Folketingets Socialudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2025 - 1978
Doknr.
4955850
Dato
03-04-2025
Folketingets Socialudvalg har d. 25. marts 2025 stillet følgende spørgsmål nr.
11 (L 130) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet på udvalgets vegne.
Spørgsmål nr. 11:
”Vil ministeren kommentere den opfølgende henvendelse af 24. marts 2025 fra
SAND - De Hjemløses Landsorganisation i forbindelse med foretræde den 13.
marts 2025, jf. L 130 - bilag 7?”
Svar:
Jeg kan i det hele henvise til min besvarelse af L 130 spørgsmål nr. 1.
Herudover vil jeg gerne understrege, at jeg ønsker et øget fokus på at sikre, at
alle aktører på området har en fælles forståelse af rammerne for udarbejdelse
af ordensregler og de overvejelser, boformslederen skal gøre sig, før en
sanktion for overtrædelse af ordensreglerne kan komme på tale.
Derfor er Social- og Boligministeriet i gang med at udarbejde en vejledning, der
beskriver rammerne for, hvad ordensregler (husordener) på herberger må og
kan indeholde. Vejledningen skal medvirke til at sikre, at bortvisning alene
anvendes som sanktion i særlige tilfælde, hvor det er absolut nødvendigt.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag:
Bilag 1: Svar på L 130 spm. 1
1