Vil ministeren stille ændringsforslag om, at den del af lovforslaget, som omhandler afskaffelse af borgerens adgang til at påklage en afgørelse om bortvisning fra en boform efter servicelovens § 110 (herberger m.v.), udgår af lovforslaget? I benægtende fald, vil ministeren så stille ændringsforslag om deling af lovforslaget i to særskilte lovforslag, så forslaget om afskaffelse af klageadgangen for afgørelser om bortvisning fra herberger m.v. behandles i ét lovforslag, og de øvrige elementer i lovforslaget i et andet lovforslag? Såfremt ministeren heller ikke vil stille ændringsforslag om deling af lovforslaget, vil ministeren så yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag om deling af lovforslaget?
Dato: 25-02-2025
Status: Ikke besvaret
Emne:
social service, udsatte voksne