Grønlandsudvalget 2024-25
L 132
Offentligt
3001107_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
[email protected]
Aaja Chemnitz (IA)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024-3309
4. April 2025
Grønlandsudvalget har i brev af 6. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L
132), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz
(IA).
Spørgsmål nr. 1:
”Under
førstebehandlingen redegjorde ministeren for sine egne oplevelser ved be-
søg hos Arbejdstilsynet i Grønland. Mener ministeren på den baggrund, at Arbejds-
tilsynet råder over de nødvendige ressourcer til at kunne udføre sine opgaver i det
vidtstrakte Grønland og hvis ikke, vil ministeren da være villig til at afsætte de res-
sourcer, der skal til for at sikre et velfungerende arbejdstilsyn i hele Grønland?”
Svar:
Jeg er meget optaget af et stærkt arbejdsmiljø i Grønland, og de senere år har Ar-
bejdstilsynet også iværksat flere initiativer til at styrke arbejdsmiljøindsatsen i
Grønland.
På baggrund af ønske fra Arbejdsmiljørådet i Grønland, har Arbejdstilsynet oversat
ni danske vejledninger om arbejdsmiljø til grønlandsk. Arbejdstilsynet i Grønland
har også øget udbuddet af arbejdsmiljøuddannelseskurser. Herudover er Arbejdstil-
synet i gang med at se på, hvordan rammerne for den obligatoriske arbejdsmiljøud-
dannelse kan justeres for at gøre uddannelsen mere fleksibel, fx igennem brug af
online undervisning.
I forhold til at føre tilsyn med arbejdsmiljøet i Grønland, arbejder Arbejdstilsynet i
Grønland også med øget brug af virtuelle tilsyn. På grund af de geografiske forhold
i Grønland vurderes det, at der er et potentiale for at bruge denne metode.
Herudover har Arbejdstilsynet oplyst mig om, at Arbejdstilsynet i Grønland er nor-
meret til en kredschef, en administrativ medarbejder og fem tilsynsførende. Ar-
bejdstilsynet i Grønland blev i 2022 opnormeret fra fire til fem tilsynsførende, og i
2024 opnormeret med en administrativ medarbejder i stedet for en studentermed-
hjælper. Arbejdstilsynet tilfører desuden ressourcer fra Arbejdstilsynet i Danmark,
når det periodevist vurderes at være relevant.
Hvis der er et ønske om yderligere ressourcer, kan det drøftes i forbindelse med fi-
nanslovsforhandlingerne til efteråret.
L 132 - 2024-25 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om Arbejdstilsynet råder over de nødvendige ressourcer til at kunne udføre sine opgaver i det vidtstrakte Grønland
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
2