L 132 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Grønlandsudvalget 2024-25
L 132 Bilag 1
Offentligt

LIGESTILLINGSVURDERING

AF LOVFORSLAG

Forslag til Lov om ændring af lov om ar-

bejdsskadesikring i Grønland (Harmonisering

af regler om anmeldelse, en lempeligere vur-

dering af anerkendelsesspørgsmålet ved ar-

bejdsulykker m.v.)

4. december 2024

J.nr. 2024-3309

TKB

Baggrund

Reglerne i lov om arbejdsskadesikring i Grønland er i vidt omfang baseret på reg-

lerne i den danske lov om arbejdsskadesikring med de tilpasninger, som de grøn-

landske forhold tilsiger. De foreslåede ændringer i nærværende lovforslag vil med-

føre, at lov om arbejdsskadesikring i Grønland bliver ændret, således at det grøn-

landske arbejdsskadesystem i højere grad er nutidigt opdateret. Lovforslaget vil

samlet set bidrage til et smidigere system, hvor håndtering af sagerne er i bedre

overensstemmelse med den virkelighed, som kendetegner arbejdsmarkedet og sam-

fundet i dag.

Formål

Med lovforslaget sikres, at den danske og den grønlandske arbejdsskadesikringslov

er harmoniseret i det omfang, de grønlandske forhold tilsiger det. Lovforslaget in-

deholder primært forslag til ændringer, der svarer til ændringer gennemført ved tre

ændringslove af den danske arbejdsskadesikringslov i 2019, 2020 og 2021. Derud-

over er lovforslaget opdateret på et enkelt punkt, som svarer til en ændring, der føl-

ger af arbejdsskadeaftalen fra september 2022

–

svarende til en tilsvarende ændring

i den danske arbejdsskadesikringslov. Specifikt drejer det om, at de lovbestemte

frister for behandling af arbejdsskadesager, som er blevet afskaffet i Danmark, li-

geledes afskaffes i Grønland. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil herefter som

udgangspunkt skulle overholde frister for sagsbehandlingstiden svarende til de fri-

ster, som blev fastsat i arbejdsskadeaftalen fra september 2022, også i Grønland.

Med lovforslaget indføres også en ny kapitaliseringsfaktor. Faktoren bruges, når en

erhvervsevnetabserstatning eller erstatning for tab af forsørger skal omsættes til et

kapitalbeløb, hvis erstatningen eller dele af den bliver udbetalt som et engangsbe-

løb. Kapitalbeløbet udregnes som den årlige erstatning ganget med kapitaliserings-

faktoren, som b.la. afhænger af såkaldte dødelighedsforudsætninger.

L 132 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Baggrunden for justeringen er, at man i Grønland anvender et regelsæt for kapitali-

seringsfaktorer, som stammer

fra 1970’erne.

Det såkaldte U74-indeks bliver an-

vendt som dødelighedsforudsætning. Det baserer sig på den observerede dødelig-

hed i Danmark

i 1960’erne og 1970’erne.

Indekset indeholder forskellige faktorer

for kvinder og mænd, da den gennemsnitlige levetid for kvinder var højere end for

mænd. Det er vurderingen, at U74-indekset ikke giver et retvisende billede af den

aktuelle levetid i befolkningen. Samtidig skelner U74-indekset mellem køn, hvilket

indebærer, at mænd modtager en mindre kapitaliseret erstatning end kvinder, uan-

set at deres alder er ens på tilkendelsestidspunktet.

Med lovforslaget udskiftes U74-indekset og erstattes af Finanstilsynets Bench-

mark-model for levetidsforudsætninger, idet det er det mest retvisende eksisterende

grundlag. Det foreslås, at Finanstilsynets Benchmark-model for levetidsforudsæt-

ninger anvendes kønsneutralt, som et simpelt gennemsnit af mænd og kvinders dø-

delighed. Derved vil reglerne efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland svare til

reglerne i Danmark, hvor man i 2020 overgik til Finanstilsynets Benchmark-model

for levetidsforudsætninger.

Den primære målgruppe

Lovforslagets primære målgruppe er tilskadekomne, der har været udsat for en

ulykke eller pådraget sig en sygdom på deres arbejde.

De sekundære målgrupper

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Ankestyrelsen, forsikringsselskaber/forsik-

ringsenheder og arbejdsgiverne.

Samlet vurdering

Retstilstanden for arbejdsskadesagens parter samt lovforslagets øvrige berørte inte-

ressenter er intakt. Lovforslaget bidrager med kønsneutralitet ved opdateringen af

kapitaliseringsfaktorerne, således at der ikke længere skelnes imellem mænd og

kvinder, hvorfor lovforslaget i denne henseende indebærer en forbedring af ligestil-

lingen.