Grønlandsudvalget 2024-25
L 132 Bilag 2
Offentligt
18.10.2024
EM2024/23.
BETÆNKNING
Afgivet af Erhvervs -og Råstofudvalget
vedrørende
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til Lov
om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland (Harmonisering af regler om
anmeldelse, en lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker
m.v.)
Fremsat af Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og
Indenrigsanliggender
Afgivet til forslagets 2. behandling
Udvalget har under behandlingen [senest] bestået af:
Medlem af Inatsisartut Karl Tobiassen, Siumut, Formand
Medlem af Inatsisartut Bentiaraq Ottosen, Atassut, Næstformand
Medlem af Inatsisartut Kristian Jeremiassen, Inuit Ataqatigiit
Medlem af Inatsisartut Mikivsuk Thomassen, Inuit Ataqatigiit, Udvalgsmedlem suppleant
Medlem af Inatsisartut Lars Poulsen, Siumut
Medlem af Inatsisartut Kuno Fencker, Siumut
Medlem af Inatsisartut Pele Broberg, Naleraq
Udvalget har efter 1. behandlingen 1. oktober under EM2024 gennemgået forslaget.
Forslagets indhold og formål
Lov om arbejdsskadesikring i Grønland blev senest ændret i 2018. Vedtagelse af det forelagte
lovforslag vil medføre, at lov om arbejdsskadesikring i Grønland vil blive ændret, så det
grønlandske arbejdsskadesystem i højere grad er opdateret. Forslaget vil øge muligheden for,
at alle, der udsættes for en ulykke i relation til sit arbejde, kan få anerkendt ulykken som en
arbejdsulykke og derudover medfører forslaget at en arbejdsskade kan være fysisk eller psykisk
skade. Forslaget vil også medføre at forbigående personskader fremover kan anerkendes som
arbejdsulykker i et større omfang, end det er tilfældet efter den nuværende lovgivning. Det
foreslås også at opdatere kapitaliseringsfaktorerne, der har til formål, at alle tilskadekomne får
1
____________
EM202423.
J.nr.: 01.36.02.03-00297
J.nr.: 01.25.01/24EM-LABU-00023
L 132 - 2024-25 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
18.10.2024
EM2024/23.
udmålt erstatning ud fra et tidssvarende niveau. Hvorved der også vil blive taget højde for
generelle stigninger i priser og lønninger.
Det foreslås endvidere, at de lovbestemte frister for behandling af anmeldte arbejdsskader og
afgørelse af, om tilskadekomne har ret til ydelser efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland,
ophæves. Det vurderes, at en udskiftning af de lovbestemte frister med klare mål for
sagsbehandlingstiden vil styrke bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings
mulighed og ansvar for at tilrettelægge den mest hensigtsmæssige sagsafvikling.
Derudover er hovedpunkterne i forslaget:
Reglerne om anmeldelse af en ulykke efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland
foreslås ændret, således at de i større omfang svarer til anmeldereglerne efter
arbejdsmiljølovgivningen i Grønland.
Adgang for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at genvurdere alle afgjorte afgørelser
Der indføres en regresbestemmelse for arbejdsskadesager, der er forårsaget af en defekt
ved et produkt, så det er muligt at rette krav om regres mod en producent eller
mellemhandler, der er erstatningsansvarlig i medfør af produktansvarsreglerne
Overdragelse af administrationen af en arbejdsulykkesforsikringsbestand fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber,
når et forsikringsselskab går konkurs eller får inddraget sin tilladelse til at drive
arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed
Der foreslås derudover en række mindre justeringer i lov om arbejdsskadesikring i
Grønland, som alle har til formål at opdatere og forenkle loven.
Førstebehandling af forslaget i Inatsisartut
Udvalget bemærker at der under førstebehandling af forslaget var bred opbakning til forslaget.
Der var almindelig tilfredshed med forslagets indhold og baggrund. Samtlige partier
ønskede, at forslaget skal behandles i det relevante udvalg.
Høringssvar
Udvalget bemærker at det fremgår af Arbejdstilsynets høringsnotat, at lovforslaget om ændring
af lov om arbejdsskadesikring i Grønland blev lagt på den grønlandske høringsportal i perioden
17. november – 30. december 2023. Ved en beklagelig fejl blev lovforslaget ikke sendt til de
høringsberettigede parter samtidig, hvorfor lovforslaget på ny har været i høring, senest i
perioden den 22. april – 23. maj 2024. Lovforslaget, der blev sendt i høring i foråret 2024, er i
det væsentlige enslydende med det forslag, som lå på den grønlandske høringsportal i efteråret
2023, med ovennævnte tilføjelse om afskaffelse af de lovbestemte frister og indførelse af en
2
____________
EM202423.
J.nr.: 01.36.02.03-00297
J.nr.: 01.25.01/24EM-LABU-00023
L 132 - 2024-25 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
2975852_0003.png
18.10.2024
EM2024/23.
hjemmel til, at tilskadekomne kan få en løbende erstatning i tiden indtil en erstatning
kapitaliseres til en engangserstatning.
Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af afgivne
høringssvar. Høringssvarene kan ses på Naalakkersuisuts høringsportal
1
, hvortil der henvises.
Udvalget skal påminde Naalakkersuisut om, at høringssvarene, jfr. formkrav fastsat af
Inatsisartuts Formandskab, skal vedlægges lovforslag, der indleveres til behandling i
Inatsisartut.
Udvalget anser tillige, at høringsnotatet i passende omfang har beskrevet lovforslagets
målsætning og indhold i forhold til høringsparternes tilkendegivelser og bekymringer. Udvalget
finder derfor ikke anledning til at knytte yderligere kommentarer til høringsprocessen.
Udvalgets behandling af forslaget
Udvalget noterer sig at forslaget nød bred opbakning under første behandling i Inatsisartut.
Udvalget finder det vigtigt at lov om arbejdsskadesikring i Grønland bliver moderniseret.
Det er Udvalgets forståelse at lovforslaget i forhold til den nugældende lov rummer en række
forbedringer for de forsikrede.
Udvalget bemærker særligt, der i lovforslaget foreslås at indsætte en ny § 6, stk. 2, hvorefter
personskaden, jf. stk. 1, kan være fysisk eller psykisk og kan være varig eller forbigående. Det
præciseres således, at en personskade kan være en fysisk eller en psykisk helbredsskade.
Endvidere at forbigående personskader vil kunne i højere grad anerkendes som arbejdsulykker.
Ligesom udvalget noterer sig at forslaget sikrer, at alle tilskadekomne får udmålt erstatning ud
fra et tidssvarende niveau.
Udvalget bemærker, at Naalakkersuisut oplyser, at forslaget skaber et mere fleksibelt og
forenklet klagesystem, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremover får bedre adgang til
at genvurdere sagerne.
Udvalget opfordrer Naalakkersuisut til, at der vil blive igangsat et oplysningsarbejde for at gøre
opmærksom på de ændringer af retstilstanden, som loven afstedkommer.
Forslagets økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser ved forslagets realisering er beskrevet under forslagets
almindelige bemærkninger.
De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget for det offentlige skønnes at være ikke
nævneværdige. Der vil inden for et enkelt kalenderår dog kunne forekomme nogle økonomiske
konsekvenser. Det er imidlertid ikke muligt at forudse, om der vil være tale om et fald eller en
stigning i udgifterne. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at lovforslaget i gennemsnit,
henover en årrække, vil medføre et lille fald i udgifterne på op til 100.000 kr. om året.
1
https://naalakkersuisut.gl/-/media/horinger/2024/04/2504_arbejdsskadesikring/svar/hoeringssvar.pdf
3
____________
EM202423.
J.nr.: 01.36.02.03-00297
J.nr.: 01.25.01/24EM-LABU-00023
L 132 - 2024-25 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
2975852_0004.png
18.10.2024
EM2024/23.
Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser skønnes at være yderst beskedne for det
grønlandske erhvervsliv. Der vil dog inden for et enkelt kalenderår kunne forekomme
økonomiske udsving. Det er imidlertid ikke muligt at forudse, om der vil være tale om et fald
eller en stigning i udgifterne. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at lovforslaget i
gennemsnit, henover en årrække, vil medføre et lille fald i udgifterne for det grønlandske
erhvervsliv på op til 400.000 kr. om året.
Udvalget tager beskrivelser af forslagets økonomiske og administrative konsekvenser til
Efterretning.
Udvalgets indstillinger
Et
enigt udvalg
indstiller forslaget til vedtagelse.
4
____________
EM202423.
J.nr.: 01.36.02.03-00297
J.nr.: 01.25.01/24EM-LABU-00023
L 132 - 2024-25 - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af lovforslaget
2975852_0005.png
18.10.2024
EM2024/23.
Med disse bemærkninger, og med den i betænkningen anførte forståelse, skal udvalget overgive
forslaget til 2. behandling.
Karl Tobiassen
Formand
Bentiaraq Ottosen
Næstformand
Mikivsuk Thomassen
Kristian Jeremiassen
Lars Poulsen
Kuno Fencker
Pele Broberg
5
____________
EM202423.
J.nr.: 01.36.02.03-00297
J.nr.: 01.25.01/24EM-LABU-00023