Grønlandsudvalget 2024-25
L 132 Bilag 1
Offentligt
2973907_0001.png
HØRINGSNOTAT
Resumé og kommentarer til høringssvar
vedrørende forslag til lov om ændring af lov
om arbejdsskadesikring i Grønland
J.nr. 20205600938/2024-3309
UE
TKB
Indledning
Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet et ændringsforslag til lov om
arbejdsskadesikring i Grønland. Lovforslaget indeholder primært forslag til
ændringer, der svarer til ændringer gennemført ved tre ændringslove af den danske
arbejdsskadesikringslov i 2019, 2020 og 2021 og har til formål at skabe samme
retsstilling for tilskadekomne og efterladte i Grønland og Danmark med respekt for
de forhold, som gælder i Grønland.
Endvidere er der i høringsfasen indarbejdet en ændring svarende til en tilsvarende
ændring i den danske arbejdsskadesikringslov, hvor de lovbestemte frister for
behandling af arbejdsskadesager ligeledes foreslås afskaffet i Grønland.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) vil herefter som udgangspunkt skulle
overholde frister for sagsbehandlingstiden svarende til de frister, som blev fastsat i
arbejdsskadeaftalen fra september 2022.
Lovforslaget har været sendt i høring til følgende myndigheder, organisationer mv.:
AK (Tjenestemandsforeningen), Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmiljørådet i Grønland,
ASG (Akademikernes Sammenslutning i Grønland), Grønlands Erhverv,
Grønlands Selvstyre, IMAK (Lærernes fagforening), KNAPK (fagforening for
fiskere og jægere), Avannaata Kommunia, Kommune Kujalleq, Kommune
Qeqertalik, Qeqqata Kommunia, Kommuneqarfik Sermersooq , NPK
(Pædagogernes Fagforening), NUSUKA, PK (Sygeplejerskernes fagforening),
Rigsombudsmanden i Grønland, SIK (Lønmodtagernes forbund), Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, Forsikring & Pension, Formandens Departement,
Departementet for Forskning og Miljø, Departementet for Sundhed, Departement
for Boliger og Infrastruktur, Departementet for Finanser, Departementet for
Mineralske Råstoffer, Departementet for Sociale Anliggende og Justitsområdet,
Departementet for Udenrigsanliggender, Departementet for Fiskeri, Fangst og
Landbrug, Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke og Departementet for
Erhverv.
Der er modtaget høringssvar med indholdsmæssige bemærkninger fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Departementet for Finanser,
Domstolsstyrelsen, Retten i Grønland og SIK (Lønmodtagernes forbund).
 L 132 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2973907_0002.png
Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget: Ankestyrelsen,
Grønlands Erhverv, IMAK (Lærernes fagforening), Qeqqata Kommunia,
Kommuneqarfik Sermersooq, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
Forsikring & Pension, Formandens Departement, Departement for Boliger og
Infrastruktur, Departementet for Fiskeri og Fangst og Departement for Landbrug,
Selvforsyning, Energi og Miljø og Departementet for Erhverv.
Lovforslaget om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland blev lagt på
den grønlandske høringsportal i perioden 17. november
–
30. december 2023. Ved
en beklagelig fejl blev lovforslaget ikke sendt til de høringsberettigede parter
samtidig, hvorfor lovforslaget på ny har været i høring, senest i perioden den 22.
april
–
23. maj 2024. Lovforslaget, der blev sendt i høring i foråret 2024, er i det
væsentlige enslydende med det forslag, som lå på den grønlandske høringsportal i
efteråret 2023, med ovennævnte tilføjelse om afskaffelse af de lovbestemte frister
og indførelse af en hjemmel til, at tilskadekomne kan få en løbende erstatning i
tiden indtil en erstatning kapitaliseres til en engangserstatning.
Nærværende høringsnotat indeholder en redegørelse for de samlede høringssvar fra
høringsrunderne.
Generelle bemærkninger
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) anser overordnet forslaget for en
modernisering af den grønlandske arbejdsskadeordning. Det gælder ikke mindst
forslaget om, at pligten til at tage en arbejdsulykkesforsikringsbestand under
administration i tilfælde af, at et skadesforsikringsselskab får inddraget sin
tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Grønland, skal overgå
fra AES til Garantifonden for Skadesforsikringselskaber. SIK tilslutter sig
lovforslaget, som i sin helhed svarer til ændringer i den danske
arbejdsskadesikringslov.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet har ikke bemærkninger.
Bemærkninger til lovforslaget
Ophævelse af de lovbestemte frister
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) bemærker, at en udskiftning af
lovbestemte frister med klare mål for sagsbehandlingstiden vil give AES mulighed
for mere fleksibel tilrettelæggelse af den mest hensigtsmæssige sagsafvikling på de
enkelte sagsområder.
SIK har anført, at de gerne ser, at man bibeholder § 15, stk. 2, der omhandler frister
for afgørelser om overgangsbeløb ved dødsfald, erstatning for tab af forsørger og
godtgørelse til efterladte.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Forslaget om at ophæve lovens § 15 har til formål at give AES større fleksibilitet i
forhold til at tilrettelægge sagsbehandlingen under hensyn til de relativt store
2
 L 132 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2973907_0003.png
udsving, der er mellem de forskellige sags- og afgørelsestyper i
lov om
arbejdsskadesikring i Grønland,
med henblik på at reducere sagsbehandlingstiden.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det i lighed med ændringerne i den danske
arbejdsskadessikringslov er en forudsætning for ophævelse af de lovbestemte
frister i Grønland, at AES’
bestyrelse
i overensstemmelse med de
forvaltningsretlige principper og retningslinjer, som gælder i Grønland, vil opstille
klare mål for sagsbehandlingstiderne for de enkelte sagstyper på
arbejdsskadeområdet. Dette gælder også i forhold til sager om overgangsbeløb ved
dødsfald og erstatning for tab af forsørger og godtgørelse til efterladte.
Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor ikke, at der er behov for at særskilt at
bibeholde bestemmelsen i lovens § 15, stk. 2. Bemærkningerne fra AES og SIK har
ikke medført ændringer af lovforslaget.
Kapitaliseringsfaktor:
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) bemærker at lovforslaget indebærer, at
kapitaliseringsfaktorerne skal justeres hvert år i oktober måned og at der derfor vil
være kort tid til at udarbejde de nye kapitaliseringsfaktorer, idet alle forudsætninger
først kan antages at være til rådighed ved udgangen af september måned hvert år og
fristen for offentliggørelse er udgangen af oktober måned hvert år. Efter loven skal
justering af kapitaliseringsfaktorerne forhandles med Grønlands Selvstyre, og AES
bemærker, at hvis kapitaliseringsfaktorerne skal udstedes som en bekendtgørelse,
vil det ikke være tidsmæssigt muligt for AES at beregne og indstille faktorerne.
AES bemærker at det ikke fremgår, om bestyrelsen for AES skal indstille de nye
kapitaliseringsfaktorer i Grønland årligt til beskæftigelsesministeren, ligesom det
gøres for de danske kapitaliseringsfaktorer.
Departementet for Finanser bemærker, at reglerne for kapitalafkast i Grønland
afviger fra de danske. Begreberne bund- og kirkeskat anvendes ikke i grønlandsk
indkomstskat. Departementet for Finanser har endvidere bemærket i forhold til
beskatning af potentielle kapitalafkast, at der i Grønland ikke sker beskatning af
aktieavancer. Med udformningen af lovudkastet, som ikke tager højde for denne
forskel, er der derfor risiko for at overvurdere modtagerens skattebyrde af et
potentielt kapitalafkast.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Grundlaget for fastsættelsen af kapitaliseringsfaktorerne fremgår af lovgrundlaget,
og det følger af lovforslagets bemærkninger, at de årligt fastsatte faktorer fremover
skal udstedes som en vejledning. Dette indebærer, at der ikke længere er behov for,
at de årligt fastsatte faktorer skal forhandles med Grønlands Selvstyre eller for at
sende faktorerne i høring hvert år.
Det vil generelt blive fastsat på bekendtgørelsesniveau, at de årlige
kapitaliseringsfaktorer fremover beregnes efter de foreslåede nye principper i
lovforslaget, som uddybes i bekendtgørelsen, og at de årlige kapitaliseringsfaktorer
fremover vil blive fastsat i en årlig vejledning på baggrund af indstilling fra AES’
bestyrelse. Det svarer til proceduren efter lov om arbejdsskadesikring i Danmark.
Det vil fremgå af bekendtgørelsen, at AES årligt vil skulle beregne og indstille
3
 L 132 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2973907_0004.png
faktorerne til beskæftigelsesministeren, og at beskæftigelsesministeren vil skulle
offentliggøre faktorerne.
Bemærkningerne fra AES har ikke medført ændringer af lovforslaget.
Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af bemærkningen fra Departementet for
Finanser om, at begreberne bund- og kirkeskat ikke anvendes i Grønland korrigeret
bemærkningerne til lovforslaget, så de rette skatteformer
”kommuneskat”,
”landsskat”
og
”fælles
kommunal skat” anvendes i forhold til kapitalisering. I
forhold til Departementet for Finansers bemærkning om, at aktieavancer generelt
ikke beskattes i Grønland, kan Beskæftigelsesministeriet oplyse, at der ved
udformningen af de foreslåede nye kapitaliseringsregler er tilstræbt størst mulig
ligestilling med de tilsvarende faktorer i den danske arbejdsskadesikringslov,
herunder en beskatning af et potentielt kapitalafkast svarende til renten for 30-årige
realkreditobligationer. Der er i den forbindelse ikke indgået, hvordan
tilskadekomne potentielt forrenter kapitalbeløbet, og at der er forskel på, hvilken
beskatningsregler der gælder for forskellige forrentningsmetoder.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at der ved at indarbejde samme generelle regel
(med anvendelse af grønlandske skattesatser), er fundet den mest hensigtsmæssige
løsning på, hvordan værdien af det potentielle kapitalafkast skal beskattes.
Beskæftigelsesministeriet finder derfor ikke, at der skal ske ændringer i
lovforslaget på dette område.
Løbende erstatning og kapitalerstatning i samme afgørelse i visse situationer.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) bemærker, at indførelsen af nye
kapitaliseringsfaktorer skal ses i sammenhæng med muligheden for at tilkende
både løbende erstatning og kapitalerstatning i samme afgørelse, når tabet af
erhvervsevne fastsættes endeligt til under 50 pct. AES bemærker derfor, at
muligheden bør indføres i den grønlandske lov samtidig med indførelsen af de nye
kapitaliseringsfaktorer på linje med, hvad der gælder i dansk lovgivning.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet er enig i AES’s betragtninger, og
der er derfor indsat
bestemmelser, som skaber hjemmel til, at tilskadekomne kan få en løbende
erstatning i tiden, indtil en erstatning kapitaliseres til en engangserstatning. Denne
hjemmel svarer til en ændring, der blev gennemført i den danske
arbejdsskadesikringslov i 2007. Disse bestemmelser skal ses i sammenhæng med
indførelsen af nye kapitaliseringsfaktorer og de to indføjelser får derfor virkning
fra samme tidspunkt. Lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse er opdateret i
forhold hertil, så ovennævnte regler træder i kraft den 1. januar 2026 og får
virkning for ulykker, som indtræder, og erhvervssygdomme, som anmeldes, fra
denne dato.
Beskatning af kapitalbeløbet
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) bemærker, at det skal afdækkes nærmere
om det nuværende kapitalbeløb til modtagere, der er indenfor 2 år af
4
 L 132 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2973907_0005.png
pensionsalderen i Grønland eller har nået denne pensionsalder, jf. § 21, stk. 7, er
skattefrit efter de grønlandske skatteregler.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet har været i dialog med Departementet for Finanser og
Skatter og vurderer på baggrund af denne dialog, at der bortset fra en teknisk
justering i lovteksten, ikke er behov for yderligere lovændring.
Ikrafttrædelse- og overgangsbestemmelser
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) bemærker, at der ikke er de samme
overgangsbestemmelser (10-årig indfasning), som det var tilfældet ved de seneste
ændringer af kapitaliseringsfaktorerne på arbejdsskadeområdet i Danmark.
SIK har anført, at de gerne ser, at forslaget om betaling for transport og tabt
arbejdsfortjeneste til nødvendige ledsager i forbindelse med lægeundersøgelser
mv., finder anvendelse fra og med den 1. januar 2025 (2026), uanset om
arbejdsulykken er indtruffet eller erhvervssygdommen er anmeldt, forud for dette
tidspunkt.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
I forhold til bemærkningen fra AES om indfasningsordning for de nye
kapitaliseringsfaktorer bemærker Beskæftigelsesministeriet, at der af hensyn til
forenkling ikke er indført en 10-årig indfasning.
Beskæftigelsesministeriet bemærker
med hensyn til SIK’s ønske om at ændringen
af bestemmelsen om betaling for transport mv. til lægeundersøgelser, at ændringen
efter lovforslaget foreslås at gælde fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt den 1. januar
2026 og vil således finde anvendelse ved betaling af disse udgifter fra dette
tidspunkt, uanset om arbejdsulykken eller erhvervssygdommen er indtrådt eller
anmeldt før dette tidspunkt. Som det i øvrigt fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, er der tale om en præcisering af gældende praksis.
Bemærkningerne fra AES og SIK har ikke medført ændringer af lovforslaget.
Øvrige emner
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) foreslår i forhold til forslaget om at
indføre mulighed for forsikringsselskaber og AES til at gøre regreskrav gældende
over for producenter m.v. ved produktansvar, at AES bør have samme mulighed
som forsikringsselskaberne til at undlade at forfølge et eventuelt regreskrav,
således at AES bl.a. kan inddrage procesøkonomiske overvejelser i vurderingen
heraf. Regresmuligheden i forbindelse med produktansvar vil medføre et øget
ressourceforbrug i AES i forbindelse med den konkrete sagsbehandling samt evt. til
retssagsbehandling, dersom regreskrav gennemføres.
Domstolsstyrelsen og Retten i Grønland har anført, at lovforslaget ikke tager højde
for den seneste retstilling vedrørende sygedagpenge i Grønland, hvor begrebet
”arbejdsmarkedsydelse” er udgået af den grønlandske lovgivning.
5
 L 132 - 2024-25 - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
2973907_0006.png
AES har herudover haft en række bemærkninger til lovforslaget af teknisk karakter.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Med hensyn til AES’ bemærkninger om regres ved produktansvar kan
Beskæftigelsesministeriet oplyse, at den foreslåede bestemmelse åbner mulighed
for, at forsikringsselskaberne og AES kan rejse et regreskrav, og er ikke formuleret
som, at de er forpligtet hertil. Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor, at det ikke
kan udelukkes, at forsikringsselskabet eller AES kan tage procesøkonomiske
hensyn i vurderingen af at rejse et regreskrav. Dette hensyn skal dog holdes
overfor, at en arbejdsgiver ikke må pålægges udgifter efter
arbejdsskadesikringsloven, der retligt skal afholdes af andre parter.
Beskæftigelsesministeriet har på baggrund af bemærkningerne fra
Domstolsstyrelsen og Retten i Grønland ændret ”arbejdsmarkedsydelse” til
”jobsøgningsydelse”,
som har afløst førstnævnte ydelse. Ændringen har ingen
materiel betydning for tilskadekomnes ret til sygedagpenge eller størrelsen heraf.
På baggrund af
AES’ tekniske bemærkninger,
har Beskæftigelsesministeriet
foretaget mindre justeringer i lovforslaget, herunder tekniske og
konsekvensmæssige opdateringer. Endelig er der foretaget konsekvensændringer
uden materiel betydning på baggrund af ændret lovgivning i Grønland.
6