Transportudvalget
Til:
Dato:
Transportministeren
27. februar 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 131
Forslag til lov om ændring af færdselsloven, lov om Sund & Bælt Holding A/S og lov
om vejafgift (Opkrævning af køretøjsrelaterede bøder og kontrolafgifter og forhøjelse af
bødeniveauet for overtrædelse af vejafgiftsloven m.v.).
Af transportministeren (Thomas Danielsen)
Spørgsmål 2
Vil Ministeren tage initiativ til at udarbejde og stille et ændringsforslag, der sikrer, at der i
vejafgiftslovens § 16, stk. 1, skelnes mellem bevidst snyd og uforsætlige fejl, efter samme
model som det er tilfældet i godskørselsloven og inden for køre- og hviletidsområdet?
Ændringsforslaget skal udformes, så det sikrer, at væsentlige overtrædelser af vejafgifts-
loven, såsom kørsel uden boks (on-board-unit) eller vejafgiftsbillet, straffes som hidtil
med bøde, mens mindre uforsætlige overtrædelser, hvor der er monteret en boks, men
opkrævningen ikke er sket ordentligt, ikke straffes med bøde, men i stedet håndteres ved,
at virksomheder gives en tidsfrist på 72 timer fra virksomheden gøres opmærksom på, at
der foreligger en ubetalt vejafgift, til at efterbetale den ubetalte vejafgift.
Begrundelsen for forslaget til ændringsforslag er at sikre en mere rimelig sanktionering
af overtrædelser af lov om vejafgift, da de nuværende sanktioner ikke skelner mellem
bevidst snyd og mindre fejl, såsom udfald på satellitsignal, menneskelige fejl, mv., som
medfører, at en række virksomheder føler, at de bliver straffet uproportionelt hårdt, selv-
om de har gjort alt, hvad de kan for at betale afgift og køre i overensstemmelse med
loven.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF).
På udvalgets vegne
Rasmus Prehn
formand
1/1