Grønlandsudvalget 2024-25
L 132 Bilag 2
Offentligt
2975851_0001.png
Bentiaraq Ottosen
Atassut
EM 2024/23
26. September 2024
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig Forslag til Lov om
ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland (Harmonisering af regler om anmeldelse,
en lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker m.v.)
(Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender)
Arbejdsskadeforsikring i Grønland bør være en standard, der gælder for alle arbejdspladser. Der bør
være krav om, at den er gældende i alle virksomheder. Der udføres årligt mellem 120-230 tilsyn på
arbejdspladser, og der gives omkring 250-450 anbefalinger.
Det er meget vigtigt at have en god lovgivningsramme for arbejdsmiljøet i virksomheder, herunder
på byggepladser og andre steder, hvor der kræves evaluering. Vi mener, det er en god idé at bruge
dem som grundlag for at skabe bedre standarder. Arbejdstilsynet i Grønland hører dog under
Danmark. Derfor bør forbedringer i høj grad baseres på samarbejde og dialog.
Når det gælder kompensation ved arbejdsulykker, skal loven sikre, at der løbende afsættes midler
baseret på reglerne om sygefravær. Men administrationen af dette bør minimeres mest muligt. Ofte
kan folk vente meget længe på erstatning, og dette bør undgås ved, at læger og andre relevante
fagpersoner hurtigt kan udstede dokumentation og komme med anbefalinger.
Det er et meget vigtigt emne, der bør drøftes, og der er behov for at indføre flere regler og
retningslinjer på dette område. Når det kommer til forsikringsselskabernes håndtering af
arbejdsskader, kan det være meget komplekst, men forsikring er så vigtigt, at disse sager bør afsluttes
hurtigst muligt.
Vi anbefaler, at forslaget sendes til videre behandling i Erhvervsudvalget.