Folketingets Socialudvalg
København 26. februar 2025
Foretræde i forbindelse med L 130; hjemløse bortvises uden lovligt
grundlag fra herberger og forsorgshjem
Kære Socialudvalg
Jeg fulgte førstebehandlingen af lovforslaget L 130 med stor interesse. Det var
opløftende at I havde så stor interesse for retssikkerheden for hjemløse på
herberger og forsorgshjem. Det har jeg ikke før bemærket.
I debatten var det dog tydeligt, at I savnede konkrete eksempler på hvornår
hjemløse bliver bortvist af andre årsager en vold og trusler om vold og hvad
det gør ved hjemløse at bo på at herberg, hvor man konstant trues med at
blive smidt ud, hvis man ikke retter sig efter personalets anvisninger, hvor
usaglige eller subjektive de end måtte være.
Vi har lagt nogle eksempler på bortvisninger på vores hjemmeside
https://sandudvalg.dk/smidt-paa-gaden/
SAND ønsker at uddybe hvad det gør ved hjemløse at blive smidt på gaden,
leve med en konstant trussel over hovedet for at blive bortvist og diskutere
vigtigheden af at bevare og styrke klagemuligheden over bortvisninger på
herberger og forsorgshjem.
Vi håber I vil tage godt imod vores anmodning om foretræde for udvalget ifm.
udvalgets behandling af L 130, del 2.
Med venlig hilsen
Ask Svejstrup
Sekretariatsleder i SAND
1