viden i overensstemmelse med det frie, forudgående og informerede samtyk-

ke fra indehaverne af en sådan viden

iv) stressfaktorer på havet, der påvirker havets biologiske mangfoldighed i områder uden for

national jurisdiktion, herunder de negative effekter af klimaændringer, såsom opvarmning og

afiltning af havene samt forsuring af havene

v) foranstaltninger såsom områdebaserede forvaltningsforanstaltninger, herunder marine beskyttede

områder

vi) miljøkonsekvensvurderinger

c) udvikling og styrkelse af relevant infrastruktur, herunder udstyr, såsom:

i) udvikling og etablering af nødvendig infrastruktur

ii) tilvejebringelse af teknologi, herunder prøveudtagnings- og metodeudstyr (f.eks. til vandprøver,

geologiske, biologiske eller kemiske prøver)

iii) erhvervelse af det udstyr, der er nødvendigt for at støtte og videreudvikle forsknings- og udvik-

lingskapaciteten, herunder inden for dataforvaltning, i forbindelse med aktiviteter vedrørende

marine genetiske ressourcer og digital sekvensinformation om marine genetiske ressourcer i

områder uden for national jurisdiktion, foranstaltninger såsom områdebaserede forvaltningsfor-

anstaltninger, herunder marine beskyttede områder, og gennemførelse af miljøkonsekvensvurde-

ringer

d) udvikling og styrkelse af institutionel kapacitet og nationale lovgivningsmæssige rammer eller

mekanismer, herunder:

i) forvaltning, politiske og retlige rammer og mekanismer

ii) bistand til udvikling, gennemførelse og håndhævelse af nationale lovgivningsmæssige, admini-

strative eller politiske foranstaltninger, herunder tilknyttede reguleringsmæssige, videnskabelige

og tekniske krav på nationalt, subregionalt eller regionalt plan

iii) teknisk støtte til gennemførelsen af bestemmelserne i denne aftale, herunder til dataovervågning

og –rapportering

L 133 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

101

iv) evne til at omsætte oplysninger og data til effektive politikker, herunder ved at lette adgangen

til og erhvervelsen af den viden, der er nødvendig for at informere beslutningstagerne i de

deltagende udviklingslande

v) etablering eller styrkelse af de relevante nationale og regionale organisationers og institutioners

institutionelle kapacitet

vi) oprettelse af nationale og regionale videnskabelige centre, herunder som datalagre

vii) udvikling af regionale ekspertisecentre

viii) udvikling af regionale centre for kompetenceudvikling

ix) øget samarbejde mellem regionale institutioner, f.eks. nord-syd- og syd-syd-samarbejde og

samarbejde mellem regionale havorganisationer og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer

e) udvikling og styrkelse af den menneskelige og finansielle forvaltningskapacitet og af teknisk

ekspertise gennem udveksling, forskningssamarbejde, teknisk støtte, uddannelse og overførsel af

havteknologi såsom:

i) samarbejde inden for havvidenskab, herunder gennem dataindsamling, teknisk udveksling, viden-

skabelige forskningsprojekter og -programmer, og udvikling af fælles videnskabelige forsknings-

projekter i samarbejde med institutioner i udviklingslande

ii) uddannelse inden for:

a) naturvidenskab og samfundsvidenskab, både grundlæggende og anvendt, med henblik på at

udvikle den videnskabelige og forskningsmæssige kapacitet

b) teknologi og anvendelse af havvidenskab og -teknologi til udvikling af videnskabelig og forsk-

ningsmæssig kapacitet

c) politik og styring

d) relevansen og anvendelsen af traditionel viden

iii) udveksling af eksperter, herunder eksperter i traditionel viden

iv) tilvejebringelse af midler til udvikling af menneskelige ressourcer og teknisk ekspertise, herun-

der gennem:

a) tildeling af stipendier eller andre tilskud til repræsentanter for de deltagende små udviklingsøsta-

ter i workshops, uddannelsesprogrammer eller andre relevante programmer med henblik på at

udvikle deres specifikke kapacitet

b) tilvejebringelse af finansiel og teknisk ekspertise og ressourcer, navnlig til små udviklingsøstater,

vedrørende miljøkonsekvensvurderinger

v) etablering af en netværksmekanisme blandt uddannede menneskelige ressourcer

f) udvikling og udveksling af manualer, retningslinjer og standarder, herunder:

i) kriterier og referencematerialer

ii) teknologiske standarder og regler

iii) et register over manualer og relevante oplysninger til deling af viden og kapacitet om, hvordan

miljøkonsekvensvurderinger, indhøstede erfaringer og bedste praksis skal gennemføres

g) udvikling af tekniske, videnskabelige og forsknings- og udviklingsprogrammer, herunder biotekno-

logiske forskningsaktiviteter.